Notat om Australiens kapacitet til håndtering af farligt affald

I forbindelse med Australiens anmodning om eksport til Danmark fik de australske miljømyndighe-der udarbejdet den såkaldte SIA-rapport om ”Orica Hexachlorobenzene waste stockpile – indepen-dent assessment report” – dvs. en undersøgelse af syv forskellige teknologiers egnethed til at de-struere HCB-affaldet.De syv teknologier er: 1.GeoMelt, 2. Hydrodec, 3. GPCR (Gas Phase Chemical Reduction), 4.Base Caralysed Decomposition, 5. High Temperature Incineration (forbrænding ved høje tempera-turer), 6. Ausmelt og 7. Plascon.. Rapporten blev udarbejdet i marts 2008 af et uafhængigt konsu-lentfirma - Sustainable Infrastructure Australia Pty Ltd. (SIA).SIA rapportens konklusion er, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen egnede anlæg i Austra-lien til destruktion af Oricas HCB-affald på en miljømæssig korrekt måde. Det vurderes samtidig, atdet ikke er muligt at etablere et anlæg hertil indenfor en rimelig tidsperiode.Miljøstyrelsen har foruden SIA rapportens vurdering også inddraget andre oplysninger om den au-stralske behandlingskapacitet og konsekvenserne af at etablere ny kapacitet i sit beslutningsgrund-lag, herunder konklusionerne fra en rapport fra 2002 om GeoMelt. I 2002 rapporten konstateres detbl.a., at etablering af et GeoMelt anlæg vil være midlertidig, idet det skal designes til HCB affaldetfra Botany Bay og nedrives umiddelbart efter at HCB affaldet er behandlet, da det ikke kan anven-des til andet affald efterfølgende.Også en rapport fra september 2005 om ”Environmental analysis of Local vs. Overseas HCB Wa-ste Management Options” – dvs. en analyse af den lokale teknologi GeoMelt contra eksport, erblevet inddraget i vurderingen.Miljøstyrelsen skriver i sin afgørelse af 15. juni 2010 således om GeoMelt:” En rapport fra sep.2005 konkluderer, at den miljømæssige belastning ved at behandle HCB-affaldet ved en GeoMeltproces vil være 5-8 gange større end den miljømæssige belastning ved at eksportere affaldet til ethøj-temperatur-anlæg der lever op til Europæiske standarder. Den største faktor ved belastningen,ville være den forøgede produktion af drivhusgasser fra GeoMelt processen.”Miljøstyrelsen skriver i sin afgørelse vedrørende accept af den australske forhåndsanmodning af15. juni 2010 som afsluttende konklusion:”Etablering af et nyt anlæg eller udvidelse af eksisterende anlæg med henblik på destruktion afHCB-affaldet vil indebære anvendelse af meget store ressourcer og en dertil knyttet miljøbelast-ning. Denne miljøbelastning vil være signifikant større end en eksport af HCB-affaldet til et europæ-isk høj-temperatur-forbrændingsanlæg. Dette skal ses i sammenhæng med, at et nyt etableret an-

læg, som følge af Australiens eksisterende infrastruktur og politik for håndtering af både farligt ogikke-farligt affald, vil være overflødigt og ville indebære, at enten dette eller andre eksisterende an-læg skulle lukkes ned, når HCB-affaldet var blevet destrueret.”Baggrunden herfor er, at Australien har valgt en anden strategi for håndtering af farligt affald, end vihar i Danmark og Europa.Cirka halvdelen af det danske farlige affald deponeres, da det ikke er miljømæssigt hensigtsmæs-sigt at hverken forbrænde eller oparbejde det. Derudover udgør olieaffald små 20 % af vores farligeaffald og dette bliver i videst muligt omfang regenereret.Den del af det farlige affald der forbrændes, herunder det klorholdige affald, bliver for en stor delsvedkommende forbrændt på Kommunekemi, eller på specialiserede anlæg andre steder i Europa.Den australske strategi for håndteringen af det klorholdige farlige affald, der nu produceres, er ba-seret på en række specialiserede og højteknologiske anlæg. Australien hjælper derudover Stille-havsøerne af med deres farlige affald. Der er således ikke affaldsgrundlag for etablering af et eks-tra anlæg til destruktion af farligt affald. Der er imidlertid ingen af de eksisterende australske anlæg,der kan destruere HCB-affaldet. Konsekvensen af at etablere et nyt anlæg alene med henblik pådestruktion af HCB-affaldet vil derfor være, at enten lukkes dette nye anlæg ned efter destruktion afHCB-affaldet, eller også lukkes et eller flere af de eksisterende specialiserede anlæg, og dette vilindebære et miljø- og ressourcemæssigt spild.Forbrænding anvendes stort set ikke til behandling af affald i Australien. Det knytter sig sandsynlig-vis til, at forbrænding ikke vil indebære den nyttiggørelse af energiressourcen i affaldet, som for-brænding gør i Danmark og Nordeuropa, hvor affaldsforbrændingen er en integreret del af dendanske varmeforsyning. Affaldsforbrænding bidrager således med 20 % af varmeforsyningen iDanmark (men alene 4-5 % af el-forbruget). Varmebehovet i Australien er omvendt særdeles be-grænset og fordelene ved forbrænding af affaldet tilsvarende begrænset.