Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 146
Offentligt
916167_0001.png
916167_0002.png

Notat

Pesticider og GenteknologiJ.nr. MST-689-00050Ref. LweDen 16.11.2010

Hovedkonklusioner fra Cartagena-protokollens 5. partsmøde (MOP5) 11. - 15. oktober 2010

Det femte partsmøde under Cartagena-protokollen blev afholdt i Nagoya, Japan d. 11. – 15. okto-ber. Der er i dag 160 parter til protokollen. Danmarks overordnede prioritering på partsmødet var atarbejde for, at aktiviteterne frem mod næste partsmøde fokuseres på styrket og målrettet imple-mentering frem for iværksættelsen af nye tiltag.Mødets hovedresultat var enighed om internationale regler for

ansvar & erstatning

for eventuellemiljøskader forårsaget af handel med levende GMO’er, efter 6 års forhandlinger.Reglerne er udformet som en supplerende protokol til hovedprotokollen om biosikkerhed, og er ioverensstemmelse med Miljøansvarsdirektivet, og vurderes således ikke have nogen lovgivnings-mæssige konsekvenser for Danmark.Reglerne baserer sig på princippet om, at operatøren betaler. Dvs. det er den person, som er i di-rekte eller indirekte kontrol af den levende genmodificerede organisme, som er ansvarlig for even-tuelle miljøskader.Efter reglerne er det myndighederne i de enkelte lande, der er ansvarlige for at fastslå, om der eropstået skader på miljøet, at bestemme hvilke tiltag den ansvarlige operatør skal foretage for atgenoprette og/eller erstatte, og at iværksætte foranstaltninger på operatørens vegne og regning,hvis denne ikke agerer.Det nye internationale regelsæt træder i kraft, når det er ratificeret af 40 parter.Drøftelserne om

risikovurdering og –håndtering

fokuserede på behovet for nye internationaltanerkendte vejledninger i risikovurdering, og mundede ud i en beslutning om at målrette det fortsat-te arbejde mod at kvalitetssikre det vejlednings- og baggrundsmateriale der er udarbejdet op til det-te partsmøde. Udarbejdelsen af eventuelle nye specifikke vejledninger afhænger af en prioriteringaf parternes konkrete behov.På mødet blev også vedtaget en

prioriteret strategisk 10 års plan

for protokollen med fokus påstyrket implementering af protokollen blandt de parter, der endnu ikke har gennemført nationaleregler. Resultatet var på linje med EU's og Danmarks holdning, som fokuserer på implementering.Partsmødet vedtog desuden en beslutning i forhold til protokollens regler for

håndtering, trans-

port, emballage og identifikation

af levende modificerede organismer, hvorefter man fortsætteren indsamling af erfaringer med transport og mærkningsregler, med henblik på at skabe grundlagfor en drøftelse af reglerne på COP/MOP7 i 2014.
Drøftelserne på partsmødet indikerede i øvrigt, hvad der kan være en ny fase inden for den interna-tionale regulering af bioteknologi. For første gang viste flere afrikanske lande positiv interesse foranvendelsen af GMO-afgrøder. Det betød, at den underliggende præmis for flere af drøftelsernevar et ønske om internationalt samarbejde ved håndteringen af de risici, der måtte være forbundetmed levende genmodificerede organismer. Dette skal ses i modsætning til tidligere partsmøders tiltider hårdt optrukne fronter: På den ene side en væsentlig skepsis overfor levende genmodificeredeorganismer, særligt fra udviklingslandene. På den anden side de lande, som anvender og/ellereksporterer GMO-afgrøder, og som anser denne teknologi som et væsentligt bidrag til løsningen påmange af verdens nuværende udfordringer, herunder især fødevareforsyningsproblemer.Flertallet af de afrikanske lande er dog stadig ikke overbeviste om den samfundsmæssige ellerlandbrugsøkonomiske værdi af GMO-afgrøder, da det bl.a. kan være vanskeligt eller umuligt formindre landbrug, der overvejende sigter mod selvforsyning af lokale brugere at få gevinst ud afGMO-såsæd, som skal købes for hver ny dyrkningssæson. På den baggrund ønsker de afrikanskelande igangsat arbejde med internationale vejledninger i socioøkonomiske effekt-vurderinger afGMO’er. Dette, sammen med resultaterne af den kommende evaluering af protokollens effektivitetforventes at blive hovedtemaer på den næste Partskonference.
2