Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 138
Offentligt

Evaluering af forenkling påmiljøreguleringsområdet

Orientering fra MiljøstyrelsenNr. 112010

Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlægvedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren,finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling.Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvisbetyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsenssynspunkter.Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdetudgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

IndholdFORORDRESUMÉ1INDLEDNING1.1EVALUERINGSDESIGN1.1.1Kommunalreformens betydning for evalueringen2BAGGRUND FOR EVALUERINGEN2.1KORT HISTORIK OM MILJØGODKENDELSESSYSTEMET2.1.1Miljøtilsynets udvikling2.2VIRKSOMHEDSUDVALGETS ANBEFALINGER2.2.1Anbefalinger vedrørende miljøgodkendelser2.2.2Anbefalinger vedrørende tilsyn2.3MILJØSTYRELSENS INITIATIVER2.3.1Minimering af BAT-forpligtelsen2.3.2Fjernelse af krav om forhåndsdokumentation for støj2.3.3Indførelse af branchebilag med standardvilkår for 22 brancher2.3.4Vejledning om differentieret miljøtilsyn2.3.5Aftale om minimumsfrekvenser for samlet tilsyn fra 20053ORGANISERING AF GODKENDELSES- OGTILSYNSARBEJDET3.13.23.344.14.2RESSOURCEUDVIKLING PÅ MILJØGODKENDELSESOMRÅDETRESSOURCEUDVIKLING TIL MILJØTILSYNRESSOURCEUDVIKLINGEN SAMLET SETMINIMERING AFBAT-FORPLIGTELSEN FOR BILAG2VIRKSOMHEDERFJERNELSE AF KRAV OM FORHÅNDSDOKUMENTATIONFOR STØJBRANCHEBILAG FOR BILAG5-VIRKSOMHEDER

57111112151516171717171818181819212124282931323233363741414444454748

MILJØGODKENDELSER

4.34.3.1Sagsbehandlernes vurdering af branchebilag4.3.2Branchebilags betydning for virksomhederne4.4IDEER TIL FORBEDRINGER AF GODKENDELSESSYSTEMET5MILJØTILSYN5.1ANVENDELSE AF DET DIFFERENTIEREDE TILSYN I KOMMUNEROG MILJØCENTRE

5.1.1Virksomhedernes vurdering af det differentierede miljøtilsyn5.1.2Tilsyn med certificerede virksomheder5.1.3Samlet tilsyn5.2IDEER TIL FORBEDRINGER AF TILSYNSSYSTEMET5.3REGELFORENKLINGSTILTAGENES BETYDNING FORMILJØBESKYTTELSESNIVEAUET

BILAGSFORTEGNELSEBILAG1:BILAG2:BILAG3:BILAG4:BILAG5:ANVENDT MATERIALELISTE OVER INTERVIEWEDE PERSONERJURIDISK OG TEKNISK SCREENING AF BRANCHEBILAGJURIDISK TABEL OVER BRANCHEBILAGTEKNISK TABEL OVER BRANCHEBILAG

ForordDenne rapport ”Evaluering af forenklinger på miljøreguleringsområdet(miljøgodkendelse og tilsyn med virksomheder)” er udarbejdet forMiljøstyrelsen.Rapporten er udarbejdet af Carsten Ellegaard, Titti Kopp, Anders Richelsenog Claus Werner Nielsen, COWI.Projektet har været tilknyttet en følgegruppe bestående af Anette Christiansen,Landbrug & Fødevarer, Jens Ulrik Jensen, DI, Sofie Astrid Jensen, KL, MarieLanng Pallisgaard, KL, Christian Poll, Danmarks Naturfredningsforening ogFinn Bro Rasmussen, Danmarks Naturfredningsforening.Projektleder i Miljøstyrelsen har været Tina Schmidt.

ResuméMålet med at gennemføre forenklingstiltag i forhold til miljøgodkendelse ogtilsyn med virksomheder har været at:•Sikre, at sagsbehandlernes tilsynsarbejde tager udgangspunkt iveldefinerede og gennemskuelige retningslinjer, således at indsatsen skerder, hvor den er mest påkrævet, og således at der drages størst mulignytte af virksomhedernes eget miljøarbejde.Give virksomhederne en hurtigere og smidigere sagsbehandling iforbindelse med godkendelsesbehandlingen og mere gennemsigtigeregler, således at virksomheder hurtigere kan orientere sig i forhold til dekrav, de skal leve op til.

•

Der er gennemført følgende forenklingstiltag i forhold til miljøgodkendelser:•Virksomheder i de brancher, der er opført i bilag 2 tilGodkendelsesbekendtgørelsen, skal kun redegøre for deres anvendelse afbedst anvendelig teknik (BAT), hvis der findes relevante oplysninger iMiljøstyrelsens referenceliste.Færre virksomheder skal give forhåndsdokumentation for støjDer er indført såkaldte branchebilag med standardvilkår for 22 brancher

••

I forhold til tilsyn er der udgivet en vejledning om differentieret tilsyn, derfastsætter kriterier for, hvordan sagsbehandlerne kan kategoriserevirksomhederne og derudfra tilrettelægge miljøtilsynet i forhold tiltilsynsbehovet i den enkelte virksomhed. Herudover er begrebet "samlet tilsyn"indført. Et samlet tilsyn kan defineres som en gennemgang af virksomhedenssamlede miljøforhold.Sagsbehandlernes vurdering af forenklingstiltageneForenklingstiltagene på godkendelsesområdet er overordnet blevet modtagetpositivt af sagsbehandlerne i kommunerne og miljøcentrene.Branchebilagene er det forenklingstiltag, der har haft den største effekt. Det errapportens konklusion at branchebilagene dels har medført en reduktion isagsbehandlingstiden, og dels gjort det lettere for sagsbehandlerne at orienteresig i vilkårsjunglen. Dette gælder særligt for nye sagsbehandlere. Der er stortilfredshed med standardvilkårene, og sagsbehandlerne finder, at de harbetydet en del forbedringer både vedr. implementeringen af BAT samt forsagsbehandlingen generelt. Man bør dog hæfte sig ved, at der er stor forskelpå, hvor stor en effekt branchebilagene har haft i kommunerne. Således er deren del af de større kommuner for, hvem branchebilagene blot erstatter, hvadder hidtil har været paradigmer for, hvorfor sagsbehandlingstiden for deresvedkommende er uændret.

BAT-referencelisterne er der blandede holdninger til. Sagsbehandlerne finder,at ideen om BAT-referencelister er god, men at de nuværende lister kanforbedres ved at være mere målrettede og have en klarere specifikation.Forenklingstiltagene omkring det differentierede tilsynssystem har ikke haftden tilsigtede effekt i og med kommunerne mange steder alene har prioriteretefter minimumsaftalen.Derudover har kategoriseringen af virksomheder

været uhensigtsmæssig som prioriteringsværktøj. Overordnet har manikke opnået at få et differentieret tilsyn i kommunerne, som alle parterer enige om er en god ide ud fra et ressource- ogmiljøbeskyttelsesmæssigt perspektiv.I stedet for et differentieret tilsyn udfører sagsbehandlerne i høj grad samlettilsyn i forlængelse af kravene fra minimumsaftalen. Det er vurderingen, at detvil gavne tilsynet at gøre det dels mere differentieret og dels meredialogbaseret. Det er sagsbehandlerne generelt enige i, men det kniber med atimplementere dette med henvisning til, at rammebetingelserne mange stederikke er til at mere end det fastsatte minimum, som er defineret gennemminimumsaftalerne fra 2005 og 2007.Virksomhedernes vurdering af forenklingstiltageneFor mange virksomheder har forenklingstiltagene ikke haft en effekt, og manhar ikke observeret nogen ændringer i forhold til tidligere. Dette behøver ikkeat være negativt, for langt de fleste virksomheder er tilfredse medsagsbehandlingen fra kommunerne. Virksomhederne er positive overfor demindskede krav til dokumentation af BAT og støj. Dog finder de flestevirksomheder BAT-referencelisterne for komplekse og ukonkrete til, at debliver anvendt. Branchebilagene i bilag 5 er virksomhederne endog megettilfredse med. Dette særligt ud fra, at det i dag er mere gennemsigtigt, hvadman skal rette sig efter, men også i forhold til, at det sparer virksomhedernetid og at man med branchebilagene effektivt modvirker1konkurrenceforvridning. Andre undersøgelser har ligeledes konkluderet, atbranchebilagene signifikant har reduceret de administrative byrder forvirksomheder.Et differentieret tilsyn og en belønning af virksomheder, der performer godt iforhold til miljøbeskyttelse, hilses velkomment af virksomheder, men på grundaf den manglende implementering har de fleste virksomheder ikke observeretnogen synlige effekter.Der er en tendens til, at virksomhederne hellere vil have færre større tilsyn istedet for en række mindre deltilsyn ud fra den betragtning, at det givermindre administrativt arbejde og er ressourcemæssigt besparende. En delvirksomheder har dog også ytret, at de ønsker et dialogbaseret tilsyn i stedetfor et kontrolbaseret tilsyn. Mange virksomheder bruger i dagtilsynsmyndigheden som rådgivere i forhold til diverse miljøproblemstillinger.Tiltagenes betydning for miljøetInden for rammerne af denne evaluering har det alene været muligt at give enoverordnet kvalitativ vurdering af hvad forenklingstiltagene betyder formiljøet.Samlet set vurderes tiltagene at have haft en neutral påvirkning afmiljøbeskyttelsesniveauet.1

Se AMVAB-opdatering af Miljøministeriet, 1.7.2008 til 30.6 2009

Forenklingstiltagene på godkendelsesområdet vurderes at have påvirketmiljøbeskyttelsesniveauet i en positiv retning, da man har sikret en mereensartet, gennemsigtig og harmoniseret godkendelsesproces mellemkommunerne, samtidig med at branchebilagene har betydet, at BAT erindarbejdet på en effektiv måde. Omvendt er der en risiko for, at det faldenderessourceforbrug og nedprioritering af kommunernes tilsyn kan have ennegativ påvirkning på miljøet, hvilket dog ikke kan tilskrivesforenklingstiltagene, men at kommunerne først og fremmest anvenderminimumsaftalen ved prioritering af tilsynsindsatsen.

1 IndledningMiljøministeriet nedsatte i efteråret 2002 det såkaldte Virksomhedsudvalg, derskulle foreslå tiltag til at forenkle procedurerne for godkendelse og tilsyn medvirksomheder.På baggrund af virksomhedsudvalgets anbefalinger implementeredeMiljøstyrelsen efterfølgende en række forenklingstiltag.Formålet med denne evaluering er at vurdere, hvad disse tiltag har betydet forvirksomhederne, myndighederne og miljøet, samt om det er lykkedes at skabe"mest miljø for pengene" gennem:•••1.1Hurtigere og mere smidige miljøgodkendelser og tilsynOptimeret ressourceanvendelse hos virksomheder og myndigheder2Opretholdelse eller evt. styrkelse af miljøbeskyttelsesniveauetEvalueringsdesign

Evalueringen bygger på en række forskellige kilder, der har kombineret inputfra et stort antal interessenter hos virksomheder og myndigheder med meredybdegående vurderinger fra udvalgte informanter. Kilderne omfatter:••Skrivebordsanalyser af dokumenter og databaser3

4 casestudier med kommunerne Gladsaxe, Kalundborg, Århus ogJammerbugt, herunder også interviews med virksomheder og4miljøcentrene Århus, Roskilde og Odense . I alt har vi interviewet 29personer.Casekommunerne er valgt for at sikre, at følgende karakteristika errepræsenteret:---Forskellige kommunestørrelserGeografisk spredning samt inddragelse af både by- oglandkommunerDeltagelse af kommuner, der er blevet sammenlagt med andrekommuner som del af kommunalreformen i 2007, såvel somdeltagelse af kommuner der ikke blev sammenlagt, jf. nedenfor.

•

2 Spørgeskemaundersøgelser herunder:

Det er ikke indenfor rammerne af denne evaluering muligt at afdækkeforenklingstiltagenes specifikke målbare betydning for miljøbeskyttelsesniveauet.Vurderingen foretages derfor som en vurdering af, om de enkelte tiltag overordnet setmå forventes at have haft en positiv, negativ eller neutral betydning.3Se bilag 1 for dokumentlisten4Se bilag 2 for liste over interviewede personer

En til virksomheder. Der blev sendt spørgeskema ud til denmiljøansvarlige på 360 virksomheder. Der blev i alt modtaget 122besvarelser, svarende til en svarprocent på 34 %. Den relativt lavesvarprocent betyder, at resultaterne fra dennespørgeskemaundersøgelse er behæftet med usikkerheder. Det er medandre ord vanskeligt at sige, om vurderingerne fra de virksomheder,der har besvaret spørgeskemaet, er repræsentativ.En til sagsbehandlere. Der blev sendt et spørgeskema tilmiljøforvaltningen i alle landets kommuner samt til 3 sagsbehandlerei miljøcentrene i Århus, Roskilde og Odense. 78 % af kommunerneog 89 % af de adspurgte medarbejdere fra miljøcentrene har besvaretspørgeskemaet. Den høje svarprocent giver høj validitet ogudsagnskraft.5

•

1 fokusgruppemøde med sagsbehandlere fra kommuner og miljøcentre .

Nedenstående figur opsumerer projektets formål, hovedspørgsmål, analyserog datakilder.Figur 1Evalueringens metodiske design

1.1.1 Kommunalreformens betydning for evalueringenI 2007 overtog kommunerne en række nye opgaver og medarbejdere fra detidligere amter. Der blev også oprettet 7 Miljøcentre, hvoraf miljøcentrene iÅrhus, Odense og Roskilde som de eneste laver miljøgodkendelse og udførertilsyn. Effekterne fra kommunalreformen er i forhold til denne evaluering atbetragte som en eksogen faktor, som har haft en stor betydning formyndighedernes miljøtilsyn og godkendelsesarbejde. Metodisk har vi forholdtos til denne problemstilling ved at være bevidste om effekten frakommunalreformen. I vores analyser har vi, hvor det er muligt, primært i dekvalitative interviews, inddraget kommunalreformen, som en forklaringsfaktorpå effekter eller udsving. På den måde har vi forsøgt at skelne mellem

Der var planlagt et fokusgruppemøde med virksomheder, men på grund afmanglende tilmeldinger er der i stedet udført 4 -6 ekstra telefoninterviews

effekterne fra forenklingstiltagene og effekterne fra kommunalreformen samtandre eksogene samfundsmæssige effekter.

2 Baggrund for evalueringenDette kapitel giver dels et kort overblik over situationen, førforenklingstiltagene blev gennemført, dels af Virksomhedsudvalgetsanbefalinger samt en overordnet gennemgang af de gennemførteforenklingsinitiativer.2.1Kort historik om miljøgodkendelsessystemet6

Reglerne om forhåndsgodkendelse af ”særligt forurenende virksomheder” hareksisteret, siden den første miljøbeskyttelseslov trådte i kraft den 1. oktober1974. Siden da har miljøbeskyttelsesloven været baseret på, atforureningsfaktorerne skulle behandles i sammenhæng (det integreredesystem), og at den enkelte virksomhed skulle anvende de bedste, tekniskeforanstaltninger inden for en rimelig økonomisk ramme.I 1999 blev miljøbeskyttelsesloven og godkendelsesbekendtgørelsen ændret7med henblik på gennemførelse af IPPC-direktivet i Danmark. IPPC-direktivets forureningsbegrænsningsprincip bygger på den integrerede8tankegang og princippet om bedst anvendelig teknik (BAT). En af følgerneaf IPPC-direktivet er, at kravene til virksomhedernes redegørelse foranvendelse af BAT blev uddybet i godkendelsesbekendtgørelsen.Forud for Miljøstyrelsens revision af godkendelsesbekendtgørelsen, som følgeaf Virksomhedsudvalgets rapport, havde størstedelen af de beståendevirksomheder en miljøgodkendelse, der dækkede hele virksomheden. En størredel af de godkendelsespligtige virksomheder er siden ophørt med at væregodkendelsespligtige efter godkendelsesbekendtgørelsens regler. Det drejer sigom husdyrbrug, der i 2007 blev omfattes af deres egen selvstændigegodkendelsesordning.Aktiviteter, der er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kap. 5, skal godkendesinden etablering, udvidelser eller ændringer af produktionen. De nærmereregler herom fremgår af godkendelsesbekendtgørelsen, jf. bek. nr. 1640 af 13.9december 2006 . Ved denne forhåndsgodkendelse skal alle potentielleforureningsparametre fra den pågældende virksomhed vurderes isammenhæng, således at der kan træffes de bedste valg for miljøet somhelhed, og således at der ikke overføres forurening fra et medie til et andet.Godkendelsesbehandlingen sker på baggrund af en ansøgning.Miljøstyrelsen har til brug for godkendelsesbehandlingen udarbejdet såvelgenerelle vejledninger som brancheorienteringer og vejledninger for en rækkeRapport fravirksomhedsudvalget, Miljøministeriet 2003IPPC-direktivet (2008/1/EF) handler om at forebygge og begrænse miljøeffekternefra større industrielle kilder i Europa8BAT: den teknik, som på vurderingstidspunktet mest effektivt kan forhindre ellerbegrænse forurening fra en given branche.9Bekendtgørelsen fastsætter regler om godkendelsesordningen i lovens kapitel 5 forlistevirksomhed samt om tilsyn med visse listevirksomheder76

brancher. Alt dette materiale er i vidt omfang baseret på viden om bedsttilgængelig teknik på udgivelsestidspunktet. Desuden har Miljøstyrelsen siden2000 udarbejdet en referenceliste med oplysninger om tilgængelig litteraturom BAT, herunder renere teknologi for en lang række listevirksomheder.Tekstboks 1

Miljøstyrelsens referenceliste indeholder inspiration til vurdering af BAT. Forgodkendelsespligtige virksomhedstyper er der anført- retningslinjer i det omfang der er sådanne direkte relevante for en specifik branche,- referencer til renere teknologi eller- anden BAT - litteratur.

Kort om Miljøstyrelsens referencelister

2.1.1 Miljøtilsynets udviklingTilsynet med virksomheder og landbrug var frem til kommunalreformen10hovedsagelig udlagt til kommuner og amter. Håndhævelsesbetænkningenpåpegede, at der generelt var problemer med især kommunernes varetagelseaf deres tilsynsbeføjelse. I 1987 blev det på den baggrund aftalt mellemMiljøministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen atopprioritere miljøtilsynet med virksomheder og husdyrbrug. Dette førte til enbetydelig styrkelse af de kommunale miljøforvaltninger i sidste halvdel af1980’erne. De amtslige forvaltninger var allerede på dette tidspunkt relativtveludbyggede.I 1996 blev der på baggrund af Miljøstyrelsens kritik af tilsynet i en rækkekommuner indgået en aftale mellem Kommunernes Landsforening og miljø-og energiministeren om minimumsfrekvenser for tilsynet med forskelligekategorier af virksomheder, herunder henholdsvis godkendelsespligtigevirksomheder, anmeldepligtige virksomheder og virksomheder omfattet afbranchebekendtgørelser samt landbrug. Minimumsfrekvenserne for tilsyn varaftalt til:•Minimum 50 % af listevirksomhederne skulle være tilset i løbet af detpågældende år, ogMinimum 50 % af virksomheder omfattet af anmelde- ellerbranchebekendtgørelser skulle være tilset i løbet af det pågældende ogforegående år,Minimum 50 % af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold skulle væretilset i løbet af de sidste tre år regnet fra det pågældende år.Herudover skulle alle svinebrug med en opbevaringskapacitet svarende tilfra 6 til 9 måneders gødningsproduktion også være tilset inden for deseneste tre år.

•

Det blev samtidig understreget, at overholdelse af minimumsfrekvenserne ikkei sig selv var udtryk for et godt tilsyn og ikke alene burde lægges til grund fortilrettelæggelsen af kommunernes miljøindsats, men indsatsen burde tageudgangspunkt i de lokale miljømæssige problemer og prioriteringer.

Håndhævelsesbetænkningen (nr. 981/1983)

2.2

Virksomhedsudvalgets anbefalinger

Udgangspunktet for virksomhedsudvalget var at sikre den bedst muligeressourceudnyttelse i forbindelse med miljøgodkendelser og -tilsyn.

Anbefalingerne fra virksomhedsudvalget blev splittet op i anbefalingervedr. miljøgodkendelser og anbefalinger vedrørende tilrettelæggelse ogudførelse af tilsyn.2.2.1 Anbefalinger vedrørende miljøgodkendelserVirksomhedsudvalget anbefalede, at der blev indført et mere forenkletgodkendelsessystem, som hovedparten af de godkendelsespligtigevirksomheder kunne overføres til. Konkret blev det anbefalet, at:•Kravet om obligatoriske støjberegninger blev ophævet, undtagen forvirksomheder med særligt støjende aktiviteter, eller hvisgodkendelsesmyndigheden i øvrigt skønner at der er behov herfor.Der blev udarbejdet datablade, hvor kravene er baserede på BAT,hvorfor kravet om redegørelse for BAT blev foreslået ophævet for devirksomheder, der blev omfattet af et datablad. For de virksomheder, derikke blev omfattet af et datablad, blev det forslået, at relevanteoplysninger blev fremhævet i Miljøstyrelsens referenceliste, hvorfor dissevirksomheder alene i deres ansøgning, skulle forholde sig til de punkter,der fremgår af denne liste.

•

2.2.2 Anbefalinger vedrørende tilsynI forhold til godkendelsessystemet anbefalede Virksomhedsudvalget at:••Der blev lavet en vejledning om tilrettelæggelse af et differentieret tilsyn.Differentiere tilsynsfrekvensen efter princippet "noget for noget", såledesat tilsynet skulle reduceres, hvis virksomhederne øgede deres miljøindsats.Dette skulle ske ved at opdele virksomhederne i 3 kategorier medforskellige krav til tilsynsfrekvensen. Hvis en virksomhed indførte etmiljøledelsessystemer, skulle det have betydning for kategoriseringenOrganisere tilsynet ud fra begrebet "samlet tilsyn", som blev defineret somen gennemgang af virksomhedens samlede miljøforhold, og at dersamtidig blev lavet nye minimumsfrekvenser for gennemførelsen af dissetilsyn.Miljøstyrelsens initiativer

•

2.3

Miljøstyrelsen har som anbefalet af virksomhedsudvalget taget følgendeinitiativer:••••Minimering af BAT-forpligtigelsenFjernelse af krav om forhåndsdokumentation for støjIndførelse af branchebilag med standardvilkår for 22 brancherUdgivet en vejledning om differentieret miljøtilsyn

•

Udgivet revideret vejledning om miljøtilsyn med industrivirksomheder,hvor begrebet samlet tilsyn defineres.

Som opfølgning på Virksomhedsudvalgets anbefalinger, indgikmiljøministeren og KL endvidere i 200511aftaler om minimumsfrekvensernefor samlet tilsyn.2.3.1 Minimering af BAT-forpligtelsenFor brancherne i bilag 2 til Godkendelsesbekendtgørelsen stilles der ikkelængere krav om, at virksomheden altid skal redegøre for BAT i forbindelsemed ansøgning om miljøgodkendelse. Kun, hvis der findes relevanteoplysninger i Miljøstyrelsens referenceliste, skal virksomheden i ansøgningenforholde sig til disse oplysninger og dermed BAT.Tekstboks 2

Ved listevirksomhed forstås de virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optagetpå listerne i bilag 1 og 2 til godkendelsesbekendtgørelsen. Bilag 1-virksomhed er devirksomheder, anlæg og indretninger, der er optaget på listen i bilag 1. Ved bilag 2-virksomhed forstås de virksomheder, anlæg og indretninger, der alene er optaget pålisten i bilag 2. Bekendtgørelsen fastsætter endvidere i bilag 5 standardvilkår for enrække bilag 2-virksomheder til brug for godkendelsesmyndighedens afgørelse omgodkendelse efter lovens § 33 samt afgørelse om vilkårsændringer efter lovens § 41.

Kort om bilag 1, 2 og 5 virksomheder

2.3.2 Fjernelse af krav om forhåndsdokumentation for støjDer stilles ikke krav om forhåndsdokumentation om støj. Kun virksomheder,der udgør en særlig støjbelastning, skal fortsat dokumentere deres støjforholdpå forhånd. Disse virksomheder er mærket med * på listen i bilag 2.2.3.3 Indførelse af branchebilag med standardvilkår for 22 brancherDer er udarbejdet 22 branchebilag med standardvilkår og målrettedeansøgningsskemaer for en række brancher (listepunkter). Myndighederne erforpligtede til at anvende standardvilkårene i miljøgodkendelserne for devirksomheder der er omfattet af et branchebilag. Der skal dog stadig fastsættesindividuelle vilkår for støj, lugt og spildevandskrav. I henhold til forarbejdet tilMiljøbeskyttelsesloven er det kun muligt at fravige standardvilkårene, såfremtden ansøgte virksomhed er atypisk i forhold til bilagets beskrivelse, f.eks. fordivirksomheden anvender en anden produktionsteknologi end beskrevet ellergiver anledning til andre typer forurening. I disse tilfælde kanstandardvilkårene helt eller delvist fraviges eller erstattes af individuelt fastsattevilkår. Det er også muligt at fravige standardvilkår, hvor der er behov herfor afhensyn til områdets særlige sårbarhed eller vigtighed i forhold til miljø- ellernaturinteresser.Hensigten med branchebilagene er at lette myndighedernes sagsbehandling ogsikre så ens krav som muligt inden for samme branche, samt atvirksomhederne på forhånd kan orientere sig om myndighedernes miljøkrav.2.3.4 Vejledning om differentieret miljøtilsynMiljøstyrelsen udgav i 2004 en vejledning om differentieret tilsyn . Formåletmed vejledningen er at bidrage til:1112

Aftale for landbrug blev indgået i 2007Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6 2004 "Differentieret tilsyn - prioritering aftilsynsindsatsen.

•

at tilsynsressourcerne anvendes, så der opnås størst mulig miljøgevinst,bl.a. gennem målrettet anvendelse af ressourcerne i forhold tiltilsynsbehovet hos den enkelte virksomhedat miljøtilsynet tilrettelægges, så det tilskynder virksomhederne til atopføre sig miljømæssigt fornuftigt.

•

Vejledningen fastsætter kriterier for, hvordan myndighederne kan kategoriserevirksomhederne og derudfra tilrettelægge miljøtilsynet, så tilsynsressourcerneløbende kan tilpasses det løbende behov.Tekstboks 3Kort om kategorisering af virksomheder i det differentieredemiljøtilsyn

Virksomhederne kategoriseres i tre niveauer på baggrund af to parametre:Virksomhedernes egen systematik i miljøarbejdet, herunder f.eks.miljøledelsessystemer, grønne regnskaber eller fastsættelse af procedurer, samt deresinformation til myndighederne om evt. opståede miljøproblemer.Virksomhedernes lovlydighed, herunder deres rettidige efterkommelse af frister ipåbud samt overholdelse af vilkår m.v. De tre niveauer omfatter:Niveau 1: Virksomheder der har bragt sig på forkant i miljøarbejdet.Niveau 2: Virksomheder som er lovlydige men som ikke har gennemført en særligmiljøindsats inden for miljøområdetNiveau 3: Virksomheder som har problemer med at overholde miljølovgivningen.Når tilsynsmyndighederne tilrettelægger tilsynsarbejdet bør omfanget af forberedelseog tidsforbrug til gennemførelse af det kontrollerende tilsyn være mindre for niveau 1virksomheder end niveau 2 virksomheder og mindre for niveau 2 virksomheder endniveau 3 virksomheder.

2.3.5 Aftale om minimumsfrekvenser for samlet tilsyn fra 2005Med aftalen blev begrebet ”samlet tilsyn” indført for at sikre mere kvalitet imiljøtilsyn. Et ”samlet tilsyn” defineres som en gennemgang af virksomhedenssamlede miljøforhold. Dette uanset det antal tilsynsbesøg, der har væretnødvendig for en sådan gennemgang, og uanset om det er sket ved tilsyn påstedet eller - især for niveau 1-virksomheder - overvejende ved vurdering afoplysninger fremsendt af virksomheden, f.eks. vedrørende egenkontrol.Begrebet ”samlet tilsyn” tjener til at sætte fokus på kvaliteten i tilsynet ogderigennem fremme miljøforbedringer, uden at dette dog nødvendigvisindebærer et øget tilsyn med de enkelte virksomhedstyper.Derudover blev kravet til frekvenserne for samlet tilsyn sat til hvert 3. år for degodkendelsespligtige industrivirksomheder (listevirksomhederne).De aftalte minimumsfrekvenser gør tilrettelæggelse af tilsynsindsatsen merefleksibel for kommunerne. Sammen med muligheden for differentieret tilsynhar det været hensigten, at tilsynsmyndigheden, forudsat en uændretressourcemængde, kan flytte flere tilsynsressourcer hen, hvor behovet erstørst.I 2007 blev der indgået en særskilt aftale for husdyrbrugene. Udgangspunkteter også her en tilsynsfrekvens for samlet tilsyn på 3 år for de største, mestmiljøtunge landbrug. Andre tilsynsfrekvenser for de mindre brug blev ogsåfastsat. F.eks. skal de helt små husdyrbrug kun have tilsyn hvert 6. år. oghusdyrbrug under 3 dyreenheder er slet ikke omfattet.

3 Organisering af godkendelses- ogtilsynsarbejdetDette kapitel gennemgår de seneste års udvikling i kommunernes ogmiljøcentrenes ressourceforbrug til miljøgodkendelser og -tilsyn.Det er som udgangspunkt kommunerne, der træffer afgørelse om godkendelseaf listevirksomhed. Miljøcentrene Roskilde, Odense og Århus er doggodkendelses- og tilsynsmyndighed for en række store virksomheder. Detdrejer sig om de mere komplekse virksomheder, samt virksomheder hvormiljøministeren har besluttet at overtage godkendelses- og tilsynsopgaven efteransøgning fra virksomhed eller kommune.Tekstboks 4

Miljøcenter Odense, Miljøcenter Århus og Miljøcenter Roskilde er myndighed iforhold til godkendelse af listevirksomheder, der er mærket med (s) på listen i bilag 1.De træffer endvidere afgørelse om godkendelse af listevirksomheder omfattet af 1)punkt G 101 på listen i bilag 1, hvis der på en eller flere af værkets enheder ellerblokke fyres med kul eller orimulsion, og 2) punkterne K 101 og K 102 på listen ibilag 1, hvis hovedaktiviteten er forbrænding af farligt affald med en kapacitet påmere end 10 tons pr. dag. Hvis der på en listevirksomhed omfattet af miljøcentrenesgodkendelseskompetence udføres aktiviteter, der er omfattet af andre punkter pålisterne i bilag 1 og 2, er det miljøcenteret, der er godkendelses- og tilsynsmyndighedfor alle godkendelsespligtige anlæg og aktiviteter på virksomheden.

Kort om miljøcentrenes godkendelse og tilsynsopgaver

3.1

Ressourceudvikling på miljøgodkendelsesområdet

Som det fremgår af figur 2 har kommunernes ressourceforbrug tilgodkendelser været stærkt stigende i perioden 2006-2009. Denne stigningskyldes først og fremmest, at der i 2007 blev indført en nyhusdyrgodkendelseslov, som har affødt et markant stigende antal ansøgninger.Dette illustreres i nedenstående figur, hvor de grønne søjler for 2007, 2008 og2009 viser ressourceforbruget på husdyrbrug, hvor kommunerne de sidste parår har fået tilført ressourcer til nedbringelse af et efterslæb påhusdyrgodkendelsesområdet. Medvirkende til det stigende ressourceforbrug erogså, at kommunerne i forbindelse med kommunalreformen overtogmyndighedsansvaret for en række listevirksomheder fra de tidligere amter. Deter ud fra tilgængelige data i perioden desværre ikke muligt at isolereressourceforbruget for virksomhedsgodkendelser fra før 2007, men i og medden store stigning fra 2007 primært skyldes indførelsen af husdyrgodkendelserkan det sluttes at ressourceforbruget til virksomhedsgodkendelser overperioden ligger på et relativt konstant niveau.

Figur 2

Ressourceudviklingen på godkendelsesområdet i kommunerne (1999-2009)til miljøgodkendelse af både husdyrbrug og industrivirksomheder

300

250

20022313477505501998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 20095149505051534169374748

150

100

Figur 3 viser en stigning i antallet af godkendelser og i antallet aflistevirksomheder under kommunerne. Springet fra 2006 til 2007 er detdirekte resultat af kommunalreformen. Det er værd at notere sig, atudviklingen i godkendelsesprocent, dvs. antallet af godkendte virksomheder iforhold til antal listevirksomheder nåede et lavpunkt med 89 % i 2007omkring kommunalreformen, og at kommunerne gennem 2008 og 2009 harformået omtrent at genskabe det tidligere niveau således, at det i 2009 var 96% af virksomhederne, der havde en miljøgodkendelse.Figur 3Udviklingen i antal af miljøgodkendelser for listevirksomheder (ekskl.dambrug) (2003-2009) under kommunerne

Figur 4 viser hvor mange godkendelser der er udført pr. årsværk i årene 200713til 2009 . Tendensen er, at det i 2009 i gennemsnit tog længere tid pr.godkendelse end i både 2007 og 2008. Det er Miljøstyrelsens vurdering atdette kan skyldes, at 2009 og delvis 2008 var år med mange revurderinger afgodkendelser, hvilket har været meget ressourcekrævende. Figur 3 viser atantallet af virksomheder er faldet fra 2007 til 2009, hvilket dels kan skyldeslukninger/flytninger, men formentligt også dækker over at nogle afvirksomhederne var rubriceret forkert.Figur 4Kommunale godkendelser pr. årsværk for hele godkendelser og tillæg tilgodkendelser for I-mærkede og øvrige listevirksomheder

For miljøcentrene i Roskilde, Århus og Odense har der pågodkendelsesområdet overordnet været en lille stigning i ressourceforbrugetmålt i årsværk. Fra 2007 til 2008 var der en stigning i ressourceforbruget,medens udviklingen fra 2008 til 2009 er, at ressourceforbruget er faldet lidt.Ifølge sagsbehandlerne på miljøcentrene har der udover antallet af nyeansøgninger ikke umiddelbart været andre faktorer, der burde påvirke dennetendens.

Der findes ikke umiddelbart sammenlignelige data fra før 2007

Figur 5

Miljøcentrenes ressourceforbrug(årsværk) på godkendelser i perioden2007-2009

3.2

Ressourceudvikling til miljøtilsyn

Figur 6 viser et markant fald i de kommunale ressourcer anvendt til miljøtilsyni perioden 2003 og frem. Således er tilsynsressourcerne fra 2002, hvorressourceforbruget var det højeste, faldet med ca. 35 %. Dette erbemærkelsesværdigt, da kommunerne, som følge af kommunalreformen ogden nye husdyrgodkendelseslov i dag fører tilsyn med væsentligt flerevirksomheder.Figur 6Ressourceforbrug på tilsyn i kommunerne

Figur 7 viser, hvordan tilsynsressourcerne er fordelt på forskellige14virksomhedstyper. Der har været et generelt fald på tværs af allevirksomhedstyperne med undtagelse af listevirksomheder, som siden 2002 harligget på et relativt stabilt niveau. Dette er sket på trods af, som vi har settidligere at kommunerne med kommunalreformen har fået flerelistevirkomheder under sig. Derudover skal det også bemærkes , at mange afde virksomheder kommunerne har overtaget fra amterne er storekomplicerede virksomheder. I særdeleshed har gruppen "Andet" et stort fald,men dette fald er behæftet med en vis usikkerhed, der dels skyldes, at det inogen grad er udtryk for en restkategori for ikke-klart defineredetilsynsopgaver, dels at kommunerne ikke har indberetningspligt i dennekategori.Figur 7Udviklingen i antal årsværk anvendt på tilsyn fordelt på virksomhedstyper(2002-2009)

Kommunalreformen har ifølge kommunerne og miljøcentrene betydet, at derhar været brugt en del ressourcer, fortrinsvis i 2007, på at planlægge oggennemføre store organisatoriske forandringer. Ressourcerne til denneomorganisering er formentligt i nogen grad taget fra tilsynsarbejdet. Dette ergældende for alle kommuner, men i særlig grad i de sammenlagte kommuner,hvor forandringerne har været størst. Faldet i tilsynsressourcerne kan evt.forklares ved, at man får udarbejdet flere tilsyn på et årsværk. Dette kan vi dogikke finde nogen indikationer af, jf. Figur 8, hvor der med undtagelse af 2007har været en relativ konstant niveau for tilsyn pr. årsværk. Der er i forlængelseaf ovenstående tilsyneladende ikke sket en synlig effektivisering aftilsynsarbejdet i perioden 2002-2009. I perioden har der været forskel på hvadman forstår ved et tilsyn. Siden 2005 har der været krav om "samlet tilsyn",altså et mere grundigt og ressourcekrævende tilsyn, hvilket kan indikere eneffektivisering i og med man har fået mere mere omfattende tilsyn, samtidigmed at antallet af tilsyn pr. årsværk er relativ konstant.

Gruppen "Andre virksomheder" dækker over § 42-virksomheder. Gruppen "Andet"dækker blandt andet over tilsyn efter kap. 3 og 4 i miljøbeskyttelsesloven, samt tilsynmed olietanke, badevand, badestrande, badevandskvalitet, slam, spildevandsanlæg ogforurening af vandområder, vandkvalitet og vandforsyningsanlæg.

Figur 8

Udviklingen i antal tilsyn pr årsværk i kommunerne (kunlistevirksomheder)

Figur 9 viser, at der i samme periode, som tilsynsressourcerne er faldet, er sket15en stigning i de håndhævelsesmæssige reaktioner fra kommunerne . Dettegælder både totalt set, og i forholdet mellem antallet af tilsyn og antallet afreaktioner. Sagsbehandlerne har givet forskellige bud på, hvad denneudvikling kan skyldes. Således forklares dette med, at kommunerne de senereår har skærpet håndhævelsen, hvor den tidligere har været mere lempelig.Man kan dog ikke udelukke, at det også kan skyldes, at tilsynsfrekvensen ergået ned og, at der derfor er blevet mere at komme efter, når kommunenssagsbehandlere er på tilsyn ude på virksomhederne.

Reaktioner er en fællesbetegnelse for henstillinger, indskærpelser, politianmeldelser,påbud, forbud og revurderinger

Figur 9

Udviklingen i antal håndhævelsesreaktioner i forhold til antal tilsynmed listevirksomheder

Miljøcentrene har på tilsynsområdet haft en tendens, der adskiller sig fra denkommunale trend. Miljøcentrenes ressourceforbrug på tilsyn er således stegetrelativt meget i perioden fra 2007-2009. Dette skyldes ifølge miljøcentrene, atfordelingen af ressourcer til virksomhedsområdet i 2007 ikke var retvisende,og at revurderingsindsatsen ift. miljøgodkendelser er blevet opprioriteret oghar fået tilført ressourcer i 2009.Figur 10De tre miljøcentres ressourceforbrug på tilsyn (årsværk) i perioden 2007-200916

Tallene fra 2009 i figur 10 mangler endelig validering af Miljøstyrelsen

3.3

Ressourceudviklingen samlet set

Det er i Figur 11 illustreret, hvordan den samlede ressourceudvikling harværet for kommunernes, amternes (indtil 2007) og miljøcentrenes (fra 2007)arbejde med tilsyn og miljøgodkendelse. Samlet set har ressourceforbrugetmålt i årsværk på godkendelser og tilsyn været kraftigt faldende fra 2002 til2007. Fra 2007 til 2009 har man set en stigning i de samlede ressourcer.Faldet fra 2002 til 2006 kan ifølge Miljøstyrelsen dels skyldes, at kommunerneer blevet mere præcise i tidsregistreringen til tilsyn og godkendelsesarbejdet,dels en generel nedprioritering af området. Det ekstraordinært lave niveau for2007 skyldes kommunalreformen, medens de sidste års stigning hængersammen med, at kommunerne har fået tilført mange ressourcer tilgodkendelser på landbrugsområdet i forbindelse med implementeringen afden nye aftale for husdyrbrug.Figur 11Samlet ressourceanvendelse (årsværk)for perioden 2002-2009 påmiljøtilsyn og godkendelser (kommuner, amter, miljøcentre)

4 MiljøgodkendelserI de følgende to kapitler præsenterer vi resultaterne af vores analyser af deneffekt, de gennemførte forenklingstiltag har haft for henholdsvis myndigheder,virksomheder samt miljøet.Resultaterne af forenklingerne af miljøgodkendelser og tilsyn præsenteres hverfor sig.Som ovenfor nævnt omfatter forenklingerne af miljøgodkendelser:

•••

Minimering af BAT-forpligtigelsenFjernelse af krav om forhåndsdokumentation for støjIndførelse af branchebilag med standardvilkår for 22 brancher

Sagsbehandlerne er generelt positive over de tiltag, der er indført i forhold tilmiljøgodkendelserne. Særligt er der tilfredshed med udarbejdelse af de 22branchebilag med tilhørende standardvilkår. Sagsbehandlerne finder det ogsåpositivt og berettiget, at kravet om forhåndsdokumentation for støj er fjernet,medmindre virksomheden er *mærket. Sagsbehandlerne er ligeledes glade forden minimering af BAT-forpligtelsen, som udarbejdelsen af Miljøstyrelsensreferencelister er et udtryk for. Anvendelse af disse lister er dog ikke heltuproblematisk, idet de typisk indeholder et meget stort volumen af materialeaf teknisk svær karakter, hvilket vanskeliggør det fulde udbytte af listernesindhold.Generelt mener sagsbehandlerne, at der er for mange virksomheder på bilag2. Den omfattende liste medfører krav om miljøgodkendelse på områder, hvorder ikke opleves at være et reelt behov. Det er eksempelvis tilfældet forkommunale genbrugspladser og maskinværksteder, hvor sagsbehandlerneoplever miljøgodkendelserne som overflødige.Virksomhederne vurderer generelt ikke, at de tre ovennævnteforenklingstiltagene har haft stor betydning. Mange af de interviewedevirksomheder er ikke klar over, at de ovennævnte tiltag er indført for atforenkle godkendelsesprocedurerne. Virksomhedernes svar på denoverordnede betydning af forenklingstiltagene tyder også på, at de oplevessom havende haft en begrænset effekt. Som det fremgår af figur 12, menergodt halvdelen af virksomhederne, at sagsbehandlingstiden formiljøgodkendelserne fra sagsbehandlerne er uændret, mens knapt 25 %mener, at den er blevet hurtigere.

Figur 12

Virksomhedernes vurdering17af sagsbehandlingstiden vedmiljøgodkendelser sammenlignet med før forenklingstiltagene pågodkendelsesområdet

Figur 13 viser, at godt 25 % af virksomhederne vurderer, at myndighedernessagsbehandling er blevet mere kvalificeret, 63 % mener, at kvaliteten eruændret, mens 9 % mener, at den er blevet ringere. Tendensen er, at flertalletaf virksomhederne ikke har mærket nogen effekter af forenklingstiltagene. I detilfælde, hvor virksomhederne har konstateret effekter, har disse overvejendeværet positive.Figur 13Virksomhedernes vurdering af kvaliteten af sagsbehandlingen vedmiljøgodkendelser sammenlignet med før forenklingstiltagene

Virksomhedernes vurdering i de følgende figurer refererer til den samlede population afvirksomheder fra spørgeskemaet. Populationen af virksomheder består både af bilag 1,2 og5-virksomheder.

4.1

Minimering af BAT-forpligtelsen for bilag 2 virksomheder

Som følge af regelforenklingerne skal de virksomheder, der er optaget pågodkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 kun forholde sig til BAT i form afMiljøstyrelsens referenceliste. Formålet er at reducere tidsforbruget forvirksomheder og myndigheder, i og med virksomhederne ikke skal redegørefor BAT i samme omfang som tidligere.Figur 14 viser, at 65 % af kommunerne finder, at BAT-referencelisterne i højeller nogen grad er et nyttigt redskab. Dog har flere kommuner givet udtrykfor, at referencelisterne med fordel kunne gøres mere konkrete, målrettede oglettere tilgængelige.Figur 14Anvendelsen af Miljøstyrelsens BAT-referencelister

Udarbejdelsen af listerne har efter sagsbehandlernes opfattelse ikke givetanledningen til, at der bliver stillet hverken flere eller færre BAT krav, men deter blevet mere gennemsigtigt og lettere at afklare, hvilke krav der skal stilles.Herudover nævnes det som en fordel, at kommunen ikke skal bruge energi pålange diskussioner med virksomhederne om, hvorvidt de stillede BAT vilkår errimelige. Dette skyldes, at der kan henvises til referencelisterne i forbindelsemed vilkårsfastsættelsen.Der kan blandt sagsbehandlerne spores en uvished om, hvad det egentlig er,sagsbehandlerne og virksomhederne skal forholde sig til på referencelisterne,herunder om det kun er retningslinjerne, eller om det er alle de dokumenter,18der som helhed henvises til på listen . Listerne kunne således gøres endnumere anvendelige og lettilgængelige, end de er i dag, hvor de for nogenfremstår som uspecificerede og ukonkrete.Som et eksempel på et bedre BAT-hjælpeværktøj fremhævedesagsbehandlerne de BAT-tjeklister, som Miljøstyrelsen har udarbejdet indenfor nogle udvalgte i-mærkede brancher. Listerne er blevet fremhævet somgode og langt mere konkrete end de almindelige referencelister. BATtjeklisterne løser det tidsmæssige problem, sagsbehandlerne kan have med atskulle sætte sig ind i et større antal renere teknologirapporter eller meget

Dette understøttes også af Miljøstyrelsens byrdejægerprojekt fra 2010.

omfattende BREF dokumenter. Det tager lang tid at sortere informationerneog udvælge relevante BAT krav i alle de rapporter, der henvises til i BAT-referencelisterne, og sagsbehandlerne har sjældent tid til så omfattendevurderinger i et tidspresset sagsbehandlingsforløb.Virksomhederne opfatter referencelisterne som for tunge og ukonkrete.Således mener 81 % af virksomhederne ikke, at referencelisterne i forhold tilBAT har haft nogen betydning. 12 % mener, at byrderne i forhold til BAT erlettet, mens 7 % mener, at de er øget.4.2Fjernelse af krav om forhåndsdokumentation for støj

Forenklingstiltaget, der ophæver kravet om obligatoriske støjberegninger, harman fra myndighedsside overordnet været tilfredse med. Dette synspunkt varder bred enighed om blandt sagsbehandlerne på fokusgruppemødet.Der er generelt også enighed blandt sagsbehandlerne om, at den opdeling, derer foretaget mellem *mærkede virksomheder og virksomheder, der ikke kræverforudgående støjberegning, generelt er god og passer nogenlunde til hvilkevirksomheder, der giver anledning til støjproblematikker i virkeligheden. Doghar enkelte kommuner, herunder Gladsaxe Kommune nævnt, at man burdeputte nedknusningsanlæg i råstofgrave og skrothandlere på som *mærkedevirksomheder.4.3Branchebilag for bilag 5-virksomheder

Miljøstyrelsen har i bilag 5 udarbejdet branchebilag for 22 af de brancher, derer optaget på bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen. Formålet medbranchebilagene er at stille ensartede oplysningskrav og standardvilkår iforbindelse med udstedelse af miljøgodkendelser til virksomhederne inden forde pågældende brancher.Standardvilkårene er udarbejdet i samarbejde med de respektive brancher ogrepræsentanter fra kommuner. Standardvilkårene omhandler virksomhedernesindretning og drift, emissionsgrænseværdier for væsentlig luftforurening samtvilkår om egenkontrol mv. Godkendelsesmyndighederne er somudgangspunkt forpligtede til at bruge standardvilkårene på bilag 5-virksomheder og supplere disse med vilkår vedr. støj og lugt. Der kan i særligetilfælde ske fravigelser fra standardvilkårene, og sagsbehandlerne kan i særligetilfælde supplere standardvilkårene med egne vilkår. Fravigelser fra19

Den bedste tilgængelige teknologi er, for en række industrier, defineret i såkaldte BREF-dokumenter (Bat

REFerence

documents). I BREF-dokumenterne beskrives specifikkebranchers tekniske processer og deres muligheder for at anvende renere teknologi og andreforanstaltninger for at reducere forureningen af omgivelserne. Dokumenterne indeholderligeledes en vurdering af de miljøgevinster, som kan opnås ved at anvende renere teknologi.EU-kommissionen udsender BREF-dokumenter for virksomheder, der er omfattet af IPPC-direktivet, de såkaldte i-mærkede listevirksomheder. Beskrivelserne i BREF-dokumenternetages i betragtning af myndighederne ved godkendelse af ansøgninger og revurdering afeksisterende anlæg. Virksomheder, der er omfattet af IPPC-direktivet, skal således brugeBREF-dokumenterne som information sammen med Miljøstyrelsens vejledninger og andrerelevante referencer.

standardvilkårene skal begrundes særskilt i miljøgodkendelsen. En virksomheder omfattet af bilag 5, hvis virksomhedens aktiviteter angår detanvendelsesområde, der er beskrevet som indledning til branchebilagene,samtidig med at virksomheden er omfattet af det listepunkt, sombranchebilaget vedrører.Listepunkter. der er omfattet af branchebilag:•A 203 Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling m.v.•A 205 Virksomheder der foretager forarbejdning af jern, stål eller metaller•B 202 Cementstøberier•C 202 Asfaltfabrikker•D 207 Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af flourplast, pressestøbningeller fiberarmering af hærdeplast•D 208 Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering,herunder kalandrering, eller ved termoformning•E 202 Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ•E 207 Foderstofvirksomheder•E 215 Virksomheder, der foretager vacuum- og/eller dypimprægnering af træ elleroverfladebehandling af træ•F 207 Anlæg til fremstilling af foder til pelsdyr••••••••••••G 201 Kraftproducerende m.v.G 202 Kraftproducerende anlæg baseret på biobrændsel eller biogas.H 201 Udendørs motorsportsbaner og knallertbanerJ 202 KrematorieanlægJ 203 Udendørs skydebanerK 203 Anlæg for farligt affaldK 206 Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affaldK 209 AutoophugningK 211 GenbrugspladserK 212 Anlæg for oplagring, af ikke-farligt affaldK 213 Anlæg for oplagring, af husdyrgødningK 214 Komposteringsanlæg

Der er i bilag 3,4 og 5 en teknisk og juridisk screening af de 22 branchebilag.4.3.1 Sagsbehandlernes vurdering af branchebilagSagsbehandlerne er overordnet meget positivt indstillede over forbranchebilagene, og disse bliver i høj grad anvendt af kommunernessagsbehandlere. Figur 15 viser, at sagsbehandlerne bruger branchebilagenebåde ved meddelelse af nye godkendelser og ved revurdering af godkendelsersamt ved meddelelse af tillægsgodkendelser.

Figur 15

Sagsbehandlernes anvendelse af branchebilag ved henholdsvis nyegodkendelser, revurderinger og tillægsgodkendelser

Sagsbehandlerne mener overordnet, at der er mange fordele vedbranchebilagene, herunder:•De har en god effekt i forhold til at ensrette og harmoniserevilkårsfastsættelsen inden for de enkelte brancher.Branchebilagene virker gennemarbejdede og er absolut en forenkling, dersparer sagsbehandlerne tid, når der skal gives nye godkendelser. Der erdog stadig forbedringspotentialer.Branchebilag er en stor støtte for nye sagsbehandlere.

•

Som det fremgår af Figur 16, mener mere end halvdelen af de kommunalesagsbehandlere, at branchebilagene har reduceret sagsbehandlingstiden.Figur 16Branchebilagenes påvirkning af sagsbehandlingstiden

Sagsbehandlerne oplever dog, at revurderinger med branchebilagene er meretidskrævende end almindelige revurderinger, fordi der skal bruge tid til atforklare virksomheden, hvorfor tilladelsen nu skal have et helt nyt udtryk, oghvorfor gamle ellers velfungerende vilkår pludselig skal ændres. Dette må dogbetragtes som en engangsudgift og et overgangsfænomen.Sagsbehandlerne i flere kommuner ser dog også en række muligheder forforbedringer af branchebilagene. Der bliver især peget, på at mange af devilkår, der fremgår af branchebilagene, ikke er relevante i alle sager. Men dadet er et krav, at sagsbehandlerne skal tage stilling til alle vilkårene, øges denarbejdstid, der er knyttet til hver enkelt sag. Dette skyldes, at en fravigelse afvilkårene skal begrundes. Det betyder, at der ind i mellem bliver taget størrehensyn til branchebilagene end de reelle miljømæssige behov, fordi det eromstændeligt at fjerne dem.Vilkårene kan i nogle tilfælde være svære at forstå for sagsbehandlerne, hvilketgør det vanskeligt at forklare virksomhederne, hvad der er baggrunden forfastsættelsen af vilkårene og dermed begrunde kravene, således somlovgivningen kræver. Flere sagsbehandlere har udtrykt ønske om, at der bliverudarbejdet en vejledning, der forklarer årsagerne til de forskelligestandardvilkår evt. med et lille stykke forklarende tekst omkring det tekniske.Der er mulighed for at fravælge standardvilkår ved meddelelse afgodkendelser, men mange af sagsbehandlernes udtalelser afspejler enusikkerhed i forhold til hvordan det skal gøres. Denne mulighed bør gøresmere eksplicit for kommunerne, således at sagsbehandlerne i højere grad vilbenytte sig af muligheden for at fravælge vilkår under hensyntagen til, hvadder er relevant for den enkelte virksomheds belastning af miljøet.Af yderligere ulemper ved standardvilkårene bliver det påpeget, at de ervanskelige at have med at gøre, når de kun regulerer en biaktivitet afvirksomheden, eller når en virksomhed er omfattet af flere sæt standardvilkår.Dette skyldes, at standardvilkårene ofte kan virke overdimensionerede iomfang til en biaktivitet sammenholdt med, at hovedaktiviteten f.eks. ikke erunderlagt et godkendelseskrav, eller der stilles langt færre vilkår til denne.Endvidere kan det forhold, at virksomheden er omfattet af flere sætstandardvilkår betyde, at der opstår problemer, fordi disse ikke er tænkt påtværs og nogle ens miljøforhold reguleres forskelligt i de forskelligebranchebilag. Det skaber forvirring om, hvilket vilkår og dermedbeskyttelsesniveau myndigheden så skal vælge, og miljøgodkendelserne blivervanskeligere at udforme.Flere sagsbehandlere har nævnt, at man kan forbedre branchebilagene ved atgøre standardvilkårene så indretnings- og driftsorienterede som muligt i stedetfor emissionsrelaterede. Branchebilagene ændrer ikke på, at der altid skal tageshensyn til omgivelserne ud fra en konkret vurdering. I den forbindelse kunnesagsbehandlerne godt tænke sig, at anvendelsesområdet i branchebilagenebliver bedre beskrevet, således at sagsbehandlerne nemmere kan vurdere, ombilagene passer på den konkrete virksomhed forindengodkendelsesbehandlingen.Selv om sagsbehandlerne overordnet er positive vedrørende effekterne afbranchebilagene, kan de ovennævnte problemer og udfordringer vedbranchebilagene, også ses afspejlet i nedenstående figur. Andelen afsagsbehandlere, der mener, at branchebilag reducerer smidigheden i

myndighedsbehandlingen, er næsten lige så stor, som andelen, der mener, atsmidigheden øges.Figur 17Hvordan har branchebilagene påvirket smidigheden imyndighedsbehandlingen

4.3.2 Branchebilags betydning for virksomhederneVirksomhederne betragter branchebilagene, som et positivt tiltag. 76 % afvirksomhederne, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, finder, atbranchebilag giver mere klarhed over formålet med godkendelsens vilkår.Derudover nævner 71 % af virksomhederne det som en god ting, atbranchebilagene via ensrettede vilkår modvirker konkurrenceforvridning. Derkan konstateres en svag tendens til, at virksomheder finder, atsagsbehandlingen er forbedret med indførelsen af branchebilagene. Såledesfinder 44 % af virksomhederne, at sagsbehandlingen er blevet hurtigere ogmere smidig, medens 32 % finder den uændret.Den ensretning, som branchebilagene er udtryk for, betyder i følgevirksomheder, at de ikke er så afhængige af sagsbehandleres kompetencer ogkæpheste. Det fremhæves særligt af flere virksomheder, at de oplever, at dethar været en stor hjælp for de mindre kommuners sagsbehandlere, at der erindført branchebilag.Det fremgår dog også, at virksomhederne i nogle tilfælde opfatterbranchebilagene, som unødigt omfattende, komplekse og ufleksible, hvilketogså afspejles af, at enkelte virksomheder har udtrykt, at sagsbehandlere erusikre på brugen af branchebilagene. Det er vurderingen, at virksomhedernesopfattelse og kendskab til branchebilagene på sigt vil give en mere positivvurdering, end evalueringens data p.t. indikerer.Andre undersøgelser, herunder særligt de årlige AMVAB-målinger afmiljøministeriets love og bekendtgørelser, har fundet branchebilagene harresulteret i signifikante reduktioner i administrative byrder for20virksomhederne. At virksomhederne er mere forbeholdne over for detteskyldes formentligt, at den enkelte virksomheds erfaringsgrundlag medbranchebilagene er relativ begrænset. I interviews med virksomheder, som har20

Se eksempelvis AMVAB-opdatering af Miljøministeriet, 1.7.2008 til 30.6 2009

fået en godkendelse under det nye godkendelsessystem, bliver det først ogfremmest fremhævet, at branchebilagene har betydet en øgetgennemsigtighed, og at man i højere grad kender til vilkårene på forhånd.Hvilket er en gevinst for virksomhederne.4.4Ideer til forbedringer af godkendelsessystemet

På baggrund af ovenstående samt gennemgangen af branchebilag, jf. bilag 3-5foreslår vi følgende forbedringer:Branchebilagene har i enkelte tilfælde en anden opbygning og kunnehave gavn af en kvalitetskontrol på tværs af bilagene, der vil sikre enensartet opbygning.Det bør overvejes at indsætte et generelt vilkår under størstedelen afbranchebilagenes vilkår - om oprydning ved nedlukning afproduktionen. Dette er indført, som et obligatorisk krav for i-mærkedevirksomheder og er i næsten 100 % af tilfældene også anvendt afkommunerne på bilag 5 virksomheder.Det bør overvejes at indsætte præcise vilkår om lugt i en rækkebranchebilag, hvor lugt er identificeret som et væsentligmiljøparameter (dette er typisk tilføjet i alle de undersøgtegodkendelser).Støjvilkår bør ind i mellem være obligatorisk fastsat , også selv om detsom udgangspunkt er afhængigt af omgivelserne. Det kunneformuleres således at man blot fastsætter, at der skal indsættesstøjvilkår afpasset omgivelserne. Der vil f.eks. altid være støjbelastningfra motorsportsbaner og derfor behov for vilkår der tager hånd omdette. Vilkår kunne evt. tage udgangspunkt i lokalt fastlagtestøjgrænser. Men de bør indgå i branchebilagetDer er flere steder behov for, at der laves mere stringente ogsammenhængende definitioner, som hænger sammen på tværs afbranchebilaget, se f.eks. kommentarerne til branchebilag K209 i bilag4.Det kunne ind i mellem ønskes, at der var flere uddybninger af, hvadder menes med f.eks. udtryk som "egnede", jf. f.eks. kommentarerne tilK209, G201, G202 eller "repræsentative", jf. A203 i bilag 4.Det er på tværs af bilagene stor forskel på, hvorvidt man har fundetdet nødvendigt med definitioner af upræcise begreber. Der kan hentesmegen hjælp til de definitioner, der mangler i nogle bilag ved at "sakse"dem fra nogen af de andre branchebilag. Se f.eks. kommentarer tilK203 i bilag 4.Der findes flere eksempler på, at der anvendes meget upræcise ogelastiske krav, eksempelvis "så hurtig som mulig", jf. f.eks.21



Se kommentarer til pkt. H201

kommentarerne til K209, G201, G202 i bilag 4. Dette gør detvanskeligt at håndhæve overtrædelsen af et sådant vilkår.Endvidere bør man overveje, om der skal fastsættes formkrav til f.eks.fastsatte dokumentationskrav i form af registre eller andendokumentation. Det kan være vanskeligt og meget tidskrævende fortilsynsmyndigheden at forholde sig til dokumentation, der præsenteresi en stor ustruktureret bunke. Det kan betyde, at man ikke tjekkeroplysningerne, hvorfor kravet bliver nytteløst, jf. f.eks. kommentarernetil K 209, G 201, G202 i bilag 4. Dette tema har også haft fokus ibyrdejægerprojektet, hvor virksomhederne har udtrykt, at de opleverdet som en byrde uden formål, fordi disse oplysninger ikke blivertjekket i praksis.Der er nogle steder i branchebilagene fastsat overordnede vilkårvedrørende vedr. støj og luft. De er ofte alt for upræcise til, at de leverop til de forvaltningsretlige krav om præcision og klarhed, f.eks.kommentarer til K203 i bilag 4. Det er dog meningen af disse vilkårskal understøttes af godkendelsesmyndighedens konkret fastsatte vilkårvedrørende støj, lugt og spildevand. Hvilket i nogen grad muligvis kanvære medvirkende til at afhjælpe præciseringsproblemerne.Der ses eksempler på, at man lader leverandørens krav til filtre værevilkåret, se f.eks. kommentarer til A203 og B202 i bilag 4. Vilkårene erfor upræcise og kan være flydende alt efter leverandør. Der erforvaltningsretlige præciseringsproblemer med, at kravene er flydendeog løbende ændrer sig alt efter leverandørens forskrifter ændres.Denne systematik kan ikke anbefales. Der er stor risiko for, at vilkåretvil findes for upræcist i en håndhævelsessituation, og at det derforblive betragtet som ustillet på grund af manglende præcision. Enleverandør kan ændre sine krav og er de så stadig gode nok mv., oghvilke leverandører er der tale om, som har gode og præcise nokformuleringer i deres procedurer og forskrifter til, at de erhåndhævelsesegnede, fordi de ikke giver anledning tilfortolkningsproblemer. Adressaten skal kende de nøjagtige krav tilham for, at vilkåret er forvaltningsretligt holdbart. Der bør derforudarbejdes en anden systematik vedrørende håndteringen af dennetype vilkår.Der er flere steder eksempler på, at man ved krav om prøvetagningmv. anvender en formulering, der nærmest garanterer adressaten forgodkendelsen, at der ikke vil blive stillet krav om udførelse af dennemåling med hyppigere intervaller end dette. Man skal være forsigtigmed sådanne formuleringer, idet de nemt kan opfattes og tillæggesretlig virkning, som udgørende et retskrav for adressaten på ikke at fåhyppigere krav. Dette kan give vanskeligheder ved konkrete krav omudførelse af de pågældende målinger affødt af uanmeldte tilsyn. Seformuleringen i K214, pkt. 21.4.40, som er langt bedre. Ordet"normalt" er indsat og det gør formuleringen langt mindreretsskabende, fordi det ikke skaber samme forventning hos adressaten.Standardvilkårene kan målrettes og gøres endnu mere specifikke.



Det kan overvejes at udforme standardvilkårene således, at de i stedetgår på aktiviteterne og ikke på brancherne. Det ville gøre dem mereallround anvendelige også i forhold til bilag 2, og der ville ikke være desamme problemer med regulering af biaktiviteter.

5 MiljøtilsynFormålet med det ændrede tilsynssystem er at opnå en forenkling aftilsynsindsatsen og en målrettet ressourceanvendelse til gavn for bådemyndigheder og virksomheder.5.1Anvendelse af det differentierede tilsyn i kommuner ogmiljøcentre

Figur 18 viser, at det differentierede tilsynssystem ikke har vundet denudbredelse, det var tiltænkt af Miljøstyrelsen.Figur 18Andel af myndigheder der gennemfører differentieret tilsyn

Dette kan skyldes kommunernes anstrengte økonomiske situation, samtledelsesmæssige og politiske prioriteringer. En stor del af kommunerne harsåledes ud fra besparelseshensyn valgt alene at fokusere på at overholdeaftalen om minimumsfrekvenser for tilsyn, der er indgået mellemmiljøministeren og KL. Overholdelsen af denne aftale volder dog i sig selvproblemer for ca. en tredjedel af kommunerne og miljøcentrene.

Figur 19

Andel af myndigheder der har problemer med overholdelse afminimumsaftalen

Kommunerne oplever vejledningen om differentieret tilsyn i nogen grad somen nedfældning af den praksis, der eksisterede på området også forud forudstedelse af vejledningen.At indførelsen af det differentierede tilsyn ikke har spillet den store rolle forkommunerne understreges også af, at flertallet af kommunerne ogmiljøcentrene ikke mener, at det nye system har frigjort tid. Dette skyldesifølge deltagerne på workshoppen, at vejledningen, som tidligere nævnt, var envidereførelse af eksisterende praksis.Figur 20Andel af myndigheder, der mener forenklingstiltagene på tilsynsområdethar frigjort tid

En række sagsbehandlere mener at kategoriseringen af virksomheder kangøres mere effektiv. Som det er i dag, deler vejledningen virksomhederne op i3 kategorier, jf. kap. 2. De tre kategorier opleves ikke at være helt dækkendefor de forskelle, der gør sig gældende for virksomhederne. I mange kommunerbliver op mod 90 procent af virksomhederne indplaceret i kategori 2. Årsagener ifølge sagsbehandlerne, at mange virksomheder lever op til en stor del af

miljøkravene for placering i kategori 1, men alligevel ikke placeres i dennekategori, fordi virksomheden har et begrænset antal medarbejdere eller kunlille miljøbelastning, og det derfor ikke giver mening at indføre et egentligtmiljøledelsesprogram i virksomheden. I vejledningen er der lagt op til, ateksistensen af et miljøledelsesprogram i form af en certificeringsordning er etvæsentligt element, der kan tale for en placering af virksomheden i kategori 1,såfremt virksomheden samtidig er lovlydig. Det fremgik af workshoppen medsagsbehandlere, at de opfatter vejledningens krav til et miljøledelsessystem,som et ultimativt krav, som virksomheden skal opfylde for at komme i kategori1. Denne opfattelse er ikke korrekt. Der er tale om en vejledning, hvorforvurderingen af kategoriseringen fortsat må bero på en konkret vurdering af,om dette krav i forhold til den enkelte virksomhed giver mening. Det er derforet problem, at sagsbehandlerne opfatter den manglende eksistens af etmiljøledelsessystem, som blokerende for en kategorisering af virksomheden ikategori 1. Dette betyder, at også mindre virksomheder med styr på deresmiljøeffekt og processer bliver placeret i kategori 2, selv om virksomhedenagerer miljømæssigt korrekt og overholder lovgivningen til punkt og prikke.Miljøstyrelsen har derfor en opgave med at få kommunikeret den retteforståelse af vejledningens tekst ud til kommunerne.Nogle virksomheder har i forhold til kategoriseringen efterlyst, atsagsbehandlerne også medtager miljøledelsessystemer udviklet af de konkretebrancheforeninger i deres vurdering. Det fremhæves af disse virksomheder, atdenne form for miljøledelsessystem er langt mere relevant for dem end decertificerede miljøledelsessystemer.De fleste kommuner mener selv, at de har en god forståelse af, hvilkevirksomheder der har behov for hyppige tilsyn, og hvilke der ikke har. Det erkommunernes vurdering, at kategori 1 og 2 ikke giver et realistisk billede af,hvilke virksomheder der har størst behov for hyppige tilsyn eller har et højtregeloverholdelsesniveau. Kategori 3 opleves derimod som reel og brugbar.For de kommunerne, der inddrager vejledningens kategorisering vedtilrettelæggelse af tilsynsarbejdet, har det store omfang af indplaceringer ikategori 2 den betydning, at mulighederne for at få fuldt udbytte af detdifferentierede tilsyn er begrænsede. Af denne grund føres der almindeligttilsyn med en række virksomheder, hvor der egentlig ikke er behov for dettetilsynsniveau. Dermed kan kategoriseringen bidrage til en mindre optimalprioritering af tilsynsressourcerne.Det blev på workshoppen klart, at sagsbehandlerne ikke finder, atvirksomhederne interesserede sig for den kategorisering, som de har fået, ogikke bruger den i deres markedsføring. Dette indtryk er bekræftet af deinterviewede virksomheder. Det er på den baggrund blevet diskuteret,hvorvidt man kan ændre kategorisering til en smiley-ordning f.eks. i stil medden, der findes inden for fødevarebranchen. Sagsbehandlerne giver udtryk for,at de generelt savner et modspil til de private certificeringsordninger, og enoffentlig kategorisering af virksomhederne kunne være en vej. Der er dogenighed om, at det vil være vanskeligt at etablere en ordning med baggrund ide nuværende tilsynsfrekvenser, idet der simpelthen går for lang tid mellemtilsynene til, at en kategorisering vil kunne være udtryk for et reelt ogtroværdigt billede af virksomhedens miljøstandard.Nogle sagsbehandlere påpeger, at det vil være en fordel, hvis vejledningenskelner mellem forskellige typer overtrædelser, der udløser påbud og forbud

og dermed nedplacering i kategorisystemet, idet ikke alle overtrædelser er ligeafgørende for miljøet. Dette skyldes, at der ikke i vejledningen er sket ensammenstilling af miljøeffekten og differentieringen i forhold til mængden afpåbud/forbud. Det betyder, at der bliver brugt for meget tid på småvirksomheder, der ikke kan finde ud af reglerne, men hvor miljøbelastningener begrænset, og hvor overtrædelserne resulterer i ubetydelige miljøeffekter.Konsekvensen er, som en kommune udtrykker det, "mere regeloverholdelsefor pengene" i stedet for "mere miljø for pengene". Eller som det blev udtryktaf en anden kommune "en overtrædelse fra en stor virksomhed kan have størrekonsekvenser end 100 overtrædelser fra små virksomheder". Dette tagervejledningen ikke højde for. Der er dog også stor enighed om, at det vil væreen vanskelig opgave at finde en gangbar måde at indarbejde miljøeffekten,som et led i kategoriseringen af virksomhederne. En mulig løsning kunne væreat rangere vilkårene efter, hvor miljøalvorlige de er. Man kunne eksempelvisopdele miljøgodkendelsen i to typer af vilkår. De røde og miljøalvorlige, hvishåndhævelse skal have betydning for kategoriseringen, og nogle grønne vilkår,som skal overholdes, men ikke får betydning for kategoriseringen.De sagsbehandlere, der deltog på workshoppen, havde dog blandedeholdninger til denne ide og udtrykte den bekymring, at en sådan opdeling vilføre til, at kun de røde vilkår vil have virksomhedernes fokus.5.1.1 Virksomhedernes vurdering af det differentierede miljøtilsynVirksomhederne oplever generelt ikke, at det differentierede tilsynssystem hargivet et ekstra incitament til at forbedre den miljømæssige performance. Enstor del af de interviewede virksomheder kender slet ikke til kategoriseringenog princippet bag det differentierede tilsynssystem, og ved derfor heller ikkepå hvilket niveau de er kategoriseret. Dette kan skyldes, at en del afkommunerne enten ikke anvender kategoriseringen eller ikke formidlerkategoriseringen videre til virksomhederne. Dette understreges af, at 51 % afvirksomhederne har svaret "ved ikke" til spørgeskemaets spørgsmål om, ihvilken tilsynskategori de befinder sig. 64 % af virksomhederne har svaret, atdet ændrede tilsynssystem ikke har påvirket ' tidsforbruget til tilsynsarbejde'eller " tilført smidighed i 'sagsbehandlingen.Det kan også via interviewene, der er gennemført med virksomhedernebekræftes, at kategoriseringen tilsyneladende ikke har betydning fortilsynsfrekvensen. En styrkelse af denne sammenhæng i de kommuner, hvorder administreres efter vejledningens retningslinjer, kunne derfor i sig selvmåske være med til at styrke miljøindsatsen hos virksomhederne.5.1.2 Tilsyn med certificerede virksomhederVejledningen fremhæver, at der ved tilsyn med certificerede virksomheder børtages hensyn til virksomhedens miljøledelsessystem, således at der ikke udføresdobbeltarbejde. Ifølge spørgeskemaet er dette dog kun tilfældet for 57 % af decertificerede virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet. Ifølge nogle af deinterviewede sagsbehandlere er en forklaring på, hvorfor virksomhedernesmiljøledelsessystemer ikke bruges mere i forbindelse med tilsyn, atmiljøledelsessystemerne ofte har et andet fokus end tilsynet. De retter sig bl.a.mere mod, om virksomhederne følger procedurerne, end om de overholdervilkårene. Det er sagsbehandlernes erfaring, at der er lige så mangevilkårsovertrædelser hos miljøcertificerede virksomheder som hos ikke-miljøcertificerede virksomheder.

Sagsbehandlerne er dog generelt enige om, at certificeringsordninger har enhel del gode effekter på miljøbeskyttelsesniveauet på virksomheden. Decertificerede virksomheder er generelt karakteriseret ved at være storevirksomheder med flere ressourcer og kompetencer til miljøarbejde.Miljøarbejdet er typisk forankret hos en miljøansvarlig person eller i enmiljøafdeling. Det gør, at sagsbehandlerne møder en person, som "talersamme sprog" som dem. Det letter kommunikationen og smidiggør dialogenogså i forbindelse med eventuelle vilkårsovertrædelser.Det forholder sig dog ikke således, at miljøcertificerede virksomheder kræverfærre ressourcer fra sagsbehandlerne - tværtimod. De certificeredevirksomheder er markant mere dialogsøgende, og det er derfor indtrykket hosde interviewede sagsbehandlere, at der bliver brugt mindst lige så meget tid påmiljøcertificerede virksomheder som andre virksomheder.Det blev på workshoppen fremhævet, at sagsbehandlerne i større omfang skalvære bedre til selv at udnytte fordelene ved eksistensen af etmiljøledelsessystem ved at bygge bro mellem de to systemer,certificeringssystemet og regelsystemet. Dette kan gøres ved et øget fokus påcertificeringspunktet "ingen udeståender med myndighederne". For decertificerende organisationer har det stor betydning for, at man fortsat kanforblive certificeret, at der ikke er udeståender med myndighederne, f.eks. iforbindelse med vilkårsovertrædelser, som virksomheden ikke har reageret på.Gentagne udeståender med myndighederne kan føre til, at certifikatet fratagesvirksomheden og vil som minimum give en registrering af en afvigelse isystemet. Det betyder, at sagsbehandlerne har mulighed for at lægge ekstrapres på virksomhedens overholdes af reglerne ved at foretage tilsyn kort tidforinden den årlige audit på virksomheden.5.1.3 Samlet tilsynDet er i kapitel 4.2.1 nævnt, at størstedelen af kommunerne alene følgerminimumsaftalen. Sagsbehandlere fra miljøcentrene og kommunerne har iinterviews tilkendegivet, at der primært føres deltilsyn og samlet tilsyn.Kommunerne beskriver, at udviklingen over de senere år har været imodfærre tilsyn totalt set, men ud af dem, der er gennemført, er der en størreandel samlede tilsyn. Det er også et krav i aftalen, at der er ført et samlet tilsynmed alle virksomheder minimum hvert 3. år.Spørgeskemaundersøgelsen viser en mindre effekt af indførelsen af samlettilsyn. Ganske vist har 62 % af virksomhederne svaret, at det ikke har ændretsagsbehandlingstiden, mens omtrent en fjerdel del mener, at det har gjortsagsbehandlingen mere smidig.

Figur 21

Hvordan indførelsen af samlet tilsyn har påvirket smidigheden isagsbehandlingen

På workshoppen og i de interview, der er gennemført med sagsbehandlere, erder givet udtryk for en meget ambivalent holdning til minimumsaftalen.Sagsbehandlerne synes, at det er godt, at der er nogle ramme for tilsyn, såfrekvenserne er mere ens på tværs af landet, og at der et bolværk mod atprioritere tilsyn endnu lavere end minimumsfrekvenserne tillader. Men deenkelte sagsbehandlere oplever i flere tilfælde aftalen som en hæmsko forarbejdet. Dette skyldes, at den politiske virkelighed ude i kommunerne med enmeget stram økonomi medfører, at politikerne ønsker at spare, hvor man kan.Et ret usynligt sted at spare i forhold til borgerne er på tilsynsarbejdet, fordidet ikke er så nemt at gennemskue de umiddelbare konsekvenser af dennebesparelse. Dette betyder, at sagsbehandlerne får besked på til punkt og prikkeat efterleve aftalen og ikke foretage sig noget yderligere ud over tilsyn affødt afborgerhenvendelser. Det betyder i nogle tilfælde at sagsbehandlerne ikke kanbesøge "problemvirksomheder" f.eks. kategori 3 virksomheder mere end hvert3. år, selv om det kunne være en god ide. I modsætning hertil ersagsbehandleren nødt til at besøge den meget lovlydige virksomhed også hvert3. år, selv om der sjældent er behov herfor.Nogle sagsbehandlere har foreslået, at en kombination af den "gamle aftale fra1996" og den nye minimumsaftale fra 2005 kunne være den optimale løsning.Det vil betyde, at en vis procent af virksomhederne skal besøges hvert år (detvar i den gamle ordning 50 %), og at alle virksomheder skal besøges inden forf.eks. 5 år. Det ville give en større råderum for at prioritere og betyde, at derigen kan være rum for den individuelle og konkret vurdering af behovet, somen meget rigid efterlevelse af minimumsaftalen har umuliggjort i flerekommuner. En administration der også betyder, at vejledningen omdifferentieret tilsyn reelt ingen betydning har for prioritering af tilsynsindsatsen i disse kommuner.Der er sagsbehandlere, der giver udtryk for, at en tilsynsfrekvens på mindreend 3 år faktisk i sidste ende er billigere og mere miljøeffektiv for kommunen.Den tætte dialog, som hyppigere besøg afstedkommer, vurderes at give færreovertrædelser, og virksomhederne kan nemmere "huske" aftaler med videre,som blev indgået under sidste tilsynsbesøg. Omvendt betyder længere tidmellem besøgene, at der er vanskeligt at sikre kontinuiteten i samarbejdet, ogat der meget vel kan gå noget galt i den tid, der går mellem tilsynsbesøgene.

På workshoppen blev et konkret eksempel fremhævet. En kommune, der selvfølger minimumsaftalen, fører også tilsyn med virksomhederne i ennabokommune. I denne kommune er det politisk bestemt, at tilsynsfrekvensenskal være hvert 2. år. Sagsbehandleren fra den pågældende kommune oplyste,at tilsynsbesøgene er mindre tidskrævende samlet set, når der bliver ført tilsynmed en frekvens på 2. år i stedet for på 3. år. Det er altså billigere, nemmereog har en større miljøeffekt med hyppigere tilsyn end hvert 3. år, er dennesagsbehandlers erfaring.I forhold til tilsyn med landbrug efter minimumsaftalen bliver der i de 4 casekommuner alene ført tilsyn med husdyrbrugene efter minimumsaftalen fra2007. Aftalen fungerer fint med den 3-årige frekvens, der er afsat for de storelandbrug. Det er dog et problem at de små landbrug kun skal have tilsyn hvert6. år, da erfaringen viser, at det ofte er de små, der giver anledning tilovertrædelser og dermed håndhævelsesreaktioner. De store brug har somregel styr på det. De små brug har slet ikke samme fokus på miljøbelastningenog kendskab til lovgivningen. Der er ofte problemer med, at de slet ikke eranmeldt.5.2Ideer til forbedringer af tilsynssystemet

Overordnet er anbefalingen mere målrettet og miljøprioriteret tilsynsarbejde.Mange kommuner fremhæver frihed til at prioritere tilsynsindsatsen, som enstandardløsning, men dette risikerer at sænke beskyttelsesniveauet i økonomisktrængte kommuner, hvor man ser en politisk mulighed for at opnåbesparelser. Det helt centrale bliver at finde en passende balance mellemprioriteringsfrihed for kommunerne og en kontrol med kvaliteten afkommunernes tilsynsindsats.Hvis der skal sættes ind i forhold til at forbedre tilsynsindsatsen er detindtrykket, at den mest gangbare vej vil være, at dette skal det ske via enændring af minimumsaftalens krav. Differentieret tilsyn skal gøres obligatoriskog hænge sammen med minimumsaftalen for at få en effekt. Det vil først ogfremmest løse problemet med, at der føres for mange tilsyn medvirksomheder, der egentlig ikke belaster miljøet og for få tilsyn medmiljøproblematiske virksomheder. Kommunerne skal under en vis kontrolhave mulighed for at planlægge tilsynsfrekvensen for den enkelte virksomhedpå baggrund af tanken om differentieret tilsyn. Kontrollen skal sikre, at manundgår store kvalitetsmæssige forskelle på tværs af kommunerne. Det gældersærligt i forhold til økonomisk trængte kommuner, der "leder efter et område",hvor man kan opnå besparelser. Kontrollen kunne bestå af en kombination afløbende stikprøvekontroller af kommunernes tilsyn og via de almindeligeårlige rapporteringer til Miljøstyrelsen.Øvrige anbefalinger til ændringer i det forenklede tilsynssystem i ikke-prioriteret rækkefølge:•Større differentieringsmuligheder mellem virksomheder i de forskelligetilsynskategorier, således at kommunerne i højere grad kan prioriteretilsynsfrekvensen. Der bør desuden være bedre muligheder for22virksomhederne for at skifte kategori som følge af nye miljøtiltag .

Bruttokataloget over forenklingsforslag, juni 2010

•

Der kan evt. indføres en kategorisering, der kun indeholder to niveauer(godt og dårligt). Kategoriseringen vil kunne foretages på baggrund affærre parametre og spare tid.I stedet for at indføre et nyt system kan kategorierne 1, 2 og 3 redefineres,således at virksomhederne i højere grad kommer til at fordele sig mellemde tre kategorier. Det vil kræve, at mindre virksomheder med en lillemiljøbelastning får lempeligere kriterier i forhold til mere kompliceredevirksomheder, hvor den potentielle miljøbelastning er større. Hertil kunneman eksempelvis anvende et scoringssystem, der vægtermiljøbelastningen efter væsentlighed, evt. i stil med de systemer deranvendes i miljøcertificeringsøjemedDer kan gennemføres en informationskampagne for at øge prestige ikategorisering, således at virksomhederne stiler efter at opnå bedstekategorisering (en smiley-ordning). Ordningen skal fungere sommotivation for virksomhederne til at forbedre deres miljøforhold.Tilsynsfrekvensen for nogle virksomhedsgrupper sættes ned, så der førestilsyn f.eks. hvert femte år. Nogle kommuner fremhæver dog, at 5-års-intervaller er for lang en periode. I stedet foreslås det, at der kan arbejdesmed tilsyn i ”light-udgave” frem for et ”samlet tilsyn”. Formålet med"light" tilsynene skal være at sikre løbende dialog med virksomhederne.Det er oplevelsen, at sjældne tilsyn ikke nødvendigvis opleves som enbelønning for virksomheder, idet miljøpositive virksomheder gerne vilhave tilsyn og dialog.Der er konkrete virksomhedstyper, hvor der sjældent er enmiljøbelastning, og hvor man kan derfor kan lette tilsynet.Det foreslås at revidere minimumsaftalerne fra 2005 og 2007, således atde bliver en kombination af den "gamle aftale fra 1996" og de nyeminimumsaftaler fra 2005/2007. Aftalen kunne udformes således, at envis procent af virksomhederne skal besøges hvert år, som i den gamleordning f.eks. 50 % kombineret med, at alle virksomheder skal besøgesinden for f.eks. 5 år. Det ville give en større råderum for at prioritere ogbetyde, at der igen kan være rum for den individuelle og konkretvurdering af behovet, som ikke er til stede i dag med den meget rigideefterlevelse af minimumsaftalerne, som mange kommuner praktiserer idag.Regelforenklingstiltagenes betydning formiljøbeskyttelsesniveauet

•

5.323

Sagsbehandlerne finder overordnet, at tiltagene i forenklingen afmiljøgodkendelserne har forbedret miljøbeskyttelsesniveauet, jf. også bilag 3,

I de fleste tilfælde har branchebilagene medført bedre og mere præcise vilkår samt inogle tilfælde også en væsentlig skærpelse af grænseværdierne. Der er dog ogsåeksempler på, at nyere godkendelser skærpes i forhold til branchebilagene (f.eks.skydebaner). Det bør vurderes af MST, hvorvidt der er behov for en generelskærpelse af dette bilags krav.

hvor COWIs teknikere har lavet følgende generelle vurdering afbranchebilagene.Det er i mange kommuner og miljøcentre vurderingen, at standardvilkårenehar givet små miljømæssige fordele i og med, at BAT bliver bedre indarbejdet,primært i forhold til luft, affald og jord. Flere sagsbehandlere har givet udtrykfor, at der stadigvæk er et behov for yderligere at afgrænse de tilfælde, hvorder skal tages konkret stilling vedr. støj, lugt mv. Dette kan også efterspores iden konkret tekniske og juridiske gennemgang af branchebilagene som findes ibilag 3,4 og 5.Der er flere eksempler på forbedringer af miljøbeskyttelsesniveauet24f.eks. vedr. listepkt. C202, jf. bilag 5. Af andre branchebilag, derbidrager med væsentlige forbedringer i sagsbehandlingensforudsætning, så resultatet bliver, at miljøgodkendelsen bliver"sundere" for miljøet kan nævnes D 207 og D 208, jf. kommentarer tildisse i bilag 5.

COWIs tekniske gennemgang af bilagene viser dog også, at BAT i fremtidenkan indarbejdes endnu bedre i hvert fald vedrørende de tre listepunkter, der ergennemgået særligt grundigt, jf. kommentarerne til C202, E202 og K211 ibilag 5.Derudover har branchebilagene haft den effekt, at de har forbedretgennemsigtigheden og overskueligheden for både myndigheder ogvirksomheder. Dette har særligt været en stor hjælp for nye sagsbehandlere, oghar uden tvivl haft en miljømæssig gavnlig effekt.Som det fremgår i afsnit 5.1 er der i tilsynssystemet en tendens til at forholdesig for firkantet til regeloverholdelse frem for miljøbelastning, hvilket kan gåud over miljøbeskyttelsen i og med, der er begrænsede ressourcer hosmyndigheder og virksomheder til miljøarbejde. Dette er dog ikke udelukkendeet resultat af de konkrete forenklingstiltag, men formentligt også et spørgsmålom, hvordan kommunerne anvender og tilpasser godkendelserne i lyset afforenklingstiltagene. Mange kommuner har fortalt, at de er usikre påeksempelvis anvendelsen af standardvilkår og specielt fravigelserne fra disse.Der er således et behov for undervisning og vejledning i det forenkledegodkendelsessystem, bl.a. i forhold til:••••Hvordan BAT-referencelisterne anvendesHvordan afvigelser fra standardvilkår skal begrundes.Hvordan standardvilkår kan bruges på hoved- og biaktiviteter.Hvordan miljøbelastning skal indgå i vægtning af tilsynsindsatsen

Der er vedr. dette listepunkt generelt flere og mere detaljerede standardvilkårvedrørende siloer og tanke i standardvilkårene end angivet i Brancheorienteringen.F.eks. omtaler Brancheorienteringen ikke de nyere fillermaterialer såsom cement, kalk,flyveaske, filler fra støberisand, stålsand og blæsemidler, og der er detaljerede vilkårder regulerer spild fra tanke, flydende oplag og farligt affald. Dette giver et bedrebeskyttelsesniveau end anbefalet som BAT i Brancheorienteringen.

•

Hvordan miljømyndigheden med fordel kan samarbejde med decertificerende organer.

Figur 22 viser, at 77 % af kommunerne og 75 % af miljøcentrene finder, at detændrede tilsynssystem 'i høj eller i nogen grad' giver et kvalitetsmæssigttilstrækkeligt tilsyn. Dette strider dog i nogen grad mod, at kommunerne ogmiljøcentrene på workshoppen vurderede, at tilsynssystemet formentligt varbedre for miljøet tidligere. Denne udvikling er ikke et udtryk for, at det enkeltetilsyn er blevet dårligere, men at man i dag har færre ressourcer tiltilsynsarbejdet samtidig med at der er markant flere virksomheder at føretilsyn med for kommunerne. Dette skyldes i høj grad, at kommunalreformenog en generel politisk nedprioritering har medvirket til, at der er færreressourcer til tilsynsområdet i kommunerne, således at ca. 1/3 af kommunernei dag har problemer med blot at opfylde minimumsaftalen.Figur 22Kvaliteten af tilsyn - Bliver der på baggrund af det differentieredetilsynssystem og de ændrede minimumsfrekvenser/samlet tilsyn førtkvalitetsmæssigt tilstrækkeligt tilsyn?

Det differentierede tilsynssystem har ikke påvirket miljøbeskyttelsennævneværdigt, i og med de fleste kommuner ikke bruger det differentieredesystem. I stedet bruges i vid udstrækning minimumsaftalen med det resultat,at alle virksomheder, hvad enten virksomhederne har miljømæssige problemereller ej, får lige mange tilsyn. Dette er dog ikke en ressourcemæssig optimaludnyttelse, hvilket medfører, at man ikke får'mest mulig miljø for pengene'under det eksisterende tilsynssystem. Det differentierede tilsynssystemskategorisering af virksomheder har ikke vist sig fuldt operationelt hoskommunerne. Der har ifølge både sagsbehandlere og virksomheder været entendens til at fokusere for meget på, om virksomhederne overholder allereglerne i stedet for at se mere overordnet på mest mulig miljø for pengene.Både den uhensigtsmæssige kategorisering af virksomheder i detdifferentierede tilsynssystem og et manglende fokus på miljøbelastning somfølge af det snævre fokus på minimumsaftalen har medvirket til en forringelseaf tilsynet gennem en meget rigid administration af tilsynsfrekvensen. Dentidligere 50 % -ordning gav betydelig mere differentiering og fleksibilitet, endtilfældet er i dag. En stor del af grunden til, at det forenklede tilsynssystemikke har haft en positiv effekt, falder dog tilbage på kommunerne, som underde afsatte ressourcer ikke har været indstillet på at implementere de ideerforenklingstiltagene indeholder vedr. bl.a. differentieret tilsyn.

Dette understreger behovet for at integrere minimumsaftalen med detdifferentierede tilsynssystem på en måde, som binder kommunerne til på ensystematisk måde at prioritere og differentiere deres tilsynsressourcer på enmere optimal måde. Det foreslås på den baggrund at revidereminimumsaftalerne fra 2005 og 2007, således at de bliver en kombination afden "gamle aftale fra 1996" og de nye minimumsaftaler fra 2005/2007. Aftalenkunne udformes således, at en vis procentdel af virksomhederne skal besøgeshvert år, som i den gamle ordning f.eks. 50 % kombineret med, at allevirksomheder skal besøges inden for f.eks. 5 år. Det ville give en størreråderum for at prioritere og betyde, at der igen kan være rum for denindividuelle og konkrete vurdering af virksomheders miljøbelastning, hvilketvil være gavnligt for miljøbeskyttelsesniveauet.

Bilag 1 - Anvendt materialeRapport fra Virksomhedsudvalget, Miljøstyrelsen, 2003Miljøbeskyttelsesloven, jf. lov om miljøbeskyttelse nr. 1757 af 22. december2006 med senere ændringer, herunder forarbejderne til ændring afmiljøbeskyttelseslovens fra 2004, som gav hjemmel til at indføreforenklingerne.Husdyrbrugsloven, jf. lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug nr. 1572 af20. december 2006 med senere ændringer - kap. 5 om tilsyn, idetmiljøgodkendelse af husdyrbrug ikke skal omfattes af evalueringen.Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, nu bek. nr 1640 af13/12/2006 med senere ændringer (Tidligere bekendtgørelse fra 2004, senedenfor) Herunder Miljøstyrelsens bemærkninger til de nye regler ommiljøgodkendelser på MSTs hjemmeside.Bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse aflistevirksomhed.Vejledning om differentieret miljøtilsyn - prioritering af tilsynsindsatsen,Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6, 2004.Referencer til BAT vurdering ved miljøgodkendelser, Orientering fraMiljøstyrelsen, 2/2006Aftale om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn (2005)Bilag 2 og 2A til Miljøstyrelsens udbudsbetingelser til offentligt udbud afdenne evalueringsopgave.Miljøstyrelsens evalueringer af de kommunale tilsynsrapporter fra 2007 ogfrem.AMVAB-opdatering af Miljøministeriet, 1.7.2008 til 30.6 2009Et repræsentativt udvalg af miljøgodkendelser fra før forenklingerne blevgennemført og efter de er blevet gennemført.Brugerbetalingsbekendtgørelsen, for satser og omfang for arbejdet med tilsynog godkendelser, jf. bek. nr. 463 af 21. maj 2007.Samlende tilsynsårsrapporter fra Miljøstyrelsen fra 2003-2009.Miljøstyrelsens temarapporter om differentieret tilsyn og branchebilag.Database med opgørelser fra myndighedernes indrapportering tilMiljøstyrelsen (1999-2009) (hårde data).Miljøstyrelsen (2006): Referencer til BAT vurdering ved miljøgodkendelser.Orientering fra Miljøstyrelsen 2/2006. Set september 2010 påhttp://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2006/87-7614-904-8/html/helepubl.htm

Miljøstyrelsen (2005): Notat vedrørende høringssvar til 1. udkast til ændringaf bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (standardvilkår forlistepunkterne). Set september 2010 påhttp://www.mst.dk/NR/rdonlyres/D18FBBB6-EFE6-4636-8242-256418644EE9/0/051108HøringsnotatK203ogK211tilhjemmesiden.docEuropean Commission (2006): Integrated Pollution Prevention and Control -Reference Document onBest Available Techniques for the Waste Treatments Industries. August 2006.Set september 2010 på http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/34568F40-A01D-4E42-AAFE-D8AEF3D53D40/0/wt_bref_0806.pdfOrientering fra Miljøstyrelsen nr. 4/1995: "Brancheorientering forasfaltindustrien."Miljørigtig overfladebehandling. Bitumenemulsion - et kvalitets- ogmiljømæssigt godt valg, Asfaltindustrien, 2000EAPA: "Environmental Guidelines on Best Available Techniques (BAT) forthe production of asphalt paving mixesMiljøprojekt nr. 529 "Reduktion af emissionen af VOC", Miljøstyrelsen, 2000.Miljøprojekt nr. 561 "Brancheanalyse af miljømæssige forhold i træ- ogmøbelindustrien", Miljøstyrelsen 2000; bl.a. afsnit 6.4.2.Environment Agency and SEPA: Timber treatment installations 2003 - Codeof Pracis for safe design and operation.European Commission: Reference Document on best available techniques onemissions for storage, July 2006

Bilag 2 - Liste over interviewedepersoner

Navn

Case studier

Kirsten Thue LarsenPeter LærkholmOle ChristensenLine Banh HelmerTeamleder, Kalundborg kommuneSagsbehandler, Kalundborg kommuneSagsbehandler, Kalundborg kommuneSagsbehandler (Landbrug), KalundborgKommuneDirektør i Shark Solutions, virksomhed iKalundborg KommuneMiljøchef, Gladsaxe KommuneSagsbehandler, Gladsaxe Kommune.Sagsbehandler, Gladsaxe KommuneIron pump, Virksomhed i GladsaxeKommuneIron pump, Virksomhed i GladsaxeKommuneMiljøchef i Dyrup, Virksomhed i GladsaxeKommuneMiljømedarbejder i FeF, Virksomhed underMiljøcenter RoskildeMiljøchef i FeF, Virksomhed underMiljøcenter RoskildeMiljøsagsbehandler, Jammerbugt kommuneMiljøsagsbehandler, Jammerbugt KommuneMiljøchef i Scantool, virksomhed iJammerbugt KommuneScantool, virksomhed i JammerbugtKommune

Myndighed/virksomhed

Jens Holmegaard

Carsten SølystKatja MestertonKim JensenSusie Outzen

Vibeke Lodberg

Karin Nykjær Nielsen

Poul M Møller

Richard Sonnichsen

Steen JakobsenCarsten ChristensenFinn Olsen

Majbritt Nielsen (Økonomichef)

Navn

Bjarne Nørskov (miljøchef)

Myndighed/virksomhed

Brovst Blikvarer, virksomhed i JammerbugtKommuneÅrhus KommuneÅrhus KommuneMiljøcenter ÅrhusMiljøcenter ÅrhusColas Danmark A/S, Virksomhed i ÅrhusKommuneH.J. Hansen, Virksomhed i ÅrhusKommuneDansk FjernvarmeFAI (Foreningen for Auto- ogIndustrilakerere)

Jens Tikær AndersenBoris SchuleitBente JørgensenNiels Jørgen OlsenLeif Mikkelsen

Emmanuel Kasse

John TangKlaus Plum

Fokusgruppeinterview med kommuner og miljøcentre

Hansen, Gudmund Kjær,Jørn Hessellund JeppesenMarie Lang PallisgaardFinn Bro-RasmussenNiels Jørgen OlsenLis RavnLouise M. RasmussenLisbeth Hjelm JensenEva StokvadMarianne ØstergaardHenning I. HansenBerith NielsenMiljøcenter RoskildeMiljøcenter OdenseKLDNMiljøcenter ÅrhusTårnby KommuneFuresøe KommuneFaaborg-Midtfyn KommuneNyborg KommuneOdense KommuneÅrhus KommuneBrøndby Kommune

Bilag 3 - Juridisk og teknisk screeningaf branchebilagFormålet med denne screening er at undersøge om bilagene lever op til BATog om der er juridiske uklarheder eller andre uhensigtsmæssigheder vedstandardvilkårenes formulering, som bør ændres. Det er vigtigt at understrege,at det netop er en screening af branchebilagene og ikke en analyse i dybden,hvilket vil kræve væsentlig flere ressourcer og et større datamateriale.Den tekniske screening er udført ved at gennemgå 1-2 udvalgtemiljøgodkendelser for hver af de 22 brancher, som er meddelt eftervedtagelsen af branchebilagene. Vi har set på, om disse godkendelser i tekniskhenseende er afstemt i forhold til branchebilagene, og der er for nogle afbrancherne også lavet en sammenligning af vilkår før og efter udgivelse afbranchebilagene. Sammenligningen har kun kunnet foretages for de brancher,hvor det har været muligt at finde godkendelser fra før ca. 2004. For C202,E202 og K211 er der desuden foretaget en vurdering af, om standardvilkåreneer i overensstemmelse med BAT, som angivet i Miljøstyrelsens orientering omreferencelister for BAT vurdering ved miljøgodkendelser (2006) og i vissetilfælde nyere, relevante BAT anvisninger.Generelle tekniske kommentarer til branchebilageneDe generelle hovedlinjer, der kan udledes af gennemgangen er følgende.Branchebilagene har i enkelte tilfælde en anden opbygning og kunnehave gavn af en kvalitetskontrol på tværs af bilagene, der vil sikre enensartet opbygning. Dette synspunkt blev også fremført afsagsbehandlerne på den workshop, som blev afholdt.Det bør overvejes at indsætte et generelt vilkår under størstedelen afbranchebilagenes vilkår - om oprydning ved nedlukning afproduktionen. Dette er indført, som et obligatorisk krav for i-mærkedevirksomheder og er i næsten 100 % af tilfældene også anvendt afkommunerne på bilag 5 virksomheder. Det blev også påpeget som enmangel i standardvilkårene ved case studierne.Det bør overvejes at indsætte præcise vilkår om lugt i en rækkebranchebilag, hvor lugt er identificeret som et væsentligmiljøparameter (dette er typisk tilføjet i alle de undersøgtegodkendelser).Det er typisk ikke tydeligt begrundet i godkendelserne, hvorfor der erafvigelser i forhold til standardvilkårene. Kommunerne brugertilsyneladende bilagene mere som en vejledning og ikke som enbekendtgørelse, og lægger sjældent vægt på at begrunde afvigelserdetaljeret. Dette er problematisk, idet det er et krav, at der skal være enbegrundelse for fravigelserne for, at disse kan ske.I de fleste tilfælde har branchebilagene medført bedre og mere præcisevilkår samt i nogle tilfælde også en væsentlig skærpelse afgrænseværdierne. Der er dog også eksempler på, at nyeregodkendelser skærpes i forhold til branchebilagene (f.eks. skydebaner).



Det bør vurderes af MST, hvorvidt der er behov for en generelskærpelse af dette bilags krav.Støjvilkår bør ind i mellem være obligatorisk fastsat , også selv om detsom udgangspunkt er afhængigt af omgivelserne. Det kunneformuleres således at man blot fastsætter, at der skal indsættesstøjvilkår afpasset omgivelserne. Der vil f.eks. altid være støjbelastningfra motorsportsbaner og derfor behov for vilkår der tager hånd omdette. Vilkår kunne evt. tage udgangspunkt i lokalt fastlagtestøjgrænser. Men de bør indgå i branchebilagetDer er branchebilag, der bidrager med væsentlige forbedringer isagsbehandlingens forudsætning, så resultatet bliver, atmiljøgodkendelsen bliver "sundere" for miljøet, jf. f.eks. kommentarertil D208Generelt er godkendelser blevet mere ensrettede efter indførelsen afbranchebilagene samt ofte mere fyldestgørende.Det er eksempelvis indtrykket, at branchebilagene har haft en positivindflydelse på vilkårsfastsættelsen vedr. genbrugspladser, biogasanlægog plast (D207 og D208). Miljøsagsbehandleren får en hjælp, såhan/hun ikke starter helt fra bunden med at skulle opbygge viden omvirksomheden.25





Generelle juridiske kommentarer til branchebilageneDen juridiske screening af de enkelte branchebilag findes i bilag 4 i tabelform.De generelle juridiske bemærkninger til branchebilagene er følgende.Der er flere steder behov for, at der laves mere stringente ogsammenhængende definitioner, som hænger sammen på tværs afbranchebilaget, se f.eks. kommentarerne til branchebilag K209,Det kunne ind i mellem ønskes, at der var flere uddybninger af, hvadder menes med f.eks. udtryk som "egnede", jf. f.eks. kommentarerne tilK209, G201, G202 eller "repræsentative", jf. A203.Det er på tværs af bilagene stor forskel på, hvorvidt man har fundetdet nødvendigt med definitioner af upræcise begreber. Der kan hentesmegen hjælp til de definitioner, der mangler i nogle bilag ved at "sakse"dem fra nogen af de andre branchebilag. Se f.eks. kommentarer tilK203.Der findes flere eksempler på, at der anvendes meget upræcise ogelastiske krav, eksempelvis "så hurtig som mulig", jf. f.eks.kommentarerne til K209, G201, G202. Dette gør det vanskeligt athåndhæve overtrædelsen af et sådant vilkår.Endvidere bør man overveje, om der skal fastsættes formkrav til f.eks.fastsatte dokumentationskrav i form af registre eller anden



Se kommentarer til pkt. H201

dokumentation. Det kan være vanskeligt og meget tidskrævende fortilsynsmyndigheden at forholde sig til dokumentation, der præsenteresi en stor ustruktureret bunke. Det kan betyde, at man ikke tjekkeroplysningerne, hvorfor kravet bliver nytteløst, jf. f.eks. kommentarernetil K 209, G 201, G202. Dette tema har også haft fokus ibyrdejægerprojektet, hvor virksomhederne har udtrykt, at de opleverdet som en byrde uden formål, fordi disse oplysninger ikke blivertjekket i praksis.Der nogen steder i branchebilagene fastsat overordnede vilkårvedrørende støj og luft. De er ofte alt for upræcise til, at de lever op tilde forvaltningsretlige krav om præcision og klarhed, jf. f.eks.kommentarer til K203. Det er dog meningen at disse vilkår skalunderstøttes af godkendelsesmyndighedens konkret fastsatte vilkårvedrørende støj, lugt og spildevand.Der ses eksempler på, at man lader leverandørens krav til filtre, sef.eks. kommentarer til A203 og B202 være vilkåret. Vilkårene er forupræcise og kan være flydende alt efter leverandør. Der erforvaltningsretlige præciseringsproblemer med, at kravene er flydendeog løbende ændre sig alt efter leverandørens forskrifter ændres. Dennesystematik kan ikke anbefales. Der er stor risiko for, at vilkåret vilfindes for upræcist i en håndhævelsessituation, og at det derfor blivebetragtet som ustillet på grund af manglende præcision. En leverandørkan ændre sine krav og er de så stadig gode nok mv., og hvilkeleverandører er der tale om, som har gode og præcise nokformuleringer i deres procedurer og forskrifter til, at de erhåndhævelsesegnede, fordi de ikke giver anledning tilfortolkningsproblemer. Adressaten skal kende de nøjagtige krav tilham for, at vilkåret er forvaltningsretligt holdbart.Der er flere steder eksempler på, at man ved krav om prøvetagningmv. anvender en formulering, der nærmest garanterer adressaten forgodkendelsen, at der ikke vil blive stillet krav om udførelse af dennemåling med hyppigere intervaller end dette. Man skal være forsigtigmed sådanne formuleringer, idet de nemt kan opfattes og tillæggesretlig virkning, som udgørende et retskrav for adressaten på ikke at fåhyppigere krav. Dette kan give vanskeligheder ved konkrete krav omudførelse af de pågældende målinger affødt af uanmeldte tilsyn. Seformuleringen i K214, pkt. 21.4.40, som er langt bedre. Ordet"normalt" er indsat og det gør formuleringen langt mindreretsskabende, fordi det ikke skaber samme forventning hos adressaten.



Bilag 4 - Juridisk tabel overbranchebilagBranchebilagsnr.A 203 (A 9) Anlæg, der foretagerstøvfrembringende overfladebehandling,herunder slibning, sandblæsning ogpulverlakering, af emner af jern, stål ellerandre metaller, når den samledeudsugningskapacitet fra anlæggetoverstiger 10.000 normal m3pr. time.Anlæg, der foretager overfladebehandlingaf emner af jern, stål og andre metaller,herunder undervognsbehandling, nårkapaciteten til forbrug af organiskeopløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time,bortset fra anlæg, der er omfattet af J 104Vilkårnr.pkt. 5.4.1.4. og 5.4.2.4.og 5.4.3.9og 5.4.4.4. og 5.4.5.2BemærkningerSkriv kravene ud i stedet fori en bekendtgørelse athenvise til en vejledning.Det er unødigt og kanskabe forvirring, davejledningen ikke erbindende, men kun bliverdet via henvisningen.Vilkåret er ret upræcist ogkan være flydende alt efterleverandør. Der erforvaltningsretligepræciseringsproblemermed, at kravene erflydende."Repræsentativedriftsforhold", dette børdefineres nærmere, så deter klar, hvad der forståsherved.Det kan give problemer vedtilsyn at der ikke erformkrav til udformningenaf driftsjournalVilkåret er ret upræcist ogkan være flydende alt efterleverandør. Der erforvaltningsretligepræciseringsproblemermed, at kravene erflydende.Der er ikke et tilhørendedokumentationskrav fordenne visuelle inspektion.Skriv kravene ud i stedet fori en bekendtgørelse athenvise til en vejledning.Det er unødigt og kanskabe forvirring, davejledningen ikke erbindende, men kun bliverdet via henvisningen.Noget af teksten bør istedet placeres i envejledning, de denindeholder megetforklarende tekst ogbaggrundsoplysninger.Medmindre det har værethensigten at "fastlåse"beregningsmodellerne sombindende.

pkt. 5.4.1.12. og5.4.2.11og 5.4.3.15 og 5.4.4.13

Pkt. 5.4.1.13 og 5.4.2.14og 5.4.3.18 og 5.4.4.17og 5.4.5.11

Pkt. 5.4.1.14. og 5.4.2.15og 5.4.3.19 og 5.4.4.19og 5.4.5.13.Pkt. 14.4.1/3

A 205 (A 11) Virksomheder i øvrigt, derforetager forarbejdning af jern, stål ellermetaller med et hertil indrettetproduktionsareal på 1000 m2ellerderover

Pkt. 14.4.2.

Pkt. 14.2.7.

Pkt. 14.2.9.

Branchebilagsnr.

Vilkårnr.Pkt. 14.2.12.

Bemærkninger"egnede beholdere" erpræciseret lidt, men kanpræciseres mere.Det kan give problemer vedtilsyn at der ikke erformkrav til udformningenaf driftsjournalDette vilkår er for upræcistog lever ikke op til deforvaltningsretlige krav tilpræcision.Vilkåret er ret upræcist ogkan være flydende alt efterleverandør. Der erforvaltningsretligepræciseringsproblemermed, at kravene erflydende."Egnede beholdere" og "såhurtig som muligt" børpræciseres.Problem med kanargumenteres for rettighedpga. formuleringen "højst",hvad med de krav som eraffødt af uanmeldte tilsynmv.Der er ingen formkrav ogdet kan derfor værevanskeligt at overskuedriftsjournalens mangedok., hvilket kan føre tilmanglende kontrol oghåndhævelse.Dette vilkår er for upræcistog lever ikke op til deforvaltningsretlige krav tilpræcision.Vilkåret er ret upræcist ogkan være flydende alt efterleverandør. Der erforvaltningsretligepræciseringsproblemermed, at kravene erflydende."Egnede beholdere" og"repræsentativedriftsforhold" børpræciseres.Der er ingen formkrav ogdet kan derfor værevanskeligt at overskuedriftsjournalens mangedok., hvilke kan fører tilmanglende kontrol oghåndhævelse. Og kravetom registrering af"væsentlige spild" kan ikkehåndhæves, da det er

Pkt. 14.2.22.

B 202 (B 2) Cementstøberier,betonstøberier og betonblanderier meden produktion på mere end eller lig med20.000 tons pr. år

pkt. 8.4.5.

Pkt. 8.4.12

Pkt. 8.4.18. og 8.4.23.

Pkt. 8.4.27.

Pkt. 8.4. 30

C 202 (C 4) Asfaltfabrikker og anlæg tilfremstilling af vejmaterialer med enproduktionskapacitet på 10 tons pr. timeeller derover, bortset fra koldforarbejdning af rene stenmaterialer

Pkt. 9.4.2.

pkt. 9.4.5. og 9.4.30

Pkt. 9.4.14 og 9.4.25og 9.4.33

Pkt. 9.4.36

Branchebilagsnr.D 207 (D 9) Virksomheder, der fremstillerprodukter ved sintring af flourplast,pressestøbning eller fiberarmering afhærdeplast med et forbrug påplastmateriale på mere end 100 kg pr.dag

Vilkårnr.pkt. 15.4.3.

Bemærkningerforvaltningsretligt for uklartog upræcist.Skriv kravene ud i stedet fori en bekendtgørelse athenvise til en vejledning.Det er unødigt og kanskabe forvirring, davejledningen ikke erbindende, men kun bliverdet via henvisningen.Dette vilkår er for upræcistog lever ikke op til deforvaltningsretlige krav tilpræcision."Egnede beholdere" og"repræsentativedriftsforhold" børpræciseres.Der er ingen formkrav ogdet kan derfor værevanskeligt at overskuedriftsjournalens mangedok., hvilke kan fører tilmanglende kontrol oghåndhævelse.Dette vilkår er for upræcistog lever ikke op til deforvaltningsretlige krav tilpræcision."...hvis det er muligt",meget vagt af et vilkår."Egnede beholdere" og"repræsentativedriftsforhold” og "hurtigstmuligt" bør præciseres.Der er ingen formkrav, ogdet kan derfor værevanskeligt at overskuedriftsjournalens mangedok., hvilke kan fører tilmanglende kontrol oghåndhævelse.Dette vilkår er for upræcistog lever ikke op til deforvaltningsretlige krav tilpræcision."egnede beholdere" og"sagkyndigt firma” børpræciseresDer er ingen formkrav, ogdet kan derfor værevanskeligt at overskuedriftsjournalens mangedok., hvilke kan fører tilmanglende kontrol oghåndhævelse.Skriv kravene ud i stedet fori en bekendtgørelse athenvise til en vejledning.

Pkt. 15.4.14.

Pkt. 15.4.19 og 15.4.27

Pkt. 15.4.29

E 207 (E 7) Foderstofvirksomheder meden kapacitet på mindst 6 tons per time.Grønttørring og grøntpilleproduktion.Trætørring og træpilleproduktion

Pkt. 10.4.1.

Pkt. 10.4.2Pkt. 10.4. 11/15 og10.4.24 og 10.4.23

Pkt. 10.4.27.

E 202 (E 2) Virksomheder, der foretagertrykimprægnering af træ.

Pkt. 19.4.10.

Pkt. 19.4.11/16/17/18

Pkt. 19.4.18

D208. Virksomheder, der fremstillerplastprodukter ved sprøjtestøbning,ekstrudering herunder kalandrering, eller

Pkt. 18.4.2.

Branchebilagsnr.ved termoformning med et forbrug afplastmaterialer på mere end 5 tons pr.dag. Virksomheder, der fremstillerprodukter i ekspanderet polystyren medet forbrug af polystyren på mere end 5tons pr. dag.

Vilkårnr.

BemærkningerDet er unødigt og kanskabe forvirring, davejledningen ikke erbindende, men kun bliverdet via henvisningen.Dette vilkår er for upræcistog lever ikke op til deforvaltningsretlige krav tilpræcision."egnede beholdere" og"repræsentativedriftsforhold" børpræciseresVilkåret er ret upræcist ogkan være flydende alt efterleverandør. Der erforvaltningsretligepræciseringsproblemermed, at kravene erflydende.Der er ingen formkrav, ogdet kan derfor værevanskeligt at overskuedriftsjournalens mangedok., hvilke kan fører tilmanglende kontrol oghåndhævelse.Skriv kravene ud i stedet fori en bekendtgørelse athenvise til en vejledning.Det er unødigt og kanskabe forvirring, davejledningen ikke erbindende, men kun bliverdet via henvisningen.Problem med, at der kanargumenteres for rettighedpga. formuleringen "højst",hvad med de krav som eraffødt af uanmeldte tilsynmv.Der er ingen formkrav ogdet kan derfor værevanskeligt at overskuedriftsjournalens mangedok., hvilket kan føre tilmanglende kontrol oghåndhævelse.Disse vilkår er for upræciseog lever ikke op til deforvaltningsretlige krav tilpræcision.Skriv kravene ud i stedet fori en bekendtgørelse athenvise til en vejledning.Det er unødigt og kanskabe forvirring, davejledningen ikke erbindende, men kun bliverdet via henvisningen."egnede beholdere" og

Pkt. 18.4.8.

Pkt. 18.4.13/20

Pkt. 18.4.16.

Pkt. 18.4.23.

E 215 (E 9) Virksomheder, der foretagervakuum- og/eller dypimprægnering af træeller overfladebehandling af træ, nårkapaciteten til forbrug af organiskeopløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time.Bortset fra virksomheder, der er omfattetaf J 104.

Pkt. 20.4.2.

Pkt. 20.4.23

Pkt. 20.4.27.

F 207 (E 7) Anlæg til fremstilling af fodertil pelsdyravl.

Pkt. 22.4.3/4

Pkt. 22.4.18.

Pkt. 22.4.19/28/29

Branchebilagsnr.

Vilkårnr.

Bemærkninger"hurtigst muligt" børpræciseres.Problem med kanargumenteres for rettighedpga. formuleringen "højst",hvad med de krav som eraffødt af uanmeldte tilsynmv.Der er ingen formkrav ogdet kan derfor værevanskeligt at overskuedriftsjournalens mangedok., hvilke kan fører tilmanglende kontrol oghåndhævelse.Hvad er et "sagkyndigtfirma". Bør præciseres.Dette afsnit er megetteknisk og svært at forstå.Der henvises til både detene og andet på kryds ogtværs og det er megetindforstået teknisk sprog."Egnede beholdere" børpræciseres."Så hurtigt som muligt".Meget upræcist udtryk, derer vanskeligt at håndhæve.Det kan give problemer vedtilsyn at der ikke erformkrav til udformningenaf driftsjournalHvad er et "sagkyndigtfirma". Bør præciseres.

Pkt 22.4.31.

Pkt. 22.4.34.

G 201 (G 2) Kraftproducerende anlæg,varmeproducerende anlæg,gasturbineanlæg og gasmotoranlæg meden samlet indfyret effekt på mellem 5 og50 MW

pkt. 2.4. 7.Afsnittet ompræstationskontrol

pkt. 2.4. 19.

pkt. 2.4. 21.pkt. 2.4. 24.

G 202 (G 3) Kraftproducerende anlæg,varmeproducerende anlæg, der er baseretpå faste biobrændsler eller biogas, meden samlet indfyret effekt på mellem 1 og 5MW

Pkt. 3.4. indledning ogafgrænsning afstandardvilkårAfsnittet vedr.præstationskontrol

Dette afsnit er megetteknisk og svært at forstå.Der henvises til både detene og andet på kryds ogtværs og det er megetindforstået teknisk sprog."Egnede beholdere" børpræciseres."Så hurtigt som muligt".Meget upræcist udtryk, derer vanskeligt at håndhæve.Det kan give problemer vedtilsyn, at der ikke erformkrav til udformningenaf driftsjournalBeskrivelsen afanvendelsesområdet eruklar og der bør gives def.af hvad der forstås med"motorsportsbaner ogknallertbaner". Endviderenævnes køretekniske anlægikke i anvendelsesområdet

pkt. 3.4.13pkt. 3.4.15.pkt. 3.4.18.

H 201 (H 1) Udendørs motorsportsbanerog knallertbaner samt køretekniskeanlæg. Dog undtaget lukkedeøvelsespladser på køretekniske anlæg,der udelukkende benyttes til denindledende praktiske køreundervisning

pkt. 4.1.

Branchebilagsnr.

Vilkårnr.

Bemærkningermen alene i overskriften.Disse er altså ikke omfattetjuridisk.Det kan give anledning tilproblemer, at den mådehyppigheden aflandinspektørtest erformuleret på, hvis manp.g.a. klager har behov forhyppigere måling. Det erformuleret som enrettighed for adressaten, atdet ikke kan ske oftere.Vilkårene vedrørende lugter for upræcise og kan ikkehåndhæves. Lever ikke optil forvaltningsrettens kravom klarhed udtrykket"væsentlige" er forupræcist. Stil i stedet kravom hvad der skal gøres,som ved støv.Skriv kravene ud i stedet fori en bekendtgørelse athenvise til en vejledning.Det er unødigt og kanskabe forvirring, davejledningen ikke erbindende, men kun bliverdet via henvisningen.Dette vilkår er for upræcistog lever ikke op til deforvaltningsretlige krav tilpræcision."Repræsentativedriftsforhold” børpræciseres.Der er ingen formkrav ogdet kan derfor værevanskeligt at overskuedriftsjournalens mangedok., hvilke kan fører tilmanglende kontrol oghåndhævelse."Regelmæssigt" børpræciseres.Problem med, at der kanargumenteres for rettighedpga. formuleringen "højst",hvad med de krav som eraffødt af uanmeldte tilsynmv."hovedsageligt" børpræciseres, det gørbestemmelsen vanskeligtat håndhæve og vilkåretkan muligvis blive betragtetsom ustillet på grund atmanglende opfyldes af deforvaltningsretlige krav tilpræcision.

Pkt. 4.4.5.

Pkt. 4.4.8.

J 202 (J 4) Krematorieanlæg.

Pkt. 11.4.3.

Pkt. 11.4.12.

Pkt. 11.4.18.

Pkt. 11.4.23

J 203 Udendørs skydebaner

16.1.anvendelsesområdepkt. 16.4.2.

Pkt. 16.4.5.

Branchebilagsnr.

Vilkårnr.Pkt. 16.4.7.

BemærkningerDer er ingen formkravknyttet tilinformationskravet!Der er ingen indbyrdesoverensstemmelse mellemde to i forhold til"offentligheden" - i sidstekun den "omboende" del afdenne.Der er ingendokumentationskravknyttet til disse krav!Det kan give problemer vedtilsyn at der ikke erformkrav til udformningenaf driftsjournal. Det kanvære svært at overskuedata.Der bruges mangebetegnelser og def. somikke er yderligerepræciseret. Det erafgrænsningen afanvendelsesområdetvanskelig.Ingen formkrav kan gøredet vanskeligt at håndhævekvalitetenMeget upræcist vilkår. "såvidt der er muligt" og"nødvendige oplysninger"og "egnet".og "hurtigst muligt" og"egnede" (se def. af "tæt" i6.4.14., det er godt og6.4.16.)og "uvildigt, sagkyndigtfirma"Vanskeligt at håndhævedisse vilkår.

Pkt. 16.4.7. og 16.4.8.

Pkt. 16.4.10 og 11

Pkt. 16.4. 12 og 13

K 203 (K 1c) Anlæg for oplagring,omlastning, omemballering ellersortering af farligt affald, jf. punkterne R12og R13 i bilag 6 B og D14 og D15 i bilag6A til affaldsbekendtgørelsens forud fornyttiggørelse eller bortskaffelse, bortsetfra de under punkterne K209, K210, K211og K 212 nævnte anlæg

6.1.

6.4.4.

Pkt. 6.4.5. og 6.4.5. og6.4.11 og 6.4.35 og6.4.49 og 6.4.55

Afsnittet ommodtagelse ogoplagring af farligtaffald - generelt

Der stilles mange ogforskelligt præciserede kravtil materialerne opbevaringi hele afsnittet omoplagring. Kunne medfordel samles som def.først i afsnittet og føre tilstor forenkling.Er for upræcise og kan ikkehåndhæves. Lever ikke optil de forvaltningsretligekrav. "væsentlige" er forvagt.Det kan give problemer vedtilsyn at der ikke erformkrav til udformningenaf driftsjournal

pkt. 6.4.45 og 6.4.46.

Pkt. 6.4.56

Branchebilagsnr.K 206 (K 2d) Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald efter en af metoderne R1 –R11, som nævnt i bilag 6B tilaffaldsbekendtgørelsen, bortset fra deunder K 209 – K 215 nævnte anlæg.

Vilkårnr.pkt. 17.4.1.7 og 8. og17.4.1.17og 17.4.1.19

Bemærkninger"hurtigst muligt" og"effektivt", "godvedligeholdelsesstand" og"så hurtigt som muligt" og"egnede beholdere" børpræciseres.Er for upræcise og kan ikkehåndhæves. Lever ikke optil de forvaltningsretligekrav. "væsentlige" er forvagt.

pkt. 17.4.1.11/13 og17.4.2.11/13/15 og17.4.3.10/12Pkt. 17.4.1.20. og17.4.3.19.

Problem med, at der kanargumenteres for rettighedpga. formuleringen "højst",hvad med de krav som eraffødt af uanmeldte tilsynmv.

K 209 (K 4) Autoophugning(autogenbrug)

Pkt. 17.4.1.21 og17.4.2.19 og 17.4.3.20Pkt. 1.4.1.3 og pkt.1.4.1.5

Det kan give problemer vedtilsyn at der ikke erformkrav til udformningenaf driftsjournalDefinitionerne i de tobestemmelser er ikkeoverensstemmende. Manhar ikke skadede køretøjermed i def. for"miljøbehandledekøretøjer" selv om disse eren del af def. af "ikke-miljøbehandledekøretøjer"."Egnede beholdere" kunnegodt defineresMeget løs formulering medudbedring "så hurtigt sommuligt", svært at håndterehåndhævelsesmæssigtOpsamles "efter behov",svær at håndtererhåndhævelsesmæssigtIngen formkrav til registret,kan gøre det svært athåndtere under tilsyn. Dethavde også været merelæsevenligt, at kravenehavde stået direkte I § 10 Ibilskrotbekendtgørelsen."Egnede beholdere" børdefineresDet kan give problemer vedtilsyn at der ikke erformkrav til udformningenaf driftsjournal"forsvarligt aflåst","hurtigst muligt" og"snarest muligt" "så hurtig

Pkt. 1.4.1.14.Pkt. 1.4.1.19.

Pkt. 1.4.1.23

Pkt. 1.4.1.29

Pkt 1.4.2.34Pkt. 1.4.2.35

K 211 (K 5) Containerpladser oggenbrugspladser, der modtager affald fraprivate og lignende affald fra

Pkt. 7.4.6. og 7.4.11og7.4.22 og 7.4.31

Branchebilagsnr.erhvervsvirksomheder, jf. punkterne R12og R13 i bilag 6B og D14 og D15 i bilag 6Atil affaldsbekendtgørelsen med enkapacitet for tilførsel af affald på 30 tonspr. dag eller derover eller med mere end 4containere med et samlet volumen påmindst 30 m3

Vilkårnr.

Bemærkningersom muligt" burdepræciseres. Ellers kan dervære probl. medhåndhævelsen.Uvildig sagkyndigteftersyn...højst en gang omåret. Er formuleret som etretskrav for adressaten ogkan give vanskelighederved konkret krav affødt afuanmeldte tilsyn.Der er ingen formkrav, ogdette kan gøre dettidskrævende at sætte sigind i materialet og dermedrisiko for, at driftsjournalenikke anvendes eller brugesaf nogen hverkenmyndigheder ellervirksomhed.Er for upræcise og kan ikkehåndhæves. Lever ikke optil de forvaltningsretligekrav. "væsentlige" er forvagt.Vilkåret er ret upræcist ogkan være flydende alt efterleverandør. Der erforvaltningsretligepræciseringsproblemermed, at kravene erflydende. Kravet om visuelkontrol af filtret hver 3.måned er ikke fulgt op medet dokumentationskrav."godvedligeholdelsesstand", "såhurtigt som muligt" og"egnede beholdere","tilstrækkeligt vedligeholdt"bør præciseresKontrollant...højst hvert. 10år. Er formuleret, som etretskrav for adressaten ogkan give vanskelighederved konkret krav affødt afuanmeldte tilsyn.Der er ingen formkrav, ogdette kan gøre dettidskrævende at sætte sigind i materialet og dermedrisiko for, at driftsjournalenikke anvendes eller brugesaf nogen hverkenmyndigheder ellervirksomhed.Er for upræcist og kan ikkehåndhæves. Lever ikke optil de forvaltningsretligekrav. "væsentlige" er forvagt.Vilkåret er ret upræcist og

Pkt. 7.4.37.

Pkt. 7.4.38.

K 212 (K 5) Anlæg for oplagring,omlastning, omemballering ellersortering af ikke-farligt affald, eller affaldaf elektrisk og elektronisk udstyr, jf. § 3,nr. 1, i bekendtgørelse nr. 664 af 27. juni2005 om håndtering af affald af elektriskog elektronisk udstyr, jf. punkterne R12 ogR13 i Bilag 6B samt D14 og D15 i Bilag 6Atil affaldsbekendtgørelsen forud fornyttiggørelse eller bortskaffelse med enkapacitet for tilførsel af affald på 30 tonsper dag eller derover eller med mere end4 containere med et samlet volumen påmindst 30 m3bortset fra de under pkt. K211 nævnte anlæg

Pkt. 12. 4.1.8. og12.4.2.3/9

Pkt. 12.4.1.11.

Pkt. 12.4.1.22. og12.4.1.26. og12.4.2.10/17/20

Pkt. 12.4.2.26.

Pkt. 12.4.1.28 og1.2.4.2.27

K 213 (K 6) Anlæg for oplagring,behandling eller oparbejdning afhusdyrgødning, herunderhusdyrgødningskomposteringsanlæg ogbiogasanlæg med en kapacitet for tilførselaf animalsk eller vegetabilsk affald,herunder husdyrgødning og slagteriaffald,

Pkt 13.4.10.

Pkt. 13.4.11/13

Branchebilagsnr.på 30 tons pr. dag eller derover

Vilkårnr.

Bemærkningerkan være flydende alt efterleverandør. Der erforvaltningsretligepræciseringsproblemermed, at kravene erflydende."Hurtigst muligt", "godvedligeholdelsesstand" og"så hurtigt som muligt","efter behov", "egnedebeholdere" bør præciseres.Def. af "tæt" fra nr. 28 kanbruges i nr. 24.Skriv kravene ud i stedet fori en bekendtgørelse athenvise til en vejledning.Det er unødigt og kanskabe forvirring, davejledningen ikke erbindende, men kun bliverdet via henvisningen.Kontrollant...højst hvert. 2.år. Er formuleret, som etretskrav for adressaten ogkan give vanskelighederved konkret krav affødt afuanmeldte tilsyn.Der er ingen formkrav, ogdette kan gøre dettidskrævende at sætte sigind i materialet og dermedrisiko for, at driftsjournalenikke anvendes eller brugesaf nogen hverkenmyndigheder ellervirksomhed.Vilkårene er for upræciseog kan ikke håndhæves.Lever ikke op til deforvaltningsretlige krav."Væsentlige" er for vagt.Der er ingen tilknyttededokumentationskrav tildisse krav. Dette er etprobl. i forbindelse medhåndhævelse, idet kraveneumiddelbart bedømmessom sværere at konstatereen overholdelse af udenprøvetagning."Egnede beholdere" og"hurtigst muligt" børpræciseres.Der er ingen formkrav, ogdet kan derfor værevanskeligt at overskuedriftsjournalens mangedok., hvilke kan fører tilmanglende kontrol oghåndhævelse.

Pkt.13.4.18/23/24/32/34/35

Pkt. 13.4.22.

Pkt. 13.4.43

Pkt. 13.4.44.

K 214 (K 8b) Komposteringsanlæg i øvrigtmed en kapacitet for tilførsel af affald på100 tons pr. år eller derover bortset frahusdyrgødning.

Pkt. 21.4.7/8/11

Pkt. 21.4.13-25

Pkt. 21.4.30/39

Pkt. 21.4.43

Bilag 5 - Teknisk tabel overbranchebilagFor de 22 brancher, for hvilke der er udarbejdet standardvilkår, er der søgt ogvurderet miljøgodkendelser for sammenligning af praksis og branchevilkårene.Godkendelserne er fundet på Internettet ved søgning på de relevantelistenumre. Det er tilstræbt at finde godkendelse fra både før og efterintroduktionen af de relevante branchevilkår. Der er givet erfaringsbaseredekommentarer til godkendelserne og de tilsvarende standardvilkår.For C202, E202 og K211 er der desuden foretaget en vurdering af, omstandardvilkårene er i overensstemmelse med BAT, som angivet iMiljøstyrelsens orientering om referencelister for BAT vurdering vedmiljøgodkendelser (2006) og i visse tilfælde nyere, relevante BAT anvisninger.Liste-punktA203Anlæg, derforetagerstøvfrem-bringendeoverflade-behandling…Eksempler på BAT-vilkår igodkendelser førbranchebilag- Emissionsgrænse for støvfra sandblæsning svarer tilstøv i øvrigt (ufarligt støv,typisk 10 mg/Nm3).- Ingen krav til emission afTGIC ved pulvermaling.- Krav til indretning og driftaf blæserensningskabinerer meget overfladiske.Eksempler på BAT-vilkår igodkendelser efter branchebilag- Emissionsgrænse for støv frasandblæsning sættes lig grænsen foralfa-kvarts (5 mg/Nm3) eller andrefarlige støvtyper.- Ikke alle godkendelser har krav tilTGIC emission ved pulvermaling.- Krav om visuel kontrol pårenluftsiden af filtre er lempet i forholdtil standardvilkårene (1 måned i stedetfor 1 uge).- Der stilles ikke krav om lækagetest afabsolutfilter, som krævet istandardvilkårene.- Generelt er afvigelser frastandardvilkår ikke begrundet.- Indretningsvilkår i branchebilag ersuppleret med vilkår om tætsluttendeog lukkede døre og porte.- Godkendelsen anvender ikke dedetaljerede standardvilkår tilluftforurening fra svejsning.- Standardvilkår om affald er suppleretmed krav om at følge kommunensaffaldsregulativer.- Der er tilføjet krav vedrørendedriftsforstyrrelser som ikke er istandardvilkårene- Standardvilkår vedrørende indretningfølges, men suppleres med vilkår tildriftstider, transport ogdriftsinstrukser ved påfyldning afpulversiloerKommentarer til standardvilkårvedrørende BAT- Der er ingen krav i standardvilkår omoprydning ved nedlukning afproduktionen.- Der stilles ikke specifikke standardvilkårtil lugt fra malekabiner. Det er dog hellerikke udgangspunktet, at disse vilkår stillesher.- Standardvilkårene er generelt opbyggetpå en anden måde end i øvrigebranchebilag (opdelt på processer).

A205Virksomhederi øvrigt, derforetagerforarbejdningaf jern, stålellermetaller…

- Der er ingen krav i standardvilkår omoprydning ved nedlukning afproduktionen.- Der er ingen specifikke standardvilkår tillugtemission og kontrol. Det er dog hellerikke udgangspunktet, at disse stilles her.

B202Cement-støberier,beton-støberier og ..

- Der er ingen krav i standardvilkår omoprydning ved nedlukning afproduktionen.-Emissionsgrænsen for slibning ogskæring i jern er 20 mg/Nm3, hvilket erhøjere end tilsvarende krav i A205 (5mg/Nm3) - hvad er begrundelsen for det?

Liste-punktC 202Asfalt-fabrikker oganlæg tilfremstilling afvejmaterialer

Eksempler på BAT-vilkår igodkendelser førbranchebilag-Emissionsgrænsen forstøv 55 mg/Nm3- Ingen krav til emission aftungmetaller og PAH- Kun generelle vilkår om atsikre mod forurening affjord eller vand

Eksempler på BAT-vilkår igodkendelser efter branchebilag-Emissionsgrænsen for støv 10mg/Nm3- Standardvilkår for emission aftungmetaller og PAH følges- Detaljerede standardvilkår omkontrol og befæstigelse følges

Kommentarer til standardvilkårvedrørende BATDer er foretaget en mere detaljeretvurdering af standardvilkårene til dennebranche.Standardvilkårene forholder sig ikke tilden overordnede metode for fremstillingaf vejbelægninger. F.eks. demiljømæssige fordele ved brug afbitumenelmulsion frem for Cut backbitumen, som angivet i: Asfaltindustrien"Miljørigtig overfladebehandling.Bitumenemulsion - et kvalitets- ogmiljømæssigt godt valg", Asfaltindustrien,2000, www.asfaltindustrien.dk.Der er ingen krav i standardvilkår omoprydning ved nedlukning afproduktionenVilkår 5-7 og vilkår 15-29:Der er generelt flere og mere detaljeredestandardvilkår vedrørende siloer og tankei standardvilkårene end angivet iBrancheorienteringen. F.eks. omtalerBrancheorienteringen ikke de nyerefillermaterialer såsom cement, kalk,flyveaske, filler fra støberisand, stålsandog blæsemidler. I branchebilagene er derdetaljerede vilkår, der regulerer spild fratanke, flydende oplag og farligt affald.Dette giver et bedre beskyttelsesniveauend anbefalet som BAT iBrancheorienteringen.Vilkår 11:Standard vilkår vedrørende luftemissionerfra brændselsforbrug afviger fraMiljøstyrelsens Luftvejledning på flerepunkter: Grænseværdierne er f.eks. ikkeomregnet til 17 % O2(undtagen forgruppen Ni,V,Cr,Cu og Pb). Det medfører,at grænseværdierne for CO, NOX, Hg, Cdog PAH reelt er højere endluftvejledningens grænseværdier, ogderfor ikke er BAT. Desuden er der i nogletilfælde brugt grænseværdier for industri(NOXog PAH) og i andre tilfældegrænseværdier for fyringsanlæg(tungmetaller). Det vides dog ikke omgrænseværdierne er et resultat afforhandlinger med branchen.Der er en række BAT anbefalinger ibrancheorienteringen, der ikke er omtalt istandardvilkårene, f.eks.:- Anvendelse af alternative slipmidler(sæbe, vegetabilske olier, tungeremineralolier),- krav til støvbegrænsning fra åbne oplagaf stenmaterialer (læskærme, sprinkling,beplantning),- krav om sandfang inden udledning af

Liste-punkt

Eksempler på BAT-vilkår igodkendelser førbranchebilag

Eksempler på BAT-vilkår igodkendelser efter branchebilag

Kommentarer til standardvilkårvedrørende BAToverfladevand,- gummibåndtransportører i stedet forlamelbåndtransportører,- automatisk regulering af vibratorer så dekun er i drift under doseringen,- evt. inddækning af båndtransportører,- generelle støjdæmpendeforanstaltninger,- styring af forbrændingsprocessen medet luftoverskud på højst lambda=5,5,- lufttilskud uden for selve forbrændings-zonen,- tilsætning af bitumen i forbindelse medudrensning ved stop eller produktskift,- evt. inddækning af blandere ogophalerbanen for at undgå lugtgener,- automatisk påføring af slipmiddel for atundgå spild,- evt. vibrationsdæmpning af knusereNyere BAT Anbefalinger:EAPA har udgivet rapporten"Environmental Guidelines on BAT forproduction of Asphalt Paving Mixes",2008, med bl.a. følgende BATanbefalinger, der ikke er omtalt istandardvilkårene:- der skal træffes foranstaltninger omanlæggets drift, der sikrer, at der ikkeopstår lugtgener ved nærmeste beboelse.Lugt kan reduceres ved at brugeprodukter og brændsler, der ikke giverlugt, ved at reducere temperaturen af denvarme blanding, ved at bruge kemiskeadditiver, ved at maskere lugt eller ved atreducere lugtgener gennem højereskorstene. Lugtvilkår håndteres dog ikkesom udgangspunkt via standardvilkårene,men det kan overvejes i dette tilfælde.-reduktion af energiforbruget kan opnåsved forskellige metoder, f.eks. lavtemperatur asfalt (varm mix og cold mixtechnology). Varm mix teknologien erunder udvikling. Brug af tørre materialer,velfungerende udstyr og passendearbejdsrutiner kan også reducereenergiforbruget, herunder sikre at storeoplag har et minimum fugtindhold.-anlægget bør indrettes så det visuelleindtryk optimeres, f.eks. gennemafskærmning eller indkapsling afanlægget i bygninger.Til standardvilkår 29 vedrørendedriftsjournal kunne med fordel tilføjesfølgende underpunkt (fra den vurderedegodkendelse): "Perioder med unormaldrift, driftsforstyrrelser eller uheld, der har

D 207Virksom-heder, derfremstillerprodukter ved

Revision af godkendelse, udvidelse,men vilkår er gældende for både gamleog ny elementer, så kommunen harikke givet retsbeskyttelse.

Liste-punktsintring afflourplast,presse-støbning ellerfiber-armering afhærdeplast….

Eksempler på BAT-vilkår igodkendelser førbranchebilag

Eksempler på BAT-vilkår igodkendelser efter branchebilagVirksomheden pålægges atsubstituere, hvis den kan.Der er sat fokus på nedbringelse afstyren emissionerKlar anvendelse af standardvilkåreneved revurderingen. De er anvendt i vidudstrækning og stort set direkte. Dvs.at det, at der er tænkt forsagsbehandleren, er anvendt, dog erde individuelt tilrettede til den aktuellevirksomhed.

Kommentarer til standardvilkårvedrørende BATmedført øget miljøpåvirkning."Vedrørende egenkontrol kunne der medfordel tilføjes vilkår om kontrol mv. affiltre og luftrenseanlæg, osv., f.eks. (fraden vurderede godkendelse):"Der skal foretages årligt eftersyn af[aktuelt forureningsbegrænsningsudstyrindsættes af myndigheden, f.eks. filtre,luftrenseanlæg]. Dette skal foretages af ensagkyndig tekniker. Serviceattester skalvære tilgængelige fortilsynsmyndigheden.""Servicerapporter og leverandørernesdokumentation, driftsinstruktioner oganvisninger for vedligeholdelse af [aktueltforureningsbegrænsningsudstyrindsættes af myndigheden, f.eks. filtre,luftrenseanlæg] skal opbevares sammenmed driftsjournalen og være tilgængeligfor tilsynsmyndigheden."Her er tale om et listepunkt, hvormiljøsagsbehandlerne er rigtig godthjulpet af branchebilagene.Giver indtryk af, at branchebilagetbidrager med væsentlige forbedringer isagsbehandlingens forudsætning, såresultatet bliver at miljøgodkendelsengiver en bedre miljøbeskyttelse.

D208Virksomheder... .. plast-produkter vedsprøjte-støbning,ekstruderingherunderkalandrering,.. termo-formning….

Luft: Opadrettede afkast 1m over tagryg fra deekstruderende processer,ingen emissionsgrænser.Fyringsanlæg: Indfyreteffekt, overholdervejledningen.Støv: Ingen værdikravStøj: Vilkår efterMiljøstyrelsens vejledning.Beholdere til farligt affaldHenstillende vilkår omanvendelse af renereteknologi.Generelt er dennegodkendelse mindreudførlig end hvis den varudarbejdet efterbranchebilaget.

E 202Virksom-heder, derforetagertrykimpræg-nering af træ.

- Generelt følges standardvilkåreneikke i den undersøgte godkendelse.Der mangler bl.a. vilkår om indretningog drift og affald.

Der er foretaget en mere detaljeretvurdering af standardvilkårene til dennebranche.Der er ingen krav i standardvilkår omoprydning ved nedlukning afproduktionen.Vilkår 6: Ved højtryksimprægnering børafkast fra vakuumpumpen føres via etvandbad for at undgå emission afaerosoler af trykimprægneringsvæske.Vilkår 12: Tanke medtrykimprægneringsvæske bør forsynesmed overfyldningsalarm og fasteaflåselige påfyldningsventiler. Evt. kan der

Liste-punkt

Eksempler på BAT-vilkår igodkendelser førbranchebilag

Eksempler på BAT-vilkår igodkendelser efter branchebilag

Kommentarer til standardvilkårvedrørende BATstilles krav om "break-away" koblinger,der sikrer mod spild ved brud påpåfyldningsslange.Ved overførelse aftrykimprægneringsmidler og andre giftigekemikalier bør der monteres højpålideligepakninger som spiralviklede, kammprofilseller ringsamlinger.Øvrige vilkår afspejler BAT anbefalinger ibl.a. BREF dokument om emissioner fraoplag, 2006 og de referencer der erhenvist til i Miljøstyrelsens Orientering nr.2, 2006 om Referencer til BAT vedmiljøgodkendelser.- Ingen krav i standardvilkår omoprydning ved nedlukning afproduktionen- Ingen specifikke standardvilkår tillugtemission og – kontrol. Det er hellerikke udgangspunktet, men kunne medfordel overvejes.

E 207Foderstof-virksomheder…

- Krav fastsat til støvgenerelt <10�m (1-5mg/Nm3) og totalstøv (20mg/Nm3)- Emissionskrav tiltørrelinier er langt højereend standardvilkårene (200mg/Nm3totalstøv og 180mg/Nm3støv <10 �m)- Der er lugtkrav om max.10 LE/m3I omgivelserne

- Krav fastsat til totalstøv (10-40mg/Nm3), men ingen krav til støv <10�m.- Standardvilkår suppleret med krav tilspildevand og slukningsvand, samtkrav om at følge med i udviklingen afBAT.

E 215Virksom-heder,..vakuum-og/eller dyp-imprægneringaf træ..

- Der er ikke stillet krav omdriftsjournal for kontrol af posefiltre ogårligt forbrug af råvarer som angivet istandardvilkårene.--Generelt er standardvilkårene forbeskyttelse a fjord, grundvand ogoverfladevand ikke anvendt ellerformuleret anderledes.Godkendelse for dettelistenummer er ikke fundetved søgningen.- Standardvilkårene er fulgtsystematisk, dog er enkelte vilkårudeladt, fordi de ikke er relevante vedden aktuelle produktion.

- Ingen krav i standardvilkår omoprydning ved nedlukning afproduktionen- Ingen specifikke standardvilkår tillugtemission og -kontrol. Det er hellerikke udgangspunktet, men kunne medfordel overvejes.

F 207Anlæg… fodertil pelsdyr.G 201Kraft-producerendeanlæg,…samletindfyret effektpå mellem 5og 50 MWG 202Kraft-producerendeanlæg,..baseret påfastebiobrændslereller biogas,med ensamletindfyret effektpå mellem 1og 5 MWH 201Udendørsmotorsports-baner og

- Ingen krav i standardvilkår omoprydning ved nedlukning afproduktionen.

- Standardvilkår følges, men suppleresmed lugtkrav.

- Ingen krav i standardvilkår omoprydning ved nedlukning afproduktionen.- Ingen specifikke standardvilkår tillugtemission og – kontrol. . Det er hellerikke udgangspunktet, men kunne medfordel overvejes.

Godkendelse udformet ioverensstemmelse med branchebilag,der er dog tilføjet vilkår om:

Vurdering af evt. supplerende BAT:Vilkårsdelen om støj i denne godkendelsekunne give ide om foranstaltninger tilstøjbegrænsning.

Liste-punktknallertbaner..

Eksempler på BAT-vilkår igodkendelser førbranchebilag

Eksempler på BAT-vilkår igodkendelser efter branchebilag

Kommentarer til standardvilkårvedrørende BAT

- Anvendelsestider- Løbsdage- Vilkår om højtaleranlæg- Støjvilkår i overensstemmelse medlokalplan og vejledning- Egenkontrol af støjpåvirkning(løbsdage, anvendelsesdage, typer afkøretøjer på banen etc.)- Orientering af naboer ved motorløb 1år forud- Bypass-drift uden om røggasrensninger tilladt i op til 5 dage, hvilket er enlempelse ift. standardvilkårene (er ikkebegrundet).- Standardvilkår er suppleret medvilkår om, hvornår anlægget må være idrift (normalt ikke søn- og helligdage).- Vilkår om journalføring er lidtmodificeret ift. standardvilkår.- Standardkrav om skydetiderpræciseres i godkendelsen Ift.standardvilkårene.- Affaldsvilkår suppleres med krav omgenanvendelse + ikke at afbrændeaffald Ift. standardvilkårene.- Generelt er godkendelsens vilkårmere detaljerede endstandardvilkårene.Maksimal liggetid for jordTransport til og fra pladsen indenfordrifttidGodkendelsen er generelt udarbejdetmed skelen til branchebilagene, dog erder også sorteret irrelevante vilkår fra.Vilkåret om instruks er fulgt op afgennemsyn af procedurer oginstruktioner ved tilsynsmyndighed.Arbejde med og oplag afsandfangssand og olieslam påimpermeabelt underlag.Analysekrav på spildevand iopsamlingsbassinet fra særskilt plads.Generelt et godt BAT niveau, derstilles gode relevante vilkår.

Egenkontrol af overholdelsen af BAT.Her burde støjvilkår indgå, idet der altidvil være støjbelastning framotorsportsbaner. Vilkår kunne evt. tageudgangspunkt i lokalt fastlagtestøjgrænser. Men de bør indgå istandardvilkårene, selv om det ikke erudgangspunktet.

J 202Krematorie-anlæg.

J 203Udendørsskydebaner

Ingen krav i standardvilkår om oprydningved nedlukning af produktionen.

K203/K212K 203 Anlægfor oplagring,…farligt affald/K 212 Anlægforoplagring,…ikke-farligtaffaldK203/K214K 203 Anlægfor oplagring,…farligt affald/K 214Kompos-teringsanlæg iøvrigt

Skærpede krav i denne godkendelse, menlæner sig op af slagge standardvilkårene(K206) i forhold til indretning af bassin,men i dette stilles der ikke krav til målingaf afledningsværdierne. Det er tilføjet igodkendelsen, så der ikke afledes for højemængder af LAS, etc. Måske en idé tilstandardvilkårene..

K 206Anlæg dernyttiggør ikke-farligt affald…

Godkendelsen indeholdervilkår om følgendemiljøforhold:

BAT for slammineraliseringsanlæg virkertil at være indarbejdet i standardvilkårenefor slammineraliseringsanlæg (afsnit17.4.2), men man bør vurdere om det errelevant at sætte standardvilkår for

Liste-punkt(hernedknusningoggenanvend-else af bygge-materiale)

Eksempler på BAT-vilkår igodkendelser førbranchebilagStøv: Befugtning (=BAT)Støj: Efter vejledningLuft: Lugtgener efterkommunens subjektivevurderingAffald: Kommunensregulativer =BATFarligt affald:- Olie og kemikalier- OlietankeTransport: Krav om til-/frakørselsvejeSpildevandskrav tilolieindholdetGodkendelsen erindividuelt udarbejdet, ogder er forholdt sig kritisk tilbeliggenhed og andet.Generelt er standardvilkårene merefyldestgørende end denforeliggende godkendelse.Der er fx ikke visuel kontrolaf belægninger i denforeliggende godkendelse,og der stilles ikke vilkår omlogning af gennemgangeog udbedringer.Der er ikke vilkår tilplacering af div. typer afaffald til nedknusning vedmodtagelsen.Der er ikke vilkår ommodtagelse af affald, derikke indgår i almindeligaffaldsfrembringelse (fx fra"fremmedlegemer" i andrefraktioner).Godkendelsen indeholdervilkår om følgendemiljøforhold:Lugt ej, hvis myndighedvurderer, at det ergenerendeStøj: krav til minimalfaldhøjde, og ellers følgervejledningenStøv: Daglig rengøring afudendørs arealer

Eksempler på BAT-vilkår igodkendelser efter branchebilag

Kommentarer til standardvilkårvedrørende BATkontrol af ledningsanlæg(afvandingsdrænsystem) før udpumpningaf slam må påbegyndes samt også eftergenudpumpning efter tømning. Kontrol afom afvandingsdræn er blevet mast ogsmadret af entreprenørmaskinel (kørtovenpå) og dermed ikke aflede drænvand(kan medføre at planter rådner og dårligteller ingen drift) - det kunne kontrolleresved at sende kloak-tv i rørene indenudpumpning af slam i bassinerne.- For nedknusningsanlæg ogslaggesorteringsanlæg foreslås atindsætte vilkår om at afløb fra befæstedearealer hvor der sker påfyldning afbrændstof eller oplagres slagger ellerandre forurenende materialer skal kunneaflukkes manuelt i tilfælde af større spild.- Ingen krav i standardvilkår omoprydning ved nedlukning afproduktionen.Ellers vurderes det at standardvilkåreneopfylder kravene til BAT.

K 206Anlæg dernyttiggør ikke-farligt affald…

Liste-punkt

Eksempler på BAT-vilkår igodkendelser førbranchebilagOliespild/kemikalieroverdækket påimpermeabelt underlagAffaldshåndteringFarligt affaldHåndteringSpildevand: Olieudskillermed koalescensfilterOlietank er sikret modpåkørselGenerelt er der godoverensstemmelse til desenere udarbejdedestandard vilkår.Godkendelsen ertydeligvist individueltudarbejdet oggennemarbejdet.Vedrørende opbevaring afkølemøbler til videredistribution er der ikkestillet krav til opbevaringpå impermeabelt areal medafløb til opsamling etc.,som der er istandardvilkårene.Der laves visuel kontrol afbefæstede arealer ogsumpe. Kontrol ogudbedring logges.

Eksempler på BAT-vilkår igodkendelser efter branchebilag

Kommentarer til standardvilkårvedrørende BAT

K 209Auto-ophugning(autogen-brug)/K212

Der er anvendt standardvilkår.Miljøbeskrivelsen i godkendelsen serumiddelbart ud til at svare til kravene istandardvilkårene. Vilkår oggodkendelsens bemærkninger virkerrelevante og umiddelbarttilstrækkelige.

Der er ikke standardvilkår om oprydningved nedlukning af produktionen.Der ud over virker kravene istandardvilkårene for K209 umiddelbartdækkende, tilstrækkelige og relevante. Detanbefales at give en klar beskrivelse afbegrebet "særskilt behandlede køretøjer"direkte i punkt F 15), da der aktuelt kunhenvises lidt uklart i en fodnote tilBilskrotbekendtgørelsen, og dette ikkegiver tilstrækkelig læservejledning. Der erikke gennemgået BAT referencer til denneumiddelbare vurdering afstandardvilkårene for K209.Da der er en del trafik også internt pågenbrugsanlæg kan støjvilkår med fordeltilføjes standardvilkårene.For dette listenummer erstandardvilkårene sammenlignet med deBAT referencer, der er henvist til afMiljøstyrelsen (2006). Det drejer sig aleneom BREF noten om affaldsbehandling(European Commission, 2006). Desuden

K 211Container-pladser oggenbrugs-pladser

Der er suppleret med:Indholdet i trykflasker og spraydåsermå ikke lukkes ud, og kølemøbler skalhåndteres skånsomt, så der ikke skerbrud på kølesystemet.Der er indsat vilkår om maksimalstøjbelastning i skel og tider foroverholdelse.

Liste-punkt

Eksempler på BAT-vilkår igodkendelser førbranchebilag

Eksempler på BAT-vilkår igodkendelser efter branchebilag

Kommentarer til standardvilkårvedrørende BATer Miljøstyrelsens sammenfatning afhøringssvar (Miljøstyrelsen, 2005) forK211 gennemlæst for at se hvilke emner,der har været i fokus i høringen. BATbeskrivelsen i BREF noten omaffaldsbehandling har et bredere sigte endgenbrugspladser. Der er således ikke erspecificeret BAT netop forgenbrugspladser, og angivelser af BATherfor skal hentes ud blandt en langrække BAT anvisninger. Sammenfattendekan siges, at ånden i BAT angivelserne iBREF noten er gengivet istandardvilkårene for genbrugspladser.For en række emner er standardvilkårenedog forenklede, reflekterende de faktiskeforhold på danske genbrugspladser,sammenlignet med BAT angivelserne.Dvs. at en række specifikke, detaljeredeBAT anvisninger er ikke gengivet istandardvilkårene for genbrugspladser.Det drejer sig blandt andet om etableringaf miljøledelsessystemer, kontrol af ogaccept/afvisning af affald, en rækkedetaljerede dokumentationskrav tilmodtaget affald, samt detaljerede krav tilafledet spildevand (med flere).Da der er en del trafik internt på engenbrugsplads kan støj vilkår med fordeltilføjes. Standard støjvilkår kan evt.udformes på samme måde som forvaskehaller iautoværkstedsbekendtgørelsen, dvs. medkrav til afstande og åbningstider.Der er desuden i standardvilkårene ikkestillet vilkår om oprydning ved nedlukningaf produktionen. Krav til anlægsdesignder mindsker miljøpåvirkningen vednedlukning af anlæg er BAT.Sammenholdt med praktiske erfaringer iforbindelse med etablering og drift afgenbrugspladser er der følgendebemærkning. Vilkår 12 om maksimalmodtagelse af farligt affald på 300 t/årgiver vanskeligheder i den praktiske drift,idet grænsen relativt let kan nås, når deter tilladt at aflevere farligt affald fravirksomheder. Der savnes en fagligbegrundelse for grænsen. Det foreslås, atder i stedet sættes grænser for detmaksimale oplag til enhver tid af farligtaffald på pladsen, da dette har en direktesammenhæng med miljørisikoen.

Miljøgodkendelsen giver ogsåtilladelse til anvendelse af slaggeaffaldsom underlag med vilkår omindkapsling i/under beton.Standardvilkårene er anvendt megetog der er henvist til anvendelsen igodkendelsens vilkårsliste.Vilkårene er tilpasset virksomheden.

K 213Anlæg foroplagring,behandlingelleroparbejdningaf husdyr-gødning

Næsten fuld anvendelse afstandardvilkår.Suppleret med vilkår om røggas.Sikring af olietanke mod påkørsel erikke nævnt.Fastsættelse af B værdier (G202).

Liste-punkt

Eksempler på BAT-vilkår igodkendelser førbranchebilag

Eksempler på BAT-vilkår igodkendelser efter branchebilagRøggas emissionsmåling (G202).Der er i godkendelsen lavet en listeover, hvorfra (hvilket branchebilag)vilkårene kommer samt en redegørelseover, hvilke der har været irrelevante.Dog er der ikke medtaget forklaring påafvigelsen fra vilkår 38 og 39, kontrolog inspicering af tanke.

Kommentarer til standardvilkårvedrørende BAT

Støjkrav for listenumre uden stjernemærkningFor bilag 2 listenumre uden stjernemærkning er der ikke krav om, atansøgeren skal lave forudgående støjmålinger- og beregninger, somdokumentation for støjbelastningen. Det kan endvidere kun "i ganske særligetilfælde" begrundes, at der skal laves efterfølgende kontrol af støjniveauet vedmålinger og beregninger. Det er derfor undersøgt om sådanne vilkåruberettiget er stillet i godkendelser alligevel. Der er foretaget en gennemgangaf støjkrav i 46 miljøgodkendelser for Bilag 2 virksomheder med listenumreuden stjernemærkning jf. godkendelsesbekendtgørelsens Bilag 4.Vedrørende forudgående støjmålinger, er der ikke fundet eksempler, der tyderpå, at ansøgeren har indsendt støjmålinger - og beregninger efter krav framyndigheden, før godkendelsen er meddelt.Derudover gælder i forhold til efterfølgende støjberegninger, at der i langt defleste gennemgåede ansøgninger er anført, at støjmålinger eller -beregningerskal udføres på kommunens anmodning. Typisk er der brugt formuleringer istil med følgende citat " Målinger/beregninger til kontrol af, at vilkår 20 og 21er overholdt skal udføres, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet f.eks. itilfælde af klage. Dog kan målinger/beregninger højst kræves en gang årligt".Der er dog under gennemgangen identificeret tre godkendelser, hvori derforekommer vilkår med krav til gennemførelse af støjberegninger indenfor korttid efter, at godkendelsen er givet. Disse tre godkendelser er entenrevurderinger af eksisterende anlæg eller tillæg til eksisterendemiljøgodkendelser i forbindelse med udvidelse af anlæg. I det første af de tretilfælde begrundes vilkår om støjberegninger med, at en tidligere støjmålinghar vist, at grænseværdierne er blevet overskredet. I det andet tilfælde har derværet tilbagemeldinger ang. støjgener i forbindelse med partshøringen og i dettredje tilfælde har der tidligere forekommet naboklager over støjen. I en fjerdegodkendelse, som er en udvidelse, stilles der krav om udarbejdelse af enhandlingsplan for nedbringelse af støjniveauet med baggrund i tidligeregennemførte støjberegninger. Der er således i de angivne eksempler givetrimeligt gode begrundelser for, hvorfor der er stillet krav om dokumentation afstøjniveauet.Der er foretaget en søgning på 33 listebetegnelser af bilag 2 virksomheder, derikke er bilag 5 og heller ikke er stjerne-mærkede. Denne søgning resulterede iidentificeringen af fem godkendelser, hvoraf to var nyetableringer og restenrevurderinger eller udvidelser. Ingen af godkendelserne havde vilkår med kravtil gennemførelse af støjberegninger indenfor kort tid efter, at godkendelse ergivet.