MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Henvendelse af 10/11-10 fra Danmarks Naturfredningsforening vedr. forslag til ændring af lov om planglægning.

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til forslag tilLov om ændring af lov om planlægningDN har koncentreret høringssvaret omkring lovforslagets § 1b – lempelse aflandzonebestemmelserne og § 1c - lempelse af reglerne for planlægning i kystnærhedszonen.Lovforslaget vil medføre en lang række negative konsekvenser for natur, miljø og landskaber,og DN kan derfor ikke støtte forslaget. Lovforslaget vil desuden ikke skabe den ønskedeudvikling, og måske oven i købet forværre situationen i udkantskommunerne. Derfor er detkritisabelt, at der ikke foreligger nogen samfundsøkonomisk analyse, der godtgør, hvadborgerne får ud af de omfattende lovændringer. Konsekvenserne vil være flere tomme huse ilandsbyerne i forhold til i dag og resultere i mere spredt bebyggelse i det åbne land. Det vilvanskeliggøre fremtidens planlægning for landbruget og for opstilling af vindmøller.Lovforslaget åbner for, at voksende erhvervsvirksomheder med stor landskabelig påvirkningkan forblive i landzone frem for at flytte til nærliggende erhvervsområder. Det vil gøre detgrimmere på landet, samtidigt med at kommunernes erhvervsområder står halvtomme. Detsker netop i en tid, hvor der er al mulig grund til at styrke kommunernes muligheder for atsamle væksten omkring levedygtige bysamfund. Endeligt sætter lovforslaget for alvor gang ikampen om pladsen i kystnærhedszonen, hvor natur og landskab igen skal vige til fordel forendnu mere byggeri, der tillades på baggrund af en særlig planlægningstilladelse fraministeren. Med tilladelsen åbner loven op for, at man kan gå udenom den demokratiskeproces, og først inddrage borgerne, når det reelt er for sent, fordi der ikke ses at være krav tilat tilladelsen sendes i offentlig høring og fordi den, i strid med miljøvurderingsloven, erundtaget krav om miljøvurdering.Definition af udkantskommunerMed lovforslaget defineres 42 % af Danmarks areal som yderområder. Også reellevækstkommuner som fx Rebild eller Kalundborg kommuner defineres som yderområder.Lovforslaget omfatter desuden over halvdelen af landets areal inden for kystnærhedszonen.Det reelle udkantsdanmark bliver således ikke defineret, og som der redegøres nedenfor, villøsningerne som det foreslås i lovforslaget desværre ikke hjælpe de trængte kommuner.Yderområderne i lovforslaget er defineret som ”kommuner uden for Københavnsområdet ogdet østjyske bybånd mellem Århus og Kolding, hvor 40 % af indbyggerne bor udenforbymæssig bebyggelse.” Men det østjyske bybånd går ifølge Landsplanredegørelse 2010 fraRanders Kommune over Grenå til og med Vejen og Haderslev Kommune, og alle dissekommuner er med i det særlige projekt om det østjyske bybånd. Ligeledes har fx Stevns ellerKalundborg Kommune ikke tidligere været defineret som yderområde i Landsplanredegørelsen,hverken i den fra 2006 eller den nuværende, hvor der arbejdes med hele Sjælland som etområde.At en kommune har en stor del af befolkningen boende uden for bymæssig bebyggelse, er ikkeensbetydende med, at det er et yderområde, et udkantsområde eller at der er strukturelleproblemer, der berettiger til en lempelse i planloven omkring byggeri. Et godt eksempel iNordjylland er Rebild Kommune. Det er en rig kommune, som ligger meget tæt på Aalborg.Kommunen har mange pendlere, også til universitetet, og den har haft befolkningsmæssigvækst. Både motorvejen og jernbanen mellem Århus og Ålborg går gennem kommunen. Dettager fx ca. 17 min. at komme ind i hjertet af Aalborg fra Skørping der ligger ca. midt iDanmarks NaturfredningsforeningMasnedøgade 202100 København ØTlf 39 17 40 00Fax 39 17 41 41www.dn.dk[email protected]

kommunen. Kommunen er ifølge side 41 i den nye Landdistriktsundersøgelse 2009 fra RegionNordjylland den kommune i regionen, som har haft den største vækst i perioden 1989 til 2006.Brønderslev, Jammerbugt og Mariagerfjord har også haft en befolkningsmæssig fremgang iperioden, mens der har været tilbagegang i Thisted, Morsø, Vesthimmerland, Læsø, Hjørringog Frederikshavn.Man bør i stedet holde fast ved en rimelig faglig definition af yderområderne, som den metodestaten tidligere har brugt i forbindelse med regeringens landsplanredegørelser. DN anser, atvækstkommuner, og kommuner der tydeligvis ikke ligger i et yderområde, bør udgå aflovforslaget. Det drejer sig i Nordjylland fx om Jammerbugt, Rebild og Mariagerfjordkommuner. Disse kommuner er alle præget af befolkningsmæssig vækst, ligger inden forpendlingsoplandene til Aalborg og Randers og/eller på den centrale nord-sydgåendeinfrastrukturakse med motorvej og jernbane. I det øvrige Jylland bør også fx Syddjurs udgå,der har områder helt ind mod Århus og Vejen, der er med i det østjyske bybånd. På Sjællandbør Stevns og Kalundborg udgå. På Fyn bør det overvejes, om kommuner omkring Odenseikke nærmere hører til en mellemstor byregion frem for et yderområde.Paradoksalt er det, at lovforslagets nye definition af yderområder, og dets lempelser afgældende lov, betyder at kommunerne fastholdes eller får forringet muligheden for at voksesig ud af udkantsdanmark. Det skyldes, at lovforslaget vil føre til mere spredt bebyggelse ogdermed i endnu højere grad gøre kommunerne til en del af udkantsdanmark.

Lempede landzoneregler § 1bBoligerLovforslaget medfører et krav til kommunerne om at udstede landzonetilladelser tilboligbyggeri ved landsbyer eller lignende, med mindre væsentlige hensyn til landskab, natur,miljø, planlægning eller naboer taler afgørende imod. Det skaber 3 meget væsentligeproblemer ud over, at det helt overordnet er en trussel mod vores fælles landskaber.1. For det første pålægges kommunerne med lovforslaget, at tillade nye boliger hvor ansøgerønsker det, uanset hvilken landsby eller lignende de er i nærheden af. Det underminererkommunernes mulighed for en planlægning, der samler væksten omkring bæredygtigebysamfund med skoletilbud, detailhandel og kollektiv trafikforsyning. I stedet bliverplaceringen af de nye boliger bestemt af, hvor der er lodsejere som ønsker at sælge jord, oghvor smukke udsigter og landskaber gør det attraktivt at bygge.Derfor er det afgørende, at det nærmere defineres hvordan betegnelsen ”ved landsbyer ellerlignende” helt konkret skal forstås, således at kommuner, ansøgere og øvrige parter i dissesager har klare retningslinjer. Betegnelsenlandsbyerskal klart defineres. Er der fx tale omafgrænsede landsbyer i kommuneplanen, eller samlede bebyggelser over en visbefolkningsstørrelse, eller er det blot en samling huse omkring en vej som berettiger tilopførelse af nye boliger? DN foreslår desuden, at teksten ”ellerlignende”udgår. Den åbner foren lang række fortolkninger, der vil skabe usikkerhed, og uklare forventninger til at opnå entilladelse eller mulighed for at meddele et afslag, og kan få meget uheldige konsekvenser forvores landskaber.Det bør fremgå, at der kun er tale om ansøgninger til opførelse af en enkelt bolig, og ikkeegentlig planlægning i form af flere boliger.Det er desuden helt centralt, at principperne for placeringen af boligerne omkring landsbyernefastlægges. For at minimere påvirkningen af det omkringliggende landskab, foreslår DN, at deranvendes kendte formuleringer som bl.a. er brugt til placering af jordbrugsparceller i”Cirkulære om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune oglokalplanlægningen m.v.”. Her fremgår det, at der skal være tale om en placering”i umiddelbartilknytning til”i dette tilfælde en landsby, der”tilgodeser princippet om sammenhængendebebyggelse”.Også en kendt formulering som”afrunding af”,vil i højere grad imødegå2

landskabelige uhensigtsmæssige placeringer uden direkte tilknytning til den eksisterendelandsbybebyggelse. Det kan også dreje sig om uheldige placeringer hvor bebyggelsen spredersig fra landsbyen langs vejene langt ud i landskabet. Sådanne formuleringer vil desuden ihøjere grad skabe sammenhæng mellem lovforslaget og Planlovens formål, regeringensLandsplanredegørelse 2010, og de statslige udmeldinger til kommunernes planlægning. Afdisse fremgår det, at kommunerne skal undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land,og at der skal være en klar grænse mellem by og land.2. For det andet stiller kravet om landzonetilladelse kommunerne i en situation, hvor devanskeligt kan varetage den fornuftige helhedsorienterede planlægning som planloven,regeringen i landsplanredegørelser og i statslige udmeldinger har pålagt dem. AfLandsplanredegørelse 2010 fremgår det, at kommunalbestyrelsen bør inddrage spørgsmåletom landsbyernes situation og udviklingsmuligheder, når den udbygger eller ændrer placeringenaf service, kultur- og andre institutioner som skoler, daginstitutioner, plejehjem og biblioteker ikommunen (LPR s. 21 Landdistrikter). Samme sted italesættes problemerne omkring detvoksende antal af tomme og faldefærdige boliger i landsbyerne.Lovforslaget risikerer at øge problemet med tomme og faldefærdige boliger inde i landsbyerne.Det sker fordi lokale der ønsker at blive i området, skal have tilladelse til at opføre en ny boligpå en beliggenhed nær landsbyen, frem for at der skabes incitament til at restaurere ellererstatte en eksisterende bolig inde i landsbyen. Risikoen er, at landsbymidterne udhulesyderligere med flere tomme og faldefærdige bygninger, der vil være flankeret af større meremoderne enkeltbygninger på arealer spredt ude omkring landsbyen. Denne byspredning vildesuden kunne påvirke de bevaringsværdige landsbyer og kulturhistoriske bymiljøer, der oftekan kendetegnes ved en tydelig afgrænsning af landsbyen mod det åbne land eller et særligtmønster for boligernes placering i landsbyen. Denne problemstilling bør nærmere håndteres.Formuleringen i lovforslaget betyder desuden, at der ikke bare skal være væsentlige hensyn påspil - men at de også skal tale afgørende imod, før kommunerne kan meddele et afslag til enansøgning om ny bolig i det åbne land. Det bliver med andre ord meget vanskeligt forkommunen at meddele afslag på ansøgningen, uanset hvilke konsekvenser den måttemedføre. DN ønsker de eksisterende regler for boligbyggeri uden for landsbyer opretholdt.Opnås dette ikke, ønskes alternativt at formuleringen ændres således at ordet afgørendeudgår. Det vil i højere grad give kommunerne mulighed for at tage helhedsorienterede hensyntil kommuneplanlægningen, og til det arbejde der allerede er gjort i forhold til at sikreværdifulde landskaber m.m.3. Slutteligt bør det overvejes, om der åbnes op for en utilsigtet spredning af nye sommerhusei det åbne land og kystnærhedszonen. Der meddeles normalt landzonetilladelse til at ændrestatus fra helårsbeboelse til sommerhus. Derfor bør det vurderes, om lovforslaget åbner op fordenne utilsigtede mulighed, og for spekulation i at ansøge om opførelse af en ny bolig/boligerfor derefter at ændre status til sommerhus. Staten har netop afsluttet en ca. 5-årig planprocesfor udmøntning af beslutningen om planlægning for 8000 nye sommerhuse ikystnærhedszonen, der hermed risikeres at blive sat over styr.For at undgå denne udvikling foreslår DN indført en regel om, at en ny bolig skal væreminimum 5 år gammel, før der kan gives tilladelse til ændring af helårsstatus tilsommerhusstatus. Denne model er kendt inden for landzonereglerne, hvor overflødiggjortelandbrugsbygninger skal være minimum 5 år gamle, før de kan tages i brug til andet erhverv.Alternativt kan der stilles krav om at boligen skal have haft samme ejer i minimum 5 år indenen statusændring kan finde sted.

landskabet, natur, miljø, opstilling af vindmøller og for fremtidig kommuneplanlægning forlandbruget.Landskabet bliver den store taber ved denne lempelse. Det ses ofte, at virksomheder medbehov for store udendørs arealer etablerer sig i landzone. Det vil bl.a. være dem, der harfordel af ikke at skulle flytte til et planlagt erhvervsområde. Disse virksomheder er samtidigtofte meget synlige i landskabet. De genererer meget transport med tunge køretøjer på vejeder ikke er dimensionerede til dette. Der kan være megen varetransport til og fravirksomheden, og de har i visse tilfælde behov for et stort oplag i form af containere ellerbunker med materialer eller affald. Når disse virksomheder vokser, øges behovet forvendepladser, parkering, affaldshåndtering, kraftig belysning osv. Når der hidtil har været kravom at sådanne virksomheder skal flytte til erhvervsområder, når de når en vis størrelse,skyldes det hensynet til ikke bare landskabet, men også til naturen, miljøet og naboer.Erhvervsområder er udlagt på baggrund af en kommuneplanlægning, hvor der er taget hensyntil landskab, grundvand, vejforhold, belysning og naboer samt en fornuftig energi ogvarmeforsyning, affaldshåndtering m.m. Dermed er lovændringen muligvis i virksomhedensinteresse, men næppe i lokalsamfundets, naturens, landskabets, miljøets eller kommunensoverordnede planlægningsmæssige interesse.Dette skal holdes op mod nye foreløbige tal fra By- og Landskabsstyrelsen der viser, at der erubebyggede matrikler i erhvervsområder svarende til en rummelighed på 58 års byggeri meden årlig takt på 1,4 mio. m2. Indregnes tilbygningspotentialet, er der yderligere rummelighedtil 35 års byggeri (By- og Landskabsstyrelsen, 2010). Det betyder, at selv om der ikkeudlægges et eneste erhvervsområde de næste knap 100 år, er der plads til alle nye ogeksisterende virksomheder i de områder, der allerede er udlagt.Lovforslaget omhandler virksomheder, der er blevet etableret i overflødiggjortelandbrugsbygninger. Der er i dag stort set ingen lokaliseringskrav til landbrugets byggeri. Detbetyder, at landbruget i vid udstrækning har haft krav på at opføre erhvervsmæssigtnødvendigt byggeri uanset placeringen og landskabspåvirkningen, så længe byggeriet ligger itilknytning til eksisterende landbrug. Det betyder, at der ligger landbrugsbyggeri over alt i detåbne land, og dermed også i de mest værdifulde landskaber, nær værdifuld natur, imiljøfølsomme områder og helt ud til kysten. Med lovforslaget skades følsomme natur-, miljø-og landskabsområder, når der gives mulighed for at etablere store og skæmmendevirksomheder her. Derudover er det uhensigtsmæssigt for kommunernes enorme tommeerhvervsarealer, der afventer nye virksomheder.Planlægning for vindmøller vanskeliggøresDen seneste tids debat om placering af vindmøller, viser med al tydelig hvor vanskeligt det erat finde egnede arealer til opstilling af møllerne. Det skyldes langt overvejende kravet omafstand til nærmeste nabo. Med lovforslaget gøres det muligt at opføre mere spredtbebyggelse i det åbne land, og dermed bliver det endnu vanskeligere at finde egnedeplaceringer til fremtidens vindmølleområder.Fremtidens landbrugsplanlægning vanskeliggøresKommunerne skal i fremtiden i højere grad planlægge for lokalisering af landbruget. Denneudvikling er bl.a. aktualiseret af landbrugets påvirkning af omgivelserne. Også denneplanlægning vanskeliggøres af yderligere spredt bebyggelse i det åbne land.

landzone. Derfor er det kritisabelt, at der ikke foreligger nogen samfundsøkonomisk analyseder godtgør, hvad borgerne får ud af de omfattende lovændringer.Alene i Region Nordjylland er der ca. 7.500 ledige sommerhuse, 80.000 senge kan etableres ihoteller, feriecentre, campingpladser og hytter. Ligesom mange helårsgrunde, og huse i byerog landsbyer, også med udsigt til vandet, ligger tomme. Hensigten med § 1c kan således aleneforstås som en yderligere lempelse af reglerne for byggeri langs kysterne.Det har været en del af debatten, at også øsamfund, hvor store dele af øen er omfattet afkystnærhedszonen, har savnet vækstmuligheder. Men fx på en ø som Læsø, er der over 600ledige sommerhusgrunde. Der er flere muligheder for at placere nye kysthoteller, bl.a. 2 stk.ved Vesterøhavn på henholdsvis 60 og 250 senge og et i Østerbyhavn på 500 senge. Desudenkan alle de eksisterende hoteller uden for byzone udvide med tilsammen 220 sengepladser,mens dem i byzone alle kan udvide op til 300 senge pr. hotel. Lystbådehavnen i Vesterøhavnkan udvide fra 10 til 250 pladser. Øens to campingpladser kan hver udvide op til mangehundrede enheder, ligesom der kan etableres nye campingpladser i tilknytning til de trehovedbyer. Hvis man omregner det hele til senge har Læsø i dag inden for sommerhuse,hoteller, lystbådehavne og campingpladser tilsammen6574eksisterende sengepladser. Deresmulighed for at etablere nyt, dvs. rummelighed inden for eksisterende rammer, retningslinjerog udlæg er8446sengepladser1. Konklusionen er, at man på Læsø er dækket overordentligtgodt ind, idet de har en større rummelighed end der er eksisterende senge. Uden lovændringerkan man derfor allerede i dag øge antallet af senge inden for kystnærhedszonen med 128 %.Det er således en misforståelse, at antage at man ved at slække på kystbestemmelserne kanfå del i væksten, da der er masser af bygge- og udvidelsesmuligheder i de alleredeeksisterende planer. DN mener derfor, der er behov for en nærmere analyse af, hvor storebyggemuligheder der er i udkantskommunerne i dag, før en drastisk og udokumenteretbeslutning om lempelse af planloven vedtages. Den foreslåede lov om ændring af lov omplanlægning vil medføre væsentlige forringelser af kystlandskaber og andre værdifuldelandskaber. DN deler vurderingen med eksperter på området om at der sælges ud afarvesølvet. Det er stærkt problematisk, når det samtidigt sker uden et dokumenterbart behov.eller garanti for, at det afhjælper problemerne i udkantskommunerne.Manglende borgerinddragelse og uoverensstemmelse med miljøvurderingsloven (SMVdirektivet)Det er problematisk, at lovforslaget lægger op til at planlægningstilladelsen skal kunneudstedes uden en forudgående miljøvurdering, og at der åbnes op for, at tilladelsen kanudstedes uden en offentlig høring og borgerinddragelse.Hvis kommunen kan ansøge staten om en planlægningstilladelse, der kan udstedes udennogen form for borgerinddragelse, vil planerne for byggeriet i kystnærhedszonen først blivekendt af naboer, borgere og interesseorganisationer, når kommunerne efterfølgende senderstort set færdig kommuneplanlægning for områderne i høring. På det tidspunkt er det for sentfor borgerne at påvirke de større linjer i projektet.Det fremgår af lovforslaget, at planlægningstilladelsen ikke skal miljøvurderes. Det eruhensigtsmæssigt for varetagelsen af de miljømæssige interesser. Samtidigt villemiljøvurderingen have åbnet for en mulig borgerinddragelse i forbindelse med udarbejdelse afplanlægningstilladelsen. Den manglende borgerinddragelse betyder et demokratisk underskud iplanprocessen. Samtidigt vil det betyde, at miljøvurderingen først finde sted når denkommunale planlægning udarbejdes.DN vurderer, at dette strider mod miljøvurderingsloven (Bekendtgørelseaf lov ommiljøvurdering af planer og programmer)og SMV-direktivet. Planlægningstilladelsen ilovforslagets § 1c opfylder kravet til definition på de planer og programmer, der omfattes afmiljøvurderingsloven, jf. lovens § 1 stk. 3. Det betyder, at planlægningstilladelsen skalvurderes nærmere i henhold til miljøvurderingslovens § 3. Fastholdes det i ændringsforslagetVed omregning til sengepladser er der brugt de gængse normer: 1 sommerhus = 6 senge, 1 ferielejlighed = 5 senge,1 dobbeltværelse = 2 senge, 1 campingenhed = 3 senge og en lystbådeplads = 2,5 senge.1

til planloven, at planlægningstilladelsen ikke skal vurderes efter miljøvurderingsloven, kræverdet således udarbejdelse af kommuneplanlægning med miljøvurdering og offentlig høring, føren eventuel ministertilladelse kan udstedes, for at overholde miljøvurderingsloven og SMV-direktivet.Imidlertid forekommer denne proces mindre hensigtsmæssig. DN foreslår derfor, at lovenændres således, at planlægningstilladelsen omfattes af miljøvurderingsloven, og således at derindføres en høring i forbindelse med planlægningstilladelsens udarbejdelse Herved overholdesSMV direktivet og miljøvurderingsloven, og de demokratiske processer omkringborgerinddragelse opretholdes.Miljøvurderingsloven har til formål at kvalificere netop sådanne byggerier somplanlægningstilladelsen i lovforslagets § 1c vil skabe mulighed for. Miljøvurderingsloven stillerkrav om høring, og sikrer dermed borgerinddragelse inden endelige beslutninger om fxområdets placering og afgrænsning ligger fast. Desuden må det forventes, at ministerietsplanlægningstilladelse vil blive brugt som en blåstempling i kommunerne af det ansøgte,uanset planernes natur, miljø og landskabelige konsekvenser.Kystnærhedszonen er en national interesseDer er ikke forbud mod at bygge i kystnærhedszonen, sådan som reglerne er i dag. DN er klarover, at kommunerne ønsker attraktive boligområder, og at det kan være attraktivt at opføre etnyt feriecenter ved kysten frem for at renovere dem der allerede ligger der. Kan derplanmæssigt argumenteres for behovet, er dette også en mulighed i dag. Derfor er dettydeligt, at ændringerne har til hensigt at skabe mere byggeri i kystnærhedszonen, og det vilske på bekostning af landskabet.DN henstiller til, at lovændringen ikke gennemføres. Gennemføres den alligevel mener DN deter hensigtsmæssigt, at det sker som foreslået via en planlægningstilladelse fra ministeren.Kystnærhedszonen har national interesse, og presset på arealerne er markant. Derfor vil enplanlægningstilladelse give staten en vigtig mulighed for at vurderer ansøgningerne på tværsaf kommunegrænser i et regionalt og nationalt perspektiv.Det skal ses i sammenhæng med, at det fremgår af lovforslaget, at der kan gives tilladelser istrid med den regionale udviklingsplan. Denne plan er en visionsplan for regionens samledeudvikling som alle kommuner skal arbejde for, og som de i vid udstrækning har godkendt. Detforekommer næppe hensigtsmæssigt, at der i kapløbet mellem kommunerne for at tilbyde demest attraktive placeringer i kystlandskabet, også kan gås på kompromis med det fællesbedste og de overordnede interesser.Lokaløkonomisk bidragEndeligt fremgår det, at der skal kunne godtgøres et bidrag til en lokaløkonomisk positivudvikling. Det er et krav, der tidligere har været stillet i forbindelse med miljøministerietslandsplandirektiver for sommerhuse i kystnærhedszonen. Her var rammerne for redegørelsenukonkrete omkring bidragets størrelse, og selv den mindste økonomiske effekt kunne godtagessom et positivt bidrag. Med tanke på at der sælges ud af arvesølvet, skal DN henstille til, atder opstilles præcise rammer for, i hvilken form og hvilken størrelse det lokaløkonomiskebidrag skal have, for at det kan godtgøre byggeri i kystzonen.KonklusionDN kan ikke støtte lovforslagets § 1b og § 1c. Der bør udarbejdes en nærmeresamfundsøkonomisk analyse som godtgør, hvad borgerne får ud af de omfattendelovændringer. DN skal henstille til, at der tilvejebringes en analyse over eksisterendebyggemuligheder m.m. i de berørte kommuner, samt en dokumentation for hvilkekonsekvenser lovændringerne forventes at få.En lempelse af planloven, og en svækkelse af kommunernes muligheder for at sikre en samletplanlægning, er ikke løsningen. Flere større erhvervsvirksomheder og boliger i det åbne landbidrager ikke til den økonomiske udvikling som man ønsker for yderområderne. Danmarks6

reelle udkantsområder har brug for støtte. Men DN kan ikke bifalde de foreslåede ændringer afplanloven, som foreningen mener vil få væsentlige negative konsekvenser for natur, miljø oglandskab. Desuden åbnes der mulighed for at gå uden om den demokratiske proces, hvis derkan gives planlægningstilladelser til byggeri i kystnærhedszonen uden nogen form forborgerinddragelse eller miljøvurdering.DN vil i stedet foreslå, at der arbejdes aktivt for at beskytte de åbne landskaber, inkl. kysterne,og modernisere de bebyggelser, vi allerede har. Dette bør sammentænkes - og ikkemodarbejde den planlægning for skoler, kultur og andre institutioner, der allerede foregår ikommunerne for at skabe liv og flere job i landsbyerne. Der skal fortsat være støtte tilnedrivning af ruiner (genoprettelse af nedrivningspuljen) og der skal satses på en reel grønvækst inden for miljø, natur, energi, klima, friluftsliv og turisme i de yderområder, som fremgårat Landsplanredegørelse 2010.Der bør arbejdes for en lovændring, der hvor man savner planlægningsredskaber til at forfølgede statslige og kommunale mål om at fremme miljørigtige løsninger og klimatiltag ibyudvikling og arealanvendelse generelt, fx til realisering af vand- og naturplanerne, tilplanlægning for landbrugets nye store bygningskomplekser og til prioritering aflandbrugsarealerne. Det bør prioriteres, at fremme Planlovens overordnede formål der skalsikre -at sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser iarealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingenkan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse afdyre- og plantelivet.