Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 132
Offentligt
J.nr. MST-707-00113
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål
nr. R stillet af Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg
Spørgsmål RVil ministeren redegøre for regeringensstrategi for at rense de over 13.000jordforureninger, der er registreret pålandsplan i Danmark? Og vil ministerenherunder redegøre for, om hun mener, at demidler der er afsat til rensning afjordforureninger er tilstrækkelige?SvarJeg vil starte med at minde om, at vi her talerom fortidens synder. Altså gamleforureninger, som ingen kan gøres ansvarligfor. Folketinget har med et bredt flertal - allepartier undtagen Enhedslisten - vedtaget
jordforureningsloven i 1999, og der tildelesårligt et beløb for at få ryddet op efterfortidens synder. Der var bred, politiskenighed om, at indsatsen mod jordforureninger en stor opgave, som det vil tage mange år atløse.
Vi har på det tidspunkt vi vedtog det, valgt atde offentlige indsatsområder, skal væremenneskers sundhed og grundvand, derbruges til drikkevand.
Indsatsen tager som alle ved udgangspunkt ien prioritering mellem alle kendtejordforureninger, så de værste af dem rensesop først.
Derfor er det også vigtigt, at den offentligeindsats ikke tager udgangspunkt i enkeltsager.
2
13.000 kan se ud som et stort antal, men derer mange forskellige slags jordforurening.
En del ligger på en måde, hvor de ikke udgøren risiko. Vi kortlægger disse forureninger,for at de netop ikke skal blive glemt i tilfældeaf gravearbejde og jordflytninger osv.
Andre forureninger er som bekendt underovervågning. I nogle tilfælde vil der ske det,at forureningen med tiden nedbrydes ogforsvinder af sig selv.
Endelig ligger ca. halvdelen af de 13.000forureninger uden for det offentligeindsatsområde, dvs. en halvdel, der hverkentruer drikkevandsinteresser eller menneskeligsundhed.
Jeg vil derfor gerne understrege, at det ikke eralle 13.000 jordforureninger, der kræver en
3
oprensningsindsats. Hovedreglen er, at detkun er de jordforureninger, der udgør enaktuel risiko mod vores grundvand ogmenneskers sundhed, som skal renses op. Ipraksis betyder det, at kun omkring 10 % afde 13.000 jordforureninger kræveroprensning.
Regionerne har jordforureningsopgaven. Deter derfor regionerne, der har ansvaret for atprioritere indsatsen. Forureninger, der truergrundvandet, og forureninger, som skaberindeklimaproblemer i boliger, er dem derprioriteres højt.
Regionerne arbejdede alene i 2009 medoprensning på 121 grunde. Hvor hurtigt hverisær kan afsluttes, er især afhængigt af, hvoromfattende de enkelte oprensninger er.
4
Der bliver også derudover renset op viaværditabsordningen på boliggrunde, og der eroprensninger af private aktører, som ofteforegår uden for de offentlige indsatsområder.Så det er altså i alt muligt at tælle op, at deroprenses ca. 1.000 grunde årligt.
Miljøstyrelsen forventer, at flere af ”fortidenssynder” bliver opdaget i takt med, atjordforureningskortlægningen skrider frem.Regionerne og de tidligere amter har startetmed at tage fat på de brancher, hvor manforventede de værste forureninger. Derforforudser Miljøstyrelsen, at de forureninger,der mangler at blive kortlagt, ikke vil være såalvorlige som nogle af dem, vi kender i dag.
I 2008 tilførte regeringen yderligere 50 mio.kr. årligt til regionernes arbejde medjordforureningsopgaven. Dvs. at der nutilføres ca. 400 mio. kr. årligt til
5
jordforureningsområdet. Pengene anvendes tilkortlægning af forurenede grunde,undersøgelse, oprensning, drift, overvågningog så en stor del til borgerrådgivning og andrehenvendelser i det hele taget.
Regeringen har særlig opmærksomhed påbørneinstitutioner for mindre børn og påboliggrunde. Boligejere skal have en hurtigafklaring af forureningstilstanden, ogoplysningerne skal nuanceres efterforureningens farlighed.
Arbejdet med jordforurening er en langvarigog dyr opgave. Det var en forudsætning, dajordforureningsloven blev vedtaget med etbredt flertal i 1999, at ikke alle problemer kanløses her og nu.
Det betyder også, at der skal være en stramprioritering i den offentlige indsats, og det står
6
vi inde for. Her vil jeg bemærke, at der harværet en kontinuitet i niveauet for denoffentlige indsats i de sidste ca. 15 år, uansethvem der har siddet på regeringsmagten. Vivil også kigge nærmere på de forureninger,hvor der er tale om, at de kan udgøre en risikofor vand- og naturområder, og jeg har bedtMiljøstyrelsen om at se på mulighederne foret lovforslag herom i folketingssamlingen2011-12.
Jeg er overbevist om, at den nuværendestrategi er den bedst mulige, dvs. at deresultater der skabes i forhold til oprensning,kortlægning, rådgivning med mere er de bedstmulige og at det beløb, der er til rådighed, ertilstrækkeligt. Og jeg noterer med tilfredshedopbakningen til at se på muligheden for, atogså skade på natur og miljø bliver inddraget iprioriteringen.
7
