Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 109
Offentligt
KemikalierJ.nr. MST-609-00123Ref. Likjo/MASDen 4. november 2010
Orienteringsnotat om det 22. partsmøde under Montrealprotokollen om stoffer, der nedbry-
der ozonlaget 8. – 12. november 2010 i Bangkok, Thailand.
1. Baggrund
Beskyttelsen af ozonlaget prioriteres højt i Danmark. Det gælder også den internationale indsats,der gøres i Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget.Efter Østtimors ratifikation i 2009 har alle verdens lande tilsluttet sig protokollen. Danmark har hæ-vet et forbehold for Færøerne vedrørende to ændringer af protokollen.I øjeblikket omfatter Montrealprotokollen 95 stoffer, hvoraf CFC’er, haloner, methylbromid og car-bontetrachlorid er de væsentligste. Protokollen forpligter parterne til specifikke begrænsninger ogudfasninger af produktion og anvendelse af de enkelte ozonlagsnedbrydende stoffer. I ulandene erudfasningen koblet sammen med finansiel støtte fra i-landene.I Montrealprotokollen afholdes partsmøde hvert år. Møderne forberedes på 2 arbejdsgruppemøder,hvoraf det sidste ligger umiddelbart før selve partsmødet.2. Indhold
Der er til dette møde fremsat en række beslutningsforslag. Ingen af disse beslutningsforslag harumiddelbare lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Danmark.Blandt de vigtigste emner på dagsordenen er:Forslag om international regulering af HFC-gasserHFC-gasser er ikke ozonlagsnedbrydende, men er forholdsvis stærke drivhusgasser, og er somsådanne omfattet af Kyotoprotokollen. De anvendes imidlertid fortrinsvis som alternativer til enrække formål, hvor der tidligere blev anvendt ozonlagsnedbrydende stoffer. Mauritius og Mikrone-siens Forenede Stater fremsatte i 2009 et forslag til ændring af Montrealprotokollen om, at HFC-gasser skal reguleres i Montrealprotokollen. Forslaget indebærer en gradvis udfasning af HFC’ersåledes, at de enkelte i-lande efter 2030 kun må producere og forbruge 10 % af gennemsnittet afden produktion og det forbrug, de havde i 2004, 2005 og 2006. For ulandene er der lagt op til enudsættelse af udfasningen. Forslaget indebærer, at ulandene i lighed med de tidligere udfasningeraf CFC og HCFC via den Multilaterale Fond skal kunne få støtte for at kunne leve op til kravene.USA, Canada og Mexico har fremsat et ændringsforslag, som udsætter datoen for det sidste ud-fasningstrin til 2033 for i-lande og 2043 for ulande. Herefter tillades stadig 15 % af basis. Ingen afforslagene indebærer altså en fuldstændig udfasning. Årsagen er, at der på en del områder ikkefindes egnede alternativer til HFC’er. Alle forslagsstillerne ser deres forslag som konsistent med ogi forlængelse af Klimakonventionen (UNFCCC) og Kyotoprotokollen.EU støtter generelt, at der bør ske en global regulering af HFC’er, men i EU kredsen har der mestværet fokus på, om en eventuel regulering af HFC mest formålstjenligt sker underUNFCCC/Kyotoprotokollen eller under Montrealprotokollen, og ikke så meget på de konkrete ud-fasningstrin. Der er i EU enighed om, at HFC-gasserne bør forblive i ”Kyoto-kurven”, og atUNFCCC skal anmode Montrealprotokollen om at udvikle og beslutte de konkrete tiltag. Denneindgangsvinkel ser ud til at ligge i forlængelse af begge de fremsatte forslag. Danmark har siden2002 haft nationale regler, som kraftigt begrænser anvendelsen af HFC’er.Forslag om at reducere udledningen af HFC-23HFC-23 er en meget kraftig drivhusgas, der er reguleret af Kyotoprotokollen. HFC-23 dannes somet biprodukt ved produktionen af HCFC-22, der er et ozonlagsnedbrydende stof reguleret af Mont-realprotokollen. Det er mellem parterne til Montrealprotokollen aftalt, at forbruget af HCFC’er skaludfases. Udfasningen sker gradvist med forskellige tidsfastsatte mål for hhv. i- og ulande.En ordning under Kyotoprotokollen bevilger støtte til at nedbryde HFC-23. Støtten til at nedbrydeHFC-23 er så høj, at der for ulandenes vedkommende, kan være en økonomisk fordel i at igang-sætte en produktion af HCFC-22, alene for at få støtte til at nedbryde biproduktet HFC-23. Støttenmodvirker derfor udfasningen af HCFC-22.Det fremsatte forslag går bl.a. på, at bestyrelsen for den Multilaterale Fond skal undersøge, hvormange steder der bliver produceret HCFC-22, mængden heraf og om der gives støtte til at destrue-re HFC-23. Komiteen skal også undersøge, hvad det koster at indsamle og destruere HFC-23.Under Kyotoprotokollen arbejder Danmark for at ændre reglerne således, at støtten til at destruereHFC-23 ikke modvirker udfasningen af HCFC-22.Forslag om at definitionen på blandinger af ozonlagsnedbrydende stoffer til skumproduktion skalændresIndien har foreslået, at såkaldte polyoler, der er blandinger, som bruges til at lave skum af, og sombl.a. indeholder HCFC, skal anses som et ozonlagsnedbrydende stof og ikke som et produkt. Defleste lande har hidtil anset polyoler for at være et produkt, men Indien hævder, at der har væretforskellige fortolkninger af denne definition. Samtidig ønsker de, at den Multilaterale Fond skal æn-dre retningslinjer for tildeling af støtte til afviklingen af anvendelsen af HCFC til skumproduktion.EU er meget betænkelig ved at ændre en definition, som har eksisteret og fungeret tilfredsstillendei mange år.Bestyrelsen for den Multilaterale Fond har, ved deres seneste møde, bevilget støtte til udfasning afanvendelse af HCFC til skumproduktion. Det indiske forslag vil derfor i praksis kun få betydning fordefinitionen af polyoler.Emner relateret til methylbromidStoffet methylbromid anvendes især som pesticid og til desinfektion. Anvendelsen af methylbromidhar været forbudt i i-landene siden 1. januar 2005. I 2015 skal ulandenes forbrug også være op-hørt. Forbuddet/reduceringen gælder dog ikke for forbruget af metylbromid til desinfektion i forbin-delse med afskibning og karantæne. Derudover kan der gives dispensation til såkaldte ”kritiskeanvendelser”, hvor der ikke findes alternativer. I Danmark er anvendelsen af methylbromid helt for-budt. Der er en række forslag til beslutninger i relation til methylbromid:Beslutning om størrelsen af kvoter af methylbromid til kritiske anvendelser.
2
En særlig ekspertkomite har vurderet ansøgninger om tilladelse til kritisk anvendelse af methylbro-mid. ”Kritiske anvendelser” omfatter anvendelser af methylbromid som biocid og pesticid. Komiteenvil fremlægge sine anbefalinger til beslutning på mødet, og partsmødet skal herefter tage stilling tilde enkelte parters kvoter for de kommende år.I EU ophørte brugen af methylbromid til dette formål ved udgangen af 2008. Canada, Australien ogJapan har alle reduceret væsentligt i deres brug af methylbromid til kritiske anvendelser. Dettegælder derimod ikke USA. EU arbejder løbende for, at også USA skal nedbringe forbruget.Forslag om begrænsninger i anvendelsen af methylbromid til karantæne og før-afskibningsformål(QPS)I følge protokollen er det tilladt at anvende methylbromid til desinfektion i forbindelse med afskib-ning og karantæne for at forhindre spredning af skadelige organismer. Denne anvendelse udgørformentlig den største endnu ikke kontrollerede anvendelse af et ozonlagsnedbrydende stof. EUhar fremsat et forslag med det formål at få reduceret denne anvendelse. Forslaget opfordrer blandtandet til, at parterne ændrer deres forskrifter om desinfektion og karantæne således, at alternativertil methylbromid kan anvendes. Da der er en mistanke om, at der specielt i USA sker en fejlagtigbrug af methylbromid under denne undtagelse, indeholder forslaget også en opfordring til at defini-tionen af QPS nøje overholdes. Endelig foreslås en række aktiviteter for at sikre bedre data omdenne anvendelse.Kvoter til anvendelse af ozonlagsnedbrydende stoffer i ”essentielle” anvendelser.CFC har en række anvendelser, hvor det er vanskeligt at finde alternativer. Det drejer sig især omanvendelsen som drivmiddel i astmasprays. Parterne kan ansøge om tilladelse til at bruge CFC (ogandre ozonlagsnedbrydende stoffer) til sådanne essentielle anvendelser. I EU er anvendelsen afCFC i astmasprays ophørt 2009. En række andre lande har ansøgt om CFC til astmasprays. Rus-land har endvidere ansøgt om CFC til anvendelse i forbindelse med rumfart. Disse anvendelser erblevet anbefalet af en teknisk ekspertgruppe, som samtidigt har afslået at anbefale andre ansøg-ninger. Der er fremlagt et beslutningsforslag, som følger ekspertgruppens anbefalinger. Sidste årblev det besluttet at tildele ca. 2.500 ton ozonlagsnedbrydende stoffer til disse anvendelser i 2010. Iår har ekspertgruppen indtil videre kun anbefalet at tildele 1.400 ton for 2011Budget for Montrealprotokollen.UNEP fremlægger et revideret regnskab for Montrealprotokollen og forslag til budget for 2011.Budgetforslaget for Montrealprotokollen er i alt på ca. 4,8 mio. $. Danmarks andel heraf vil udgøreca. 200.000 kr. Danmarks bidrag forventes at være på samme størrelse som i 2010. Både budget-terne og de reviderede regnskaber forventes at blive vedtaget uden særlig diskussion.
3
