Anmodning om foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

vedr. Paradigmeskift i dansk rottebekæmpelse

Baggrunden for et ønske om foretræde er den enkle at redegøre for en forenklet sammenskrivning af demange høringssvar som Miljøministeriet har modtaget på baggrund af Miljøministerens udarbejdederottehandlingsplan.Alle der har indgivet høringssvar er på en eller anden måde enige i, at der er for mange rotteangreb og atrotter påfører samfundet store omkostninger.De fleste er også enige om at indsatsen mod rotter ikke har været tilstrækkelig.Desværre bærer de mange høringsindlæg præg af ikke at være formuleret af folk med praktisk erfaring i atbekæmpe rotter.Såvel Danva’s som KL’s besvarelser kan ikke anvise løsninger på bindende målsætninger forrottebekæmpelsen og har som sædvane forslag til mere forskning og større videnindhentning, angiveligtalene med det formål at forhale en beslutning, der kunne medføre at kommunerne fik et Folketingsbeslutningom at sikre at de ”kommunale” rotter ikke spredes ud i de private ledningsområder.Danva valgte jo op til Folketingsdebatten i 2007 om lovforslag til indføring af en forebyggende metode tilbegrænsningen i rotternes udbredelse ved hjælp af rottespærrer, at føre Miljøministeriet og Folketinget baglyset med mangelfulde oplysninger om gode resultater med rottespærrer i Skive og Bornholm og ydermeremed bevidst urigtige påstande om omkostninger ved indførelse af rottespærrer. Disse forhold har jo beklikketDanva’s troværdighed i alvorlig grad.Det er kommet frem ved flere lejligheder at hverken Danva, KL, Danmarks Teknologiske Institut, KE Vandeller Københavns Ejendomme, Københavns Kommunes Center for Miljø har ønsket at inddrage ERFA-gruppens resultater f.eks. i udarbejdelse af den stærkt fejlbehæftede rapport ”Rotteområdet”, samt i KE’s 10mio. kr. forsøgsprojekt med rottespærrer i København.ERFA-gruppen har kendskab til 50 rottespærrer, der har fungeret upåklageligt i Københavns Kommune iårevis. ERFA-gruppen har kendskab til gode resultater ved anvendelse af op til 11.000 rottespærrer.Man kan få den tanke at de pågældende aktører trods mulighed for at sænke de økonomiske omkostningersom konsekvens af rotteangreb har større økonomisk fordel i at der opretholdes en stor rottebestand.Hvem tænker på de borgere der oplever indvandring af rotter fra kommunes kloakker, og som i tilgift fårkommunernes påbud om at udbedre de private stikledninger?Den eneste metode, der i hvert fald ikke sikrer mod rotternes genindvandring er påbud om udbedring afprivate stikledninger, som endda jævnligt foreslået af Statens rottekonsulent.

Paradigmeskift i dansk rottebekæmpelse betyder mere forebyggelse end bekæmpelse.

Forebyggelse kan ske med dansk opfundne VA-godkendte passivt fungerende og miljørigtige rottespærrer.Hver gang en kommune tilslutter en kloak enten ved ombygning eller nybygning skal kommunen sætte enrottespærre, for at forhindre tilgang af kommunale rotter til jomfruelige nye stikledninger.Spildvandsplanen kan anvendes til indberetninger om årlig montage af rottespærrer til kommunalbestyrelsenved tillæg hvert år.

Andre offentligt ejede bygninger der burde være permanent kloakrottefri er Statens bygninger.Og andre af regionens bygninger og dertil de kommunalt ejede bygninger.De fleste offentligt ejede bygninger rummer en kantine og besøges dagligt af mange mennesker hvorfor dersker en særlig stor udledning af organisk affald til kloaksystemet, hvilket jo tiltrækker kloakrotterne.Når bygninger er kloakrottefri er 99% af rotteproblemerne løst fordi de fleste rotteangreb sker via kloakkerne.

Bekæmpelse med fælder:

Er den foretrukne bekæmpelsesmetode. Metoden omfatter anvendelse af klapfælder, batteridrevneelektriske fælder der giver en elektrisk strøm gennem rotterne så de dør, rottedræbere der slår et sæt spydned i rotten, når den passerer en elektronisk batteridrevet føler.Fælles for fælderne er at de slår en del af rotter ihjel på en lokaliteter og resten undslipper eller udvandrer tilandre lokaliteter, hvor der ikke er sat fælder ud.Nogle rotter går i fælder hvor de opretholder livet til f.eks. forskningsformål og nogle rotter skydes medgevær af skadedyrsbekæmpere.Men selv den nyest udviklede danske rottedræber med spyd, der er meget omtalt fordi den er forsynet medvideooptagere så man kan tælle de rotter der rammes med spyddene vil efterlade levedygtige individer.Fælles for alle bekæmpelsestiltag så er de arbejdsintensive og medfører mange kørsler med tilsynsbiler

Og indsatsen kan ikke siges at have den effekt at områderne for altid er rottefri.Der vil således kunne genindvandre rotter efter en massiv bekæmpelsesindsats.Bekæmpelsen har således en lokal betydning når skaden er sket og befolkningen oplever rotter på ganskenær hold enten i supermarkeder eller i en børnehave som pressen så hyppigt skildrer.

Statistik:

Om en indsats er lykkedes beror på indberetninger af rotteangreb og indberetning af indsatser. Begge typeindberetninger bør fremover underkastes datakontrol af Danmarks Statistik, således at de indberettede datavitterligt kan anvendes som de bliver anvendt i dag, formentligt på et statistisk fejlagtigt grundlag.Dette medfører forøgede bevillinger til Danmarks Statistik.At indføre bindende mål målt i en nedgang i rotteangreb skal bero på en statistisk korrekt håndtering af data.For 10 år siden var et såkaldt normal år 80.000 rotteklager om året. Nu er tallet snarere 120.000.Til sammenligning er antallet af togpassagerer der oplever togforsinkelser ca. 30.000 pr. år.

Dyrevelfærd:

Giftanvendelse med blødermidler forårsager langvarige smertefulde oplevelser for rotterne og medfører langtfra altid døden. Langt fra alle rotter der støder på giftblokke gnaver i dem og dermed er de kun delvistvirkningsfulde. Resistensproblematikken mås sige at være en ikke særlig relevant bekymring, dertilsyneladende ikke dels af f.eks. norske forskere, hvor massiv tæppebombning med gift i Oslo er Norgesbedste bud på en opbremsning i antallet af rotteangreb.

Forskning:

De forskere der indtil nu har været ansat til at finde bæredygtige løsninger på rottebekæmpelse har påpegetat forskning i rotter er udeladt af rottehandlingsplanen. På en eller anden måde kan man vel påstå at disseforskere netop ikke er fremkommet med bud på hvorledes man kan få reduceret antallet af rotteangreb iDanmark, på trods af de betydelige midler, de har haft adgang til gennem årene.ERFA-gruppen har for ganske få midler gennemført omfattende forsøg og indhentet omfattende erfaringermed anvendelse af rottespærrer, hvorfor vi slet ikke er i tvivl om at den bedste og billigste metode til atrottesikre en bygning er ved hjælp af rottespærrer, idet størsteparten af den fremtidige kostbare bekæmpelsekan undgås og rotternes gennemgnavninger af kloakkerne stoppes.

Når en borger oplever en rotte:

I Danmark har man indført en bestemmelse om, at alle der møder en rotte skal indberette dette tilkommunen.Landsdækkende kampagner indskærper dette hvert år.Desværre sker der aldrig eller meget sjældent indberetninger fra kommunernes kloakpersonale, ligesom deprivate kloakmestre oplever store problemer med at få kommunernes interesse vagt for deres indberetningerom kloakrotter. På grund af disse massivt manglende indberetninger om kloakrotter er indsatsen rettet modde såkaldte overfladerotter. Kloakrotterne har kunnet leve en beskyttet underjordisk tilværelse.Når en borger klager opleves en meget lang ventetid, hvilket skyldes at borgeren ikke frit kan henvende sigtil nærmeste autoriserede skadedyrsbekæmper, men må nøjes med at henvende sig til kommune, derderefter nogle dage senere sender besked til et af de tre store firmaer, der har kontrakt med kommunerneom at dække hele kommunens rottebekæmpelse. Der kan således gå fra flere dage til en uge før der erkontakt med fagkundskaben.Der findes over 60 autoriserede rottebekæmpere på By og Landskabsstyrelsens liste og kun 3-5 af disse kanvinde et udbud for rottebekæmpelse i kommuner, fordi udbuddene favoriserer de store aktører på markedet.Hver kommune burde opdele bekæmpelsen mellem flere autoriserede rottebekæmpere og liberaliserebekæmpelsen, så en borger, der ser en rotte frit kan ringe til f.eks. firmaer, der nævnes i kommunesoplysninger om rottebekæmpelse.Jo hurtigere en borger med et rotteangreb får besøg af et skadedyrsfirma jo hurtigere og jo mere effektivbliver bekæmpelsen.

Økonomi:

Den billigste metode til at skabe permanent kloakrottefri bygninger er anvendelse af VA-godkendterottespærrer.Metoden er forebyggende og bevirker at rottebestanden formindskes, idet der bliver færre bygninger medfodring af kloakrotter og færre redepladser.

Bekæmpelsesindsatsen bliver langt mindre og anvendelsen af gift bliver langt mindre.Hvor Hillerød Sygehus før skulle betale kr. 150.000 om året for giftudlægning er disse omkostningerreduceret til max kr. 5.000 årligt. Giftmængden er reduceret med 90 %.Rotteangreb med gennemgnavninger af kloakkerne er ophørt.Sygehuset har udbedret defekte kloakstikledninger samt sikret mod genindvandring af rotter. Dennelevetidsforlængelse er en god forretning for Sygehuset, der i mange år har anvendt store beløb tilkloakspuling.Indsatsen i Hillerød Sygehus bør udgøre eksempelprojekt over hele landet.

Kan kommunernes selvstyre sikre en effektiv rottebekæmpelse?

Næppe!Staten må gå foran med løsningsmodeller for statens og regionernes bygninger med krav om kloakrottefribygninger. Måske kan kommunerne bedre efterleve det vedtagne regelsæt, som defineres i Folketinget, nårman kan se at stat og regioner går foran med de gode eksempler på kloakrottefri bygninger.Indsatsen med at kloakrottesikre statens og regionernes bygninger med rottespærrer afholdes ikke afkommunerne, der vil kunne opleve en nedgang i udgifterne til at bekæmpe rotter i disse bygninger.Kommunernes øgede anvendelse af rottespærrer skal bekostes af kloakforsyningerne fordikloakforsyningerne pålægges at sikre at deres rotter ikke spredes videre ud i de private stikledninger.Sikring mod kloakrottesikre kommunalt ejede bygninger bør afholdes over bygningsvedligeholdelsen, der vilkunne opleve færre udgifter til kloakrenoveringer fordi stikledningerne levetidsforlænges, når der ikkelængere er angreb fra rotter.Der er således ikke tale om DUT forhandlinger, da indsats mod rotter normalt afholdes via rottegebyr viaejendomsskatterne.

Baggrunden for ønske om foretræde:

Jeg er projektleder for ERFA-gruppen om rottespærrer, som har fungeret siden 1999, og som består af interesserede kommunalekolleger fra dels kloak, miljø, byplan og bygningsafdelinger og rottebekæmpere og kolleger fra private virksomheder, der arbejder medrottespærrer i Danmark og Sverige.Jeg er cand. scient i biologi fra Købehavns Universitet, statsautoriseret skadedyrsbiolog, miljøkonsulent og har været kommunalForsyningschef i vand- og kloakforsyning i mange år og arbejdet for Miljømyndighederne i Københavns Kommune.Jeg har modtaget indberetninger fra 8 kommuner, der har udtrykt tilfredshed med at anvende 1400 rottespærrer i mange år. Jeg harladet montere adskillige rottespærrer med stor effekt i København, Rødovre, Bornholm og Malmø. Desuden har jeg arbejdet med atgøre Hillerød Sygehus rottefrit.Til mødet deltager endvidere opfinder Torben Jensen, Bornholm, der har erfaringer fra opsætning af 3000 rottespærrer i Danmark ogSverige. Torben Jensen har deltaget i ERFA-gruppen siden 1999.Initiativet om at arbejde med et paradigmeskift i dansk rottebekæmpelse stammer fra et ERFA årsmøde i 2006, hvor BornholmsRegionskommune og Guldborgsund rekvirerede mit arbejde.Det blev ved årsmødet i 2006 besluttet at ERFA-gruppen skulle arbejde for en revideret lovgivning som indsats mod rotter samtudarbejde en ny bekendtgørelse (vedlagt).Borgmester Bjarne Christiansen BRK har redegjort for Bornholms anvendelse af rottespærrer overfor Steen Gade og Peter Juel Jensenved møde på Christiansborg den 18. januar 2008 og forsikret om at Bornholms Regionskommune står bag ERFA-gruppens arbejde påChristiansborg.Indførelse af rottespærrer dæmmer op med de mange års fremgang i rotteangreb, som den hidtidige indsats ikke har kunnet bremse.Som biolog er jeg bekymret for de mange sygdomme, som rotter kan forvolde via insekter og direkte til husdyr og mennesker især set ilyset af det varmere klima og større nedbørsmængder.Og som skadedyrsbiolog kan det undre mig, at den hidtidige indsats mod rotter ikke har båret frugt.Min konklusion er den enkelte at enten følges lovgivningen på området ikke eller også er lovgivningen om indsats mod rotter forkert.Rotteangrebene er øget i takt med udbygningen af kloakledningsnettet i takt med byudviklingen, således at landets kloakforsyninger udover kloakforsyning har udbredt kloakrotter til nye foder- og redepladser.ERFA-gruppen har udarbejdet et forslag til et paradigmeskift, således at rottebekæmpelsen i langt højere grad fokuserer påkloakrotterne, hvor effekten af forebyggelse og bekæmpelsen har vist sig langt mere effektfuld.Nedenstående punkter bringes i forslag til beslutning:1)Staten igangsætter et storstilet demonstrationsprojekt på 5 sygehuse med operationsstuer. Forbilledet er indsatsen medrottespærrer i hovedkloakker på Hillerød Sygehus. Demonstrationsprojektet skal indeholde en analyse af rotteproblemernesomfang og smitterisici i forhold til kloakrotters adgang til gulvafløb under operationsstuerne. Der skal anvendes forskelligetyper af rottespærrer for at forhindre genindvandring af kloakrotter fra kommunens kloakledningsnet. Der skal foretages eneffektiv bekæmpelse af rotter og særligt kloakrotter indenfor området afgrænset af rottespærrer. Demonstrationsprojekterneskal have til formål at dokumentere et fremtidig rottefrit sygehus til efterlevelse af landets øvrige sygehuse.

Alle planlagte nybyggerier af sygehuse, ældrehjem, skoler, daginstitutioner og kommunale bygninger med storkøkkenerpålægges at anvende rottespærrer ved tilslutning til kommunens hovedkloakker, således at kloakforsyningen ikke tilfører denye sygehuse kloakrotter, og således at disse nye bygninger ikke tilfører foderemner til en lokal kloakrottebestand underbygningerne i sygehusområdet.Staten udarbejder en længe tiltrængt revision af lovgivningen og bekendtgørelser og staten skal tilføre fleremandskabsressourcer til Danmarks Statistik til at udarbejde en forbedret indberetningsmetode for indsatsen mod rotter ogkloakrotter, således at det udarbejdede datamateriale kan bruges til statistiske analyser for effekten af indsatsen i kommunerog af private aut. skadedyrsfirmaer, og således at der kan dokumenteres en effekt af indsatsen.Kommunerne anmodes om at udpege bygninger i hver kommune, der fremover ønskes gjort rottefri, og således indførekloakrottefri bygninger ved hjælp af en mere målrettet bekæmpelsesindsats og montage af rottespærrer til forhindring afgenindvandring af kloakrotter, samt drage omsorg for at defekte afløbsinstallationer bringes i lovlig stand.Kommunerne forpligtes til at anvende tillæg til spildevandsplanen til årlig redegørelse for kommunens indsats mod kloakrotterved hjælp af rottespærrer og andre bekæmpelsesmetoder.Kommunerne forpligtes til at medtage rottespærrer i lokalplaner i forbindelse med byggemodning og ved kloaktilslutninger,således at kloakforsyningerne ikke udvider kloakledningsnettet uden at forhindre kloakrotterne i at komme fra kommunenskloakledninger ud i de private afløbsinstallationer. Rottespærrerne placeres som skelbrønd som afslutning af det kommunalekloakledningsnet.

Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Att.: Steen Gade og Peter Juel Jensen