MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 10: DMU, Århus Universitets iltsvindsrapport for september 2010

Status over iltsvindsudbredelsen i september viser lokale områder, der stadigt erramt af iltsvind og kraftigt iltsvind med svovlbrinteudslip på trods af, at det to-tale område med iltsvind i år er markant reduceret i forhold til foregående år.Flere perioder med kraftig blæst har opblandet vandmasserne og gjort den gene-relle iltsvindssituation bedre, blandt andet i Limfjorden. Naturligt sårbare om-råder som det sydlige Lillebælt, det Sydfynske Øhav og de sønderjyske fjorde erstadig hårdt ramt.En kombination af svagere vindmønstre end normalt i første halvdel af2010, en varm sommer og udvaskede næringsstoffer har betydet, at dersamlet set har været en potentiel risiko for svære iltsvindshændelser i dedanske farvande i 2010. Yderligere førte den kolde vinter med isdække-de farvande til iltsvindshændelser tidligt på året, som skabte et iltun-derskud på havbunden. Sensommeren har været præget af kraftige blæ-sevejr, der har modvirket en forværring af iltforholdene og bidraget til atbegrænse udbredelsen af iltsvind til lokale områder, blandt andet i Lim-fjorden, der normalt er kraftigt påvirket af iltsvind.Udbredelsen af iltsvind i september er stadig stor i det sydlige Lillebælt,det Sydfynske Øhav og de sønderjyske fjorde, som er hårdt ramt af ilt-

svind med store områder udsat for kraftigt iltsvind og udslip af giftigsvovlbrinte (Figur1 og 2).Arealudbredelsen af iltsvind topper som regel isidste halvdel af september. I 2010 er det totale iltsvindsareal væsentlig la-vere end tidligere år.I de lokale områder med iltsvind er ca. halvdelen af disse arealer stadigramt af kraftigt iltsvind (Figur3).Sammenligningen mellem år og denmodellerede aktuelle udbredelse af iltsvind (Figur2)skal dog tages medforbehold, idet data fra 2010 er baseret på målinger foretaget over flereuger, hvori iltsvindsarealet kan variere kraftigt på grund af ændringer ivind- og strømforhold. Tidligere har data været indsamlet i løbet af enuge.I farvandene omkring Fyn er iltsvindsarealet steget med ca. 50 % i løbetaf en måned, primært pga. at iltsvindsarealet i farvandet syd for Lange-land og Ærø og over mod den vestlige Østersø er blevet større, men ogsåpga. mere iltsvind i det nordlige Lillebælt/nordlige Bælthavs-område.Figur 3. Areal påvirket af iltsvind(<4 mg/l) og kraftigt iltsvind (<2mg/l) i uge 38 for årene 2002,2006-2010 samt middel for årene2003-2006. Data for 2010 erbaseret på målinger i uge 37-38.Area impacted by oxygen defi-ciency (<4 mg/l) and severeoxygen deficiency (<2 mg/l) inweek 38 in 2002, 2006-2010 andthe average for the years 2003-2006. Data from 2010 are basedon measurements in week 37-38.

Markante blæsevejr med vinde af kulingstyrke i både august og septem-ber (både fra østlige og vestlige retninger) har ikke været tilstrækkeligt tilfor alvor at vende den negative udvikling af iltsvindet i det sydlige Lille-bælt og det Sydfynske Øhav, hvor bundvandet har stor opholdstid.I Øresund er der lokale områder med iltsvind og i større arealer nord forSjælland ligger iltkoncentrationen lige omkring iltsvindsgrænsen. Så-fremt de vejrmæssige forhold med stærk vind fortsætter, vil iltforholde-ne i de truede områder forbedres. Omvendt vil en vejrmæssig rolig peri-ode i de områder med i forvejen dårlige iltforhold forværre tilstandenmed fare for udvikling af nye områder med udslip af giftig svovlbrinteog bunddyrdød i farvandene syd for Fyn, mens iltsvindsudbredelsen viløges i det nordlige Lillebælt/nordlige Bælthavs-område, i Storebælt ogdet sydlige Kattegat. Der skal markante og formodentlig længerevarendeblæsevejrshændelser til for afgørende at ændre den negative iltsvinds-udvikling i de sydlige farvandsområder.

English summaryA status of oxygen deficiency in Danish marine areas in September shows localareas affected by oxygen deficiency and severe oxygen deficiency with develop-ment of hydrogen sulphide. The south western Baltic Sea is the worst affectedarea. Several incidents of heavy winds have mixed water masses in several areas,among others in Limfjorden and improved the general levels of oxygen concen-trations. There are still large areas where oxygen concentrations are on the vergeof oxygen deficiency.Precipitation in the period July 2009 to June 2010 was average, althoughsignificant amounts came in October and November with consequentnutrient run-off. In combination with weaker winds than usual in thefirst part of the year, which promotes stable layering of water massesand a warm summer, there has been a potential risk of extended oxygendeficiency in Danish waters in 2010. Furthermore, a cold winter with ex-tended ice cover left an oxygen deficit in bottom waters. During the latesummer several periods with heavy winds occurred, which have im-proved conditions and limited the extent of oxygen deficiency to localareas, among others in Limfjorden.The amount of oxygen deficiency in September is still large, especially inthe south western Baltic Sea, where large areas display oxygen defi-ciency and severe oxygen deficiency with development of hydrogen sul-phide (Figures1 and 2).The total area of oxygen deficiency normallypeaks in late September and in 2010, the total area of oxygen deficiencyat that time is markedly lower than normal.Of the local areas impacted by oxygen deficiency, 50 % is affected by se-vere oxygen deficiency (Figure3).Comparisons between years and themodelled extent of oxygen deficiency (Figure2)should be done with cau-tion, since data from 2010 are based on measurements over a two weekperiod, where normally data has been collected during one week.The extent of oxygen deficiency south of Funen has increased with 50 %in a month. Heavy winds in August and September have not been suffi-cient to turn the negative development in these waters, where bottomwaters have a long turn-over time.In the Sound and north of Zealand, there are areas of oxygen deficiencyand adjacent areas, where oxygen concentrations are on the verge ofoxygen deficiency. If winds in the coming period continue to be strong,oxygen conditions in the threatened areas will improve. On the otherhand, stable calm weather in these areas may worsen oxygen conditionsand new areas can develop oxygen deficiency and even development ofhydrogen sulphide. Long periods with heavy winds are needed to sig-nificantly change the negative development of oxygen deficiency in oursouthern waters.

Danmarks Miljøundersøgelser udsender en rapport i slutningen af au-gust, september, oktober og november hvert år, der beskriver de aktuelleiltforhold i de danske farvande. Dette er den anden iltsvindsrapport i2010, som giver en status for den aktuelle udvikling og udbredelse af ilt-svind i de danske farvande. Formålet er at give offentligheden et over-blik over, hvor der er målt iltsvind i september.Oversigten er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i sam-arbejde med de syv danske, regionale miljøcentre under Miljøministeriet:Aalborg, Århus, Ringkøbing, Ribe, Odense, Nykøbing F og Roskilde mil-jøcentre, samt Sveriges Meteorologiska och Hydrologiska Institut (SMHI),Bohuskustens Vattenvårdsförbund, Länsstyrelsen i Hallands Län, NVSkånes Kustvattenkommitté, Öresunds Vattenvårdsförbund og Syd-kustens Vattenvårdsförbund i Sverige. Grundlaget for rapporten er mil-jøcentrenes målinger af iltindholdet i danske fjorde og kystnære farvan-de, iltmålinger i åbne farvande af SMHI og By- og Landskabsstyrelsen,samt de svenske läns og vattenvårdsförbunds iltmålinger i svenske kyst-vande.De enkelte miljøcentre udarbejder kort over udbredelsen af iltsvindet foren række områder på baggrund af de aktuelle målinger. Udbredelseskor-tene er baseret på ekstrapolationer af de faktiske målinger ud fra dybde-modeller for de enkelte områder og skal derfor tolkes som den mestsandsynlige udbredelse af iltsvindet.

Iltkoncentrationen ved havbunden er et resultat af to modsatrettede pro-cesser – iltforbrug og ilttilførsel. Iltforbruget kommer fra nedbrydning aforganisk stof af bunddyr og bakterier i sedimentet og dets størrelse af-hænger af mængden af tilført organisk stof og af temperaturen. Ilttilførs-len er først og fremmest styret af vindforholdene, som er afgørende forvandudskiftningen nær bunden. Forekommer der en lagdeling af vand-søjlen, betyder det forringede iltforhold, idet ilttilførslen fra overfladenbegrænses. Derfor er iltsvind i lavvandede farvande kun til stede i for-bindelse med stille, varme perioder, hvor der etableres en temperatur-lagdeling af vandsøjlen, eller hvis et tyndt lag salt og tungt bundvandtrænger ind. I dybere farvande med permanent lagdeling i sommerhalv-året ses derimod et karakteristisk mønster med højt iltindhold i bund-vandet i vinterperioden efterfulgt af faldende iltindhold fra foråret tilsensommer og efterår, hvor iltindholdet er lavest. Et øget iltforbrug elleren reduceret ilttilførsel kan derfor resultere i iltsvind.I Danmark betegnes det operationelt som ’iltsvind’, når iltkoncentratio-nen er under 4 mg/l og som ’kraftigt iltsvind’, når koncentrationen erunder 2 mg/l. Iltsvind kan undertiden observeres på bunden, når derdannes hvide belægninger af svovlbakterier – det såkaldte ligklæde ellerliglagen.Iltindholdet i bundvandet er af afgørende betydning for livsbetingelser-ne for bunddyrene og de bundlevende fisk. Ved moderat iltsvind søger

Første halvdel af 2010 har været præget af mindre vindhastigheder endnormalen for perioden 1994-2006 (Figur4).I april og maj var vindhastig-hederne på niveau med normalen, men derefter var der markant mindrevind igennem hele sommeren. Svage vinde kan fremme lagdelingen i deindre danske farvande som stabiliseres i stille vejr, hvilket kan forøge ri-sikoen for svære iltsvindshændelser når og hvis der ikke sker en udskift-ning af de bundnære vandmasser. Bortset fra en uge ved månedsskiftet,har perioden fra midt i august til midt i september været præget af vind-hastigheder over normalen.Figur 4. Middelvindhastighed pr.uge i 2010 samt for perioden1994-2006. Baseret på ugerap-porter fra DMI.Mean wind speed week by weekfor 2010 and for the period 1994-2006. Based on weekly reportsfrom the Danish MeteorologicalInstitute.

Nedbøren er vigtig i relation til iltsvind, idet mængden af næringsstoffer,der transporteres fra land til hav, er bestemt af nedbørsmængden. Ned-børsmængden i de første 4 måneder af 2010 har været lavere end norma-len for 1961-1990 på nær i februar. Den tørre start blev afløst af en for-holdsvis regnfuld maj, mens juni og juli har ligget omkring normalen(Figur5).August var meget regnfuld med 85 % mere regn end normalen.Den gennemsnitlige nedbør i det hydrologiske år fra juli 2009 til juni2010 var på linje med langtidsmidlen for 1961-1990 og var på 59 mm.Størstedelen af nedbøren i det hydrologiske år faldt i november og de-cember 2009, hvor primærproduktionen og dermed forbruget af næ-ringsstoffer er lav. Det kan betyde, at der har været en større mængdenæringsstoffer tilgængelig for en øget primærproduktion i foråret ogdermed et potentielt større iltforbrug.

Temperaturen af vandmasserne ved bunden følger normalt den over-ordnede udvikling i lufttemperaturen med et par måneders forsinkelse.Bundvandets temperatur spiller en afgørende rolle for, hvor hurtigt iltenbliver forbrugt, idet højere temperaturer øger iltforbruget. Lufttempera-turen i 2010 var markant koldere en normalen i årets første måneder (Fi-gur 6)og man kan derfor forvente, at bundvandstemperaturen vil liggelavere end normalt senere på året. Foråret og sommeren var nogenlundenormalt varme, dog var juli noget varmere end normalen.Figur 6. Månedsmidler af luft-temperaturen i Danmark i 2010sammenlignet med langtidsmid-del for perioden 1961-1990.Baseret på månedsberetningerfra DMI.Monthly mean air temperature inDenmark in 2010 compared tolong-term average for the period1961-1990. Based on monthlyreports from the Danish Meteoro-logical Institute.

I slutningen af august blæste det op til kuling fra vest, hvilket forbedredeiltforholdene i hele Limfjorden. Det medførte samtidigt en østgående strøm,der førte mere saltholdigt vand fra vest ind i den centrale del af fjorden.Derved opstod der igen lagdeling i dele af fjorden og efterfølgende ilt-svind iHjarbæk Fjord, Lovns BredningogSkive Fjord(Figur7).I mid-ten af september var der ligeledes lagdeling og kraftigt iltsvind i dele afThisted Bredning.På dette tidspunkt blæste det igen op med hård vindfra vest, hvorved vandet steg med 80 cm og vandsøjlen blev atter op-blandet. Den generelle iltsvindsudbredelse i Limfjorden har været undermiddel i 2010.

IAalborg Bugt,farvandet ud forHals Havner iltindholdet blevet mar-kant lavere end ved forrige rapportering. Iltindholdet fra 6 m til bundenpå 14 m, var i midten af september årets laveste på 5,4 mg/l (63 % mæt-ning).I den centrale del afMariager Fjordi Dybet nord for Mariager var der imidten af september iltsvind fra 14,5 m, kraftigt iltsvind fra 15,5 m og fra17 m til bunden var der fuldstændigt iltfrit (Figur8).Dybdegrænsen foriltsvind har varieret i sensommeren fra 12 m i midten af august, ned til16 m i slutningen af august og op til 14,5 m i midten af september. I Ma-riager Inderfjord og ved Hobro er der ikke længere registreret iltsvind.Iltkoncentrationerne er generelt ret lave, men grænsen for iltsvind er ikkeoverskredet.Figur 8. Registrerede iltsvinds-målinger i Mariager Fjord i perio-den 20. august - 16. september2010. Efter Miljøcenter Aalborg.Registered oxygen deficiency inMariager Fjord in the period 20August - 16 September 2010.From Environment Centre Aal-borg.

I den indre del afRanders Fjordhar der ikke været registreret iltsvindsiden begyndelsen af juli. I september lå iltindholdet i den indre del affjorden imellem 5,4-6,0 mg/l, og i den ydre del imellem 7,3-8,1 mg/l.IHevring Bugtblev der ikke registreret iltsvind i undersøgelsesperioden.I den sydøstlige del afKattegatnord for Sjælland har store områder væ-ret ramt af iltsvind på dybder større end 18 m (Figur10).I løbet af sep-tember er der dog sket en bedring med stigende iltkoncentrationer ibundvandet, men de er dog stadig kun lige over iltsvindsgrænsen.

IKnebel Vigblev der i midten af september registreret iltsvind på dyb-der større end 12,4 m og kraftigt iltsvind på dybder større end 13,4 mmed koncentrationer ned til 0 mg/l (Figur9).Fra midten af august ogfrem til midten af september lå iltindholdet i bundvandet i vigen mellem0,0-3,4 mg/l.I den dybe del afKalø Vigblev der i midten af september registret ilt-svind fra 19,2 m.IÅrhus Bugtvar de laveste iltkoncentrationer i bundvandet i midten afseptember omkring 4,2 mg/l.IEbeltoft VigogHjelm Dybblev der ikke registreret iltsvind i undersø-gelsesperioden. Iltindholdet i bundvandet var ved den seneste måling imidten af september 4,0-4,5 mg/l i Ebeltoft Vig og 4,6-4,7 mg/l i Hjelm

Dyb. Siden sidste rapportering er iltindholdet i bundvandet gennemsnit-ligt faldet med 1,0-1,5 mg/l i området.I den ydre dybe del afHorsens Fjord,syd for Alrø, blev der registreretiltsvind (3,8 mg/l) på dybder større end 12,4 m i slutningen af august.IAs Viger iltkoncentrationerne i september målt til 4,3-7,3 mg/l.Figur 9. Status for iltsvindsud-bredelse i det nordlige Bælthavved slutningen af måleperioden.Efter Miljøcenter Århus.Extent of oxygen deficiency in thenorthern Belt Sea mid August2010. From Environment CentreÅrhus.

I den nordlige del afLillebælt,ud for Juelsminde har der været varieredeperioder med iltsvind. De seneste målinger har vist iltsvind fra ca. 18 m’sdybde (laveste iltkoncentration på 3,0 mg/l). I slutningen af august låiltkoncentrationen lige på grænsen til iltsvind med 4,0 mg/l. Generelt erforholdene meget dynamiske i dette område og meget påvirket af denfremherskende vindretning.I den mere lavvandede indre del afVejle Fjordhar iltforholdene gen-nem hele 2010 været gode, mens der i den ydre del er konstateret ilt-svind i starten af juli og i starten af august på dybder over ca. 13 m. Si-den da er der ikke konstateret iltsvind i fjorden.IKolding Fjordmåles der bl.a. på grund af fjordens ringe dybde kunsjældent iltsvind, og heller ikke i 2010 er der konstateret iltsvind.

IStorebælter der for første gang i år registreret iltsvind. I et mindre om-råde ved Sprogø er der registreret iltsvind på dybder større end 26 m (3,6mg/l) og ligeledes i den dybe rende iLangelands Bælt (4,0mg/l). I detnordlige Storebælt er iltkoncentrationerne stadig over iltsvindsgrænsen(4,3 mg/l). Derimod er iltsvindet, der strakte sig fra det nordlige Lange-lands Sund og op i Storebælt, ophørt, men koncentrationerne er stadigkun lige over iltsvindsgrænsen (4,1 mg/l). Sydligere i Langelands Sunder der fortsat ikke iltsvind. Det iltsvind, der ved sidste afrapporteringblev registreret i et lille område syd forSejerø,er forsvundet. Der har ikkeværet foretaget undersøgelser iJammerland Bugti perioden.Iltsvindet iØresundblev forværret fra et begrænset lille område med ilt-svind på dybder større end 20 m til et stort område ramt af iltsvind pådybder større end 16 m i midten af september. Det samlede areal i Øre-sund, der var omfattet af iltsvindet, var ca. 140 km2(Figur10).Målingersenere i september viste, at dette areal allerede var reduceret på grund afblæsevejr.I løbet af perioden er der ikke konstateret iltsvind iKalundborg Fjord,Roskilde Fjord, IsefjordogKøge Bugt.Figur 10. Iltsvind omkring Sjæl-land i perioden 19. august - 13.september. Blå havområderindikerer intet iltsvind i perioden.Gule områder indikerer iltsvind(<4 mg/l) og røde områder indike-rer kraftigt iltsvind (<2 mg/l).Stationer er markeret med rødestjerner og den laveste iltkon-centration, der blev målt på stati-onen i perioden. Et ”0” indikerer,at der ikke er foretaget målingerpå stationen i perioden. Fra Mil-jøcenter Roskilde.Oxygen deficiency around north-ern Zealand during 19 August -13 September. Blue areas desig-nate no oxygen deficiency, yellowareas indicate concentrations < 4mg/l and red stars mark monitor-ing stations with the lowest re-corded oxygen concentration inthe period. From EnvironmentCentre Roskilde.

iltsvind er faldet til 728 km2mens arealet som er påvirket af kraftigt ilt-svind er ca. 616 km2(Figur11).I forhold til situationen i midten af augustsvarer dette til en reduktion på 18 % af arealet med iltsvind og et fald på6 % i arealet ramt af kraftigt iltsvind. De bundnære koncentrationer af ilter stadig meget lave i de dybe områder, og der er konstateret udslip afgiftig svovlbrinte fra sedimentet iAabenraa Fjordog området nord forAls.Figur 11. Udvikling i det ilt-svindsramte areal i Lillebælt ogtilstødende jyske fjorde i somme-ren 2010. Efter Miljøcenter RibeDevelopment of areas affected byoxygen deficiency and severeoxygen deficiency in 2010 inLillebælt and adjacent fjords.After Environment Centre Ribe.

I den ydre del afFlensborg Fjorder der sket en lille reduktion af iltsvin-dets arealudbredelse i forhold til situationen ved udgangen af august. Iseptember er der målt iltsvind fra ca. 23-24 m’s dybde. Iltkoncentratio-nen i det bundnære vand er dog fortsat uforandret lav (0,4 mg/l).Situationen i den indre del af fjorden er ligeledes forbedret siden sidsterapportering. Allerede i slutningen af august trængte vandmasser frayderfjorden ind langs bunden med iltkoncentrationer på 2,3 mg/l. Dentidligere bundnære vandmasse blev trængt op i vandsøjlen, hvor derfortsat blev målt iltsvind (fra 9-10 m). I midten af september havde lag-delingen af vandsøjlen stabiliseret sig og kraftigt iltsvind blev observeretfra omkring 13 m’s dybde og med bundnære iltkoncentrationer tæt pånul (0,2 mg/l). Der er dog ikke konstateret svovlbrinte i bundvandet iseptember.INybøl Norer situationen siden sidste rapportering stort set uforandretmed kraftigt iltsvind fra ca. 9 m og meget lave iltkoncentrationer vedbunden.

I den dybe sydlige del af Lillebælt mellem Ærø og Als er bundvandetendnu ikke blevet opblandet og iltforholdene er forværret markant mht.det ramte områdes sydlige udbredelse. (Figur12).Iltsvindet blev i mid-ten af september registreret på 23 m i forhold til 28 m i august og medkraftigt iltsvind fra ca. 25 m (august: 20 m). Iltkoncentrationen er fortsatmeget lav (0,3 mg/l) i de bundnære vandmasser. I den nordlige del afområdet er der iltsvind fra 21-22 m og kraftigt iltsvind fra 22-23 m. I dencentrale del er der iltsvind dybere end 18-24 m og kraftigt iltsvind pådybder større end 21-24 m.I området Nord forAlsblev situationen forværret i sidste halvdel af au-gust, og ved månedens slutning kunne der konstateres iltsvind fra ca. 14m og kraftigt iltsvind fra ca. 19 m og helt iltfrie forhold ved bunden. Si-den er situationen dog forbedret delvist og i midten af september vardybdegrænsen for iltsvind ca. 21 m og grænsen for kraftigt iltsvind ca. 23m. Der var fortsat en meget lav iltkoncentration i bundvandet og frigi-velse af svovlbrinte fra sedimentet blev konstateret.Aabenraa Fjordhar fulgt det generelle mønster med en svag forværringi iltforholdene frem til slutningen af august, og en efterfølgende forbed-ring i september. Dybden, hvor der måles iltsvind, er i midten af sep-tember for henholdsvis iltsvind og kraftigt iltsvind på 22 m og 24 m. Detilsvarende dybder var ca. 20 og 22 m midt i august. Iltkoncentrationener fortsat meget lav i de bundnære vandmasser (0,3 mg/l), og der er fort-sat udslip af svovlbrinte fra bundsedimenterne.IAls Fjordblev der fortsat målt helt iltfrie forhold ved bunden i slutnin-gen af august ligesom iltsvindsarealet var øget, idet iltsvindsgrænsen gikved kun 10 m’s dybde og for kraftigt iltsvind ved ca. 13 m. I september14

blev forholdene dog forbedret i Als Fjord og der blev ikke målt iltsvind ibegyndelsen af måneden.IAugustenborg Fjordblev der i sidste halvdel af august konstateretkraftigt iltsvind sandsynligvis på grund af at højsalint og iltfattigt bund-vand fra Als Fjord strømmede ind i området. Iltkoncentrationen vedbunden blev målt til 1,4 mg/l og iltsvindet påvirkede de dele af fjordenmed vanddybder over ca. 9 m. I september blev forholdene forbedret så-ledes at der i første halvdel af september ikke blev konstateret iltsvind ifjorden.I området vedGenner Bugtfaldt iltkoncentrationen i bundvandet fra 2,6mg/l til 2,0 mg/l i løbet af august, og arealet påvirket af iltsvind blevmarginalt større og omfattede områder med dybder større end ca. 16 m.Det meget ustadige vejr har dog siden helt opblandet vandmasserne iområdet og dermed fortrængt iltsvindet.Figur 13. Udbredelse af iltsvindog kraftigt iltsvind i de fynskekystvande i perioden 10.-15.september 2010. Efter Miljøcen-ter Odense.Areas of oxygen deficiencyaround Funen in the period 10-15September 2010. From Environ-ment Centre Odense.

og med kraftigt iltsvind under 18-26 m (0,7-1,8 mg/l). Senere målinger islutningen af september viste dog, at iltsvindsområdet syd og sydvestfor Langeland er væk.Også i det dybeÆrøbassiner iltforholdene blevet værre. I den dybe vest-lige del er ilten helt forsvundet fra bundvandet (0 mg/l) med iltsvind ogkraftigt iltsvind på dybder større end hhv. 15 og 17 m, og der er fore-komster af giftig svovlbrinte. I den mere lavvandede østlige del er derregistreret iltsvind dybere end 18 m og kraftigt iltsvind under 19 m.Længst mod øst vedDrejøer koncentrationen dog steget til 2,5 mg/l.I de lavvandede lukkede fjorde og nor er der iltsvind (2,8 mg/l) på dybderstørre end 9-10 m i bådeNørre FjordiHelnæs Bugtog iFaaborg Fjord(2,6 mg/l). I sidstnævnte område er iltsvindet fortsat fra august.Af kystvandene omkring Fyn, var der omkring månedsskiftet august/september registreret iltsvind i 937 km2, heraf var der kraftigt iltsvind i512 km2(ca. 55 % af iltsvindsarealet). Det er en mindre stigning i forholdtil sidste rapportering. Udbredelsen steg markant frem til midten af sep-tember, hvor der var iltsvind i 1.421 km2af de fynske kystvande, herafkraftigt iltsvind i 778 km2(uændret ca. 55 % af iltsvindsarealet). Ilt-svindsudbredelsen er således steget ca. 50 % i løbet af en måned, pri-mært pga. at iltsvindsarealet i den sydøstlige del af sydlige Lillebælt (sydfor Langeland og Ærø) over mod den vestlige Østersø er blevet større,men også pga. mere iltsvind i det nordlige Lillebælt/nordlige Bælthavs-område.

Der er i perioden observeret iltsvind iSmålandsfarvandetogPræstø Fjord(Figur 14).I starten af september var der iltsvind i hele Smålandsfarvan-det, mens det i midten af september kun var et mindre område i denvestlige del af Smålandsfarvandet, der var berørt af iltsvind. I PræstøFjord blev der observeret iltsvind i slutningen af august, men i midten afseptember var der igen ilt ved bunden af Præstø Fjord.Der er i perioden ikke blevet observeret iltsvind i den sydøstlige del afSmålandsfarvandet (Vigsø Skal),Dybsø FjordsamtFakse Bugt.

Miljøcenter ÅrhusHelene Munk Sørensen, tlf. 7254 8223, e-mail [email protected]Miljøcenter Nykøbing FBenny Bruhn, tlf. 7254 8825, e-mail [email protected]Miljøcenter OdenseMikael Hjorth Jensen, tlf. 7254 8468, e-mail [email protected]Hjemmeside:http://www.blst.dk/Om_os/Organisation/MiljoecenterOdense/Miljøcenter RibeThomas Rasmussen, tlf. 7254 8563, e-mail [email protected]Miljøcenter RingkøbingBent Jensen, tlf. 7254 8738, e-mail [email protected]Jette Poulsen Engholm, tlf. 7254 8710, e-mail [email protected]Hjemmeside:http://www.blst.dk/VANDET/Havet/DanskeFarvande/Limfjorden/Limfjorden.htm