KUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 86: Revideret bidrag til samlenotat vedr. Kommissionens direktivforslag om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder, fra kulturministeren

NOTATTil økonomi- og erhvervsministerenBidrag til samlenotat til rådsmøde (Konkurrenceevne) den 10.-11. marts 2011Europa Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv omændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF om beskyttel-sestiden for ophavsret og visse beslægtede rettighederKOM (2008) 464Revideret notat.ResuméKommissionen har den 16. juli 2008 fremlagt et forslag til direktiv om ændring af Euro-pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF om beskyttelsestiden for ophavsret ogvisse beslægtede rettigheder.Forslaget går ud på at forlænge beskyttelsestiden for udøvende kunstnere og fonogram-producenter fra de nuværende 50 år fra udgangen af det år, hvor fremførelsen eller opta-gelsen fandt sted, til 95 år ved at foretage en ændring af de relevante bestemmelser i di-rektiv 2006/116/EF.Forslaget indeholder udover spørgsmålet om forlængelse af beskyttelsestiden også visseledsagende foranstaltninger såsom oprettelse af en fond for studiemusikere, indførelse af"use it or lose it"-klausuler i kontrakter mellem udøvende kunstnere og fonogramprodu-center og visse overgangsregler.Plenarforsamlingen i Europa-Parlamentet stemte den 23. april 2009 for et æn-dringsforslag om en forlængelse af beskyttelsestiden fra de nuværende 50 år tiltil 70 år.Forslagethar forud for Europa-Parlamentets afstemning væretbehandlet i råd-sarbejdsgruppen vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder (ophavsret).Direktiv-forslaget har senest været drøftet i rådsregi i april 2010 og er ikke på nuværen-de tidspunkt sat på dagordenen under det ungarske formandskab.Såfremt di-rektivet vedtages, vil det føre til ændringer af den danske lov om ophavsret.Sagen forventes ikke at være på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne)den 10.-11. marts 2011, men forventes vedtaget på et senere rådsmøde.1. Baggrund og indholdOm baggrunden har Kommissionen fremført, at forslaget skal forbedre udøvendekunstneres (musik) sociale situation, især studiemusikeres, eftersom stadigt flerekunstnere lever længere end den nuværende beskyttelsestid for deres ophavsret, som er50 år. Kommissionen lægger vægt på, at de fleste udøvende kunstnere befinder sig i enprekær finansiel og social situation. Kommissionen anfører således, at ud fra et juridisk24. februar 2011

perspektiv bliver betydningen af deres bidrag til musisk kreativitet ikke ordentligt an-erkendt. Desuden har de til sammenligning med forfattere en mindre beskyttelse afhenholdsvis deres moralske og økonomiske rettigheder.For så vidt angår fonogramproducenter henviser Kommissionen til, at masseproduktio-nen af fonogrammer begyndte i starten af 1950'erne. Kommissionen finder, at hvis derikke gribes ind nu, vil beskyttelsen af stadigt flere optagelser, der blev indspillet og ud-givet tilbage i perioden fra 1957 til 1967, løbe ud. Når optagelserne af kunstnernesfremførelser ikke længere er beskyttede, vil ca. 7.000 kunstnere i hver eneste af de stør-re medlemsstater og et tilsvarende mindre antal i de mindre medlemsstater ifølgeKommissionen miste den indkomst, de får fra kontraktmæssige royalties og det såkald-te "rimelige vederlag" for udsendelse af deres fremførelser via radio og fjernsyn og af-spilning på offentlige steder, f.eks. barer og diskoteker.Kommissionen lægger vægt på, at det berører de kendte kunstnere (der modtager kon-traktmæssige royalties), men især rammer de tusindvis af anonyme studiemusikere(der ikke modtager royalties, men må nøjes med det "rimelige vederlag"), der medvirke-de ved fremstillingen af fonogrammer i slutningen af 50'erne og i 60'erne og overdrogderes enerettigheder til producenten mod et engangshonorar ("buy out"). De individuel-le vederlag for udsendelse i radio og tv og afspilning på offentlige steder, som ikke blevoverdraget til producenten, ophører, når beskyttelsestiden udløber.Forslaget har ifølge præamblen til formål at sikre, at beskyttelsestiden for fremførelseroptaget på fonogrammer varer i kunstnerens levetid. Dermed kan udøvende kunstneredels sikre sig, at de ikke mister indkomst i slutningen af deres levetid, dels får de mu-lighed for at kunne påberåbe sig retten til at forhindre eller begrænse for dem uaccep-table anvendelser af deres fremførelser, mens de endnu lever.Desuden er formålet at opstille en ensartet måde i medlemslandene til beregning af denbeskyttelsestid, som gælder et musikstykke med tekst, som flere forfattere har bidragettil.I nogle medlemsstater er beskyttelsen 70 år efter den længstlevendes (enten forfattereneller komponisten) død, hvorimod beskyttelsen af hvert bidrag i andre medlemsstaterbortfalder 70 år efter den bidragende forfatters død. Disse forskelle i længden af beskyt-telsestider for et musikstykke fører til problemer med administrationen af ophavsrettentil værker med flere ophavsmænd i EU. Det medfører desuden problemer ved distribu-tion af royalties for udnyttelsen i forskellige medlemsstater.Samtidig med forslagets fremsættelse har Kommissionen offentliggjort en konsekvens-analyse (arbejdsdokument SEC (2008) 2287) af, hvad en række forskellige løsningsfor-slag vil betyde for henholdsvis de udøvende kunstnere, fonogramproducenterne, radio-og tv-selskaber samt offentlige steder, hvor musik spilles, public domain pladeselska-ber, forbrugerne, samt for den kulturelle diversitet, informationssamfundstjenester oginternationale aspekter.Med direktivet foreslås af hensyn til den juridiske sikkerhed endvidere fastsat en ræk-ke overgangsforanstaltninger, således at der ikke er tvivl om, hvilke regler der finderanvendelse på de kontrakter mellem udøvende kunstnere og fonogramfremstillere, derfortsat er gældende i den forlængede beskyttelsestid.Forslaget fremsættes med hjemmel i Traktatens artikel 47(2), artikel 55 og 95. Direkti-vet kan vedtages med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles beslutningstagenmed Parlamentet (artikel 251).

2. Europa-Parlamentets holdningI henhold til TEF artikel 251 skal forslaget forelægges Europa-Parlamentet.Plenarforsamlingen i Europa-Parlamentet stemte den 23. april 2009 for et æn-dringsforslag om at forlænge beskyttelsestiden for pladeproducenter og ud-øvende kunstnere på musikområdet fra de nuværende 50 år fra udgangen afdet år, hvor fremførelsen eller optagelsen fandt sted, til 70 år.Plenarforsamlingen stemte endvidere for en række andre ændringsforslag,herunder blandt andet at visse overgangsbestemmelser i stedet gøres til perma-nente bestemmelser, som derved ikke kun har virkning i en overgangsfase, samtat der laves en effektvurdering af en eventuel forlængelse af beskyttelsestidenpå det audiovisuelle område (skuespillere) m.v.3. NærhedsprincippetKommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærhedsprincippet således:”Forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence. Grunden til, at Fælles-skabet har enekompetence er, at den nuværende lovgivning, der er fastsat ved di-rektiv 2006/116/EF (herefter benævnt "direktivet"), sikrer fuld harmonisering. Di-rektivet indeholder bestemmelser om både minimums- og maksimumsharmonise-ring. Det betyder, at medlemsstaterne hverken kan fastsætte kortere eller længerebeskyttelsestider end de i direktivet foreskrevne (betragtning nr. 2). Subsidiaritets-princippet er derfor ikke relevant.”Formålet med forslaget er at forbedre udøvende kunstneres sociale situation, især stu-diemusikeres, eftersom stadigt flere kunstnere lever længere end den nuværende be-skyttelsestid for deres ophavsret, som er 50 år. Formålet er desuden at opstille en ens-artet måde til beregning af den beskyttelsestid, som gælder et musikstykke med tekst,som flere forfattere har bidraget til.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger omkring nærhedsprincippet.4. Gældende dansk retBeskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder er reguleret i §§ 65og66i lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr.202 af 27. februar 2010 (ophavsrets-loven).Det følger af ophavsretslovens §§ 65 og 66, at udøvende kunstneres og fonogramprodu-centers ophavsret udløber 50 år regnet fra udgangen af det år, da fremførelsen eller op-tagelsen fandt sted. Det følger videre af §§ 65 og 66, at hvis en indspilning af fremførel-sen eller optagelsen udgives eller offentliggøres, beregnes beskyttelsestiden efter tids-punktet for disse begivenheder. Dansk lovgivning er dermed i overensstemmelse medEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF af 12. december 2006 om beskyt-telsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder (kodificeret udgave).For så vidt angår forslaget om en harmoniseret beskyttelse af musikværker med tekst,er såvel tekst som musik beskyttet som separate værker i Danmark, jf. ophavsretslo-

vens § 1. Det betyder, at begge dele er beskyttede i henholdsvis komponistens og forfat-terens levetid plus 70 år, jf. ophavsretslovens § 63.5. HøringDirektivforslaget har været sendt i en bred høring til relevante organisationer m.v. medhøringsfrist den 4. september 2008.Høringssvar er modtaget fra følgende:Det Kgl. Bibliotek (03.09.2008), Biblioteksparaplyen (03.09.2008), Danmarks Forsk-ningsbiblioteksforening (03.09.2008), Statsbiblioteket (04.09.2008), Danske Mediers Fo-rum (04.09.2008), Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, IFPI DANMARK ogGRAMEX (Fælles svar) (04.09.2008), IFPI Danmark (04.09.2008), Dansk Artist For-bund (04.09.2008), Dansk Musikforlæggerforening (04.09.2008), Samrådet for Ophavs-ret (04.09.2008), Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer (DJBFA) (04.09.2008) og IT-politisk forening (05.09.2008).Af høringssvarene fremgår, at rettighedshaversiden, altså de udøvende kunstnere ogfonogramproducenterne (Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, IFPI DAN-MARK og GRAMEX, Dansk Musikforlæggerforening, Samrådet for Ophavsret ogDJBFA) finder, at forslaget er vigtigt at gennemføre, og at brugerne af musikken (DetKgl. Bibliotek, Biblioteksparaplyen, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Statsbib-lioteket, Danske Mediers Forum og IT-politisk forening) er imod forslaget.I det følgende gengives kommentarer til de enkelte dele af forslaget.Forlængelse af beskyttelsestidenDansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, IFPI DANMARK og GRAMEX støtterforslaget, da de mener, at sondringen mellem henholdsvis værkets ophavsmand og enudøvende kunstner, der fremfører værket, er forældet. Ydermere anføres det, at beskyt-telsestiden for populære indspilninger fra sidst i 50’erne og begyndelsen af 60’erne snartvil være udløbet. Endelig anfører de nævnte organisationer, at det er urimeligt, athundredvis af danske kunstnere med de gældende regler er retsløse, og at det som mi-nimum bør sikres, at de kan bestemme over deres præstationer, så længe de lever.Dansk Artist Forbund fremhæver, at beskyttelsestiden for udøvende kunstnere og fono-gramproducenter bør harmoniseres, så den beregnes efter første udgivelse.Biblioteksparaplyen, Danmarks Forskningsbiblioteksforening og Statsbiblioteket harafgivet enslydende høringssvar, hvori de anfører, at en forlængelse af beskyttelsestidenvil være uheldig, da det vil medføre øgede udgifter for bibliotekerne i almindelighed ogfor kulturbevaringsinstitutionerne i særdeleshed uden at gavne de udøvende kunstnereog producenter. Dette begrundes med, at kun ganske få musikoptagelser er efterspurgtmere end 50 år efter udgivelsen. Disse vil have historisk interesse. Det Kgl. Bibliotekudtrykker samme holdning.Det påpeges endvidere af Biblioteksparaplyen, Danmarks Forskningsbiblioteksforeningog Statsbiblioteket, at en forlængelse af beskyttelsestiden vil trække problemer om-kring forældreløse værker (”orphan works”) med sig. Det er ifølge disse interessenter al-lerede med den nuværende 50-årige beskyttelse nærmest umuligt at lokalisere udøven-de kunstnere til ældre musikoptagelser, og dette vil blive endnu sværere ved en forlæn-gelse til 95 år.

Danske Mediers Forum har ligeledes svært ved at se, hvordan en forlængelse af beskyt-telsestiden kommer de udøvende kunstnere til gode og peger på, at det sandsynligvisalene vil være pladeproducenterne og de mest kendte udøvende kunstnere, der får gavnaf en udvidelse af beskyttelsestiden, mens den store målgruppe – de mindst kendte ud-øvende kunstnere – ikke vil få nogen nævneværdig fordel heraf.Danske Mediers Forum henviser til undersøgelser gennemført i 2004-2006, der viser, atbeskyttelsestidens længde ikke har nogen betydning i forhold til en forøgelse af produk-tionen eller investeringerne. Der henvises endvidere til Gowers’ rapport af 6. december2006, som konkluderer, at en forlængelse af beskyttelsestiden kun vil generere en me-get lille økonomisk vækst (max. 2 % af fonogramindustriens indtægter), og i alle tilfældevil en forøgelse heraf fuldt ud blive modsvaret af højere omkostninger forbundet medhåndteringen af en forlængelse.Danske Mediers Forum finder uagtet fonogramindustriens udfordringer omkring mang-lende respekt for eksisterende rettigheder ikke, at en yderligere forlængelse af fono-gramproducenternes beskyttelse er vejen frem, da dette blot medfører, at de, der brugermusikken på lovlig vis, skal betale mere herfor.Danske Mediers Forum anfører fsva. sammenligningen med USA, hvor man har 95 årsbeskyttelse, at beskyttelsesområdet ikke er nær så bredt i USA som i Europa.Danske Mediers Forum er uenig med Kommissionen i, at forlængelsen af beskyttel-sestiden ikke vil medføre forøgende omkostninger for de danske medier, som anvendermusikken i de produkter/tjenester, som udbydes til slutbrugerne og anfører, at Kom-missionens forudsætninger vedrørende den mængde af beskyttet materiale, som radio-og tv-stationerne kan benytte, ikke er stationær. En vedtagelse af direktivforslaget vilifølge Danske Mediers Forum føre til, at radio- og tv-stationerne vil blive mødt medkrav om øget betaling for brug af musik.Danske Mediers Forum mener, at en forlængelse af beskyttelsestiden vil få en negativeffekt på konkurrencen og henviser til, at mængden af ”public domain” materiale redu-ceres betydeligt. Dernæst anføres, at markedet i dag domineres af 4 multinationale fo-nogramproducenter (omkring 80 % af markedet), at disse i vidt omfang allerede har er-hvervet samtlige rettigheder fra de udøvende kunstnere, og at en forlængelse som fore-slået derfor først og fremmest vil komme disse selskaber til gode. Endelig indskrænkesadgangen til den europæiske musikalske arv.IT-politisk forening anfører blandt andet, at investeringer i afspilninger afskrives overlangt kortere tid end 50 år, og at produktionsomkostningerne ved indspilninger er fal-det dramatisk, hvilket burde tilskynde til en kortere beskyttelsesperiode. Foreningenanfører videre, at hvis en investering i pladeproduktion ikke tjener sig ind i løbet af fåår, vil den sjældent tjene sig ind.IT-politisk forening anfører videre, at det forhold, at indspilninger har en værdi, ikkebetyder, at de skal være beskyttet, da det offentlige område ikke skal være en gravpladsfor værdiløse værker. Endvidere påpeger foreningen, at kun få udøvende kunstnere viltjene penge på over 50 år gamle indspilninger.IT-politisk forening stiller ligeledes spørgsmålstegn ved, om en forlængelse af beskyttel-sestiden vil føre til øgede investeringer i nye talenter og anfører, at kun få udøvendemusikere vil tjene penge på over 50 år gamle indspilninger.

Er en forlængelse af beskyttelsestiden det rette middel at tage i brug for at kompenserefor de udøvende kunstneres sociale situation?Danske Mediers Forum finder ikke, at en forlængelse af beskyttelsestiden er det rettemiddel til at forbedre de udøvende kunstneres mulighed for at påtale krænkelser af de-res ideelle rettigheder (droit moral) og finder samtidig, at Kommissionen, hvis den fin-der behov for dette, bør regulere dette forhold direkte.Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, IFPI DANMARK og GRAMEX anfører,at stadig flere musikere og sangere oplever, at beskyttelsen af indspilninger fra tidligt ideres karriere ophører, fordi gennemsnitslevealderen er stigende.Dansk Artist Forbund påpeger, at artisternes indspilninger er den pensionsopsparing,som skal bidrage til livets ophold, når de ikke længere er i stand til at arbejde inden forderes fag.Dansk Artist Forbund, Dansk Musikforlæggerforening og Samrådet for Ophavsret me-ner i øvrigt, at en forlængelse af beskyttelsestiden bør gælde retroaktivt og dermed in-kludere de fonogrammer, der var løbet ud forud for direktivets implementeringsfrist.Alternativer til den foreslåede forlængelse af beskyttelsestidenDJBFA anfører i sit høringssvar en alternativ model for beskyttelsestid, hvorefter derbør indføres en generel beskyttelsestid på 50 år, som dog tidligst kan ophøre og gå overtil ”public domain” ved de navngivne og identitetsbærende udøvende kunstneres død.Udgangspunktet vil ifølge forslaget være 50 års beskyttelse fra indspilningstidspunktet,dog forlænges denne beskyttelse indtil tidspunktet for kunstnerens død, hvis dette skersenere end 50 år efter indspilningstidspunktet.Skal forslaget omfatte andre udøvende kunstnere end musikere?Dansk Artist Forbund anfører, at den i direktivforslaget angivne begrundelse for en for-længelse af beskyttelsestiden i høj grad fokuserer på studiemusikeres vilkår, og at dettemed mindst samme styrke gør sig gældende for artister (sangere og bands).Såvel Dansk Artist Forbund som Samrådet for Ophavsret har påpeget, at forslaget ale-ne lægger op til, at udvidelsen af beskyttelsestiden skal gøre sig gældende for fono-grammer og anfører, at der er samme hensyn at tage til udøvende kunstnere på audio-visuelle optagelser, hvorfor den danske regering bør arbejde for at udvide forslaget tilogså at omfatte udøvende kunstneres film- og tv-indspilninger.Danske Mediers Forum anfører, at det virker urimeligt, at en særlig gruppe af udøven-de kunstnere, hvis fremførelse optages på et fonogram, skal stilles langt bedre end deøvrige naborettigheder.Oprettelse af en fond for studiemusikere.IFPI Danmark støtter 20 % -fonden til studiemusikere m.fl., men anfører, at der ergrund til at se nærmere på den konkrete udformning. Bidraget bør reduceres til en pro-centdel af ”net revenues” i stedet for ”revenues”, da udgifter bør trækkes fra, før der kanfordeles midler til fonden. IFPI mener, at en royalty til musikerne på 20 % af bruttoind-tægterne er urealistisk høj.Indførelsen af en ”use it or lose it”- klausul.Danske Mediers Forum påpeger, at man har svært ved at vurdere de ledsageforanstalt-ninger, der er foreslået, men finder, at der umiddelbart synes at være megen admini-stration forbundet hermed. Ifølge Danske Mediers Forum må den foreslåede ”use-it-or-

lose-it”- klausul medføre, at brugerne skal foretage diverse undersøgelser for at kunnekonstatere, om et fonogram ligger i ”public domain” eller ej.IFPI Danmark anfører, at bestemmelsen om kontinuerlig pligt til udnyttelse bør udgå,da dette er et kontraktspørgsmål, og reguleringen går dybt ind i komplekse reguleringeraf gensidige forpligtelser og af misligholdelse. IFPI Danmark anfører desuden, at manikke bør gå videre end en førstegangsudnyttelsespligt, som man kender fra § 54 i dendanske ophavsretslov, jf. 2. afsnit i direktivbestemmelsen, og at den foreslåede 1 års-frist for udnyttelse i den supplerende beskyttelsesperiode er alt for kort i virkelighedensverden, hvorfor den som minimum bør være 3 år med mulighed for fravigelse i en aftalemellem parterne, dvs. svarende til § 54 i den danske ophavsretslov.En ensartet metode til beregning af beskyttelsesperioden for musikstykker med tekst.Dansk Musikforelæggerforening støtter forslaget, om at musikalske kompositioner medtekst skal vare indtil 70 år efter, at den længstlevende af ophavsmændene er afgået veddøden.6. Andre landes holdningMedlemslandende er delt i deres holdning tildirektivforslaget i sin fulde ud-strækning,dvs. at udvide beskyttelsestiden til 95 år.En række lande har givet udtryk for, at de vil kunne gå med til en kortere forlængelseaf beskyttelsestiden,således at den bliver forlænget til70 år.Enkelte lande havde ikke på seneste møde i rådsregi, hvor sagen blev drøftet,i april 2010 en endelig position.Undervejs i forløbet har der været lande, der har ændret deres position i for-hold til direktivforslaget. Det gælder både lande, der tidligere har været forforslaget, og lande, der hidtil har været imod.På sidste møde i rådsregi kunne der ikke konstateres et kvalificeret flertal el-ler et blokerende mindretal til direktivforslaget som fremsat af Kommissionenmed de af Europa-Parlamentet foreslåede ændringer.7. Foreløbig dansk holdningOverordnet er regeringens holdning, at ophavsrettigheder og den periode, hvori de kangøres gældende, bør være fastlagt, så der er en fornuftig balance mellem på den ene sidehensynet til de udøvende kunstnere og fonogramproducenter og på den anden side hen-synet til brugerne af de beskyttede fremførelser.Den 27. februar 2009 gav Folketingets Europaudvalg bred tilslutning til et for-handlingsoplæg, med følgende ordlyd:”… På den baggrund ser den danske regering som sagt ikke et behov for regu-lering, som foreslået af Kommissionen. Regeringen vil naturligvis deltagekonstruktivt i drøftelserne af direktivforslaget og vil i sidste ende kunne støt-te et kompromisforslag, idet regeringen dog vil lægge stor vægt på, at beskyt-telsestiden ikke forlænges ud over 70 år.Regeringen vil samtidig arbejde for, at forslaget omfatter udøvende kunstnereog producenter inden for både lyd og audiovisuelle optagelser (det vil sige

musikere og skuespillere), og at der for de øvrige dele af forslaget opnås et såafbalanceret, gennemsigtigt, enkelt og hensigtsmæssigt direktiv som muligt.Det gælder herunder de nærmere regler om oprettelse af en fond for studie-musikere, den såkaldte ”use it or lose it klausul” samt spørgsmålet om klareovergangsregler.”Der var opbakning fra samtlige partier i Folketinget – undtagen Enhedslisten –til denne linje i forhold til direktivforslaget.Der var opbakning fra samtlige partier i Folketinget – undtagen Enhedslisten –til den kritiske linje i forhold til direktivforslaget.Regeringen finder, at det i lyset af Europa-Parlamentets ændringsforslag og afkulturpolitiske hensyn vil være hensigtsmæssigt at justere regeringens hold-ning til direktivforslaget.Europa-Parlamentets ændringsforslag om en forlængelse af beskyttelsestidentil 70 år vil styrke de udøvende kunstneres og pladeselskabers rettigheder.Forslaget vil desuden føre til, at der vil opstå færre tilfælde, hvor nulevendeudøvende kunstnere vil opleve, at deres indspilninger og fremførelser kanudnyttes, uden at de skal give samtykke m.v. Samtidig vil de ikke i lige så højgrad opleve at miste indtægter sent i livet, fordi beskyttelsen af deres præsta-tioner er udløbet.Regeringen finder, at en beskyttelsestid på 70 år, fra den relevante fremførel-se eller indspilning har fundet sted, vil være en fornuftig tilgang, da det vilstyrke de udøvende kunstneres og pladeselskabers rettigheder. Regeringenønsker derfor at justere det nuværende forhandlingsmandat, således at Dan-mark arbejder for en forlængelse af beskyttelsestiden til 70 år fra fremførel-ses- eller indspilningstidspunktet.Endvidere ønsker regeringen, at Danmark i de videre forhandlinger arbejderfor, at forslaget kommer til at omfatte udøvende kunstnere og producenterinden for både lyd- og audiovisuelle optagelser (musikere og skuespillere),samt for at der for de øvrige dele af forslaget opnås et så afbalanceret, gen-nemsigtigt, enkelt og hensigtsmæssigt direktiv som muligt, herunder for såvidt angår de nærmere regler om musikværker med tekst, oprettelse af enfond for studiemusikere, den såkaldte ”use it or lose it klausul” og spørgsmå-let om klare overgangsregler.8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSåfremt direktivforslagetmed de af Europa-Parlamentet foreslåede ændringervedtages, skal der foretages en konsekvensændring af derelevantebestemmelser i lovom ophavsret.Forslaget forventes ikke at få statsfinansielle konsekvenser.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.En forlængelse af beskyttelsestiden vil alt andet lige føre til, at kulturinstitutioner, somf.eks. biblioteker, forbrugerne og radio- og tv-stationer, kommer til at betale mere for

musikken. Samtidig må der forventes en stigning i de omkostninger, der er forbundetmed identifikation af rettighedshaverem.v. Forslaget vil gavne nulevende ud-øvende kunstnere og pladeselskabernes økonomi, da en udvidelse af beskyt-telsestiden giver rettighedshaverne en længere beskyttelse af deres fremførel-ser og indspilninger og dermed royalty-indtægter i en længere periode.Det eruafklaret, hvor mange udøvende kunstnere, der vil have gavn af en forlængelse af be-skyttelsestiden, da interessen for store dele af den indspillede musik og andre optagel-ser må antages at falde i takt med, at årene går. For de fonogramproducenter, der harspecialiseret sig i at udgive fremførelser efter udløbet af den nuværende 50-års beskyt-telsesperiode, vil forslaget have negative konsekvenser.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetDet er ikke muligt at komme med et konkret bud på, hvilke konsekvenser forslaget vilhave for erhvervslivet, da det igen vil afhænge af interessen for at benytte de beskytte-de værker, og der foreligger ingen særskilte analyser heraf for det danske marked.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 11. august 2008.Grundnotatet er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. august 2008. Detsupplerende grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. oktober2008. Samlenotatet er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. november 2008.Sagen blev forelagt Europaudvalget til orientering på møde den 28. november 2008 for-ud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2008.Sagen blev forelagt tilforhandlingsmandat den 27. februar 2009. Sagen blev forelagt til orienteringpå møde den 20. maj 2009 forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.-29.maj 2009.