KUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 75: Henvendelse af 26/1-11 fra Amatørernes Kunst og Kultur samråd, vedr. kunstnerisk udfoldelse i folkeoplysnings sammenhæng

Vedr. kunstnerisk udfoldelse i folkeoplysnings sammenhængBaggrundsmateriale udarbejdet af”AKKS – Amatørernes Kunst og Kultur Samråd” og ”DATS –Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed”til Folketingets Uddannelsesudvalg i forbindelse medforetræde den 1. februar 2011.AKKS er paraplyorganisation for 9 landsorganisationer med omkring 60.000 medlemmer, der beskæftigersig med musik, sang og dans på amatørniveau.DATS er landsorganisation for omkring 55.000 amatører der beskæftiger sig med teater og drama.Tilsammen har organisationerne omkring 115.000medlemmer, hvoraf halvdelen er børn og unge.AKKS og DATS dækker alle genrer, fra visesang, garder, folkemusik og rockbands til store kor og klassiskesymfoniorkestre, egns- og friluftsspil, skuespil, masketeater, dukketeater, revyer, independentteater,vækstlagsteater, musicals, rollespil og performance. Alle aldre er repræsenteret, fra de yngste til de ældste,og alle niveauer, fra det mest enkle til specifikke talentudviklingsudviklings-programmer, og geografiskspænder vi fra det helt lokale til festivaler såvel nationalt som internationalt.Folkeoplysningsloven sætter rammerne for medlemmernes lokale kunstneriske udfoldelser rundt omkring iDanmark. Den amatørkunstneriske udfoldelse er ikke kun målrettet en professionel karriere, men er i ligeså høj grad moderne folkeoplysning. De møder mellem mennesker der finder sted i amatørverdenen, erhelt grundlæggende centreret omkring læring og vidensdeling. De er rum for refleksion i en hektisk hverdagog for udvikling af såvel kunstneriske og faglige som sociale kompetencer.Den kunstneriske udfoldelse i folkeoplysningssammenhængAmatørkunsten har altid været et ”stedbarn” i folkeoplysningssammenhæng. Det er uden tvivl betinget af,at området på samme måde som idrætten er splittet mellem folkeoplysnings- og kulturlovgivning.Samtidighar amatørkunsten, netop pga. sin diversitet og mangfoldighed, ikke idrættens tradition for at organiseresig og har derfor ikke haft det samme held til at få sat fokus på de særlige behov der er i forbindelse medden kunstneriske udfoldelse. De foreningsorganiserede amatører i DATS og AKKS er faktisk kun toppen afdet amatørkunstneriske isbjerg!Det afspejler sig i, at Folkeoplysningslovens bestemmelser passer dårligt tilvirkeligheden for de kunstnerisk arbejdende amatører.Et par konkrete eksempler er:1.Koncerter og forestillinger.Det er et stort ønske i amatørverdenen, at den afsluttendepræsentation af et undervisningsforløb i form af en koncert eller en forestilling skal kunne værestøtteberettiget i henhold til loven. Det er trodsalt ved den offentlige præsentation, at man i mødetmed publikum er til en slags eksamen. Men det er den ikke! Det er kun selve undervisningsforløbetder er støtteberettiget.2.Lokaler.I amatørverdenen oplever vi ofte, at de anviste lokaler ikke, som loven ellers foreskriver, er"egnede" til kunstnerisk virksomhed. Det viser signemlig, at fortolkningen af begrebet ”egnet” erforskellig fra kommune til kommune. Det betyder, at skuespillere, orkestre, kor og dansere opleverat få anvist lokaler, der er akustisk uegnede til musikalsk udfoldelse, har skadelig gulvbelægning,dårlig belysning, for lav loftshøjde eller manglende plads til de mange værkstedsaktiviteter derforudsættes i forbindelse med sceneopbygning, kostumesyning osv. Eller at kor anvises lokaler med1

nedslidte eller ubrugelige klaverer. Det er derfor et stort ønske i amatørverdenen at få bedreoffentlige lokaler stillet til disposition, f.eks. ved at inddrage lokaler i andre typer institutioner enddet i dag er tilfældet. Endelig bør de lokale foreninger tages med på råd ved tildelingen af lokaler.Hvad angår tilgængeligheden til lokalerne begrænser åbnings- og lukketider mulighederne for atarrangere ekstra prøver op til koncerter og forestillinger. Her efterlyses større fleksibilitet ogsamarbejde med de lokale foreninger. Bl.a. for at undgå at opbyggede scenografier mv. skal sættesop og pilles ned før og efter hver prøve, men kan blive stående i de sidste 2 -3 uger afprøveforløbet.I denne forbindelse kan man også nævne de tilbagevendende problemer medopbevaringsplads til store musikinstrumenter og noder.3.Aflønningsproblematikken.På grund af aflønningsbestemmelserne i Folkeoplysningsloven bliverdet stedse mere vanskeligt at få kvalificerede undervisere til vores virksomhed. På musikkensområde er det klart, at når man i musikskolen kan få en betydeligt bedre tarif plus pensionsordningved at undervise musikskolens ensembler, bliver amatørerne ikke nogen attraktiv arbejdsplads.Kvaliteten af amatørernes musiske virksomhed afhænger af, at man kan få kompetent instruktion,og det er i de senere år blevet stedse vanskeligere, ligesom mange yngre undervisere udelukkendebetragter amatørerne som en gennemgangslejr, indtil der viser sig noget bedre. Problemet kunneløses ved at indføre et aflønningssystem, der også rummer mulighed for en bedre aflønning af højtkvalificerede undervisere.4.Foreningsbegrebet.Sidst men ikke mindst vil vi gerne gøre opmærksom på, at en stor del af deaktive i amatørkunsten er voksne mennesker. Dvs. de er over 25 år! Med mindre de indgår iundervisningsforløb med en underviser, er de dermed ikke direkte omfattet af folkeoplysnings-lovens bestemmelser. Loven giver godt nok mulighed for, at kommunerne kan støtte foreninger forvoksne, men kun ganske få gør det i praksis.Den kunstneriske udfoldelse og forslagene i Folkeoplysningsudvalgets rapportDe amatørkunstneriske organisationer var desværre ikke repræsenteret i folkeoplysningsudvalgets arbejdemed udformningen af rapporten ”Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning”. Konsekvensen er,atrapportens forslag hverken er møntet på voksne i foreningslivet ellerpå de særlige behov der er i forhold tilkunstnerisk udfoldelse.Generelt kredser rapportens forslag om at skabe en ny dimension til folkeoplysningen ved bl.a. at givekommunerne mulighed for at kunne inddrage foreningslivet i at løfte samfundsrelaterede opgaver indenforuddannelse, integration og folkesundhed. Forslag der i sig selv er prisværdige, men som i sammenhængmed forslaget om at kommunalbestyrelserselv skal kunnefastlægge regler om lokaletilskud til foreningersudgifter til lokaler, får en kedelig klang. For selvom udvalget samtidig foreslår, at kommunalbestyrelserneskal fastlægge en politik for området med inddragelse af brugerne, kan man frygte, at netop foreningslivetsmangfoldighed vil betale prisen. Frygten går selvfølgelig på at lovens bestemmelser anvendes til enensidiginstrumentalisering.Ikke mindst fordi udvalget ikke samtidig sikrer brugerindflydelsen på området i form afen lovfæstning af Folkeoplysningsudvalgene.Det ser nu ud til at det omdiskuterede forslag om tilskuddet tillokaler ikke bliver en del af ministerens lovforslag, hvilket DATS og AKKS bifalder med stor lettelse.

AKKS og DATS skal i denne sammenhæng også nævne, at rapportens forslag om at etablere etvidenscenterfor folkeoplysning er en rigtig god ide! Dokumentation og forskning efterlyses i meget høj grad af detamatørkunstneriske foreningsliv. Der findes ikke ret meget dokumenteret viden om områdets betydning forf.eks. skabelse af social sammenhængskraft, lokal identitet, sundhedsforebyggelse, integration elleruddannelse. Derfor er det også ærgerligt, at forslaget er målrettet et videnscenter for den folkeoplysendevoksenundervisning og det frivillige børne- og ungdomsarbejde, og dermed udelader det voksneforeningsliv. Det giver ikke meget mening med et videnscenter, der ikke inddrager foreningslivetsvoksenområde og dermed afskærer sig selv fra at kunne forske og dokumenterei større sammenhænge.Et andet forslag som både AKKS og DATS kan støtte, er oprettelsen af etdialogforummed deltagelse af derepræsentanter, der deltog i folkeoplysningsudvalget. Vi vil dog opfordre til, at oprettelsen af et sådantforum giver anledning til at udvide kredsen af folkeoplysningens centrale aktører. Så også de der ikkedeltog i Folkeoplysningsudvalgets arbejde får plads i både selve dialogforummet og en evt. undergruppe ogdermed kan bidrage til områdets udvikling.Udover oprettelsen af de to centrale organer stiller rapporten forslag om, at både Undervisningsministerietog kommunalbestyrelserne opretterpuljemidlertilområdet. Forslag vi kun kan støtte, da de i høj gradmangler og efterlyses af alle, både foreninger og organisationer i det amatørkunstneriske bagland. I dennesammenhæng er det dog vigtigt at understrege, at midlerne skal være søgbare for alle foreningslivetsaktører og for de ikke-organiserede.Mht. til lokaler stiller rapporten forslag om, at alle lokaler og anlæg finansieret af skatteborgermidler skalkunne anvises til folkeoplysende virksomhed, samt at kommunalbestyrelser skal kunne indgå lokaleaftalermed private, selvejende institutioner om, at den folkeoplysende virksomhed kan benytte disse. Det er godeideer, der uden tvivl vil føre til bedre arbejdsvilkår for de kunstnerisk arbejdende foreninger, hvislokalelejen ikke samtidig stiger, og hvis det i praksis overhovedet er muligt at gennemføre dem.Et andet forslag vi er meget positive overfor, på trods af, at det ser ud som om det ikke vil indgå iministerens lovforslag, er udvalgets forslag, der vil gøre det muligt at forhøje en kommunalbestyrelsestilskud til en forenings udgifter til leder- og lærerløn fra den nuværende tredjedel til 50%. Om det errealistisk at finansiere det ved, som rapporten foreslår, at reducere tilskuddet til AVU-forløb og hf-enkeltfagfor kursister der ikke går til prøver og eksamen, er svært at gennemskue. Men den nuværende ordningindebærer desværre, at deltagerbetalingen ofte er så høj, at den afskrækker nogle mennesker fra atdeltage i undervisningsforløb.AKKS og DATS indgår, som de store aktører vi rent faktisk er i det folkeoplysende arbejde, selvfølgelig gernei yderligere drøftelser omkring ovenstående.Med venlig hilsenSusan FazakerleySekretariatslederAKKSFarvergade 27A, 2. sal1463 København KTlf: +45 24 62 46 24Kristian Hald JensenGeneralsekretærDATSNygade 156300 GråstenTlf: +45 74 65 11 03