Danmark fra Folket – mere dansk TVIndledningIkke-kommerciel tv fik en noget drastisk opstart på det digitale sendenet.Efter - det der blev kaldt en skønhedskonkurrence - havde ca. 220 ansøgere fået en sendetilladelse iaugust 2009. En ikke særlig skøn oplevelse.1. november 2009 gik det digitale tv-signal i luften med de tv-stationer, der var klar. En nogetkaotisk opstart. Dette må kunne gøres bedre frem til 2012, hvor der skal ske en række ændringer idet digitale sendenet. Det kunne være skønt, hvis der blev udvist lidt rettidig omhu, så de kreativekulturinstitutioner omkring ikke-kommerciel tv ikke bliver mast.Danmark kunne måske blive beriget med lidt mere dansk tv. Det er selvfølgeligt flot, at kunne følgemed i Folketingsdebatterne, men der kunne jo også ske noget interessant i en kommune, en regioneller en NGO, som burde finde vej frem til fladskærmen i de private hjem.Der er vel også en grænse for hvor mange kanaler DR og TV2 Danmark kan splitte deresprogramarkiver op i. Amerikanske film og serier kan jo også ses i f.eks. Boxers kanal udbud, hvisman har det behov. YouSee med flere, kan også levere varen, hvis man mere er til det arabiske ellerandre fremmedsprogede kanaler.Danmark har brug for mere tv fra folket om deres hverdag, så sammenhængskraften i samfundetfungerer. Vi har ikke brug for mere politi, men mere viden om vores naboer. Derfor mere dansk tv.Ikke-kommercielle tv-stationer må sikres bedre vilkår frem over. Dette gælder både for de lokale ogregionale stationer samt NGO organisationerne der sender på landsplan på tværs af regionerne.

FTVS foreslår:



TV markedetDe sidste 25 år har modtagelse af tv-signaler ændret sig drastisk i de fleste hjem.Fra at kunne modtage signalet analogt, på en stue- eller tagantenne fra sendemaster i Danmark ellernabolande, til 2011 hvor ca. 75 % af husstandene modtager tv-kanalerne via satellit eller kabel.Parallelt med denne udvikling er antallet af tv-kanaler steget drastisk, hvoraf de fleste kanalersælges i abonnement krydret med lidt tv-reklamer.Markedet er koncentreret omkring nogle få koncerner på udbydersiden - TV2, SBS (Kanal 4, 5, 6og Voice) og MTG (TV3 stationerne med flere) - samt nogle få distributører - YouSee, Stofa,Boxer, Waoo! (15 el-selskaber), samt Canal Digital og Viasat på satellit.YouSee er den dominerende udbyder med en landsdækkende markedsandel på over 50 % af kabeltv-husstandene.Ovenstående koncerner konkurrerer, men der er fælles forståelse for at betalings-tv er vejen frem ogat de i fællesskab, med udgangspunkt i tv-koncernernes programarkiver, kan etablere flere og flerebetalingskanaler, hvor udvalgt programmateriale kan sælges i abonnement til smalle målgrupper,der belaster kapaciteten i fællesantenneanlæggene. TV koncernerne sælger typisk deres kanaler ipakker ud fra filosofien ”køb 5 - betal for 3”, hvor 4. og 5. kanalen ikke har den store seerinteresse,men giver et ekstra økonomisk bidrag til tv-koncernen og tv-kanal distributøren.De ekstra kanaler der smides ind i pakkerne koster måske ikke forbrugeren så meget ekstra. Men tv-koncernerne har en interesse i, at de bliver distribueret, da de udelukker andre måske konkurrerendekanaler i antenneforeningens tilbud til forbrugerne.Ikke-kommerciel tv passer ikke ind i dette koncept på trods af, at de kan være mere populære hosbrugerne end de mindre betalingskanaler, da der ikke kan tjenes penge på dem i distributionsleddet.Ovenstående medfører, at det kan være vanskeligt for mindre tv-kanaler at komme "ind i varmen".Tv-markedet reguleres delvist af tv-lovgivningen, da der f.eks. er ”must-carry” på DR’s kanaler,Folketingskanalen, Tegnsprogskanalen og TV2 regionernes regionale time på f.eks. KanalHovedstaden. TV2 Danmark bliver fra 2012 en betalingskanal. Herudover kan en række kanalertypisk fra nabolande distribueres næsten gratis, hvis der betales til Copydan.Distributører og antenneforeninger har ingen forpligtigelser til at sende andre regionale eller lokalekanaler. Så ud fra en økonomisk betragtning er det mere lukrativt at distribuere endnu enbetalingskanal til en smal kundegruppe, hvis den giver et positivt dækningsbidrag.Politisk er der nu lagt pres på tv-distributørerne, så de i stigende omfang udbyder mindregrundpakker med mulighed for et a la carte valg af kanaler/pakker. Boxer gør det delvist nu og deøvrige tv-kanal distributører vil i 2011 markedsføre dette koncept. Øvelsen for kanaludbyderne ogdistributørerne er selvfølgelig at det ikke rammer deres indtjening.Digitale medier og fiberSideløbende med overstående udvikling stiger internethastigheden f.eks. gennem fiber, mediernedigitaliseres og konvergerer, idet tv, radio, internet, telefoni og ”print” smelter sammen.Begrebet HBB – Hybrid Broadband Broadcast – anvendes i denne sammenhæng.Sidst i 90-erne var man lidt optimistiske omkring denne udvikling, men den er nu ved at tage formog bliver fuldendt i større omfang i 2011,12 osv.EU2020 Strategy og den Digitale dagsorden og i Danmark - Digital vej til vækst - er planer, derforsøger at fremme denne udvikling. Målet er 100 Mbit/s hos alle danskere i 2020.

Stopklods - for det frie valg - er stadig ”husalteret” i stuen, som endnu ikke har en browserindbygget der kan ”surfe” frit på nettet og mangler et 100 Mbit/s stik eller mere i nærheden affladskærmen, så der ikke skal trækkes 5 meter kabel til internetstikket. En simpel udfordring i defleste hjem med kabelmodtagelse. Trådløs fremføring af tv-signalet i hjemmet er ikke er en optimalløsning, da HD og HD/3D udviklingen kræver en høj og stabil datatrafik, hvis man ønsker den heltunikke oplevelse på sin store fladskærm.Hvis man ønsker den ultimative løsning, hvor slutbruger har 100 % kontrol over sit forbrug – somvi kender fra et abonnement på et dagblad - reduceres fællesantenneforeningens opgave til at sikreen god digital forbindelse mellem bruger og udbyder uden ”gatekeepere” (ledvogtere) som f.eks.YouSee. I et sådant marked kan udbyder – f.eks. en tv-kanal eller en digital avis – indgår en aftaleom levering og betaling, som vi kender fra ”very old media” (aviserne) og det frie internet.TV-pakketeringsselskaberne (”old media”) bliver i dette marked et formynderisk og fordyrendemellemled, da tv-kanalen som udbyder afregner direkte med seeren, som slutbruger.Fællesantennes rolle bliver på den lange bane – ud fra et forbrugersynspunkt – at levere en godteknisk løsning til husstanden, så forbrugeren kan træffe et frit kanalvalg.Alternativet til en kabelløsning er et æter signal fra det jordbaserede sendenet direkte til den enkeltehusstand f.eks. leveret af DIGI-TV og hvis man ønsker det - Boxer.

Med andre ord:

Hvis en fællesantenne eller den enkelte borger skal have enFrit Valgmulighed fremover skal dehave kontrol over infrastrukturen og indholdsleverancerne. En række opgaver kan selvfølgeliglægges over på leverandører i kontrakter i 2, 3, 5 år osv, da der kan være store initialomkostninger iforbindelse med teknik med mere, men at slippe kontrollen helt og overlade adgangen til borgernetil et monopol giver ingen mening, hvis man ønsker konkurrence i markedet og at borgerne skalhave frihed til at vælge indhold.Vel ikke nogen dårlig målsætning, hvis man ønsker at befolkningen skal have frihed til at vælge.Disponering af MUX 1 til 8Der skal ske en række ændringer i disponeringen af de 8 MUX.Boxer skulle have sendt MUX 6 i luften 1. november 2010 bl.a. med mobilt indhold, men drøfterstadig med Kulturministeriet om aftalen kan ændres.TV2 Danmark skal i forbindelse med at de bliver en betalingskanal fra 2012 flyttes til MUX 3.MUX 7 bliver i 2011 til mobilt bredbånd og MUX 1 skal fra 2012 gå fra Mpeg2 til Mpeg4.MUX 8 – der kan anvendes fra 2015 – er endnu ikke disponeret, men kunne f.eks. anvendes tildistribution af DR’s HD-kanaler i DVB-T2.Det ville i denne sammenhæng være oplagt at placere ”free-to-air-must-carry” kanalerne på MUX 1og 2, så den del af befolkningen, der kun ønsker at betale licens for at se tv kan nøjes med atinvestere i en antenne uden ekstra omkostninger til diverse operatører.Det kan man vel kalde ”public service” Herudover kunne man sikre disse kanaler en bedre ”must-carry” dækning hos kabel tv-distributørerne ved en opstramning af ”must-carry” bekendtgørelsen,så den ikke kan gradbøjes.Det vil være naturligt at MUX 1 og 2 bestod af DR kanalerne, Folketingskanalen, TV2-regioner ogde ikke-kommercielle tv-stationer med MUX 8, som en HD reserve fra 2015.Der reserveres 25 % af kapaciteten i MUX 1 til de ikke-kommercielle tv-stationer.Herudover vil detøge konkurrencen i tv-markedet, hvis kabel-tv operatørerne blev pålagt at distribuere alle tv-kanaleri det digitale Mpeg4 format fra 2012.3

Must-carryBl.a. Tegnsprogskanalen og TV2-regionerne er omfattet af must-carry.26 % af de danske husstande kan se disse kanaler i 3. kvartal 2010 ifølge TNS Gallup.En sjov form for must-carry.Det bør derfor undersøges, hvorfor dækningen ikke er højere og hvorfor der er så store geografiskeforskelle.InformationskampagneKanal flytningerne og overgangen til Mpeg4 kræver at borgerne informeres i 2011, hvis der ikkeskal komme flere sager hos forbrugerrådet om kunder, der har købt en fladskærm uden Mpeg4 ogbetalingskortmodul.(Skal f.eks. anvendes til at modtage TV2 )DIGI-TVFra 2012 kan DIGI-TV distribuere minimum 8 SDI-kanaler/4 HD kanaler i MUX 1. Dette må ogsåvære en forudsætning for deres fakturering til kanalerne.Sendetidsfordeling på MUX 1 – kanal 4Det må afklares om TV2-regionerne vil sende på MUX 1 – kanal 4 eller ønsker sin egen 24/7 kanal.Tegnsprogskanalen må også beslutte sig for om den vil sende tegnsprog eller pauseskilte. Efter atDeadline er lukket ned kl. 17.00 sendes, der kun Tegnsprog fra kl. 18.00 til 19.30.TV2 regionerne skal fra 2012 have 1-2 timer yderligere sendetid. Disse timer kunne f.eks. ligge iden ledige tegnsprogs tid. Alternativt kunne Tegnsprogskanalen flyttes til en af DR’s kanaler.ØkonomiTV2 regionerne får i perioden 2011-14 tilført 100 mio. satsregulerede kroner ekstra.Ikke-kommerciel tv og radio får 20 mio. kroner mindre i samme periode. En nedskæring på 10 %.Traditionen tro bliver beløbet ikke satsreguleret. I samme periode skal de ikke-kommercielle tv-stationer investere i udstyr til HD-overgangen. Det foreslås derfor, at der oprettes en pulje, der kanfinansiere investeringer i HD-teknik samt øgede tilskud til ikke-kommerciel tv.Kulturministeriet kunne også optimere anvendelsen af licensmidlerne ved at DR betaler DIGI-TVdirekte, så ikke-kommerciel tv sparede en del af momsen til DIGI-TV. Der er ingen grund til atsende gode kulturkroner over i Skatteministeriet. Hvem har en kulturpolitisk interesse i det?Tilskud til ikke-kommerciel tvOrdningen bør forenkles fra 2012 gennem administrative regelsaneringer, så omkostningerne tilMediesekretariatet sagsbehandling begrænses. Herudover skal der sættes fokus på kvalitet,geografisk forankring i regionerne, samt en omorganisering af de landsdækkende idebaserede tv-kanaler.

FTVS foreslår:

Med andre ord:

Januar 2011