KUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Henvendelse af 15/1-11 vedrørende embedsførelse i Styrelsen for Bibliotek og Medier, fra Foreningen af Danske Videnskabsredaktører

Vedr. embedsførelsen i Styrelsen for Bibliotek og Medier, ref. ministeriets dokument af 11/1 d.å. dok. Nr. 804210.I svaret fra ministeriet på vores klage af 20/12 få. angives det indirekte, at ministeriet undlader at tage stilling tilklagen, men lader vores henvendelse gå videre til styregruppen for DEFF, som anbefalet af Styrelsen for Bibliotek ogMedier - altså den institution, som vi klager over.Jeg vil gøre ministeriet opmærksom på alvorligheden i denne sag, som ministeriet i sidste ende er ansvarlig for. Dettværministerielle DEFF har intet ansvar over for Styrelsen, som kun betjener DEFF. DEFF er ganske vist blevet bedragetved ikke at modtage vores materiale, men hvad DEFF i dag skulle mene, er sagen irrelevant.Bedraget er også de ca. 160 deltagere på Dansk Forskningsbiblioteksforenings Vinterinternat i januar 2009, som fikløfte fra vicedirektør i styrelsen, Bo Öhrström, om at han ville sørge for at videnskabsredaktører ville blive inddraget iarbejdet om indførelse af Open Access i Danmark - jeg vil kunne levere en liste over disse potentielle vidner, hvisministeriet ønsker det.Sagen er ekstra alvorlig, idet det er anden gang at henvendelser fra os er undladt blevet givet videre til relevanteudvalg. Sagen er nogle år gammel, og dengang tog ministeriet ansvar og beklagede sagsbehandlingen i detsansvarsområde og foranledigede faktisk en kompensation til os for den fejlagtige sagsbehandling.Sagen i dag er imidlertid meget mere alvorlig, idet den vedrører den beslutning, som regeringen vedvidenskabsministeren i disse dage er ved at tage om Open Access. Styrelsen ønsker med alle midler, altså også deulovlige, at få sin egen politik igennem ved at forhindre en åben og fri diskussion.Regeringen, det såkaldte Open Access udvalg, de 48 kommentargivende institutioner, DEFF, pressen m.fl. er bedragetved ikke at have fået kendskab til vores synspunkter, og jeg imødeser en hurtig handling fra ministeriet. Vi vil ikkerisikere om lang tid at stå med en beklagelse af forløbet, men med en beslutning fra regeringen, som på det tidspunktikke kan ændres. Det er mange hundrede danske populære og videnskabelige tidsskrifters eksistens, det drejer sig om.cc .Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet og Folketingets Kulturudvalg.mange hilsenerForeningen af Danske Videnskabsredaktører,ved formanden Jørgen BurchardtNyborgvej 13,5750 Ringe62 63 36 17 [email protected]www.videnssamfundet.dk

På møde d. 16. december med formanden for DEFF, Mai Buch, har vi erfaret, at Styrelsen for Bibliotek og Medier(herefter styrelsen) har undladt at viderebringe centrale oplysninger til DEFF, som styrelsen sekretariatsbetjener.Derved er ikke alene DEFF, men indirekte også ministeriet og offentligheden blevet forholdt centrale oplysninger ogherved i realiteten blevet manipuleret.Som bekendt har danske tidsskriftsudgivere været de egentlige pionerer for Open Access (herefter OA), og vi harigennem mange år ment, at DEFF/styrelsen enerådigt har sat sig på området uden at inddrage de mest centraleaktører: redaktører og udgivere.Det var derfor med stor begejstring, at undertegnede ved Forskningsbiblioteksforeningens Vinterinternat d. 30. januar2009 efter at have kommenteret et OA indlæg fra en biblioteksansat, kunne høre vicedirektør Bo Öhrström (BÖ) imikrofon henvendt til mig og i overværelse af de ca. 140 deltagere meddele, at han personligt ville sørge for, at derblev et samarbejde mellem bibliotekarer og redaktører omkring OA. Jeg skulle blot aftale et møde med ham.BÖ blev taget på ordet, og han modtog d. 1. februar vedhæftede notat ”Indførelse af Open Access i Danmark 2009”med efterfølgende mødeaftale d. 4. februar.Mødet var nedslående. BÖ ville ikke holde sit tilbud men blot lade vores forslag gå videre til DEFF. Vi kunne nu se, athans bemærkninger var ”damage control” på vinterinternatet, hvor kontorchef Grete M. Kladakis skulle afslutte medet indlæg om Forsknings- og Innovationsstyrelsens arbejde med at udarbejde en OA politik. BÖ ville på et ømfindtligttidspunkt i overtalelsesprocessen af ministeriet undgå kritiske spørgsmål til ministeriets repræsentant.Vores notat, som det ses, var et meget positivt oplæg til et samarbejde med bibliotekssektoren. Samtidig blev dergivet tilbud om en lang række ydelser, som kunne hjælpe med indførelsen af OA.Det var derfor med stor forundring, at vi erfarer, at DEFF ikke engang har modtaget notatet. Forløbet efter februar2009 kunne have været helt anderledes positivt i stedet for den fortsat ensidige rene bibliotekspolitik.For det første er medlemmerne af DEFF’s styregruppe ikke blevet præsenteret for videnskabsredaktørernes positiveinteresse i samarbejde. Ikke ubekendt har DEFF spillet en meget aktiv rolle ved nedsættelsen af det såkaldte OAudvalg, og DEFF ville utvivlsomt over for ministeriet kunne have argumenteret for, at også videnskabsredaktører skulleindgå i udvalget. Tilbageholdelse af oplysningerne har derfor været med til at cementere et ensidigt sammensatudvalg i modstrid med Ministerrådets ønske om at alle parthavere skulle inddrages. Den manglende faglige indsigt har

derved været med til at føre ministeriet og offentligheden - herunder de høringsberettigede institutioner - bag lysetved at give en ensidig fremstilling.For det andet er DEFF ikke blevet præsenteret for de danske videnskabsredaktørers tilbud om at hjælpe med atfremskaffe økonomiske oplysninger til John Houghtons rapport om konsekvenserne af indførelse af OA. Mens denudarbejdede rapport fremstår ubrugelig og misvisende, idet den ikke bygger på danske forhold, ville vi kunne haveleveret de nødvendige oplysninger for et retvisende billede af konsekvenserne. Tilbageholdelse af oplysningerne omvores tilbud har således sikret en forkert orientering af ministeriet m.fl.Det må ikke være ministeriet fremmed, at tidsskriftsudgiveres levering af artikler og bibliografisk information i digitalform, kan generere meget kraftige rationaliseringsgevinster i bibliotekssektoren, som biblioteksstatistikken indtilvidere absolut ikke afspejler. Bibliotekerne skal ikke mere have skrevet kartotekskort og holde styr på tidsskriftersudlån og placering, have reoler og magasiner til tidsskrifter osv. I det lys kan det ikke undre, at bibliotekerne ønsker atsætte sig på områdets politik. Det er dog urimeligt, at den førte politik går ud over udgiverne, herunder specielt desvage danske tidsskrifter, hvilket hverken samfundet eller forskningen kan være tjent med.Tilbageholdelse af oplysninger er en alvorlig forseelse og aldeles i modstrid med styrelsens resultatkontrakt, hvori dettværtimod angives, at der skal arbejdes for en demokratisk debat, hvilket naturligvis indbefatter, at alle parterssynspunkter søges inddraget i diskussion af området; det modsatte er desværre tilfældet: man forhindrer aktivtsynspunkter i at komme frem.Derfor kan vi kun drage den konklusion, at styrelsen hverken er i stand til på samfundsmæssig forsvarlig vis at fungeresom sekretariat for det fortsatte arbejde med videnskabelig digital videnspredning endsige levere formand til etudvalg med denne opgave.