KUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 64: Talepapir fra samrådet d. 12/1-10 om samrådsspørgsmål F og G vedr. beskyttelsestid, fra kulturministeren

TALEArrangement:Åbent eller lukket:Dato og klokkeslæt:Sted:Taletid:Forv. antal deltagere:Evt. andre forhold ministerenbør være opmærksom på:Kontaktperson:Samråd i Folketingets Kulturudvalg om direk-tivforslag om ændring af beskyttelsestidenÅbent12. januar 2011 kl.10Folketingets Kulturudvalg---Bente Skovgaard Kristensen, tlf. 51 88 67 69Der er efter ønske fra Mogens Jensen (S) stilletfølgende samrådsspørgsmål til ministeren:Spørgsmål F:Ministeren bedes redegøre for forhandlingssitua-tionen vedrørende EU kommissionens forslagom en forlængelse af beskyttelsestiden for musi-kere og sangere på deres udgivelser, herunderom det er korrekt, at en række lande har skiftetholdning til fordel for at støtte det tjekkiskekompromisforslag om en forlængelse af beskyt-telsestiden fra 50 til 70 år?Spørgsmål G:Ministeren bedes redegøre for, om blandt andetEU parlamentets beslutning om at støtte dettjekkiske kompromisforslag vedrørende en for-længelse af beskyttelsestiden for musikere ogsangere på deres udgivelser fra 50 til 70 år,ikke giver Danmark anledning til at arbejde ak-tivt for dette kompromisforslag, således at manikke udgør et blokerende flertal sammen mednogle få andre lande.10. januar 2011

Lad mig først takke for denne mulighed for over for Kulturudvalgetat give en status på Europa-Kommissionens direktivforslag om æn-dring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelsesti-den for ophavsret og visse beslægtede rettigheder.

Hovedindholdet i Kommissionens forslag er at udvide den eksiste-rende beskyttelsestid for udøvende kunstnere og fonogramprodu-center – altså pladeselskaber – der i dag er på 50 år fra udgangen afdet år, hvor fremførelsen eller optagelsen fandt sted – til 95 år.

Forslaget ændrer altså ikke ved komponister og tekstforfatteres op-havsret, der er på 70 år fra ophavsmandens død. Ophavsretten til fxalle Bent Fabricius Bjerres værker ophører således først 70 år efter,at han en gang dør. Det har hele tiden været og vil fortsat være toforskellige regelsæt, der gælder for komponisterne på den ene sideog de udøvende kunstnere og pladeselskaberne på den anden side.Komponisterne har en meget længere beskyttelsestid, fordi der ertale om en egentlig ophavsret til et værk, mens beskyttelsestiden forudøvende kunstnere og fonogramproducenter er det, man kalder”beslægtede rettigheder”, og som ikke nyder en lige så vidtgåendeog lang beskyttelse. Og det ændrer forslaget ikke på.

For at opsummere sagens gang kort kan jeg oplyse, at sagen harværet behandlet i Folketingets Europaudvalg i februar 2009, hvorregeringen fik tilslutning til mandatet i sagen, som blev forelagt afden tidligere økonomi- og erhvervsminister. Der var bred opbak-ning til det forslag til mandat, som regeringen forelagde Europaud-valget, herunder til den kritiske linje i forhold til direktivforslaget.Enhedslisten kunne som eneste parti ikke tilslutte sig mandatet. Sa-gen blev tillige forelagt Europaudvalget til orientering på et mødeden 20. maj 2009 forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2009.

Af hensyn til forhandlingssituationen i Rådet kan jeg ikke oplysede positioner, de enkelte lande har givet udtryk for. Det jeg kan sigeer, at enkelte lande går ind for forslaget i sin fulde udstrækning.Dvs. at udvide beskyttelsestiden til 95 år. Flere lande er imod for-slaget. En række lande har givet udtryk for, at de vil kunne gå medtil et kompromisforslag om en kortere forlængelse af beskyttel-sestiden, således at den bliver forlænget til 70 år.

Jeg kan oplyse, at der undervejs i forløbet har været lande, der harændret deres udmeldinger i forhold til direktivforslaget – og det ervel og mærke både lande, der tidligere har været for forslaget oglande, der hidtil har været imod. Jeg kan tillige oplyse, at der på detsidste møde i rådsregi, hvor sagen blev drøftet – hvilket var i aprilsidste år - ikke kunne konstateres hverken et kvalificeret flertal elleret blokerende mindretal. Dette skyldes, at der er enkelte lande, derendnu ikke har lagt sig fast på en endelig holdning. Der er såledesikke på nuværende tidspunkt den fornødne tilslutning i Rådet tilforslaget om at forlænge beskyttelsestiden for udøvende kunstnereog fonogramproducenter. Sagen har ikke været drøftet under detbelgiske formandskab i efteråret 2010.

Regeringen deltager naturligvis konstruktivt i drøftelserne af direk-tivforslaget, og i sidste ende vil man kunne støtte et forslag, som vilkunne samle et kvalificeret flertal, idet regeringen dog vil læggestor vægt på, at beskyttelsestiden ikke forlænges ud over 70 år.

Regeringen vil samtidig arbejde for, at forslaget omfatter udøvendekunstnere og producenter inden for både lyd og audiovisuelle opta-gelser (det vil sige musikere og skuespillere), og at der for de øvri-ge dele af forslaget opnås et så afbalanceret, gennemsigtigt, enkeltog hensigtsmæssigt direktiv som muligt. Det gælder herunder denærmere regler om oprettelse af en fond for studiemusikere, densåkaldte ”use it or lose it klausul” samt spørgsmålet om klareovergangsregler.”

Mandatet betyder konkret, at regeringen skal arbejde ud fra, at derikke sker en forlængelse af beskyttelsestiden – hverken til 70 eller95 år. Dvs. Danmarks stemme skal bruges til at blokere for en ved-tagelsen af et forslag om at forlænge beskyttelsestiden, så længedet er muligt. Samtidig arbejdes der fra dansk side konstruktivt forat få de mest hensigtsmæssige formuleringer af direktivets bestem-melser som muligt. Hvis der – uden Danmarks stemme - kan kon-stateres et kvalificeret flertal for en forlængelse til 70 år fra udgan-gen af det år, hvor fremførelsen eller optagelsen fandt sted, vilDanmark ikke stemme imod forslaget.

Regeringen lægger stor vægt på, at de udøvende kunstnere og pro-ducenter har stærke rettigheder, som de har gode muligheder for athåndhæve. Samtidig er det vigtigt at huske, at der er tale om eneret-tigheder. Dvs. hvor vi som samfund giver rettighedshaveren mulig-hed for at blokere for brugen af et værk. Og der er derfor en balan-ce mellem, hvor længe eneretten skal gælde, og hvornår værker kanudnyttes frit til glæde og inspiration for forbrugere og andre. Rege-ringen finder grundlæggende, at den beskyttelse de udøvendekunstnere og pladeproducenter har i dag er fornuftig. Hvis et nyt ta-

Der kan sættes spørgsmålstegn ved baggrunden for de foreslåedeændringer. De analyser, som blandt andet Kommissionen har fåetlavet om det hensigtsmæssige i en forlænget beskyttelsestid på mu-sikområdet, peger i forskellige retninger. Blandt andet viser Kom-missionens analyse fra 2006, at en væsentlig del af de indtægter,der kommer ind som følge af en forlænget beskyttelsestid, reelt viltilfalde pladeselskaberne. Det skyldes de aftaler, der er mellem pla-deselskaberne og de udøvende kunstnere.

Regeringen er bekymret for, at en forlængelse af beskyttelsestidenvil betyde, at det bliver dyrere for fx radiostationer eller forbrugereat opnå tilladelse til at anvende ophavsretligt beskyttede musikvær-ker, fordi der skal betales vederlag i flere år.

Derudover vil forslaget føre til, at der i endnu flere situationer skalbetales vederlag til arvinger, fordi den oprindelige rettighedshaver iden forlængede beskyttelsestid, der ligger ud over de 50 år, oftestvil være afgået ved døden, hvilket i endnu højere grad vil blive til-fældet ved 70 år og 95 år.

Regeringen er ikke overbevist om, at de ulemper en forlænget be-skyttelsestid vil føre til for musikbrugerne vil give en tilsvarendeforbedret situation for de udøvende kunstnere netop fordi, Kom-missionens egen analyse peger på, at det i højere grad vil være pla-deselskaberne, der drager fordel af en forlængelse.

Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om ophavsretten skal være detprimære redskab til at sikre et socialt formål, som anført af Kom-missionen. En udvidelse af beskyttelsestiden bør næppe anvendessom redskab til at kompensere for et faldende cd-salg. Det kræverandre løsninger fra pladebranchens side.