KUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 54: Talepapir for samrådsspm. H, I og J om den fjerde FM-radiokanal "Radio Møller" og SBS Radio, fra kulturministeren

Der er efter ønske fra Mogens Jensen (S) stilletfølgende samrådsspørgsmål til ministeren:Samrådsspørgsmål H:Vil ministeren kommentere den voldsomme kri-tik fra blandt andet JP/Politiken, BerlingskeMedia, Dansk Journalistforbund og Det ny Pub-lic Serviceråd af de uhyre detaljerede krav sompartierne bag medieforliget stiller til den nyefjerde landsdækkende FM-radiokanal, og somgør det svært for alvor at gå nye veje og udforskenye muligheder for at bruge radiomediet på ogherunder redegøre for:- om ministeren er enig med koncerndi-rektør i JP/Politikens hus i, at "den me-get omfattende detailregulering begræn-ser mulighederne for at skabe nye oghidtil usete formater, som det ellers erforudsat. Og enkelte gange virker krave-ne ud fra et formidlingsmæssigt syns-punkt direkte ødelæggende for kanalenssamlede profil og flow".- om ministeren er enig med DanskJournalistforbund i, at de stillede kraver i strid med principperne om redaktio-nel frihed?Spørgsmål IMener ministeren ikke, det er stærkt betænke-ligt, at en række af de aktører - der tænkes atbyde på den såkaldte "Radio Møller" - rent fak-tisk allerede frasiger sig ansvaret for en kom-mende radios eventuelt manglende succes medhenvisning til alt for stramme politiske krav tilindholdet i radioen, og at partierne bag medie-forliget hermed påtager sig et stort ansvar for

radioens redaktionelle overordnede profil?Spørgsmål JVil ministeren kommentere udtalelserne fraSBS Radio i forbindelse med høringsrunden ogherunder redegøre for:- om det forhold, at den fjerde landsdæk-kende FM-radiokanal tillades en for-rentning på 5-10 pct. af investeret kapi-tal, betyder, at der kan være tale om til-skud til en privat virksomhed i strid medkonkurrenceretlige regler og principperfor statstilskud til private virksomheder- om der ikke sker en betydelig konkur-renceforvridning mellem den fjerde ogden femte FM-radiokanal, når den fjerderadiokanal udelukkende drives for of-fentlige tilskud og med mulighed for enbetydelig fortjeneste for koncessionsin-dehaveren af den fjerde radiokanal,mens den femte radiokanal NovaFMskal betale 23 mio. kr. årligt til statenfor sin sendetilladelse- om det ikke er rigtigt, at den nye ra-diokanal på musikandelen vil være endirekte konkurrent til de eksisterendekommercielle radiostationer i strid medde forudsætninger, som oprindeligt vargrundlaget for udbuddet af den fjerdeFM-radiokanal, når den nye radio vil fåtilladelse til at spille meget musik ogisær en bred musikprofil med masser afmainstream pop og rock og andre af demest populære musikgenrer?Kontaktperson:Lars M. Banke, Medier og Idræt

Vi opstiller en række krav i public service-tilladelserne og – kontrakterne, men publicservice-virksomhederne har deres redaktionelle frihed og skal naturligvis selv udfylderammerne indenfor de overordnede krav, der fra samfundets side opstilles for virksom-heden.For at øge mangfoldigheden og skabe konkurrence på public service-radio har regerin-gen og aftalepartierne som bekendt besluttet, at den fjerde landsdækkende FM-radio-kanal skal udbydes som licensfinansieret public service-kanal som forudsat i 2000. Detnye er, at DR ikke kan byde, og at virksomheden således skal drives af en privat virk-somhed i selskabsform. Men der skal ikke herske tvivl om, at den kommende FM4-kanal vil være public service-virksomhed. Det vil derfor være naturligt for FM4, somdet er for alle de øvrige public service virksomheder, at der opstilles en række publicservice-krav i deres tilladelse. Det handler jo også om hvad vi får for i alt 800 mio. kr.Med udbudsformen vil FM4-selskabet få sendemulighederne og licenspengene i otte år,og i de otte år har hverken Folketinget eller Kulturministeriet således nogen indflydelsepå kanalen. Tilladelseshaveren skal have rum til at udøve sin redaktionelle frihed in-denfor rammerne af tilladelsen på samme måde som de øvrige public service-virksomheder. Det betyder omvendt, at kravene skal være formuleret så klart, at Radio-og tv-nævnet kan sige ”Hertil og ikke længere” – ellers ville FM4-selskabet kunne laveen kanal, der ikke levede op til intentionerne. På denne baggrund har Radio- og tv-nævnet mulighed for at gribe ind, hvis kanalens programprofil ikke lever op til de krav,der er udstukket.Men som vi gør med alle vores public service-virksomheder, så er der ingen modsætningmellem at stille krav til programprofil og bevare redaktionel frihed. Der er ikke tale om,at vi fra politisk hold vil diktereindholdeteller den redaktionellevinklingi program-merne. Vi vil bare sikre os, at den nye radiokanal lever op til forudsætningerne for densoprettelse, og at det ikke bliver konkurrenceforvridende virksomhed til den kommerciel-le radiobranche i Danmark.Jeg vil også gerne her slå fast, at vi netop ikke ønskede, at det skulle blive en kanalmed en politisk fastsat profil. Det var netop derfor – og for at sikre, at kanalen rent ra-diofagligt blev skruet forsvarligt sammen - at vi nedsatte et sagkyndigt udvalg af uaf-hængige radio-eksperter, der skulle komme med forslag til en sammenhængende pro-gramprofil. Der er således ikke tale om krav og kriterier, som vi har siddet og bryggetsammen i medieaftalekredsen. Vi har haft kompetente radiofolk – med solidt kendskabtil public service - til at komme med forslag til, hvilke programprofiler man kunne tæn-ke sig for den fjerde landsdækkende FM-radiokanal. Medieaftalekredsen besluttede sigfor udvalgets News/Talk profil – og kravene i udbudsbekendtgørelsen baserer sig på ud-valgets vurderinger af, hvilke krav det er hensigtsmæssigt at opstille til en sådan ra-dioprofil. Vi tager derfor udgangspunkt i, at fagfolk synes, at dette er fagligt relevantekrav.Derfor fremgår der krav om nyheder og aktualitet, og ikke mindst om en stærk redakti-on, der kan lave nyheder, krav om kulturprogrammer og kvalificeret formidling på de-

res egen måde. Vi ønsker pluralisme til gavn for den demokratiske udvikling og kultu-ren i Danmark.Et andet element i kritikken vedrører mulighederne for at skabe nye og hidtil useteformater. Til det er dels at sige, at de krav, der er opstillet, vedrører nogle overordnedeprogramkategorier. Hvordan det udmøntes i konkrete programformater er helt op tilFM4-selskabet selv at beslutte. Samtidig er det et skønhedskriterium, at ansøger be-skriver sine planer for innovation af programindholdet. Og endelig er der åbnet for, atdet med Radio- og tv-nævnet som garant kan godkendes, at kravene opfyldes på andremåder end beskrevet, hvis formålet opfyldes bedre på en ny måde.Når det er sagt, har vi lyttet til høringssvarenes kritik af at udbudsbekendtgørelsen harværet for detaljeret på en måde, der kunne stille sig i vejen for kanalens samlede profilog flow, som JP/Politiken har udtrykt det, og har på enkelte punkter været enig i kri-tikken. Derfor har vi i medieaftalekredsen vedtaget at lempe kravene til programind-holdet på følgende punkter:Satirekravet ændres til et krav om 25 minutters daglig satire. Det behøver såledesikke længere at være et samlet program på 25 minutter.Minimumskravene for musikandelen ophæves, så der over hele døgnet alene ermaksimumskrav til musikken.Kravet om, at de 24 årlige aktualitetstemaer hver skal udfylde en hel morgen- ellereftermiddagsfladen ophæves, og den kommende tilladelseshaver får således enstørre frihed i denne henseende.Bestemmelsen om, at Radio- og tv-nævnet kan stille krav om, at tilladelseshaverentilpasser sin programvirksomhed for at sikre bedre tilfredshedsmålinger, slettes.

For så vidt min besvarelse af spørgsmål I læser jeg ikke de indkomne høringssvar ogden debat, der i øvrigt har været, som om en række potentielle bydere frasiger sig an-svaret for en kommende radios eventuelt manglende succes.Jeg vil gerne understrege, at høringssvarenes holdninger har peget i forskellige retnin-ger. Potentielle bydere giver udtryk for, at programvirksomheden er alt for detaljeretreguleret, og at Radio- og tv-nævnet har for få beføjelser, mens konkurrerende kommer-cielle aktører mener, at kravene og kriterierne for programvirksomheden er for lidt de-taljeret, og at nævnets beføjelser er for vidtgående.Det er klart, at det er her i høringsfasen, vi får aktørernes mere eller mindre berettige-de kritikpunkter af vores planer for kanalen, og som jeg nævnte før, har vi rettet os ef-ter den kritik, vi finder berettiget. Det kan godt være, at der er interesserede aktører,der mener, at det kræver en meget kreativ redaktion at leve op til kravene og samtidigfå danskerne til at lytte. Men som nævnt tidligere har vi alene opstillet de krav til ka-nalen som et sagkyndigt udvalg af uafhængige radio-eksperter har fundet det hen-sigtsmæssigt at opstille til en sådan radioprofil.

Her vil jeg også lige minde om, at høje lyttertal ikke er det væsentligste succeskriteriumfor denne kanal.Under folketingsdebatten om medieaftalen i Folketinget 11. maj 2000 udtalte den soci-aldemokratiske ordfører Søren Hansen om udbuddet af den fjerde kanal: »Vi har hver-ken søgt en løsning af hensyn til Gøngemosens Danmarks Radio eller Kvægtorvets TV2. Vi har søgt en løsning, der giver danske lyttere og seere så mange kvalificerede, her-under kvalificerede danske, valgmuligheder, som pengene, evnerne og teknikken ræk-ker til.« Den løsning, Socialdemokraterne efterspørger, er den aftale, som netop er ind-gået - dog uden at Socialdemokraterne ønskede at være med.

For så vidt angår spørgsmål J om det er i strid med konkurrenceretlige regler og prin-cipper for statstilskud til private virksomheder at tillade den kommende tilladelsesha-ver en forrentning af sin investerede kapital, så kan jeg berolige alle interesserede par-ter med, at vi netop har søgt om EU-kommissionens godkendelse af udbuddets kon-struktion for at sikre os, at også Kommissionen mener, de konkurrenceretlige regler ogprincipper for statstilskud er overholdt.Jeg mener, at det kun er naturligt, at når vi beder en kommerciel virksomhed om at på-tage sig en sådan opgave, så må de også kunne forvente, at det vil være muligt at opnåen vis forrentning af deres investering, det vil sige de penge, som kommer fra deres eg-ne lommer. Der skal være et vist incitament til at kaste sig over opgaven – det skal væ-re muligt at oppebære en rimelig fortjeneste, der står i forhold til den indskudte, risiko-villige kapital. Ellers ville de, der får tilladelsen, skulle lave gratis radio.Og så er graden af den fortjeneste på 5-10 procent, som FM4-selskabet vil få ret til, ef-ter min opfattelse ikke ”betydelig”. Jeg vil gerne understrege, at det alene er de 5 pro-cent, som den kommende tilladelseshaver kan regne med i rimelig fortjeneste. De sidste5 procent afhænger af kvalitetsvurderingerne af kanalens programmer. Selskabet opnårkun ret til denne øgede fortjeneste, hvis danskerne kommer til at kende kanalen og sy-nes om programmerne. Og endelig skal vi også huske på, at de 5 pct. skal beregnes afden investerede kapital – ikke af det årlige tilskud – og modsvarer den risiko, FM4-selskabet påtager sig for at ramme rigtigt i deres budgettering af programomkostningersamt pris- og lønudvikling over en otte-årig periode. Det er i min optik kun rimeligt, atdet kan give et afkast at påtage sig denne opgave og risiko.Jeg synes på ingen måde, at man kan sammenligne den fjerde radiokanal og den femteradiokanal. Argumentet om, at der skulle være risiko for konkurrenceforvridning mel-lem den fjerde og den femte FM-radiokanal på grund af forskellene i finansiering, skalholdes op mod de argumenter om stram offentlig kontrol af FM4, jeg var inde på tidlige-re. Den femte FM-kanal har nogle meget begrænsede nyhedsforpligtelser, der i praksisløses udmærket gennem leverancer fra en ekstern leverandør. Den fjerde kanal skalderimod selv have kapacitet til at producere nyheder og har krav om en lang række an-dre programområder. Det er æbler og pærer, vi sammenligner her.

Endelig må jeg berolige SBS med, at jeg på ingen måde deler deres bekymring for atFM4s musikprofil gør FM4 til en direkte konkurrent til de kommercielle radiostationer.Der er max-grænser for mængden af musik på FM4, og som nævnt vil vi fjerne de mi-nimums-grænser, der ellers var lagt op til. Der er opstillet grænser for, hvor snævermusikprofilen må være, idet højst 2/3 af musikken må være inden for de to mest spille-de genrer. Musikken, der spilles i dagtimerne, skal være relevant begrundet, det vil sigeat musikken skal være redaktionelt udvalgt og indgå i en fortælleteknisk eller andenåbenbar sammenhæng med indholdet i programmerne. Og endelig er der jo public ser-vice-krav til kanalen indenfor bl.a. nyheds-, aktualitets-, kultur- og debatprogrammer,der gør, at FM4 næppe bliver den foretrukne, når lytteren ønsker at høre musik med såfå afbrydelser som muligt. Jeg deler derfor ikke den bekymring.