KUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 48: Henvendelse af 10/12-10 fra Teater Får302 og Scenekunstnere uden Scene om "Ny Åben Scene i København"

Indholdsfortegnelse tilÅBEN SCENE KØBENHAVN:En rapport vedr. mulighederne for en Åben Scene i København,til KØBENHAVNS SCENEKUNSTUDVALGScenekunstnere uden Scene, august 2010- forord august 2010- rapport "Åben Scene København"Et internationalt mødested for scenekunst i udviklingEn kunstnerisk profil baseret på mangfoldighedEn to-strenget ledelse med en klar ansvarsfordelingTransparensFleksible scenerumNoter til budget, om egen-initiativer og ikke-finansierede gæstespilEr der plads til alle?- spørgeskemaundersøgelsen- supplerende materiale om spørgeskemaundersøgelsen og dens resultater- erfaringer fra en åben scene – NYAVENY SÆSON 09/10- referat fra Høringen d. 16. juni 2010 på NYAVENY- company in Residence og Åben Scene- mulige midlertidige løsninger for en åben scene- planer for det videre arbejde i Scenekunstnere uden Scene.side46791011141719414346

- Forord:I denne rapport ÅBEN SCENE KØBENHAVN har Scenekunstnere uden Scene (SUS) samletet materiale, der beskriver situationen og understreger nødvendigheden af en åben scene iKøbenhavn.Materialet rummer en konkretisering af planerne og behovene, som var udgangspunkt fordiskussionerne på den høring, der fandt sted i København d. 16. juni 2010.På høringen blev der fra alle sider udtrykt stor tilfredshed med materialet, og forslagene tilændringer var meget få.For at lette læsningen af materialet, har vi derfor valgt at lade materialet fra høringen, kaldet"Første udkast til rapport vedr. mulighederne for en Åben Scene i København", stå som deter, uden ændringer.Vores endelige rapport omfatter da dette "første udkast" og de supplerende og uddybendebemærkninger, som diskussionerne på høringen har givet anledning til. Det drejer sig omspørgsmål til Åben Scenes kunstneriske profil, afsnittet "Skitse til en ledelsesmodel" og ombudgettet, hvor spørgsmålene ved høringen har medført nogle noter i forbindelse medbegrebet "egen-initiativer" og "ikke-finansierede gæstespil". Endelig er der en uddybendetilføjelse til afsnittet "Programskitse for en Åben Scene", uddybende materiale omkringspørgeskemaundersøgelsen, samt orienterende bilag.I referatet fra Høringen, som vedlægges her, er de punkter, hvor diskussionen på høringenhar givet anledning til supplerende og uddybende bemærkninger, mærket medhenvisningstegn.Efter høringen er der kommet nye informationer vedrørende mulige løsninger af meremidlertidig karakter, samt det nye initiativ "Company in Residence" - jf.http://www.kunst.dk/scenekunst/omtilskud/soegtilskud/tilskud/company-in-residence-paa-scenerne-under-koebenhavns-teater/Scenekunstnere uden Scene har gennemgået disse nye muligheder og vore kommentarer tildem findes i de vedhæftede notater.Endelig har vi – ud fra oplæggene fra høringens paneldebat og ud fra de nye informationer ogudviklinger, vi har kunnet iagttage - valgt at afslutte rapporten med et afsnit om den strategi,som Scenekunstnere uden Scene har tænkt at følge i det fremtidige arbejde med at sikre enÅben Scene i København.SUS har modtaget støtte fra Københavns Scenekunstudvalg til høringen.

- ÅBEN SCENE KØBENHAVNEn rapport vedr. mulighederne for en Åben Scene i KøbenhavnVed diskussionerne på høringen d. 16. juni 2010 på NYAVENY blev der udtrykt forbeholdog stillet spørgsmål til nogle af de forslag, som den forelagte rapport bragte. På høringenblev der udtrykt stor tilfredshed med materialet, og forslagene til ændringer var meget få.Vi har derfor valgt at supplere den foreløbige rapport: Første udkast til rapport vedr.mulighederne for en Åben Scene i København, forud for høring 16. juni 2010 (vedlagt), medfølgende bemærkninger:ET INTERNATIONALT MØDESTED FOR SCENEKUNST I UDVIKLING:Åben Scene vil komplettere København som kunstby, set ved siden af opera og skuespilhus,med dansens nye domicil på Carlsberg og med alle de små og store teatre i København -men med sit helt eget tværæstetiske udtryk, i samarbejde med teatrene, med dansen, film-kunsten, billedkunsten og alle former for musik.Det skal være en rå og enkel bygning, som kan tage imod den mangfoldighed af scenekunst,det skal rumme, og tage farve efter det, helt bogstaveligt ved hjælp af videoprojektioner ogskiftende installationer på facaden. Det skal være et robust men attraktivt sted, såvel forscenekunstnerne som for det publikum, som scenekunsten henvender sig til, tilgængeligt ogsynligt i bybilledet.Med den transparente og brugerdefinerede model, som her er skitseret, vil denkunstneriske mangfoldighed kunne komme til udtryk og manifestere sig som engennemgående kvalitet, en profil.EN KUNSTNERISK PROFIL BASERET PÅ MANGFOLDIGHED:Selv om vi ser det som den primære opgave for Åben Scene at sikre plads for de SKU-støttede projekter, er det ikke hensigten, at Åben Scene kun skal kunne programsætte ogvise forestillinger, støttet af Scenekunstudvalget(SKU). Åben Scene er scene for deproduktionsenheder, som ønsker at bruge den, den er ingen påtvungen forpligtelse. SomMikkel Harder Munck-Hansen udtrykker det: SKU "ser på et meget stort udvalg af megetforskellige genrer og meget forskellige ønsker og visioner og behov. Det kan ikke altsammen ende på den samme scene, det er det ikke egnet til, og det er ikke tænkt sådan"1.For det første vil der fortsat være en betragtelig del af de SKU-støttede projekter, som -sådan som det har været indtil nu - er beregnet på opførelse i andre sammenhænge, på deinstitutionelle scener, (egnsteatre, små storbyteatre osv) eller "site specific".For det andet viser SKU's og Københavns Teaters nye tiltag "Company in Residence" henmod en ny situation, hvor de institutionelle scener i højere grad åbnes for den ikke-institutionelle, frie scenekunst. For det tredie er der - som Mikkel Harder Munck-Hansenogså fremhævede - mange afviste projekter, som er både professionelle og interessante. Ogendelig er der projekter, som slet ikke har været præsenteret for SKU, enten fordi de ernyudviklede og eksperimentelle, eller fordi de kommer fra udlandet.Det kunstneriske råd ved Åben Scene kan bruge hele den palet - og meget andet - til at1

sammensætte et kvalificeret, professionelt repertoire, som tematiserer og perspektivererforskelligheder og sammenhænge, og som lægger op til en levende, respektfuld og åbnendedebat, hvor "idiosynkrasierne"2(Referat side 19) ikke får lov til at sætte tonen.Vi har også lyttet til erfaringerne fra Warehouse9 (referat side 17), med hensyn til for detførste ikke at skabe en ny lukket institution, og for det andet at være bevidst om dendiversitet, som ligger i de nye cross-over genrer, og som også forlanger en anden holdningtil selve scenekunstbegrebet, en holdning, som kan berettige til at søge repertoireindholdhelt andre steder end inden for den mere etablerede scenekunst.Det er et sådant repertoire, som skal tegne hvad vi forstår ved en kunstnerisk profil, baseretpå mangfoldighed. Der er ikke tale om, at Åben Scene vil bruge SKU som"repertoireudvalg".EN TO-STRENGET LEDELSE MED EN KLAR ANSVARSFORDELING:

kunstneriske råd består af et team på 3-5 personer, valgte for en 3-årig periode. Bortset fraen indkøringsperiode i starten vil rådets medlemmer blive udskiftet løbende med et medlemom året, så der hele tiden er balance mellem erfaring, kontinuitet og nytænkning - dvs.lydhørhed overfor og plads til nye kunstneriske tendenser. (se model)Det kunstneriske råd udpeges af bestyrelsen ud fra indstillinger fra brugerforsamlingen.Rådet har ansvaret for Åben Scenes kunstneriske profil, og i den sammenhæng for, at derageres i brugernes velforståede interesse, såvel på kort som på lang sigt.Den daglige leder ansætter fornødent administrativt, teknisk, produktionsmæssigt ogvedligeholdelsesmæssigt personale, ansætter en PR-afdeling, og har det overordnede opsynmed Åben Scenes café.Den centrale ledelse - hjertet i organisationen - er repertoireudvalget, hvor detkunstneriske råd og den daglige leder har sæde. Her træffes den endelige beslutning om allerepertoirespørgsmål.Oplægget til årets budget udarbejdes af den daglige leder, vedtages i repertoireudvalget oggodkendes endeligt af bestyrelsen.Ved stemmelighed er den daglige leders stemme afgørende.Opgaven er at give størst muligt frihed for det kunstneriske råd, uden at budgetter vælteseller væsentlige problemstillinger overses, og den størst mulige sikkerhed for den praktiskeledelse med henblik på en smidig programafvikling og et sikkert budget.Samtidig skal det forhindres, at der kommer stopklodser i systemet og at sager kan "kørefast". Systemet må ikke opleves som omstændeligt og bureaukratisk, hverken af ansatte elleraf brugere.Det er de aktiviteter, som det kunstneriske råd står for, som vil markere Åben Scene ioffentligheden. Det er derfor en stadig opgave for den samlede ledelse at synliggøre ogformidle Åben Scene som et levende, mangfoldigt og dristigt kunstnerisk projekt.Det "ansigt" som identificeres med scenen skal være de skiftende "ordførende" for detkunstneriske råd, på baggrund af den stabile og kompetente daglige ledelse.Vi er klare over, at denne ledelsesform stiller krav, men vi mener ikke, at disse krav eruopfyldelige. De erfaringer, der er gjort med de tidligere "åbne scener" gør, at vi mener deter berettiget at forsøge med andre modeller.TRANSPARENS:Hvis en sådan, delvis brugerstyret, model skal lykkes, kræver det, at både den enkelteproduktionsenhed og den interesserede offentlighed har direkte adgang til at sætte sig ind ide principper, målsætninger og strategier, der styres efter. Ved den årlige indstilling af nyemedlemmer til det kunstneriske råd giver det mulighed for at udvikle saglige debatter, somkan give reel feed back til Åben Scenes bestyrelse og daglige ledelse, og ikke mindst til detkunstneriske råd. Den frie scenekunst er generelt karakteriseret ved eksperimenterelyst ogåbenhed for nye tanker og ideer, samtidig med at den enkelte produktionsenhed har en klaregen kunstnerisk målsætning og identitet. Vi ønsker at meninger skal brydes og synspunkterskal udkrystalliseres, men det skal ske i åbenhed. Vi ønsker ikke at der kan opstågrupperinger eller kliker med skjulte dagsordner. Derfor er transparens et nødvendigtvilkår.8

FLEKSIBLE SCENERUM:For at opfylde de elementære scenekunstneriske krav, har vi valgt to bredt anvendeligesalstørrelser i såkaldt blackbox format: En stor sal med plads til ca. 288 personer og en lillesal med plads til ca. 134 personer.For at optimere udnyttelsen af salskapaciteten til både forestillinger og prøvearbejde,foreslås en vendbar publikumsopstilling, baseret på en allerede eksisterendepodiumteknologi.En sådan rumlig fleksibilitet gør det muligt at spille forestillinger om aftenen i den ene endeaf salen, mens der prøves om dagen i fuld størrelse i den anden ende. Efterfølgende vendespublikumsopstillingen mekanisk, hvorved den modsatte salsopstilling udnyttes tilsvarende. Påden måde udgør et samlet halvanden salsareal det, som ellers ville kræve to hele sale medhver sin publikumsopbygning.Samtidigt giver denne løsning næsten ingen ophold i udbuddet til publikum, ogforestillingerne udvikles på scenen i stedet for at der spildes tid og ressourcer på at jagteprøvefaciliteter.Den vendbare og flytbare "kassette" med publikumsopstillingen kan i givet fald også rullesned i den ene ende af salen og skubbes ind i sig selv, hvorved næsten hele gulvarealet kanfrigøres til alternative publikums- og sceneopstillinger3.NOTE TIL BUDGET:(se første udkast til rapport s.30)Den vedlagte skitse til et driftsbudget er baseret på en model, hvor der opereres med enudlejningspris pr. dag i stil med den praksis der finder sted på de små storbyteatre iKøbenhavn p.t. i forhold til de SKU støttede projekter.Det er altså ikke hvad man kan kalde en co-producerende model.For SKU-støttede projekter og for Åben Scene, som vil være afhængig af offentligestøttemidler, er det i sidste ende et spørgsmål om hvordan midler fordeles. For SUS er detvigtigt at understrege, at det er en forudsætning både for udnyttelsen af de offentligestøttemidler bedst muligt og for at kunne udnytte en evt. ledig scenekapacitet, at ogsålejepriserne på de etablerede scener er offentlige og faste, når det gælder det friescenekunstområde.Vi ønsker derfor åbenhed omkring lejeprisen på Åben Scene. Det skal være en fast pris pr.spilledag og byggedag, og ikke en pris der er åben for forhandling. Prisen skal fremgå tydeligtfor de enkelte grupper og kunstnere som ønsker at spille på scenen eller som ønskerprøvefaciliteter.I budgettet er prisen sat til 3000 kr. pr. spilledag og 1500 kr. pr. byggedag for store sceneog 2000 kr. pr. spilledag og 1000 kr. pr. byggedag for lille scene4.34

OM EGEN INITIATIVER OG IKKE FINANSIEREDE GÆSTESPIL:Undtagelsen fra denne regel er det vi kalder ”egen initiativer”. Bemærk at vi ikke taler omegenproduktioner, men om egen initiativer. Hermed mener vi de forskellige aktiviteter påscenen som det kunstneriske råd igangsætter. Disse kan tage form af seminarer, festival-aktiviteter og internationale gæstespil. Derudover er der mulighed for at tagegrupper/kunstnere ind, som ikke har modtaget støtte fra SKU, men som måske har enmeget begrænset støtte fra private fonde eller er "ikke-finansierede". Det er detkunstneriske råds opgave at tage initiativ til denne type arrangementer, som kan finde stedpå tidspunkter hvor den åbne scene ikke benyttes af SKU støttede projekter, eller somsupplement til disse. Budgetrammen for sådanne arrangementer er en del af hele ÅbenScenes budget. Som det fremgår af afsnittet "Skitse til en ledelsesmodel for Åben Scene"forudsætter vi, at det kunstneriske råd har et budget til rådighed til en sådanprogramlægning. Også her gælder vores ønske om transparens i forhold til de principper,som vedtages i denne sammenhæng.KAN ALLE FÅ PLADS?Steen Pade stiller det relevante spørgsmål om alle kan få plads, hvor mange produktionerårligt og hvor mange aftner, der vil blive spillet5. Efter vores erfaringer og bedste vurderingud fra det niveau, vi kender nu, og ud fra den udvikling, vi kan spore i feltet, repræsenterervores forslag, som det foreligger her, det "nødvendige og tilstrækkelige". Mere eksaktdokumentation vil kræve undersøgelser og vurderinger, som ligger uden for, hvad der ermuligt indenfor denne rapports rammer.Også på dette punkt må vi pege på behovet for en egentlig undersøgelse af det friescenekunstfelt, svarende til redegørelsen om professionelt teater for børn og unge, "Spot påDanmarks skjulte teaterskat", Kirsten Dahl 2008.5

- SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN:Kære Kollega !Som du sikkert meget vel ved har der været stor turbulens omkring de københavnske scener. Somsituationen er nu er der store problemer for den del af miljøet, som kaldes projektteatret, eller denikke-etablerede, ikke-institutionelle eller frie scenekunst..Komiteen Scenekunstnere uden Scene (www.scenekunstnereudenscene.dk) har fra KøbenhavnsKommune fået en mindre bevilling til at udarbejde en rapport, som indeholder både visioner og engennemgang af de konkrete muligheder, og afholde en offentlig høring om emnet. Denne høringforventes at blive afholdt d. 7. juni 2010 på teatret NYAVENY.Vi vil imidlertid også gerne kunne give et øjebliksbillede af de kunstnere, som arbejder i dette felt, ogderes arbejdsforhold.Vi vil derfor spørge dig, om du vil være villig til at udfylde et spørgeskema med dette formål.Vi har ikke ressourcer til at spørge alle, derfor har vi valgt at spørge de produktionsenheder, personereller grupper/kompagnier med base i København, som i det nuværende scenekunstudvalgs tid harmodtaget støtte til projekter. Disse oplysninger har vi kunnet hente påwww.kunst.dk.Spørgsmålene belyser indledningsvis karakteren af jeres professionalitet og erfaring, og retter sigderudover mod at belyse jeres erfaringer med at spille som "fri gruppe" på de københavnske scener.Vi beder jer ikke om navne eller oplysninger, som I hellere vil diskutere i en anden sammenhæng.Vi beder om oplysninger, som vi ikke har tilgang til andet end gennem jer, samt om jeres indtryk - ogendelig spørger vi om hvilke funktioner I mener ville være gavnlige at samle i en ny "Åben Scene"-konstruktion.Vi foregiver ikke nogen større videnskabelighed - vores lille undersøgelse tjener kun til at belysebehovet for en ny åben scenekonstruktion, ikke til at dokumentere det.Vi har prøvet at gøre det nemt at svare, og håber I vil være med.Tryk "besvar" - så kan I skrive direkte i nedenstående skema.deadline er 12. maj 2010men I må gerne være hurtigere !---------------------------------------

Spørgeskema, udsendt af Scenekunstnere uden Scene i forbindelse medrapport til Københavns Kommune om visionen Åben Scene i København.1) spørgsmål vedrørende produktionsenheden:Hvor mange forskellige projekter har jeres produktionsenhed søgt midler til, eller været medansøgeretil gennem en anden produktionsenhed - indenfor de sidste tre år ?1 projekt:_2 projekter:_ 3 projekter:_ flere end 3 projekter:_Hvor mange af disse projekter har I fået bevilliget produktionsmidler til?1 projekt:_2 projekter:_ 3 projekter:_ flere end 3 projekter:_Ud af disse bevillinger: hvor mange af dem har været fuldfinansierede ?ingen af dem: _ 1 projekt:_ 2 projekter:_ 3 projekter:_ flere end 3 projekter:-2) spørgsmål til produktionsenhedens erfaringsgrundlag og "rating".Hvornår er produktionsenheden dannet ?Hvor mange produktioner har den bag sig ?Har nogle af disse turneret nationalt?(årstal)(antal)(antal)

- Supplerende materiale om spørgeskemaundersøgelsen og densresultaterDa skrivegruppen for Scenekunstnere uden Scene vedtog at lave denne lillespørgeskemaundersøgelse var vi helt klare over, at vi ikke kunne - eller ville - give den nogetskær af videnskabelighed.Ud fra de oplysninger, vi kunne finde på Scenekunstudvalgets hjemmeside lavede vi en listepå 140 navne, omfattende alle de produktionsenheder, som i de seneste tre år en eller fleregange havde fået støtte fra Scenekunstudvalget. Heraf valgte vi 65 ud, som efter voresbedste overbevisning havde tilknytning til København og/eller interesse i en ny åben scene iKøbenhavn.Vores kriterier for udvælgelsen var meget løse.Vi har fravalgt følgende:- turnerende børneteatre- tydeligvis hjemmehørende et andet sted i DK (men vi har medtaget enkelte trofaste"gæstespillere"- dansescenens "klientel" (men vi har danseforestillinger med, som er mere "cross over"- "site specific" projekter (spiller fx i en båd i Furesøen)- projekter søgt specifikt til en af de eksisterende scenerVi er vidende om, at flere af disse fravalgte produktionsenheder også kunne ønske at brugeen åbne scene. Men vi har ikke set os i stand til at lave en egentlig "behovsanalyse" på helegruppen. Vi har forsøgt at finde dem, der havde mest tydelige behov eller som kunne væreinteresserede, og set på hvad der karakteriserer disse produktionsenheder - hvem det er oghvordan de arbejder.Vi formulerede derfor på fri hånd en række spørgsmål, som vi fandt interessante at få svarpå, med henblik på at få mere viden om de frie scenekunstneres arbejdsvilkår og baggrund.På grund af problemer med at finde frem til adresserne blev der kun sendt til 58 af de 65.Heraf har de 31 svaret - lidt mere end halvdelen.

Hvad vi med disse ovennævnte forbehold mener at kunne sige er, at der er tale om flittige,internationalt orienterede, berejste, erfarne og professionelle - og ofte også prisbelønnede -scenekunstnere, som producerer under vanskelige vilkår.Med hensyn til aktiviteter og muligheder, som de ønsker af den åbne scene, ansesmuligheden for festivals og andre platforme som det væsentligste. Derefter kommer tekniskpersonale, Cafe og mødested. Flere har desuden angivet muligheden for hjælp til PR som etstort ønske.Ser man på deres visioner finder man en udtrykt vilje til at producere og udveksle medudlandet. Det handler ikke om "ny dansk dramatik" i litterær form, men om cross-over, liveart, fysisk teater, samarbejde med bildende kunstnere, brug af lydmedier og nye medier, om

- ERFARINGER FRA EN ÅBEN SCENE NYAVENY SÆSON 09/10ved Claus FlygareDen 1. juli 2009 fik København en ny åben scene. NYAVENY blev etableret på baggrund afen teaterrokade, som fandt sted i det københavnske teatermiljø i foråret 2009.MISSIONNYAVENY’s mission var at være kunstnerisk base og hybrid for en række udvalgte teatre isæson 2009/2010 og gennem de kunstneriske produkter at skabe en mangfoldig og attraktivskuesplads for de involverede teatre og deres publikum.VISIONNYAVENY’s vision var at skabe erfaring for og viden om en åben scenes struktur ogorganisatoriske rammer for dermed at kunne bidrage til den politiske og branchemæssigedialog og forhandling om fremtidens åbne scene i hovedstaden.PROFIL“En åben scene i hovedstaden med plads og rum til de frie scenekunstnere og det alternativeteatermiljø, til projektteatrene uden egen scene, til kunstnerisk mangfoldighed, dramatiskalsidighed og til det, der måske ikke lige passer ind andre steder.PRAKTIKNYAVENY var fra starten et kunstnerisk og politisk projekt. Den åbne scene kom til at huseni forskellige teatre/projektteatre, der tilsammen har spillet knap 170 forestillinger hen oversæsonen.For at skabe såvel kontinuitet som fleksibilitet etablerede vi et lederteam med hver dereshovedansvarsområde: administration og økonomi, produktioner, scene/teknik, billet ogpublikumskontakt samt PR- og markedsføring. Lederteamet har været den faste kerne helesæsonen på teatret og dermed også projektteatrenes kontakter og samarbejdspartnere.NYAVENY fandt også plads til et gæstespil og en række forskellige events, som f.eks. åbenhus under Kulturnatten, særarrangementer i forbindelse med forestillinger og en politiskhøring. Det viste sig at være gode investeringer i aktiviteter, som supplerede repertoiret oggav os et ry af at være et åbent sted, hvor man godt kunne komme med forslag til særligebegivenheder og få ja!SÆSONSTARTInden det fastlagte repertoire startede på teatret, besluttede vi at samle alle projektteatrenetil et introduktions- og velkomstmøde, hvor alle, der skulle spille på NYAVENY kunnemødes og få ansigter på og indsigt i de forskellige teatre, som skulle danne den åbne scene,og som vi havde samlet på en plakat, der allerede fra august prydede byen med detslagkraftige særkende: En orange tape med påtrykt NYAVENYAVENYAVENYAVENY .....GÆSTENDE GRUPPERFor at skabe de bedste forudsætninger for en god proces med de meget forskelligeprojektteatre indførte vi fra starten et afklaringsmøde i god tid inden teatret havde get in. Pådette møde deltog hele lederteamet fra NYAVENY og typisk kunstnerisk, administrativ,teknisk og presseansvarlig fra projektteatret.17

Til afklaringsmødet havde vi som organisation mulighed for at afstemme en række sceniske,tekniske, administrative og markedsføringsmæssige forventninger sammen medprojektteatret, og vi havde mulighed for at skærpe regelsæt, datoer, teknisk kapacitet,sikkerhedsrutiner, mandetimer, billetadministration, annoncefællesskaber, økonomi, brug afdigitale platforme mv.PR OG MARKEDSFØRINGAt etablere og konsolidere sig som ny scene i det storkøbenhavnske teaterlandskab har ikkeværet helt udfordringsfrit. Især ikke, når man ikke har mere end én sæson til at gøre det i.Men disse udfordringer gav også anledning til, at lederteamet meget hurtigt valgte etpublikumsfokus i deres tænkning, forstået sådan, at vi gerne ville nå publikum direktegennem de sociale medier, og dermed frigøre os fra, hvorvidt pressen lige fandt detinteressant at kigge i vores retning. Derfor etablerede vi meget hurtigt en facebook-profil,en Twitter-profil og en chat-funktion, som gjorde det muligt for publikum via hjemmesidenat kommunikere direkte og personligt med teatrets medarbejdere. Senere på sæsonenskabte vi nye fysiske rammer i vores foyer, som gjorde det mere attraktivt at komme førforestillingen.Disse forskellige markedsføringstiltag, hvor vores publikum til de mange forskelligeforestillinger var vores primære målgruppe, har i det store hele været udgiftsneutrale. Vi harkunnet se, at publikumstallet har været støt stigende i løbet af sæsonen, og at vi har en stortilgang til vores digitale tjenester.ÅBEN SCENEFølgende definition på mangfoldighed er sammenfaldende med NYAVENY’s definition:”Mangfoldighed er kilden til fornyelse og udvikling - det nye og det kreative opstår der, hvorforskelle mødes og perspektiverer hinanden".På baggrund af de erfaringer, som vi har gjort os på NYAVENY, ser vi et stort behov for enåben scene konstruktion i København. En åben scene, som kan befolkes af projektteatre, derønsker en frihed til at kunne lave forestillinger i et mangfoldigt miljø, hvor man kan få dennødvendige produktionsmæssige bistand (administration, markedsføring, teknik mv.) til atskabe sin forestilling.En åben scene skal have et lederteam, der skaber kontinuiteten, som har ejerskabet tilstedet og som derfor kan give ejerskabet videre til de projektteatre, der skaber indholdet iden åbne scene. Det har været konstruktionen på NYAVENY, og den ser vi som et godtafsæt for kommende åbne scener.

Hjertelig velkommen her til NYAVENY. Det er jo en dejlig dag i dag, fordi vi skal tale omideer og visioner, og det er efter min opfattelse noget af det mest spændende, man kanbeskæftige sig med. Jeg hedder, som det fremgår af navneskiltet, Claus Flygare. Jeg er med iMammutteateret, som i år har været bestyrer af NYAVENY. NYAVENY har fungeret somåben scene i år - det har vi været meget glade for. I 12. time er der så pludselig opstået enny mulighed for, at vi får yderligere et år, det forhandles der om i øjeblikket. Men uansethvordan disse forhandlinger går, så er vi i den situation at NYAVENY som åben scene altidvar tænkt som en overgang - og så er spørgsmålet - en overgang til hvad? Det er det, vi skaltale om i dag.For snart mange måneder siden var vi en gruppe mennesker, som satte os ned for atdiskutere vores fælles problemer. Vi kaldte os, det vi var - Scenekunstnere uden Scene. I dagkan vi fortælle, hvad vi har brugt tiden til. Vi har nemlig forsøgt at konkretisere nogle af detanker og visioner og drømme vi har haft og har om en ny stor åben scene i København. Såvelkommen til fremlæggelse af flere menneskers rigtig store arbejde.- Charlotte Rindom forelagde dagsorden:

Deltagere:Steen Pade, Københavns TeaterLars Seeberg, Kulturministeriets TeaterudvalgMogens Jensen, Kulturordfører SocialdemokraterneRhea Leman, Københavns ScenekunstudvalgMikkel Harder Munck-Hansen, Statens Kunstråds ScenekunstudvalgErik Pold, Scenekunstnere uden Scene.Bjørn Lense-Møller:Jeg vil bede om, at vi prøver at holde os til meget principielle ting i forhold til de ting, der erlagt op i dag. Så jeg vil bede om, at man diskuterer principper, fordi det er faktisk megetvæsentligt at få igangsat en ordentlig, offentlig, politisk debat om nødvendigheden om at haveen åben scene nu i København. Nu. Hvor de to der har eksisteret, nemlig Kanonhallen ogDansescenen, nu er inkluderet i Republique.Allerførst vil jeg give ordet til medlemmerne af panelet og på samme måde bede jer først ogfremmest forholde jer principielt til tanken om en åben scene og også gerne gå ind på detoplæg, som har været her, og hvad det er, man sigter på og drømmer om. Jeg vil starte medSteen Pade.Steen Pade:Tak for de inspirerende og flotte rapporter, det har været spændende at læse.Mine overvejelser må være dem man har, når man som jeg er placeret i vejkrydset mellem

politik, kunst og økonomi.Det var en stor glæde, at vi i Københavns Teater for et år siden kunne være med til at stableNYAVENY på benene. Jeg lærte utrolig meget af den proces.Nogle nøgleord: Commitment, en høj grad af professionalisme, nøjsomhed - det er jofaktisk, i andre sammenhænge, meget små budgetter, der er tale om. Og så blev jeg ogsåslået af tonen, rå men også hjertelig. Det blev en meget god oplevelse.Det er et område, som jo ikke har nogen ejer, det er et område, som er hjemløst iteaterloven, og derfor drejer det sig om at få nogen til at tage konkret medejerskab.Der er mange gode viljer, men når det kommer til betalingsvilligheden, så er den ikke såstor. Det kan jeg være bekendt af at sige i en situation, hvor Københavns Teater rent faktiskhar været med til at sikre en økonomi.Det er vigtigt at man tænker i praktik. Politikere vil normalt gerne se resultater, og at vi selvkan finde løsninger ved opfindsomhed og samarbejde.Nogle ting vil blive uddybet - hvor mange produktioner årligt er der i det her hus? Hvormange aftner bliver der spillet? Også et af de, synes jeg, et af de mest centrale politiskespørgsmål – hvor mange støtteværdige projekter bliver der IKKE plads til, og hvor går de såhen? Eller er der plads til dem alle sammen?Oplæggene er nået langt med at besvare de kunstneriske spørgsmål, men der kan talesyderligere om kunstnerisk profil, ledelse, hvem der tegner den - så det ikke kun er enviceværtfunktion. Her også det vanskelige spørgsmål hvordan man sikrer at stedet ikkelukker sig om sin egen kunstneriske linje.Men det centrale spørgsmål: Hvordan? Drejer dette sig i virkeligheden om at flytte 8millioner kroner?Endelig er der samarbejdet med de etablerede scener. Her er Københavns Teater i dialogmed Scenekunstudvalget. (Note: se notatet Company in Residence og Åben Scene)Derudover ... vi håber, at vi kan finde en løsning, så NYAVENY kan blive her et år til.Så er det spørgsmål om provins – hovedstad. Dette er vel også noget resten af landet kan ogskal have glæde af? Der er vel også åben scene behov udenfor København. Hvor stårlandsdelscenerne, og så er det spørgsmålet: Hvilken interesse har Det Kongelige Teater idet her?Lars Seeberg:I Århus har man Entréscenen, der er et glimrende centrum for projekter udenforKøbenhavn og som henter internationale gæstespil til Århus. Så Århus har faktisk en åbenscene. Og det synes jeg og vores lille udvalg – Monna Dithmer, Staffan Valdemar Holm ogjeg - at København også skal have. Det skal vi have, fordi kunstnerne så kan koncentrere sigom deres kunstneriske produktioner.Det skal publikum også have, så de ved, hvor de kan gå hen og møde projekter af denkarakter, som man vil vise her.Men etableringen af en åben scene bør ikke udelukke det at få udbygget forbindelsen mellemprojekter, projektteater og det vi kalder det mere etablerede teater.Så en åben scene i København, håber jeg ikke, betyder, at vi ikke kan eksperimentere med athave flere ensembler under det Kongelige Teater for eksempel eller have samarbejder23

mellem et af Københavns teatre og et projektteater for en etårig eller flerårig periode. Forat påvirke det og blive påvirket, få bedre rammer. Landsdelsscenerne udenfor Københavnskal også kunne invitere københavnske projektteatre til at være en del af deres ensemblerfor perioder. Sådan som det sker i Belgien, som har nogle af de erfaringer, vi støtter os til.Nu er der blevet lavet et sindssygt flot oplæg og et arkitektonisk set underspillet udspilherfra, som er virkelig basic-agtig. Men hvem skal sørge for at noget kommer til at ske her?Det har der jo været talt om, og Københavns Teater er gået ind og hjulpet først et år og nuet år igen. Men det her kunne lettere være en opgave for et Scenekunstudvalg, der harudvidede muligheder.Scenekunstudvalget kan naturligvis ikke smide så stor en luns ind til en åben scene påbekostning af de projekter, der skal herind, som skal have penge. Men hvisscenekunstudvalget får, om ikke fordoblet så i hvert fald derop ad af, sine økonomiskemidler, så er det initiativer af denne her karakter, hvor scenekunstudvalget kan etablere endialog mellem stat - som de selv repræsenterer - og Kommune, samt de initiativtagere, derer tale om her, for at prøve at få stablet en løsning på benene. Med de rammer man har nu,er det ikke gørligt, for man ved hvad man skærer væk.Vi har nævnt mange andre projekter, hvor et scenekunstudvalg kan fange et initiativ oghjælpe til med, at det bliver realiseret. Så jeg ser muligheden for at gennemføre en åbenscene med den ambition, som ligger i det her forslag, som ret tæt knyttet til en ændring afscenekunstudvalgets kompetence og økonomiske råderum.Jeg tror, det er det, der skal til, og derfor kan det være, det varer et halvt år eller et helt år,hvis vi nu skal være optimister, før det kan lade sig gøre.Mogens Jensen:Jeg vil selvfølgelig prøve at lægge en politisk vinkel på det her. Jeg har i lang tid ikke været itvivl om behovet. Forskellige grupper har været der og sagt at vi mangler det her i Køben-havn. Behovet for et rum som lige præcis kan bruges til det her springer i øjnene, også såman ikke skal bygge det hele op både fysisk men også markedsføringsmæssigt og så videre,hver eneste gang. Og jeg har for eget vedkommende - også før teaterudvalget kom med sinrapport – meldt ud, at det her er et af de punkter, jeg mener vi skal løse i forbindelse meden teaterreform, en revision af teaterloven. Ikke kun for København men også for deensembler, som gerne vil spille i København. Det er ikke et Københavnerproblem, det kanfaktisk blive til gavn for hele landet under forudsætning, selvfølgelig, at grupperne har penge,ressourcer og muligheder for at spille i København.En ting er jo det fysiske rum, noget andet er driften – og det tror jeg også er det vigtigste,fordi jeg tror det er lettere at få sponsormidler og nogen udefra til at finansiere et fysiskrum. Det er altid den efterfølgende drift, der bliver problemet. Det er jo også der, denpolitiske diskussion kommer: Hvordan skal det her finansieres? Scenekunstudvalget er enoplagt mulighed.Længe før Teaterrapporten har det været åbenlyst at Scenekunstudvalget har mangletressourcer, og det gælder ikke kun Scenekunstudvalget, men alle udvalgene underKunstrådet, hvor der er alt for få frie ressourcer. Det har gjort det svært at støttevækstlaget i det omfang vi burde.Jeg er skeptisk overfor den finansieringsmodel, teaterrapporten foreslår, men der er ingentvivl om at vi må sikre flere ressourcer til Scenekunstudvalget, fordi det er der, ifølge minopfattelse, det største behov er – hvis og hvornår vi kommer til at kunne prioritere nogen24

flere midler til området.Når jeg siger HVIS er det jo fordi der er kriseretorik i øjeblikket og det ruller ind over medbesparelser. Kulturens institutioner har jo allerede fået at vide at de allerede i år skal spare1 % af deres driftsbudget på det resterende halve år. Det er grotesk, at man på nuværendetidspunkt beder om, at man skal spare 1 % af årets budget med tilbagevirkende kraft iforhold til de 6 måneder, der er tilbage. Det er en helt anden sag, men mht. pengene bliverdet op ad bakke.Det bliver imidlertid vanskeligt at gennemføre en reform på det her felt, hvis man ikke ervillig til at gøre i hvert fald et eller andet ved økonomien.Jeg er i øvrigt enig i det, at kunne åbne øvrige huse op for flere ensembler. Det er oplagt,når man ser at f.eks. Takkelloftet i Operaen nærmest står tomt. Vi har jo andre rum, jegved, at de ikke egner sig til åben scene, men vi har jo altså en Stærekasse, som stårubenyttet hen. Der er efter min opfattelse, plads på vores scener. Det ville være et merespændende udbud, tror jeg, for publikum, at have flere ensembler i samme hus.Vi politikere skal i denne sammenhæng tage os af det lovmæssige, hvis der er noget ilovgivningen, og det ved vi jo, at det er, der strider imod den tankegang og i forhold til etåbent scene initiativ.Det bliver op ad bakke i forhold til de økonomiske rammer. I hvert fald i det næste års tideller to. Men til gengæld mener jeg ikke, at det her kan lægges i mølposen nu, og jeg synes atdet allerstærkeste argument for, at det ikke kan det, det er, at I har samlet jer i miljøet omet initiativ, om at forsøge at blive enige om – hvad er det egentlig vi har behov for? Og jegsynes ikke, I gør det med nogen som helst luksusmodel i den form, I lægger frem her. Det,at det er det her enige udgangspunkt, og vi så kan have en interesse i, at der rent faktiskkommer en reform, så vi kan få skubbet på, det er sådan set det allervigtigste udgangspunkt.I har selv allerede gjort, synes jeg, en væsentlig del af arbejdet, at det her forhåbentlig kanblive en realitet og jeg vil i hvert fald bakke det op, det jeg kan i den videre proces.Rhea Leman:Jeg kan lige forestille mig de diskussioner, der fandt sted inden, det var muligt, at få sat sig ogfå skrevet noget så konkret som denne rapport. Jeg er sikker på, at der har været mangemeninger og en masse forslag til hvorfor, hvem, hvad ... Jeg håber, at disse diskussioner –skønt de måske er tids- og energi-krævede – fortsætter, fordi ordene Åben Scene antyderet sted, der er ”levende”, ”foranderligt” og ”udviklende” alt efter, hvad tiden kræver, oghvad fremtiden kræver. Det er her, hvor eksperimenterne vil blive afprøvet – det er her,hvor nye teaterformer, teknikker og metoder vil dukke op. Og flere år senere vil disse nyeformer blive til etablerede former, der vil dukke op i de mere traditionelle teaterproduktioner ... og gud ske tak for det, for vi er alle led i teaterkæden, vi er alle en del afteatrets udvikling.Det er derfor, Åben Scene er en investering. Ikke kun en investering i hele teatermiljøet –men nok så vigtigt - måske endnu mere vigtigt - i teatrets publikum, det publikum, der ermed os nu og i det fremtidige publikum. Og hvis vi mener det alvorligt med at skabe etmorgendagens publikum, så må vi have et sted, hvor vi kan eksperimentere for fremtiden IDAG! Denne ÅBNE SCENE skal have sin egen identitet, dvs. uden pres om seertal ellerbelægningsprocenter, men med rum og tid til at være uenige, at kunne reflektere, diskutere,tage en risiko, fejle – og selvfølgelig lykkes.25

Et ”levende” rum, et dynamisk rum, forskelligt fra alle andre teaterrum i København meddets egen identitet og mission. Det er, hvad jeg læser ud af jeres rapport. Det er, hvad jegtror, I stræber efter.Derfor er det ikke bare vigtigt, men yderst magtpåliggende, at I finder jeres eget rum, hvorjeres identitet kan vokse og hvor behovet for jeres kunst kan blive opfyldt. I skal ikke gå påkompromis med disse behov.De har været der før. Det er lykkedes for os: De steder, jeg personligt har været involvereti som teaterskaber, var: Saltlageret, Københavneren, der begge levede på velvilje, god energiog totalt anarki og en knivsspids sund galskab. (Jeg tror, det er ret vigtigt, fordi et eller andetsted har vi alle brug for en smule galskab for at tro, det kan lade sig gøre.)Kanonhallen eksisterede med et stærkt lederskab, en klar vision og en gruppe uafhængigekunstnere og grupper, der gav sig helt hen i deres arbejde, og som fik en støtte, der ikke varoverdådig, men dog rimelig. Den tids Teaterråd var gode til at støtte de grupper, derproducerede forestillinger dengang. Det er en meget vigtig indsigt for Teaterrådet – dersom vi ved nu hedder Scenekunstudvalget – at det ikke er nok med et rum, der skal ogsåvære penge til at producere for.Dansescenen og Dansens Hus blev til gennem hårdt arbejde fra forskellige grupper oguafhængige koreografer og dansere, og der kom en masse hjælp fra Skuespillerforbundet,helt specifikt fra Litten Hansen, der var formand dengang. Det var en kombination af megethårdt arbejde, nok en smule galskab og en masse drømme – ”Det stof, drømme er skabt af..” Vi overbeviste politikerne om, at der var brug for disse rum, og jeg er nu overbevist om,at det vil ske igen.Et forslag:Før vi fandt Dansens Hus, var der en periode, hvor vi overtog Gimle Medborgerhus tilprøverne, og hvis jeg husker rigtigt, så var der kontorfaciliteter, vi kunne bruge gratis. Vi varalle sammen klar over, at det ikke var vores endestation, MEN det var et sted, hvor vi kunnesamle vores energier. Det kunne være en idé at finde et sådant sted så hurtigt som muligt.Måske det allerede er sket. Hvis det er tilfældet, så glem det her – men hvis ikke, så kunnedet måske hjælpe at samle energierne og så køre FOR FULD SKRUE, så at kunstnerne,publikum og byen København igen får sin ÅBEN SCENE.Mikkel Harder Munck-Hansen:Det er rigtig mange ting jeg har lyst til at snakke om i dag. Men jeg skal prøve at gøre detkort. Først så vil jeg gerne rose jer, der står bag initiativet. Jeg synes, det er et meget stortfremskridt for dansk teater, når mange meget forskellige interessegrupper sætter sigomkring et bord og diskuterer visioner og faktisk kan konkretisere dem. Det er super godtgået, og det er ikke sket så tit før. Men det er til gengæld, som Rhea siger, når det er sket, såhar det faktisk flyttet noget. Så derfor tror jeg, det er rigtigt at gøre, og det er måden atgøre det på. Og blive ved. Og udfordre hinanden, lytte til hinanden og slås med hinanden.Hvad er så næste skridt? Jeg tror det er meget, meget vigtigt, at vi får en revision afteaterloven. Fordi der er rigtig mange begrænsninger i den lov, som den er stykket sammeni dag, som gør, at det er svært at få tingene til at flyde frit mellem de forskellige lag og skabe26

udvikling, fordi hver paragraf i teaterloven har sin egen begrænsning, og så kan man ikkerykke ind i den næste paragraf. Og det er et af lovens helt store problemer. Så det handlervirkelig om at holde fast i politikerne og overbevise Mogens og alle de andre om, at det givermening at gøre det arbejde at revidere teaterloven. Og det er ikke engang et spørgsmål ompenge, i første omgang, det er simpelthen et spørgsmål om at ændre på strukturerne.Penge har vi alle sammen brug for, og det vil alle kunstnere blive ved med at have altid, ogjeg synes også, der er for lidt penge. Men vi kan komme et godt stykke vej ved at skabenogle andre strukturer, nogle andre rammer. Det vil jeg i hvert fald meget gerne selv kæmpefor, at det bliver til noget i denne omgang. Som ministeren sagde på konferencen, hvis detikke bliver gjort nu, så kan der gå rigtig mange år, før der sker noget, og det ville være rigtigærgerligt at forspilde den chance.Jeres input her er supervigtigt. En åben scene i København har selvfølgelig også en nationalinteresse, fordi København er landets hovedstad, og derfor er en sådan scene eksponent forhele landets kulturliv. Ikke kun for københavnerne, men simpelthen en national vigtig ting.Noget af det bedste, som er sket i København meget længe, er at vi fik Dansehallerne udepå Carlsberg.Det er et fuldstændig fantastisk og utroligt sted. Det skal i endnu højere grad blive det,efterhånden som der forhåbentlig investeres mere i dansen, i indholdet.Det er et fuldstændigt fantastisk sted set med nordisk perspektiv, at man har det fysiskested, som det er blevet.Og hvor ville det være godt, hvis man kunne skabe et lignende sted for scenekunsten, denanden del af scenekunsten. Dans er jo i høj grad scenekunst...Men det er jo, som Rhea siger, kommet ved hårdt arbejde og ved at sætte sig sammen rigtigmange enkeltpersoner og organisationer, gennem mange år og blive ved og blive mere ogmere præcis i sine bud. Så har man kunnet overbevise myndighederne.Det, der bliver svært, er, at man skal arbejde på mange fronter samtidig. Det er vigtigt, nårdet nu er i København, at man arbejder med de københavnske lokalpolitikere frem mod, atder næste gang skal laves en aftaleperiode for storbyteaterordningen - som er den vikender nu - det kan blive lavet om med en ny teaterlov. Til den tid skal der komme noglevisioner ind som handler om åben scene, det røg ud i den her omgang. Det er meget vigtigt,at det kommer ind igen. Og der kan de københavnske politikere finde et forbillede i Århus. IÅrhus har man arbejdet med en kulturstrategi, som strækker sig udover en valgperiode. Delavede faktisk en tiårig visionsplan i Århus, som de har formået at skabe flertal omkring ogsåefter et kommunalvalg. Og det er jo noget af det, som blandt andet fører til helegodsbaneterrænet, som åbner om halvandet år, sikkert første januar 2012, så vidt jeg ved, oghvis det ellers går efter planerne.Her kan man rigtig meget af det, man efterlyser her i København. Jeg har haft den fornøjelseaf at se tegningerne og alle de perspektiver, som ligger for godsbaneterrænet, og det ermeget meget fantastisk. Jeg har haft lejlighed til at sige til flere kulturborgmestre iKøbenhavn: “Jeg synes, det var en god ide, hvis man lavede en kulturstrategi som var, hvisikke andet, så bare 10 år, sætte sig nogle mål og fyrtårne, så man kunne arbejde sig hen i denrigtige retning.”Det er svært i Københavns Kommune, også fordi den er så stor, fordi der er så mangestatslige institutioner og det hele er blandet sammen på en mærkelig måde. Det gørKøbenhavn til en kompleks by at lave sådanne ting i. Men ikke desto mindre så tror jeg, det27

er en af vejene og jeg tror man skal arbejde meget på de københavnske politikere.Et scenekunstudvalg kan, sådan som loven er skruet sammen lige nu, ikke selv tage dennetype af initiativer. Vi er skruet sammen for at reagere på ansøgninger, og give penge tilnogen af dem. Med de midler vi har idag, er det en benhård prioritering hver gang.Scenekunstudvalget skal ikke være "ejer" af et teater. Det vil blive noget rod. Men vi skalstøtte indholdet, og vi skal kæmpe for, at de ting har gode muligheder for at præsentere sigbåde på lokalplan og på nationalt plan.Jeg har lyst til at sige lidt om nogle detaljer. Jeg synes, det er et vanvittigt godt stykkearbejde, I har gjort. Jeg er helt enig i en sådan rumstruktur, som Nina har præsenteret.Modellerne her vil kunne rigtig meget af det, der er brug for.Det er blevet sagt mange gange. Kirsten Delholm præsenterede et projekt for mange årsiden, som kunne noget af det samme. Der har været en masse lignende projektforsøg, fordidet er indlysende rigtigt for et moderne teater at være fremtidssikret, at kunne mange ting.Der er brug for nogle anvendelige rum, som kan forme sig til det kunsten nu har brug for,og hvor publikum kan komme ind og se den. Og det er selvfølgelig også vigtigt, at det liggeret sted, hvor publikum også kan finde hen, og at det ikke koster en formue at drive dem.Så jeg synes, planen her er rigtig tænkt.Jeg er nok mere skeptisk overfor jeres ledelsesmodel og tankerne omkring den. Politikereog tilskudsgivere, myndigheder – har brug for nogle meget klare forhandlingspartnere, så deved, hvem de giver et kommunalt eller statsligt tilskud til, og hvem som kan stå til regnskabfor det bagefter. Dvs. man skal have nogen, man kan indgå en aftale med for nogle år, ogsom kan stå til regnskab for det, hvis det ikke holder, hvis de løber med kassen, eller hvis debruger alle pengene på 3 måneder.En forhandlingspartner skal ikke nødvendigvis være en leder, men være en megetveldefineret ledelsesorganisation, som man kan forhandle med, og som de, der delerpengene ud, kan være trygge ved. Derfor tror jeg, man skal arbejde lidt mere medledelsesmodellen.En anden ting: En scene uden en identitet eller uden en meget klar kurateringsmodel kan fånogle problemer. Vi kender til problemer med en kamp om hvem, som har scenen hvornår,og hvem skal fylde mest og definere stedet. Og når man sidder og administrerer et sted, såfår man pludselig 10 grupper, som alle vil spille i oktober, og så er der altså nogen, der skalvære i stand til at tage beslutninger. Hvem er det, der IKKE får opfyldt deres ønske?Det er en kompliceret proces. Men den er vigtig. Jeg tror, det er en meget stor udfordring iden ledelsesmodel, I har valgt, at al kunst er lige godt, for det er al kunst ikke. I min erfaringi hvert fald. Der er meget stor forskel på kunst, og der er meget stor forskel på, hvad derskaber en identitet hos publikum og hos tilskudsydere for, hvad man synes er et interessantsted.Så det, jeg vil sige er, der er stadig en hel del, der skal arbejdes med i forhold tilledelsesmodellerne. Jeg siger ikke, I skal vælge en man kender, men der er noget at gøreder, tror jeg.Erik Pold:For at svare på det med ledelsesmodellen med det samme: Det er absolut noget vi arbejdermed, og vi føler ikke, det her er nogen færdig pakke. Der er selvfølgelig mangekomplikationer i den ledelsesmodel vi stiller op - den to-strengede model som Jacob28

fremlagde. Men det er et bud på en måde at gøre det på.Modellen forudsætter en bestyrelse, som er økonomisk ansvarlig og en daglig leder, som eransat af den bestyrelse. Og så har man et kuraterende eller hvad man nu skal kalde det – etkunstnerisk råd - der bestemmer, hvordan sæsonen bliver planlagt.Så vi har været inde og kigget på, hvordan det kunne gøres. Jeg mener at modellen i hvertfald tager fat i en måde, som man kunne indrette det på.Det er ikke ukompliceret, men det tror jeg heller ikke, det kan blive.Jeg tror, vi bliver nødt til at se på nogle nye modeller og tænke i nye modeller, fordi vi altsåogså har erfaring med, at de gamle modeller ikke har overlevet og ikke eksisterer længere.Det andet jeg vil svare på er: Vi tænker absolut også på både internationale og nationalegæstespil, og også på at det skal give mulighed for grupper og scenekunst fra resten af landettil at spille i København. Vi ved, at det er et stort behov, og vi finder det vigtigt.Rhea spørger ind til, om vi har et sted at vokse videre fra? Der er det i hvert fald minopfattelse, som Claus måske kan bekræfte senere, at det er ambitionen med NYAVENY_også for det næste år. Nu ved jeg godt, at aftalen ikke er på plads, men hvis det lykkes, skulleder være en mulighed at videreudvikle og afprøve en eller anden form af ledelsesmodel ogpå andre måder undersøge nærmere, hvordan kan det her gøres.

Gensidige spørgsmål indenfor panelet:Rhea Leman:Hvordan hænger spørgsmålet om en åben scene sammen med teaterloven?Før i tiden har vi haft en åben scene, og det har været med den gamle teaterlov. Laver manen forbindelse mellem de to ting, som ikke er nødvendig?Hvis man starter en åben scene nu, så kan den også komme under Lille Storbyteater?Mikkel Harder Munck-Hansen:Københavns Kommune har givet et væsentligt tilskud til drift af både Kanonhallen ogKøbenhavneren, og hvad der ellers har været af institutioner. Problemet var at KøbenhavnsKommune valgte at prioritere nogle andre teatre, som ikke har den profil eller denstørrelse, og at loven, som den er i øjeblikket, ikke egner sig særlig godt til at huse friegrupper. Der er nogle barrierer i teaterloven.Københavns Kommune kan sagtens lave en åben scene, hvis den ville det.Det har intet med teaterloven at gøre. Men problemet er, at hvis Københavns politikerelaver et forlig for en del år og så genforhandler, så er vi lige nu begyndt på en periode udenen åben scene, og så kan der gå nogle år inden Kommunen igen skal tage stilling til, om denvil tage det ind. Og det har et statslig scenekunstudvalg, som loven er i dag, overhovedetingen indflydelse på.Mogens Jensen:Hvis vi skal have flere ensembler i samme hus, vil det kræve en ændring af teaterloven. Jeger indstillet på, at vi skal have en reform. Spørgsmålet er, hvor stor den skal være, oghvordan den kommer til at se ud. Men det, som jeg vil kalde uhensigtsmæssigheder i forholdtil at skabe mere fleksibilitet, det skal man kigge på. Jeg er også enig i, at det kunne gøre, at

Åben debat med spørgsmål fra salen:Helene Cecilie Mørk:Jeg er uafhængig koreograf. Jeg hører til i den gruppe, hvor man er mikroskopisk dækketmed penge. Hvilken plads får de, som ikke er støttet fra scenekunstudvalget? Jeg har forsøgten gang i 12 år og det er ikke for at klage, men så har jeg i stedet fået støtte fra små privatefonde ligesom måske mange andre. Det er det med prioritering - hvem kan komme ind? Vimangler jo det der rum.Erik Pold:En af de ting vi har lagt op til er, at i første omgang skal der være plads til alle descenekunstudvalgs-støttede projekter, uden den helt store yderligere sortering.Vi mener det nåleøje, du beskriver, er så svært at komme igennem i forvejen, at det, med atder skal endnu en sortering ude på scenerne, er overflødigt. Vi ville ønske, at der på en elleranden måde automatisk er plads. Det vil kræve et større planlægningsarbejde, og i detkunstneriske råd må man tage stilling til, hvordan det kan tilrettelægges bedst muligt.Men med hensyn til projekter, der ikke er støttede af Scenekunstudvalget, der har vi ikkenogen færdig model. Vi lægger op til, at der skal være festivalaktiviteter. En model i stil medJunge Hunde festival. En model hvor ikke etablerede eller ikke finansierede grupper kanpræsenteres i en sammenhæng og gerne i et internationalt samarbejde, så man kunne sendegrupperne ud.Det er ideen, at der skal være så meget aktivitet i huset som muligt, så er huset ikke fyldt opmed projekter støttet af Scenekunstudvalget, så vil jeg mene, der skal være plads til så megetandet som overhovedet muligt.Det er på det område det kunstneriske råd får en større rolle. Her ville et kunstnerisk råd -som vi ser som en roterende størrelse - gå ind og se på dem, der melder sig. Ogforhåbentlig få plads til det også. Var det nogenlunde svar på det?Mikkel Harder Munck-Hansen:Jeg vil advare mod at gøre Scenekunstudvalget til en slags overordnet repertoireudvalg. Viser på et meget stort udvalg af meget forskellige genrer og meget forskellige ønsker ogvisioner og behov. Det kan ikke alt sammen ende på den samme scene, det er det ikkeegnet til, og det er ikke tænkt sådan.Det er lidt det, man har gjort her på NYAVENY i år, men det var også fordi der var kort tid,og der var en akut mangel i og med at en scene, der var forsvundet og nogle projekter, somvar hjemløse.Jeg tror, man skal have sit eget kunstneriske råd og have antennerne ude og finde ud af, hvad

der det, der rører sig. Og det kan være noget Scenekunstudvalget slet ikke har næse for atse, og som kan være enormt væsentligt. Og immervæk sorterer Scenekunstudvalget 90procent fra, og det er ikke fordi der ikke er kvalitet i de 90 procent.Jette Lund:Det er en af de diskussioner, vi har haft både frem og tilbage. Som skatteydere er vi klareover, at det er en fornuftig ting at bruge ledig scenekapacitet hos de etablerede teatre, atbruge Takkelloftet, at bruge Stærekassen. Men for dette segment af scenekunsten, det friesegment, er det vigtigt, at man har sit eget. Hvis man er tvunget til at være sammen, så erdet ikke noget samarbejde. Så er det på de stærkeste betingelser, nemlig dem der harrummene. Selvom vi kan se, også på spørgeskemaerne, at der er et godt samliv mellem defaste teatre og de frie grupper, og at de gerne vil hinanden, så kan vi også se nogle steder,hvor det ikke går så godt.Hvis man vil spille i Stærekassen, er det lige så site specific, som hvis man vil spille i en båd,der sejler på Furesøen. Man kan ikke bare putte hvad som helst ind sådan et sted. Derforhar vi den åbne scene. Og derfor må vi have den. Og derfor synes jeg også, at det problemsom MHMH nævner, med at SKU ikke er et repertoire-udvalg, det vil løse sig. Jeg tror ikke,at de mennesker, der gerne vil spille på en af de faste scener, vil komme og insistere på atspille på den åbne scene. Jeg tror, den åbne scene vil blive søgt at dem, der netop har brugfor det. De skal ikke kigges i kortene en gang til, når de har været igennem SKU's nåleøje iforvejen. Som MHMH siger, det kan være svært nok. Så jeg tror problemet vil løse sig, fordifolk ved godt, hvor de gerne vil hen og spille.Det er en del afdealen,når man laver kunst.Lotte Fårup:Jeg er fra projektteatret Det Olske Orkester og Forsøgsstationen. Jeg var også med vedkonferencen, som US afholdt sidste år i juni og hørte med stor fornøjelse på en masseudenlandske folk, som fortalte om forskellige produktionshuse blandt andet fæstede jeg migved en fra Schweiz, Gessner Allee, fra Zürich.Det lød som et spændende og interessant sted. Nu lagde I ud med at sige, I vil lave etspillested, som ikke er set tidligere. Er I blevet inspireret af nogle af de huse, som blev nævntpå konferencen, og hvad sigter I til, når I siger, at I ønsker at skabe noget, som er heltekstraordinært eller i hvert fald udviklende?Erik Pold:Vi har i høj grad set på de erfaringer. Mange af os var til stede på konferencen og har ogsåhørt de ting, der blev fremlagt der, og jeg har også personligt arbejdet rundt omkring iEuropa for mange forskellige slags institutioner. Så vi er på den ene side inspireret af nogleeksisterende institutioner. Men det er ofte sådan, at måden institutionerne er indrettet påhænger meget sammen med støttestrukturen i landet, altså apropos diskussionen omkringteaterlov og så videre. Derfor har vi i vores oplæg prøvet at komme med et bud på,hvordan det kan gøres inden for den virkelighed, vi befinder os i lige nu. Og det kan muligvisgøres endnu mere visionært, men vi har i hvert fald forsøgt mht. netop ledelsesmodel og irum-model at forestille os et sted, hvor der er potentiale for stor udvikling. Jeg har indtrykaf, at det er der mange kunstnere, der gerne vil netop dette.Er der andre der vil kommentere?

H.C. Gimpel:Jeg er fra Republique. Jeg er vildt imponeret over jeres oplæg og modsat Mikkel så synes jegjeres ledelsesmodel råder bod på mange af de ting, som efter min opfattelse, gjorde atKanonhallen døde. Et flow gennem ledelsen, en struktur som gør, at det ikke var de samme,man mødte, og de samme som kom igennem.Så jeg er faktisk ret imponeret. I forhold til fleksibel scene og så videre er modellen ikke ny,men selvfølgelig skal det være noget i den stil, når man arbejder på de vilkår.Jeg har to spørgsmål i forbindelse med en åben scene. Tidligere har jeg skullet sidde ogforhandle - fx i Kanonhallen - om man nu skulle betale nul eller hundrede tusind for at væreder, og er det en åben scene, hvis man skal betale hundrede tusind for at komme ind ihuset? Er det her tænkt, som en gratis scene man kommer ind på, hvor man kuraterergrupper, fordi man har en drift i forvejen, eller hvordan fungerer det?Det andet er spørgsmålet om finansiering fra Scenekunstudvalget til de her ting? Skal det gåover projektbevillingerne? Jeg mener, det er meget essentielt at sætte spørgsmålstegn ved,for det handler også om, hvem der så har penge til at komme ind til sådan en åben scene.Erik Pold:Et af de begreber vi har diskuteret, er det man kunne kalde en co-producerende scene. "Co-producerende" betyder man bliver accepteret som en del af det repertoire eller det hus, ogikke skal betale for daglig leje, teknik og administration. Den model synes jeg på mangemåder vil være rigtig god. Det er så ikke den, vi har budgetteret med i dette megetskitseagtige budget, vi har lagt frem. Der har vi budgetteret med brugerbetaling, altså med atder bliver betalt en husleje, som er baseret på et meget hurtigt gennemsnit af, hvad der ligenu betales på spillesteder i Københavns kommune.Jeg mener svaret er afhængigt af, hvordan stedet bliver finansieret. Om det er enkombination af statslige og kommunale midler, eller om det er et styrket scenekunstudvalg,der skal gøre det. For i virkeligheden kommer det også til at påvirke betingelserne på deandre scener i København. Det er en diskussion, som jeg håber, vi kan fortsætte, for jegsynes, det er en lidt svær situation, som det er nu med denne her husleje betaling. Jeg erpersonlig enig med dig i, at man måske kunne tænke i en anden model.Mikkel Harder Munck-Hansen:Spørgsmålet om husleje/co-produktion er helt afgørende for, hvordan sådan et sted kører. Iforhold til min kritik af ledelsesmodellen: Jeg vil ikke argumentere for at det skal være énperson, eller at det skal være den samme, og der ikke kan være løbende udskiftning, men jegvil bare sige, at ledelse er en kompliceret ting. Det er ikke alle, der er lige gode ledere. Oglige dygtige til at få tingene til at hænge sammen omkring sig. Og det er virkelig krævende atkøre sådan et sted med så mange mennesker igennem det og kunstnere med så forskelligebehov på alle mulige måder. Både teknisk, administrativt og det hele. Og det kræver altså eneller anden fornemmelse for ledelse, og hvis der er rigtig mange og de skifter hele tiden, såkan det være en enorm udfordring. Jeg mener, man skal se grundigt på ledelsesmodellen, forat stedet kan overleve.Charlotte Rindom:Det er vores ønskemodel her, med både en stor og en lille scene og to workshoprum, hvorman også kan lave visninger. Der er det jo selvfølgelig mit håb, at man kan differentiere lidt ihvor meget man vil eksponeres. Og det kunne jo være, at hvis man kom ind uden penge i de32

små rum, at man faktisk fik gjort så meget opmærksom på sig selv, at man fik støtte senerehen. Så det skulle selvfølgelig være i en dialog både økonomisk med tilskudsmyndighederne,men også rent kunstnerisk. Mht økonomi og betale leje af stedet har vi i dette budget regnetmed indtægter fra den store sal. Så der er i budgettet en blandingsmodel af indtægter ogmindre co-produktioner hvor rummet o.a. bliver stillet til rådighed.Jacob Schokking:Der blev spurgt om påvirkningen eller inspirationen fra Creating Conditions konferencen.Nu var jeg ikke så heldig, at jeg var til stede på konferencen, men jeg har læst den RåHvidbog, og en af de bemærkninger der har gjort størst indtryk på mig fra de folk der komud og fortalte om diverse spændende steder, var den, der understregede, ”I skal ikke copypaste nogle af vores modeller, for de er alle sammen lokalt forankrede, de er blevet til densucces, fordi de duer på det sted”.Jeg synes, det er et vigtigt råd at skrive sig bag øret. Hvis man skal prøve at famle sig frem til,hvad der kunne være den lokale model i Danmark og endnu mere lokalt i København, så erdet ikke for at tage udgangspunkt i det forhåndenværende - det kan være både kedeligt ogrustent. Men vi kan have en forventning om en teaterlovsrevision og om at vi kanperspektivere i forhold til de erfaringer, vi har gjort os med Scenekunstudvalget, og denmåde det udvælges og fungerer på. Der er sådan set en form for dansk demokrati på pladsder. Scenekunstudvalget er ikke en form for frit svævende ting som skyder til højre ogvenstre, giver noget og ikke giver noget og så efter fire år forsvinder de og så kommer deren ny ting. Nej, der er et repræsentantskab, der er en kulturpolitisk dialog, de kommer ikkeud af det blå. Repræsentantskabssystemet i Danmark er meget baseret på Forenings-Danmark. Det kan have en tendens til at gøre alt til en forening. Derfor har vi tænkt denroterende model for den kunstneriske ledelse, det vil give et stærkere modspil. I denforbindelse har vi ikke tænkt, at Scenekunstudvalget skal være overordnet repertoireudvalg,Scenekunstudvalget skal beskæftige sig med hele det danske landskab, og der er mangeforskellige ønsker til, hvor man vil spille. Men man kan sige, at vi har gjort scenekunst-udvalget til "kørekortskontor". Vi har givet det et mandat, der som sådan set ligger der iforvejen, nemlig til at udtrykke at et projekt er støtteværdigt, selv om der i forhold til andreprioriteringer ikke er penge til det. Det kan man melde ud. Ellers er der flere organisationer,der skal beskæftige sig med, hvem der er professionel, og hvem er kunstnerisk interessant.Det har vi sådan set parkeret ét sted.Når vi ønsker en åben scene med mere direkte brugerdemokrati, ikke alt for megetforeningsstruktur og så videre, så bliver det et brugerdemokrati, som er baseret på de sidstetre, fire års (støtteværdige) produktionsenheder, de flytter med hele tiden. Hvis du har søgtfor 5 år siden, så har du ikke noget at skulle have sagt, så kan du ikke stille op til valg, du kanikke stemme, det er for sent. Så på den måde flytter demokratiet med huset. Og hvis denkunstneriske ledelse bliver rekrutteret fra den gruppe, så kan man også forestille sig, dethåber jeg da, at man får en stærkere samling af det miljø, som for eksempel kan blande sig ieller gøre sin indflydelse gældende omkring stedet.Ulla Strømberg:Jeg er journalist i dag, sad tidligere på Teatermuseet i Hofteatret. Jeg vil lige sige, at jegsynes, at jeres oplæg er imponerende, at man har sat sig ned, været enige og samletmennesker over et par år. Jeg vidste ikke noget om aktiviteten, og jeg er dybt imponeret. Jeghar hæftet mig ved to ting som henholdsvis Rhea og Mikkel sagde. Midt i sin smukke33

amerikanske tale sagde hun et dansk ord "mellemstation".Så hæftede jeg mig ved, hvad Mikkel sagde, det vidste jeg egentlig heller ikke, at uden etkøbenhavnsk lokalpolitisk engagement og medansvar - jamen så kan det ikke blive til noget.Og det får mig så til bare at komme med et eneste forslag, og jeg skal ikke gøre mig klog pånoget som helst, der hedder teaterproduktion. Men jeg ved, der på en eller anden måde erbehov for det: Kunne man forestille sig at man meget snart nedsatte en form forkoordinationskontor eller et åbent scene kontor, som gik ud og så på den frielokalekapacitet, som er i København. På den måde kunne man undgå, som enkeltperson, atskulle gå til Det Kongelige Teater og sige, hvad er det nu med det Takkelloft, gå tilbage tillovgivningen, finde ud af det Takkelloft er faktisk med i deres ansvar. Det næste rum er nyscene, Stærekassen, det ligger inde under slots- og ejendomsstyrelsen i dag, det står tomt,må de det? Må man have alle de kvadratmeter liggende? Man kunne gå videre til KøbenhavnsTeater, hvordan er det det ser ud fra maj, til august? Man kunne gå ned til de enkelte køben-havnske teatre, som har haft flere scener og så videre. Det kan enkelt grupper ikke, det kankun en større samling mennesker, som har et mandat. Så skynd jer at nedsætte et åbent-scene-lokale-udvalg med mandat.Lars Gregersen:Jeg er fra Teatro Glimt. Jeg har et spørgsmål omkring scenerummet. Det er en total genialløsning med en scene-publikumsopbygning, der kan vendes rundt, men - er det muligt i dether scenerum også at have en hel fri sal, så man kan have publikum, som man selv vil det?Hvis det er et hus, som skal kunne huse fremtidens forestillinger, så er det jo også vigtigt, atden mulighed er til stede.Nina Flagstad:Den publikumsopbygning vi beskriver, fungerer som et slags skuffedarium, så man kan sigeden blok vi sidder på her, den ville kunne knaldes ind, så den stod og var 3 meter bred, altsåen eller anden høj klods. Man kan ikke fjerne publikumsopstillingen fuldstændig. Men mankan dog minimere den. Den kan skubbes ind, som var det en kommode.Jørgen Callesen:Jeg er kunstnerisk leder for Warehouse 9, som er et lille sted nede i Kødbyen. Jeg tror,nogle af de ting som kan være svære at indkredse, når man taler om det friescenekunstområde, er det som Knut Ove Arntzen har kaldt det semi-institutionelle teater.Jeg tror, det kendetegner området, at nogle grupper er tilknyttet institutioner ogkunststøtteordninger og et establishment, mens andre grupper færdes i netværk og kredseog kunstneriske miljøer, som arbejder udenfor institutionerne. Og en åben scene skal være istand til frit at kunne navigere mellem de her forskellige områder. At begynde at lægge nogleregler med at det kun må være projekter støttet af Scenekunstrådet, der kommer ind, detskaber det problem, at den åbne scene fra dag et er institutionaliseret.Dvs. der skal ligge i ledelsesstruktur og i hele den kunstneriske ledelse nogle regler og noglevisioner for, hvordan man kan åbne stedet for de kulturelle og kunstneriske strømninger isamtiden, som opstår udenfor institutionerne.Erik Pold:Det er ekstremt vigtigt, at dette sted kan huse andet end projekter støttet afScenekunstudvalget, det er jeg helt enig i. Men det skal bare også kunne det. Det er der et34

akut behov for, som har været den aktuelle drivkraft mod den her model. Det mener jegogså, vi lægger op til ved at etablere et kunstnerisk råd, der også har nogle midler, nemligdet at der i budgettet er afsat midler, til det vi kalder egne initiativer, som ikke er detsamme som egen produktion. Det er vigtigt at skelne mellem egne produktioner og egneinitiativer. Det sidste ser vi som den workshop-agtige funktion, som andre former forudvikling, gæstespil som netop ikke har finansiering i festivalpakker eller mereplatformsagtige arrangementer. Jeg kunne tænke på mange modeller, der kunne bruges der.Det er helt klart, at vi skal forpligte det kunstneriske råd til at forholde sig til dissemuligheder.Katrien Verwilt:Jeg kommer fra Københavns Internationale Teater, KIT. Jeg vil kommentere kort på Ullasforslag. Jeg har i år brugt ekstremt meget tid på at finde scener til min ny cirkusfestival. Jeghar forsøgt at have en produktion inde på Stærekassen, og jeg synes det er helt absurd, detstadig ligger der, men det vil koste os minimum 150.000 bare i leje, og for de teknikere fraDet Kongelige Teater, som man skal bruge, og så har jeg ikke engang sat selve produktioneni gang. Så det er fuldstændig umuligt, at gøre det der. Udover det har jeg forsøgt at få etgæstespil ind på Nørrebro teater. Der er problemet, at med den struktur, der er nu, har deikke behov for at have sådan nogle som os inde. Selvom de først har produktion med enpremiere midt i september, så er det et problem for deres prøver, hvis vi skal have etgæstespil ind midt i august. Så der er virkelig et behov for, at der skal ligge en forpligtelse forde etablerede scener i deres resultatkontrakter, at de skal tænke mere internationalt, at deskal være mere åbne for at indgå i samarbejde, det I også efterlyser.Hannah Spliid:Jeg kommer fra scenograferne. Det, jeg måske savner, er hele den der visionære, visuellecross-over, hvordan skaber man det der eksperimenterende teaterrum, hvor det visuellekan komme til at spille en meget større rolle. Man kunne fx spare med den viralemarkedsføring, kunne spare lidt på PR og dermed finde en økonomisk model, der gør, at dervirkelig bliver mulighed for at tænke meget mere rumligt, at tænke forskellige medier ind iscenekunsten. Sådan at man kan eksperimentere med lyd, og hvordan ser det ud med detvisuelle, er der virkelig et eksperimentalrum i København nu, som er gearet til at kunneiværksætte det ? Jeg blev meget glad for at se Ninas oplæg med en rumvision, som i hvertfald rummer en mulighed. Men finansieringen der er det så som så med.Claus Flygare:Den model, at man kan udnytte den ledige kapacitet, den fungerer i virkelighedens verdensådan, at man ikke bare kan gå ind og være der i tre uger.Man skal betale for alle dem, der er i huset, som skal åbne og lukke for en om aftenen, derkommer tre- fire lønninger på. Jeg skal slet ikke hænge nogen ud, men vi var jo rundt oglede efter en scene, og der kom vi jo ind på et københavnsk teater også. Der var ikke nogetudstyr til rådighed, så skulle vi have udstyr med også. Man skal ikke tro, at der står etgabende tomt teaterhul, som er et paradis, man får lov at komme ind og lege i, i 14 dage.Det er en sindssyg dyr mulighed. Og den bliver fortolket, når man kommer til de møder,som en rigtig dyr mulighed.

Charlotte Rindom:Det er utrolig vigtigt for os, at der bliver en åben scene for det frie miljø. Rheas oplægklargjorde, at der er behov for at investere i området. Hvis det kan kombineres medresidencies eller grupper der for et kortere tidsrum er tilknyttet de andre etableredescener, vil det jo være fantastisk - hvis man kan finde profiler, der passer sammen, eller hvorman vil gøre plads til de frie grupper på en anden basis end netop bare, at vi skal ind oggæstespille på den måde Claus beskriver. Det er utrolig vigtigt at understrege, at nummer etdet er altså en selvstændig åben scene.Jørgen Callesen:Jeg vil godt svare scenografen. Vi oplever det lidt i Warehouse 9, fordi vi i øjeblikket har enartist in residence Nico Raes fra Belgien. Han er fotokunstner, men bruger sin egen kropsom medium, og derfor laver han også live art og performance. Hans værker erperformance installationer, dvs. forestillingen har mere karakter af en installation ellerudstilling, end det egentlig er en teaterforestilling. Derfor er det enormt svært at gøre voresresultat op i antal solgte billetter, publikumsopbygning osv. Det har mere udstillingskarakter.Vi får henvendelser fra mange forskellige miljøer, også musikmiljøer, fra kunstmiljøet. Og nårman skal ind og lave en hybrid og noget ægte cross-over, bliver man også nødt til at kunnelave nogle modeller, der driftsmæssigt og finansierings-mæssigt egner sig til, at det kan ladesig gøre. For hvis man skal op i en kæmpestor scenografi til en installation, men ikke kansælge 1000 billetter, så bliver man nødt til at kunne argumentere for, hvorfor det så skal sesi en udstillingssammenhæng. Og der kommer man også i karambolage med de forskelligeudvalg indenfor Kunstrådet, fordi så er det billedkunst, eller så er det litteratur eller så erdet scenekunst. En åben scene skal også kunne være i stand til at navigere mellem deforskellige evalueringskriterier og de forskellige tilskudsraditioner, der er indenfor deforskellige områder.Lars Seeberg:Mht. det ledelsesmæssige er jeg en anelse nervøs i forhold til den meget idealistiske modelom total åbenhed udadtil om den kunstneriske diskussion og beslutningsproces. Da der joaltid er tale om forholdsvis idiosynkratiske holdninger på det kunstneriske område, forudserjeg at diskussionen om, hvad der skal med, hvad enten det er godkendt afscenekunstudvalget eller ej, eller om man tager noget ind, der fx ikke er godkendt, i stedetfor noget der er godkendt, kan blive til et ongoing show i medierne. Hvis man ikke harandet at hente på kultursiderne, så er der stof at hente i referaterne ”anytime” fra ledelsenaf den åbne scene. (tilråb,”Det sælger billetter!” latter fra sal) Det vil ske, hvis man er ærlig. Istedet for at være ærlig og få de tilbundsgående drøftelser, kan der ske det, at man går overtil en "doublespeak" som man kan sende ud i verden, og som så viser, at der overhovedetikke foregår nogle æstetiske diskussioner. Det lyder vanvittigt smukt og idealistisk, jeg vilstærkt fraråde det.Ulla Strømberg:Jeg vil bare lige rette en misforståelse. Der er et kommunalt engagement, som erforudsætningen, så længe det er i København. Og det tager tid. Det tager ikke et år. Dettager minimum 5 år. Jeg er så gammel, så jeg kunne ikke vente 5 år. Derfor foreslog jeg, atman arbejdede dobbelt. Det havde intet at gøre med, at man ikke skal have nogen åbenscene, tværtimod. Men at det hele ikke gik i stå. Og at der løb 50 forskellige36

produktionsenheder forvildede rundt og stillede de samme spørgsmål til de samme husejere.Det var bare det.Claus Flygare:Det var ikke så meget dit indlæg, der udløste min trang til at tage ordet. Det var mere detder med, at man tror, det at bruge en scene er så nemt, at man bare skal have nøglen, og sålåser man sig ind, og så siger man til, når man er gået hjem igen 14 dage efter ...Jacob Schokking:Apropos transparens og ledelseskultur. For det første er det et oplæg for at få dennediskussion i gang. For det andet, så kender vi til den ene kultur: Direktørkulturen.Vi har mange forskellige bud på rævekagebagerier, og de er ikke blevet mindrerævekageagtige af at foregå bag lukkede døre. Jeg har boet i det her land nu i rigtig mange årog specielt i København. Der man kan se sådan klinisk iagttaget: I Århus sker der mangespændende ting, og de bager også deres kager. Men de har trods alt en anden kultur, de harformået en vis åbenhed på et vist niveau. En anden kultur end i København. København ermærkelig - ikke mindst i teatermiljøet - præget af en usandsynlig lukkethed. Da ved jeg fraandre kulturelle og kunstneriske sammenhænge, at hvis man lægger ud med en klar struktur,en forhåbentlig klar diskussion omkring det, også for at finde frem til en model, så har mannoget, man kan forholde sig til. Så kan man bedre se, hvad der måske går galt, og kan manlave om på det, hvis man vil.Det andet som jeg er interesseret i, er at det hus også giver den synergi - for nu at bruge etbuzzword igen - som også mangler, når man tænker på, hvor stor København er, hvormange kulturinitiativer der findes rundt omkring. En af vores største overraskelser, og dersad en hel del ældre veteraner omkring bordet i Scenekunstnere Uden Scene, var, at der varoverraskende ikke bare spændende sladder, men overraskende mange nyheder for flere afos omkring bordet. Nå laver I det sådan? Gør I det? Det er symptomatisk for den kultur,som jeg lige nævnte. Om det her er modellen, det ved jeg ikke, men jeg kunne godt tænkemig, at vi som miljø kom med et bud på, hvordan man laver en åbenhedskultur.Mikkel Harder Munch-Hansen:Man skal gøre rigtig mange ting samtidig. Det er det vigtige i dag, at der sidder faktisk såmange forskellige individer med alle deres forskellige kombinerede erfaringer, som nu somførste skridt har lavet den her vision. Men man skal gøre alle tingene samtidig, indtil det huser der. Man skal også arbejde på institutionerne og på ændringen af teaterloven, det er joikke kun en ting. Men det er vigtigt, at den her vision også er på bordet og er formuleret.Rikke Andreasen:Jeg kommer fra Pakhus 11. Det kan tage mange år at få politisk flertal. Jeg tror, det har tagetos cirka 16 år, og vi har været ved at ryge ud mange gange. Endelig har vi fået et politiskflertal, og der skal skabes en løsning, hvori åben scene også skal inddrages. Så lige nu står vialtså ude på havnen med et vidunderligt hus. Det er gammelt, og det er ikke så dyrt atvarme op som Jacob Schokking lige sagde. Det har tykke vægge, der er masser afmuligheder, og huset står tomt, og jeg synes det er en fantastisk rapport, I har lavet, jegsynes, I har skrevet alt det, der er masser af plads til at være station for jeres scenekunsthus,og også fordi det tager tid at bygge et hus. Så Pakhus 11 står der og Katrien, der er ogsåplads i august.37

Claus Flygare:Når vi skal have kommunalpolitikerne på banen, så er det her møde desværre et udtryk for,at de er skræmte fra vid og sans over at diskutere det her. Så 5 år er måske lavt sat, jegtror, det kommer til at tage ret lang tid før den dialog kommer op at køre. Der er ingen, vihar spurgt alle op til flere gange fra kommunen, om de vil være til stede i dag.Rhea Leman:Det er fordi de har et møde lige nu. Så det var bare bad timing. Jeg ved fra vores udvalg atAllan Achmed har haft meget lyst til at komme. Og jeg tror, der er mulighed for at begyndeat snakke med politikerne. Vi vil gøre alt, hvad vi kan. Der er fire mennesker, der sidder påKøbenhavns Scenekunstudvalg. Den ene Nina Malinovski og Pauli Ryberg og Tue Bering ogmig selv, og så er det tre politikere, og vi er meget enige om, at der skal gøres noget. Vi vilgøre alt, hvad vi kan.Mikkel Harder Munch-Hansen:Det er min opfattelse, at der faktisk er mange af politikerne i Københavns kommune, derfaktisk er meget interesserede og meget fokuserede på det her. Så jeg tror slet ikke, at løbeter kørt.Mogens Jensen:Det kor kan jeg være med i. Jeg kan ikke tale for alle, men i vores parti har vi diskuteretdenne problemstilling, og der vil også foregå en koordination der i forhold til, hvad vi vilgøre, når vi nu på nationalt plan skal diskutere en reform.Rhea Leman:Vi har møder i august måned, og som jeg har forstået det, så kommer der en rapport til, erdet ikke rigtigt?Erik Pold:Denne rapport kommer til at inkludere et referat fra i dag. Og det er sådan mere ellermindre det. Men det skal I nok få.Rhea Leman:Vi har lige lavet et ekstra møde omkring det.Jette Lund:Det er meget fint at få ordet lige efter I alle sammen har siddet og sagt det der, jeg skal dapå alles vegne tillade mig at sige, at det lyder rigtig, rigtig godt.Da jeg bad om ordet, var det for at sige, at man ikke skal være så bange for de "idealistiske"udspil. Jeg tror, der er et paradigmeskift på vej mht. åbenhed i teaterlivet. Jeg tror også, derer mere tilbøjelighed til nu at lade være med at "synes" eller "kunne lide" (detidiosynkratiske), men i stedet komme med en saglig diskussion om kvalitet og også findenogle ord man kan bruge, som folk ikke behøver at gå i spids for. Vi kan ikke forhindre folk iat gå til medierne, hvis de synes, de vil det. Det er ikke det, det handler om. Det handler omat få lavet et sted, hvor alting kan diskuteres. Og få lavet den kultur, som gør det. Og det ervi godt klar over, det bliver ikke lavet på en dag. Så det er stadigvæk sådan, at vi begynder38

der, hvor vi er. Med de ting I nu har lovet os, og med de ting vi nu ved, vi har, og så håber videt bedste.Lotte Fårup:Vi prøver i Forsøgsstationen, som kun har et år på bagen, rigtig ihærdigt at skabe noget afdet miljø, som Jacob også refererer til. Vi arbejder indenfor træning, kunstnerisk forskning,og vil meget gerne udvide hele det felt og samarbejde med alle mulige relevante instanseromkring det. Vi synes selvfølgelig I skal ligge i Kødbyen. Fordi det er lige tæt på os, og detville være fantastisk at kunne samarbejde. Vores fremtid er også uvis, men de kræfter vi har igang vil i hvert fald frygtelig gerne samarbejde med jer og bakke op omkring det der måttevære relevant i et samarbejde med jer. Og så synes jeg også, det er rigtig godt gået.H.C. Gimpel:Der er åbnet et kæmpestort nyt hus med helt vildt mange kvadratmeter på Carlsberg, somhedder Dansehallerne. Hvordan havde I forestillet jer forholdet skulle være til det? For jegkunne forestille mig, jeg kan høre også, at der ikke bliver sat skel mellem, hvad der er teaterog dans. Det var den ene ting. Den anden ting er forholdet til de andre scener. Jeg erekstremt stor fortaler for, at der skal være en langt større cirkulation af talenter, afinspiration mellem de forskellige lag i dansk teater. Og vi gør, hvad vi kan ude på Republique,for at byde folk velkommen og få dem indenfor i huset under de vilkår, vi nu kan gøre det idag. Vi ser frem til, at man måske får nogle bedre vilkår i fremtiden. Men ser I også noglemuligheder i udvekslingen, i samarbejder? Man kunne godt forestille sig, at man nogle stederhavde større mulighed for at udvikle ting, som så kom til at spille andre steder, eller ?Jacob Schokking:To ting. Den ene er svar på det der. Dansehallerne. Det sjove er med de mangekvadratmeter de har derude, at man alligevel møder alle mulige andre danseforestillingerrundt omkring i byen. Så enten er der ikke plads til dem, eller også bliver der danset formeget, hvad ved jeg. Noget andet væsentligt som står i rapporten som vi fra SUS ikke harfremhævet her i dag, er, at udover den her transparens og åbenhed, som vi håber, vi kangenerere på det her sted, så har vi tænkt at hægte os på en netværksstruktur - og det er etsvar til HC - hvor vi udnytter, hvad der er i forvejen af gode kræfter. V har et halvt aktivtinternationalt teaterinstitut, det kunne være meget mere aktivt, meget mere fremme iskoene. De burde gerne bo eller have deres gang i sådan et hus. Københavns Universitet.Alle de der researchting som også blev omtalt, og ting der er mere sexy, kunne laves afKøbenhavns Universitet. Der er mange dybe tallerkner, som vi ikke behøver at opfinde. Detvil være meget sjovere at trække mange af de der forskellige institutioner ind. Og få ennetværksstruktur. At sørge for at komme frem til at koordinere eller stimulere et størreflow, en større dynamik i hele teatermiljøet. Hvis der var en åben scene, så kunne detkunstneriske råd blandt andet beskæftige sig med, at finde de spændende projekter, givedem en workshop eller en scene - være ambassadører eller formidlere. Så er der nogle, dersætter sig ind i det, man ved, hvor man kan finde dem, og de kan tale på vegne af disseprojekter. Så taler man også fra et stærkere platformsniveau.

Gritt Uldall-Jessen:Jeg vil minde om at hvis I har feedback så kan I skrive til[email protected].Og så vil jeg også lige gentage at rapporten er ikke færdig. Det man kan rekvirere, er enforrapport og selve rapporten skrives færdig til d. 1.august.Hvor den også kan downloades fra vores hjemmesidewww.scenekunstnereudenscene.dkBjørn Lense-Møller:Så tror jeg, vi er ved at slutte her og kan runde af. For mig er det helt åbenbart, at detteområde for scenekunst befinder sig i en situation, hvor dansen befandt sig for 30-40 år siden.Når jeg nævner det, så kan det lyde frygteligt pessimistisk, men på den anden side, så fikdansen jo først et Dansens Hus, som var et træningslokale og et lokale hvor folk kunneudvikle projekter, koreografier som de havde. Og så fik de senere Dansescenen, som varåben scene i København. Og nu er de så ude på Carlsberg. Og når jeg nævner det, så er detnetop for at gøre opmærksom på ikke mindst i politiske kredse, at den succeshistorie lignerden succeshistorie, som dette projekt lægger op til. Nemlig at man får åbnet for atScenekunstudvalget og alle andre, der vil tage initiativer til at afprøve teaterkunsten,scenekunsten i nye måder, nye former, som blandt andet gør, at når vi taler om, at der eråben kapacitet på de eksisterende teatre, så er det vel at mærke en kapacitet, som tilpassersig de vilkår de har, men ikke har de frie, de fleksible vilkår, som kan opstå i dette her. Såderfor ligger der, synes jeg, en pression på det politiske system for at tage dette alvorligt,selvom det så må tage noget tid. Men man kan godt groft sige, at der står i teaterlovenutallige gange at man ønsker sig udvikling og fornyelse osv. Men det modsiger man, hvis manikke sikrer sig, at der eksisterer en åben scene kapacitet, som den vi har talt om i dag. Så viljeg i øvrigt takke, i betragtning af at det har været et opråb, et resultat af, at noget man harhaft i hænde i dette miljø tidligere, nu er forsvundet og derfor kan der også være et retkraftigt oprør inde i det, der ligger her, så vil jeg sige, tak for rystende ro og orden.(Latter fra sal, Klapsalver)

-COMPANY IN RESIDENCE OG ÅBEN SCENE:Siden Scenekunstnere uden Scene (SUS) udkom med sin forrapport om mulighederne for enÅben Scene i København, i forbindelse med høringen i juni måned 2001, er der kommet etnyt tiltag fra Kunstrådets Scenekunstudvalg (SKU) og Københavns Teater (KT) som vi i SUS iforbindelse med denne endelige rapport ønsker at kommentere.Med den 3-årige forsøgsordning ”Company in residence”, åbnes der for muligheden for atfrie grupper med støtte fra SKU kan samarbejde med et af teatrene under KT over en 3 årigperiode.Projektet er beskrevet påhttp://www.kunst.dk/scenekunst/omtilskud/soegtilskud/tilskud/company-in-residence-paa-scenerne-under-koebenhavns-teater/Initiativet har været undervejs i nogen tid. Allerede under Uafhængige Scenekunstnereskonference i juni 2009 talte man fra officielt hold om “udnyttelse af ledig scenekapacitet”.I SUS er vi glade for initiativet, som vil gøre det muligt for nogle enkelte af de frie grupper attænke mere langsigtet og have husly for en periode. Ud over de praktiske fordele kan detgivetvis blive kunstnerisk udviklende og givende for begge parter.Det er hensigten, af de grupper, som bliver en del af ordningen, skal støttes med 1/3 fraKunstrådets Scenekunstudvalg og 2/3 af de respektive teatre under Københavns Teater.Altså en form for co-produktion.Det er beskrevet således på hjemmesiden:Det ligger til grund for forsøgsordningen, at teatrene bidrager med scener, udstyr og et påforhånd aftalt omfang, teknisk personale, samt evt. administrativ- og markedsføringsmæssigbistand, mens den frie gruppe selv står for eget kunstnerisk personale.Af budgetskitsen skal det fremgå, hvad værtsteatret bidrager med og hvad produk-tionsbudgettet forventes at være hver sæson. Scenekunstudvalget kan bidrage med 1/3 afproduktionsomkostningerne mens Københavns Teater kan bidrage med 2/3.I SUS har vi dog en række spørgsmål, som vi ønsker afklarede i forbindelse med ordningen,og vi har stillet følgende spørgsmål til SKU og KT:1. Hvem bliver den formelle ”ejer” af de kunstneriske produktioner der bliver produceretpå denne måde?2. Vil de grupper, som har deres egen administration, blive nødt til at opsige denne ogunderlægge sig de respektive teatre, eller vil KT og SKU acceptere en fortsatpraktisk/økonomisk uafhængighed for den residerende gruppe?3. I hvor høj grad kan man stadig tale om en ”fri gruppe”, når produktionerne ligger under etteater under KT? Altså – hvor meget har værtsteatrene ret til at blande sig i denkunstneriske produktion, hvor stor frihed vil den enkelt gruppe have til fortsat at udviklederes specifikke version af scenekunsten?

4. Hvordan er forholdet til teatrenes respektive resultatkontrakter med KT? Er gæste-grupper også underlagt disse, mere specifikt hvad angår belægningsprocenter og kunstnerisklinie?5. Er ordningen tænkt som en forsøgsordning med tanke på prolongering efter de tre år?Forestiller man sig, at der ved fortsættelse af ordningen skal skiftes residencies hvert 3.år,eller forestiller man sig at mere permanente samarbejder også kan finde sted?6. Endelig er der finansieringsgrundlaget, som ovenfor nævnt. Hvis ordningen opfattes sådan,at den residerende produktionsenhed får stillet produktionsfaciliteter til rådighed i etnærmere aftalt omfang, uden beregning, og at dette betragtes som KT’s bidrag på totrediedele, vil den residerende produktionsenhed så have fri rådighed over sin“kunstneriske” trediedel, som er bevilliget af SKU?I hvilket omfang er der tale om konverterede beløb, dvs. et bidrag som ydes i form afprissatte lokaler, faciliteter og personale mv. og hvordan foretages denne prissætning ?Derudover kunne vi ønske afklaring omkring hvordan finansiering hos KT finder sted: Er deten ny pulje under KT? Er det penge fra Gæstespilspuljen? Skal teatrene selv finde midlerne ideres budgetter?7. Tilsidst ønsker vi at kommentere den korte ansøgningsfrist. Fristen er sat til 1. september2010, og blev lanceret 1. juli, der er altså kun to måneder for grupperne til at etablerekontakt til et af KTs teatre og udvikle en 3-års plan i samarbejde med teatret, og det vel ogmærke henover en sommerferie, hvor de fleste af KTs teatre holder lukket.Det skyldes jo højst sandsynligt at denne ordning har indflydelse på efteråretshoveduddeling, men er ikke desto mindre meget problematisk.Vi vil i SUS følge udviklingen med stor interesse. Det skal fortsat også understreges, atordningen kun vil være en løsning for nogle få grupper. Det grundlæggende behov for enåben scene er ikke løst med dette tiltag.

-MULIGE MIDLERTIDLIGE LØSNINGER FOR ÅBEN SCENEScenekunstnere Uden Scene (SUS) er jo som bekendt på jagt efter en optimal løsning pålocation til en fremtidig åben scene. Vores vision i rapporten er at bygge nyt, men vi ernaturligvis villige til at kigge på alle de muligheder, der måtte byde sig.SUS ser det ikke som sin primære opgave at lave lappeløsninger fra sæson til sæson, men erinteresseret i at medvirke til en stabil midlertidig løsning indtil den nye Åben Scene eretableret.I den sammenhæng har SUS orienteret sig i forhold til den p.t. forhåndenværende situation iKøbenhavn. August 2010 er der to kulturbygninger i spil som på hver sin måde skalrestruktureres: Pumpehuset og Pakhus 11.I det følgende gør SUS rede for de muligheder og umuligheder vi ser i de respektive stedersom evt. midlertidige Åben Scene løsninger. Som fremgår ser vi i øjeblikket Pakhus 11 somdet mest egnede alternativ.PUMPEHUSETI forsommeren 2010 gik Pumpehuset fallit, og p.t. er der derfor et ”open call” for aktørersom kunne være interesseret i at drive Pumpehuset videre.Der er lagt op til, at der kunne foregå andre aktiviteter end musik, og muligheden for at detogså kunne inkludere en åben scene, og altså huse nogle frie grupper er også åben.http://www.kk.dk/Borger/KulturOgFritid/Kulturliv/Musik/Ideoplaeg_Pumpehuset.aspxhttp://ibyen.dk/musik/article997258.eceVi har afholdt et møde med en af ansøgerne til stedet, som var meget interesseret i dennemulighed for at supplere koncertstedet med teatervirksomhed, vel og mærke ved siden afhusets primære funktion som koncertsted. Som han bemærkede: der er jo som oftestprimært koncert torsdag, fredag og lørdag, og det kunne være fint at supplere med aktivitetpå de øvrige dage. Hans vision var at man kunne etablere en scene i stue-etagen, somtidligere primært har fungeret som foyer. Men han var også åben overfor at der på vissetidspunkter også var teater i store sal.Mødet var positivt og konstruktivt, men vi må desværre konkludere at stedet ikke er særligtegnet til at huse teater, i hvert fald ikke så længe det også og primært skal fungere somkoncertsted. Vores overvejelser går på følgende:Scenekunst kræver en anden type scenefaciliteter end koncerter. I Pumpehuset foregårkoncerterne på scenepodier der er bygget op, og det vil som regel ikke være særlig brugbartfor teaterproduktioner, der kræver et mere stabilt gulv. Muligheden for at fjernescenepodierne og lade forestillinger spille på gulvet både i foyer og i store sal kunne være enmulighed. Men er tidskrævende.Sceneproduktioner har typisk brug for at kunne stille scenografi op i god tid og lade denblive stående i en spilleperiode på op til 4 uger, dette vil besværliggøre idéen om, at der skal43

foregå koncerter samtidigt. Desværre er scenekunsten ikke ligeså fleksibel med sin brug afrum som koncertvirksomhed, der typisk stilles op og tages ned samme dag. Det villemuligvis kunne fungere for turnerende forestillinger, eksempelvis børneforestillinger, somtypisk arbejder med en mindre turnéscenografi, der kan stilles op og tages ned relativthurtigt. Man kunne også forestille sig Pumpehuset fungere for andre typer gæstespil,internationale gæstespil o.s.v. Men som en åben scene for grupper der producererstationært i København, er det ikke en brugbar løsning.Inkludering af Zum Biergarten.En åbning i forhold til vores betænkeligheder kunne gå på at man inkluderede nabo-bygningen, som tidligere har huset ”Zum Biergarten”. P.t. er der vistnok planer om atbenytte dele af dette byggeri til børnehave/fritidsordning for unge. Men inkluderede man denstore sal og evt. De tilstødende sale i nabo bygningen, var der måske en mulighed for at derkunne etableres et scenerum i denne bygning i forbindelse med Pumpehuset, som ganskevist ikke er på størrelse med det vi har beskrevet i rapporten, men muligvis kunne fungeregodt for nogle grupper, der spiller mindre forestillinger og derved løse dele af problemetmed manglende scenekapacitet.Det er dog højst sandsynligt en temmelig omkostningsfuld løsning, idet det kræver en delombygning, der skal etableres opvarmning m.v. Derudover kræver det også etablering afteknik, publikumsopbygning og så videre. Pumpehusets driftsbevilling på 1,2 millioner vilheller ikke på nogen måde kunne dække udgifterne til professionel teaterdrift.Så vores konklusion er at Pumpehuset ikke i sin nuværende form er nogen løsning for SUS.Vi er derfor heller ikke som organisation ansøgere til stedet.PAKHUS 11Vi har læst foreningen Pakhus 11s’ langsigtede planer for stedet og de til KøbenhavnsKommune indsendte løsningsmodeller. Desuden har repræsentanter fra SUS primo augustafholdt et orienterende møde med formanden for foreningens bestyrelse og stedets dagligeleder.Med udgangspunkt i de i rapporten formulerede scene- og lokalebehov kan man konstatereat Pakhus 11 ikke udgør et bud på en permanent løsning for Åben Scene.Foreningen Pakhus 11 har opstillet 3 finansieringsmodeller, hvoraf model 3 som inddragerhele bygningens areal, vil give plads til et rimeligt antal forestillinger i stedets store sal og iKedelhusets lille sal. Også foyerfaciliteterne er egnede til teaterformål og til forskelligearrangementer.De i model 3 foreslåede ekstra lokaler vil i et vist omfang imødekomme behovet foradministrations, teknik, prøve og garderoberum. Afhængig af en evt. endelig disponering vilder muligvis også være plads til at udleje kontorlokaler til relevante teatergrupper i en førstebestræbelse på at samle et aktivt miljø i sammenhæng med Åben Scene initiativet.Pakhus 11 er ikke udstyret med den nødvendige teaterteknik eller publikumsopbygningermv. der kræves for at fungere som Åben Scene.Som SUS har angivet i denne rapport er vores vision på det teatertekniske område atoparbejde en bæredygtig og kunstnerisk optimal teknikpakke, som gør Åben Scene til44

Danmarks førende kunst/teknik demoscene. Med det høje ambitionsniveau regner vi ogsåmed at kunne tiltrække relevante samarbejdspartnere fra industri og fondsverdenen.SUS vil arbejde på at realisere dele af denne vision allerede i denne tidlige fase, afhængig afde finansielle omstændigheder omkring Pakhus 11.Vi må konstatere at der pt. er en række forhold omkring stedets organisatoriske status ogejer/lejer forhold, som gør at det vil være nødvendig med en grundig dialog mellemForeningen Pakhus11, Københavns Kommune og SUS.Desuden skal der afklares en række forhold omkring etablerings- og driftsfinansiering somskal drøftes mellem Pakhus 11, Københavns Kommune, Statens Kunstråds Scenekunstudvalg,Københavns Teater og SUS.Selv om Pakhus 11 ikke udgør et bud på en varig løsning for Åben Scene problematikken erder dog forudsætninger for, at huset kan udgøre en stabil midlertidig løsning.Det er bekymrende, at forhandlingssituationen omkring en løsningsmodel for Pakhus 11,foregår under tidspres.SUS vil opfordre samtlige involverede parter til at afsætte den fornødne tid til at finde denbedst mulige løsning under de givne forhold.

-PLANER FOR DET VIDERE ARBEJDE ISCENEKUNSTNERE UDEN SCENEDen selvbestaltede komite "Scenekunstnere uden Scene"(SUS) vil arbejde på en langsigtetløsning af behovene for en Åben Scene.De midlertidige tiltag - først og fremmest NYAVENY, der nu forhåbentlig fungerer frem til30.6. 2011 - vil varetage nogle af behovene, frem mod en mere varig løsning.SUS kan ikke umiddelbart se nogle af de forslag, der er blevet bragt frem indtil nu, som enpermanent løsning, men er åben for alle forslag og vil gøre sit til at skabe så optimaleløsninger som muligt, også indenfor de aktuelle rammer.Derudover vil SUS afvente resultaterne af ”company in residency” ordningen, som i førsteomgang fungerer i perioden 1.7. 2011- 30.6. 2014, og som kan forventes at suppleremulighederne for projektteatrene og de frie scenekunstneres aktiviteter.SUS ser det som sin opgave:- at samle det relevante teatermiljø i København omkring Åben Scene initiativet- at strukturere og konsolidere Åben Scene initiativet- at udvide og pleje netværket omkring Åben Scene initiativet- at udvikle den kulturpolitiske dialog omkring Åben Scene medpolitikere, myndigheder mv.- at medvirke til at kortlægge det samlede scenebehov i dialog med andre aktørerpå området, herunder at arbejde for igangsætning af en kvalificeret undersøgelse af det friescenekunstfeltTidsperspektivet for den nærmeste fremtid ser da i store træk ud som følger:27.9.2010:Ansøgning til Kunstrådet om penge til organisationog udviklende arbejde for en Åben SceneHvis ansøgning imødekommes kan SUS være miljøets stabilesamarbejdspartner for de offentlige myndigheder og politikere iarbejdet frem mod etableringen af en Åben Scene i København.Dec 2010:Generalforsamling og konstitution for "brugerforsamling"Efterår 2011:Ansøgning om at en kommende Åben Scene bliver etLille Storbyteater under Kbh. Kommune.Sideløbendearbejdes der for at en Åben Scene kan blive omhandlet i en revision afTeaterloven og her evt komme på finansloven.Underskrevet: Erik Pold, Tina Tarpgaard, Line Paulsen, Gritt Uldall-Jessen, Claus FlygareJacob Schokking, Nina Flagstad, Tove Bornhøft og Charlotte Rindum

- Forord:I nærværende materiale, som er et forarbejde til en egentlig rapport med titlen ÅBENSCENE KØBENHAVN har Scenekunstnere uden Scenen (SUS) samlet et materiale, derbeskriver situationen og understreger nødvendigheden af en åben scene i København.Materialet rummer en konkretisering af planerne og behovene og vil danne udgangspunkt fordiskussionerne på den høring, der finder sted i København d. 16. juni 2010.SUS har modtaget støtte fra Københavns Kommunes Scenekunstudvalg til høringen.Rapporten vil udkomme i efteråret 2010.Materialet kunne ikke være blevet til uden et dedikeret frivilligt arbejde fra en lang rækkescenekunstnere. SUS takker dem som har skrevet og undersøgt, svaret på spørgeskemaer,diskuteret og korrigeret, samt rent praktisk har medvirket ved organisering og arrangering,bl.a. Claus Flygare, Charlotte Rindom, Tove Bornhøft, Nina Flagstad, Erik Pold, Gritt Uldall-Jessen, Jacob Schokking, Tina Tarpgaard, Line Paulsen, Jørgen Callesen, Helle Haagen ogKatrien Verwilt. En særlig tak til Christine Fentz for bidrag og kritisk læsning.

- IndledningScenekunstnere uden Scene (SUS) er en selvbestaltet komite af professionellescenekunstnere, som blev nedsat i november måned 2009 for at arbejde for én sag: et nytåbent scenekunsthus i København.Vi repræsenterer et bredt udsnit af det københavnske teaterliv, organisationer, grupper ogenkeltpersoner, der alle er aktivt producerende scenekunstnere i København.Efter vores læserbrev i Politiken d. 30/12 2009 har der været en del debat rundt omkring iscenekunstmiljøet og i medierne. Problemet med den manglende åbne scene har nueksisteret længe, nemlig siden den famøse ”teaterrokade” i efteråret 2008, hvor teatretKaleidoskop, som rådede over scenen "K1" (nu TeaterGrob) samt scenen "K2" (dentidligere Kanonhallen) på Østerfælledtorv i København, blev nedlagt til fordel for det nyeteater Republique, som blev en del af Københavns Teater.Derfor kan scenen i Kanonhallen ikke længere fungere som Københavns største åbne scene,sådan som det har været tilfældet igennem en periode på over 20 år.Trods mange forsøg er problemet ikke blevet løst, det frie felt og en del etablerede projekt-teatre og grupper er stadig "Scenekunstnere uden Scene". Problematikken er blevet disku-teret grundigt i forskellige fora, eksempelvis afholdt foreningen Uafhængige Scenekunstnere(US) i juni måned 2009 en stor international konference med titlen ”Creating Conditions”,som har ført til udgivelse af ”Rå Hvidbog”, som kan downloades fra nettet:www.scenekunstnere.dk.I nærværende rapport vil vi forsøge at belyse behovet for et sådant scenekunsthus ved hjælpaf en spørgeskemaundersøgelse. Vi vil komme med konkrete forslag til strukturen,indholdet, udformningen og placeringen af et sådan hus, vi vil sætte skub i debatten ogkomme med yderligere perspektiver som et supplement til de oplysninger, der foreligger iUS’ ”Rå Hvidbog”.Tag ikke fejl: SUS giver ikke op før denne stærkt tiltrængte nye åbne scene er en realitet, ogvi mener kun, at det kan gå for langsomt. Dette er et opråb til politikere både på kommunaltplan og på statsligt plan, samt til tilskudsgivere og institutioner i det Københavnskescenekunstmiljø:Tiden er inde.

- VisionerKomiteen Scenekunstnere uden Scene mener, at der er et stort og presserende behov foret åbent scenekunsthus i København: Et sted, hvor scenekunsten kan udfolde sig frit udenresultatkontrakter og fastlagte kunstneriske profiler dikteret ovenfra.Konkret forestiller vi os et scenekunsthus med flere scenerum, som giver mulighed for athuse både små og store scenekunstproduktioner. Med åbent menes der, at scenen er etspillested uden deciderede egenproduktioner; scenen har som sit primære formål at huseprofessionelle enkeltprojekter, støttet af Kunstrådets Scenekunstudvalg eller af andrebevilligende myndigheder. Det skal være et hus, som engagerer sig i at præsentereprojektteatrene og den ikke-institutionelle - frie - scenekunst i København - til gavn forpublikum såvel som for scenekunstmiljøet selv.I scenekunsthuset skal scenekunstnere gennem deres forestillinger kunne vise og få styrketderes egen selvstændige kunstneriske profil. Der skal tages udgangspunkt i scenekunstnerensværk og ikke i institutionens behov. Der skal være rum til at eksperimentere medproduktionsform, indhold og sceneteknik, interaktion og publikumskontakt, samt medsamarbejdsformer og arbejdsmetoder..Det er denne kunstneriske mangfoldighed på scenekunstnernes egne præmisser, som vilopbygge den kunstneriske profil for stedet, og samtidig oparbejde en kontekst, der virkerbefordrende for scenekunstnernes arbejde og scenekunstens udvikling.Derudover skal der være mulighed for residencies til enkelte grupper eller kunstnere,internationale gæstespil og co-produktioner, så stedet på denne måde kan være et mødestedfor scenekunstnere og publikum, og for scenekunstnere indbyrdes.Vi forestiller os dette åbne scenekunsthus ledet af et kunstnerisk råd på 3-5 personer.Medlemmerne af det kunstneriske råd sidder i en periode på 3 år, men udskiftes løbende, såder hele tiden er balance mellem erfaring, kontinuitet og nytænkning. Denne udskiftning skalsikre, at der er lydhørhed overfor og plads til nye kunstneriske tendenser.Til scenekunsthuset skal knyttes forskellige funktioner fx et projektkontor (jvf. forsøg påCaféteatret og Projektcentret i Dansehallerne) med mulighed for projektstøttevejledning,dramaturgisk bistand, PRbistand, samt bistand til revision og dokumentation.Vi forestiller os en model med “satelitter”, hvor den åbne scene har tilknytning til en rækkeandre, selvstændige enheder som fx Teatervidenskab på Københavns Universitet, fordokumentation, til Scenekunstudvalgets mentorordning for projektstøttevejledning, og tilKøbenhavns internationale Teater (KIT) vedrørende internationale gæstespil.Derudover skal huset kunne stille teknik og teknikerbistand til rådighed, understøtte PR,samt opbygge kontakt til en række konsulenter og specialister, som kan indgå efter behov.Vi ønsker at tage begrebet ”åben scene” alvorligt. Det er derfor vigtigt at der er transparensomkring kunstneriske linjer, målsætninger, beslutninger og økonomi.Det betyder, at alle referater og beslutninger herom, strategier etc. vil være offentligttilgængelige på nettet.Den åbne scene skal være et levende sted, hvor scenekunstnere udveksler viden ogerfaringer, hvor der er basis for scenekunstnerisk forskning og formidling af denne, både

overfor scenekunstnerne selv og overfor deres publikum. Scenekunsthuset skal i densammenhæng implementere open source-strategier, i det omfang, det er muligt.Visionen om Københavns nye åbne scenekunsthus er ikke en genoplivning af gamle modellerfor åbne scener. Det er vores ønske at tænke visionært og fremadrettet!“Scenekunstnere uden Scene” er ikke modstander af de etablerede scener og deres scene-kunst. Vi er glade for hver krone, som kommer scenekunsten til gode. Men vi vil kæmpefor, at vi også i fremtiden har enkeltprojekter og ikke-institutionelle - frie - scenekunstnere idet danske scenekunstlandskab.Der er brug for en tidssvarende opfattelse af scenekunstområdet, som svarer til den reelleudvikling indenfor scenekunsten. Kulturpolitisk bør det professionelle frie felt løftes ud afden misforståede position som ”underskov” eller ”vækstlag”, og sidestilles med det øvrigescenekunstudbud. Det frie felt skal synliggøres og tildeles passende og tidssvarendeproduktionsrammer.I den aktuelle situation vil vi frem for alt arbejde for, at de grupper og kunstnere, dereksisterer lige nu, får et spillested i hovedstadsområdet, som sætter fokus på netop dettemiljø. Et sted som kan huse den fremtid, som vi endnu ikke ved hvordan vil tegne sig.Det handler om at sikre, at København også i fremtiden kan være med på landkortet overbyer i Europa med en stærk og progressiv scenekunst.

- Kort historisk oversigtved Bjørn Lense MøllerDette notat behandler stort set kun huse/scener, som har været defineret som åbne forperformative projekter, uden egenproduktion, og som har været rå, fleksible rum medmuligheder for at etablere utraditionelle relationer mellem spilleområde og publikum.Første linjes ”stort set” refererer til det faktuelle, at åbne scener har bevæget sig ud i enmindre eller større, indtil det dominerende egenproduktion, ligesom producerende teatre,fx Rialto, er gået den modsatte vej og hovedsageligt er blevet åbne scener, i hvert fald for enperiode.Notatet opregner ikke de mange stationære teatre, der ved udlejning/udlån/forskelligeformer for co-produktion udnytter overskudskapacitet til at opretholde et større tilbud tilsit publikum end deres egne budgetter tillader. Tilbud, der som oftest vælges ud fraoverensstemmelse med teatrets egen repertoireprofil, hvilket der ikke er noget i vejen med,når det tjener begge parters interesse. Men det giver en begrænset åbenhed.Saltlageret.Københavns Kommune stillede 1976 dette rum til rådighed for rytmisk musik og eksperi-menterende teater. Det opfyldte mht. størrelse, fleksibilitet og råhed tidens teaters og detspublikums ønsker om en ny atmosfære omkring teater. Her opsøgte endog Det kongeligeTeater 1984 med forestillingenTrafford Tanziet nyt ungdommeligt publikum i omgivelser,det først selv fik med lejemålet af Turbinehallerne 1997-2008, og derpå mistede.Da Københavns Kommune lukkede Saltlageret 1987 for at give plads til Planetariet, og efterprotester fra brugerne som erstatning pegede på Pumpehuset, sagde teatret nej til tilbuddetmed henvisning til rummets uanvendelige format og nogle erfarede vanskeligheder med atforene teatrets og koncertlivets arbejdsrytmer.Københavneren.Den tidligere biograf på Nørrebrogade åbnede 1983 som åben scene for teatergrupper ogbørneteatre, der i en række tilfælde udviklede sig til co-produktioner mellem huset oggæste-spillende grupper. Teatret aktivitets faldt både kvantitativt og kvalitativt forefterhånden at gå i stå, indtil det 1994 genåbnede som Kaleidoskop, der blev drevet med enblanding af egenproduktion, co-produktioner og åben scenevirksomhed. Dette fortsatteefter teatret januar 2006 overtog Kanonhallen, som blev drevet sammen med teatret påNørrebrogade som henholdsvis K 2 og K 1 indtil 2009.Kanonhallen.Københavns Internationale Teater (KIT) havde med sin aktivitet inklusive tilløbet 1978-80været særdeles aktiv med at oplede mulige rum for performanceaktivitet i hovedstads-området. Det var således KIT med Trevor Davies, der efter Saltlagerets lukning fandt fremtil Kanonhallen 1990. Aktiviteterne begyndte i ”Kanonteltet”, der blev rejst lige ved siden afKanonhallen, mens den blev klargjort til åbning 1991, og fortsat var til rådighed en sæsonmere. Stedet blev bestemt til brug for frie og uafhængige danske grupper og internationalegæstespil og festivaler primært inden for avantgardeteater.

Med dette formål fortsatte aktiviteterne til 2005, hvorefter stedet fra januar 2006 til ogmed sæson 2008/09 blev overdraget til Kaleidoskop som spillested og åben scene.2009 oprettede Københavns Teater teatret Republique som eksperimenterende og inter-nationalt orienteret scene til afløsning for Camp X. Teatret Republique fik rådighed overbåde K 2 og Dansescenen, Københavns to bedste åbne scener mht. arkitektur, størrelse,tekniske faciliteter og beliggenhed.Dansescenen.Den ny og moderne dans fik 1986 oprettet Dansens Hus som trænings-, udviklings- ogproduktionscenter og i 1993 åbnedes Dansescenen af Københavns Kommune vis à visKanonhallen som åben scene for moderne dans, efterhånden med en vis egenproduktion.Dansescenen flyttede foråret 2009 til det ny dansecenter, Dansehallerne, i Carlsbergstidligere bryggeri i Valby.Rialtoteatret.Intimteater, der åbnede 1981 som Københavns mest moderne og fleksible teaterrum og blevdrevet som avantgardescene af Den storkøbenhavnske Landsdelsscene indtil 1991, hvorefterdet overgik til landsdelsscenens afløser, Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab som åbenscene, dog fra 1992 med en vis efterhånden voksende egenproduktion. 2007 indgik det iKøbenhavns Teater som den ene af Camp Xs to scener, men efter dette teaters nedlæggelseblev det 2009 overdraget til Nørrebro Teater som annekscene med navnet, Frederiksberg-scenen.Pakhus 11.Huset, der drives af en forening i lejede lokaler, har siden 1994 fungeret som åben scene forteater og koncerter, men i øvrigt for en række aktiviteter, der lejer sig ind i lokalerne.Foreningen modtager et mindre, årligt driftstilskud fra Københavns Kommune på basis af enfremsendt aktivitetsplan over planlagte kulturelle projekter. Huset har stort set intet tekniskudstyr og er derfor forholdsvis dyrt at montere til teaterproduktioner.Entré Scenen.I forlængelse af en række Next Stop projekter oprettet 1991 i Århus som åben scene forny, national og international scenekunst og performance.2005 oprettedes det selvstændige projekt "Laboratoriet", som et forum for professioneldansk og international scenekunst til gennem seminarer og eksperimenter at udviklescenekunsten. Samme år blev huset en del af Junge-Hunde festivalnetværket, som styresderfra siden 2006.Entré Scenen flytter 2011 eller 2012 til det kommende produktionscenter, Godsbanen iÅrhus, hvor den vil få råderet over stedets store scene og et studie.Brolin-Tani/Gran/Archauz.Teater for ny dans i Århus, der også fungerer som gæstespilsscene for dans. Oprettet 1992for Marie Brolin-Tani’s danseteater og fra 2001-07 drevet af Palle Granhøj som det lillestorbyteater Gran – Teater for Dans parallelt med kompagniet Granhøj Dans. 2007-10under Jens Bjerregårds ledelse omdøbt til Koreografisk Center Archauz som hjemsted forhans eget kompagni, Mancopy. Stedet har altid haft en substantiel egenproduktion.

I skrivende stund er Archauz fremtid som spillested desværre uvis.Teater Katapult.Stiftet 1995 i Århus og fra 2002 i Rosengade en del af Byens Åbne Scene. Samme åroprettedes Dramatisk Fertilitetsklinik til udvikling af ny dansk dramatik, som grundlag forteatrets egen-produktion. 2006 ophørte Århus Kommunes 3-årige basistilskud til virk-somheden, men i 2008 fik Katapult på ny tilskud som åben scene for professionel ogsemiprofessionel scenekunst, og det er fra 2009 igen på kommunens kulturbudget, samtidigmed en 4-årig aftale om statstilskud via regional aftale mellem Kulturregion Århus ogKulturministeriet.Ovenstående korte oversigt over åben scenekapacitet i DK tegner en, til det fatale, faldendekurve, som især gør det påtrængende at finde en løsning i en bygning i hovedstaden med et -to scenerum, der med hensyn til størrelse, fleksibilitet, atmosfære kan sikre den fortsatteudvikling af scene-kunsten i DK. Åbenheden skal sikres ved, at ledelsen af et sådant hus ikketillægges kompetence til at gennemføre egenproduktioner.Juni 2010 – BLM.

- Om spørgeskemaundersøgelsen og dens resultaterDer er 31 besvarelser ud af ca. 60 udsendte. Ikke alle har svaret på alle spørgsmål, og noglespørgsmål er misforstået - derfor er der afvigelser. Men de nedenstående konklusioner kandrages med nogenlunde sikkerhed.De 31, der har svaret, har 377 produktioner bag sig, heraf har ca. halvdelen været påturne i DK henholdsvis i udlandet. Kun 7 har ikke turneret i udlandet. 15 samarbejder medudenlandske huse - 10 er prisbelønnede i en eller anden form med i alt 16priser/nomineringerDe har i alt søgt 101 projekter i de seneste tre år, og fået bevilliget de 84, kun 28 har væretfuldfinancierede. Der har været omkring 388 personer på lønningslisten.Den ældste produktionsenhed er fra 1985, de nyeste fra 2009, (hver 3), den største gruppeer omkring 10 år.Kun 2 angiver under 5 års erfaring, 9 angiver et gennemsnit mellem 5 og 10 års erfaring, 16angiver over 10 år.Kun tre angiver at have egne prøvelokaler - 2 eller 3 flytninger i et prøveforløb er ikkeualmindelige, 2 produktioner har måttet flytte 5 gange i prøveforløbet.Kun halvdelen havde aftale om spillelokale på forhånd, kun halvdelen kunne få den ønskedespilleperiode.Kun een af dem, der har besvaret spørgeskemaet angiver ingen interesse i Åben Scene.Med hensyn til aktiviteter og muligheder, som de ønsker af den åbne scene, ansesmuligheden for festivals og andre platforme som det væsentligste. Derefter kommer tekniskpersonale, og Cafe og mødested. Flere har desuden angivet muligheden for hjælp til PR somet stort ønske.

4.Vi anser det som et stort problem at der ikke er hverken spillesteder eller prøvefacilitetertil rådighed i København5. Af de 14 produktioner jeg har bag mig er de 10 støttede af SKU. De sidste par år har jeghver gang skullet ud og lede efter et nyt spillested.6.Jeg savner et sted, som PR-mæssigt er indstillet på at sælge billetter til den form forscenekunst, vi producerer: Performance/Live Art/Cross Over. Jeg savner scene/lokaler/faciliteter vi må bruge, nat som dag. Hvor vi kan udvikle, øve, bygge scenografi, kostumer,teknik, lys, udstyr. Med administrationsfaciliteter (kopimaskine, internet, kontormiljø) Etlivligt miljø for netværk, faglig sparring, fordybelse og eksperimenterende kunstaktiviteter.Cafemiljø med mere festligt orienterede aktiviteter. Et dedikeret PRteam. Et engageret teamsom yder kunstnerne teknisk assistance, et hus for residencies, internationale aktivitetersom festivaler, workshops og research.7.Det er overordentligt vigtigt for vore produktionsenheder at der er spillesteder, hvor mankan få lov at lægge sin egen stil for produktionen i alle aspekter fra start til slut ...8.Der behøves flere små, billige scener til de frie grupper.9.Savner et hus hvor den kunstneriske ledelse har en mening og kan tilbyde sparring.10.Et nyt produktionssted/spillested skal medtænke gæstelejlighed(er) til udenlandskekunstnere/samarbejdspartnere.11.Som teater med projektstøtte ville det være fantastisk med et spillested, der havderessourcer til at gå ind i produktion og PR.12.Udbyttet af research/laboratorie-arbejde/for-projektering op til en produktion kan ikkeovervurderes, men mulighederne for at arbejde med en research-periode i Danmark erstærkt begrænsede. En ny åben scene kunne være et godt forum til at kuratere sådanneforløb parallelt med funktionen som scene.13. Det er vigtigt at den frie scenekunst fortsat "blander sig" med den institutionaliserede ogomvendt, sådan at frie produktioner fortsat (eller rettere: gerne i langt højere grad) kan sespå de eksisterende/etablerede scener og teatre, og ikke er henvist til alene sin egen scene,hvor de etablerede teatres publikummer aldrig kommer, og som lynhurtigt kunne blivestemplet som smalt, eksperimenterende, undergrund eller andre "farlige", kedelige ellermisvisende labels. En ny åben scene skulle helst ikke - selv om det ville være ufrivilligt,afstedkomme en (endnu større) opsplitning i dansk scenekunst mellem "frit" versus"etableret".14. En åben scene skal også være et produktionshus! Et hus der kan understøtte alleopgaver vedr. en produktion, hvor et kompagni kan gå hen og bare arbejde kunstnerisk. Mankan jo altid sige nej til hjælp, hvis man hellere vil klare det selv.

15.En åben scene skal kunne huse al scenekunst. DVS. også være stort nok og have mulighedfor at kunne have f. eks. luftakrobatik. Et rum uden fast publikumsopbygning. Hvor der kanboltes ting fast. Basically, gode gamle Kanonhallen med et par meter højere til loftet.16. Siden 2007 har vi ikke spillet stationært i København, bl.a. på grund af vanskelighederneved at finde et spillested. Vi har af samme grund mange ophobede planer, som umiddelbartbliver svære at realisere.-Visioner fra spørgeskemaundersøgelsen1. Vi fortsætter med at skabe de internationale samarbejder som vores produktionsenhedbygger på. Vi udvider det med partnere udenfor Europas grænser.2. Vi vil arbejde i krydsfeltet mellem scenekunst og samtidskunst. Vi vil arbejde på atetablere internationale samarbejder, primært i Tyskland.3. Vi vil prøve at finde samarbejdspartnere inden for den innovative del af erhvervslivet,ellers skal der bruges for meget tid på fundraising.4. Vi vil videreudvikle ny international dramatik med musik og udvikle brugen af electro-akustisk lyd og video i stadig nye former. Vi vil være et internationalt laboratorium forperformance og installation. Vi vil udvikle og lancere en digital platform "toolbox ogresearch platform" for performing arts.5. Vi vil videreudvikle vores performance i krydsfeltet mellem koncert, club, performance,visual arts, new audience og sende den på international turne. Vi satser på at søgeinternationale residencies for research og udvikling af nyt materiale.6. Tre nye barok- og tidligere operaer er på vej - 2010-2012.7. Vi vil turnere internationalt med eksisterende forestilling. Vi forventer svensk samarbejdei 2010. Vi har planer om at etablere os mere i Sverige.8. Vi har turnerende forestillinger og to planlagte nye, en kortfilm og så forhåbentlig støttetil endnu en produktion.9. Vi ønsker at etablere en base/kontorfællesskab med andre "ligesindede".10. Vi har planer om at arbejde mere i det offentlige rum, med gratis "salsleje" og alternativespillesteder.11. Vi arbejder på at skabe et internationalt netværk for scenekunst og digital teknologi.12. Vi arbejder på at arrangere en konference og en workshop om scenekunst og digitalteknologi i DK i 2013.

13. Vi vil udbygge vores internationale netværk med henblik på flere gæstespilsmuligheder ogsærligt coproduktionsmuligheder.14. Vi ønsker at konsolidere og udbygge vores nationale og internationale (turné-) netværk,og håber på et tidspunkt at kunne ansætte en administrativ medarbejder til koordinering afturné samt til at forestå den daglige administration. Denne medarbejder kunne vi gerne delemed en til to andre produktionsenheder.15. Vi vil forsøge at have minimum een ny produktion årligt, og at få vores forestillinger udpå turné nationalt og internationalt.16. Vi vil udbygge et stærkere undervisningsnetværk både nationalt og internationalt. - atskabe et vedvarende undervisningsprogram for ugandiske gadebørn og professionelleskuespillere i Østafrika.17. Vi vil skabe mere procesbetonede produktioner. Mere direkte ogsamtidskommenterende produktioner på alternative steder som ikke forholder sig tiletablerede institutioner og billetpriser. Planen er yderligere at udarbejde projekter mellemDanmark, Tyskland og Frankrig. Vi har pt. 4 konkrete internationale projekter.18. Finde en måde at betale vores producent fuld tid, så vi kan koncentrere os om at lavekunst og ikke kontorarbejde. Finde et eget studie. Finde ressourcer til at skabe deforestillinger der føles nødvendige. Finde interessante co-producenter.19. Gøre det ligeså normalt for publikum at se nycirkus og fysisk teater som enhver andenscenekunst.20. Vi kunne også meget godt tænke os at få skabt større synlighed i pressen/ medierneomkring den frie scenekunst, i allerhøjeste grad for den frie scenekunst som ikke er basereti København.

Programskitse for nyÅBEN SCENE KØBENHAVN- rum & teknikINTRODUKTIONScenekunstnerne Uden Scene (SUS) har nedsat en rumgruppe, som har beskæftiget sig medat formulere de optimale rumlige og tekniske forhold for publikum og kunstnere på en nyÅben Scene.Denne nedenstående skitsering af det tekniske program og specifikation afvolumenopdelingen er tænkt som inspiration for planlægningen af Københavns Åbne Scene.PLACERINGEn vigtig forudsætning for en Åben Scene er den rigtige placering i byen. Scenen skal være inærkontakt med sit publikum og samtidig fungere som samlingssted for det uafhængigescenekunstneriske miljø. For at undgå en lang og kostbar branding-fase bør den nye ÅbenScene ligge i en af de kulturdynamiske områder i byen. Her tænkes f.eks. på Kødbyen ellerevt. Carlsberg området.NYT ELLER GAMMELTDen gængse model for oprettelse af åbne scener har hidtil været at indrette sig i mere ellermindre egnede faciliteter i forhåndenværende ældre bygninger. I tidens løb har deuafhængige scenekunstnere i København således præsenteret sig på så forskellige steder somSaltlageret, B&W hallerne, Kanonhallen og Pakhus 11.De gamle industrielle bygninger har en særegen rå æstetik og atmosfære, men de medførerogså en hel del praktiske og kunstneriske begrænsninger, for slet ikke at tale om deuøkonomiske og klimafjendtlige opvarmningsproblemer.Når vi i dette forslag også vil inddrage muligheden for at bygge nyt, er det ikke ud fra tankenom at rejse endnu et kulturpalads til en astronomisk byggesum. Vort mål er derimod atskabe den enklest tænkelige ramme, som indeholder de fornødne rumvolumener ogtekniske faciliteter bag en optimeret klimaskærm.Byggeteknisk er der tale om typen industrielt halbyggeri, som indvendigt kan tilpasses deeventuelt med tiden ændrende behov. En art magisk box, hvis ydre flader kan animeres medde samme tekniske midler som scenekunsten betjener sig af i de indvendige rum, lys,dekoration, video m.m.I forbindelse med valget mellem nyt eller eksisterende byggeri er det vigtigt at inddrage desenere driftsudgifter. Rumgruppen anbefaler derfor at driftsbudgetteringen af den nye ÅbenScene tages med i diskussionen om investerings problematikken.Fordi valget mellem nyt eller gammelt er afhængigt af flere faktorer, har rumgruppen valgt atkoncentrere sig om de rumlige behov, som efterfølgende vil kunne tilpasses en givenlokalitet eller byggegrund.NYT PÅ ET GAMMELT STEDDen Grå Kødby, ud mod Halmtorvet ville være en optimal placering for et evt. nybyggeri(Slagtehusgade 4).

For enden af den ikke fredede zone mellem den Brune og den Hvide Kødby, kunne den nyeÅbne Scene sammen med Husets Teater og Warehouse 9 danne et dynamisk teater miljø.Samtidigt vil denne placering få den Grå Kødby til at udvikle sig til en sammenhængendekulturakse, fra B&U kulturinitiativerne i den ene ende til professionelle teateraktiviteter iden anden.RUMBEHOVDen nye scene er tænkt som supplement til det eksisterende teatermiljø og skal først ogfremmest huse de frie scenekunstneres produktioner fra København, samt gæstespil fra detøvrige Danmark og udland.Scenekapaciteten er derfor baseret på de eksisterende rumbehov i miljøet, med dennødvendige indbyggede fremtidssikring.For at sikre et produktionsflow og samtidigt at imødekomme behovet for den nødvendigeprojektudvikling og prøvetid foreslår vi en kompakt men fleksibel salsopdeling.STOR & LILLE SALFor at opfylde de elementære scenekunstneriske krav har vi valgt to bredt anvendeligesalstørrelser i såkaldt blackbox format: En stor sal med plads til ca. 288 personer og en lillesal med plads til ca. 134 personer.For at optimere udnyttelsen af salskapaciteten til både forestillinger og prøvearbejde,foreslås en vendbar publikumsopstilling, baseret på en allerede eksisterende podiumteknologi.En sådan rumlig fleksibilitet gør det muligt at spille forestillinger om aftenen i den ene endeaf salen, mens der prøves om dagen i fuld størrelse i den anden ende. Efterfølgende vendespublikums opstillingen mekanisk, hvorved den modsatte salsopstilling udnyttes på tilsvarendemåde. På denne måde udgør et samlethalvandensalsareal det som ellers ville kræve to helesale med hver sin publikums opbygning. Samtidigt giver denne løsning næsten ingen ophold iudbuddet til publikum, og forestillingerne udvikles på scenen i stedet for at der spildes tid ogressourcer på at jagte prøvefaciliteter.ØVRIGE RUMI forbindelse med mindre præsentationer, performances, seminarer, workshops og andrescenelaboratorieaktiviteter er der planlagt to workshoplokaler. Disse lokaler er udstyretmed basisrig og de fornødne tekniske opkoblingsmuligheder.Desuden er der taget højde for et elementært værkstedsrum, et opbevarings og servicese-ringslokale for teknikken samt et kostumeplejerum med vaske og tørreudstyr.Der foreslås to garderober for de medvirkende, med tilhørende toilet, bruserum og fællesopholdsområde.Der bliver ikke brug for større opbevarings og værkstedsfaciliteter, fordi stedet skal fungerepå ren ind-og-ud basis for de enkelte projekter.ADMINISTRATIONSLOKALER mm.Med en fast basis besætning af f.eks. fire medarbejdere og en daglig ledelse, i forbindelse medkoordinering af lokalebooking, PR aktiviteter, teknik og vedligeholdelse, bliver der brug foret mindre, åbent kontorlandskab.For at facilitere de igangværende projekter skal der indrettes 6 mindre produktionsrum,med opkoblingsmulighed for kontorudstyr, samt et fælles mødelokale for ca. 20 personer.15

Yderlige foreslås overnatningsmuligheder med bad, som kan udlejes til besøgende kunstnere.For at samle en del af det engagerede kunstneriske miljø, foreslår vi også ca. sekskontorlokaler til udlejning til teatergrupper og organisationer. Det vil befordre synergien imiljøet og kan ledsages af omkostningsbesparende deling af tekniske ressourcer ogpersonale.PUBLIKUMSRUMDer er behov for fællesarealer for publikum, som både løser husets indre logistik, og giverde nødvendige opholdsrum, toiletfaciliteter, samt imødekommer brandtekniske krav tiladgangsforhold og flugtveje. Desuden er der brug for cafe/bar faciliteter, som kan servicerepublikum og benyttes til forskellige arrangementer.I rumdispositionen har vi valgt blot at angive en specifikation af bruttoareal, fordi sådannearealer typisk defineres ud fra de øvrige rumopdelinger og udfra placeringen af bygningen iforhold til det omkringliggende offentlige rum.TEKNISK VISIONUafhængigt af om den nye Åben Scene etableres som nybyggeri eller indrettes i eksisterendelokaler, vil den nødvendige sceneteknik udgøre en betydelig investeringspost. Her tænkesførst og fremmest på den kostbare belysningsteknik.I stedet for at finde frem til den lige akkurat realiserbare konservative teknikpakke, foreslårvi at man satser på dehøjteknologiskeogbæredygtigeløsninger. Det vil sige at den forældedebelysningsteknik med sit enorme energiforbrug og ventilationskrævende varme-emission,erstattes med den nyeste LED teknologi.LED belysning er både præget af et meget lavt energiforbrug, samt lav varme-emission.Takket være den fleksible lysfarvningsteknologi har LED et stort kunstnerisk potentiale.Efterhånden kan samtlige belysnings udfordringer indenfor scenekunsten løses med denyudviklede professionelle LED armaturer, samtidig med at helt nye kreative mulighederbyder sig til.Den nye Åben Scene, med sin store variation af scenekunstneriske udtryksformer, vil væreden oplagteDemoscenefor denne nye belysningsteknologi.En sådan satsning vil åbne op for helt anderledes samarbejdsformer med såvel relevanteindustrisegmenter, som med forskellige ministerielle og institutionelle innovations initiativer,tekniske og kunstneriske uddannelses institutioner m.m.Selve finansieringsgrundlaget vil på denne måde være meget bredere end det, som denoffentlige tilkudsramme i øvrigt ville kunne give adgang til. Et samarbejde med eksterneinteresserede partnere giver desuden muligheden for en løbende opgradering og udbygningaf det tekniske udstyr.Den frie scenekunst har i løbet af de sidste 20 år bidraget med væsentlige fornyelser af detscenekunstneriske sprog. I et bæredygtigt indrettet hus med tidssvarende tekniske løsningervil den kunne stå for det næste tigerspring ind i scenekunstens fremtid.

Beskrivelse afBYGNINGSKROPNedenstående er en ide- og rum beskrivelse, ikke en projektbeskrivelse af ÅBEN SCENEKØBENHAVNDer er derfor ikke vist præcise beskrivelser af detaljer, men i stedet en række nødvendigefunktioner vist som bygningskroppe/volumener.Alle etageadskillelser er sat til 0,6mStørre skillevægge er sat til 0,3mMindre skillevægge er sat til 0,15mTil sidst er disse bygningskroppe, stablet oven på hinanden i et forsøg på at forstå den totalevolumen.Tilskuerpodierne er konstrueret til at kunne vendes, det betyder at man kan bygge og prøvei 1:1 fra første prøvedag, samtidig med at der spilles i modsatte ende.Disse fleksible tilskuerpodier åbner også mulighed for at opdele både STORE OG LILLESCENE i forskellige størrelser.Publikumsfaciliteterne er ikke nøjere beskrevet, men de forudsættes arealmæssigt atindeholde billetsalg, café, toiletter, garderobe plus personalefaciliteter som garderobeskabe,personalekøkken eller kantinedrift.

Skitse til en ledelsesmodel forÅBEN SCENE KØBENHAVNLEDELSESMODEL OG - FUNKTIONERDer vil være brug for en fastansat daglig ledelse, som har ansvar for planlægning og logistik,den praktiske daglige drift af institutionen samt aftaler om teknisk og anden assistance tilbrugerne. Åben Scenes ledelse udgøres af den daglige leder, som er ansat af bestyrelsen, ogden kunstneriske ledelse, som består af et team på 3-5 personer, valgte for en 3-årigperiode. De udskiftes løbende, så der hele tiden er balance mellem erfaring, kontinuitet ognytænkning - dvs. lydhørhed overfor og plads til nye kunstneriske tendenser.Den kunstneriske ledelse har ansvar for, at de i udgangspunktet meget forskelligeproduktioner via en bevidst programlægning kommer til at indgå i en transparentkunstnerisk kontekst, som kan formidles som en kvalitet eller en kunstnerisk profil. Til detformål kan rådet arrangere workshops, residencies, gæstespil, co-produktioner mv. samtigangsætte mindre, eksperimentelle projekter i Åben Scenes regi. Disse aktiviteter indgår iprogramlægningen som perspektiverende eller supplerende elementer. Rådsmedlemmernekan fx dele opgaverne imellem sig, så de hver for sig dækker et æstetisk definerbart område,hvor de har speciel interesse og ekspertise.I programlægningen indgår også forpligtelsen til en kunstnerisk "branding" af hver af deprogramlagte projekter, som grundlag for kvalificeret PR.I den kunstneriske programlægning kan også indgå muligheden for at koordinere benyttelsenaf "ledig scenekapacitet" hos andre "huse" i det omfang, det er praktisk muligt og kunstneriskgivende for det enkelte konkrete projekt og "værtsscenen", ligesom der kan være behov forat støtte realisering af projekter som udnytter alternative præsentationsplatforme, gennemat stille prøvelokaler, produktionslokaler mm. til rådighed.ØKONOMISKE MIDLERUd over midler til drift, PR og de forskellige tilknyttede aktiviteter til støtte for brugernesskabende proces og praktiske produktion, afsættes der midler til det kunstneriske rådsprogramlægningsaktiviteter. Disse midler disponeres af medlemmerne af det kunstneriskeråd. Uanset, at rådsmedlemmerne kan have hver deres speciale og interesse forudsættes dether, at den store del af midlerne fordeles i konsensus, for at sikre en sammenhængende oginkluderende programlægning som grundlag for den kunstneriske profil. Men for at sikresmidighed og diversitet, og for at udnytte det enkelte rådsmedlems ekspertise, kan hvert afrådsmedlemmerne desuden have et vist selvstændigt økonomisk frirum.Sådanne initiativer er underordnet den primære opgave, som - sammen med denadministrative leder - er at programsætte produktioner, der er støttet af SKU -produktioner, som den enkelte produktionsenhed selv ønsker at præsentere på Åben Scene,eller som den ikke selv har fundet mulighed for at præsentere andetsteds.Arbejdet som rådsmedlem er lønnet, på niveau med udvalgsarbejde i offentligt regi.TRANSPARENSEt væsentlig og ufravigeligt krav som stilles til institutionens samlede ledelse er transparens idispositioner og beslutninger omkring kunstneriske linjer, målsætninger og strategier, samtøkonomi. Alle referater og beslutningsgrundlag skal derfor være offentligt tilgængelige, alenemed undtagelse af personfølsomme oplysninger.Open-Source strategier skal understøttes og implementeres i det omfang, det er muligt.31

REKRUTTERING & VALGMedlemmerne af det kunstneriske råd vælges af Åben Scenes brugere. Dette er en åbenforening for alle produktionsenheder som indenfor f.eks. de seneste tre år har brugt ellerhar ønsket at bruge Åben Scene.Blandt produktionsenheder, som ikke har fået tildelt midler fra SKU, kan der være grupper,hvis professionalitet kan være problematisk. Her ville det være muligt for SKU at opdele sinvurdering i to: For det første: Ansøgningens professionalitet, for det andet: kan denimødekommes eller ikke - udfra andre kriterier, som det til enhver tid siddendescenekunstudvalg har ansvaret for.Det ville sige, at en produktionsenhed først kan søge optagelse i foreningen, når den mindsteen gang har indsendt ansøgning om et kunstnerisk projekt til SKU, og her er blevetvurderet som "professionel".Som bruger af Åben Scene kan man indstille kandidater til det kunstneriske råd, som vælgesblandt de indstillede af et brugerrepræsentantskab, hvis ansvar er at sikre diversitet i rådet,også med hensyn til faglighed, og samtidig at sikre, at der kan samarbejdes. Det væsentligekriterium for et medlem af det kunstneriske råd er faglighed, kendskab til området og denkunstneriske tilgang til det, samt evnen til at perspektivere og supplere. Det er vigtigt, atdet kunstneriske råd forstår sin opgave som formidlende, supplerende, udvidende - og ikkesom bestemmende, begrænsende eller trækkende i en bestemt retning.PROBLEMERVi er bevidste om, at denne ledelsesmodel er meget skitsemæssig og at man derfor kan stillemange berettigede spørgsmål til den, også udfra egne konkrete erfaringer med ledelse ogdemokratiske valg. Vi har ønsket frem for alt at fremlægge mulige principper, som så måforhandles og behandles konkret med de bevilgende myndigheder og med jurister.Spørgsmål om ledelseskompetence, sammensætning af repræsentantskab, udpegning afbestyrelse, inhabilitet hos et medlem af det kunstneriske råd mv er allesammen spørgsmål, vihar berørt, men ikke følt os kompetente til at forsøge at give en løsning på i disse rammer.BAGGRUNDDer er her i landet tradition for, at der bevilliges statsmidler til understøttelse af den friescenekunst og projektteatrene. Det sker efter en kvalitetsvurdering, foretaget af et udvalgud fra det veletablerede og almindeligt anerkendte "armslængdeprincip" - pt. af StatensScenekunstudvalg (SKU).Økonomisk set er der forskellige kategorier af støtte - i princippet fra helt selvfinansieredeproduktioner, til de produktioner, der er fuldfinansierede af SKU.Men uanset graden af finansiering må man hævde, at et projekt med en bevilling fra SKU måanses for "kvalitetskontrolleret" og dermed have en almen interesse, som begrunder at detogså bliver vist for et publikum.Der er altså en klar interesse i, at produktionsenheder, som har opnået støtte fra SKU, ogsåkan komme til at gennemføre deres projekter.Når den frie scenekunst og projektteatrene skal forhandle med institutionsteatrene om at fåderes produktioner opført på teatrenes scener, bliver det let til en ny "kvalitetsvurdering".Dette også selv om en sådan vurdering måtte være begrundet i den givne scenes legitime ogberettigede ønske om at fastholde sin specifikke kunstneriske profil.32

Den primære opgave for den nødvendige Åben Scene er derfor at skabe plads til den friescenekunst og projektteatrene.Den primære kunstneriske interesse i forbindelse hermed er at give plads for det ikke-institutionelle frie felt, og sikre diversiteten og nyudviklingen på et højt professionelt niveau.Yderligere er der behov for plads til gæstespil: Fra andre egne af landet, som scenen forudveksling for danske grupper, der har gæstespillet i udlandet, eller som et supplement tileller en perspektivering af det repertoire, som danner sig på scenen.Derudover er der behov for at give plads for nye, unge produktioner, fx. i festivaler eftermodel "Junge Hunde" eller "Freischwimmer".Derudover har det frie scenekunstmiljø som nævnt i afsnittet "visioner" et stort ønske omen række tilknyttede aktiviteter - fra teknikerbistand til dokumentation, research ogadministrativ bistand.Set fra publikums side er det væsentligt, at det samlede programudbud bliver formidletgennem en bevidst kunstnerisk profil/målsætning. Der skal skabes sammenhæng ogkontraster, og udbuddet skal suppleres og perspektiveres gennem bevidst planlægning.Der er umiddelbart set en modsætning mellem at ville en kunstnerisk ledelse og kunstneriskprofil og så et system, hvor der er en forpligtelse til at optage alle SKU-støttede projekter.Kunstnerisk profil fordrer mulighed for tilvalg og fravalg.Valg forudsætter valgmulighed. Som modsætning hertil kan man betragte en "vicevært-funktion", som alene er administrativ, logistisk - hvor og hvornår er der plads ?Når vi derfor i visionspapiret skriver at det er den kunstneriske mangfoldighed påscenekunstnernes egne præmisser, som vil opbygge den kunstneriske profil for stedet.så kræver det, at vi er i stand til at forklare, hvordan og under hvilke forudsætninger dennekunstneriske mangfoldighed kan manifestere sig overfor omverdenen som en gennemgåendekvalitet, som en profil.Det er en sådan beskrivelse vi har forsøgt at give.