Kulturudvalget 2010-11 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 44
Offentligt
Statens Kunstfond: Arkitekturudvalget ogKunsthåndværk- og Designudvalget
Støttemuligheder på arkitektur-,kunsthåndværk- og designområderne– en konsekvens- og perspektiv-analyseDecember 2010
Indhold1Indledning......................................................................................................... 31.1 Formål med undersøgelsen ..................................................................... 31.2 Baggrund for undersøgelsen.................................................................... 31.3 Tilgang og metode.................................................................................... 423Resumé ............................................................................................................ 7Den overordnede organisering af støttemidler .............................................. 133.13.23.33.43.53.63.73.84Historisk rids ........................................................................................... 14Det tostrengede støttesystem: Statens Kunstråd og Statens Kunstfond 16Statens Kunstfond .................................................................................. 20DAC, DDC og Danish Crafts .................................................................. 24Andre tidsbegrænsede initiativer på områderne .................................... 26Private fonde .......................................................................................... 26Frie og bundne offentlige midler med hensigt at fremme arkitekturen... 27Frie og bundne offentlige midler med hensigt at fremme danskdesign og kunsthåndværk ...................................................................... 29
Delundersøgelse på kunsthåndværk- og designområdet .............................. 324.14.24.34.44.54.64.74.8Rammer for støtte og mønstre i søgningen ........................................... 33Støttemuligheder og sammenhæng i kunststøttesystemet .................... 34Repræsentation i Statens Kunstråd ....................................................... 37Projektstøtte ........................................................................................... 38Tværkunstneriske initiativer ................................................................... 38Formidling ............................................................................................... 39Kunsthåndværk og design i et erhvervsmæssigt perspektiv.................. 40Perspektiver for kunststøttesystemet ..................................................... 42
5
Delundersøgelse på arkitekturområdet .......................................................... 445.15.25.35.45.55.65.75.85.9Rammer for støtte .................................................................................. 44Mønstre i søgning om støtte .................................................................. 44Støttemuligheder og sammenhæng i kunststøttesystemet .................... 45Repræsentation i Statens Kunstråd ....................................................... 47Projektstøtte ........................................................................................... 49Tværkunstneriske initiativer ................................................................... 49Kunststøttens rummelighed i forhold til arkitekturens udvikling ............. 50Frie eller bundne midler.......................................................................... 51Perspektiver for kunststøttesystemet ..................................................... 52
6Sammenfattende analyse af konsekvenser og perspektiver i de givnestatslige støtteordninger for arkitektur, kunsthåndværk og design ........................ 546.1 Analysemodel for vurdering af fremme af kunstnerisk udvikling oginnovation ............................................................................................... 546.2 Væsentlige faktorer og konsekvenser for fremme af arkitektur,kunsthåndværk og design ...................................................................... 566.3 Perspektiver med udgangspunkt i den nuværende kunststøttestruktur. 586.4 Perspektiver for en ny kunststøttestruktur.............................................. 59Appendiks: Idekatalog med inspiration fra udlandet (under udarbejdelse)Dokument:Version nr.:Udgivelsesdato:Udarbejdet af:Kontrolleret af:Godkendt af:Støttemuligheder på arkitektur, kunsthåndværk og design områderne103.12.2010JEPMA, MNJUJ
1
INDLEDNING
Arkitekturudvalget og Kunsthåndværk- og Designudvalget under Statens Kunst-fond har anmodet Pluss Leadership om at gennemføre en undersøgelse af støt-temulighederne på udvalgenes kunstområder.1.1Formål med undersøgelsen
Undersøgelsen har til hensigt at beskrive og vurdere støtten med henblik på atfremme kunsten med udgangspunkt i både kunstnernes, interessenternes, myn-dighedernes og politikernes oplevelser og vurderinger. Konkret er formålet følgen-de:
Formål med undersøgelsen er:1.At kortlægge de eksisterende rammer og støttemuligheder inden for arkitektur, kunst-håndværk og designAt undersøge behov og potentiale for støtte inden for de tre områder, herunder støttetil:Legater og stipendierKonkrete projekterFormidlingInternationaliseringAt vurdere perspektiver og konsekvenser af de eksisterende støttemuligheder. Hervægtes primært dansk kunst og dens position i Danmark og internationalt, sekundærtde afledte erhvervsmæssige og samfundsøkonomiske virkninger.
2.
3.
Undersøgelsen skal bidrage til de aktuelle og videre drøftelser om støttemulighe-der, og om hvordan man bedst fremmer arkitektur, kunsthåndværk og design.Mens denne undersøgelse er blevet gennemført, har Kulturministeriet nedsat etudvalg, der skal foretage en udredning af hele kunststøttesystemet (primo novem-ber 2010). Videre har Kulturministeren udpeget en ny formand for StatensKunstråd, kunstneren Per Arnoldi, som tiltræder pr. 1. april 2011.Vi håber, at denne undersøgelse kan bidrage til at kvalificere drøftelserne vedrø-rende især arkitektur, kunsthåndværk og design.De primære målgrupper for rapporten er politikere, myndigheder, institutioner ogudvalg, der arbejder med de pågældende kunstområder, samt øvrige relevanteinteressenter og kunstnere.1.2Baggrund for undersøgelsen
Det danske kunststøttesystem er tostrenget, idet den ene streng refererer til Sta-tens Kunstråd og den anden til Statens Kunstfond.Statens Kunstråd yder støtte til konkrete projekter, formidling, kunstnerisk virk-somhed osv. inden for områderne litteratur, scenekunst og dans, musik og billed-kunst.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
3
Statens Kunstfonds støtte er som udgangspunkt rettet mod kunstneren i form aflegater, indkøb af værker og livsvarige ydelser inden for områderne billedkunst,litteratur, tonekunst, film, scenekunst, arkitektur, kunsthåndværk og design.Arkitektur, kunsthåndværk og design er ikke omfattet af Statens Kunstråd, og ud-øvende kunstnere på disse områder kan ikke søge midler i rådet, men kun iKunstfonden.Til gengæld har de tre områder fagcentre, der varetager områdernes interesser.Det drejer som om hhv. Dansk Arkitektur Center (DAC), Danish Crafts og DanskDesign Center (DDC). DAC er en selvejende fond med reference til Kulturministe-riet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Miljøministeriet og Realdania. Danish Craftser en selvejende institution, der refererer til Kulturministeriet. DDC er ligeledes enselvejende institution, der refererer til Økonomi- og Erhvervsministeriet. DanishCrafts arbejder med frie midler og støttetildelinger. De to andre centre arbejdermed fremme af deres respektive områder på anden vis.Formændene for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg og Kunsthåndværk- ogDesignudvalg har ved flere lejligheder gjort opmærksom på en skævhed i syste-met i, at områderne ikke er repræsenteret i Statens Kunstråd, med blandt andetudredninger og notater til Statens Kunstråd og skiftende kulturministre. Udvalgs-formændene har været i dialog med Statens Kunstråd og den tidligere kulturmini-ster Brian Mikkelsen, uden at det dog har ført til ændringer.Det er på den baggrund, at udvalgene som tidligere beskrevet har ønsket en un-dersøgelse af støttemulighederne på områderne arkitektur, kunsthåndværk ogdesign, samt en vurdering af konsekvenser og perspektiver i forhold til den nuvæ-rende støttestruktur for de tre kunstarter.1.3Tilgang og metode
I denne undersøgelse betragtes arkitektur, kunsthåndværk og design i udgangs-punktet som kunstarter, idet alle tre områder har en kunstnerisk kerne. Ligeledeser alle tre områder formelt en del af kunststøttesystemet, ligesom deres uddannel-sesinstitutioner hører under Kulturministeriet. Kunstarterne har hver især også istørre eller mindre grad andre elementer i sig, f.eks. et anvendelsesorienteret ellerkommercielt element. Det er det kunstneriske aspekt, der har primært fokus i den-ne undersøgelse.Et andet udgangspunkt for undersøgelsen er, at arkitektur, kunsthåndværk ogdesign er tre forskellige kunstarter. Hvor grænserne er, og hvordan de i praksisadskiller sig fra hinanden, opleves imidlertid forskelligt. I undersøgelsen har vimødt uddannede arkitekter, der kalder sig designere, uddannede designere, derkalder sig kunsthåndværkere osv. De tre kunstarter har således mange overlap,både indbyrdes og i forhold til øvrige kunstarter.De tre områder har dog forskellige karakteristika, praksis, erhvervsstrukturer ogbeskæftigelsesmuligheder. Nogle eksempler er, atarkitekter ofte arbejder i partnerskaber, mens designerne og især kunst-håndværkere arbejder individuelt.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
4
alle tre områder har meget stærke selvstændige brands – også internatio-nalt.dimittender inden for de tre områder finder meget forskellige former for be-skæftigelse, hvilket stiller forskelligartede krav til støtte til den enkelte de-signer/kunsthåndværker/arkitekt.selvforståelsen på de tre områder kan variere meget – fra fri kunstner tillønmodtager afhængig af, om man er selvstændig designer eller keramiker,eller om man er ansat på en stor tegnestue.Også selve det kunstneriske arbejde er af forskellige art. Inden for kunsthåndværkog design omfatter det blandt andet produktion og enkeltværker inden for produkt-design, keramik, glas, tekstil, beklædning, møbel, smykker, korpus, rum, grafik,animation, webdesign, spildesign, illustration, konceptuel design og fotografi. In-den for arkitektur omfatter det kunstneriske arbejde blandt andet konkrete og ab-strakte former for udvikling af landskaber, byer, bygninger, bygningsdele, møblerog grafisk identitet i rummet.Vi har i undersøgelsen taget højde for denne forskel på områderne ved at foretageto separate dataindsamlinger og analyser – én for henholdsvis kunsthåndværk/design og én for arkitektur. Kunsthåndværk og design har på flere områder over-lappende interessentgrupper og præmisser og er i Statens Kunstfond placeret isamme udvalg, hvorfor disse er behandlet i samme delundersøgelse. Hvor det errelevant at belyse forskelle mellem de to kunstarter – eksempelvis ved interviewsmed de udøvende designere og kunsthåndværkere – har vi foretaget en opdelingaf de to områder.Hovedfokus i begge delundersøgelser ligger på støtte til kunsten og den kunstne-riske udvikling i Danmark og dansk kunst i udlandet. Sekundært fokus er den af-ledte erhvervsmæssige og samfundsøkonomiske udvikling som følge af denkunstneriske udvikling.I oversigtsform kan undersøgelsens ramme skitseres som nedenstående.Figur 1.1: Undersøgelsens referencerammeOverordnet rammeLovgivningPolitikkerØkonomi
Myndigheder og politikereKulturministerietStatens KunstrådStatens KunstfondKunststyrelsenØkonomi- og ErhvervsministerietFolketingets kulturudvalg
Undersøgelsens genstandsfeltStøttemuligheder, -rammer og-behov inden for arkitektur,design og kunsthåndværkKonsekvenser og perspektiver ift.at støtte fremme af danskudøvende kunst på områderne
-
MålFremme dansk arkitektur,kunsthåndværk og design
InteressenterUdøvende kunstnereFaglige og brancheorganisationerUddannelsesinstitutionerInteresseorganisationerDAC, DDC, Danish CraftsPrivate fonde
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
5
Den overordnede rammeomfatter de grundlæggende præmisser for analysen.Myndigheder og politikeresamtInteressenterer de involverede parter i dataind-samlingen.Undersøgelsens genstandsfeltogMåludgør de temaer, som undersø-gelsen behandler.Data til undersøgelsen er indsamlet fra september til november 2010. Vores data-indsamlingsmetode omfatter 15 interviews og 5 fokusgrupper. Her har vi talt med2 fagpolitiske interessenter, 7 repræsentanter for myndigheder og støtteorganer,de ledende medarbejdere fra de tre fagcentre, 3 repræsentanter for private fonde,14 repræsentanter for institutioner og organisationer på områderne samt 23kunstnere.Endvidere er der gennemført en omfattende desk research med studier af såveltal og fakta som relevante kvalitative dokumenter. Hvor der i rapporten er angivetøkonomiske data, er der taget udgangspunkt i det seneste hele afsluttede år –2009.Rapportens opbygning er som følger:Kapitel 2indeholder et resume af den samlede rapport.I kapitel 3kortlæggesstøttemulighederne på de tre områder.Kapitel 4og5omfatter kortlægninger af støttemuligheder og potentiale inden forhenholdsvis kunsthåndværk og design samt arkitektur, samt perspektiver for støt-temulighederne.Kapitel 6indeholder den tværgående og sammenfattende analyse af konsekven-ser og perspektiver for støtteordningerne.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
6
2
RESUMÉ
Arkitekturudvalget og Kunsthåndværk- og Designudvalget under Statens Kunst-fond har anmodet Pluss Leadership om at gennemføre en undersøgelse af støt-temulighederne på udvalgenes kunstområder.Formålet med undersøgelsen er at kortlægge de eksisterende rammer og støtte-muligheder samt at undersøge behov og potentiale for støtte på områderne arki-tektur, kunsthåndværk og design, og endelig at vurdere perspektiver og konse-kvenser af de eksisterende støttemuligheder på områderne.Undersøgelsen skal bidrage til videre drøftelser omkring støttemulighederne påområderne arkitektur, kunsthåndværk og design i forhold til, hvordan man bedstmuligt fremmer kunsten i Danmark på disse områder.I undersøgelsen beskrives og vurderes støttemuligheder med udgangspunkt ibåde kunstnernes, interessenternes, myndighedernes og politikernes oplevelserog vurderinger. Metodisk er der indsamlet data via 15 interviews og 5 fokusgrup-per med 2 fagpolitiske interessenter, 7 repræsentanter for myndigheder og støtte-organer, 3 repræsentanter for fagcentrene, 3 repræsentanter for private fonde, 14repræsentanter for institutioner og organisationer på områderne samt 23 kunstne-re. Herudover er der foretaget omfattende desk research. Data er indsamlet fraseptember til november 2010.Overordnet organisering af støttemidlerUndersøgelsen har primært fokus på kunststøtte i form af ”frie midler”, forståetsom midler, kunstnerne selv kan søge. Der er dog flere niveauer i kunststøtten,som også er relevante at kortlægge – eksempelvis puljer og organer, der direkteeller indirekte fremme de tre kunstarter.Det danske kunststøttesystem er tostrenget og består af armslængdeorganerneStatens Kunstfond og Statens Kunstråd under Kulturministeriet. For arkitektur,kunsthåndværk og design er der endvidere en række institutioner og centre, derpå forskellige vis arbejder for at fremme områderne. Det drejer sig om Dansk De-sign Center (DDC), Dansk Arkitektur Center (DAC), Danish Crafts og StatensVærksteder for Kunst. Herudover har en række tidsbegrænsede initiativer haft tilhensigt at fremme områderne. Det drejer sig eksempelvis om Designpulje I og IIog Arkitekturpolitiske Initiativer. Endelig er der på områderne en række privatefonde, der også yder et ikke uvæsentligt direkte eller indirekte bidrag til fremme afområderne.Den offentlige kunststøttestruktur er løbende blevet op- og udbygget siden 1964,og i 2003 blev det nuværende tostrengede kunststøttesystem skabt ved etableringaf Statens Kunstråd. I dette tostrengede system er støtteformålene som følger:Statens Kunstfond støtter kunstnerne med frie midler til skabende kunst(ex. legater). Samlet havde Statens Kunstfond i 2009 en disponibel støtte-ramme på kr. 89,5 mio. kr.Statens Kunstråd støtter kunsten med både frie og bundne midler til ud-øvende kunst (ex. projekter, formidling og kunstnerisk virksomhed). Her-udover har Statens Kunstråd som hovedopgave at rådgive og bistå offent-
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
7
lige myndigheder i sager inden for rådets virkeområde. Statens Kunstrådhavde i 2009 en ramme på 440,8 mio. kr.Arkitektur, kunsthåndværk og design (og film) er ikke repræsenteret i StatensKunstråd, som historisk set er en sammenlægning af en række råd og nævn, somikke repræsenterede disse kunstarter. Statens Kunstråds opgaver og ansvarsom-råde omfatter således ikke arkitektur, kunsthåndværk og design, og kunstarternehar derfor heller ikke adgang til rådets tværkunstneriske puljer. Arkitektur, kunst-håndværk og design er de kunstarter, der samlet set får tilført færrest midler gen-nem det tostrengede kunststøttesystem.På kunsthåndværkområdet administrerer Danish Crafts dog herudover en friemidler (1,4 mio. kr. i 2009), der har som hovedformål at støtte projekter, formidlingog internationalisering.Kunsthåndværk og designI dag dækker kunsthåndværk og særligt design over mange forskellige udtryk ogformer. Kunsthåndværk og design er både unikakunst, brugskunst, designproduk-ter og designprocesser. Der er et bredt spænd mellem de ”rene” kunstværker ogde produkter, der har bevæget sig langt væk fra det kunstneriske udgangspunkt.Dette spænd er væsentligt at forstå i vurderingen af kunststøtten.Fra ministeriel side anfører man, at man netop forsøger at dække dette spænd iden samlede kunststøtte. Her har man den betragtning, at de kunstneriske uddan-nelsesinstitutioner, Statens Kunstfond, Danish Crafts og DDC samlet set giverkunsthåndværkere og designere gode muligheder for at udøve deres virke.Dette er imidlertid langt fra opfattelsen hos såvel repræsentanter for støtteorganersom interessenter og en politiker. Her mener man, at Statens Kunstfond er deteneste væsentlige – og meget vigtige – sted at søge frie midler, da Danish Crafts’midler er begrænsede, og institutionen ikke uddeler støtte efter armslængdeprin-cippet. Herudover opfatter langt de fleste aktører ikke Danish Crafts og DDC somen del af kunststøttesystemet – udover Danish Crafts’ frie midler. Forklaringen er,at Danish Crafts og særligt DDC har en markedsorienteret og strategisk tilgang,og at DDC ikke har nogen direkte forbindelse til kunsten. Det anerkendes dog, atisær Danish Crafts skaber en platform og identitet for visse dele af og aktører in-den for kunsthåndværk.Konsekvensen af ikke at kunne søge støtte til – blandt andet eksperimenterende –projekter er, ifølge kunsthåndværk- og designmiljøet, at dette går ud over udviklin-gen af kunsthåndværk og design, og at de eksperimenterende og udviklendekunstnere flytter til udlandet.Samtlige aktører i miljøet og repræsentanter for støtteorganer peger endvidere påvigtigheden af at have mulighed for at arbejde tværkunstnerisk, da det er en væ-sentlig del af udviklingen af kunstarterne. Derfor undrer og ærgrer det miljøet, atder ikke er adgang til de tværkunstneriske puljer, som administreres af StatensKunstråd.For designområdet, der i højere grad end kunsthåndværkområdet samarbejdermed erhvervslivet, peges der på, at det er svært at få etableret samarbejder medvirksomhederne, og at virksomhederne som udgangspunkt ikke finansierer selveudviklingsarbejdet. Designerne påpeger, at hvis der ikke er nogen, der aktivt støt-
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
8
ter op om udviklingspotentialerne i dansk design, så vil der heller ikke være nogendesignprodukter at tilbyde virksomhederne og dermed heller ikke et grundlag foreksport og branding af dansk design. Derfor er det vigtig, at udviklingsarbejdetstøttes.ArkitekturArkitektur vil altid rumme et kunstnerisk element, men også et funktionelt elleranvendelsesorienteret og teknisk element. Arkitektur er derfor ikkekunkunst, menogsåkunst. Nogle arkitekter arbejder mere med den kunstneriske del af arkitektu-ren, mens andre arbejder mere anvendelsesorienteret.Der er arkitekter, der søger støtte, og så er der arkitekter, der aldrig har overvejetdet. Dette kan afspejle ovenstående beskrivelse af arkitekternes brede arbejdsfelt.Der er dog enighed om blandt aktørerne i miljøet, at udviklingen de seneste årmedfører, at man både i det offentlige og private ikke giver rum til kunstneriskudvikling, fordi der er stadigt skarpere fokus på pris frem for kvalitet. Dette medfø-rer, at kunststøtte i højere grad er nødvendigt, hvis man vil sikre en fortsat kunst-nerisk udvikling af arkitekturen.I miljøerne og politisk vurderes det, at kunststøttestrukturen er uigennemskueligog ulogisk. Her henvises blandt andet til, at der ikke er klarhed over, hvorfor arki-tektur ikke er repræsenteret i Statens Kunstråd, og at anvendelsen og administra-tionen af Designpuljen har været uklar.Det er særligt støtte til eksperimenterende projekter inden for arkitektur, der efter-lyses fra miljøet. Dette er problematisk, fordi netop den kunstneriske og eksperi-menterende del af arkitekturen ofte skaber udviklingen og fremdriften.Fra politisk side vurderes det, at rammerne for kunststøtte er meget fastlåste ogikke i nødvendigt omfang målrettet vækstlaget. Flere interessenter og repræsen-tanter for støtteorganer peger i forlængelse heraf på manglen af en vision for arki-tekturen i Danmark og en overordnet strategi for uddeling at støttemidler til frem-me af arkitekturen. I forlængelse heraf vurderes det, at staten bør anskue støtte tilarkitekturen som en investering, idet det er ved at støtte den kunstneriske udvik-ling og de eksperimenterende projekter, at morgendagens arkitektur skabes. Detkan bringe dansk arkitektur i front og gøre, at Danmark også kan markere sig in-ternationalt på arkitekturscenen samt sikre og øge fagets omsætning i fremtiden.Et andet vigtigt og overset indsatsområde, som alle aktørerne i miljøet påpeger, erdet tværkunstneriske og tværfaglige udviklingspotentiale. Arkitekturen er ifølgeinteressenterne en disciplin, som i høj grad udføres og udvikles i dialog med andrekunstneriske og faglige discipliner. Flere vurderer, at kunststøttestrukturen erutidssvarende, idet den ikke kan rumme den reelle virkelighed, hvor skel mellemkunstarter nedbrydes.Tværgående analyseSom udgangspunkt for at kunne analysere, vurdere og perspektivere de eksiste-rende støtteordninger, er det væsentligt at skabe sig et billede over,hvoroghvor-dander skabes kunstnerisk udvikling og dermed fremme af arkitektur, kunsthånd-værk og design.Der er i undersøgelsen identificeret to spænd, inden for hvilke aktørerne på for-skellig vis vurderer, at den kunstneriske udvikling kan ske. Det ene spænd går fra
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
9
en pol, hvor opfattelsen er, at kunstnerisk udvikling og innovation har et kunstne-risk eksperimenterende og ”indre” udgangspunkt – til den modsatte pol, hvor vur-deringen er, at kunstnerisk udvikling sker i samspil med et marked som et ”ydre”opdrag.I det andet spænd afspejles på den ene side en holdning om, at kunstnerisk udvik-ling og fornyelse især er knyttet til udvikling af den enkelte kunstart og kunstner,mens den modsatte side repræsenterer en holdning om, at udviklingen sker i entværgående og projektorienteret tilgang. Det er således inden for disse to spænd,at man skal vurdere, hvor kunststøtten skal rettes.Med udgangspunkt ihvorman bedst muligt fremmer den kunstneriske udvikling afarkitektur, kunsthåndværk og design, er der også fra de interviewede politikere,myndigheder, interessenter og kunstnere peget på en række faktorer, som er cen-trale for,hvordanman fremmer betingelserne for dansk arkitektur, kunsthåndværkog design. De gennemgående faktorer er:Behov for en gennemsigtig og sammenhængende støttestrukturBehov for gode rammer til at udøve sit kunstneriske virke, herunder ad-gang til frie midlerMulighed for tværkunstnerisk og tværfagligt samarbejdePolitisk og samfundsmæssig anerkendelse og synlighedBedre muligheder for samarbejde med erhvervslivetGode formidlingsplatforme – såvel i dansk som internationalt perspektiv.
Den overordnede karakteristik, som aktørerne giver af det nuværende kunststøt-tesystem inden for arkitektur, kunsthåndværk og design, er, at det i ringe gradmatcher disse faktorer.Behov for en gennemsigtig og sammenhængende støttestrukturAktørerne vurderer,at kunststøttesystemet er uoverskueligt og ikke synes gennemtænkt – derer små og store puljer, løsrevne initiativer og flere forskellige indgange tilkunststøtten.
Aktørerne fremhæver,at konsekvensen er, at ingen synes at have et samlet overblik over, hvor-dan de enkelte organer i det tostrengede kunststøttesystem samt instituti-oner, centre og puljer fremmer de enkelte kunstarter.
Behov for gode rammer til at udøve sit kunstneriske virke, herunder adgang til friemidlerAktørerne vurderer, at udviklingen af kunsten sker i de eksperimenterende projek-ter, hvor man ikke umiddelbart kan se værdien af en kunstnerisk indsats på kortsigt. Der mangler i dag adgang til frie midler, der kan støtte projekter og formidling,som man ikke umiddelbart kan se en samfundsmæssig værdi af.Aktørerne fremhæver, at konsekvensen for en manglende støtte heraf er, at udvik-lingen af arkitektur, kunsthåndværk og design på langt sigt ikke løftes, og at kon-solideringen af disse kunstområders vigtighed for samfundet ikke fremhæves.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
10
Danmark risikerer hermed at miste sin position internationalt på disse kunstområ-der.Mulighed for tværkunstnerisk og tværfagligt samarbejdeAktørerne vurderer, at der er begrænsede muligheder for at søge støtte til tvær-kunstneriske og tværfaglige samarbejder i kunststøttesystemet for arkitekter,kunsthåndværkere og designere. Dette til trods for, at samtlige aktører peger på,at den væsentligste udvikling af kunstarterne sker i grænsefladerne mellem kunst-arterne eller i tværkunstneriske konstellationer.Aktørerne fremhæver, at konsekvensen er, at der spildes et stort potentiale ved, atkunstnerne ikke har mulighed for at indgå i eksperimenterende tværkunstneriskesamarbejder, der ikke kan finansieres på anden vis end på markedsvilkår. Detbetyder, at man i Danmark ikke får det optimale ud af de midler, der tilføres kunst-støttesystemet, fordi systemet ikke kan rumme den udvikling, som er nødvendigfor at have en kunstnerisk førerposition internationalt set.Politisk og samfundsmæssig anerkendelse og synlighedAktørerne vurderer, at det er yderst problematisk, at arkitektur, kunsthåndværk ogdesign ikke er med i Statens Kunstråd. Dette medfører en manglende politisk be-vågenhed, da kunstarterne ikke er repræsenterede i det formelle rådgivende or-gan for politikere og myndigheder i kunstspørgsmål.Aktørerne fremhæver, at konsekvensen er, at områderne i høj grad savner politiskog samfundsmæssig anerkendelse og synlighed. Det medfører, at man generelt isamfundet ikke kræver kvalitet og ikke sætter den kunstneriske overlægger højt,når det gælder arkitektur, kunsthåndværk og design.Bedre muligheder for samarbejde med erhvervslivetAktørerne fremhæver, at der i højere grad er behov for at sammentænke kunst-støtten og erhvervslivet. Det opleves, at markedet hverken kan eller vil tage an-svar for, at der skabes det nødvendige rum til kunstnerisk udvikling.Aktørerne fremhæver, at hvis hverken det offentlige kunststøttesystem eller deprivate virksomheder kan finansiere kunstneriske udviklingsprojekter, så vil denneudvikling naturligt bremses.Gode formidlingsplatforme – såvel i dansk som internationalt perspektivAktørerne fremhæver, at der – især for kunsthåndværkere – er utilstrækkeligeformidlingsplatforme.Aktørerne fremhæver, at konsekvensen er, at mulighederne for promovering afkunsten mindskes. Sandsynligheden for at afsætte produkter på et marked mind-skes og dermed kunstnerens mulighed for at klare sig selv på mere kommerciellevilkår.Perspektiver med udgangspunkt i det nuværende kunststøttesystemDet vurderes, at de mest fremherskende forslag (både direkte og indirekte) til for-bedringer af det nuværende system er som følger:Arkitektur, kunsthåndværk og design ønsker at få deres egne udvalg i StatensKunstråd ud fra betragtninger om sammenhæng og logik i systemet, politisk ogsamfundsmæssig anerkendelse og synlighed, ligestilling med øvrige kunstarter
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
11
samt bedre muligheder for at søge støtte til projekter, formidling og tværkunstneri-ske projekter.Samlet set skal områderne have tilført flere midler, fordi det nuværende niveaufor støtte ikke matcher det potentiale, som dansk arkitektur, kunsthåndværk ogdesign rummer.En vision for de tre kunstområder og en strategi for, hvordan disse visionerudfoldes, herunder også retningslinjer for, hvordan de forskellige organer på om-rådet arbejder sammen.Korterevarende initiativer og puljer skal erstattes til fordel for flere frie midler tilkunstarterne, som skal kanaliseres til kunstnerne via kunststøttesystemet.Perspektiver med udgangspunkt i et nyt kunststøttesystemDet ligger uden for denne undersøgelse at komme med forslag og anbefalinger til,hvordan et sådant eventuelt nyt kunststøttesystem kunne se ud. Men med ud-gangspunkt i dataindsamlingen og den tværgående analyse kan der peges pånogle væsentlige betragtninger, som bør indgå i en debat om den danske kunst-støttestruktur.Afsættet for en kommende debat om kunststøtte bør være italesatte behov ogpotentialer fra såvel de udøvende kunstnere, deres organisationer og institutionersom de nuværende organer og myndigheder.Det tostrengede kunststøttesystem virker ulogisk for mange. Selv folk, der tildaglig arbejder med kunst og kultur, kan ikke gennemskue de snitflader, der ermellem hhv. Kunstråd og Kunstfond og diverse puljer og initiativer.En eventuel ny kunststøttestruktur skal kunne rumme et meget bredt spektrumaf kunstnere inden for hver enkelt kunstart. Og den skal kunne rumme den foran-derlighed og mangfoldighed, som kunsten og kunstarterne repræsenterer.En eventuel ny kunststøttestruktur bør i højere grad end i dag indrettes til atkunne håndtere tværkunstneriske projekter og initiativer.Man bør overveje hensigtsmæssigheden i fortsat at dele kunstarterne op påden måde, som man gør i dag.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
12
3
DEN OVERORDNEDE ORGANISERING AF STØTTEMIDLER
For at føre en saglig diskussion om kunststøtte i Danmark er det nødvendigt førstat have overblik over, hvordan systemet fungerer, og hvordan støtten fordeles. Idenne undersøgelse er udgangspunktet arkitektur, kunsthåndværk og design,men hele systemet hænger sammen, og ideelt set bør disse tre områder ses isammenhæng med de øvrige områder.Nedenstående kapitel er et forsøg på at lave en oversigtlig, faktuel kortlægning aframmerne og støttemulighederne på de tre områder med en skelen til rammernefor øvrige områder.Det har vist sig ved gennemgang af støttemulighederne, at det ikke er et særliggennemskueligt felt. Der er mange kanaler og puljer, nogle puljer opstår og for-svinder uden kunsternes viden herom, ligesom mange små puljer, som ikke nød-vendigvis har et øremærket formål, omfordeles og søges af offentlige institutioner.Udover Statens Kunstfond og Statens Kunstråd er der på områderne arkitektur,kunsthåndværk og design også støttemuligheder i andet offentligt regi, og endeliger der – ligesom inden for øvrige kunstarter – centre, institutioner og puljer, der påanden og forskellig vis bidrager til at fremme arkitektur, kunsthåndværk og design.Undersøgelsen har primært fokus på kunststøtte i form af ”frie midler”, forstået påden måde, at det er midler, kunstnerne selv kan søge. Der er dog flere støttefor-mer i den offentlige kunststøtte, som derfor også er relevante at skele til i under-søgelsen.1Med henblik på at skabe et overblik over støttemidlerne i dette kapitel,har vi taget udgangspunkt i nedenstående kategorisering:Tabel 3.1: Kategorisering af støttemidler i den offentlige kunststøtteKategorisering af støttemidler i den offentlige kunststøtte1) Frie midler, som kunstnere kan søge, og hvor eneste begrænsning er, at de skal fordeles tilkunstnerisk aktivitet (eksempelvis til tværkunstneriske formål)2) Frie midler, som kunstnere kan søge, og hvor eneste væsentlige begrænsning er, inden forhvilken kunstart pengene skal fordeles (eksempelvis arkitektur)3) Midler, der ikke kan søges af kunstnere, men som tildeles (eksempelvis indkøb og livsvarigeydelser)4) Bundne midler til centre, institutioner eller ordninger, der bidrager til at fremme den kunstneri-ske udvikling af arkitektur, kunsthåndværk og/eller design5) Bundne midler til centre, institutioner eller ordninger, der bidrager til at fremme den erhvervs-faglige udvikling af arkitektur, kunsthåndværk og/eller design
Ud over den offentlige kunststøtte er der en række private fonde, som også påden ene eller anden vis har midler, det er muligt at søge for udøvende arkitekter,kunsthåndværkere eller designere, men som ikke kategoriseres eller identificerersig som del af kunststøtten.Nedenstående figur er en oversigt over støttestrukturen på de tre områder arkitek-tur, kunsthåndværk og design, som nedenstående gennemgang af støttemulighe-1
Nogen vil argumentere for, at der også kan ligge et element af støtte, der kan fremme kunsten, iforskning. Forskningen har dog et helt andet sigte, anden natur, andre kanaler og anden form og liggerderfor uden for denne undersøgelses opdrag.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
13
derne tager udgangspunkt i. Figuren illustrerer Statens Kunstråd og StatensKunstfond som kernen i det danske kunststøttesystem. Uden om kernen er derandre offentlige støtteformer (faste og midlertidige) samt privat støtte til områdernegennem private fonde. Figuren afspejlerikkenoget størrelsesforhold mellem deforskellige støtteformer.Figur 3.1: Oversigt over støttestrukturen
StatensKunstfondStatensKunstråd
Statens tostrengedekunststøttesystem
Anden fast offentlig støttetil områderne
Statens Værksteder for KunstDDCDanish CraftsDACArkitektur- og designpolitiske initiativerReserve til fremme af dansk designInt. Danish Design WeekInt. Kulturudveks.RealdaniaNationalbankens JubilæumsfondDreyers FondM.fl.
Anden offentlig støtte tilområderne i form af puljerog programmer
Støttemuligheder fra privatefonde
3.1
Historisk rids
Dette historiske rids af opbygningen af den offentlige kunststøtte på områdernearkitektur, kunsthåndværk og design kan bidrage til en forståelse af, hvorforkunststøtten på områderne ser ud, som den gør i dag, og hvorledes den løbendeer op- og udbygget.Statens Kunstfond blev etableret i 1964 ved Lov om Statens Kunstfond. I hhv.1969 og 1978 blev udvalgene for kunsthåndværk og design (oprindeligt kunst-håndværk og kunstnerisk formgivning) og arkitektur nedsat. Således omfatter fon-den i dag kunstarterne bildende kunst, den litterære kunst, tonekunsten, kunst-håndværket, design, arkitekturen, filmkunsten og teaterkunsten samt andre formerfor kunstnerisk skabende virksomhed, som kan sidestilles med de nævnte. Sta-tens Kunstfond har siden oprettelsen haft som formål at virke til fremme af danskskabende kunst, herunder gennem anvendelse af fondens midler til følgende for-mål:1. Ydelser til kunstnere2. Indkøb af bildende kunst, kunsthåndværk og kunstnerisk formgivne arbej-der.3. Afholdelse af udgifter til billedkunst i det offentlige rum i og omkring sta-tens bygninger og anlæg samt ydelse af tilskud til billedkunst i det offentli-
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
14
ge rum i og omkring kommunale bygninger eller andre for offentlighedeneller videre kredse tilgængelige bygninger og anlæg.4. Andre foranstaltninger, der er egnede til at opfylde fondens formål.5. Støtte til efterladte efter kunstnere.2I 1978 blev DDC oprettet som primært en kulturel institution. Gradvist har DDCdog ændret strategi over mod det erhvervsrettede, og i dag er DDC et videnscen-ter for erhvervslivet, finansieret af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Omdrejnings-punktet for DDC’s arbejde i dag er at formidle viden om, hvordan erhvervslivet kananvende design i forbindelse med innovationsprocesser og forretningsudvikling.DAC blev stiftet som fond i 1986 af daværende Danske Arkitekters Landsforbund,Praktiserende Arkitekters Råd, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Entrepre-nørforeningen, Håndværksrådet og Industrirådet. Siden hen er DAC blevet enselvejende fond med et ejerskab bestående af Kulturministeriet, Økonomi- ogErhvervsministeriet, Miljøministeriet samt Realdania. DAC’s formål er i dag at ska-be bred interesse for arkitekturen og dens rolle i samfundet samt at bane vej fornye idéer og udvikling på tværs af byggebranchen. DAC arbejder inden for ram-merne af såvel en kulturprofil som en erhvervsprofil.I 1997 blev der igangsat et pilotprojekt med mål om at skabe synlighed omkringdansk kunsthåndværk. På baggrund heraf blev Danish Crafts oprettet i 1999 somen selvejende institution under Kulturministeriet. Med etableringen af DanishCrafts var hensigten at give dansk kunsthåndværk et officielt vindue udadtil og etfagcenter, ligesom øvrige kunstneriske områder allerede havde. I dag har DanishCrafts til formål at synliggøre, promovere og øge afsætningen af dansk kunst-håndværk i Danmark og udlandet, samt at fremme kendskabet til dansk kunst-håndværk i Danmark og udlandet og at øge vækst og professionalisering inden forområdet.Statens Kunstråd (tidligere Kunstrådet) blev etableret i 2003 i form af en samorga-nisering af en række tidligere faglige råd, nævn og centre:Teaterrådet, Musikrådet, Litteraturrådet og BilledkunstrådetDansk Litteraturinformationscenter, Center for Dansk Billedkunst og Musik-informationscentretInternationalt Kultursekretariat og Internationalt Kulturråd.Statens Kunstråd kom også til at varetage opgaver, der tidligere hørte under Kul-turministeriets Udviklingsfond og Kulturrådet for Børn.3Det har ikke været muligt at få et entydigt klart og dokumenteret billede af, om detpå noget tidspunkt under etableringen af Statens Kunstråd var på tale at indlemmearkitektur, kunsthåndværk og design i rådet, og hvorfor dette eventuelt ikke erblevet aktualiseret.Statens Kunstråds formål er at fremme udviklingen af kunsten i Danmark og danskkunst i udlandet. Statens Kunstråd omfatter litteratur, teater, billedkunst og musiksamt andre kunstformer og -udtryk, som kan sidestilles med de nævnte.4Statens23
Lovbekendtgørelse nr. 1002 af 29.11.2003.Pressemeddelelse af 2. oktober 2002: Alle partier bag nyt Kunstråd.4Lov nr. 230 af 02.04.2003.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
15
Kunstråd yder som udgangspunkt støtte til konkrete projekter, formidling og inter-nationalisering.Intentionerne bag etablering af Statens Kunstråd og vedtagelse af Kunstrådslovenvar blandt andet at styrke helhed og sammenhæng i kunststøtten mellem kunstar-terne og mellem Kunstfond og Statens Kunstråd. I Kunstrådslovens betænkning erdet endvidere beskrevet, at Statens Kunstfond opretholdes, og at man derfor fåren tostrenget statslig støttestruktur.Samtidig med Statens Kunstråd blev Kunststyrelsen oprettet til at varetage deadministrative opgaver for såvel Statens Kunstråd som Statens Kunstfond. Kunst-styrelsen blev organiseret således, at der blev etableret fire centre med kunstfagligekspertise: Billedkunstcentret, Litteraturcentret, Musikcentret og Scenekunst-centret, der blev sekretariater for Statens Kunstråd og Statens Kunstfond. Kunst-fondens Arkitekturudvalg samt Kunsthåndværk- og Designudvalg fik dermed ikkeegne faglige centre, men kom til at høre under Billedkunstcentret og delte hersekretariatsbistand.Efter en omlægning af Kunststyrelsens organisering i november 2010 er der opret-tet et kunststøttecenter med flere teams som erstatning for de fire fagcentre.I efteråret 2010 har Kulturministeren som nævnt indledningsvist igangsat en ud-redning af kunststøttesystemet. Et nedsat udvalg skal på baggrund af en analyseaf kunststøttesystemet vurdere, hvorvidt der er behov for justeringer af lovgivningeller praksis eller evt. en gennemgribende reform. Fokusområder i udvalgets ar-bejde vil være:Er der fokus på kunstens udvikling og kvalitet i kunststøttesystemet?Kan støttesystemet rumme den kunstneriske mangfoldighed?Sker administrationen af kunststøtten effektivitet?Er systemet enkelt og gennemskueligt for interessenterne?Synliggøres kunstens rolle i samfundet?
Udvalgets arbejde forventes at være afsluttet medio 2011.53.2Det tostrengede støttesystem: Statens Kunstråd og Statens Kunstfond
Det tostrengede støttesystem består af de to armslængdeorganer, StatensKunstråd og Statens Kunstfond, der begge er i regi af Kulturministeriet. Det to-strengede kunststøttesystem ser i dag således ud:
5
Pressemeddelelse af 3. november 2010: Kulturminister Per Stig Møller igangsætter udredning afkunststøttesystemet.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
16
Figur 3.2: Organisationsdiagram for det tostrengede kunststøttesystem med StatensKunstfond og Statens Kunstråd
KulturministerietKulturministeriet
Statens KunstfondsStatens KunstfondsRepræsentantskabRepræsentantskab
Statens KunstrådsStatens KunstrådsRepræsentantskabRepræsentantskab
KunststyrelsenKunststyrelsenStatens KunstfondStatens Kunstfond••BestyrelseBestyrelse••Otte kunstfagligeOtte kunstfagligeudvalgudvalgStatens KunstrådStatens Kunstråd••KunstrådetKunstrådet••Fem kunstfagligeFem kunstfagligeudvalgudvalg
Organisationsdiagrammet viser, at både Statens Kunstråd og Statens Kunstfondhører under Kulturministeriet som myndighed, og at de to armslængdeorganersekretariatsbetjenes af Kunststyrelsen. Derudover fremgår det, at Statens Kunst-fond består af et repræsentantskab, en bestyrelse og otte kunstfaglige udvalg.Statens Kunstråd består af et repræsentantskab, Statens Kunstråd (hvis med-lemmer består af en formand og formændene for de kunstfaglige udvalg) samtfem kunstfaglige udvalg.Statens Kunstråder således både navnet på hele orga-net med repræsentantskab, råd og faglige udvalg samt navnet på det råd, sombestår af en formand og formændene for de fem udvalg.Begge organer yder støtte til hhv. udøvende og skabende kunst ved anvendelseaf armslængdeprincippet. Armslængdeprincippet udmøntes ved, at der er nedsathhv. fem femmandsudvalg6(der udpeges for en 4-årig periode) i Statens Kunstrådog otte tremandsudvalg (der udpeges for en 3-årig periode) i Statens Kunstfond.På sin vis er der tale om en slags dobbelt armslængdeprincip, idet repræsentant-skabet er skudt ind mellem det politiske niveau og de to armslængdeorganer.Statens Kunstråd og Statens Kunstfond støtter forskellige formål. Nedenståendefigur giver et overblik over de to organers støtteformål.
6
Dog består Musikudvalget af 7 medlemmer
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
17
Figur 3.3: Statens Kunstfonds og Statens Kunstråds støtteformålStatens KunstfondStatens Kunstråd
•Legater til kunstnere•Indkøb af kunst•Afholdelse af udgifter til kunst i••det offentlige rumStøtte til kunstneres efterladteAndre foranstaltninger, der opfyl-der fondens formål
••••••••
ProduktionProjekterFormidlingUdgivelserUdstillingerKunstnerisk virksomhedAnskaffelse af udstyrAndre foranstaltninger, der opfyl-der rådets formål
Både Statens Kunstfond og Statens Kunstråd har en række kunstfaglige udvalg.Som det fremgår af nedenstående figur, omfatter Statens Kunstråd ikke områder-ne film, arkitektur, kunsthåndværk og design. Der er dog i lovgivningen ikke nogettil hinder for, at projekter, der rummer elementer eller kunstnere fra disse kunstar-ter, kan støttes inden for rammerne af Kunstrådsloven.Figur 3.4: Statens Kunstfonds og Statens Kunstråds udvalgStatens KunstfondUdvalget for Kunst i det Offentlige RumDet Billedkunstneriske Indkøbs- og LegatudvalgLitteraturudvalgetTonekunstudvalget for klassisk MusikMusikudvalgetTonekunstudvalget for Rytmisk MusikFilm- og ScenekunstudvalgetArkitekturudvalgetKunsthåndværk- og DesignudvalgetScenekunstudvalget
Statens KunstrådDet internationale BilledkunstudvalgBilledkunstudvalgetLitteraturudvalget
I en samarbejdsaftale mellem Statens Kunstfond og Statens Kunstråd fremgår det,at Statens Kunstfonds midler primært skal rette sig mod kunstneren med det for-mål at give arbejdsro til det fortsatte kunstneriske arbejde, og støtten udmønter sigderfor primært i arbejds- og rejselegater. Statens Kunstråds støtte retter sig pri-mært mod produktion og formidling, og midlerne herfra rettes som udgangspunktmod projekter og initiativer, der har et publikum. Af samarbejdsaftalen fremgår detimidlertid også, at kunsthåndværk/design og arkitektur ligger uden for StatensKunstråds virkeområde, og at der derfor ikke er nogen overlapningsproblematik.7Statens Kunstråd forholder sig med andre ord ikke til områderne kunsthåndværk,design og arkitektur.
7
Statens Kunstfonds samarbejdsaftale med Statens Kunstråd af 19. oktober 2004.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
18
Ud over at begge organer yder støtte til kunstneriske formål, herunder skabendeog udøvende kunstnerisk virksomhed, har Statens Kunstråd endvidere som ho-vedopgave at rådgive og bistå offentlige myndigheder i sager inden for rådetsvirkeområde. Man har således placeret en officiel rådgivningsopgave i en instans,der ikke har samtlige kunstarter som virkeområde.I praksis betyder Statens Kunstråds manglende virkeområde inden for arkitektur,kunsthåndværk og design endvidere, at de arkitekter, kunsthåndværkere ellerdesignere, der søger om støtte i Statens Kunstråd, afvises. Det er derfor en væ-sentlig pointe, at selvom det lovgivningsmæssige grundlag giver mulighed for atimødekomme visse ansøgninger inden for disse områder, så sker dette ikke ipraksis.Det samme gør sig gældende for de initiativer og ordninger, som administreres iregi af Statens Kunstråd – eksempelvis Huskunstnerordningen, DIVA ordningen8etc. Kunsthåndværkere, designere og arkitekter omfattes ikke af disse ordninger.Endelig gør det samme sig gældende for de tværgående formål, hvor åbne tvær-kunstneriske initiativer støttes uden politiske bindinger (se nedenstående oversigtover midler til Tværgående formål under Statens Kunstråd).Økonomisk støtteStatens Kunstfonds støtteramme var i 2009 på 89,5 mio. kr.9, mens StatensKunstråd havde en samlet disponibel støtteramme på i alt 440,8 mio. kr. Sidst-nævnte beløb omfatter såvel frie som bundne midler samt for to kunstarters ved-kommende også midler til institutionsdrift. Samlet ser fordelingen af støtte til deenkelte kunstarter i statens tostrengede system ud som nedenstående:10Tabel 3.2: Fordeling af støttemidler på kunstarter i statens tostrengede system, 2009KunstarterStatensKunstrådkr.38.000.00030.600.000207.600.000*98.000.000*0066.700.000**StatensKunstfondkr.20.769.00015.780.50013.240.0007.437.0008.253.00012.153.20011.832.500***I alt kr.
BilledkunstLitteraturMusik/TonekunstFilm og scenekunstArkitekturKunsthåndværk og designTværgående formål
58.769.00046.380.500220.840.000105.437.0008.253.00012.153.20078.532.500
* Herunder ligger også midler til institutionsdrift. Statens Kunstråd omfatter kun scenekunst, ikke film.** Som beskrevet ovenstående er der i praksis ingen tildeling af midler til arkitektur, kunsthåndværk ogdesign, hvorfor disse kunstarter ikke er omfattet af Statens Kunstråds tværgående formål.*** Disse midler omfatter Kunst i det Offentlige Rum og støtte til Efterladte efter kunstnere.
8
Huskunstnerordningen har til formål at yde tilskud til huskunstnere og kunstnerbesøg på skoler og idaginstitutioner. DIVA ordningen er en artist in residence -ordning.9Den samlede ramme for Statens Kunstfond var på 90,6 mio. kr., heraf var 1,1 mio. kr. afsat til fondensfællesudgifter.10Statens Kunstråds årsberetning 2009 og Statens Kunstfonds årsberetning 2009.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
19
Som det fremgår, er arkitektur sammen med kunsthåndværk og design de områ-der, der får langt færrest midler tilført gennem statens tostrengede kunststøttesy-stem. Samtidig har områderne – som det er redegjort for ovenstående – hellerikke adgang til den pulje i Statens Kunstråd, der har til formål at støtte tværgåendeformål inden for kunstarterne.I det nedenstående afsnit beskrives Statens Kunstfond nærmere, hvori kunst-håndværk, design og arkitektur er repræsenteret.3.3Statens Kunstfond
Statens Kunstfond koordineres af en bestyrelse, der har til opgave at fastlægge dealmindelige retningslinjer for fonden, drøfte og tage stilling til spørgsmål af betyd-ning for fonden som helhed samt tegne fonden udadtil i mere generelle kulturpoli-tiske spørgsmål.Hovedorganerne er kunstkyndige tremandsudvalg, der selvstændigt administrererde midler, de har til rådighed, inden for lovens rammer. Det påhviler endvidereudvalgene at holde sig alsidigt orienteret om kunstnernes og kunstens vilkår indenfor deres respektive kunstområder.Statens Kunstfond består endvidere af et repræsentantskab, der er nedsat til atfølge fondens virksomhed og være bindeled mellem udvalg og bestyrelse og kul-turministeren. Repræsentantskabet udpeger to medlemmer til hvert af fondenstremandsudvalg og giver indstilling til kulturministeren om de livsvarige kunstner-ydelser. Fondens organisering fremgår af nedenstående figur.Figur 3.5: Statens Kunstfonds organisering39 medlemmer udpeget af• Folketingets partier; 1 medlem hver (disse skal samtidigvære medlem af Statens Kunstråds repræsentantskab)• Kommunernes Landsforening; 2 medlemmer• Kulturministeren; 1 medlem• Organisationer inden for billedkunst: 6 medlemmer• Organisationer inden for musik: 6 medlemmer• Organisationer inden for litteratur: 5 medlemmer• Organisationer inden for film og scenekunst: 5 medlemmer• Organisationer inden for arkitektur: 2 medlemmer• Organisationer inden for kunsthåndværk og design: 2 medlemmer
RepræsentantskabRepræsentantskab
Tremandsudvalg, hvoraf• Ministeren udpeger formand• Repræsentantskabet udpeger to medlemmer
BestyrelseBestyrelse
6 medlemmer sammensat af formændene for tremandsudvalgene(der er personsammenfald i Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum ogDet Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg samt i de to Tone-kunstudvalg
ArkitekturArkitekturudvalgetudvalget
Billed-Billed-kunstneriskkunstneriskIndkøbs &Indkøbs &LegatudvalgLegatudvalg
Film- ogFilm- ogScene-Scene-kunst-kunst-udvalgetudvalget
Kunsthånd-Kunsthånd-værk- ogværk- ogDesignDesignudvalgetudvalget
LitteraturLitteraturudvalgetudvalget
Tonekunst- Tonekunst- Udvalget forTonekunst- Tonekunst- Udvalget forudvalget,udvalget,Kunst iudvalget,udvalget,Kunst iKlassiskRytmiskdet Offent-KlassiskRytmiskdet Offent-MusikMusiklige RumMusikMusiklige Rum
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
20
Som det fremgår af ovenstående, er det formelt repræsentantskabet, der udpegerde to medlemmer i tremandsudvalgene. På hhv. kunsthåndværkområdet og de-signområdet er der blot, som det fremgår ovenstående, to medlemmer af repræ-sentantskabet, der har kunstfaglig indsigt i områderne, og det samme gør sig gæl-dende for arkitekturområdet. Der er således på arkitekturområdet kun to medlem-mer og på hhv. kunsthåndværk- og designområdet et enkelt medlem, der harkunstfaglig indsigt til at udpege de to af udvalgenes tre medlemmer.Det har ikke været muligt at få en forklaring på, hvorfor de tre kunstarter relativtset er underrepræsenteret i Statens Kunstfonds repræsentantskab.Økonomisk støtteStatens Kunstfond uddeler som tidligere nævnt jf. loven midler til ydelser til kunst-nere, indkøb af kunst, afholdelse af kunst i det offentlige rum, støtte til efterladteefter kunstnere samt andre foranstaltninger til opfyldelse af fondens formål.I 2009 havde Statens Kunstfond som tidligere nævnt en samlet disponibel støtte-ramme på 89,5 mio. kr. Støtten fra de enkelte udvalg fordeler sig som nedenstå-ende.11Tabel 3.3Finanslovsbevilling til Statens Kunstfonds udvalg, 2009UdvalgKunst i det offentlige rum*BilledkunstLitteraturTonekunst; klassisk, rytmisk og fællesFilm og scenekunstArkitekturKunsthåndværk og designEfterladte efter kunstnere**Kr.11.336.50020.769.00015.780.50013.240.0007.437.0008.253.00012.153.200496.000
* Heraf er 126.000 kr. eksplicit og anslået 400.000 kr. implicit uddelt til værker inden for arkitektur.** Efterladte efter kunstnere er ikke et udvalg, men en fælles pulje, hvoraf de enkelte udvalg tildelermidler inden for de respektive kunstarter. Heraf er 32.000 kr. tildelt efterladte efter kunsthåndværkereog designere, og 80.000 kr. tildelt efterladte efter arkitekter.
Ovenstående midler – med undtagelse af midlerne i Efterladte efter kunstnere ogKunst i det offentlige rum, der fordeles efter ansøgninger fra kommuner o.l. – er iudgangspunktet midler i kategori 2, Frie midler, som kunstnere kan søge, og hvoreneste væsentlige begrænsning er, hvilken kunstart pengene skal fordeles til, jf.tabel 3.1, Kategorisering af støttemidler i den offentlige kunststøtte i kapitlets ind-ledning. De enkelte udvalg har imidlertid mulighed for at tildele midler til kunstner-ne uden forudgående ansøgning i form af præmieringer og indkøb.Som det fremgår af ovenstående, er arkitektur sammen med film og scenekunstde områder, der i Statens Kunstfond har færrest midler til uddeling.Fordelingen af støttemidlerne blandt udvalgene er fastlagt på finansloven gennemen procentvis fordelingsnøgle. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvordan den-11
Statens Kunstfonds Årsberetning 2009.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
21
ne fordelingsnøgle oprindeligt blev fastlagt, og hvorfor den ikke i nyere tid har væ-ret bragt op til genovervejelse.Ifølge lovbekendtgørelsen indstiller Statens Kunstfonds repræsentantskab endvi-dere kunstnere til livsvarige ydelser. I 2009 blev der på Finansloven afsat 32,2mio. kr. til uddeling af livsvarige ydelser. Der er i alt 275 livsvarige statsydelser,heraf 93 til bildende kunstnere, 73 til skønlitterære forfattere, 12 til forfattere medforfatterskab af almen kulturel betydning, 4 til oversættere, 35 til komponister, 26til kunsthåndværkere og kunstneriske formgivere, 14 til arkitekter samt 18 til film-instruktører, teaterinstruktører, scenografer, dramatikere og koreografer.12Det har ikke været muligt at få klarlagt, hvorfor fordelingen blandt kunstarterne sersåledes ud.Arkitekturudvalget samt Kunsthåndværk- og DesignudvalgetSom beskrevet i den historiske gennemgang i afsnit 3.1, har sekretariatet for Arki-tekturudvalget og Kunsthåndværk- og Designudvalget i modsætning til de øvrigekunstarter, der er repræsenteret i Statens Kunstråd, ikke eget fagcenter og der-med ikke adgang til kunstfaglig ekspertise til håndtering af ansøgninger fra kunst-nerne.Samtidig modtager udvalgene mange ansøgninger, der ligger uden for de formål,som Statens Kunstfonds midler i udgangspunktet skal anvendes til, herunder omstøtte til projekter, formidling og internationalisering. Det er disse formål, som Sta-tens Kunstråd dækker inden for de fire kunstarter, der er repræsenteret i StatensKunstråd.Arkitekturudvalget og Kunsthåndværk- og Designudvalget takler disse ansøgnin-ger forskelligt.Arkitekturudvalget forsøger at imødekomme disse ansøgninger under henvisningtil bekendtgørelsen, der for Arkitekturudvalget muliggør støtte til gennemførelse afarkitektkonkurrencer, udarbejdelse af skitseprojekter og udførelse af værdifuldearkitekturværker i samarbejde med bygherrer.13Kunsthåndværk- og Designudvalget har valgt stort set ikke at imødekomme an-søgningerne, hvilket har medført, at udvalget i 2010 har afvist ca. 50 ansøgningerom støtte til projekter, formidling og internationalisering. Fordelingen af de to ud-valgs støtte fra 1999 til 2009 fremgår af nedenstående.
12
Ydelserne er varierende beløbsmæssigt, men det anslås, at de enkelte kunstarter samlet modtageren andel af midlerne fordelt efter antallet af ydelser, dvs. arkitekter kr. 1.639.273 og kunsthåndværke-re/designere kr. 3.044.364.13Bekendtgørelse nr. 119 af 16/02/09
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
22
Figur 3.6: Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg, tildelinger 1999-2009
* Projektstøtte dækker over støtte til projekter, herunder også formidlings- og internationaliseringspro-jekter.
Figur 3.7: Statens Kunstfonds Kunsthåndværk- og Designudvalg 1999-2009
Som det fremgår af de to figurer, har Arkitekturudvalget, i modsætning til Kunst-håndværk- og Designudvalget, valgt at prioritere støtten til projekter, selv om fon-den – og dermed udvalget – ikke er forpligtet til det. Endvidere er det interessantat se, hvordan fordelingen i Arkitekturudvalget skifter efter de skiftende udvalg, derhar siddet fra 1999-2001, 2002-2004, 2005-2007 og 2008-. Dette afspejler udval-genes suverænitet i forhold til at prioritere uddelingen af støttemidler.Et eksempel på ”projektstøtte” er arkitekturbiennalen i Venedig i 2008. Arkitektur-udvalget fik nogle beløbsmæssigt store ansøgninger om støtte vedr. deltagelse ibiennalen og udvalget vurderede, at det var afgørende, at et antal danske arkitek-ter/tegnestuer fik mulighed for at deltage og repræsentere Danmark. Og da an-søgningerne ikke kunne rettes andre steder hen i kunststøttesystemet, valgte ud-valget at imødekomme dele af projektet – i dette tilfælde kuratering. Denne priori-tering betød alt andet lige, at der i 2008 var færre penge til fordeling til de andrestøtteværdige formål.Endelig skal det nævnes, at Kunsthåndværk- og Designudvalget i 2009 har valgtat anvende 800.000 kr. af det samlede års bevilling til præmieringer og 492.500 kr.til indkøb, jf. Statens Kunstfonds midlers formål.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
23
3.4
DAC, DDC og Danish Crafts
Ud over Statens Kunstfond er der for arkitektur-, kunsthåndværk- og designområ-det som tidligere nævnt en række centre og institutioner, der på forskellig vis bi-drager til at fremme de tre områder.Dansk Arkitektur Center – DACDAC er en selvejende fond, der er basisfinansieret af et partnerskab bestående afKulturministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Miljøministeriet samt Realda-nia. Derudover finansieres DAC’s projekter gennem projektrelaterede indtægter ogtilskud fra ministerier, fonde, sponsorater og samarbejdsaftaler med erhvervsvirk-somheder.DAC’s vision er at være et globalt orienteret visionarium for kulturel og erhvervs-mæssig udvikling og formidling af dansk arkitektur og byggeri.Dette søger DAC at opnå ved at sætte fokus på, hvordan arkitekturen skaber bådekulturel og økonomisk værdi for mennesker, virksomheder og samfund – i disse årmed særligt øje for, hvordan arkitektur og byudvikling kan bidrage til en bæredyg-tig samfundsudvikling både i økonomisk, socialt og miljømæssigt perspektiv. DACtilbyder en bred vifte af faglige og kulturelle aktiviteter, herunder udstillinger, un-dervisning, guidede ture, faglige og kulturelle arrangementer samt hurtig adgang tilviden og nyheder på nettet. De fleste projekter gennemfører DAC endvidere meddanske og internationale samarbejdspartnere, der deler DAC’s visioner.I 2009 var der afsat i alt 6,2 mio. kr. fra staten til DAC – hhv. 3,1 mio. kr. fra Økonomi- ogErhvervsministeriet og 3,1 mio. kr. fra Kulturministeriet. Herudover bidrog den private fondRealdania med 6,2 mio. kr. til DAC’s basisbevilling. Miljøministeriet er kommet med sompartner fra 2010.
Dansk Design Center – DDCDDC er en selvejende institution, der er finansieret af offentlige kontrakter medprimært Økonomi- og Erhvervsministeriet (60% af omsætningen) samt baseret påfinansiel forretning (40 % af omsætningen).DDC’s vision er, at Danmark bliver en af verdens førende designnationer og dan-ske virksomheder blandt verdens bedste til at omsætte designviden til værdiska-bende og markedsrettede produkter og services.Derfor arbejder DDC primært med at udvikle og formidle den nyeste viden om deforretningsmæssige potentialer og brugen af design til erhvervslivet, samt at bran-de dansk design nationalt og internationalt.DDC har i 2009 modtaget 19,8 mio. kr. fra Økonomi- og Erhvervsministeriet.14
14
Finansloven 2009, konto 08.33.01.48
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
24
Danish CraftsDanish Crafts er en kulturinstitution i regi af Kulturministeriet. Danish Crafts er enoffentlig institution, men en del af Danish Crafts’ aktiviteter er også direkte er-hvervsrettede.Danish Crafts’ formål er at synliggøre, promovere og øge afsætningen af danskkunsthåndværk i Danmark og udlandet. Endvidere er det institutionens formål atfremme kendskabet til dansk kunsthåndværk i Danmark og udlandet og at øgevækst og professionalisering inden for området.Med henblik på at indfri sit formål spænder Danish Crafts’ aktiviteter fra markeds-føring af kunsthåndværk på linje med det private erhvervsliv gennem internationa-le messeaktiviteter, udstilling af dansk kunsthåndværk og design samt bidrag medpublikationer, pressedækning, konferencer og rådgivning.I 2009 har Danish Crafts modtaget en basisbevilling på 7,1 mio. kr.15Herudover administrerer Danish Crafts støtte til formidlings- og internationaliseringstiltag,der har til formål at fremme synligheden, tilgængeligheden eller afsætningen af danskkunsthåndværk. I 2009 har Danish Crafts administreret en finanslovsbevilling på 900.000kr. til formidlingstiltag samt et tilskud på 490.000 kr. fra Tips- og lottomidlerne til internatio-naliseringstiltag fordelt til kunsthåndværkere og designere.16
Det er Danish Crafts’ bestyrelse, der vurderer ansøgninger fra kunstnerne og kon-kret tager stilling til, hvilke ansøgninger der skal imødekommes. Bestyrelsen kananvende de disponible midler til egne projekter eller imødekommelse af ansøgnin-ger, der ligger i overensstemmelse med Danish Crafts’ strategiske indsatsområ-der.Statens Værksteder for KunstEndelig findes der på områderne for kunsthåndværk og design institutionen Sta-tens Værksteder for Kunst, der hører under Kulturministeriet. Institutionen har tilopgave at bidrage til udførelsen af særligt krævende projekter, herunder give mu-ligheder til nye talenter inden for billedkunst, design, kunsthåndværk og konserve-ring. Institutionen tilbyder arbejdspladser og værksteder til ansøgere inden fordisse områder og udvikler i forlængelse heraf faciliteter, faglighed og samarbejds-relationer.I 2009 blev der afsat 7,6 mio. kr. samlet til Statens Værksteder for Kunst omfattende allefire kunstarter17, som værkstederne omfatter. Det anslås, at ca. halvdelen af disse midleranvendes til de to områder kunsthåndværk og design.
Institutionernes rolle i fremme af arkitektur, kunsthåndværk og designSom det fremgår af ovenstående, har institutionerne på forskellig vis som formål atfremme arkitektur, kunsthåndværk og design. DAC og Danish Crafts har fokus påfremme af såvel den kunstneriske som den erhvervsrettede side af områderne.DDC fokuserer alene på det erhvervsrettede aspekt af design, mens StatensVærksteder for Kunst fokuserer på den kunstneriske udvikling af blandt andetkunsthåndværk og design.1516
Finansloven 2009, Konto 21.21.51Danish Crafts’ årsrapport 2009.17Finansloven 2009, Konto 21.21.33
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
25
3.5
Andre tidsbegrænsede initiativer på områderne
Ud over den faste støtte til områderne gennem de etablerede organer er der enrække tidsmæssigt afgrænsede initiativer, der har bidraget til fremme af arkitektur,kunsthåndværk og design.Oversigt over initiativer til fremme af arkitektur, kunsthåndværk og designInitiativDesignpulje IInitiativets formål og indholdPulje (2005-2008) til at styrke dansk design og designforsk-ning på i alt 40,0 mio. kr. Midlerne blev fordelt til DAC,DDC, Danish Crafts og Center for Designforskning. Herafblev 3,5 mio. kr. uddelt som støtte til kunstnere i form afrejselegater. Udmøntes gennem Kulturministeriet.Pulje (2009-2012) til udnyttelse af potentialerne i danskdesign på i alt 30 mio. kr. Midlerne fordeles til DAC, DDC,Danish Crafts og Center for Designforskning. Udmøntesgennem Kulturministeriet.*Pulje (2006-2009) til fremme af design- og arkitekturpoliti-ske initiativer. Midlerne tilføres DAC og arkitektskolerne.Udmøntes gennem Kulturministeriet.**Midler tildelt DAC efter ansøgning til undervisningsformålinden for arkitektur. Kulturministeriets tipsmidler.Pulje (2006-2012) til fremme af dansk design i erhvervsli-vet. Midlerne tilgår DDC og udmøntes gennem Økonomi-og Erhvervsministeriet.Pulje (2008-2010) til afholdelse af dansk designuge, herun-der projekter til bevaring eller styrkelse af Danmark somdesignnation og vandrerudstillinger. Udmøntes gennemØkonomi- og Erhvervsministeriet.Samarbejdsaftale (2007-2011) mellem Udenrigsministerietog Kulturministeriet om anvendelse af midler til InternationalKulturudveksling.**Kr./FL2009-
Designpolitiske initia-tiver (Designpulje II)
4,5 mio.
ArkitekturpolitiskeinitiativerMidler til fremme afarkitektur i undervis-ningReserve til fremme afdansk designInternational DanishDesign Week
2,9 mio.
0,6 mio.
7,6 mio.
7,5 mio.
International Kultur-udveksling
0,75 mio.
* Puljen er i 2009 fordelt således, at 3,5 mio. kr. er tildelt kunsthåndværk og design, mens 1 mio. kr. ertildelt arkitektur. Herudover er 3 mio. kr. tildelt forskning, som ligger uden for denne undersøgelse.** I 2009 tildeltes i alt 4,5 mio. kr. Heraf blev 0,1 mio. kr. forbrugt til administration, mens 1,4 mio. kr.tildelt til undervisning på arkitektskolerne og derfor ligger uden for denne undersøgelse.*** I alt er der i 2009 (FL09 kt. 21.21.46) bevilget 20 mio. kr. til International Kulturudveksling, der om-fatter dansk kunst og kultur bredt. Ved gennemgang af støtteprojekterne er identificeret projekter om-handlende design for kr. 600.000 og arkitektur for kr. 150.000.
Som det fremgår af oversigten, er initiativerne typisk af kortere varighed (1-6 år)med forskellige politisk vedtagne indsatsområder.3.6Private fonde
I Danmark er der ud over den offentlige støtte en række private fonde, som i størreeller mindre grad har frie midler, som det er muligt at søge for udøvende arkitek-ter, kunsthåndværkere eller designere.Her er Realdania, Nationalbankens Jubilæumsfond og Dreyers Fond de mestfremtrædende. Disse fonde betragter ikke sig selv som en del af det danskekunststøttesystem. De har derimod et naturligt fokus på egne formål og har derforen række krav, som de stiller til de personer og projekter, de støtter.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
26
På den anden side oplever mange udøvende kunstnere fondene som del af detsamlede billede af kunststøttemuligheder i Danmark, hvorfor de her medtages.Hertil kommer, at de samlet set yder et ikke uvæsentligt bidrag til udviklingen afdansk arkitektur, kunsthåndværk og design.Oversigt over væsentlige private fonde, herunder formål og støtte i 2009Privat fondRealdaniaNationalbankensJubilæumsfond18
FormålAt støtte og igangsætte projekter inden for detbyggede miljø til gavn for borgeren.At yde økonomisk støtte til fremme og udvikling afden kunstneriske udformning og præsentation afdanske frembringelser, til andre kunstneriske ogkulturelle områder samt til arbejdet med formgiv-ning og emballering af danske produkter.At uddele midler til initiativer og projekter, hvisformål er at fremme advokat- og arkitektstandensudvikling og samspil med samfundet.
Støtte i 2009155 mio. kr.*Arkitektur:391.040 kr.Kunsthåndværk/design:2.438.441 kr.Arkitektur:Ca. 6,3 mio. kr.**
Dreyers Fond
*Hvor mange kr. af disse midler, der er modtaget af arkitekter (og evt. designere) og kan kategoriseressom fremme af arkitekturen (eller design), fremgår ikke af årsrapport.** Det fremgår ikke af årsrapport, hvor mange midler der er uddelt til hhv. arkitekter og advokater. Deter imidlertid budgetteret, at fordelingen er 50/50.
3.7
Frie og bundne offentlige midler med hensigt at fremme arkitekturen
Dette afsnit har til formål at give et samlet overblik over støttemulighederne påarkitekturområdet.19Nedenstående oversigt viser i oversigtsform arkitekturensstøttemuligheder fordelt på de fem kategorier af støttemidler, jf. tabel 3.1, Katego-risering af støttemidler i den offentlige kunststøtte.
1819
Realdanias, Nationalbankens Jubilæumsfonds og Dreyers Fonds årsrapporter 2009.Der kan herudover være midler og puljer, som bliver tildelt områderne, men som ikke er faste eller’officielle’, og derfor meget svære at identificere. Det har derfor ikke været muligt at ’finde’ sådannemidler i denne undersøgelse. Dette kan evt. gælde tipsrådighedssummen, tipsmidler osv.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
27
Tabel 3.4: Offentlige støttemidler til fremme af dansk arkitektur fordelt på kategorieraf støttemidlerKategori af støttemidler1) Frie midler, som kunstnerekan søge, og hvor enestebegrænsning er, at de skalfordeles til kunstnerisk aktivitet02) Frie midler, som kunstnerekan søge, og hvor enestevæsentlige begrænsning er,inden for hvilken kunstart pen-gene skal fordelesSKF; Arkitekturudvalg3) Midler der ikke kan søges afkunstnere, men som tildelesSKF; Kunst i det offentlige rumSKF; Efterladte efter kunstnereSKF; Livsvarige ydelserKulturministeriet; InternationalKulturudvekslingI alt4) Bundne midler til centre,institutioner eller ordninger, derpå forskellig vis bidrager til atfremme den kunstneriske del afarkitektur, kunsthåndværkog/eller designKulturministeriet; DAC basisbe-villingKulturministeriet; Designpoliti-ske initiativerKulturministeriet; Arkitekturpoli-tiske initiativerKulturministeriets tipsmidler;DAC UndervisningstjenestenI alt5) Bundne midler til centre,institutioner eller ordninger, derpå forskellig vis bidrager til atfremme den erhvervsfaglige delaf arkitektur, kunsthåndværkog/eller designØkonomi- og Erhvervsministe-riet; DAC basisbevillingSamlede offentlige midler tilarkitekturområdet3.100.0003.100.0001.000.0002.900.000600.0007.600.000526.00080.0001.639.273150.0002.395.2738.253.000StøtteorganKr. (2009)
21.348.273
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
28
Som det fremgår af tabellen, er det ikke muligt for arkitekter at søge midler, derkun har som begrænsning, at de skal fordeles til kunstnerisk aktivitet. Det kunneeksempelvis være tværkunstneriske projekter og formidling, der kunne søges støt-te til i denne kategori. Derudover er det kun Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg,der uddeler frie midler til arkitekter.Hvis man lægger et andet tværsnit – tænkt ud fra logikken i det tostrengedekunststøttesystem, som omfatterfrie midleri kategorierne projekter, formidling,internationalisering og arbejds-/rejselegater – ser billedet ud som nedenstående.Boks 3.1: Frie støttemidler med henblik på at støtte arkitekturområdet fordelt på for-skellige hensigter med støttenProjekter/formidling0 kr.Internationalisering0 kr.Arbejds- og rejselegater8.253.000 kr..
Det bliver således tydeligt, at det kun er midler, der har til hensigt at støtte kunst-neren i form af arbejds- og rejselegater, der formelt er til rådighed for arkitekter.Der er dog – som tidligere nævnt – en mulighed i Statens Kunstfonds bekendtgø-relse for at tildele midler til projekter. Dette har de skiftende udvalg benyttet sig af istørre eller mindre grad.3.8Frie og bundne offentlige midler med hensigt at fremme dansk designog kunsthåndværk
Dette afsnit har til formål at give et samlet overblik af støttemulighederne påkunsthåndværk/designområdet i offentligt regi.Nedenstående tabel viser i oversigtsform områdernes støttemuligheder fordelt påde fem kategorier af støttemidler, jf. tabel 3.1, Kategorisering af støttemidler i denoffentlige kunststøtte.Tabel 3.5: Offentlige støttemidler til fremme af dansk kunsthåndværk og design for-delt på kategorier af støttemidler*Kategori af støttemidler1) Frie midler, som kunstnerekan søge, og hvor enestebegrænsning er, at de skalfordeles til kunstnerisk aktivitet02) Frie midler, som kunstnerekan søge, og hvor enestevæsentlige begrænsning er,inden for hvilken kunstart pen-gene skal fordelesSKF; Kunsthåndværk og de-sign (-indkøb og præmierin-ger)*Danish Crafts; støtte til formid-ling og internationaliseringI alt10.860.700StøtteorganKr. (2009)
1.390.00012.250.700
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
29
Kategori af støttemidler3) Midler der ikke kan søges afkunstnere, men som tildeles
Støtteorgan
Kr. (2009)
SKF; Livsvarige ydelserSKF; Efterladte efter kunstnereSKF; Kunsthåndværk og de-sign: PræmieringerSKF; Kunsthåndværk og de-sign: IndkøbKulturministeriet; InternationalKulturudvekslingI alt4) Bundne midler til centre,institutioner eller ordninger, derpå forskellig vis bidrager til atfremme en eller flere kunstarterKulturministeriet; Danish CraftsKulturministeriet; StatensVærksteder for KunstKulturministeriet; Designpoliti-ske initiativer (2009-2012)I alt5) Bundne midler til centre,institutioner eller ordninger, derpå forskellig vis bidrager til atfremme den erhvervsfaglige delaf arkitektur, kunsthåndværkog/eller designØkonomi- og Erhvervsministe-riet; DDCØkonomi- og Erhvervsministe-riet; Pulje(2006-2012) til frem-me af dansk design i erhvervs-livetØkonomi- og Erhvervsministe-riet; International Danish De-sign WeekI altSamlede offentlige midler tilkunsthåndværk og design***
3.044.36432.000800.000492.500150.0004.518.864
7.100.0003.800.000**700.00011.600.000
19.800.000
7.600.000
7.500.00034.900.00063.269.564
* Kunsthåndværk- og Designudvalgets samlede bevilling på kr. 12.153.000 minus kr. 800.000 anvendttil præmiering og kr. 492.500 anvendt til indkøb.** Anslået beløb. Samlede midler til værkstedernes 4 fokusområder er 7,6 mio.kr., hvorfor det antages,at de to af områderne kunsthåndværk og design tegner sig for halvdelen af midlerne.*** Der skal her gøres opmærksom på, at 34,9 mio. kr. af de 63,1 mio. kr. bidrager til fremme af denerhvervsfaglige del af design og derfor ikke kan betegnes som kunststøtte eller som støtte til kunst-håndværk.
Som det fremgår af tabellen, er det heller ikke muligt for kunsthåndværkere ogdesignere at søge midler, der kun har som begrænsning, at de skal fordeles tilkunstnerisk aktivitet. Sådanne midler uddeles kun i regi af Statens Kunstråd, dersom tidligere beskrevet ikke omfatter arkitektur, kunsthåndværk og design.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
30
Hvis man igen lægger et andet tværsnit på defrie midler– tænkt ud fra logikken idet tostrengede kunststøttesystem – ser billedet ud som nedenstående.Boks 3.2: Frie støttemidler med henblik på at støtte kunsthåndværk- og designområ-detFormidling/projekter900.000 kr.Internationalisering490.000 kr.Arbejds- og rejselegater10.860.700 kr.
Det ses tydeligt af ovenstående, at det kun er meget små beløb, der bliver uddelttil kunsthåndværkere og designere til formidling og internationalisering.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
31
4
DELUNDERSØGELSE PÅ KUNSTHÅNDVÆRK- OG DE-SIGNOMRÅDET
Formålet med dette kapitel er at beskrive de mange holdninger, vurderinger ogovervejelser, som interessenterne på kunsthåndværk- og designområdet samtrepræsentanter for myndigheder og politikere, der har deltaget i undersøgelsen,har tilkendegivet.Datagrundlaget består af to fokusgruppeinterviews med i alt femten udøvendehhv. kunsthåndværkere og designere samt et fokusgruppeinterview med fem re-præsentanter for organisationer og institutioner på kunsthåndværk- og designom-rådet. Derudover er der gennemført ni individuelle interviews med politikere samtrepræsentanter for myndigheder og organisationer.En af de problematikker, som vi er stødt på i undersøgelsen – og som i øvrigtknytter sig til en mere overordnet diskussion om kunst- og kulturpolitik – erspørgsmålet om, i hvilken grad kunsthåndværk og særligt design er kunst. Defleste udtrykker det således, at kunsthåndværk og design i sin oprindelse er kunst,men at der findes et stort spænd i disse kunstarter. Kunsthåndværk og design vilofte – men ikke altid – have et funktionelt eller anvendelsesorienteret sigte ud overdet kunstneriske. Særligt visse grene af design har udviklet sig til at være noget,som ligger meget langt fra et klassisk kunstbegreb. Det kunne f.eks. være designsom brugerdreven innovation, designprocesser i virksomheder, spildesign og me-get andet.Begrebsmæssigt har det vist sig svært at adskille de to områder, jf. afsnit 1.3 iindledningen. I undersøgelsen har vi talt med udøvende kunsthåndværkere ogdesignere hver for sig, men flere har påpeget, at de ikke nødvendigvis opfattedesig selv somentenkunsthåndværkereellerdesignere.I en diskussion af hvad kunsthåndværk og design er, er vurderingerne meget indi-viduelle og flydende. Nogle mener, at kunsthåndværk er grundlaget for design, ogat der dermed er tale om, at kunsthåndværk (f.eks. et unikaprodukt) kan ”udvikle”sig til design (f.eks. et masseproducerbart produkt). Andre mener ikke, at man påforhånd kan sige, hvad der er kunsthåndværk, og hvad der er design, men at manikke er i tvivl, når man ser det. Endelig fokuserer andre på bredden i designforstå-elsen og henviser til, at design som tidligere beskrevet også er processer og ar-bejdsformer, og ikke nødvendigvis et egentligt produkt.Blandt de udøvende kunsthåndværkere og designere er der uenighed om, hvor-vidt det er hensigtsmæssigt at anskue områderne hver for sig. Nogle betragter sigsom kunsthåndværkere, andre som designere og andre igen som en kombinationaf begge. Og så er der dem, der slet og ret kalder sig ”kunstner”.”Kunsthåndværkog design har så mange gråzoner, og det er uhensigtsmæssigt atputte alting i kasser. Det afspejler nemlig ikke virkeligheden.”Repræsentant for organisation
Undersøgelsen har dog vist, at der er væsentlige forskelle på visse grupper afkunsthåndværkere og designere. Af samme grund udtaler kunsthåndværkere ogdesignere sig hver for sig i dette kapitel.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
32
I de følgende afsnit fremgår det, hvordan de udøvende kunstnere samt repræsen-tanter for organisationer, institutioner, myndigheder og politikere vurderer støtte-mulighederne for kunsthåndværk og design.Afsnittene er inddelt i centrale temaer, der er blevet identificeret under interviewsog fokusgruppediskussioner, hvor støttemuligheder, behov og potentiale har væretomdrejningspunkterne. Endelig afsluttes kapitlet med et afsnit om perspektiver,hvor der gives anbefalinger eller ønsker til ændring af støttesystemet med henblikpå at fremme kunsthåndværk og design.4.1Rammer for støtte og mønstre i søgningen
Kunsthåndværkere og designere har, som kunststøttesystemet ser ud i dag, mu-lighed for at søge støtte til deres kunstneriske virke i Statens Kunstfond og i Da-nish Crafts. Som det fremgår af kapitel 3, blev der i Statens Kunstfonds regi i 2009afsat 12,1 mio. kr. til kunsthåndværkere og designere, mens Danish Crafts uddelteca. 1,4 mio. kr. til formidling, internationalisering og konkrete projekter. Samlet setblev området i 2009 støttet med i alt 63,3 mio. kr. fra det offentlige.Vi har i undersøgelsen spurgt repræsentanter fra Kunststyrelsen, der administre-rer ansøgninger til kunsthåndværk- og designområdet, hvordan de vurderermængden af ansøgninger til fonden, der handler om projektstøtte.Kunststyrelsen oplever, at søgningen til sidstnævnte kategori er stor (ca. 50 stk. i2010), fordi der kun i mindre grad kan søges til dette andetsteds. Kunsthåndværk-og Designudvalget påpeger i denne forbindelse, at udvalget gerne vil kunne imø-dekomme denne slags ansøgninger, fordi man finder projektstøtten vigtig, og fordikunstnerne kun i meget begrænset omfang kan få finansieret deres projekter gen-nem Danish Crafts.Omvendt mener udvalget, at det vil udhule udvalgets egentlige formål med at støt-te den skabende kunst med fokus på den enkelte kunstner, hvis udvalget imøde-kommer disse mange projektansøgninger. I udvalget oplever man således ofte, atman må afvise en ansøger med henvisning til, at ansøgningen falder uden forudvalgets hovedformål om at uddele legater til skabende kunstnere.Enkelte repræsentanter for myndigheder og institutioner understreger i denneforbindelse, at ansøgere til projektstøtte bør henvises til Danish Crafts, da dette erdet eneste sted, hvor kunsthåndværkere og designere kan søge projektstøtte,støtte til formidling og til internationalisering – uagtet, at Danish Crafts kun harbegrænsede midler til projektstøtte. En repræsentant for en institution udtaler detsåledes:”Danish Crafts støtter allerede projekter, formidling og internationalisering, og der-for skal kunstnerne rette deres ansøgninger om projektstøtte dertil. Jeg vil gernehave, at vi strukturerer tingene ordentligt.”Repræsentant for en institution
Blandt alle interessenterne er der en udbredt opfattelse af, at der er meget få mid-ler til området, hvilket kan have den konsekvens, at flere afstår fra at søge omarbejdslegater i Statens Kunstfond. Kunstnerne giver to argumenter herfor. For detførste, at det alligevel ikke kan betale sig, og for det andet, at man gerne vil giveplads til kollegerne.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
33
”Mankan lade være at søge, fordi man ved, at man ikke får støtte. Det gør jegofte. Så gider jeg ikke spilde krudtet.”Kunsthåndværker
”Jegsøger ofte ikke, fordi jeg tænker, at der også skal være midler til mine kolle-ger – der er så få penge.”Kunsthåndværker
4.2
Støttemuligheder og sammenhæng i kunststøttesystemet
Et centralt tema i undersøgelsen har været støttemuligheder og sammenhæng ikunststøttesystemet. Interessenterne har lagt vægt på, at vilkårene for kunsthånd-værkere og designere er forskellige, og dermed er behovene også forskellige.En selvstændig kunsthåndværker, der laver unika porcelænsfigurer, har et størreog andet behov for kunststøtte end en industriel designer, der arbejder for en stormøbelvirksomhed. For den sidste gruppe er der et reelt arbejdsmarked, for denførste gruppe er der i højere grad tale om, at man skal skabe sit eget arbejdsmar-ked.”Manmøder aldrig en arbejdsløs kunsthåndværker. Men arbejdsløse designere ogarkitekter kan man finde alle vegne. Det er jo en anden måde, vi arbejder på. Vi erkunstnere.”Kunsthåndværker
Ovenstående citat uddybes med, at man som unikakunsthåndværker i meget højgrad ”skaber” sit eget arbejde, og at man derfor heller ikke som sådan kan blivearbejdsløs.Som unikakunsthåndværker ved man, at der ikke som sådan er noget marked, derefterspørger konkrete produkter eller idéer. Idéerne kommer så at sige indefra, oghver gang man går i gang med et nyt kunstværk eller produkt, er man på ingenmåde sikret, at kunstværket eller produktet vil kunne tjene sig selv ind. For dennetype kunsthåndværkere er kunststøtten vigtig – også som en anerkendelse.Der lægges fra såvel politisk niveau som alle repræsentanter for myndigheder oginteressenterne vægt på og fremhæves, at Statens Kunstfond er et vigtigt støtte-organ på områderne. Det anføres endvidere, at en af Statens Kunstfonds styrkerer de skiftende udvalg, der sikrer, at vægten lægges forskelligt i de forskelligeudvalgsperioder. En politiker udtrykker:”Armslængdeprincippet er grundlæggende. Det er fagfolk, der skal fordele penge-ne”.Medlem af Folketingets Kulturudvalg
Generelt er det opfattelsen hos kunsthåndværkerne og disses interessenter, at deter svært at være ambitiøs kunsthåndværker i Danmark. Der er meget lidt respektom faget, og mulighederne for støtte er små.Der er for en stor dels vedkommende tale om, at de er kunstnere ”på trods”. Selv-om næsten alle kunsthåndværkere og designere i undersøgelsen har modtaget
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
34
arbejdslegater fra Statens Kunstfond, opfattes vilkårene for kunsthåndværkere ogselvstændige designere som dårlige.”Jegsætter en ære i at kunne klare mig selv, men jeg har også brug for at lavenoget af høj kvalitet og eksperimentere. Vi burde have en medalje for at gide bliveved, når vi ikke blive anerkendt i Danmark.”Kunsthåndværker
En repræsentant for en designorganisation anfører omvendt, at man i de danskedesignvirksomheders verden ikke opfatter design som kunst, og derfor ligger tan-ken om kunststøtte designvirksomhederne meget fjernt.”Vi vokser ikke med støtte. Vi designere vokser i samarbejde med virksomheder-ne.”Repræsentant for designorganisation
Der er således stor forskel på, om man er kunsthåndværker, selvstændig designereller designer ansat i en virksomhed. Vilkårene og dermed behovene er helt for-skellige. Fra politisk side vurderes det, at især kunsthåndværkerne er underre-præsenteret i det tostrengede støttesystem.Kunsthåndværkerne og de selvstændige designere samt flere interessenter påområderne understreger, at Danish Crafts har meget få frie midler til rådighed,hvilket betyder, at det er meget få kunstnere, der kan få adgang til disse midler.Flere sammenligner Danish Crafts’ uddeling på 1,4 mio. kr. i 2009 til projekter,formidling og internationalisering med puljen på eksempelvis billedkunstområdetunder Statens Kunstråd, som i 2010 har 33 mio. kr. frie midler til rådighed.20Enkelte interessenter påpeger herudover, at Danish Crafts’ bestyrelse (som udde-ler de frie midler) delvist er repræsenteret ved erhvervsfolk delvist ved kunstnere,og som ikke fast udskiftes hvert tredje år. Disse interessenter frygter, at den ”skæ-ve” eller nytænkende kunst ikke støttes, og at det kun er de markedsorienteredekunstnere, der støttes.Hos Danish Crafts er fokus netop, at man søger at guide kunstnerne hen mod etmarked. Denne strategi harmonerer efter Danish Crafts’ opfattelse derfor fint meden professionel bestyrelse, der består af kunstfaglige personer og personer, derrepræsenterer erhvervslivet, da det samlet sikrer den bedste faglige bedømmelseaf ansøgningerne.I forlængelse af denne strategi og oplevelsen af, at de frie midler i Danish Crafts ermeget få, peger de fleste interessenter og en politiker på, at der i høj grad er brugfor en pendant til de frie midler i Danish Crafts. Denne pendant skal i højere gradfokusere på det eksperimenterende og det ’kunstnerstyrede’, frem for DanishCrafts’ mere markedsorienterede og strategiske tilgang.Danish Crafts og DDC arbejder – ud over Danish Crafts’ rolle som støtteformid-lingsorgan – på flere platforme for at fremme kendskabet til dansk kunsthåndværkog design. Stort set alle interessenterne og repræsentanter for myndighedernebetragter ikke Danish Crafts og DDC som en del af kunststøttesystemet – udover20
Jf. notat af 19. april 2011; Kunstrådets bevillinger og bindinger 2010.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
35
Danish Crafts’ frie midler. Flere pointerer, at Danish Crafts og DDC forfølger egneprojekter og strategier, og at DDC ikke har nogen direkte forbindelse til støtte afkunstnerne.De fleste interessenter oplever, at Danish Crafts på fin vis skaber en platform ogidentitet for dansk kunsthåndværk, men at institutionen langt fra repræsenterer detbrede felt af kunsthåndværkere, og at institutionen kun skal ses som et supple-ment til støttesystemet.De udøvende kunstnere samt organisationer og institutioner på de to områdervurderer, at DDC hjælper branchen, men at det i langt højere grad er et erhvervs-center, og derfor ikke kan betragtes som noget, der direkte fremmer dansk designog vilkårene for de udøvende designere.Overordnet er holdningen blandt kunstnere og de fleste institutioner og organisati-oner, at man ikke kan begrunde ”udelukkelsen” fra Statens Kunstråd med, at om-råderne har disse to organer.Hos en myndighed mener man omvendt, at man er nødt til at anskue strukturen isin helhed – helt fra uddannelsesinstitutionsniveau til et kommercielt marked.Både de kunstneriske uddannelsesinstitutioner, Kunstfonden, Danish Crafts ogDDC bidrager på hver deres måde til at fremme kunsthåndværk og design. Dennetilgang kan illustreres med nedenstående figur. Figuren viser spændet inden forudvikling af og støtte til kunsthåndværk og design.Figur 4.1: Spændet i støtten til fremme af kunsthåndværk og designDe kunstneriskeDe kunstneriskeuddannelses-uddannelses-institutionerinstitutionerStatens KunstfondStatens KunstfondDanish CraftsDanish CraftsDansk DesignDansk DesignCenterCenter
KunstIndirekte støttei form af udviklings-muligheder og fagligsparringDirekte støtte i formaf blandt andetarbejdslegaterDirekte og indirektestøtte i form af rejse-legater, projektstøtte,formidlingstiltag ognetværksdannelse
Kommer-cialiseringIndirekte støttei form af bedre mulighederfor samarbejde mederhvervslivet
Denne synsvinkel uddybes:”Det handler ikke kun om kunststøtte. Vi skal ramme designere og kunsthåndvær-kere i spændet mellem det offentlige og private.”Repræsentant for myndighed
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
36
4.3
Repræsentation i Statens Kunstråd
Generelt finder alle de adspurgte kunsthåndværkere og designere det meget pro-blematisk, at de ikke er repræsenteret i Statens Kunstråd. Der er to årsager hertil.For det første betyder ”udelukkelsen” fra Statens Kunstråd, at kunsthåndværkernereelt set kun har mulighed for at søge støtte til konkrete projekter, formidling oginternationalisering i Danish Crafts. Da Danish Crafts i 2009 kun havde 1,4 mio. kr.samlet i frie midler til at støtte kunsthåndværk og design, vurderer kunsthåndvær-kerne, at det giver dem endog meget dårlige muligheder for at søge projektstøtte.”Jeghar ganske enkelt ikke råd til at få prøvet mange af mine ideer af og få mate-rialiseret værkerne.”Kunsthåndværker
For det andet oplever kunsthåndværkerne, at udelukkelsen fra Statens Kunstråder et udtryk for den manglende anerkendelse af kunsthåndværket, som man gene-relt oplever i Danmark. Flere kunsthåndværkere fremhæver Sverige som et ek-sempel på et land, hvor kunsthåndværkere nyder meget stor anseelse og respekt.For flere kunsthåndværkere er den formelle ligestilling lige så vigtig som adgangentil flere midler.”At vi ikke er repræsenteret i Statens Kunstråd cementerer forskellene og nedprio-riteringen af kunsthåndværket. Det er skræmmende.”Kunsthåndværker
Fra det politiske niveau er holdningen, at det nuværende system ikke er fleksibelt,og at det derfor bør ses efter i sømmene – også med henblik på at vurdere, ommidlerne bruges hensigtsmæssigt. Da der er relativt få kunststøttemidler til rådig-hed, bør man betragte kunststøtten som en anerkendelse og ikke et levebrød. Detvurderes dog oplagt, at kunsthåndværk og design indlemmes i Statens Kunstråd.”Det er oplagt, at kunsthåndværk og design får sit eget udvalg under Kunstrådet.”Medlem af Folketingets Kulturudvalg
En repræsentant for en myndighed påpeger, at en indlemmelse i Statens Kunstrådikke alene løser problemet. Hvis der ikke følger flere midler med til StatensKunstråd, skal pengene tages fra de andre kunstområder, og det er ikke en opti-mal – ej heller realistisk – løsningsmodel, vurderes det.”Den støttestruktur, vi har i dag, fungerer godt. Det er ikke nødvendigt, at kunst-håndværk bliver repræsenteret i Statens Kunstråd. I Danish Crafts bliver alle an-søgninger vurderet af fagfolk.”Repræsentant for institution
Et helt centralt problem for kunsthåndværkere og designere er, at der ganske en-kelt ikke er tilstrækkelige midler til fordeling i Kunsthåndværk- og Designudvalget.Problemet forstærkes af, at design ikke er repræsenteret som kunstart i StatensKunstråd og dermed ikke har adgang til frie midler herigennem. Det gør mulighe-derne absolut begrænsede. Dertil kommer, at der er omkring 13 faggrupper afdesignere, og hvis alle grupper skal have en del af kage, er der forsvindende lidt tilhver gruppe.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
37
Langt hovedparten af designerne følger sig ikke ligestillet med de kunstarter, somer repræsenteret i Statens Kunstråd. Et eksempel er, at billedkunstnere får et ud-stillingshonorar, når de skal udstille, mens designerne selv skal finansiere dereseventuelle udstillingsaktivitet. Hertil skal det tilføjes, at der er mulighed for at søgeom støtte til udstillingsaktiviteter fra Danish Crafts’ begrænsede frie midler.Selvom de fleste designere også søger private fondsmidler, oplever man ikke, atdet giver rum for kunstnerisk udvikling, fordi der her er fokus på målbare resulta-ter, således at produktet næsten altid skal være designet på forhånd. Kunsthånd-værkerne fremhæver dog støtten fra fondene mere positivt.”Fondene spiller en meget vigtig rolle. De udgør jo den anden ”halvdel” af støtten.Vi kan ikke arbejde uden fondsstøtte.”Kunsthåndværker
4.4
Projektstøtte
Som tidlige beskrevet er et af de centrale problemer både for kunsthåndværkereog designere, at de ikke har mulighed for at søge støtte til konkrete projekter elleridéer.Statens Kunstfonds udvalg for Kunsthåndværk og Design støtter i udgangspunktetikke enkeltprojekter. De udøvende kunstnere har derfor kun mulighed for at søgeprojektstøtte hos private fonde – og i meget begrænset omfang hos Danish Crafts.Danish Crafts har dog i 2010 besluttet fremover at øge deres støtte til projekter.Flertallet af designerne vurderer, at de manglende muligheder for projektstøtteganske enkelt resulterer i, at der ikke er lige så mange projekter, som der kunnehave været, og at dette går ud over udviklingen af kunstområderne.Som det er i dag, vurderer flere, sker nytænkningen stort set kun på designskoler-ne, fordi der her er frie rammer og midler til at eksperimentere. Men for designerneer det vigtigt, at det sikres, at denne nytænkning også kan fortsætte efter endtuddannelse.”Jegkan se på mine kolleger i andre brancher, at det er lettere for dem at søgemidler andre steder. Konsekvensen for mig og mit fag er, at der simpelthen ikke erlige så mange projekter, som der kunne have været”.Designer
Konsekvensen af de utilstrækkelige muligheder for at søge projektstøtte er, ifølgeorganisationer og institutioner på kunsthåndværk- og designområdet, at de ekspe-rimenterende og udviklende kunstnere flytter til udlandet. På den måde bliverdansk kunsthåndværk og design paradoksalt nok mere kendt i udlandet end iDanmark.4.5Tværkunstneriske initiativer
Flere kunsthåndværkere savner midler til tværkunstneriske projekter, hvor enkunsthåndværker eksempelvis arbejder sammen med en billedkunstner. Som deter nu, må nogle kunstarter ”forsørge” andre, fordi billedkunstnerne eksempelviskan søge projektmidler i Statens Kunstråd.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
38
”Jeghar flere gange søgt Statens Kunstråd om støtte, men jeg er blevet afvist,fordi jeg er designer. Vi laver et projekt sammen med nogle billedkunstnere, og dehar fået støtte fra Statens Kunstråd. De bliver nødt til at finansiere vores del af det,fordi vi ikke kan få projektstøtte. Det er et stort problem for os.”Designer
Konsekvensen af ikke at være repræsenteret i Statens Kunstråd er som beskreveti kapitel 3, at kunsthåndværkere og designere ikke kan søge de tværgående/tvær-kunstneriske puljer i Statens Kunstråd.Det opfattes som en helt åbenlys forskelsbehandling af områderne, og langt ho-vedparten af kunsthåndværkerne har meget svært ved at forstå, hvorfor de ek-sempelvis ikke er omfattet af en ordning som Huskunstnerordningen, som netopstøttes med tværkunstneriske midler.Fra politisk niveau lyder meldingen, at tanken med de tværkunstneriske midler iStatens Kunstråd netop var, at de skulle dække alle kunstarter. Derfor skaber detundren, at praksis er en anden.Statens Kunstråd forklarer praksissen med, at man ikke har den nødvendige fagli-ge ekspertise inden for kunsthåndværk og design til at vurdere ansøgningerne.Blandt designerne er det en udbredt holdning, at netop tværfagligheden er megetkendetegnende for deres fag. Men netop det tværfaglige udgangspunkt gør detsvært at søge kunststøtte. Designerne finder det tankevækkende, at netop entværfaglig retning som design ikke har adgang til de tværfaglige puljer, der eksi-sterer i Statens Kunstråds regi.Både det politiske niveau og flere interessenter peger på, at det nuværendekunststøttesystem ikke kan følge med i udviklingen og trends i de enkelte kunst-områder, og at der ikke er plads til tværfaglighed. I sin yderste konsekvens bety-der det, at den nytænkning og udvikling, som der kunne have været, ikke er tilstede. Den delte mening er, at der burde være langt flere midler til tværkunstneri-ske formål til rådighed.4.6Formidling
Blandt organisationer og institutioner på kunsthåndværk- og designområdet er derenighed om, at et helt centralt problem for designere og kunsthåndværkere er, atde så at sige ”falder igennem” systemet, når det gælder mulighed for at formidleområderne. Gruppen efterlyser gallerier, kunsthaller og hjælp til at udstille i udlan-det.Kunstnerne peger på, at der ikke er mulighed for kunstnerne for at søge om midlertil udstillinger – ud over de meget få midler i Danish Crafts. Dette betyder, at hviskunstnerne inviteres til at udstille på en censureret udstilling fx i udlandet, er derstore omkostninger forbundet med dette. Derfor har mange ikke råd til at deltagepå de udstillinger, som de bliver inviteret til, heller ikke i dansk regi af fx DanishCrafts.De sammenligner med udlandet, hvor man flere steder har frie udstillingslokaler iregi af designernes og kunsthåndværkernes organisationer. Og de sammenlignermed billedkunstnerne, der få udstillingshonorar fra Statens Kunstråd.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
39
Interessenternes oplevelse er, at særligt unikakunsthåndværk har det svært. Manoplever et øget fokus på kommercialisering, hvorved der lægges pres på unika-kunsthåndværket, der har et meget lille marked og svært ved at finde formidlings-platforme. Noget unikakunsthåndværk bliver siden hen sat i produktion, men dervil altid være en forudgående proces i udviklingen af et stykke kunsthåndværk, derer hele grundlaget for, at man overhovedet har noget at producere. Og det er den-ne forudgående proces, der har det svært, fordi der er så få støttemuligheder.Også i den anden ende af designspektret påpeger en gruppe, at der kan være etproblem. En ny ”kunstart” som servicedesign – der ligger i den helt anden ende afspektret for design – har det svært inden for de givne rammer.De manglende udstillingsplatforme – gallerier, centre, udstillingsbygninger – somman tænker organiseret af kunstnerne selv, betyder, at det er mere end alminde-ligt svært at slå igennem som kunsthåndværker eller designer.Ifølge flertallet af kunsthåndværkere mangler der ganske enkelt platforme nationaltog internationalt. Konsekvensen er, at dansk kunsthåndværk ikke får den omtale,som den har fortjent, hvilket betyder, at dansk kunsthåndværk slet ikke er synligt iDanmark, og i mindre grad i udlandet, end potentialet rent faktisk er til.”Vi mangler formidlere af faget, som ikke er Danish Crafts, nogen der orienterersig bredere i faget nationalt og internationalt.”Kunsthåndværker
Nogle kunsthåndværkere og designere anerkender dog, at Danish Crafts kunnevære den nationale og internationale platform, der efterlyses, men for at løfte op-gaven, skal der tilføres flere midler.4.7Kunsthåndværk og design i et erhvervsmæssigt perspektiv
For de fleste designere er design både kunst og erhverv, men ikke alle synes, atdet er interessant at operere med de begreber.”Formig er det ikke interessant at diskutere, om design er kunst eller erhverv – viarbejder tværfagligt.”Designer
De fleste af de kunsthåndværkere og designere, som vi har snakket med, forhol-der sig i større eller mindre grad til erhvervslivet og mulighederne for samarbejde.Nogle kunsthåndværkere har snævert fokus på kunsthåndværket som et kunstne-risk produkt, der skal udstilles og ikke sælges, men for de fleste gælder det, atkunsthåndværket eller designet er tiltænkt en aftager – eller et marked, om manvil.Af væsentlige udfordringer i forhold til erhvervslivet nævner designerne og organi-sationerne/institutionerne, at det er svært at få etableret et samarbejde med envirksomhed. Desuden er virksomhederne ikke lige så risikovillige, som de var tidli-gere. I dag skal produktet være færdigudviklet, før man overhovedet vil overveje atsætte det i produktion.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
40
”For 10 år siden var man som kunstner med i en udviklingsproces med virksom-heden – i dag skal man levere et færdigt produkt til virksomheden.”Designer
Det betyder, at designerne selv skal finansiere ”udviklingsstadiet” og selv tageansvaret for, at et værk eller produkt kan bæres videre kommercielt.På den ene side er problemet – som designerne beskriver det – at det er mereend bare almindeligt svært at få etableret et samarbejde med en virksomhed. Påden anden side er problemet, at hvis man endelig får etableret et samarbejde, vilvirksomheden ikke betale for selve udviklingsarbejdet.Danish Crafts’ rolle er at understøtte og fremme den form for kunsthåndværk ogdesign, der er tiltænkt et marked. Produkterne skal kunne sælges, sættes i pro-duktion eller markedsorienteres på den ene eller anden måde.Blandt kunsthåndværkerne og designerne samt hos flere af interessenterne påområdet er man af den opfattelse, at man politisk forsøger at trække en markeds-og erhvervstankegang ned over det kreative ved i højere grad at imødekommeerhvervsperspektivet, og i minimal grad at imødekomme det kunstneriske per-spektiv i de to områder. Man ser det manifesteret i den generelle diskurs og i Da-nish Crafts’ og især DDC’s virke.Særligt designernes organisationer giver udtryk for, at konsekvensen af dette er,at Danmark mister potentiale, fordi den kunstneriske udvikling drukner i fokus påomsætning og rentabilitet.Selve tankegangen om, at kunst skal kunne betale sig, giver anledning til frustrati-oner hos både kunsthåndværkere og designere. Oplevelsen er, at den overordne-de kulturpolitik, selve støttesystemet og den generelle diskurs, lægger op til, atkunsten skal give en form for afkast. Dog er der også designere, som opfatter denkommercielle del af designområdet som en helt naturlig del af deres kunstneriskevirke.”Jegopfatter mit virke som en forretning – det er bare super svært at få til at løberundt. Jeg kunne godt ønske mig, at Danish Crafts var bedre til at skabe kontaktertil erhvervslivet.”Designer
En enkelt interessent peger på, at det lige så meget handler om, hvordan desig-nerne forholder sig til erhvervslivet.”Nårdesignerne klager over, at danske virksomheder ikke vil investere i deresprodukter, er det fordi, designerne ikke har appel nok til virksomhederne – de talerganske enkelt ikke det samme sprog.”Repræsentant for organisation
En interessent, der selv er toneangivende designer, fortæller, at hans erfaring er,at der er to spor inden for design. Der er den kommercielle del af designområdet,hvor der er mindre frirum, mindre tid, faste leverancer. Og så er der den kunstneri-ske del af designet, som kun kendertegner en mindre del af feltet. Her er designnyskabende, eksperimenterende, og der er mere frirum. Kort sagt: der er tale omKUNST.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
41
”Deter utrolig vigtigt, at vi sikrer gode vilkår og rammer for begge spor. Min erfa-ring fra udlandet er, at design ofte starter som kunst, fx som et unikaværk tiltænktden eksperimenterende kunstscene. Derefter fortolkes og videreudvikles koncep-tet eller værket i et kommercielt øjemed. Der er tale om en ”nedsivning” fra kun-sten til det kommercielle – og det kan vi ikke undvære.”Repræsentant for organisation
Flere erklærer sig enig i, at der er et stort spænd fra unika kunst til kommercialise-ringen, men der er et bånd mellem de to, således at udviklingen oftest startes somkunst, som siden hen bliver en kommercialiseret praksis eller genstand. Det erderfor vigtigt, at kunststøttesystemet kan støtte op omkring dette spænd og udvik-ling af design.4.8Perspektiver for kunststøttesystemet
I nedenstående oversigt angives konkrete forslag til ændringer og nye initiativer irelation til kunststøttesystemet på baggrund af de diskussioner og samtaler, derhar været med deltagerne i undersøgelsen.
Perspektiver og ønsker for ændring af kunststøtten:Der er bred enighed om, at Kunstfondens rolle som det organ, der giver arbejdsro tilkunstnerne, er helt afgørende. Derfor skal man fastholde Statens Kunstfond og densfunktion. Der er i forlængelse heraf et ønske om, at Statens Kunstfonds Kunsthånd-værk og Designudvalg bør prioritere arbejdslegater, fordi midlerne er små, og ar-bejdsroen er vigtig.Både designere, kunsthåndværkere og deres organisationer og institutioner finder,at en indlemmelse i Statens Kunstråd ville forløse et uudløst udviklingspotentiale påområderne. De to områder ville således være berettigede til at søge om projektstøttei Statens Kunstråd samtidig med, at områderne ville få mulighed for at søge de tvær-faglige puljer på lige fod med fx billedkunstnerne.Samtidig er det særligt for kunsthåndværkerne også et spørgsmål om, at man meden eventuel indlemmelse i Statens Kunstråd vil få en større anerkendelse af kunstar-ten og faget som helhed i kraft af den ligestilling, som man vil få med de øvrigekunstarter. Samtidig vil man som kunstart have en samfundsmæssig ”stemme” i Sta-tens Kunstråd, fordi rådets opgave også er at skabe debat. Ved at blive en del afStatens Kunstråd vil kunsthåndværkerne blive en del af et stærkt organ, der kanskabe synlighed og anerkendelse af faget.Enkelte foreslår, at man bevæger sig væk fra den tostrengede kunststøttemodelmed hhv. Kunstråd og Kunstfond for at erstatte det med et fælles tværkunstneriskpanel med frie midler, der vurderer de enkelte ansøgninger ud fra en projektoriente-ret vinkel. Det er dog langtfra alle, der er enige i dette. Modargumentet er, at et så-dant helt overordnet system vil ”udvande fagområderne”.Flere peger dog på et behov for at reorganisere hele kunststøttesystemet. Samtidiger det en udbredt opfattelse, at der i disse år ikke kommer flere midler i systemet, ogat man derfor er nødt til at flytte rundt på de midler, der allerede er i systemet.En enkelt foreslår konkret, at man kunne overveje at etablere et tværfagligt udvalgunder Statens Kunstråd, hvor der sidder repræsentanter for alle kunstarter, og hvorkunsthåndværk og design således også er repræsenteret. Det kunne indledningsvistvære et forsøgsprojekt.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
42
I forhold til erhvervslivet efterlyser designerne, at virksomhederne skal arbejde meresammen, og at de skal turde tage flere chancer, når de arbejder sammen men de-signere. Designernes vurdering er, at danske virksomheder ikke er særligt risikovilli-ge. Derfor ville det være en stor fordel, hvis man kunne tilbyde en virksomhed etsamarbejde med en designer sammen med støttemidler, så virksomhederne ikke ri-sikerer for meget ved at satse på design. Midlerne hertil skulle komme fra DDC.Flere efterlyser bedre formidlingsplatforme, såsom en kunstnerdrevet udstillingshal.Konkret peger alle på et bedre samarbejde mellem såvel uddannelsesinstitutioner-ne, Danish Crafts, Statens Kunstfond som DDC.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
43
5
DELUNDERSØGELSE PÅ ARKITEKTUROMRÅDET
Dette kapitel har som formål at beskrive de mange holdninger, vurderinger ogovervejelser, som interessenterne på arkitekturområdet samt repræsentanter formyndigheder og politikere, der har deltaget i undersøgelsen, har tilkendegivet.Datagrundlaget består af et fokusgruppeinterview med otte arkitekter og et fokus-gruppeinterview med fem repræsentanter for organisationer og institutioner påarkitekturområdet. Derudover er der gennemført elleve individuelle interviews medrelevante aktører fra centre, myndigheder og det politiske niveau.Et af de centrale emner, som deltagerne i undersøgelsen har peget på, er, hvorstor en del af arkitekturen der kan betegnes som kunstnerisk. Der er en fælleserkendelse af, at nogle arkitekter arbejder mere med den kunstneriske del af arki-tekturen end andre. Men der er også en fælles opfattelse af, at arkitektur ikke kansammenlignes med eksempelvis billedkunst. Argumentationerne herfor er blandtandet, at arkitektur altid vil rumme et funktionelt eller anvendelsesorienteret ogteknisk element, og at arkitektur har et mere kommercielt sigte end eksempelvis etmaleri. Der er dog bred enighed om, at arkitektur også rummer et kunstnerisk elleræstetisk element. Kort sagt er opfattelsen, at arkitektur ikkekuner kunst, men atarkitekturogsåer kunst.5.1Rammer for støtte
Som det fremgik af kapitel 3, er der på arkitekturområdet kun ét officielt sted atsøge frie midler, og det er i Statens Kunstfond – 8,3 mio. kr. i 2009. Sammenlagtafsatte staten officielt 21,3 mio. kr. i 2009 til støtte til området. Disse midler blevkanaliseret gennem Kulturministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det skalnævnes, at fra 2010 bliver der kanaliseret yderligere 3,1 mio. kr. årligt fra Miljømi-nisteriet til DAC’s basisbevilling.Hvordan interessenter og repræsentanter for myndighederne og politikere vurde-rer disse muligheder, fremgår af de nedenstående afsnit. Afsnittene er inddelt icentrale temaer, der er blevet identificeret under interviews og fokusgruppediskus-sioner, hvor støttemuligheder, behov ift. potentiale samt konsekvenser har væretomdrejningspunkterne. Endelig afsluttes kapitlet med et afsnit om perspektiver,hvor interessenternes, myndighedernes repræsentanters og politikernes anbefa-linger eller ønsker til ændring af støttesystemet med henblik på at fremme arkitek-turen fremføres.5.2Mønstre i søgning om støtte
Hos de udøvende arkitekter lyder det, at flere har søgt og fået støtte, mens det forandres vedkommende ikke er en bevidst mulighed, de har overvejet. Et godt bille-de herpå udtales af en arkitekt ved indledningen af en fokusgruppediskussion:”Kun nogle af os har været i berøring med støttesystemet, og i hverdagen tænkervi ikke så meget over det. Havde vi nu været forfattere, havde det set helt ander-ledes ud!”Arkitekt
Der er således arkitekter, for hvem det ikke er en bevidst mulighed at søge støttetil at udøve deres virke. I undersøgelsen har det ikke været muligt at kortlægge,
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
44
hvorvidt dette er en praksis, der er en konsekvens af mange år med begrænsedeeller ingen muligheder for at søge støtte til eksempelvis projekter, eller om detskyldes en selvforståelse hos arkitekterne, som ikke stemmer overens med”kunstnerbegrebet”, eller om det skyldes, at arkitekturen lever fint på de markeds-vilkår, den er underlagt. Der er dog enighed om blandt arkitekterne og organisati-onerne på området, at de seneste års udvikling, hvor der er udbudt markant færrefrie konkurrence, medfører, at det i højere grad er nødvendigt at tænke i søgningaf støtte, hvis man vil sikre en fortsat kunstnerisk udvikling af arkitekturen.”I dag vurderer man i konkurrencerne ikke så meget på det arkitektfaglige. Det eret problem. De sidste femten år har der ikke rigtig været nogen eksperimenteren-de konkurrencer.”Repræsentant for institution
Både de udøvende arkitekter og interessenterne tilkendegiver, at et tilsagn omstøtte handler om langt mere end midlerne. Det er en anerkendelse af, at man harnoget at byde på, og det virker motiverende og fungerer som et kvalitetsstempel,der giver anerkendelse på markedet.De fleste oplever dog en uigennemskuelighed i støttesystemet. Blandt andet pe-ger enkelte på, at de ikke var bekendt med, at arkitektur ikke er omfattet af Sta-tens Kunstråd og derfor først i undersøgelsen bliver klar over, hvorfor de har fåetafslag på en tidligere ansøgning.Andre påpeger, at uigennemskueligheden også består i, at Arkitekturudvalgetdelvist støtter projekter, formidling og internationalisering, hvilket kan skabe enforvirring omkring, hvad der i virkeligheden støttes i fonden. Fra Statens Kunst-fonds Arkitekturudvalg lyder det, at denne ”opgave” med støtte til projekter osv.egentlig er en uønsket opgave, da den tærer på udvalgets midler, som hovedsa-geligt er tiltænkt legater. Men opgaven kan ikke negligeres, da der ikke ydes støttedertil andetsteds. Endelig påpeger en arkitekt, at han hørte om designpuljen, hvorder også skulle være nogle midler til fremme af arkitekturen, men han fandt aldrigud af, hvad de var blevet brugt til, og hvem der havde administreret dem.5.3Støttemuligheder og sammenhæng i kunststøttesystemet
Et centralt tema har været, om der er sammenhæng i støttesystemet på arkitek-turområdet. Meningerne herom er meget delte. På den ene side lyder det fra enrepræsentant for en myndighed, at man bør se samlet på de indsatser, der er påarkitekturområdet. Politisk har man valgt at anskue arkitektur ud fra både enkunstnerisk og en erhvervsmæssig vinkel. Konsekvensen er, at arkitekturområdetstøttes direkte i form af legater fra Statens Kunstfond og mere indirekte gennemDAC, der på forskellig vis formidler arkitektur. Der er så at sige tale om et spænd istøtten, der kan illustreres med nedenstående figur.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
45
Figur 5.1 Spændet i støtten til arkitekturområdet set fra en myndigheds perspektivDe kunstneriskeDe kunstneriskeuddannelses-uddannelses-institutionerinstitutionerStatens KunstfondStatens Kunstfond(Kulturministeriet)(Kulturministeriet)DACDAC(Kultur-, Miljø- samt(Kultur-, Miljø- samtØkonomi- ogØkonomi- ogErhvervsministeriet)Erhvervsministeriet)
KunstIndirekte støttei form af udviklings-muligheder og fagligsparringDirekte støtte i formaf blandt andetarbejdslegater
KommercialiseringIndirekte støttei form af bedre mulighederfor samarbejde mederhvervslivet
Denne tankegang understøttes med denne betragtning:”Jeg tror, der er et meget godt forhold, så vi rammer alle arkitekter i den spænd-vidde med offentlig finansiel indsats. Så vi rammer bredere end den rene kunst-støtte.”Repræsentant for Kulturministeriet
Langt de fleste er enige i, at spændet fra det kunstneriske til det kommercielle skaldækkes, og at den tværministerielle forankring (Kulturministeriet, Økonomi- ogErhvervsministeriet og fra 2010 Miljøministeriet), som denne tilgang til støtte påområdet har medført, er befordrende for fremme af arkitekturen.En enkelt peger i øvrigt på, at det på den negative side også kan give et mudretbillede, når der er mange aktører på området. Det har eksempelvis medført – somflere er enige i – at der er mange forskellige puljemidler, og at området kan væreuigennemskueligt for selv mennesker, der arbejder kontinuerligt med det.Mange argumenterer imidlertid imod opfattelsen af, at støtten i praksis dækkerhele spændet. Flere repræsentanter for myndigheder samt udøvende arkitekter oginteressenter på området mener ikke, at midlerne til DAC kan opfattes som en delaf støttesystemet. DAC tilhører en helt anden kategori, idet der er tale om et cen-ter, der arbejder på et helt andet niveau for at fremme arkitekturen, end eksempel-vis et museum eller et videnscenter gør. En politiker udtrykker det sådan:”Centrene [eksempelvis DAC] spiller en kommunikativ rolle og udbreder viden. Deter her, projekter fremvises. Men det handler om noget andet, når vi taler omkunststøtte.”Medlem af Folketingets Kulturudvalg
Organisationer og institutioner inden for arkitektur peger derfor på, at der på arki-tekturområdet kun ydes støtte fra Statens Kunstfond. Det betyder, at mange ople-ver, at især ideer til projekter, herunder også internationaliserings- og formidlings-projekter, ikke bliver støttet, fordi den del af spændet ikke dækkes tilstrækkeligt.Dette er ifølge både interessenterne problematisk, idet det netop er i den kunstne-riske del af arkitekturen, der skabes udvikling og fremdrift. Dette synspunkt kanillustreres som nedenstående.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
46
Figur 5.2: Spændet i støtten til arkitekturområdet set fra interessenternes perspektivDe kunstneriskeDe kunstneriskeuddannelses-uddannelses-institutionerinstitutionerDAC(Kultur-, Miljø- samtØkonomi- ogErhvervsministeriet)
Statens KunstfondStatens Kunstfond(Kulturministeriet)(Kulturministeriet)
Udækketområde
KunstIndirekte støttei form af udviklings-muligheder og fagligsparringDirekte støtte i formaf blandt andetarbejdslegaterIngendirektestøtte tilprojekter,internationaliseringog formidling
KommercialiseringIndirekte støttei form af bedre mulighederfor samarbejde mederhvervslivet
Dette perspektiv uddybes med følgende udtalelse:”Talentmassen har svært ved at komme til i markedet, fordi der er en gråzone,hvor arkitekter ikke kan søge støtte til projekter – både herhjemme og internatio-nalt. Det har en stor omkostning, at vi ikke sikrer talentpleje.”Repræsentant for institution
Fra politisk side har man en mere overordnet holdning til sammenhængen i støtte-systemet. Her er der en opfattelse af, at rammerne er meget fastlåste – og måskeineffektive – som de er i dag. Her sættes der eksempelvis spørgsmålstegn ved,om det tostrengede system fungerer hensigtsmæssigt, og om en ordning someksempelvis de livsvarige ydelser hellere skal erstattes af en støtte målrettetvækstlaget. Det handler ikke nødvendigvis kun om beløbenes størrelse, men ligeså meget om signalværdien i kunststøtten, er vurderingen.Myndigheder og interessenter har i forlængelse heraf peget på manglen af enoverordnet strategi for uddeling af støttemidler for arkitekturområdet. Der søges envision for arkitekturen i Danmark, som skal kunne afspejles i de enkelte støtteor-ganer, og som vil fordre, at arkitekturen varetages seriøst politisk.5.4Repræsentation i Statens Kunstråd
Hvorfor er arkitekturen ikke repræsenteret i Statens Kunstråd, når den er repræ-senteret i Statens Kunstfond? Spørgsmålet har været stillet til alle myndighedsre-præsentanter og politikere, der her deltaget i undersøgelsen. Ingen har kunnetgive et faktuelt svar. Langt de fleste peger på historiske årsager til, at strukturenser ud, som den gør i dag. Ved reformen i 2003 slog man en række råd og nævnsammen til Statens Kunstråd, og da arkitektur ikke var repræsenteret i disse rådog nævn, blev arkitektur heller ikke en del af det nye Kunstråd – til trods for, atarkitektur er repræsenteret i Statens Kunstfond og dermed betragtes som enkunstart på lige fod med de øvrige. Nogle peger mere holdningsbaseret på, atman ved reformen havde for travlt og ”glemte” arkitekturen. Andre vurderer, atman i stedet prioriterede at støtte området via DAC og dermed satse på broenmellem kulturen og erhvervet.At arkitekturen ikke er repræsenteret i Statens Kunstråd understreges i en samar-bejdsaftale mellem Statens Kunstråd og Statens Kunstfond, hvor det som tidligerenævnt fremgår, at der ikke er nogen overlapningsproblematik mellem de to orga-
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
47
ner i forhold til arkitektur, fordi arkitekturen ikke er en del af Statens Kunstrådsvirkeområde. Dette medfører blandt andet, at den tværkunstneriske støtte og detværkunstneriske initiativer, som alle deltagere i undersøgelsen har påpeget vig-tigheden af med henblik på at fremme arkitekturen, ikke omfatter arkitekturen,fordi dette felt bliver administreret af Statens Kunstråd.Det har ved flere lejligheder været drøftet i både Statens Kunstfond og StatensKunstråd, om det er hensynsmæssigt og politisk tilsigtet, at arkitekturen ikke skalvære del af de tværkunstneriske støttemuligheder. Der er intet til hinder i loven for,at de tværkunstneriske puljer og initiativer også favner arkitekturen, men interes-senterne oplever det således, at de fire kunstfaglige udvalg i Statens Kunstråd harmodsat sig dette med henvisning til, at der ikke findes arkitektfaglig ekspertise tilat behandle og vurdere ansøgninger.Senest har det været debatteret, om Huskunstnerordningen fremover skulle om-fatte eksempelvis arkitekturen, men dette var der imidlertid ikke opbakning til iStatens Kunstråd. Under et interview med en politiker har vi fremlagt denne sene-ste sag. Reaktionen herpå var, at man ikke var informeret herom, og at det be-stemt ikke var hensigten, at nogle kunstarter skulle ekskluderes fra ordningen, daman valgte at placere administrationen af ordningen i Statens Kunstråd.Flere deltagere i undersøgelsen peger på, at det er problematisk, at arkitekturenikke får en stemme, når Statens Kunstråd som en den af den officielle hovedop-gave skal rådgive og bistå offentlige myndigheder i sager inden for rådets virke-område, jf. afsnit 3.2.”Hvis vi var med i Statens Kunstråd, ville vi også blive hørt. De bliver hørt i mangtog meget, så det er vigtigt at få et ’say’ der og politisk bevågenhed. Vi har brug forat gøre arkitekturen synlig politisk.”Repræsentant for organisation
Flere andre synes dog at anse dette for at være deres opgave. Akademirådetoplyser, at rådet virker som statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål, jf. bekendt-gørelse om Akademirådets opgaver.Også DAC vurderer sammen med andre interessenter, at DAC varetager denneopgave. Ekspliciteringen er imidlertid lidt anderledes i DAC’s mål: DAC vil væreden mest troværdige leverandør af arkitekturformidling og viden om bæredygtigarkitektur, byggeri og byudvikling til folketing, regering, ministerier, kommuner,byggeriets parter og pressen.De fleste deltagere i undersøgelsen argumenterer for, at arkitekturen bør værerepræsenteret i Statens Kunstråd. Ud over de ovennævnte begrundelser herfor,har det lydt fra flere myndigheder, at det vil være logisk og hensigtsmæssigt atetablere en reel tostrenget støttestruktur, hvor Statens Kunstråd og Statens Kunst-fond repræsenterer de samme kunstarter – både hvad angår midler, struktur ogfaglig ekspertise. Omvendt er alle meget bevidste om, at alle miljøer kæmperhårdt for egne interesser, og at det gør det meget svært at ændre på historiskbetingede strukturer. En interessent på området opfordrer imidlertid alle aktørerneinden for arkitekturen til at arbejde for indlemmelse i Statens Kunstråd:
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
48
”Vi har en tradition for arkitektur, som skal videreføres. Det handler om strategier,holdninger og værdier. Vi har selv et ansvar for at sætte arkitekturen på dagsor-denen og for at komme med i Statens Kunstråd.”Repræsentant for privat fond
5.5
Projektstøtte
Fælles peger alle interessenterne på arkitekturområdet på, at der er behov for atstøtte det eksperimenterende. Kunstnerisk udvikling kommer af det kunstneriskeeksperimenterende, og det er ved at forfølge og støtte de eksperimenterende tan-ker og projekter, der spirer frem inden for dansk arkitektur, at arkitekturen udviklesog fremmes. En arkitekt udtrykker det sådan:”Vi mangler støtte til det, der ikke efterspørges, og det, der sprænger rammerne.”Arkitekt
Det handler derfor ifølge arkitekterne om at skabe en mulighed for at støtte disseeksperimenterende projekter, der ifølge interessenterne ofte ses hos vækstlaget.Det er netop ved at støtte denne kunstneriske udvikling og de eksperimenterendeprojekter, at morgendagens arkitektur skabes. Det er det, som kan bringe danskarkitektur i front og gøre, at Danmark også kan markere sig internationalt på arki-tekturscenen. Det er denne udvikling, der skal sikre og øge fagets omsætning ifremtiden, og som en interessent udtrykker det:”Staten vil også opleve, at pengene kommer igen, hvis man tør satse på det eks-perimenterende.”Repræsentant for institution
En interessent foreslår, at Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg i højere grad styrerog definerer det eksperimenterende. Eksempelvis ved at definere temaer, somkunstnerisk er på forkant, og derudfra sætter rammer for legatsøgningen, såledesat de i langt højere grad er styrende for udviklingen. En del mener dog, at der net-op ikke skal være rammer, og at det eksperimenterende i langt højere grad skalkomme fra arkitekterne selv – og fra vækstlaget i særdeleshed.5.6Tværkunstneriske initiativer
Samtlige interessenter på arkitekturområdet har peget på, at der er behov for atstøtte tværkunstneriske og -faglige projekter – i det brede spænd fra værker, overformidling og til internationalisering. Arkitekturen er ifølge interessenterne en dis-ciplin, som i høj grad udføres og udvikles i dialog med andre kunstneriske og fag-lige discipliner. Dette skal kunne afspejles i kunststøtten.”Tværfaglighed er kendetegnende for arkitekturen, hvordan imødekommes det?Kun Statens Kunstråd støtter tværfaglige projekter, resten er kassetænkning”Arkitekt
Flere efterlyser i forlængelse heraf, at kunststøttesystemet burde have en ramme,der muliggjorde, at en projektansøgning om støtte bliver vurderet på projektetsegne præmisser og dets udviklingspotentiale, frem for at man kigger på, hvilkeneller hvilke kunstarter der er repræsenteret heri.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
49
Et af de helt centrale punkter for denne diskussion omkring tværkunstnerisk støtteer, at arkitekturen slet ikke har nogen adgang til at søge støtte til tværkunstneriskeprojekter, som det også fremgår af kapitel 3, tabel 5.1. Alle er enige om, at det ermeget udviklende for arkitekturen, hvis der arbejdes på tværs med andre kunstar-ter og erhverv. En politiker peger her på, at kulturinstitutionerne er blevet bedre tilat tænke tværkunstnerisk og nå ud til publikum. Dette er der dog kun ringe mulig-hed for i kunststøttesystemet, og slet ingen, hvis man som arkitekturen ikke errepræsenteret i Statens Kunstråd.En repræsentant for de administrerede myndigheder påpeger, at kunststøttengenerelt har alt for mange midler, der er fastlåst til udvalgte kunstarter. Vedkom-mende efterlyser et system, der i langt højere grad muliggør tværkunstnerisketildelinger.”Vi har været kritiske over for Statens Kunstråds struktur, men vores ærinde erogså at skabe debat om det samlede kunststøttesystem. For eksempel er det idag meget svært at støtte tværkunstneriske tiltag.”Repræsentant for støtteorgan
5.7
Kunststøttens rummelighed i forhold til arkitekturens udvikling
Som beskrevet i afsnit 3.3 modtager Statens Kunstfond mange ansøgninger omstøtte til projekter, internationalisering og formidling. Nogle af disse bliver imøde-kommet, fordi Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg ikke ser andre støttemulighe-der for ansøgerne.Samtidig oplever udvalget, at ansøgningerne bliver stadig større og mere kom-plekse – både hvad angår økonomien, flere samarbejdende parter, tværkunstneri-ske dimensioner samt nye og innovative formidlingsformer.I og med at ansøgningerne og dermed også ideerne bliver mere omfangsrige ogkomplekse, peger både arkitekter og andre interessenter på området på, at støtte-beløbene også bør følge med denne udvikling. Det uddybes med, at man skalpasse på med ikke at dele midlerne op i for små puljer og uddelinger, da arkitekturer et område, hvor man ofte arbejder med store og omkostningstunge værker, ogsamtidig arbejdes der ofte i store konsortier med mange mennesker, faglighederog kunstarter involveret.I forlængelse heraf peges der naturligt på, at der på arkitekturområdet i offentligtregi kun er mulighed for at søge midler til arbejdslegater og -stipendier samt rejse-legater i Statens Kunstfond. Arkitekturudvalget har lovgivningsmæssigt mulighedfor at støtte projektering, men i praksis vil finansieringen af et enkelt bygningsværktømme udvalget fuldstændigt for midler. Derfor støtter Arkitekturudvalget projekter,der skal udvikle arkitekturen, men det er ikke muligt at støtte store projekter, hvorarkitekterne kan afprøve deres kunstneriske ideer i praksis. Det anerkendes, atarkitekturen spænder bredt, og at nogle arkitekter derfor arbejder primært med frietankers udvikling, mens andre er meget mere praksisorienterede. Det er såledesvigtigt, at kunststøtten også kan favne dette spænd – såvel legater som projekt-støtte.Institutionerne og en repræsentant for en myndighed peger på, at man i støttesy-stemet er låst fast i et klassisk værkbegreb, således at der skelnes mellem kunst-nerisk udvikling (tanker) og værker (”mursten”). Det afspejler ikke den virkelighed,
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
50
som arkitekterne arbejder i, og det er slet ikke befordrende for fremme af arkitektu-ren. En udtrykker det således.”Arkitekturen mangler et rum for at udvikle sig, det vil sige støttemuligheder, derikke skelner mellem tanker og mursten, men ser på projektet og dets udviklings-perspektiv i sig selv.”Repræsentant for institution
Især organisationerne på området peger på, at denne udvikling tidligere lå i arki-tektkonkurrencerne, hvor der var rum for udvikling, og hvor man vurderede projek-terne på det arkitektfaglige. Sådan er det ikke i dag, påpeger de. En går så vidtsom til at sige, at det offentlige byggeri, der projekteres i dag, kan trykkes ud af entube mayonnaise – det er ren masseproduktion og kvadratmeterpriser, der tæller.Andre har en helt modsat holdning og mener, at der udvikles meget gennemdansk byggeri i disse år, og at faget har meget gode vilkår på ren markedsbasis.En interessent mener ligefrem, at offentlig konkurrence og globalisering netop erårsagen til udviklingen i dansk arkitektur i disse år. Alle er dog enige om, at for atopnå en international position for dansk arkitektur, må der fortsat satses højt ogintensivt.5.8Frie eller bundne midler
Bør staten overhovedet uddele frie midler med henblik på fremme af arkitekturen?Ja, mener næsten alle, fordi det netop er nødvendigt at støtte den kunstneriskeudvikling, der opstår hos de udøvende arkitekter, og som kan sikre, at dansk arki-tektur (for)bliver førende i verden. Og fordi man ikke altid kan forudsige, hvilkenvej kunsten går og fremelske det banebrydende ved at lægge planer herfor. Ensætter emnet helt på spidsen:”Man kan ikke have et velfungerende kunststøttesystem uden frie midler.”Repræsentant for myndighed
En interessent mener dog kontroversielt, at staten slet ikke skal anvende nogenmidler til kunststøtte, men hellere anvende midlerne til uddannelse og forskninginden for arkitekturen. Argumenterne herfor er to. For det første er midlerne såsmå (knap 10 mio. kr. i 2009), at det ikke kan rykke noget for arkitekturen, der eret område med meget omkostningstunge projekter. For det andet fordi statensstøttesystem ikke har fulgt med udviklingen inden for arkitekturen og derfor ikkekan rumme den nytænkning, som de projekter, der kan udvikle arkitekturen, vilrepræsentere – her nævnes eksempelvis det tværkunstneriske og spændet mel-lem det kunstneriske og det anvendelsesorienterede. Kunststøttesystemet virkerderfor konserverende. De fleste andre fremhæver, at netop disse faktorer i detnuværende støttesystem bør ændres, således at det kan favne nutidens krav forfremme af arkitekturen.Omvendt anerkender alle også det arbejde, som DAC gør for at fremme danskarkitektur. Interessenterne dog med det forbehold, at de ikke anser DAC for atudvikle arkitekturen, men at DAC formidler arkitekturen meget godt og rammesæt-tende både i Danmark og internationalt.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
51
Som tidligere nævnt opfatter de fleste interessenter, myndigheder og politikereimidlertid ikke DAC som en del af kunststøttesystemet. Alle er dog enige om, atDAC, og dermed de bundne midler deri, udgør et væsentligt supplement til støtte-systemet. Ydermere påpeges det, at netop ved at tilføre midler til DAC, er dermulighed for at ”få mere ud af” midlerne, idet flere ministerier, Realdania, andreprivate fonde og det private erhvervsliv supplerer de midler, der kanaliseres afeksempelvis Kulturministeriet til DAC. Nogle fremhæver herudover, at de bundnemidler til eksempelvis DAC også er demokratisk besluttede midler, idet de er poli-tisk bestemte. Andre påpeger dog, at midlerne ikke er demokratisk administreret,og at de ikke er individuelt rettede, idet de skal indgå i en bredere strategi, somDAC forfølger.Et udviklingspotentiale, der peges på, er et nærmere samarbejde mellem DAC ogStatens Kunstfond, hvor man eksempelvist lægger en strategi for et fast, længere-varende samarbejde. Herunder foreslås der også, at staten binder en større ogmere synlig pulje af midler til fast støtte af Arkitekturbiennalen i Venedig.5.9Perspektiver for kunststøttesystemet
I nedenstående oversigt angives konkrete forslag til ændringer og nye initiativer irelation til kunststøttesystemet på baggrund af de diskussioner og samtaler, derhar været med deltagerne i undersøgelsen.
Perspektiver eller ønsker for ændring af kunststøtten:Organisationer og institutioner på området og arkitekterne efterlyser midler, der ud-deles gennem åbne konkurrencer for innovative projekter – og gerne tværfaglige.Dette foreslås på baggrund af, at antallet af åbne konkurrencer på arkitektområdethar været stødt faldende de seneste år. Administrationen af sådanne konkurrencerom støttemidler til projektering ville passe fint ind i Statens Kunstråds virke, påpegesdet.Enkelte repræsentanter for myndighederne og interessenterne ønsker mere ”af-individualiseret” kunststøtte. Argumentet er, at arkitekter sjældent arbejder alene,men i større konstellationer med andre arkitekter, andre kunstnere og/eller andrefagligheder. De peger herunder på ønsket om, at Statens Kunstfonds Arkitekturud-valg bør lægge vægt på at støtte ydelser til kunstnere, der arbejder i større sam-menhænge. Derfor bør støtten rette sig mod enkeltprojekter fremfor enkeltkunstnere.Flere nævner, at EU har afsat nogle store puljer til fremme af de kulturelle og kreati-ve industriers potentiale i EU. Disse er imidlertid for store og ressourcekrævendeadministrativt at søge for enkelte eller samarbejdende arkitekter, men det kunne væ-re puljer, der kunne søges på nationalt niveau. Eksempelvis med Kulturministerietsuddannelsesinstitutioner som administrerende myndighed.Med henblik på at fremme formidling af arkitekturen foreslår flere at knytte et over-skueligt, men ikke uvæsentligt formidlingskrav til de midler, kunstnerne får tildelt fraStatens Kunstfond. Denne formidling vil skulle offentliggøres i et forum under Sta-tens Kunstfond. Dette vil dog kræve en langt større ressourcemæssig indsats fraStatens Kunstfond, end der pt. er mulighed for. Under alle omstændigheder vil etsådan initiativ ikke kunne dække det store formidlingsbehov, der er behov for til atfremme af arkitekturen. Samtidig peges der også på, at det for nogle kunstnere vilvirke fremmende på deres arbejde, at de ved, at de har et decideret afrapporterings-krav.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
52
Et andet forslag, som har været bragt op flere gange, og som handler mere om indi-rekte støtte til arkitekturen, er, at staten bør sætte en vis procentdel af til arkitekto-nisk eller kunstnerisk udvikling, når der bygges offentligt byggeri. Forslaget tænkessammenlignet med – og stå ved siden af – de 1,5 %, som pt. bliver afsat til kunstne-risk udsmykning i offentligt byggeri.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
53
6
SAMMENFATTENDE ANALYSE AF KONSEKVENSER OGPERSPEKTIVER I DE GIVNE STATSLIGE STØTTEORD-NINGER FOR ARKITEKTUR, KUNSTHÅNDVÆRK OG DE-SIGN
Dette kapitel har som formål at fremlægge en sammenfattende analyse af de giv-ne støtteordninger for dansk kunsthåndværk, design og arkitektur. Undersøgelsenhar ikke til formål at komme med konkrete anbefalinger eller færdige løsningsmo-deller. Derimod har undersøgelsen til hensigt at danne grundlag for en kvalificeretdialog om, hvordan man bedst understøtter og fremmer de tre kunstområder arki-tektur, kunsthåndværk og design.Analysen er bygget op omkring en analysemodel, som illustrerer to spænd i vurde-ringen af, hvilke vilkår og rammer der vurderes at fremme kunstnerisk udvikling oginnovation bedst. Heri er også den nuværende støttestruktur beskrevet. Inden forde to spænd beskrives en række væsentlige faktorer for fremme af arkitektur,kunsthåndværk og design, som er indkredset i undersøgelsen. Her beskrives ogsåeventuelle konsekvenser af, at de nuværende støtteordninger ikke modsvarerdisse faktorer. Dette danner endeligt grundlag for en perspektivering af de nuvæ-rende kunststøtteordninger.I perspektiveringen anlægges to forskellige tilgange til en fremadrettet diskussionom kunststøtteordningerne generelt og de tre relevante kunstområder i særdeles-hed. Den ene tilgang tager udgangspunkt i den nuværende kunststøtte og frem-sætter perspektiver for en justering eller revidering af strukturen og indholdet. Denanden tilgang tager udgangspunkt i, at man gentænker kunststøtten og lader allemuligheder for en ny strukturering og et nyt indhold stå helt åbne.6.1Analysemodel for vurdering af fremme af kunstnerisk udvikling oginnovation
Ud fra de interviewede politikere, myndigheder, interessenter og udøvende kunst-nere i undersøgelsen er der identificeret to spænd i vurderingen af, hvordankunstnerisk udvikling og innovation bedst fremmes. I nedenstående analysemodelkan vi illustrere de to spænd ved hjælp af et koordinatsystem med fire poler. De toaf polerne repræsenterer hhv. et kunstnerisk/eksperimenterende udgangspunkt oget markedsmæssigt/kommercielt udgangspunkt, de to øvrige poler repræsentererhhv. en tværgående/projektorienteret tilgang og en individuel tilgang.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
54
Figur 6.1: Fremme af arkitektur, kunsthåndværk og design set i et kunstnerisk udvik-lingsperspektiv
Fremme af arkitektur, kunsthåndværk og design-kunstnerisk udvikling og innovationTværgående ogprojektorienterettilgang
DDCDACKunstnerisk ogeksperimenterendeudgangspunkt(indre opdrag)
SKRDC
Markedsmæssigt ogkommercieltudgangspunkt(ydre opdrag)
SKF
Individuel tilgang* SKR = Statens Kunstråd, SKF = Statens Kunstfond og DC = Danish Crafts
I dette koordinatsystem har vi indplaceret de relevante organer, centre og instituti-oner, der på den ene eller anden måde relaterer sig til denne diskussion.Som det fremgår af illustrationen, er der et horisontalt spænd mellem på den eneside en opfattelse af, at kunstnerisk udvikling og innovation fordrer frirum fra eks-terne krav – man taler om et ”indre opdrag” – til på den anden side en vurderingaf, at kunstnerisk udvikling sker i samspil med et marked, der efterspørger et be-stemt produkt eller en bestemt ydelse (”ydre opdrag”).I det vertikale spænd afspejles på den ene side en holdning om, at kunstneriskudvikling og fornyelse især er knyttet til udvikling af den enkelte kunstart og isærden enkelte kunstner (specialisten). Den modsatte side repræsenterer holdninger,der afspejler en mere tværgående og projektorienteret tilgang, hvor den bedste ogmest relevante måde at skabe udvikling og fornyelse på er, at folk fra forskelligekunstarter inddrages med henblik på at løfte en opgave eller udvikling.I disse to spænd placerer Statens Kunstfond sig – i forhold til de tre behandledekunstarter – i det nederste felt til venstre. Man støtter den individuelle og kunstne-risk eksperimenterende del af spektret ud fra den holdning, at det har en grund-læggende betydning for den kunstneriske udvikling at kunne arbejde med det,som omverdenen ikke umiddelbart kan se værdien af på kort sigt. Kunstneren fårmed midler fra dette organ tid og rum til at udvikle og nytænke. Det handler ikkenødvendigvis kun om beløbenes størrelse (de er ofte små), men lige så meget omsignalværdien i kunststøtten.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
55
DAC og især DDC ser sig kun indirekte eller slet ikke som en del af kunststøtten,hvorimod Danish Crafts ser sig selv som en vigtig spiller heri. Udover det formelletostrengede kunststøttesystem spiller de tre fagcentre en rolle i forhold til at frem-me hhv. arkitektur, kunsthåndværk og design, men de placerer sig alle i størreeller mindre grad i den tværgående/projekt-orienterede tilgang og kommerciellemarkedsorienterede del af spektret, hvor især DAC og DDC har mere fokus påerhverv end på kunst.Danish Crafts fokuserer på ”modning” af kunsthåndværk til et marked, og DACfokuserer på samspillet mellem arkitektur og et tværfagligt, kommercielt marked.DDC har valgt at placere sig i en yderposition, hvor man i højere grad arbejdersom et erhvervscenter med fokus på at modne virksomheder til at indtænke de-sign i deres virke. Dette har placeret DDC uden for kunstnernes bevidsthed meden henvisning til, at designbegrebet de senere år er blevet så bredt, at det nu ogsåomfatter immaterielle former for design (f.eks. design og styring af processer),som ligger meget langt fra den kunstneriske forståelse af designbegrebet.DAC, DDC og Danish Crafts løfter dog alle en opgave, som ligger i feltet mellemden rene kunststøtte og de rene markedsmekanismer. Denne placering er dermedet supplement til kunststøtten.6.2Væsentlige faktorer og konsekvenser for fremme af arkitektur, kunst-håndværk og design
Inden for det overordnede billede af de to spænd (figur 6.1), er der fra de inter-viewede politikere, myndigheder, interessenter og udøvende kunstnere blevetpeget på en række konkrete faktorer, som er centrale for at fremme betingelsernefor dansk arkitektur, kunsthåndværk og design. De gennemgående faktorer er:Behov for en gennemsigtig og sammenhængende støttestrukturBehov for gode rammer til at udøve sit kunstneriske virke, herunder ad-gang til frie midlerMulighed for tværkunstnerisk og tværfagligt samarbejdePolitisk og samfundsmæssig anerkendelse og synlighedBedre muligheder for samarbejde med erhvervslivetGode formidlingsplatforme – såvel i dansk som internationalt perspektiv.
Den overordnede karakteristik, som aktørerne giver af det nuværende kunststøt-tesystem inden for arkitektur, kunsthåndværk og design, er, at det i ringe gradmatcher disse faktorer.Behov for en gennemsigtig og sammenhængende støttestrukturDet overordnede billede af den nuværende kunststøttestruktur på områderne er,at det er et uigennemskueligt system, der bærer præg af ikke at være sammen-tænkt. Der er både små og store puljer, løsrevne initiativer og flere forskellige ind-gange til kunststøtten. Herudover er kunststøttestrukturen bygget op omkring småknopskydninger af udvalg, institutioner og puljer, og sammenhængen i de enkelteorganer og disses sammensætning synes ikke indlysende. Langt hovedparten afde adspurgte aktører inden for systemet har heller ikke været i stand til at give enanden forklaring på støttestrukturen, end at den er historisk betinget. I forhold tilanalysemodellen synes det ikke gennemtænkt, hvor og med hvilke indsatser manønsker at placere støtten.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
56
Konsekvenserne af en uigennemskuelig kunststøttestruktur er, at de fleste ople-ver, at det er meget svært at gennemskue det samlede felt af støttemuligheder.Blandt andet bidrager det til uoverskueligheden, at kunstnerne skal henvende sigforskellige steder, alt efter om man ønsker at søge støtte til kunstnerisk skabendevirke, til projekter, internationalisering eller formidling.En anden konsekvens er, at ingen synes at have et samlet overblik over, hvordande enkelte organer i det tostrengede kunststøttesystem samt institutioner og puljerfremmer de enkelte kunstarter. Der er så at sige ikke noget klart og gennemsigtigtbillede af, hvordan de enkelte organer, institutioner, centre og puljer spiller sam-men om at fremme kunsten.Behov for gode rammer til at udøve sit kunstneriske virke, herunder adgangtil frie midlerHovedparten af aktørerne lægger stor vægt på, at udviklingen af kunsten sker i deeksperimenterende projekter, hvor man ikke umiddelbart kan se værdien af enkunstnerisk indsats på kort sigt. Der mangler i dag adgang til frie midler, der kanstøtte projekter og formidling (i form af bøger, udstillinger og kampagner, web mv.)nationalt og internationalt, som ikke nødvendigvis skal kunne vise en ”tilbagebeta-lingsplan” på kort sigt, men som sikrer kunstnerne tid og rum for kunstnerisk udvik-ling.Ifølge dette standpunkt bliver konsekvensen af manglende frie midler, at udviklin-gen af arkitektur, kunsthåndværk og design på langt sigt ikke løftes, og at konsoli-deringen af disse kunstområders vigtighed for samfundet ikke fremhæves. Dan-mark risikerer hermed at miste sin position internationalt på disse kunstområder.Herudover kan konsekvensen være, at der er et uforløst potentiale – især i vækst-laget – inden for kunstarterne, idet der ikke sikres en talentpleje og opbakning afde eksperimenterende tiltag på områderne.Mulighed for tværkunstnerisk og tværfagligt samarbejdeI dag er der ingen mulighed for at søge støtte til tværkunstneriske og tværfagligesamarbejder i kunststøttesystemet for arkitekter, kunsthåndværkere og designere,jf. figur 6.1 (øverste venstre halvdel). Dette til trods for, at samtlige aktører pegerpå, at den væsentligste udvikling af kunstarterne sker i grænsefladerne mellemkunstarterne eller i tværkunstneriske konstellationer. Der peges på, at kassetænk-ningen i statens støttesystem ikke afspejler den verden, som kunstnerne og kun-sten lever i, og at rammerne er for fastlåste.Konsekvensen heraf er, at mange kunstnere har svært ved at ”finde” sig selv i denopdeling, der eksisterer i dag. Som en anden konsekvens fremhæves det, at derspildes et stort potentiale ved, at kunstnerne ikke har mulighed for at indgå i eks-perimenterende tværkunstneriske samarbejder, der ikke kan finansieres på andenvis end på markedsvilkår. Det betyder, at man i Danmark ikke får det optimale udaf de midler, der tilføres kunststøttesystemet, fordi systemet ikke kan rumme denudvikling, som er nødvendig for at have en kunstnerisk førerposition internationaltset.Politisk og samfundsmæssig anerkendelse og synlighedStort set alle aktørerne står uforstående overfor, hvorfor arkitektur, kunsthåndværkog design ikke er med i Statens Kunstråd. Dette opleves som en ekskludering afkunstarterne og som mangel på ligestilling. Samtidig medfører det en manglende
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
57
politisk bevågenhed, da kunstarterne ikke er repræsenterede i det formelle rådgi-vende organ for politikere og myndigheder i kunstspørgsmål. Derfor oplever aktø-rerne, at områderne i høj grad savner politisk og samfundsmæssig anerkendelseog synlighed. Det vækker undren hos flere aktører, at arkitektur, kunsthåndværkog design ikke nyder større anerkendelse i samfundet og hos politikerne, når mantænker på kunstarternes anvendelsesorienterede element, og at mange menne-sker dagligt er i direkte berøring med og får værdi af kunstarterne.En mulig konsekvens af den manglende anerkendelse og synlighed kan endeligvære, at den danske befolkning ikke kræver kvalitet og ikke sætter den kunstneri-ske overlægger højt, når det gælder kunsthåndværk, arkitektur og design.Bedre muligheder for samarbejde med erhvervslivetArkitektur, design og kunsthåndværk har en helt naturlig relation til erhvervslivet,da alle tre kunstarter som ovenfor nævnt også rummer anvendelsesorienterede ogkommercielle elementer. Det er hovedparten af aktørerne enige i. Det er dog somtidligere beskrevet ikke alle udøvende kunstnere, der synes, det er relevant atbeskæftige sig med den mere erhvervsmæssige vinkel, hvis det ikke er tanken, atdet værket skal sættes i produktion.DAC, DDC og Danish Crafts arbejder på forskellig vis for at binde kunstarternesammen med erhvervslivet. Blandt aktørerne opleves det dog, at der i højere grader behov for at sammentænke kunststøtten og erhvervslivet. Det opleves, at mar-kedet hverken kan eller vil tage ansvar for, at der skabes det nødvendige rum tilkunstnerisk udvikling.Konsekvenserne er ifølge interessenterne, at hvis hverken det offentlige kunststøt-tesystem eller de private virksomheder kan finansiere kunstneriske udviklingspro-jekter, så vil denne udvikling naturligvis bremses.Gode formidlingsplatforme – såvel i dansk som internationalt perspektivSom en central udfordring for de tre kunstarter peger aktørerne, dog især kunst-håndværk, på de utilstrækkelige formidlingsmuligheder. Konkret efterspørgerkunsthåndværkere og designere udstillingsplatforme. Det er ofte dyrt at udstille, ogselvom der er mulighed for at søge udstillingsstøtte i eksempelvis Danish Crafts,så er en udstilling for en kunsthåndværker ofte forbundet med store økonomiskeomkostninger.Hvis kunstneren af økonomiske årsager ikke har mulighed for at være med påudstillinger i ind- og udland, reducerer det selvsagt mulighederne for promoveringaf kunsten, og sandsynligheden for at kunne afsætte produkter på et markedmindskes, og dermed kunstnerens mulighed for at klare sig selv på mere kom-mercielle vilkår.Opsummerende fremstår et billede af, at kunststøttestrukturen i dag på flere punk-ter ikke er tidssvarende og matchende de faktorer, som bidrager til den kunstneri-ske udvikling og fremme af arkitektur, kunsthåndværk og design.6.3Perspektiver med udgangspunkt i den nuværende kunststøttestruktur
Som nævnt i indledningen til dette kapitel er det vores vurdering, at man med for-del kan anlægge to forskellige vinkler på perspektiveringen. Denne del af perspek-tiveringen tager udgangspunkt i de konkrete forslag, idéer og tanker, som under-
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
58
søgelsens respondenter giver udtryk for i forhold til at forbedre det nuværendekunststøttesystem inden for de eksisterende rammer.Vi vurderer, at de mest fremherskende forslag (både direkte og indirekte) til for-bedringer af det nuværende system er som følger:Arkitektur, kunsthåndværk og design ønsker at få deres egne udvalg i StatensKunstråd ud fra følgende betragtninger:Der skal være sammenhæng og logik i systemetArkitektur, kunsthåndværk og design skal have politisk og samfundsmæs-sig anerkendelse og synlighedDe tre kunstarter skal ligestilles med de øvrige kunstarterDer skal være bedre muligheder for at søge projektstøtte, støtte til formid-ling og internationaliseringDer skal være bedre muligheder for at søge støtte til tværkunstneriskeprojekter.
Samlet set skal områderne have tilført flere midler, fordi det nuværende niveaufor støtte ikke matcher det potentiale, som dansk arkitektur, kunsthåndværk ogdesign rummer.En samlet strategi for de tre kunstområder, der omfatter en vision for udviklin-gen af de tre områder og en strategi for, hvordan disse visioner udfoldes. Strategi-en skal også omhandle retningslinjer for, hvordan de forskellige organer på områ-det arbejder sammen (Statens Kunstfond, DAC, DDC og Danish Crafts).Korterevarende initiativer og puljer (eksempelvis Designpuljen) skal erstattes tilfordel for flere frie midler til kunstarterne, som skal kanaliseres via kunststøttesy-stemet (herunder både Statens Kunstfond og Statens Kunstråd). Alternativt skalpuljemidlerne mere direkte kanaliseres ud til de udøvende kunstnere.6.4Perspektiver for en ny kunststøttestruktur
Det er vores vurdering, at en stor del af aktørerne har svært ved at forestille sig, atder på kort sigt vil ske radikale ændringer i kunststøttestrukturen. Derfor tages dersom regel udgangspunkt i de eksisterende rammer og budgetter, hvor man forsø-ger at rykke lidt rundt på nogle midler og nogle organer for at skabe de bedst mu-lige løsninger inden for rammerne.Dette medfører en vis form for resignation hos nogle aktører – der er en følelse af,at det ikke nytter noget, fordi kulturbudgetterne ikke forventes at stige i den nær-meste fremtid. Og det er kun de færreste, der ønsker at kannibalisere på de andrekunstarter for at få flere midler til sin ”egen” kunstart.Men vi har også mødt dem, der siger: Hvorfor kan vi ikke tænke stort? Hvorfor kanvi ikke starte forfra og gentænke hele vores kunststøttestruktur? Dette hængernøje sammen med, at flere har efterlyst nogle klare visioner for dansk kunst- ogkulturpolitik. Det handler nemlig ikke kun om arkitektur, kunsthåndværk og design.Det handler også om sammenhæng og synergi i kunststøtteordningerne.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
59
Det ligger uden for denne undersøgelse at komme med forslag og anbefalinger til,hvordan en sådan ny kunststøttestruktur kunne se ud. Men med udgangspunkt ivores kvalitative dataindsamling og vores tværgående analyse vil vi pege på noglevæsentlige betragtninger, som vi mener, bør indgå i en nødvendig debat af detdanske kunststøttesystem.Afsættet for en kommende debat om kunststøtte bør være italesatte behovog potentialer fra såvel de udøvende kunstnere, deres organisationer og insti-tutioner som de nuværende organer og myndigheder.Det tostrengede kunststøttesystem virker ulogisk for mange. Selv folk, dertil daglig arbejder med kunst og kultur, kan ikke gennemskue de snitflader, derer mellem hhv. Kunstråd og Kunstfond og diverse puljer og initiativer.En eventuel ny kunststøttestruktur skal kunne rumme et meget bredt spek-trum af kunstnere inden for hver enkelt kunstart. Og den skal kunne rummeden foranderlighed og mangfoldighed, som kunsten og kunstarterne repræ-senterer.En eventuel ny kunststøttestruktur bør i højere grad end i dag indrettes til atkunne håndtere tværkunstneriske projekter og initiativer.Man bør overveje hensigtsmæssigheden i fortsat at dele kunstarterne oppå den måde, som man gør i dag.
Støttemuligheder på arkitektur-, kunsthåndværk- og designområderne – December 2010
60
