KUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 41: Henvendelse af 2/12-10 fra Kulturelle Samråd, vedr. Folkeoplysningsudvalgets rapport

Til Folketingets UddannelsesudvalgResuméHvad:Der sker en udtalt forskelsbehandling civilsamfundets aktører på både lov- og støtteområdet, bl.a.fordi kunst- og kulturområdet er placeret mellem to ministerier, nemlig Undervisningsministeriet(Folkeoplysningslov og tips- og lottomidler) og Kulturministeriet (tips- og lottomidler samtKunstrådsstøtte).Hvorfor:Kulturelle Samråd i Danmark mener derfor, at medlemmerne af Uddannelsesudvalget samt af Kul-turudvalget bør tage stilling til problematikken og søge at løse det i fællesskab med civilsamfun-dets organiseringer.Hvordan:Kulturelle Samråd i Danmark opfordrer til en debat om civilsamfundets rolle og om de lovgivnin-ger, der knytter sig hertil. En debat, hvor vel at mærke alle aktører deltager til forskel for den de-bat, der for nylig fandt sted i det ministernedsatte folkeoplysningsudvalg.Kulturpolitikken har i de sidste 30-40 år udspillet sig i et spænd mellem stat, marked og civilsam-fund. I 1961 trådte staten for alvor ind på arenaen, da Bomholt blev kulturminister i det førstekulturministerium. Kulturpolitik skulle ses som et klart modspil til markedet. Staten skulle i tætsamarbejde med kommunerne finansiere dette frirum og institutionerne virke for en demokratise-ring af kulturen, dvs. den nationale enhedskultur. Her var tale om, at borgerne var tilsku-er/tilhører, og aktiviteterne i de kulturelle foreninger i civilsamfundet var en privat sag.Med udgangspunkt i tressernes oprørsbevægelser lå modsætningen i halvfjerdserne ikke længeremellem stat og marked, men mellem folkets egen kultur over for såvel statens som markedetsdefinering af kultur. Folkets røst skulle nu høres gennem mediedemokratisering i videoværkstederog lokalradioer, mens de lokale græsrødder udfoldede sig i beboerhuse. Egendeltagelse og frivilligorganisering karakteriserede kulturudfoldelsen, som foregik i det, man i dag vil kalde civilsamfun-dets regi. Kulturen blev en proces, alle kunne deltage i, og ”tilskuer eller deltager?” blev halvfjerd-sernes store spørgsmål. Der opstod en ny kulturpolitisk strategi: Kulturelt demokrati, og nu støtte-de stat og kommuner mere eller mindre modstræbende nye sub- og modkulturelle organiseringer,mens enhedskulturens dage syntes at være talte. Der var nu ikke én, men mange kulturer, somskulle nyde godt af de offentlige tilskud, og ser man på det konkrete beløb, staten og kommunerneafsatte til støtte for udøvelsen af det kulturelle demokrati, var det fra statens side minimalt, hvadder gik til de mere folkelige aktiviteter som f.eks. kulturhuse, kulturelt frivillige og amatørvirksom-hed op gennem halvfjerdserne, hvor det for kommunernes vedkommende kunne være noget me-Kulturelle Samråd i Danmark,Farvergade 27D, 3., DK - 1463 København K.Tlf. +45 33 93 13 26[email protected]www.kulturellesamraad.dk

re – men stadig kun en relativt lille del set i forhold til tilskuddet til biblioteker, museer, anden of-fentlig kulturformidling samt aftenskoler (se senere om Fritidslov). Først i 1989 blev statslige mid-ler i større målestok rettet mod det kulturelle foreningsliv (via den såkaldte Højlund Fond), mendog med det forbehold, at de projekter, der søgtes midler til, skulle ske i samarbejde med profes-sionelle kunstnere, hvilket (igen) viste politikernes manglende vilje til fuldt og helt at inddrage ci-vilsamfundets kunst- og kulturaktiviteter i en kulturpolitik.Den tendens har holdt sig op til i dag – ja forholdene er endda blevet forringet, og fokusering påegenaktiviteter og civilsamfund er næsten helt forsvundet. Nu bliver kulturpolitikken instrumenteli den forstand, at den skal bruges til at opnå økonomisk vinding, have økonomiske implikationer.Det handler kort sagt om at få ”value for money”. Det er et krav, der ikke kan (og ikke skal) opfyl-des i civilsamfundets kulturelle foreninger, og de kunstbaserede amatører og frivillige, kulturarvs-foreningerne, kulturhusene m.v. bliver derfor stort set hægtet helt af i kulturpolitikken.I Kulturministeriet regi ser støtten (og lovgivningen) i dag til området således ud:Kulturhusenes landsorganisation, Kulturhusene i Danmark, de kulturelle samråds landsorganisati-on, Kulturelle Samråd i Danmark, samt Amatørernes Kunst og Kultur Samråd er støttet med hver ½mio. kr. via et aktstykke fra Kulturministeriets Tips- og lottomidler. Støtten skal søges hvert år oger ikke blevet hævet de sidste mange år.Landsorganisationer på det frivillige område (musikforeninger, teaterforeninger osv.) får støtte fraKunstrådet til den del, der omfatter professionelle kunstnere, men ikke til foreningsarbejdet.Staten støtter landsorganisationerne inden for amatørmusik- og amatørteaterområdet. Dette skeri begge tilfælde som en ”kan lov” og for amatørmusikkens vedkommende via Kunstrådet, hvorprofessionelle kunstnere er sat til at vurdere foreningslivets tilskudsbehov ud fra en kunstneriskvurdering (Et princip, der i øvrigt også er gældende i de to nordiske fonde, Nordisk Kulturfond ogKulturkontakt Nord. Sidstnævnte har – måske af samme grund – ikke givet midler til foreningslivetpå trods af, at muligheden foreligger!).Ser man på Tips og lottoloven, hvor en del landsforeninger henter deres støttekroner, er følgendengo-områder skrevet ind i loven:Undervisningsministeriet: Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), oplysningsforbund af en visstørrelse samt Dansk Folkeoplysnings Samråd.Miljøministeriet: Friluftslivets organisationer.Indenrigs- og Socialministeriet: Handicaporganisationer og -foreninger, ældreorganisatio-ner og frivillige sociale organisationer.Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Sygdomsbekæmpende organisationer.Kulturministeriet: Idrættens organisationer.

sere for et fald i tips- og lotto området – overført midler fra Kulturministeriets aktstykke til denævnte organisationer.Det skal også lige i forbindelse med Tips- og lottoloven nævnes, at DUF i 2009 tog beslutning om,at kunst og kulturikkeer samfundsengagerende, og man udelukkede derfor de kulturelle ung-domslandsorganisationer som fuldgyldige medlemmer.Ser man på lovgivningen og støtten på det kommunale område, er historien følgende:Da man i 1969 fik den såkaldte Fritidslov, udelukkede man kunst og kulturområdet men henvisningtil, at det var underholdning og for meget hobbybetonet (!). Da man i 1991 fik Folkeoplysningslo-ven blev situationen for kunst- og kulturområdet ikke bedre.Folkeoplysningsloven er delt op i to områder:1) Voksenundervisning, der kræver en underviser og et hold. Det kan de kulturelle foreningerikke honorere. Kun amatørorkestre og – kor kan ”klemme” sig ind i loven ved at kalde diri-genter ”undervisere”, men her er man udelukket fra at bruge alt, hvad der hedder solister,gruppeprøver og koncerter, som også hører med til det at være amatør.2) Det frivillige foreningsområde, der vel at mærke for børn og unge under 25 år og ikke forforeningerne for voksne. Dog er der en åbning, idet en paragraf (§16) giver kommunerneadgang til at støtte de frivillige foreninger, der har medlemmer over 25 år, men da Kulturel-le Samråd i Danmark undersøgte, hvor mange kommuner, der giver støtte over denne pa-ragraf, drejer det sig om i alt 4!Det er en gåde for Kulturelle Samråd i Danmark, hvorfor voksne, der går til madlavning eller andetpå aftenskolen skal have adgang til støtte og lokaletildeling, hvorimod voksne, der dyrker kunst ogkultur ikke skal have samme betingelser, da begge steder er læringsarenaer i en livslang lærings-proces.Og så er foreningerne for kunst og kultur ydermere de eneste, der stiger i medlemstal!Kommunerne er trængte på økonomien for øjeblikket og det, der skæres mest ned på, er de om-råder, hvor man ikke har en lovgivning. Den frivillige kunst- og kulturområde er et sådant lovløstområde og må stå for, når det drejer sig om besparelser.Der trænger således i høj grad til en oprydning i et gammeldags støttesystem, der af historiskeårsager favoriserer nogle områder frem for andre.Det kunne være sket i forbindelse med Undervisningsministerens nedsættelse af det folkeoplys-ningsudvalg, der skulle se på området i løbet af 2009 - 2010. Men kunst- og kulturområdet var ikkebudt med i udvalget (trods protester), og det blev derfor (igen) dem, der er omfattet af loven, derfik indflydelse på debatten og resultatet af den, hvilket også ses af den rapport, der nu foreligger.Kulturelle Samråd i Danmark,Farvergade 27D, 3., DK - 1463 København K.Tlf. +45 33 93 13 26[email protected]www.kulturellesamraad.dk

Man udelukker igen de læringsarenaer, der har med kunst og kultur at gøre, og hvor dannelse,kundskaber om kunst og kultur og kompetencer går hånd i hånd. Og man udelukker et område,der styrker udvikling og personlig myndighed, og i lige så høj grad som den øvrige folkeoplysninger demokratifremmende. Kunsten og kulturen giver viden om det alment menneskelige og gørdermed de aktive på dette område bedre rustet til at leve i et moderne, globaliseret samfund.Det, vi har brug for, er derfor ikke en kun vurdering af, hvad folkeoplysning og foreningsliv kantilføje uddannelserne og arbejdsmarkedet, men hvad det betyder for den enkeltes personlige ud-foldelse og det gode liv, og for det medborgerlige samfund og det aktive deltagerdemokrati. Vi harbrug for er en debat om hele civilsamfundsområdet, hvor alle aktører sikres ligestilling i forhold tilstøtte og lovgivning.