KUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 34: Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale (Ophævelse af revisionsklausul) som er sendt i høring den 12/11-10 samt høringsbrev og høringsliste, fra kulturministeren

Forslag tilLov om ændring af lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale(Ophævelse af revisionsklausul)§1I lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale (pligtafleveringsloven), lov nr. 1439 af22. december 2004 som ændret ved lov nr. 89 af 20. februar 2008 (forlængelse af revisi-onsklausul), foretages følgende ændring:1.§ 22, stk. 2,ophæves.§2Stk. 1.Loven træder i kraft den xx.xx.2011.Stk. 2.Samtidig ophæves lov nr. 89 af 20. februar 2008 om ændring af lov om pligtafle-vering af offentliggjort materiale (forlængelse af revisionsklausul).

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning og baggrundMed dette lovforslag tilsigtes en ophævelse af revisionsklausulen i pligtafleveringslo-vens § 22, stk. 2.Pligtaflevering indebærer, at der skal afleveres eksemplarer af offentliggjorte værker tilDet Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket (pligtafleveringsinstitutioner), som bevarereksemplarerne i et arkiv for eftertiden.Ved lov nr. 1439 af 22. december 2004, som trådte i kraft 1. juli 2005, blev der gennem-ført en revision af pligtafleveringsordningen. Pligtafleveringsloven kom herefter også tilat omfatte dansk materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet, derved en automatiseret proces jævnlig kopieres til et elektronisk arkiv (Netarkivet), hvormaterialet opbevares for eftertiden.Revisionsklausulen er knyttet til spørgsmålet om adgang til Netarkivet.I dag kan der alene opnås adgang til Netarkivet til forskningsbrug. Denne begrænsedeadgang skyldes, at Netarkivet kan indeholde følsomme personoplysninger, og at disse

følsomme personoplysninger ikke umiddelbart kan udskilles fra det materiale, der ikkeindeholder følsomme personoplysninger.I loven fra 2004 blev der indsat en revisionsklausul i § 22, stk. 2, så det kunne undersø-ges, om det var muligt at gøre Netarkivet tilgængeligt til andet end forskningsformålved at identificere og afskærme det materiale i Netarkivet, der ikke indeholder følsom-me personoplysninger.Pligtafleveringsinstitutionerne har på baggrund af dette udarbejdet en udredning, derforholder sig til muligheden for at skabe en øget adgang. Udredningen har været fore-lagt Datatilsynet.På baggrund af udredningen og Datatilsynets bemærkninger hertil er det Kulturmini-steriets vurdering, at det på nuværende tidspunkt stadig ikke er teknisk muligt at ska-be en løsning, hvormed det kan garanteres, at der ikke findes følsomme personoplys-ninger i det materiale i Netarkivet, der eventuelt skulle gives adgang til.Kulturministeriet foreslår på den baggrund, at revisionsklausulen ophæves.2. Gældende ret2.1. Revision af pligtafleveringsloven i 2004Lovrevisionen i 2004 havde på baggrund af anbefalingerne i »Udredning om bevaring afkulturarven« (Kulturministeriet 2003) til formål at modernisere grundlaget for pligtaf-leveringsordningen især på det elektroniske område og at samle reguleringen af pligtaf-leveringsområdet under én lov. Pligtafleveringsordningen skulle herefter også omfattemateriale offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet (internettet).Pligtafleveringsordningen omfatter således efter lovrevisionen i 2004 følgende hoved-områder:- værker udgivet i eksemplarform- materiale offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet (internettet)- radio- og fjernsynsprogrammer og- film produceret med henblik på offentlig forevisning.Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket virker i samarbejde som pligtafleveringsin-stitution for internetmaterialet, og institutionerne har udviklet et system til indsamling(høstning) og arkivering af materialet fra internettet til det såkaldte Netarkiv, hvor detopbevares.Netarkivet består for størstedelens vedkommende af ikke-følsomme personoplysninger,jf. persondatalovens § 7. Det indeholder imidlertid også følsomme personoplysninger.Disse følsomme personoplysninger kan ikke umiddelbart udskilles fra det øvrige mate-riale, således at der kun gives adgang til ikke-følsomme personoplysninger. På denne

baggrund vurderede Kulturministeriet efter inddragelse af Datatilsynet i 2004, at detvar mest hensigtsmæssigt at betragte hele Netarkivet som følsomt, indtil det måtte bli-ve muligt at isolere følsomme personoplysninger. De vilkår, der gælder for at få adgangtil Netarkivet, blev således dem, der gælder for følsomme personoplysninger.Der gives adgang til Netarkivet efter reglerne i ophavsretsloven og § 10 i lov om be-handling af personoplysninger. Sidstnævnte bestemmelse indeholder mulighed for, atder kan gives adgang til følsomme personoplysninger, hvis dette alene sker med henblikpå at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæs-sig betydning, og hvis behandlingen er nødvendig for udførelsen af undersøgelserne.Under lovbehandlingen i 2004 blev det overvejet, om der kunne skabes en mulighed forat isolere de personfølsomme dele af Netarkivet, således at der eventuelt ville kunne gi-ves adgang til brug af Netarkivet til andre formål end forskningsformål.Under lovforslagets behandling i Folketinget blev der stillet spørgsmål til ministerenom blandt andet begrænsningen i adgangen til Netarkivet.Af ministerens svar fremgik det, at”… pligtafleveringsinstitutionerne for at lette adgangen til arkivet vil søge at udarbejdeprocedurer, der kan identificere materiale, der ikke indeholder følsomme personoplys-ninger. Dette materiale vil være offentligt tilgængeligt på Det Kongelige Bibliotek ogStatsbiblioteket.”For at sikre en opfølgning heraf blev der tilføjet en revisionsbestemmelse i pligtafleve-ringslovens § 22, stk. 2, hvorefter kulturministeren fremsætter forslag om revision afloven senest i folketingsåret 2007-08.2.2. Forlængelse af revisionsklausulen i 2008§ 22, stk. 2, blev ændret ved lov nr. 89 af 20. februar 2008, således at kulturministerenskulle fremsætte forslag om revision af loven senest i folketingsåret 2010-2011.Udskydelsen af revisionsklausulen skete på baggrund af, at det havde været nødvendigtfor pligtafleveringsinstitutionerne i de første år efter etableringen af Netarkivet at kon-centrere kræfterne om opbygning og drift samt løsning af de mange tekniske problemeri denne forbindelse.Det ansås herefter for nødvendigt at gennemføre en nærmere analyse, også med ind-dragelse af internationale erfaringer, vedrørende mulighederne for at afgrænse følsom-me personoplysninger, jf. § 7 i persondataloven, før en eventuel indholdsmæssig revisi-on af loven kunne overvejes.

Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket oplyste, at baseret på den forholdsmæssigestore mængde data, der er blevet indsamlet i Netarkivet ville det være muligt at udar-bejde en analyse af hvilke former for følsomme personoplysninger, der findes i Netarki-vet, hvilken sammenhæng, de indgår i, og hvordan de i givet fald kan findes. På bag-grund af søgninger og undersøgelser i Netarkivet ville det blive analyseret, om det ermuligt at afgrænse følsomme personoplysninger, ligesom problemets omfang i det fak-tisk indsamlede materiale vil blive undersøgt. Kulturministeriet var indstillet på atfremme gennemførelsen af denne udredning.Revisionen af loven blev på den baggrund forlænget til folketingsåret 2010-2011.2.3. Lovens øvrige områderI forbindelse med lov nr. 89 af 20. februar 2008 vurderede pligtafleveringsinstitutioner-ne, at der på daværende tidspunkt ikke var behov for en indholdsmæssig revision af lo-ven. Kulturministeriet delte denne vurdering.3. Lovforslaget3.1. UdredningenDet Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket har udarbejdet en udredning med et forslagtil differentieret adgang til Netarkivet.Forslaget tager udgangspunkt i den oprindelige idé, omtalt i lovmotiverne i 2004-loven,nemlig at der skelnes mellem hjemmesider, hvor følsomme persondata erfaringsmæs-sigt kan forekomme, og hjemmesider, der må antages ikke at indeholde følsomme per-sondata.Materiale, der hidrører fra sidstnævnte, vil efter forslaget blive indekseret særskilt, så-ledes at adgangen til materiale hidrørende fra disse hjemmesider kan afgrænses fra Ne-tarkivets øvrige indhold.Som en ekstra sikkerhed foreslås det, at data fra de udvalgte hjemmesider skal gen-nemsøges for cpr-numre og andre persondata, der kan være følsomme, og at brugerenforhindres i at kunne søge på tværs af hjemmesider eller dele af hjemmesider.Forslaget består af følgende elementer:----Der gives kun adgang til udvalgte hjemmesider, og kun fra Det Kongelige Bibli-oteks og Statsbibliotekets læsesale med særligt sikret udstyr.Fritekstsøgning på tværs af domæner forhindres.Pligtafleveringsinstitutionerne screener Netarkivet for cpr-numre.Netarkivet etablerer et beredskab, således at man kan blokere for adgang tilfølsomme personoplysninger, der bliver opdaget.

Derudover vil pligtafleveringsinstitutionerne kun give adgang fra deres læsesale og framaskiner, specielt sat op til dette formål, således at institutionerne selv vil have kontrolover de programmer og redskaber, der anvendes til at søge i Netarkivets data.Pligtafleveringsinstitutionerne vil ydermere forhindre uheldig sammenstilling af per-sonlysninger ved at screene problematiske filtyper.Det er pligtafleveringsinstitutionernes vurdering, at der på længere sigt vil være taleom følgende udviklingsmuligheder af Netarkivet til gavn for borgerne:1.Permanent adgang til alle offentlige hjemmesider publiceret af Centraladministra-tionen (ministerier og styrelser) gennem et åbent netarkiv for dette materiale. Ne-tarkivet vil kunne iværksætte en lignende service som den, det engelske national-arkiv tilbyder den engelske centraladministration, nemlig at høste alle de offentligehjemmesider 2-4 gange om året og installere et program, der i tilfælde af at en sideikke længere findes på ministeriets eller styrelsens side, henviser til siden i Netar-kivet. Borgerne vil dermed altid have adgang til de oplysninger, det offentlige udgi-ver til borgerne, og det enkelte ministerium eller styrelse skal ikke vedligeholde etstort arkiv, men kan nøjes at publicere kurante oplysninger på deres domæner.En nationalbibliografisk fortegnelse over domæner, der er indsamlet til Netarkivet,vil kunne genereres årligt og publiceres – efter screening for cpr-numre i domæne-navnet. Dermed får borgerne en oversigt over domæner, der indsamles som doku-mentation af kulturarven.Kontrol af offentlige og private sider for cpr-numre som indtægtsdækket virksom-hed. Netarkivet vil kunne tilbyde en service, der i de fleste tilfælde vil kunne sikre,at cpr-numre ikke ved en fejltagelse offentliggøres.

Pligtafleveringsinstitutionernes konklusion er blandt andet, at en offentlig adgang tildele af Netarkivet primært vil tjene dokumentationsformål, såfremt borgere har behovfor at undersøge, hvad der har været offentliggjort på de hjemmesider, der er omfattetaf ordningen.Efterhånden som Netarkivet får erfaringer med automatisk screening af data, der kanses på pligtafleveringsinstitutionernes læsesale, vil andre domæner blive testet, og –hvis de kunne henregnes som sikre – indgå i den del af Netarkivet, der er tilgængelig pålæsesalene. På sigt bør der gives adgang fra andre offentlige bibliotekers læsesale underforudsætning af, at der kan etableres de samme sikkerhedsforanstaltninger, som på DetKongelige Bibliotek og Statsbiblioteket.I udredningen understreges det dog, at uanset hvilke sikkerhedsforanstaltninger ogsikkerhedsprocedurer, man indfører, for at sikre at der ikke i den offentligt tilgængelige

del af Netarkivet findes følsomme persondata, vil det ikke kunne garanteres, at sådan-ne ikke kan forekomme og vil kunne blive fundet.3.2. DatatilsynetPligtafleveringsinstitutionerne har forelagt udredningen for Datatilsynet.Datatilsynet er på baggrund af en gennemgang af udredningen betænkelig ved den på-tænkte løsning. Der er efter Datatilsynets opfattelse så mange ubekendte forhold, her-under af teknisk karakter, at man på forhånd må betvivle, om den skitserede løsningkan leve op til kravene i persondataloven.Datatilsynet har blandt andet udtrykt bekymring over udredningens forslag om en dif-ferentieret adgang til Netarkivet. Bekymringen skyldes blandt andet, at idet følsommepersonoplysninger ikke med sikkerhed kan isoleres fra andre data i Netarkivet, må heleNetarkivet betragtes som følsomt, hvilket sætter juridiske begrænsninger for at giveadgang til Netarkivet.Datatilsynet har derudover gjort opmærksom på, at når Netarkivet indsamler person-oplysninger i forbindelse med pligtafleveringen, bliver Netarkivet dataansvarlig. Der-med risikerer Netarkivet at blive erstatningsansvarlig for uberettiget behandling afpersonfølsomme oplysninger.3.3. Kulturministeriets overvejelser og forslagPå baggrund af Det Kongelige Bibliotek og Statsbibliotekets udredning, sammenholdtmed bemærkningerne fra Datatilsynet, vurderer Kulturministeriet, at det på nuværen-de tidspunkt ikke er hensigtsmæssigt at arbejde for en øget adgang til Netarkivet.Datatilsynet har udtrykt bekymring over den i udredningen foreslåede løsning med dif-ferentieret adgang til Netarkivet, da der med differentieret adgang stadig ikke kan ga-ranteres, at der ikke videregives følsomme oplysninger.Derudover er der et ressourcehensyn at tage vedrørende omkostningerne til blandt an-det administration og screening af Netarkivet for følsomme oplysninger, set i forhold tilhvor mange borgere, der vil benytte sig af en øget adgang til Netarkivet.Disse overvejelser forventes at være relevante i en række år fremover, indtil blandt an-det de teknologiske muligheder for at screene og sortere i indholdet fra internettet ud-vikles. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige noget om, hvorvidt og hvor-når dette er teknisk muligt. Det vil således ikke være hensigtsmæssigt at ændre revisi-onsbestemmelsen til et senere tidspunkt.På denne baggrund er det Kulturministeriets vurdering, at revisionsbestemmelsen børophæves fra pligtafleveringsloven. Det understreges dog, at såfremt det teknisk bliver

muligt i fremtiden at differentiere hjemmesider samt at screene hjemmesider, såledesat det kan garanteres, at der ikke forefindes følsomme oplysninger på hjemmesiderne,vil Kulturministeriet tage vurderingen op til revision.Det er derudover Kulturministeriets vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke iøvrigt er behov for en revision af loven.4. Økonomiske konsekvenser for det offentligeLovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.5. Administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for det offentlige.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.10. HøringAdvokatrådetAkademiet for de Skønne KunsterAkademiet for de tekniske VidenskaberArbejderbevægelsens Bibliotek og ArkivBibliotekarforbundetBibliotekslederforeningenBrancheforeningen for UndervisningsmidlerCanal DigitalCopy-DanDen danske ForlæggerforeningDanmarks BiblioteksforeningDet informationsvidenskabelige akademiDanmarks Forskningsbiblioteksforening

Danske SpecialmedierDansk Folkeoplysnings SamrådDansk ForfatterforeningDansk ErhvervDansk Handicap ForbundDansk IndustriDansk ITDansk JournalistforbundDansk Kulturhistorisk MuseumsforeningDansk KunstnerrådDansk Magasinpresses UdgiverforeningDansk MusikbiblioteksforeningDansk Spilråd v/formand Thomas VigildDanske Dagblades ForeningDanske HandicaporganisationerDanske Mediers ForumDanske RegionerDanske Skønlitterære ForfattereDanske Uafhængige PladeselskaberDanske UniversiteterDatatilsynetDDJODen Danske BoghandlerforeningDet Centrale HandicaprådDet Danske AkademiDet Danske FilminstitutDet Kgl. BibliotekDIFO (Dansk Internet Forum)Docent Thomas RiisDomstolsstyrelsenDRFinansministerietForbrugerrådetForeningen af Danske InternetmedierForeningen af Danske KulturtidsskrifterForskningsbibliotekernes ChefkollegiumFærøernes HjemmestyreGramexGrønlands HjemmestyreIFPI DanmarkIndenrigs- og SundhedsministerietIT-BrancheforeningenITEKIT- og TelestyrelsenJustitsministeriet

KirkeministerietKODAKommunernes LandsforeningKommunernes SkolebiblioteksforeningKonkurrence- og ForbrugerstyrelsenKulturarvsstyrelsenKulturministeriets Rektorer - KURKunstrådetKunststyrelsenLandsforeningen til bevaring af fotografier og filmMiljøministerietMinisteriet for Flygtninge, Indvandrere og IntegrationJustitsministerietMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriMinisteriet for Videnskab, Teknologi og UdviklingMulti Medie ForeningenNationalmuseetNordisk Copyright BureauNOTAOphavsretligt ForumOphavsretslicensnævnetOrdblinde/DysleksiforeningenPatent- og VaremærkestyrelsenProducentforeningenProfessor Mads Bryde AndersenProfessor Niels Ole FinnemannProfessor Palle Bo MadsenProfessor Peter BlumeRigsarkivetRigsrevisionenSammenslutningen af LokalarkiverSamrådet for OphavsretSocialministerietSpilmuseetStatsbiblioteketStatsministerietStyrelsen for Bibliotek og MedierTeknologirådetTelekommunikationsindustrienTransportministerietUndervisningsministerietØkonomi- og Erhvervsministeriet