KUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 3: "Indsatsen mod motionsdoping i kommercielle motions- og fitnesscentre - en evaluering af mærkningsordningen" som er udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2010-11 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 3
Offentligt

Indsatsen mod motionsdopingi kommercielle motions- og fitnesscentre– en evaluering af mærkningsordningen

Rebecca SteeleSøren BangHenrik H. BrandtKasper Lund Kirkegaard

TitelIndsatsen mod motionsdoping i kommercielle motions- og fitnesscentre– en evaluering af mærkningsordningenForfattereRebecca Steele, Søren Bang, Henrik H. Brandt og Kasper Lund KirkegaardØvrige bidragydere til rapportenDitte Toft og Peter ForsbergOmslagslayoutAgnethe PedersenØvrig grafik og opsætningIdanForsidefotoPolfoto/CorbisPrintKopiexpertenUdgave1. udgave, København, september 2010ISBN978-87-92120-22-9978-87-92120-23-6 (elektronisk version)UdgiverIdrættens AnalyseinstitutKanonbådsvej 12 A1437 København KT: +45 32 66 10 30F: +45 32 66 10 39E: [email protected]W: www.idan.dkGengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning.

Indsatsen mod motionsdoping ikommercielle motions- og fitnesscentre– en evaluering af mærkningsordningen

IndholdsfortegnelseINDLEDNING............................................................................................................................... 6RESUMÉ AF RAPPORTEN............................................................................................................... 8Svar på kommissoriets spørgsmål ........................................................................................................... 8Overordnede udfordringer for mærkningsordningen ...................................................................................... 18

DEL1: BAGGRUNDSKAPITEL........................................................................................................ 20Fitness-sektoren i Danmark ................................................................................................................... 20Fitness-sektoren organiserer sig....................................................................................................................... 21Anti Doping Danmark ............................................................................................................................. 22Mærkningsordningen ............................................................................................................................. 24Dopingbekæmpelsens lovgrundlag ................................................................................................................. 24Intentionerne med mærkningsordningen ....................................................................................................... 28Mærkningsordningens udmøntning ............................................................................................................... 30Procedurer og organisering af Anti Doping Danmarks dopingkontrol ................................................... 32Økonomien bag dopingkontrol i motions- og fitnesscentre ................................................................... 34Doping i motions- og fitnesscentre – karakter og omfang ..................................................................... 38Hvad er motionsdoping? .................................................................................................................................. 38Motionsdopingens udbredelse .........................................................................................................................39Anti Doping Danmarks testresultater og dopinglinje ...................................................................................... 41SKATs beslaglæggelser i toldkontrollen ........................................................................................................... 43Politiets beslaglæggelser og antal sager .......................................................................................................... 45Motionsdoping – et stigende problem? .......................................................................................................... 48Fitnesskunders holdning til mærkningsordningen ................................................................................ 49

DEL2: MOTIONS-OG FITNESSCENTRES HOLDNINGER TIL MOTIONSDOPING................................... 52Metode, spørgeskema og svarprocenter ................................................................................................. 52Hvilke motions- og fitnesscentre er repræsenteret i undersøgelsen? ............................................................. 53Spørgeskemaundersøgelsens resultater ................................................................................................. 56Mærkningsordningen .............................................................................................................................. 56Centrenes mærkning ......................................................................................................................................... 58Har mærkningsordningen effekt på kunders valg af fitnesscenter? ............................................................... 64Dopingkontrol generelt .......................................................................................................................... 67Nytten af og synet på ADD-aftaler ................................................................................................................... 67Omfanget af motionsdoping ............................................................................................................................ 73Reaktioner på dopingbekæmpelse .................................................................................................................. 74

Tilfredshed med Anti Doping Danmark ........................................................................................................... 75Bør der testes for andre substanser?............................................................................................................... 80Skal fitnesscentrene tage mere ansvar for motionsdopingbekæmpelse? ....................................................... 81Det generelle syn på mærkningsordningen og motionsdoping ...................................................................... 83Centrenes antidopingarbejde – konklusioner og potentialer ......................................................................... 86

DEL3: INTERESSENTERS VURDERINGER AF MÆRKNINGSORDNINGEN OG ANTIDOPINGARBEJDET......... 88Interviews med fitnesscentre og brancheorganisationen DFHO ............................................................ 88Interview med centre uden ADD-aftale: .......................................................................................................... 88Interview med centre med ADD-aftale: ............................................................................................................93Brancheorganisationen Dansk Fitness & Helse Organisation ....................................................................... 97Andre aktører og interessenters vurderinger ......................................................................................... 98Anti Doping Danmarks bemærkninger til mærkningsordningen................................................................... 98Rigspolitiets bemærkninger til mærkningsordningen .................................................................................. 100Andre interessenters synspunkter ................................................................................................................. 100Øvrige fremførte holdninger til mærkningsordningen .................................................................................. 101

DEL4 -PERSPEKTIVER............................................................................................................... 103Udfordringer for mærkningsordningen .......................................................................................................... 1031.Anti Doping Danmarks aftaler – prisstrukturer og fleksibilitet ............................................................. 1032. Ønske om mere forebyggelse og rådgivning.........................................................................................1043.Fælles registrering af dopingdømte og strømlining af regler og klagesystemer ..................................1044. Testning for andre dopingstoffer end anabole steroider ...................................................................... 1055.Obligatorisk dopingkontrol i alle motions- og fitnesscentre ............................................................... 1066. Bestilling af dopingtests målrettet enkeltpersoner ............................................................................... 1077. Mere viden om effekten af indsatser mod motionsdoping .................................................................. 107

LITTERATURLISTE..................................................................................................................... 109

Bilag 1- Metodiske overvejelser ...........................................................................................................................113Bilag 2 - Lov om ændring af lov om fremme af dopingfri idræt........................................................................ 117Bilag 3 – Informationsskrivelse til motions- og fitnesscentre ........................................................................... 118Bilag 4 – Spørgeskema ....................................................................................................................................... 119Bilag 5-17 – Kategoriserede uredigerede svar .................................................................................................... 129Bilag 18 – Center- og kæderepræsentanternes vurderinger af mærkningsordningen i de kvalitativeinterviews – oplistning af vurderinger og synspunkter ...................................................................................... 157

INDLEDNINGBekæmpelsen af motionsdoping i landets motions- og fitnesscentre er gennem det seneste årtirykket højere op på den politiske dagsorden.Som led i Handlingsplanen for bekæmpelse af motionsdoping fra Kulturministeriet og Ministerietfor Sundhed og Forebyggelse indførte Folketinget i 2008 den såkaldte mærkningsordning (ogsåkaldet smileyordningen), der kræver, at alle kommercielle motions- og fitnesscentre skal skilte med,hvorvidt de har indgået en samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark om dopingkontrol.Hovedformålet med denne rapport er at evaluere mærkningsordningen, herunder belyse en giveneffekt af skiltningen, samt at kortlægge, hvorvidt mærkningsordningen opfylder de intentioner, somoprindeligt lå til grund for den. Da mærkningsordningen er tæt koblet sammen med de kommerci-elle motions- og fitnesscentres samarbejde med Anti Doping Danmark, undersøger rapporten ogsåde mere principielle holdninger til det bredere antidopingarbejde i de kommercielle motions- ogfitnesscentre blandt centrene selv og hos en række nøgleinteressenter på fitnessområdet. Spørgs-mål herom indgår også i rapportens kommissorium, der gennem 19 konkrete spørgsmål specifice-1rer evalueringens fokus .Rapporten er inddelt i følgende kapitler:Resumé. Det indledende resume besvarer spørgsmålene i rapportens kommissorium.Del 1 er et baggrundskapitel, der indledningsvis giver et indblik i den danske fitness-sektors stør-relse og organisering, lovgivningen på området og de politiske intentioner, der ligger til grund formotionsdopingbekæmpelsen. Herefter beskrives mærkningsordningens konkrete udmøntning,herunder ordningens procedurer og økonomi. Efterfølgende defineres motionsdoping, hvorefterudbredelsen af doping i de danske motions- og fitnesscentre analyseres nærmere på baggrund afeksisterende viden. Endelig afrundes del 1 med en beskrivelse af de aktive fitnesskunders holdnin-ger til motionsdoping og Anti Doping Danmarks ordning om udførelse af dopingkontrol i fitness-centrene på baggrund af en tidligere gennemført undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut.Del 2 er en afrapportering af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 205 moti-ons- og fitnesscentre, henholdsvis med og uden aftale om dopingkontrol med Anti Doping Dan-mark. Undersøgelsen kortlægger centrenes holdninger til og erfaringer med mærkningsordningenog dopingbekæmpelse mere generelt. Undersøgelsen er gennemført med udgangspunkt i en rækkeaf de konkrete spørgsmål fra evalueringens kommissorium.Del 3 kortlægger, primært på baggrund af kvalitative interviews, en række relevante interessentersholdninger til mærkningsordningen og antidopingarbejdet. Blandt interessenterne finder man udover repræsentanter for fitnesscentre/fitnesskæder blandt andre brancheorganisationen DanskFitness & Helse Organisation samt Anti Doping Danmark. Interviewene uddyber, udbygger og per-

Se venligst bilag 1 for uddybende metodiske overvejelser

spektiverer resultaterne fra selve spørgeskemaundersøgelsen, men de repræsenterer også selv-stændige synspunkter på den nuværende og fremtidige dopingbekæmpelse i landets motions- ogfitnesscentre.Del 4 afrunder rapporten med en perspektivering af evalueringens resultater.Denne rapport er ikke en fuldstændig afdækning af motionsdopingområdet – dvs. en slags moti-onsdopingens hvidbog. En række problemstillinger på området er i overensstemmelse med kom-missoriet ikke berørt tilbundsgående. Det gælder eksempelvis de medicinske/fysiologiske aspektersamt en lang række sociale, psykologiske og kulturelle forhold omkring dopingbrug.Det er derimod rapportens klare ambition gennem evalueringen af mærkningsordningen at skabeet bedre overblik over anti-dopingarbejdet i den kommercielle fitnessbranche gennem en velunder-bygget analyse af de erfaringer, strukturelle forskelle og holdningsmæssige forskelligheder, manfinder i branchen.Rebecca Steele, Søren Bang, Kasper Lund Kirkegaard og Henrik H. Brandt har været ansvarlige forrapportens udarbejdelse med Rebecca Steele og Søren Bang som hovedforfattere. Desuden harDitte Toft og Peter Forsberg bidraget i mindre omfang.Herudover har en følgegruppe nedsat af Kulturministeriet fulgt arbejdet med rapporten. Ud overrepræsentanter fra Kulturministeriet har sekretariatsleder Finn Mikkelsen fra Anti Doping Danmarkog sekretariatschef Jesper Bøgh Christensen fra Dansk Fitness & Helse Organisation haft sæde ifølgegruppen.Afslutningsvist skal lyde en tak til bl.a. de fitnesscentre og andre aktører med tilknytning til områ-det, som gennem besvarelsen af det udsendte spørgeskema eller i forbindelse med kvalitative in-terviews og anden informationsindhentning har bidraget til rapporten.

København, september 2010Idrættens Analyseinstitut

RESUMÉ AF RAPPORTENDenne rapport har primært til hensigt at evaluere den såkaldte mærkningsordning – også kaldetsmileyordningen – som ved lov påbyder alle motions- og fitnesscentre at skilte med, hvorvidt dehar indgået aftale med Anti Doping Danmark (ADD) om udførelse af dopingkontrol i centret (ADD-aftale) eller ej. Samtidig berører rapporten den bredere indsats i forhold til indsatsen mod brug afdoping i motions- og fitnesscentre, som mærkningsordningen har til formål at understøtte.Kernen i rapporten er en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Idrættens Analyseinstitut blandt205 kommercielle motions- og fitnesscentre. Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret af en rækkekvalitative interviews med en række fitnesscentre samt centrale aktører inden for motionsdoping-bekæmpelsen (se bilag 1 om metodiske overvejelser).

Svar på kommissoriets spørgsmålI Kulturministeriets kommissorium til evalueringen er rejst 19 konkrete spørgsmål i tilknytning tilmærkningsordningens udmøntning og det bredere antidopingarbejde i motions- og fitnesscentre-ne. Disse opsummerer samtidig en række væsentlige konklusioner fra især spørgeskemaundersø-gelsen.1. Hvor mange motions- og fitnesscentre findes i Danmark?Da der ikke eksisterer nogen central registrering af motions- og fitnesscentre, er det vanskeligt atsvare præcist på, hvor mange centre der findes i Danmark. Nedenstående oversigt er baseret påIdrættens Analyseinstituts database over fitnesscentre medio 2010. Opgørelsen er baseret på enløbende registrering af åbnede og lukkede motions- og fitnesscentre over en treårig periode. Såle-des tegner opgørelsen et nogenlunde dækkende billede over eksisterende fitnesscentre i landet,selv om de eksakte angivelser af antal centre er forbundet med en vis usikkerhed.Tabel 1: Antal motions- og fitnesscentre i DanmarkMedio 2010Kommercielle motions- og fitnesscentreForeningsbaserede fitnesscentreKommunale træningsfaciliteterMotions- og fitnesscentre i alt2

4593158782

Med de kommunale træningsfaciliteter menes der ofte mindre fitnesscentre med åben adgang for offentligheden fragaden, jf. definitionen af et fitnesscenter.

2. Hvor mange motions- og fitnesscentre har indgået aftale med ADD om dopingkontrol, oghvor mange har ikke indgået aftale med ADD om dopingkontrol?Ifølge ADD har 230 kommercielle motions- og fitnesscentre pr. juni 2010 indgået aftale med ADDom dopingkontrol, hvilket svarer til 50 pct. af alle landets kommercielle motions- og fitnesscentre.Centrene med ADD-aftale dækker ifølge et kombineret skøn fra Dansk Fitness & Helse Organisati-on (DFHO) og Idan godt 80 pct. af alle medlemmer i kommercielle motions- og fitnesscentre.Tabel 2: Antal motions- og fitnesscentre med ADD-aftaleÅrstal - ultimoKommercielle motions-og fitnesscentre medADD-aftaleKommercielle motions-og fitnesscentre udenADD-aftaleProcent centre medADD-aftale2003200420052006200720082009Juni2010230

209

219

274

313

215

234

229

18 pct.

49 pct.

48 pct.

50 pct.

3. Hvor stor er stigningen i antallet af motions- og fitnesscentre, som har indgået aftale medADD i forbindelse med og efter mærkningsordningens ikrafttrædelse?Tabel 2 viser, at antallet af motions- og fitnesscentre med ADD-aftale tredobledes fra 67 til 209centre i løbet af 2008, hvor den obligatoriske mærkningsordning blev indført. Efterfølgende stabili-seredes antallet af centre, der indgik aftale med ADD, og antallet steg med yderligere 10 og 11centre i henholdsvis 2009 og 2010 (til og med juni måned).Indførelsen af mærkningsordningen faldt sammen med, at brancheorganisationen DFHO indgikaftale med Anti Doping Doping om dopingkontrol til reduceret pris som del af medlemskabet afDFHO, hvilket har haft stor betydning for antallet af centre med ADD-aftale. I hvilken grad den ob-ligatoriske mærkningsordning eller DFHO’s aftale med Anti Doping Danmark har bidraget til stig-ningen i 2008, kan ikke afgøres præcist, men i kombination vurderes de to initiativer at have haft enbetragtelig betydning.4. Betyder den eksisterende motions- og fitnesscenterdefinition, at der er centre, som er om-fattet af lovens krav, men hvor det er overflødigt?Bemærkningerne til lovforslagets § 1 definerer et fitnesscenter således:

”…en fysisk afgrænset træningsfacilitet, der er tilgængelig for alle. Der er tale om et center, hvorman kan tilmelde sig fitness- og motionsaktiviteter ved at komme ind ’fra gaden’. Der vil typiskvære tale om et kommercielt center.”9

Bemærkningerne til loven nævner derudover følgende undtagelser:

”… faciliteter, der er placeret i eksisterende idrætsanlæg og på arbejdspladser samt på uddannel-sesinstitutioner. Det samme gælder faciliteter på hoteller samt på hospitaler og andre behandlings-institutioner i sundhedssektoren, som heller ikke er tilgængelige for alle.”Spørgsmålet om afgrænsningen af centre omfattet af ordningen har indtil nu ikke givet anledningtil sager ved domstolene.Med afsæt i den risikovurdering, som i dag ligger til grund for udførelsen af dopingkontrol, viserresultaterne af Idrættens Analyseinstituts spørgeskemaundersøgelse, at der findes to delvist over-lappende kategorier af fitnesscentre, som falder inden for den eksisterende definition af motions-og fitnesscentre, men hvor dopingkontrol ud fra en risikovurdering kan være overflødig, såfremtdopingkontrollen fortsat primært skal fokusere på at afsløre brug af muskelopbyggende stoffer somanabole steroider.1) Motions- og fitnesscentre, hvorproduktetikke appellerer til det primære segment af do-pingbrugere, eksempelvis blødere bevægelsesformer som yoga- og pilatescentre ellercentre med fokus på fysioterapi og genoptræning af patienter.2) Motions- og fitnesscentre forbeholdt eller målrettetspecifikke målgruppersom kvinder,overvægtige eller rehabiliteringspatienter.5. Betyder den eksisterende definition af motions- og fitnesscentre, som er omfattet af loven,at der er centre, der falder uden for lovens krav, men som burde være omfattet?Da hensigten med mærkningsordningen blandt andet er at skabe gennemsigtighed for forbrugerne,kan det diskuteres, hvorvidt foreningsdrevne motions- og fitnesscentre, som er omfattet af doping-kontrol gennem idrættens hovedorganisationer, ligeledes burde være omfattet af kravet om skilt-3ning . Dertil kommer foreningsbaserede motions- og fitnesscentre, som måtte stå uden for idræt-tens hovedorganisationer. Disse centre har ikke nødvendigvis indgået aftale med ADD om udførel-se af dopingkontrol og er ydermere ikke omfattet af mærkningsordningen.6. Er motions- og fitnesscentre altid klar over, om de er omfattet af lovens definition på etmotions- og fitnesscenter? Hvis ikke, hvor stort er problemet?Samtlige motions- og fitnesscentre, der har deltaget i undersøgelsen, falder under lovens definitionaf et fitnesscenter som værende en ’fysisk afgrænset træningsfacilitet, der er tilgængelig for alle’.Ikke desto mindre fremgår det af den kvantitative spørgeskemaundersøgelse, at 20 pct. af dekommercielle centre ikke mener at være omfattet af mærkningsordningen, mens 11 pct. er i tvivlom, hvorvidt de er omfattet. Ingen af disse centre skilter med en smiley ved indgangspartiet.

Til dette anfører Anti Doping Danmark, at en sådan skiltning vil være misvisende, da der ikke er garanti for, at dissecentre i praksis får udført dopingkontrol.

Mere konkret viser undersøgelsen, at der blandt andet hersker tvivl blandt centerlederne hos nogleaf landets største kæder. 11 centre, der indgår i et af landets fem største kommercielle kædesamar-bejder, mener ikke at være omfattet, mens 10 kædecentre er i tvivl om, hvorvidt de er omfattet. Deresterende centre, som enten er i tvivl eller ikke mener at være omfattet, er hovedsagelig enkelt-mandsejede centre beliggende uden for landets største byer og centre forbeholdt kvinder samt fy-sioterapicentre eller sundhedscentre.Dermed kan det konkluderes, at det eksisterer en række motions- og fitnesscentre, der angiver, atde ikke er klar over, om de er omfattet af kravet om skiltning. Problemets omfang synes ikke at be-grænse sig til særlige specialiserede fitnesscentre, da usikkerheden tilsyneladende forplanter sighelt ind i store traditionelle fitnesscentre med kædetilknytning.7. Hvorfor vælger motions- og fitnesscentre at tilmelde sig/undlader at tilmelde sig ADD’sordning om dopingkontrol?Få af motions- og fitnesscentrene (7 pct.) uden ADD-aftale er principielt imod dopingtest, og næ-sten ingen (3 pct.) billiger, at medlemmer anvender doping. Hovedparten af fitnesscentre fravælgersåledes ikke umiddelbart dopingkontrol af medlemmerne med afsæt i en ideologisk eller principielmodvilje mod dopingkontrol eller accept af doping.I stedet er det mere praktiske og pragmatiske årsager som pris og dopingkontrollens relevans, dervejer tungt for fitnesscentre uden ADD-aftale. Især oplevelsen af dopingkontrollens manglenderelevans kan samtidig forklare, hvorfor hele 37 pct. af centrene uden aftale alligevel mener, at detgenereltgavner at indgå aftaler med ADD. Det er således ikke selvmodsigende at mene, at andrecentre kan have gavn af ADD-aftaler – mens det ikke er tilfældet med ens eget center – f.eks. hviscentret har fysioterapi som kerneaktivitet eller er forbeholdt kvinder.Hvis vi ser på, hvorfor motions- og fitnesscentre vælger at indgå aftale med Anti Doping Danmark,er hovedbudskabet, at centrene ønsker tage et medansvar for bekæmpelsen af doping, og at do-pingkontrol giver centrene et bedre ry, og som sådan kan være et aktiv i centrenes forretningsførel-se.Interessant er det, at ønsket om ikke at skilte med den sure smiley eller forventningen om, at do-pingkontrollen i sig selv tiltrækker flere medlemmer, har markant mindre tilslutning. Det betyderikke nødvendigvis, at de to centrale effekter, som smileyordningen skulle understøtte, generelt op-leves som irrelevante, men både den normative afstandtagen til doping og centrets generelle ryvejer tungere i de fleste centres motivation for at indgå ADD-aftaler.8. I hvilket omfang lever motions- og fitnesscentre op til loven og har placeret smileyen, så-ledes som loven foreskriver?Hovedparten (90 pct.) af motions- og fitnesscentrene med ADD-aftale skilter ifølge spørgeskema-undersøgelsen korrekt med den glade smiley. De 10 pct. (10 centre), som ikke skilter med dengla-desmiley, svarer uddybende, at de enten ikke mener at være omfattet af mærkningsordningen, ellerat den manglende ’glade’ smiley ved indgangspartiet er en forglemmelse.11

Anderledes ser det ud med hensyn til skiltningen med den sure smiley, hvor 64 pct. af responden-terne i spørgeskemaundersøgelsen angiver, at de ikke at skilter med en sur smiley. Besvarelsernefra undersøgelsen bekræfter resultatet af den stikprøvekontrol, Idrættens Analyseinstitut udførteinden udsendelse af spørgeskemaet, som viste, at 25 ud af 30 besøgte centre uden ADD-aftale ikkeskiltede med den ’sure’ smiley. Blandt de centre, som ikke skilter med den ’sure’ smiley, angiver 67pct., at de ikke vurderer at være omfattet af smileyordningen, mens 13 pct. er i tvivl om, hvorvidt deer omfattet. 21 pct. af de centre, som undlader at skilte, mener centret er omfattet, men har til trodsherfor alligevel valgt ikke at skilte korrekt, hvilket således må karakteriseres som et bevidst fravalg.9. Hvorfor har nogle fitnesscentre valgt at stå uden for dopingkontrollen?Som beskrevet i spørgsmål 7 har det gennem de kvalitative interviews og den kvantitative undersø-gelse vist sig, at motions- og fitnesscentre hovedsageligt vælger at stå uden for dopingkontrollenpå baggrund af praktiske og pragmatiske overvejelser som pris og/eller relevans.10. Hvad er begrundelsen for, at nogle motions- og fitnesscentre ikke følger lovens regler oghar ophængt en negativ smiley?De uddybende besvarelser fra motions- og fitnesscentre, der bevidst undlader at skilte korrekt medden negative smiley, viser både utilfredshed med ordningen, tvivl om effekten samt et ønske omikke at gøre opmærksom på den manglende aftale.Ingen centre angiver, at det er ligegyldighed over for bøden, som får dem til at undlade at skilte.Denne holdning blev dog ikke delt af et fitnesscenter, der deltog ved et uddybende interview, sompåpegede, at størrelsen på en given bøde næppe ville modsvare prisen for ADD-aftalen.De uddybede svarkategorier viser ydermere, at den primære grund til den manglende skiltning er,at smileyen opfattes som irrelevant. Derudover fremhæves mangel på information om mærknings-ordningen samt frygt for, at smileyen bliver forvekslet med fødevarekontrollens smiley.11. Bliver den negative smiley benyttet i ’markedsføringsøjemed’, så personer, der ikke viltestes, søger til netop disse centre?Hverken de kvalitative interviews eller den kvantitative spørgeskemaundersøgelse udført i forlæn-gelse af denne rapport viser tegn på, at den sure smiley aktivt bliver brugt i markedsføringsøjemedaf motions- og fitnesscentre. I hvilket omfang personer, der ikke vil testes, selv vælger at søge hentil centre uden ADD-aftale, kan denne undersøgelse ikke afgøre.

12. Hvilke holdninger er der til dopingordningen blandt aktive fitnesskunder, og hvilke grup-per giver udtryk for opbakning/manglende opbakning til ordningen?Selv om der er forskelle mellem for de forskellige målgrupper, hersker der ifølge Idrættens Analyse-instituts kortlægning af de aktive fitnesskunder en klar positiv holdning til, at deres center har ind-4gået aftale med ADD .Trods en generelt positiv holdning til ADD-ordningen, er der lidt flere kvinder, for hvem det er vig-tigt, at deres center har indgået aftale med ADD. Dertil kommer, at signifikant flere fitnesskunderover 50 år synes, at det i høj grad er vigtigt, at deres center er medlem af ADD’s ordning. Samtidiger der blandt de yngste fitnesskunder i teenageårene en større andel, der enten ikke ved noget omADD’s ordning eller er ligeglade med, om der eksisterer en aftale med ADD.Fitnesskunder, som træner regelmæssigt, udtrykker større opbakning til ADD’s ordning, ligesomkunder, der træner varieret med både styrke-, konditions- og holdtræning, finder det vigtigst, atderes center har indgået aftale med ADD.Blandt den lille gruppe af fitnesskunder, som ikke ønsker, at deres center har indgået aftale medADD, er der en overvægt af kunder, som udelukkende træner styrketræning, hvilket indikerer, atmodstanden mod ordningen er størst i netop de kundesegmenter, som har den største risiko for atblive udtaget til dopingkontrol.13. Hvordan vurderer motions- og fitnesscentrene og øvrige interessenter, at markedsførin-gen af ordningen virker, når den enkelte borger vælger motions- og fitnesscenter?Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser, at to tredjedele (66 pct.) af motions- og fitness-centre med ADD-aftale skilter med den glade smiley, fordi de mener, det er god markedsføring, og65 pct. svarer, at skiltningen afskrækker potentielle dopingbrugere fra at melde sig ind i centret.Centre, som lægger vægt på den positive markedsføringseffekt af den glade smiley, er overvejendekædebaserede fitnesscentre. Modsat vurderer mindre fitnesscentre uden ADD-aftale ikke, at smi-ley'en – hverken den glade eller den sure smiley – har en effekt over for fitnesskunderne.Når der spørges ind til de reelle effekter af skiltningen, er billedet mindre entydigt. Her deler moti-ons- og fitnesscentre med ADD-aftale sig ligeligt i to lejre: 42 pct. svarer, at den glade smiley fårmulige medlemmer til at fravælge centret – f.eks. fordi de ikke ønsker at underlægge sig doping-kontrol. En tilsvarende andel af centrene afviser, at den glade smiley har betydning for, om folkvælger at blive medlem af centret eller ej. Blandt centre uden ADD-aftale afviser et stort flertal på 82pct., at den sure smiley medfører, at medlemmer fravælger centret.Hvis spørgsmålet går på et tilvalg af fitnesscentret frem for et fravalg fra medlemmernes side, for-deler svarene sig en smule anderledes. Knapt halvdelen af motions- og fitnesscentrene anfører, atfitnessmedlemmer vælger fitnesscentret på baggrund af den glade smiley. En tredjedel mener om-vendt ikke, at den glade smiley indgår i overvejelserne om valget af fitnesscenter. 20 pct. er i tvivl

Kirkegaard 2009.

om, hvilken effekt den glade smiley har for medlemmernes valg af fitnesscenter. Blandt fitnesscent-re uden aftale om dopingkontrol afviser et klart flertal på 86 pct., at den sure smiley tiltrækker med-lemmer til fitnesscentret, som f.eks. ikke ønsker at underlægge sig dopingkontrol.På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen er konklusionen, at fitnesscentre uden ADD-aftale ikkemener, at den sure smiley har en effekt for medlemmernes valg af fitnesscenter, mens centre meden aftale ikke er entydige i deres vurdering af effekten.Usikkerheden om den reelle effekt understreges af, at kun 7 pct. i et andet spørgsmål vurderer, atADD-aftalen, som mærkningsordningen skal understøtte, har udmøntet sig i en konkret medlems-fremgang.Både Anti Doping Danmark og DFHO er i tvivl om effekten af smileyordningen, når den enkelteborger vælger fitnesscenter. De påpeger dog, at effekten først kan måles, når alle centre skilter kor-rekt, hvilket ikke er tilfældet i dag.14. Afspejler motions- og fitnesscentrenes aftaler med ADD altid reelt, at centrene bekæm-per doping i centrene?Over halvdelen af motions- og fitnesscentrene med ADD-aftale har ikke gennemført yderligere do-pingrelevante tiltag. Denne tendens bekræftes ydermere af det kvalitative interview med repræsen-tanter fra centre/kæder med ADD-aftale, hvor kun én ud af fire center-/kæderepræsentanter gavudtryk for, at de aktivt havde gennemført selvstændige tiltag målrettet dopingbekæmpelse i deresrespektive centre. Der er således en tendens til, at mange fitnesscentre med ADD-aftale overvejen-de lægger dopingbekæmpelsen i hænderne på Anti Doping Danmark.På trods af dette eksisterer der en generel vilje til også aktivt i centrene at tage del i dopingbekæm-pelsen og en erkendelse af, at fitness-sektoren har en del af ansvaret for at bekæmpe motionsdo-ping. Det antyder, at der eksisterer et uudnyttet potentiale i at få flere fitnesscentre til i praksis attage mere aktivt del i bekæmpelsen af motionsdoping i centrene.15. Tester man efter de 'rigtige' substanser, når man gennemfører dopingkontrol, jf. manprimært tester med henblik på at finde anabole steroider og ikke eks. slankemedicin?Motions- og fitnesscentrene har ikke en entydig holdning til, hvorvidt der burde testes for andreeller flere substanser, når der gennemføres dopingkontrol i centrene. Næsten halvdelen (43 pct.) afcentrene i spørgeskemaundersøgelsen har svaret ’ved ikke’ på spørgsmålet.27 pct. mener, at der burde testes efter andre stoffer og nævner hovedsagelig slankepræparatersom f.eks. efedrin og/eller euforiserende stoffer som relevante. I hvilken grad udbredelsen og bru-gen af bl.a. slankemidler i motions- og fitnesscentre måtte udgøre et egentligt sundheds-/samfundsproblem, har ligget uden for undersøgelsens rammer, og denne rapport har derfor ikkeet entydigt svar på ovenstående spørgsmål.Enkelte centre peger i de kvalitative interviews på en skævhed i den nuværende testning, mens an-dre argumenterer for, at det er fornuftigst at prioritere indsatsen mod anabole steroider, før man14

eventuelt begynder at teste bredere. Anti Doping Danmark peger desuden på, at en bredere kontrolvil kræve flere ressourcer.Af lovgivningen om fremme af dopingfri idræt fremgår det, at doping i samarbejdsaftalerne mellemmotions- og fitnesscentre og Anti Doping Danmark skal defineres i overensstemmelse med WA-DA’s dopingliste. I praksis er det dog lovens intention, at man primært skal bekæmpe misbrug afmuskelopbyggende stoffer, og dopingprøverne fra de kommercielle motions- og fitnesscentre te-stes i praksis kun for anabole midler og sløringsmidler. Man kan derfor overveje, om det er rele-vant, at loven giver hjemmel til at teste for et bredere spektrum af stoffer end anabole midler ogsløringsstoffer i kommercielle motions- og fitnesscentre.16. Der ønskes en belysning af økonomien bag ordningen; Hvad koster ordningen som hel-hed, hvem har finansieret ordningen, hvad koster administration af ordningen?Se venligst side 34-37 for en beskrivelse af økonomien bag ordningen.17. Vil en evt. prisforhøjelse føre til, at nogle motions- og fitnesscentre vælger at melde sigud af ordningen eller afholde centre fra at indgå aftale med ADD?Overordnet kan det konkluderes, at prisen for udførelse af dopingkontrol har stor betydning forfitnesscentrene. Spørgeskemaundersøgelsen viser endvidere, at næsten halvdelen (49 pct.) af mo-tions- og fitnesscentrene, der har indgået aftale med ADD, vurderer, at prisen for aftalen er dyr.Ved 25 procents prisforhøjelse angiver over halvdelen (53 pct.) endvidere, at man i høj eller nogengrad vil overveje at opsige ADD-aftalen. Ved en fordobling af prisen vil 66 pct. af motions- og fit-nesscentrene overveje at trække sig fra aftalen. I ovenstående skal der dog tages højde for, at cent-rene udelukkende har taget stilling til, hvordan de villeoverveje at reagerepå en tænkt prisforhøjel-se, hvorfor tallene ikke nødvendigvis siger noget om, hvorledes de i praksis vil reagere.Hvis der fokuseres på motions- og fitnesscentre uden aftale med ADD, ville en reduktion i prisenbetyde, at lidt over en tredjedel måske ville overveje at indgå aftale om kontrolbesøg, mens en tred-jedel på trods af en prisnedsættelse stadig ikke ville overveje en sådan aftale. På trods af usikkerhe-den indikerer disse svar, at prisen på dopingkontrol udgør en reel barriere for ordningens udbredel-se, og at en prisreduktion eller udvikling af alternative, billigere kontrolmodeller med større hensyn-tagen til centrenes risikoprofil eller størrelse sandsynligvis vil kunne få flere centre til at indgå aftaleom dopingkontrol.18. Har de relevante myndigheder håndhævet lovgivningen efter lovens forskrifter, og hvader straffen for at overtræde loven?Rigspolitiet er ikke bekendt med, at der har været sager om overtrædelse af mærkningsordningenskrav om skiltning og kan derfor heller ikke udtale sig om bødestørrelsen, da der ikke foreligger kon-krete retningslinjer om denne. Såfremt en sag opstår, vil en af politiets jurister ud fra skøn fastsæt-te bødestørrelsen, som det pågældende center efterfølgende har mulighed for at få efterprøvet vedretten.15

Hverken Rigspolitiet, Anti Doping Danmark eller brancheorganisationen DFHO har forestået opsø-5gende kontrol af motions- og fitnesscentres mærkning .19. Kan antallet af brugere af doping med udgangspunkt i eksisterende viden estimeres merepræcist, og kan der udvikles metoder til en mere præcis vurdering af mærkningsordnin-gens betydning for udbredelsen og brugen af doping?Gennemgangen af danske såvel som udenlandske undersøgelser og anden tilgængelig statistik påmotionsdopingområdet tegner ikke et entydigt billede af motionsdopingens omfang og udvikling.Den procentmæssige andel af dopingsager i motions- og fitnesscentre er relativt stabil på trods af,at antallet af udførte test på syv år er steget kraftigt. Med baggrund i den målrettede indsats, kander således umiddelbart argumenteres for, at udbredelsen af motionsdoping ikke har ændret sigmarkant, da antallet af dopingsager er steget proportionalt med antallet af tests. Men en sådanindikator er meget usikker, da andre forhold kan gøre sig gældende (se side 41).Det samme gælder SKATs og politiets opgørelser over henholdsvis beslaglæggelser af dopingmid-ler og efterforskede sager med tilknytning til besiddelse og distribution af dopingmidler, som ikke isig selv kan bruges som et præcist mål for motionsdopingens udbredelse.Det nyeste egentlige undersøgelse af motionsdopingens omfang i Danmark er Anti Doping Dan-marks undersøgelse af motionsdoping fra 2010, der indikerer, at der i de seneste ti år kan være sketen vis stigning i udbredelsen af motionsdoping. Rapporten konkluderer ud fra flere undersøgelser,6at ’forbruget af muskelopbyggende stoffer i bedste fald er uændret og i værst fald stigende’ . Mendet er vigtigt at tage forbehold for de væsentlige statistiske og metodiske usikkerheder i sådanneundersøgelser.Undersøgelsen fra 2010 konkluderer blandt andet, at der er grund til at tro, at mindst 1,5 pct. af alle7i alderen 15-60 år for tiden bruger eller tidligere har brugt muskelopbyggende stoffer. Dette svarer igivet fald til, at cirka 44.000 personer i Danmark har aktuelle eller tidligere erfaringer med brug afmuskelopbyggende stoffer.Mere specifikt for fitness-sektoren angiver 3,3 pct. af de, der træner i et fitnesscenter, at de på eteller andets tidspunkt har brugt muskelopbyggende stoffer. Dette svarer til, at cirka 16.500 ud af8500.000 nuværende medlemmer af fitnesscentre skulle have erfaring med stofferne .Tager man alene udgangspunkt i de personer, som angiver at benytte stofferne for tiden, svarer dettil, at cirka 4.200 personer aktuelt skulle bruge muskelopbyggende stoffer.Denne rapports kvantitative undersøgelse blandt landets motions- og fitnesscentre kan i kombina-tion med de kvalitative interviews belyse, hvordan mærkningsordningen opleves på primært cen-

Se kapitel 3 for de enkelte parters kommentarer hertil.Singhammer 2010: 52.7Singhammer 2010: 23.8Kirkegaard 2009: 92.6

terniveau. Til gengæld kan den ikke i sig selv til fulde vurdere mærkningsordningens reelle betyd-ning for udbredelsen og brugen af doping.En alternativ metode til at få større viden om mærkningsordningens effekt kunne være at undersø-ge medlemmernes viden om mærkningsordningen samt mulige tilvalg og fravalg af fitnesscenterpå baggrund heraf. Således ville en kortlægning af dopingbrugeres adfærd i forhold til mærknings-ordningen kunne kaste mere lys over den præcis effekt af ordningen.Igen er det dog vigtigt at understrege de store metodiske vanskeligheder med at kortlægge adfær-den inden for et tabubelagt område som brug af dopingmidler. Der er en væsentlig – og i mangehenseender uløst – udfordring i forhold til at få et retvisende billede af såvel brugen af doping somde forskellige interventioners effekter eller mangel på samme.

Forskellige grundsyn på indsatsen mod motionsdopingSamlet beskriver rapporten gennem spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interviews enkommerciel fitnessbranche, der er præget af store strukturelle forskelle. Disse forskelle er i høj gradmed til at bestemme motions- og fitnesscentrenes holdninger til mærkningsordningen og antido-pingarbejdet, herunder centrenes faktiske indsats på området.Rapporten påviser bl.a., at faktorer som centerstørrelse og fitnesscentrenes eventuelle kædetilknyt-ninger har afgørende indflydelse på, om centrene indgår aftale med Anti Doping Danmark om do-pingkontrol eller foretrækker at stå uden for ordningen.Lidt forsimplet kan man tale om tre overordnede holdninger med et vist indbyrdes overlap:1) Mærkningsordningen fungerer generelt efter hensigten: Et mindretal af motions- og fitness-centrenemedADD-aftale, brancheforeningen DFHO, Anti Doping Danmark samt sandsynligvis enlille gruppe små eller mellemstore motions- og fitnesscentre, der primært af økonomiske årsagerikke har indgået en ADD-aftale, men som samtidig er positive over for mærkningsordningen, me-ner, at mærkningsordningen og ADD-aftalerne generelt fungerer efter hensigten. Repræsentanternefor denne holdning mener, at indsatsen som helhed er med til at bekæmpe et dopingproblem påvelafbalanceret vis gennem en frivillig ordning, der giver fitnesskunderne et valg om, hvor de øn-sker at træne. De har ingen principielle forbehold mod dopingkontrol af fitnesskunder og lovgiv-ningen som sådan, men kan efterlyse mindre justeringer som f.eks. en mere effektiv håndhævelseaf mærkningsordningen og en fælles registrering af dopingdømte inden for fitness-sektoren.2) Opbakning til mærkningsordningen med ønske om mere vidtgående initiativer: Læggerman holdningen til obligatorisk dopingkontrol i kommercielle motions- og fitnesscentre til grund,er der opbakning til mærkningsordningen fra et klart flertal af motions- og fitnesscentremedADD-aftaler samt et mindretal af centreudenADD-aftale, der i princippet støtter obligatorisk dopingkon-trol, men af forskellige årsager ikke i dag har indgået en ADD-aftale. Repræsentanterne for denneholdning, der ligeledes deles af de store idrætsorganisationer, efterlyser herudover mere vidtgåendeinitiativer som en lovpligtig obligatorisk dopingkontrol i alle motions- og fitnesscentre eller eventu-elt muligheden for at kunne kontrollere udvalgte enkeltpersoner gennem en tilkaldeordning medAnti Doping Danmark. Generelt er repræsentanterne for denne holdning optaget af at bekæmpe17

motionsdoping, uanset hvor den forekommer, hvorfor de argumenterer for en mere offensiv myn-dighedsudøvelse.3) Afvisning af mærkningsordningen og aftaler med Anti Doping Danmark: Knapt halvdelen afde danske motions- og fitnesscentre har ingen aftale med Anti Doping Danmark. En stor del afdisse centre afviser ligeledes mærkningsordningen på de gældende vilkår. Centre med denne hold-ning er typisk mindre centre, og de udgør således en betydeligt mindre del af branchen målt påantal fitnesskunder. Den afvisende holdning i forhold til en obligatorisk mærkningsordning er des-uden repræsenteret blandt enkelte centremeden ADD-aftale samt enkelte idrætspolitiske debattø-rer og forskere uden for fitnessbranchen. Holdningen er typisk begrundet i betragtninger om, atdopingkontrol er overflødig i store dele eller hele fitnessbranchen, og at kontrollen er ineffektiv ogfjerner fokus fra det forebyggende arbejde, som generelt anføres som det vigtigste redskab i indsat-sen mod motionsdoping. Nogle repræsentanter for denne holdning kritiserer samtidig, at kontrol-len på unuanceret vis overfører et sportssystem på motionister. Desuden giver de udtryk for syns-punktet, at selve dopingkontrollen kan krænke fitnesskunder eller være udtryk for ubehagelig over-vågning af borgernes privatliv.Til trods for de tre forskellige overordnede holdninger til mærkningsordningen og den generellemotionsdopingbekæmpelse identificerer analysen en vis enighed på tværs af hele den kommerciel-le fitnessbranche.For det første anerkender alle interessenter, at motionsdoping er en reel udfordring for fitness-sektoren som helhed. For det andet er der ingen motions- eller fitnesscentre, som offentligt forsva-rer eller accepterer brug eller distribuering af doping i egne rækker. Og for det tredje er der bredenighed om, at den forebyggende indsats bør prioriteres højere i bekæmpelsen af motionsdoping.Hvor dybt denne enighed mod brugen af doping stikker i praksis, er usikkert. Men man kan tolkeden som udtryk for, at der i branchen ser ud til at være en stigende bevidsthed om, at man ikke kanignorere, endsige forsvare, brug af doping i motionsmiljøer, som i medier og politiske kredse til-trækker stor opmærksomhed.Det er på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interviews vanskeligt – hvis ikkeumuligt – at konkludere entydigt, hvorvidt smileyordningen har en reel effekt i forhold til forbruger-nes valg af fitnesscenter. Dog er der en tendens til at motions- og fitnesscentre, der har indgåetaftale med Anti Doping Danmark, i højere grad end centre uden aftale mener, at smileyen har eneffekt på forbrugernes valg af fitnesscenter. Denne tendens bekræftes ydermere af, at fitnesscentremed ADD-aftale tydeligt tilkendegiver, at smileyordningen er et vigtig redskab i bekæmpelsen afmotionsdoping. Omvendt er der blandt centre uden aftale stor enighed om, at smileyordningenikke er af betydning for bekæmpelsen af doping i landets fitnesscentre.

Overordnede udfordringer for mærkningsordningenI den afsluttende perspektivering (Del 4) konkluderer rapporten, at mærkningsordningen har nogleudfordringer, hvoraf de væsentligste er:

••

•

Der er begrænset kendskab til mærkningsordningen blandt en del fitnesscentre.Mange centre skilter trods loven ikke med en smiley. Dette har betydning for mærknings-ordningens synlighed over for nuværende eller potentielle medlemmer, og flere motions-og fitnesscentre efterlyser en mere aktiv promovering af mærkningsordningen over forcentrene og den brede befolkning. Fra flere sider peges på, at en øget kontrol med lovensefterlevelse vil styrke mærkningsordningen.Centre uden ADD-aftale med lav risikoprofil eller centre, som selv vurderer, at de på andenvis fører en klar antidopingpolitik, føler sig uretmæssigt stemplet af mærkningsordningen. Iforlængelse heraf er disse centre utilfredse med, at mærkningsordningen alene måler anti-dopingarbejdet på, hvorvidt centrene har en ADD-aftale om dopingkontrol, og ikke tagerhensyn til centrenes forskellige risikoprofiler og størrelse eller en mere uformel indsats moddoping over for medlemmerne.

Endelig opridser rapporten en række videre perspektiver i forhold til den fremtidige indsats modmotionsdoping.

DEL1: BAGGRUNDSKAPITELDette indledende kapitel giver indblik i en række områder, som relaterer sig til evalueringens om-drejningspunkt – den obligatoriske mærkningsordning for kommercielle motions- og fitnesscentreog det generelle anti-dopingarbejde på området. Formålet med kapitlet er at lægge fundamentet forden efterfølgende analyse på baggrund af de kvantitative såvel som kvalitative data, der præsente-res i de to følgende kapitler.Indledningsvis gives et kort overblik over den danske fitness-sektor, herunder de centrale aktørerAnti Doping Danmark og Dansk Fitness & Helse Organisation(DFHO). Herefter belyses den lov-givning, der ligger til grund for bekæmpelsen af motionsdoping, hvortil procedurerne og økonomi-en bag mærkningsordningen og motionsdopingbekæmpelsen beskrives generelt. På baggrund afnationale såvel som internationale studier analyseres udbredelsen af de pågældende substanser.Endelig afrundes baggrundskapitlet med en kortlægning af aktive fitnessmedlemmers generelleholdning til motionsdoping og Anti Doping Danmarks udførelse af dopingkontrol i centrene.

Fitness-sektoren i DanmarkDen kommercielle danske fitness-sektor er de seneste år vokset markant, både hvad angår antalletaf medlemmer og antallet af motions- og fitnesscentre. Idrættens Analyseinstitut opgjorde i 2006antallet af medlemmer i de kommercielle centre til ca. 360.000 svarende til 6,6 pct. af befolknin-gen. Dette tal har siden hen været støt stigende, og i 2009 anslog Idrættens Analyseinstitut, at ca.550.000 danskere svarende til 10 pct. af befolkningen dyrkede fitness i kommercielle fitnesscentre.Tabel 3: Medlemsudvikling i den danske fitness-sektor 2006 til 2009Årstal– ultimoAntallet af medlemmer i kommer-cielle fitnesscentreMedlemmer i kommercielle fit-nesscentre i pct. af befolkningenKilde: Kirkegaard 20109

2006360.000

2007410.000

2008480.000

2009550.000

6,6

7,5

8,8

Fitnessbranchen har siden sin oprindelse i bodybuildingmiljøer været under konstant udvikling,hvilket betyder, at motions- og fitnesscentre i dag udbyder en lang række idrætsaktiviteter og ser-viceydelser som f.eks. dans og wellness, der supplerer den klassiske styrketræning – eller bodybuil-10ding – hvorfra fitness har sine historiske rødder . Begrebet fitness kan derfor være svært at definereentydigt. Generelt dækker fitness som aktivitet over en lang række motionstræningsformer, derrummer såvel individuel styrke- og konditionstræning som organiseret holdtræning. Grænsernemellem den traditionelle foreningsbaserede idræt og den kommercielle ’købeidræt’ bliver såledesstadig mere udefinerbare. Fitness kan dog generelt siges at være en fællesbetegnelse for de funkti-

910

Kirkegaard 2010.Kirkegaard 2007 (B): 38-60.

onelle træningsformer , som i højere grad motiveres af en nyttelogik, hvor idrættenseffekterercentrale for udøveren, hvad enten det gælder sundhed, udseende eller velvære.Fitness er gennem det seneste årti er blevet en af danskernes foretrukne motionsformer. Men derfindes ingen central registrering af motions- og fitnesscentre, hvilket gør det vanskeligt at opgøreog angive det præcise antal centre i Danmark, ligesom afgrænsningen af fitnesscentre i forhold tiludbydere af andre fysiske, wellness-prægede, terapeutiske eller genoptrænende aktiviteter i sig selvvil være omgærdet af en vis usikkerhed. I denne forbindelse er et motions- og fitnesscenter define-ret som en fysisk afgrænset træningsfacilitet, der er alment tilgængelig for befolkningen, og som12tilbyder styrketræning og motionsaktiviteter . Et kriterium er således, at der skal være adgang ’fragaden’, og at medlemmer ikke behøver have anden tilknytning til faciliteten end den formelle kun-derelation.I 2007 udførte Idrættens Analyseinstitut ud fra disse kriterier den første kortlægning af den danskefitness-sektor og oprettede i den forbindelse en database over kommercielle såvel som forenings-drevne motions- og fitnesscentre. Databasen er løbende blevet opdateret, og det har således væretmuligt at estimere udviklingen i antallet af motions- og fitnesscentre. Som vist nedenfor har dergennem de seneste år været en nettotilvækst af fitnesscentre i Danmark.Tabel 4: Antallet af motions- og fitnesscentre i Danmark 2006 til medio 2010ÅrstalAntal kommercielle motions- og fit-nesscentreKilde: Idrættens Analyseinstitut2006334200738020084242009453Juni 2010459

Fitnessmarkedet i Danmark er præget af et begrænset antal store markedsaktører, hvor få storeudbydere sætter dagsordenen. Lavpriskæden Fitness Worlds indtog på markedet har siden 2005medført en generel reducering af prisen for et fitnessmedlemskab, hvilket betyder, at priserne i dagligger ca. 20 til 40 pct. under priserne i f.eks. Norge og Sverige. Konkurrencen har medført en kon-solidering i branchen gennem en række opkøb og konkurser, hvilket har medført en økonomisk13polarisering blandt markedets største aktører . Landets største kæde, lavpriskæden Fitness World,har – målt på driftsresultatet samt antallet af centre – lagt luft til den øvrige fitnessbranche. En ge-nerel tendens er desuden fremkomsten af mindre franchise-baserede kæder samt specialiseredekoncepter, der henvender sig direkte til bestemte kundesegmenter, bl.a. fitnesscentre forbeholdtkvinder eller fitnesscentre med fysioterapeuter, som nærmer sig egentlige behandlingscentre.

Fitness-sektoren organiserer sigI 2006 gik en række repræsentanter fra landets førende fitnesskæder sammen om at etablere enfælles brancheforening. Ønsket om at samle fitness-sektorens interessenter og således blandt an-det stå stærkere på den politiske scene, resulterede den 30. august 2006 i etableringen af Dansk

Kirkegaard 2007 (B): 116.Kirkegaard 2007 (B): 9.13Steele 2010.12

Fitness & Helse Organisation (DFHO). Visionen for brancheorganisationen er”at repræsentere,

promovere og beskytte fitnessbranchen i Danmark samt at medvirke til en generel professionalise-ring af den danske fitness-sektor”14. En anden officiel målsætning for DFHO er at bygge bro tilsundhedssektoren .DFHO’s plads i Anti Doping Danmarks bestyrelse har ført til en mere organiseret dopingbekæm-pelse i de danske motions- og fitnesscentre. I 2008 indgik DFHO en officiel samarbejdsaftale medAnti Doping Danmark, som havde til formål at sikre en effektiv og ensartet dopingkontrol i alle16DFHO’s medlemscentre . Aftalen betød, at eksisterende og fremtidige medlemscentre alle villevære omfattet af en aftale om dopingkontrol af medlemmerne. Kombinationen af anti-dopingaftalen mellem Anti Doping Danmark og DFHO samt indførelsen af den obligatoriskemærkningsordning betød en stigende interesse for DFHO blandt de kommercielle fitnesscentre,hvilket afspejles af et voksende medlemstal i løbet af 2008, hvor især de større fitnesskæder ogfitnesscentre meldte sig ind i interesseorganisationen.Tabel 5: Antal medlemscentre af DFHO 2006 til 2010Årstal – Ultimo2006200720082009Juni 201015

Medlemmer af DFHOKilde: Dansk Fitness & Helse Organisation

70-77

120

164

165

166

Anti Doping DanmarkI 1999 nedsatte daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) et udvalg med henblik på at17få lavet en hvidbog om doping . Som følge af hvidbogens konklusioner indgik regeringen i foråret2000 et samarbejde med idrættens organisationer om oprettelse af Anti Doping Danmark. Såledesblev der etableret en uafhængig instans, der fik det overordnede ansvar for at fremme bekæmpel-sen af doping i idræt, herunder især kontrol og oplysning.

Anti Doping Danmark skal i samarbejde mellem regeringen og idrættens organisationer bekæmpe18Anti Doping Danmarks erklærende missionbrugen af doping og styrke de grundlæggende værdier i både eliteidrætten og den brede folkelige idræti Danmark. Ydermere skal Anti Doping Danmark i samarbejde med WADA og internationale samar-bejdspartnere skabe optimale rammer for at løse Anti Doping Danmarks opgaver i overensstemmelsemed ’Lov om fremme af dopingfri idræt’ og internationale regler på området.

1415

Kirkegaard 2007 (B): 117.http://www.dfho.dk16Anti-dopingkontrakt mellem Dansk Fitness & Helse Organisation og Anti Doping Danmark17Hvidbogens resultater uddybes i afsnittet ’Doping i motions- og fitnesscentre – karakter og omfang’18http://www.antidoping.dk/da/Servicemenu/Om_Anti Doping Danmark.aspx

Et af Anti Doping Danmarks hovedformål fra start var at udvikle anti-dopingarbejdet i landets mo-tions- og fitnesscentre. I maj 2001 lancerede Anti Doping Danmark som led i oplysningsarbejdet en19hjemmeside, der i samspil med den eksisterende ’Dopinglinje’ skulle fungere som informations-medie ved at samle relevant information om doping både i og uden for konkurrence. Fra lancerin-20gen af hjemmesiden i maj 2001 til 2003 steg antallet af unikke brugere fra 5.000 til 20.000 .I 2003 etablerede Anti Doping Danmark en ordning, hvor kommercielle motions- og fitnesscentremod betaling fik mulighed for at få udført dopingkontrol på centrenes medlemmer. Denne ordning21var den første af sin slags i verden , og i løbet af aftalens første år indgik alt 28 af landets motions-22og fitnesscentre aftale om udførelse af dopingkontrol med Anti Doping Danmark . I 2003 indførteAnti Doping Danmark ydermere det såkaldte ’Grønne bevis’, der synliggjorde, at motions- og fit-nesscentret samarbejdede med Anti Doping Danmark, således at centrene havde mulighed for atbenytte samarbejdsaftalen i markedsføringsøjemed. Skiltningen foregik via en streamer med tek-sten ’Vi tester i samarbejde med Anti Doping Danmark’, der blev sat op ved centrenes indgangs-parti i tråd med den senere indførte smiley.Parallelt hermed har Anti Doping Danmark gennemført flere oplysningskampagner målrettet fit-nessmotionister. I 2003 lancerede Anti Doping Danmark eksempelvis en kampagne mod brugen af23anabole androgene steroider, også forkortet til AAS , med navnet: ’Jagten er begyndt…’. Kampag-nen tog udgangspunkt i en hjemmeside indeholdende en række informationer om motionsdopingsamt en liste over tilmeldte fitnesscentre.Anti Doping Danmark arbejder i dag med en trebenet strategi i forhold til motionsdoping i moti-24ons- og fitnesscentre :•

Kontrollen i centre, som den kollektive aftale med DFHO og de individuelle aftaler med pri-vate centre lægger grundlaget for, og hvor målet ud over den afskrækkende effekt også er atpille dopingbrugere ud af træningsmiljøerne og dermed fjerne negative rollemodeller forbl.a. unge.

•

Det bredere oplysningsarbejde, der bl.a. gennem kampagner og den løbende oplysnings-virksomhed søger at skabe holdningsændringer hos brugere eller potentielle brugere afisær anabole steroider.

•

Den politiske indsats, hvor man eksempelvis gennem oprettelsen af det nye nationale net-værk mod anabole steroider har samlet en række myndigheder, der indirekte eller direktearbejder med unge og risikoadfærd.

Dopinglinjen blev oprettet i 1995 i et samarbejde mellem Team Danmark, DIF og Sundhedsstyrelsen og blev i år 2000lagt ind under Anti Doping Danmark. Dopinglinjen tilbød – og tilbyder – gratis og anonym telefonrådgivning om doping-stoffer og deres bivirkninger.20Mikkelsen; Damsgaard 2003: 17.21Bemærkninger til lovforslaget: lov nr. 430 af 29/5/200822Mikkelsen; Damsgaard 2003.23Af hensyn til læsningen benyttes i rapporten generelt ’anabole steroider’ som er den mere mundrette og dagligdagsbetegnelse for AAS.24Sekretariatschef i Anti Doping Danmark Finn Mikkelsen og leder af oplysning Jakob Berget, interview 20. april 2010.

Mere specifikt lancerede Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Kulturministeriet i januar2008 en handlingsplan for at fremme den fortsatte bekæmpelse af motionsdoping. Planen bestodoverordnet af tre punkter:1.2.3.Støtte til Anti Doping Danmarks oplysningskampagne til bekæmpelse af doping blandt mo-tionister.Gennemførelse af obligatorisk mærkningsordning af motions- og fitnesscentre.Skærpelse af straffen i forbindelse med distribution af doping.

Anti Doping Danmark, Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger ogDansk Firmaidrætsforbund indgik en aftale med Kulturministeriet og Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse om finansiering af det første punkt, som resulterede i den landsdækkende oplys-ningskampagne ’Steroider er stærkere end dig’. Justitsministeriet og Ministeriet for Sundhed ogforebyggelse gik sammen om gennemførelsen af punkt 3, hvilket resulterede i vedtagelsen af enskærpelse af straffen for forhandling, udlevering eller fordeling af dopingmidler den 28. april 2009med ikrafttræden den 1. juli 2009(se side 25).Oplysningskampagnen havde til formål at etablere en systematisk og målrettet indsats mod mis-brug af hormoner blandt fysisk aktive unge. I forbindelsen med kampagnen udviklede Anti DopingDanmark en særskilt hjemmeside (www.steroids.dk), som udelukkende indeholder oplysning omde motionsdopingrelaterede stoffer.Kampagnen bestod ydermere af udvikling af plakater og foldere til distribution i fitnesscentre, sombåde skulle give brugere af fitnesscentret og personalet indsigt i virkning og især bivirkninger vedanabole steroider. Derudover udarbejdedes en håndbog om de mest benyttede stoffer i fitnessmil-jøet, kendetegn for steroidbrug, procedure for dopingkontrol i fitnesscentre, vejledning om kosttil-skud, samtalevejledning ved mistanke om dopingmisbrug blandt medlemmer og personale m.v.Bogen var – og er – tænkt som et opslagsværk for de ansatte i fitnesscentrene. Sidst, men ikkemindst udarbejdede og distribuerede Anti Doping Danmark en oplysningsfolder målrettet de prak-tiserende læger med den hensigt at hjælpe lægerne til at spotte dopingbrugere.

MærkningsordningenOmdrejningspunktet for denne rapport er en evaluering af handlingsplanens punkt 2 ’Gennemfø-relse af obligatorisk mærkningsordning af motions- og fitnesscentre’. I det følgende afsnit beskrivesmærkningsordningens lovgrundlag, hvorefter ordningens udmøntning og økonomi belyses.

Dopingbekæmpelsens lovgrundlagDe to centrale love på motionsdopingområdet er:•

Lov om forbud mod visse dopingmidler25. Loven blev vedtaget i 1993 med det formål at for-byde besiddelse, salg og distribution af en række dopingmidler. Den oprindelige lov blev i

Lov nr. 232 af 21/04/1999

1999 erstattet af den nugældende, som siden er blevet justeret/strammet ved to mindrelovændringer.•

Lov om fremme af dopingfri idræt26fra 2004. Loven definerer doping og ’rammerne for sta-tens og idrætsorganisationernes samarbejdsmæssige og økonomiske engagement i be-27kæmpelsen af doping i idrætten og i andre relevante miljøer’ . Mærkningsordningen blev i2008 indarbejdet i loven med vedtagelsen afLov om ændring af lov om fremme af doping-fri idræt28.

Lov om forbud mod visse dopingmidler’Lov om forbud mod visse dopingmidler’ blev i sin oprindelige form vedtaget i 1993 med ikrafttræ-29den fra den 1. januar 1994 .Loven var skelsættende i den forstand, at den etablerede dopingbekæmpelse i dansk lovgivning vedat forbyde personer at fremstille, indføre/udføre, forhandle, udlevere, fordele eller besidde en rækkedopingmidler, medmindre der var tale om anvendelse til sygdomsforebyggelse, sygdomsbehand-ling eller til videnskabelige formål. Det blev dog i sig selv ikke ulovligt at have de pågældende sub-stanser i kroppen, selvom anvendelsen ikke er led i et behandlingsforløb.Loven omfattede fra begyndelsen væksthormon og anabole steroider. Herudover blev EPO indførti forbindelse med vedtagelsen af en ny lov, der erstattede den forrige, og som trådte i kraft den 1.januar 1999. Denne gav samtidig sundhedsministeren bemyndigelse til at lade loven omfatte andredopingmidler end de i loven nævnte. En bestemmelse som endnu ikke har været taget i anvendel-se.Strafferammen blev som i loven om euforiserende stoffer sat til bøde, hæfte eller fængsel i op til to31år. Hæftestraffen er siden fjernet i forbindelse med hæftestraffens generelle afskaffelse i 2004 .Desuden strammede regeringen med virkning fra den 1. juli 2009 straffebestemmelserne som led iregeringens handlingsplan for bekæmpelse af motionsdoping i landets motions- og fitnesscentre32fra 2008. Med ’Lov om ændring af lov om forbud mod visse dopingmidler’ er enhver form for’forhandling, udlevering eller fordeling af dopingmidler’ uanset mængden af dopingmidler gjort tilen skærpende omstændighed, der som udgangspunkt skal straffes med fængsel. Tidligere blevsager omfattende mindre mængder dopingmidler afgjort med et bødeforlæg.Lov om fremme af dopingfri idræt’Lov om fremme af dopingfri idræt’, der trådte i kraft den 1. januar 2005, sætter rammerne for sta-tens og den offentligt støttede idræts engagement i dopingbekæmpelsen.30

2627

Lov nr. 1438 af 22/12/2004Bemærkninger til lovforslaget: lov nr. 430 af 29/5/200828Lov nr. 430 af 29/05/200829Lov nr. 916 af 8/12 199330Forkortelse for Erythropoietin31Lov nr. 69 af 04/02/200432Lov nr. 352 af 06/05/2009

Loven etablerer Anti Doping Danmark som en permanent offentlig selvejende institution med an-svar for kontrol, oplysning, forskning, internationalt samarbejde og rådgivning på dopingområdet(§ 2-7). Samtidig har kulturministeren bemyndigelse til at definere, hvilke stoffer og præstations-fremmende metoder der skal betragtes som doping i henhold til dopingbekæmpelse inden foridrætten (§ 1).Desuden etablerer loven rammerne for de statstilskudsberettigede idrætsorganisationers (Dan-marks Idræts-Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Dansk Firmaidræts-forbund (Firmaidrætten) samt Team Danmark) engagement i bekæmpelsen af doping, herunderkravet om at organisationerne skal indføre og håndhæve dopingkontrol og dopingsanktioner efterkulturministerens nærmere regler som forudsætning for at modtage lovbestemte tilskud (§ 8).Herudover er organisationernes bidrag til Anti Doping Danmarks finansiering nævnt i lovens § 10.Endelig sigter loven mod at styrke indsatsen mod doping i motions- og idrætsmiljøer uden for destore idrætsorganisationers medlemskreds.Med loven skal Anti Doping Danmark søge at indgå frivillige aftaler, der sikrer, at der gennemføreskontrol og sanktioner efter de samme retningslinjer, som gælder for idrætsorganisationerne (§ 9).Konkret sigter loven mod ’ejere af relevante virksomheder og andre, som tilbyder idrætsaktivitetereller hermed beslægtede aktiviteter, herunder offentlige institutioner’ samt ’sammenslutninger afidrætsudøvere’ uden tilknytning til de store idrætsorganisationer. Centralt står de kommerciellemotions- og fitnesscentre, men også mindre idrætsorganisationer uden for DIF, DGI og Firma-idrætten eller andre aktører i berøring med motion og idræt falder i princippet ind under bestem-melsen. De nærmere regler for Anti Doping Danmarks aftaler fastsættes af kulturministeren.Lov om ændring af lov om fremme af dopingfri idræt (mærkningsordningen)Mærkningsordningen blev tilføjet med Folketingets vedtagelse af ’Lov om ændring af lov omfremme af dopingfri idræt’ den 15. maj 2008. Loven trådte i kraft den 1. juli 2008 (se bilag 2).Lovændringen indgik i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Kulturministeriets fælles hand-lingsplan for bekæmpelse af motionsdoping i landets motions- og fitnesscentre fra januar 2008,som også omfattede en oplysningskampagne og en skærpelse af straffen i forbindelse med distri-bution af dopingmidler (se ovenfor).Med lovændringen indførte Folketinget en ny § 9 a, der kræver, at alle motions- og fitnesscentreskalinformere om, hvorvidt de har indgået en samarbejdsaftale om udførelse af dopingkontrol med33Anti Doping Danmark (ADD-aftale ).

Forkortelsen ’ADD-aftale’ vil blive benyttet i rapporten igennem for aftalen mellem motions- og fitnesscentrene og AntiDoping Danmark om udførelse af dopingkontrol i centrene.

Det sker med synlig skiltning ved det enkelte cen-ters indgangsparti, ligesom centre med en ADD-aftale skal angive dette på en eventuel hjemmeside.Den præcise udformning af skiltningen fastsætterAnti Doping Danmark efter kulturministerens god-kendelse. I praksis sker det i dag med en glad ellersur ’smiley’ med teksten ’Vi samarbejder med AntiDoping Danmark om dopingkontrol’ henholdsvis’Vi samarbejder IKKE med Anti Doping Danmark34om dopingkontrol’ (se ill. tv.). Endelig indførtelovændringen en strafbestemmelse, idet det erforbundet med bødestraf at undlade skiltningen.

Bemærkningerne til lovforslagetpræciserer, hvilke centre der er omfattet af ordningen. Her er etmotions- og fitnesscenter defineret som:

”en fysisk afgrænset træningsfacilitet, der er tilgængelig for alle. Der er tale om et center hvor mankan tilmelde sig fitness- og motionsaktiviteter ved at komme ind 'fra gaden'. Der vil typisk være taleom et kommercielt center.”Ifølge bemærkningerne til loven finder bestemmelserne dog ikke anvendelse på faciliteter,

”der er placeret i eksisterende idrætsanlæg og på arbejdspladser samt på uddannelsesinstitutioner.Det samme gælder faciliteter på hoteller samt på hospitaler og andre behandlingsinstitutioner isundhedssektoren, som heller ikke er tilgængelige for alle.”Desuden understreger bemærkningerne, at motions- og fitnesscentre under idrættens tre hovedor-ganisationer er undtaget mærkningskravet, da de er omfattet af dopingkontrol og dopingsanktionerifølge lovens § 8.Bekendtgørelse om fremme af dopingfri idræt’Lov om fremme af dopingfri idræt’ har karakter af en rammelovgivning, og Kulturministeriets tilhø-rende bekendtgørelse konkretiserer en række bestemmelser.I forhold til motions- og fitnesscentre præciserer den gældende bekendtgørelse, som trådte i kraftden 1. januar 2010, at doping i samarbejdsaftalerne mellem motions- og fitnesscentre og Anti Do-ping Danmark skal defineres i overensstemmelse med WADA’s dopingliste for 2010, ligesom defastsatte regler om dopingkontrol og -sanktioner skal være i overensstemmelse med det internatio-nale kodeks for anti-doping. Desuden kræver bekendtgørelsen, at samarbejdsaftalerne indeholderregler om gennemførelse af dopingkontrollerne, ligesom de virksomheder m.v., som Anti DopingDanmark har indgået aftale med, skal informere deres medlemmer om konsekvenserne af samar-bejdsaftalerne.35

3435

http://www.antidoping.dk/da/Dopingkontrol_i_Danmark/Maerkningsordning.aspxBekendtgørelse nr. 1405 af 15/12/2009

Intentionerne med mærkningsordningenAt mærkningsordningen og den bagvedliggende dopingkontrol i fitnesscentrene på nogle punkteradskiller sig fra sportens traditionelle dopingbekæmpelse, som den udmøntes gennem WADA’s’World Anti-Doping Code’, blev understreget i bemærkningerne til loven bag mærkningsordningen.I bemærkningerne hed det, at det traditionelle ønske om at sikre lige konkurrence blandt idrætsud-øvere ikke kan bruges, når der ikke eksisterer egentlig konkurrence blandt motionister i fitnesscent-re.I stedet fremførte bemærkningerne til lovforslagetto principielle argumenterfor at intensivere do-36pingbekæmpelsen blandt motionister med indførslen af en mærkningsordning :Ønsket om at bekæmpe det sundhedsproblem, som brugen af dopingmidler blandt fit-nessmedlemmer udgør.2. Ønsket om at begrænse den ulovlige import af dopingmidler.1.

Mere konkreter det lovens sigte, at mærkningsordningen skal imødegå motionsdoping ved,at ”detskal være let for forbrugerne at se, hvilke fitnesscentre der er aktive i kampen mod doping” . Detteblev uddybet i bemærkningerne med hensynet til unge:37

”Det er Kulturministeriets hensigt med lovforslaget, at det skal blive nemt for forbrugerne at se,hvilke fitnesscentre de skal melde sig ind i, hvis de ønsker medlemskab i et center, der er aktivt idopingbekæmpelsen. Ikke mindst hensynet til unge vejer tungt i denne sammenhæng.”Sundhedsargumentet stod også centralt i kulturministerens skriftlige fremlæggelse. Heri anførtedaværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) bl.a., at”det er en kendsgerning, at doping blandtmotionister er et stadigt voksende sundhedsproblem”,ligesom brugen af anabole steroider i be-mærkningerne blev fremhævet som særlig udbredt, usundt og forbundet med ulovlig import oghandel.Samtidig var det en forudsætning, at dopingkontrol i centre er en nødvendighed, hvis man vil be-kæmpe motionsdoping, og at der var behov for, at motions- og fitnesscentrene i stigende grad blev38inddraget i bekæmpelsen af anvendelsen af doping blandt motionister . I den forbindelse opridse-de lovforslaget og kulturministeren en rækkeyderligere forventede effekteraf mærkningsordningen:•Centre med en glad smiley ville få en konkurrencefordel over for centre uden aftale med An-ti Doping Danmark, da hovedparten af fitnessmedlemmerne formodes at foretrække ’do-39pingfri centre’ .Centrene ville kunne bruge ordningen i deres markedsføring.Flere centre ville tilslutte sig ordningen.

••

I bemærkningerne formuleres det således efter afvisningen af det sportsligt begrundede argument for dopingbekæm-pelse:”Derimod er der andre argumenter for en intensiveret dopingbekæmpelse. Det væsentligste af disse er sundheds-

perspektivet, men det er også væsentligt, at man bekæmper ulovlig import af substanser.”Kulturminister Brian Mikkelsens skriftlige fremlæggelse af lovforslaget.Bemærkninger til lovforslaget: lov nr. 430 af 29/5/200839Svar på et skriftligt spørgsmål stillet af Kulturudvalget (nr. 11) ved Flemming Møller Mortensen (S) ifm. Folketingetsbehandling af lovforslaget.3837

Den sidste målsætning er interessant, fordi kulturminister Brian Mikkelsen i et svar på et spørgs-mål fra Folketingets kulturudvalg i forbindelse med forslagets behandling opstillede det som etsucceskriterium, at 50 pct. af landets kommercielle fitnesscentre inden for to år, dvs. fra sommeren2010, skulle være med i ordningen.Tabel 6: Antallet af motions- og fitnesscentre der har indgået aftale med Anti Doping Dan-mark 2003 til medio 2010Årstal - UltimoMotions- og fitness-centre med ADD-aftaleProcent centre medADD-aftale af alle lan-dets fitnesscentreKilde: Anti Doping Danmark

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Juni2010230

209

219

18 pct.

49 pct.

48 pct.

50 pct.

Som det fremgår ovenfor, skete der fra 2007 til 2008 en tredobling af antallet af motions- og fit-nesscentre med ADD-aftale. I juni 2010 havde 230 motions- og fitnesscentre indgået aftale medAnti Doping Danmark, hvilket svarer til 50,1 pct. af landets ca. 459 motions- og fitnesscentre. Der-med er målsætningen om at få 50 pct. af alle centre med i ordningen opfyldt.Brancheorganisationen DFHO anslår, at cirka 80 pct. af alle medlemmer i kommercielle motions-og fitnesscentre i Danmark er omfattet af dopingkontrol.Et overslag beregnet af Idrættens Analyseinstitut indikerer, at tallet kan være en smule højere, nårman inddrager de centre, som har indgået en aftale med Anti Doping Danmark uden om DFHO.Det er vigtigt at understrege, at sådanne overslag er forbundet med en vis usikkerhed. Det er dog etfaktum, at centre med ADD-aftaler generelt er væsentligt større end centre uden aftale, og at do-pingkontrollen derfor dækker langt hovedparten af landets fitnessmedlemmer, selv om ADD kunhar aftale om at foretage dopingkontrol med halvdelen af motions- og fitnesscentrene.

Ingen obligatorisk dopingkontrolI bemærkningerne forholdte Kulturministeriet sig til muligheden for at gennemføre obligatoriskdopingkontrol i alle centre som alternativ til mærkningsordningen, men fandt løsningen for vidtgå-ende:

”Kulturministeriet overvejede i forbindelse med udarbejdelsen af dette lovforslag, om en autorisati-onsordning for fitnesscentre, der forpligtede alle ejere af centre til at gennemføre dopingkontrol,ville være en passende ordning. Kulturministeriet fandt imidlertid, at dette ville være for vidtgåen-de.”

Senere hed det i bemærkningerne:”Misbrug af dopingstoffer blandt motionister er et sundheds-

problem og alene et sundhedsproblem. Det kan man ikke kontrollere sig ud af. Det, der er behovfor, er en forøget oplysningsindsats og en frivillig testordning.“Dette synspunkt blev under førstebehandlingen suppleret af Brian Mikkelsen, der som argumentfor en obligatorisk kontrol anførte hensynet til bl.a. de små erhvervsdrivende og risikoen for over-40drevent bureaukrati .Svaret faldt, efter at Socialdemokraterne under debatten talte for en obligatorisk dopingkontrol ialle centre og i den forbindelse bl.a. argumenterede for, at mærkningsordningen blandt doping-misbrugere mod sin hensigt kunne komme til at fungere som reklame for centre uden dopingkon-trol. Samtidig blev der under Folketingets førstebehandling rejst tvivl om, hvorvidt prisen på atindgå en aftale med Anti Doping Danmark i sig selv kunne afholde nogen fra at indgå i et samar-42bejde .Trods indsigelserne blev lovforslaget overvejende positivt modtaget af Folketingets partier, og allepartier stemte for forslaget ved tredjebehandlingen den 15. maj 2008. I lighed med regeringen be-tonede partierne i deres ordførertaler, at forslaget skulle imødegå de sundhedsproblemer, sombrugen af doping i motions- og fitnesscentre afstedkommer.41

Mærkningsordningens udmøntningAnti Doping Danmark varetog implementeringen af mærkningsordningen, herunder udarbejdelseog distribution af de såkaldte smileys. Som det fremgår af Anti Doping Danmarks hjemmeside, erdet motions- og fitnesscentrenes eget ansvar at henvende sig til Anti Doping Danmark og rekvirereden glade såvel som den sure smiley. Som følge af hensigten om at oplyse motions- og fitnesscent-rene om smileyordningens ikrafttrædelse udsendte Anti Doping Danmark særlige informationsskri-velser i form af et varslingsbrev til motions- og fitnesscentre med og uden ADD-aftale (se bilag 3).Herefter udsendte Anti Doping Danmark smileys til motions- og fitnesscentre registreret i Idræt-tens Analyseinstituts database over eksisterende fitnessfaciliteter.Selv om denne database er det bedste bud på en fælles registrering over fitnesscentre i landet, erdatabasen manuelt opdateret. Der kan således eksistere motions- og fitnesscentre, som ikke erregistreret heri. På baggrund af databasen omfattede udsendelsen i juni 2008 henholdsvis 158 gla-de smileys og 282 sure smileys samt supplerende skilte til centrenes receptionsområder.Anti Doping Danmark har efterfølgende løbende udsendt smileys til henholdsvis nye motions- ogfitnesscentre, der har indgået aftale med Anti Doping Danmark og centre, som har henvendt sig forat få tilsendt en sur smiley. Der eksisterer ikke nogen eksakt liste over disse udsendelser, men Anti

Kulturminister Brian Mikkelsen sagde under 1. behandlingen i Folketinget:”… jeg tror, at det vil belaste motions- og

fitnessbranchen med alt for meget bureaukrati. Det tror jeg ikke ville være velfungerende, og jeg tror også, det ville væreproblematisk for små erhvervsdrivende, hvis de skulle igennem sådan en obligatorisk ordning.”Idrætsordfører for Socialdemokraterne Flemming Møller Mortensen.Kritikken blev klarest rejst af Socialdemokraterne. Indsigelsen blev afvist af regeringen med den begrundelse, at prisenpå 12.240 kr. typisk modsvarer en årlig medlemsbetaling fra 3-5 medlemmer, ligesom kulturminister Brian Mikkelsen vedførstebehandlingen anførte, at brugerbetalingen”giver et større incitament for centrene til selv at føre en selvjustits”.4241

Doping Danmark anslår, at der efter hovedudsendelsen ca. er blevet udsendt 10 stk. sure smileys tilnye centre samt centre, som har opsagt deres aftale med Anti Doping Danmark, samt ca. 70 stk.glade smileys svarende cirka til nettotilgangen af fitnesscentre.Tabel 7: Overblik over udsendte smileys sammenholdt med antallet afmotions- og fitnesscentre2008Medio 2010Antal centre i altCentre med aftaleCentre uden aftaleUdsendte glade smileysUdsendte sure smileysCa. 424209 (ultimo)Ca. 215158282Ca. 459230Ca. 229+ ca. 70+ ca. 10

OverblikNettotilgang: 35Tilgang: 72Tilgang: 14I alt: ca. 228I alt: ca. 292

Selv om antallet af udsendte sure smileys overstiger antallet af glade smileys, er det ikke udtryk for,at der i dag er flere centre uden ADD-aftale end centre med en aftale. En del centre, som oprindeligtmodtog en sur smiley, har senere indgået aftale med Anti Doping Danmark.StikprøvekontrolIdrættens Analyseinstitut foretog i løbet af maj 2010 en stikprøvekontrol med henblik på at under-søge, hvorvidt centrene lever op til lovens krav om skiltning med smileys ved indgangspartiet og påhjemmesiden i henhold til lovbemærkningerne:

”Motions- og fitnesscentre skal informere om, hvorvidt de har indgået samarbejdsaftale med AntiDoping Danmark, jf. § 9. Informationen skal ske ved skiltning, der opsættes ved det enkelte centersindgangsparti på en sådan måde, at den er synlig for kunderne. Hvis centeret har en hjemmeside,skal samarbejdsaftalen med Anti Doping Danmark ligeledes angives her.”Kontrollen blev foretaget i Århus, Odense og København blandt henholdsvis 30 motions- og fit-nesscentre med ADD-aftale, og 23 centre uden ADD-aftale.Tabel 8: Resultat af stikprøvekontrol foretaget af Idrættens Analyseinstitut i maj 2010Korrekt skiltning vedKorrekt skiltning påindgangspartihjemmesideMotions- og fitnesscentreuden ADD-aftale (sur smiley)Motions- og fitnesscentremed ADD-aftale (glad smiley)5 centre ud af 30 mulige3 ud af 30 mulige

20 ud af 23 mulige

17 ud af 23 mulige

Ud af de tre motions- og fitnesscentreudenen synlig glad smiley ved centrets indgangsparti havdeto centre smileyen placeret i centret bag receptionen. De fejlplacerede smileys skyldes således ikkenødvendigvis en uvilje over for en korrekt skiltning, men muligvis en uvidenhed om, hvor smileyenifølge lovgivningen skal placeres. Konklusionen må på baggrund af stikprøvekontrollen være, at deti høj grad er motions- og fitnesscentre uden aftale med Anti Doping Danmark, som ikke overholder31

mærkningsordningens lovpligtige bestemmelser. Denne konklusion bekræftes ydermere af Idræt-tens Analyseinstituts spørgeskemaundersøgelse blandt landets motions- og fitnesscentre, somafrapporteres i anden del af rapporten.

Procedurer og organisering af Anti Doping Danmarks dopingkontrolDet er muligt for de danske motions- og fitnesscentre at indgå aftale om dopingkontrol ad to veje.Første mulighed er gennem en direkte aftale med Anti Doping Danmark, og anden mulighed ergennem medlemskab af brancheforeningen DFHO. Organiseringen af dopingkontrollen foregår påforskellig vis, alt efter hvilken aftale fitnesscentret har valgt at indgå.Såfremt fitnesscentret eller fitnesskæden vælger at indgå ADD-aftale direkte med Anti DopingDanmark er prisen pr. 1. juni 2010 12.240 kr. pr. år. Dette beløb omfatter kontrolaftale med to årligeuanmeldte besøg med typisk to tests pr. besøg. Ønsker fitnesscentret flere kontrolbesøg, betalesder særskilt for disse. Ud over kontrolbesøg omfatter aftalen oplysningsmateriale i form af plakaterog foldere samt mulighed for råd og vejledning fra Anti Doping Danmark.Det enkelte motions- eller fitnesscenter forpligter sig ved indgåelsen af aftalen til at gøre alle med-lemmer bekendt med, at centret har indgået aftale med Anti Doping Danmark, herunder:•••At Anti Doping Danmark til enhver tid har adgang til at foretage dopingkontrol i fitness-centret.At den testede har pligt til at afgive urinprøve i overværelse af en Anti Doping Danmark-kontrollant.At der er sanktioner, som træder i kraft ved en positiv prøve, herunder også hvis medlem-met nægter at deltage i en dopingkontrol.

Ved indmeldelse i DFHO koster anti-dopingaftalen 6.000 kr. pr. fitnesscenter pr. år. Hertil kommerselve medlemskabet, hvor grundtaksten pr. center er kr. 1.000 pr. måned. Fitnesskæder får fra ogmed center to en rabat på kontingentet hos DFHO.Anti-dopingkontrakten mellem DFHO og Anti Doping Danmark fra 2008 var oprindeligt baseret på4383 medlemscentre i DFHO samt et minimum for antal dopingkontroller i gennemsnit (to besøgpr. center pr. år med 3-4 kontroller i alt) opdelt på udrykninger, prøvetagning, forsendelse, analyserog administration. Dopingkontrollen planlægges af Anti Doping Danmark og beror på en risikovur-dering af hvert enkelt center. Risikovurderingen udføres på baggrund af fitnesscentrets egen vurde-44ring af centret, som nedfældes i en standardiseret formular . Her oplyses en subjektiv vurdering afforekomsten af doping blandt centrets medlemmer samt oplysninger om, hvorvidt centret harhåndvægte over 35 kilo. Motions- eller fitnesscentret har mulighed for at meddele præferencer forugedage og tidspunkter for kontrolbesøg. Dog vil alle besøg være uanmeldte, således at man ikkekan bestille et besøg målrettet bestemte personer i medlemskredsen.

4344

I juni 2010 var DFHO's medlemstal steget til 166 medlemmer.Sekretariatschef i Anti Doping Danmark Finn Mikkelsen, interview 20. april 2010

Hensigten med at foretage en risikovurdering er ifølge Anti Doping Danmark og DFHO at placerekontrolbesøgene dér, hvor forekomsten af dopingbrugere er størst. Anti-dopingarbejdet er gennemDFHO således en solidarisk indsats i den forstand, at alle betaler til en fælles kasse, hvorefter AntiDoping Danmark efterfølgende målretter indsatsen mod de motions- og fitnesscentre, som efterAnti Doping Danmarks vurdering er de mest dopingbelastede.Anti Doping Danmarks udførelse af dopingkontrol sker ifølge de indgåede kontrakter i overens-stemmelse med WADA-kodeksen og Anti Doping Danmarks til enhver tid gældende procedure fordopingkontrol. Selve dopingkontrollen gennemføres efter samme procedurer som i eliteidrætten.Sager, hvor personer nægter at lade sig teste, tæller som positiv tests med samme sanktionsbe-stemmelser, selv om der er i disse tilfælde ikke blevet udført en dopingkontrol i praksis.Ved positiv dopingprøve, nægtelse eller forsøg med manipulation af prøven fremsendes et brev tilfitnesscentret eller kædeadministrationen. Er motions- eller fitnesscentret medlem af DFHO, frem-sendes ligeledes en kopi af brevet hertil. Anti Doping Danmark har tavshedspligt over for tredje-mand vedrørende oplysninger og resultater i forbindelse med dopingprøver, indtil centret hariværksat sanktionen over for det pågældende medlem. Det er centrets/kædens ansvar at iværksæt-te sanktionen samt efterfølgende at informere Anti Doping Danmark om, at dette er blevet gjort.Sanktionen er ved aftaler indgået direkte med Anti Doping Danmark udelukkelse i to år fra det på-gældende fitnesscenter eller den pågældende fitnesskæde. Ved medlemskab af DFHO udelukkespersonen fra alle centre tilknyttet DFHO. Navn, fødselsdato og adresse deles således i DFHO-regi,hvilket foregår ved, at brancheforeningen jævnligt udsender en revideret liste over personer, der ertestet positive. Listen sammenholdes ifølge DFHO en eller to gange om måneden med fitnesscent-renes medlemskartoteker. Centrene har således pligt til at udelukke dømte dopingbrugere, sommåtte have meldt sig ind hos dem efterfølgende.Motions og fitnesscentre, der har tegnet direkte aftale med Anti Doping Danmark, har ikke lov-mæssigt mulighed for at dele oplysninger om positive dopingtests med andre fitnessudbydere. En45central målsætning for Anti Doping Danmark, DFHO og Foreningsfitness er at få etableret et fæl-les register, der går på tværs af de kommercielle motions- og fitnesscentre samt de foreningsdrev-ne centre, uanset hvordan centrene har indgået aftale med Anti Doping Danmark.Såfremt dopingdømte i forvejen er registreret i Anti Doping Danmarks register, har Anti DopingDanmark mulighed for at informere relevante samarbejdspartnere (f.eks. DGI, DIF eller Firma-idrætten) om identiteten på et pågældende fitnessmedlem med eventuelle konsekvenser for et46sideløbende medlemskab hos en af disse organisationer .Indsigelser mod procedure eller testresultat indgives skriftligt til DFHO, uanset om dopingprøvener afgivet i et fitnesscenter, der er medlem af eller står uden for brancheforeningen. Med andre order DFHO, nærmere bestemt DFHO’s bestyrelse, klageinstans for hele den kommercielle fitness-

4546

Samarbejdsprojekt mellem DIF og DGI om etablering af Foreningsbaserede FitnesscentreAnti Doping Danmark 2009: 69.

sektor. Ved indgivelsen af en klage vil Anti Doping Danmark blive bedt om en skriftlig redegørelseaf forløbet, hvorefter klagen behandles af DFHO’s bestyrelse. Siden mærkningsordningen trådte ikraft, har der været to klagesager, hvor begge udelukkelser er blevet stadfæstet.Den organiserede foreningsidræt , herunder foreningsfitnesscentre, er ikke omfattet af smileyord-ningen, men har ved siden af Anti Doping Danmarks samarbejde med den kommercielle fitness-branche etableret et særligt dopingreglement for bredde- og motionsidrætsudøvere, som er entilpasning af WADA’s kodeks, der primært retter sig mod elite- og konkurrenceidræt på nationalt oginternationalt niveau.Det danske dopingreglement for bredde- og motionsudøvere forenkler og tilpasser på flere punkterreglerne. Det gælder bl.a. reglerne omkring brug af ordineret medicin på dopinglisten og sankti-onsbestemmelserne. F.eks. kan enkelte idrætsaktiviteter undtages fra dopingudelukkelsen, hvissærlige forhold taler for det. Dopingsager behandles af et særligt dopingsekretariat, mens et do-pingnævn med otte medlemmer træffer afgørelse i dopingsager og om sanktioner knyttet hertil.Afgørelser kan indbringes for et Dopingappeludvalg med fire medlemmer af såvel dopingsekretaria-48tet som den indklagede .47

Økonomien bag dopingkontrol i motions- og fitnesscentreFølgende gennemgang af økonomien bag motionsdopingindsatsen er hovedsagelig baseret på talfra 2009. Der tages forbehold for, at indtægter, udgifter samt fordelingen af disse kan variere fra årtil år.Anti Doping Danmarks økonomiske grundlag består af 12,213 mio. kr. i fast finansiering fra Kultur-ministeriet (4,274 mio. kr.), Team Danmark (3,630 mio. kr.), DIF (2,46o mio. kr.), DGI (1,422 mio.kr.) og Firmaidrætten (427.000 kr.). Hertil kommer variable indtægter fra indtægtsdækket virksom-hed i form af salg af dopingkontroller, som i 2009 udgjorde i alt 4,177 mio. kr.Ud over Anti Doping Danmarks faste finansiering har forskellige interessenter bidraget med etengangsbeløb på i alt 5,650 mio. kr. øremærket oplysning samt det generelle forebyggende arbejdei motionsdopingkampagnen, som løber fra 2007 til 2010. Ydermere kommer 2,06 mio. kr. fra Kul-turministeriet som supplement til den øgede indsats på motionsdopingområdet. Disse midlerdækker kontrolomkostninger såvel som specifikke udgifter til mærkningsordningen.49

Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Firmaidræts Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og De Danske Skytte-foreninger48Danmarks Idræts-Forbund; Dansk Firmaidrætsforbund; Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger; De Danske Skyttefor-eninger (2009).Dopingreglement for bredde- og motionsidrætsudøvere under Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Dansk

Firmaidræts Forbund (DFIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og De Danske Skytteforeninger (DDS)Sundhedsministeriet (2 mio. kr.), TrygFonden (2,65 mio. kr.), DFHO (0,3 mio. kr.), DIF (0,3 mio. kr.), DGI (0,3 mio. kr.)og Firmaidrætten (0,033 mio. kr.).49

Tabel 9: Anti Doping Danmarks finansiering i 2009 – mio. kr.IndtægterKulturministerietDIFTeam DanmarkDGIFirmaidrættenIADA (KUM) Sundhedsstyrelse 05Projektmidler/etableringsbevillingTilskud til motionsdoping/oplysningTest fitnesscentreØvrige indtægterIndtægter i alt

20094,42,53,71,50,40,00,31,01,82,418,0

UdgifterBestyrelsenAdministrationKontrolvirksomhedOplysning og forebyggelseMedicin/TUEForskningsvirksomhedKvalitetssystem og ledelseInternationalt samarbejde IADAUdgifter i alt

20090,34,310,22,10,10,70,10,117,9

Et tilbageblik på de samlede udgifter til dopingkontrol viser, at udgifterne til dopingkontrol siden2005 er steget proportionalt med antallet af tests.Tabel 10: Anti Doping Danmarks samlede udgifter til dopingkontrol 2005 til 2009 i løbendepriser – mio. kr. – samt antal udførte kontroller20052006200720082009Udgifter til kontrolOplysning og forebyggelseSamtlige udførte dopingkontrollerAntal kontroller i kommerciellemotions- og fitnesscentre6,71,122701067,10,923952167,61,524202328,94,2270146310,22,13294751

Udgifterne pr. dopingprøve i de kommercielle fitnesscentre udgør i 2009 ifølge Anti Doping Dan-mark i gennemsnit ca. 3.650 kr. Hertil kommer administrationsudgifter inklusive forskning og op-lysning, hvor motionsdoping udgør 26 pct. af 4,07 mio. kr. svarende til 1,058 mio. kr. De 12.240 kr.fitnesscentrene betaler for fire tests, dækker således ikke de reelle kontroludgifter, hvis de holdesop mod enhedspriserne på testene.Som det fremgår af tabel 10 blev der i 2009 brugt i alt 10,2 mio. kr. på dopingkontrol, hvoraf kon-troller i den kommercielle fitness-sektor både i og uden for DFHO-regi repræsenterede 25 pct. afomkostningerne svarende til ca. 2,6 mio. kr.

Figur 1: Anti Doping Danmarks direkte kontroludgifter i 2009 fordelt på målgrupperØvrige salg5%Fitness m.kontrakt6%

DFHO19 %

DGI/DFIF6%DIF/TeamDanmark50 %ANADO1%Internationaletestopgaver13 %

For at sikre kvaliteten og sikkerheden for testpersonerne analyseres dopingprøverne fra de kom-mercielle fitnesscentre i et WADA-akkrediteret laboratorium i Norge, hvilket også gør sig gældendefor tests udført i sportens verden. Af de samlede omkostninger for dopingkontrollen udgør analy-seomkostningerne med 45 pct. den største udgift.

Figur 2: Anti Doping Danmarks fordeling af omkostninger ved dopingkontrol 2009Diverse2%

Løn oguddannelse tilkontrollanter36 %

Udstyr ogudgifter vedkontrol3%

Analyse-omkostninger45 %

Transport afkontrollanterinklusiv udland7%

Forsendelse afprøver7%

Anti Doping Danmark anslår, at udgifterne i mærkningsordningens indledende fase, dvs. produkti-on og distribuering af smileys samt andre opstartsomkostninger, udgør ca. 100.000 til 150.000 kr.Det er derudover vanskeligt præcist at opgøre de løbende udgifter til administration af mærknings-ordningen.Prisen for opfyldelse af den samlede samarbejdskontrakt mellem Anti Doping Danmark og DFHOvar i 2008 i alt 1 mio. kr. for de 83 centre. DFHO forpligtede sig til at betale de 500.000 kr. for deførste to kvartaler svarende til ca. 6000 kr. pr. center. Hertil betaler DFHO ydermere 6.000 kr. for50hvert nyt medlemscenter ud over de 83 medlemscentre .Med andre ord justeres betalingen hvert år forholdsmæssigt i takt med, at DFHO’s medlemstalændres. Anti Doping Danmark forpligtede sig til for perioden 2008-2010 at søge de resterendeomkostninger finansieret eksternt, hvilket som nævnt fandtes hos blandt andet Kulturministeriet.Kontrakten mellem Anti Doping Danmark og DFHO fornyes automatisk hvert år, medmindre dener opsagt senest 30 dage før udløb.

Kontrakt mellem Dansk Fitness & Helse Organisation og Anti Doping Danmark, kan rekvireres på DFHOs hjemmesidevia følgende link: http://www.dfho.dk/images/stories/Dokumenter/Antidopingkontrakt.pdf.

Doping i motions- og fitnesscentre – karakter og omfangDet følgende afsnit redegør indledningsvis for, hvad begrebet motionsdoping dækker over. Der-næst gennemgår afsnittet resultater af nationale såvel som internationale undersøgelser, der detseneste årti har søgt at kortlægge omfanget af motionsdoping. Afslutningsvis redegøres for antalletaf beslaglæggelser foretaget af SKAT gennem toldkontrollen samt politiets indsats på området.

Hvad er motionsdoping?En hvidbog om doping kortlagde i 1999 holdninger og udbredelse af doping i eliteidrætten såvelsom i motionsidrætten i Danmark. I overensstemmelse med den Internationale Olympiske Komité(IOC) defineres doping her som værende:

”..tilstedeværelsen af stoffer i den menneskelige organisme, der er forbudt i henhold til den Inter-nationale Olympiske Komités liste over forbudte stoffer. Brug af sådanne stoffer, tilstedeværelse afsådanne stoffer i urin- eller blodprøve, samt anvendelse af metoder til at ændre analyseresultatet afen urinprøve eller blodprøve.”Doping er efter denne definition således ikke kun forbudte stoffer, som eliteidrætsudøvere ellermotionister får ind i kroppen. Doping er også fremgangsmåder, der kan sløre brugen af forbudtestoffer, samt visse metoder, eksempelvis bloddoping, der i sig selv kan have en præstationsfrem-51mende effekt .Formålet med nærværende rapport er at evaluere gældende lovgivning vedrørende motionsdopingmed særligt fokus på mærkningsordningens effekt, hvorfor rapporten afgrænser sig fra at tage stil-ling til en nærmere definition af doping samt de sundhedsmæssige konsekvenser, herunder hvor-52vidt doping mere grundlæggende bør anses som værende et problem eller ej . Rapporten tagerudgangspunkt i den officielle dopingliste, som Anti Doping Danmark i dag følger både inden for53eliteidræt og motionsidræt, som er fastsat af World Anti-Doping Agency .WADA’s definition af doping udspringer af sportens verden, hvor et stof for at komme i betragtningtil at blive optaget på listen over forbudte stoffer skal opfylde mindst to af tre kriterier. Kort fortaltskal stoffet have en præstationsfremmende virkning og dermed bidrage til ulige konkurrence, detskal være sundhedsskadeligt, og/eller det skal være ’imod sportens ånd’. Kriterierne om præstati-onsfremme i forhold til sportens regler eller at være ’imod sportens ånd’ er imidlertid vanskelige atanvende, når det drejer sig om dopingbekæmpelse blandt motionister i kommercielle motions- ogfitnesscentre. Baggrunden for dopingkontrol i fitness- og motionsregi tager, som tidligere nævnt,primært udgangspunkt i sundhedsperspektivet samt en intention om at begrænse importen af54ulovlige substanser .

http://www.antidoping.dk/da/Om_doping/Hvad_er_doping.aspxIdrætsforskeren Verner Møller har eksempelvis kritiseret Hvidbogens definition og tilgang til doping for at være unuan-ceret og ureflekteret. Kritikken går hovedsagelig på hvidbogens forudindtagede opfattelse af doping som et problem, ogat adoptionen af IOC’s definition af doping forbliver ureflekteret i henhold til, hvilken betydning definitionen har for hvid-bogens analyser og konklusioner.53Listen kan rekvireres via:www.wada-ama.orgogwww.antidoping.dk53Bemærkninger til lovforslaget: lov nr. 430 af 29/5/200853Mikkelsen; Damsgaard 2003.54Bemærkninger til lovforslaget: lov nr. 430 af 29/5/200852

Den officielle dopingliste fra WADA revideres én gang om året og er inddelt i følgende kategorier:1. Stoffer og metoder forbudt til enhver tid (i og uden for konkurrence)2. Stoffer og metoder forbudt i konkurrence3. Stoffer forbudt i visse sportsgreneDe i motions- og fitnesscentre forbudte stoffer omfatter gruppen ’stoffer og metoder forbudt til5657enhver tid (i- og udenfor konkurrence)’ , nærmere bestemt følgende substanser :••••••••Anabole stofferHormoner og lignende stofferBeta-2-agonisterHormonelle antagonister og modulatorerDiuretika og andre sløringsstofferForøgelse af ilttransportenKemisk og fysisk manipulationGendoping

På trods af at alle ovenstående substanser formelt er forbudte at indtage i sammenhæng med styr-ketræning i et motions- eller fitnesscenter, testes der ifølge Anti Doping Danmark i praksis ikke foralle stoffer, herunder EPO og væksthormon, som hører under kategorien hormoner og lignendestoffer. I praksis fokuseres der på anabole midler samt sløringsstoffer til disse, når der testes i mo-tions- og fitnesscentre.Argumentet bag at fokusere på anabole midler samt sløringsstoffer beror ifølge Anti Doping Dan-mark på et spørgsmål om relevans, ressourcer samt en vurdering af de sundhedsmæssige konse-kvenser ved brug af anabole steroider frem for f.eks. brugen af slankemidler.

Motionsdopingens udbredelseUndersøgelser og opgørelser, der forsøger at kortlægge udbredelsen af motionsdoping og dennesudvikling, er præget af stor usikkerhed – bl.a. på grund af dopingbrugens kontroversielle og dermed58skjulte karakter samt en række øvrige metodiske problemer .Med forbehold for sådanne usikkerheder er der alligevel gjort nogle forsøg på at kortlægge elleropgøre dopingproblemets omfang.

Listen kan rekvireres via: www.wada-ama.org og www.antidoping.dkBemærkninger til lovforslaget: lov nr. 430 af 29/5/200855Mikkelsen; Damsgaard 2003 og Berget, J.; Johannisson, M. R. 2009.56Anti Doping Danmark 2009: 92.57Den uddybede præparatfortegnelse kan rekvireres på Anti Doping Danmarks hjemmeside:http://www.antidoping.dk/Regler/Dopinglisten_2010.aspx58Bl.a. er det vanskeligt at udvælge et repræsentativt udsnit af brugerne af motions- og fitnesscentre, da populationen afden samlede kundegruppe ikke kendes, ligesom dopingbrugere ofte træner i bestemte udvalgte centre. Ydermere betyderden løbende diskussion om definitionen af doping, at dopingbrugeres svar skal tages med forbehold. Dette understregesaf flere studier, der påviser uoverensstemmelser mellem selvrapporteret brug af anabole steroider sammenholdt medresultater af urintest. Se også Ferenchick 1996, Sader et al. 2001 citeret i Evans-Brown; Kimergard; McVeigh 2009: 324.55

Hvidbogsudvalget udførte i 1999 en række kvantitative spørgeskemaundersøgelser, herunder enbefolkningsundersøgelse blandt et tilfældigt udvalgt bredt udsnit af den danske befolkning i alderen15-50 år samt en undersøgelse blandt brugere i 15 danske motions- og fitnesscentre. I befolknings-undersøgelsen svarede 0,3 pct. ud af 2.003 respondenter, at de tidligere havde benyttet anabolesteroider, men ikke benyttede sådanne midler for tiden. Tilsvarende 0,3 pct. svarede, at de havdebenyttet andre dopingmidler. Dermed angav i alt 0,6 pct., at de havde erfaring med brugen af do-pingmidler. I undersøgelsen foretaget i motions- og fitnesscentre svarede næsten 4 pct., at debrugte eller havde brugt dopingmidler. Af disse 4 pct. svarede 76 pct., at de havde brugt muskelop-byggende hormoner.I en nyere undersøgelse fra 2008 foretaget af Capacent i samarbejde med Anti Doping Danmarksvarede 9 pct. blandt et bredt udsnit af mænd i alderen 15-25 år, at de selv havdeovervejetat brugeanabole steroider. 7 pct. svarede, at de synes, det er ok at bruge anabole steroider, mens 30 pct.59havde nogle i deres nærmeste omgangskreds, der brugte anabole steroider . I en webbaseret un-dersøgelse samme år blandt 1.183 mænd i alderen 15-25 svarede 0,7 pct., at de brugte eller havdebrugt muskelopbyggende stoffer.Den seneste danske befolkningsundersøgelse fra 2010 (data fra 2009) kortlægger holdninger, erfa-ringer og forekomsten af motionsdoping. Heri angiver i alt 0,8 pct. (13 personer ud af 1.659 besva-relser), at de har benyttet muskelopbyggende stoffer dagligt, ugentligt, månedligt eller sjældnere.Heraf benyttede fire personer det dagligt eller ugentligt, mens de resterende ni angav sjældnere60brug end månedligt . I samme undersøgelse svarede 1,5 pct. (25 personer ud af 1.673 besvarelser),at de enten bruger muskelopbyggende stoffer i dag, eller at de tidligere har brugt det, men ikke gørdet mere. Forskellen mellem de 13 og 25, som angiver brug af muskelopbyggende stoffer, kan ifølgerapporten bunde i spørgetekniske forhold, og den konkluderer blandt andet ud fra metodiske over-61vejelser, at der er grund til at tro, at mindst 1,5 pct. af alle i alderen 15-60 år tidligere har brugt elleraktuelt bruger muskelopbyggende stoffer.Dette svarer i givet fald til, at cirka 44.000 personer i Danmark har erfaring med muskelopbyggen-de stoffer. Det er især er mænd mellem 17 og 45 år, som rapporterer brug af stofferne, og et kigalene på denne gruppe viser en forekomst på 3,4 pct., hvilket på landsplan svarer til cirka 31.000mænd i denne aldersgruppe.Tager man alene udgangspunkt i de fire personer, som i undersøgelsen angiver at benytte stoffernefor tiden, svarer det til, at cirka 4.200 personer aktuelt skulle bruge muskelopbyggende stoffer.Mere specifikt for fitness-sektoren angiver 3,3 pct. af de, der træner i et fitnesscenter, at de på eteller andets tidspunkt har brugt muskelopbyggende stoffer. Dette svarer til, at cirka 16.500 ud af

Capacent 2008.Singhammer 2010: 22. Bemærk, at der i undersøgelsen spørges generelt til brugen af 'muskelopbyggende stoffer' ogikke specifikt til 'anabole steroider' eller 'doping'61ibid.: 23.60

550.000 nuværende medlemmer af fitnesscentre skulle have erfaring med stofferne , svarende til 3pct. af fitnesskunderne.Tabel 11: Selvrapporteret brug af muskelopbyggende stofferAntal deltagereAldersgruppe1999199920082010200314261183167315-50 år15-50 år15-25 år15-60 år

Undersøgelse

Forekomst0,6 %4%0,7 %1,5 %

Befolknings-undersøgelseI motions- og fitnesscentreWebbaseret undersøgelseBefolknings-undersøgelse

Befolkningsbaserede undersøgelser fra Norge, Sverige og Finland rapporterer om nogenlundesamme forekomst i brugen af muskelopbyggende stoffer. Her svinger tallene fra 3,9 pct. ved en63mindre undersøgelse fra 2006 blandt 671 universitetsstuderende i Finland til 0,8 pct. ved en norsk64undersøgelse blandt 8.877 15-22-årige .På baggrund af en endnu upubliceret svensk befolkningsundersøgelse skønner det statslige folke-sundhedsinstitut i Sverige, at mindst 10.000 svenskere har anvendt dopingmidler inden for detseneste år. Instituttet konkluderer samtidig efter en gennemgang af de tilgængelige svenske under-søgelser på området, at der i de seneste 15 år ikke har været nogen klar opadgående eller nedgåen-65de trend i brugen af dopingmidler .

Anti Doping Danmarks testresultater og dopinglinjeUd over egentlige undersøgelser af motionsdopingens udbredelse kan andre mål herfor tænkes,herunder bl.a. antallet af positive dopingprøver taget i motions- og fitnesscentre.I 2009 gennemførte Anti Doping Danmark i DIF-regi 1.665 dopingtests primært i eliteidrætten,hvilket resulterede i 14 sager svarende til 0,8 pct. Herudover blev der under DGI, De Danske Skytte-foreninger og Firmaidrætten – primært i træningscentre – foretaget 210 test, hvilket resulterede i 3066sager svarende til 14,4 pct. .Til sammenligning resulterede næsten hver femte dopingprøve i motions- og fitnesscentre medADD-aftale i en positiv prøve eller en sag om nægtelse. I forlængelse af målet om at opnå en redu-cering i brugen af dopingstoffer i landets motions- og fitnesscentre fastsatte Anti Doping Danmark67i 2008 en målsætning om at fordoble antallet af gennemførte test over tre år .

Kirkegaard 2009: 92.Papadopoulis et.all. citeret i Singhammer 2010: 21.64Wickstrom, L. Pedersen W. citeret i Singhammer 2010: 21.65Mickelsson2009.66Herudover gennemførte Anti Doping Danmark en række bestilte prøver ved nationale og internationale konkurrencer iDanmark samt tog prøver for internationale specialforbund, WADA m.v. Desuden gennemførte Anti Doping Danmark222prøver ved andet salg til Dansk Professionel Bokseforbund, Færøerne ISF, Grønland GIF, Hærens Officerskole, Krimi-nalforsorgen, World Outgames og HFF/DG/DTC (Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond/Dansk Gallop/DanskTravforbunds Centralforbund). 41 af disse var positive.67Anti Doping Danmark 2008: 1.63

Tabel 12: Gennemførte dopingtests og antal dopingsager i motions- og fitnesscentreÅrstal – UltimoAntal gennemførte tests200319

200493

2005106

2006216

2007232

2008463

200975168

Antal dopingsager

111

151

Dopingsager i pct. af udførte test

21,1 %

22,6 %

19,9 %

21,1 %

24,0 %

20,1 %

Kilde: Anti Doping Danmark

Den procentvise andel af dopingsager er, som det fremgår af tabellen, relativt stabil på trods af, atantallet af udførte test på syv år er steget kraftigt fra 19 til 751 tests om året. Dopingkontrollanterneer uddannet i at genkende bivirkninger af steroidmisbrug, og de udvælger målrettet personer, derud fra nogle fysiske betragtninger kan mistænkes for at være dopingbrugere. Med baggrund i denmålrettede indsats, kan der umiddelbart argumenteres for, at udbredelsen af motionsdoping ikkehar ændret sig, da antallet af dopingsager er steget proportionalt med antallet af tests.Flere faktorer spiller dog ind, hvilket gør det vanskeligt at konkludere noget på baggrund af udvik-lingen i antallet af dopingsager. Udøvere kan f.eks. være søgt over i centre uden dopingaftale, lige-som dopingkontrollanternes evne til at spotte dopingbrugere kan have ændret sig over tid. Desu-den er det vigtigt at understrege, at andelen af positive test ikke er et retvisende mål for udbredel-sen af doping i fitnesscentrene. Netop den selektive udvælgelse af testpersoner vil skabe en storoverhyppighed i antallet af dopingsager set i forhold til brugen af dopingstoffer i den samlede be-folkning og blandt motions- og fitnesskunder.Først og fremmest dokumenterer Anti Doping Danmarks testresultater, at brugen af doping (typiskanabole steroider) er relativt hyppigt forekommende i motions- og fitnesscentre sammenlignetmed konkurrence-/eliteidrætten.Dette understøttes af en undersøgelse af de henvendelser, som Anti Doping Danmarks ’Dopinglin-6970je’ modtog over en 18-måneders periode . 55 pct. af 1.398 forespørgsler kom fra personer, dertrænede i eller på anden måde var tilknyttet motions- og fitnesscentre.Samtidig viste undersøgelsen, at dopingbrugerne i motions- og fitnesscentre især var mænd, somhavde taget anabole steroider, mens relativt få havde erfaringer med andre dopinglistede stoffersom væksthormon, EPO eller stimulanser (f.eks. efedrin og amfetamin).Generelt tegner Anti Doping Danmarks dopingkontrol og henvendelserne til dopinglinjen såledeset klart billede af, at der i motions- og fitnesscentrene er en koncentration af dopingbrugere i for-

http://www.antidoping.dk/Dopingkontrol_i_Danmark/Statistik_2009.aspxJ Bojsen-Møller, J.; Christiansen, A. V. 2009.70Henvendelser fra skolelever/studerende i forbindelse med opgaver var udeladt.69

hold til den øvrige idræt, og at yngre mænds brug af anabole steroider i den forbindelse udgør ensærlig udfordring. Til gengæld er det ikke muligt ud fra ovenstående at vurdere præcist, hvor man-ge der bruger doping i motions- og fitnesscentre, eller hvilken udvikling der har været i omfangetgennem årene.

SKATs beslaglæggelser i toldkontrollenAntallet af beslaglæggelser foretaget af SKAT gennem toldkontrollen bliver med jævne mellemrum71inddraget i mediedebatten om, hvorvidt brugen af dopingmidler i bl.a. motionsmiljøer er stigende .SKATs beslaglæggelser finder typisk sted ved den rutinemæssige kontrol af rejsende i lufthavne ogpå landegrænsen samt i forbindelse med kontrol af post- og kurerforsendelser til Danmark. Hertilkan komme mere målrettede aktioner på baggrund af bl.a. egne analyser, informationer fra politiet72eller fra toldmyndigheder i andre lande .Hovedparten af beslaglæggelserne sker i København i forbindelse kontrol af pakker/forsendelserbestilt over internettet, og typisk er der tale om relativt små mængder. Der er stor variation i, hvilkestoffer SKAT beslaglægger, men anabole steroider er hyppige, ligesom der er kommet flere sagermed væksthormon, efter at smuglerikontrollen – bl.a. som en udmøntning af et forstærket samar-bejde med Anti Doping Danmark – er blevet mere opmærksom på stoffets eksistens og nu gen-nemfører analyser med det formål at påvise væksthormon i beslaglæggelser.Tabel 13 på næste side viser en opgørelse over SKATs beslaglagte dopingstoffer i perioden fra 1997-2009.

Et nyere eksempel er Børsens artikel fra den 11. februar 2010:Doping massivt problem i fitness-danmark. I artiklenhedder det bl.a.: ”I kølvandet på fitnessbølgen flyder dopingmidler ind over Danmarks grænser i så stort et omfang, atSKAT sidste år oplevede en fordobling i sine beslaglæggelser.” I artiklen kobles stigningen set fra politikernes perspektivsamtidig sammen med motionsdopingens omfang.72Medmindre andet er angivet, bygger de faktuelle oplysninger i de følgende afsnit på mailkorrespondance samt interviewden 26. maj 2010 med specialkonsulent Axel Grønkjær, Smuglerikontrollen, Indsats København - Told 3, under Skat Kø-benhavn. Skat København har det landdækkende ansvar for told i Danmark.

Tabel 13: Dopingbeslaglæggelser hos SKAT (toldkontrol)Beslaglæggelser/dopingstoffer1997199819992000200120022003200420052006200720082009Kilde: SKAT, smuglerikontrollenStatistikken gengiver ikke omfanget af beslaglæggelser i de tre kategorier gennem hele perioden.De uens registreringer kan – ud over eventuelle huller i de oplyste tal – således afspejle variationer ibeslaglæggelserne fra år til år og en vis tilfældighed i måden, registreringerne foregår på i praksis.74Eksempelvis kan ampuller for enkelthedens skyld blive opgjort stykvis og ikke i ml .Trods sådanne usikkerheder er der intet, der indikerer en stigning i omfanget af beslaglæggelser.Dette står klart i en grafisk oversigt over mængden af beslaglæggelser opgjort stykvist.Styk73

Gram

100.204182.53939.368116.84038.38983.85297.59159.30741.80098.54554.91717.62634.3676006.4357244.4017.624

Ved styk forstås typisk antal tabletter, men tallet kan også dække over bl.a. ampuller på grund af uens registrering afbeslaglagte varer. Ml. dækker over dopingstoffer i flydende form. Gram dækker over dopingstoffer i pulverform.74Ifølge specialkonsulent Axel Grønkjær fra smuglerikontrollen.

Figur 3: Dopingbeslaglæggelser hos SKAT (toldkontrol) opgjort i stykDopingstoffer, stk.210.000180.000150.000120.00090.00060.00030.000019971998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 200934.367182.539

Tendenslinje

Kilde: Skat, smuglerikontrollen

Som tendenslinjen viser, har omfanget af beslaglæggelser snarere været nedadgående end opadgå-ende i perioden fra 1997 til 2009. Men variationerne i de årlige beslaglæggelser dækker over storeenkeltbeslaglæggelser, der betyder, at det i realiteten er umuligt at tale om en entydig tendens, datilfældigheder spiller ind. Således er antallet af beslaglæggelser af dopingstoffer fra nytår frem tilultimo juli 2010 opgjort til 319.527 ml samt 88.656 styk. Dette skyldes bl.a. meget store enkeltbeslagi år. Eksempelvis omfattede én enkeltsag fra Københavns Lufthavn tidligere på året knapt 65.000tabletter på vej i transit til Finland.At de beslaglagte dopingstoffer ikke nødvendigvis er tiltænkt det danske marked eller omvendt, atstoffer tiltænkt det danske marked bliver taget af andre landes toldmyndigheder, er en anden usik-kerhedsfaktor, der gør det problematisk at anvende beslaglæggelser i tolden som et mål på moti-onsdopingens udbredelse. Dertil kommer, at antallet og omfanget af beslaglæggelser kan være75påvirket af toldmyndighedernes prioriteringer på området .Konklusionen er derfor, at udviklingen i de registrerede beslaglæggelser ikke giver nogle klare indi-kationer af, hvorvidt motionsdoping er blevet mere eller mindre udbredt i Danmark i de senere år,selv om det er smuglerikontrollens mere subjektive vurdering, at der foregår en væsentlig og næp-76pe faldende ind- og udsmugling af dopingmidler .

Politiets beslaglæggelser og antal sagerPolitiet fører ifølge egne oplysninger ikke en central statistik over mængderne af beslaglagte do-pingstoffer, men ved en manuel optælling foretaget i 2009 blev det opgjort, at der i 2008 blev be-

Dette har bl.a. været tilfældet i Sverige, hvor det svenske Tullverket i 2008 øgede antallet af beslaglæggelser med 74 pct.på grund af en mere målrettet kontrol ved postterminalerne. Mickelsson, K. 2009.76Ifølge specialkonsulent Axel Grønkjær fra smuglerikontrollen.

slaglagt i alt 105.856 stk. doping . Denne mængde var ca. seks gange større end den, SKAT regi-strerede fra toldbeslaglæggelser det pågældende år, men dog stadig på niveau med tidligere årsbeslaglæggelser i tolden.Til gengæld viser Rigspolitiets opgørelser over antal sager vedrørende ’Lov om visse dopingmidler’en klar stigning i antallet af politisager – fra meget få sager i 2000 til over 1.000 sager i 2009 (senedenstående figur).Medio juni havde Rigspolitiet desuden registreret 450 sager i 2010. Statistik-ken dækker over de sager, som det har været muligt at identificere gennem en søgning i politiets78sagsstyringssystem, POLSAS .

Figur 4: Antal sager vedrørende ’Lov om visse dopingmidler’Antal sager vedrørende 'Lov om visse dopingmidler'12001.0201000800600400200013200019200117320022003200420052006200720082009571467562880663688

Kilde: Rigspolitiet

’Lov om visse dopingmidler’ forbyder besiddelse, salg og distribution af en række dopingmidler,herunder anabole steroider, og stigningen i antallet af sager kan være et udtryk for, at der er flerestoffer i omløb på det sorte marked, og at markedet som sådan er vokset gennem årene i Danmark.Men det kan også afspejle andre faktorer, f.eks. efterforskningsmæssige prioriteringer hos politiet.Ifølge Rigspolitiet er det uklart, hvorfor man frem til 2002 havde meget få sager vedrørende lov omvisse dopingmidler efterfulgt af en kraftig stigning, men man peger på, at stigningen i starten afårtiet bl.a. kan dække over en samfundsudvikling, hvor kropsidealerne har ændret sig, flere i dagtræner i fitnesscentre, og tilgængeligheden af ulovlige dopingmidler generelt er blevet større, bl.a.på grund af internettet. Den seneste stigning i årene 2008 til 2009 kan derimod med stor sandsyn-lighed forklares med den særlige indsats mod kriminalitet i bande- og rockermiljøer, som har været

Oplyst af Rigspolitiet ved Jørgen Skov Isalin, vicepolitiinspektør, Rigspolitiets Nationale Efterforsknings- og Forebyggel-sescenter (NEC). Svar sendt pr. mail modtaget 24. juni 2010. I tallet indgår også SKATs beslaglæggelser, oplyst af JørgenSkov Isalin, interview den 4. august 2010.78POLSAS opererer ikke med en særlig kode for sager, der omfatter ’Lov om visse dopingmidler’, og statistikken byggerderfor på en fritekstsøgning, hvilket kan give en vis usikkerhed. Interview med Jørgen Skov Isalin, vicepolitiinspektør,Rigspolitiets Nationale Efterforsknings- og Forebyggelsescenter (NEC), den 4. august 2010.

i gang i perioden. Netop i disse miljøer finder politiet meget ofte ulovlige dopingmidler i forbindel-79se med ransagninger og anden efterforskning .Det er dog vanskeligt at tro, at den meget kraftige stigning fra 13 sager i 2000 til over 467 sager i2003 alene skulle afspejle en stigning i brugen af dopingmidler i befolkningen. Skulle denne væresteget med faktor 36, som tallene kunne indikere, ville det med stor sandsynlighed være blevet re-gistreret i de danske befolkningsundersøgelser på området fra 1999 og 2010.Rigspolitiets oplyste tal på antallet af anmeldelser, sigtelser og tiltaler i henhold til ’Lov om vissedopingmidler’ peger også på en vis stigning i de seneste år. De samme forhold, som diskuteretovenfor, kan også her spille ind.Tabel 14: Udvikling i antal anmeldelser sigtelser og tiltalerÅr2007200820091.halvår 2010Kilde: Rigspolitiet

Anmeldelser692871989519

Sigtelser7048761013501

Tiltaler622738949507

Mens Rigspolitiets tal viser antallet af sager, hvor der er konstateret en mulig overtrædelse af ’Lovmod visse dopingmidler’, viser en opgørelse fra Rigsadvokaten i perioden 1. januar 2005 til 18. juli2008, hvor mange sager der er truffet egentlige afgørelser i – dvs. sager med dom, bødevedtagelse80(over 1000 kr.) mv. :Tabel 15: Udvikling i antallet af afgørelser i overtrædelse af dopinglovenÅr2005200620072008Antal afgørelser356356358221 (pr. 18. juli 2008)

Kilde: Rigsadvokaten, refereret i lovbemærkningernetil ’Forslag til Lov om ændring af lov om forbud modvisse dopingmidler’ fra december 2008

Ibid.Det har ikke været muligt at indhente opgørelsen for hele 2008 samt 2009. Tallene, der med Rigsadvokaten som kildeer offentliggjort i lovbemærkningerne til ’Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod visse dopingmidler’ fra de-cember 2008 vedrører alle afgørelser for overtrædelse af dopingloven, dvs. både sager om salg og besiddelse. Sager, hvorder alene er idømt eller vedtaget en bøde på under 1.000 kr., indgår ikke i opgørelsen.80

På grund af de relativt få år, som statistikken dækker over, er det dog vanskeligt at drage nogle kon-klusioner om en eventuel stigning i antallet af afgørelser, som involverer dopingmidler.

Motionsdoping – et stigende problem?Gennemgangen af undersøgelser og anden tilgængelig statistik på motionsdopingområdet tegnerikke et entydigt billede af motionsdopingens omfang og udvikling.Det er gode indicier for, at der er en klar overvægt af dopingbrugere i motions- og fitnesscentre iDanmark, mens der er større usikkerhed om, hvor stort det absolutte omfang er, ligesom udviklin-gen i forbruget er forbundet med stor usikkerhed.Denne usikkerhed er ikke kun et dansk fænomen. I Sverige turde Statens Folkhälsoinstitut, somnævnt tidligere, ikke give et bud på, om brugen af dopingmidler er stigende eller faldende. I Eng-land kunne en markant stigning i antallet af uddelte kanyler til brugere af anabole steroider fra 1991-2006 tages som udtryk for, at problemet er stigende, men stigningen kan dække over andre for-81hold , ligesom tal fra British Crime Survey peger på, at antallet af steroidbrugere i England og82Wales snarere har været faldende end stigende siden 1990’erne . Samme tendens kan i øvrigt spo-83res blandt unge i USA siden 2004 .Det nyeste egentlige undersøgelse af motionsdopingens omfang i Danmark er Anti Doping Dan-marks undersøgelse af motionsdoping fra 2010, der indikerer, at der i de seneste ti år kan være sketen let stigning i udbredelsen af motionsdoping. Rapporten konkluderer ud fra flere undersøgelser,84at ’forbruget af muskelopbyggende stoffer i bedste fald er uændret og i værste fald stigende’ . Menigen er det vigtigt, at tage forbehold for de statistiske og metodiske usikkerheder i sådanne under-søgelser.På samme vis bør man være varsom med at bruge enkeltstående vidnesbyrd fra eksempelvis læger,professionelle i fitness-sektoren, politifolk etc., der peger på, at motionsdopingen er et stigende85problem, som et sikkert udtryk for udviklingen . Dels er sådanne udsagn svære at kvantificere, delskan man hævde, at udsagnene i lige så høj grad kan afspejle et stigende fokus på motionsdoping ialmindelighed.

Evans-Brown, M.; McVeigh, J. 2009: 84.F.eks.er antallet af folk, som angiver at have taget anabole steroider inden for det seneste år faldet fra 0,3 til 0,1 pct. fra1998 til 2008/2009. Hoare, J. 2009.83Blandt de såkaldte ’12th–grade students’, der er omkring 18 år, er udbredelsen faldet fra 2,5 pct. i 2004 til 1,5 pct. i 2008.I de mindre klasser ser faldet ud til at være endnu større. Se også Johnston, L. D.; O’Malley, P. M.; Bachman J. G.; Schu-lenberg, J. E. 2008: 42.84Singhammer 2010: 52.85Også i forbindelse med denne rapports udarbejdelse har flere repræsentanter fra bl.a. fitnesscentre og fitnesskædervurderet, at brugen af dopingmidler er stigende. Dette kan ikke afvises, men den principielle usikkerhed om sådanneudsagn i kombination med vanskelighederne i forhold til at få konkretiseret eller verificeret vurderingerne betyder, atdenne rapport alene lægger de videnskabelige undersøgelser til grund for vurderingen af motionsdopingens udbredelse.82

Fitnesskunders holdning til mærkningsordningenMed afsæt i data fra Idrættens Analyseinstituts medlemsundersøgelse af aktive fitnesskunder fra2008, belyses i det følgende holdningen, de danske fitnesscentres kunder har til, at deres center harindgået aftale med Anti Doping Danmark.På baggrund af spørgsmålet ’Er det vigtigt for dig, at dit fitnesscenter er medlem af Anti DopingDanmarks dopingordning, hvor fitnesscenteret får besøg af dopingkontrollanter?’, er det muligt atse på holdningen til bekæmpelsen af doping blandt særlige målgrupper af de aktive fitnesskunder.Overordnet viser nedenstående figur 5, at hovedparten (71 pct.) af de aktive fitnesskunder genereltmener, at det enten i høj grad er vigtigt eller er nogenlunde vigtigt, at deres center har indgået afta-le med Anti Doping Danmark.86

Figur 5: Aktive fitnesskunders holdning til, at deres center har indgået aftale medAnti Doping Danmark50%40%30%20%10%0%0%Ja, det er i høj gradJa, det erVed ikke/ligegladvigtigtnogenlunde vigtigtNej, det eregentligt ikkevigtigtNej, jeg ønskerikke, at centereter/bliver medlemaf ADD28%17%11%44%

Kilde: Beregninger foretaget på baggrund af data fra undersøgelsen ’Portræt af de aktive fitnesskunder’, Ka-sper Lund Kirkegaard (2009), Idrættens Analyseinstitut.

Et nærmere kig på særlige målgrupper blandt fitnesskunderne kan nuancere de forskellige fitness-kunders holdning til aftalen om dopingkontrol med Anti Doping Danmark. Køn er et område, hvorder trods en generelt positiv holdning til ordningen er lidt flere kvinder, for hvem det er vigtigt, atderes center har indgået aftale med Anti Doping Danmark.

Beregninger på grundlag af undersøgelsen ’Portræt af de aktive fitnesskunder – træningsmotiver, tilfredshed og selv-

vurderet sundhed’. Kirkegaard, K. L. 2009.

Figur 6: Aktive fitnesskunders holdning t at deres center har istil,indgået afta medalengpåAnti Dopin Danmark – fordelt p køn50%40%30%30%20%10%1% 0%%0%Ja, det er i høj Ja, det e i nogen Ved ikke/ligegladerdgrad vigtigtgrad vigtigtNej, det eregentligt ikkevigtigttNej, je ønskeregik atkke,centereter/blivermedle af AntiemDopingDannmarksorrdning23%%18%16%15%10%MandKvinde%43% 44%

Kilde: Beregninger foretaget på bagggrund af data fra undersøgagelsen ’Portræ af de aktive fitnesskundæteder’, Ka-einstitut.sper Lund Kirkegaard (2009), Idrættens Analyse

tående tabel viser, at fitnlnesskunders alder også har betydnin for holdningen til, om fit-sngmNedenstnesscentret har indggået aftale m Anti Dopmedping Danmark. Signifikant flere fitneesskunder ov 50 årvertradt,enter er meddlem af Anti Doping Dannmarks ordning.synes, at det i høj gr er vigtigt at deres ceSamtidig er der blan de yngste fitnesskunder i teenageårene en stgndtetørre andel, d enten ikk vedderkenoget om Anti Doping Danmark ordning emkseller er ligeglade med, om der er en omordning.stil,indgået afta med Ant Do-aletiFigur 7: Aktive fitnesskunders holdning t at deres center har imark – forde på aldersgruppe.eltping Danm605041%4030201000-1920-2930-399400-4950 +35%Ja, det er i høj gradvigtigt41%%444%

55%

Kilde: Beregninger foretaget på bagggrund af data fra undersøgagelsen ’Portræ af de aktive fitnesskundæteder’, Ka-einstitut.sper Lund Kirkegaard (2009), Idrættens Analyse

Figur 8: Viden om, hvorvidt fitnesscentret har indgået aftale med Anti Doping Danmark –fordelt på alder3530%302520151050Gennemsnit0-1920-2930-3940-4950 +17%17%17%16%Ved ikke/ligeglad15%

Kilde: Beregninger foretaget på baggrund af data fra undersøgelsen ’Portræt af de aktive fitnesskunder’, Ka-sper Lund Kirkegaard (2009), Idrættens Analyseinstitut.

Fitnesskunder, som træner regelmæssigt, har en større opbakning til Anti Doping Danmarks ord-ning, ligesom det er kunder, der træner varieret med både styrke-, konditions- og holdtræning, forhvem det er vigtigst, at deres center har indgået aftale. Ydermere ses en tendens til, at medlemmer,der var inaktive inden indmeldelse i fitnesscentret, også mener, det er vigtigt, at der bliver udførtdopingkontrol i centret.Sidst, men ikke mindst ses en overvægt af medlemmer, som alene træner styrketræning, i gruppen,der ikke ønsker, at deres center indgår aftale med Anti Doping Danmark.Trods forskellene mellem de forskellige målgrupper er det dog vigtigt at understrege, at der er enovervejende positiv holdning blandt fitnesskunderne til, at deres center har indgået aftale med AntiDoping Danmark.

DEL2: MOTIONS-OG FITNESSCENTRES HOLDNINGER TILMOTIONSDOPINGIdrættens Analyseinstitut foretog i juni 2010 en spørgeskemaundersøgelse blandt motions- og fit-nesscentre i Danmark som led i rapportens udarbejdelse. Hensigten med undersøgelsen var atkortlægge fitnesscentrenes holdninger til og erfaringer med motionsdoping generelt samt merespecifikt at analysere erfaringerne med og en eventuel effekt af mærkningsordningen.Det er vigtig at pointere, at følgende afrapportering af undersøgelsen udelukkende er gennemførtblandt branchens centerledere eller ejeren af motions- og fitnesscentret. Holdningerne og erfarin-gerne herfra siger således ikke noget om fitnesskundernes holdninger og tilgang til mærkningsord-ningen.

Metode, spørgeskema og svarprocenterSpørgeskemaundersøgelsen blev foretaget med afsæt i Idrættens Analyseinstituts database overmotions- og fitnesscentre i Danmark. Der findes i dag ca. 459 kommercielle centre i landet, hvorafder blev udsendt et link samt personligt password til spørgeskemaet til 369 motions- og fitness-centre svarende til 80 pct. af alle centre. Det personlige password sikrede, at hvert fitnesscenterkun kunne besvare spørgeskemaet én gang, og der blev indledningsvis i spørgeskemaet informeretom, at det var den person med størst kendskab til centerets daglige drift, som skulle udføre besva-relsen – typisk ville der være tale om en centerleder eller centerejer.Udsendelsen skete på baggrund af en indsamling af e-mailadresser til kontaktpersoner hos de en-kelte centre. Dette foregik ved en rundringning samt ved at kontakte kædeadministrationen hos destørste kæder, for herigennem at rekvirere en liste over centerlederne. Enkelte centre, som ikke varmulige at træffe, modtog en henvendelse gennem e-mailadresser oplyst på centrets hjemmeside.De cirka 20 pct., der ikke modtog et spørgeskema, havde enten frabedt sig at deltage, var ikke mu-lige at træffe pr. telefon eller havde ikke angivet en e-mailadresse på centrets hjemmeside.Tabel 16:Spørgeskemaundersøgelsens svarprocentSpørgeskemaundersøgelsen forløb over fire uger, hvor der løbende blev udsendt to påmindelser tilde motions- og fitnesscentre, der ikke havde svaret. Undersøgelsen endte med en samlet svarpro-cent. på 56 pct., hvilket er et tilfredsstillende resultat.I praksis var der tale om et spørgeskema, som efter enfælles introduktion delte sig i henholdsvis spørgsmål til207Påbegyndte besvarelsermotions- og fitnesscentre med ADD-aftale og spørgs-205Færdige besvarelsermål til og motions- og fitnesscentre uden ADD-aftale56Svarprocent(se også bilag 4). Herefter afrundedes spørgeskemaetmed en række fælles spørgsmål om det bredere syn pådopingbekæmpelse i motions- og fitnesscentre samt en række faktuelle spørgsmål om bl.a. fitness-centrets størrelse og struktur.Udsendte spørgeskemaerSpørgeskemaet bestod både af spørgsmål, som skulle besvares, før respondenterne kunne kommevidere til næste spørgsmål, samt spørgsmål, som kunne springes over, hvis de ikke føltes relevante369

for respondenten. Det samlede antal respondenter til de enkelte spørgsmål kan derfor variere, hvil-ket betyder, at enkelte spørgsmål har lavere svarprocent end andre.Figur 9:Grafisk overblik over spørgeskemaundersøgelsenSamlet indledningSpørgsmål til centremed aftaleSamlet afslutningSpørgsmål til centreuden aftale

Hvilke motions- og fitnesscentre er repræsenteret i undersøgelsen?Af de 369 motions- og fitnesscentre, som fik mulighed for at besvare spørgeskemaet, har halvdelenindgået aftale med Anti Doping Danmark. Denne andel stemmer således overens med andelen afalle landets fitnesscentre, der har indgået aftale med Anti Doping Danmark (50,1 pct.). Af undersø-gelsens 205 færdige besvarelser udgør andelen af motions- og fitnesscentre med ADD-aftale 67pct., hvilket betyder, at der var et særligt stort bortfald af centre uden aftale med Anti Doping Dan-mark. Det er derfor vigtig at have for øje, at spørgeskemaundersøgelsens resultater bærer præg afen overrepræsentation af besvarelser fra centre, der har indgået aftale med Anti Doping Danmark.Figur 10: Motions- og fitnesscentre med ADD-aftale5004003002001000459centre i Danmark369udsendte spørgeskemaer205besvarelser230(50%)185(50%)229(50%)184(50%)4 (2%)63 (31%)138(67%)I tvivlUden aftaleMed aftale

Opgøres svarprocenterne på henholdsvis centre med og uden ADD-aftaler, er svarprocenten blandtcentre med ADD-aftale helt oppe på 75 pct., mens den blandt centre uden aftale blot er 34 pct.,hvilket er mindre tilfredsstillende. En nærmere identifikation af de centre uden ADD-aftale, som53

spørgeskemaet er udsendt til, viser, at især almindelige centre, som står uden for et kædesamar-bejde, er underrepræsenterede i undersøgelsen, mens rene kvindecentre er overrepræsenterede.En del af forklaringen på den generelle overrepræsentation blandt centre med ADD-aftale er sand-synligvis en naturlig interesse for motionsdopingområdet hos de motions- og fitnesscentre, somhar fokus på dopingbrugerne gennem aftale med Anti Doping Danmark. Nogle motions- og fit-nesscentre anser ikke motionsdoping som et relevant problem for deres center og kan således havesværere ved at se værdien eller relevansen i at besvare et spørgeskema vedrørende motionsdoping.Fraværet af denne gruppe af motions- og fitnesscentre medfører, at besvarelserne skal læses medøje for, at respondentgruppen udgør de fitnesscentre, der finder det relevant for fitnesscentret atmedvirke i en evaluering af smileyordningen. Spørgeskemaundersøgelsen er således ikke repræsen-tativ for den samlede danske fitness-sektor.Fordelingen af spørgeskemaundersøgelsens respondenter med og uden aftale med Anti DopingDanmark ser således ud.Figur 11: Har dit motions-/fitnesscenter indgået aftale om dopingkontrol med Anti DopingDanmark enten direkte med Anti Doping Danmark eller gennem et medlemskab afDFHO?n: 2052%

Ja31%NejJeg ved ikke, om centret harindgået aftale om dopingkontrol

67%

Ovenfor fremgår det, at 67 pct. af respondenterne angiver at have indgået aftale med Anti DopingDanmark. 78 pct. af disse centre indgår også i et kædesamarbejde. Det er således kun 20 pct. afcentrene med ADD-aftale, som ikke er del af en kæde, mens 2 pct. af kædecentrene ikke ved, om dehar indgået aftale med Anti Doping Danmark.

Af den samlede danske fitness-sektor indgår ca. 51 pct. af centrene i et kædesamarbejde (ca. 23487centre ). Af undersøgelsens samlede mulige respondenter udgør kædecentrene 186 centre, hvilketstemmer overens med kædebaserede motions- og fitnesscentres samlede andel af markedet.På trods af dette har undersøgelsen en overrepræsentation af besvarelser fra centre, der indgår i etkædesamarbejde, da disse centre udgør 64 pct. af de 205 centre, som har besvaret dette spørgs-mål. Der er således sket et bortfald af mindre enkeltmandsejede centre, hvilket betyder, at besvarel-serne er domineret af kædebaserede fitnesscentre, der har indgået aftale med Anti Doping Dan-mark.Figur 12: Motions- og fitnesscentre i kædesamarbejde5004003002001000459centre i Danmark369udsendte spørgeskemaer205besvarelser234(51%)187(51%)

225(49%)

182(49%)74(36%)131(64%)

Ikke kædeKæde

Da motions- og fitnesscentre i kædesamarbejder ofte er større end enkeltmandsdrevne centre, haroverrepræsentationen af kædebaserede motions- og fitnesscentre indflydelse på, hvilken størrelseaf fitnesscentre – målt på antal medlemmer – der er repræsenteret i undersøgelsen. Idrættens Ana-lyseinstitut estimerer, at der ved indgangen til 2010 var ca. 550.000 fitnesskunder i kommercielt88drevne fitnesscentre i Danmark . Det betyder, at de danske kommercielle motions- eller fitness-89centre i gennemsnit har ca. 1.200 medlemmer . Som vist nedenfor svarer over en tredjedel af cent-rene i undersøgelsen, at de har 2.000 medlemmer eller flere. Over halvdelen svarer, at de har flereend 1.000 medlemmer. Dermed har undersøgelsen en lille overvægt af fitnesscentre med fleremedlemmer end det gennemsnitlige motions- eller fitnesscenter i Danmark.

Et kædesamarbejde er defineret ved at have to centre eller derover med samme ejer inklusive franchisebaserede kæder.Idrættens Analyseinstitut opgørelse ultimo 2009.89Til sammenligning fandtes der er 2007 ca. 334 kommercielle motions- og fitnesscentre i Danmark og ca. 380.000 fit-nessmedlemmer (ca. 1.100 medlemmer i gennemsnit pr. center). Andelen af danskere, der dyrker fitness i de kommerci-elle centre er dermed steget proportionalt med, at der er åbnet flere kommercielle motions- og fitnesscentre.88

Figur 13: Hvor mange medlemmer har motions-/fitnesscentret cirka?n: 1943%19%34%2000 eller derover1000–1999500–99920%100–4991–9924%

Ved fremsendelse af spørgeskemaet blev kontaktpersonerne informeret om, at skemaet skulle be-svares af den person i centret med det største kendskab til den daglige drift. Grundet overrepræ-sentationen af kædebaserede centre udgør kun 21 pct. af respondenterne den person, der person-ligt har indgået aftale med Anti Doping Danmark på vegne af centret. Hos de resterende centre eraftalen enten indgået af en kædeadministration (62 pct.), en kollega (13 pct.) eller andet (4 pct.).

Spørgeskemaundersøgelsens resultaterDet følgende afsnit fokuserer udelukkende på motions- og fitnesscentrenes holdninger specifik tilmærkningsordningen. Efterfølgende bredes fokus ud til afslutningsvis også at omhandle den gene-relle motionsdopingbekæmpelse.

MærkningsordningenIndledningsvis blev der spurgt til, hvorvidt motions- og fitnesscentrene mener at være omfattet afmærkningsordningen. Hertil svarede 20 pct. ’Nej, mit center er ikke omfattet’, og 11 pct. svarede ’Jeg er i tvivl om, hvorvidt mit center er omfattet’.

Figur 14: Mener du at dit motions-/fitnesscenter er omfattet af smileyordningen?n = 207

11%Ja, mit center er omfattet afsmileyordningen20%Nej, mit center er ikke omfattet afsmileyordningen69%Jeg er i tvivl om, hvorvidt mit centerer omfattet af smileyordningen

Hvorvidt, et motions- eller fitnesscenter er omfattet af mærkningsordningen eller ej, afhænger af,om det falder under lovens definition af et fitnesscenter:

”…en fysisk afgrænset træningsfacilitet, der er tilgængelig for alle. Der er tale om et center, hvorman kan tilmelde sig fitness- og motionsaktiviteter ved at komme ind ”fra gaden”. Der vil typiskvære tale om et kommercielt center.”Samtlige respondenter i undersøgelsen er afgrænsende faciliteter med ’adgang fra gaden’ og måsåledes falde under ovenstående definition. Bemærkningerne til loven nævner følgende undtagelserfor fitnesscentre, der ikke er omfattet af smileyordningen.

”…faciliteter, der er placeret i eksisterende idrætsanlæg og på arbejdspladser samt på uddannelses-institutioner. Det samme gælder faciliteter på hoteller samt på hospitaler og andre behandlingsin-stitutioner i sundhedssektoren, som heller ikke er tilgængelige for alle.”Der har hidtil ikke været rejst sager om, hvorvidt et center er omfattet eller ej, hvilket betyder, at derikke er dannet nogen juridisk præcedens for ovenstående undtagelser til lovens definition af et fit-nesscenter.Nedenfor fremgår andelen af fitnesscentre med og uden aftale fordelt på antallet af medlemmer.Via en krydsning af centrenes størrelse målt på medlemstal, fremgår det, at det især er mindrecentre, som står uden ADD-aftale, idet 49,2 pct. uden aftale har mellem 100 og 499 medlemmer,mens 47,3 pct. med aftale har 2.000 medlemmer eller derover.

Figur 15: Har motio:ons-/fitnesscentret indggået aftale med Anti Doping Danmmmark? Kryds medset- Hvor mange medlemmer har mootions-/fitneesscentret ccirka?60%50%40%

12%30%20%

49%

244%47%30%

Centre uden aftaleCentre med aftalem

10%0%

177%6%1%1 til 99

5%100 til 4499500 ti 999il1000 til 199902000 eller2derover

kludere en kla tendens til, at hovedparparten af mootions- og fitnesscentre udenuVi kan dermed konkping Danmar er mindre centre med under 500 medlemmer der ikke er del af etrker,aftale med Anti Dopmarbejde.kædesamanken,,ttet, ellerHvis ma ser nærmere på, hvilk type af fitnesscentre, som enten ikke mener, de er omfater i tvivl om, hvorvid de er omfadtfattet, viser d sig, at der hersker tvivl blandt cendetnterlederne hos nog-le af land største kæder. Helt præcist medetstener 11 centre fra nogle a landets fem største koeafmommer-cielle kæædesamarbejjder ikke, at de er omfatt af smileytetyordningen, mmens 10 af ddisse centre er i tvivlom, hvoorvidt de er oomfattet. Det tyder på, at den inter kommuntternenikation i fitnnesskæderne vedrø-erende smmileyordning enten er mangelfuld og/eller nedgenrddprioriteret. Andre fitnessscentre, som ikkemener a være omfaatattet, er enkeeltmandsejed centre beliggende uden for landets største by samtdeyercentre foorbeholdt kvvinder og fysioterapicent eller sundtredhedscentre.søgelsen afkklarer ikke i s selv, hvor en tredjesigrforedel af fitnessscentrene enteneSpørgeskemaundersner,mfattet, eller er i tvivl om hvorvidt de er omfatte af mærkningsordningerm,eten.ikke men de er om

Centren mærknnesningPå trods af, at det er lovpligtigt f motions- og fitnesscentre uden asrfor-aftale med A Doping Dan-Antimark at skilte med e ’sur’ smile ved centrets indgangsparti, svare 64 pct. af deneyerdisse centre, at deikkeskilt med den ’sure’ smile Dette bekterey.kræfter resultatet af den stikprøvekontrol, IdrætttensAnalyseiinstitut udfø inden udørtedsendelse af spørgeskemfmaet, som viste en gener mangel på skilt-relpning me den ’sure’ smiley (se sed’side 31).

Figur 16: Skiltes der med en syrynlig ’sur/glad’ smiley ved motion s-/fitnessceventrets indggangs-parti?n =135 ((med aftale) n = 61 (ud aftale)),den100%80%

90%

644%60%40%20%0%Me aftale - glad smileyedd

36%

Ud aftale - sur smileyden

9%1%0%

Jaa

Nej

Ved ikke

Det kan virke overraaskende, at ccentre, som h en aftale med Anti DhareDoping Danmmark, ikke skkilter,som loven foreskrive De 9 pct. (10 centre), som ikke skilter med den glade smer..miley, svarer uddy-bende, a de enten ikke mener a være omfaatatattet af mærkkningsordninngen, eller a den manglatlende’glade’ ssmiley ved inndgangspartiet er en forgglemmelse.nre,neyor,etSer man på de centr som ikke har opsat en ’sur’ smile til trods fo at de ikke har indgået en afta-le med A Doping Danmark, vAntiviser det sig, at 67 pct. af disse udgøres af centre som ikke mener,fe,mde er ommfattet af smmileyordninge mens 13 pct. er i tviv om, hvorvi de er omfattet af ordningen.en,vlidt20 pct. a de centre, som undlad at skilte, mener selv, at de er omafdermfattet, men har alligevel valgtikke at sætte den ’su smiley oure’op.

Figur 17: Motions- og fitnesscentre, derikkeskilter med den sure smiley – krydset med ’er ditmotions-/fitnesscenter omfattet af smileyordningen?’n = 3980%67%60%40%20%20%0%Ja, mit center er omfattet afNej, mit center er ikkeJeg er i tvivl om, hvorvidt mitsmileyordningenomfattet af smileyordningencenter er omfattet afsmileyordningen13%

Ud over at motions- og fitnesscentrene er forpligtet til at skilte ved centrenes indgangsparti, bør detogså fremgå af centrets hjemmeside, hvorvidt de har indgået aftale med Anti Doping Danmark.Her viser der sig samme tendens som ved skiltningen ved centrenes indgang, nemlig at hovedpar-ten motions- og fitnesscentrene uden aftale med Anti Doping Danmark ikke skilter med den suresmiley, mens centre, der har indgået aftale, i høj grad skilter med den glade smiley.Figur 18: Skilter dit motions-/fitnesscenter med en sur/glad smiley på centrets hjemmeside?n = 135 (med aftale), n = 63 (uden aftale)

100%83%80%60%40%20%0%JaNejVed ikkeCentret haringenhjemmeside79%

Centre med aftaleCentre uden aftale

10%

7% 8%0%

Hvorfor skilter motions- og fitnesscentrene korrekt?I spørgeskemaet blev respondenterne bedt om at uddybe, hvilke årsager der ligger til grund for, atde skilter korrekt med enten en ’glad’ eller en ’sur’ smiley.Blandt de centre, som skilter med den ’sure’ smiley, viser det sig, at hele 95 pct. – eller 20 ud af de21 centre – gør det, fordi det er lovpligtigt, mens ingen anfører, at det sender et signal om, at med-lemmer kan undgå dopingkontrol. Tre centre (15 pct.) svarer, at de ser andre fordele i at skilte medden sure smiley, som er angivet således:

”Det kan ses, at vi ikke har dopingproblemer.””Vi har oplyst kunderne om prisen og det faktum, at vi er imod doping og skrevet, at vi hellere vilbruge penge på kundeservice og flere stationer.””Vi gør opmærksom på, at vi selv foretager dopingtest.”Figur 19: Hvorfor skiltes der med en synlig ’sur' smiley ved motions-/fitnesscentrets ind-gangsparti? (sæt gerne flere krydser)n = 2195%

100%80%60%40%20%0%

15%Centret ser andre fordele i atskilte med, at vi ikkesamarbejder med Anti DopingDanmark. Uddyb eventuelt:Det er lovpligtigt

0%Det sender et signal tilmedlemmerne om, at de kantræne i centret uden at bliveudsat for dopingkontrol

Blandt de 122 centre, som skilter med den ’glade’ smiley, er billedet et andet end hos centrene,som skilter med den ’sure’ smiley.

Figur 20: Hvorfor skiltes der med en synlig ’glad' smiley ved centrets indgangsparti? (sæt ger-ne flere krydser)n = 12280%66%60%51%65%

40%

20%

10%

0%Det er lovpligtigtDet er godmarkedsføringDet afskrækkerpotentielledopingbrugere fra atmelde sig ind i centretAndet

Halvdelen (51 pct.) af centrene fremfører, at lovkravet er afgørende for, at der skiltes med den ’gla-de’ smiley, hvilket er en langt mindre andel, når der sammenlignes med centrene, som skilter medden ’sure’ smiley, hvor det lovmæssige krav var af betydning for 95 pct. af centrene. To andre årsa-ger fremstår således som vigtigere for, at den ’glade’ smiley kommer op i fitnesscentrene:For det første angiver 66 pct. af centrene, at den ’glade’ smiley har en positiv markedsføringsværdi,hvilket indikerer, at centrene ser dopingbekæmpelse i form af dopingkontrol som en måde at posi-tionere sig på markedet i forhold til motions- og fitnesscentre uden aftale med Anti Doping Dan-mark. For det andet angiver 65 pct. af centrene, at den glade smiley afskrækker potentielle doping-brugere fra at melde sig ind i det pågældende center, hvilket betyder, at fitnesscentrene mener –eller håber på – at den glade smiley har en reel effekt i forhold til dopingbrugernes valg af center.Kombinationen af markedsføringsværdien og gennemsigtigheden for forbrugerne blev også frem-ført som argument for at skilte med den glade smiley af de centre, der deltog i de uddybende inter-view, hvor der bl.a. hedder:

”Det er nok ikke smiley’en, der får problemet til at forsvinde, men den sender et vist signal, og jegtror også, vi er interesserede i at skabe nogle rammer, så man kan definere os i branchen, så mansom forbruger har et valg (…) Den (er) med til at give forbrugerne et valg.”Repræsentant A for kæde/center med ADD-aftale15 centre har i spørgeskemaundersøgelsen uddybet, hvorfor de skilter med en synlig glad smiley.Her lægges der hovedsagelig vægt på, at skiltningen sender et godt signal (se bilag 5).

”Det er vigtigt at sende et signal om, hvad vi som center mener om doping og lign.”

”Et korrekt signal at sende og vise, at vi som træningscenter går ind for den rene træning af krop-pen. Det viser markant, hvilken holdning der tages til doping plus andre præstationsfremmendemidler.”

Hvorfor skilter motions- og fitnesscentreneikkekorrekt?Til spørgsmålet om, hvorfor motions- og fitnesscentre vælger ikke at skilte med den sure smiley,viser besvarelserne både utilfredshed med ordningen, tvivl på effekten samt et ønske om ikke atgøre opmærksom på den manglende aftale.

Figur 21: Hvorfor skiltes der ikke med en synlig ’sur' smiley ved motions-/fitnesscentrets ind-gangsparti? (sæt gerne flere krydser)n = 3447%

50%40%30%20%10%

26%

26%15%0%

Det er interessant at bemærke, at ingen fitnesscentre svarer, at de ikke frygter at komme til at beta-le en bøde ved en manglende skiltning. Centrene er således næppe ligeglade med bødestørrelsenfor den manglende smiley. Denne holdning deles dog ikke af en repræsentant for et fitnesscenter,der ved et af de kvalitative interviews fremhævede, at hun ikke var bekymret for bødens størrelse,som efter hendes vurdering næppe ville nå op på de cirka 24.000 kr., som to års ADD-aftale villehave kostet hendes center.Da der endnu ikke er udskrevet nogen bøder for manglende skiltning, er det dog vigtigt at væreopmærksom på, at der ikke dannet juridisk præcedens for bødestørrelsen for overtrædelse af på-buddet om skiltning. Således kender ingen bødestørrelsen for ikke at skilte, hvilket gør det vanske-ligt for centrene at forholde sig til sanktionen for manglende skiltning.Ved et kig på de åbne svar, der uddyber svarkategorien ’andet’ (se bilag 6) ses det, at den primæregrund til den manglende skiltning er, at smileyen opfattes som irrelevant, da fitnesscentrets bruge-63

re eller aktiviteter vurderes at falde uden for dopingmiljøets primære kundesegment. Et eksempeler motions- og fitnesscentre, som nærmer sig behandlings- og/eller rehabiliteringscentre:

”Det er primært pensionister og rygpatienter, som træner i centret. De kan være medicinerede oganti-doping giver ingen mening for f.eks. nyopererede. Derudover er de fleste medlemmer over 35.”Andre eksempler på motions- og fitnesscentre, som ikke føler, de burde være omfattet af en smi-leyordning relateret til dopingbekæmpelse, er specialiserede fitnesscentre, som satser på specifikketræningsformer som f.eks. pilates eller centre, hvor målgruppen udelukkende eller overvejende erkvinder.Afslutningsvis bør fremhæves, at en tredje central grund til manglende skiltning med den ’sure’smiley er mangel på information om smileyordningen:

”Jeg var ikke bekendt med, at vi skulle have en smiley ved indgangspartiet.”eller manglende information om, at det er centrenes eget ansvar at rekvirere smileyen hos AntiDoping Danmark:

”Vi har ikke modtaget en smiley.”Endelig angiver nogle fitnesscentre, at smileyen kan give anledning til misforståelser, da en lignen-de skiltning benyttes af fødevarekontrollen:

”Vi havde den hængende i starten, men kunderne tror, det betyder, vi har dårlig hygiejne, så denstraf vil vi ikke byde os selv.”

Har mærkningsordningen effekt på kunders valg af fitnesscenter?Tidligere blev det vist, at mange motions- og fitnesscentre lægger vægt på markedsføringsværdienaf den glade smiley, og at smileyen afskrækkede potentielle dopingbrugere, hvilket kunne indikere,at centrene mener – eller håber – at den glade smiley har en reel betydning for medlemmernes valgaf fitnesscenter.Billedet er dog ikke så entydigt, når motions- og fitnesscentrene mere direkte bliver spurgt om,hvorvidt de mener, at den glade smiley medvirker til at medlemmer fravælger motions-/fitnesscentret til fordel for centre, som ikke har indgået aftale med Anti Doping Danmark.122 motions- og fitnesscentre har svaret på, hvorvidt de mener, at den glade smiley medvirker til, atmedlemmer fravælger fitnesscentret. Besvarelserne fordeler sig ligeligt (42 pct.) mellem centre, dermener, at den glade smiley har en effekt på fravalget af fitnesscenter, og centre der ikke mener, atden har en effekt. I et tidligere spørgsmål mente over halvdelen af centrene (62 pct.), at den gladesmiley afskrækkede potentielle dopingbrugere fra at melde sig ind i centret.Forklaringen på de modsatrettede svar kan være, at der er spurgt ind til oplevelsen af en reel effekt,mens der i det tidligere spørgsmål er spurgt ind til begrundelsen for at skilte med den glade smiley.

Svarene vil i så fald mere afspejle henholdsvis en forventet mulig effekt og en vurdering af den reel-le effekt.Figur 22: Mener du, at den sure/glade smiley medvirker til, at medlemmerfravælgerfitness-centret til fordel for centre, som har/ikke har indgået aftale med Anti Doping Dan-mark?n = 122 (glad smiley), n = 22 (sur smiley)

100%82%80%60%42%40%20%0%JaNejVed ikke16%14%4%42%Sur smiley

Glad smiley

Vurderingen af medlemmernes fravalg af motions- og fitnesscentrene på baggrund af den suresmiley er mere entydig. Her svarer 82 pct., at den sure smiley ikke medvirker til, at medlemmerfravælger centret til fordel for et center, der har indgået aftale med Anti Doping Danmark. Forskel-len fra centre med en glad smiley er betydelig på trods af, at kun 22 centre med en sur smiley harsvaret.I princippet kan flere faktorer ligge bag denne oplevede forskel i centre med og uden smiley. Tremuligheder er oplagte:1.

Udtryk for reel effekt på forbrugeradfærd:Potentielle medlemmer er mere tilbøjelige til at

fravælge et center med en glad smiley end et center med en sur smiley. I så fald er risikoenfor at blive udsat for dopingkontrol måske mere afskrækkende, end den manglende do-pingkontrol er det.2.Forretningsmæssig optimisme:Centre kan være tilbøjelige til at give udtryk for, at deresvalg i forhold til det at indgå eller afvise ADD-aftaler har et forretningsmæssigt rationale. Endel centre med ADD-aftale kunne således have forventning om, at potentielle dopingbruge-re lader sig afskrække af centrets glade smiley, mens centre uden ADD-aftale omvendt vilvurdere, at det ikke har kostet kunder.3.Politisk motiveret afvisning af effekt:Mange centre uden ADD-aftale er utilfredse med atskulle skilte med den sure smiley, hvilket kan give nogle centre et incitament til at svare, atskiltningen ikke har nogen effekt.65

Det er ikke muligt at afgøre ud fra spørgeskemaundersøgelsen, hvilken reel udvikling de megetforskellige vurderinger af mærkningsordningens effekter i forhold til eventuelle fravalg af centredækker over, eller hvilke af de tre ovennævnte forklaringer der kommer sandheden nærmest.Hvis spørgsmålet går på et tilvalg af fitnesscentret frem for et fravalg, fordeler svarene sig en smuleanderledes.Som vist nedenfor mener knapt halvdelen af motions- og fitnesscentrene, at fitnessmedlemmervælger fitnesscentret på baggrund af den glade smiley. En tredjedel mener omvendt ikke, at det ertilfældet, mens 20 pct. er i tvivl. Besvarelserne fra fitnesscentre uden aftale om dopingkontrol viserigen et mere entydigt billede, idet 86 pct. svarer, at medlemmerne ikke vælger fitnesscentret påbaggrund af den sure smiley.

Figur 23: Mener du at den sure/glade smiley medvirker til, at medlemmer vælger fitnesscent-ret til fordel for centre, som har/ikke har indgået aftale med Anti Doping Danmark?n = 122 (glad smiley), n = 22 (sur smiley)

100%86%80%60%48%40%20%0%JaNejVed ikke32%20%14%0%Glad smileySur smiley

Konklusionen er her, at fitnesscentre uden ADD-aftale ikke mener, at den sure smiley har en effektpå medlemmernes valg af fitnesscenter – f.eks. ved at tiltrække dopingbrugere – mens centre meden aftale med Anti Doping Danmark ikke er entydige i deres vurdering af den glade smileys effekt,dog med en større andel, der mener, at den har en effekt. Hertil skal det dog bemærkes, at det så-kaldte ’grønne bevis’ som nævnt udgjorde skiltningen hos centre med ADD-aftale før implemente-ringen af smileyen. Dette betyder derfor, at nogle centre blot har udskiftet mærkatet ved indgangs-partiet. Disse centre kan således have svært ved entydigt, at definere smileyens effekt på medlem-merne, da de også tidligere sendte et klart signal om samarbejdet med Anti Doping Danmark.

Igen er d vigtigt at huske på, a faktorer af samme type som nævn ved det forrige spørgsmåldettatfntogså her kan være p spil, ligeso dette er fitnesscentrerpåomenes subjekt vurderin af smileyotivengordnin-gens effe Det betyfekt.yder, at der ikke kan konkluderes enddegyldigt me henblik p i hvilken gradedpå,gskiltning når ud ti forbrugern og bliver e reel faktor i deres valg af center.genilneengmmenholder man med, at blot 7 pct af centre med ADD-aft vurderer at selve aftrt.mtaler,talen omMen samdopingkkontrol har givet flere meedlemmer (s side 68), kan man stille sig tvivlen over for, hvorsekndestor effe smileyordektdningen har haft i praksis, og om bekæmpelse af doping oveerhovedet er et afgø-rrende paarameter, nå det store fårflertal af fitneessudøvere vælger fitnesvsscenter. Deenne undersøgelsegiver ikk et entydigt svar på spøketørgsmålet.

Dopinggkontrol ggenereltFølgende afsnit belyyser spørgeskemaunderssøgelsens resultater i forrhold til centtrenes holdnninger tilog vurdeeringer af at indgå en aft om dopingkontrol med Anti Doping Danma Ligelede bely-talemark.esses centtrenes vurderinger af Ant Doping Datianmarks arbbejde og holddninger til doping generrelt.

Nytten af og syne på ADD-aftaleretIndledniingsvis i spøørgeskemaet er der spurg ind til, hvogtorvidt motioons- og fitnesscentrene mener,mdet geneerelt gavner at indgå en aftale med A Doping Danmark. H svarer et flertal bland fit-AntiHerdtnesscentre med ADD-aftale, at aaftalen gavne mens næer,æsten halvdeelen (48 pct.) af centrene uden)eedeer,erftale med An Doping DntiDanmark. De sam-eten aftale svarer, at d ikke mene det gavne at indgå afme spørrgsmål blev i 2007 stillet 61 motions og fitnesscts-centre, og deengang svare 93,4 pct at deedet.,mente, a det genere gavner at indgå en afatelttftale med An Doping DntiDanmark. I needenstående tabeleses, at hhovedparten af centrene med en afta stadig mealeener aftalen gavner.Figur 24: Mener du, at det generelt gavner at lave en aftale med Anti Dopin g Danmark?,rn = 134 (centre med aftale,) n = 63 (uden aftale)100%83%80%

60%48%440%37%

Centre med aaftaleCentre uden aaftale

20%8%0%JaJNejj

5%159%

Ved ikkee

På baggrund af ovennstående figur vil rapporrten i det følggende genneemgå de udddybende beggrundel-ser for, hhvorfor motiions- og fitnesscentrene mener, at det enten gavedvner eller ikk gavner at indgåkeaftale med Anti Dopping Danmarrk.esscentre med aftale me Anti Dopi Danmark bliver bedt om at uddyedingktybe, hvordan aftalennNår fitnehar gavn deres cennetnter, svarer l over halvligevdelen (59 pct.), at medlemmerne fø sig mere trygge,pøleremens 49 pct. svarer, at centret h fået et be9haredre træninggsmiljø.Figur 25:Hvordan har aftalen med Anti Doping Danmark ganiDavnet dit ceenter?

(sæt gerne flere krydser)en= 9970%60%50%40%30%20%10%0%Vores medleemmer følersig mere tryggeeVi har fået e bedreettræningssmiljøVi har fået ffleremedlemmmerAnd - uddyb vedetenligst

599%49%%

26%7%

De uddyybede svar fr de 26 pct. af centrene med aftale (26 centre) vraviser overorddnet tre forskelligeopfattels af, hvorleseredes aftalen med Anti Doping Danmmark har indvvirket på cenntret(se bilag 7):gategorien ’Andet – uddy venligt’:ybUddybe de svar i ka1.Nog mener at aftalen skaber åbenhed om dopinggletdgbrug, hvilke gavner fitnetnesscentret og detsomeddlemmer:

”Med til at åbne op for debatten om dopinglng.”lescentret, når de har været der. Det ka afholde noetanogen fra at bblive misbrugugere.””Der tale om det i c2.And ser dopindrengaftalen som værende positiv for fiitnesscentret udadtil:

”Ry og ry er forberygteedret.”derlarttetotionscenterr.””Vi send et helt kla signal, at vi vil være e seriøst mo3.Derrover ser nog centrene deres aftale med Anti Doping DanmgleeDmark, som en måde aktivt attage ansvar og sætte handling bag dere holdning til doping:eest68

”Vi kan sætte handling bag vores ord om modstand mod dopingmisbrug.””Vi er med til at vise vejen og tage ansvar på området, samt vi tydeligt viser, at vi ikke acceptererdoping.”

Hvorfor mener centremed aftale,at detikkegavner at indgå aftale med Anti Doping Dan-mark?De 8 pct. af centre, der har indgået aftale med Anti Doping Danmark, men som ikke mener dengavner, fremfører tre hovedbegrundelser for dette (se bilag 8):1.For det første mener centrene at aftalens betingelser burde genovervejes for at skabe en ef-fekt

”For tilfældig.””Ingen kontrol, ikke nok kontrol.””Fordi man ikke selv kan vælge, hvornår der skal testes, og hvem der skal testes, medmindre manvil betale ekstra.”2. Dertil kommer argument om er at effekten af aftalen udebliver på baggrund af medlem-mernes holdning til dopingkontrol:

”Fordi folk, der vil misbruge ulovlige præparater, gør det, om aftalen er der eller ej.””Folk er stort set ligeglade.”3. Sidst men ikke mindst findes der mere principielle og politiske holdninger til, at aftalen ikkegavner centret:

”Mener, at staten i stedet skal bruge flere midler på kampagner mod alkohol og tobaksrygning.Disse to ting koster staten langt flere penge.””Jeg er personligt ligeglad med, om nogle vælger at tage noget, bare de ikke bliver tossede og erved at sprænge. Jeg synes ikke, man får brugbare svar, alle svar er, "vi kan ikke garantere noget".Efter at have uddybet begrundelserne for motions- og fitnesscentrenemedADD-aftale belyses ne-denfor holdninger fremført af centre, derikkehar indgået aftale med Anti Doping Danmark.Hvorfor mener centreuden aftale,at det generelt ikke gavner at indgå aftale med Anti DopingDanmark?Når de 48 pct. af motions- og fitnesscentreneuden aftaleuddyber, hvorfor de ikke mener en aftalemed Anti Doping Danmark gavner, ses igen tre hovedårsager (se bilag 9).

Centrene er ikke tilfredse med den eksisterende aftales betingelser som f.eks. pris, antalkontroller og den manglende mulighed for at rekvirere test:

”Fordi det ikke hjælper, så længe de kun kommer og laver kontrol 1-2 gange/år.””Det er alt for dyrt og for få kontrolbesøg! Fremgangsmåden burde være følgende: Man burde kun-ne henvise til den lokale læge for at få taget en hurtig test!”2. Derudover føler nogle centre, at udførelse af dopingkontrol er irrelevant f.eks. på grund afcentrets målgruppe:

”Hos os går der kun kvinder fra ca. 35 og opefter. Jeg mener ikke, det er en relevant målgruppe fordoping.””Jeg mener, at dette er en ordning lavet for at hjælpe de store kæder af mere traditionelle fitness-centre, for at komme deres mulige problem til livs. Det skal ikke være et generelt anliggende...””Jeg mener ikke, at der i mit træningscenter forefindes brugere af doping. Da vi retter henvendelsetil primært +50-årige og dem uden træningserfaring eller dem med syge/skadehistorie.””Mit træningscenter benyttes også af genoptræningspatienter fra den tilknyttede fysioterapi, sommåske vil føle sig forulempede ved en sådan kontrol. Mange af disse tager desuden medicin.”3. Slutteligt fremfører en række centre, at de selv tager hånd om de problemer med dopingder måtte opstå i centret.

”Jeg udser og bortviser selv dopingmisbrugere, hvilket rygtes, derfor kommer de ikke i mit center.””Anti Doping Danmarks to årlige stikprøver er for lidt, kun en gang vasken hænder for dem, derikke holder øje selv.””Vi er et lille privat eget center og kan selv vurdere hvem vi vil have til medlemmer. Og vi tolerererunder ingen omstændigheder nogen form for doping. Dette behøver vi ikke betale en formue for.””Vi ser vores medlemmer hver dag og kan bedre vurdere, hvorvidt vores medlemmer evt. anvenderulovlige hjælpemidler. Skulle Anti Doping Danmark dukke uanmeldt op, er det jo ikke givet, at mis-tænkte medlem er til stede.”Hvorfor mener centreuden aftaleat det generelt gavner at indgå aftale med Anti DopingDanmark?37 pct. af motions og fitnesscentrene,der ikke har indgået aftale med Anti Doping Danmark, svarerpå trods af dette, at de mener aftalen har en gavnlig effekt. I de åbne svarkategorier lægges derprimært vægt på den præventive effekt samt signalværdien for fitnesscentret (se bilag 10).

”Signalværdien er stor, da evt. dopingbrugere vil enten holde sig væk eller vide, de er i fare for atblive opdaget.””Aftalen kan have en præventiv effekt, idet uanmeldte besøg formentlig kan afskrække medlemmer,der overvejer dopingmisbrug.”70

I et uddyybende spørrgsmål svare motions- o fitnesscenerogntrene uden aftale på, hvvorfor de ikk harkeindgået aftale med A Doping Danmark. HAntiHeraf fremgå det igen, a fitnesscenåratntrene i vid udstræk-uning find ordninge irrelevant for deres cederententer, og at prisen samtipidig er en vææsentlig begrrundelsefor ikke at være med i ordningendn.ar-/fitnesscenntret ikke inddgået aftale med Anti DeDoping DannmarkFigur 26: Hvorfor ha motions-omo udførels af kontroseolbesøg? (sæ gerne fle krydser)æteren = 61

80%

67%60%

62%

40%

388%28%

20%

7%0%

8%2%

nteressant at bemærke, a et fåtal af motions- og fitnesscenttatfgtrene princippielt er imod doping-dDet er intest eller bifalder, at medlemme anvender drerdoping. Det bliver sålede slået fast, at hovedpaes,arten affitnessceentre uden aaftale med A Doping DAntiDanmark ikk fravælger udførelsen a kontrol med afsætkeafi en ideoologisk eller principiel acccept af dopi i eller ud for fitnesingdensscentret.gkeisgkontrollens rele-I stedet er det mere praktiske og pragmatisk begrundelser som pri og dopingertder.dollens mangglende releva kanansvans, de vejer tungt mange sted Især oplevelsen af dopingkontrosamtidig forklare, hvgvorfor hele 37 pct. af cenntrene uden aftale faktisk mener, at dgenereltgavnerkdetat indgå aftaler med Anti Doping Danmark. Det er såled ikke selvmodsigende at mene, at andredesetndetcentre kan have gavn af indgå en aftale med Anti Doping Danmark mens det ikke er tilfælde medteks.tretoterapi som kerneaktivitet eller er forbeholdt kvinder.ens eget center – f.e hvis cent har fysioserforentre vælger at indgå aft med Ant Doping Dartaletianmark,Hvis vi s på, hvorf motions- og fitnessceer hoveddbudskabet, at centrene derigennem ønsker tage et medansmesvar for bekææmpelsen af doping,f71

og at dopingkontrol giver centrene et bedre ry. I nedenstående figur ses en række generelle hold-ninger til dopingbekæmpelse og Anti Doping Danmark.Figur 27: I hvilken grad har nedenstående udsagn betydning for, at dit motionscenter har ind-gået aftale med Anti Doping Danmark?

Centret ønsker dopingkontrol,da det tiltrækker fleremedlemmerCentret ønsker ikke at skiltemed den 'sure' smileyAftalen er en del af centretsmedlemskab af Dansk Fitness& Helse OrganisationCentret ønsker dopingkontrol,da det giver et bedre ryCentret vil gerne tage etansvar for at bekæmpe dopingi fitnessmiljøet0%20%40%60%80%

n = 130

n = 126

n = 128

n = 132

n = 132100%

I høj grad

I nogen grad

Neutral/ved ikke

I ringe grad

Slet ikke

Ovenstående viser, at hovedparten af den danske fitness-sektor anser motionsdopingbekæmpelsesom et positivt aktiv i centrenes forretningsførelse. Ydermere fremgår det, at centrene giver udtrykfor vilje til at tage et ansvar for bekæmpelsen af motionsdoping.Denne erkendelse af medansvar for dopingbekæmpelse var også udbredt blandt motions- og fit-nesscentrene i 2007. Her svarede 92 pct. af de adspurgte fitnesscentre, at de selv burde gøre en90indsats for at begrænse brugen af doping eller præstationsfremmende stoffer i centrene .Interessant er det, at ønsket om ikke at skilte med den sure smiley eller forventningen om, at do-pingkontrollen i sig selv tiltrækker flere medlemmer, har markant lavere tilslutning. Det betyderikke, at to centrale effekter, som smileyordningen skulle understøtte, er irrelevante i det samledebillede, men både den principielle afstandtagen til doping og centrets generelle ry vejer tungere bagde fleste centres motivation for at indgå ADD-aftaler.

Kirkegaard 2007 (A): 77.

Det er desuden vigtigt at understrege, at viljen til at bekæmpe motionsdoping ikke kun findes hosmotions- og fitnesscentre, der allerede har indgået en aftale med Anti Doping Danmark. I de kvali-tative interviews efterlyste flere centre uden aftale en mere nuanceret måde at bidrage til dopingbe-kæmpelsen. Og i spørgsmålet om, hvorvidt doping er et problem for landets motions- og fitness-centre, er der meget bred enighed blandt alle respondenterne i undersøgelsen, hvilket kan ses inedenstående figur.

Omfanget af motionsdopingFigur 28: Anser du brugen af doping eller præstationsfremmende stoffer som et generelt pro-blem for motions- og fitnesscentre?n = 134 (centre med aftale), n = 61 (centre uden aftale)

60%50%40%30%20%10%0%

53%

51%38%41%Centre med aftale

Centre uden aftale9%8%

Ja, det er et stortproblem

Hverken eller

Nej det er ikke etproblem

Over halvdelen af de adspurgte mener, at doping eller præstationsfremmende stoffer generelt er etstort problem for motions- og fitnesscentrene, mens kun 9 pct. svarer, at det ikke er et problem.Ved Idrættens Analyseinstituts kortlægning af fitness-sektoren i 2007 blev det samme spørgsmålstillet til de medvirkende fitnesscentre. Her svarede lige under halvdelen (48 pct.) ’Ja, det er et stort91problem’, mens 20 pct. svarede ’Nej, det er ikke et problem’ . Andelen af fitnesscentre, der svarernej til, at doping generelt er et problem for motions- og fitnesscentrene, er således halveret siden2007, hvilket kan indikere en generelt større opmærksomhed omkring dopingDe uddybede svar i bilag 11 viser flere forskellige tilgange til, hvorfor motionsdoping anses som etstort problem. Overordnet kan svarene inddeles i to kategorier. For det første er der centre, som udfra et sundhedsmæssigt perspektiv mener, at motionsdoping er både meget udbredt og sundheds-skadeligt for brugerne:

”Fordi mange af de unge drenge i dag ikke har den fornødne respekt for doping. De er fuldstændigligeglade med de konsekvenser, det får for deres helbred på længere sigt.”

Kirkegaard 2007 (A): 73.

”Brugerne af doping bliver yngre og yngre og har ikke en chance for at vide, hvad de udsætter dereskrop for, før det er for sent.””Det har jo en masse følgevirkninger som har store konsekvenser for den enkelte. Bare det at skulleproppe noget i kroppen for at blive større og stærkere er helt forkert.”For det andet er der centre, der mener, at doping er et problem, da det skader fitness-sektorensgenerelle image.

”Giver branchen et dårligt ry blandt potentielle kunder.””Min fornemmelse er, at det skræmmer den almindelige bruger væk fra centrene. Desuden for-nemmer jeg en generelt negativ holdning til doping. Rygtet om et center med doping er rigtig dårligreklame.”Det er vigtigt her at huske på, at undersøgelsen ikke er repræsentativ for den samlede fitness-sektor, og at der er et bortfald af centre, der ikke finder motionsdoping relevant at tage stilling til.Det kan således formodes, at der i ovenstående spørgsmål er en overrepræsentation af responden-ter, der mener, at motionsdoping er et stort problem for fitness-sektoren.Halvdelen (51 pct.) af fitnesscentre, der har indgået aftale med Anti Doping Danmark, og 76 pct.uden en aftale oplever reaktioner fra medlemmer på baggrund af dopingbekæmpelsen i centret.Dette kan ses i nedenstående figur.

Reaktioner på dopingbekæmpelseFigur 29: Har motions-/fitnesscentret fået reaktioner fra medlemmer med hensyn til doping-bekæmpelse i centret?n = 134 (centre med aftale), n = 61 (centre uden aftale)80%57%76%

60%

Centre med aftale40%33%21%20%10%3%0%

Centre uden aftale

I bilag 12 ses de kategoriserede uddybede besvarelser fra fitnesscentrene med aftale. Her viser detsig, at langt hovedparten af de henvendelser, der kommer fra medlemmerne, er positive tilkendegi-74

velser om smileyordningen eller om anti-dopingindsatsen generelt. Især forældre til børn eller ungefremhæves flere gange som værende glade for en aktiv dopingbekæmpelse.

”Især forældre til børn/unge i centret er glade for, at vi aktivt prøver at bekæmpe dopingproblemet””De synes, det er fint med brochuremateriale, der står fremme, og at man ved, at Anti DopingDanmark kommer indimellem og tjekker.”Ydermere opleves også en del nysgerrighed fra medlemmernes side vedrørende detaljerne omkringADD-aftalen. Overordnet kan det konkluderes, at langt de fleste medlemmer ifølge respondenterneer glade for dopingbekæmpelsen i centrene og mener, det har en positiv effekt på deres trænings-miljø.75 pct. af motions- og fitnesscentre uden aftale oplever, som vist ovenfor, også henvendelser framedlemmer. Her viser de uddybede svar en generel tendens til, at medlemmerne har forståelse forcentrenes fravalg af dopingkontrol (se bilag 13).

”Folk spørger til sur smiley, når de hører, hvad man får for pengene, kan de godt forstå, at centretikke er med i ordningen.””Den sure smiley giver anledning til undren. Medlemmerne forstår dog godt ledelsens fravalg, idetsmileyen ikke udtrykker centrets holdning over for dopingmisbrug, men derimod en økonomiskuenighed.””Spørger, hvorfor jeg skal have den sure smiley hængende, og så synes de egentlig, det virker utro-lig latterligt, at man pålægger et sted som vores at skilte med det. Det vil aldrig forekomme i vorecentre. Folk er generelt forstående for, at vi bruger pengene på dem i stedet for kontrol. Folk ergenerelt positive over for dopingkontrol.”I bilag 14 uddybes de reaktioner, motions- og fitnesscentrene har oplevet fra medlemmer, der erblevet udtaget til dopingtest. Her er tilbagemeldingerne både positive og negative, ifølge respon-denterne dog med en lille overvægt af positive tilkendegivelser fra testpersonerne.

”De synes at det er ok med tests, det er en del af træningsmiljøet i dag og en del af at træne i fit-nesscenter.””Én der følte sig overvåget. Én der synes, at det var nedladende at skulle testes.”

Tilfredshed med Anti Doping DanmarkDer er en overordnet tilfredshed med Anti Doping Danmark at spore blandt motions- og fitness-centre, som har lavet en aftale om dopingkontrol. Blandt centre uden aftale er der mere tvetydigeholdninger til Anti Doping Danmarks arbejde.

Figur 30: Er du generelt tilfreds eller utilfreds med Anti Doping Danmarks arbejde for et do-pingfrit motions- og fitnesscenter?n = 134 (centre med aftale), n = 61 (centre uden aftale)60%50%40%30%30%22%20%10%0%MegettilfredsTilfredsHverkenellerUtilfredsMegetutilfredsVed ikke18%12%13%7%15%10%2%1%14%Centre med aftaleCentre uden aftale56%

Som vist ovenfor svarer sammenlagt 68 pct. af centrene med en aftale, at de enten er ’meget til-fredse’ eller ’tilfredse’ med Anti Doping Danmarks arbejde, hvilket indikerer, at man oplever, at AntiDoping Danmarks oplysende og kontrollerende indsats gør en positiv forskel for fitnesscentrene.Det samme spørgsmål blev stillet i 2007 til motions- og fitnesscentrene. Dengang svarede 48,4 pct.92at de enten var meget tilfredse eller tilfredse . Motions- og fitnesscentrenes tilfredshed med AntiDoping Danmarks arbejde er således steget de seneste tre år, hvilket blandt andet kan skyldes, atder siden 2007 har været en forøget indsats på området som følge af motionsdopingkampagnen,der løber frem til udgangen af 2010.De følgende spørgsmål uddyber denne vurdering og spørger ind til, hvordan forskellige elementeraf Anti Doping Danmarks arbejde fungerer i praksis set fra fitnesscentrenes perspektiv.En stor del af Anti Doping Danmarks arbejde er kontrolbesøgene hos de enkelte fitnesscentre. Hersvarer næsten halvdelen, at de er tilfredse med antallet af besøg, mens 43 pct. svarer, at de er util-fredse.

Kirkegaard 2007(A): 74.

Figur 31: Er du tilfre med antallet af kon:edsntrolbesøg, som I har h i centrehaftet?n = 127

60%50%40%30%20%10%0%JaNe – uddyb venejnligstVed ikkke9%%48%43%

ybede svar fr motions- o fitnesscentre, som ikke er tilfreds (bilag 15), viser, at ove halv-raogse,erDe uddydelen af disse centre forespørge flere dopinfeerngkontroller. Ydermere e.efterspørger enkelte fitneesscent-svar ud af 65 svarende til 6 pct.) mul5lighed for at bestille doppingkontrol p givne tidspåspunkter.re (fire spondenterne af spørgeskekemaundersøgelsen er tilfredse med kontrollantdternesHovedparten af respsetestt.udførels af dopingt i centretFigur 32: Er du tilfre med kontrollantern udførels af dopingedsnessegtests i centtret?n = 13280%60%40%20%

71%%

15%4%10%

0%JaaViV har ikke haft nogle Ved ikke/har ikke været Nej - uddyb venligegsttests i cenntrettil sttede i centret underkontrolbesøøg

10otions- og fittnesscentren uddyber, hvorfor de ik er tilfredse med kontnekketrollan-Når de 1 pct. af moternes udførelse af ddopingtest, ffremkommer der variereende holdninnger og kritikkpunkter (bil 16).lagsker således ikke en generel enighed blandt respdpondenterne om, hvorda kontrollaneannterneDer hersoptimalt burde genntnemføre konntrolbesøgen Respondene.enternes konnkrete oplevelser af konttrollan-ternes frremgangsmå varierer en del.åde77

”Der er markant sto forskel på deres fremgorgangsmåde og behandlin af medlemongmmer, der taages udtil test. NNogle er bar skide gode til deres jo og fanger virkelig de rredeobrigtige.”punkt er dog kontrollantgternes synligghed, der meedfører, at pootentielle tesstpersoner når atnEt kritikpforlade ccentret, før d bliver udpdepeget til konttrol.På trods af at hovedparten af mosotions- og fitnesscentrene mener, at aftalen med Anti DopintngDanmar gavner, og at de har et ansvar i forrkgtrhold til doppingbekæmppelsen, mene halvdelen af cent-errene me aftale, at A Doping Danmarks p for at udedAntiprisdføre dopinggkontrol er dyr.Figur 33: Hvad er din vurdering af prisen f Anti Doping Danmarks ordnin g? (centre med af-:gformtale)tn = 13460%50%40%

49%%

32%30%20%10%

19%

0%0%DyyrRimeligBilligVedV ikke

2007 mente halvdelen (5 pct.) af mo51otions- og fittnesscentren at prisen for Anti Dopingne,Også i 293Danmar ordning v enten ’alt for dyr’ elle ’for dyr’ . Hvis der spørges til pris på en anrksvarersenndenmåde, nemlig ved hvvilken prissttigning fitnessscentret ville overveje a trække sig fra samarbeatgejdettianmark, fremmkommer et lidt mere nuanceret billede af centrtrenes holdni tilingmed Ant Doping Daprisen fo en aftale m Anti Doormedoping Danmark.

Kirkegaa 2007 (A): 76.ard

Figur 34: I hvilken grad ville følgende prisforhøjelser medføre, at centret ville overveje at træk-ke sig fra samarbejdet om dopingkontrol med Anti Doping Danmark? (centre med af-tale)

100 procents prisforhøjelse

3 4

n: 66

50 procents prisforhøjelse

3 6

n: 67

25 procents prisforhøjelse

n: 74

20%

40%

60%

80%

100%

I høj grad

I nogen grad

Neutral/ved ikke

I ringe grad

Slet ikke

Allerede ved 25 procents prisforhøjelse ville over halvdelen (53 pct.) i høj eller nogen grad overvejeat opsige aftalen om udførelse af dopingkontrol i fitnesscentret. Ved en fordobling af prisen vil 65pct. af motions- og fitnesscentrene overveje at trække sig fra aftalen. Det er vanskeligt at konklude-re noget entydigt på baggrund af ovenstående spørgsmål, da respondenterne har taget stilling til,hvorledes de ville overveje at reagere på et tænkt scenarie. Svarene siger ikke nødvendigvis nogetom, hvordan centrene i praksis vil handle ved en given prisforhøjelse. Spørgsmålet er dog alligevelmedtaget som en uddybet indikation af, hvordan motions- og fitnesscentrene anskuer prisniveauetfor aftalen om dopingkontrol. Den overordnede konklusion er, at prisen har stor betydning for fit-nesscentrene.Hvis der fokuseres på motions- og fitnesscentre uden aftale med Anti Doping Danmark, ser vi, aten reduktion i prisen ville betyde, at lidt over en tredjedel måske ville overveje at indgå aftale omkontrolbesøg, mens en tredjedel på trods af en prisnedsættelse stadig ikke ville overveje en sådanaftale.

Figur 35: Ville en ev:ventuel prisnedsættelse for kontroeolbesøg meddføre, at mootions-/fitnesscent/tret ville ov erveje at ind et samadgåarbejde med Anti Doping Danmardrk?n = 6240%30%20%10%0%JaNejMåskeVed ikkeCeentret kan ikkeeselvstændigtsind aftale meddgådADD

34%

37%

19%5%5%

ct.(21 centre som ikke v overveje at indgå afe),villeeftale med An Doping DntiDanmark, er hoved-De 34 pcsagelig mmotions- og fitnesscentr der ikke are,anser dopinggbekæmpels som værende relevant Tilba-set.ge står, at over halvddelen (56 pc af motion og fitnesscentrene ud ADD-aft ville indgå ellerct.)ns-denftaleetaletianmark, såfrremt prisen blev reducer Dette indret.dikereroverveje at indgå aft med Ant Doping Daigen, at prisen, især blandt en del mindre ceentre uden aftale med An Doping DantiDanmark, opplevese.som en stor barrieredparten af de kommercie fitnessceeelleentre deler holdningen, at prisen er af betydning er i sighg,At hovedselv ikke overraskende. Det skal ses i lyset a at der de seneste år har hersket en generel priskrig påeaf,sndet dans fitnessmskemarked, og at branchen h været prætharæget af opkø og skranteøbende driftsøkonomi.

Bør der testes for andre subrrbstanser?Ud fra den sundhedspræmis, de ligger til gergrund for doppingkontrollen i landets fitnesscentr kanre,vidtelevant at teste for andre substanser end anabole steroider og slø-erodet diskuteres, hvorv det er reoffer. En reprræsentant fo et fitnesscenter uden aftale med A Doping Danmark argumen-oraAntiringsstoter såleddes:

”Diverse slankemidl er lige så sundhedsskedleråkadelige som anabole stmteroider – bå i forhold til denådedrent fysiiske sundhed men også i forhold til det signal en ung f.eks. anorektisk kd,ålekvinde sende Detder.er misfoorstået, at de kun testes for anabole steroider.”erseCenterleder B for fitnessceCecenter uden aaftale med A Doping DanmarkAntiDdenterne i sppørgeskemaundersøgels har dog ikke en entyd holdning til dette spørgsmål.sendiggRespondIsær den høje procentandel, der ikke har nogen mening om emnet, falder i øjnenrgene.

Figur 36: Burde der testes efter andre stof end anarfferabole steroid hormo ner og sløringsstof-der,fer? (Alle cefentre)n = 19950%40%

43%

30%30%20%10%0%Ved ikkeVNej

27%

Jaa

Ser vi på de uddybed svar fra d 27 pct., so mener, der burde tes efter and substansådedeomstesdreser,nævnes ulovlige slannkemidler af hovedparte af centren som væsefenneentlige at tes for. Ydermstemereenkelte centr at der ogs burde test for en ell flere type af euforisere,såteslerererende stoffe (seermener ebilag 17)).

Skal fitnesscentre tage menemere ansvar for motionsdopingbrbekæmpelsse?Tidligere så vi, at 93 pct. af motieions- og fitneesscentrene svarer, at de i høj eller i nogen grad ønskeredat tage aansvar for doopingbekæmmpelsen i fitnnessmiljøet. For at give centrene den nødvendig videngeog de nøødvendige væærktøjer til s at spille en aktiv rolle i dopingbeselvekæmpelsen udgav Anti DopingnDanmar i 2009 en ’Håndbog fo fitnesscenrkorntre’. Bogen indeholder råd og vejleddning, f.eks. tilhvordan centrene udndfærdiger en anti-dopingngpolitik, og hvordan de bhbedst muligt indretter fitttness-centret f at undgå brug af dopforping.gesnmarks side op til, at fitnnesscentrene skal spille e mere aktiv rolle ieenDer lægg fra Anti Doping Danbekæmppelsen af mootionsdoping ud over selve aftalen om dopingkogontrol. I prak mener Anti Do-ksisAping Danmark, at no motions og fitnesscentre er go til at tage et ansvar fo bekæmpe afogles-odeeforelsemotionssdoping, men at der sammtidig er plad til forbedrdsring på mange fronter. YYdermere pååpegerAnti Dopping Danma at en forebyggende indsats fra motions- og fark,mfitnesscentreenes side ha storareffekt for anti-dopingarbejdet.

mstillingen e blevet meg tydeliger for fitnesseregetrescentrene. (…(…)Centrene har fået maeange”Problemværktøje til rådighe og jeg vil sige at noge gør det bedre end and men de er stadigvæ etered,lenbedre,erækstykke aarbejde med at få ført de her politikke ud i livet.”keret,oplysning - A Doping DanmarkAntiDJakob Berge Leder af omaundersøggelsen spørg ind til, om motions- og fitnesscegesmentrene med aftaleNår der i spørgeskemtianmark selv har gennemmført yderlige dopingreereelevante tilta ud over at indgåagtmed Ant Doping Daaftale med Anti Dopping Danmar svarer 59 pct. af respork,ondenterne nej.81

Figur 37: Har motions-/fitnesscentret gennemført yderligere dopingrelevante tiltag ud over athave indgået aftale med Anti Doping Danmark? (centre med aftale)n = 134

70%60%50%40%30%20%10%0%NejJaVed ikke27%14%59%

Ovenstående indikerer, at over halvdelen af motions- og fitnesscentre, der har indgået aftale omudførelse af dopingkontrol, i praksis placerer anti-dopingarbejdet i hænderne på Anti Doping Dan-mark.Hvis der fokuseres på motions- og fitnesscentre uden aftale med Anti Doping Danmark, viser detsig, at 63 pct. har nedfældet en dopingpolitik, og at hovedparten af disse(91 pct.) har synliggjortdenne for fitnesscentrets medlemmer enten på en hjemmeside, i en medlemskontrakt eller fysisk icentret. Fitnesscentre uden ADD-aftale tager således efter eget udsagn også aktivt stilling til moti-onsdoping.Figur 38: Har motions-/fitnesscentret nedfældet en dopingpolitik? (centre uden aftale)n= 19970%60%50%40%30%20%10%0%JaNejVed ikke9%28%63%

Når Anti Doping Danmark gennemfører en risikovurdering af motions- og fitnesscentre, der harindgået aftale gennem DFHO, benyttes blandt andet det maksimale antal af kilo på centrets hånd-82

vægte so objektiv måleenhed til at kategorisere centre Ved at kryomet.ydse besvareelserne på hvvorvidtmotions og fitnesscs-centret har inndgået aftale med Anti Doping Danmark med meDmaksimale væægt-grænse på centrets håndvægte s en interesesessant tendeens.

otions-/fitnesscenter hhåndvægte over 35 kg?oFigur 39: Har dit mon = med aftale 138, uden aftale n = 63de

100%80%60%40%20%20%1%0%JaejNeVed ikke2%279%59%Centre me aftaleed39%Centre uden aftale

stående fremmgår det, at mmotions- og fitnesscentr med ADDgreD-aftale ofter har håndvægtereAf ovensover 35 k (70 centr end centr uden aftale (18 centre En forklarkg.re)ree).ring kunne være, at centrene påbaggrun af de tungndgere håndvæægte har større behov for at indgå aft med Ant Doping Dartaletianmark,da håndvægtene apppellerer til pootentielle doopingbrugere På baggru af Anti De.undDoping Danmmarksentre med hååndvægte ov 35 kg kan det modsat argumentevernteres, at disse centreerisikovurdering af ceæmpelsen v nedsætte den maksim vægtgrvedemalerænse for hååndvæg-selv kunne tage del i dopingbekæedje argument, som blev fremført i d uddybend interviews er, at Anti Doping Danvdedes,nmarkste. Et trevægtgræænse for håndvægte er mmisforstået, d ikke-dopingbrugere sagtens kan tdatræne med hånd-hvægte ov 35 kg.verg,thvilke centre do-eKonklusionen er dog at såfremt vægten på håndvægte giver en indikation af. i hgerne træner, kan resulttaterne af denne undersøøgelse ikke bbekræfte, at d er flere doping-derdpingbrugbrugere i centre ude ADD-aftale.en

Det gennerelle syn på mærknningsordni ngen og motionsdopmpingAfslutninngsvis er resspondentern blevet bed om at tage stilling til e række me normativ ud-nedteenerevesagn veddrørende smmileyordningen og motioonsdopingbeekæmpelse ggenerelt.

Figur 40: Holdninger til udsagn fra centre uden aftale med Anti Doping DanmarkDer er især behov formere forebyggelseDer er behov for mereoplysning oginformationSmiley-ordningen er etvigtigt redskab ibekæmpelsen afmotionsdopingTo års udelukkelse eren hård strafDer skal indføreslovpligtig dopingkontroli alle fitnesscentreSmiley-ordningen harbetydning for kundernesvalg af fitnesscenterFitnesscentre har en stordel af ansvaret for atbekæmpe motionsdoping

Der er især behov for merekontrol (fx test og lovgivning)Fitnesscentre og medlemmerfår rigelig information ogoplysning om motionsdopingSmiley-ordningen er ikke etvigtigt redskab i bekæmpelsenaf motionsdopingTo års udelukkelse er enmild strafDet bør være fitnesscentretseget valg, hvorvidt de ønskerdopingkontrolSmiley-ordningen har ingenbetydning for kundernes valgaf fitnesscenterDet er slet ikkefitnesscentrenes ansvar,atbekæmpe motionsdoping

20%

40%

60%

80%

100%

Helt enig

Noget enig

Neutral

Noget enig

Helt enig

Spørgsmålene i figur 40 og den følgende figur 41 er forkortet af pladshensyn. De fulde formulerin-ger kan ses i bilag 4, der gengiver det fulde spørgeskema.

Figur 41: Holdninger til udsagn fra centre med aftale med Anti Doping DanmarkDer er især behov formere forebyggelseDer er behov for mereoplysning og informationSmiley-ordningen er etvigtigt redskab ibekæmpelsen afmotionsdopingTo års udelukkelse er enhård strafDer skal indføreslovpligtig dopingkontrol ialle fitnesscentreSmiley-ordningen harbetydning for kundernesvalg af fitnesscenterFitnesscentre har en stordel af ansvaret for atbekæmpe motionsdopingDer er især behov for merekontrol (fx test og lovgivning)Fitnesscentre og medlemmerfår rigelig information ogoplysning om motionsdopingSmiley-ordningen er ikke etvigtigt redskab i bekæmpelsenaf motionsdopingTo års udelukkelse er enmild strafDet bør være fitnesscentretseget valg, hvorvidt de ønskerdopingkontrolSmiley-ordningen har ingenbetydning for kundernesvalg af fitnesscenterDet er slet ikkefitnesscentrenes ansvar,atbekæmpe motionsdoping

0%Helt enig

20%

40%

60%Neutral

80%

100%Helt enig

Noget enig

Ovenstående besvarelser tegner markante mønstre af holdningerne til motionsdoping, som påflere punkter illustrerer de brudflader i forhold til antidopingarbejdet, man finder inden for den mo-tions- og fitness-sektoren i Danmark.Helt overordnet er der blandt hovedparten af motions- og fitnesscentrene bred konsensus om, atcentrene har en stor del af ansvaret for at bekæmpe motionsdoping. Ydermere er der bred enighedom, at der er behov for mere information og oplysning til centrene. Stiller man centrene i valgetmellem, om der er mest behov for mere forebyggelse eller mere kontrol, svarer en klar overvægt afmotions- og fitnesscentrene, at behovet for mere forebyggelse vejer tungest. Samlet set kan manderfor konkludere, at der er overvejende enighed blandt motions- og fitnesscentrene med og udenaftale med Anti Doping Danmark, når det gælder spørgsmål vedrørende den generelle anti-dopingindsats.Uenigheden opstår, når udsagnene forholder sig til en række konkrete spørgsmål om mærknings-ordningen og et eventuelt fremtidigt krav om dopingkontrol i alle centre.Der er en tydelig forskel i holdningerne, når det handler om, hvorvidt smileyordningen er et vigtigtredskab til at bekæmpe motionsdoping. Motions- og fitnesscentre med aftale med Anti DopingDanmark mener, at smileyen udgør en central del af centrets antidopingindsats. Modsat mener85

fitnesscentre uden aftale ikke, at smileyordningen er et vigtigt redskab i bekæmpelsen af motions-doping. Det samme billede viser sig i spørgsmålet om, hvorvidt smileyordningen har betydning forkundernes valg af fitnesscenter. Her er lidt over 60 pct. af centrene med aftale med Anti DopingDanmark helt eller noget enig i, at smileyen har en effekt på kundernes valg af center, mens det kuner tilfældet for hvert femte center uden aftale.Til spørgsmålet om, hvorvidt der bør indføres lovpligtig dopingkontrol, er motions- og fitnesscent-rene også delt i to lejre. 62 pct. af fitnesscentrene med en aftale med Anti Doping Danmark er heltenige i, at der skal indføres lovpligtig dopingkontrol, hvorimod 60 pct. af centrene uden aftale sva-rer, at det bør være fitnesscentrenes eget valg, hvorvidt de ønsker dopingkontrol eller ej. Her er detinteressant, at centerlederne giver udtryk for en anden holdning end den, som fremføres af dencentrale brancheorganisation DFHO, der repræsenterer hovedparten af fitnesscentre med ADD-aftale.Endelig er det interessant at bemærke, at der hersker bred enighed om, at de to års udelukkelse frafitnesscentret er en mild straf for en positiv dopingprøve. I det omfang, at de klart opdelte holdnin-ger til smileyordningen og obligatorisk dopingkontrol afspejler en ’hårdere’ versus ’blødere’ positi-on i indsatsen mod motionsdoping, ser man det ikke på dette punkt.Man skal dog være varsom med at fortolke ovenstående svarfordeling som dokumentation for, atden kommercielle fitness-sektor består af centre, som ønsker en håndfast indsats mod motionsdo-ping gennem primært kontrol, og centre uden aftale, der har en ’blød’ eller måske ligefrem ligegyl-dig tilgang til indsatsen. Dels viser besvarelserne som vist ovenfor, at der er en konsensus om, atdoping er en udfordring for branchen. Et flertal af alle centre – også centre uden ADD-aftaler – ved-står sig et ansvar for at bekæmpe motionsdoping. Dels møder man ifølge flertallet af centre i un-dersøgelsen den holdning, at forebyggelse er vigtigere end selve kontrollen.

Centrenes antidopingarbejde – konklusioner og potentialerI forhold til den generelle motionsdopingbekæmpelse mener hovedparten af motions- og fitness-centre, der har indgået aftale med Anti Doping Danmark, at aftalen gavner. Modsat mener halvde-len af motions- og fitnesscentre uden aftale ikke, at det gavner at tegne en aftale med Anti DopingDanmark. Hovedargumentet for gruppen uden aftale er, at dopingkontrol ikke er relevant for netopderes centre, da medlemmerne ikke befinder sig i risikogruppen for dopingbrugere.På trods af at fitness-sektoren deler sig i to lejre på spørgsmålet om, hvorvidt doping er et problemfor det enkelte center, kan over halvdelen af alle respondenterne tilslutte sig, at doping og præstati-onsfremmende stoffer generelt er et problem for fitness-sektoren. Argumentet bag denne holdningkan opdeles i to kategorier: Nogle centre mener, at udbredelsen af doping fortsat stiger, og nævnerde generelle sundhedsmæssige konsekvenser som et problem, mens andre centre påpeger, at do-ping overordnet skader fitness-sektorens image.Der er samtidig enighed om, at fitness-sektoren har et ansvar for at bekæmpe motionsdoping. Doger det kun en tredjedel (27 pct.) af centrene med ADD-aftale, der har gennemført yderligere doping-relevante tiltag i centret, hvilket kan tyde på, at mange motions- og fitnesscentre lægger bekæmpel-sen af motionsdoping i hænderne på Anti Doping Danmark. Dette forhold i kombination med Anti86

Doping Danmarks efterlysninger af en mere aktiv indsats fra flere fitnesscentre kunne tyde på, atder ligger et uudnyttet potentiale, hvad angår motions- og fitnesscentrenes daglige indsats i forholdtil at forebygge og bekæmpe motionsdoping. At der eksisterer et potentiale for forebyggelse af mo-tionsdoping understreges ydermere af, at hovedparten af alle motions- og fitnesscentrene svarer, atder snarere er behov for mere forebyggelse end for mere kontrol, og at centrene har behov for mereoplysning om motionsdoping.For centre uden aftaler med Anti Doping Danmark viser undersøgelsen, at prisen på ADD-aftalerneopleves som en barriere for mange centre. 19 pct. angiver således, at en prisnedsættelse ville fådem til at overveje en ADD-aftale, mens 37 pct. måske ville overveje en aftale med Anti DopingDanmark. Hvor stor en effekt en prisnedsættelse i sidste ende vil få, er det dog ikke muligt at kon-kludere sikkert ud fra undersøgelsen. Men sammenholdt med at man finder en stor overvægt afsmå centre blandt centre uden aftale, taler meget for, at prisen er en reel faktor.Til spørgsmålet om, hvorvidt der burde testes for andre stoffer end anabole steroider, hormoner ogsløringsstoffer er der ikke en entydig holdning blandt respondenterne. Med afsæt i et sundhedsper-spektiv argumenteres der dog blandt et mindretal for, at visse slankemidler også kunne være rele-vante at teste for.Endelig tager motions- og fitnesscentrene stilling til, hvorvidt der bør indføres lovpligtig doping-kontrol i alle centre. Her ses også en tydelig holdningsforskel mellem centre med og uden aftalemed Anti Doping Danmark. Man bør dog være opmærksom på, at der ikke er spurgt til et konkretpolitisk forslag, hvis udformning og konsekvenser er afklarede. Dette kan betyde, at centrenes svarpå spørgsmål om obligatorisk kontrol i høj grad også afspejler deres nuværende tilknytning til AntiDoping Danmark.

DEL3: INTERESSENTERS VURDERINGER AFMÆRKNINGSORDNINGEN OG ANTIDOPINGARBEJDETUd over at indhente bemærkninger til og erfaringer med mærkningsordningen gennem rapportensspørgeskemaundersøgelse har Idrættens Analyseinstitut gennem en række kvalitative interviewsbedt en række interessenter, herunder især fitnesscentre/fitnesskæder, om at vurdere den nuvæ-rende mærkningsordning og de aftaler omkring dopingkontrol i fitnesscentre, som ordningen liggeri forlængelse af.Interviewene er redigeret ned af pladshensyn og skal læses som en mere kvalitativ præsentation oguddybning af vurderinger og holdninger, man møder inden for branchen. Trods disse begrænsnin-ger tegner de udvalgte citater efter Idrættens Analyseinstituts vurdering et godt billede af nogleholdningsmæssige brudflader inden for fitnessbranchen.Desuden præsenterer kapitlet i kortere form centrale erfaringer fra Anti Doping Danmark og enrække andre aktører og interessenter, hvad angår såvel mærkningsordningen som selve dopingbe-kæmpelsen i motions- og fitnesscentre.

Interviews med fitnesscentre og brancheorganisationen DFHOI forbindelse med Idrættens Analyseinstituts interviews med otte fitnesscentre (med eller udenADD-aftaler) blev lederne/ejerne af centrene bedt om at forholde sig til den nuværende mærk-94ningsordning . Blandt andet blev de spurgt om deres generelle syn på ordningen, ligesom de blevbedt om at vurdere mærkningsordningens effekter og mulighederne for eventuelt at forbedre den.Interviewene viste, at der som i spørgeskemaundersøgelsen er markante forskelle i synet på mærk-ningsordningen, alt efter om centrene har indgået en aftale med Anti Doping Danmark eller harvalgt at stå udenfor. Af samme grund er centrenes kommentarer til mærkningsordningen opdelt udfra, hvorvidt de har indgået en ADD-aftale. Alle kommentarer er anonymiseret.

Interview med centre uden ADD-aftale:Som spørgeskemaundersøgelsen dokumenterer, møder man udbredt kritik af mærkningsordningenblandt centre, som har valgt ikke at indgå en aftale om dopingkontrol med Anti Doping Danmark.De kritiske holdninger genfinder man hos de fire centerledere, der blev interviewet af IdrættensAnalyseinstitut.Interviewpersonerne bestod af repræsentanter fra to centre drevet af fysioterapeuter, en centerledermed en mere traditionel fitnesscenterprofil, dog med mange overvægtige blandt medlemmerne,

I alt syv interviews blev gennemført i to fokusgrupper, som omfattede henholdsvis fire centre med ADD-aftale, allekædecentre, og tre centre uden aftale med Anti Doping Danmark, alle selvstændige. Herudover blev lederen af et enkeltcenter uden aftale med Anti Doping Danmark interviewet individuelt. Læs mere om interviewene i det generelle metode-kapitel.

mens det fjerde repræsenterede center er et center med en højere risikoprofil, da en del af med-lemmerne styrketræner seriøst.Alle centerledere gav udtryk for, at de finder mærkningsordningen unfair og unuanceret, fordi cent-rene efter deres egen mening i både ord og handling tager afstand fra brugen af dopingstoffer ideres regi, men af principielle eller praktiske årsager ikke ønsker at indgå en aftale med Anti DopingDanmark. Ingen af de fire interviewede centre har derfor sat smileyen op, som loven foreskriver –velvidende, at de dermed løber en risiko for at blive straffet med bøde.

”Vi har aldrig haft den oppe. Jeg startede med at klippe smiley’en af. Jeg ville bare sætte teksten op.Men tænkte så: Nej, det gider jeg simpelthen ikke, for folk vil jo ikke læse det alligevel. Jeg syntes,jeg følte mig stigmatiseret ved at sætte en negativ smiley op. Teksten var fin nok – vi har ikke aftalemed Anti Doping Danmark. Jeg synes bare ikke, at det er okay. Det er ikke, fordi jeg ikke vil væremed til at bekæmpe doping – guderne skal vide, at jeg har brugt tid på det i andre sammenhænge.”Centerleder B uden aftale med Anti Doping DanmarkSom flere af de øvrige interviewede centerledere var denne centerleder også utilfredse med selveskrivelsen fra Anti Doping Danmark, som hun fandt stødende.En anden centerleder overvejede at melde sig ind i DFHO ved modtagelsen af skrivelsen, menfandt det bl.a. for dyrt og endte med ikke at sætte smiley’en op.

”Først prøvede jeg at klistre smiley’en op, så den var glad – men så kunne man ikke læse teksten,så nu ligger den på hylden. (…) Jeg ser ingen værdi i at melde mig ind (i DFHO). Det er der kun forat støtte sig selv. Det er nogle store kæder, der er i brancheforeningen, som arbejder med sig selv.Jeg blev også sur over måden, informationsbrevet var formuleret på.”Centerleder C uden aftale med Anti Doping DanmarkEt tredje fitnesscenter satte i første omgang smiley’en op, men valgte siden at fjerne den igen. Istedet anfører centret ved indgangen og i kundekontrakten, at omgang med dopingmidler stridermod centrets politik og i værste fald kan medføre politianmeldelse. Centret mener selv, at mandermed overholder lovgivningen, da man informerer om, at man ikke har en ADD-aftale.

”Da vi valgte at tage den ned, var det simpelthen en protest. Vi havde den faktisk siddende. Derkom aldrig nogle meldinger på, at det var hverken negativt eller positivt at have den siddende der-oppe. Det kom aldrig. I starten var vi jo meget opmærksomme på, om der var nogen, der reageredepå det eller potentielle medlemmer, der reagerede på det.”Centerleder D uden aftale med Anti Doping DanmarkEn fjerde centerleder forsøgte uden held at få oplyst, hvad bødeniveauet er, og har valgt at læggesmiley’en i skuffen, da hun er vred over at skulle betale for en dopingkontrol, som hun mener andrevil påtvinge hende, ligesom hun frygter, at smiley’en snarere skaber mere interesse for doping enddet modsatte. Endelig fremhæver hun, at smiley’en er blevet forvekslet med den kendte ’fødeva-resmiley’:89

”I starten havde vi den her sure smiley oppe, fordi vi ikke var medlem af Anti Doping Danmark,men folk studsede over den og kom med spørgsmål. De syntes egentlig, at hygiejnen var rigtig godhos os – til sidst tog vi den simpelthen ned(… ). Folk skal ikke gå ud og sige om vores center, at derer møghamrende beskidt, og vi har fået en sur smiley.”Centerleder A uden aftale med Anti Doping DanmarkDette argument generaliserer en anden centerleder, idet hun mener, at også en positiv smiley vilkunne sende et forkert signal om, at centret har et dopingproblem.

”Hvis vi begynder at sige, at vi har meldt os under den positive smiley, så siger vi indirekte til demennesker, som kommer hos os, at vi har et problem. At vi har et så stort problem, at vi har væretnødt til at melde os til den her ordning. (…) Sådan et træningscenter er vi ikke.”Centerleder B uden aftale med Anti Doping DanmarkDe fire centerledere har efter eget udsagn kun fået meget få reaktioner på den manglende smileyved indgangspartiet, og én af de fire interviewede centerledere vurderer generelt, at det kun er fådanskere, som kender til lovgivningen.Herudover peger et center med fysioterapi mere specifikt på, at det er urimeligt, at centret skal skil-te med den sure smiley, når man bl.a. har valgt ikke at have ADD-aftale, fordi man ønsker at tagehensyn til patienternes ret til at opretholde en privatsfære omkring deres behandling, som kan om-fatte medicinering med f.eks. anabole midler, ligesom fysioterapeuterne har tavshedspligt herom.

”Der er slet ikke skelet til, at der er en anden gruppe af fitnesscentre, som har en helt anden mål-gruppe – hvor vi i den grad kan få problemer, hvis der møder en kontrollant op, der vil teste. Jeg vilgætte på, at der på en god dag er et sted mellem 10 og 20 pct. af vores brugere, som har et ellerandet stof i sig, som står på dopinglisten. Det er steroider, det er benzodiazepiner – det er alle mu-lige andre ting, fordi de er i behandling, hvor de får de medikamenter helt lovligt.”Centerleder B uden aftale med Anti Doping DanmarkTrods den generelle kritik af mærkningsordningen møder man en større åbenhed over for en brede-re kontrol af centrenes antidopingarbejde, hvor fokus skulle ligge mindre på dopingkontrol og merepå andre forhold som indretningen af træningsstedet, de ansattes uddannelse og centrets informa-tion om træningsmetoder. Forhold, som måske skulle kunne udløse en ’elitesmiley’ i stil med føde-varekontrollens.Om en sådan udvikling af mærkningsordningen i retning af en bredere kontrol er en god idé, er derdog ikke konsensus om – kun at fokus i dopingbekæmpelsen bør rettes mere på forebyggelse endkontrol. En af fokusgruppedeltagerne, der ellers principielt afviser, at private og offentlige midlerbruges på at gennemtvinge en obligatorisk mærkningsordning, kunne f.eks. forestille sig et merefrivilligt system bygget op som hotellernes stjerne-graduering:

”Der kunne man lave en vurdering på mange parametre: Har man fysioterapeuter for eksempel, derkan give noget træningsvejledning? Hvor rent er der? Så der var mange parametre, man blev måltpå, og der skulle så og så mange point til for at give én stjerne, osv.”Centerleder A uden aftale med Anti Doping Danmark90

Centrenes syn på den bredere indsats mod motionsdopingIkke overraskende møder man blandt de fire centre uden ADD-aftale en generel modstand mod atindgå aftaler om dopingkontrol i centrene på de nuværende præmisser, selv om alle i større ellermindre grad anerkender, at brugen af dopingmidler er en udfordring for fitnessbranchen, og manselv i forskellig grad har implementeret en dopingpolitik.Men årsagerne til modstanden varierer, og centrene fremfører både principielle og prakti-ske/pragmatiske argumenter.Blandt de principielle synspunkter møder man en kritik af at overføre et kontrolsystem udviklet foreliteidrætten på den brede motionsidræt, hvor det ikke handler om at sikre lige og fair konkurrence,men bliver et spørgsmål om, at staten aktivt kontrollerer og sanktionerer ’usund adfærd’.

”Jeg synes slet ikke kontrol hører hjemme i fitnesscentre. Det er klart, at i konkurrenceøjemed, så erdopingkontrol selvfølgelig 100 pct. indiskutabelt nødvendigt, men når vi kommer til frivillig motionude i nogle kommercielle i fitnesscentre, så synes jeg ikke, at det er en offentlig opgave at gå ind oglave dopingkontrol, fordi folk egentlig skal have lov at gøre, hvad de vil. (…) Skal det offentlige såogså begynde at tage ud på folkeskoler og tjekke op på, hvilke børn der er overvægtige, der spiserfor meget mad? Skal man så også gribe ind der? Skal der så også være smileyordninger der?”Centerleder A uden aftale med Anti Doping DanmarkEn anden centerleder afviser at blande sig i, hvad folk gør derhjemme, så længe de ikke bringerdoping ind i centret. Han kan ikke se, at en aftale med Anti Doping Danmark er pengene værd forde mindre centre, der ligger i konkurrence med de store kæder – i stedet bortviser eller politian-melder centret efter eget udsagn selv de medlemmer, som overtræder centrets politik. Ud fra andreerfaringer i branchen mener han desuden, at dopingkontrollen ofte bringer dårlig stemning med sigog er generende for nogle medlemmer – f.eks., hvis de har svært ved at aflevere en urinprøve.Samtidig peger han i lighed med flere af de øvrige centerledere på, at der ligger en vis diskriminati-on i det forhold, at dopingkontrollen slår ned på brugere af anabole steroider, mens kontrollen ikkefokuserer på brug af ulovlige slankemidler blandt især kvinder:

”Hvis du ser en stor mand med tatoveringer, der står og løfter meget tunge vægte, så vil det jovære et klasseeksempel på en person, man går hen og prikker på skulderen. Omvendt kan der ogsåstå en lille sød pige ved siden af, som har fyldt sig med efedrin, eller hvad ved jeg.(…) Jeg kenderaltså også et hav af piger, der gennem tiden har været ganske slanke og almindelige at se på, mensom har den der: ’Nu vil vi gerne tabe os. Nu skal vi tage en hel masse for at tabe os’ osv., somikke bliver snuppet i den der test.”Centerleder D uden aftale med Anti Doping DanmarkMens denne centerleder har en del ’store drenge’ i sin medlemskreds, som potentielt kunne benyt-te anabole steroider, bunder afvisningen af ADD-aftaler snarere i manglen på relevans hos to inter-viewede centre med fysioterapi. En centerleder fremhæver således, at et center som hendes medfysioterapi og folk i kørestole ikke tiltrækker dopingklientellet.91

En anden centerleder med fysioterapi peger herudover på, at information om doping til centretsmedlemmer og faktorer som centerets indretning og personales uddannelse for hende er mererelevante faktorer i dopingbekæmpelsen. Opgaver, som måske snarere fordrer et ’arbejdstilsyn’, deropsøgende går ud og rådgiver centrene om at skabe de rigtige rammer. I samme tråd bør Anti Do-ping Danmark i højere grad tilpasse sin indsats efter de forskellige centertyper.

”De har allerede gradueret os. De ved vi eksisterer, så hvorfor har de ikke tilrettelagt en ordning foros og sagt: I får da lov til at være i fred, men vi stikker da lige hovedet ind imellem for at se, om Iændrer karakter, eller om der sker noget, som vi lige sætter en fod ned på – og så helliger vi os iøvrigt de steder, hvor vi mener, at vi skal være mere til stede og måske også tage nogle tests indimellem.”Centerleder B uden aftale med Anti Doping DanmarkPå tværs af de forskellige motiver for at afvise aftaler med Anti Doping Danmark er centerlederneenige om, at prisen for ADD-aftaler er høj – især for de mindre og ofte økonomisk pressede centre.I den forbindelse ser flere af centrene ikke et medlemskab af DFHO og dermed tilslutning tilDFHO’s billigere kontrolaftale med Anti Doping Danmark som en attraktiv løsning, da kontingentetopvejer besparelsen på dopingkontrollen, ligesom organisationen opfattes som de store kædersforening.Tre af de fire centerledere afviser samtidig en obligatorisk dopingkontrol i fitnesscentre. Fokus børigen snarere være på den daglige forebyggende indsats i centrene, herunder hvordan man trænereffektivt uden doping. En centerleder tvivler samtidig på effekten af obligatorisk kontrol:

”De træner, uanset om der kommer Anti Doping Danmark eller ej. Og nogle gange bliver de snup-pet, og andre gange gør de ikke. (…) Ordning eller ej, så vil der stadig være folk, der fylder sig medde her ting og sager.”Centerleder D uden aftale med Anti Doping DanmarkEn enkelt af centerlederne har mindre principiel modstand mod dopingkontrol, herunder også obli-gatorisk dopingkontrol, og foreslår samtidig, at selve brugen af doping efter svensk model gøreslovstridigt, så man ikke som i dag tester for stoffer, som det ikke er ulovligt at have i kroppen. Deter dog en betingelse for opbakningen til obligatorisk kontrol, at dopingkontrollen bliver fuldt offent-ligt finansieret:

”Det er fint nok, hvis det bliver obligatorisk, og det er uden omkostninger for de centre, som fårbesøg. Generelt kan man i de centre, som ikke bliver drevet som klinikker, have et afskræknings-middel. Men det burde ikke koste noget. (…)Ligesom man tjekker op med fødevarer. Det kosterikke noget. Hvorfor skal det koste, at nogle kommer ud og tjekker doping. Hvad er forskellen?”Centerleder C uden aftale med Anti Doping Danmark

Interview med centre med ADD-aftale:Hos de centerledere/kæderepræsentanter med ADD-aftale, der blev interviewet af Idrættens Analy-95seinstitut i forbindelse med rapportens udarbejdelse , møder man bred opbakning til mærknings-ordningen.Selv om en center-/kæderepræsentant mener, at overdreven promovering af den glade smiley ogfitnesscentrenes antidopingarbejde kan signalere, at man har et dopingproblem, opfattes mærk-ningsordningen samlet set som et aktiv. Alle gav således udtryk for, at de opfatter mærkningsord-ningen som en håndsrækning til centre med ADD-aftale, ikke mindst i forhold til signalværdienudadtil.

”Det er nok ikke smiley’en, der får problemet til at forsvinde, men den sender et vist signal, og jegtror også vi er interesserede i at skabe nogle rammer, så man kan definere os i branchen, så mansom forbruger har et valg, og der er den her med til at give forbrugerne et valg om, hvad man vilkøbe sig ind i.”Repræsentant A for kæde/center med ADD-aftale”Også det, at der er noget offentlig myndighed bag – at der rent faktisk ligger noget lovgivning tilgrund for det, at Kulturministeriet står bag, og at det er sanktioneret af staten – det gør selvfølgeligen forskel.”Repræsentant D for kæde/center med ADD-aftaleHvilken konkret effekt ordningen har, hersker der større usikkerhed om. Ifølge én af deltagerne ifokusgruppen har der i vedkommendes fitnesskæde været konkrete eksempler på, at enkelte poten-tielle kunder rent faktisk har fravalgt et center, fordi centret med smiley’en vidste, at man havde enaftale med Anti Doping Danmark. Omvendt vurderer en anden deltager, at ordningen næppe harhaft nogen særlig effekt, mens en tredje peger på, at den alligevel kan have betydning for, hvilkentype medlemmer man tiltrækker.

”Måske skal det ses lidt i en større sammenhæng. Jeg tror egentlig heller ikke, at det på bundlinjenhar en effekt. Du får bare nogle flere af nogle medlemmer og nogle færre af nogle andre. Jeg kunnegodt forestille mig, (…) at vi nu har lettere ved at få flere Hr. og Fru Danmark’er.”Repræsentant C for kæde/center med ADD-aftaleI den forstand kan centre med en aftale og dermed en glad smiley på døren få en konkurrencefor-del, når det handler om at tiltrække bestemte målgrupper, man gerne vil appellere til.

”Når vi taler om sundhed og livsstil, er det klokkeklart, at vi ønsker at have den her glade smileyhængende. (…) Det jo nogle bestemte målgrupper, som tager de her vækstfremmende hormoner;det er en målgruppe, vi ikke ønsker at have i vores centre, og som strider imod alt, hvad der harmed en sund livsstil at gøre – så ja, det er klokkeklart, at vi ønsker denne her glade smiley på dø-ren.”Repræsentant B for kæde/center med ADD-aftale

Af de fire interviewede er tre centerledere i landsdækkende fitnesskæder med ADD-aftale, mens den fjerde er bestyrel-sesformand for en fitnesskæde. Centerlederne var udvalgt af deres respektive kæder.

Blandt centrene/kæderne med ADD-aftale handler den kritiske diskussion af ordningen primærtom, hvordan man kan sikre, at mærkningskravet bliver efterlevet, promoveret i offentligheden ellerudbygget med nye tiltag. Ifølge én af informanternes mening er der således brug for en fornyetmarkedsføring af mærkningsordningen, som har mistet sin nyhedsværdi. Flere peger også på, atAnti Doping Danmark eller andre myndigheder mere offensivt bør sikre, at mærkningsordningenbliver efterlevet af alle centre – også dem uden aftale.

”Selvom det er lovpligtigt at have den hængende, så skal de selv tage kontakt til Anti Doping Dan-mark og sørge for at få den sendt ud. Men hvad sker der? Der er ikke rigtig noget opfølgning på denher smiley-ordning over for dem, der egentlig skulle have den sure smiley hængende”.Repræsentant B for kæde/center med ADD-aftaleEndelig møder man som hos nogle centre uden ADD-aftale tanker om udvide eller supplere smiley-ordningen med en form for ’super smiley’, der skulle fremhæve og blåstemple centre, som gør ensærlig indsats i forhold til oplysning og forebyggelse eller på anden vis udmærker sig i forhold tilantidopingarbejdet. Det kunne eksempelvis ske gennem en positiv mærkning af centre, der læggervægt på andre sider af antidopingarbejdet end den rene dopingkontrol.

”Det ville jo engagere centrene mere, hvis der ligesom var mulighed for ligesom at tage det etskridt videre end den almindelige standard-smiley…”Repræsentant D for kæde/center med ADD-aftaleCentrenes syn på den bredere indsats mod motionsdopingRepræsentanterne for centrene/kæderne, der alle er underlagt DFHO’s aftale med Anti DopingDanmark, ser aftalen om dopingkontrol som et væsentligt redskab i forsøget på at dæmme op forbrugen af anabole steroider, der opfattes som en udfordring for branchen. Konkret begrunder re-præsentanterne ADD-aftalen i såvel et bredere samfundshensyn som mere snævre forretningsover-vejelser:

”Vores holdning er, at vi har et ansvar som branche, og det er en del af det at blive anerkendt sombranche. Fitnessbranchen er jo stadig en forholdsvis ung branche. Både det at opbygge en bran-cheorganisation og det her skridt viser, at man tager et socialt ansvar.”Repræsentant D for kæde/center med ADD-aftale”Jeg synes også, at der ligger nogle lidt mere egoistiske motiver i det. Vores personale, vores kun-der og vores målgruppe, som er hr. og fru Danmark, de har også lettere ved at komme i vorescentre eller arbejde i vores centre, hvis de ikke skal stå og blive konfronteret med folk, som brugerde her stoffer.”Repræsentant C for kæde/center med ADD-aftaleDer er enighed om, at aftalen generelt er blevet positivt modtaget af medlemmerne. En center-/kæderepræsentant vurderer, at de fleste medlemmer tager det relativt afslappet, når de bliver in-formeret om, at de kan blive udtaget til dopingkontrol, og konkrete problemer med patienter har enkæde, der organiserer centre med fysioterapi, ikke oplevet.94

Til gengæld møder man blandt de interviewede mere blandede holdninger til, hvor godt doping-kontrollen fungerer i praksis. En af center-/kæderepræsentanter har kun fået positive tilbagemel-dinger på, hvordan kontrollen foregår ude i centrene, og har personligt været imponeret af kontrol-len, når han har overværet den:

”Jeg synes, det er super godt, at de har sådan en ’squad-agtig’ attitude nogen gange. De kommerind og lukker centret af og gør sig meget bemærket. Vi ville gerne have, at de gjorde sig endnu me-re bemærket. Jeg synes, det er fantastisk.”Repræsentant D for kæde/center med ADD-aftaleAndre har også eksempler på mindre tilfredsstillende kontrolbesøg. Mest markant nævner en cen-terleder oplevelser med sjuskede eller arrogante kontrollører, som i ét tilfælde efterlod urinprøverpå skrivebordet, i et andet tilfælde benyttedes et kontor med personlige oplysninger uden tilladelse,og i et tredje tilfælde blev en medarbejders sikkerhed sat på spil ved at bede ham om at udpege et96medlem til testning :

”Det viser sig, at han er fra Black Cobra, og efterfølgende bliver han (medarbejderen) ekstremt chi-kaneret. (…) Jeg har ikke været tilfreds med de kontroller, de har foretaget indtil videre.”Repræsentant B for kæde/center med ADD-aftaleDesuden kan det virke ubehagelig på nogle medlemmer at få kastet mistanke på sig og blive udta-get til en kontrol, der indebærer afgivelse af en urinprøve under opsyn efter samme retningslinjersom i eliteidrætten. En anden centerleder peger også på, at det er en særlig udfordring at teste mo-tionister, som ikke indgår i et sportsligt system.

”Vi havde en situation med en, som var på vej ud af døren, som ikke ville testes, fordi han skullehjem og nå nogle ting. De havde en lang, lang dialog med ham for at få løst det. Jeg kunne godtønske mig, at de var bedre klædt på til at håndtere sådanne situationer. Er man eliteidrætsudøver,så er man forvænt med, at det kommer på et tidspunkt. Man har det i baghovedet.”Repræsentant A for kæde/center med ADD-aftaleFlere af centrene/kæderne med ADD-aftaler ser på trods af de forbedringsmuligheder, der måttevære omkring selve dopingkontrollen, gerne flere tests i centrene, og en enkelt fremhæver ønsketom, at centrene på eget initiativ skal kunne tilkalde Anti Doping Danmarks dopingkontrol efterbehov.Man er mere tilbageholdende med at kræve udvidelse af testningen til andre stoffer end anabolesteroider – eksempelvis ulovlige slankemidler og stimulanser. Ifølge én centerleder er koblingenmellem brugen af slankemedicin og træning mindre stærk end sammenhængen mellem anabolesteroider og vægttræning, mens en anden informant, der er mere positiv over for at udvide kredsen

Ifølge Anti Doping Danmark er man bekendt med disse sager og oplyser til denne og den følgende kritik af dopingkon-trollen, at man tager fat i kontrollanter, hvis der kommer negative tilbagemeldinger, ligesom den korrekte opførsel i for-bindelse dopingkontrol både indgår i uddannelsen og løbende formidles i Anti Doping Danmark’s månedlige nyhedsbrevtil kontrollanterne. Anti Doping Danmark vurderer selv, at antallet af uheldige episoder med klager fra fitnesscentre erlille. Interview med Anti Doping Danmark ved sekretariatschef Finn Mikkelsen og leder af oplysning Jakob Berget, 15. juli2010.

af testede stoffer, mener, at man af praktiske årsager indtil videre bør koncentrere indsatsen om deanabole steroider.Derudover er der enighed om, at registreringen af folk, der er testet positive, kan blive bedre.Én fremhæver, at de lister over dopingdømte, som DFHO løbende udsender til sine medlems-centre, ikke bliver opdateret hurtigt nok, hvilket angiveligt har betydet, at et center måtte smide etmedlem ud, efter at han havde været medlem i et halvt år. En anden fremhæver det forhold, at nog-le centre med en ADD-aftale tilbyder kontantmedlemskaber og gæstebilletter uden at afkræve ID,hvilket betyder, at dopingudelukkede i princippet kan få adgang til centret. Men den største udfor-dring synes at være den manglende fælles registrering og dermed gensidige udelukkelse af alledopingdømte fra både de kommercielle og foreningsdrevne fitnesscentre.

”Det er registreringen, der er problemet. Det er også en kæmpe debat i brancheorganisationen iøjeblikket – både i forhold til, om idrættens database skal lægges sammen med den kommerciellefitnessbranches database, hvilket også er den største kritik, vi møder internt i vores organisation.Det er det her med, at du kan gå over i et foreningscenter og træne, selv om du er blevet testet po-sitiv i et kommercielt center.”Repræsentant D for kæde/center med ADD-aftaleDer også konsensus om, at kontrollen ikke kan stå alene, og at den oplysende og præventive ind-sats bør styrkes kraftigt, ligesom faktorer som lokaleindretningen, personalet og håndvægtenesstørrelse har stor betydning for det forebyggende arbejde. Konkret foreslår flere, at Anti DopingDanmark tager mere ud i centrene med henblik på at informere frem for at kontrollere. En infor-mant uddyber dette således:

”Dopingarbejdet, som det er i øjeblikket, er lidt skræmmeagtigt. Vi har da nogle foldere stående ogsådan nogle ting, men når man ser noget til Anti Doping Danmark – uh, så er det test. Kunne manforestille sig, at de kom på besøg ude i centret og måske gik rundt og selv delte materialet ud, sådet blev en form for anderledes ting at opleve Anti Doping Danmark? (…) Vi skal simpelthen findepå nogle initiativer, som rammer bredere. Selvfølgelig fra Anti Doping Danmarks side – selvfølgeligogså fra vores side.”Repræsentant A for kæde/center med ADD-aftaleEndelig er der hos de interviewede center-/kæderepræsentanter ikke enighed om, hvorvidt en lov-fæstet obligatorisk kontrol i alle centre er vejen frem. En af repræsentanterne mener ’ja’ på vissebetingelser:

”Hvis man kan gøre det mere klart, hvad er et fitnesscenter, hvem er det der skal testes, hvem skaldet være obligatorisk for, så tror jeg, det vil være positivt at gøre det lovpligtigt.”Repræsentant B for kæde/center med ADD-aftaleEn anden repræsentant fremhæver, at det offentlige i givet fald må påtage sig finansieringen, mensto andre informanter er principielt mere kritiske og fremhæver fordelene ved, at centrene selv frivil-ligt vælger at påtage sig et antidopingarbejde. De peger desuden på, at det nuværende system med96

støtte fra mærkningsordningen positivt fremhæver centre med ADD-aftaler. En obligatorisk kontrolvil placere alle i ’samme båd’ og dermed fjerne denne fordel.

Brancheorganisationen Dansk Fitness & Helse OrganisationBrancheorganisationen DFHO er fortaler for mærkningsordningen og tillægger det stor værdi, atordningen understøtter et anti-dopingarbejdet på frivillige præmisser ved, at centrene på eget initi-ativ indgår samarbejdsaftaler med Anti Doping Danmark, individuelt eller gennem brancheorgani-97sationen .Brancheforeningen har kun oplevet få konkrete problemer med centre, som var usikre på, om devar forpligtede til at følge mærkningsordningen, og DFHO fremhæver generelt, at mærkningsord-ningen ikke er forbundet med krævende administration. Tværtimod betyder den ideelt set, atcentre, der indgår aftale med Anti Doping Danmark, står stærkere over for forbrugerne. DFHO vur-derer således, at ordningen har haft en positiv effekt på antallet af medlemmer i organisationen ogdermed for antallet af fitnesskunder, som er omfattet af dopingkontrol. I alt skønner DFHO, at 80pct. af alle fitnessmedlemmer i Danmark er underlagt kontrol – uden dog at kunne angive præcis,hvor mange centre i DFHO-regi der er kommet til på grund af selve mærkningsordningen.Ifølge DFHO vil den fulde effekt af ordningen først blive kendt, hvis alle centre skilter efter loven.Netop håndhævelsen af loven vurderer DFHO derfor er et område, som kan styrkes. DFHO harikke kendskab til, at nogle centre skulle være blevet politianmeldt, fordi de har undladt at opsætteen sur smiley. DFHO vil gerne forestå sådanne politianmeldelser, hvis et medlem af organisationenbeder om det, men organisationen har ikke igangsat egentlig kontrolvirksomhed. I stedet menerDFHO, at det bør være myndighederne, eventuelt i regi af Anti Doping Danmark, der efterprøver,om centrene efterlever mærkningsordningen og sanktioneres, hvis det ikke er tilfældet.

DFHO’s syn på den bredere indsats mod motionsdopingDFHO vurderer, at det økonomiske bidrag fra staten til mærkningsordningen er afgørende for atfastholde den nuværende kollektive ADD-aftale, hvor DFHO’s medlemmer betaler cirka halv prisfor dopingkontrollen sammenlignet med centre, der står udenfor. Samtidig vurderer DFHO, atbranchens frivillige samarbejde med Anti Doping Danmark fremmer et medansvar i centrene fordet forebyggende antidopingarbejde og generelt bidrager til en dopingbekæmpende kultur i sekto-ren.Generelt oplever DFHO stor opbakning til aftalen blandt medlemscentrene, selv om nogle pegerpå, at omkostningerne ved dopingkontrol er høje. Også på organisationsplan er der tilfredshedmed ADD-samarbejdet, som ifølge DFHO har vist sig forløbe uden problemer i det dagligeI forhold til en fremtidig styrkelse af indsatsen har DFHO især oplevet det som et problem, at derikke i dag er en fælles registrering af dopingdømte udøvere på tværs af alle kommercielle centre og

Interview den 22. april 2010 med DFHO repræsenteret ved Morten Brustad, markedsdirektør i DFHO’s paraplyorgani-sation, Dansk Erhverv, samt sekretariatschef Jesper Bøgh Christensen, DFHO. Morten Brustad sidder endvidere i AntiDoping Danmarks bestyrelse udpeget af kulturministeren. Alle citater og holdninger refereret i dette afsnit er fra nævnteinterview.

den organiserede idræt, så der sker gensidig udelukkelse af dopingdømte motionsudøvere. I for-længelse heraf er DFHO villig til at diskutere, om sagsbehandlingen skal være fælles med den for-eningsdrevne idræt til forskel fra i dag, hvor DFHO’s bestyrelse som sidste instans står for idøm-melse af dopingsanktioner i den kommercielle fitness-sektor.Ud fra de hidtidige erfaringer med ADD-samarbejdet ser DFHO problemer i at erstatte den frivilligeaftaleordning med et krav om obligatorisk dopingkontrol i alle motions- og fitnesscentre. Netopfrivilligheden har ifølge DFHO vist sit værd ved at sikre en opbakning til dopingbekæmpelsen, bådenår det gælder selve dopingkontrollen i centrene og i forhold til at udbrede en kultur mod brugen afdoping. Det er en motivationsfaktor for de deltagende centre at kunne signalere, at de tilhører enkreds af erhvervsdrivende, som tager et ansvar og selv bidrager økonomisk til antidoping-samarbejdet.Endelig fremhæver DFHO, at det rent praktisk kan blive svært at gennemføre en obligatorisk do-pingkontrol i miljøer, som ikke ønsker at samarbejde med Anti Doping Danmark om gennemførel-se af dopingkontrollen, herunder at identificere de udøvere, som kontrolleres, og efterfølgende sik-re, at dopede medlemmer også i praksis bliver udelukket. DFHO forudser, at det vil kræve et stats-ligt kontrolapparat, som kan sikre, at dopingdømte medlemmer ikke blot træner videre i centre, derikke ønsker at samarbejde – uden i øvrigt at kunne forhindre, at dopingdømte i sidste ende kantræne videre i mere uformelle miljøer.Af disse årsager vil DFHO derfor genoverveje sin medvirken, hvis Folketinget indfører en obligato-risk dopingkontrol for alle landets centre frem for den nuværende frivillige ordning. Ifølge DFHO erder i stedet brug for at høste flere erfaringer med at få flere centre ind i aftaler med Anti DopingDanmark.

For et overblik over fitnessbranchens holdninger se i øvrigt bilag 18.

Andre aktører og interessenters vurderingerAnti Doping Danmarks bemærkninger til mærkningsordningenAnti Doping Danmark, der er ansvarlig for at udsende smileys til motions- og fitnesscentre, mener,at mærkningsordningens reelle effekter er vanskelige at vurdere så kort tid efter dens indførsel,men peger på, at den kan have været med til at forstærke bevidstheden om, at doping er et pro-98blem, som alle i branchen bør have fokus på.Anti Doping Danmark har ikke oplevet større problemer med at administrere loven, herunder defi-nitionen af, hvilke centre der er omfattet af mærkningskravet – ud over nogle henvendelser umid-delbart efter lovens ikrafttræden. Ifølge Anti Doping Danmark synes lovens formuleringer ikke atrumme de store muligheder for misfortolkning, selv om man ikke mener at have hjemmel til atrådgive centre nærmere herom.

Interviews den 20. april 2010 samt den 15. juli 2010 med Anti Doping Danmark repræsenteret ved sekretariatsleder FinnMikkelsen og leder af oplysning Jakob Berget. Alle holdninger refereret i dette afsnit er fra nævnte interviews.

Endelig vurderer Anti Doping Danmark, at der kan være behov for at promovere ordningen mereoffensivt gennem informationsvirksomhed eller via kontrol sikre, at centrene følger lovens påbudom mærkning. Det sidste er ikke institutionens opgave anfører Anti Doping Danmark.

Anti Doping Danmarks bemærkninger til den bredere motionsdopingindsatsAnti Doping Danmark ser samarbejdet med DFHO om dopingkontrol i centrene som en hjørne-sten i indsatsen mod motionsdoping, da samarbejdet ud over at etablere tætte relationer til bran-chen også har muliggjort en mere effektiv kontrolindsats, idet man ved at have samlet de cirka 200centre under DFHO-aftalen kan målrette kontrollen til centre med det største behov. Desuden sik-rer samarbejdet et klagesystem for alle dopingtestede medlemmer af kommercielle motions- ogfitnesscentre, da DFHO fungerer som klageinstans for hele branchen på antidopingområdet.Gevinsterne ved at pulje motions- og fitnesscentrene gennem en risikovurdering har ifølge AntiDoping Danmark vist sig at være så store, at man i princippet gerne så den samme mulighed i decentre, som indgår individuelle aftaler uden om DFHO. Samtidig vurderer Anti Doping Danmark,at der kan være behov for en fælles registrering af alle dopingdømte motionsudøvere på tværs afDFHO, centre med individuelle ADD-aftaler samt foreningsidrætten med det formål at begrænsedopingdømtes mulighed for at søge over i et andet center.

Stofferne, der testes for i motions- og fitnesscentre:Anti Doping Danmark oplyser, at det vil kunne fordyre kontrollen at udvide kredsen af stoffer, mantester for. Hvad angår nogle kvinders brug af eksempelvis slankemidler, vurderer Anti DopingDanmark, at det frem for alt er en opgave for fitnessinstruktørerne at forebygge.

Billigere/mere fleksible kontrolaftaler:Anti Doping Danmark er ikke principielt afvisende over for at udvikle modeller for små centre ellercentre med begrænsede dopingproblemer, f.eks. fysioterapiklinikker med tilhørende træningscent-re, men ser dog også en række problemer forbundet hermed. Bl.a. risikoen for en underfinansieringaf dopingkontrollen og udfordringen i at definere, hvilke type centre man skulle tilbyde særligesamarbejdsaftaler.

Mere forebyggende arbejde:Samme ressourcemæssige overvejelser fremfører Anti Doping Danmark i forhold til en generelstyrkelse af det forebyggende arbejde på motionsdopingområdet. Anti Doping Danmark anførersamtidig, at nye initiativer på forebyggelsesområdet allerede er på vej.

Obligatorisk dopingkontrol i alle centre:Anti Doping Danmark anfører, at de frivillige aftaler om dopingkontrol erfaringsmæssigt fungerergodt. Bl.a. er dopingkontrollanterne velkomne i centrene, centrene betaler gerne for dopingkontrol-len, og der er en god dialog med både centre og branchen repræsenteret ved DFHO. Ydermerepeger Anti Doping Danmark på en række potentielle udfordringer ved obligatorisk dopingkontrol imotions- og fitnesscentre. Bl.a. at nogle centre vil være fjendtlige over for dopingkontrollen og be-sværliggøre en korrekt testning i centrene, ligesom det kan blive en udfordring at inddrive betalingfor dopingkontrollen i fitnesscentre. Samtidig forudser Anti Doping Danmark øgede omkostningertil kontrol af særligt dopingbelastede centre, uddannelse i konflikthåndtering, håndhævelse af sank-tioner samt en bedre sikring af kontrollanternes sikkerhed.99

Rigspolitiets bemærkninger til mærkningsordningenRigspolitiet kender ikke til sager om overtrædelse af mærkningsordningen og vurderer heller ikke,at politiet i de enkelte politikredse har prioriteret en opsøgende indsats for at kontrollere, om moti-99ons- og fitnesscentrene efterlever mærkningsordningen .Rigspolitiet vurderer, at mærkningsordningen primært er led i en præventiv indsats, som branchenselv har et ansvar for bliver udnyttet, men at man selvfølgelig vil behandle de sager om manglendemærkning, der måtte komme.Hos Rigspolitiet opfatter man således mærkningsordningen som en håndsrækning til branchen iden forstand, at ordningen giver centre med ADD-aftale mulighed for at presse andre centre til atopprioritere deres antidopingarbejde og i sidste ende anmelde centre, der ikke efterlever mærk-ningskravet. Af samme grund har Rigspolitiet heller ingen planer om at ændre sine prioriteringer påområdet ved at kontrollere de enkelte centre.

Andre interessenters synspunkterI det følgende redegøres kort for yderligere synspunkter om mærkningsordningen og det tilhørendeantidopingarbejde, som andre idrætspolitiske aktører har givet udtryk for i forbindelse med rappor-tens udarbejdelse.

Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI)inddrog etbredt perspektiv på antidopingarbejdet i kommercielle fitnesscentre i organisationernes fælles hø-100ringssvar til lovudkastet i forbindelse med forberedelsen af mærkningsordningen .Således ønskede organisationerne, at alle kommercielle fitnesscentre skulle være omfattet af enobligatorisk dopingkontrol ud fra en betragtning om, at ’det ville være underligt’, hvis der ikke varen mere forpligtende ordning for de private centre, når der findes en brancheorganisation (DFHO),som er repræsenteret i Anti Doping Danmarks bestyrelse. Desuden anførte de to organisationer, atdet burde være muligt direkte at kunne rekvirere kontroller hos Anti Doping Danmark, når et centerhar mistanke om misbrug hos bestemte medlemmer. DGI og DIF argumenterede for, at dette villehave både en præventiv og sanktionerende værdi.De to organisationer fastholder i dag ovennævnte synspunkter og anfører herudover samtidig be-hovet for en fælles database over dopingudelukkede motionister på tværs af den kommercielle ogforeningsbårne fitness-sektor, så en dopingudelukkelse ikke kan omgås ved at søge over i et andet101center under en anden organisering – et rationale, som også ligger bag ønsket om obligatoriskdopingkontrol i alle centre.

Interview med Jørgen Skov Isalin, vicepolitiinspektør, Rigspolitiets Nationale Efterforsknings- og Forebyggelsescenter(NEC), den 4. august 2010.100Høringssvar fra Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI) og Danmarks Idrætsforbund (DIF), den 7. februar 2008.101Mundtlig og skriftlig kontakt den 30. juni med Birgitte Nielsen, formand for DIF og DGI’s fælles koncept Foreningsfit-ness samt næstformand i DGI, samt telefonisk kontakt den 2. juni 2010 med kommunikationschef i DIF, Morten Møl-holm Hansen. Se endvidere artiklenIdrætten raser over dopingnøl, Jyllands-Posten, 9. februar 2010, hvor Søren Riiskjær,chef for DGI idrætspolitiske afdeling, samt Morten Mølholm Hansen, kommunikationschef i DIF, efterlyser, at det blivermuligt at udveksle informationer om dopingdømte på tværs af foreningsdrevne og kommercielle motions- og fitnesscent-re.

100

I DIF, som organiserer konkurrenceidrætten i Danmark, peger man dog samtidig på oplysning somvigtigere end kontrol, når det gælder indsatsen mod brug af dopingstoffer i kommercielle fitness-centre. I sammenligning med doping inden for eliteidrætten mener DIF også, at indsatsen modmotionsdoping i højere grad er et samfundsansvar, hvor man fra samfundets side må afgøre, hvor102højt man vil prioritere indsatsen .

Dansk Firmaidrætsforbundstøttede ved lovforslagets høringsrunde mærkningsordningen, menangav dog den bekymring, at mærkningen mod sin hensigt kunne vise personer, som gør brug afulovlige dopingmidler, hvilke centre de skulle holde sig fra, såfremt de ikke ønskede at blive udsat103for dopingkontrol .Desuden menteDansk Fysioterapeuterved høringsrunden, at loven burde præcisere, at trænings-faciliteter ved fysioterapeutiske klinikker og andre behandlingsinstitutioner i sundhedssektoren, der104anvender træning som led i behandlingen, er undtaget mærkningskravet .

Øvrige fremførte holdninger til mærkningsordningenUden for interesse- og medlemsorganisationerne har enkelte kommenteret mærkningsordningenog dens sigte, siden loven trådte i kraft den 1. juli 2008.Der har i danske forskningskredse inden for dopingområdet været rejst kritik af mærkningsordnin-gen i forlængelse af en mere generel vurdering af indsatsen mod brug af dopingstoffer i motions-miljøer. Blandt disse er professor på Institut for Idræt ved Aarhus Universitet, Verner Møller, derser mærkningsordningen som en udmøntning af et uigennemtænkt, etisk angribeligt og ineffektivtfelttog mod brug af dopingstoffer i motionsmiljøet, hvor konkurrencesportens dopingbekæmpelse105kritikløst bliver overført til området ud fra inkonsistente sundhedsovervejelser .Konkret i forhold til mærkningsordningen argumenterer han for, at den i modsætning til fødevare-kontrollens ikke nødvendigvis virker afskrækkende på den enkelte kunde. Tværtimod afspejler smi-ley-ordningen snarere et ønske om at udvise tvivlsom politisk handlekraft, da en sur smiley i virke-ligheden signalerer, hvor brugerne af anabole steroider helt legalt kan undgå dopingkontrol. Enutilsigtet konsekvens, han betegner som den ’rene galskab’, hvis målet er at fremme effektiv do-pingkontrol.Fra samme forskningsmiljø på Aarhus Universitet har adjunkt, ph.d. Ask Vest Christiansen samti-106dig rettet kritik af de politiske forslag om at gøre dopingkontrollen obligatorisk i alle centre .I en kommentar argumenterer han bl.a. for, at en obligatorisk dopingkontrol kan drive steroid-brugere over i uofficielle klubber, at det ikke er dokumenteret, at den nuværende kontrol har sænket107

Telefonisk kontakt med Morten Mølholm Hansen, kommunikationschef i DIF, den 2. juli 2010.Høringssvar fra Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), den 31. januar 2008.104Høringssvar fra Danske Fysioterapeuter, den 5. februar 2008. Indvendingen blev i Kulturministeriets høringsnotat af 11.februar 2008 afvist med den begrundelse, at lovbemærkningerne præciserer, at loven ikke finder anvendelse på ’hospita-ler og andre behandlingsinstitutioner i sundhedssektoren, som … ikke er alment tilgængelige’.105Møller, V. 2010: 26.103

102

Forslag til folketingsbeslutning om at gøre det obligatorisk for motions- og fitnesscentre at være dækket af dopingkon-trol. 12. januar 2010: Se også www.ft.dk/samling/20091/beslutningsforslag/B101/index.htm.

106

101

antallet af steroidbrugere, at forslaget ikke tager hensyn til stoffer benyttet af kvinder, og at obliga-torisk kontrol alt i alt næppe vil forbedre folkesundheden. Til gengæld anfører han, at den vil kræn-ke fitnessmedlemmers ret til privatliv i strid med Menneskerettighedskonvention bestemmelser,fordi selve dopingkontrollen med dens tilhørende sanktionsmuligheder er ude af proportion meddet problem, man ønsker at bekæmpe. Således vil alle fitnessmedlemmer med et krav om obligato-risk dopingkontrol ikke længere kunne undslå sig at afklæde sig foran kontrollanten, når urinprøven108skal afgives.Mens motionsdoping i bredere forstand jævnligt bliver omtalt eller diskuteret i medierne, viser ensøgning på Infomedia, at der kun i begrænset omfang er skrevet om selve mærkningsordningen,siden dens ikrafttræden. En ejer af et fitnesscenter i Århus kaldte dog ordningen for ’latterlig’, dahan efter ordningens ikrafttræden blev bedt om at kommentere kravet om, at hans center skullesætte en sur smiley op. Bl.a. ud fra argumentet om, at man ikke kan bedømme et fitnesscenter ud109fra, hvorvidt det har en aftale med Anti Doping Danmark. .

107108

Christiansen, A. V. 2010.I kommentaren formulerer han det sådan:”Den der udtages skal klæde sig af foran kontrollanten: Bukserne ned til

knæene og T-shirten op til livet, så kønsdelene er tydeligt synlige, når prøven afgives. Når den nye lov vedtages, vil ingenaf Danmarks 500.000 fitnessmedlemmer kunne undslå sig den behandling.”109Interview med centerejer René Sørensen, ’Motionscentre sure på smiley’, Århus Stiftstidende, 4. juli 2008

102

DEL4 -PERSPEKTIVEREvalueringsarbejdet og svarene på kommissoriets 19 spørgsmål (se resumeet) tydeliggør nogleudfordringer og perspektiver for mærkningsordningen og den danske indsats mod doping i moti-ons- og fitnesscentre.Evalueringen dokumenterer, at et flertal blandt motions- og fitnesscentrene med en ADD-aftaleoverordnet er tilfredse med mærkningsordningen. Holdningerne til mærkningsordningen er dogforskellige alt efter, om man spørger motions- og fitnesscentre med ADD-aftale eller centre udenaftale. Det er ikke i sig selv overraskende, da loven netop sigter mod at fremhæve de centre, somhar indgået aftaler om dopingkontrol, positivt, mens de øvrige centre er forpligtet til at skilte meden sur smiley.Samtidig møder man dog også på visse områder kritik af ordningens udformning og administrati-on blandt fitnesscentre og aktører, som ellers er positive over for loven.

Udfordringer for mærkningsordningenOverordnet kan det konkluderes, at mærkningsordningen har nogle udfordringer:••Der er begrænset kendskab til mærkningsordningen blandt en del fitnesscentre.Mange centre skilter trods loven ikke med en smiley. Dette har betydning for mærknings-ordningens synlighed over for nuværende eller potentielle medlemmer, og flere motions-og fitnesscentre efterlyser en mere aktiv promovering af mærkningsordningen over forcentrene og den brede befolkning. Fra flere sider peges på, at en øget kontrol med lovensefterlevelse vil styrke mærkningsordningen.Centre uden ADD-aftale med lav risikoprofil eller centre, som selv vurderer, at de på andenvis fører en klar antidopingpolitik, føler sig uretmæssigt stemplet af mærkningsordningen. Iforlængelse heraf er disse centre utilfredse med, at mærkningsordningen alene måler anti-dopingarbejdet på, hvorvidt centrene har en ADD-aftale om dopingkontrol, og ikke tagerhensyn til centrenes forskellige risikoprofiler og størrelse eller en mere uformel indsats moddoping over for medlemmerne.

•

Ud over ovenstående udfordringer med mærkningsordningen peger analysen af de kvalitative ogkvantitative data på en række indsatsområder og perspektiver i den fremtidige indsats mod moti-onsdoping, som er relevante at overveje.

Anti Doping Danmarks aftaler – prisstrukturer og fleksibilitet

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at centre, som har indgået ADD-aftale, typisk er markant størreend centre uden aftaler, ligesom de oftere er tilknyttet en kæde. Omvendt har relativt mange småeller specialiserede centre valgt at stå uden for ADD-aftalerne. Det kan bunde i simple økonomiskeårsager eller i, at centrenes aktiviteter og medlemskreds ikke appellerer til potentielle brugere afanabole steroider. Endelig kan centre ønske at dække over systematisk dopingmisbrug hos centretsmedlemmer, men undersøgelsen indikerer ikke, at det er den væsentligste begrundelse. Eksempel-vis har færre centre uden aftale håndvægte på over 35 kg sammenlignet med centre, der har indgåetADD-aftale.103

Fysioterapiklinikker og andre behandlingsorienterede centre eller rene kvindecentre har svært ved atse fordelen ved at indgå en økonomisk belastende aftale om dopingkontrol med ADD. Hvis aftalentegnes individuelt uden om DFHO, løber den op i over 12.000 kroner årligt. Det er ikke overra-skende, at eksempelvis et lille enkeltmandsejet center med under 400 medlemmer finder, at ensådan udgift belaster regnskabet mere, end det er tilfældet hos et kædeejet center med 5.000 med-lemmer.Skal Anti Doping Danmark nå ud til flere af de små eller specialiserede centre, er det relevant atoverveje, om prisstruktur og indhold i ADD's aftaler med centrene i højere grad kan afspejle cent-renes reelle behov, risikoprofil og omsætning. En eventuel opstramning af den nuværende mærk-ningsordning vil yderligere forstærke behovet for fleksibilitet for at imødekomme de centre, som110har saglige begrundelser for ikke at ønske en ADD-aftale på de nuværende vilkår .

Ønske om mere forebyggelse og rådgivning

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 70 pct. af alle motions- og fitnesscentre ønsker et øget fokuspå forebyggelse, oplysning og rådgivning. I forlængelse heraf har et par centre med ADD-aftale i dekvalitative interviews peget på, at de i det daglige mest møder Anti Doping Danmark i rollen somkontrolmyndighed, og at ’dopinginformanter’ på besøg i centrene ville være et velkomment sup-plement til dopingkontrollørerne.Forebyggelse af dopingbrug i motions- og fitnesscentre og rådgivning til centre har længe har væretprioriteret i Anti Doping Danmark. Senest har ADD gennem ekstraordinær finansiering på 5,65 mio.kroner fra forskellig side bl.a. afviklet en bred informations- og motionsdopingkampagne i årene fra2007-2010, ligesom nye initiativer målrettet motionsdoping i motions- og fitnesscentre er på vej.I princippet kan ønsket om mere forebyggelse afspejle, at det forebyggende arbejde ikke har væretforbundet med de samme omkostninger for centrene som selve dopingkontrollen og derfor ermindre økonomisk forpligtende at tilslutte sig. Desuden har denne rapport ikke undersøgt, i hvilketomfang centrene rent faktisk gør brug af Anti Doping Danmarks tilbud på forebyggelsesområdet.Men opbakningen til ønsket om mere fokus på det forebyggende arbejde er ikke desto mindre mar-kant blandt såvel centre med og uden ADD-aftale.I forhold til en eventuelt mere målrettet, opsøgende og oplysende motionsdopingindsats i fitness-sektoren, herunder også i forhold til mærkningsordningen, efterlyser flere aktører en bedre oversigtover kommercielle motions- og fitnesscentre i Danmark.

3. Fælles registrering af dopingdømte og strømlining af regler og klagesystemerBåde i fitnessbranchen og hos andre aktører på motionsdopingområdet står en fælles registreringaf dopingdømte motionister højt på ønskelisten.

110

For Anti Doping Danmarks syn på mere fleksible aftaler se side 99.

104

I dag er systemet tredelt: Dopingdømte motionister i kommercielle centre, der er medlem af DFHOog tilknyttet brancheorganisationens aftale med Anti Doping Danmark, bliver udelukket fra allecentre under DFHO, men kan frit træne i andre kommercielle centre med ADD-aftale eller i et for-eningsdrevet center under de store idrætsorganisationer. Dopingdømte motionister i centre medindividuel ADD-aftale udelukkes kun fra deres eget center, mens udøvere fra foreningsdrevnecentre alene bliver udelukket fra foreninger under DIF, DGI, De Danske Skytteforeninger og DanskFirmaidrætsforbund.Den manglende fælles registrering af dopingdømte, som kan sikre, at dopingdømte motionister fårsværere ved at fortsætte træningen i andre centre, opleves som en brist, der svækker anti-dopingarbejdet og den tilhørende mærkningsordnings troværdighed og konsekvens. Fitnesscentre-ne løber i praksis en risiko for ufrivilligt at lukke dopingdømte motionister ind ad den ene dør, sam-tidig med at de sender dopingbrugere fra egne rækker ud ad den anden.

4. Testning for andre dopingstoffer end anabole steroiderSom opfølgning på kommissoriets spørgsmål om, hvorvidt der er brug for at teste for flere stofferend de nuværende (primært anabole steroider), er temaet både berørt i forbindelse med spørge-skemaunderundersøgelsen og i de kvalitative interviews.At det er muligt at operere med forbud mod andre dopingmidler i motions- og fitnesscentre, erNorge et eksempel på. Her opererer Anti Doping Norge i sit kontrolprogram for træningscentremed en liste over forbudte stoffer, som tager udgangspunkt i den norske lovgivnings liste over do-pingstoffer, som det er forbudt at besidde, sælge og overdrage. Denne liste omfatter i Norge i111modsætning til i Danmark også en række stimulerende midler, bl.a. efedrin og amfetamin . IDanmark danner derimod WADA’s liste over stoffer, der testes for uden for konkurrence, grundla-get for kontrollen i motions- og fitnesscentre. Dette betyder, at Anti Doping Danmark ikke tester foreksempelvis efedrin og amfetamin.Den høje andel af 'ved ikke-respondenter’ i spørgeskemaundersøgelsen, hvor 43 pct. af responden-terne ikke har nogen holdning til spørgsmålet, indikerer, at det er vanskeligt for centrene at forhol-de sig til spørgsmålet vedrørende en eventuel udvidelse af listen over dopingstoffer, som der testesfor. Et mindretal på 27 pct. af centrene angiver dog, at de gerne så testet for andre stoffer end denuværende anabole steroider. Især dopingrelaterede ’slankemidler’ som efedrin og herudover imindre grad euforiserende stoffer bliver nævnt som eksempler.Flere centre fremhæver i de kvalitative interviews brugen af bestemte slankemidler og slankemedi-cin blandt især kvinder som et problem, som dopingkontrollen kunne rette fokus mod, hvis formå-let med dopingkontrollen er at begrænse sundhedsskadelig adfærd i tilknytning til fitnesstræning.Samtidig møder man det synspunkt, at den nuværende dopingkontrol er diskriminerende, fordi denkun fokuserer på (yngre mænds) brug af anabole steroider, mens (kvinders) brug af f.eks. efedrineller amfetamin ikke kontrolleres eller sanktioneres. Derfor kan der være grund til at overveje, om

111

http://www.antidoping.no/internett/antidoping-norge/oppdragsvirksomhet/rent-treningssenter/forbudte-stoffer/

105

WADA’s out-of-competition-liste er optimal som udgangspunkt for dopingkontrol i motions- ogfitnesscentre.

Obligatorisk dopingkontrol i alle motions- og fitnesscentre

Muligheden for gennem lovgivningen at indføre obligatorisk dopingkontrol i alle motions- og fit-nesscentre er blevet fremført fra forskellig side – blandt andet i form af et beslutningsforslag frem-112sat i Folketinget tidligere i år – som en måde at undgå ’sorte pletter’ på landkortet i form afcentre, hvor brugerne af dopingstoffer kan træne videre uforstyrret uden risiko for at møde AntiDoping Danmarks dopingkontrol.Holdninger til obligatorisk dopingkontrol har indgået i denne undersøgelses spørgeskemaundersø-gelse og i de kvalitative interviews. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at den danske fitnessbranchepå centerniveau er delt på spørgsmålet, og at centrenes nuværende tilknytning til Anti DopingDanmark er en væsentlig faktor for, om man støtter eller afviser forslaget om en obligatorisk kon-trol. Mens næsten 80 pct. af centrene med ADD-aftale er helt eller noget enige i, at der skal indfø-res obligatorisk dopingkontrol, gælder det for kun cirka 30 pct. af centrene uden en ADD-aftale.Det er ikke muligt ud fra undersøgelsen entydigt at vurdere bevæggrunde og eventuelle forbeholdbag centrenes støtte eller afvisning af obligatorisk kontrol. Næsten hvert tredje center uden aftale eri princippet positive over for en obligatorisk ordning. Det kunne indikere, at nogle centre primærtafviser ADD-aftaler af praktiske årsager, f.eks. prisen. Mange centre med ADD-aftaler er positiveover for en obligatorisk ordning, selv om brancheforeningen DFHO vender sig mod forslaget medstøtte fra store centerkæder i medlemskredsen. Det vidner om uenighed internt i fitnessbranchenpå henholdsvis center-, kæde-, og organisationsniveau, medmindre støtten til obligatorisk doping-kontrol for nogle centres vedkommende blot er udtryk for en opbakning til en dopingkontrol, manallerede selv praktiserer. Evalueringen kan ikke vurdere, om dette er tilfældet.Både DFHO og Anti Doping Danmark har en række forbehold for obligatorisk dopingkontrol.Ifølge DFHO risikerer en obligatorisk ordning at underminere det frivillige samarbejde mellem AntiDoping Danmark, der ifølge DFHO virker motiverende for centrenes opbakning og støtte til anti-dopingarbejdet. DFHO fremhæver, at cirka 80 pct. af alle fitnesskunder i dag er medlem af centremed en ADD-aftale. DFHO vurderer, at en obligatorisk ordning ikke vil kunne håndhæves i fjendt-ligt stemte centre, medmindre man samtidig etablerer et større statsligt kontrolapparat, og manrisikerer i så fald blot at flytte dopingproblemet over til mere uofficielle miljøer uden for den organi-serede fitness-sektor. Endelig vil centrene miste den positive markedsføringseffekt, som mærk-ningsordningen giver i dag.Anti Doping Danmark vurderer, at en obligatorisk ordning kan fordyre dopingkontrollen og slå skåri samarbejdet med DFHO og fitnesscentrene, som ifølge Anti Doping Danmark sikrer en relativproblemfri gennemførelse af dopingkontrol i centrene. Anti Doping Danmark peger endvidere på,at en obligatorisk ordning vil rejse nogle udfordringer omkring bl.a. sikkerheden for dopingkontrol-

112

B 101:Forslag til folketingsbeslutning om at gøre det obligatorisk for motions- og fitnesscentre at være dækket af do-pingkontrol,fremsat den 12. januar 2010 af Flemming Møller Mortensen (S), Leif Lahn Jensen (S) og Mogens Jensen (S).

106

lanterne samt muligheden for at gennemføre og effektuere en forsvarlig dopingkontrol i fjendtligtindstillede centre. Endelig kan det vise sig vanskeligt at inddrive betaling fra sådanne centre.Endelig har forskere på området peget på, at obligatorisk dopingkontrol kan virke krænkende pånogle medlemmer, og at et obligatorisk kontrolsystem ikke er proportional med det (sund-heds)problem, den skal bekæmpe.

6. Bestilling af dopingtests målrettet enkeltpersonerCentre og foreninger kan i dag bede Anti Doping Danmark om at komme inden for bestemte tids-rum på bestemte ugedage, men præcist hvornår kontrollen kommer, og hvem der udvælges tilkontrol, er Anti Doping Danmarks suveræne afgørelse.Men enkelte fitnesscentre og de store idrætsorganisationer har herudover efterlyst muligheden for,at centre/foreninger kan bestille dopingtest på personer, man mistænker for at bruge doping. Ar-gumentet er, at centre/foreninger dermed mere målrettet kan sætte ind mod personer, som brugerdoping og måske er med til at sprede en uheldig kultur i træningsmiljøet. Ved at ’pinpointe’ kon-trollen på disse medlemmer finder en række centre og idrætsorganisationerne, at man kunne øgeanti-doping arbejdets effektivitet væsentligt.Rationalet bag en målrettet testning af enkeltpersoner er klart, men forslaget rummer også en ræk-ke indlysende principielle problemer. Bl.a. har Anti Doping Danmark peget på det problematiske i,at frivillige idrætsledere eller centerejere får indflydelse på, hvem der skal testes, og hvornår det skalske. Dopingtesten kan dermed potentielt bruges som magtmiddel over for medlemmer/kunder,som de ansvarlige ledere af forskellige årsager gerne vil af med, ligesom det er uklart, om man, hvisdet er hensigten, kan tvinge almindelige motionister til at møde op til kontrol på et bestemt tids-punkt og efterfølgende sanktionere personer, der måtte nægte.

Mere viden om effekten af indsatser mod motionsdoping

Europæiske lande med strategier mod motionsdoping i motions- og fitnesscentre har alle valgtforskellige strategier.I Norge er dopingkontrollen helt frivillig for den enkelte kunde i motions- og fitnesscentre ud fra113bl.a. et hensyn til den enkelte motionists personlige integritet . Antidoping Norge havde ved ud-114gangen af 2009 aftaler med 140 motions- og fitnesscentre . I Sverige er selve brugen af dopingstrafbar i modsætning til i Danmark. I Storbritannien er det omvendt hverken forbudt at importereeller bruge anabole steroider til eget forbrug, så længe der er tale om lovligt producerede præpara-115ter . Fokus ligger i stedet i større grad på at minimere de sundhedsmæssige skader ved brugen116gennem ’harm reduction’-strategier .

113

http://www.datatilsynet.no/templates/Page____1553.aspxStiftelsen Antidoping Norge 2009: 42. Det samlede antal gennemførte dopingtests var 52 i 2009.115Dette er ikke ensbetydende med, at salg og produktion af anabole steroider er tilladt.116Se f.eks. kapitlet ’Doping in fitness and strengh training envoroments – politics, motives and masculinity’.Christiansen, A. V. 2009: 99.114

107

Ingen andre lande har en så vidtgående dopingkontrol i kommercielle fitnesscentre som Danmark.Herudover er der med regeringens handlingsplan mod motionsdoping fra 2008 yderligere sat indmed mærkningsordningen, skærpede straffe for besiddelse og distribution af dopingmidler samten større oplysningskampagne rettet mod brugen af anabole steroider.Meget taler altså for, at Danmark har en af de mest offensive indsatser mod brugen af doping ialmindelige motionsmiljøer, især når det gennem kontrol og sanktioner handler om at afskrækkemotionister fra at eksperimentere med anabole steroider.I forhold til den generelle indsats mod motionsdoping i kommercielle motions- og fitnesscentre erder dog fortsat en række huller i forhold til viden om motionsdopings sociale og sundhedsmæssigekonsekvenser og den mest effektive indsats i forhold til at begrænse brugen af dopingstoffer i mo-117tions- og fitnessmiljøer .

Se eksempelvis den svenske regerings narkotikaudredning fra 2008, som ud fra ekspertudtalelser diskuterer de anabolesteroider farlighed og konkluderer, at en nærmere kortlægning heraf ville være hensigtsmæssig. Betänkande av Narkoti-kautredningen 2008:307 ff. Et andet eksempelvis er diskussionen om koblingen mellem anabole steroider og aggressivadfærd: Uden at afvise risikoen for negative psykiske effekter af anabole steroider konkluderede en arbejdsgruppe nedsataf det norske Justitsdepartementet og støttet af ’Senter for medisinsk metodevurdering’ eksempelvis: ”Det finnes ikketilstrekkelig vitenskapelig dokumentasjon for å kunne si at det foreligger en årsaksmessig sammenheng mellom bruk avAAS og aggresjon/vold. På den annen side kan man på bakgrunn av den samlede faglitteratur ikke utelukke at en slikårsaksmessig sammenheng kan foreligge, særlig ved bruk av høye doser og/eller kombinasjon av ulike stoffer hos føl-somme individer.” Haug E.; Mørland, J.; Olaisen, B.; Myhre, K. I. 2004: 24.

117

108

LITTERATURLISTEThe Advisory Council on the Misuse of Drugs, ACMD (2009).Annual Report, accounting year2008-2009. London: Advisory Council on the Misuse of Drugs.(http://www.homeoffice.gov.uk/publications/drugs/acmd1/annual-report-2008-09?view=Binary)Anti Doping Danmark (2008).Anti Doping Danmark – årsberetning 2008. Brøndby: Anti DopingDanmark.Anti Doping Danmark (2009).Anti Doping Danmark – årsberetning 2009. Brøndby: Anti DopingDanmark.Antidoping Norge(2010).Stiftelsen Antidoping Norge – Årsrapport 2009.Antidoping Norge.Antidoping Norge (2010),Forbudte stoffer på treningssenter. Hjemmesideartikel publiceret påhttp://www.antidoping.no/internett/antidoping-norge/oppdragsvirksomhet/rent-treningssenter/forbudte-stoffer (besøgt august 2010)Berget, J.; Johannisson, M. R. (red.) (2009).Håndbog for fitnesscentre. Råd og vejledning om anti-doping. København: Anti Doping Danmark.Betänkande av Narkotikautredningen (2008).Bättre kontroll av missbruksmedel - En effektivarenarkotika- och dopningslagstiftning m.m.Stockholm: Statens Offentliga Utredningar.(http://www.regeringen.se/content/1/c6/11/75/23/bf6d732b.pdf)Bojsen-Møller, J.; Christiansen, A. V. (2009). ‘Use of performance- and image enhancing sub-stances among recreational athletes: a quantitative analysis of inquiries submitted to the Danishanti-doping authorities’.Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports. Wiley-BlackwellMunksgaard. (forpubliceret online 16. oktober 2009).(http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1600-0838.2009.01023.x/abstract;jsessionid=3FD6383321045488B40228CB637080BE.d03t02)Bondesson, M. (2009).Skärpt straff för dopningsbrott. Dagens Nyheder. Bragt den 7. december2009 på www.dn.se (http://www.dn.se/nyheter/sverige/skarpt-straff-for-dopningsbrott-1.1009736).Capacent (2008).Evaluering af Antidopingkampagne. København: Capacent.Christiansen, A. V. (2009). ’Doping in fitness and strength training environments – politics, mo-tives and masculinity’. Møller, V.; McNamee, M.; Dimeo, P. (red.) (2009).Elite Sport, Doping andPublic Health, 99-118. Odense: Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, SyddanskUniversitet.Christiansen, A. V. (2010).Kommentar: Dopingkontrol i fitnesscentre er en dårlig idé. København:Berligske Tidende. Bragt den 20. januar 2010 på www.berlingske.dk(www.berlingske.dk/kommentarer/dopingkontrol-i-fitnesscentre-er-en-daarlig-ide).Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) (2010). ’En dyst om dopingtest’.DGI MagasinetUdspil, no. 5, juni 2010. Vingsted: Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI).Evans-Brown, M.; McVeigh, J. (2009). ’Anabolic steroid use in the general population of the UnitedKingdom’. Møller, V.; McNamee, M.; Dimeo, P. (red.) (2009).Elite Sport, Doping and Public109

Health, 75-99. Odense: Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universi-tet.Evans-Brown, M.; Kimergård, A.; McVeigh, J. (2009). ‘Elephant in the room? The methodologicalimplications for public health research of performance-enhancing drugs derived from the illicitmarket’.Drug Testing and Analysis, Vol. 1, no. 7, 323-326. John Wiley & Sons.Grace, F.; Baker J.; Davies, B. (2001). ’Anabolic androgenic steroid use in recreational gym users: aregional sample of the Mid-Glamorgan area’.Journal of Substance Use, Vol. 6, no. 3, 189-195. In-forma Healthcare.Haug E.; Mørland, J.; Olaisen, B.; Myhre, K. I. (2004).Androgene-anabole steroider (AAS) og vold.Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten.Hoare, J. (2009).Drug Misuse Declared: Findings from the 2008/09 British Crime Survey. London:Home Office.Johnston, L. D.; O’Malley, P. M.; Bachman J. G.; Schulenberg, J. E. (2008).Monitoring the future –national results on adolescent drug use. Overview of Key Findings 2008. Bethesda, Maryland: Na-tional Institute on Drug Abuse, National Institutes of Health, U.S. Department of Health & HumanServices.Kirkegaard, K. L. (2007A).Overblik over den danske fitness-sektor. København: Idrættens Analyse-institut.Kirkegaard, K. L. (2007B).Fra muskelmasse til massebevægelse – indblik i den kommercielle fit-ness-sektors historie. København: Idrættens Analyseinstitut.Kirkegaard, K. L. (2009).Portræt af de aktive fitnesskunder, træningsmotiver, tilfredshed og selv-vurderet sundhed. København: Idrættens Analyseinstitut.Kirkegaard, K. L. (2010).Fitness trodser finanskrisen. København: Idrættens Analyseinstitut. Bragtden 10. februar på www.idan.dk (http://www.idan.dk/Kommentaren/056fitnessaaret.aspx)Kulturministeriet (1999).Doping i Danmark(Hvidbog). København: Kulturministeriet.Mickelsson, K. (2009).Dopingen i Sverige – en inventering av utbredning, konsekvenser och åt-gärder. Östersund: Statens Folkhälsoinstitut.Mikkelsen, F.; Damsgaard, R. (red.) (2003).Anti Doping Danmark evaluering 2000 – 2003. Brønd-by: Anti Doping Danmark.Møller, V. (2009): ’Conceptual confusion and the anti-doping campaign in Denmark’. Møller, V.;McNamee, M.; Dimeo, P. (red.) (2009).Elite Sport, Doping and Public Health, 13-28. Odense: Cen-ter for forskning I Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet.Pedersen, I. K.; Benjaminsen, L. (2006). ’Er dopingerfaringer forbeholdt lavtuddannede?’.DanskSociologi, no. 3/4, 17. Årgang, 51-71. København: Dansk Sociologforening.Socialdepartementet (2010).Pressemeddelse: Lagrådsremiss om en effektivare narkotika- ochdopningslagstiftning. Socialdepartementet. (http://www.sweden.gov.se/sb/d/7487/147711)

110

Singhammer, J.; Ibsen, B. (2010).Motionsdoping I Danmark – En kvantitativ undersøgelse ombrug af og holdning til muskelopbyggende stoffer. Odense: Center for forskning i Idræt, Sundhedog Civilsamfund, Syddansk Universitet.Steele, R. (2010).Fitness-sektoren i Danmark ændrer karakter. København: Idrættens Analyseinsti-tut. Bragt den. 4. februar på www.idan.dk(http://www.idan.dk/Nyheder/823fitnessregnskaber.aspx)Strahler, K.; Elbe, A. M. (2007). ’Wollen - aber nicht können: das Problem Dopingkontrolle‘.Leis-tungssport,37 årgang (4), 35-38. Philippka-Sportverlag/Deutscher Olympischer SportBund.Theilst, G. H. (2010).Doping massivt problem i fitness-Danmark. København: Børsen. Bragt den11. februar 2010 på www.borsen.dk.(http://borsen.dk/nyheder/foedevarer/artikel/1/176423/doping_massivt_problem_i_fitness-danmark.html)

Love, bekendtgørelser, lovforslag og beslutningsforslag (kronologisk opstillet)Lov nr. 916 af 8. december 1993:Lov om forbud mod visse dopingmidler(dopingloven).(http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=46966)L 98, fremsat 25. november 1998:Forslag til lov om forbud mod visse dopingmidler.(http://webarkiv.ft.dk/?/samling/19981/lovforslag_oversigtsformat/l98.htm)Lov nr. 232 af 21. april 1999:Lov om forbud mod visse dopingmidler.(http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=21128)Lov nr. 69 af 4. februar 2004:Lov om ændring af forskellige love på Indenrigs- ogSundhedsministeriets område(Afskaffelse af hæftestraf samt ændring af uddannelseskrav i autori-sationslove vedrørende sundhedspersoner m.v.).(http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=9867)L 71, fremsat 27. oktober 2004: Forslag til lov om fremme af dopingfri idræt.(http://www.ft.dk/samling/20041/lovforslag/L71/index.htm)Lov nr. 1438 af 22/12/2004:Lov om fremme af dopingfri idræt.(http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11948)L 89, fremsat 27. februar 2008:Forslag til lov om ændring af lov om fremme af dopingfri idræt.(http://www.ft.dk/samling/20072/lovforslag/L89/index.htm)Lov nr. 430 af 29. maj 2008:Lov om ændring af lov om fremme af dopingfri idræt(Informations-ordning for motions- og fitnesscentre).(http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=117209)L 85, fremsat 5. december 2008:Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod visse dopingmid-

ler.111

(http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/L85/index.htm#dok)Lov nr. 352 af 06. maj 2009:Lov om ændring af lov om forbud mod visse dopingmidler(Skærpelseaf straffen for forhandling, udlevering eller fordeling af dopingmidler).(http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=124650)Bekendtgørelse nr. 1405 af 15. december 2009:Bekendtgørelse om fremme af dopingfri idræt.(http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129135)B 101, fremsat 12. januar 2010:Forslag til folketingsbeslutning om at gøre det obligatorisk for moti-ons- og fitnesscentre at være dækket af dopingkontrol.Stillet afFlemming Møller Mortensen(S), Leif Lahn Jensen (S), Mogens Jensen (S)(http://www.ft.dk/samling/20091/beslutningsforslag/B101/index.htm)Høringssvar(Afgivet i forbindelse med forberedelse af Lov nr. 430 af 29. maj 2008:Lov om ændring af lov omfremme af dopingfri idræt.Informationsordning for motions- og fitnesscentre.)Høringssvar fra Danske Fysioterapeuter, den 5. februar 2008.(http://www.ft.dk/samling/20072/lovforslag/l89/bilag/1/531485.pdf)Høringssvar fra Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI) og Danmarks Idrætsforbund (DIF),den 7. februar 2008. (http://www.ft.dk/samling/20072/lovforslag/l89/bilag/1/531485.pdf)Høringssvar fra Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), den 31. januar 2008.(http://www.ft.dk/samling/20072/lovforslag/l89/bilag/1/531485.pdf)

112

Bilag 1- Metodiske overvejelserResumé af rapportenResuméet besvarer de 19 spørgsmål, som kommissoriet bag rapporten stillede. Desuden ridser dettre forskellige positioner op i forhold til anti-dopingarbejdet i de kommercielle motions- og fitness-centre og fremhæver den nuværende mærkningsordnings tre udfordringer.Del 1 – BaggrundskapitelRapportens baggrundskapitel kortlægger indledningsvis intentionerne bag mærkningsordningensamt organiseringen og udmøntningen af motionsdopingbekæmpelsen generelt. Dette sker medafsæt i en desk research samt indhentning af faktuelle data følgende centrale aktører: Anti DopingDanmark og Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO), SKAT og Rigspolitiet.Baggrundskapitlet skaber et fundament for rapportens primære hensigt: Nemlig at evaluere mærk-ningsordningen ud fra kommissoriets 19 formulerede spørgsmål.Som opfølgning på indhentningen af faktuelle data gennemførtes i løbet af foråret og sommeren2010 ydermere en række semistrukturerede uddybende interviews med nedenstående centrale ak-tører:Tid og stedAnti Doping DanmarkApril 2010, Anti Do-ping Danmark, Idræt-tens Hus BrøndbyApril 2010, IdrættensAnalyseinstitut, Hol-men, København

Varighed2 timer

DeltagereSekretariatschef FinnMikkelsen og leder afoplysning Jakob BergetMarkedsdirektør iDansk Erhverv, MortenBrustad og sekretari-atschef Jesper BøghChristensenSpecialkonsulent (tol-der) Axel GrønkjærSekretariatschef FinnMikkelsen og leder afoplysning Jakob BergetVicepolitiinspektørJørgen Skov Isalin

Dansk Fitness & HelseOrganisation

1,5 time

SKATs smuglerikontrolindsatsOpsamlende og afklaren-de interview Anti DopingDanmarkRigspolitiets NationaleEfterforskningscenter(NEC)

Maj 2010, SKAT, Kø-benhavns Lufthavn,KastrupJuli 2010, Anti DopingDanmark, IdrættensHus, BrøndbyAugust 2010, NEC,København

45 minutter

40 minutter

45 minutter

Formålet med ovennævnte interviews var primært at få uddybet data fra den faktuelle dataindsam-ling, herunder at få et indblik i detaljerne vedrørende mærkningsordningens organisering og ud-møntning samt erfaringerne herfra.Med afsæt i data fra Idrættens Analyseinstituts medlemsundersøgelse af aktive fitnesskunder fra2008 redegør baggrundskapitlet ydermere for kundernes holdning til motionsdoping. Denne un-113

dersøgelse blev i praksis gennemført i 78 motions- og fitnesscentre – heraf 77 kommercielle centreog ét foreningsbaseret center. Undersøgelsen havde med 4.747 respondenter en svarprocent på54,8 pct. Da deltagerne aktivt tilmeldte sig undersøgelsen, er det dog vigtig at understrege, at det erde aktive medlemmer, der her er repræsenteret, og at de refererede resultater af undersøgelsensåledes ikke er repræsentative for samtlige medlemmer af de kommercielle motions- og fitness-centre.Del 2 - Kvantitativ spørgeskemaundersøgelseSom led i evaluering blev der foretaget en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt motions- ogfitnesscentre i Danmark. Spørgeskemaundersøgelsen havde til hensigt at kortlægge motions- ogfitnesscentrenes holdninger og erfaringer med mærkningsordningen såvel som den generelle do-pingbekæmpelse i centrene.Da der ikke eksisterer nogen formel registrering af motions- og fitnesscentre, udførte IdrættensAnalyseinstitut en rundringning til samtlige motions- og fitnesscentre registreret i instituttets egendatabase over motions- og fitnesscentre. Gennem rundringningen blev navne og e-mailadresser påkontaktpersoner indhentet. Enkelte motions- og fitnesscentre frabad sig spørgeskemaet, mens det iandre centre ikke var muligt at træffe en relevant kontaktperson. På baggrund af dette modtog 368centre svarende til ca. 80 pct. af databasens motions- og fitnesscentre spørgeskemaet via e-mail.Respondenterne modtog alle et link samt et personligt password til undersøgelsen, hvilket sikrede,at hvert center kun kunne besvare skemaet én gang. I den indledende tekst til spørgeskemaet varder en kort introduktion til undersøgelsens formål og instruktioner om udførslen af besvarelsen.Herunder at respondenterne ikke behøvede besvare alle spørgsmål, men i mange tilfælde kunne gåvidere til næste spørgsmål, såfremt et spørgsmål var irrelevant, eller respondenten ikke havde enholdning til spørgsmålet. Nogle spørgsmål har således lavere svarprocent end andre.Motions- og fitnesscentrene blev både pr. telefon og i introduktionen til spørgeskemaet gjort op-mærksom på, at personen med størst kendskab til fitnesscentrets drift skulle besvare skemaet. Deter ikke muligt at afgøre, om denne henstilling i alle tilfælde er blevet fulgt i praksis ved besvarelsen.Sideløbende med indhentningen af e-mailadresser på kontaktpersoner i fitnesscentrene udfærdige-de Idrættens Analyseinstitut et udkast til spørgeskemaet. Dette udkast blev forelagt for evaluerin-gens følgegruppe, der havde repræsentanter fra Anti Doping Danmark, Dansk Fitness & Helse Or-ganisation og Kulturministeriet. Følgegruppens input og overvejelser blev herefter indarbejdet,hvorefter det færdige spørgeskema blev distribueret til de 368 motions- og fitnesscentre, der varkontaktoplysninger på.Spørgeskemaundersøgelsen forløb over fire uger, hvor der undervejs blev udsendt to påmindelsertil de motions- og fitnesscentre, der ikke havde svaret, hvilket havde en tydelig positiv effekt forundersøgelsens samlede svarprocent. Ud af de 368 mulige respondenter påbegyndte 207 centrebesvarelsen, hvoraf 205 centre færdiggjorde skemaet. Svarprocenten endte således på 56 pct. hvil-ket overordnet set er et tilfredsstillende resultat, dog med forbehold for en overrepræsentation afcentre, derhar indgåetaftale med Anti Doping Danmark.

114

På grund af, at 20 pct. af landets fitnesscentre frabad sig skemaet eller ikke var mulige at komme ikontakt med suppleret med bortfaldet af potentielle respondenter, der ikke påbegyndte spørgeske-maet, er undersøgelsen ikke repræsentativ for alle landets motions- og fitnesscentre. En centralforklaring på dette frafald kan være en manglende interesse hos fitnesscentre, der ikke finder, atemnet motionsdoping er relevant. Der må således også tages højde for en overrepræsentation afmotions- og fitnesscentre, der finder motionsdopingbekæmpelsen interessant. Indledningsvis i del2 af rapporten beskrives nærmere, hvilke motions- og fitnesscentre der er repræsenteret i undersø-gelsen, herunder hvilke grupper af centre der er over- og underrepræsenteret.I praksis var der tale om et spørgeskema (se også bilag 4), som efter en fælles introduktion deltesig i henholdsvis spørgsmål til motions- og fitnesscentre med ADD-aftale og spørgsmål til og mo-tions- og fitnesscentre uden ADD-aftale. Herefter afrundedes spørgeskemaet med en række fællesspørgsmål om det bredere syn på dopingbekæmpelse i motions- og fitnesscentre samt en rækkefaktuelle spørgsmål om bl.a. fitnesscentrets størrelse og struktur.I det omfang, det er muligt, er der i tolkninger og analyser taget højde for de under- og overrepræ-sentationer, besvarelserne indeholder. Til trods for at undersøgelsen ikke er repræsentativ for desamlede motions- og fitnesscentre, fremkommer der nogle klare tendenser og mønstre ud fra be-svarelserne, hvilket gør materialet anvendeligt til udarbejdelsen af evalueringen af mærkningsord-ningen.Del 3 - Kvalitative interviewsIdrættens Analyseinstitut gennemførte en række uddybende semistrukturerede kvalitative inter-views med i alt otte motions- og fitnesscentre. Interviewene var fordelt i to fokusgrupper med hen-holdsvis tre og fire deltagere samt ét målrettet interview med den daglige leder af et center med højrisikoprofil i forhold til dopingbrugere.

Tid og stedFokusgruppeinterview –fitnesscentre/kæder udenADD-aftaleFitnesscenter uden ADD-aftale – høj risikoprofilFokusgruppeinterview fit-nesskæder med ADD-aftaleApril 2010, IdrættensAnalyseinstitut, Hol-men, København(Anonymiseret)Juni 2010, IdrættensAnalyseinstitut, Hol-men, København

VarighedTo timer

DeltagereTre deltagere, center-ledere og ejere. Ano-nymiseretCenterleder. Anonymi-seretFire deltagere, 3 cen-terledere og en kæde-direktør. Anonymiseret

En timeHalvanden time

Ud over at skabe indblik i centrenes holdninger og erfaringer var fokusgruppeinterviewene medcentre uden ADD-aftale også med til at kvalificere spørgsmålene i den kvantitative spørgeskema-undersøgelse.For at sikre en åben debat blev de to gennemførte fokusgruppeinterview inddelt i henholdsvis fit-nesscentre/fitnesskæder med ADD-aftale og fitnesscentre/fitnesskæder uden ADD-aftale. Deltage-

115

re fra motions- og fitnesscentrene blev ydermere gjort opmærksom på, at alle citater blev anonymi-seret i rapporten for at sikre en mere åben og ærlig samtale.På baggrund af disse uddybende interviews med Anti Doping Danmark, DFHO og motions- ogfitnesscentrene kortlægger Del 3 centrale interessenters holdninger til mærkningsordningen ogderes syn på fremtidige perspektiver for det generelle motionsdopingarbejde i de kommerciellemotions- og fitnesscentre. Vægten er her i særlig grad lagt på udsagnene fra fitnesscentre-ne/fitnesskæderne.Den kvalitative undersøgelse tegner som supplement til den kvantitative et mere nuanceret billedeaf de erfaringer, barrierer og perspektiver, som den kommercielle fitness-sektor oplever som rele-vante i forhold til mærkningsordningen og den overordnende motionsdopingbekæmpelse.Del 4 – PerspektiverPå baggrund af den tilvejebragte viden i forbindelse med rapportens udarbejdelse peger del 4 på treudfordringer for den nuværende mærkningsordning og formidler i en lidt friere form en række po-tentielle indsatsområder og perspektiver for den fremtidige indsats i forhold til motionsdoping.

BegrebsafklaringDer er i rapporten benyttet en række begreber, som fordrer en præcisering i forhold til betydning ogbrug rapporten igennem.DopingRapporten afgrænser sig fra at tage nærmere stilling til de videnskabelige diskussioner om definiti-onen af doping og de risici, der er forbundet ved indtagelse af forskellige dopingrubricerede stoffer.Begrebet doping bliver i rapporten således benyttet som fællesbetegnelse for de substanser, der eropført på den til enhver tid gældende dopingliste fra World Anti-Doping Agency (WADA).MotionsdopingMotionsdoping er ikke benyttet som en definition af specifikke substanser, men snarere som enbetegnelse for brug af dopingstoffer (typisk defineret af WADA’s dopingliste) i forbindelse medtræning, der ikke sigter på at opnå en sportslig/konkurrencemæssig fordel.Anabole Steroider (AAS)Hovedparten af anabole stoffer tilhører gruppen steroider. Testosteron og de kunstigt fremstilledesteroider kaldes under ét for anabole androgene steroider (AAS). For læsevenlighedens skyld erdisse stoffer i rapporten blot betegnet som anabole steroider.

116

Bilag 2 - Lov om ændring af lov om fremme af dopingfri idrætLov om ændring af lov om fremme af dopingfri idræt(Informationsordning for motions- og fitnesscentre)VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:§1I lov nr. 1438 af 22. december 2004 om fremme af dopingfri idræt foretages følgende ændringer:1. Ioverskriftentil§ 9indsættes efter »idrætsmiljøer«: »og straf«.2. Efter § 9 indsættes:»§ 9 a. Motions- og fitnesscentre skal informere om, hvorvidt de har indgået samarbejdsaftale medAnti Doping Danmark, jf. § 9. Informationen skal ske ved skiltning, der opsættes ved det enkeltecenters indgangsparti på en sådan måde, at den er synlig for kunderne. Hvis centeret har enhjemmeside, skal samarbejdsaftalen med Anti Doping Danmark ligeledes angives her.

Stk. 2.Anti Doping Danmark fastsætter efter kulturministerens godkendelse de nærmere krav tiludformning af informationen.

Stk. 3.Med bøde straffes den, der undlader at informere efter stk. 1. Der kan pålægges selskaberm.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«§2Loven træder i kraft den 1. juli 2008.

Givet på Amalienborg, den 29. maj 2008MARGRETHE R./ Brian Mikkelsen

117

Bilag 3 – Informationsskrivelse til motions- og fitnesscentreDOPINGKONTROL GIVER GLAD SMILEYFra den 1. juli 2008 er det lovpligtigt for landets kommercielle motions- og fitnesscentreat informere om, hvorvidt de har indgået samarbejde med Anti Doping Danmark om do-pingkontrol.Folketinget vedtog d. 15. maj 2008, at motions- og fitnesscentre fremover ved tydelig skiltningved indgangspartiet og på en eventuel hjemmeside skal markere, om der foretages dopingkontroleller ej. Det betyder, at såfremt et center ikke har indgået en samarbejdsaftale med Anti DopingDanmark, skal centret ligeledes informere herom.Den nye lovbestemmelse (Lov nr. 430 af 29/05/2008) udgør § 9 a. i ”Lov om fremme af doping-fri idræt, nr. 1438 af 22. december 2004”.Af bemærkningerne til lovens enkelte bestemmelser fremgår det, at;”Etmotions- og fitnesscenter skal forstås som en fysisk afgrænset træningsfacilitet, der er tilgængelig for alle. Der ertale om et center, hvor man kan tilmelde sig fitness- og motionsaktiviteter ved at komme ’ind fra gaden’. Der viltypisk være tale om et kommercielt center”.Det er Kulturministeriets hensigt med loven at bidrage til, at der vil være flere centre, der knyttersig til Anti Doping Danmarks ordning om dopingkontrol, og at ordningen dermed kan være etredskab i markedsføringen af centret. Med den nye lov skal det blive nemt for forbrugerne atvælge medlemskab i et center, der er aktivt i dopingbekæmpelsen. Ikke mindst hensynet til ungevejer tungt i denne sammenhæng.Hvis man pr. 1. juli 2008 har en aftale om dopingkontrol med Anti Doping Danmark, modtagerman en positiv smiley med teksten; ”Visamarbejder med Anti Doping Danmark om dopingkontrol”.Har man derimod ikke en kontrolaftale med Anti Doping Danmark, skal der hænge en tilsvaren-de negativ smiley ved centrets indgangsparti med teksten; ”Visamarbejder IKKE med Anti DopingDanmark om dopingkontrol”.Det er det enkelte motions- og fitnesscenter, der selv har ansvaret for at opfylde bestemmelsernei mærkningsordningen. Centre som ikke har en aftale med Anti Doping Danmark, er selv forplig-tiget til at kontakte Anti Doping Danmark for at få tilsendt en negativ smiley.Anti Doping Danmark

118

Bilag 4 – SpørgeskemaEvaluering af mærkningsordningen for danske motions- og fitnesscentre1. Velkommen til undersøgelsen af mærkningsordningen på dopingområdetTeknisk vejledningHvis du går i stå i besvarelsen af et enkelt spørgsmål, så gå hellere videre til det næste frem for helt at opgive at ud-fylde spørgeskemaet. Hvis du fortryder nogle af dine svar, mens du er i gang, kan du med skærmens (browserens)'tilbageknap' gå tilbage for at rette dem.Hvis du oplever tekniske problemer eller har kommentarer/spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kon-takte projektleder Rebecca Steele pr. e-mail [email protected] eller på telefon + 45 32 66 10 37Tryk på 'videre' for at gå i gang med spørgeskemaet.

2. Anti Doping Danmark administrerer den såkaldte mærkningsordning, hvor motions- og fitnesscentre medhenholdsvis en ’glad’ og ’sur’ smiley ved indgangspartiet angiver, om de har en aftale om dopingkontrol medAnti Doping Danmark.Mener du, at dit motions-/fitnesscenter er omfattet af den såkaldte smileyordning?[REQUIRE ANSWER]Ja, mit center er omfattet af smileyordningenNej, mit center er ikke omfattet af smileyordningenJeg er i tvivl om, hvorvidt mit center er omfattet af smileyordningen

(1)(2)(3)

3. Har dit motions-/fitnesscenter indgået en aftale om dopingkontrol med Anti Doping Danmark – enten direktemed Anti Doping Danmark eller gennem et medlemskab af Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO)?[REQUIRE ANSWER]JaNejJeg ved ikke, om centret har en aftale med Anti Doping Danmark om dopingkontrol[A - IF THE ANSWER TO QUESTION 3 IS 2 OR 3, THEN SKIP TO QUESTION 35]4. De følgende spørgsmål beder vi dig besvare med udgangspunkt i dine meninger samt oplevelser og erfaringervedrørende dit specifikke motions-/fitnesscenter.Hvem har i praksis indgået aftalen med Anti Doping Danmark vedrørende dit motions-/fitnesscenter?Jeg har personligt på vegne af mit center indgået aftalen med Anti Doping DanmarkAftalen med Anti Doping Danmark er indgået af en kollega/medejer af centretAftalen er indgået af min kæde-administrationAndet - uddyb venligst5. ______________________________________________________________________(1)(2)(3)(4)

(1)(2)(3)

119

6. I hvilken grad har nedenstående udsagn betydning for, at dit motionscenter har indgået aftale med Anti DopingDanmark?[READ ANSWERS IN RANDOM ORDER]I nogengradNeu-tral/vedikkeI ringegrad

I høj gradAftalen er en del af centrets medlemskab afDansk Fitness & Helse OrganisationCentret vil gerne tage et ansvar for at be-kæmpe doping i fitnessmiljøetCentret ønsker dopingkontrol, da det tiltræk-ker flere medlemmerCentret ønsker dopingkontrol, da det giver etbedre ryCentret ønsker ikke at skilte med den 'sure'smiley

Slet ikke

7. Andet - uddyb venligst:_________________________________________________________________________

8. Fremgår det af motions-/fitnesscentrets hjemmeside, at der er indgået en aftale om dopingkontrol med AntiDoping Danmark?[REQUIRE ANSWER]JaNejVed ikkeCentret har ingen hjemmeside9. Skiltes der med en synlig ’glad' smiley ved centrets indgangsparti?[REQUIRE ANSWER]JaNejVed ikke[S - IF THE ANSWER IS 2, THEN SKIP TO QUESTION 16][S - IF THE ANSWER IS 3, THEN SKIP TO QUESTION 18]10. Hvorfor skiltes der med en synlig ’glad' smiley ved centrets indgangsparti? (sæt gerne flere krydser)[READ ANSWERS IN RANDOM ORDER, EXCEPT THE LAST 4]Det er lovpligtigtDet er god markedsføringDet afskrækker potentielle dopingbrugere fra at melde sig ind i centretAndet – uddyb venligst11. ________________________________________________________________________

(1)(2)(3)(4)

(1)(2)(3)

(1)(2)(3)(4)

120

12. Mener du, at den ’glade' smiley medvirker til, at medlemmer vælger motions-/fitnesscentret til fordel forcentre, somikkehar indgået aftale med Anti Doping Danmark?[REQUIRE ANSWER]JaNejVed ikke13. Uddyb eventuelt:_________________________________________________________________________

(1)(2)(3)

14. Mener du, at den ’glade' smiley medvirker til, at medlemmerfravælgermotions-/fitnesscentret til fordel forcentre, somikkehar indgået aftale med Anti Doping Danmark?[REQUIRE ANSWER]JaNejVed ikke15. Uddyb eventuelt:_________________________________________________________________________[A - IF THE ANSWER TO QUESTION 9 IS 3 OR 1, THEN SKIP TO QUESTION 18]

(1)(2)(3)

16. Hvorfor skiltes der ikke med en synlig ’glad' smiley ved motions-/fitnesscentrets indgangsparti? (sæt gerneflere krydser)Centret ønsker ikke at øge opmærksomheden om dopingCentret ønsker ikke at skilte med, at vi har en aftale med Anti Doping DanmarkCentret mener ikke, at smiley-ordningen generelt gavner indsatsen mod dopingCentret er generelt utilfreds med smiley-ordningenJeg mener ikke, at centret er omfattet af smiley-ordningenDen manglende smiley er en forglemmelse17. Andet: uddyb venligst_________________________________________________________________________(1)(2)(3)(4)(5)(6)

18. Hvad er din vurdering af prisen på Anti Doping Danmarks ordning?[REQUIRE ANSWER]DyrRimeligBilligVed ikke19. Uddyb eventuelt:_________________________________________________________________________

(1)(2)(3)(4)

121

20. I hvilken grad ville følgende prisforhøjelser medføre, at centret ville overveje at trække sig fra samarbejdet omdopingkontrol med Anti Doping Danmark?

(Undlad eventuelt at svare, såfremt spørgsmålet ikke er relevant - f.eks. fordi centret indgår i et kædesamarbejdeog derfor ikke selvstændigt indgår aftale med ADD)

I høj grad25 procents prisforhøjelse50 procents prisforhøjelse100 procents prisforhøjelse111

I nogengrad222

Neu-tral/vedikke333

I ringegrad444

Slet ikke555

21. Er du tilfreds med antallet af kontrolbesøg, som I har haft i centret?JaVed ikkeNej – uddyb venligst22. _________________________________________________________________________23. Er du tilfreds med kontrollanternes udførelse af dopingtests i centret?JaVi har ikke haft nogle tests i centretVed ikke//har ikke været til stede i centret under kontrolbesøgNej – uddyb venligst24.. _________________________________________________________________________

(1)(2)(3)

(1)(2)(3)(4)

25. Mener du, at det generelt gavner at lave en aftale om dopingkontrol med Anti Doping Danmark?[REQUIRE ANSWER]JaNejVed ikke[S - IF THE ANSWER IS 3, THEN SKIP TO QUESTION 29][A - IF THE ANSWER TO QUESTION 25 IS 2, THEN SKIP TO QUESTION 28]26. Hvordan har aftalen med Anti Doping Danmark gavnet dit center? (sæt gerne flere krydser)Vi har fået et bedre træningsmiljøVi har fået flere medlemmerVores medlemmer føler sig mere tryggeAndet - Uddyb venligst27. _________________________________________________________________________[A - IF THE ANSWER TO QUESTION 25 IS 1, THEN SKIP TO QUESTION 29]28. Beskriv kort, hvorfor du ikke mener, at det gavner at lave en aftale med Anti Doping Danmark?_________________________________________________________________________

(1)(2)(3)

(1)(2)(3)(4)

122

29. Har motions-/fitnesscentret fået reaktioner fra medlemmer, der er blevet udtaget til dopingtest i centret afkontrollanter fra Anti Doping Danmark?[REQUIRE ANSWER]JaNejVed ikke[A - IF THE ANSWER TO QUESTION 29 IS 2 OR 3, THEN SKIP TO QUESTION 31]30. Beskriv eventuelt, hvilke reaktioner motions-/fitnesscentret har fået fra medlemmer, der er blevet udtaget tildopingtest i centret af kontrollanter fra Anti Doping Danmark_________________________________________________________________________31. Har motions-/fitnesscentret fået reaktioner fra medlemmer med hensyn til dopingbekæmpelse generelt icentret?[REQUIRE ANSWER]JaNejVed ikke (3)[A - IF THE ANSWER TO QUESTION 31 IS 2 OR 3, THEN SKIP TO QUESTION 33]32. Beskriv eventuelt, hvilke reaktioner motions-/fitnesscentret har fået fra medlemmer med hensyn til dopingbe-kæmpelse i centret?_________________________________________________________________________33. Har motions-/fitnesscentret gennemført yderligere dopingrelevante tiltag ud over at have indgået aftale medAnti Doping Danmark?[REQUIRE ANSWER]JaNejVed ikke[A - IF THE ANSWER TO QUESTION 33 IS 2 OR 3, THEN SKIP TO QUESTION 35]

(1)(2)(3)

(1)(2)

(1)(2)(3)

34. Beskriv eventuelt, hvilke øvrige dopingrelevante tiltag motions- /fitnesscentret har gennemført ud over at haveindgået aftale med Anti Doping Danmark_________________________________________________________________________[A - IF THE ANSWER TO QUESTION 3 IS 1 OR 3, THEN SKIP TO QUESTION 52]35. Den følgende række spørgsmål beder vi dig besvare med udgangspunkt i dine meninger, oplevelser og erfarin-ger vedrørende dit specifikke motions-/fitnesscenter.Har du overvejet at tilmelde motions-/fitnesscentret til ordningen om kontrolbesøg fra Antimark?[REQUIRE ANSWER]JaNejCentret er en del af et kædesamarbejde og kan ikke selvstændigt beslutte at indgå aftale medAnti Doping DanmarkVed ikkeDoping Dan-

(1)(2)(3)(4)

123

36. Mener du, at det generelt gavner at lave en aftale om dopingkontrol med Anti Doping Danmark?[REQUIRE ANSWER]JaNejVed ikke[S - IF THE ANSWER IS 3, THEN SKIP TO QUESTION 39][A - IF THE ANSWER TO QUESTION 36 IS 2, THEN SKIP TO QUESTION 38]37. Beskriv eventuelt kort, hvorfor du mener, at det gavner at lave en aftale om dopingkontrol med Anti DopingDanmark_________________________________________________________________________[A - IF THE ANSWER TO QUESTION 36 IS 1, THEN SKIP TO QUESTION 39]38. Beskriv eventuelt kort, hvorfor du ikke mener, at det gavner at lave en aftale med Anti Doping Danmark_________________________________________________________________________39. Hvorfor har motions-/fitnesscentret ikke indgået aftale med Anti Doping Danmark om udførelse af kontrolbe-søg? (sæt gerne flere krydser)[READ ANSWERS IN RANDOM ORDER, EXCEPT THE LAST 9]Det er for dyrtJeg vidste ikke, at det er muligt at indgå aftale med Anti Doping DanmarkJeg er principielt imod dopingtests i motions- og fitnesscentreCentret ser ikke noget forkert i, at medlemmer anvender dopingCentret ville miste medlemmer, hvis Anti Doping Danmark udførte kontrolbesøgDoping er ikke et reelt problem i centretCentret håndterer selv eventuelle dopingproblemerJeg mener at dopingtests i motions- og fitnesscentre krænker medlemmernes privatlivAndet:40. _________________________________________________________________________

(1)(2)(3)

(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)

41. Ville en eventuel prisnedsættelse for kontrolbesøg medføre, at motions-/fitnesscentret ville overveje at indgået samarbejde med Anti Doping Danmark?[REQUIRE ANSWER]JaNejMåskeCentret kan ikke selvstændigt beslutte at indgå aftale med Anti Doping DanmarkVed ikke

(1)(2)(3)(4)(5)

42. Fremgår det af motions-/fitnesscentrets hjemmeside, at I ikke har indgået en aftale om dopingkontrol medAnti Doping Danmark?[REQUIRE ANSWER]JaNejCentret har ikke en hjemmesideVed ikke

(1)(2)(3)(4)

124

43. Skiltes der med en synlig ’sur' smiley ved motions-/fitnesscentrets indgangsparti?[REQUIRE ANSWER]JaNejVed ikke[A - IF THE ANSWER TO QUESTION 43 IS 2 OR 3, THEN SKIP TO QUESTION 48]44. Hvorfor skiltes der med en synlig ’sur' smiley ved motions-/fitnesscentrets indgangsparti? (sæt gerne flerekrydser)Det er lovpligtigt(1)Det sender et signal til medlemmerne om, at de kan træne i centret uden at blive udsatfor dopingkontrol(2)Centret ser andre fordele i at skilte med, at vi ikke samarbejder med Anti Doping Danmark.Uddyb eventuelt:(3)45. _________________________________________________________________________

(1)(2)(3)

46. Mener du, at den ’sure' smiley medvirker til at medlemmer vælger motions-/fitnesscentret frem for andrecentre,som har en aftalemed Anti Doping Danmark?[REQUIRE ANSWER]JaNejVed ikke

(1)(2)(3)

47. Mener du, at den ’sure' smiley medvirker til, at medlemmerfravælgermotions-/fitnesscentret til fordel for etcenter, somhar en aftalemed Anti Doping Danmark?[REQUIRE ANSWER]JaNejVed ikke[A - IF THE ANSWER TO QUESTION 43 IS 1 OR 3, THEN SKIP TO QUESTION 50]48. Hvorfor skiltes der ikke med en synlig ’sur' smiley ved motions-/fitnesscentrets indgangsparti? (sæt gerneflere krydser)Centret ønsker ikke at gøre opmærksom på, at det ikke har en aftale med Anti Doping Danmark (1)Centret ønsker ikke at øge opmærksomheden om doping(2)Centret mener ikke, at smiley-ordningen nytter(3)Centret er utilfreds med smiley-ordningen(4)Centret frygter ikke at komme til at betale en bøde for den manglende skiltning(5)Andet(6)49. _________________________________________________________________________

(1)(2)(3)

50. Har motions-/fitnesscentret fået reaktioner fra medlemmer med hensyn til dopingbekæmpelse i centret?[REQUIRE ANSWER]JaNejVed ikke[A - IF THE ANSWER TO QUESTION 50 IS 2 OR 3, THEN SKIP TO QUESTION 52]51. Beskriv eventuelt, hvilke reaktioner har motions-/fitnesscentret fået fra medlemmer med hensyn til dopingbe-kæmpelse i centret_________________________________________________________________________

(1)(2)(3)

125

52. Har motions-/ fitnesscentret nedfældet en dopingpolitik?[REQUIRE ANSWER]JaNejVed ikke[A - IF THE ANSWER TO QUESTION 52 IS 2 OR 3, THEN SKIP TO QUESTION 54]53. Er motions-/ fitnesscentrets dopingpolitik synliggjort for medlemmerne–f.eks. i centret, på hjemmeside, imedlemskontrakt eller lign.?[REQUIRE ANSWER]JaNejVed ikke

(1)(2)(3)

54. De følgende spørgsmål beder vi dig besvare med udgangspunkt i din generelle holdning til motionsdoping.Anser du brugen af doping eller præstationsfremmende stoffer som et generelt problem for motions- og fit-ness-sektoren?Ja, det er et stort problemHverken ellerNej, det er ikke et problem[S - IF THE ANSWER IS 2, THEN SKIP TO QUESTION 57][A - IF THE ANSWER TO QUESTION 54 IS 2 OR 3, THEN SKIP TO QUESTION 56]55. Uddyb eventuelt, hvorfor du anser brugen af præstationsfremmende stoffer som et generelt problem for moti-ons- og fitness-sektoren?_________________________________________________________________________[A - IF THE ANSWER TO QUESTION 54 IS 1, THEN SKIP TO QUESTION 57](1)(2)(3)

56. Uddyb eventuelt, hvorfor du ikke anser brugen af præstationsfremmende stoffer som et generelt problem formotions- og fitness-sektoren?________________________________________________________________________

57. Er du generelt tilfreds eller utilfreds med Anti Doping Danmarks arbejde for et dopingfrit motions- og fitness-miljø?[REQUIRE ANSWER]Meget tilfredsTilfredsHverken ellerUtilfredsMeget utilfredsVed ikke58. Burde der testes efter andre stoffer end anabole steroider, hormoner og sløringsstoffer?[REQUIRE ANSWER]JaNejVed ikke[A - IF THE ANSWER TO QUESTION 58 IS 2 OR 3, THEN SKIP TO QUESTION 60]

(1)(2)(3)(4)(5)(6)

(1)(2)(3)

126

59. Beskriv eventuelt, hvilke andre stoffer der burde testes for_________________________________________________________________________

60. I det følgende beder vi dig tage stilling til, i hvilken grad du er enig eller uenig i en række modsatrettede ud-sagn[REQUIRE ANSWER]Helt enig NogetNoget Helt enigNeutral enig med medmed enig medudsagn A udsagn Audsagn B udsagn BMotions- og fitnesscentre har enstor del af ansvaret for at bekæmpemotionsdopingSmiley-ordningen har betydning forkundernes valg af motions-/fitnesscenterDer skal indføres lovpligtigdopingkontrol i allemotions- og fitnesscentreTo års udelukkelse fra motions-/fitnesscentret er en ’hård’ straf for atblive testet positiv for doping i etmotions-/fitnesscenterSmiley-ordningen er et vigtigtredskab i bekæmpelsen af doping imotions-/fitnesscentreDer er behov for mere oplysning oginformation til motions-/fitnesscentre og medlemmervedrørende motionsdopingDer er især behov for mereforebyggelse (f.eks. information ogoplysning), hvis man vil bekæmpemotionsdopingDet er slet ikke motions- ogfitnesscentrenes ansvar at bekæm-pe motionsdopingSmiley-ordningen har ingenbetydning for kundernes valg afmotions-/fitnesscenterDet bør være motions- og fitness-centrets eget valg, hvorvidt deønsker dopingkontrol i centretTo års udelukkelse fra motions-/fitnesscentret er en ’blød’ straf forat blive testet positiv for doping i etmotions-/fitnesscenterSmiley-ordningen er ikke et vigtigtredskab i bekæmpelsen af doping imotions-/fitnesscentreMotions-/fitnesscentre ogmedlemmer får rigelig informationog oplysning vedrørendemotionsdopingDer er især behov for mere kontrol(fx tests og sanktioner), hvis manvil bekæmpe motionsdoping

61. Er du mand eller kvinde?MandKvinde62. Angiv hvilken stillingsbetegnelse/titel, du har i centret?_________________________________________________________________________

(1)(2)

63. Hvad er dine ansættelsesvilkår?FuldtidsansatDeltidsansatFrivilligAndet:64. _________________________________________________________________________(1)(2)(3)(4)

127

65. Har motions-/fitnesscentret håndvægte over 35 kg.?JaNejVed ikke(1)(2)(3)

66. Er motions-/fitnesscentret en del af en kæde?[REQUIRE ANSWER]JaNejVed ikke

(1)(2)(3)

67. Hvilken ejerform har motions-/fitnesscentret?[REQUIRE ANSWER]Enkeltmands privatejeEjet af kapitalfondInteressentskabAnpartsselskabAktieselskabKommunalt ejetSelvejende institutionFranchisingS.m.b.a.-ejerforholdAnden ejerform: (10)68. _________________________________________________________________________

(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)

69. Hvor mange medlemmer har motions-/fitnesscentret cirka?1–99100–499500–9991000–19992000 eller derover

(1)(2)(3)(4)(5)

70. Angiv venligst, hvilket postnummer motions-/fitnesscentret er placeret i________

71. Har du afsluttende kommentarer, forslag, kritik til anti-dopingarbejdet eller andet, som vedrører dette spørge-skema, er du velkommen til at skrive dem her:_________________________________________________________________________

72. Du har nu besvaret alle spørgsmål. Hvis du er tilfreds med dine svar så tryk på 'videre til næste spørgsmål' forautomatisk at sende dine svar, så de indgår i evalueringen af mærkningsordningen.Tak for din deltagelse!

128

Bilag 5- Kategoriserede uredigerede svar: Hvorfor skiltes der med en synlig’glad' smiley ved centrets indgangsparti?SignalværdiDet fortæller om at vi tager afstand fra brug af doping og at vibidrager til at gøre Danmark dopingfrit.KædeaftaleDet er aftalt påkædeplanAndetSmileyordningen er ikke kendtblandt vores medlemmer. Kunnavnet Anti Doping har en virk-ning.Det er med til at give en mere"legal" diskussion af emnet medpotentielle brugere.

Vi er et familiecenter, og det sender et godt signal

Kædebeslutning

Det er vigtigt at sende et signal om hvad vi som center menerom doping og lignende.Et korrekt signal at sende, og vise at vi som træningscentergår ind for den rene træning af kroppen. Det viser markanthvilken holdning der tages til doping + andre præstations-fremmende midler.Det sender et godt signal samt afskrækker typer som centeretikke ønsker

Den måtte gerne være grøn.Ved ikke, om det er lovpligtigt.

For at synliggøre for medlemmerat kontrol kan finde sted

Jeg har valgt at være synlig

Har ikke lyst til en sur mund.

Vi hjælper hinanden med at holdedet nede

129

Bilag 6 – Kategoriserede uredigerede svar: Hvorfor skiltes der ikke med ensynlig ’sur' smiley ved motions-/fitnesscentrets indgangsparti?Mangel på informati-on og/eller smileyJeg var ikke bekendtmed at vi skulle haveen smiley ved ind-gangspartiet.Irrelevant for centretDet er primært pensionister ogrygpatienter som træner i centret.De kan være medicinerede og antidoping giver ingen mening for f.eks.nyreopererede. De fleste medlem-mer er over 35.Smileyordningen henvender sig ikketil vores publikum.Frygt for fejlfortolkningaf smileyenVi havde det hængende istarten, men kundernetror, det betyder, vi hardårlig hygiejne, så denstraf vil vi ikke byde osselv.Indgangen er også tilhotel, hvorfor det kanmisforstås at det erhotellet som har en sursmiley.Der er vel ingen grund tilat reklamere med, at viikke er tilknyttet AntiDoping. Det kunne jotiltrække de forkertekunder.AndetVi har sat den op på op-slagstavlen og forklaret,hvorfor vi ikke er medlem-mer mere.

Det er faktisk ikkenoget jeg har tænkt på,og ser det absolut ikkesom noget negativt.Vi har ikke modtageten smiley.

Find på noget der virker! Ifanger kun en promille afdem der doper sig, hvisikke lovgivningen laves om!Vi hører heldigvis ikke indunder ordningen, som jegdog ville overveje at støtteop om frivilligt, hvis ikkedet var så dyrt.Hvis det var gratis at væremed ville vi gerne, men deter dyrt for et lille sted udendopingproblemer.Mit indtryk er, at der vedetableringen af smileyord-ningen ikke er tænkt i alter-nativer til "sur" og "glad".

Det er som sagt ikke nødvendigt ivores center.

Fordi vi ikke har fåeten sur smiley.

Har ikke problemer p.t.

Vi er en del af en kæde og er aldrigblevet stillet overfor spørgsmå-let/kravet, da vi ikke er et fitness-center med et træningscenter forkvinder i alle aldre.Fordi vi som sagt har en aftale om,at der ikke dyrkes nogen form fortræning i vores center, hvor dopingkan komme på tale. Det er ikkeaktuelt for en pilatesudøver at dopesig.Vi er ikke blevet kontaktet, og menerheller ikke vores center tilhørermålgruppen.

130

Bilag 7 – Kategoriserede uredigerede svar: Hvordan har aftalen med Anti Do-ping Danmark gavnet dit center?Motions og fitnesscentre med aftaleGiver fitness-branchen etbedre rygteTests virkerafskrækkendepå dopingbru-gere/Holder demvækRy og rygte erforbedret.Der tales om deti centret, når dehar været der.Det kan afholdenogen fra atblive misbruge-re.Mulighed for atkomme af meddopingbrugere/Bedre træ-ningsmiljøGiver op-bakning tilat gå modbrugen afdoping/Vise en klarmodstandGiver en godmulighed for atfå smidt deaggressive med-lemmer ud.Vi kan sættehandling bagvores ord ommodstandmod doping-misbrugHar ikke for-hørt mig, menkunne forestil-le mig, at folker mere tryggeog der ermange, derikke giderdoping. Vi haren bred mål-gruppe.Håber at med-lemmerneføler sig meretrygge isærforældrene tilde unge dergår hernede.Men vi mang-ler flere besøg.Aftalen gørfaktisk ingengavn.Med til atåbne op fordebattenom doping.Skaber tryg-hedDet gavnerikkeAndet

Signalværdien.

Det holder po-tentielle misbru-ger væk.

Vi har fået nogleaf de "storetatoverede"drenge til atmelde sig ud!

Det har ogsåkostet med-lemmer,men natur-ligvis demsom er do-pede.

Aftalen gøringen for-skel.

Vi udeluk-kede påmistankefør aftalenmed ADD –dvs. hold-ning ellermiljø ivores cen-ter har ikkeændret sigvæsentligt.

Omtale.

Vi udviser enmarkant hold-ning, som derforbestemmerhvilket klientelder kommer icentret. Der skalvære plads tilalle både småsom store.

Vi viser, at vihar en hold-ning til do-ping.

Aftalen haringen for-skel gjort,da vi i forve-jen ikkehavde no-gen doping-misbrugere.Èt medlemhar sagt, athun meldtesig ind pga.vores smi-ley.Aftalen harikke givetnogen æn-dring.

Vi sender et godtsignal som virk-somhed, mendet afholder ikke"tosserne" fra atkomme her.

Der er blevettaget et parstykker og detgør selvfølgeligtrænings-miljøetbedre.

Vi er med tilat vise vejenog tageansvar påområdetsamt tydeligtvise, at viikke accepte-rer doping.

131

Vi sender et heltklart signal at vivil være et seri-øst motionscen-ter.

Nogle af de helt"store" drengeer blevet smidtud.

Ved kontrol-besøg fraADD, under-streges detat dopingikke er ac-cepteret.

Folk læggerikke såmeget mær-ke til det,fordi ADDaldrigkommer -flere med-lemmerefterlyserflere besøg.

Tror det giver etgodt udtryk ud aftil, så folk kan sevi kæmper imoddoping

Det er også rartfor personalet, atvi ikke tiltrækkerde typer, somtypisk tagersteroider. F.eks.ballade-magere.

Vi viser ud af tilat vi er et seriøsttræningssted.

132

Bilag 8 – Kategoriserede uredigerede svar: Beskriv kort, hvorfor du ikke mener,at det gavner at lave en aftale med Anti Doping Danmark?Motions- og fitnesscentre med aftaleDer er større problemerFolk bruger detalligevel/undgår testsMener, at staten i stedetskal bruge flere midler påkampagner mod alkoholog tobaksrygningen.Disse 2 ting koster statenlangt flere penge.Fordi folk der vilmisbruge ulovligepræparater gør detom aftalen er dereller ej.Fordi de personerder tager massivdoping trænerikke i et familie-center som voresEr ikke relevantfor vores centerKunderneer ligegla-deFolk erstort setligeglade.Hellere selv-justitsAndet

Ønsker selvat holdeuønskedepersoner udeaf centeret

Jeg er personligtligeglad med, omnogle vælger attage noget. Barede ikke blivertossede og er vedat springe i luften.Ingen kontrol,ikke nok kontrol.

For evt. syndere vilblive væk den dagel. ugeFordi man ikkeselv kan vælgehvornår der skaltestes, hvem derskal testes med-mindre man vilbetale ekstra

For tilfældigt.

133

Bilag 9 – Kategoriserede uredigerede svar: Beskriv eventuelt kort, hvorfor duikke mener, at det gavner at lave en aftale med Anti Doping DanmarkMotions- og fitnesscentre uden aftaleFor lidt kontrol/forkerte tidspunkterFordi det ikke hjælperså længe de kunkommer og laverkontrol 1-2 gange/år.Tager selv hånd omproblemetKonceptet rammerofte slet ikke dengruppe, som den bør,hvorfor vi har valgt atteste "mistænkte"doping-brugere via etprivathospital. På denmåde sikrer vi os, atde "rigtige" blivertestet.Jeg udser og bortviserselv dopingmisbruge-re, hvilket rygtes,derfor kommer deikke i mit center.ADD´s 2 årlige stik-prøver er for lidt.Pris/strukturDet kan ikke være enopgave for erhvervsli-vet at udføre den typeaf kontrol. Det svarertil at bilbranchen skalbetale for fartkontrolpå de danske veje.Ikke relevant forvores centerHos os går der kunkvinder fra ca. 35 ogopefter og jeg menerikke det er en relevantmålgruppe for do-ping.Andet

Man køber sig til ensmiley uden at nød-vendigvis være fri fordoping.

Fordi antallet af do-pingmisbrugere er såstort, og ADD kommeikke tit nok.

Jeg mener, at dette eren ordning lavet for athjælpe de store kæderaf mere traditionellefitnesscentre for atkomme deres muligeproblem til livs. Detskal ikke være etgenerelt anliggende.Anti Doping Danmarkvil ikke gøre nogenforskel i mine centreog så er der ekstremtdyrt.

Vi har været medlemaf ADD i 3 år, men davi er et center udendoping og kun harfolk med skader ogfamiler/ældre syntesvi godt vi kunne brugepengene på nogetandet.Jeg mener ikke at der imit træningscenterforefindes brugere afdoping. Da vi retterhenvendelse til pri-mært +50årige ogdem ude træningser-faring eller dem medsyge/skade historie.

Anti doping Danmarksætter fokus på do-ping - og det vil jegikke være med til. Imit center arbejder vimed sundhed.

ADD kommer påtidspunkter, hvor derikke er medlemmersom evt. kunne findepå at bruge doping ogda man som centere-jer ikke bestemmerhvem de skal teste, ogvi ved jo hvem der evt.kunne finde på at tagedoping.Fordi der ikke er tilsynnok. Tag det eksem-pel, at Centret harmistanke om noglebestemte medlem-mer, og gerne vil haveen test af disse.Hvordan kan man ligeaftale tid/sted oghvornår træner denæste gang?Antallet af kontrol tjekpr. år til den forholds-vis høje basispris eralt for begrænsede oger for svære at målret-te centerets kunde-segmenter og tids-punkter hvor det villevære hensigtsmæs-sigt.

Vi er et lille privat egetcenter og kan selvvurdere hvem vi vilhave til medlemmer.Og vi tolererer underingen omstændighe-der nogen form fordoping. Dette behøvervi ikke betale en for-mue for.Vi ser vores med-lemmer hver dag, ogkan bedre vurderehvorvidt vores med-lemmer evt. anvenderulovlige hjælpemidler.Skulle ADD dukkeuanmeldt op, er det joikke givet at de mis-tænkte medlem er tilstede.Det mener jeg ikkedet gør fordi at det erikke så udbredt her-ude på landet og folkder arbejder i centereter opmærksomme påom medlemmer vok-ser lidt for hurtigt ogfår derfor luget ud iproblemet.

Man vil ikke kommedoping til livs pådenne måde. For detandet er det ALT fordyrt får et lille center,og hvis et medlemskal udelukkes, hvemskal så erstatte dettabte beløb for cente-ret?Jeg mener, der er forlidt styr på hvem somskal betale for testensom bliver foretaget.Det er centerets op-gave at løfte betalin-gen - folk kommer ogønsker at træne, deønsker ikke at blivekontrolleret.

Den aldersgruppe, ogkun kvinder, gør, atjeg føler mig overbe-vist om, at vi ikke harsådanne problemer ivores center. Vi harprimært den alminde-lige kvinde plus 40her i centret.

Jeg driver et fitnesscenter kun for kvinderi alderen 15-70 år, ogvi er sikre på at ingenaf vores medlemmerbenytter sådannemidler. Vi er jo supersunde.

134

Vi har spurgt, om vikunne få dem til atkomme. De svarede atde kun kunne lavetilfældige stikprøver,og vi har generelt ikkestore problemer, så vivalgte at sætte enplakat op fra Anti-doping Danmark.Det er alt for dyrt ogfor få kontrolbesøg!Fremgangsmådenburde være følgende:Man burde kunnehenvise til den lokalelæge for at få taget enhurtig test!

Vores center benytteskun af kvinder. Defleste i alderen 50-70.De er højst sandsyn-ligt ikke dopet.

Mit træningscenterbenyttes også af gen-optræningspatienterfra den tilknyttedefysioterapi, som må-ske vil føle sig for-ulempede ved ensådan kontrol. Mangeaf disse tager desudenmedicin.Vores medlemmer ermotionister.For mit center, hvor vikun er kvinder, gavnerdet ikke, da vi hellerikke har mange kilo atgøre med.I vores klub, som er etmotionscenter kun forkvinder, har vi over-hovedet ikke brug fordette.

135

Bilag 10 – Kategoriserede uredigerede svar: Beskriv eventuelt kort, hvorfor dumener, at det gavner at lave en aftale om dopingkontrol med Anti DopingDanmarkMotions- og fitnesscentre uden aftaleKan afskrække po-tentielle dopingmis-brugere for at meldesig indKontrol i et fitness-center kan skræmmemedlemmer, derbruger doping væk.Positiv signalværdifor centretMedlemmer tagerstørre ansvar for atholde centret rentDet gør at man kan fådem til at agere "poli-timænd" frem for selvat skulle gøre sigupopulær.Mindsker brug afdoping

Det giver et positivtbillede af den hold-ning centerledelsenhar til doping.

For at nedbringe"risikoen" for doping-tilfælde i centrene.

Vores studie trænerpilates og ikke body-building. Vi har enaftale med ADD om atvi ikke er omfattet afsmileyordningen, daden ikke er aktuel foros. Generelt mener vi,at doping er farligt.Tror det gavner - mennuværende aftale erfor ringe og for dyr.

Aftale kan have enpræventiv effekt, idetuanmeldte besøgformentlig kan af-skrække medlemmer,der overvejer do-pingmisbrug.Fordi jeg mener, atdet er en god idé i decentre hvor der errisiko for at der an-vendes steroider oglignende.

Det er altid godt atgøre opmærksom på,at vi er mod indtagel-se af skadelige stoffer,og at vi går aktivt ind ikampen.

Det burde begrænsebrugen af doping.

Der er generelt etproblem med doping idanske fitnesscentre.En kontrolordningville måske kunnemedføre mindsketrisiko for nogle ungemænd til at startedopingmisbrug.Kontrol kan måskevære en god ide i destore centre, som erdirekte åbne for alle.

Signalværdien er stor,da evt. dopingbrugerevil enten holde sigvæk eller vide de er ifare for at blive opda-get.Hvis brugerne ved, atder kan forventesbesøg af ADD, så vildet sandsynligvisholde de urene væk.Det sender et signaltil brugere om centretog jeg forestiller mig,at jeg kan trække påerfaringer fra ADD.

Dopingkontrol er kunseriøs hvis det er ihele Danmark.

Generelt må det væreen fordel, at der, hvorder trænes efter etbestemt resultat - ogindenfor konkurrenceosv. er god kontrolmed doping. Ellerskan man vel ikke væreligeværdig med deandre.

136

Specielt de steder, derbesøges af ungemænd, vil det gavne,da min opfattelse er,at det overvejende erher det foregår og nårdopingkontrollen eruanmeldt, vil det haveen gavnlig effekt.Jeg har ingen praktiskerfaring med eventuelbrug af doping,(erindehaver af et min-dre Pilates studie),men går stærkt ud fra,at en aftale med ADDvil have en præventiveffekt.Har erfaring fra tidli-gere arbejdspladser,hvor vi med en aftalemed ADD automatiskkom af med uønskede"elementer" i vorescenter.

At der vil kommeuventet kontrol ind imellem.

137

Bilag 11 – Kategoriserede uredigerede svar: Hvorfor er motionsdoping et pro-blem?Sam-funds-problemGiverfitness-branchenet dårligtrySkaber etdårligttrænings-miljøSundheds-skadeligtLet at an-skaffe/meget ud-bredtFindes blandten specielgruppe indivi-der (unge)Enkeltecentre erligegladeeller det erfor let atbruge do-ping hosdemFordi der ermangecentre derikke harkontrol. Derer for fåveluddanne-de instruktø-rer, der ikkekan se, at detbliver brugt.En chef, derkun tænkerkr./øre.Andet

Vi er utål-modige!Folk vilværestørre ogslankere johurtigerejo bedre.

Doping-spøgelsetgiver bran-chen - oglangt stør-stedelen afudøverne -et dårligt rysom gene-relle stof-misbruge-re. Samti-dig giverdet enforkertstemning ide centre,som ikkebekæmpermisbruget.Motions-og fitness-sektorenskullegerneudstrålesundhedog velvære,hvilketdoping-misbrugikke kansidestillesmed.

Brug afdoping haren af-skrækken-de effektpå restenaf med-lemmerne,da bruge-res gene-relle opfør-sel eraggressivog util-nærmelig.

Det udsæt-ter etsærligtsegment afbrugere forlivstruendegener ogsender etforkertsignal omsundhed ialmindelig-hed.

Det er blevetnemmere atfå fat i deforbudtestoffer, ogder er gene-relt for lidtkontrol ogfor mangecentre somfrasiger sigkontrol.

Fordi der erunge fyre, somlet kan falde imht. doping, nårde kommer i etcenter og sam-menligner sigmed/ser op tilde, der benyttersig af doping.Det er vel lige-som stoffer inattelivet

Jeg menerproblemet erudbredt, menat der for oftekun bliver gåetefter "de storedrenge". Bru-gen af ulovligemedikamenterer mere omfat-tende end bareanabole stof-fer. F.eks.diverse ulovli-ge fatburnersog lign.

Det erblevet heltnormalt atindtageforskelligeformer fordoping.Før var detnoget, derskete i detskjulte,men nuforegårsalg/indtagelse afmedika-menterne idet åbne.Folk erblevetmere ogmerekritiskeover foreget ud-seende, ogresultater-ne kan

Detskrammerhr. og fruDanmarkvæk.

Det erfarligt ogusundt.

Problemetkan være atdet er sånemt at fåfat i og detligesombliver lidt enholdsport ogman føler sigmåske pres-set lidt af deandre dertræner. Detkan ogsågive et dår-ligt helheds-indtryk af etcenter.Vi ved frapolitiet atder er megeti omløb.

Der er mange,især unge, somgerne vil værestore hurtigt, ogderfor brugerdoping uden athave den fjerne-ste anelse omhvilke bivirknin-ger det har.

Der er man-ge som tagerdoping ogfor få sombliver tagetog smidt ud.

De der tagerstofferne erofte ligeglademed at andrefinder dereskanyler etc. iog omkringcentret. De eraggressive ogutilregnelige.

Det skabermyter omhvilkemenneskerder brugerfitness.

Det øde-lægger denalmindeli-ge brugeraf et moti-onscentersoplevelse.

Fordi detvel erskadeligtfor krop-pen ogbidrager tilulige kon-kurrence.

For andre centrekan der jo væreflere rigtig ungeder bliver lokketud i det.

Det er kon-centreret tilbestemtecentre.

Brugen afdoping findes iALLE idræts-grene! Hvisman vil det tillivs, skal lov-givningenændres mar-kant ellers skalman bare

138

ikke kom-me hurtigtnok. Do-ping er enhurtiggenvej tilresultater -desværre.Det erskidt atmenne-sker ikkekan dyrkeen sportuden atsnyde. Deter desvær-re blevetlegaliseret,blandtvissegrupper, atsnyde ogspringeover hvorgærdet erlavest.Min for-nemmelseer, at detskræmmerden almin-deligebruger vækfra centre-ne. Desu-den for-nemmerjeg engenerelnegativholdningover fordoping.Rygtet omet centermed do-ping errigtigdårligreklameSender etforkertsignal -motionskal jovære sundtog ikkeusundt ogfarligt! Formangeunge ladersig rivemed!Det giveranledningtil et for-skruet synpå træningog gør folkafhængigeaf doping.De fårdepressio-ner når destopper også ryger depå igen.Det giverogså noglekonfronta-tioner icentret.Det har joen massefølgevirk-ninger somhar storekonse-kvenser forden enkel-te. Bare detat skulleproppenoget ikroppenfor at blivestørre ogstærkere erhelt forkertDet er eks-tremt ud-bredt.Finansieret afdiverse kriminel-le fraktioner,ukontrolleretaggression,medfølgendedårlig opførsel,trusler, stigma-tisering af folkmed en godfysik. Den lettegenvej er fri-stende for man-ge unge.Det er gene-relt et pro-blem derikke blivertaget effek-tivt håndom. Moti-onsdopingmed lovplig-tig kontrol ialle centre –pt. kan manjo bare dopesig hvor derikke er afta-ler.

legalisere det!Pt. er det spildaf tid og pen-ge!

Fordi der er såmange derbenytter sig afdet. Synes deter et problemat man somcenter skal"lege betjent" istedet for atfokusere påtræning oggod atmosfæ-re for kunder-ne.

Det er etproblemfor heleDanmark.

Aggressivemedlem-mer.

Det giverskade påpsyke ogorganer.Generelt etproblemblandtungemænd.Dissepersonertræner ikkei vorescenter så viopleverikke pro-blemet.Men vihører omdet i medi-er m.v.Fordi detskaderbåde kropog sjæl.

Det er sværtat stoppe, daalle de ungekan få fat idet de skalbruge udenproblemer.

Der er rigtigmange ungemænd sombruger det, til atbliver større ogpænere på ingentid. Folk stårogså og sælger ieller omkringcenter og detgiver et dårlig ry.

En del af destore kæder,hvor der ermange ungemennesker,er konkur-rencen om atse godt ud,og at værestærkestmeget ud-bredt.

Det er meget iperioder.F.eks. omsommeren erder optrap afbrugen afdoping ogfremmer deresattitude icentret. Der eren markantforskel atspore.

Dopinggenerelt eret stortproblem,som børbekæmpesoveralt!

Det mind-sker try-ghedsfølel-sen.

Det er åbenlyst,at en ganske vistlille gruppe, afspecielt ungemænd, har hangtil doping - elleri det mindste, atdet skal prøves ien periode.

Det er etstort pro-blem, at allecentre ikke erunderlagtkontrollen,og mangecentre skilterikke medderes negati-

Forbi det erover alt. Det ernemmere forunge at skaffedoping fremfor at købekosttilskud,som er lovligt iSverige, menikke i Dan-

139

ve smileys.Jeg menerdet er uan-svarligt afcentrerejer-ne.Jeg havdehåbet, atdet var etproblemsom blevmindre.Men dettror jegikke, at deter.Ser detmest somet problemfor sam-fundetbådeøkono-misk, forden enkel-tes personog forcentreneda deflestegerne vilvære medtil atfremmefolke-sundhe-den ikkedet mod-satte.Fordi defyldermeget i etfitnesscen-ter.Det erindlysendeusundt attilførekroppendissemidler.Vi har ikke pro-blemer her, mendet er offentligtkendt at især engruppe unge'ønsker at blivestore’. Derfor tyrde til hjælpe-midler, uden atkende konse-kvensen.Jeg synes manser flere og flerehelt unge mændvokse ret hurtigtog jeg tror detsmitter af påandre unge nårde ser hvorhurtigt man kanvokse, når mantager præstati-ons-fremmendestoffer.De seneste 10år, er der des-værre sket enbetydelig vækstaf specielt ungemennesker, sombenytter vækst-fremmere. Deter ligeledesblevet alt fornemt, for deunge, at få do-ping i fitnessmiljøet.Det er gerneunge mænd derbruger dopingog de kan væreen STOR belast-ning for centretog de andremedlemmer.Det er gene-relt megetudbredt inogle centre.Vi er heldig-vis forskånetfor dette.

mark.

Det mener jegat kunne for-nemme i denoffentligepresse.

Bemandin-gen i Fit-nesscentreneer faldetmarkant. Detgør at derikke er dethelt storeopsyn medevt. misbru-gere. Vi skalrepræsentereen sund ogholistisklivsstil. Der-for er detødelæggen-de.

Principieltmener jeg atbare ét tilfældeaf brug afpræstations-fremmendestoffer er ét formeget. Minfornemmelseer at det i de"almindelige"motionscentrekun er et lilleproblem.

Det er etproblemfor helesamfun-det, nårfolk øde-læggerdereshelbred.

Jeg hører omdet gennemmine teenage-sønner, somkommer ogfortæller omdet de ser, nårde træner istort fitness-center ude ibyen.Jeg vil gernehave at minemedlemmertræner for atforbedre deresgenerellesundhed og

Det er mestunge mænd ogkvinder der erproblemet, fordider er så megetde skal leve optil.

140

sørge for atderes kroppeholder i man-ge år endnu.Altså at bliveden bedstmulige versionaf dem selv.Uden doping.De unge ladersig let friste afgenveje og dettebør vi sombranche natur-ligvis hjælpe tilmed at bekæm-pe.Al træningburde handleom at opnå ensund sjæl i etsundt legeme.Doping er giftfor kroppensåvel som forsindet, idetbrugen af detbygger påvrangforestil-linger ogusund konkur-rence.Fordi dopinger farligt.Fitness verde-nen byggerdesværremeget påfremtoning. Vitænker meget ifunktionel ogkropsbevisttræning ogmener ikke, aten sund kropskal havekunstigefremmendehjælpemidler.Det kan skabeekstra snak ikrogene og vifornemmerder foregårnoget.Folk bryderloven.

Skadeligt ogtiltrækker isærunge.Fitnesscentre eret miljø medmange letpåvir-kelige ungemennesker somlet kommer iuføre med ulov-lige stoffer.

Det et problem idet omfang, atde unge menne-sker tror at deter noget det skalbruges når manstyrke træner.Fordi det lokkerflere og flereyngre personertil at tage deteftersom vialligevel aldrigfår besøg afADD og dederved ikke ernervøse for attage det hernede. Brugerneaf doping bliver

141

yngre og yngreog har ikke enchance for atvide, hvad deudsætter dereskrop for, før deter for sent.Forestillingerblandt unge om,at man hurtigtbliver stor smit-ter meget og denye medlemmerser op til deunge storedrenge. Detskaber et forkertsyn på det attræne samtødelæggerkroppen.Doping forbin-des med fitnesshvilket er for-kert.Jeg ser det somet problem, nårvi har unge somikke har tid til atvente på resulta-terne gennemnormal træning.Det er blevetlettere tilgænge-ligt og de ungeser det som etmindre problemat anvende dissemidlerDet er ulovligt.Der er tendensisær i body-building og"stærkmands-konkurrencer"til at benytteom ikke præ-stations-fremmendestoffer såkropsforøgen-de stoffer.

142

Bilag 12 - Kategoriserede uredigerede svar: Beskriv eventuelt, hvilke reaktionermotions/fitnesscentret har fået fra medlemmer med hensyn til dopingbe-kæmpelse i centret.Motions- og fitnesscentre med aftalePositivePositivt –betydningfor klientelDe er gladefor at derikke er fyldtaf storesteroide-drenge.NegativNysgerrig-hedDe vil gernevide hvaddet går udpå når vioplyser demat vi har etsamarbejde.Så fortællervi at de skaltisse i en kophvis derbliver gjorthenvendelsetil dem.For fåtestsDesynes vitesterfor lidt.IrrelevantAndet

Positiv respons fra flereforskellige medlemsgrup-per, som er glade for at vigør noget aktivt ved do-ping-problematikken. Vihar en del medlemmersom, ligesom os, efterly-ser endnu flere kontrolbe-søg.

Medlem-mer harspurgt omårsagen tilSmilien.De har såfået forkla-ret, at jegselv tagermig afdoping-problemer,da ADD´s2 årligestikprøverikke vilholdenogendoping-misbrugerborte. Deter ikkepengeneværd.Folk harværetforargetover prisenfor med-lemskab afADD. Folkvil ikkekrænkesprivat.

Da vorescenter kun erfor kvinder,hvor hoved-parten er 40år og opef-ter, så hardenne ord-ning fåettemmeligmeget mod-vind, da viikke kanforstå, at viskal under-læggesordningen.

Især ældrespørg ind tilom vi er med-lem af AntiDoping Dan-mark, da detænker over detmiljø de skaltræne i.

Vores medlemmer vilgerne at der er kontrol,specielt når de kan se atder er medlemmer, der erunder mistanke. En sik-kerhed at der er kontrol ideres motionscenter.

Positiveved de fåbortvisnin-ger der harværet somfølge afmistankeom do-ping.

Nysgerrig-hed - bådefra alm.medlemmerog potentiel-le doping-syndere,vedr. omfangaf tests,hyppighedetc. Positivetilkendegi-velser framedlemmeromkringsamarbejdetmed ADD.Flere med-lemmer harspurgt speci-fikt ind tildoping ogevt. kontrol.Flere harønsket at fådefineretbrug af

Syntesgodt,dekunnekommenogetmere.

De er enigemed os i, atdet ikke ervoksnekvinder, der"bare" træ-ner for moti-onens skyld,der tagerdoping.

Der er 50 pct.positive ognegative reakti-oner. Noglemener det ergodt at holdede pumpedefyre væk, mensandre mener atman ikke skalblande sig ihvad man gårog laver der"hjemme".

Især forældre tilbørn/unge i centret erglade for at vi aktivt prøverat bekæmpe dopingpro-blemet.

Vi har forganskenylig fåetkunder derer taget fordoping iandrecentre.Der harværet taget

Medlem-merne erutilfredsemed at derikke ermere syn-lig kontrolfra Antido-ping Dan-marks

Synesmanburdegøremere.

Spørger,hvorfor jegskal haveden suresmiley hæn-gende og såsynes deegentlig, detvirker utroliglatterligt, at

Der er nogleder kommente-rer, når der gårnogle af "destore fyre"rundt i centeret- om der erkontrol, om viselv kan gørenoget ved

143

kontakt tildisse ogmeddelt atvi ikke vilhave gæ-ster derbrugerdoping.Medlemmer er altid klarover at der er en risiko forat de dukker op en dag forat tage prøver. Det erpositivt.Positivt,således viundgår deuheldigetyper icentret.

side! (Vihar haftmedlem-skab i etår) Så nutester viselv demistænkte!Folk spør-ger til sursmiley -når dehører, hvadman får forpengene,kan degodt for-stå, atcentretikke ermed iordningen

steroider.

man pålæg-ger et stedsom vores,at skilte meddet. Det vilaldrig fore-komme ivores center.Noglemenerat derer flerederburdetestes.Men viholderøjemedfolk ogsnakkermeddem viskøn-ner detnødvendigt.

begrundetmistanke mv.

De har blotbemærketsamarbejdetog spurgtind til det

Der snakkesmeget i kroge-ne i ugerneefter et besøg.Så det virkerhelt klart ogsåefter besøget.

Positive henvendelser - atdet fungerer. Bare ærger-ligt de ikke kommer oftereså det kunne afholde flerefra det. Der er en godomgangstone omkringdoping og folk skulle ladvære. De positive siger detsamme.

Enkeltesynes, deter ok, defleste erligeglade.JEG synessom ejer atdet er fordyrt.

Det er ytrin-ger ogspørgsmålom voresdeltagelse.Som jegtolker ligemed enpositiv inte-resse forspørgsmålet.Almindeligemenneskerhar spurgtom deresmedicin erpå dopingli-sten.Der er man-ge der erinteresseret ihvor tit dekommer ogellers om dethar en posi-tiv effekt påcentret.

At det er spildaf penge, og optil folk selv. Demener alle atjeg har ganskegod kontrolover minekunder ogsmider dem udder er på noget,hvis de ikke erordentlige osv.Et medlemsagde, at hunmeldte sig indpga. det. Ellershar ingen rea-geret.De er glade forat repræsentereet fitness centermed en renpolitik.

Langt de fleste er positiveover for ordningen. Gan-ske få har talt om "privat-livets fred". De potentiellemisbrugere går normaltstille med dørene.At de synes, det er godt,der er så meget fokus pådet. Mest fra forældresside af, da vi har mangefamilier som træner hosos.

144

De synes det er fint medbrochure-materiale derstår fremme og at manved at ADD kommer indimellem og tjekker.

Spørgsmåltil om kon-trollenkommer.Spørgsmåltil vorestoleranceoverfordoping.Medlemmerhar spurgtom vi ermedlem afADD, om vihar tænkt osdet, hvad detkoster mm.Det er mestpå hvornårder vil kom-me svar hvisde er blevettaget ud tiltest og omcentret fårbesked

Folk er genereltforstående for,at vi brugerpengene pådem i stedet forkontrol. Folk ergenerelt positi-ve overfordopingkontrol.De fleste, derhar kigget ifolderen, erblevet skræmt.

God stemning omkring,da det skaber et sikkertmiljø.

De synes det er positivt,da det giver et bedretræningsmiljø specielthvis man har teenageremed.

De spørgerhvorfor åben-lyst "store" fyrefår lov til attræne i centeretnår vi har anti-doping aftale.

Medlemmerne synesgenerelt at det er godt atbekæmpe doping i fitnessog i andre sportsgrene. Devil hellere træne i et centerder er med i ordningen.Kun positiv feedback, påvores deltagelse i ordnin-gen.

Den sure smi-ley giver anled-ning til undren.Medlemmerneforstår doggodt ledelsensfravalg, idetsmileyen ikkeudtrykkercentrets hold-ning overfordopingmis-brug, menderimod enøkonomiskuenighed.

De synes det er en godide.Folk er glade ved kontrol-len og at vi forsøger atstandse folk med doping-problemer fra at komme icentret.Synes det er positivt, atjeg er medlem at Antidoping Danmark.De syntes det er ok.Godt at ADD er synlig.Synes det er godt dergøres en indsats.Folk anser det som posi-tivt.De synes godt om det!

145

Medlemmer synes, at deter positivt og at det givertryghed.Medlemmerne synes deter et positivt tiltag som destøtter op om. De er gladefor at vi foretager os no-get.De synes, det er en godide, at vi har det.Især ældre medlemmerhar rost antidoping-ordningen.Der er en del medlemmerder er glade for at deraktivt gøres en indsatsmod doping.De synes, det er godt vihar det.Positive fra dem som harrent mel i posen.Glæde over at der blivergjort noget.Medlemmerne er positiveover synligheden af AntiDoping DanmarkAt det er betryggende.Har haft flere der syntesdet var helt fint når jegoplyste dem om det vedindmeldelsen.Vores medlemmer erglade for at vi er med iordningen.Kun positivt fra alle kanterPositiv reaktion, at de kanse vi gør noget for at haveet sundt centerTryghedPositive.Medlemmerne synes deter godt, at man gør noget.Tilfredshed med at vi gørnoget ved problemet.De mener, at det er nød-vendigt for at holde for-bruget nede.Gode.At det er godt, at vi ermedlem af dopingbe-kæmpelsen.Tilfredshed med vi eraktive modstandere afdoping.

146

Bilag 13 – Kategoriserede uredigerede svar: Beskriv eventuelt, hvilke reaktio-ner har motions-/fitnesscentret fået fra medlemmer med hensyn til dopingbe-kæmpelse i centretForståendeUndrendeMedlemmer har spurgt om vi er med-lem af ADD, om vi har tænkt os det,hvad det koster bla.PositivePositive ved de få bortvisninger derhar været som følge af mistanke omdoping.

Folk spørger til sur smiley - når dehører, hvad man får for pengene, kande godt forstå, at centret ikke er med iordningenDen sure smiley giver anledning un-dren. Medlemmerne forstår dog godtledelsens fravalg, idet smileyen ikkeudtrykker centrets holdning overfordopingmisbrug, men derimod enøkonomisk uenighed.Spørger, hvorfor jeg skal have densure smiley hængende og så synes deegentlig, det virker utrolig latterligt, atman pålægger et sted som vores, atskilte med det.De er enige med os i, at det ikke ervoksne kvinder, der "bare" træner formotionens skyld, der tager dopingFolk er generelt forstående for, at vibruger pengene på dem i stedet forkontrol. Folk er generelt positive over-for dopingkontrol.Folk har været forarget over prisen formedlemsskab af Anti dooping dan-mark. Folk vil ikke krænkes privat.da vores center kun er for kvinder,hvor hovedeparten er 40 år og opefter,så har denne ordning fået temmeligmeget modvind, da vi ikke kan forståat vi skal underlægges denne ordning.

Medlemmer har spurgt om årsagen tilSmilyen, de har så fået forklaret at jegselv tager mig af problemerne, daADD´s 2 årlige stikprøver ikke vilholde nogen dopingmisbruger bor-te,ikke pengene værd

Vores medlemmer vil gerne at der erkontrol, specielt når de kan se at derer medlemmer, der er under mistanke.En sikkerhed at der er kontrol i deresmotionscenter

147

Bilag 14 - Kategoriserede uredigerede svar: Beskriv eventuelt, hvilke reaktionermotions-/fitnesscentret har fået fra medlemmer, der er blevet udtaget til do-pingtest i centret af kontrollanter fra Anti Doping DanmarkPositiveDem der er blevet udtaget oghar negativ prøve, har tagetdet meget positivt og syntesdet er en god ide.NegativeDe føler sig mistænkt, det erubehageligt at de skal kon-trolleres, når de ved, de ikkehar "taget noget".Blandet1; Negativ reaktion - sur,vred, oprørt, trusler.Udmelding!2; Positiv reaktion - synesdet er fedt, at vi tjekker,vil gerne deltage.Reaktioner ved positivtestsVi har haft 2 stk. der harnægtet at tage prøvenhvilket bliver betragtetsom en positiv prøve ogde blev blacklistet ogudelukket for træning i 2år i kæden. De var ikkehelt tilfredse med situati-onen.Test af et medlem, somved, han er positiv, giversom regel trusler modpersonalet og kontrollan-terne.

De har på grund af deresstørrelse haft mistroiske blikkefra andre medlemmer, sommistænkte dem for at havdetaget ulovlige stoffer. Nu kande "bevise" at de ikke harsyndet.De synes, det var ok/dog vardet lidt træls, at det tog sålang tid/de nåde ikke at træneden dag.Generel accept og forståelse,positiv respons.

Der er et par medlemmer,der er blevet testet fleregange og det har de værettrætte af.

Alt fra et medlem derbliver glad, fordi ADDmener han er på doping,selvom han ikke er, ogderfor bliver testet nega-tiv, til voldstrusler ogråben og skrigen.Nogle syntes det er ok,nogle bliver aggressive ogsure.Nogle synes det er rart,andre synes, at det ernedværdigende og bliverlidt sure. Dem der erclean bliver lidt stolte forså føler de at deres træ-ning virker.Dem der testes positiveer generelt nede på jor-den og kender risikoen.De håber at gå fri og ikkeblive udtaget. Nogleforsøger at stikke af ogdet sker da også en gangimellem. De tager deresstraf som voksne folk.De der ikke er dopetsynes det er ok. De dope-de har nogen gangeefterfølgende henvendtsig til snak omkring ud-meldelse og problemermed doping.Blandet positivt og nega-tivt. Nogle var megetoverraskede over det ogfølte sig stødt og mis-tænkeliggjort, andresyntes det var positivt

De har ikke været særligtglade. Men det er kun posi-tivt ment.Oftest uvillighed til at delta-ge - og altså en udelukkelsepå to år.

Dem der bliver testetpositivt bliver meget surnå vi afslutter deres med-lemskab.De bliver ofte meget sureog føler sig "forfulgt". Deter 99 pct. fordi de er posi-tive i testen, og derfor ved,at de bliver bortvist. Ofteer deres kommentar at"der er da nogen der erstørre end mig"Et medlem der lige havdemeldt sig ind igen blevudtaget og nægtede atlade sig teste og blevderved ekskluderet. Hanvar selvfølgelig ikke gladmen havde nok en grundtil ikke at ville testes.Et medlem blev testetpositiv og bad inderligtom at fortsætte sin træ-ning hos os. Forudsat athan stoppede – det afslogvi naturligvis.Rolige, da de godt vidstekonsekvenserne af deresvalg.

At det var supergodt, at vi komaf med de "brød" som noglesagde det så flot.

Én der følte sig overvåget. Énder syntes at det var nedla-dende at skulle testes.

De fleste syntes bare det ersjovt - men et par enkelte harbrokket sig over at skulle tisseforan kontrollanten.

Frustration, da de var positi-ve.

De mener, det er helt ok, dogkunne de ikke forstå, at detnetop var dem der blev udta-get.

Vi har haft et utilfreds med-lem.

148

nok.Dem vi har oplevet er blevetoverrasket over at de er blevetudtaget, men har pænt oguden indvendig taget testen.Der er desværre visse typer,der ikke bryder sig om do-pingtest.Nogen var ikke glade fordet andre tog det med etsmil.Vi har haft ganske fornuf-tige snakke med alle demsom er blevet udtaget,også dem som har nægtettest. En enkelt er smuttetud gennem bagdøren efterat have opgivet falsk navn.Dem der blev testet posi-tive har spurgt til denvidere proces og udeluk-kelse. En anden har vistundren for at han blevudtaget

Positive. De har alle beskrevetdet som ok! Igen er kontrollan-terne seriøse over for deresopgave. Mine medlemmersyntes generelt det er ok.

Vi har en som er rimelig stor.Han er nu blevet testet (ren)3 gange og gider ikke kommei vores center mere, da hanføler sig chikaneret. Et med-lem fattigere pga. Jeresantidoping.Det var noget pis at brugesin tid på. Det er fordi jeg erfarvet, jeg bliver udtaget.

De synes selvfølgelig ikkedet er sjovt at blive valgtud, men er gået med tildopingtesten.

Positivt. De synes, det er ok.

Et medlem gemte sig ivores spaafdeling da hanså de kom. En andengemte sig også, det vistesig dog blot at han varbange for nåle og troedeat man skulle afgiveblodprøve.Irritation over at bliveudtaget, men forståelseover for situationen.De med positivt testresul-tat: Ydmyghed. De mednegativt resultat: I startenafvisende overfor test,andre har taklet det ok,dvs. ladet sig teste udendiskussion.Den ene blev testet nega-tiv, og fortalte ved hen-vendelse i disken, at hanvar klar over, at de villetage ham pga. hans stør-relse. Den anden, der blevtestet positiv, bortforkla-rede det.

På en positiv måde.

En enkelt har nægtet.

Der er tilfredshed med kon-trolbesøgene. De der er blevetudtaget har deltaget uden brokog problemer. Generelt menermedlemmerne at det er helt iorden at der bliver testet.Nogle vil gerne testes, da depå den måde kan afkræfte atde benytter doping - f.eks. fyreder er lidt store i det.

Irritationsmoment, da deikke var positive.

Nægter at udlevere personli-ge oplysninger etc.

Syntes det er en god idé derbliver testet.

Hvad nu hvis jeg nægter? -Troede det var ude af krop-pen..Grænseoverskridende ogubehageligt.

At det var fint vi fik testet.Positivt - så ved de der blivertestetDe synes det er fint de kom-merSvært at tisse på kommando,men positive over informatio-nen og behandlingen fra kon-trollantens sideDe kender reglerne og det erfair nok.Gode.

149

De kunder da har givet tilba-gemeldinger på testene, harfaktisk syntes det var lidt fedt,da de kunne få deres egen rygfri fra andres spekulationer.De synes, at det er ok medtests, det er en del af træ-ningsmiljøet i dag og en del afdet at træne i fitnesscenter.Kun positive reaktioner. Detforegår meget professionelt.Kun positive reaktioner.De fleste er positive, mensenkelte ikke er glade. Menpositivt at de kan få lagt låg påeventuelle rygter om et mis-bruge og få anerkendelse forderes store stykke arbejde.Det gør det pænt og frivilligtGenerelt er der tilfredshedmed ordningen og vi fortællervores kunder at de skal tagedet som et kompliment tilderes resultat.De syntes det er ok.De har ikke noget at skjule, varreaktionen.

150

Bilag 15 – Kategoriserede uredigerede svar: Uddyb venligst hvorfor du ikke ertilfreds med antallet af kontrolbesøg, som i har haft i centretFor få besøgPlanlæg besøgmed centerle-der(tilkaldeordning)Vi har haft besøg, 2gange på 1 1/2 år.Anden gang gikman igen, uden atteste, da der ikkevar nogen store.Havde været fint,hvis man i samrådmed centerlederen,fandt en dag medfangst.Der bør være entilkaldeordningkombineret medrandomiseredebesøg.Dårlige tidspunk-terFor dyrtAndet

Der har kun været 3 besøg på 3 år.

Antallet er okay,men de kommer påforkerte tidspunk-ter: torsdag aftenkl. 19-20 der er ikkenoget at kommeefter. I stedet skullede komme framandag til onsdagmellem kl. 17-19.hvor de vil væremere synlige.De har ikke ramt derelevante tidspunk-ter for vores "po-tentielle" dopingbrugere.

Synes at 3 besøg áca. 7.000 kr. er alt,alt for dyrt. Overve-jer at opsige afta-len.

For tilfældig ogirrelevant.

For få til prisen.

Igen i forhold tilhvad prisen er,syntes jeg ikke deter tilfredsstileneman hverken sereller hører fra dem

Besøgene har ikkeværet fuldførte.ADD gik igen, da"man" konstatere-de, der ikke varnoget at kommeefter.Vi er først ligeblevet medlem, oghar haft besøg engang.

Gerne flere, da det ER megetsporadisk

Kunne godt brugeat hvis man ringeromkring en bestil-ling, at den såbliver gennemførthurtigt.Synes det er ringeman ikke selv kanudpege personer tiltest og indkaldedem ved mistanke.

Besøgstidspunktburde forgå i størresamarbejde medcenterlederen, dajeg ofte synes, dekommer på forkertetidspunkt.

Negativ. Vi har endnu aldrig setdopingkontrollen og har fleregange rykket for et besøg.

Seriøse kontrollan-ter absolut.

Der er ganske enkelt for få besøg,hvilket bevirker, at de enkelteindivider, som tager diversevækstfremmende hormoner,simpelthen tør tage chancen.Jeg har kun haft to besøg.

Mere kontrol erfint, hvis det varmed støtte såledesat man ikke fik flereudgifter.Det burde værelovpligtigt for allekommerciellecentre at væremedlem og såledesbilligere med flerebesøg.Vil gerne have 5besøg om året.Det virker lidt irre-levant i vores cen-ter, da vi har en del

Set bort fra de sidste besøg, hvorvi selv har bedt om det, så er detmeget sjældent der er kontrol.Ville gerne have dem ud fleregange end 2 på et år.

151

ældre.Har kun været her 1 gang uan-meldt.Alt for få i forhold til hvad vi harret til.Har ca. 1 besøg årligt. Det er ligelidt nok.Har besøgt mit center en gang, på1 1/2 år! Og det var på et rigtigtdårligt tidspunkt!Ca. halvårlige besøg er for lidt.Besøgene virker, det kan vi se,men der går for langt imellem.Rygter går stærkt specielt i småsamfund hvor alle kender alle. Nårdoping har været forbi er myte: sågår der 6 måneder igen.I er her alt for lidt. Og så burde Isamarbejde bedre med det enkeltecenter. Og forhør jer om hvornårde mistænkte er i centeret!Ville - som de fleste - gerne haveflere besøg og derved større syn-lighed.Kunne ønske flere gange da dethurtigt rygtes, når kontrollen harværet her.Vi har endnu ikkehaft besøg.Har ikke haft be-søg.Vi har ikke haftbesøg endnu!Jeg har endnu ikkeoplevet en kontrol.

En gang hvert halve år er ikke nok.Efter min mening burde det væreen gang om måneden for at haveen reel effekt.Vil gerne have flere gange om året.Ville ønske de kom noget mere.Jeg tror, der er rigtig mange dertager doping.De kommer ca. hvert halve år,hvilket er alt for lidt. Kom gerne 1gang om måneden, på forskelligetidspunkter på dagen.For få besøg.Syntes at 2 besøg er lavt sat på 1år.Slet ikke - Hvis man virkelig vildoping til livs i kommerciel fit-ness, så skal der testes MEGEToftereJeg har ikke erfaret, at der harværet nogen kontrol endnu og jeghar været ansat i 1,5år.De har været her 1 gang på 10måneder, og lavet 2 test. Det erfor lidt.

152

Flere besøg, men det er nok fordyrt, så derfor burde staten støtteop økonomisk.Ville meget gerne se dem mere.Gerne besøg 1 gang per måned.2 besøg pr. år er alt for lidt for athave den ønskede afskrækkendeeffekt.Gerne oftere da vi mener derkunne tages flere positive test her.Jeg ville gerne betale lidt mere fornogle flere besøg en hver andenmåned eller lignende.Gerne mange flere besøg. Mindst4 gange om året.Fordeling samt antal kunne værebedre.Vil gerne have mange flere besøg.Men jeg er glad for de gange dekommer.Jeg synes, at antallet af kontrollerskulle følge medlemsantallet.Synes der er brug for flere oggerne kort tid efter et besøg dafolk føler sig sikre lige efter etbesøg.Nej, jeg kunne personlig godttænkte mig de kom noget ofterepå besøgJeg har været i centret i 2 år ogkan ikke huske, at jeg har set eneneste kontrol.Hvis det skal have effekt, skal dervære oftere besøg.3 besøg om året er for lidt.Vi kunne godt bruge besøg oftere,jo mere synlige de er - jo mereeffektivt er det.De kunne godt komme oftere.

153

Bilag 16 – Kategoriserede uredigerede svar: Uddyb venligst hvorfor du ikke ertilfreds med kontrollanternes udførelse af test i centret?Burde se mere neu-trale udVirker bange for de’store fyre’Kommer på forkertetidspunkterKommer forsjældent/Laver for få testsAndet

De burde være mereneutrale, når dekommer. Folk kan nåat stikke af, når de serdem.

Ofte virker kontrol-lanterne skræmte afde store fyre.

Dårligt valg af tids-punkt! Ingen personer icenteret, som kunnevære potentielle do-pingmisbrugere.

Ingen besøg ogingen test. Gene-relt for lidt synlig-hed.

Der er markant storforskel på deres frem-gangsmåde og behand-ling af medlemmerneder tages ud til test.Nogle er bare skidego-de til deres job ogfanger virkelig rigtige.Ind imellem kan detundre hvem der udta-ges. Vi har oplevet helttydelige problemtilfæl-de, som ikke udtages tilkontrol.

De har været megetsynlige med antido-pingjakker samt enstor mappe underarmen. Det, at ud-pegningen og søg-ningen ikke straks gåri gang, har givet defleste mulighed for atflygte.Medlemmerne spot-ter for hurtigt kontrol-lanterne og når at gåinden de er på pladsog klar til at teste.

Til tider virker per-sonalet fra ADDbange for, at tage dehelt store drenge udtil kontrol.

De har ikke ramt derigtige tidspunkter forpotentielle dopingbru-gere.

Der er alt for fåtests og de måkun tage to, selv-om der måske er10 der ville værepotentielle.

Nej de giver alt for lidtlyd. F.eks. om hvad skerder hvis de tager en,både med centret ogkunden.Fremgangsmåden erfirkantet og ufleksibel,resultatet er mindreeffektivitet.Alt går efter bogen,kunne dog godt tænkemig at de bar "uni-form".Nogenlunde - det er johurtigt udført.

154

Bilag 17 – Kategoriserede uredigerede svar: Beskriv eventuelt, hvilke andrestoffer der burde testes forSlankepræparaterSlankepræparater, der i bundog grund er lige så skadeligesom de præstationsfremmen-de stoffer.Hvis der absolut skal testesbør også amfetamin og lig-nende (anoreksi) være i søge-lyset. Disse piger er megetdårlige rollemodeller for denalmindelige unge kvindeligemotionist.Slankestoffer for helbredetskyld. Skulle ikke ekskluderemedlem, men for at kunnetage snakkenPræstations-fremmendemidlerAlle typer af stoffer der frem-mer præstation unaturligt.’Hård’ narkotika og lignendestofferHash og stoffer, som rigtigmange unge bruger hverweekend. Og fordi mangeunge der bruger doping, ogsåtit bruger stoffer i weekenden.Narkotika.AndetVed ikke.

Alt der unaturligt fremmerkroppens ydeevne.

De stoffer der ikke ertilladte.

Alle præstations-fremmendestoffer. Mest for at give ungeen indsigt i hvilken skade detgør ved deres kroppe.

Al form for narkotika.

I udgangspunktet altsom ikke er naturligtforekommende ogdermed ikke børkunne findes i moti-ons- og fitnesscentre.Alle former for stofferder potentielt erfarlige og ulovlige ogsom har en træ-ningsorienteret til-knytning.Hash og andrevækstfremmendemidler. Der udvikleshele tiden stoffer påmarkedet som derikke kan testes for inuværende test ogdet ved de. De snak-ker om det og fortæl-ler vidt og bredt.Dopingfolket erkloge.Alle former for stoffersom indgår på entenpolitiets liste overforbudte stoffer ellerpå ADD's liste overdopingstoffer, kunnedet være en god idéat teste for.Alt som står på listenover doping, ellersskal man lave en listeover de ting man ikkekan acceptere i fit-nessbranchenDa de godt ved hvor-dan de skal snyde, dade siges at testene erfor dyre til at de bliver

Evt. slankemidler

Euforiserende stoffer også.

Ulovlige slankemidler sommange piger indtager

Hårde stoffer som kokain ogamfetamin.

Fedtforbrændings-stoffer dadet virker som det kun er de"forstørrende" stoffer der erfokus på

Narkotika synes jeg også godtvi kunne teste for. Der ermange der ryger hash for atkunne spise mere og så trorde at det hjælper på derestræning. Utroligt, men sandt.

Slankemidler.

Narkotiske stoffer – ecstasy.

Slankeprodukter - de testeraldrig de supertynde piger påløbebånd

Præstationsfremmende mid-ler som speed, kokain osv.

155

lavetKraftige forbrændingsstofferNarkotika, så vi kan hjælpepersoner som er i det miljøogså.Efedrin, koffein, smertestil-lende stoffer, opkvikkendestoffer, spiriopent, astmame-dicin.Hvis et stof er for-budt burde der testesfor detUnge mennesker idag fylder sig jo medalt muligt når de er ibyen så det er lidtdobbeltmoral at deskal testes for steroi-der når de kan gårundt og være påvir-ket af alt muligtandet uden at debliver taget for det.Kender ikke de andrestoffer. Men en urin-prøve er for lidt. Derbør testes med enblodprøve. Bliverman testet positivskal ens billede incl.data lægges ud på enoffentlig tilgængelighjemmeside.

Slankepiller som f.eks. reduc-til.

Det er både mere farligt,usynligt og umiddelbart døde-ligt med mange af de stofferfolk tager for at øge forbræn-dingen. De anabole stofferdræber også men det er merepå lang sigt.

Amfetamin og andre typer foroppers.

Slankepiller.Stoffer der bruges ulovligt tilfedt/vægttab, som er på listenover forbudte stoffer, bla.koffein, efedrin.De tynde tøser der fylder sigmed efedrin osv. Det er oftestdem der faktisk er flest pro-blemer med i centeret!Efedrin/koffein. En stor del afvores medlemmer fortælleråbent om brugen af dissepiller, går bl.a. under navnetThermoPower, giver øgetforbrænding, men det belasterdesværre også hjertet vold-somt.sådanne stoffer som efedrinog koffein, typer som Ther-mopower

Narkotika.Narkotika, efedrin.

Amfetamin, efedrin.

156

Bilag 18 – Center- og kæderepræsentanternes vurderinger af mærkningsord-ningen i de kvalitative interviews – oplistning af vurderinger og synspunkter

I forhold til mærkningsordningen møder man blandt centre uden ADD-aftale disse centrale hold-ninger:•Mærkningsordningen erunfair, fordi den stigmatiserer/udstiller centre, der efter eget ud-sagn aktivt bekæmper brugen af dopingstoffer, men af forskellige årsager ikke kan eller vilindgå en ADD-aftale.Mærkningsordningen erunuanceret, fordi den ikke tager højde for, at fitnesscentre både istørrelse og profil er forskellige – bl.a. kan centre med fysioterapi have grunde til ikke atindgå en ADD-aftale, ligesom nogle små centre måske gerne vil, men ikke har råd.Mærkningsordningen ermisvisende,fordi den sure smiley kan forveksles med den merekendte fødevaresmiley, eller den kan på anden vis give kunderne et forkert indtryk afcentrets kvalitet.Mærkningsordningen har i praksisbegrænset effekti forhold til at få kunderne til at vælgeseriøse centre frem for useriøse, ligesomkendskabet til ordningener ringe blandt fitness-kunder.Mærkningsordningens haruklare bestemmelserom mærkningspligtens omfang og sankti-oner.Mærkningsordningen kan indirektereklamere for dopingved at sætte fokus på et problem,der ikke er relevant i alle centre.Mærkningsordningen sætter etsmalt fokus på kontrol, mens det langt vigtigere forebyg-gende arbejde ikke bliver tilstrækkeligt prioriteret og anerkendt. Det sidste kunne enbrede-re og alternativ ratingaf centre i forhold til personalets uddannelse, centrenes indretningmv. eventuelt rette op på – eventuelt i form af en ’elitesmiley’.

•

•••

Synspunkterne dækker over fire centre, som både i størrelse og profil er meget forskellige, og allecentre betoner ikke altid de samme argumenter.Forskelligheden afspejler sig også i centrenes holdninger til selve antidopingarbejdet, hvor manbåde møder pragmatiske overvejelser om værdien af et indgå et Anti Doping Danmark-samarbejdeog mere principiel modstand mod dopingkontrol i motions- og fitnesscentre.Konkret møder man disse centrale synspunkter om det bredere antidopingarbejde:•ADD-aftalen erfor dyr og ufleksibel. Den tager ikke hensyn til centrenes forskellige størrel-ser og behov. Samtidig er DFHO og organisationens ADD-aftale er primært til glæde for destore kæder.En række centre har en medlemsprofil, som gørdopingkontrol irrelevantselvom dissecentre i princippet er underlagt lovens bestemmelser om mærkningsordningen.Dopingkontrolbør undgås i centre med fysioterapi, hvor hensynet til patienters ret til ufor-styrret genoptræning vejer tungt.Dopingkontrol skaberdårlig stemningog kan virke krænkende på medlemmerne.157

•••

•••••

••

Dopingkontrollen harringe effekt. Den flytter højst problemet.Fokus bør flyttes fra kontrol tilflere forebyggende/oplysende initiativer, herunder bl.a. ind-retning og organisering af centrene.Det erinkonsekvent kun at gå efter anabole steroider. En del kvinder bruger f.eks. ulovligeslankemidler.Staten bør ikke pålægge et privat erhverv hovedansvaret (også økonomisk) for at løse det,som først og fremmest er etsamfundsproblem.Dopingkontrol er skabt for at sikre fair konkurrence i eliteidrætten og bør ikke overføres tilmotionsidrætten, hvor den blot er udtryk for enomsiggribende statskontrolaf borgernesadfærd.Brugen af dopingstoffer er grundlæggendeen privatsag, så længe det ikke foregår i centre-ne.Flertallet af centre mener, at lovpligtigobligatorisk dopingkontroler en dårlig idé af oven-nævnte grunde, mens et enkelt center synes det er i orden,, hvis kontrollen er offentligt fi-nansieret.

Igen er centrene er ikke enige om alle udsagn, eller de vægter dem forskelligt.Blandt de fire interviewede centre/kæder med ADD-aftale møder man disse centrale holdninger tilselve mærkningsordningen:•••••Mærkningsordningen senderet positivt signal til omverdenenom, hvilke centre der aktivtbekæmper doping og er etpositivt brand.Mærkningsordningentiltrækker flere ’almindelige’ danskeretil centre med en glad smileyogafskrækker dopingbrugere, men denreelle effekter usikker.Der er forringe myndighedskontrolaf, hvorvidt centrene følger lovens krav om mærkning.Mærkningsordningenbør markedsføresmere offensivt.Mærkningsordningen kunne eventueltudbygges med en ’supersmiley’eller ’elitesmiley’ forcentre, der gør en dopingforebyggende indsats ud over aftalen om dopingkontrol med AntiDoping Danmark.

Der er relativ stor konsensus om, at ordningen således har en række positive kvaliteter. De inter-viewede centre betoner dog de nævnte kvaliteter forskelligt. Der er også bred enighed om, at detgavner at have en aftale med Anti Doping Danmark om dopingkontrol.Blandt de centrale synspunkter, møder man:•••ADD-aftalen eret væsentligt redskabi forsøget på at dæmme op for brugen af anabole ste-roider, som er en stor udfordring for branchen.Branchen har etsamfundsansvarfor at bekæmpe doping, men har ogsåen egeninteressei,at almindelige kunder ikke bliver konfronteret med dopingbrugere.Aftalen bliverpositivt modtaget af kunderne. De fleste kunder har ingen problemer med atacceptere kravet om dopingkontrol.

158

•

••••

•

••

Det er enudfordring at teste motionisteruden for det sportslige system, hvilket stiller sær-lige krav til dopingkontrollørernes evne til at håndtere denne forskel. Selve kontrollen og detat få kastet mistanke på sig kan virkegenerendepå nogle medlemmer.Oplevelsen af dopingkontrollørerne svinger. Nogle er fuldt tilfredse med kontrollen og un-derstreger, at den bør være meget synlig, mens andre mener, at den i enkelte tilfælde kanvirkearrogant eller sjusket.Dopingkontrollen behøver ikke skabe særlige problemer forpatientgrupperi centre med fy-sioterapi.Der er brug forflere testsi centrene, ligesommuligheden for at bestilledopingkontrol mål-rettet bestemte kunder bliver nævnt.Man børikke udvide gruppen af stoffer til at omfatte slankemidler/stimulanser etc. Det ervigtigere at få bedre styr på brugen af anabole steroider først.Der er forlangsom informationsudvekslingpå tværs af centrene om udelukkede medlem-mer, ligesom visse noglegæstemedlemskaber uden ID-kravvanskeliggør effektiv udeluk-kelse fra fitnesscentre.Der er brug for enfælles registrering af dopingdømte udøvere, der både omfatter de kom-mercielle og de foreningsdrevne motions- og fitnesscentre, så dopingdømte udøvere ude-lukkes effektivt.Denoplysende og præventive indsats bør styrkes.Anti Doping Danmark bør være meresynlig i centrene på dette punkt.Et par centre støtter en lovpligtigobligatorisk dopingkontrolpå visse betingelser: F.eks. atdet offentlige betaler, eller man kan afgrænse, hvilke center der skal være omfattet, oghvem der skal testes. Andre mener, at obligatorisk dopingkontrol kan mindske det frivilligeengagement hos centrene og gøre det vanskeligere at skelne de seriøse centre fra de useri-øse.

Igen er der variation i, hvilke argumenter centrene/kæderne vægter eller bakker op om. De størsteforskelle finder man i vurderingen af kontrolbesøgene i centrene. Desuden er gruppen delt i hold-ningen til obligatorisk dopingkontrol.

159