Samlenotat

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport)

Kultur og sport

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om gennemførelse af et EU-initiativ vedrørende et europæisk kulturarvsmærke –

side 3

KOM (2010) 76- Fremskridtsrapport2. Rådets afgørelse om Den Europæiske Kulturhovedstad for 2015 –

side 6

KOM (2010) 566- Vedtagelse3. Rådets arbejdsplan vedr. kultur for 2011-2014 –

side 7

KOM (2010) 390- Konklusioner fra Rådet og regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet4. Kulturens rolle i bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse –

side 14

KOM-dokument foreligger ikke- Rådskonklusioner5. Den europæiske filmarv og udfordringerne ved den digitale tidsalder –

side 17

SEK (2010) 853- Rådskonklusioner6. Muligheder og udfordringer for europæisk film i den digitale tidsalder –

side 20

KOM (2010) 487- Rådskonklusioner7. Kulturelle og audiovisuelle dimensioner af Europas Digitale Dagsorden –

side 22

KOM-dokument foreligger ikke- Politisk drøftelse8. En EU-struktureret dialog om sport –

side 27

KOM-dokument foreligger ikke- Rådsresolution9. Sportens rolle som en kilde til og drivkraft for aktiv social inklusion –

side 29

KOM-dokument foreligger ikke- Rådskonklusioner10. Social inklusion i og gennem sport –

side 32

KOM-dokument foreligger ikke- Politisk drøftelse

Ad 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om gennemførelse

af et EU-initiativ vedrørende et europæisk kulturarvsmærke

KOM (2010) 76- FremskridtsrapportRevideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 9. marts 2010 fremlagt sit forslag til Europa-Parlamentets ogRådets afgørelse om gennemførelse af et EU-initiativ vedrørende et europæisk kul-turarvsmærke. Det foreslås, at der etableres et europæisk kulturarvsmærke i EU-regi iforlængelse af det europæiske kulturarvsmærke, der allerede eksisterer som mellemstats-ligt initiativ. Med forslaget skabes en toleddet procedure for tildeling af mærket, med na-tionale indstillinger og efterfølgende vurdering i en fælleseuropæisk jury, hvilket vil ska-be overordnet sammenhæng og ensartet kvalitet i ordningen.Det foreslås, at der i perioden 2011-13 afsættes 1,35 mio. EUR til ordningen, hvorafDanmark betaler ca. 2 pct. (ca. 0,2 mio. kr.).Der er fortsat generel opbakning til forslaget, idet der dog er forskellige holdninger tilprocedurespørgsmål og tilvejebringelse af finansiering.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (ungdom, uddannelse, kultur og sport) 18-19. november 2010 med henblik på en fremskridtsrapport.

2. Baggrund

Ideen om et europæisk kulturarvsmærke blev skabt som et mellemstatsligt initiativ.Planen blev lanceret i april 2006, og indtil nu har 64 steder i 17 medlemsstater ogSchweiz fået tildelt mærket.Den 20. november 2008 vedtog Rådet konklusioner, som opfordrede Kommissionen til atforelægge ”et passende forslag om den Europæiske Unions indførelse af et europæiskkulturarvsmærke med angivelse af, hvordan projektet kan gennemføres i praksis.”

3. Hjemmelsgrundlag

Kommissionen anfører, at retsgrundlaget for det europæiske kulturarvsmærke er arti-kel 167 (TEUF), hvorefter EU skal ”bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan ud-folde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidigfremhæver den fælles kulturarv.”

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at deltagelse i den foreslåede ordning vil ske på frivilligt grund-lag, og i overensstemmelse med hjemmelsgrundlaget i artikel 167 vil EU’s inddragelse ikulturarvsmærket sigte på en styrket koordination mellem medlemsstaterne, ved at EUbidrager til udvikling og korrekt anvendelse af nye fælles, klare og transparente udvæl-gelseskriterier og overvågningsprocedurer i forhold til tildelingen af mærket.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering, idet et EU-initiativ på områdetvil tilføre ordningen merværdi ved at sikre overordnet sammenhæng og ensartet kvali-tet og samtidig fremme inddragelsen af tværnationale steder i ordningen. I den forbin-delse lægger regeringen bl.a. særlig vægt på, at udviklingen af fælles og klare kriterierpå europæisk plan for tildelingen af mærket i væsentlig grad øger mærkets værdi somvejledning for den enkelte kultur- og historieinteresserede borger.

5. Formål og indhold

Forslaget har til formål at skabe et europæisk kulturarvsmærke, der kan medvirke tilat formidle steder i Europa, der har haft en væsentlig betydning for den europæiske hi-storie og udvikling. Formålet er desuden at give borgerne en bedre forståelse af den fæl-les europæiske kulturarv og dens mangfoldighed, med særlig vægt på de demokratiskeværdier og menneskerettigheder.De steder, der efter forslaget kan tildeles det europæiske kulturarvsmærke, vil først ogfremmest blive udvalgt på grund af deres plads i europæisk historie og i mindre grad pågrund af de æstetiske værdier.Endelig er formålet med forslaget at øge kulturarvens rolle i en økonomisk bæredygtigudvikling af regionerne, især gennem kulturturisme.Efter forslaget skal steder, der tildeles det europæiske kulturmærke, have en ”symbolskeuropæisk værdi” og skal desuden have ”spillet en afgørende rolle i Den EuropæiskeUnions historie og opbygning.” Det betyder nærmere bestemt, at der ved tildeling afmærket vil blive lagt vægt på et steds tværnationale eller paneuropæiske karakter, ste-dets plads og rolle i europæisk historie, stedets forbindelse til afgørende europæiske be-givenheder, personligheder og bevægelser, samt stedets plads og rolle i udvikling ogfremme af de fælles europæiske værdier.Ifølge forslaget vil indstillingen af steder til det europæiske kulturarvsmærke i førsterække skulle ske på medlemsstatsniveau, hvorefter den endelige udvælgelse skal ske påeuropæisk niveau via en jury bestående af uafhængige eksperter. Denne fremgangsmå-de er bl.a. foreslået med henblik på at sikre en konsekvent og ensartet anvendelse afudvælgelseskriterierne.Forslaget lægger op til, at juryen skal bestå af 12 uafhængige eksperter, med omfatten-de erfaring og ekspertise inden for områderne kultur, kulturarv, europæisk historie mv.Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen skal efter forslaget hver udpege fire med-lemmer.Ifølge forslaget skal kandidater til mærket udarbejde et projekt, der fremmer og synlig-gør stedets europæiske dimension, og som rummer strategier for, hvorledes kendskabettil stedets europæiske betydning kan øges, gennem brug af moderne teknologi, skiltningog afholdelse af pædagogiske aktiviteter, særligt for børn og unge. Som supplerende kri-terium foreslås desuden, at der afholdes kunstneriske og kulturelle aktiviteter i relationtil stederne.

Ifølge forslaget skal kandidater til mærket herudover fremlægge en forvaltningsplan ogherunder en markedsføringsplan, der sikrer en solid forvaltning af stedet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at udtale sig om forslaget i december 2010 eller januar2011.Parlamentets Kulturudvalg har den 27. oktober 2010 vedtaget udkast til betænkning.Ændringsforslagene sigter generelt på at sætte yderligere fokus på en række elementeri forslaget, herunder større fokus på målsætningen om at fremhæve kulturel mangfol-dighed og interkulturel dialog, fremme af adgang for særlige målgrupper, modvirkningaf overlap til andre kulturarvsindsatser.Parlamentet hari øvrigttidligere støttet tanken om det europæiske kulturarvsmærke,først i sin beslutning af 29. november 2007 om en ny turismepolitik i EU - Mod et stær-kere partnerskab inden for europæisk turisme (2006/2129(INI)), og endvidere i beslut-ningen af 10. april 2008 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseretverden (2007/2211(INI)).

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

Forslaget har ingen konsekvenser for dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Den foreslåede finansieringsramme for gennemførelse af initiativet i tidsrummet fra 1.januar 2011 til 31. december 2013 er 1.350.000 EUR, hvoraf Danmark betaler ca. 2 pct.(svarende til ca. 0,2 mio. kr.).Udgifter i forbindelse med evt. danske kandidater til mærket afholdes i givet fald indenfor eksisterende bevillinger.

9. Høring

Forslaget er sendt i høring hos Akademiraadet, Danske Regioner, Danske Turistattrak-tioner, Den Danske UNESCO-nationalkommission, Kommunernes Landsforening,Kunststyrelsen, Nationalmuseet, Organisationen Danske Museer og VisitDenmark medfrist til 26. april 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.Endvidere er EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål blevet hørt med svar-frist den 20. april 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.Punktet vedr. formandskabets fremskridtsrapport på rådsmødet den 18.-19. novemberer blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med fristden 29. oktober 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt at fremme kendskabet og adgangen til Europas mangfol-dige kulturarv.Et europæisk kulturarvsmærke, som supplerer og komplementerer UNESCO’s og Eu-roparådets indsats på kulturarvsområdet, kan bidrage til på en konkret måde at frem-hæve Europas historie og mangfoldige kulturarv.Regeringen er derfor positiv over for Kommissionens forslag om en ordning til synliggø-relse af kulturarven i Europa og vurderer, at ordningen kan medvirke til at øge kend-skabet til europæisk historie, kulturarv og værdier – ikke mindst blandt børn og unge.Ligeledes er det regeringens vurdering, at ordningen kan bidrage til at fremme kultur-turismen i Europa, bl.a. til gavn for en økonomisk bæredygtig udvikling af regionerne.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været drøftet i Rådets kulturarbejdsgruppe, hvor der fortsat er generelopbakning til et EU-initiativ på området. Der er imidlertid stadig forskellige holdningertil procedurer (f.eks. udvælgelsesprocedurer) for et initiativ på området, ligesom der ik-ke er enighed om, hvorfra EU-finansieringen af initiativet skal komme.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering på møde den7. maj 2010 forud for rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 10.-11. maj 2010.

Ad 2. Rådets afgørelse om Den Europæiske Kulturhovedstad for 2015

KOM (2010) 566- VedtagelseNyt notat.

1. Resumé

Punktet omfatter valg af Europæisk Kulturhovedstad for 2015 (Mons i Belgien). Punktetforventes vedtaget.Tjekkiets kandidat til kulturhovedstadstitlen i 2015 forventes udpeget på rådsmødet imaj 2011.

2. Baggrund

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1622/2006/EF af 24. oktober 2006udpeger Rådet hvert år – efter rotationsprincip mellem landene – to af de byer i med-lemsstaterne, som har ansøgt om at blive Europæisk Kulturhovedstad. Byerne udpegesnormalt fire år, før de skal være hovedstad. Valget sker efter en henstilling fra Kom-missionen med baggrund i en indstilling fra bedømmelsesjuryen bestående af seks uaf-hængige eksperter udpeget af den berørte medlemsstat i samråd med Kommissionen.Derudover består juryen af to medlemmer udpeget af Europa-Parlamentet, to af Rådet,to af Kommissionen og et af Regionsudvalget.

3. Hjemmelsgrundlag

Der er tale om en praktisk gennemførelse af en vedtagen retsakt.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant. Der er tale om en praktisk gennemførelse af en vedtagen retsakt.

5. Formål og indhold

Ifølge ovennævnte rotationsprincip skal kulturhovedstaden for 2015 være i Belgien ogTjekkiet. Med baggrund i juryens indstilling henstiller Kommissionen, at Rådet udpe-ger Mons i Belgien som Europæisk Kulturhovedstad 2015. Tjekkiets kandidat til kul-turhovedstadstitlen forventes udpeget på rådsmødet i maj 2011.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har i begyndelsen af juli 2010 oversendt en positiv udtalelse tilKommissionen.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ingen konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og er-

hvervslivet

Udpegningen har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative kon-sekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

9. Høring

Høring er ikke relevant, da der er tale om en praktisk gennemførelse af en vedtagenretsakt.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig den foreslåede udpegning.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Den foreslåede udpegning forventes vedtaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men aktivitetenEuropæisk Kulturhovedstad har været forelagt ved flere tidligere lejligheder, senest tilorientering på mødet den 7. maj 2010, forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom og kul-tur) den 10.-11. maj 2010.

1. Resumé

Formandskabet har bl.a. som led i gennemførelsen af den europæiske kulturdagsordenfremlagt forslag til rådskonklusioner fra Rådet og repræsentanter for medlemsstaters re-geringer forsamlet i Rådet om Rådets arbejdsplan vedr. kultur for perioden 2011-2014.Forslaget lægger op til, at Rådet og medlemsstaterne for den kommende fireårige periodesamarbejder om seks prioriterede indsatsområder på grundlag af åben koordinationsme-tode. I et bilag til konklusionsudkastet angives ud for hvert prioriterede indsatsområdeforslag til konkrete målsætninger, tidsplan og forventede resultater samt forslag til for-deling af opgaver mellem medlemsstater (f.eks. etablering af arbejdsgrupper) og Kom-missionen (f.eks. iværksættelse af undersøgelser). Derudover indgår planlagte udspil fraKommissionen, der kan bidrage til de prioriterede indsatsområder. I et andet bilag frem-lægges forslag til principper for arbejdsgruppers etablering og arbejdsmetoder. Flere pri-oriterede indsatsområder samt principper og arbejdsmetoder foreslås videreført i opdate-ret form fra Rådets nuværende arbejdsplan (2008-2010).Konklusionerne forventes vedtaget på rådsmødet.

2. Baggrund

Forslaget skal ses med baggrund i Kommissionens meddelelse fra 2007 om en europæ-isk kulturdagsorden og Rådets tilslutning gennem en resolution fra 2007 til meddelel-sens forslag om et kultursamarbejde på af grundlag strategiske målsætninger, priorite-rede indsatsområder og en for kulturområdet tilpasset åben koordinationsmetode. Dvs.en fleksibel og ikke-bindende samarbejdsramme til udveksling af bedste praksis.Rådets nuværende arbejdsplan har siden 2008 været grundlag for samarbejde om femprioriterede indsatsområder vedr. hhv. fremme af mobilitet, adgang til kultur, kultur-statistik, kulturelle og kreative industrier samt UNESCO’s konvention om kulturelmangfoldighed.Kommissionen har i sin rapport fra juli 2010 om gennemførelse af den europæiske kul-turdagsorden gjort status for opfølgningen af dagsordenens strategiske målsætningerom hhv. 1) fremme af kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog, 2) fremme af kul-tur som katalysator for kreativitet og 3) fremme kultur som et vigtigt element i EU’seksterne forbindelser. Endvidere har Kommissionen vurderet de første erfaringer medden åbne koordinationsmetode på kulturområdet samt med en struktureret dialog medkultursektoren i Europa. Kommissionen peger på, at der har vist sig at være et klartpotentiale ved et samarbejde om kulturpolitik på europæisk plan på grundlag af ud-veksling af erfaringer og bedste praksis, større input fra civilsamfundet i Europa og enmere sammenhængende tilgang til kultur i andre politikker.Europa 2020-strategiens målsætninger om en intelligent, bæredygtig og inklusiv væksttaler ifølge Kommissionen ligeledes for et fokuseret kultursamarbejde, idet et sådantsamarbejde kan være med til at sikre strategien et bedst muligt bidrag fra kulturområ-det.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Forslaget har til formål at fastlægge konkret indhold og retningslinjer for Rådets kom-mende fireårige arbejdsplan vedr. kultur samt angive, hvordan planen kan følge op påden europæiske kulturdagsorden og yde bidrag til Europa 2020-strategien.Selve konklusionsteksten lægger op til, at Rådet og medlemsstaterne- vedtager planen i bilag 1 samt principper for etablering af arbejdsgrupper i bilag 2,- etablerer arbejdsgrupper med eksperter fra medlemsstater på grundlag af principperog mandater, som er nedfældet i bilag 1 og 2, samt følger gruppernes arbejde,- følger aktiviteterne under de prioriterede indsatsområder i bilag 1 og har fokus påopnåelse af konkrete og brugbare resultater,- opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til regelmæssigt at høre interessentervedr. implementering af arbejdsplanen m.h.p. sikring af aktiviteternes relevans og syn-lighed,- opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en midtvejsevalueringaf arbejdet med planen m.h.p. mulig tilpasning og ændringer i lyset af opnåede resulta-ter og udviklinger på den europæiske politiske dagsorden,- opfordrer Kommissionen og EU-formandskaber til at holde medlemsstater orienteretom initiativer på andre politikområder, som indvirker på kulturområdet,- opfordrer EU-formandskaber til at tage hensyn til arbejdsplanen i forbindelse medplanlægning af formandskabsprogrammerne, herunder bl.a. afrapportere om gennemfø-relse af planen.- opfordrer Kommissionen til at informere medlemsstater, civilsamfundet og tredjelandeom sin opfølgning af arbejdsplanen samt sikre en endelig evaluering af planen ved densudløb.Bilag 1I bilaget fremlægges forslaget til Rådets arbejdsplan med seks prioriterede indsatsom-råder. I planen indgår forslag til initiativer, tidsplaner og målsætninger for hvert ind-satsområdePrioritet A: Kulturel mangfoldighed, interkulturel dialog og tilgængelig og inkluderendekulturMedlemsstater1. tema: Kulturinstitutioners rolle som led i fremme af:

i) bedre adgang og bredere deltagelse i kulturEtablering af arbejdsgruppe, som skal identificere kulturinstitutioners indsatser tilfremme af adgang til kultur, herunder for udsatte grupper.ii) kulturel mangfoldighed og interkulturel dialogArbejdsgruppen skal identificere indsatser og god praksis mht. kunst- og kulturinstitu-tioners mulighed for at fremme udveksling mellem kulturer og sociale grupper; bl.a. vedat fremhæve den interkulturelle dimension ved kulturarven og fremme kunstnerisk ogkulturel uddannelse.2. tema: Nøglekompetencen ”Kulturel bevidsthed og udtryksevne”I forlængelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling fra 2006 om nøglekompe-tencer for livslang læring etableres en arbejdsgruppe, herunder også med deltagelse afuddannelseseksperter, til identifikation af succesfulde strategier og praksis for udvik-ling af nøglekompetencen om ”kulturel bevidsthed og udtryksevne1” samt inddragelse afkompetencen i uddannelsespolitikker.Kommissionen- Fremme af kulturelt inklusive byerIdentifikation af god praksis på grundlag af resultater fra EU-støttede projekter indenfor bl.a. EuroparådetsIntercultural Cities programmeogCities for Local Integration Po-licies.- Fremme af flersprogethedIværksættelse af undersøgelse af underteksters potentiale til fremme af indlæring affremmedsprog.Prioritet B: Kulturelle og kreative industrierMedlemsstater1. tema: Strategisk brug af EU-støtteprogrammer til fremme af kulturens potentialemht. lokal og regional udviklingDer etableres en arbejdsgruppe, som skal identificere god praksis mht. fremme af kul-turens potentiale mht. lokal og regional udvikling og de kulturelle og kreative industri-ers afledte effekter på den generelle økonomi.2. tema: Kulturelle og kreative industriers eksportfremme- og internationaliserings-strategierArbejdsgruppen skal identificere god praksis mht. eksportfremme og internationalise-ringsstøtte for kulturelle og kreative industrier.3. tema: God praksis for tilvejebringelse af finansiering til kulturelle og kreative indu-strierArbejdsgruppen skal udarbejde en håndbog på baggrund af en undersøgelse af eksiste-rende finansieringsmekanismer.Er en af 8 nøglekompetencer for livslang læring, som indgår i en europæisk referenceramme vedtaget i 2006 af Europa-Parlamentet og Rådet.

Kommissionen- Opfølgning af grønbogen om frigørelse af de kulturelle og kreative industrierKommissionen vil offentliggøre en gennemgang af høringsbidrag og derefter fremlæggeforslag til et initiativ til fremme af de kulturelle og kreative industrier.- Etablering af ”Den Europæiske Kreative Industriers Alliance”Kommissionen vil i tæt samarbejde med dens tjenestegrene, herunder GD Erhverv,etablere en alliance for kreative industrier.- Fremme af kulturturisme som drivkraft for bæredygtig social og økonomisk udviklingKommissionen vil fremme udvikling af kulturturisme og beslægtede industrier og iden-tificere god praksis inden for bæredygtig forvaltning af kulturturisme.Prioritet C: Færdigheder og mobilitetMedlemsstater1. tema: MobilitetsprogrammerDer etableres en arbejdsgruppe, der skal identificere barrierer og god praksis for frem-me af mobilitet for kulturoperatører og kunstnere.2. tema: Fremme af kreative partnerskaberArbejdsgruppen skal identificere forskellige typer af succesfulde partnerskaber, herun-der også ved at inddrage områder som uddannelse, erhverv, forskning mv.3. tema: Artists’ residenciesArbejdsgruppen skal identificere succesfaktorer i forbindelse med tilrettelæggelse af ar-tists’ residencies og se på, hvordan man kan skabe større balance mellem besøgendekunstnere og kunstnere, der tager ud.Kommissionen- Identifikation og udvikling af færdigheder gennem ”kultursektorråd”Kommissionen og dens tjenestegrene, herunder GD Beskæftigelse, vil vurdere mulighe-der for etablering af kultursektorråd på europæisk niveau, der kan følge udviklingsten-denser på arbejdsmarkedet og krav til færdigheder for sektoren.- Fremme af mediekendskabKommissionen vil fremlægge en undersøgelse om mediekendskab.- Yderligere udvikling af forslag til oplysninger om mobilitetKommissionen vil med bidrag fra en ekspertgruppe udvikle forslag til informations-standarder vedr. mobilitet.- Analyse af administrativ praksis vedr. kunstneres mobilitet (herunder om visum, skatog social sikring)Kommissionen vil organisere seminarer for medlemsstaters myndigheder, Kommissio-nens tjenestegrene og slutbrugere for at udveksle oplysninger og god praksis.

Prioritet D: Kulturarven og museumssamlingers mobilitetMedlemsstaterUndersøgelse af måder og midler til at forenkle processer for lån og udlån til udstillin-ger. Der etableres en arbejdsgruppe, der skal udarbejde vejledninger og oversigt overgod praksis til brug for fremme af museumssamlingers mobilitet.Medlemsstater og Kommissionen- Opfølgning af indsatsen vedr. digitalisering af kulturarvenMedlemsstater og Kommissionen vil arbejde på opfølgning af initiativer om digitalise-ring af kulturarven, herunder af Europeana-initiativet, samt udveksle bedste praksisvedr. bevaring af filmarven.- Opfølgning på Det Europæiske KulturarvsmærkeUnder forudsætning af vedtagelse af forslag om et EU-initiativ om et europæisk kul-turarvsmærke vil medlemsstater og Kommission følge op på initiativet.Kommissionen- Forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoderPå baggrund af resultater af en kommende rapport om forebyggelse og bekæmpelse afulovlig handel med kulturgoder forventer Kommissionen i samarbejde med medlems-stater at udarbejde en vejledning og samle god praksis på området.- Analyse af systemer for værdiansættelse af kulturværkerEn sammenlignende analyse forventes igangsat til brug for forsikringsrelateredespørgsmål.Prioritet E: Kulturen i eksterne forbindelserMedlemsstater og Kommission- Udvikling af en strategisk tilgang og samarbejde om kultur i eksterne forbindelserFormandskaber opfordres til, når det er relevant, at invitere til uformelle møder mellemkulturministerier og udenrigsministerier for at udvikle en strategisk tilgang til kultur ieksterne forbindelser.- Udvikling af værktøjer til informationsudvekslingMedlemsstater og Kommissionen vil etablere en hjemmeside til udveksling af oplysnin-ger og holde den opdateret.- Yderligere fremme af ratifikation og gennemførelse af UNESCO’s konvention om kul-turel mangfoldighedMedlemsstater og Kommissionen vil fortsat følge op på konventionens målsætninger.Kommissionen- Fremme af kulturelle forbindelser med tredjelandeKommissionen vil sikre input fra eksperter med henblik på udformning af strategier forkulturelle relationer med tredjelande.Prioritet F: Kulturstatistikker

Medlemsstater og Kommission- Forbedring af metoder inden for kulturstatistikEn rapport om det nuværende kulturstatistiksamarbejde, som forventes fremlagt i2011, vil danne grundlag for tilrettelæggelse af det videre arbejde.Kommissionen- Fremme af oplysning om kulturstatistik og fremme af statistik om mobilitet forkunstnere og kulturoperatører.Bilag 2I bilaget foreslås følgende principper at gælde for arbejdsgrupper, der nedsættes somled i gennemførelse af arbejdsplanen:- deltagelse i arbejdsgrupperne er frivillig,- medlemmer af arbejdsgrupper udpeges af medlemsstaterne, som sikrer, at medlem-merne har praktisk national erfaring på det pågældende område,- arbejdsgrupperne skal følge målsætningerne og tidshorisonten i arbejdsplanen,- der vil være mulighed for at revidere tidshorisonten for målsætningerne i lyset af op-nåede resultater og udviklingen i politikker på EU-plan,- arbejdsgrupperne udpeger selv deres formand/formænd,- arbejdsgrupperne kan invitere uafhængige eksperter fra andre områder og repræsen-tanter for kultursektoren,- arbejdsgrupperne vil sikre afrapportering om deres arbejde,- arbejdsgruppernes arbejde vil være åbent for alle medlemsstater,- arbejdsgruppernes endelige rapporter vil indgå i Kommissionens endelige rapport omgennemførelse af arbejdsplanen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om konklusionsteksten, men Parlamentet har i sinbeslutning af 10. april 2008 tilsluttet sig målene i Kommissionens kulturmeddelelse fra2007.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og er-

hvervslivet

Konklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekvenser,administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Detvurderes endvidere for usandsynligt, at gennemførelse af Rådets kommende arbejds-plan vil have væsentlige udgiftskonsekvenser.

9. Høring

Konklusionsudkastet er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiskespørgsmål med frist den 29. oktober 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærknin-ger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at samarbejdet om den europæiske kulturdagsorden på grundlag afen ikke-bindende åben koordinationsmetode har bidraget til at synliggøre, målrette ogstyrke kultursamarbejdet yderligere.Rådets nuværende arbejdsplan har været med til at sikre en konkret opfølgning af deneuropæiske kulturdagsorden. Bl.a. gennem arbejdsgrupper, der har muliggjort nyttigerfarings- og vidensudveksling på områder som f.eks. kunst og uddannelse, kulturelleog kreative industrier, mobilitet for museumssamlinger og kulturstatistik.Regeringen kan derfor støtte, at det strategiske samarbejde og udvekslingen af bedstepraksis opdateres og videreføres i en ny arbejdsplan med seks prioriterede indsatsom-råder, der følger op på den europæiske kulturdagsorden og kan være med til at fremmekulturens bidrag til Europa 2020-strategien.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at tilslutte sig forslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men emnet vedr.Rådets nuværende arbejdsplan på kulturområdet har været forelagt udvalget til orien-tering ved tidligere lejligheder, senest på mødet den 7. maj 2010 forud for rådsmødet(uddannelse, ungdom og kultur) den 10.-11. maj 2010.

Ad 4. Kulturens rolle i bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse

KOM-dokument foreligger ikke- RådskonklusionerNyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har som bidrag til gennemførelse af det europæiske år for fattigdom ogsocial udstødelse (2010) og fremme af sit formandskabsprogram fremlagt forslag tilrådskonklusioner om kulturens rolle i bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.Konklusionsudkastet opfordrer til at fremme kulturens rolle i bekæmpelse af fattigdomog social udstødelse gennem en samlet strategisk tilgang til kultur- og andre politikker,der fremmer adgang til og deltagelse i kulturlivet og kulturelle udtryksformer. Der op-fordres endvidere til fremme af kulturens potentiale til at bekæmpe fordomme over forudsatte grupper.Forslaget forventes vedtaget på rådsmødet.

2. Baggrund

Forslaget skal ses med baggrund i det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom ogsocial udstødelse (2010), som overordnet har til formål bl.a. at bevidstgøre borgerne omden situation, som fattige, navnlig grupper eller personer i sårbare situationer, befinder

sig i, hvilket vil bidrage til at fremme udsatte gruppers effektive adgang til sociale, øko-nomiske og kulturelle rettigheder. Året skal også bidrage til bekæmpelse af stereotyper.Forslaget følger ligeledes op på formandskabets program vedr. kulturområdet, der læg-ger op til at se bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse i et kulturpolitisk perspek-tiv.Endelig skal forslaget ses i forlængelse af Europa 2020-strategien for en intelligent, bæ-redygtig og inklusiv vækst, herunder målsætningen om fremme af udsatte gruppersværdighed og aktive deltagelse i samfundet.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Forslaget har til formål at fremhæve kulturens rolle i bekæmpelse af fattigdom ogfremme af social inklusion ved f.eks. at bidrage til personlig udvikling, integration afudsatte grupper, interkulturel dialog, adgang til information, herunder gennem infor-mations- og kommunikationsteknologi, samt udvikling af kreative færdigheder gennemikke-formel og uformel læring.Medlemsstater og Kommissionen opfordres på den baggrund til – inden for deres re-spektive ansvarsområder og under hensyn til nærhedsprincippet og medlemsstaters in-stitutionelle struktur – til:A: At have en bred, sammenhængende tilgang med fokus på deltagelse for at fremmekulturens tværgående bidrag ved f.eks.:At indtænke en kulturel dimension i strategier til bekæmpelse af fattigdom og soci-al udstødelse og fremme inklusion i kulturpolitikker,at gennemføre politikker, der sigter på at fremme effektiv adgang til og deltagelse ikulturelle aktiviteter,at inddrage interessenter, herunder mennesker der er ramt af fattigdom og socialudstødelse og deres organisationer, i udformningen og implementeringen af strate-gier og politikker.

B: At fremme deltagelse i kulturlivet og i kulturelle udtryksformer ved f.eks.:Gennem styrkelse af aktiviteter inden for kunst og uddannelse, kulturformidling ogkunstnerisk virksomhed at fremhæve udsatte gruppers deltagelse i kultur, kultu-relle udtryksformer og kunstnerisk kreativitet,at fremme politikker til udvikling af læse- og skrivefærdigheder, digitale færdighe-der, øvrige grundlæggende færdigheder og sprogundervisning,Medlemsstater og Kommissionen opfordres på den baggrund til:Bedre at udnytte EU’s samhørighedspolitikker til at understøtte kulturelle initiati-ver til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse,at understrege kulturens bidrag til udvikling og opnåelse af FN’s årtusindmål,tage hensyn til konklusionerne som led i opfyldelsen af målsætningerne i Europa2020-strategien.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og er-

hvervslivet

Konklusionsudkastet medfører i ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekven-ser, administrative konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget. Det vurderesendvidere for usandsynligt, at en konkret opfølgning på rådskonklusionerne vil havevæsentlige udgiftskonsekvenser.

9. Høring

Konklusionsudkastet er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiskespørgsmål med frist den 29. oktober 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærknin-ger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Formandskabet har ønsket bredt at følge op på året for bekæmpelse af fattigdom og so-cial udstødelse, herunder også på kulturområdet.Regeringen er enig i, at indsatser vedr. fremme af adgang til og deltagelse i kulturlivetkan bidrage positivt til f.eks. personlig udvikling og læring, adgang til information, so-cial inklusion, beskæftigelse, respekt for mangfoldighed og bekæmpelse af fordomme.Regeringen kan derfor bl.a. som opfølgning af året for bekæmpelse af fattigdom og soci-al udstødelse tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at tilslutte sig det foreliggende forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men udvalgeter ved tidligere lejligheder blevet orienteret om det europæiske år for bekæmpelse affattigdom og social udstødelse (2010), bl.a. på mødet den 26. september 2008 forud forrådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 2. oktober2008.

Ad 5. Den europæiske filmarv og udfordringerne ved den digitale tidsalder

SEK (2010) 853- RådskonklusionerNyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om den europæiske filmarv ogudfordringerne i den digitale tidsalder. Udkastet understreger behovet for både en nati-onal og europæisk indsats for at sikre den europæiske filmarv i den digitale tidsalder.Udkastet opfordrer på den baggrund medlemsstaterne til at opstille en langsigtet strategifor deres nationale filmarv, der sikrer opbevaring og tilgængelighed af filmværker, derhar modtaget statslig støtte.

2. Baggrund

Den europæiske filmarv står overfor nye muligheder og store udfordringer i den digitaletidsalder.Digitaliseringen af filmarven rummer helt nye muligheder for bevaring og anvendelseaf filmarven. Men den digitale tidsalder rejser nye spørgsmål vedrørende indsamling,forevisning og opbevaring af både digitale og analoge kopier, hvilket kan være en beko-stelig proces.Der er således ingen tvivl om, at digitaliseringen vil være en gevinst for den europæiskefilmarv under forudsætning af, at der skabes de rette rammer for opbevaring og udnyt-telse af filmarven, hvilket vil kunne komme Europas borgere til gode.Forslaget skal konkret ses med baggrund i Europa-Parlamentets og Rådets henstillingom filmarv fra 2005 og Kommissionens tjenestegrenes 2. rapport fra juni 2010 om op-følgningen på henstillingen. I henstillingen understreges det, at de europæiske film-værker er et vigtigt udtryk for de europæiske kulturers rigdom og mangfoldighed ogudgør en kulturarv, der skal bevares og sikres for de kommende generationer.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Forslaget har helt overordnet til formål at sætte fokus på vigtigheden af at bevare Eu-ropas filmarv og pege på muligheder og udfordringer herved i den digitale tidsalder. Idenne sammenhæng understreger forslaget, at en digitalisering af filmarven kan bidra-ge til at gøre filmarven mere tilgængelig for Europas borgere.Samtidig peger forslaget på, at den digitale tidsalder rejser nye spørgsmål vedrørendeindsamling, forevisning og opbevaring af både digitale og analoge kopier, hvilket kræverinddragelse af ophavsretlige problemstillinger og kan være en bekostelig proces. På denbaggrund understreger udkastet behovet for aktivt at støtte de institutioner, der be-skæftiger sig med filmarv.Medlemsstaterne opfordres til bl.a. at:Tilpasse de gældende instrumenter om deponering af filmværker.Tage filmarven i betragtning, når kulturpolitikker defineres.Sørge for at der tages højde for bevaring af filmarven i deres nationale filmpoli-tik, navnlig med henblik på:oAt opstille en langsigtet strategi for deres nationale filmarv.oAt tage hensyn til biograferne, der beskæftiger sig med filmarv.oAt sikre, at film, der er blevet støttet med nationale midler, deponeres ien institution med ansvar for bevaring af filmarven.Kommissionen opfordres til bl.a.:

Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til inden for deres respektive kompeten-ceområder:At fremme anvendelsen af de europæiske standarder for filmdatabasers intero-perabilitet.At foretage en detaljeret undersøgelse af de udfordringer og muligheder, somden digitale tidsalder indebærer for institutioner med ansvar for bevaring affilmarv.At støtte disse institutioners indsats for at tackle udfordringer og udnytte mu-ligheder.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser.

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Konklusionerne medfører ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekvenser, kon-sekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Det vurderes endviderefor usandsynligt, at en konkret opfølgning på konklusionerne vil have væsentlige ud-giftskonsekvenser.

9. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmålmed frist 29. oktober 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til rådskonklusioner, der identifice-rer de vigtigste udfordringer og muligheder for den europæiske filmarv i den digitaletidsalder, og kommer med anvendelige anbefalinger til medlemsstaterne og EU’s hånd-tering heraf. De angivne indsatsområder ligger i en naturlig forlængelse af den danskeindsats på området.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har under forhandlingerne været bred opbakning til udkastet til rådskonklusioner.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad 6. Muligheder og udfordringer for europæisk film i den digitale tidsalder

KOM (2010) 487- RådskonklusionerNyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om muligheder og udfordrin-ger for europæisk film i den digitale tidsalder. Udkastet understreger behovet for både ennational og europæisk indsats for at sikre de europæiske biografer en smidig overgang tildigital filmfremvisning, der sikrer den fortsatte visning af europæiske film. Udkastet op-fordrer endvidere Kommissionen til at implementere en handlingsplan for overgang tildigital filmfremvisning, som anført i Kommissionens meddelelse om muligheder og ud-fordringer for europæisk film i den digitale tidsalder. Handlingsplanen lægger bl.a. optil en finansiel EU-støtte inden for Media-programmet til digitalisering af biografer, somviser europæiske film eller har en indvirkning på den regionale udvikling.

2. Baggrund

Det forventes, at filmdistributionen bliver digital inden for de kommende år, hvilketkræver, at biograferne investerer i digitalt fremviserudstyr for fortsat at kunne fremvi-se film. Denne investering kan være en økonomisk udfordring for specielt de mindre eu-ropæiske biografer og biografer med et udpræget europæisk repertoire.På den baggrund har Kommissionen udsendt en meddelelse af 24. september 2010 ommuligheder og udfordringer for europæisk film i den digitale tidsalder. Meddelelsen rej-ser spørgsmålene omden digitale revolutions betydning for europæiske films konkurrenceevne og di-stribution, ogpluralisme og sproglig og kulturel mangfoldighed.

Meddelelsen lægger op til en national og europæisk indsats, der understøtter den fort-satte eksistens af et varieret udbud af biografer – geografisk og kulturelt – i forbindelsemed overgangen til digitale biografer.Meddelelsen bygger på det arbejde, der allerede er udført af Kommissionen og med-lemsstaterne på dette område. Kommissionen har haft nedsat en ekspertgruppe vedrø-rende digital film, der har undersøgt, hvordan man kan bevare mangfoldigheden i filmog biografer i morgendagens digitale EU. Undersøgelsen viste, at der er et behov for of-fentlig støtte til digitalisering af visse biografer. Disse spørgsmål blev nærmere uddybeti en offentlig høring om muligheder og udfordringer for europæisk film i den digitaletidsalder.Samtidig har en række medlemsstater gjort sig tanker om, hvordan man kan sikre, atbiografer kan omstille sig til digital fremvisning og få udbytte af det. Disse overvejelserer gennemgået forud for udarbejdelsen af meddelelsen.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Forslaget har til formål at gøre opmærksom på digitaliseringens mulige konsekvenserfor den europæiske biografsektor, som det er angivet i Kommissionens meddelelse ommuligheder og udfordringer for europæisk film i den digitale tidsalder.Udkastet gør i den anledning opmærksom på, at digitaliseringen skaber nye og bedremuligheder for distribution af film. Men digitalisering vil ændre på det eksisterende bi-ografmarked med risiko for lukning af biografer, der ikke vil kunne betale for det digita-le fremvisningsudstyr. Det forslås i den forbindelse, at finansieringen af digitaliseringaf biograferne bør ske ved hjælp af både private og offentlige midler.Forslaget understreger, at overgangen til en digitalisering af biograferne er hastende ognødvendig, og at den offentlige politik skal støtte denne overgang under hensyntagen tilfølgende målsætninger:oSikring af adgang og udbredelse af europæiske værkeroStyrke konkurrenceevnen for de europæiske operatøreroFastholde den sociale sammenhængkraft gennem udvikling af et varie-ret udbud af biografer i Europa.Medlemsstaterne opfordres til bl.a. at:Overveje behov for støtte til digitalisering af biograferne.At tage hensyn til de europæiske konkurrenceregler ved gennemførelse af støt-teprogrammer. Disse støtteprogrammer skal bl.a. indeholde hensyn til:oStøtte til biografer der ikke har mulighed for at finansiere udstyret gen-nem kommercielle forretningsmodeller.oStøtte til biografer i mindre befolkede områder.oStøtte til biografer der viser en høj andel af europæiske film.Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres under hensyntagen til deres respektiveansvarsområder til bl.a.:Så vidt muligt at sikre, at finansieringen af det digitale udstyr ikke begrænserbiografernes mulighed for at programsætte film efter eget ønske.At undersøge muligheder for fremme af adgang til lån for biografer, der overgårtil digital filmfremvisning.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Konklusionerne medfører ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekvenser fordet offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Det vurderes endvidere for usandsyn-ligt, at en konkret opfølgning på konklusionerne vil have væsentlige udgiftskonsekven-ser.

9. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmålmed frist 29. oktober 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til rådskonklusioner, der identifice-rer de vigtigste problemstillinger i forbindelse med den igangværende overgang til digi-tale biografer i Europa, og kommer med anvendelige anbefalinger til medlemsstaterneog EU’s håndtering af udfordringer og muligheder. Disse opfordringer ligger i god for-længelse af den danske indsats på området.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har under forhandlingerne været bred opbakning til udkastet til rådskonklusioner.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad 7. Kulturelle og audiovisuelle dimensioner af Europas Digitale Dagsorden

KOM-dokument foreligger ikke- Politisk drøftelseNyt notat.

1. Resumé

Formandskabet forventes at gennemføre en politisk drøftelse om de kulturelle og audiovi-suelle aspekter vedrørende Kommissionens meddelelse om En Digital Dagsorden for Eu-ropa (KOM (2010) 245). Til brug for drøftelsen på rådsmødet har formandskabet udar-bejdet et forslag til oplæg, som tager udgangspunkt i Europas Digitale Dagsorden.Punktet skal ses i lyset af Kommissionens meddelelse ”En Digital Dagsorden for Euro-pa”, som er ét af ”Europa 2020”-strategiens syv såkaldte flagskibsinitiativer, som bl.a.har til formål at opnå bæredygtige økonomiske og sociale fordele af et digitalt indremarked.De kulturelle og audiovisuelle aspekter i Europas Digitale Dagsorden omfatter f.eks. di-gitalisering og formidling af kreativt indhold, adgang til værker, digitalisering af euro-pæiske biografer m.v.

Ét af meddelelsens indsatsområder – ”Et dynamisk digitalt indre marked” – berører bl.a.ophavsretlige problemstillinger. Det drejer sig bl.a. om multiterritorial licensering af ret-tigheder, kollektiv rettighedsforvaltning og såkaldte forældreløse værker. Det fremgår afmeddelelsen, at Kommissionen vil fremkomme med konkrete tiltag herom, herunder bl.a.et direktivforslag om forældreløse værker og et direktivforslag om kollektiv rettighedsfor-valtning.Ét andet af meddelelsens indsatsområder – ”IKT-støttede fordele for samfundet” – berø-rer digitalisering af kulturarv m.v. Konkret vil Kommissionen bl.a. foreslå en bæredygtigmodel for finansiering af Det Europæiske Digitale Bibliotek Europeana, som er underopbygning i øjeblikket. Herudover vil Kommissionen inden udgangen af 2011 fremsætteen henstilling om fremme af digitalisering af de europæiske biografer.

2. Baggrund

I marts 2010 fremlagde Kommissionen sit udkast til ”Europa 2020”-strategien med un-dertitlen ”Intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst”2. I ”Europa 2020”-strategien harKommissionen udpeget syv såkaldte flagskibsinitiativer, som skal gennemføre målene iden nye strategi. Europas Digitale Dagsorden er ét af disse flagskibsinitiativer.Den 19. maj 2010 lancerede Kommissionen meddelelsen ”En Digital Dagsorden for Eu-ropa”3, som konkretiserer flagskibsinitiativet i ”Europa 2020”-strategien.I tidligere EU-kommissær Mario Montis rapport om relancering af det indre marked4,som blev offentliggjort den 9. maj 2010, anføres det, at omkostningerne ved ikke at ska-be et velfungerende digitalt indre marked vil være betydelige. Det vurderes, at EU kanopnå en stigning i BNP på helt op til 4 procent ved en gennemførsel af et digitalt indremarked inden 2020.Formandskabet forventes at gennemføre en politisk drøftelse om de kulturelle og au-diovisuelle aspekter vedrørende meddelelsen om Europas Digitale Dagsorden. Til brugfor drøftelsen på rådsmødet har formandskabet udarbejdet et forslag til oplæg, som ta-ger udgangspunkt i meddelelsen. Oplægget er udarbejdet for at få tilkendegivelser framedlemsstaterne om centrale spørgsmål som bidrag til den videre proces.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Til brug for den politiske drøftelse om de kulturelle og audiovisuelle aspekter vedrøren-de Europas Digitale Dagsorden, som forventes gennemført på rådsmødet (uddannelse,KOM (2010) 2020.KOM (2010) 245.4A new Strategy for the Single Market – At the Service of Europe’s Economy and Society. Report to the President of theEuropean Commission, José Manuel Barroso, by Mario Monti.23

ungdom, kultur og sport) den 18.-19. november 2010, har formandskabet stillet tospørgsmål:For det første inviteres ministrene til at angive, hvilke kulturelle og audiovisuelle di-mensioner, de har identificeret i Europas Digitale Dagsorden, og hvilke de ønsker atprioritere, samt hvad der kan gøres for at sikre, at der tages højde for disse prioriteter iforbindelse med implementering og håndtering af Europas Digitale Dagsorden.For det andet ønskes en drøftelse af, hvilke foranstaltninger der kan sættes i værk forat forbedre horisontal koordination mellem de relevante institutioner på EU-niveau ognationalt niveau.Spørgsmålene er stillet for at få tilkendegivelser fra medlemsstaterne om centralespørgsmål som bidrag til den videre proces.MeddelelsenDe konkrete tiltag i Europas Digitale Dagsorden i Europa er bygget op omkring syvindsatsområder, herunder bl.a. indsatsområdet ”Et dynamisk digitalt indre marked”,som berører det kulturelle og audiovisulle område, særligt i forhold til ophavsret, ogindsatsområdet ”IKT-støttede fordele for samfundet”, som berører digitalisering fx DetEuropæiske Digitale Bibliotek Europeana og digitalisering af europæiske biografer.Kommissionen fremhæver under indsatsområdet ”Et dynamisk digitalt indre marked”,at produktion og distribution af digitalt indhold fremmes, og vurderer, at det er nød-vendigt, at forretningsmæssigt og kulturelt indhold og tjenester kan flyde frit overgrænserne. Herudover finder Kommissionen, at der bør skabes innovative forretnings-modeller, der gør det muligt at få adgang til og betale for indhold på forskellige måder.Dette vil ifølge Kommissionen skabe en retfærdig balance mellem rettighedshavernesindtægter og den brede befolknings krav på adgang til indhold og viden.For at skabe et dynamisk digitalt indre marked og for at fremme licensering på tværs afgrænserne finder Kommissionen, at den kollektive rettighedsforvaltning bør gøres meregennemskuelig, og at den tilpasses den teknologiske udvikling.Kommissionen peger på nogle initiativer, herunder at der skal være nemmere adgangtil indhold, at elektronisk handel på tværs af grænserne skal forenkles, m.v.Kommissionen vil forenkle klarering, forvaltning og licensering af ophavsrettigheder påtværs af grænserne ved:At forbedre forvaltningen af rettigheder og mulighederne for europadækkende li-censering samt at gøre vilkårene mere gennemskuelige ved at foreslå et rammedi-rektiv om kollektiv rettighedsforvaltning.At skabe retsgrundlag for at lette digitalisering og formidling af kulturelle værker iEuropa ved at foreslå et direktiv om såkaldte forældreløse værker, dvs. ophavsret-ligt beskyttede værker, hvor rettighedshaverne ikke kan identificeres.

Kommissionen fremhæver digitalisering under indsatsområdet ”IKT-støttede fordele forsamfundet”. Konkret vil Kommissionen bl.a. foreslå en bæredygtig model for finansie-ring af Det Europæiske Digitale Bibliotek Europeana, som er under opbygning i øje-blikket. Herudover vil Kommissionen inden udgangen af 2011 fremsætte en henstillingom fremme af digitalisering af de europæiske biografer.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om punktet.Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om selve meddelelsen ”En Digital Dagsordenfor Europa”, men har den 5. maj 2010 vedtaget en resolution om en ny Digital Dagsor-den for Europa5.I resolutionen efterlyser Europa-Parlamentet en effektiv politik for et digitalt indremarked, der gør onlinetjenester i Europa mere konkurrencebaserede, tilgængelige,grænseoverskridende og gennemsigtige.Europa-Parlamentet understreger tillige behovet for at udvikle muligheder for fri ud-bredelse af indhold og viden, og for at nå frem til en forbrugervenlig retlig ramme foradgang til digitalt indhold i Europa inden 2015, der kan forbedre sikkerheden for for-brugerne og resultere i en retfærdig balance mellem rettighedshavernes rettigheder ogden brede offentligheds adgang til indhold og viden. Europa-Parlamentet opfordrer EUtil i lyset af det tempo, den teknologiske udvikling sker i, at fremskynde debatten omophavsret og undersøge virkningen af at harmonisere ophavsretten i EU.Europa-Parlamentet anerkender, at Europas kreative og kulturelle industrier spiller enafgørende rolle med hensyn til fremme af kulturel mangfoldighed, mediepluralisme ogdeltagelsesdemokrati i Europa, og at de ligeledes er en væsentlig drivkraft for bæredyg-tig vækst i Europa. Parlamentet anerkender endvidere behovet for at fremme et miljø,der fortsat vil styrke den kreative industri.I resolutionen understreger Europa-Parlamentet, at der i den nye Digitale Dagsordenskal lægges større vægt på digitaliseringen af og forbedringen af borgernes adgang tilEuropas enestående kulturarv. Europa-Parlamentet opfordrer medlemsstaterne til atyde tilstrækkelig økonomisk støtte til EU's digitaliseringspolitik og tilskynder samtidigbåde Kommissionen og medlemsstaterne til at finde passende løsninger på de nuværen-de retlige hindringer.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og er-

hvervslivet

Udvekslingen af synspunkter medfører ikke i sig selv statsfinansielle eller administra-tive konsekvenser for det offentlige eller for EU’s budget.5

Det vurderes endvidere for usandsynligt, at meddelelsen i sig selv vil medføre statsfi-nansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller for EU’s budgetSåfremt den senere valgte model for langsigtet organisering og finansiering af Euro-peana skulle medføre udgifter for Danmark, vil disse blive afholdt inden for Kulturmi-nisteriets eksisterende bevillinger.

9. Høring

Punktet vedrørende politisk drøftelse af kulturelle og audiovisuelle aspekter er blevetsendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 29. ok-tober 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for formandskabets bestræbelser på at sætte Kommissionensmeddelelse om Europas Digitale Dagsorden på dagsordenen.Regeringen er enig med Kommissionen i, at EU står over for vigtige beslutninger om,hvordan man skal opbygge en sammenhængende digital økonomi og et digitalt indremarked.Generelt i forbindelse med den videre konkretisering af Europas Digitale Dagsordenlægges der fra dansk side særligt vægt på, at det digitale indre marked styrkes, herun-der nedbrydelse eller minimering af barrierer for e-handel, styrkelse af forbrugernesrettigheder, samt øget standardisering og bedre udnyttelse af standarder.Regeringen finder det vigtigt, at der skabes en bedre grobund for udviklingen af bådeeksisterende og nye innovative forretningsmodeller med kreativt indhold, som respekte-rer de ophavsretlige regler.Regeringen støtter generelt Kommissionens hensigt med at forenkle klarering, forvalt-ning og licensering af ophavsrettigheder på tværs af grænserne, at tilpasse rettigheds-forvaltning til den teknologiske udvikling, samt at lette digitalisering og formidling afkulturelle værker i Europa.Regeringen lægger stor vægt på, at initiativer på europæisk plan balancerer de hensyn,der er hos de forskellige interessenter på markedet, herunder forbrugerne, rettigheds-haverne, indholdsproducenter og -udbydere m.v.Regeringen forholder sig åben over for at drøfte de tiltag, som fremgår af Europas Digi-tale Dagsorden, og afventer således Kommissionens fremtidige initiativer.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse.

12. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Ad 8. En EU-struktureret dialog om sport

Kom-dokument foreligger ikke- RådsresolutionNyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt udkast til rådsresolution om en struktureret dialog medsportsbevægelsen. Udkastet understreger behovet for en åben dialog mellem formandska-bet og sportsbevægelsen.Forslaget om rådsresolution på sportsområdet er et resultat af, at der med Lissabontrak-taten er skabt en bestemmelse (TEUF artikel 165) som grundlag for Unionens samarbej-de om sport, hvorefter det hidtidige uformelle idrætssamarbejde nu er blevet formalise-ret.Rådsresolutionen forventes at blive vedtaget på rådsmødet.

2. Baggrund

Forslaget skal ses med baggrund i, at dialogen mellem EU og sportsverdenen tidligerehar fundet sted på et årligt uformelt sportsforum, hvilket også fremgår af EU’s hvidbogom sport fra 2007.Endvidere skal forslaget ses i forlængelse af Det Europæiske Råds erklæring om sportfra 20086, som opfordrer til, at den konstruktive dialog med den Internationale Olympi-ske Komite og repræsentanter fra sportsverdenen styrkes.Med Lissabontraktatens ikrafttræden er EU-sportssamarbejdet nu blevet formaliseret,og formandskabet har på den baggrund taget initiativ til fastlæggelse af retningslinjerfor den strukturerede dialog med sportsbevægelsen.

3. Hjemmelsgrundlag

Artikel 165 (TEUF) om uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport, hvorefter:”Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn tilsportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens socialeog uddannende funktion.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Forslaget har til formål – inden for de nye formelle rammer – at styrke dialogen mellemEU og sportsbevægelsen.Der har tidligere været anvendt forskellige dialogmekanismer nationalt, regionalt oglokalt niveau, og flere EU-formandskaber har organiseret uformelle møder for sportsdi-rektører og sportsministre. Endvidere er der etableret en europæisk social dialog indenfor sportssektoren med en social dialog komité inden for fodbold.Der lægges på den baggrund op til, at der inden for de nye formelle rammer sikres enstyrket dialog med sportens interessenter, som vil medføre en kontinuerlig og velstruk-tureret udveksling af synspunkter om prioriteringer, implementering og opfølgning forEU-samarbejdet om sport.Det foreslås, at den styrkede dialog udmøntes i form af afholdelsen et uformelt møde ikanten af rådsmøder med ledende repræsentanter fra EU og sportsverdenen med detformål at udveksle synspunkter om sportssager i EU. Det foreslås, at invitere et be-grænset antal personer til mødet, herunder repræsentanter fra Rådet (trio-formandskab og en repræsentant for det kommende trio-formandskab, Kommissionenog Europa-Parlamentet) samt repræsentation fra sportsverdenen udvalgt i forhold tilden konkrete dagsorden og med kontinuitet i sportsbevægelsens repræsentation, nårdet er muligt. Samtidig skal den nationale og internationale – og herunder særligt deneuropæiske repræsentation af idrætsbevægelsen sikres.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Rådsresolutionen medfører ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, administrativekonsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Det vurderes endvi-dere usandsynligt, at en konkret opfølgning på rådsresolutionen vil have væsentligeudgiftskonsekvenser.

9. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmålmed frist d. 29. oktober 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til rådsresolution, idet udkastet sik-rer en åben dialog mellem formandskabet og sportsbevægelsen og understøtter den før-te idrætspolitik i Danmark.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at tilslutte sig forslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men emnet vedr.Lissabontraktaten og sport blev forelagt udvalget til orientering på mødet d. 7. maj2010 forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom og sport) den 10.-11. maj 2010.

Ad 9. Sportens rolle som en kilde til og drivkraft for aktiv social inklusion

KOM-dokument foreligger ikke- RådskonklusionerNyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har bl.a. som led i opfølgningen på det europæiske år for bekæmpelse affattigdom og social udstødelse (2010) fremlagt udkast til rådskonklusioner om sport sommiddel til social inklusion. Udkastet understreger idrættens potentiale for at medvirke tilsocial inklusion i samfundet.Forslaget om rådskonklusioner på sportsområdet er et resultat af, at der med Lissabon-traktaten er skabt en bestemmelse (TEUF artikel 165) som grundlag for Unionens sam-arbejde om sport, hvorefter det tidligere uformelle idrætssamarbejde nu er blevet forma-liseret.

2. Baggrund

Forslaget skal ses med baggrund i det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom ogsocial udstødelse (2010) samt det europæiske år om uddannelse gennem sport (2004).Endvidere skal forslaget ses i forlængelse af konklusioner fra Det Europæiske Råd,herunder fra den 7-9. december 2000 og den bilagte erklæring om ”de særlige forhold,der kendetegner sporten i Europa og dens sociale funktioner, og som der skal tages hen-syn til ved gennemførelsen af de fælles politikker”7samt fra den 11.-12. december 2008og den bilagte erklæring om sport, hvorefter Det Europæiske Råd bl.a. anerkender be-tydningen af de værdier, der knytter sig til sporten, og som er væsentlige for det euro-pæiske samfund8

Med Lissabontraktatens ikrafttræden er EU-sportssamarbejdet nu blevet formaliseret,og ifølge traktaten bidrager Unionen til fremme af sport i Europa under hensyntagen tilsportens specifikke forhold, herunder bl.a. dens sociale og uddannende funktion.Social inklusion i sport har endelig tidligere været et tema i EU’s hvidbog om sport fra20079.

3. Hjemmelsgrundlag

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Forslaget har til formål at understrege sportens vigtige samfundsmæssige rolle og detstore potentiale for fremme af social inklusion, som findes inden for og gennem sport.Der lægges på den baggrund op til, at Rådet under hensyntagen til subsidiaritetsprin-cippet udpeger følgende prioriterede indsatsområder til fremme af social inklusion in-den for og gennem sport:1. Støtte til ”sport for alle” princippet baseret på lige muligheder ved bl.a. at:Fremme deltagelse i idræt, særligt for inaktive og socialt udsatte grupper.Anerkende, at adgang til breddeidrætsfaciliteter, særligt for handicappede, ogfremme af ligestilling inden for sport er vigtigt.

2. Bedre udnyttelse af sportens potentiale som et bidrag til opbygning af fællesskaber,social samhørighed og inkluderende vækst gennem bl.a.Anerkende det økonomiske, beskæftigelsesmæssige og læringsmæssige potentialeinden for idræt som bidrag til en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.Stimulere til netværksdannelse mellem medlemslande, støtte forskning og analyseog evaluere igangværende indsatser på området.3. Støtte tværnational udveksling af strategier og metoder for bedre at udnytte sportenspotentiale for fremme af social inklusion på nationalt og europæisk niveau ved bl.a. at:Fremme netværksarbejde mellem medlemsstater og lokale og regionale myndighe-der.Understøtte forskning og undersøgelser af sammenhængen mellem sport og socialinklusion; især mht. social inklusion af udsatte grupper gennem sport.

På den baggrund opfordres Kommissionen og medlemsstaterne, inden for deres respek-tive ansvarsområder og med respekt for subsidaritetsprincippet til bl.a. at:Sikre samarbejde og kommunikation mellem relevante EU- og medlemslandeorga-ner om social inklusion i idræt og anerkende idrættens uddannelsesmæssige karak-ter.Øge opmærksomheden om vigtigheden af frivillighed i idrætten – særligt i sam-menhæng med det europæiske år for frivillighed og aktivt medborgerskab (2011).Maksimere sportens bidrag til implementeringen af Europa 2020-strategien for in-telligent, bæredygtig og inkluderende vækst, særligt gennem flagskibsinitiativerne,herunderden europæiske platform mod fattigdom.Invitere sportsorganisationer til at medtage aspektet om social inklusion i deresprojekter – særligt på lokalt niveau.

Endvidere opfordres Kommissionen til bl.a. at:Indarbejde social inklusion inden for og gennem sport som en prioritet i muligekommende udspil og undersøge mulighederne for at bruge eksisterende EU-fonde,som f.eks. strukturfonde og programmer inden for f.eks. områderne ungdom og livs-lang læring.Indarbejde temaet om social inklusion i idræt i den kommende meddelelse fraKommissionen om Lissabontraktaten og sport.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Konklusionerne medfører ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, administrativekonsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Det vurderes endvi-dere for usandsynligt, at en konkret opfølgning på rådskonklusionerne vil have væsent-lige udgiftskonsekvenser.

9. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmålmed frist den 29. oktober 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til rådskonklusioner, som ligger i godforlængelse af regeringens politik på idrætsområdet.Regeringen kan derfor støtte det foreliggende udkast og dens intentioner om at frem-hæve og fremme idrættens potentiale i forbindelse med social inklusion.

Ad 10. Social inklusion i og gennem sport

KOM-dokument foreligger ikke- Politisk drøftelseNyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har bl.a. som led i opfølgningen på det europæiske år for bekæmpelse affattigdom og social udstødelse (2010) og i forlængelse af forslag til rådskonklusioner omsport som middel til social inklusion lagt op til en politisk drøftelse om erfaringer i med-lemslandene inden for social inklusion i og gennem idræt. Formålet med den politiskedrøftelse er at udveksle synspunkter og dele praktiske erfaringer om idrættens mulighe-der for at fremme social inklusion af socialt udsatte borgere.Formandskabet lægger op til, at ministerdrøftelsen tager udgangspunkt i følgendespørgsmål:1.Identificerer idrætspolitikken i dit land særlige målgrupper? Hvis ja, hvad er såmålgrupperne.Findes der specifikke projekter i dit land, som har til formål at fremme idræt hos so-cialt udsatte grupper?

2. Baggrund

Den politiske drøftelse skal ses med baggrund i det europæiske år for bekæmpelse affattigdom og social udstødelse (2010) samt udkast til rådskonklusioner om sport sommiddel til social inklusion. Formålet med den politiske drøftelse er at udveksle syns-punkter og dele ’best practice’ om idrættens muligheder for at fremme social inklusionaf socialt udsatte borgere.Med Lissabontraktatens ikrafttræden er EU-sportssamarbejdet blevet formaliseret, ogifølge traktaten bidrager Unionen til fremme af sport i Europa under hensyntagen tilsportens specifikke forhold, herunder bl.a. dens sociale og uddannende funktion.

Social inklusion i sport har endelig tidligere været et tema i EU’s hvidbog om sport fra200710.

3. Hjemmelsgrundlag

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med den politiske drøftelse er at udveksle synspunkter og dele praktiske erfa-ringer om idrættens muligheder for at fremme social inklusion af socialt udsatte borge-re.Formandskabet lægger op til, at ministerdrøftelsen tager udgangspunkt i følgendespørgsmål:1.Identificerer idrætspolitikken i dit land særlige målgrupper? Hvis ja, hvad er såmålgrupperne.Findes der specifikke projekter i dit land, som har til formål at fremme idræt hossocialt udsatte grupper?

Begge spørgsmål ligger i tråd med regeringens politik på området – f.eks. fremlagde etenigt Breddeidrætsudvalg i marts 2009 bl.a. en række forslag til en styrket indsats forsocialt udsattes idrætsdeltagelse. En række af disse forslag er pt. realiseret eller underudmøntning - herunder etablering af Tværministerielt Idrætsudvalg, som sikrer vi-densdeling og koordination mellem involverede ministerier, Idrætsforum - som inddra-ger idrættens øvrige aktører i vidensdelingen samt en undersøgelse af idrætsadfærd ogidrætsfaciliteter i udsatte boligområder.Dertil kommer, at landets idrætsorganisationer – herunder specialforbund – har socialtudsattes idrætsdeltagelse som et særligt indsatsområde.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Den politiske drøftelse forventes ikke i sig selv at medføre statsfinansielle konsekven-ser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.Det vurderes endvidere for usandsynligt, at en konkret opfølgning på den politiske drøf-telse vil have væsentlige udgiftskonsekvenser.

9. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmålmed frist den 29. oktober 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser positivt på de stillede spørgsmål, som ligger i tråd med den førte idræts-politik i landet.Regeringen kan under den politiske drøftelse bidrage med nationale eksempler og prak-tiske erfaringer indenfor området.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at tilslutte sig forslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Den politiske drøftelse har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg,men emnet vedr. Lissabontraktaten og sport blev forelagt udvalget til orientering påmødet den 7. maj 2010 forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom og sport) den 10.-11.maj 2010.

Ad 11. EU’s rolle i den internationale kamp mod doping

KOM-dokument foreligger ikke- Konklusioner fra Rådet og regeringsrepræsentanter forsamlet i RådetNyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt udkast til blandede konklusioner om koordinering af hold-ninger blandt medlemsstaterne i EU i forhold til antidopingarbejdet i det internationaleantidoping-agentur WADA11. Udkastet understreger behovet for en EU-koordinering afantidopingarbejdet i forhold til WADA og vigtigheden af et nært samarbejde med Euro-parådet om emnet for at sikre fælles forståelse af europæiske interesser.Forslaget om blandede konklusioner på sportsområdet er et resultat af, at der med Lis-sabontraktaten er skabt en bestemmelse (TEUF artikel 165) som grundlag for Unionenssamarbejde om sport, hvorefter det tidligere uformelle idrætssamarbejde nu er blevetformaliseret.11

Forslaget forventes at blive vedtaget på rådsmødet.

2. Baggrund

Forslaget skal ses med baggrund i et ønske blandt medlemsstaterne i EU om at sikre,at holdninger til antidopingarbejdet blandt medlemsstaterne i EU er velkoordineredesamt at sikre samarbejde med Europarådet forud for afholdelsen af møder i WADA, så-dan at de europæiske interesser får størst mulig vægt i den internationale dopingbe-kæmpelse.Endvidere skal forslaget ses i forlængelse af Rådets konklusioner af 4. december 2000om dopingbekæmpelse, som understreger behovet for Kommissionens og medlemssta-ternes koordinering forud for møder i WADA.Med Lissabontraktatens ikrafttræden er EU-sportssamarbejdet nu blevet formaliseret,og ifølge traktaten bidrager Unionen til ”- at udvikle sportens europæiske dimensionved at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer og samarbejde mellem deorganisationer og myndigheder, der har ansvar for sport, samt ved at beskytte sports-udøvere, især de yngstes, fysiske og moralske integritet”.Bekæmpelse af doping har endelig tidligere været et tema i EU’s hvidbog om sport fra2007.

3. Hjemmelsgrundlag

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Forslaget har til formål at sikre, at medlemsstaternes interesser på antidopingområdetgennem en struktureret koordinering får tillagt størst mulig vægt i international sam-menhæng i WADA.Nogle af de sagsområder, som WADA varetager, falder inden for EU’s kompetenceom-råde (f.eks. udveksling af personoplysninger mellem EU’s medlemsstater og 3. lande),mens andre sagsområder alene hører under medlemslandenes kompetenceområder(f.eks. dopingkontrol og -sanktioner).Et tæt samarbejde med Europarådet er nødvendigt, idet der i regi af Europarådet skaludstedes et forhandlingsmandat til den europæiske repræsentant i WADA’s ExecutiveCommittee.

Der lægges på den baggrund op til – inden for de nye formelle rammer – at sikre, at EUog medlemsstaternes synspunkter får den rette vægt i WADA, samt at EU og medlems-staternes synspunkter koordineres under formandskabets ansvar og i god tid før møderi WADA.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Konklusionerne medfører ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, administrativekonsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Det vurderes endvi-dere for usandsynligt, at en konkret opfølgning på konklusionerne vil have væsentligeudgiftskonsekvenser.

9. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmålmed frist d. 29. oktober 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til konklusioner, idet udkastet un-derstreger vigtigheden af behovet for EU-koordinering af antidopingarbejdet og et nærtsamarbejde med Europarådet for at sikre fælles forståelse af europæiske interesser.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at tilslutte sig forslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men emnet vedr.Lissabontraktaten og sport blev forelagt udvalget til orientering på mødet den 7-maj2010 forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom og sport) den 10.-11. maj 2010.

Samlenotat

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport)

Kultur og sport

side 3

side 6

side 7

side 14

side 17

side 20

side 22

side 27

side 29

side 32

side 34

Ad 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om gennemførelse

af et EU-initiativ vedrørende et europæisk kulturarvsmærke

1. Resumé

2. Baggrund

3. Hjemmelsgrundlag

4. Nærhedsprincippet

5. Formål og indhold

6. Europa-Parlamentets udtalelser

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

9. Høring

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Ad 2. Rådets afgørelse om Den Europæiske Kulturhovedstad for 2015

1. Resumé

2. Baggrund

3. Hjemmelsgrundlag

4. Nærhedsprincippet

5. Formål og indhold

6. Europa-Parlamentets udtalelser

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og er-

hvervslivet

9. Høring

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Ad 3. Rådets arbejdsplan vedr. kultur for 2011-2014

1. Resumé

2. Baggrund

3. Hjemmelsgrundlag

4. Nærhedsprincippet

5. Formål og indhold

6. Europa-Parlamentets udtalelser

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og er-

hvervslivet

9. Høring

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Ad 4. Kulturens rolle i bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse

1. Resumé

2. Baggrund

3. Hjemmelsgrundlag

4. Nærhedsprincippet

5. Formål og indhold

6. Europa-Parlamentets udtalelser

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og er-

hvervslivet

9. Høring

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Ad 5. Den europæiske filmarv og udfordringerne ved den digitale tidsalder

1. Resumé

2. Baggrund

3. Hjemmelsgrundlag

4. Nærhedsprincippet

5. Formål og indhold

6. Europa-Parlamentets udtalelser

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet