Kære kulturministerStatens Kunstråd har, som ministeren vil vide, rejst en debat om vilkårene for kunststøtten i Danmarkog for Statens Kunstråds virke. Formålet har været dels at skabe en fornyet politisk stillingtagen tilkunststøttens overordnede idé og mål, dels at skabe en politisk forståelse af behovet for et gennem-gribende serviceeftersyn af hele kunststøtteområdet.I vore nabolande, England og Norge, er der skabt markante politiske visioner for kunsten, som skalgøre kunsten tilgængelig for flere borgere, og der er tilvejebragt de fornødne ressourcer til blandt an-det at skabe forskningsbaseret viden om kunststøtten. Sådan et udspil savnes i Danmark. Her har denkunstpolitiske debat alt for ofte drejet sig om enkeltstående redningsaktioner for lukningstruede institu-tioner rundt om i landet. Det har været svært at se skoven for bare træer.I sit brev af 21. maj 2008 til den daværende kulturminister lagde Statens Kunstråd på baggrund af enundersøgelse af rådet foretaget for Kulturministeriet op til en diskussion af rådets virke. Imidlertid gavStatens Kunstråds kritikpunkter ikke anledning til en egentlig politisk drøftelse ved den efterfølgendelovrevision.På Statens Kunstråd og Statens Kunstfonds Repræsentantskabsseminar i oktober 2010 medgavministeren, at kunststøttesystemet var et hus præget af endog mange tilbygninger og karnapper ogefterlyste i den sammenhæng en konkretisering af de områder, som Statens Kunstråd fandt problema-tiske og utidssvarende. Kulturministeren efterlyste også et bedre ræsonnement for eventuelle foran-dringer.Statens Kunstråd er naturligvis indstillet på at fremkomme med sådanne ræsonnementer, men finder,at det mest hensigtsmæssigt sker efter en samlet analyse af hele kunststøtteområdet, dets mulighe-der, dets mangler og dets styrker. Analysen bør inddrage såvel de områder, som støttes af StatensKunstråd som de øvrige offentligt støttede områder inden for kunstarterne.

Statens Kunstråd anbefaler derfor, at kulturministeren sammen med Folketingets Kulturudvalg gen-nemfører en sådan analyse af hele kunststøtteområdet for at sikre det bedste udgangspunkt for visio-nære beslutninger samt at skabe gennemsigtighed og styrke kunstens position i samfundet.Statens Kunstråd lægger op til en dialog med kulturministeren om et sådant analysearbejde med ud-gangspunkt i følgende anbefalinger:

1. Giv kunststøttestrukturen et serviceeftersyn.

Den nuværende kunststøttestruktur er præget afen mangfoldighed af ordninger, knopskydninger, særhensyn og historiske omstændigheder, som ikkenødvendigvis længere sikrer det bedste kunststøttesystem.Statens Kunstråd anbefaler derfor, at der foretages en analyse af det samlede kunststøttesystem medforslag til en eventuel revision for at sikre en tidssvarende, gennemskuelig og effektiv støttestruktur.Det bør særligt sikres, at armslængdeprincippet, som på nuværende tidspunkt gennemhulles af øre-mærkninger og forskellig praksis fra sag til sag, tydeliggøres og gennemføres konsekvent i både statog kommuner.

2. Alle skal kunne møde kunsten.

Kunsten skal støttes på sine egne præmisser, men publikumsmulighed for at komme i kontakt med kunsten skal øges i et samarbejde mellem kunstneriske instituti-oner og formidlere.Særligt skal børn og unge møde kunsten som en selvfølgelig og integreret del af deres uddannelses-forløb. Den australske forsker Anne Bamford konkluderer i rapporten ”The ildsjæl in the classroom”, aten kunst-rig undervisning (art-rich education) udvikler børnenes kreative potentialer, samtidig med atdet styrker indlæringsevnen generelt og fantasi, selvudfoldelse og selvtillid hos den enkelte elev. Depraktisk-musiske fag bør styrkes i skolen og på seminarierne, ligesom børnene som minimum bør sik-res at møde professionel kunst hvert år.Statens Kunstråd anbefaler derfor et tæt og konkretiseret samarbejde mellem Kulturministeriet og Un-dervisningsministeriet bl.a. på baggrund af Bamford-rapportens anbefalinger.

3. Statens Kunstråd skal rådgive kulturministeren, Folketinget, kommunerne og andre, der

træffer beslutninger, der kan fremme kunsten.

Statens Kunstråd anbefaler, at rådet som foreskrevet i Lov om Statens Kunstråd i langt højere gradinddrages som rådgiver for at styrke kunstfagligheden i den statslige og kommunale støttepolitik. Foreksempel bør rådet inddrages i Kulturministeriets kommunale og regionale kulturaftaler.

4. Grundlaget for kunststøtten bør kvalificeres yderligere.

Der er i Danmark mangel på relevant forskningsbaseret viden om kunststøtteområdet.Statens Kunstråd anbefaler derfor, at der oprettes en forskningsenhed, som kan levere dokumentationog specifikke analyser af det kunstsociologiske område.

5. Har Statens Kunstråd den rette struktur?

I forlængelse af sine overvejelser om behovet for en analyse af den samlede danske kunststøttestruk-tur har rådet stillet spørgsmålstegn ved, om den nuværende konstruktion af og rammebetingelser forStatens Kunstråd er de bedste til at sikre initiativ og nyskabelse til gavn for kunstlivet?Rådet har drøftet forskellige mulige tiltag såsom:- indgåelse af en flerårig politisk aftale om den samlede økonomiske ramme samt de overordnede målfor rådets støtte- et opgør med de politiske øremærkninger af dele af kunststøttemidlerne- en omfordeling af bevillingerne til råd og udvalg, samt- en ændring af rådets rolle til et overordnet strategisk organ.Rådet er delt i spørgsmålet om den bedste konstruktion, men det vil være naturligt, at de mulige løs-ninger blev vurderet i den anbefalede analyse af kunststøttestrukturen.