Kulturudvalget 2010-11 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 25
Offentligt
910633_0001.png
910633_0002.png
910633_0003.png
Statens Kunstråd: Vigtigt at hele kunststøtteområdeteftersesStatens Kunstråd ser frem til, at der nu endelig iværksættes en udredning af det danskekunststøttesystem. Ministeren har lyttet til Statens Kunstråds anbefalinger om at se på de mangeoverlapninger og knopskydninger i systemet.
Pressemeddelelse
”Det er rigtig godt, at kunststøttesystemet nu skal ses efter i sømmene”, siger Mads Øvlisen, formand forStatens Kunstråd, i anledning af, at kulturminister Per Stig Møller har nedsat et udvalg, der skal analysere detdanske kunststøttesystem med fokus på Statens Kunstråd og Statens Kunstfond. ”Man må så blot håbe, athele kunststøttesystemet bliver omfattet af analysen, og at resultatet bliver til andet og mere end blot endnu enanalyse. Min største bekymring er, at udvalget med det noget blødt formulerede kommissorium, nøjes medalene at se på råd og fond. Vi mener, det er afgørende, at vi inddrager hele kunststøtteområdet, ellers får viikke det overblik og den gennemsigtighed, som er så nødvendig for at få det bedste ud af kunststøtten”
Rådet har i længere tid peget på behovet for en politisk debat om kunststøtten og på behovet for engennemgribende analyse af kunststøttesystemet som grundlag for bedre at kunne fremme kunsten i Danmark.Det har ført til en dialog med kulturministeren, og i sidste uge afleverede Rådet fem konkrete anbefalinger til atstyrke kunststøtten i Danmark til ministeren. Anbefaling nummer et var netop at give hele kunststøttestrukturenet længe påkrævet serviceeftersyn. Rådet forventer at anbefalingerne, som bygger på de erfaringer StatensKunstråd og dets udvalg har gjort sig i de seneste fire år, vil indgå i udvalgets arbejde.
Efter Kunstrådets opfattelse er det nye udvalg særdeles vigtigt, fordi det kan være første skridt på vejen til at fålavet en samlet vision for hele kunststøttesystemet. Siden Statens Kunstfonds oprettelse i 1964 har politikernepå baggrund af enkeltstående forlig og ønsker, øremærkede støttemidler og særlige bevillinger skabt en rækkestatslige støtteorganer, organisationer, underudvalg, paneler og institutter,” men dette er snarere sket efterknopskydningsprincippet end ud fra en grundlæggende og ambitiøs idé med investeringen i at fremmekunsten”, tilføjer Mads Øvlisen.
I to nabolande, England og Norge, er der skabt markante politiske visioner for at gøre kunsten tilgængelig forflere borgere, og der er her sikret mulighed for at skabe forskningsbaseret viden om kunststøtten. Men detmangler vi i Danmark. Her har den kunstpolitiske debat hovedsageligt drejet sig om enkeltståenderedningsaktioner for lukningstruede institutioner rundt om i landet, frem for langsigtede strategier.
Formand for Statens Kunstråd Mads Øvlisen tilføjer:”Vi mener, det er på tide at modernisere kunststøttesystemet og få set hele det samlede kludetæppe afordninger og støtteorganer igennem. Der er så meget, der virker rigtig godt, og det skal vi bygge videre på,men vi skal også skille os af med uhensigtsmæssighederne. Vi er derfor glade for, at ministeren nu har nedsatet udvalg, hvis opgave netop er at se grundigt på kunststøttesystemet. Det vil give grundlag for, at politikernekommer på banen med bud på klare visioner for området, så vi får den debat om kunststøtten, vi trænger til.”
Yderligere oplysningerKommunikationsmedarbejder i Kunststyrelsen Mette Lynge Hansen, tlf. 26 14 15 27Sekretariatschef for Statens Kunstråd Martin Vive Ivø, tlf. 24 84 27 62

Statens Kunstråds fem anbefalinger til kulturministeren

1. Giv kunststøttestrukturen et serviceeftersyn.Den nuværende kunststøttestruktur er præget af enmangfoldighed af ordninger, knopskydninger, særhensyn og historiske omstændigheder, som ikkenødvendigvis længere sikrer det bedste kunststøttesystem.Statens Kunstråd anbefaler derfor, at der foretages en analyse af det samlede kunststøttesystem med forslagtil en eventuel revision for at sikre en tidssvarende, gennemskuelig og effektiv støttestruktur. Det bør særligtsikres, at armslængdeprincippet, som på nuværende tidspunkt gennemhulles af øremærkninger og forskelligpraksis fra sag til sag, tydeliggøres og gennemføres konsekvent i både stat og kommuner.2. Alle skal kunne møde kunsten.Kunsten skal støttes på sine egne præmisser, men publikums mulighed for at komme i kontakt med kunstenskal øges i et samarbejde mellem kunstneriske institutioner og formidlere.Særligt skal børn og unge møde kunsten som en selvfølgelig og integreret del af deres uddannelsesforløb.Den australske forsker Anne Bamford konkluderer i rapporten ”The ildsjæl in the classroom”, at en kunst-rigundervisning (art-rich education) udvikler børnenes kreative potentialer, samtidig med at det styrkerindlæringsevnen generelt og fantasi, selvudfoldelse og selvtillid hos den enkelte elev. De praktisk-musiske fagbør styrkes i skolen og på seminarierne, ligesom børnene som minimum bør sikres at møde professionel kunsthvert år.Statens Kunstråd anbefaler derfor et tæt og konkretiseret samarbejde mellem Kulturministeriet ogUndervisningsministeriet bl.a. på baggrund af Bamford-rapportens anbefalinger.
3. Statens Kunstråd skal rådgive kulturministeren, Folketinget, kommunerne og andre, der træfferbeslutninger, der kan fremme kunsten.Statens Kunstråd anbefaler, at rådet som foreskrevet i Lov om Statens Kunstråd i langt højere grad inddragessom rådgiver for at styrke kunstfagligheden i den statslige og kommunale støttepolitik. F.eks. bør rådetinddrages i Kulturministeriets kommunale og regionale kulturaftaler.4. Grundlaget for kunststøtten bør kvalificeres yderligere.Der er i Danmark mangel på relevant forskningsbaseret viden om kunststøtteområdet.Statens Kunstråd anbefaler derfor, at der oprettes en forskningsenhed, som kan levere dokumentation ogspecifikke analyser af det kunstsociologiske område.5. Har Statens Kunstråd den rette struktur?I forlængelse af sine overvejelser om behovet for en analyse af den samlede danske kunststøttestruktur harrådet stillet spørgsmålstegn ved, om den nuværende konstruktion af og rammebetingelser for StatensKunstråd er de bedste til at sikre initiativ og nyskabelse til gavn for kunstlivet?Rådet har drøftet forskellige mulige tiltag såsom:- indgåelse af en flerårig politisk aftale om den samlede økonomiske ramme samt de overordnede mål forrådets støtte- et opgør med de politiske øremærkninger af dele af kunststøttemidlerne- en omfordeling af bevillingerne til råd og udvalg, samt- en ændring af rådets rolle til et overordnet strategisk organ.Rådet er delt i spørgsmålet om den bedste konstruktion, men det vil være naturligt, at de mulige løsninger blevvurderet i den anbefalede analyse af kunststøttestrukturen.