Kulturudvalget 2010-11 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 171
Offentligt
TALEArrangement:Åbent eller lukket:Dato og klokkeslæt:Sted:Taletid:Forv. antal deltagere:Evt. andre forhold ministerenbør være opmærksom på:Kontaktperson:Samråd i Folketingets Kulturudvalg om sikringaf Nationalmuseets samlingerÅbent24. august, kl. 10Folketinget, vær. 2-0806-8 minutterFolketingets Kulturudvalg plus antageligt somminimum Politiken17. august 2011
Katrine Tarp, 25 44 27 38
Kulturudvalget har, efter ønske fra Per Clausen, stillet mig følgendespørgsmål:”Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil sikreNationalmuseets samlinger mod tyveri, brand og hærværk set ilyset af, at vagterne på Nationalmuseet offentligt har sagt, at deikke længere mener, at der er tilstrækkelige ressourcer til at sikredette, se bl.a. artiklen ”Nationalmuseets vagter: Tyve har frit slag ien time” på politiken.dk den 25. juli 2011.”
***
Dok. nr. 1051087
Side 2
Lad mig indledningsvis gøre det helt klart: Sikringen på voresstatslige kulturarvsinstitutioner er og skal være på et højt niveau.Sikringen er i første række baseret på det princip, at det er denenkelte institution, der har ansvaret. Heri ligger bl.a. at eninstitution har pligt til at udarbejde og løbende ajourføre endetaljeret sikringsplan, hvori institutionens sikringsberedskab erfastlagt og beskrevet i detaljer. Omorganiserer man sikringen, skaldette naturligvis også afspejles i en revideret sikringsplan.
Kulturministeriet har derudover nedsat et sikringsudvalg, som skalrådgive ministeriet i sikringsmæssige spørgsmål. En kerneopgavefor udvalget er en regelmæssig gennemgang af institutionernessikringsplaner. Sikringsudvalget er sammensat med deltagelse afrepræsentanter fra politi og brandmyndigheder og af repræsentantermed museumsfaglig, ingeniørfaglig og administrativ kompetence.
Side 3
Sikringsudvalgets arbejde afspejler, at sikringsområdet er i evigudvikling, og arbejdet baserer sig derfor på løbende tilsyn ogdialog. Begivenheder eller kritik fører til møder i udvalget, hvorspørgsmål, der vedrører enkeltinstitutioner og som kan havebetydning for flere institutioner, drøftes. Kulturministerietforventer, at en institution følger Sikringsudvalgets anbefalinger, ogKulturministeriet kan til enhver tid skride ind over for institutioner,der ikke gør det.
Udvalgets rolle i ministeriets sikringsarbejde afspejler også, atkonkrete sikringsmæssige spørgsmål kræver særlige kompetencer,som hverken kulturministeren eller ministeriets embedsmændbesidder. Endvidere er detaljeret viden om institutionernessikringsprocedurer noget, der af indlysende grunde bør begrænsestil så få personer som muligt.
Side 4
Endelig vil jeg også bemærke, at sikringsarbejdet også må tageudgangspunkt i den realitet, at man ikke kan eliminere enhverrestrisiko. Kulturministeriets institutioner skal byde publikumvelkommen, og forskere og konservatorer skal have fornuftigearbejdsbetingelser. En kulturinstitution kan aldrig blive Fort Knox.Derfor vil der altid være en restrisiko. Sikringsarbejdet har og skalhave høj prioritet på Kulturministeriets område, men vil også altidindebære en afvejning af forskellige hensyn.
***Fortrolighed omkring sådanne sikringsprocedurer er som sagtafgørende for sikringen, og derfor kan jeg – som angivet i mineskriftlige svar til Folketingets Kulturudvalg forud for dette samråd– ikke indgå i en konkret drøftelse af sikringsprocedurer på detniveau, som optræder i en række af de spørgsmål, jeg er blevetstillet. I forlængelse af kritikken af Nationalmuseets sikring har jegderfor gjort det, at jeg har anmodet Nationalmuseet om enoverordnet redegørelse i sagen, og jeg har derefter bedtSikringsudvalget om at forholde sig nærmere til sagen.
Side 5
***Den fulde tekst af Nationalmuseets redegørelse fremgår af mit svarpå spørgsmål 168. Men lad mig lige citere fra redegørelse, for atgøre opmærksom på en helt grundlæggende pointe:
”Nationalmuseets grundlæggende sikring er baseret på, atgenstande og arealer konstant overvåges af en lang rækkealarmtyper, som automatisk kan tilkalde politi eller brandvæsen.Udstillingerne vises i solide bygninger og med brug af forskelligeformer for sikrede montrer.”
Med andre ord: Det er ikke Nationalmuseets opgave at fange røvereeller slukke større brande, for det har museets ansatte hverkenuddannelse eller udrustning til, og det skal de heller ikke have – deter politi og brandvæsen, der har den slags beredskab, ikkemuseumsvæsenet. Det er vigtigt at huske på, for ellers får man enfordrejet debat, som den, der optrådte i Politikens spalter tilbage ijuli.
Side 6
***På baggrund af redegørelsen og de konkrete punkter, der har væretrejst i pressen mv., har Sikringsudvalget herefter gennemført etbesøg på Nationalmuseet. Herefter er Sikringsudvalgetfremkommet med en udtalelse i sagen. Også denne udtalelsefremgår i sin fulde ordlyd af mit svar på spørgsmål 168, men jegskal her blot citere nogle hovedpunkter:
”Museet har iværksat gennemførelsen af en organisatoriskomlægning af vagtcentralfunktionerne, som indebærer, at devagtcentralfunktioner, som hidtil har været udført af toselvstændige vagtcentraler … samles i den eksisterende vagtcentrali Prinsens Palais. Sammenlægningen indebærer ingen ændringer imuseets tekniske beredskab.…
Side 7
Udvalget stillede en række spørgsmål til planlægningen af denændrede organisatoriske opbygning af museets beredskab herundertil såvel de rent elektroniske funktioner som de meremandskabsbaserede funktioner. I tilknytning til drøftelsengennemgik udvalget bl.a. de af Folketingets Kulturudvalg stilledespørgsmål med museets ledelse, som redegjorde for samtligeproblemstillinger, der rejses i spørgsmålene.
Ud fra de af museet afgivne svar og fremlagte oplysninger i øvrigtvil den planlagte omlægning af vagtcentralfunktionerne efterudvalgets opfattelse ikke indebære en forringelse af museetssikringsmæssige beredskab.”
Udvalgets udtalelse oplyser derudover, at man har bedtNationalmuseet om at få forelagt en ajourført sikringsplan, ligesomudtalelsen opregner de forhold, der skal være bragt på plads, indenomorganiseringen træder i kraft. Endelig udtaler Sikringsudvalget:
Side 8
”Udvalget agter at gennemføre et opfølgende besøg på museet,herunder en besigtigelse af vagtcentralen i Prinsens Palais ogovervågningsfunktionerne i museets bygninger i Mølleåområdet,når organisationsændringen har været i kraft i 2 måneder.”
Jeg føler mig hermed betrygget omkring sikringsniveauet påNationalmuseet. Kulturministeriets Sikringsudvalg vurderer, atsikringen er i orden, og udvalget vil også fremadrettet tilse, atsikringen er i orden. På den baggrund agter jeg ikke at foretage migyderligere i sagen.
