KUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 163: Publikation: Lad Havnen Leve, juni 2011

Broer og voluminøst byggeritruer kanaler og Krøyers PladsChristianshavn står foran mas-sive ændringer, hvis det gårsom politikerne ønsker.Broer over Inderhavn og dechristianshavnske kanaler erallerede vedtaget, og hvis deopføres, vil de fjerne sejlskibeneog det miljø, som følger med det,fra Christianshavns Kanal. Sådaner det som bekendt allerede sketi den sydlige del af kanalen og ihavnen i Halvtolv.Og Krøyers Plads er i spil igen,endnu engang med NCC sombygherre. Denne gang ikke medhøjhuse, men med et massivtbyggeri, der langt overstiger dentilladte byggeprocent på grunden.Er christianshavnerne klar tildisse ting?Både erhvervsdrivende ogbesøgende rammesDe erhvervsdrivende på Chris·tianshavn må påregne økono·miske tab, når turisterne finderandre steder at besøge, og alle derbor, besøger eller bare holder afdet levende miljø på Christians·havn, vil blive ramt af tabet afkulturmiljøet.Lad Havnen Leve tror ikkepå at politikerne har gjort sigkonsekvenserne klar af disseprojekters indvirkning på det heltspecielle christianshavnermiljø.Det giver jo ingen mening atfraskrive sig så store værdier,når ingen eller marginale fordeleopnås. Derfor skal broerne overkanalen selvfølgelig erstattes afen tunnel, og derfor skal Køben·havns kommune selvfølgeligstille krav om overholdelse afgældende bebyggelsesprocentertil NCCs byggeri på KrøyersPlads.

Krøyers Plads på vej modoverbebyggelseKrøyers Plads gennemgik etstormfuldt forløb i midten af sid·ste årti i forbindelse med bygge·projekter. Mest spektakulærtvar den hollandske arkitekt Ericvan Egeraats højhuse, som NCCønskede at opføre. Husene nåedeop i 55 meters højde og over·skyggede dermed markant detresterende Christianshavn. Efteren ophedet diskussion hvor bl.a.86 % af københavnerne gavudtryk for at være imod højhusei Indre By, blev projektet droppet,da det ikke opnåede tilstrækkeligtilslutning i Københavns Borger·repræsentation.De tre huseEfterfølgende blev et andet pro·jekt præsenteret, hvor BjarkeIngels Group, Henning LarsenArkitekter og Utzons Tegnestuehavde tegnet hvert sit hus. Detsås tydeligt i det færdige projekt,som aldrig vandt særlig fremme.Det nye projektNCC har netop præsenteret det12. projekt på Krøyers Plads,tegnet af lokale Vilhelm Lau·ritzen Arkitekter. NCC har dennegang forstået at højhuse ikke ervelkomne på Christianshavn:højden er ikke (meget) højereend de omgivende pakhuse ogKriminalforsorgens bygning.Til gengæld lægger man op tilen markant overskridelse af denbyggeprocent på 150%, somkommuneplanen tillader. Hvorder tal kan bygges ca. 15.000 m2på den godt 10.000 m2store gr·und, lægger NCC op til at byggeop mod 21.000 m2, svarende tilmere end 200 % bebyggelse.Københavns kommune har for·mentlig allerede givet forhånds·godkendelse til NCC om op til24.000 m2, men man kan spørgetil rimeligheden i beslutningen.Hvor NCC således har købtgrunden til 83 mio. kr. medforventning om at kunne bygge15.000 m2, kan det beregnesat tilladelsen til de yderligere6.000 m2er godt 32 mio. kr.værd. Penge, som vel at mærketages fra de øvrige grundejere påWildes Ø, som ikke på et seneretidspunkt kan bygge tilsvarenekondenseret, fordi bebyggelsenpå øen da vil være udnyttet afNCC.Christianshavns Lokalråd harkontaktet NCC for at få en klarudmelding om disse forhold, mensvaret synes at indikere at sagener på kollisionskurs.

Broerne løser et problem som ikke eksistererBroerne skal angiveligtbinde byen sammen, menfå har behov for at krydsehavnen i Trangraven.Få vil få kortere over de nyebroerGruppen af havneinteresserede”Lad Havnen Leve” har bekræftetdet beskedne trafikbehov ved eninterviewundersøgelse på Knip·pelsbro. Undersøgelsen visteat blot 7 % af de nuværende,daglige cyklister på Knippelsbrofår en kortere vej over de nyebroer. Dermed vil ikke tusinderaf cyklister passere broen dagligt,sådan som Københavns Kom·mune hævder, men kun noglefå hundrede. Mange vil desudenundgå broerne, fordi de har travltog ikke vil risikere at løbe ind ien broåbning, der forsinker demi op mod en halv time.Broer genererer ikke ny trafikPå Bryggebroen er der ifølgeCOWI ikke observeret ny trafikefter at broen er taget i anven·delse. De personer, der krydserbroen, har tidligere krydsethavnen ad alternative broer. Derer derfor heller ingen grund til atformode, at opførelsen af en brotil Nyhavn vil generere trafik,der ikke allerede findes på andrebroer.Samlet set er det altså et yderstebeskedent trafikalt problem derløses med de nye broer. Mender skabes et stort trafikalt pro·blem for sejlerne. Så stort at deforsvinder fra ChristianshavnsKanal.

Betyder fredning – fredet?Hvad vil det egentligsige at noget er fredet?Og hvis fredning er tids-ubegrænset,hvordankan den så omgøres?forsøgt beskyttet gennemfredningen, vil afspærring afkanalerne med broer sætte såstore begrænsninger for sejl·skibenes adgang, at største·delen af sejlerne vil findeandre havne. Men det er al·ligevel primært turisterne,beboerne og de besøgende,der rammes når de finder entom havn uden liv på kajenog uden noget at kigge på,når madpakken pakkes ud.Naturklagenævnetanserfredninger for at være · også alligevel kunne laves ommed et pennestrøg? Er der såi virkeligheden en grund tilat frede i Danmark?Det er velkendt at fredningerkan ophæves, eller affredes,som det hedder, ved beslut·ning. Det sker fx med byg·ninger, hvis vedligeholdel·sen har været så ringe at deværdier, som man fredede, iLejerbo under eksproprie-ringDet almennyttige boligsel·skab Lejerbo, som har flereboligkomplekser på Chris·tians, har broproblemetsærlig tæt inde på livet.De to broer, der er planlagtat krydse ChristianshavnsKanal, vil få landfæste påIslandsPlads·afdelingenseneste udendørsareal, såafdelingen ikke blot mistersin samlingsplads, men ogsåfår en cykelmotorvej få me·ter fra gadedøren. Dette for·ringer naturligvis afdeling·ens værdi væsentligt, ogLejerbo har derfor nægtet atafhænde grunden til Køben·havns Kommune.Københavns Kommune ogNaturklagenævnet stævnetKommunenharikkeværet villig til at diskuterealternativer overhovedet, såLejerbos eneste mulighedfor at undgå at mistearealerne, har været at an·lægge den nævnte retssagmod Københavns Kommuneog Naturklagenævnet. Ret·ten skal altså nu afklareom en cykelsti kan være såværdifuld for almenvelletat en ekspropriation kangennemføres lovligt. Andrevigtige spørgsmål, der vilblive afklaret, er netop fred·ningsproblematikken sombeskrevet ovenfor samt hvor·vidt projektet kan udsættes,altså få opsættende virkning,mens sagen behandles.

Da ChristianshavnsKanal blev fredetInterview med Niels Barfred, som var medtil at udforme fredningen af ChristianshavnsKanalChristianshavns Kanal, Nyhavn og Frederiksholms Kanalinklusive bolværk blev fredet i 1966 efter ikke mindreend 8 års sagsbehandling i offentlige instanser. Oprinde·ligt mente daværende havnedirektør Aage Hendrup ikkeat der var grund til at frede kanalerne, fordi ”kanalernesfremtid må anses for tilstrækkeligt betrygget ved havne·væsenets og kommunens varetagelse af de æstetiske oghistoriske interesser”. Ikke desto mindre lykkedes det i1966 at få gennemført fredningen af ovennævnte kana·ler ”i overensstemmelse med den til enhver tid gældendenaturfredningslovgivning”. Selve fredningen består bl.a.i at der ”ikke uden samtykke fra Naturfredningsnævnetfor København .. må foretages opfyldning i eller væsent·lige ændringer af kanalerne eller i disse anbringes fasteindretninger …”.Interessant nok er der i fredningen tilladelse til at udvidede eksisterende broer samt udføre tunnelbaneanlæg, led·ningsanlæg eller parkeringsanlæg, såfremt behovet senereskulle vise sig.De tidlige årPå Christianshavn bor den eneste nulevende person, derhar været med til at lave fredningen af kanalerne, NielsBarfred fra Wilders Plads Ejendomme. Han huskertydeligt forholdene omkring kanalen på det tidspunkt,hvor man begyndte at tale om fredning.· Det var et frygteligt rod. Strækningen fra Torvegade tilIslands Plads kaldte man ”Danmarks længste bar”, ogflere gange om måneder faldt personer der i kanalen ogdruknede. Mange både var sunket og lå i kanalen, og jeghusker jeg engang reddede en papegøje, som sad og skregi et bur i en af masterne, siger han.Tiderne var med andre ord til alt andet end fredning ogtanke på kulturarv. Kommunisterne ville rive Tivoli nedog bygge boliger, andre ville lave kanalerne om til gader,og borgmester Weidekamp ville bare rive “alt det gamlelort ned”.Sikring af de kulturelle værdierDirektør i IV. Afdeling i Københavns Kommune, SverreBorring så de store kulturværdier i kanalerne gennem altrodet. Han overbeviste sin chef, bestemmende borgmesteri IV. Afdeling A. Wassard Jørgensen, om at de skulle fre·des, og det blev de i en aftale indgået mellem KøbenhavnsKommune og Københavns Havnevæsen.· Herefter begyndte Havnepolitiet at rydde op herude. Debegyndte at samle både op der drev rundt, og en gang omåret kom de på auktion. De lidt større både blev trukket udtil Trekronerfortet. Og jeg fik indrettet de første ti både·pladser i kanalen, som jeg gav til fiskerne og Søspejderne,fortæller Niels Barfred.Fredningens formålAdspurgt om fredningens oprindelige formål, svarer han:· Fredningens formål var at bibeholde kanalerne som devar. Miljøet var allerede dengang specielt på grund afskibene og søfolkene, så det lå os meget på sinde at sørgefor at den maritime stemning kunne fortsætte fremover.·Hvorfor står der ikke noget om broer i fredningsdekla·rationen?· Faktisk tænkte vi dengang på hvordan man kunnetilpasse de øgede trafikmængder, som kunne komme ifremtiden, til området. Derfor er der i fredningsdekla·rationen et afsnit om at eksisterende broer kan udvidesog at der kan anlægges tunneller, om nødvendigt. Mendisse ting er netop indføjet for at anvise en løsning på øgettrafikbelastning. Broer har aldrig hørt til hernede, og jeghåber da stadig de kan undgås, siger Niels Barfred.

”Med en fredning læggesrammerne for et område i alfremtid”, skriver DanmarksNaturfredningsforening påsin hjemmeside. Men forChristianshavns Kanal erdet åbenbart ikke tilfældet,for i realiteten er fredningenophævet i forbindelse medKøbenhavnsKommunesbeslutning om at bygge bro·er over kanalerne.Som forberedelse til brobyg·ningerne, ansøgte Køben·havns Kommune såledesFredningsnævnet for Køben·havn om dispensation til atanbringe broerne over kana·lerne. Kommunen fik i førsteomgang en tilladelse med enrække betingelser, som ikkegjorde det muligt at byggebroerne. Kommunen ankedederforFredningsnævnetsbeslutning til Naturkla·genævnet, som efterfølgendefjernede alle betingelser forbyggeriet.Sejlerne finder en løsning,men hvad med de besø-gende?Dermed er forudsætnin·gerne for kanalens fredningvæsentligt ændret. Mens deti høj grad var det eneståendemiljø i kanalen, der blev

Rettidig omhuBro-gaven vil belaste Københavns Kommunes økonomi ligesom OperaenAf Ebbe Kvorning AndersenKøbenhavns Kommune harfået en gave fra A. P. MøllerFonden på 165 mio. kr. tilat bygge broer over Køben·havns Havn, ChristianshavnsKanal samt Proviantmagas·ingraven for. Kommunenvil binde byen sammen såcykler og gående nemt, hur·tigt og sikkert kan kommefra Indre By til Holmen ogAmager.Overordnet et det sikkert engod ide. Jo bedre forholdder er for cykler, jo flerekan muligvis overtales til atlade bilen stå, så forurenin·gen mindskes. Og broerne erplanlagt som oplukkelige, såde 400 skibe, som hvert døgni sommertiden sejler ud ogind af kanalen, og hvoraf de100 kræver broåbning, skullejo dermed være tilgodeset.Broer upopulæreAlligevel har der været mas·sive protester mod de nyebroer. Faktisk er 97% afchristianshavnerne ifølge enmeningsmåling imod at derbygges broer på Christians·havn.Christianshavnernevil ikke af med sejlskibene iKanalen.De foreslåede broåbnings·tider er nemlig, trods flererevisioner efter protester frasejlerne, stadig meget re·striktive og vil ikke tilgodesesejlernes behov. Skulle manfx få lyst til at sejle en turmidt i oktober efter arbejde,skal man være i havn indenkl. 16.00, hvor broerne åbnerfor sidste gang. Eller betale1.250 kr. pr. bro, man øn·sker at passere samtidig medat åbningen skal bestillesmange timer i forvejen, i no·gle tilfælde dagen før.Modstanderne af broerneforudser at det helt særligemiljø der er i og omkringChristianshavns Kanal vilblive ødelagt, fordi sejlerne ikanalen vil flytte til en andenhavn, når de ikke kan sejle,når de vil. Tilbage bliver småjoller der kan komme underbroerne. Den særlige stem·ning og det pulserende livsom sejlerne giver området,forsvinder med dem.Der er desværre ikke megentvivl om at sejlerne har ret.Allerede nu kan man sehvad opførelse af broer be·tyder ved at gå ned på Snor·rebroen (Sct. Annæ Gadebroen). Mod nord kan manse livet blive levet i vandetog på kajerne, men mod syder der kun få og små både,der sjældent bliver sejlet iog mest ligger ”til pynt”. Tilgengæld kan de komme un·der Knippelsbro.Tunnel kan spare Køben-havns Kommune for 2,9mio. kr. årligtKommunen har fra startenlagt sig fast på at ville byggebroer og har ikke villettage andre muligheder forforbindelsen i betragtning.Men der er bestemt andremuligheder, som fx en tun·nel under ChristianshavnsKanal.En tunnel vil bevaresejlskibsmiljøet i kanalenog kan opføres for stort setsamme pris som de to broerover kanalen. Ydermere erdriftsudgifterne væsentligtmindre. Beregninger, somer foretaget på grundlag afoplysninger fra KøbenhavnsKommune, viser således atdriftsudgifterne er 2.9 mio.kr. større pr. år for broerneend for tunnelen. Både tun·nel og broer har iflg. Køben·havns Kommune en levetidpå 100 år, så set over helelevetiden taler vi altså om enbesparelse på godt 300 mio.kr. hvis man vælger en tun·nelløsning.Bro-gaven vil koste kom-munen dyrtOperaen var en gave fraA.P. Møller Fonden, og selvom Det Kongelige Teaterstidligere direktør advaredemod de store udgifter derville følge med gaven, accep·terede man den som bekendt.De store driftsudgifter harimidlertid betydet at per·sonalet har måttet reduceresvoldsomt, at antallet af fore·stillinger bliver væsentligtmindre og at kvaliteten afopsætningerne forringes.Broerne er ny gave frasamme giver. Og igen er derikke dækning af drift med igaven.En broløsning vil derfor ikkebare ødelægge havnemiljøetpå Christianshavn, men ogsåbelaste Københavns Kom·mune med et årligt million·beløb i drift. Dette kan medrimelighed anses at være etmisbrug af skatteindtægter,idet en tunnelløsning er enakkurat lige så god løsningsom en broløsning.Broåbningsudgifter vil væ-re lette at spare påUdgifterne til broåbninger et beløb, som er let atskære ned på under de årlige

Broåbningspolitikken forKøbenhavns broer2012, hvor KøbenhavnsKommune overtager det ful·de ejerskab af og ansvar forKnippelsbro og Langebro,efter i en årrække at havedelt dette med By & HavnI/S.Dette er broåbningspolitik-kenSelv om dokumentet omfat·ter alle broer i København,står der ufatteligt få faktai dokumentet, som faktiskrimeligt fyldestgørende kanrefereres på følgende måde:Store broer som fx Knippels·bro, kan åbnes i en time fra5.30, mellem 9.00 og 14.00og igen 18.00·22.00.I de såkaldte sekundærevandløb, hvortil eventuellefremtidige broer i Christian·shavns Kanal regnes, er åb·ningstiderne én gang i timeni tiderne 6·7.30, 9·15.30 og17.30·22 (i sommerhalvåretdog til kl. 24.00). Det er ikkeklart hvorfor tiderne angivesi halve timer, når broernealligevel kun åbnes kl. hel,men det må forstås således atførste åbning efter kl. 15 erkl. 18.Gennemsejling er gratis i deangivne tidsrum og koster1.250 kr. pr. bro ud over dissetidspunkter.Men hvordan administre-res den?Hvad der derimod ikke stårnoget om, er hvordan manbærer sig ad med at bestillebroåbningerne. Som det ernu (Knippelsbro), bestillesbroåbninger som minimumnogle timer før gennem·sejling, undertiden (week·end) senest fredagen før.

Meninger om broerneEn lang række foreninger,institutioner og private harprotesteret mod Køben·havns Kommunes insisterenpå at bygge broer på Chris·tianshavn. Alene 4000 per·soner sendte indsigelser tilKøbenhavns Kommune iforbindelse med kommunensoffentlige høring om pro·jektet, og endnu flere under·skrifter blev inden da samletmod projektet. Hverken detteeller en meningsmåling,foretaget på foranledning afChristianshavnsLokalud·valg, som viste, at 97% afChristianshavnerne var modat havnemiljøet led skade,har imidlertid fået Køben·havns Kommune til at rystedet mindste på hånden. A.P.Møllers Fond vil ellers gernebehandle en ansøgning frakommunen som indeholderen tunnel under, i stedet foren bro over, ChristianshavnsKanal. En sådan løsningkunne løse alle de problemer,som det nuværende projektlider af.Her er hvad en række organi·sationer mener:Dansk Sejlunion:Bådene,der er placeret i Københavnskanaler, skal uhindret kunneforlade og anløbe deres fastehavnepladser.Kongelig Dansk Yacht-klub:Fra vore søster·klub·ber i de nordiske lande medmange besøgende i Køben·havn hører vi, at mulighedenfor ”at sejle helt ind i byen”er det der gør Københavnattraktiv for et besøg i dag.Hvis denne sejlende trafik”generes”, forudser vi etmarkant fald i besøgstal·let – de besøgende sejlerevil vælge andre havne langsØresundskysten med negativindvirkning på økonomienfor de københavnske butik·ker og virksomheder.Havneforum København,en sammenslutning af sej·lere og bolværksejere iKøbenhavns Havn: Det erafgørende for Havneforumat gøre opmærksom på at derer et stort antal interesser, derer klart imod broforbindelseover havn og kanal, mensom gerne ser en forbindelseover havnen i form af f.eks.en vandsporvogn eller entunnelløsning i kanalen.Nyhavnsforeningen:Vimener det vil være en kultur·politisk skandale for Køben·havn, hvis skibene langsomtforsvinder for at finde bedrevilkår uden for broerne, i ste·det for at være en integreretdel af de unikke miljøer påAsiatisk Plads, Christians·havns Kanal og Nyhavn.Volkvin Magd,anerkendttysk arkitekt: I (København)har alle tiders chance for atskabe et sammenhængendeog velfungerende område,men I ødelægger det med be·byggelse.Træskibssammenslutnin-gen:Den påtænkte gangbrovil blive et væsentligt pro·blem for den skibstrafik somhavnen og byen burde værneom, i stedet for at forhindre.Friluftsrådet:Jo flere op·lukkelige broer der er, jomere lukkes trods alt denåbne havn. Ved Trangravenvil det være ødelæggendefor havnemiljøet med en bro,idet den vil bevirke at allede masteførende skibe holdeudenfor inderhavnen.Næstved Sejlklubv/ fmd.Martin Pedersen: Der erfor mig ingen tvivl om atSvingbroen (en lokal bro iNæstved) er en blokering,uagtet at den kan åbnes modaftale herom og et gebyr.For miljøet og især for sejl·sporten, skal jeg kraftigt fra·råde, at København ødelæg·ger sin herlige havn med enlavbro.Foreningen til Hovedsta-dens Forskønnelse:Broerhar det med at blive uund·værlige. Er de først etableret,undrer man sig over, hvorforde ikke er etableret noget før.Og det har selvfølgelig medden grundlæggende naturfor en bro at gøre: Den letterforbindelsen fra ét punkt til etandet. Det enorme savn vedden midlertidige fjernelse afbroen over baneterrænet bagØsterport Station for nogleår siden er et godt eksempel.Og den næsten nye Brygge·bro over havneløbet er ettilsvarende eksempel på,hvor meget brug der blivergjort af en bro, som man el·lers altid har levet uden.Dansk Idrætsforbund:Derligger en enestående mulig·hed i at udvikle en levendehavn, hver der er fokus påvandet som trafikåre forsejlbåde, turistbåde, havne·busser og andre mindrefartøjer. Vi anbefaler atman ikke bygger broer, derhindrer denne mulighed.Christianshavns Lokalråd:Den skitserede broåbnings·politk vil effektivt nedlæggedet sejlskibsmiljø, der i dagfindes i Christianshavns Ka·nal.Christianshavns Lokalud-valg:Christianshavns Lokal·udvalg er lodret imod denforeslåede plan for bro overhavneløbet og dertil hørendemindre broer over Trangrav·en og Christianshavns Kanal.

En tunnel kunne gøre alle tilfredseLøsningen på problemet iChristianshavns Kanal ersnublende nær: lav en tun-nel under i stedet for de tobroer over kanalenAdskillige alternativer harværet foreslået for at undgåde ødelæggende virkningeraf broerne på livet i og vedChristianshavns Kanal. Denenkleste ændring der kanforetages, samtidig med atprojektet stadig kan gennem-føres, er at erstatte de to broerover Christianshavns Kanalmed en tunnel under kanalen.En tunnel kan være lys ogvenligKøbenhavns kommune harhævdet at det ikke er tekniskmuligt at bygge en sådan tun-nel, men der er uafhængigtaf Københavns kommuneudarbejdet et detaljeret pro-jektforslag af arkitekterne 3X Nielsen med E. Pihl & Sønsom projekterende ingeniører.Dette forslag viser at projek-tet er særdeles gennemførligt.Mange tunneller i Køben-havn er mørke og skumle,men de kan sagtens bygges,så de er lyse og indbydende.Et eksempel på dette er dentunnel, som forbinder Cen-tralstationen i Göteborg meddet nærliggende butikscenter.Tunnelen passeres dagligtaf et stort antal personer, ogifølge politiet i Göteborg erder ikke problemer med graf-fiti eller utryghed i tunnellen.Dansk Cyklistforbund finderen tunnel helt tilfredsstillendesom løsning på en tværgåendeforbindelse over havnen.

Og Krøyers Plads?Ingen har nogensinde bedtom et spektakulært projektpå Krøyers Plads. Der er in-tet krav om et “vartegn” forChristianshavn. Faktisk er defleste christianshavnere sik-kert også ligeglade med omprojektet er “bæredygtigt”,sætter Christianshavn på detinternationale landkort ellerfår turisterne til at valfarte ihobevis til Christianshavn.Langt størstedelen af nyop-førelserne i København ide sidste årtier er desværremeget lidt spændende. Bru-gerne kvitterer ved at blivevæk, og lange øde stræk-ninger som i Ørestad, TuborgNord og Kalvebod Brygge erresultatet.Det raffinerede byggeri påKrøerys Plads ville ligge idet diskrete. I et byggeri,som ikke gjorde noget stortnummer af sig selv - somnetop udmærkede sig vedikke at udmærke sig. Som irespekt for hundreder af årskultur og historie på ydmygvis anerkendte privilegietved at være opført på et såstorslået sted som KrøyersPlads. Det ville bliveanerkendt.Et sådant projekt er måskeFrost og Juhls tidligere pro-jekt. Med højder der respek-terer de omkringliggendebygninger, med gavle vendtmod havnen, så flest muligekan få glæde af vandet ogmed en størrelse, der stadigtillader luft og lys mellembygningerne.NCCs projekt er det mod-satte desværre. En stor klods,der fylder pladsen ud som enplombe i en kindtand, oghvis formål primært er at ud-nytte grunden så kraftigt sommuligt.Hvor er Københavns Kom-munes modspil i denne sag,og ved Københavns Kom-mune overhovedet hvad kul-turarv er?