KUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 158: Grund- og nærhedsnotat vedr. forældreløse værker, fra kulturministeren

NOTATTil Folketingets EuropaudvalgGrund- og nærhedsnotat til Folketingets EuropaudvalgForslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse tilladte anven-delser af forældreløse værkerKOM (2011) 289 endeligForslaget oversendes efter fremsendelsen til Folketingets Europaudvalg til FolketingetsKulturudvalg og Folketingets Erhvervsudvalg i kopi.1. ResuméKommissionen har ved KOM (2011) 289 fremlagt et forslag til direktiv om visse tilladteanvendelser af forældreløse værker.Hovedformålet med forslaget er at skabe et retsgrundlag, der sikrer lovlig onlineadgangpå tværs af grænserne til forældreløse værker i digitale onlinebiblioteker eller –arkiver,der drives af forskellige organisationer som nærmere fastlagt i direktivet.Kommissionen foreslår, at der indføres en ordning for gensidig anerkendelse af et værksstatus som forældreløst værk.Før et værk kan få status som forældreløst, skal biblioteker, uddannelsesinstitutioner,museer eller arkiver, filmarvsinstitutioner og public service radio-/tv-foretagender gen-nemføre en såkaldt ”omhyggelig søgning”, der opfylder kravene i direktivforslaget, i denmedlemsstat, hvor værket først blev offentliggjort. Når det ved en sådan søgning fastslås,at et givet værk er forældreløst, vil det blive betragtet som forældreløst i hele EU. Dervedbliver det muligt at gøre forældreløse værker tilgængelige online til kulturelle og uddan-nelsesmæssige formål uden forudgående tilladelse, medmindre indehaveren af ophavs-retten træder frem og bringer værkets status som forældreløst til ophør.Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet (konkurrenceevne) og kan havelovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.2. BaggrundKOM (2011) 289 af 24. maj 2011 om visse tilladte anvendelser af forældreløse værker eroversendt til Rådet den 17. juni 2011 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat medhjemmel i TEUF artikel 114, og skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-dure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Kommissionen henviser til, at fremme af fri udveksling af viden og innovation på detindre marked er et vigtigt mål for Europa 2020-strategien, som beskrevet i Kommissio-nens meddelelse ”Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv1. juli 2011

vækst” (KOM (2010) 2020). Et af flagskibsinitiativerne i denne strategi er udviklingenaf en digital dagsorden for Europa. Et af nøgletiltagene i Kommissionens meddelelse omden digitale dagsorden for Europa (KOM (2010) 245) går ud på at skabe et retsgrund-lag, der kan lette digitalisering og formidling af værker, hvis ophavsmænd ikke kanidentificeres eller lokaliseres – såkaldte ”forældreløse værker”.Med forslaget ønsker Kommissionen bl.a. at forbedre onlinesøgemulighederne i europæ-iske biblioteker.Kommissionen henviser til, at der er behov for at styrke udviklingen af digitale biblio-teker og arkiver og at indføre en fælles fremgangsmåde for, hvordan det fastslås, at etværk er forældreløst, og til hvilke formål et forældreløst værk må anvendes.3. Formål og indholdFormålet med forslaget er således at muliggøre, at biblioteker, museer, arkiver, uddan-nelsesinstitutioner, filmarvsinstitutioner og public service radio-/tv-foretagender i med-lemsstaterne kan gøre forældreløse værker, dvs. værker hvis rettighedshaver ikke kanidentificeres eller lokaliseres, tilgængelige online i det indre marked. Dette kan såledesske uden tilladelse fra rettighedshaveren, selvom værkerne er ophavsretligt beskyttet.Betingelsen er, at de forældreløse værker gøres tilgængelige som led i organisationernesvaretagelse af deres almennyttige opgaver. Forslaget er begrænset til værker i form aftrykte medier, herunder værker, der indgår i sådanne, samt visse lydværker, audiovi-suelle værker og filmværker. Derimod er f.eks. fonogrammer og fotografier ikke omfat-tet af forslaget.Til ovennævnte formål foreslår Kommissionen, at der indføres en ordning for gensidiganerkendelse af et værks status som forældreløst værk.For at et værk kan få status som forældreløst, skal de af forslaget omfattede brugere(biblioteker, uddannelsesinstitutioner, museer eller arkiver, filmarvsinstitutioner ogpublic service-radio-/fjernsynsforetagender), gennemføre en såkaldt ”omhyggelig søg-ning”, der opfylder kravene i direktivforslaget, i den medlemsstat, hvor værket førstblev offentliggjort. Søgningen kan også foretages af andre organisationer, såfremt med-lemsstaterne beslutter dette.Når det ved en sådan søgning fastslås, at et givet værk er forældreløst, vil det blive be-tragtet som forældreløst i hele EU, så yderligere omhyggelig søgning undgås. De omfat-tede organisationer kan derefter, som led i varetagelsen af deres almennyttige opgaver,eller andre formål godkendt af medlemsstaterne, vederlagsfrit og uden tilladelse fra ret-tighedshaverne anvende værker, som har status som forældreløse på de måder, somforslaget oplister, herunder tilgængeliggøre og fremstille eksemplarer af værkerne tilbrug for bl.a. digitalisering. Tilgængeliggørelsen kan ske grænseoverskridende, da vær-kerne betragtes som forældreløse i hele EU.Artikel 1 fastlægger direktivets anvendelsesområde og genstand som en række materia-ler, der findes i offentlige biblioteker, uddannelsesinstitutioner, museer og arkiver såvelsom i filmarvsinstitutioners samlinger og public service radio-/tv-foretagenders arkiver.

Artikel 2 indeholder definitionen på ”forældreløst værk”, ifølge hvilken der skal gen-nemføres en omhyggelig søgning, før et værk kan anses for forældreløst.Artikel 3 fastslår, at organisationer, der ønsker at anvende de forældreløse værker, veden omhyggelig søgning skal konsultere passende kilder med henblik på at afdække, omværket er forældreløst. Hvilke kilder, der skal konsulteres, fastlægges af medlemssta-terne, idet bilaget til forslaget dog oplister visse kilder, der skal omfattes af konsultati-onen for forskellige kategorier af værker. Medlemslandene skal desuden sikre, at resul-taterne af omhyggelige søgninger foretaget på medlemsstatens eget territorium, bliverregistreret på en offentligt tilgængelig hjemmeside. Det præciseres, at det kun er nød-vendigt at gennemføre en omhyggelig søgning i den medlemsstat, hvor værket først eroffentliggjort.I artikel 4 fastslås princippet om gensidig anerkendelse, ifølge hvilket et værk, der efteren omhyggelig søgning i overensstemmelse med artikel 3 anses for at være et forældre-løst værk, også skal betragtes som et forældreløst værk i EU's øvrige medlemsstater.Artikel 5 vedrører muligheden for at bringe et værks status som forældreløst værk tilophør. Træder en rettighedshaver til et værk, der har status som forældreløst, frem,bringes denne status til ophør, og værket kan ikke længe anvendes uden tilladelse frarettighedshaveren.Artikel 6 opregner de formål, som de nævnte målgrupper må anvende forældreløseværker til (tilrådighedsstillelse for almenheden og reproduktion af værkerne med hen-blik på at varetage deres almennyttige opgaver). Rettighedshaveren kan ikke kræve ve-derlag for den brug der allerede er pågået, med mindre brugen er sket med henblik påat opfylde andre godkendte formål end varetagelsen af organisationernes almennyttigeopgaver.Artikel 7 fastsætter, at medlemsstaterne kan godkende visse yderligere anvendelser påbestemte vilkår.Direktivet vil kun gælde for værker, der er beskyttet af medlemsstaternes lovgivningom ophavsret på tidspunktet for forslagets gennemførsel, dvs. på det tidspunkt eksiste-rende værker. For filmværker og audiovisuelle værker skal det foreslåede direktiv des-uden kun gælde for værker, der er produceret før den 31. december 2002.4. Europa-Parlamentets udtalelserI henhold til TEUF art. 294 skal forslaget forelægges Europa-Parlamentet.Direktivforslaget forhandles i Europa-Parlamentets Retsudvalg (JURI). UdvalgeneITRE, IMCO og CULT vil også følge behandlingen af forslaget.Der er endnu ikke udpeget en ordfører på forslaget i Europa-Parlamentet, ligesom derendnu ikke er fastsat en dato for, hvornår udvalgsbehandlingen af forslaget påbegyn-des.

5. NærhedsprincippetKommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærhedsprincippet således:”Der er brug for et lovgivningsforslag i form af et direktiv, fordi frivillige tiltag, navnligKommissionens henstilling 2006/585/EF af 24. august 2006, ikke har givet det ønskederesultat. Eksistensen af ukoordinerede nationale regler for forældreløse værker ionlinebiblioteker gør det vanskeligt for bibliotekerne at gøre forældreløse værkertilgængelige i alle EU-medlemsstater.”Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger omkring nærhedsprincippet.De eksisterende ordninger vedrørende tilladelse til brug af værker hviler på nationalregulering i de enkelte medlemsstater, og i det omfang der er behov for bindende løs-ninger på tværs af landegrænser i EU, vil der være behov for EU-regulering.6. Gældende dansk retForældreløse værker er i dansk lovgivning undergivet de almindelige ophavsretlige reg-ler i ophavsretsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 27. februar 2010. Det følger af op-havsretsloven, at den, der skaber et værk (ophavsmanden), har ophavsret til værketindtil 70 år efter ophavsmandens død. Ophavsretten indebærer, at ophavsmanden hareneret til at fremstille eksemplarer af værket og til at gøre værket tilgængeligt for al-menheden. Udgangspunktet er herefter, at den, der ønsker at udnytte et værk, f.eks. iform af digitalisering, skal indhente tilladelse fra ophavsmanden eller den, som op-havsmanden har overdraget sine rettigheder til (rettighedshaver). Ophavsman-den/rettighedshaver har desuden ret til vederlag for udnyttelsen af værket.Hvis ophavsmanden eller rettighedshaver ikke kan identificeres, kan der ikke indhen-tes tilladelse, og værket kan derfor som udgangspunkt ikke udnyttes og må ligge ube-nyttet hen, indtil beskyttelsestiden udløber.Ophavsretslovens §§ 50 – 52 giver mulighed for klarering af rettigheder via såkaldte af-talelicenser. Aftalelicenssystemet er ikke rettet særligt mod forældreløse værker, mener et system for almindelig klarering (licensering) af rettigheder. Aftalelicenssystemethar til formål at sikre mulighed for klarering af rettigheder til brug i Danmark på om-råder, hvor der findes et meget stort antal rettighedshavere, og hvor det ikke vil værepraktisk muligt at klarere rettighederne enkeltvis. Aftalelicenssystemet muliggør bådeudnyttelse af værker, hvor rettighedshaverne kan identificeres og udnyttelse af foræl-dreløse værker, idet ordningen giver forvaltningsselskaberne mulighed for at licensererettigheder på vegne af ophavsmænd, der ikke er repræsenteret af selskabet mod beta-ling af et vederlag, som lægges til side til de uidentificerede rettighedshavere, såfremtde skulle dukke op senere og gøre deres ret gældende1.1

I tilfælde hvor en eller flere brugere ønsker at udnytte en større mængde værker, og det derfor ikke er praktisk muligt forbrugerne at indgå aftale med samtlige rettighedshavere, forvalter kollektive rettighedshaverorganisationer rettighederne tilværkerne. De kollektive rettighedshaverorganisationer repræsenterer imidlertid sjældent samtlige rettighedshavere på etområde. Udenforstående rettighedshavere kan derfor blokere for tilladelse til samlet udnyttelse af værker på et bestemt om-råde. Aftalelicessystemet bevirker i den henseende, at en kollektiv aftale mellem en bruger og en kollektiv rettighedshaveror-ganisation, under visse betingelse, udstrækkes til også at gælde for udenforstående rettighedshavere. Dette betyder, at bru-geren også må udnytte værker ejet af rettighedshavere, som ikke er repræsenteret af den kollektive rettighedshaverorganisa-

7. KonsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning.Det vurderes for det første, at der i ophavsretsloven vil skulle tilføjes en undtagelse tilden gældende lovbestemte eneret, således at de i forslaget definerede organisationer fårret til vederlagsfrit at anvende forældreløse værker til de i forslaget definerede formål,under forudsætning af, at den i forslaget beskrevne omhyggelige søgning er gennemført,og at organisationerne opretter de i forslaget krævede optegnelser over deres omhygge-lige søgninger og deres brug af værkerne. Derudover vil de nærmere retningslinjer forden omhyggelige søgning samt oprettelsen og driften af en offentlig tilgængelig data-base over forældreløse værker kræve tilføjelser til ophavsretsloven.Forslaget kan desuden medføre behov for ændringer i ophavsretslovens §§ 50 – 52 ved-rørende aftalelicenssystemet. Dette vil afhænge af, om, eller i hvilken grad, forslaget til-lader opretholdelse af det danske aftalelicenssystem, for så vidt angår forældreløseværker, ved siden af den i forslaget behandlede model baseret på omhyggelig søgning.Forslaget er imidlertid uklart på dette punkt, og spørgsmålet vil derfor skulle afklareskonkret i forhandlingerne.2Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget forventes at kunne have statsfinansielle konsekvenser, hvis omfang vil af-hænge af forslagets implementering i Danmark. De statsfinansielle konsekvenser vilskulle afdækkes nærmere.De mulige statsfinansielle konsekvenser vil dels følge af kravet til medlemsstaterne iforslaget om at sikre, at resultaterne af de på deres territorium foretagne omhyggeligesøgninger registreres i en offentlig tilgængelig database. Hertil må udover etablerings-og driftsomkostninger til selve databasen påregnes udgifter til at indføre resultaterne idatabasen for de omfattede organisationers vedkommende, som i vidt omfang vil værestatslige og kommunale institutioner.Mulige statsfinansielle konsekvenser vil desuden følge af de omfattede statslige ogkommunale institutioners udgifter i forbindelse med brug af ordningen baseret på fore-tagelse af en omhyggelig søgning. Først og fremmest vil der være tale om udgifter tilgennemførelse af selve søgningerne. Herudover må der påregnes udgifter til etablering,drift og opdatering af institutionernes egne optegnelser over søgningerne efter, og brugaf forældreløse værker, som kræves efter forslaget. Hertil kommer udgifter til uddan-nelse af en eller flere medarbejdere ved hver enkelt af de institutioner, der ønsker at gø-tion. Til kategorien af udenforstående rettighedshavere hører også rettighedshavere, der ikke kan identificeres. Aftalelicens-systemet muliggør dermed udnyttelse af forældreløse værker.2Særligt forslagets betragtning nr. 20 giver anledning til tvivl. Heraf fremgår, at direktivet ikke berører”eksisterende ord-ninger i medlemsstaterne såsom aftalelicensordninger”.Det er imidlertid uklart om ”ordninger” refererer til det eksisterendelovgrundlag for aftalelicenssystemer, eller til eksisterende aftaler tillagt aftalelicensvirkning i henhold til lovgrundlaget. I detførste tilfælde må det eksisterende lovgrundlag for aftalelicenssystemet formodes at kunne opretholdes og nye aftaler indgås ihenhold hertil. I det andet tilfælde vil der ikke kunne indgås nye aftaler i henhold til det eksisterende lovgrundlag. Alleredeindgåede aftaler vil kunne bibeholdes, men idet aftalerne i reglen er tidsbegrænsede, er det usikkert, om de vil kunne forlæn-ges efter forslaget.

re brug af ordningen. De nævnte udgifter vil kun realiseres, i det omfang organisatio-nerne vælger at foretage omhyggelige søgninger med henblik på at få adgang til at an-vende forældreløse værker efter forslaget. I hvor høj grad dette vil være tilfældet måantages at afhænge af de præcise udgifter, samt i hvilken grad det vil være muligt atanvende aftalelicenssystemet som alternativ til de foreslåede bestemmelser om foræl-dreløse værker.Endelig betyder forslaget, at offentlig-privat samarbejder inden for digitalisering mod-sat i dag ikke umiddelbart vil kunne indgås, hvis den private part skal have en mod-ydelse, f.eks. udnyttelse af værket i en periode eller indlejret logo som reklame. Dettevil medføre, at digitalisering af forældreløse værker vil bliver en rent offentlig opgave atfinansiere, med mindre man kan finde en sponsor, der ikke stiller krav om modydelser.Hvis forslaget kan justeres, så offentlig-privat samarbejde tillades, vil private sponsorerderimod kunne bære en del af udgifterne forbundet med omhyggelige søgninger.De omfattede statslige og kommunale organisationer vil vederlagsfrit kunne anvendeeuropæiske værker, der er konstateret forældreløse i de øvrige medlemsstater.De statsfinansielle konsekvenser vil skulle afholdes indenfor ressortministeriets egenramme. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, skal forslaget forelægges regeringens Ø-udvalg.Forslaget vil samlet set have begrænsede samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget forventes ikke have administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. HøringDirektivforslaget har været sendt i bred høring til de relevante organisationer m.v. medhøringsfrist den 10. juni 2011.Høringssvar er modtaget fra følgende: Biblioteksparaplyen, Billedkunstnernes Forbund,Copydan BilledKunst, Danmarks Tekniske Universitet, DR, Danske BilledkunstneresFagforening, Danske Mediers Forum, Danske Reklame- og Relationsbureauers Bran-cheforening, Dansk Erhverv, Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening,Dansk Journalistforbund, Dansk Musikforlæggerforening, Dansk Skuespillerforbund,Det Danske Filminstitut, Det Kongelige Bibliotek, Forbrugerrådet, Foreningen af Dan-ske Videogramdistributører, Filmret, Forlæggerforeningen, Københavns Universitet,Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Organisationen Danske Museer,Producentforeningen, Roskilde Universitet, Samrådet for Ophavsret og Styrelsen forBibliotek og Medier.Følgende har meddelt ikke at have kommentarer: Departementet for Uddannelse ogForskning under Grønlands Selvstyre, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturmi-nisteriets Rektorer, Patent- og Varemærkestyrelsen, Syddansk Universitet og AalborgUniversitet.

Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening finder regulering af områdetformålstjenligt, da foreningens medlemmer har et ønske om at anvende forældreløseværker i f.eks. kampagner.Københavns Universitet finder det nødvendigt, at der tilvejebringes en ordning, der gørdet muligt for non-profit kultur- og uddannelsesinstitutioner at anvende forældreløseværker og støtter derfor forslaget.Danmarks Tekniske Universitet støtter forslaget, men udtrykker bekymring over, atforslaget afgrænser en række værker af audiovisuel art.Dansk Erhverv bakker op om regulering som kan tydeliggøre retsstillingen omkringbrugen af forældreløse værker, men mener samtidig, at det er vigtigt, at der tages højdefor de eksisterende frivillige og velfungerende ordninger, der gælder på området, somdet er tilfældet med aftalelicensmodellen i Danmark og Norden.Forbrugerrådet støtter op om åbning for adgang til forældreløse værker. Forbrugerrådetfinder, at der er behov for fleksible og økonomisk bæredygtige løsninger, der giver mu-lighed for så bred en kreds som muligt at gennemføre og få adgang til digitalisering afden kulturelle arv. Herunder finder Forbrugerrådet, at der bør skaffes vished for, at Di-rektivet ikke bremser for aftalelicensmodellen.Det Danske Filminstitut (DFI) støtter forslaget, men ønsker bl.a., at forældreløse vær-ker også skal omfatte værker, hvor én eller flere rettighedshavere er identificerede oglokaliserede, hvis der til værket er flere uidentificerede eller ulokaliserede rettigheds-havere. DFI lægger vægt på, at komplekse værker i modsat fald ellers sjældent vil kun-ne opnå status som forældreløse, da det ofte vil være muligt at identificere bare én af demange rettighedshavere.Organisationen Danske Museer støtter formålet med forslaget, men udtrykker bekym-ring for finansieringen af den administrative byrde, som den omtalte omhyggelig søg-ning udgør, og for de krav, der kan rettes mod brugere af konstaterede forældreløseværker af rettighedshavere, der senere dukker op, hvis brugen ligger udenfor brugerensalmennyttige opgaver. Organisationen peger på, at denne usikkerhed muligvis vil af-holde museer fra brug af forældreløse værker efter forslaget.Copydan Billedkunst samt Billedkunstnernes Forbund, Danske Billedkunstneres Fag-forening, Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Journalistfor-bund, Dansk Musikforlæggerforening og Forlæggerforeningen, der alle henviser til ellertager udgangspunkt i Copydan Billedkunsts høringssvar, er dels bekymrede for, at for-slaget vil underminere aftalelicenssystemet, der betegnes som et velfungerende system,der sikrer enkel og smidig adgang for brugerne til millioner af værker uden risiko for atblive mødt med økonomiske krav og samtidig sikrer rettighedshavernes interesser. Or-ganisationerne peger på, at de beløb Kommissionen nævner i sin konsekvensanalysesom vederlag for brug i forbindelse med digitaliseringsprojekter, ikke er korrekte. Or-ganisationerne peger på, at der er tradition for forholdsvis lave vederlag, når det drejersig om brug i kulturbevaringssammenhæng, og at udviklingen på området har bevist, at

rettighedshavernes vederlagskrav ikke har været prohibitive for projekter vedr. digita-lisering af kulturarven. Bl.a. kan nævnes aftalen mellem DR og Copydan Arkiv, indgåetunder aftalelicenssystemet, som muliggjorde kulturarvsprojektet Bonanza, hvor tusind-vis af radio- og tv-udsendelser fra DRs arkiv er lagt ud til fri afbenyttelse for borgerne.Organisationerne mener, at ordet ”eksisterende” i forslagets betragtning 20 bør udgå,hvis meningen dermed er at begrænse aftalelicensordninger, som dem der administre-res af Copydan-paraplyen. De peger på, at betragtning 20 bør have samme formuleringsom betragtning 18 i infosocdirektivet, der betragtes som en EU-blåstempling af aftale-licensordningerne. Organisationerne peger på, at direktivforslaget i modsat fald vilkunne få betydning for andre aftalelicenser end dem, der bliver reguleret direkte i for-slaget.Med hensyn til det foreslåede system baseret på omhyggelig søgning er organisationer-ne bekymrede for de økonomiske udgifter for de berørte institutioner, der, ifølge Kom-missionens egen konsekvensvurdering, kan løbe op i 100 euro pr. værk.Organisationerne finder endvidere, at forslaget skaber retsusikkerhed for rettighedsha-verne, der aktivt skal sikre sig, at de kan identificeres og lokaliseres for at undgå, at de-res værker kan udnyttes gratis, hvilket kan være problematisk i forhold til de mangeværker, der f.eks. florerer på internettet uden behørig kreditering.Organisationerne peger endvidere på, at forslaget skaber retsusikkerhed for brugerne,der kan risikere, at der er fejl og mangler i databaserne over forældreløse værker, ellerat rettighedshavere efterfølgende identificeres og værkers status som forældreløse op-hæves.Organisationerne mener ikke det er rimeligt, at en udnyttelse af forældreløse værkerskal være gratis. De peger i den forbindelse på, at gratisudnyttelse er konkurrencefor-vridende i forhold til ikke-forældreløse værker mv. Desuden peger organisationerne på,at brug uden tilladelse og uden vederlag ifølge deres opfattelse ikke er i overensstem-melse med de internationale konventioner, som Danmark og EU har tiltrådt, herunderTRIPS-aftalen, WCT og WPPT, ligesom de finder forslagets relation til infosocdirektivetuklar.Endelig finder organisationerne, at forslaget ikke løser det reelle problem i forbindelsemed digitalisering af kulturarven, som ifølge organisationerne ligger i, at det ikke ermuligt at klarere rettighederne på individuelt niveau for den store mængede af værker,det drejer sig om ved digitaliseringsprojekter.Organisationerne lægger på denne baggrund afgørende vægt på, at forslaget suppleresmed en mekanisme, der sikrer kollektive licenseringsaftaler som i hvert fald et frivilligtalternativ til forslagets system på en måde, som både sikrer mulighed for fortsættelse afeksisterende og nye aftalelicensordninger, uden at denne ordning påtvinges andre med-lemsstater, og som samtidig sikrer Kommissionens overordnede ønsker om tværnatio-nale løsninger, der giver grundlag for f.eks. Europeana-projektet, som man støtter fuldtud.

Organisationerne har i lyset heraf fremsat et konkret ændringsforslag til direktivet.Dansk Musikforlæggerforening tilføjer, at man er tilfreds med, at musiske værker ikkeer omfattet af forslaget.Dansk Musikforlæggerforening og Dansk Journalistforbund, tilføjer, at audiovisuelleværker bør udgå af forslaget, da det sjældent ikke vil være muligt at opspore mindst énbidragyder til f.eks. en film, og audiovisuelle værker derfor sjældent vil være forældre-løse i forslagets forstand, hvorfor det er misvisende, at de er omfattet.Samrådet for Ophavsret (SFO) understreger vigtigheden af optimale betingelser for di-gitaliseringen af kulturarven. SFO ser dog med bekymring på forslaget, der ifølge SFOvil kunne betyde et stort tilbageskridt i forhold til den danske aftalelicensmodel, somder bør arbejdes hårdt på at sikre.SFO peger på, at forslaget ikke løser den egentlige udfordring, som består i håndterin-gen af en meget omfattende mængde værker og rettighedshavere. Forslaget pålæggerifølge SFO derimod brugerne store administrative og økonomiske byrder og vil såledesvanskeliggøre den digitalisering af kulturarven, som direktivet tilsigter at fremme. SFOpeger på, at aftalelicensmodellen modsat har vist sig egnet til at løse udfordringerneved masseklarering og har været afgørende for, at f.eks. DR’s arkiv er blevet tilgænge-ligt på nettet. Dette havde ifølge SFO været umuligt, hvis direktivforslaget havde væretgældende. SFO finder, at forslaget derfor bør ændres, så det respekterer og understøtterden danske aftalelicensmodel.SFO finder desuden, at kravene til den omhyggelige søgning er utilstrækkeligt beskre-vet og finder afgrænsningen af ”almennyttige opgaver” uklar.SFO finder, at den i forslaget opstillede fritbrugsregel for forældreløse værker er urime-lig, og bemærker i den forbindelse, at forholdet til infosocdirektivets udtømmende und-tagelsesbestemmelser er uafklaret, og at henvisninger til tretrinstesten i Bernerkon-ventionen, WCT og TRIPS mangler.SFO mener af samme årsag, som en del af de øvrige høringsparter, at audiovisuelleværker bør udgå af forslaget.Dansk Skuespillerforbund henviser til Samrådet for Ophavsrets høringssvar.Foreningen af Danske Videogramdistributører, Filmret og Producentforeningen ud-trykker bekymring for, at forslaget vil underminere det velfungerende danske aftaleli-censsystem.Derudover finder foreningerne, at problemerne med at finde rettighedshaverne ikke ertilstrækkeligt belyst for så vidt angår audiovisuelle værker, og at det heller ikke er på-vist, at det er nødvendigt at indføre lovmæssige indskrænkninger i eneretten for at

kunne udnytte forældreløse værker internationalt. Foreningerne finder, at dette ikke erproportionalt.Foreningerne finder desuden, at man med forslaget risikerer at bane vejen for mere om-fangsrige undtagelser til skade for rettighedshaverne og deres behov for at modtage etrimeligt vederlag for udnyttelse af deres værker. Foreningerne peger på, at direktivfor-slagets relativt brede definitioner af bl.a. kriterierne for den omhyggelige søgning ogfilmarvsinstitutioner medfører stor retsusikkerhed for rettighedshaverne.Endelig finder foreningerne, at Kommissionens konsekvensvurdering er utilstrækkeligfor så vidt angår audiovisuelle værker, der ikke blev behandlet i den styregruppe, somudarbejdede konsekvensvurderingen for forslaget. Audiovisuelle værker bør bl.a. derforikke være inkluderet i direktivet.Danmarks Radio (DR) udtrykker tilfredshed med aftalelicenssystemet, som ligger tilgrund for DR’s tilgængeliggørelse af radio- og tvudsendelser fra før 1. januar 2007 påDR’s hjemmeside til glæde for befolkningen. Den ordning, der foreslås i direktivforsla-get, vil derimod efter DR’s opfattelse medføre en betydelig administration og forøgedeudgifter. DR finder derfor, at der bør indsættes en bestemmelse, som giver mulighedfor, at aftalelicens kan være en løsningsmodel for de medlemsstater, som ønsker det, ogat det i Danmark velfungerende aftalelicenssystem på ingen måde indskrænkes ellerændres, hverken for så vidt angår aftalelicensbestemmelse eller aftaler indgået i medførderaf. DR udtrykker i den forbindelse bekymring over betragtning 20. DR mener desu-den, at audio- og audiovisuelle værker ikke bør være omfattet af direktivet.Biblioteksparaplyen (BP) vurderer overordnet, at direktivforslaget ikke, eller kun i me-get begrænset omfang vil kunne opfylde sit formål, da det egentlige problem med hen-syn til digitaliseringsprojekter, der omfatter mange værker, ligger i det store antal ret-tighedshavere, som umuliggør en individuel rettighedsklarering, og ikke i det forhold,at nogle af værkerne er forældreløse.BP peger på, at det er uklart, hvilke værker der er omfattet af direktivforslaget. Bl.a.efterlader Art. 1 det indtryk, at f.eks. film fremstillet af public service radio- og fjern-synsforetagender kun er omfattet, hvis disse opbevares af foretagenderne selv, og ikkef.eks. af Statsbiblioteket i Statens Mediesamling. BP finder, at det er uhensigtsmæssigt,at direktivforslaget ikke er neutralt i forhold til, hvordan medlemsstaterne vælger atopbevare deres kulturarv. BP finder endvidere, at det er uhensigtsmæssigt, at direktiv-forslaget ikke omfatter væsentlige værksarter, som fonogrammer og fotografier.BP anfører, at betingelserne for opnåelse af status som forældreløst værk vil være van-skelige at opfylde for sammensatte værker, eksempelvis bøger, tidsskrifter og aviser,der indeholder uspecificerede illustrationer, idet der vil skulle gennemføres en omhyg-gelig søgning for hver af disse illustrationer. BP finder, at illustrationerne følgelig ikkevil kunne tilgængeliggøres, og muligvis heller ikke selve bogen eller tidsskriftet, hvoride findes, når illustrationerne mangler.

BP peger på, at forpligtelsen til at oprette databaser over resultatet af søgningerne vilvære meget omkostningskrævende. For et digitaliseringsprojekt der, som typisk, vedrø-rer 100.000 enheder, vil det kræve ca. 18 årsværk, dvs. mellem 6.3 – 7,2 mio. kr., atgennemføre de krævede registreringer. Dertil kommer etablerings- og driftsomkostnin-ger til databasen. Hertil skal regnes omkostningerne til selve søgningen.BP peger på, at den engelske organisation JISC i en undersøgelse ("In from the Cold" )3fra 2009 fandt ud af, at en omhyggelig søgning i gennemsnit kræver en ½ dags arbejdepr. værk. BP finder, at dette tidsforbrug er så omfattende, at omkostningerne i forbin-delse med større digitaliseringsprojekter bliver prohibitive, medmindre søgningernekan gennemføres ved hjælp af en automatiseret proces. Dette er kun muligt, såfremt derelevante oplysninger både findes i institutionernes kataloger og i forvaltningsselska-bernes registre, og at disse kan samkøres. Er det ikke tilfældet, kræver det en manuelindsats, som kræver finansiering.BP vurderer, at det er uklart, hvilke former for benyttelse, der er tilladt efter forslaget,idet bl.a. udtrykket “public interest missions” (almennyttige opgaver) ikke defineresklart.BP finder, at antagelsen i direktivforslaget om, at man regner med at kunne forhindrefremkomsten af nye forældreløse værker, idet direktivforslaget kun vil omfatte foræl-dreløse værker op til en bestemt dato, beror på en mangelfuld analyse af årsagerne til,at værker bliver forældreløse.Endelig finder BP det problematisk, at direktivforslaget med tilføjelsen af ordet”existing” i betragtning 20 synes at ville udelukke medlemsstater, der ikke allerede harindført bestemmelser om aftalelicens, fra at kunne udnytte denne mulighed. BP finder,at det tvært imod bør anbefales, at muligheden for at indføre aftalelicensbaserede ord-ninger udvides, idet aftalelicens, modsat forslaget, løser det egentlige problem ved stør-re digitaliseringsprojekter, nemlig klarering af et stort antal rettigheder.Det Kongelige Bibliotek (KB) tilslutter sig høringssvarerne fra BP og Copydan forenin-gerne. Det Kongelige Bibliotek vurderer overordnet, at forslaget kun i begrænset om-fang vil kunne opfylde sit formål, og frygter, at forslaget vil hindre ordninger som f.eks.aftalelicensordningen, som i dag muliggør store digitaliseringsinitiativer.Det Kongelige Bibliotek er overraskede over, at forslaget ser bort fra industrien og be-mærker, at Public Private Partnership samarbejder inden for digitalisering næppe vilvære mulige under direktivforslaget, hvis den private part skal have en modydelse,f.eks. udnyttelse af værket i en periode eller indlejret logo som reklame. KB peger på, atdette medfører, at digitalisering af forældreløse værker bliver en rent offentlig opgaveat finansiere, med mindre man kan finde en sponsor, der ikke stiller krav om modydel-ser.

KB henviser til ovennævnte undersøgelse fra JISC og beregner på det grundlag, at bib-lioteket vil skulle bruge 1,5 mio. arbejdstimer på at foretage omhyggelige søgninger forsamlingens potentielt forældreløse værker. KB finder, at det vil være urealistisk atkunne skaffe ressourcer hertil. KB peger på, at om end man deler Europeanas ønske omat kunne give adgang til mere digitalt materiale, vil digitaliseringen ikke komme vide-re, hvis rettighedsklareringen vanskeliggøres på den foreslåede vis. Direktivforslagetbør derfor indeholde en gensidig anerkendelse af nationale aftalelicenser, under forud-sætning af, at de kun omfatter værker, som først er udgivet i det pågældende land.Danske Mediers Forum (DMF) frygter, at formuleringen af betragtning 20 vil betyde, atden generelle aftalelicens i ophavsretslovens § 50, stk. 2, vil miste sin betydning efterdirektivets eventuelle vedtagelse. En sådan konsekvens af direktivforslaget vil ifølgeDMF være meget skadelig for løsningen af fremtidige udnyttelsessituationer, idet den ipraksis vil eliminere den smidige aftalelicensbestemmelse. DMF finder det helt afgø-rende, at det sikres, at muligheden for kollektiv forvaltning med aftalelicensvirkningopretholdes som et supplement til det foreslåede direktiv, som i praksis må forventes atfå et meget begrænset anvendelsesområde, bl.a. på baggrund af definitionen på foræl-dreløse værker.Roskilde Universitet (RUC) konstaterer, at det egentlige problem ved digitaliserings-projekter ligger i det store antal rettighedshavere, som umuliggør individuel klarering,og ikke i det forhold, at enkelte af værkerne er forældreløse. RUC peger på, at aftaleli-censsystemet på mange måder synes at være en mere fremkommelig løsning end den iforslaget foreslåede ordning, som alene i forventet arbejdsindsats til søgning og regi-strering vil kunne virke prohibitiv. Roskilde Universitet tilslutter sig derudover Biblio-teksparaplyens høringssvar.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger.Det må dog forventes, at medlemsstater, hvori aftalelicenssystemet og lignende syste-mer anvendes, vil ønske en afklaring af forslagets betydning herfor.Herudover må det forventes, at en række medlemsstater vil ønske en afklaring af for-slagets forhold til infosocdirektivet samt til visse internationale konventioner tiltrådt afEU, herunder Bernerkonventionen, TRIPS-aftalen, WCT og WPPT.Det er desuden forventningen, at en række medlemsstater vil have behov for en afkla-ring af forslagets rækkevidde bl.a. for så vidt angår omfattede værker, institutioner ogudnyttelsesformer.Endeligt må en række medlemsstater, hvis lovgivning på nuværende tidspunkt ikke til-lader brug af forældreløse værker, forventes at være positive overfor forslaget.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter et digitalt indre marked i EU. Statsministeren har i forbindelse medlanceringen af den digitale agenda i EU skrevet et brev til Europa-Kommissionen sam-

men med regeringscheferne fra Estland, Holland og Finland for at få Kommissionen tilat sikre et reelt indre marked i EU, som dermed understøtter EU’s 2020-strategi.Regeringen støtter derfor det overordnede formål med forslaget, der har til formål atsikre et velfungerende indre marked i EU, herunder sikre digital tilgængeliggørelse afEuropas kulturarv.Regeringens foreløbige generelle holdning er, at en række uklarheder i direktivet børafklares nærmere, inden der fastlægges en dansk holdning til direktivforslaget.Særligt bør udstrækningen af forslagets fritbrugsregel, hvorefter værker, der er konsta-teret forældreløse, kan anvendes vederlagsfrit i hele EU, afklares nærmere. Værker kani medfør af denne regel anvendes vederlagsfrit, indtil en eventuel rettighedshaver gørsit krav gældende. Rettighedshaver vil herefter kunne modtage vederlag for fremtidigbrug, men derimod ikke for den brug, der allerede er sket.Regeringen er bekymret for, at fritbrugsreglen indebærer en pligt for medlemsstaternetil at indføre en indskrænkning i ophavsrettighederne til forældreløse værker, medmin-dre medlemslandene kan vælge at anvende aftalelicens som alternativ.Hertil kommer, at forslagets forhold til de internationale konventioner, som Danmarkog EU har tiltrådt på dette område, er uafklaret. Indskrænkninger i eneretten kan så-ledes kun indføres under hensyn til tretrinstesten i Bernerkonventionen, TRIPS-aftalen, WCT og WPPT. Endvidere er forslagets relation til infosocdirektivet, som ud-tømmende opregner de tilladte indskrænkninger af eneretten, uafklaret. Regeringen vilarbejde for at få sikret, at forslaget er i overensstemmelse med gældende internationalekonventioner og EU-retten.Regeringen vil arbejde for, at uklarhederne i forslaget afklares, og regeringen arbejderfor, at forslaget giver medlemsstaterne mulighed for at vælge mellem en model baseretpå omhyggelig søgning, som foreslået i direktivet, eller et system baseret på aftaler ind-gået mellem rettighedshaverorganisationer og brugere.Regeringen vil arbejde for, at forslaget ikke omfatter audiovisuelle værker, da omfattel-se heraf ikke anses for hensigtsmæssig, og idet disse værker ikke har været nærmerebehandlet i forbindelse med udarbejdelsen af konsekvensanalysen af forslaget. Regerin-gen vil endvidere arbejde for, at direktivet ikke hindrer indgåelsen af offentlig-privatesamarbejder om digitalisering.Regeringen arbejder endelig for, at de i direktivet foreslåede løsninger er omkostnings-effektive og proportionelle med forslagets merværdi.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.