KUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Rapport om eliteidrætsudøvere på ungdomsuddannelserne

IndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelse .................................................................................................. 11. Indledning ............................................................................................................... 31.1. Kommissorium for arbejdsgruppe om eliteidræt i ungdomsuddannelser ..... 31.2. Arbejdsgruppens sammensætning, møder og metode .................................... 41.3 Rapportens opbygning ....................................................................................... 51.4 Centrale anbefalinger. ....................................................................................... 52. Grundlaget for eliteidrætsudøvere i ungdomsuddannelser ....................... 82.1. Lov om eliteidræt .............................................................................................. 82.1.1 Formål med loven ...................................................................................... 82.1.2. Team Danmark ......................................................................................... 82.2. De erhvervsfaglige uddannelser ...................................................................... 92.2.1. Formål med uddannelserne ..................................................................... 92.2.2. Uddannelsernes opbygning .................................................................... 102.2.3. Skoleundervisningen .............................................................................. 112.2.4. Praktikuddannelsen ............................................................................... 122.2.5. Skolepraktik ............................................................................................ 122.2.6. Prøver og afsluttende svendeprøve ........................................................ 132.2.7. Forlængelse af uddannelsestiden .......................................................... 142.2.8. Økonomiske forhold, herunder løn og statens uddannelsesstøtte ....... 142.2.9. Styring ..................................................................................................... 152.3. De gymnasiale uddannelser ........................................................................... 152.3.1. Formålet med uddannelserne ................................................................ 152.3.2. Team Danmark-ordningen ..................................................................... 172.3.3. Uddannelsesforløb .................................................................................. 182.3.4. Hele klasser ............................................................................................. 182.3.5. Undervisning ........................................................................................... 192.3.6. Eksamen .................................................................................................. 202.3.7. Økonomiske forhold, herunder statens uddannelsesstøtte og støtte fraTeam Danmark. ................................................................................................ 212.3.8. Styring ..................................................................................................... 212.3.9. Samarbejdsaftaler, som ikke er fastsat ved lov .................................... 222.4. Fakta om eliteidrætsudøvere i ungdomsuddannelser .................................. 233. Udfordringer og løsninger ................................................................................ 243.1. Fælles for erhvervsuddannelsesområdet og det gymnasiale område .......... 243.1.1. Uddannelsens organisering generelt ..................................................... 243.1.2. Samarbejde .............................................................................................. 273.1.3. Økonomiske forhold ................................................................................ 32

3.2. Udfordringer og løsninger på erhvervsuddannelsesområdet ....................... 333.2.1 Uddannelsens organisering generelt ...................................................... 333.2.2. Netværk ................................................................................................... 383.2.3. Information ............................................................................................. 393.2.4. Samarbejde .............................................................................................. 403.3. Udfordringer og løsninger på det gymnasiale område ................................. 413.3.1. Uddannelsens organisering generelt ..................................................... 413.3.2. Undervisning ........................................................................................... 433.3.3. Samarbejde .............................................................................................. 454. Konklusion ............................................................................................................ 47

1. IndledningLov om Eliteidræt har til ”formål at skabe grundlag for eliteresultater på en etisk, soci-alt og samfundsmæssigt forsvarlig måde.”1En hjørnesten i et etisk, socialt og sam-fundsmæssigt forsvarligt grundlag for eliteidræt er at sikre eliteidrætsudøverne en gli-dende overgang fra en eliteidrætskarriere til en ”civil karriere”.Det handler bl.a. om at sikre, at eliteidrætsudøverne:udvikler sig som hele mennesker med en række kompetencer, som de kan brugebåde på og uden for banenhar noget at falde tilbage på efter endt eliteidrætskarriere, således at de sluses sik-kert tilbage i det civile livhar et holdbart økonomisk grundlag at arbejde ud fra; kun ganske få udøvere kanleve af deres idræt og endnu færre kan oparbejde en formue, de kan leve af efter de-res idrætskarriere.Danmarks Evaluerings Institut (EVA) og Idrættens Analyseinstitut (IDAN) udgav i2009 en evaluering af Team Danmarks ordning med forlængede ungdomsuddannelser.Evalueringen pegede på en række elementer, som man kunne overveje i ordningen, bl.a.om der skulle mere fokus på erhvervsuddannelserne samt om samarbejdet mellemidrætten og uddannelsesinstitutionerne kunne fremmes.I forlængelse af EVA og IDANs evalueringsrapport nedsatte kulturministeren og un-dervisningsministeren i 2010 en arbejdsgruppe, som havde til hensigt at undersøge mu-lige barrierer i den eksisterende ordning for eliteidrætsudøvere på ungdomsuddannel-serne samt angive forslag til, hvordan barriererne kunne overkommes inden for ram-merne af den eksisterende lovgivning og den eksisterende økonomiske ramme. Nærvæ-rende rapport udgør arbejdsgruppens afrapportering til kulturministeren og under-visningsministeren.

1.1. Kommissorium for arbejdsgruppe om eliteidræt i ungdomsuddan-nelserFormålet med arbejdsgruppen er - med udgangspunkt i Evaluering af Team Danmarksordning med forlængede ungdomsuddannelser (afsluttende rapport 2009) - at undersøgemulige barrierer i de eksisterende ordninger for eliteidrætsudøvere i ungdomsuddan-nelserne, analysere eliteidrætsudøvernes behov og på den baggrund komme med forslagtil mulige forbedringer af vilkårene for, at eliteidrætsudøvere kan gennemføre en ung-domsuddannelse inden for rammerne af uddannelsernes grundlæggende formål. I denforbindelse skal arbejdsgruppen overveje forbedringsmuligheder såvel i forhold til deneksisterende ordning for de gymnasiale ungdomsuddannelser, som muligheder for atindtænke uddannelsesmuligheder for eliteidrætsudøvere i erhvervsuddannelserne.Forslag skal konkretiseres med henblik på at kunne finansieres inden for de eksiste-rende økonomiske rammer på området. Samtidig skal der tages hensyn til de særligeforhold for erhvervsuddannelserne, hvor de faglige udvalg træffer beslutning om ud-1

dannelsernes varighed og struktur, og hvor eleverne modtager lærlingeløn fra et prak-tiksted under det meste af uddannelsen.Arbejdsgruppen afholder møder fra september 2010 til midt på foråret 2011,, hvoreftersekretariatet udarbejder forslag til afrapportering. Afrapporteringen vendes i arbejds-gruppen i forsommeren 2011 og endelig afrapportering til de respektive ministre findersted inden sommerferien 2011, således at implementering af eventuelle ændringer kanfinde sted fra skoleåret 2012/2013.Medlemmer af arbejdsgruppen er repræsentanter for Kulturministeriet (formand), Un-dervisningsministeriet, Team Danmark, Rektorforeningen, Erhvervsskolelederne iDanmark samt Ungdommens uddannelsesvejledning. Derudover kan arbejdsgruppeninddrage øvrige parter med relevant sagkundskab i arbejdet i fornødent omfang.Kulturministeriet fungerer som sekretariat for gruppen.

1.2. Arbejdsgruppens sammensætning, møder og metodeFølgende personer har deltaget i arbejdsgruppen:Afdelingschef Steen Kyed, Kulturministeriet (formand)Direktør Michael Andersen, Team DanmarkKonsulent Nicolaj Holmboe, Team DanmarkKontorchef Torben Christoffersen, UndervisningsministerietKontorchef Birgit Gotenborg, UndervisningsministerietFuldmægtig Mads-Peter Jannings, UndervisningsministerietFuldmægtig Maja Gjern, UndervisningsministerietRektor Arvid Bech, Marselisborg GymnasiumUddannelsesrådgiver Morten Friis Møller, RektorforeningenKonsulent Jens Juul, Danske ErhvervsskolerUddannelseskonsulent Stine Sund Christensen, Danske ErhvervsskolerCenterleder John Vilhelmsen, Ungdommens UddannelsesvejledningAfdelingsleder Martin Lasse Hansen, CPH WestKontorchef Bente Skovgaard Kristensen, KulturministerietSekretariat:Specialkonsulent Camilla Vange Mynster, Kulturministeriet (indtil 15. februar2011)Fuldmægtig Martin Holmlund Lauesen, Kulturministeriet (fra 1. februar 2011)Student Helene Finckenhagen Dinesen, KulturministerietArbejdsgruppen har afholdt 5 møder med opstartsmøde den 23. august 2010. To aføderne var temamøder om udfordringer på henholdsvis det gymnasiale område og er-hvervsskoleområdet.På de to temamøder var der særligt inviterede gæster/ressourcepersoner med det formålat få præsenteret erfaringer fra eliteidrætselever på det gymnasiale område og på er-

1.3 Rapportens opbygningKapitel 2 indeholder en beskrivelse af de eksisterende regler, der ligger til grund forområdet, herunder en beskrivelse af grundlaget for Team Danmarks virke samt en be-skrivelse af reglerne på henholdsvis de erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser.Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af de udfordringer, arbejdsgruppen har identificeretvedrørende eliteidrætsudøvere på ungdomsuddannelser samt – i tilknytning til udfor-dringerne - arbejdsgruppens forslag til løsninger. Kapitlet er struktureret således, atder først er en beskrivelse af de udfordringer, der er fælles for det erhvervsfaglige oggymnasiale område samt tilhørende løsningsforslag. Dernæst er der beskrivelser af ud-fordringer og løsninger som er særlige for de to områder.Endelig indeholder kapitel 4 en oversigt over arbejdsgruppens forslag.

1.4 Centrale anbefalinger.Arbejdsgruppen peger på en række forslag til mulige forbedringer af vilkårene for, ateliteidrætsudøvere kan gennemføre en ungdomsuddannelse inden for rammerne af ud-dannelsernes grundlæggende formål. Arbejdsgruppen har i arbejdet med at kortlæggede eksisterende rammer sammenholdt med eliteidrætsudøvernes udfordringer og behovkonstateret, at der eksisterer en lang række muligheder indenfor for de eksisterenderammer. En stor del af arbejdsgruppens forslag handler derfor om at informere om demuligheder, der allerede eksisterer i dag. Informationen vil både være rettet mod sko-ler, elever, forældre, lærere,I dette afsnit er rapportens centrale forslag fremhævet. For en udtømmende beskrivelseaf forslagene henvises til rapportens afsnit 3 om udfordringer og løsninger, der indehol-der samtlige konkrete forslag.I nedenstående figur har enkelte af initiativerne samme nummer – eksempelvis har ini-tiativerne om brev om råd og vink hos Team Danmark og hos Undervisningsministerietbegge nr. 1, da det er samme initiativ, hvor der er flere ansvarlige aktører.

2.1. Lov om eliteidræt2.1.1 Formål med lovenLov om eliteidræt2har til formål dels at styrke dansk eliteidræt internationalt, dels atsikre en socialt og samfundsmæssigt forsvarlig udvikling af dansk eliteidræt. Lovenskal endvidere bidrage til at styrke mulighederne for bedre resultater for dansk elite-idræt samt at sikre bedre vilkår for de aktive udøvere såvel under som efter elite-idrætskarrieren. Loven fastlægger rammerne for dansk eliteidræt, herunder at dendanske eliteidrætsindsats sker gennem Team Danmark.2.1.2. Team DanmarkLov om eliteidræt regulerer rammerne for Team Danmark og Team Danmarks virk-somhed. Team Danmark er en offentlig selvejende institution, der har til formål at ud-vikle dansk eliteidræt på en socialt og samfundsmæssig forsvarlig måde3. I samarbejdemed Danmarks Idræts-Forbund (DIF), DIFs specialforbund og andre relevante samar-bejdspartnere iværksætter, koordinerer og effektiviserer Team Danmark fælles foran-staltninger for eliteidrætten i Danmark4. Team Danmark er omfattet af offentlighedslo-ven og forvaltningsloven.Team Danmark har ansvar for at sikre en kulturpolitisk forsvarlig udvikling af elite-idrætten i Danmark. Team Danmark skal blandt andet varetage talentrekruttering ogtalentudvikling. Team Danmark skal arbejde for helhedsplanlægning på alle niveauer.På nationalt niveau betyder dette, at der skal sikres en strategisk og planlagt udviklingaf regionale potentialer, mens det på individniveau betyder, at udviklingen af det heleidrætsmenneske skal være fundament for alt arbejdet5. Team Danmark skal sikre, atlovens intentioner om at styrke dansk eliteidræt med udgangspunkt i idrættens kultur-politiske forankring og demokratiske traditioner sker koordineret og effektivt.

samt udvikling af kompetencer har en langsigtet og dynamisk målsætning. Team Dan-mark varetager den overordnede planlægning i samarbejde med DIF, specialforbunde-ne, de aktive, trænerne samt Kulturministeriet. Endvidere bør den overordnede plan-lægning foregå i dialog med andre relevante samarbejdspartnere herunder andre mini-sterier, uddannelsesinstitutioner, kommunale myndigheder og erhvervslivet.Det er en hjørnesten i dansk eliteidrætspolitik, at en satsning på en internationalidrætskarriere skal kombineres med det langsigtede livsperspektiv, således at udøverensikres en dobbelt karriere; idrætsudøveren skal kunne indgå i en uddannelse og/eller iet civilt erhverv under såvel som efter elitidrætskarrieren, og elitekarrieren skal kunneforenes med en alsidig social, personlig og faglig udvikling. I forbindelse med den over-ordnede planlægning, prioritering og samordning af udviklingstiltag af eliteidrætten ogde hermed forbundne opgaver bør der rettes særlig fokus på de unge talenter, der påbe-gynder en tidlig intensiv træning som led i en langsigtet eliteidrætskarriere.Ifølge lov om eliteidræt6er en af Team Danmarks centrale opgaver at medvirke til atetablere generelle uddannelsesordninger for idrætsudøvere på ungdomsuddannelser ogvideregående uddannelser. Team Danmark skal også medvirke til at etablere individu-elle forløb for aktive idrætsudøvere, som har behov for særlige løsninger i forbindelsemed uddannelsen. Team Danmark har derfor en vigtig opgave i at sikre fleksible og va-rierede uddannelsestilbud for unge idrætsudøvere, samt at vejlede og bistå idrætsud-øverne i forbindelse med valg og gennemførelse af uddannelse. Nutidens vidensamfundstiller store krav til uddannelse og de kompetencer, som følger med. Det er derfor vig-tigt, at unge eliteidrætsudøvere har mulighed for at gennemføre en relevant uddannelseunder og/eller efter deres idrætskarriere. Team Danmark har desuden et tæt samarbej-de med Undervisningsministeriet og de enkelte uddannelsesinstitutioner med henblikpå at optimere de forhold, som tilbydes idrætsudøverne. Der arbejdes på at sikre bedremuligheder for at forene en idrætskarriere med et uddannelsesforløb.Team Danmark arbejder på at sikre, at der etableres fleksible ordninger omkring kur-susterminer, eksaminer etc. Desuden arbejder Team Danmark på at sikre, at disse ord-ninger omfatter alle typer af ungdomsuddannelser.Endvidere arbejder Team Danmark på at forbedre mulighederne for en normal tilknyt-ning til arbejdsmarkedet sideløbende med en tilværelse som eliteidrætsudøver7. TeamDanmark arbejder desuden aktivt for at etablere og vedligeholde et omfattende netværkaf samarbejdspartnere på arbejdsmarkedet.

Efter loven tilrettelægger Undervisningsministeren et samordnet system af erhvervs-uddannelser med henblik på den private og offentlige sektors forskellige beskæftigel-sesområder8.Erhvervsuddannelserne omfatter 110 uddannelser, som er reguleret i lov om erhvervs-uddannelser og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser9. Uddannelserne er rettet moddet merkantile område (f.eks. kontorassistent og butiksassistent), det tekniske område(f.eks murer og elektriker), social- og sundhedsområdet (f.eks. social- og sundhedsassi-stent samt pædagogisk assistent) samt landbrugsområdet.Erhvervsuddannelserne er erhvervskompetencegivende i modsætning til de gymnasialeungdomsuddannelser (stx, hf, hhx og htx), der er studiekompetencegivende. Dermedforbereder erhvervsuddannelserne direkte eleverne til at indgå på arbejdsmarkedet.Erhvervsuddannelserne har således et klart erhvervsrettet sigte set i forhold til degymnasiale ungdomsuddannelser. Ligesom de gymnasiale uddannelser kan en er-hvervsuddannelse dog samtidig være et skridt på vejen til en videregående uddannelse,enten ved at erhvervsuddannelsen giver direkte adgang til en videregående uddannelse,eller ved at man på baggrund af suppleringskurser kan få adgang til en videregåendeuddannelse.Erhvervsuddannelsessystemet tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang eregnet til at motivere unge til uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en erhvervs-uddannelse, har mulighed for at gennemføre en sådan efter reglerne herfor. En er-hvervsuddannelse har som formål at bidrage til at give de unge kompetencer, der dan-ner grundlag for deres fremtidige arbejdsliv, herunder etablering af selvstændig virk-somhed. Samtidig skal systemet bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne tilaktiv medvirken i et demokratisk samfund samt bidrage til deres personlige udvikling.Erhvervsuddannelserne skal således primært imødekomme arbejdsmarkedets behov forerhvervsfaglige og generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervs-mæssige og samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur, ar-bejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og teknologi samt for en innovativ ogkreativ arbejdsstyrke. Derfor er erhvervsuddannelserne også kendetegnet ved, at tilret-telæggelsen af uddannelserne sker i tæt samspil med erhvervslivets parter.2.2.2. Uddannelsernes opbygningDe enkelte uddannelser består af et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet er enpraksisnær, fleksibel indledende del af en erhvervsuddannelse, hvor eleverne tilegnersig kompetencer, der giver dem grundlag for at fortsætte i en eller flere erhvervsuddan-nelsers hovedforløb, herunder indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed. En er-hvervsuddannelse kan også indledes med en uddannelsesaftale, som sikrer, at elevenkan gennemføre en bestemt uddannelse på grundlag af en konkret indgået kontraktmellem elev og virksomhed. Grundforløbet foregår som hovedregel som skoleundervis-ning på en erhvervsskole. Der er desuden mulighed for at tage den indledende del af en89

erhvervsuddannelse igennem Ny Mesterlære, som er en mere praksisrettet adgangsvejtil en erhvervsuddannelse. Her kan eleven gennemføre grundforløbet af sin uddannelsevia praktisk oplæring i en virksomhed. Den høje grad af praktisk læring vil i nogle til-fælde skulle suppleres med teoretisk læring gennem skoleundervisning. Hovedforløbetpå en erhvervsuddannelse veksler mellem praktikperioder i en virksomhed og skoleop-hold på en erhvervsskole.Grundforløbet består af:en obligatorisk del, der normalt varer mellem 10 og 76 uger afhængig af den enkel-te uddannelseen valgfri del, som kan have en varighed på højst 40 uger.Skoleundervisningens obligatoriske del i hovedforløbene er af meget varierende samletlængde, der fastsættes af de faglige udvalg. Skoleperioderne er typisk tilrettelagt i 5-10uger lange forløb, som veksler med praktik10.Uddannelserne er grupperet i 12 erhvervsfaglige fællesindgange, som fører frem til de ialt 110 erhvervsuddannelsers hovedforløb. En fællesindgang giver adgang til et antalfagligt beslægtede hoveduddannelsesforløb.Eleverne på de merkantile uddannelser tilbringer typisk ca. halvdelen af den samledeuddannelsestid i praktik i en virksomhed, mens eleverne på de tekniske uddannelsertypisk tilbringer ca. to tredjedele af uddannelsestiden i praktik i en virksomhed. Det be-tyder, at eleverne tilbringer en væsentligt lavere andel af uddannelsesforløbet på ud-dannelsesinstitutionerne sammenlignet med de gymnasiale ungdomsuddannelser.En erhvervsuddannelse har typisk en samlet varighed på 3-4 år. De fleste erhvervsud-dannelser er opdelt i et eller flere kompetencegivende trin og specialer. De forskelligetrin giver eleven mulighed for at tage en kortere uddannelse, hvis eleven ønsker atkomme hurtigt ud på arbejdsmarkedet. De forskellige specialer giver eleven mulighedfor at specialisere sig i forhold til erhvervsfaglige interesser og kompetencer.Mange skoler optager eleverne hver femte uge på de erhvervsfaglige uddannelsersgrundforløb. Hovedparten af eleverne, der starter på de erhvervsfaglige uddannelser,starter dog grundforløbet i august eller januar måned. Desuden tilbyder skolerne diffe-rentierede grundforløbspakker med en kombination af obligatorisk og valgfri undervis-ning afhængig af elevens faglige og personlige forudsætninger.2.2.3. SkoleundervisningenErhvervsuddannelsernes skoleundervisning omfatter grundfag, områdefag, specialefagog valgfag. Grundfag kan f.eks. være dansk, matematik, erhvervsøkonomi, ergonomi ogførstehjælp. Områdefag og specialefag udgør typisk den erhvervsrettede grundstamme ien erhvervsuddannelse. Fagene beskrives af de faglige udvalg i præstationsstandarder,der angiver, hvilket fagligt niveau en uddannelse fører frem til. Valgfag bestemmes ogudbydes af skolen, og eleven vælger derfor, hvilke valgfag vedkommende tager. Skolen10

skal tilbyde undervisning i et fremmedsprog ud over engelsk og undervisning i etable-ring af selvstændig virksomhed herunder innovation.Eleverne skal deltage i den enkelte erhvervsuddannelses skoleundervisning i overens-stemmelse med reglerne for uddannelsen og elevens personlige uddannelsesplan11.Elevens personlige uddannelsesplan indeholder konkrete oplysninger om det uddannel-sesforløb, eleven planlægger at gennemføre, herunder oplysninger om praktikuddannel-sen og eventuelle særlige forløb og forhold. Uddannelsesplanen udarbejdes af skolensammen med eleven og eventuelt praktikvirksomheden ved begyndelsen af uddannel-sesforløbet, bl.a. med udgangspunkt i en indgået uddannelsesaftale12.Skolen kan i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med lægebesøg eller træningsophold,efter elevens anmodning, bevilge en kortvarig undervisningsfrihed, hvis skolen skønner,at eleven kan nå uddannelsens mål. For elever med en uddannelsesaftale træffes afgø-relsen efter forhandling med praktikvirksomheden13. For elever uden uddannelsesaftaletræffes beslutningen af skolen. Eleverne skal i øvrigt efterleve skolens fraværsregler14.2.2.4. PraktikuddannelsenPraktikvirksomheden skal efter reglerne om den enkelte uddannelse og på grundlag afuddannelsesordningen for det enkelte hovedforløb gennemføre praktikuddannelsen så-ledes, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsensmål15.Virksomheden skal tilrettelægge praktikuddannelsen i et aktivt samspil med skolen.Virksomheden fastsætter en plan for praktikuddannelsen i virksomheden under hensyntil virksomhedens art og produktion. Virksomheden er med til, sammen med skolen ogeleven, at fastsætte elevens personlige uddannelsesplan.Reglerne om praktikvirksomhedens tilrettelæggelse af praktikuddannelsen finder til-svarende anvendelse for skolen, når praktikuddannelsen gennemføres som skoleprak-tik16, jf. nedenfor.2.2.5. SkolepraktikI knap halvdelen af erhvervsuddannelserne tilbydes skolepraktik til elever, som ikkeinden for en frist på to måneder efter at have færdiggjort grundforløbet kan skaffe sigen uddannelsesaftale med en virksomhed. Skolepraktikken er således en måde, hvorpåelever kan starte på en uddannelses hovedforløb og i få tilfælde gennemføre uddannel-sen uden uddannelsesaftale med en virksomhed. Elever i skolepraktik modtager skole-praktikydelse.

Elever i skolepraktik skal opfylde ”EMMA-kriterierne”, dvs. de skal være Egnede, fag-ligt Mobile, geografisk Mobile og Aktivt søgende:Egnethed:Om eleven er egnet til at gennemføre den ønskede uddannelse, samt omeleven efter gennemført uddannelse vil kunne fungere på arbejdsmarkedet, herun-der elevens evne til f.eks. at overholde mødetider og aftaler.Geografisk mobile:Om eleven aktivt søger og tager imod en praktikplads et hvilketsom helst sted i landet.Fagligt mobile:Om eleven aktivt søger og tager imod en praktikplads i en andenuddannelse end elevens første valg.Aktivt søgende:Om eleven konstant er aktivt praktikpladssøgende, herunder omeleven har lagt sine uddannelsesønsker og sit CV påwww.praktikpladsen.dk.EMMA er de kriterier, som skolen bruger til at vurdere, om en elev kan optages til ellerfortsætte i skolepraktik. Alle elever i skolepraktik skal overholde EMMA-kravene. Så-fremt eleven ikke gør dette, skal skolen udmelde eleven af skolepraktik. For elever, derhar mulighed for at blive optaget til skolepraktik, vil skolen afholde et introduktions-møde, hvor information om disse krav og overholdelsen heraf vil blive omtalt.En elev skal således aktivt søge praktikpladser hos virksomheder, som geografisk liggerlangt væk fra elevens bopæl og søge praktikpladser i uddannelser, som ligger inden forden fællesindgang, som elevens uddannelse hører til, men uden for elevens førstevalg.Opfylder eleven ikke alle fire EMMA-krav, kan eleven ikke optages til eller forblive iskolepraktik. Med andre ord betyder det bl.a., at også eliteidrætsudøvere som erhvervs-uddannelseselever skal være meget fleksible i forhold til valg af uddannelse og uddan-nelsessted.2.2.6. Prøver og afsluttende svendeprøveGrundforløbet afsluttes normalt med en projektopgave og mundtlig prøve, der skal vise,om eleven har opnået de kompetencer, der skal til for at starte på hovedforløbet i enuddannelse. Projektet indeholder praktiske og virkelighedsnære opgaver og bedømmesaf en lærer fra en anden skole eller en person fra en lokal virksomhed. Er grundforløbetlængere end 20 uger, aflægger eleven yderligere prøver i uddannelsens grundfag.Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde bestemme, at eleverne i en uddannelse vedovergangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet skal opfylde be-stemte krav om gennemførte fag og niveauer, herunder eventuelle beståkrav. Det kræ-ver at opfyldelsen af kravene er nødvendige for at opnå slutmålene i uddannelsen eller iet eller flere af uddannelsens specialer17.På hovedforløbet deltager eleven typisk i en afsluttende prøve. Den afsluttende prøvekan indgå i skoledelen under den sidste skoleperiode i uddannelsen. Den afsluttendeprøve kan også finde sted efter skoleperioden som en svendeprøve afholdt af det fagligeudvalg18.

2.2.7. Forlængelse af uddannelsestidenEleven og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af uddannelsestiden med etbestemt tidsrum, hvis en elev har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af sær-lige forhold. Der er hermed indført en mulighed for, at parterne kan aftale nedsat ar-bejdstid eller arbejdsfrihed mod tilsvarende forlængelse af uddannelsestiden for elever,som på grund af særlige omstændigheder ikke vil kunne gennemføre på normeret tid.Hermed åbnes der mulighed for at tilpasse erhvervsuddannelserne til marginale grup-per af unge (f.eks. handikappede og eliteidrætsudøvere), og der skabes en parallel tilfleksibiliteten i de gymnasiale uddannelser19.Medfører aftalen, at uddannelsestiden forlænges med mere end fraværsperioden, er af-talen kun gyldig, hvis det faglige udvalg godkender den20. Omfatter ændringerne skole-perioderne i elevens uddannelsesaftale, skal skolen inddrages i beslutninger herom.Skolen skal desuden tilpasse elevens personlige uddannelsesplan i forlængelse af en af-taleændring.Er der ikke enighed mellem eleven og virksomheden om forlængelse i anledning af fra-værsperioder som nævnt ovenfor, kan det faglige udvalg efter anmodning fra en af par-terne forlænge uddannelsestiden med et af udvalget fastsat tidsrum21. Udover oven-nævnte tilfælde kan det faglige udvalg, når særlige omstændigheder taler for det, træffeafgørelse om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden22.2.2.8. Økonomiske forhold, herunder løn og statens uddannelsesstøtteEleverne i erhvervsuddannelserne er normalt fuldtidsansatte og modtager som følgeheraf senest ved påbegyndelsen af hovedforløbet løn fra den arbejdsgiver, som har ind-gået uddannelsesaftale med eleven. Eleverne indgår i virksomhedernes arbejdsstyrke,når de er i praktik, og lønnen, som er fastsat i en overenskomst, svarer normalt til ele-vernes gennemsnitlige produktivitet i praktikvirksomheden det pågældende uddannel-sesår. Elever, som ikke har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed fra ud-dannelsens start, kan få SU efter gældende regler, mens de gennemfører grundforløbet.Eleverne kan som udgangspunkt ikke påbegynde hovedforløbet uden at have indgået enuddannelsesaftale, jf. dog afsnit 2.2.5. om skolepraktik.Virksomheden modtager en refusion af elevlønnen, når eleven er på skole fra Arbejdsgi-vernes Elevrefusion (AER). Det er skolens opgave at indrapportere antallet af dage, ele-verne er i skole. Ud fra denne indrapportering udbetales refusion til virksomhederne.Efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsættes det på fi-nansloven hvilke beløb, der kan ydes i lønrefusion pr. skoleuge. Hvorvidt arbejdsgiverenfår fuld kompensation vil således afhænge af, hvor meget der udbetales i løn til eleven ihenhold til overenskomsten på det pågældende område. Lønrefusionen kan ikke over-stige den udbetalte elevløn under skoleopholdet og udgør i 2011:1. års elever pr. uge = 2180 kr.2. års elever pr. uge = 2430 kr.jf. forslag til Lov om erhvervsuddannelser af 6. oktober 1988LBK nr. 171 af 2. marts 2011 § 58, stk. 1, nr. 4 og stk. 221LBK nr. 171 af 2. marts 2011 § 58, stk. 322LBK nr. 171 af 2. marts 2011 § 591920

3. års elever pr. uge = 2730 kr.4. års elever pr. uge = 3060 kr.Voksne elever pr. uge = 4210 kr.For så vidt angår de situationer, hvor elever efter aftale med skolen er på ”deltid” i sko-leperioderne af sin uddannelsesaftale, er den mindste enhed, en skole kan indberette tilAER for et skoleophold, en halv skoledag. Skoleophold af en kortere varighed end enhalv skoledag kan derfor ikke indberettes til AER, med mindre skolerne af egen driftakkumulerer disse timer med henblik på senere at indberette timerne, når der er op-samlet tilstrækkeligt mange timer til at foretage en indberetning til AER.Alle virksomheder med mere end en fuldtidsansat, offentlige såvel som private, betaleret fast årligt beløb pr. medarbejder til AER fonden.2.2.9. StyringUndervisningsministeren fastsætter regler om erhvervsuddannelserne efter indstillingfra Rådet for Erhvervsrettede Uddannelser, og fra de faglige udvalg, som består af et li-ge stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter.Rådet, som bl.a. udpeges af arbejdsmarkedets parter, afgiver indstilling om bl.a. ud-dannelsernes mål, struktur, regler om tilrettelæggelsen af undervisning i grundforløbetog godkendelse af forslag om grundfag23.Undervisningsministeren fastsætter desuden regler om de enkelte uddannelser efter defaglige udvalgs bestemmelse. Inden for de rammer, der følger af lov om erhvervsuddan-nelser og andre regler om erhvervsuddannelser i almindelighed, herunder de årlige fi-nanslove, bestemmer de faglige udvalg bl.a. uddannelsernes varighed og struktur, for-delingen mellem skoleundervisning og praktikuddannelse og uddannelsernes mål24.

2.3. De gymnasiale uddannelser2.3.1. Formålet med uddannelserneUddannelsen til studentereksamen (stx, det almene gymnasium) indgår sammen meduddannelserne til højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) oghøjere teknisk eksamen (htx) i et samlet gymnasialt system. Uddannelserne er målret-tede mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion ogsigter primært mod videregående uddannelse25.Den enkelte gymnasiale uddannelse udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efteren national standard. Formålet med uddannelsen er at forberede eleverne til videregå-ende uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencergennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde samt gennem samspilletmellem fagene. Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression

udvikle faglig indsigt og studiekompetencer. Eleverne skal opnå fortrolighed med at an-vende forskellige arbejdsformer og evner til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene tilselvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af per-sonlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligttil deres omverden og medmennesker, til naturen og samfundet samt til deres egen ud-vikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner samtderes kritiske sans.Uddannelsen og skolekulturen skal som helhed forberede eleverne til medbestemmelseog medansvar, samt til de rettigheder og pligter som findes i et samfund med frihed ogfolkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, li-geværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvir-ken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fælles-skab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som deteuropæiske og globale perspektiv.Ud over de ovennævnte fælles formål for de gymnasiale uddannelser er der i uddannel-seslovene anført nogle formål, der er kendetegnende for den enkelte uddannelse:Stx:Uddannelsen til studentereksamen er en ungdomsuddannelse, som gennemføres medfokus på det almendannende og studieforberedende. Fagligheden er nært forbundetmed videnskabsfagene, og eleverne skal opnå almendannelse og studiekompetence in-den for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab med henblik på efterfølgen-de at kunne gennemføre en videregående uddannelse. Stx-uddannelsen er normeret tilet treårigt forløb26.Hf:Hf-uddannelsen gennemføres med vægt på såvel det teoretiske som det anvendelsesori-enterede. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forstå-else af sammenhæng mellem fagene samt fremme den enkelte elevs ansvarlighed foregne og fælles resultater. Eleverne skal opnå analytiske og kritiske færdigheder samtopnå indsigt i naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske sammen-hænge. Eleverne skal tillige udvikle deres sproglige kompetencer. Hf-uddannelsen ernormeret til et toårigt forløb27.Hhx:Hhx-uddannelsen gennemføres med vægt på erhvervsrelaterede perspektiver. Hhx-uddannelsens studiekompetencegivende sigte realiseres inden for virksomheds- og sam-fundsøkonomiske fagområder, der kombineres med fremmedsprog og andre almene fag.Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af teo-

retisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold. Hhx-uddannelsen ernormeret til et treårigt forløb.Htx:Htx-uddannelsen gennemføres også med vægt på erhvervsrelaterede perspektiver. Htx-uddannelsens studiekompetencegivende sigte realiseres inden for teknologiske og na-turvidenskabelige fagområder i kombination med almene fag i øvrigt. Uddannelsen skaludvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af teoretisk viden somredskab for analyse af virkelighedsnære forhold, herunder ved kombination af teori ogpraktik i værksteder og laboratorier. Htx-uddannelsen er normeret til et treårigt for-løb28.2.3.2. Team Danmark-ordningenDer eksisterer i dag en række forskellige ordninger for forskellige former for talenter påde gymnasiale ungdomsuddannelser med henblik på at tilrettelægge særlige undervis-ningstilbud til talenterne, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Team Dan-mark-ordningen, der er en talentordning med fokus på eliteidræt, er fastsat i alle degymnasiale love29.Team Danmark-ordningen med forlængede ungdomsuddannelser for unge eliteidræts-udøvere blev etableret som forsøgsordning i 1989 og er siden blevet skrevet ind i alle degymnasiale love30som permanent ordning i forbindelse med gymnasiereformens ikraft-trædelse i 2005.Team Danmark-ordningen er den mest udbredte talent-ordning på de gymnasiale ud-dannelser. Den indebærer at uddannelserne kan tilrettelægges som fleksible fireårigestx-, hhx- og htx-uddannelser og treårige hf-uddannelser (dvs. med en forlængelse af etnormalt uddannelsesforløb med et år) eller som forløb med normal varighed. En stigen-de andel af Team Danmark-eleverne har efter gymnasiereformen valgt forløb med nor-mal varighed. Det besluttes lokalt på den enkelte skole, om den udbyder de fleksible fi-reårige tilrettelæggelser. Efter den gældende ordningkanalle gymnasier dog tilbydeTeam Danmark-elever at forlænge uddannelsen med et år (også uden at der tilbydesandre særlige ordninger for eliteidrætsudøvere på skolen).De to uddannelsesinstitutioner, der modtager flest Team Danmark-elever, er Falkoner-gårdens Gymnasium på Frederiksberg og Marselisborg Gymnasium i Århus. I 2010godkendte Team Danmark 113 elever til stx og 7 til hf til Falkonergårdens Gymnasiumog 45 elever til stx til Marselisborg Gymnasium. I gennemsnit har de øvrige gymnasierknap tre elever pr. skoleår på ordningen31.Team Danmark afgør, om eleven opfylder de idrætslige kriterier. For at begynde somTeam Danmark-elev i en gymnasial uddannelse skal eleven altså både være godkendt

af Team Danmark og opfylde de almindelige kriterier for optagelse i uddannelsen32.Sidstnævnte vurderes af skolen.For at få en sportslig godkendelse af Team Danmark er det et krav, at specialforbundetfor den idrætsgren, som eleven dyrker, indgår i Team Danmarks støttekoncept. Degrundlæggende parametre for vurderingen er for det første, at ansøgeren hører tilblandt de absolut bedste i sin aldersgruppe og har et internationalt resultatpotentiale,og for det andet, at ansøgeren har en træningsmængde på minimum 15 timer om ugen.I særlige tilfælde vil der dog være mulighed for at få en Team Danmark-godkendelse,hvis man dyrker en idrætsgren, som ikke er støttet af Team Danmark. Der vil i de til-fælde blive foretaget en konkret vurdering i forhold til Team Danmarks godkendelses-kriterier. For begge tilfælde gælder, at eleven skal opfylde sportslige godkendelseskrite-rier, som er udarbejdet i samarbejde mellem Team Danmark og det pågældende special-forbund.For at opnå økonomisk støtte fra Team Danmark til f.eks. supplerende undervisning, jf.afsnit 2.3.7., er det et krav, at den aktivitet, som har givet eleven fravær og dermed re-sulteret i behov for supplerende undervisning, er en aktivitet, som er støttet af TeamDanmark. Andre idrætsaktiviteter som f.eks. landsholdssamlinger, der ikke er støttet afTeam Danmark, udløser som regel ikke mulighed for at få økonomisk støtte til supple-rende undervisning, men kan i visse tilfælde finansieres af specialforbundet eller andremed interesse i at understøtte eleven.2.3.3. UddannelsesforløbEt fireårigt forløb i stx, hhx eller htx vil som udgangspunkt være tilrettelagt sådan, atgrundforløbet har normal længde (½ år), mens det resterende studieretningsforløbstrækkes over 3½ år. Den enkelte skole er ansvarlig for at tilrettelægge uddannelsesfor-løbet.Studieretningen danner normalt udgangspunkt for klassedannelsen, og den enkelteelev kan normalt frit ønske, hvilken studieretning vedkommende vil gå på. Skolernekan imidlertid vælge at samle eliteidrætsudøverne på bestemte studieretninger og der-ved skabe et socialt og fagligt miljø for eliteudøverne på skolen. Eksempelvis kan næv-nes Tårnby Gymnasium og HF idrætstalenter som er to særlige eliteidræts-studieretninger med henblik på at samle og målrette undervisningstilbuddet til elite-idrætsudøvere. Et andet eksempel er Silkeborg Gymnasium, hvor Team Danmark-elever og andre eliteidrætsudøvere kan vælge mellem tre standardiserede studieretnin-ger: En sproglig, en naturvidenskabelig og en samfundsvidenskabelig studieretning.2.3.4. Hele klasserPå enkelte gymnasier (f.eks. Falkonergårdens Gymnasium og Marselisborg Gymnasi-um) er antallet af Team Danmark-elever så stort, at gymnasiet kan oprette hele TeamDanmark-klasser med fireårige forløb. Men antallet af Team Danmark-elever er pålangt de fleste gymnasier langt fra stort nok til dette; der er ikke tilstrækkeligt mangeelever til at kunne oprette hele klasser på forlængede forløb.32

Hele eliteidrætsklasser giver erfaringsmæssigt den bedste sammenhæng i uddannelses-forløbet, da alle elever følger fagene på samme tidspunkt i uddannelsesforløbet.2.3.5. UndervisningFor at imødekomme elevernes særlige behov tilbyder gymnasieskolerne forskellige for-mer for fleksibel undervisning til godkendte eliteidrætsudøvere. De konkrete elite-idrætstilbud bliver aftalt på den enkelte skole og varierer fra skole til skole.Som eksempler på tiltag, der understøtter fleksibilitet i undervisningen kan nævnes:Fleksible mødetider, så eleverne har mulighed for morgentræning, typisk to gangeom ugen.Virtuel undervisning, hvor eleverne ikke er fysisk tilstede på skolen, herunder brugaf elektroniske medier i undervisningen (det er fastsat i uddannelsesbekendtgørel-serne, at undervisningen af den enkelte elev kan tilrettelægges med op til 10 % vir-tuel undervisning i det første halvår af skoleforløbet samt op til 25 % virtuel under-visning i resten af uddannelsens varighed).90 minutters lektioner for at undgå mellemtimer og skabe plads til eftermiddags-træning.Tilbud om lektieværksted på skolen, så eleverne har mulighed for at blive på skolenog lave lektier med en lærervejleder.Supplerende undervisning for elever med højt fravær i forbindelse med deltagelse itræningssamlinger og konkurrencer.Udbud af tonede studieretninger rettet mod eliteidrætsudøvere.Toning af fag rettet mod eliteidræt (f.eks. Tårnby Gymnasium), dvs. at fagene kanrettes mod idrættens verden.Elitesportsudøvere har som alle andre mødepligt til undervisningen. Hvis den TeamDanmark relevante trænings- og stævneaktivitet er høj og resulterer i et højt fravær fraundervisningen, kan eleven komme i en situation, hvor der er behov for supplerendeundervisning. I den forbindelse kan skolen ansøge Team Danmark om finansiering afden supplerende undervisning.Hvis eleven modtager supplerende undervisning i et tilstrækkeligt omfang, kan skolengodskrive fraværet. Det kan f.eks. forekomme, hvis en elev har været fraværende i todage og efterfølgende får supplerende undervisning. Det besluttes lokalt på den enkelteskole, om skolen vil sætte en streg over de to dages fravær, så de ikke indgår i elevenssamlede fraværsregnskab.Supplerende undervisning kan først bevilges af Team Danmark, hvis eleven er blevetudtaget af sit forbund til at deltage i Team Danmark-støttede træningsaktiviteter, in-ternationale turneringer eller stævner. Ifølge Team Danmarks praksis ydes som ud-gangspunkt 1 times supplerende undervisning pr. fraværsdag.Team Danmark yder således ikke støtte til supplerende undervisning i forbindelse medklub- og kraftcenteraktiviteter eller landsholds- og forbundsaktiviteter, der ikke er støt-

tet af Team Danmark. Her kan atleten eventuelt undersøge, om klub, specialforbund el-ler andre vil yde støtte til supplerende undervisning.2.3.6. EksamenBestemmelserne for prøver og eksamen i de gymnasiale uddannelser fremgår af Be-kendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- ogvoksenuddannelser33.Datoer og tidspunkter for afholdelse af prøver med centralt stillede skriftlige opgaversamt tidsrammen for afholdelse af øvrige prøver fastsættes af Undervisningsministeri-et. Skolens leder er overfor ministeriet ansvarlig for afholdelse af prøver og eksamenved institutionen.Elitesportsudøvere kan på grund af sportslige aktiviteter være forhindret i at deltage ide ordinære prøver og eksamener. Eleven kan i disse tilfælde søge Undervisningsmini-steriet om at aflægge prøve i sygeeksamensterminen, selvom denne termin ellers er for-beholdt elever, der har været syge i den normale eksamenstermin.Hvis en mundtlig prøve falder sammen med en vigtig konkurrence/træningslejr, kander i særlige tilfælde arrangeres en ekstraordinær eksamen. Hvis der er tale om fravær,som skyldes Team Danmark-støttede aktiviteter, kan skolen søge Team Danmark omdækning af eventuelle merudgifter, der er forbundet med en ekstraordinær prøve. Vedafsluttende skriftlige prøver med centralt stillede opgaver er der normalt kun mulighedfor at få dispensation til at tage prøven i den efterfølgende sygetermin. Prøven kan dogundtagelsesvist tages i udlandet.Reglerne om prøver i udlandet fremgår af §§ 21 og 22 i Bekendtgørelse om prøver og ek-samen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser34. En skolekan undtagelsesvis afholde prøver på en dansk repræsentation i udlandet (en danskambassade, konsulat eller NATO-repræsentation), hvis eksaminanden og repræsentati-onen er indforstået med det. Afholdelsen af prøverne skal være begrundet i, at eksami-nanden af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i skolens prøver i Dan-mark.Undervisningsministeriet kan godkende, at en skole afholder prøver i udlandet andresteder end på repræsentationer, hvis det kan ske på samme betingelser som i Danmark.Det forudsættes, at der er enighed mellem skolen og eleven om stedet for prø-vens/prøvernes afholdelse.Skriftlige prøver med centralt stillede opgaver skal afholdes på det tidspunkt, der fast-sættes af Undervisningsministeriet, uanset om de afholdes i Danmark eller i udlandet.Det indebærer, at en skole ikke kan afvikle centralt stillede prøver på andre datoer ellertidspunkter end dem, der er fastsat i ministeriets prøve- og eksamenskalender. Derforkan en skole, der undtagelsesvis afholder en centralt stillet prøve i udlandet, ikke af-3334

holde denne tidsforskudt i forhold til det tidspunkt og den tidsramme, prøven afholdespå i Danmark.2.3.7. Økonomiske forhold, herunder statens uddannelsesstøtte og støtte fraTeam Danmark.De gymnasiale ungdomsuddannelser (stx, hf, hhx og htx) finansieres primært via taxa-metertilskud i form af undervisnings-, fællesudgifts- og bygningstaxameter. Dertilkommer et grundtilskud til de institutioner, som udbyder gymnasiale uddannelser.Team Danmark-elever, som følger en gymnasial uddannelse på normeret tid, udløserdet samme taxametertilskud som de øvrige elever på den pågældende uddannelse.Team Danmark-elever, som følger en gymnasial uddannelse ud over normeret tid, udlø-ser samlet set det samme undervisningstaxameter som en elev på normeret tid.Eksempelvis vil en Team Danmark-elev i en fireårig stx årligt udløse � af undervis-ningstaxameteret for elever, som følger en uddannelse på normeret tid. Undervisnings-taxameteret udgør langt størstedelen af det samlede taxametertilskud. Team Danmark-elever i forlænget uddannelsesforløb udløser det samme i fællesudgifts- og bygningsta-xameter pr. år, som elever i normeret uddannelsesforløb. Dermed udløser en TeamDanmark-elev i forlænget uddannelsesforløb samlet set mere i fællesudgifts- og byg-ningstilskud end en elev, som følger en uddannelse på normeret tid. Det skyldes bl.a., atTeam Danmark-elever i forlænget uddannelsesforløb kræver mere administration endelever, som tager deres uddannelse på normeret tid.Undervisningsministeriet har ingen særlige midler til Team Danmark-aktiviteter ogudbetaler kun tilskud for den del af Team Danmark-elevernes undervisning, som beståraf gymnasial undervisning.Team Danmark-elever, som følger en gymnasial uddannelse på normeret tid, har ret tilSU på lige vilkår med almindelige elever.Team Danmark-elever, som følger en gymnasial uddannelse i et forlænget forløb, harret til SU i det ekstra år, de bruger på uddannelsen, hvis SU-styrelsens øvrige støttebe-tingelser er opfyldt.Skoler med 10 eller flere Team Danmark-elever modtager et administrationstilskud fraTeam Danmark. Derudover kan alle skoler med Team Danmark-elever sammen medTeam Danmark-eleven søge om tilskud til de erstatningstimer, som Team Danmark-eleverne får, når de i den normale undervisningstid har deltaget i Team Danmark-godkendte stævner eller mesterskaber. Reglen er, at eleverne får 1 erstatningstime forhver dag, de har været fraværende.2.3.8. Styring

Undervisningsministeren fastsætter regler (bekendtgørelser35) om de gymnasiale ud-dannelser inden for de bemyndigelser, der fremgår af de gymnasiale love. Bekendtgø-relserne indeholder centralt fastsatte krav om f.eks. fagenes uddannelsestid og deresplacering i uddannelsesforløbet. Derudover er en lang række forhold lagt ud til beslut-ning på den enkelte skole.2.3.9. Samarbejdsaftaler, som ikke er fastsat ved lovSamarbejdsaftaler med specialforbund eller eliteidrætsordningerUd over Team Danmark ordningen eksisterer der en række forskellige ordninger for eli-teidrætsudøvere i gymnasiet. De spænder lige fra samarbejdsaftaler med lokale idræts-klubber til større formaliserede ordninger med forskellige idrætsforbund og eliteidræts-tiltag. Disse ordninger fungerer som oftest sideløbende med Team Danmark-ordningenpå gymnasierne.Et eksempel på et sådant samarbejde findes i Århus, hvor man har etableret Elite SportAkademi Aarhus (ESAA) som et partnerskab mellem lokale klubber, byens uddannel-sesinstitutioner, herunder Marselisborg Gymnasium og Risskov Gymnasium, samtTeam Danmark og Danmarks Idrætsforbund. ESAA har til hensigt at skabe optimalerammer for uddannelse og talentudvikling af eliteidrætsudøvere. ESAA tilbyder mor-gentræning, kurser i ernæring og psykologi m.m. og et elitemiljø inden for otte idræts-grene. Der er brugerbetaling forbundet med at være elev på ESAA. Betalingen fra ele-verne går blandt andet til morgentræning, administration, træningstøj, skadesdiagno-sticering ved fysioterapeut, events og kurser, samt adgang til styrketræning med in-struktion.Et andet eksempel er Odense Kommune, hvor der er et særligt Eliteidrætsudvalg medrepræsentanter fra ungdomsuddannelser og eliteidrætsklubberne. Formålet er at styrkesamarbejdet og skabe bedre muligheder for sportslig succes i klubberne samt fremmefleksibilitet og vejledningsmuligheder for idrætsudøvere på elite- og sub-eliteniveau un-der uddannelsen. På Tornbjerg Gymnasium udbydes en særlig eliteidrætsklasse til alle,der ønsker at tage en studentereksamen og samtidig dyrke idræt på eliteniveau. For atkomme i betragtning til eliteidrætsklassen skal man dyrke idræt på et niveau, dermindst svarer til den regionale eller nationale elite i den pågældende årgang. Samtidigskal tidsforbrug på træning og konkurrence udgøre mindst 10-15 timer om ugen. Til-buddet henvender sig derfor både til Team Danmark-elever – som også fortsat kan tagefireårige forløb, hvis det ønskes – samt til øvrige eliteidrætsudøvere, som lever op til denævnte sportslige krav. Alle eleverne i eliteidrætsklassen får samme vilkår som TeamDanmark-eleverne, men kun de elever, der er godkendt af Team Danmark kan opnå enfireårig ordning.Individuelle samarbejdsaftaler med idrætsklubberDe fleste gymnasier kan tilbyde særlige ordninger for kontraktspillere i professionelleidrætsklubber. Det foregår typisk gennem individuelle aftaler mellem skolen og den på-gældende idrætsklub om et særligt tilrettelagt undervisningsforløb for kontraktspillereBEK nr. 735 af 22. juni 2010, BEK nr. 736 af 22. juni 2010, BEK nr. 691 af 23. juni 2010, BEK nr. 692 af 23.juni 2010, BEK nr. 693 af 23. juni 2010 samt BEK nr. 740 af 23. juni 2010.35

Selvom Team Danmark-ordningen principielt vedrører en bred vifte af ungdomsuddan-nelser, kan det konstateres, at fordelingen mellem de forskellige uddannelser er skæv.Stx udgør den mest søgte ungdomsuddannelse blandt eliteidrætsudøvere, og de er-hvervsfaglige uddannelser udgør de mindst søgte ungdomsuddannelser blandt elite-idrætsudøverne.De to uddannelsesinstitutioner, der modtager flest Team Danmark-elever, er Falkoner-gårdens Gymnasium på Frederiksberg og Marselisborg Gymnasium i Århus med hhv.120 og 45 elever i 2010. På de fleste andre gymnasier går eliteidrætseleverne i alminde-lige klasser, hvor de enten er de eneste, eller hvor der er ganske få elever, der har elite-idrætten til fælles. Et mindre antal gymnasier (bl.a. Rungsted Gymnasium, VirumGymnasium, Brøndby Gymnasium, Tornbjerg Gymnasium, Risskov Gymnasium, Aal-borghus Gymnasium i det såkaldte B-netværk) har opbygget et eliteidrætsmiljø, hvor etvist antal Team Danmark-elever går i klasser sammen med elever fra den lokale elite.

3.1. Fælles for erhvervsuddannelsesområdet og det gymnasiale område3.1.1. Uddannelsens organisering generelt3.1.1.1. Forventninger/anbefalinger til skoler, specialforbund og klubberI forbindelse med arbejdsgruppens arbejde er der fra flere sider peget på, at de forskel-lige aktører på området – især skolerne og idrætsklubberne – virker usikre på deres rol-ler i forhold til at have Team Danmark-elever tilknyttet. Det gælder både, hvad de kanforvente af de andre aktører og af eleven, samt hvad der forventes af dem selv.Skolen og idrætsklubber har et generelt behov for information om, hvilke roller de en-kelte aktører har. Behovet for afklaring af rollerne er særligt udtalt i forhold til de sko-ler og idrætsklubber, der kun har en eller få eliteidrætsaktive og dermed ikke har opar-bejdet en struktur og samlet erfaringer med eliteidrætsaktive på ungdomsuddannelser-ne.Der findes i dag et brev, ”Hyrdebrevet”, med en række anbefalinger rettet til de gymna-siale uddannelser. Brevet er udarbejdet af Undervisningsministeriet og Team Dan-mark. Brevet giver gode råd til, hvordan man som skole kan håndtere Team Danmark-elever med deres særlige behov. Der er gode erfaringer med hyrdebrevet. Brevet erimidlertid fra 2002 og er forældet, idet der er en række problemstillinger, som det ikkemedtager, men som det efterfølgende har vist sig kunne være nyttigt at inkludere. Denstørste mangel er, at hyrdebrevet slet ikke omtaler forhold, der vedrører den nuværendegymnasieordning, som trådte i kraft i 2005.LøsningArbejdsgruppen peger på, at en hensigtsmæssig metode til at skabe større informationog gennemsigtighed omkring en række basale forhold vedrørende de forskellige aktører- i lyset af de gode erfaringer med det eksisterende hyrdebrev til de gymnasiale uddan-nelser - vil være at erstatte det det eksisterende hyrdebrev med to nye, og opdateredebreve med råd og vink. Brevene skal have til hensigt at tydeliggøre de råd og vink, somdet vil være en fordel at kende for uddannelsesinstitutioner, som har eliteidrætsudøve-re. Formålet er at klæde skolerne bedre på, så det bliver lettere for idrætsudøverne athåndtere både skole- og idrætslivet.

Det ene brev med råd og vink kan med fordel – som i dag – omhandle de gymnasialeuddannelser, og det andet brev om råd og vink kan tilsvarende målrettes erhvervsud-dannelserne.Brevene med råd og vink skal særligt adressere spørgsmål, som er relevante for de en-kelte skoler/uddannelsesinstitutioner. Desuden kan det også indeholde information,som er relevant i forhold til alle aktørerne, herunder råd til idrætsklubberne og special-forbundene.Indholdet af brevene med råd og vink bør tage udgangspunkt i aktørernes tidligere er-faringer med Team Danmark-elever, herunder en række af de problemstillinger og an-befalinger, som arbejdsgruppen har adresseret i dette kapitel af arbejdsgruppens rap-port.Arbejdsgruppen foreslår i lyset heraf, at Undervisningsministeriet står for udsendelsenaf brevene til skolerne. Team Danmark sørger for at videreformidle de råd og informati-oner til specialforbundene, som de kan have glæde af.Team Danmark har i samarbejde med Rektorforeningen og Danske Erhvervsskoler –Lederne udarbejdet udkast til to breve om råd og vink. Disse er lagt ved som bilag tilrapporten.

3.1.1.2. Udvikling af virtuel undervisningDer er under arbejdsgruppearbejdet peget på, at det i forbindelse med fravær på grundaf f.eks. længerevarende træningsophold i udlandet ikke altid er muligt for udøverne atpasse skolen, mens de er bortrejste. Hvis det skal være muligt for udøverne at passeskolen, mens de er i udlandet, kan det bl.a. stille krav til mulighederne for tilgængelig-hed til både undervisningsmateriale og den egentlige undervisning.Reglerne for de gymnasiale uddannelser giver i dag mulighed for, at den enkelte elevsundervisning kan tilrettelægges med op til 10 % virtuel undervisning i det første halvåraf uddannelsen (grundforløbet) og op til 25 % virtuel undervisning i resten af uddannel-sesforløbet.Den teknologiske udvikling har muliggjort virtuel undervisning, men det sker i dag kuni forholdsvis begrænset omfang. Arbejdsgruppen peger på, at der er potentiale for at vi-dereudvikle området.LøsningArbejdsgruppen peger på tre forslag, der kan bidrage til udvikling af virtuel undervis-ning:A. Online materialesamlingerB. Højere grad af virtuel kontaktC. Pilotprojekt for at vise hvordan virtuel undervisning kan anvendes i praksis.Løsningerne kan supplere hinanden.

A. Online MaterialesamlingerFor det første foreslår arbejdsgruppen, at Rektorforeningen og Danske Erhvervsskolerfremmer brugen af online undervisningsmaterialer, f.eks. ved at formidle webbaseredeundervisningsmaterialer til uddannelsesinstitutionerne, så de har adgang og kendskabtil relevante online materialesamlinger. Der findes allerede i dag en del online-tilgængelige materialer, men de kan være svære at overskue. Materialesamlingerne vilkunne bidrage til at skabe et overblik over de tilgængelige materialer.Arbejdsgruppen peger endvidere på, at skolerne i højere grad bør opfordres til mere sy-stematisk at bruge de online-materialer, som allerede nu kan findes på nettet. Der fin-des flere eksempler på , hvor der forefindes en lang række materialer, f,.eks.:www.materialeplatformen.dkwww.eudtube.dkwww.undervisningsbanken.dkOpfordringen til skolerne vil fremgå af brevet om råd og vink. Lederforeningerne vilgerne videndele og forsøge at skabe overblik. Men det er skolerne selv, der fastlæggerundervisningen og brug af undervisningsmaterialer, det er derfor op til den enkelte sko-le at være opsøgende og have fokus på anvendelse af online materialer.B. Højere grad af virtuel kontaktFor det andet har den teknologiske udvikling i dag muliggjort virtuel undervisning,men der er fortsat potentiale for yderligere udvikling af området, således at det i højeregrad end i dag kan dække behovet.Arbejdsgruppen foreslår, at Rektorforeningen og Danske Erhvervsskoler arbejder vide-re med at fremme skolernes brug af virtuel undervisning. Den virtuelle undervisningkunne ud over online-materialesamlinger også omfatte en bredere virtuel kontakt gen-nem mails, Skype, chat og undervisningsfora. Formålet med den øgede virtuelle kontakter at sikre, at eleverne har mulighed for at fastholde en tæt kontakt til deres klasse oglærere. Desuden sikres det at eleverne får mulighed for at få faglig sparring på deresopgaver, mens de er bortrejste. Formålet med den øgede virtuelle kontakt er altså bådefagligt og socialt.C. Opbygning og udbredelse af erfaringer med virtuel undervisning.For det tredje foreslår arbejdsgruppen, at der enten kunne indsamles erfaringer elleretableres et pilotprojekt på en skole, der kan vise, hvordan der kan arbejdes med virtuelundervisning i praksis. Erfaringerne kunne munde ud i et best practice eksempel, somøvrige skoler ville kunne lade sig inspirere af.Et sådant pilotprojekt kunne f.eks. tage udgangspunkt i én af tre modeller:1. Der kunne arbejdes med at indsamle og udbrede eksisterende erfaringer fraf.eks. Københavns VUC, der har et tilbud om en hel hf-uddannelse, der er tilret-telagt virtuelt.2. Der kunne laves et pilotprojekt ud fra eksisterende muligheder med mailud-veksling o.l.

3. Der kunne etableres et nyskabende pilotprojekt med virtuelle undervisningsmil-jøer (hvor omdeling af undervisningsmaterialer foregår virtuelt), webcam fratimerne, samt online-muligheder for lærerkontakt i form af f.eks. chat, mail ogwebcam-dialog (face-to-face).Som et led i at føre dette ud i livet, har Team Danmark tilkendegivet, at Team Dan-mark i 2012 vil være med til at bidrage til et pilotprojekt til udvikling og udbredelse aferfaringer med virtuel undervisning. Rektorforeningen har tilkendegivet, at de også vilpåtage sig at arbejde videre med at udvikle mulighederne for virtuel undervisning.Tiltaget vil specifikt være rettet mod eliteidrætsudøvere på ungdomsuddannelserne ogvil være med til at give skolerne nogle værktøjer de kan bruge i arbejdet med at brugevirtuel undervisning. Det skal bemærkes at brugen af virtuel undervisning er en størresektorudfordring end kun i relation til eliteidrætsudøverne. Arbejdsgruppen forventerikke, at udfordringen vil blive løst for hele sektoren med dette tiltag, men at tiltaget vilkunne give nogle redskaber til de skoler, som arbejder med eliteidrætsudøvere på ung-domsuddannelserne.Skolerne er drivkraften i at øge erfaringsgrundlaget og dele erfaringerne med den vir-tuelle undervisning.

3.1.2. Samarbejde3.1.2.1. Gennemskuelighed i godkendelseskriterier på tværs af specialforbundeneNår en elev søger om en sportslig godkendelse hos Team Danmark til en ungdomsud-dannelse, bliver ansøgningen vurderet af det relevante specialforbund i samarbejde medTeam Danmark. De enkelte specialforbund fastsætter i samarbejde med Team Dan-mark de krav, de anser for relevante for at godkende Team Danmark-elever inden forden enkelte idrætsgren.Der er i arbejdsgruppen peget på, at der i dag er forskel på godkendelseskriterierne ogprocedurerne mellem de enkelte specialforbund, og at disse forskelle kan give anledningtil frustration hos de enkelte elever, der ikke forstår baggrunden for forskellene.Arbejdsgruppen vurderer, at det ligger uden for kommissoriet for arbejdsgruppen atvurdere godkendelseskriterierne i de enkelte specialforbund. Der er forskel på, hvilkeresultat- og placeringskrav der kan anses for relevante i forhold til at opnå en sportsliggodkendelse, hvordan de opgøres, og hvor vanskeligt det er at blive en del af den natio-nale og den internationale elite.Rektorforeningen lægger vægt på, at det er vigtigt for de enkelte skoler at kunne balan-cere hensyn til både Team Danmark-eleverne og til de elever, som ikke er optaget påTeam Danmark-ordningen. Rektorforeningen peger derfor på, at der er behov for størregennemsigtighed om grundlaget for forskellene på de forskellige sportslige krav.Løsning

Arbejdsgruppen foreslår, at Team Danmark sammen med de enkelte specialforbund ty-deliggør optagelseskriterierne, og hvad der ligger til grund for de specialforbundsspeci-fikke optagelseskriterier, således at eleverne og skolerne er informeret om forskellene.Der er ligeledes nogle overordnede godkendelseskriterier på tværs af idrætterne, hvorudøveren skal:høre til blandt de absolut bedste i sin aldersgruppehave et internationalt resultatpotentialehave en ugentlig træningsmængde på minimum 15 timer.Disse bør fremgå af rekrutteringsmaterialet med en henvisning til, hvor den enkelteudøver kan finde mere information om de forbundsspecifikke optagelseskrav, som er re-levante for vedkommende.Arbejdsgruppen vurderer, at et sådant initiativ kan skabe større forståelse på skolerneog blandt eleverne.

3.1.2.2. Samarbejde med kommunerne.Kommunerne har en interesse i at sikre deres børn og unge de bedst mulige forhold iforhold til uddannelse og idrætsaktivitet. Det kan være med til at brande kommunen oggøre kommunen attraktiv for tilflyttere. Team Danmark har pt. indgået samarbejdsaf-taler med 18 kommuner. De 18 såkaldte eliteidrætskommuner forpligter sig i samar-bejdsaftalen til en bred satsning på idrætten i kommunen, herunder at opdyrke mulig-hederne for at dyrke eliteidræt i ungdomsuddannelserne.De konkrete aftaler varierer fra kommune til kommune, men der er visse fællestræk foren række af kommunerne. Eliteidrætskommunerne har overfor Team Danmark bl.a.forpligtet sig til følgende:Eliteidrætskommunen påtager sig at forsøge at koordinere, at de lokale ungdoms-uddannelsesinstitutioner muliggør fleksible uddannelsestilbud. Det bemærkes aten sådan koordinering er frivillig – dvs. ikke lovbunden, for kommuner såvel somfor ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Koordineringen indebærer bl.a. at kom-munerne forsøger at sikre, at skolerne prøver at koordinere skemalægningen, sådet bliver muligt at etablere og gennemføre morgentræningstilbud på tværs af sko-lerne.Eliteidrætskommunen indgår et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne medhenblik på at sikre den fornødne uddannelsesvejledning, fleksible skemalægning,og for at sikre, at der i fornødent omfang tildeles ekstraundervisning (efter fastlagteregler) som følge af deltagelse i stævner og træningslejre.Team Danmark kan efter nærmere aftale bistå med rådgivning ved planlægningenaf de fleksible ungdomsuddannelser.Ovenstående skal ses som opgaver, der ligger ud over kommunernes lovmæssige for-pligtelser, men som eliteidrætskommunerne over for Team Danmark har forpligtet sigtil at varetage som en del af eliteidrætskommuneaftalerne.Løsning

Arbejdsgruppen peger på, at andre kommuner, der er interesserede i at gøre noget sær-ligt for at understøtte eliteidrætten lokalt, med fordel kan iværksætte lignende tiltaguden at indgå en egentlig aftale med Team Danmark.Hertil kommer, at kommunerne allerede i dag har en række muligheder for at under-støtte eliteidrætten, enten selv eller i samarbejde med skolerne. Der er mange eksem-pler fra forskellige kommuner:Mentorordninger inden for idrætten og indenfor uddannelsen.Oprettelsen af sociale og idrætslige miljøer, der er med til at fastholde udøveren påbåde skole og i idrætten.Ungdomsboliger for eliteidrætsudøvere.Kommunal eliteidrætskoordinator / fast kontaktperson på kommunen.Kommunale tilskud til supplerende undervisning37.Oprettelse af og støtte til grundtræningshold i tilknytning til skolerne.Støtte til idrætsmedicinske servicetilbud for talenter og eliteaktive elever: Tilbud-dene kan omfatte idrætsmedicin, testning, ernæringsvejledning, idrætspsykologim.v.38Forældrekurser, klubkurser o.l..Tilbud om kurser til udøvere. f.eks.:life skills kurserkost- og ernæringskurserkurser om idrætsskadeforebyggelse og skadesbehandlingidrætspsykologiske kurserandre relevante kurser for udøvere.39Arbejdsgruppen peger dog samtidigt på, at der er forskel på, hvor stort behovet er i deenkelte kommuner, da ikke alle kommuner har lige mange eliteidrætsudøvere. Oven-stående skal ses som idéer til inspiration for kommunerne.

3.1.2.3. Koordinering af elevens hverdagTeam Danmark-elever på ungdomsuddannelserne har meget at holde styr på i en hver-dag, hvor uddannelse, lektier, socialt liv – og for elever på erhvervsuddannelserne ar-bejde – skal kombineres med daglig træning. Det kræver et større overblik over plan-lægning af tiden end hos medstuderende, som ikke er eliteidrætsudøvere.Der er i arbejdsgruppen peget på, at de fleste lærere ikke er bekendt med, hvad det vilsige at dyrke eliteidræt på højt niveau, og hvilke krav det stiller til udøveren. HvisTeam Danmark-elever skal have en optimal skolegang på ungdomsuddannelsen, kræ-ver det, at lærerne er opmærksomme på, hvilke forhold udøverne agerer under både iforhold til skolen og idrætten. På samme måde har nogle trænere svært ved at forstå, ateliteidrætsudøverne ud over træningen også skal gå i skole og evt. passe et arbejde. Ogendeligt kan virksomhed/mester have svært ved at forstå, at eleven skal bruge så man-

ge timer på sin træning. Samlet set kan det blive en udfordring, for at udøveren bådekan få en karriere indenfor idrætten og en karriere i det civile liv.Eliteidrætsudøvere er som oftest kendetegnede ved at være gode til at strukturere derestid i forhold til jævnaldrende, som ikke dyrker eliteidræt. Alligevel peger arbejdsgrup-pen på, at der er behov for, at de enkelte aktører kan få bedre forudsætninger for at for-stå deres ansvar for at bidrage til at koordinere elevens hverdag.Skolerne har forskellige incitamenter til f.eks. at strukturere undervisningen, så der erplads til morgentræning o.l. Antallet af Team Danmark-elever på skolen kan altså havebetydning for koordineringen af elevens hverdag.LøsningerArbejdsgruppen peger på tre løsningsforslag, som kan bidrage til at løse ovenståendeudfordring:A. Kurser til undervisereB. Kurser til forældreC. Dialogmøder om koordineringen af eliteidrætsudøvernes hverdag.Løsningerne kan supplere hinanden.A. Kurser til undervisereFor det første peger arbejdsgruppen på, at der med fordel kan oprettes og udbydes ef-teruddannelseskurser for lærere på ungdomsuddannelserne, der således vil være bedrerustet til at håndtere Team Danmark-elevernes vilkår og behov. Team Danmark harudviklet og udarbejdet kursusforløb, hvor undervisningen gennemføres af sportspsyko-logiske konsulenter fra Team Danmarks eksterne netværk. Team tilbyder at koordinereog formidle kontakt til undervisere.Kurserne skal ses som et tilbud til de undervisere, der har en interesse i at arbejde medeliteidrætsudøvere, og det vil således være frivilligt for skolerne, i hvilket omfang definder det relevant at prioritere underviseres deltagelse på sådanne kurser. Kursernekunne bl.a. indgå i kursuskataloget fra Gymnasieskolernes Lærerforenings Efterud-dannelse (GL-E).Team Danmark vil sammen med Rektorforeningen og Danske Erhvervsskoler tage ini-tiativ til at gennemføre dette løsningsforslag.B. Kurser til forældreFor det andet peger arbejdsgruppen på, at forældrene også kan klædes bedre på. TeamDanmark har i samarbejde med Team Copenhagen40udviklet et kursus til forældre, så-ledes at forældrene har bedre forudsætninger for at understøtte Team Danmark-elevenshverdag.

På kurserne benytter Team Danmark deres eksterne netværk af fagfolk til at orientereom den eliteaktives hverdag, hvilke krav der stilles, og hvordan de på den baggrundkan støtte op om Team Danmark-elevens hverdag. Det er hensigten, at erfaringerne frakurserne skal udbredes på landsplan med regionale kurser for forældre. Arbejdsgrup-pen foreslår, at Team Danmark er ansvarlig herfor.C. Dialogmøder/symposier om koordineringen af eliteidrætsudøvernes hverdagFor det tredje peger arbejdsgruppen på, at det vil være hensigtsmæssigt at lave dialog-møder med deltagelse af elevrepræsentanter og repræsentanter for de primære aktørerrundt om eleven, dvs. forældrerepræsentanter, klubrepræsentanter, specialforbundsre-præsentanter, Team Danmark og arbejdsgiverrepræsentanter, med det formål at drøfte,hvordan man bedst muligt kan støtte eleverne i planlægningen af hverdagen.Team Danmark vil fremadrettet kunne bruge erfaringerne fra dialogmøderne i forbin-delse med udarbejdelse af kursusmateriale og anbefalinger til de forskellige aktører.Team Danmark kan forestå og invitere møderne, herunder invitere de forskellige re-præsentanter nævnt ovenfor. Efterfølgende kan Team Danmark udarbejde et inspirati-onskatalog. Inspirationskataloget vil kunne indgå i kursusmaterialet til forældre og tilundervisere på ungdomsuddannelserne.Der kunne laves to forskellige dialogmøder:et rettet mod de gymnasiale uddannelser (stx, hf, htx og hhx)et rettet mod erhvervsuddannelserne.De to retninger står over for forskellige problemstillinger; elever på erhvervsuddannel-serne skal ud over at balancere skole og idræt yderligere balancere en virksom-hed/mester, hvorfor arbejdsgiverrepræsentanter inddrages i dialogmødet rettet mod er-hvervsuddannelserne.

3.1.2.4. Godkendelse af de lokale eliteidrætsudøvereDer er i arbejdsgruppen peget på, at man med fordel i større omfang end i dag inden fordet gældende regelsæt for uddannelserne kan sammentænke ordningen med TeamDanmark-elever med ordninger for lokale eliteidrætsudøvere, der ikke er godkendt afTeam Danmark, men som har potentialet til at blive godkendt med den rette træning ogunder de rette forhold. Formålet med dette kan være tresidet:Det vil kunne styrke sub-eliten, der med de rette træningsforhold og opbakningpotentielt vil kunne opnå det sportslige niveau for en Team Danmark-godkendelse.Eleverne får mulighed for at gå i en fast klasse, så de kan følges med klasse-kammeraterne under hele uddannelsen, hvilket øger tilhørsforholdet.Skolerne vil have mulighed for at fylde Team Danmark-klasser op med de loka-le eliteidrætsudøvere og dermed forbedre mulighederne for at tilrettelægge un-dervisningen på de enkelte skoler.Løsning

Arbejdsgruppen peger på, at det som udgangspunkt er positivt, at der findes hele klas-ser med eliteidrætsudøvere, hvad enten hele klassen består af Team Danmark-elever el-ler af en kombination af Team Danmark-elever og de lokale eliteidrætsudøvere. Der erfra flere sider peget på, at sådanne hele idrætsklasser giver en fordel i og med, at ele-verne står over for en række fælles udfordringer. Der er derved en fælles forståelse forde problemstillinger og udfordringer, man har som eliteidrætselev i en ungdomsuddan-nelse, hvilket gør, at eleverne kan bistå hinanden.Rektorforeningen har peget på, at der kan være nogle praktiske udfordringer ved at op-rette klasser for både Team Danmark-eliten og lokale eliteidrætsudøvere, men at disseer til at løse. Rektorforeningen peger således samtidig på, at der kan være store fordelefor såvel Team Danmark-elever som de lokale idrætsudøvere, når de er samlet i enklasse, og peger i den forbindelse på, at der kan hentes inspiration til at håndtere depraktiske udfordringer fra de institutioner, der har erfaringer med at blande TeamDanmark-elever med lokale eliteidrætsudøvere.Der kan desuden være en særlig udfordring på erhvervsuddannelsesområdet, idet dernæppe vil være basis for at samle det fornødne antal Team Danmark-elever og de lokaleeliteidrætsudøvere på ét hold inden for samme uddannelse.Som reglerne er i dag, står det skolerne frit for enten at bruge de lokale eliteidrætsudø-vere til at supplere op i Team Danmark-klasserne eller til at oprette hele klasser for delokale eliteidrætsudøvere. Arbejdsgruppen foreslår i lyset heraf, at brevene med råd ogvink, jf. afsnit 3.1.1.1 gør opmærksom på, at det er en mulighed at oprette elitesports-klasser eller supplere op i Team Danmark-klasserne med lokale eliteidrætsudøvere.Dermed vil skolerne kunne tage hensyn til de lokale eliteidrætsudøvere i forbindelsemed tilrettelæggelsen af timer i forhold til at optimere balancen mellem deres skole- ogidrætsliv. I sidste ende ville det kunne styrke både Team Danmark klasserne, der villefå mere homogene miljøer til at bakke op om Team Danmark klasserne, og de lokale eli-teidrætsudøvere, der ville kunne blive styrket sportsligt, fordi skolen i højere grad villekunne understøtte deres idrætsudøvelse.Nogle eliteidrætskommuner er allerede involveret i lignende ordninger, hvor de inddra-ges i godkendelsen af de lokale eliteidrætsudøvere. Arbejdsgruppen peger på, at andrekommuner med interesse for arbejdet med eliteidrætsudøvere og de lokale eliteidræts-udøvere med fordel kunne etablere lignende ordninger. Hvis skolen ønsker at oprettehold for de lokale eliteidrætsudøvere eller udfylde Team Danmark-klasser med de loka-le eliteidrætsudøvere, vil det dog først og fremmest være en opgave for skolen.Arbejdsgruppen anbefaler, at muligheden for at lave sådanne ordninger med de lokaleeliteidrætsudøvere kan beskrives for de eliteidrætskommuner, som Team Danmarkindgår eliteidrætskommuneaftaler med. Desuden kan muligheden beskrives for skoler-ne i brevene med råd og vink.

Team Danmark yder i dag et administrationsbidrag til de enkelte skoler afhængigt af,hvor mange Team Danmark-godkendte elever skolen har tilknyttet. Minimumsadmini-strationsbeløbet på 7.000 kr. udløses, når skolen har tilknyttet 10 godkendte TeamDanmark-elever. Beløbet stiger herefter i forhold til, hvor mange elever skolen har til-knyttet. Maksimumssatsen udgør 56.000 kr. og udløses ved 201 Team Danmark-eleverpå skolen.Rektorforeningen har peget på, at det er en barriere for skoler med få Team Danmark-elever tilknyttet, at minimumsadministrationsbidraget fra Team Danmark ikke givestil alle de skoler, der har Team Danmark-elever; der er også en administrativ byrde for-bundet med at have ganske få elever tilknyttet skolen.Løsning:Team Danmark undersøger mulighederne for, at det nuværende administrationsbidragkan omdefineres, så det ikke kun er antallet af elever men også skolernes eliteidrætsli-ge profil, herunder det administrative set-up, der lægges til grund for tildelingen. Detteindarbejdes i givet fald i de kommende budgetter – alternativt kan beløbsstørrelser æn-dres, således at administrationsstøtten omfordeles mellem skolerne

3.2. Udfordringer og løsninger på erhvervsuddannelsesområdet3.2.1 Uddannelsens organisering generelt3.2.1.1 Individuelle uddannelsesaftalerDer er i arbejdsgruppen peget på, at de udfordringer, der er for eliteidrætsudøvere påhovedparten af de knap 110 erhvervsuddannelser, primært knytter sig til hovedforløbet,som indeholder flere praktikperioder i en virksomhed.Praktikuddannelsen i virksomheden indebærer nogle særlige udfordringer, idet elev-lønnen afspejler den arbejdsværdi, som eleven yder under uddannelsen, herunder ateleven indgår i opgaveløsningen til kunder, som derfor skal have en bestemt kvalitet ogløses til et fastsat tidspunkt. Virksomheden er derfor afhængig af, at Team Danmark-eleven er til stede. Samtidig har Team Danmark-eleven behov for fleksibilitet for atkunne gennemføre sin daglige træning på et passende niveau, deltage i træningslejre ogturneringer. Dette kræver en fleksibilitet og forståelse fra virksomhedens side, som ik-ke i samme grad gør sig gældende for elever, der ikke er eliteudøvere.Eliteudøveren har for at kunne fokusere på sin træning endvidere behov for tryghedomkring sine uddannelsesmæssige forhold. Det betyder f.eks., at det er vigtigt for TeamDanmark-eleven, at der ikke undervejs er usikkerhed om mulighederne for træning iforbindelse med praktikforløbet i uddannelsen.Det vil sige, at såvel Team Danmark-eleven som virksomhed har behov for en forvent-ningsafstemning, inden der indgås en uddannelsesaftale. For eleven, er det væsentligt,at man på et tidligt tidspunkt har vished for praktikforløbet. Erfaringen viser, at dette ipraksis i en del tilfælde er en udfordring.

Det er en særlig udfordring, at de enkelte skoler, som under hovedforløbet skal foreståskoleundervisningen, ofte ikke i tilstrækkeligt omfang har erfaringer med at have elite-idrætsudøvere tilknyttet skolen som elever.Der er i arbejdsgruppens arbejde derfor peget på, at eliteidrætsudøvere i en erhvervs-uddannelse, bør indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed så tidligt som muligt ielevens uddannelsesforløb – og om muligt gerne inden grundforløbet. Dermed kan virk-somhed, Team Danmark-elev og skole opnå en fælles forståelse af de behov og vilkår,der skal tages hensyn til i praktikforløbet og skoleforløbet. Desuden er indgåelse af enuddannelsesaftale inden uddannelsesstart med til at sikre, at eleverne kender deresuddannelsesforløb, allerede inden de starter, og kan få det beskrevet i sin individuelleuddannelsesplan.En elev, der starter et af de 12 grundforløb uden uddannelsesaftale, har først sikkerhedfor at kunne gennemføre en bestemt uddannelse i indgangen, når eleven har indgået enuddannelsesaftale med en virksomhed.LøsningFælles for hovedparten af erhvervsuddannelserneDet er et krav, at der bliver indgået en uddannelsesaftale mellem elev og virksom-hed/mester i forbindelse med en praktikuddannelse på en erhvervsuddannelse. Der eren række forhold, som er fælles for uddannelsesaftalerne samt nogle forhold, som varie-rer afhængigt af, hvilket uddannelse der er tale om.I forbindelse med en uddannelsesaftale er det centralt, at Team Danmark-eleven ogvirksomheden har en fælles forståelse af de behov og vilkår, der skal tages hensyn til ipraktikforløbet og skoleforløbet, herunder den afsluttende eksamen/svendeprøve.Alle erhvervsuddannelseselevers uddannelsesforløb skal tilrettelægges og beskrives ielevens personlige uddannelsesplan, som indeholder en række oplysninger om uddan-nelsesforløbet, herunder oplysninger om praktikuddannelsen og eventuelle særlige for-hold. Den individuelle uddannelsesplan danne således rammen for beskrivelse af desærlige forhold, som man er enige om, der skal tages med i betragtning under elevensuddannelsesforløb. Den personlige uddannelsesplan udarbejdes af skolen sammen medeleven og eventuel praktikvirksomhed i begyndelsen af uddannelsesforløbet. Er der taleom elevermeden uddannelsesaftale, er praktikvirksomheden med til at fastlægge ud-dannelsesplanen. Drejer det sig om eleverudenen uddannelsesaftale, er det skolen ogeleven, der sammen fastlægger elevens personlige uddannelsesplan.Skolen har det primære ansvar for, at der bliver fastlagt og beskrevet en personlig ud-dannelsesplan. For at planen omfatter alle relevante problemstillinger, kan det værehensigtsmæssigt, hvis planen udarbejdes i et samarbejde mellem skolen, eleven, virk-somheden, Team Danmark og specialforbundet.Opstår der ændringer i elevens forhold undervejs i uddannelsen, skal eleven, skolen ogvirksomheden opdatere den personlige uddannelsesplan. Skolen har det primære an-

svar for opdateringen af den personlige uddannelsesplan, men Team Danmark kan evt.bistå parterne i forbindelse med en sådan opdatering.På en del af erhvervsuddannelserne, herunder især visse tekniske uddannelser, er dertradition for at indgå uddannelsesaftaler inden uddannelsesstart. Disse muligheder børi videst muligt omfang benyttes med henblik på at sikre, at der skabes ro omkringTeam Danmark elevens skole, praktik og træning.Eleverne har normalt ikke fundet en læreplads ved starten af en merkantil uddannelse,hvorfor det ofte ikke er muligt at indgå en uddannelsesaftale fra starten af uddannel-sen. Det vil dog være hensigtsmæssigt hurtigst muligt efter påbegyndelsen af uddan-nelsesforløbet, at indgå en uddannelsesaftale. Dette kan ligeledes bidrage til, at derskabes ro omkring skole, praktik og træning.Det er elevens ansvar at finde en læreplads. Vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvej-ledning skal dog være opmærksomme på de særlige forhold, som gør sig gældende forTeam Danmark-elever, og i forbindelse med vejledningen af dem gøre dem opmærk-somme på, at de så vidt muligt allerede inden uddannelsesstarten skal finde en lære-plads. En uddannelsesaftale kan evt. indgås med bistand fra skole, Team Danmark ogspecialforbundet.Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at erhvervsuddannelseselever, for hvem detikke lykkes at få en uddannelsesaftale med en virksomhed, efter reglerne herom kanafvikle praktikuddannelse som skolepraktik. Det vil imidlertid i praksis næppe værehensigtsmæssigt for Team Danmark-elever, idet de kan have svært ved at opfylde reg-lerne om både faglig og geografisk mobilitet på grund af deres træning.

3.2.1.2. Virksomheder/mestre der ansætter Team Danmark-eleverAnsættelsen af en elev, som samtidig er eliteidrætsudøver, kræver en fleksibilitet og vil-je fra en mesters side (se i øvrigt afsnittene 3.2.1.1 og 3.2.1.2 ovenfor). De virksomhe-der/mestre som skal indgå en uddannelsesaftale med en eliteidrætsudøver, skal derforogså kunne se fordelene for deres virksomhed ved at ansætte en elev på særlige vilkår.Der er i arbejdsgruppens arbejde bl.a. peget på, at det er en udfordring at finde virk-somheder/mestre, som er villige til at tage elever på særlige vilkår, og at virksomhe-der/mestre, som i dag har eliteidrætsudøvere ansat som elever, ofte selv har en elleranden form for tilknytning til den pågældende sportsgren, som eleven udøver, eller tileliteidræt generelt. Endelig spiller både det relationelle og det lokale ind i forhold tilvirksomheder, der tager eliteidrætsudøvere; det kan være familie, venner eller bekendtemed virksomheder, der tager imod eliteidrætsudøvere, eller virksomheder, der ønskerat engagere sig i lokalsamfundet bl.a. ved at støtte op om eliteidrætsudøvere.Arbejdsgruppen peger på, at det er vigtigt at tydeliggøre, hvad en virksomhed/mesterkan få ud af at ansætte en eliteidrætsudøver som elev. Det kan f.eks. dreje sig om dekompetencer, der kendetegner eliteidrætsudøvere og de muligheder for at promovere

virksomheden med eliteidrætsudøvere, der opstår, når man har ansat en lokal elite-idrætsudøver.LøsningArbejdsgruppen har peget på tre mulige forslag, der kan bidrage til at løse ovenståendeproblemstillinger:A. Udarbejdelse af materialer til rekrutteringB. Rekruttering af egnede virksomheder/mestreC. Etablering af netværk af egnede virksomheder/mestre.Forslagene til løsninger kan supplere hinanden.A: Materialer til rekrutteringFor det første anbefales, at Team Danmark i samarbejde med Danske Erhvervsskoler –Lederne laver informationsmaterialer rettet mod virksomheder/mestre.Informationsmaterialet kunne bl.a. indeholde:Generelle beskrivelser af nogle af de kompetencer, der kendetegner eliteidræts-udøvere, som f.eks. at være målrettet, have ambitioner, viljestyrke, planlægnings-kompetencer osv.Beskrivelser af, hvad en eliteudøver kan bringe med sig af muligheder for virksom-hed/mester i form af:branding af virksomheden over for omverdenen af en (måske) kendt aktiv.motivering af de andre medarbejdere, som kan lære af eliteidrætsudøveren.Succeshistorier om vellykkede virksomhedsforløb med Team Danmark elever.Beskrivelser af mulighederne for at deltage et netværk, som kunne have navnetDen Gyldne Praktikplads, jf. afsnit 3.2.1.2.Materialet vil kunne bidrage til at tydeliggøre, at det kan være besværet værd at an-sætte en Team Danmark-elev, selvom det kræver, at der tages nogle særlige hensyn tileliteidrætsudøverens behov.

B: Rekruttering af egnede virksomheder/mestreFor det andet peger arbejdsgruppen på, at erhvervsskolenetværket kan gøre en ekstraindsats for at rekruttere nogle enkelte større virksomheder, der kan og vil tage imodTeam Danmark-elever.Det kræver en særlig tilpasning af praktikforløbet at have Team Danmark-elever.F.eks. er det nødvendigt at tilrettelægge arbejdet, så der er plads til den daglige træ-ning. Herudover er der behov for fleksibilitet i forhold til længerevarende træningslejreog konkurrencer. Team Danmark vurderer, at der på landsplan samlet set er behov forca. 50-100 lærepladser til atleter med en sportslig godkendelse fra Team Danmark.Der skal derfor gøres en særlig indsats for at finde virksomheder, som er i stand til attage imod Team Danmark-elever med de behov, som disse har. For at finde frem til de

rette virksomheder vil det være hensigtsmæssigt at gennemføre en målrettet indsats,herunder for at klæde dem på til opgaven.Generelt set er det elevens opgave at finde en virksomhed/mester, da en uddannelsesaf-tale ofte er en bindende aftale mellem virksomhed/mester og eleven selv. Skolen kanvære med til at hjælpe eleven, både i forhold til hvad virksomheden/mester skal væreopmærksom på, når de indgår uddannelsesaftalen, og evt. i forhold til at opbygge en vi-den om hvilke virksomheder/mestre, der tidligere har haft erfaringer med at ansætteTeam Danmark-elever. Hvis erhvervsskolenetværket finder og indgår aftale med enkel-te større virksomheder, der har en volumen, der gør, at de også kan tage imod flereTeam Danmark elever, vil det være lettere for skolen at hjælpe eleven med at finde enlæreplads.

C: Etablering af gyldent netværk af egnede virksomheder/mestre ”Den gyldne praktik-plads”For det tredje foreslår arbejdsgruppen, at der dannes et netværk af de ovenståendestørre virksomheder, som kan tage imod Team Danmark-elever, som ”Den gyldne prak-tikplads”Flere danske virksomheder har gennem de sidste år haft positive erfaringer med at an-sætte topatleter på fleksible vilkår. En ordning som gavner både virksomheden og atle-ten.Virksomheden får en motiveret, struktureret og målrettet medarbejder, der gør en posi-tiv forskel for virksomheden og bliver samtidig en central medspiller i en succeshistorie,der jævnligt resulterer i medaljer ved EM, VM og OL.Arbejdsgruppen peger på, at man kunne forestille sig en lignende ordning for størrevirksomheder, der har Team-Danmark-elever tilknyttet som elever.F.eks. kunne manfokusere på nogle enkelte større virksomheder, som ville kunne tage imod flere elever –gerne på landsplan – og der kunne med fordel tages udgangspunkt i de virksomheder,som er nævnt i afsnittet om rekruttering af egnede virksomheder/mestre ovenfor. Såle-des kan det netværket etableres eller dannes af en række større virksomheder, somkontinuerligt kan tage elever. Der kan evt. tages kontakt til arbejdsgiverforeninger forat høre, om de vil være med til at søsætte et sådant initiativ.Netværkene kunne have til formål at:sikre vidensdeling og erfaringsudveksling på tværs af virksomheder/mestre, herun-der:Hvordan praktiske udfordringer omkring det arbejdsmæssige løses i hverda-gen, f.eks. behovet for daglig træning, håndtering af længere tids fravær etc.Hvordan nogle af de ansættelsesmæssige udfordringer løses, som f.eks. afløn-ning.Hvordan administrative udfordringer i øvrigt løses.gøre det attraktivt for virksomheder/mestre at have Team Danmark-elever, udoverde kvalifikationer Team Danmark-eleverne i øvrigt besidder.

Arbejdsgruppen peger på, at det er væsentligt, at der skabes den fornødne forståelse ogaccept af atleternes særlige behov og vilkår hos de virksomheder, som tager imod TeamDanmark-elever. Atleterne er ofte målrettede, strukturerede og dedikerede i forhold tilsporten, og det er derfor vigtigt, at de kompetencer også kan være til gavn for virksom-heden/mester. Samtidig vil netværkene kunne være med til at klæde de deltagendevirksomheder på til at tage imod Team Danmark-elever.Netværket kunne laves med inspiration fra Team Danmarks gyldne netværk for virk-somheder, der ansætter Team Danmark-udøvere efter endt uddannelse. Medlemmerneaf Team Danmarks gyldne netværk giver mulighed for, at Team Danmark-udøvere kanansættes på fleksible vilkår, der tager hensyn til udøverens behov. Til gengæld får deudover motiverede, målrettede og strukturerede medarbejdere også en positiv omtale,fordi de sammen med atleterne kæmper for guld til Danmark. Virksomheden kan for-håbentlig profilere sig på, at de samarbejder med Team Danmark. Derudover kan virk-somheden i en lokal kontekst bruge den lokale atlet i en positiv markedsføring af firma-et.Arbejdsgruppen foreslår, at Erhvervsskolenetværket (jf. afsnit 3.2.2.1.) kunne være an-svarlig for at opstarte og facilitere netværket for ”Den gyldne praktikplads”. TeamDanmark kunne bidrage med erfaringer fra deres eksisterende gyldne netværk i forholdtil:Opstart af netværket ”Den gyldne praktikplads”Hvordan det gøres attraktivt for virksomhederne at deltageInspiration til, hvordan netværket kan faciliteres.

3.2.2. Netværk3.2.2.1. Netværk blandt de danske erhvervsskolerI forbindelse med arbejdsgruppens arbejde er der peget på, at man på det gymnasialeområde har et eksisterende netværk af gymnasier, som løbende udveksler erfaringerom, hvordan man håndterer at have elever med særlige behov i forhold til udøvelsen afeliteidræt ved siden af uddannelsen, men som ikke har nok Team Danmark-elever til atoprette fulde Team Danmark klasser.Der findes i dag ikke et sådant netværk for opsamling af viden og erfaringer mellem er-hvervsskoler, som har elever med eliteidrætsbaggrund, men det ville være gavnligt forde enkelte skolers håndtering af udfordringerne med denne type elever.LøsningArbejdsgruppen foreslår, at Danske Erhvervsskoler – Lederne med hjælp fra TeamDanmark foranstalter et netværk blandt de danske erhvervsskoler, som har elite-idrætsudøvere, herunder Team Danmark-godkendte elever, tilknyttet skolen.Netværkets primære funktion skulle være at sikre en opsamling af erfaring og videnmellem erhvervsskoler, som har elever med eliteidrætsbaggrund. Alle erhvervsskoler,som optager Team Danmark-elever, skulle have mulighed for at deltage i netværket.

Netværket ville desuden kunne være udførende på nogle af anbefalingerne – f.eks.:rekruttering af virksomheder/mestre, som kan håndtere Team Danmark-elever, ogoprettelse og facilitering af gyldne netværk af ovenstående virksomheder/mestre (jf.afsnit 3.2.1.2)Netværket ville som nævnt, udover at være udførende på en nogle af anbefalingerne,også kunne bidrage til en øget vidensdeling mellem skolerne. Kun få skoler har en kri-tisk masse af Team Danmark-elever til at opbygge erfaringen og rutinerne til at hånd-tere de udfordringer, som er forbundet med at have Team Danmark-godkendte eleverpå skolen. Skolerne vil dermed kunne lære af hinandens erfaringer, i stedet for at op-bygge deres egne erfaringer. Dermed vil Team Danmark-ordningerne på erhvervssko-lerne blive styrket.Netværket kunne oprettes med inspiration fra netværket på det gymnasiale område ogkunne bygges op om to bærende skoler, som kan drive netværket videre. De to bærendeskoler, bør være stærke skoler, med ekspertise på området, og som andre skoler villekunne bruge som inspiration. CPH WEST og Vejle Handelsskole kunne være gode ek-sempler på stærke skoler med ekspertise på området.

3.2.3. Information3.2.3.1. Information til folkeskoleeleverDer er i dag mulighed for at tage en erhvervsuddannelse samtidig med, at man dyrkereliteidræt.Der er imidlertid kun et lille antal eliteidrætsudøvere, der vælger en erhvervsuddannel-se sammenholdt med det antal af eliteidrætsudøvere, der vælger en gymnasial uddan-nelse. Team Danmark vurderer, at det for en mindre gruppe af de eliteidrætsudøvere,som har været Team Danmark-elev på et gymnasium, i realiteten ville have passet dembedre at have taget en erhvervsuddannelse.En væsentlig årsag er formentlig, de praktiske og økonomiske vilkår i forbindelse medpraktikuddannelsen. Hertil kommer, at tilbuddene om at kombinere en gymnasial ung-domsuddannelse med eliteidrætten i dag fremstår tydeligere og mere organiserede endtilbuddene om at kombinere en erhvervsuddannelse med eliteidrætten.LøsningArbejdsgruppen forslår, at Team Danmark sammen med Ungdommens Uddannelses-vejlednings Udviklingscenter tager initiativ til at udarbejde materialer om muligheder-ne for at kombinere en erhvervsuddannelse med en eliteidrætskarriere.Der kunne udarbejdes to typer materialer om mulighederne for at kombinere en elite-idrætskarriere med en erhvervsuddannelse:1. Materiale rettet mod eleverne.2. Materiale rettet mod vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvejledning

Materialet kunne desuden tilføjes til uddannelsesvejledningen på Undervisningsmini-steriets hjemmeside.Materialet bør være målrettet og handle særskilt om eliteidræt og erhvervsuddannel-serne, da der allerede eksisterer materialer med information om mulighederne for atkombinere eliteidrætten med de gymnasiale uddannelser.Ungdommens Uddannelsesvejledning, Team Danmark og specialforbundene vil efter-følgende kunne bruge materialet i forbindelse med vejledninger af deres unge elite-idrætsudøvere, der står overfor valg af ungdomsuddannelse.Som det fremgår af afsnit 3.2.1.1., anbefales det, at Team Danmark-elever på erhvervs-uddannelserne tilrådes at have de individuelle uddannelsesaftaler på plads med virk-somheder tidligt i forløbet – og hvor det er muligt gerne inden grundforløbet starter.Vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvejledning bør derfor være opmærksomme på,at råde de eliteidrætsudøvere, som ønsker at tage en erhvervsuddannelse, til hurtigt atfinde en praktikvirksomhed, hvilket bør fremgå af både materialet rettet mod eleverneog materialet rettet mod vejlederne.Specialforbundene spiller en vigtig rolle i forbindelse med vejledning af Team Danmark-elever på ungdomsuddannelserne og Team Danmark vil derfor opfordre specialforbun-dene til at anvende informationsmaterialet i vejledningen af deres udøvere.

3.2.4. Samarbejde3.2.4.1. Samarbejde mellem skoler, virksomheder/mestre, Team Danmark, specialfor-bund og klubberHvis en eliteidrætsudøver skal kunne gennemføre en erhvervsuddannelse samtidigmed, at eliteidrætskarrieren skal passes, kræver det, at alle parter omkring udøverener involveret i projektet. Det er ikke nok, at man finder en dedikeret mester, eller atskolen er villig til at give udøveren særlige vilkår, hvis de øvrige parter ikke er med ogbevidste om udøverens behov og de udfordringer vedkommende møder i krydsfeltet mel-lem skole, praktik, træning, konkurrence og fritid.Arbejdsgruppen peger på, at der er behov for, at skole, mester, Team Danmark, special-forbund, klub og eleven taler sammen om at tilrettelægge forløbet for eleven. Der er be-hov for, at alle parter forpligter sig til at finde en samlet løsning for eleven. I dag mødesparterne omkring eleven ikke nødvendigvist systematisk. Der er fra flere sider peget på,at et systematisk samarbejde, herunder at parterne mødes jævnligt, ville kunne skabebedre vilkår for gennemførelse af en erhvervsuddannelse samtidig med, at eleven dyr-ker eliteidræt.LøsningArbejdsgruppen peger på, at det ville være hensigtsmæssigt at afvikle et fælles koordi-neringsmøde tidligt i elevens uddannelsesforløb mellem skolen, mester, eleven, klubbenog evt. specialforbundet med henblik på at tilrettelægge forløbet for eleven. Et sådantmøde kunne afvikles i forbindelse med, at uddannelsesaftalen indgås.

3.3. Udfordringer og løsninger på det gymnasiale område3.3.1. Uddannelsens organisering generelt3.3.1.1.Øget information om bindinger for Team Danmark-elever i forhold til studieret-ningerArbejdsgruppen er blevet opmærksom på, at det forhold, at elever skal kunne vælgemellem forskellige studieretninger, som udbydes af skolen, kan give en særlig udfor-dring for skoler med TeamDanmark-elever.Skolerne skal placere eleverne i klasser, efter hvilke studieretninger de har valgt, såle-des at der kan tilrettelægges et fælles undervisningsforløb for klassen.Undervisningsministeriet har i arbejdsgruppen påpeget, at det allerede i dag er muligtat begrænse Team Danmark-elevernes valgmuligheder inden for de eksisterende regler.Dette er skolerne imidlertid ikke i alle tilfælde opmærksomme på, hvilket betyder at dei dag i praksis giver Team Danmark-eleverne frit valg mellem de forskellige studieret-ninger på gymnasiet, og Team Danmark-eleverne kommer dermed i forskellige klasser.LøsningerArbejdsgruppen har derfor peget på, at der er behov for at informere skolerne om, at derer mulighed for at begrænse antallet af studieretninger og valgfag for Team Danmark-elever, så undervisningen i højere grad kan tilrettelægges samlet for hele klassen ogsamtidig tage hensyn til elevernes træningsbehov, ligesom der vil være mulighed for atsamle Team Danmark-eleverne i færre klasser.Formålet er at gøre det mere smidigt for skolerne at have elever på Team Danmark-vilkår for derved at kunne sikre kvaliteten i undervisningen af eleverne, herunder ogsåTeam Danmark-eleverne. Arbejdsgruppen har peget på, at der også er mulighed for attage en række andre tiltag i brug for at smidiggøre Team Danmark-elevernes gymna-siale forløb. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at Team Danmark indarbejder følgendepunkter i brevet med råd og vink:Præcisering af, at det er muligt at samle Team Danmark-eleverne på få standardi-serede studieretninger og valgfag.Præcisering af, at det er muligt at placere Team Danmark-elever i særlige TeamDanmark grundforløbsklasser på baggrund af deres studieretningsønsker.Præcisering af, at det er muligt at tilbyde blandede studieretninger allerede indenskolestart for Team Danmark-elever.

3.3.1.2. Jævn fordeling af eksamener og afslutning af fagDet er ifølge eksamensbekendtgørelsen Undervisningsministeriet, der fastsætter termi-ner for afholdelse af prøver, herunder datoer og tidspunkter for afholdelsen af prøvermed centralt stillede opgaver samt tidsrammen for afholdelse af øvrige prøver. Det erligeledes Undervisningsministeriet, som udtrækker de mundtlige eksamener for de en-kelte elever.Arbejdsgruppen er blevet opmærksom på, at der kan være en skævhed i forhold til ud-træk af eksamener for Team Danmark-elever. Team Danmark-eleverne har ofte de en-kelte fag på andre tidspunkter i gymnasieforløbet end deres klassekammerater, som ik-ke er på Team Danmark-ordningen. Det betyder konkret, at der kan opstå situationer,hvor Team Danmark-eleverne i forbindelse med skoleårets afslutning ikke bliver ud-trukket til mundtlig eksamen eller til blot en enkelt eksamen, så der opstår en ulige-vægt i antallet af fag, der afsluttes med eksamen de enkelte år. For disse elever betyderdet så, at der er tilsvarende flere eksamener, som skal afsluttes de kommende skoleår,og det er ikke hensigtsmæssigt for eleverne.Arbejdsgruppen peger på, at det ville være hensigtsmæssigt at fordele eksamenerne såjævnt som muligt over alle 3-4 skoleår, så eksamensbyrden ikke bliver langt mindre påde første år sammenlignet med de sidste år, hvor kravene til Team Danmark-elevenseliteidrætskarriere ofte også skærpes.LøsningSkolens Team Danmark-koordinator har ansvaret for, at gymnasieforløbet tilrettelæg-ges bedst muligt for Team Danmark-eleverne på skolen under hensyntagen til såvelelevens varetagelse af træning mv., som et fornuftigt og forsvarligt gymnasialt forløb,herunder afslutning af fag og prøveafvikling. Det forudsætter, at koordinatoren løbendesamarbejder med skolens eksamensplanlægger om at have et overblik over den enkelteTeam Danmark-elevs mulige prøveforløb.Prøveforløbet skal leve op til principperne om:1. at eleven ikke på forhånd kan regne ud, at der er prøver, der ikke kan komme i ud-træk, hverken ved den aktuelle termin eller ved kommende terminer2. at udtrækket efter 4.g kan opfylde, at eleven i alt har aflagt det korrekte antal prø-ver, hvoraf mindst tre prøver er skriftlige, og mindst tre prøver er mundtlige.Ved de første to års prøver foregår prøvefagsudtrækket for Team Danmark-eleverne ioverensstemmelse med den generelle beskrivelse, som fremgår af Undervisningsmini-sterietsPrøve-ogeksamensinformation(sehttp://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF11/110207_proeve_eksamensinformation_2011.ashx).Det betyder bl.a., at det sikres, at eleven ved udtræk af prøvefag til som-merterminen i 2.g har aflagt mindst én prøve.

Der afvikles prøver i det enkelte fag umiddelbart efter fagets afslutning. Mulighedenfor, at Team Danmark-elever får en jævn fordeling af prøverne, vil derfor øges, hvis til-rettelæggelsen af Team Danmark-elevernes gymnasieforløb i videst muligt omfang ta-ger højde for, hvornår de enkelte fag afsluttes, herunder hvornår de enkelte A-niveaufag afsluttes.Udtræk af de enkelte prøvefag i den enkelte termin foregår - som for alle øvrige elever -i henhold til Undervisningsministeriets udmeldte prøvefagsrække.Arbejdsgruppen anbefaler, at brevet med råd og vink indeholder en anbefaling om, atskolen tilrettelægger det bedst mulige gymnasieforløb for Team Danmark-eleverne un-der hensyntagen til såvel elevens varetagelse af træning mv. som elevens undervisningog prøveforløb. Brevet med råd og vink indeholder således nogle anvisninger til, hvilkehensyn skolen bør tage.Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at eleverne fra og med den årgang, derstarter i 1.g efter sommerferien 2010, vil skulle aflægge mindst 9 prøver, hvor de tidli-gere elevårgange har skullet aflægge mindst 11 prøver. Ministeriet vurderer på denbaggrund, at de udfordringer med hensyn til fordeling af prøver, som er blevet fremførtover for arbejdsgruppen, fremadrettet vil være mindre for kommende elevårgange, endde tidligere har været.

3.3.2. Undervisning3.3.2.1. Supplerende undervisning og study-buddiesTeam Danmark-elever har mulighed for at få supplerende undervisning, hvis de harværet bortrejst som følge af en Team Danmark støttet idrætsaktivitet.Team Danmark tilbyder finansiering af supplerende undervisning, når atleter har væ-ret fraværende på grund af aktiviteter, der er støttet af Team Danmark. Der ydes entimes supplerende undervisning pr. fraværsdag. Skolerne kompenseres med AC-sats 3for timelønnet undervisning på gymnasialt niveau jf. Personalestyrelsens cirkulære omtimelønnet undervisning41.Team Danmark yder ikke støtte til supplerende undervisning i forbindelse med klub-,kraftcenter-, landsholds- og øvrige specialforbundsaktiviteter, der ikke er støttet afTeam Danmark. Atleten kan eventuelt undersøge, om klubben, sponsorer, forældre ellerspecialforbund vil støtte supplerende undervisning som erstatning for fravær som følgeaf ikke-Team Danmark støttet idrætsaktiviteter.For at få mulighed for at modtage den supplerende undervisning, skal eleven og skolenansøge Team Danmark om støtten. Når undervisningen tilrettelægges på den enkelteskole, forsøger nogle skoler at få flere elever undervist samtidig, således at også deTeam Danmark-elever, der har været bortrejst til aktiviteter, som ikke berettiger til at

få supplerende undervisning, kan få gavn af timerne. Det er dog den elev, der har fåettildelt timerne, som afgør, hvilke fag der skal undervises i.Arbejdsgruppen har peget på, at det ikke er den mest hensigtsmæssige måde at anven-de den supplerende undervisning på. I praksis bliver der ofte ansøgt om støtte til sup-plerende undervisning, som efterfølgende ikke bliver afholdt. Team Danmark har derformidler stående, som Team Danmark har bevilget til supplerende undervisning, mensom ikke bliver udbetalt til skolen, fordi det alligevel ikke har været muligt at afholdeden supplerende undervisning. Rektorforeningen har i den forbindelse peget på, at manmed den nuværende ordning oplever, at det i praksis er en udfordring for skolerne at fåafviklet den tildelte supplerende undervisning.Team Danmark har selv udtrykt ønske om en revision af ordningen, således at man ihøjere grad tildeler støtte til undervisningsforløb, hvor det på ansøgningstidspunktetligger fast, hvilke fag og hvor mange timer, der skal undervises i. Team Danmark fin-der, at dette vil være mere hensigtsmæssigt end i dag, hvor man på ansøgningstids-punktet ikke har tilrettelagt den supplerende undervisning endnu. Endvidere pegerTeam Danmark på, at udvikling af virtuel undervisning og/eller en ”study-buddy” ord-ning kan betyde, at man ikke i samme omfang har brug for supplerende undervisning,hvis man har været bortrejst på f.eks. længerevarende træningsophold. Udviklingen afden virtuelle undervisning behandles i et særskilt afsnit – se punkt 3.1.1.2.LøsningArbejdsgruppen finder, at følgende tre forslag vil kunne bidrag til at løse problemstil-lingen:A. Ændring af, hvordan ekstratimerne skal anvendesB. Lettere ansøgningsprocedureC. Etablering af ”Study-Buddy” ordninger.Forslagene til løsninger kan supplere hinanden.A. Ændring af hvordan ekstratimerne skal anvendesFor det første har arbejdsgruppen peget på, at modellen, for hvordan der tildeles tilskudtil supplerende undervisning af Team Danmark-elever, herunder hvilke krav der stillesforud for ansøgningen, og hvordan ekstratimerne skal anvendes, kan forbedres. TeamDanmark har selv peget på, at det kan være hensigtsmæssigt, at timerne i højere gradplanlægges forud for ansøgningen om ekstratimer. Dette vil indebære, at skolen søgerfinansiering til foruddefinerede undervisningsforløb frem for til enkelte timer. Skolenvil i forbindelse med ansøgningen om finansiering skulle beskrive tidsforløbet for afvik-lingen af undervisningen, herunder hvilke fag og antallet af timer, der søges om. Det vilfortsat være Team Danmark, som afgør, om der kan bevilges midler til supplerende un-dervisning i form af undervisningsforløb. Forskellen fra den nuværende måde at søgeom ekstratimer er, at skolerne skal beskrive hele undervisningsforløbet i forbindelsemed ansøgningen, formålet med dette er at sandsynligheden for at gennemføre et forløber større, hvis det er planlagt på forhånd.B. Lettere ansøgningsprocedure

For det andet har Team Danmark tilkendegivet, at Team Danmark er i gang med atudarbejde en lettere ansøgningsprocedure for ansøgning om den supplerende undervis-ning. Den nye ansøgningsprocedurer omfatter bl.a., at der kan søges via et elektroniskansøgningssystem.Derudover er der gang i en konstruktiv dialog med Danmarks Idræts-Forbund (DIF) ogStudy4Player. Study4Player en organisation som Spillerforeningen, Håndboldspiller-foreningen og Danske Elitesportsudøveres Forening har etableret med henblik på atudøverne har mulighed for at sikre både deres eliteidrætskarriere og deres civile karrie-re. Der er bl.a. lavet særlige vejlederordninger på nogle videregående uddannelsesinsti-tutioner – Syddansk Elite, Nordjysk Elitesport.Dialogen går ud på at iværksætte initiativer for at løfte idrætten i Danmark genereltC. Etablering af study-buddy-ordningerFor det tredje har arbejdsgruppen peget på, at der med fordel lokalt på skolen kan lavesstudy-buddy-ordninger, hvor medstuderende har ansvar for at videresende den fornød-ne information til de elever, som er bortrejst. Det kan enten ske i form af læsegruppe-ordninger (á 3-4 elever), hvor det er medlemmerne i den enkelte læsegruppe, som sørgerfor at videresende relevant materiale, eller det kan være i form af faste makkerpar.Study-buddy-ordningerne kunne etableres de steder hvor det ikke er muligt at øge denvirtuelle undervisning (se punkt 3.1.1.2.), eller etableres som supplement til den virtu-elle undervisning.Arbejdsgruppen anbefaler, at muligheden for at etablere study-buddy-ordninger beskri-ves i brevet med råd og vink, som kan understøtte Team Danmark-eleverne.

3.3.3. Samarbejde3.3.3.1. Bedre samarbejde mellem klubber og skolerDen danske eliteidrætsmodel bygger på, at eliteidræt udøves samfundsmæssigt og soci-alt forsvarligt. Derfor er det en grundlæggende forudsætning, at eliteidrætsudøverenlever et sammenhængende liv, hvor der udover idrætten også er plads til uddannelseog/eller arbejde.Team Danmark-elever oplever imidlertid af og til, at der fra klubbernes side ikke er for-ståelse for, at eleven skal passe sin undervisning på gymnasieskolen. For nogle trænerehar eliteidrætten den højeste prioritet, hvilket kan gøre det svært for træneren at ac-ceptere, at skolen har en tilsvarende høj prioritet.Ligeledes kan der fra skolerne være mindre forståelse for, at eleven skal passe sin træ-ning og i visse tilfælde får fravær på grund af eliteidrætsaktiviteter som f.eks. træ-ningsophold i udlandet og konkurrencedeltagelse. Det er især skoler, som kun har fåTeam Danmark-elever, som kan have svært ved at håndtere sådanne situationer.

Arbejdsgruppen har peget på, at der er behov for, at klubber og skoler får et bedre sam-arbejde om den enkelte elev, så eleven ikke oplever at blive presset fra begge sider, og iværste fald bliver bedt om at vælge mellem idræt og skolegang. Udfordringen er enfastholdelsesproblematik – både i forhold til fastholdelse på uddannelsen og i idrætten.Løsninger:Arbejdsgruppen peger på to løsninger, som kan bidrage til at skabe et bedre samarbejdemellem klubber og skoler:A. Team Danmark koordinatorens centrale rolle beskrivesB. Koordineringsmøder i starten af uddannelsen med henblik på at skabe fællesforståelse omkring udøverenForslagene kan supplere hinandenA. Team Danmark koordinatorens centrale rolle beskrivesAlle skoler med Team Danmark-elever har en Team Danmark koordinator eller en kon-taktperson på skolen.Arbejdsgruppen foreslår, at det indarbejdes i brevet om råd og vink, at Team Danmarkkoordinatoren udover kontakten til Team Danmark også kan stå for skolens kontakt tilde enkelte klubber. Klubberne vil således kunne kontakte Team Danmark koordinato-ren, hvis der opstår problemer, og Team Koordinatoren vil omvendt også kunne kontak-te klubben, hvis skolen oplever problemer med samarbejdet omkring tilrettelæggelsenaf elevens trænings- og undervisningstid.En vigtig funktion for Team Danmark-koordinatoren er at støtte eleverne i krydspres-set mellem uddannelse og idræt. Dette sker gennem afhjælpninger af evt. problemer isamarbejdet mellem skole og klub. Dette skulle også bidrage til at afhjælpe frafaldspro-blematikken ved at sikre, at eleven ikke står i et valg mellem skole og idræt.B. Koordineringsmøder i starten af uddannelsen med henblik på at skabe fælles forståel-se omkring udøverenArbejdsgruppen foreslår, at Team Danmark-koordinatoren på den enkelte skole får tilopgave at indkalde til et koordineringsmøde mellem Team Danmark eleven, TeamDanmark koordinatoren, klubben og evt. specialforbundet i starten af skoleforløbet.Formålet med koordineringsmødet skulle være at sikre en smidig skolegang samt atskabe en fælles forståelse for elevens behov i vægtningen mellem skolegang og træning.Der kunne efter behov evt. afvikles flere møder i løbet af elevens skoleforløb.Koordineringsmøderne kunne både tage udgangspunkt i den enkelte elev, eller de kun-ne afvikles i plenum på den enkelte skole.Møderne kunne tage udgangspunkt i de anbefalinger, som fremkommer under de dia-logmøder mellem repræsentanter fra skoler, Team Danmark, specialforbund, klubber ogelever som foreslås i punkt 3.1.2.3 vedrørende koordineringen af elevernes hverdag.

4. KonklusionArbejdsgruppen har haft til opgave at undersøge mulige barrierer i de eksisterendeordninger for eliteidrætsudøvere i ungdomsuddannelserne, analysere eliteidrætsudø-vernes behov og på den baggrund komme med forslag til mulige forbedringer af vilkå-rene for, at eliteidrætsudøvere kan gennemføre en ungdomsuddannelse inden for ram-merne af uddannelsernes grundlæggende formål.Arbejdsgruppen har afholdt en række møder, herunder på to temamøder, hvor udfor-dringerne for Team Danmark-elever på henholdsvis erhvervsuddannelserne og på degymnasiale uddannelser er blevet belyst og drøftet. I den forbindelse identificerede ar-bejdsgruppen 15 udfordringer og har foreslået 26 løsninger på udfordringerne.Nedenfor er oplistet udfordringer, løsningsforslag samt arbejdsgruppens forslag tilhvem, der kunne være initiativtagere og andre udførere på løsningsforslagene.

Udfordringer og løsninger på det gymnasiale områdeUdfordringFlaskehalspro-blematik i for-bindelse medvalg af studie-retninger ogvalgfag.LøsningsforslagSkolerne informeresi brev med råd ogvink om muligheder-ne for at begrænseTeam Danmark-eleverns valg af stu-dieretning og valgfagsamt andre gode rådtil håndtering afproblematikDer informeres ommuligheder for atfordele eksamener ogafslutning af fagjævnt over de 4 år.Ændring af modellenfor hvordan ekstra-timer skal anvendes,så det i højere gradskal beskrives påforhånd.Lettere ansøgnings-procedure for ansøg-ning om tilskud tilsupplerende under-visning.Etablering af Study-Buddy-ordningerBeskrivelse af TeamDanmark koordina-torens rolle i brevmed råd og vink.Koordineringsmødermed henblik på atskabe fælles forståel-se omkring udøve-rens situationPrimære ansvar-ligeTeam Danmark(skriver brevmed råd ogvink)UVM (udsenderbrev med råd ogvink)Sekundære opga-veløsereSe punkt ombrev med råd ogvinkAfsnit