Kulturudvalget 2010-11 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 144
Offentligt

Forfatter: Microsof Sidst gemt: 07-02-2011 10:39:00 Sidst udskrevet: 07-02-2011 10:39:00R:\Projekter\1.VELFÆRD&KOMPETENCE\4076EvalueringafNordicMasterProgramme\Afrapportering\Evaluering af Nordic Master Programme_Revideret februar.docxRevision: 2 Antalsider: 65

IndholdForord .............................................................................................................5Kapitel 1. Resume ...........................................................................................7Kapitel 2. English Abstract ............................................................................11Kapitel 3. Introduktion til Nordic Master Programme ..................................133.1Kontekst, formål og mål ....................................................................... 133.2Ansøgningskriterier .............................................................................. 14Kapitel 4. Ansøgning, formelle samarbejdsaftaler og forpligtelse ...............194.1Ansøgningsrunderne og administrationen af Nordic Master Programme .... 194.2Baggrund og motivation for ansøgningerne ........................................... 204.3Konsortiedannelse og samarbejdsaftaler ................................................ 214.4Forpligtelse på ledelsesniveau .............................................................. 234.5Fra planlægning til gennemførsel .......................................................... 244.6Opsamling .......................................................................................... 25Kapitel 5. Planlægningen af programmerne .................................................285.1Studieopbygning og finansiering ........................................................... 285.2Manglende indsigt i juridiske forhold ..................................................... 295.3Et fagligt og et administrativt spor i samarbejdet ................................... 305.4Opsamling .......................................................................................... 31Kapitel 6. Markedsføring og optag ...............................................................326.1Studerende på Nordic Master Programme .............................................. 326.2Konkurrencen om de studerende .......................................................... 336.3Studieafgifter og optag ........................................................................ 366.4Procedurer for optagelse ...................................................................... 376.5Opsamling .......................................................................................... 38Kapitel 7. Programindhold og effekt.............................................................407.1Forskellige programtyper og diplomer ................................................... 407.2Undervisningsformer og studiemiljø ...................................................... 417.3Mobilitet ............................................................................................. 447.4Tilfredshed, merværdi og erhvervsrelevans............................................ 457.5Opsamling .......................................................................................... 48Kapitel 8. Målopfyldelse................................................................................508.1Vurdering af opfyldelse af delmålsætninger ........................................... 503

Kapitel 9. Anbefalinger ................................................................................ 549.1Anbefalinger på konsortieniveau ............................................................549.2Anbefalinger på programniveau .............................................................559.3Anbefalinger på nordisk niveau..............................................................58Kapitel 10. Metode ....................................................................................... 629.4Evalueringens kilder .............................................................................6210.1Dataindsamling ....................................................................................63

Forord

Internationale uddannelser skabes for at fremme mobiliteten af studerende og forskere,for at styrke kvaliteten i uddannelserne og udveksle best practice og for at fremme bedreog mere internationalt anerkendte videnmiljøer.Siden slutningen af 1990’erne er antallet af kandidatuddannelser, som tilbydes af konsor-tier af universiteter på tværs af de europæiske lande, vokset voldsomt. Det estimeressåledes, at der i dag er omkring 2.500 joint programmes alene i Europa. Det er resulta-terne af både et øget samspil mellem universiteterne i Europa og af Bologna-processen.Samtidig har der i de seneste 5-10 år været et stort politisk ønske på europæisk plan omat styrke internationalisering af uddannelser, bl.a. via Erasmus Mundus programmet.På Nordisk plan har Nordisk Ministerråd med Nordic Master Programme siden 2007 styr-ket samspillet mellem nordiske videninstitutioner omkring fælles kandidatuddannelser. Ialt 16 Nordic Master Programmes er nu godkendt.Denne evaluering sætter fokus på Nordic Master Programme som koncept og som pro-gram. Derfor vurderes forhold som incitamentsstrukturer, målopfyldelse i forhold til hen-sigterne, administration, markedsføring og søgning til programmerne. Det er såledesprogrammet der er genstand for evalueringen, og ikke kvaliteten af de enkelte godkendteNordic Master Programmes.Evalueringen viser, at Nordic Master Programme på mange områder har ramt rigtigt. Mender er heller ingen tvivl om, at internationalisering af kandidatuddannelser er et forholds-vist nyt fænomen, hvor der stadig udstår en række udfordringer, som bør løses for atfremme et yderligere uddannelsessamspil i Norden.God læsning.

Henrik MahnckeVicedirektør, Oxford Research A/SFebruar 2011

Kapitel 1. Resume

Der har på nuværende tidspunkt været tre ansøgningsrunder til Nordic Master Program-me – i 2007, 2009 og 2010. Ved de tre ansøgningsrunder er i alt indkommet 86 ansøg-ninger. 16 ansøgninger blev godkendt, og dermed er 40 unikke institutioner og mere end20 universiteter involveret i et nordisk samarbejde om højere uddannelse, tilskyndet afNordisk Ministerråd. Dertil kommer, at samarbejdet omkring de mange konsortier, derikke er blevet godkendt, formentlig har givet anledning til andet samarbejde og videreud-vikling af eventuelle fremtidige samarbejder. Pr. 2010 har syv af de 10 masterprogram-mer, der fik midler i 2007 og 2009, har haft optag af studerende. Og seks nye program-mer er netop ved at skubbe udviklingen af programmerne i gang efter i 2010 at væreblevet godkendt som Nordic Master Programmer. Disse tal taler deres eget tydeligesprog. Nordisk Ministerråd har med Nordic Master Programme været med til at kickstarteog stimulere samarbejde om højere uddannelse på tværs af de nordiske lande.Helt overordnet tydeliggør nærværende evaluering, at ideen med Nordic Master Pro-gramme er god og givtig for en lang række akademiske områder og for Norden som ud-dannelsesregion. Nordic Master Programme har sat gang i det tværnationale samarbejdei regionen og skabt synergieffekter, der gavner specifikke fagområder uddannelses- ogforskningsmæssigt, ligesom programmet har været med til at synliggøre nordens mulig-heder i forhold til højere uddannelse og tiltrækning af internationale studerende.Evalueringen viser, at det primære formål med Nordic Master Programme er opfyldt. Derer dog også nogle delmål, som kun i nogen eller mindre grad er opfyldt. Nordisk Minister-råd har med Nordic Master Programmei høj gradbidraget til at stimulere udviklingen afmasterprogrammer på tværs af de nordiske lande og derigennem styrket og stimuleretuddannelsessamarbejdet mellem højere uddannelsesinstitutioner i Norden.Evaluator vurderer, at målet med Nordic Master Programmei nogen grader opfyldt, nårdet gælder målet om, at udvikle akademiske studier og nye modeller for uddannelses-samarbejde i de nordiske lande. Når målet kun er opfyldt delvist skyldes det, at der erstor forskel på, hvor nytænkende indholdet og modellerne for samarbejdet er i de etable-rede Nordiske Masterprogrammer.Endelig er det evaluators vurdering, at målopfyldelsen er opfyldti mindre grad,når detgælder synliggørelse og good practice. Rammerne for Nordic Master Programme givergode muligheder for videnddeling, men mulighederne er ikke udnyttet til fulde, og derhar ikke været nogen samlet konceptuel markedsføring af programmerne med NordicMaster Programme som brand. Omvendt har udviklingen af programmerne givet mulig-hed for at indsamle praktisk viden om væsentlige grænsehindringer for nordisk samar-bejde på uddannelsesområdet, og det giver fremadrettet mulighed for at påvirke områdetog skabe bedre rammer for Norden som en toneangivende spiller inden for højere ud-dannelse.Samlet set er det i forhold til målopfyldelsen evaluators vurdering, at de mest centralemål med Nordic Master Programme er opfyldt, mens de underordnede mål i mindre grader opfyldt. På den baggrund vurderer evaluator, at det er givtigt at fortsætte program-met. Der er dog visse justeringer, der kan være med til at sikre en endnu bedre målop-fyldelse, en bedre proces for de involverede aktører i programmerne og bedre og meredriftsikre Nordiske Masterprogrammer.7

Anbefalingerne,som evaluator på baggrund af evalueringen ønsker at videregive, ret-ter sig mod tre niveauer: Konsortieniveau, programniveau og nordisk niveau. De tre ni-veauer understreger, at der er mange forskellige aktører, som indgår i forbedringen afsamarbejdet om højere uddannelse i Norden, og en indsats kræver handling på flereniveauer.På konsortieniveauer anbefalingerne, at det i højere grad sikres, at de rette personerinvolveres i samarbejdet fra begyndelsen. Det er vigtigt, at de involverede er fast tilknyt-tede personer med beslutningskompetence og et langsigtet perspektiv. Det administrati-ve personale skal involveres fra begyndelsen for at imødekomme udfordringerne omkringde administrative og juridiske forhold, der er forbundet med at udbyde tværnationalemasterprogrammer. Endelig er det vigtigt, at de relevante ledelsesniveauer involveres ogfår ejerskab til programmet med henblik på at skabe bæredygtighed i driften af pro-grammerne. I konsortiesamarbejdet viser evalueringen også, at der store fordele i atforventningsafstemme grundigt parterne imellem og indgå detaljerede samarbejdsaftaler.På programniveauanbefaler evaluator, at Nordisk Ministerråd overvejer en række ju-steringer af Nordic Master Programme. I forbindelse med ansøgningen kan mere klareretningslinjer for anvendelsen af midler og krav til programmerne sikre målopfyldelsen afprogrammet samt guide og støtte aktørerne i deres samarbejde. Evalueringen viser også,at der i opstartsperioden er behov for mere organiseret viden og erfaringsudveksling omudfordringer og muligheder i samarbejdet og om de gældende regler i de forskellige lan-de, som udgør rammerne for samarbejdet. I den sammenhæng er det aktuelt at styrkeadministrationen af processen, som især omkring udbuddet af ansøgningsrunden i 2009haltede. Her anbefaler evaluator en afdækning af, hos hvilken organisation denne opgaveer bedst kan placeres.I forhold til de økonomiske rammer anbefaler evaluator, at midlerne fra Nordisk Minister-råd opdeles, så en del af midlerne kan anvendes til den tidlige drift af programmet. Detkan sikre bæredygtighed på længere sigt og motivere medfinansiering i konsortiet. Der-udover anbefales det, at Nordisk Ministerråd opretholder en pulje til mobilitetsstøtte.I forhold til programtyper og optag viser evalueringen, at der er store forskelle program-merne imellem, og evaluator vurderer, at det er vigtigt fremadrettet at sikre kvaliteten ogoriginaliteten i de programmer, der godkendes. Evaluator anbefaler, at det stilles størrekrav til programmernes nytænkning, så det sikres, at alle programmer har den kvalitet ogden nyskabende indhold, som de stærkeste og mest nytænkende af de etablerede pro-grammer har. Særligt med øje for en cost-effective analyse af Nordic Master Programmeskal det, når pilotfasen afsluttes, sikres, at midlerne bruges rigtigt og får den effekt iforhold til kvalitet og antal studerende, som det er forventeligt, set i forhold til det beløb,konsortierne modtager.Endelig er det evaluators overordnede anbefaling, at Nordic Master Programme fortsæt-tes, men at der fremover godkendes færre programmer, som alle gør brug af nye model-ler for samarbejde om højere uddannelse og bidrager til en udvikling af det pågældendeakademiske felt. Derudover bør der fremadrettet lægges stor vægt på at sikre program-mernes bæredygtighed, økonomisk såvel som indholdsmæssigt i forhold til aftagerne.På nordisk niveauviser evalueringen, at der i forhold til det nordiske samarbejde omhøjere uddannelse er en række grænsehindringer, der er med til at besværliggøre ogsætte begrænsninger for, hvordan programmerne kan sammensættes, og hvor fælleseller ”joint” de programmer, der udbydes, kan være.Forskellige regler, hvad angår eksempelvis akkreditering, studieafgifter og tildeling afgrader (fx joint, double og multiple degrees) betyder for det første, at det kræver mangeressourcer at kortlægge de gældende regler i de lande, der er med i et givent konsorti-8

um. For det andet skal programmet tilpasses de muligheder og begrænsninger, der er ilovgivningen, og i nogle tilfælde bliver programmerne mindre fælles og mindre nytæn-kende, fordi lovgivningen sætter begrænsninger.Anbefalingen fra evaluator er, at Nordisk Ministerråd fremadrettet sætter fokus på, hvor-dan forskellig lovgivning i de nordiske lande udgør afgørende barrierer for Nordens posi-tion som en toneangivende spiller på det internationale marked for uddannelse med kon-krete eksempler fra pilotfasen af Nordic Master Programme. Dertil er det aktuelt at kort-lægge løsningsmodeller for harmonisering af de forskellige områder.Der, hvor der særligt er behov for harmonisering og en implementering af Bologna-processen, er i forhold til regler omkring studieafgifter, muligheder for udstedelse af jointdegrees, double og multiple degrees samt gensidig anerkendelse og akkreditering afuddannelser på tværs af landene.

Kapitel 2. English Abstract

The Nordic Master Programme is a pilot initiative conducted by the Nordic Council of Mi-nisters from 2007 to 2010.Thepurposeof the Nordic Master Programme is to strengthen the Nordic region as amore coherent unit, boost its competitiveness, and attract both Nordic and non-Nordicstudents to study at Nordic higher educational institutes.In the timeframe of the pilot initiative there have been three calls for applications, in2007, 2009 and 2010. All in all 86 consortia have applied for a Nordic Master Programmeand 16 have been approved. At this point, 163 students are enrolled in a Nordic MasterProgramme. The evaluation focuses on the 10 consortia what were approved in 2007 and2009, since these have experience with regard to designing, planning and conducting theNordic Master Programme.Theevaluation resultsshow generally that the Nordic Master Programme strengthensand stimulates Nordic cooperation between the Nordic universities within a broad varietyof disciplines. The Nordic Master Programme has facilitated and established the Nordiccooperation in the areas of Master programmes and research, thus created synergy ef-fects that both strengthens the disciplines and the research and makes the Nordic regionmore attractive to foreign students. This indicates that the Nordic Council of Ministershas laid a sound foundation for the fulfillment of the purpose of the Nordic Master Pro-gramme.In regard to the specific goals of the Nordic Master Programme, the evaluation points outthat there is a variety in the fulfillment of these. The Nordic Master Programme has to ahigh degreestimulated the development of Master programmes and cooperation acrossthe Nordic countries, albeit there has been less focus on attracting external stakeholdersto the programmes. The Nordic Master Programme has tosome degreesucceeded indeveloping new academic studies and new models for cooperation among the Nordiccountries. Some programmes have been highly innovative and created new areas withinand between disciplines, while other programmes have based the foundation of the Nor-dic Master Programme on already established master programmes. The Nordic MasterProgramme has to aless degreesucceeded in creating visibility of the programmes andpromoting ‘good practice’. The establishment of the brand “Nordic Master Programme”and the general marketing of the Nordic Master Programme have somewhat been neg-lected.The evaluation lays out three levels ofrecommendationsthat each address differentaspects of the Nordic Master Programme.At theconsortia level,Oxford Research recommends that the administrative personnelare included from the start of the process, since a lot of the obstacles a potential NMPmeet concern administrative and legal aspects. Furthermore, it is important to createownership and commitment from the higher faculty level, since this makes the running ofthe programme smoother.At theprogramme level,Oxford Research recommends that fewer programmes pros-pectively should receive funding. New programmes should have stricter obligations to thedesign of the programme, so only programmes that are highly innovative or create newmodels for cooperation are included. By lowering the number of future Nordic Master11

Programmes the Nordic Council of Ministers could ensure the economic sustainability ofthe programmes and ensure that they contribute to the development of disciplines, re-search and Nordic cooperation in the higher education area. Other recommendations tooptimise the programme level are to establish at set of guidelines that programmes canuse to navigate in the Nordic higher educational legislation, to promote the ‘brand’ NordicMaster Programme as a quality mark and to enable a smooth economic model where abalance between the funds for the development of the programme and the initial runningof the programme is created.At theNordic level,Oxford Research recommends that the Nordic Council of Ministershighlights the consequences of different legislation and quality assurance processes inthe higher education area to relevant stakeholders. The evaluation points out that certainborder barriers complicate and limit the design and conduction of the Nordic Master Pro-gramme. This is, for example, different guidelines for study fees, different legislation forenabling joint and double degrees and uneven recognition of the accreditation of theprogrammes.

Kapitel 3. Introduktion til Nordic MasterProgramme

3.1

Kontekst, formål og mål

I en globaliseret vidensøkonomi spiller uddannelse på tværs af institutioner og lande-grænser en stadig større rolle. Konkurrencen om de studerende er hård, og videregåendeuddannelsesinstitutioner kæmper om at tiltrække de bedste. På europæisk plan er Bo-logna-processen et forsøg på ikke alene at standardisere strukturen og kvaliteten i devideregående uddannelser på tværs af lande, men også at promovere Europa på ver-densplan som et attraktivt sted at studere.1Internationale masterprogrammer er en måde at tiltrække studerende på ved at tilbydeunikke uddannelser, der på den ene side giver mulighed for fordybelse og specialiseringinden for et snævert område og på den anden side giver den studerende en internationalog interkulturel erfaring. EU’s Erasmus Mundus-program er et eksempel herpå. Megettyder på, at internationale masterprogrammer i de kommende år vil spille en stadig størrerolle i det globale landskab inden for videregående uddannelse.2Det er en internationali-seringsstrategi, som er baseret på de grundlæggende akademiske dyder: undervisnings-/læringsprocesser og produktionen af ny viden. Udviklingen af programmerne er baseretpå akademisk samarbejde og bidrager dermed til øget netværksdannelse og vidensud-veksling mellem forskere ved de deltagende universiteter. Samtidig kan de fælles uddan-nelsestilbud medvirke til at styrke den fremtidige rekruttering af forskere til specialiseredeforskningsområder. Strategien indebærer således fordele for både de involverede indivi-der og institutioner såvel som regionale og nationale uddannelsessystemer.I kontekst af disse internationale strømninger besluttede Nordisk Ministerråd i starten af2007 at oprette Nordic Master Programme. Nordisk Ministerråds fokus var at facilitere ogoptimere samarbejdet mellem de nordiske universiteter for herved at tiltrække og fast-holde den højtuddannede arbejdskraft i Norden, idet ”det globale uddannelsesmarked ipunktet oprettet som et pilotprojekt, der skulle afprøve de nordiske muligheder og etab-lere erfaringer med at drive internationale masterprogrammer i en nordisk kontekst.

stigende grad kæmper om de kloge hoveder og Norden skal gøre sig gældende som etfælles uddannelsesrum, hvis vi vil være med i kapløbet”.3Programmet blev i udgangs-

Det overordnedeformålmed Nordic Master Programme er således at skabe unikke ud-dannelsestilbud i Norden gennem udviklingen af en række nordiske masteruddannelser,der samler det bedste, de nordiske videregående uddannelsesinstitutioner har at tilbyde,og således kan bidrage til at styrke Norden som uddannelsesregion. Herved kan Nordenskonkurrenceevne internationalt styrkes, og både nordiske og ikke-nordiske studerende

Sigrun Nickel, Thorsten Zdebel, Don F. Westerheijden: “Joint Degrees in European Higher Education. Ob-stacles and opportunities for transnational programme partnerships based on the example of the German-DutchEUREGIO”, CHE (Center for Higher Education Development, Germany) and CHEPS (Center for Higher EducationPolicy Studies, Netherlands), 2009,www.cidd.org.Jane Knight: “Joint and Double Degree Programmes: Vexing Questions and Issues”, Ontario Institute for theStudy of Education, University of Toronto, 2008,www.obhe.ac.uk.32

”Nordiske Ministre giver nye muligheder for at studere i Norden”, 30/10/2008 på www.norden.org

kan tiltrækkes til de højere uddannelsesinstitutioner i Norden.4Nordic Master Programmelægger sig op ad en lang tradition for samarbejde på universitetsområdet i Norden, hvorfx nordiske forskere allerede længe har samarbejdet i regi af Nordplus og Nordforsk.Derudover er det Nordisk Ministerråds vurdering, at der via de relative ligheder der findesmellem landene, og det gode kvalitetssikringsarbejde, der foregår i Norden findes et so-lidt grundlag for at skabe innovative og attraktive masterprogrammer.5Nordisk Ministerråd har derudover opsat en rækkemålfor Nordic Master Programme,som handler om at:Stimulere samarbejdet mellem højere uddannelsesinstitutioner og andre relevan-te aktører imellem, og styrke Norden som region.Synliggøre de nordiske højere uddannelsesinstitutioner på den internationalearena, og sprede ”good practice”.Udvikle nye modeller for nordisk uddannelsessamarbejde.Udvikle nye områder for akademiske studier.Skabe specialiseret viden inden for området hvor ekspertise er efterspurgt ognødvendig.Stimulere og støtte udviklingen af flere masterprogrammer som i fællesskab ud-bydes i samarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner i flere nordiske lan-de.

I evalueringen fungerer både formål og mål for Nordic Master Programme som en rette-snor for at vurdere, hvorvidt de tildelte programmer og den praksis, der er etableret iforbindelse med Nordic Master Programme, har medvirket til at opfylde ambitionernemed programmet.

3.2

Ansøgningskriterier

Nordisk Ministerråd har siden opstarten af Nordic Master Programme i 2007 haft tre an-søgningsrunder - i 2007 i 2009 og i 2010. Nordic Master Programme var i forbindelsemed den første ansøgningsrunde i 2007 administreret af Nordisk Ministerråd, men admi-nistrationen blev inden ansøgningsrunden i 2009 lagt ud til ”Senter for internasjonalise-ring av høgre utdanning” (SIU) i Norge. Også ansøgningsrunden i 2010 var administreretaf SIU. Det skal i den forbindelse bemærkes, at ansøgningsrunden i 2010 ikke er en delaf genstandsfeltet for evalueringen. Det skyldes at dataindsamlingen foregik inden an-søgningsfristen i 2010.I ansøgningen til Nordic Master Programme skal ansøgerne opfylde en række formelle oguddannelsesrelaterede kriterier, før de kan komme i betragtning til at blive et Nordic Ma-ster Programme. Således henføres ansøgningskriterierne både til faktuelle kriterier, ind-holdsmæssige kriterier og kriterier til konsortiet, der alle skal opfyldes for, at et konsorti-um kommer i betragtning som et Nordic Master Programme.Deformelle kriterierer, at:

Nordisk Ministerråd, 2010, Call for proposals.Nordisk Ministerråd, 2010, Call for proposals.



Der minimum skal være tre uddannelsesinstitutioner fra tre af de nordiske landei ansøgningen.De lande, der kan ansøge, er de fem nordiske lande inkl. de selvstyrende områ-der (Færøerne, Grønland og Åland).De samarbejdende uddannelsesinstitutioner skal ansøge som et konsortium.Hvert konsortium skal udbyde ph.d.-uddannelse inden for den pågældende di-sciplin.Det konsortium, der modtager økonomiske midler, skal også bestå af de uddan-nelsesinstitutioner, der udvikler og starter programmet.Hvert konsortium vælger en uddannelsesinstitution som projektkoordinator.

Deuddannelsesrelaterede kriterierer, at:Programmet skal omfatte 120 ECTS.Hver deltagende uddannelsesinstitution skal udbyde minimum 20 ECTS.Programmet skal undervises på engelsk.Der skal etableres ”joint study programmes” hvor de færdige studerende mod-tager et fælles eller to/flere nationale eksamensbeviser afhængige af den natio-nale lovgivning.Programmet skal være akkrediteret i alle lande der er involveret.

I udvælgelsen af programmerne bliver ansøgerne derudover ogsåkvalitativt vurderetaf Nordisk Ministerråds komité bestående af eksperter fra nordiske og ikke-nordiske lan-de. Vurderingen af ansøgningen omhandler bl.a.:Kvaliteten af ansøgningenFormålet med programmetKobling til forskningInnovationsgradForudsætninger for at tiltrække internationale studerende.

Derudover har der inden for de enkelte ansøgningsrunder været særlige områder, derkunne prioriteres. Eksempelvis lagde Nordisk Ministerråd i forbindelse med ansøgnings-runden til 2010 op til, at især de mindre uddannelsesretninger blev prioriteret.Når programmerne er blevet godkendt som et Nordic Master Programme er der yderlige-re to krav, de skal overholde i forhold tilden bevillingpå op til 1 mio. DKK, som pro-grammerne får fra Nordisk Ministerråd. Disse er, at:Udbetalingen sker i to rater: En i starten af projektperioden, og en når program-met starter.Den økonomiske bevilling må kun anvendes til udvikling af programmet – ikke tildrift.

3.2.1 Ansøgningsrunde i 2007I ansøgningsrunden i 2007 var der41 konsortierderansøgteom at blive et NordicMaster Programme.Seks programmerblevoptaget.Oprindeligt var det fra NordiskMinisterråd planlagt, at der kun skulle tildeles midler til tre programmer, men både pågrund af et stort antal ansøgere, og ansøgernes kvalitet besluttede Nordisk Ministerråd attildele seks konsortier midler til at etablere et Nordic Master Programme.15

Tabel 3.2.1 viser de seks programmer, der blev tildelt midler i 2007 fordelt på titel, part-nerinstitutioner og koordinerende institution.Tabel 3.2.1 Oversigt over Nordic Masterprogrammer, tildelt midler i 2007TitelNordic Master inGerontology (NordMaG)Nordic Master in PlantPathology (NorPath)

Koordinerende institutionUniversity of Jyväskylä (FI)University of Copenhagen (DK)

PartnerinstitutionerUniversity of IcelandLund UniversityUniversity of HelsinkiAgricultural University of IcelandSwedish University of AgriculturalSciencesNorwegian University of Life SciencesThe University of BergenUniversity of CopenhagenUniversity of HelsinkiLund UniversityUniversity of OsloUniversity of IcelandUniversity of Faroe IslandsAalto UniversityTechnical University of DenmarkNorwegian University of Science andTechnologyChalmers University of TechnologyUniversity of IcelandTechnical University of DenmarkKTH Royal Institute of TechnologyÅbo Akademi University

Nordic Master in theReligious Roots of Europe

Aarhus University (DK)

Nordic Master in MarineEcosystems and ClimateNordic Master inInnovative SustainableEnergy Engineering

The University of Bergen (NO)KTH Royal Institute of Technol-ogy (SE)

Nordic Master inInnovative Informationand Communication Tech-nologies (iICT)

The University of Turku (FI)

3.2.2 Ansøgningsrunde i 2009I 2009 var der10 konsortierderansøgte,hvoraffirefiktildeltmidler til at etablereet Nordic Master Programme. Ansøgningstidspunktet på året, tekniske udfordringer samtgenerel information omkring Nordic Master Programme kan ifølge interessenterne til pro-grammet være mulige forklaringsfaktorer på det relativt begrænsede antal ansøgere iforhold til i 2007.I 2009 var der ikke et eksplicit fokusområde for programmerne, som i særlig grad blevunderstreget i udbudsmaterialet, men i lighed med udbuddet i 2007 blev programmernevurderet på ansøgningens generelle kvalitet.Tabel 3.2.2 viser, hvilke programmer der fik tildelt midler til Nordic Master Programme i2009, hvem der koordinerer programmet, samt hvilke partnerinstitutter der er med.Tabel 3.2.2 Oversigt over Nordic Masterprogrammer, tildelt midler i 2009TitelNordic Master in Compu-tational Chemistry andPhysicsNordic Master in MaritimeEngineering

Koordinerende institutionUniversity of Tromsø (NO)

PartnerinstitutionerGöteborg University - SwedenHelsinki University - FinlandIceland University - IcelandRoyal Institute of Technology - SwedenChalmers University of TechnologyHelsinki University of TechnologyNorwegian University of Science andTechnologyRoyal Institute of Technology

Technical University of Denmark(DK)

Nordic Master in Didacticsof Mathematic

University of Agder (NO)

Everyday Practices inChanging Societies

University of Helsinki (FI)

Danish School of Education, University ofAarhusUniversity of CopenhagenUniversity of TampereÅbo Akademi UniversityLinköping UniversityUniversity of StavangerRoskilde University

3.2.3 Ansøgningsrunde i 2010I udbuddet for ansøgninger i 2010 opfordrede Nordisk Ministerråd særligt små emneom-råder til at ansøge om Nordic Master Programme. I altansøgte 35 konsortierom mid-ler til at etablere et Nordic Master Programme. Heraf fikseks tildelt midler.Tabel 3.2.3 viser, hvilke programmer der fik tildelt midler til Nordic Master Programme i2010, hvem der koordinerer programmet, samt hvilke partnerinstitutter der er med.Tabel 3.2.3 Oversigt over Nordic Masterprogrammer, tildelt midler i 2010TitelViking and Medieval NorseStudies

Koordinerende institutionUniversity of Iceland (IS)

PartnerinstitutionerThe Árni Magnússon Institute for Icelan-dic StudiesUniversity of CopenhagenUniversity of OsloAarhus UniversityNorwegian University of Life SciencesNorwegian University of Science andTechnologySwedish University of AgriculturalSciencesUniversity of IcelandOslo National Academy of the ArtsTheatre AcademyUniversity of Dance and Cirkus Stock-holmChalmers University of Technology inGöteborgKTH - Royal Institute of Technology inStockholmNorwegian University of Science andTechnologyAalto University - School of Science andTechnologyAalto University – School of Science andTechnologyNorwegian University of Science andTechnologyKTH – Royal Institute of Technology inStockholmTechnical University of DenmarkLund UniversityStockholm UniversityUppsala UniversityAarhus UniversityUniversity of CopenhagenUniversity of BergenUniversity of OsloUniversity of Tromsø

Aquatic Food Production-Safety and Quality(AQFood)

Technical University of Denmark(DK)

Dance Education asArtistic Practice andResearch - Teaching andLearning in Dance as Em-bodied Reflective PracticeEnvironmentalEngineering(eNviro5Tech )

Danish National School of Thea-tre and Contemporary Dance(DK)Technical University of Denmark(DK)

Nordic Master Programmein Sustainable UrbanTransitions

Chalmers University of Technol-ogy in Göteborg (SE)

Master programme inBiodiversity andSystematics

Göteborg university (SE)

Fordelt på de nordiske lande er der i pilotperioden fra 2007-2010 seks programmer, derer koordineret fra Danmark, tre der koordineret fra hhv. Finland, Norge og Sverige samtet program der er koordineret fra Island. Derudover er der samlet set 10 programmer,hvordanskeuniversiteter er partnerinstitutioner, 11 programmer, hvorfinskeuniversi-teter er partnerinstitutioner, 13 programmer, hvornorskeuniversiteter er partnerinstitu-tioner, 16 programmer, hvorsvenskeuniversiteter er partnerinstitutioner, syv program-mer, hvorislandskeuniversiteter er partnerinstitutioner samt et program, hvor etfæ-røskuniversitet indgår som partnerinstitution.Således er der med tildelingen af midler til Nordic Master Programme i 2010 samlet setNordic Master Programmer, der involverer knap 40 unikke institutter på mere end 20universiteter fra alle de fem nordiske lande. Heraf er alle de største universiteter i Nordennu repræsenteret i Nordic Master Programme med et eller flere programmer.Fagområderne,som de 16 Nordic Master Programmer dækker over, er spredt ud overen række forskelligartede felter. Hovedparten af masterprogrammerne, 10 ud af 16,dækker over naturvidenskabelige fag, mens tre programmer ligger inden for det sam-fundsvidenskabelige område og tre ligger inden for humaniora.Figur 3.1: Universiteter, der er involverede i Nordic Master Programme

Kapitel 4. Ansøgning, formelle samarbejds-aftaler og forpligtelse

I dette kapitel evalueres ansøgningsprocessen og det arbejde, der for ansøgerne liggerforud for den praktiske gennemførelse af programmet. Herunder behandles motiverne forat ansøge, processen omkring konsortiedannelsen og samarbejdsaftaler samt de juridiskeog administrative forhold, som evalueringen viser, at det er afgørende at afklare i forbe-redelsesfasen.

4.1

Ansøgningsrunderne og administrationen af NordicMaster Programme

Som beskrevet i kapitel 3 var der til ansøgningsrunden i 2007 41 ansøgninger. I 2009kom der 10 ansøgninger, og i 2010 kom der 35 ansøgninger til Nordic Master Program-me. Overordnet set er aktørerne i konsortierne positive over for ansøgningsproceduren,men flere har hæftet sig ved en kortere ansøgningsfrist i 2009. I forbindelse med evalue-ringen af administrationen af ansgningsrunderne skal det bemærkes, at ansøsningsrun-den i 2010 ikke indgår som genstandsfelt i evalueringen. Der foretages enkelte deskripti-ve beskrivelser af forhold omkring 2010-ansøgningsrunden, men den er ikke en del afevalueringen.Udbuddet af ansøgningsrunden i 2007 blev varetaget af Nordisk Ministerråd, ligesom denførste kontakt til konsortierne var en opgave, som Nordisk Ministerråd stod for. I 2009var opgaven uddelegeret til Senter for internasjonalisering av høgre utdanning (SIU). Denkortere frist i 2009 kan være en del af forklaringen på, at kun 10 konsortier søgte vedansøgningsrunden i 2009. Den kortere frist i 2009 skyldes blandt andet, at aftalen mellemNordisk Ministerråd og SIU, om at SIU skulle overtage administrationen, blev indgået kortfør, udbuddet af ansøgningsrunden skulle foregå. Det betød, at der var mindre tid til atkvalificere ansøgningerne gennem opfølgning, rådgivning og vejledning i ansøgningspro-cessen. Dette blev der rettet op på ved processen omkring ansøgningsrunden i 2010,hvor den generelle vurdering også var, at kvaliteten i ansøgningerne var højere.Det færre antal ansøgninger i 2009 kan også skyldes at, der ikke var nogen ansøgnings-runde i 2008, hvorfor interesserede fra 2007 kan have mistet interessen eller glemt altom konceptet. Ydermere blev de konsortier, der fik afslag i 2007, ikke opfordret til atsøge i 2009. Endelig har Nordisk Ministerråd en stærk informationsafdeling, som ikke varinvolveret i 2009, som den var det i 2007. SIU pointerer, at Nordisk Ministerråds informa-tionsafdeling med fordel kunne være behjælpelig i markedsføringen af ansøgningsrun-derne, selv om SIU står for opgaven.Evalueringen viser, at aktørerne med erfaring fra ansøgningsrunden i 2007 havde enovervejende god oplevelse af kontakten med Nordisk Ministerråd i forbindelse med admi-nistration, rådgivning og tildeling af midler. Lidt anderledes så det ud for de konsortier,der fik midler i 2009. Kontakten til SIU var ikke negativ, men for nogle af aktørerne varden mangelfuld, og de involverede oplevede ikke engagement og synlighed fra SIU. Nog-le oplevede, at de ikke modtog den støtte og vejledning, de forventede. Dette kan somovenfor nævnt delvis skyldes den korte frist i processen.19

Evaluator vurderer, at SIU har haft mindre ejerskab til Nordic Master Programme og for-målet med konceptet end Nordisk Ministerråd. Det kan være årsagen til at nogle af aktø-rerne fra ansøgningsrunden i 2009 oplever, at SIU har udvist mindre engagement endNordisk Ministerråd gjorde ved ansøgningsrunden i 2007. Nogle af aktørerne, der er ad-spurgt i forbindelse med evalueringen, giver også udtryk for, at de gennem deres ople-velse indimellem har været i tvivl om, hvorvidt SIU har kompetencerne og ressourcene tilat løfte opgaven. Det skal i den forbindelse understreges, at der ikke er foretaget enevaluering af overdragelsen af opgaven. SIU peger selv på, at udfordringerne omkringansøgningsrunden i 2009 blandt andet kan skyldes, at dialogen, informationen og for-ventningsafstemningen omkring overdragelsen af administrationsopgaven fra NordiskMinisterråd til SIU, var mangelfuld. Nordisk Ministerråd har ikke været fuld ud tilfredsemed SIUs opgaveløsning i forhold til opgaven omkring skabelse af erfarings- og viden-sudveksling mellem aktørerne i konortierne. Omvendt mener SIU, at de har udfyldt opga-ven. Det underbygger, at det ikke har været aftalt klart mellem de to partner hvad opga-ven, som SIU overtog egentlig indebar.Det kan også være afgørende, at opgaven omkring administrationen og ansøgningsrun-derne er blevet lagt ud til en ekstern aktør for tidligt i processen. I en pilotfase er dertypisk tale om en situation, hvor konceptet stadig er under udvikling og afprøvning og deendelige succeskriterier og rollefordelinger er ikke altid klarlagt. Så længe det er tilfældet,er det en stor fordel, at initiativtagerne administrerer opgaven, så dem, der har beslut-ningskompetencen, også står for administrationen og er tæt på den praktiske implemen-tering.Samlet konkluderer evaluator, at det ikke var hensigtsmæssigt at lægge administrationenaf Nordic Master Programme ud til SIU i 2009. Overdragelsen af opgaven kunne måskevære lykkedes senere i processen, hvor det ville være muligt at opstille mere klare ret-ningslinjer i forhold til konceptet og SIUs rolle og mandat eller parterne kunne have væ-ret mere opmærksomme på, at foretage en mere grundig overdragelse med en merepræcis forventningsafstemning af, hvad adminiatrationsopgaven indebærer. Evaluatoranbefaler i den sammenhæng, at Nordisk Ministerråd gør sig klart, hvilken rolle der for-ventes af en administrator af programmet og ansøgningsrunderne, og derefter undersø-ger, hvorvidt SIU er den rette aktør til formålet.

4.2

Baggrund og motivation for ansøgningerne

Interview med projektdeltagerne viser, at de Nordiske Masterprogrammer som oftesttager udgangspunkt i eksisterende relationer mellem videnskabeligt personale på de på-gældende universiteter. Det stemmer godt overens med Nordisk Ministerråds intentionom at lade programmerne bygge videre på eksisterende samarbejde. En række af pro-grammerne tager udgangspunkt i Nordic Five Tech-samarbejdet mellem de store tekniskeuniversiteter, mens andre er opstået på baggrund af mere eller mindre organiseredeforskningsnetværk eller samarbejde om fx ph.d.-programmer. Mange er blevet opmærk-som på Nordic Master Programme gennem disse netværk, inden den første ansøgnings-runde blev offentliggjort, og havde således på forhånd gjort sig en række tanker om mu-lighederne.Motivationen for det videnskabelige personales vedkommende ligger først og fremmest imuligheden for at intensivere forskning og uddannelse på deres respektive fagområder. Inogle tilfælde er der tale om mindre og meget specialiserede fagområder, og Nordic Ma-ster Programme anses i de tilfælde som et middel til at sikre disse fagområders udbredel-se og dermed deres overlevelse på længere sigt. I den forbindelse er det for flere også20

aktuelt, at rekrutteringsgrundlaget til fagområdet øges med det nordiske samarbejde ogmed en uddannelse med en international profil.Ud over disse motivationsfaktorer giver initiativtagerne udtryk for, at det nordiske per-spektiv har en særlig relevans for deres fagområde. Baggrunden er fx, at de nordiskelande er stærke i det pågældende felt, eller at de nordiske lande på en gang har megettil fælles og samtidig adskiller sig markant fra andre dele af verden, hvorfor aktørerne serstore muligheder i at oprette fællesnordiske uddannelser.I forhold til ansøgningen er aktørerne enige om, at ansøgningen er ubureaukratisk og letat arbejde med. Der er dog enkelte, der peger på, at mere detaljerede krav til ansøgnin-gen kunne være en fordel, fordi det med det begrænsede materiale, der i dag skal ind-sendes i forbindelse med ansøgningen ikke er muligt at vise, hvordan programmet ertilrettelagt, og hvor langt konsortiet allerede inden ansøgningen er med planlægningen.I forbindelse med ansøgningsprocessen har aktørerne også oplevet en vis uklarhed fraNordisk Ministerråds side i forhold til kravene til programmerne og anvendelsen af mid-lerne. Projektkoordinatorer på tværs af lande og universiteter giver udtryk for, at de ger-ne så klarere retningslinjer i forbindelse med ansøgningsprocessen og kravene til pro-grammerne samt klare definitioner på, hvad der falder ind under kriterierne for anvendel-sen af midler.Aktører, som er involveret i flere programmer, fremhæver, at der løbende er sket forbed-ringer af ansøgningsmaterialet, blandt andet i form af mere præcise krav. Samtidig påpe-ger disse aktører dog, at ansøgningsmaterialet fortsat ikke indeholder krav om at beskri-ve eksempelvis den administrative forankring eller bæredygtigheden i samarbejdet pålængere sigt, selvom netop disse forhold har vist sig at være helt centrale i forbindelsemed de første programmer.Evalueringen viser, at for aktørerne i de første ti Nordiske Masterprogrammer er motiva-tionen for at oprette Nordiske Masterprogrammer først og fremmest knyttet til en styrkel-se af det pågældende fagområde og den værdi, der kan opstå i et fællesnordisk samar-bejde. Som det var tiltænkt, bygger programmerne oven på eksisterende nordisk samar-bejde på området. I relation til selve ansøgningsproceduren opleves det som positivt, atden er let og ubureaukratisk. Aktørerne efterspørger dog mere præcise retningslinjer ogmulighed for i højere grad at vise i ansøgningen, hvor langt man er med samarbejdet ogplanlægningen i forhold til fx studieordning, undervisningsmetoder og bæredygtighed iprogrammet.

4.3

Konsortiedannelse og samarbejdsaftaler

For de fleste aktørers vedkommende har der været tale om et godt og konstruktivt sam-arbejde omkring konsortiedannelse og planlægningen af indholdet af programmerne, selvom det kan være en faglig udfordring, at blive enige om de konkrete prioriteringer.har fungeret godt. Da man beslutter meget på et enkelt møde, kan det dog give problemer,hvis ikke alle deltager til alle møder.” (Projektkoordinator, Danmark)”Det var udfordrende at blive enige om fagretningerne på tværs af landene, men samarbejdet

Som det anspores i citatet ovenfor er det nødvendigt, at deltagerne i samarbejdet erstærkt forpligtet i samarbejdet og er beslutningsdygtige. Erfaringen er således, at detvidenskabelige personale i konsortiesamarbejdet først og fremmest bør være fastansatpersonale på et vist niveau, som har beslutningskompetence og et langsigtet perspektiv iforhold til det forskningsfelt og den institution, som de repræsenterer.21

Samarbejdet i konsortierne fungerer generelt godt, men der er stor forskel på, hvorvidtman i konsortierne har udarbejdet formelle samarbejdsaftaler. Nogle har således beskre-vet et udførligt samarbejdsgrundlag med regler og retningslinjer for samarbejdet omNordic Master Programme, herunder de enkelte samarbejdsparters forpligtelser og pro-cedurer for, hvordan det håndteres, hvis en part ønsker ændringer eller ønsker helt atudtræde af samarbejdet. Andre har på grund af eksisterende kendskab og samarbejdeikke fundet det nødvendigt at formalisere samarbejdet i samme omfang.Interview med partnere og projektkoordinatorer viser, at det i forbindelse med konsortie-dannelse og udarbejdelse af formelle samarbejdsaftaler kan have stor betydning, hvorgodt de enkelte parter kender hinanden. På den ene side viser erfaringerne, at samarbej-det ofte glider lettere, når parterne på forhånd har stort kendskab og ikke mindst tillid tilhinanden.”Partnerne kender og har tillid til hinanden, og det har været meget vigtigt i forhold til demange forhandlinger og kompromisser. Der er ofte forskelligartede synspunkter, selvom inten-tionerne er de samme […].” (Projektkoordinator, Finland)

Omvendt kan et sådant kendskab og tillidsforhold have som konsekvens, at man anserdet for unødvendigt at udarbejde formelle samarbejdsaftaler ud fra en forventning om, atman ved, hvor man har hinanden. Dette viser sig problematisk, hvis der efterfølgendeopstår vanskeligheder eller uoverensstemmelser i samarbejdet, og det ikke er klarlagt,hvilke rettigheder og forpligtelser de enkelte parter har. Et eksempel herpå er en situati-on, hvor den oprindelige koordinator af den ene eller anden grund ikke kan løfte opga-ven. Her kan manglende klarhed over, hvordan en sådan situation bør håndteres, bevir-ke, at der opstår et ”tomrum”, hvor det er uklart, hvem der har det overordnede ansvarfor programmet.Flere aktører beskriver, hvordan de har taget for givet, at der var udbredt enighed i kon-sortiet, indtil det pludselig viste sig, at der var afgørende forskelle på parternes forvent-ninger, ambitionsniveau, ressourcer og forestillinger om programmets formål og indhold.Det er således afgørende på forhånd at afklare en række spørgsmål som: Hvem yderhvor meget? Hvordan skal midlerne fordeles mellem parterne? Skal alle udbyde sammeantal kurser, hvor mange arbejdstimer forventer man at lægge i programmet, og hvordanfinansieres disse? Hvad er ambitionsniveauet – ønsker man eksempelvis et eliteprogram,eller handler det først og fremmest om at komme i gang? Som en projektkoordinatorpåpeger, kommer disse spørgsmål naturligt, hvis parterne ikke kender hinanden, mensman i en langvarig relation dels tager meget for givet, dels kan have en tendens til atvære ”for pæne” og således undlade at gå hinanden på klingen og tage de nødvendigediskussioner.”Der er nok nogle kampe, vi skulle have taget undervejs internt i lærergruppen. Vi har væretfor pæne og venlige og for eksempel ikke gjort op med kurser, der ligner hinanden for me-get.” (Projektkoordinator, Danmark)

Som citatet nedenfor viser, er det også vigtigt, at forventningerne afstemmes i detaljer.Især, når der er stor forskel på parternes position i fagfeltet og de ressourcemæssigeprioriteringer i forbindelse med programmet.”Jeg ville gerne stille større krav til de andre partnere. De har kun oprettet kurser til lige at op-fylde partneraftalens minimumskrav, og det er jeg skuffet over. (…) [V]i har diskuteret detmed dem, og aftalt, at det så skal være nogle kurser med noget tyngde. Men hos den enepartner har de økonomiske problemer og det er kun et meget lille forskningsfelt der, og hosde andre går kontaktpersonen på pension.” (Projektkoordinator, Finland)

Evalueringen viser, at samarbejdet i konsortierne overordnet set fungerer godt, og der eren positiv stemning omkring samarbejdet. Det er dog vigtigt at sikre, at det er det rettevidenskabelige personale, der indgår i samarbejdet, med henblik på at sikre et forpligten-22

de engagement og beslutningskompetence. Samtidig er der stor forskel på, i hvilket om-fang, der er indgået formelle aftaler i konsortierne. Internt i konsortierne kan et grund-læggende kendskab og tillidsforhold fra tidligere samarbejde være en fordel såvel som enulempe: En gensidig tillid er ofte en forudsætning for, at man tør indgå ambitiøse aftaler.Men samtidig kan den gensidige tillid betyde, at man ikke får stillet de nødvendigespørgsmål og derved får afstemt forventningerne i detaljer.

4.4

Forpligtelse på ledelsesniveau

Et andet element, der på baggrund af evalueringen fremstår som centralt at få afklaret iforberedelsesfasen, er opbakningen til programmet på de enkelte partneruniversiteter –ikke bare på institutniveau, men også hos fakultets- eller universitetsledelsen. I forbindel-se med overgangen fra forberedelse og opstart til den egentlige drift af programmerne,viser det sig i flere tilfælde at være afgørende, på hvilken måde man har søgt at sikre siguniversitetets opbakning. Formelle underskrifter og opmuntrende tilkendegivelser visersig ofte ikke at være nok – det er nødvendigt at sikre en reel og forpligtende opbakningtil programmet.En repræsentant for et dansk partneruniversitet fortæller, at de har fået en række under-skrifter på, at universitetet forpligter sig, men at”disse underskrifter reelt ikke er så me-get værd”, da programmet ikke er blevet godkendt i de relevante formelle organer. Påsamme universitet hæmmes den formelle og reelle opbakning yderligere af, at planen omat udbyde det pågældende Nordiske Masterprogram som joint degree programme ikkestemmer overens med en intern strukturreform og dermed universitetets overordnedestrategi.Mange peger på, at det i spørgsmålet om at opnå opbakning på ledelsesniveau kan havestor betydning, hvorvidt Nordic Master Programme er i overensstemmelse med den over-ordnede strategi. En projektkoordinator fortæller, at ideen om double degrees er indskre-vet direkte i universitetets strategi, og at man på den baggrund har oplevet stor hjælp-somhed fra den overordnede administration, som både formelt har skrevet under, menogså reelt har udvist stor opbakning til projektet.At Nordic Master Programme i aktørernes øjne er en oplagt strategisk satsning, er ingengaranti for, at ledelsen har samme opfattelse: En anden projektkoordinator fortællersåledes – endnu forundret – at fakultetsledelsen har valgt at stoppe den økonomiskeopbakning til programmet med udgangen af 2010, på trods af, at internationale pro-grammer ellers er højt prioriteret i den samlede strategi. En tredje projektkoordinator,som har udført alt arbejde med Nordic Master Programme i sin fritid, beretter, at fakul-tetsledelsen efter to år pludseligt og uden varsel har stoppet al støtte og blandt andetfjernet enhver omtale af programmet på hjemmesiden. Fra projektkoordinatorernes per-spektiv opleves dette som et fundamentalt svigt og en underkendelse af det kæmpe ar-bejde, de har lagt i opstarten af programmerne, som nu opleves som spildt. Samtidiggiver det store problemer for partneruniversiteterne, når den koordinerende institutionpludselig ikke kan løfte opgaven som forventet.Aktørerne fortæller også, at det er givtigt at involvere det ledelsesmæssige niveau i sam-arbejdet ved at invitere udvalgte personer med til mindre møder, en frokost eller lignen-de, så der skabes viden om programmerne i institutionerne. Det er med til at skabe ejer-skab og velvilje i institutionerne.Evalueringen viser, at der blandt samtlige projektkoordinatorer er enighed om, at det villevære en god idé med en form for institutionel forpligtelse fra universiteternes side, såprogrammerne ikke er afhængige af opstartsmidlerne fra Nordisk Ministerråd alene og23

dermed udsat for den risiko, at flere års arbejde uden videre tabes på gulvet. Det kunneeksempelvis være i form af et krav om medfinansiering, gerne gennem hel eller delvisaflønning af en projektkoordinator i forbindelse med driften af programmerne. Set fraaktørernes perspektiv kan en sådan forpligtelse med fordel være et krav fra Nordisk Mini-sterråds side, som kan bidrage til at sikre bæredygtigheden i de Nordiske Masterpro-grammer. Samtidig viser evalueringen, at det er væsentligt, at konsortierne også i mereuformelle sammenhænge involverer ledelsesniveauet på institutionerne med henblik påat skabe opmærksomhed og velvilje over for programmerne.

4.5

Fra planlægning til gennemførsel

I samarbejdet omkring ansøgningen, tilrettelæggelsen af programindholdet, studieplaner,fagindhold osv. udtrykker de involverede i de ti Nordiske Masterprogrammer, at det harværet afgørende, at midlerne fra Nordisk Ministerråd gav dem mulighed for at mødesfysisk om planlægningen flere gange i forløbet og afsætte personaleressourcer til udvik-lingsarbejdet. I det hele taget er der stor enighed om, at en pulje, hvor der er midler tiludarbejdelsen og de kreative tanker om programmet og studieplanerne, er vigtig for denværdi, som de Nordiske Masterprogrammer kan bidrage med.For nogle af programmerne har en million danske kroner til opstarten været rigeligt ogikke helt muligt at få brugt. For andre har størrelsen på beløbet passet til behovet og forenkelte har det ikke været muligt at oprette det ønskede program for en million danskekroner.“It is untraditional but very positive and important that you get resources to think it through.The amount was about right for the activities. When it comes to the running of the pro-gramme we got NordPlus continuing funding for three years directly aimed at the programme.This is what today is funding the resources we put in it”. (Projektkoordinator, Finland)

Det største problem er koordineringen af den indledende drift. Midler til mobilitet og ud-veksling kan søges gennem fx NordPlus, men koordineringen er et stort arbejde i opstar-ten, og i dag lægger det videnskabelige personale – ofte enkeltpersoner, der brænder forprogrammerne – mange steder mange frivillige timer i koordineringen. Det er ikke enholdbar løsning, og det er ikke alle steder de enkeltpersoner, der står for det, har mulig-hed for at lægge den frivillige indsats i det, som det kræver.I nogle programmer har man, jf. citatet ovenfor søgt eksterne midler til koordinering ogmobilitet, når programmet igangsættes, og nogle steder har universiteterne selv haftmulighed for at tilføre midler til driften af programmet. Men i andre programmer giver detstore problemer, at der ikke er midler til den indledende drift. Kombineret med nedskæ-ringer på nogle universiteter og stigende krav til produktion af forskning betyder det fornogle programmer, at det er usikkert, om de overhovedet kan fortsætte.Flere peger på, at der er behov for at involvere en deltids- eller fuldtidskoordinatorer ikonsortierne. Jf. behovet for administrative ressourcer ville denne koordinator også kun-ne tage sig af mange af de praktiske og administrative forhold i stedet for, at en viden-skabelig medarbejder skal bruge tid på at koordinere og sætte sig ind i administrativeforhold omkring optag, frister og lignende, som en administrativ medarbejder har bedreforudsætninger for at sætte sig ind i eller allerede har visse erfaringer med.Størstedelen af aktørerne ser derfor muligheder i nye modeller for tildelingen midler fraNordisk Ministerråd, hvor det bliver muligt at anvende en del af midlerne til den indle-dende drift af programmerne. Det kan være med til at sikre, at programmerne får enlængere levetid, fordi de kommer godt i gang og får tid til at bevise deres værd i praksis.24

Evalueringen viser, at aktørerne involveret i de ti Nordiske Masterprogrammer er enigeom, at midlerne fra Nordisk Ministerråd er nødvendige opstartsmidler til at oprette fæl-lesnordiske masterprogrammer. Men i overgangen fra planlægning til praktisk gennem-førsel er der for mange af programmerne store problemer med at finde finansiering tilforskellige indledende driftsmæssige udfordringer, mobilitet og koordinering. Det betyder,at det videnskabelige personale bruger frivillige kræfter på praktiske og administrativeforhold, som andet personale er mere kompetent til at tage sig af.

4.6

Opsamling

Overordnet set er de involverede parters opfattelse af ansøgningsproceduren til NordicMaster Programme positiv. Ansøgerne ser stor værdi i den grundlæggende idé at oprettefællesnordiske masterprogrammer og oplever ansøgningsmaterialet som let at gå til.Samtidig er det evaluators vurdering, at krav og retningslinjer i ansøgningsmaterialetmed fordel kan præciseres, og at der bør være mulighed for at give mere deltaljeret in-formation om, hvor langt samarbejdet og planlægningen er. Det ville give Nordisk Mini-sterråd et bedre vurderingsgrundlag, når det skal besluttes, hvilke konsortier der skaltildeles midler til at udvikle et Nordisk Masterprogram.Der er stor variation i forhold til, om der for de enkelte konsortier er nedskrevet formellesamarbejdsaftaler. Det kan imidlertid få store konsekvenser for samarbejdet og bæredyg-tigheden i programmerne, hvis aftalerne mangler eller ikke er detaljerede nok. Konsortie-dannelserne bygger på mere eller mindre formaliserede eksisterende samarbejder. Detkan være en stor fordel, men i forhold til samarbejdsaftaler kan det være en sovepude,hvis parterne i et konsortium kender hinanden godt i forvejen, i væsentlige forskelle ikkealtid kommer frem, og nødvendige diskussioner derfor ikke bliver taget. Samtidig er detvigtigt, at det involverede personale besidder tilstrækkelig beslutningskompetence oggerne et langsigtet perspektiv i forhold til det pågældende forskningsfelt og den instituti-on, de repræsenterer.Evalueringen viser desuden, at mens midlerne til udvikling og opstart af programmerne ide fleste tilfælde har været rigelige, oplever mange programmer problemer med finansie-ringen af den indledende drift. Det hænger i mange tilfælde sammen med, at den ledel-sesmæssige opbakning til programmet på de koordinerende institutioner ophører i taktmed de eksterne midler. I den forbindelse kan det have stor betydning, at de enkelteparter aktivt involverer ledelsesniveauet på de pågældende institutioner i processen om-kring udviklingen af programmet, også i mere uformelle sammenhænge, og dermed fårskabt velvilje og ejerskab.Det er evaluators vurdering, at Nordisk Ministerråd med fordel kan stille krav til de invol-verede institutioner om en højere grad af forpligtelse på ledelsesniveau, end det er til-fældet nu. Ligeledes anbefales det, at det fremover vil være muligt at afsætte en mindredel af midlerne til den indledende drift af programmet, frem for at kræve, at alle midlerneanvendes til udvikling og opstart af programmet. Sådanne tiltag ville give programmernebedre tid til at vise deres værd og således bidrage til, at de udvikledes programmer ogsåer bæredygtige på længere sigt.

Kapitel 5. Planlægningen af programmerne

Ud over det formelle grundlag og forventningsafstemningen omkring samarbejdet inde-holder forberedelsesprocessen også tilrettelæggelsen af en række tekniske forhold om-kring programmet på tværs af deltagende uddannelsesinstitutioner og landegrænser.Dette kapitel evaluerer hvilke institutions- og landespecifikke regler og traditioner, derudgør væsentlige udfordringer for planlægning af fællesnordiske masteruddannelser.

5.1

Studieopbygning og finansiering

I samarbejdet i konsortierne og planlægningen af programmernes indhold er det afgø-rende, i hvilket omfang de samarbejdende institutioner har enslydende regler, retnings-linjer og traditioner for semesterstrukturer, fagstørrelser, finansiering og aflønning samtkreditering af forskere.De tekniske universiteter (fx DTU i Danmark og KTH i Sverige), der står bag flere af pro-grammerne, hvor mange indgår i Nordic Five Tech samarbejdet, har let ved at samarbej-de, fordi de har de samme semesterstrukturer og de samme traditioner for størrelsen påfag og opgaver. Andre steder kræver det kompromiser og mere arbejde at sammensætteuddannelsen, fordi kurserne har forskellige størrelser i forhold til antal ECTS. Det giverudfordringer i sammensætningen af uddannelsen og mulighederne for at skabe mobilitet.“We have an advantage in cooperating on higher education in the Nordic countries. We areclose geographically and the cultures are similar.” (Projektkoordinator, Finland)“The different semester structures make it difficult to move from one country to another in themiddle of the year for the students. In addition to this, the courses and also the thesis havedifferent sizes with regards to ECTS. It is an obstacle in planning the program but it is also anobstacle for mobility.” (Partner, Island)

Som de to citater viser, er udfordringen omkring semester- og fagstrukturer i planlæg-ning og i forhold til mobilitet ikke noget, som alle programmer oplever. Tværtimod ople-ver nogle, at der på nordisk plan er særlige fordele, fordi institutionerne er mere ens, endde oplever, det er tilfældet i samarbejdet med europæiske lande uden for Norden.I planlægningen af, hvilke institutioner der skal udbyde hvilke og hvor mange fag, er deøkonomiske incitamentsstrukturer i universitetslovgivningen i de forskellige lande afgø-rende. Aktørerne i de ti igangværende Nordiske Masterprogrammer oplever, at det noglesteder er et økonomisk incitament for forskerne at afholde fag, mens forskerne på andreuniversiteter i samarbejdet ikke har nogle hverken økonomiske eller karrieremæssigefordele af at undervise. Det skyldes, at universiteterne er finansieret på forskellige måder,og at der er forskellige karrieremæssige incitamenter for det videnskabelige personale.De forskellige og nogle gange modstridende interesser kan være svære at holde styr påog imødekomme for programmets koordinator.“Different economical structures and logics in the different countries result in different andeven conflicting interests. Some researchers get credit for research only and they don’t getany clear benefits from teaching. Opposite, in Sweden they are paid according to the numberof students they teach. There are a lot of interests to jugle as a coordinator.” (Tidligere pro-jektkoordinator, Finland)

Evalueringen viser, at det i nogle tilfælde giver store udfordringer i forhold til planlæg-ning og sammensætning af programmerne, at man på tværs af universiteterne har for-skellige semesterstrukturer og forskellige traditioner for eksempelvis størrelsen på kurser.Det gælder eksempelvis placeringen af fagudbud og kan være en hindring for de stude-rendes mobilitet. Ligeledes giver det i planlægningen og i relationen i konsortiet væsent-lige udfordringer at navigere i en række forskellige regler og modeller i forhold til finan-siering af universiteterne og kreditering af det videnskabelige personale i de forskelligelande.

5.2

Manglende indsigt i juridiske forhold

Størstedelen af de Nordiske Masterprogrammer er først og fremmest drevet af videnska-beligt personale med stor faglig indsigt og engagement, men mindre kendskab til dejuridiske og administrative rammer for oprettelsen af en international masteruddannelse.Dette er en afgørende faktor i aktørernes oplevelse af forberedelsen af programmerne.For mange har den største udfordring således været afklaringen af juridiske og admini-strative forhold.Det, der ubetinget har voldt størst problemer, er de juridiske rammer i forhold til at afkla-re, hvad mulighederne er i forhold til hhv. joint og double degrees. Mange fortæller,hvordan de har brugt store mængder af tid og ressourcer i forsøget på at skabe klarhedover de gældende regler, som for det første er uigennemskuelige og svære at fortolke,og for det andet er forskellige fra land til land. Også reglerne for akkreditering i de for-skellige lande har givet anledning til vanskeligheder, og nationale akkrediteringsprocesserer aktuelt med til at trække opstarten af nogle programmer i langdrag.Evalueringen viser i forlængelse heraf, at mange af aktørerne grundet deres faglige fremfor administrative udgangspunkt ikke har tilstrækkeligt kendskab til gældende love ogregler, herunder hvilke muligheder og begrænsninger disse i praksis sætter for program-merne. Meget tyder på, at lovgivningen i nogle tilfælde faktisk er mere lempelig, end detumiddelbart lader til, men det har for mange aktører ikke været muligt at gennemskue.Problemet for aktørerne har i høj grad været, at de ikke har haft noget sted at henvendesig og få svar på deres spørgsmål. I stedet fortæller mange om følelsen af at sidde alenemed udfordringerne og gang på gang støde på forhindringer. I forlængelse af ønsket ommere præcise krav til programmerne i forbindelse med ansøgningen påpeger aktørerneligeledes et stort behov for vejledning i forhold til de juridiske muligheder og barrierer.Det kunne eksempelvis være i form af bedre rådgivning til programmerne, end den nu-værende programadministration har været i stand til at tilbyde. Andre udtrykker etstærkt ønske om, at Nordisk Ministerråd påtager sig at skabe overblik over lovgivningen ide nordiske lande og på den baggrund give ansøgerne et overblik over muligheder ogretningslinjer, alt efter hvilke lande der er involveret i det pågældende program. Samtidigviser erfaringerne imidlertid, at mange af de juridiske barrierer kræver lovgivningsmæssi-ge ændringer på nationalt eller fællesnordisk niveau.“We all wish that the Nordic Council would gather all information about the differences andrules in the different countries. We did not realize this beforehand. It takes a lot of work andeffort to find out.” (Deltagere i fokusgruppe)

Evalueringen viser, at aktørerne oplever, at de i forbindelse med planlægningen af pro-grammerne har brugt uforholdsmæssigt meget tid og energi på at afklare juridiske be-grænsninger og muligheder. Der er således stor efterspørgsel efter bedre rådgivning iforhold til lovgivningen i de nordiske lande, blandt andet med fokus på muligheder fortyper af grader (joint degrees, double degrees og multiple degrees).29

5.3

Et fagligt og et administrativt spor i samarbejdet

Tids- og ressourceforbruget i forbindelse med afklaringen af juridiske forhold har væretenormt, hvilket som nævnt også hænger sammen med, at mange aktører ikke har hafttilstrækkelige forudsætninger for at håndtere disse spørgsmål – endsige været opmærk-somme på dem fra begyndelsen. Det samme gør sig gældende, når det gælder spørgs-mål af mere administrativ karakter som eksempelvis forskellige procedurer og deadlinesfor ansøgning og optagelse af studerende, forskellige semesterstrukturer, eksamensreg-ler, krav til det afsluttende speciale og lignende.Evalueringen viser, at arbejdet med tilrettelæggelsen af selve programmet i mange til-fælde har været præget af manglende systematik. For en del af programmernes ved-kommende har det således været mere eller mindre tilfældigt, at man pludselig er blevetopmærksom på centrale administrative forskelle og uoverensstemmelser universiteterneimellem. Ofte har de forskellige parter blot antaget, at tingene fungerede på samme må-de andre steder som på deres eget universitet, indtil det pludselig har vist sig ikke atvære tilfældet. Den mere eller mindre tilfældige opdagelse af uoverensstemmelser haraffødt mange lærerige og givende diskussioner men også udfordringer, som kunne væreundgået med en højere grad af systematik i tilgangen til de administrative aspekter.I forlængelse heraf er det en central konklusion i evalueringen, der bør være to spor iansøgningsprocessen og forberedelsen af programmerne: Et administrativt såvel som etfagligt. Det administrative personale har i langt højere grad end det videnskabelige per-sonale forudsætningerne for at sikre, at alle relevante forhold undersøges, drøftes ogafklares parterne i mellem som led i forberedelsesfasen, og bør således involveres frabegyndelsen. De programmer, som har haft administrativt personale tilknyttet fra begyn-delsen, beskriver processen som langt mere overkommelig, mens de, der ikke har haftdet administrative niveau med i planlægningen, fremhæver dette som det måske væ-sentligste læringspunkt overhovedet.”Vi har eksisteret i et akademisk vakuum, hvor vi slet ikke har haft den administrative del indeover projektet […] Fokus er flyttet fuldstændig fra det faglige til det administrative, som vi iteamet ikke har specielt gode forudsætninger for at finde løsninger på. Set i bagklogskabenslys havde det været en kæmpe fordel at få administrationen ind over.” (Partner, Danmark)”It would have been good to use the administration more from the very beginning. […] Manyadministrative barriers could indeed have been mitigated, had the administration been in-volved from the beginning.” (Projektkoordinator, Norge)

På samme måde er det aktuelt at involvere det administrative niveau i samarbejdet for atskabe velvilje blandt det administrative personale. Programmerne kræver ofte, at admini-strationen er fleksibel og at de almindelige rammer og traditioner kan tilpasses de kravsom et samarbejde på tværs af institutioner og lande kræver.Fordi der er mange juridiske og administrative aspekter i planlægningen af et masterpro-gram på tværs af forskellig lovbestemmelser og traditioner er erfaringen, at det er vigtigtat inddrage administrativt personale og personale med juridiske kvalifikationer helt frabegyndelsen. Inddragelse af de rigtige mennesker i forløbet handler dog ikke kun om atløse problemerne og gøre det tidligt i processen. Det har også stor betydning for ejerskabog velvilje. Ved at inddrage det administrative personale gødes jorden for at administrati-onen på institutionerne er mere fleksible og villige til at gøre en ekstra indsats tilpasse deeksisterende procedurer, når det er nødvendigt.

5.4

Opsamling

Evalueringen viser, at forskelle i lovgivningen i de nordiske lande og forskelle i procedurerog regler på institutionerne udgør væsentlige barrierer i forhold til at skabe fællesnordi-ske masterprogrammer.For det første betyder forskelle i semesterstrukturer og fagstørrelser på institutionerne, atdet i nogle programmer er svært at sammensætte programmerne og skabe mobilitet. Fordet andet skaber det udfordringer, at universiteterne finansieres forskelligt i de forskelligelande. Disse forskellige forhold omkring økonomi betyder, at det er kompliceret, hvordande økonomiske udgifter og indtægter skal fordeles mellem parterne i et fælles program.Endelig er det også en barriere, at det videnskabelige personale krediteres og aflønnesforskelligt i de forskellige lande. Det betyder, der er forskellige og endog modstridendeincitamentsstrukturer på de forskellige institutioner i forhold til fx fagudbud.Endnu et element, der udgør en stor udfordring for de Nordiske Masterprogrammer er dekomplicerede administrative og juridiske forhold, der skal afklares og derefter tilpasses.Det er et krævende arbejde, og det er evaluators anbefaling, at der skabes to spor i kon-sortiesamarbejdet fra starten, så ikke kun det videnskabelige men også det administrati-ve personale på institutionerne mødes på tværs af lande og institutioner gennem heleforløbet.I forlængelse heraf er der også behov for at kortlægge de juridiske forhold i de nordiskelande i forhold til fx udstedelse af fælles grader. Det kræver meget energi af hvert enkeltkonsortium at udrede forholdene i de lande, der er med i det pågældende samarbejde.Evaluator foreslår, at Nordisk Ministerråd letter arbejdet for de involverede universiteterved at kortlægge de nationale regler, som påvirker mulighederne og udgør grænsehin-dringer for fællesnordiske masterprogrammer. Samtidig bør der etableres en bedre råd-givning og vejledning til programmerne, end den nuværende programadministration harværet i stand til at tilbyde. Yderligere anbefaler evaluator, at der etableres rammer for enlangt mere omfattende videndeling mellem programmerne, så alle programmer ikke hverisær skal bruge tid på at søge information og finde løsninger om de samme forhold ogudfordringer.

Kapitel 6. Markedsføring og optag

Dette kapitel evaluerer, hvordan de praktiske forhold omkring markedsføring og optaghar fungeret og er blevet håndteret af aktørerne. Dertil forholder evaluator sig til antalletaf studerende på de forskellige programmer, herunder fordelingen af studerende fra hhv.Norden, EU- og EØS-lande og øvrige dele af verden. I forlængelse heraf fokuseres på deforskellige regler omkring studieafgifter på tværs af landene og betydningen heraf forrekrutteringen til de Nordiske Masterprogrammer.

6.1

Studerende på Nordic Master Programme

På de syv Nordiske Masterprogrammer, der har haft et eller to optag er på nuværendetidspunkt i alt indskrevet163 studerende.Af disse er 75 fra Norden, 24 er fra EU/EØS-lande, mens de resterende 64 studerende er fra lande uden for Norden og EU/EØS.Der er ikke sket nogen nævneværdig udvikling på optaget af studerende over tid på deuddannelser, der har haft mere end et optag. Således er både antallet af studerende ogderes fordeling imellem nordiske og ikke-nordiske studerende relativ stabil. Programmer-ne er derimod meget forskellige i forhold til fordelingen mellem studerende, der er fraNorden, EU/EØS-lande og uden for disse områder. Således er der programmer, hvor derudelukkende er studerende fra Norden og andre programmer, hvor hovedparten af stu-derende kommer fra lande uden for Norden.Der er ingen af de Nordiske Masterprogrammer, der har afvist potentielle studerende pågrund af manglende studiepladser. På nogle programmer har det omvendt ikke væretmuligt at opfylde studiepladserne, dels fordi de studerende ikke levede op til adgangskra-vene, dels på grund af de forskellige optagelsesprocedurer.Tabel 6.1 viser en oversigt over de programmer, der pr. ultimo 2010 har studerende, ogderes fordeling mellem hhv. nordiske, EU/EØS- og ikke-nordiske/EU/EØS-studerende.Tabel 6.1 – Studerende på de Nordiske MasterprogrammerTitel (år for tilskud)Nordic Master inGerontology (2007)Religious Roots ofEurope (2007)iICT (2007)Nordic Master in PlantPathology (2007)Innovative SustainableEnergy (2007)Marine Ecosystems andClimate (2007)Didactics of Mathematics(2009)SamletStuderende i alt33473205172163Nordiske2427361045275EU/EØS15-2142024Uden for EU/EØS815-8330064

Ikke muligt at estimere fra programmets side. Fordelingen er et estimat af evaluator.

Undersøges de enkelte programmer, er det værd at bemærke, at tre af programmernestikker ud med hensyn til antal studerende. Programmet Innovative ICT har tre stude-rende, Didactics of Mathematics har to studerende og Marine Ecosystems and Climatehar syv. Her er tale om meget få studerende og selv med øje for, at der for to af de treer tale om små fag, er det evaluators vurdering, at det aktuelle antal studerende ikke stårmål med det beløb, programmerne har modtaget til udvikling fra Nordisk Ministerråd.For programmerne Didactics of Mathematics og Marine Ecosystems and Climate er dertale om smalle fagfelter. Søgningen til uddannelsen har været større end det endeligeoptag, men flere studerende springer fra, fordi de ikke har råd, fordi visumansøgningentrækker ud eller lignende. Dette peger altså på, at praktiske, økonomiske og juridiskeforanstaltninger er aktuelle barrierer for tiltrækning af studerende til især meget smalleakademiske fagområder, hvor studerende uden for EU og EØS er særlig vigtige for atsikre, at der er et optagelsesgrundlag for uddannelsen.I forhold til programmet Innovative ICT hænger det begrænsede antal studerende sam-men med opbygningen af programmet. Programmet består af eksisterende masterpro-grammer udbudt af de deltagende institutioner og et nyudviklet tværfagligt obligatoriskmodul på 20 ECTS. Tager en studerende en af de eksisterende masteruddannelser, derindgår i samarbejdet, og vælger den studerende som en del af sin master de 20 ECTSsom valgfag, er den studerende i teorien Nordic Master-studerende. På programmet fore-tages imidlertid ingen målrettet registrering af de studerende, der tager modulet. Der kansåledes godt være langt flere studerende, der kvalificerer sig til titlen som Nordic Master-studerende, selv om der kun fremgår tre af tabellen ovenfor. Dette giver anledning til atoverveje succeskriterierne for et Nordisk Masterprogram. Skal de Nordiske Masterpro-grammer skabe en gruppe unikke studerende, der kan identificeres som Nordic Master-studerende, eller skal udviklingen af nye fag eller programmer blot tiltrække flere stude-rende til Norden? Og hvor mange studerende skal der som minimum være på et NordiskMasterprogram, set i lyset af programmets formål og ambitionsniveau og de tildelte mid-ler?I forhold til antal studerende på de forskellige Nordiske Masteruddannelser er det ogsåværd at nævne, hvordan langstrakte procedurer i opbygningen og godkendelsen af ud-dannelserne i nogle tilfælde har betydet, at der kun var meget begrænset tid til at mar-kedsføre uddannelsen over for potentielle studerende. Det kan for nogle af de NordiskeMasterprogrammer have haft betydning for det antal studerende, det er lykkedes at op-tage ved første studieoptag.Evalueringen viser, at der samlet set er tale om et meget svingende optag af studerende,når man sammenligner de forskellige Nordiske Masterprogrammer. Og selv om billedetomkring optag overordnet er positivt er det evaluators vurdering, at det lave antal stude-rende på enkelte uddannelser er problematisk set i forhold til de tildelte midler og ikkemindst ambitionen bag Nordic Master Programme. Omvendt bør det tages i betragtning,at der nødvendigvis må forventes en sammenhæng mellem et ønske om at støtte smalleakademiske studier og antallet af studerende.

6.2

Konkurrencen om de studerende

De Nordiske Masterprogrammer har både til formål at fastholde dygtige nordiske stude-rende i regionen og tiltrække udenlandske studerende til norden. De forskellige pro-grammer har haft forskellige forventninger i forhold til disse målsætninger og program-merne har grebet markedsføringen an forskelligt.33

På Nordic Master in Gerontology (NordMag) har der fx være en forventning om at til-trække flest nordiske studerende, mens det for andre primært har været målet at til-trække studerende fra andre lande. Nogle programmer markedsføres særskilt fra institu-tionernes andre masteruddannelser, men de fleste markedsføres samme steder og påsamme måder som de masterprogrammer, der ellers tilbydes på de pågældende instituti-oner. Dvs. der informeres om uddannelserne på institutionernes hjemmesider og til mes-ser, hvor institutionerne i forvejen deltager.Undersøges det, hvor de studerende har fået information om de nordiske masterpro-grammer viser figur 6.1, at de fleste Nordic Master studerende blevet bekendt med ud-dannelsen på internettet, mens en vis andel også har hørt om muligheden via en person-lig kontakt eller på deres bacheloruddannelse.Figur 6.1: Her fik de studerende kendskab til Nordic Master ProgrammeI read about it on the internetI had personal contact with one of the personsinvolved in the programmeI was informed about it during my BA-programmeI heard about it from a co-studentI read about it in a brochureOther0%20%20%13%7%13%20%40%60%51%

Spørgsmål: Where did you learn about the Nordic Master Programme? (if relevant, please tick more answers)n = 55, Kilde: Oxford Research 2010

Figur 6.2 viser de studerendes motivation for at ansøge om optagelse på et Nordisk Ma-sterprogram. Figuren viser, at det for halvdelen af de studerende, der har svaret påspørgeskemaet, handlede om international erfaring på forskellig vis (51 % og 40 %) ogom indholdet på studiet (49 %), da de valgte at søge ind på et Nordisk Masterprogram.Men også en stor andel (40 %) har valgt en nordisk masteruddannelse fordi, den imøde-kommer den studerendes høje ambitioner. Mange har således en opfattelse af, at uddan-nelsen er på et fagligt højt niveau. Endelig er tværfaglighed et afgørende element for lidtover en tredjedel af de studerende, der har svaret på spørgeskemaet. Kun 11 % valgteuddannelsen, fordi Norden som region er særligt stærk på det pågældende felt.

Figur 6.2: Studerendes motivation for at søge optagelse på NMPI liked the idea of studying in several countrieson my masterThe field of the specific Nordic MasterProgramme aligned with my educational plansI liked the idea of meeting students from othercountries on my masterThe NMP seemed to fulfill my high, educationalambitionsI wanted to pursue interdisciplinarityThe Nordic Master Programme was the onlyopportunity within my field of studyI wanted to study in the nordic region for otherreasons (e.g. the culture, nature, standard ofliving)I wanted to study in the Nordic region becausethe region is leading within my specificeducational field0%15%11%11%20%40%60%51%49%40%40%36%

Spørgsmål: Why did you choose to apply to the NMP instead of a national Master Programme with the same or asimilar focus? (if relevant, please tick more answers), n = 55, Kilde: Oxford Research 2010

De Nordiske Masterprogrammer konkurrerer om studerende med Erasmus Mundus pro-grammet på de fagområder, hvor der også findes Erasmus Mundus programmer. Medudgangspunkt i, at de studerende, jf. figuren ovenfor, især er motiveret af at studere iudlandet og møde studerende fra andre lande, er det også muligt, at der er en vis kon-kurrence om de studerende på tværs af fagområder. Den store forskel er, at ErasmusMundus-programmet tilbyder stipendiater til de studerende, som dækker undervisning,rejse- og opholdsudgifter.7Således er Erasmus Mundus økonomisk et mere attraktivtprogram, især for studerende uden for EU- og EØS-landene, som på Nordic Master Pro-gramme selv skal betale studieafgift.I forlængelse heraf efterspørger flere aktører stipendiater i forbindelse med de NordiskeMasterprogrammer. Det kunne gøre en stor forskel i forhold til at tiltrække dygtige stude-rende, særligt dem, der kommer fra lande uden for EU- og EØS-landene. En aktør fra etdansk universitet fortæller, at de har haft ansøgere fra 3. verdenslande, som faldt fra, dade hørte, at der ikke følger nogen penge med.Dertil kommer, at Erasmus Mundus er et anerkendt program, der står for uddannelsermed et højt fagligt niveau. Også her er der bred enighed blandt aktørerne om, at enmarkedsføring af de Nordiske Masterprogrammer som et koncept, der er støttet og kvali-tetsstemplet af de nordiske regeringer via Nordisk Ministerråd er et tiltag, der kan væremed til at tiltrække dygtige studerende til de Nordiske Masterprogrammer. Det kunne fxvære en hjemmeside, hvor konceptet beskrives, og hvor de forskellige masterprogram-mer præsenteres.”Hur skal man kunna marknadsföra NMP när Erasmus mundus programmen är bra och des-sutsom kosta hëlften så mychet? Om inte NMP kan förändra eller någat drastisk händer slårErasmus Mundus programmet NMP.” (Projektkoordinator, Sverige)

Europa Parlamentet: Erasmus Mundus 2,0

Evalueringen viser, at internettet er den helt store informationskilde, når det gælder destuderendes kendskab til de Nordiske Masterprogrammer. Motivationen for at søge hosde studerende ligger for mange især i muligheden for at møde studerende fra andre lan-de og studere i flere lande. De igangværende Nordiske Masterprogrammer har formået attiltrække studerende fra både Norden, EU-/EØS-landene og øvrige dele af verden. Der erdog nogle steder, hvor de udenlandske studerende, når det kommer til det endelige op-tag falder fra, fordi der ikke er økonomisk støtte til mobilitet eller pga. udfordringer om-kring visum. Enkelte steder er der stor konkurrence om de studerende, og her bliver dettydeligt, at Erasmus Mundus-programmerne set fra et økonomisk perspektiv er mereattraktive for de studerende end de Nordiske Masterprogrammer.

6.3

Studieafgifter og optag

De nordiske lande har ikke haft tradition for studieafgifter på de videregående uddannel-ser. Heller ikke for udenlandske studerende. Men fra 1. august 2006 blev det indført, atudenlandske studerende uden for EU og EØS landene, der ikke indgår i en særlig aftale,skal betale studieafgift i Danmark.8I efteråret 2011 følger Sverige efter og indfører enlignende ændring i universitetsloven.9I Finland er der taget beslutning om en forsøgs-ordning med studieafgifter på 10 universiteter i 2010-201410, og i de finske institutioner,der deltager i Nordic Master Programme, ser man det som sandsynligt, at Finland medtiden følger Danmark og Sverige på dette område. Forskellen mellem landenes regler påområdet og udviklingen bekymrer projektkoordinatorerne i de 10 Nordiske Masterpro-grammer, og det komplicerer samarbejdet.De forskellige forhold omkring studieafgifter i landene er ikke kun en udfordring i forholdtil tiltrækning af studerende. Eksempelvis har det i nogle sammenhænge været svært forsamarbejdsparterne at afgøre, hvordan studieafgiften skulle fordeles, når en studerende,der er indskrevet på et dansk universitet tager et eller flere semestre på et af de andreuniversiteter.“It is a challenge with the different rules on tuition fee - because how is it solved if youstudy several places? Who should you pay to and how much? Today it is not clear whatthe rules are if a non EU student paying tuition fee in DTU do exchange to Finland.” (tid-ligere projektkoordinator, Finland)

Som det ses af citatet er der nogle programmer, hvor fordelingen ikke er afklaret. Påprogrammet Innovative Sustainable Energy Engineering, hvor alle studerende optages påen svensk institution er det aftalt, så studerende skal betale studieafgift til den danskeinstitution, hvis de tager mere end et semester der. Ved ét semester opfattes den stude-rende som udvekslingsstuderende, og skal derfor ikke betale. På dette program er der idag centralt optag på KTH, og der er drøftelser om, hvorvidt optaget skal flyttes til eninstitution i et af de lande, der ikke opkræver studieafgift.De forskellige regler omkring studieafgifter giver to store udfordringer i forhold til plan-lægningen og gennemførelsen af fællesnordiske masterprogrammer. For det første giverdet ulige muligheder for de deltagende institutioner i forhold til tiltrækning af studerendeuden for EU og EØS landene. For det andet er det ikke klart, hvordan midlerne skal for-deles, når nogle universiteter kræver studieafgift, mens andre ikke gør. Denne uklarhed

Bekendtgørelse om tilskud og regnskab m.v. ved Universiteterne § 1 stk. 5.Pressmeddelande 18 februari 2010, Utbildningsdepartementet ”Avgifter för utländska studenter införshöstterminen 2011” www.sweden.gov.se910

Opetus- ja kulttuuriministeriö ”Forsök med terminsavgifter för högskolorna” www.minidu.fi

betyder også, at der ikke er mulighed for at give de studerende klar besked om forholde-ne, hvis de vælger forskellige muligheder for mobilitet i programmet.

6.4

Procedurer for optagelse

I forbindelse med optag og tiltrækning af studerende er det ikke kun de forskellige reglerom studieafgifterne, der komplicerer samarbejdet. Forskellige regler, procedurer og tradi-tioner for optag er også afgørende, og som med mange andre elementer i programmernehavde de fleste involverede heller ikke erfaring med at optage studerende til program-mer, der går på tværs af flere institutioner og lande.I samarbejdet skulle det blandt andet afklares, om optaget skulle foregå centralt på éninstitution, eller om alle partnerinstitutioner optager et antal studerende. Nogle pro-grammer har valgt en model, hvor alle studerende til programmet optages på én institu-tion. Men på de fleste programmer er løsningen pga. det administrative arbejde ved etfælles optag blevet, at optaget er decentralt, dvs. de studerende søger optagelse ogindskrives på ét af de universiteter, der deltager.“Student enrollment was an administrative challenge because we did not know how to enrollstudents into a joint programme. But the solution was easy and the students are enrolled ineach of the three universities.“ (Partner, Island)

Ved et centralt optag af studerende er der ifølge aktørerne den risiko, at de forskelligeaktører ikke har de samme muligheder i samarbejdet. Fordi mobilitet kræver både øko-nomi og lyst til udveksling er der en tendens til, at de studerende tager store dele afuddannelsen der, hvor de optages. Det betyder, at de andre institutioner får mindre ud afsamarbejdet, fordi de ikke har samme mulighed for at tiltrække studerende. Deri liggerogså en risiko for, at de partneruniversiteter, der ikke har så store muligheder mistermotivationen. Omvendt er der også ulemper ved det decentrale optag. Som en koordina-tor i citatet nedenfor udtaler, er der forskel på, hvordan det gøres i de forskellige lande,og det kan få konsekvenser for optag og for de studerendes oplevelse af programmet.”Det skaber vanskeligheder, at optagelse følger nationale og institutionelle regler. Konkret eroptagelsessystemet i Finland meget rigidt. Det gav problemer, da en studerende havde søgtom optagelse to steder. Lund blev valgt til fordel for Helsinki, og det betød, at der ikke blevfyldt op i Helsinki. Endvidere er der forskellige frister for at søge ind i de forskellige lande. Det-te har skabt en vis forvirring for de kommende kandidatstuderende.” (Projektkoordinator,Danmark)

I forbindelse med optag er der nogle programmer, der peger på, at lange procedureromkring visumansøgning og de manglende muligheder for at understøtte de studerendeøkonomisk og praktisk i forbindelse med transport og bolig betyder, de har mistet kvalifi-cerede studerende.Nogle konsortier har også oplevet udfordringer omkring ansøgningskriterierne i proces-sen, men det er en mindre udfordring, som der er fundet praktiske løsninger på, og deter ikke der, de store barrierer ligger i forbindelse med optag.I forhold til optagelse af studerende kræver det en del arbejde at blive enige om, hvor-dan det skal gøres i forhold til lokale regler og traditioner og mulighederne for tilpasning ide forskellige lande og institutioner. Det centrale optag på én institution eller et decen-tralt optag er der forskellige fordele og ulemper. Nogle af de ulemper, der opstår, skyl-des, at der er forskellige traditioner for optagelsesprocedurer og frister i de forskelligelande og på de forskellige institutioner. Optag er et af de elementer, som er et godt ek-sempel på, hvor samarbejdet kræver fleksibilitet hos de administrative ansatte og institu-37

tionerne som sådan for få de forskellige systemer til at fungere sammen og udgøre etfælles program.

6.5

Opsamling

Evaluator vurderer, at der interessen for og søgningen til de Nordiske Masterprogrammermå betegnes som svingende. Praktiske og administrative forhold omkring optag, visum,bolig og studieafgifter er afgørende for, om de studerende, når de er optaget, tager imodden studieplads de tilbydes. I den sammenhæng kan nogle programmer tydeligt mærkekonkurrencen fra Erasmus Mundus-programmet, hvor de studerende får økonomisk støt-te til rejse- og boligomkostninger og hjælp til de praktiske forhold omkring fx mobilitet.På enkelte programmer er registreret alarmerende få studerende, dels fordi program-merne er smalle fagområder, der ikke appellerer bredt, dels på grund af administrative,juridiske og økonomiske hindringer for studerende uden for EU og EØS. Endelig handlerde få studerende i et enkelt tilfælde om den måde, programmet er sammensat på, hvordet ikke nødvendigvis registreres, hvor mange Nordic Master-studerende der er. Dettevurderer evaluator som en anledning til fremadrettet at få afklaring på succeskriterier foroptag og programtyper i forhold til formålet og ambitionsniveauet for Nordic Master Pro-gramme.Programmerne tiltrækker både nordiske studerende, studerende fra andre europæiskelande og studerende uden for Europa. Der er på tværs af programmerne dog stor forskelpå, i hvilket omfang det var målet og forventningen at tiltrække studerende uden forNorden og fordelingen på de forskellige studerende er varierende. I forhold til tiltrækningaf studerende uden for EU- og EØS-landene giver forskellige regler i forhold til studieaf-gifter ulige forhold mellem de deltagende institutioner, hvilket potentielt vanskeliggørsamarbejdet og de forskellige partners interesse i programmet.Forholdene omkring søgning og optag er behæftet med et stort arbejde i forhold til attilpasse krav, frister og procedurer på de forskellige institutioner. Det stiller store krav tilfleksibilitet og ressourcer hos det administrative personale på institutionerne, og det kræ-ver, at ledelsesniveauet vil frigive de administrative ressourcer det kræver. Det er ligele-des krævende at sørge for de praktiske forhold omkring de studerende, der kommer fraandre lande og studerende, der flytter rundt mellem institutionerne. I den sammenhænger det evaluators vurdering, at det er vigtigt, at programmerne ikke bliver afhængige afenkeltpersoner og deres frivillige kræfter, hvilket medfører, at programmet bliver sårbart,og bæredygtigheden er truet.

Kapitel 7. Programindhold og effekt

Dette kapitel omhandler resultaterne fra evalueringen i forhold til programindholdet i de tiprogrammer, udstedelse af grader, undervisning, studiemiljø, mobilitet i programmerneog de studerendes overordnede tilfredshed.

7.1

Forskellige programtyper og diplomer

De ti Nordiske Masterprogrammer, der har fået midler i 2007 og 2009, er meget forskelli-ge i deres opbygning og meget forskellige i forhold til, om programmerne er helt nyeuddannelser eller programmer, der byger på eksisterende uddannelser og fagudbud. Derer således et bredt kontinuum af programtyper blandt de ti.Eksempler på helt nye programmer, der udelukkende eller i stort omfang bygger på fag,der er udviklet specifikt til programmet erReligious Roots of EuropeogEveryday Practi-ces. I den anden ende af kontinuummet ligger fxMaritime Engineering, hvor de eksiste-rende fagudbud på institutionerne sammensættes til en række studieretninger på tværsaf de deltagende institutioner ogInnovative ICT, der består af eksisterende masterud-dannelser, som de udbydes suppleret med et obligatorisk tværfagligt modul på 20 ECTS.Det er også varierende om mobilitet er obligatorisk eller en mulighed i programmerne, ogpå grund af forskellige muligheder for finansiering og praktisk støtte til de studerende iforbindelse med rejser og bolig er det også forskelligt, i hvilket omfang de studerendebenytter sig af muligheden for at tage fag eller hele semestre på forskellige universiteter.Der hvor mobiliteten er indlagt i programmet er der to gennemgående modeller. I denene model er programmet sammensat, så de studerende for at opfylde kravene skal haveminimum et semester uden for det universitet, hvor de er indskrevet og tager det førstesemester. I andre mere integrerede programmer er der indlagt intensive kurser på toeller tre forskellige universiteter, hvor alle studerende, uanset hvor de er indskrevet, del-tager. I nogle programmer udbydes som alternativ til disse intensive kurser e-learningkurser. Erfaringen er dog, at de fleste studerende har fundet midler til rejseomkostningerog derfor har deltaget fysisk i de intensive kurser.De meget forskellige programmer kræver forskellige arbejdsindsatser i opstarten og gen-nemførelsen og det er en del af årsagen til, at det er forskelligt om aktørerne oplever, ommidlerne fra Nordisk Ministerråd har været rigelige eller utilstrækkelige. Der er stor for-skel på, om der skal udvikles helt nye programmer og fag og udvikles fælleskurser påtværs af institutioner og landegrænser, eller om programmerne er en ny sammensætningaf eksisterende uddannelseselementer.Endnu et punkt, hvor programmerne er forskellige er i forhold til den grad eller det di-plom, som det er muligt at få for de studerende. Som nævnt er det et stort arbejde atkortlægge hvad mulighederne for forskellige typer af fællesgrader er i de forskellige nor-diske lande og selv om ambitionerne i mange af konsortierne var at tilbyde double ellerjoint degrees er det kun et fåtal, hvor det er tilfældet i dag. Af de seks programmer derfik midler i 2007 udsteder alle med undtagelse af programmetMarine Ecosystems andClimatesingle degrees.Maritime Ecosystems and Climateudsteder joint diplomas. Af de

fire programmer, der fik midler i 2009 er et program stadig uafklaret mens to udstederdouble degrees og en tilbyder joint degrees11.Evalueringen viser, at der er stor variation på tværs af programmerne. Nogle program-mer vægter mobilitet højt i deres konstruktion, andre lægger vægt på det nye og unikkeved at tilbyde nye uddannelser, mens andre ser stor værdi i at bruge Nordic Master Pro-gramme til at gøre det muligt for de studerende at kombinere de eksisterende styrker,der er på de forskellige universiteter i konsortiet. De vidt forskellige modeller og styrkerer en klar fordel i et pilotprojekt og kan fortsat være det med henblik på at udvikle nyemodeller for samarbejde om højere uddannelse i Norden.Det er dog evaluators anbefaling, at der fremover gives støtte til færre programmer,mens samtidig stilles højere krav til udformningen af programmerne, herunder graden aforiginalitet og nyskabelse, for at sikre, at de lever op til ambitionen og formålet med Nor-dic Master Programme. Det vil også gøre det lettere at anvende Nordic Master Program-me som et eksklusivt brand i markedsføringen af programmerne.

7.2

Undervisningsformer og studiemiljø

Som det er fremgået, adskiller programmernes sig i deres opbygning og dette afspejlersig også i forskelle i anvendelsen af undervisningsformer. For nogle programmer bestårdet nyskabende i, at eksisterende kurser sammensættes på nye måder og derved frem-står tværfaglige og innovative. Nordic Master-studerende deltager her side om side medandre studerende, og programmerne suppleres i mange tilfælde med e-læring, i form aff.eks. en webbaseret undervisningsplatform. Andre programmer har udviklet undervis-ning specifikt til et Nordisk Masterprogram. Disse programmer benytter sig dog også af e-læring på den ene eller anden måde.Hvis man kigger nærmere på de studerendes tilfredshed med de forskellige undervis-ningsmetoder, tilkendegiver de studerende generelt en meget høj tilfredshed, som detkan ses ud fra figur 7.1 herunder.

På dette programComputational Chemistry and Physicser det for nogle universiteter i en overgangsfase dogdual degrees der tilbydes.

Figur 7.1: De studerendes tilfredshed med undervisningsmetoderneVery satisfiedSatisfiedDissatisfied27%27%20%16%15%9%7%0%20%49%42%42%46%40%2%6%2%60%No experience64%51%60%9%28%35%32%80%Do not know2%7%11%11%4%13% 3%20%6%13%8%13%100%

Lectures specific for students in the NMPClassroom discussions specific for studentsin the NMPE-learning (e.g. videoclassses) specific forstudents in the NMPGroupwork specific for students in the NMPLectures including students from othermaster programmesE-learning (e.g. videoclassses) includingstudents from other master programmesClassroom discussions including studentsfrom other master programmes

Spørgsmål: How satisfied are you with the teaching styles and methods that your Nordic Master Programme makesuse of? n = 55, Kilde: Oxford Research 2010

Figuren viser samtidig, at de studerende er mest tilfredse med forelæsninger, klassedis-kussioner, e-læring og gruppearbejde, der foregår sammen med andre studerende på detNordiske Masterprogram, de er tilmeldt. Nogle studerende efterlyser mere fagligt samar-bejde og kontakt med studerende på det samme program i andre lande for at udnyttedet tværnationale og for at være en større gruppe af studerende at udveksle erfaringermed og arbejde fagligt sammen med.“We are rarely in contact with each other apart from the intensive course week. On a daily ba-sis, we socialise much more with students from our own home university [non-NMP students].I think more internet based courses could be designed for us to discuss more with studentsfrom Sweden and Iceland.” (Studerende)

Udsagn som dette og den højere tilfredshed med undervisning for Nordic Master-studerende indikerer, at fællesskabet blandt Nordic Master Studerende, og det at skabeen fælles identitet er højt prioriteret. Som illustreret i figur 7.2 herunder, tilkendegiver 78% af de studerende, at de anser følelsen af fællesskab som vigtig. Samtidig føler 78 %sig rent faktisk som en del af et fællesskab på deres respektive Nordiske Masterpro-grammer, mens 16 % føler dette i mindre grad og 6 % slet ikke oplever, at der er etfællesskab. Det viser sig endvidere, at det i høj grad er studerende, der vurderer fælles-skabet som vigtigt, der samtidig føler sig som en del af et fællesskab.

Figur 7.2: Følelse af fællesskab på Nordic Master ProgrammeTo what extent do you feel part ofa community of Nordic MastersStudents in your specific NordicMaster programmeHow important is it for you to feelpart of a community of NordicMasters Students within the NordicMaster Programme?0%n = 55, Kilde: Oxford Research 2010

To a high degree40%

To some degree To less degreeat all16%Not38%6%

Very important40%

Important38%

Less important16%Not important6%

20%

40%

60%

80%

100%

Fællesskabet blandt de studerende fremhæves også som vigtigt blandt flere undervisere,kontaktpersoner og projektkoordinatorer. Mange af programmerne benytter sig derfor afintro-uger eller ”compact seminars”, der har til formål at sammentømre gruppen af Nor-dic Master Studerende. Trods programmernes forskellige karakter, er der således storenighed om, at det fysiske møde mellem de studerende på det samme Nordiske Master-program er centralt.”Vi vil gerne have, at de studerende møder hinanden, fordi det oplever vi har stor betydning.Det er vigtigt at skabe en fælles kultur, der går forud for undervisningen.” (Projektkoordinatorog underviser, Norge)

I forbindelse med internationale uddannelser er det også altid et sprogforhold at tagehensyn til. I forbindelse med de Nordiske Masterprogrammer er det ikke et forhold, derfremhæves som en stor barriere og i forbindelse med ansøgningskriterierne til uddannel-serne er der fundet forskellige løsninger. Enten har konsortiet valgt internationalt gængsekriterier som fx den amerikanske TOEFL12, andre steder er kravene forskellige, alt efterhvilke institutioner man vælger at tage kurser på. Kun på enkelte programmer har derværet sprogmæssige barrierer, idet nogle specialiserings- eller valgfag kun udbydes pånordiske sprog, så fagudbud og specialisering for især studerende fra Finland og fra lan-de uden for Norden begrænses.Alt i alt er de studerende mest tilfredse med de undervisningselementer, hvor de stude-rende indgår i et fællesskab med de andre Nordiske Masterstuderende. Og i tråd hermeder det både for de studerende og aktørerne bag programmerne vigtigt, at der skabes etstudiemiljø og et fællesskab omkring programmerne. Det fysiske møde er vigtigt, mennoget af fællesskabet omkring studierne kan også skabes gennem det virtuelle møde påinternetbaserede portaler. E-learning bruges i mange programmer og fungerer genereltgodt. I nogle programmer er det dog tale om, at videokonferencer og lignende brugessom løsning på praktiske og økonomiske udfordringer på, at det ikke er muligt at skabemere mobilitet i programmerne.

Test Of English as a Foreign Language

7.3

Mobilitet

Som nævnt er der stor variation i hvor meget mobilitet, der er indbygget i programmer-ne, og der er også forskel på, i hvilket omfang de studerende ønsker at gøre brug afmuligheden for at flytte sig mellem universiteterne i konsortiet i løbet af deres studie. Ikravene til programmerne ligger fra Nordisk Ministerråd ikke noget krav om mobilitet,men det er i mange af programmerne et vigtigt element, som der dog har været svin-gende succes med at implementere.Som nævnt i forbindelse med undervisningsformer og studiemiljø fremstår mobilitet ogmuligheden for at samle de studerende fysisk eller virtuelt som et særdeles vigtigt tema iforhold til den faktiske gennemførsel af programmerne ifølge både studerende og detvidenskabelige personale involveret i programmerne. Én af betingelserne for mobilitet er,som nævnt, at semesterstrukturerne universiteterne i mellem passer sammen. En andener, at det økonomiske grundlag for mobilitet er til stede.I forhold til finansieringen af mobilitet for såvel de studerende som undervisere, har flereaf programmerne benyttet sig af Nordplus-midler, der støtter mobilitet, projekter og net-værksaktiviteter i de nordiske lande samt Baltikum. Dog har Nordplus-midlerne ikke kun-net dække alle udgifterne forbundet med de studerendes og undervisernes mobilitet, ogusikkerheden, der følger med de fluktuerende Nordplus-midler fremhæves endvidere somutilfredsstillende fra undervisernes side. Flere af programmerne er derfor afhængige af,at de studerende kan bo hos hinanden i forbindelse med rejser. I det hele taget kræverarbejdet med Nordiske Masterprogrammer fleksibilitet hos både studerende og professo-rer.”Exchange students get a ‘survival kit’ from the university with pots and pans and practicalitems. Degree students don’t, so we collected it ourselves, spent the day at a flea market! Youneed to be very flexible to create a NMP, it is additional work in many different ways!” (Legalrepresentative, Finland)

Til trods for at privat indlogering og aktiviteter som ovenstående kan være med til atskabe et vigtigt fællesskab, er konsekvenserne af manglende midler til mobilitet og boligtil de studerende for flere af aktørerne bekymrende.”Finansieringen gik kun på planlægningen af uddannelsen, og det betyder at vi ikke har pengetil drift. Konsekvensen i forhold til dette er, at vi gennemfører en stor del af undervisningensom videokonferencer.” (Projektkoordinator, Norge)

Nordisk Ministerråd reagerede i 2009 på ønsket om mobilitetsstøtte ved at oprette ensærskilt pulje til formålet. Dette vurderes særdeles positivt af projektdeltagerne. Flereinterviews peger imidlertid samtidig på, at mange ikke har haft kendskab til den pågæl-dende pulje og derfor ikke har benyttet sig af den, selvom de har haft behovet.E-læring anses generelt som et godt supplement til andre former for undervisning, ogflere aktører påpeger, at den teknologiske udvikling har været med til at sikre, at det ermuligt at gennemføre vellykket, internetbaseret læring. Det fremstår dog som et over-ordnet ønske hos professorer og koordinatorer, at de studerende har mulighed for atmødes 1-2 gange pr. semester, hvilket pt. ikke er tilfældet i alle programmerne.Ser man på de studerendes interesse for at rejse i forbindelse med deres uddannelse, erder ganske få undtagelser fra den generelle tendens til, at de studerende gerne vil krydsede nordiske grænser i forbindelse med deres MA. Således viser surveyen blandt de stude-rende, at muligheden for at studere i flere lande er den vigtigste motivation for at søgeoptagelse på et af de fællesnordiske programmer. Det er dog samtidig et faktum, at ikkealle studerende er villige til at betale for rejseaktiviteterne selv, ligesom det f.eks. i Dan-mark er i strid med loven at opkræve ekstra betaling for rejseaktiviteter i forbindelse med44

uddannelse. At alle studerende skulle være i stand til at betale for rejseaktiviteter frem-hæves som problematisk, i og med at mange af programmerne arbejder for at rekrutteresåvel i rige som fattigere dele af verden. Derfor kan de manglende midler til mobilitetsamtidig udgøre en udfordring i forhold til at rekruttere studerende fremadrettet. Det kanvære afgørende i forhold til, om et Nordisk Masterprogram bliver valgt til eller fra i sidsteende, idet”den ekstra gulerod mangler”.”De studerende synes, det er meget vigtigt, at finansieringen til mobiliteten er på plads. Vi harmistet mange studerende på, at vi ikke kan melde klart ud om finansieringen til mobiliteten.”(Projektkoordinator, Norge)

I forhold til at forbedre rammerne for de Nordiske Masterprogrammer på sigt, fremhæverflere aktører muligheden for mobilitet som et vigtigt indsatsområde for at styrke denregionale integration og den nordiske merværdi. Flere aktører påpeger muligheden for atarbejde med at kunne tilbyde stipendier og waivers til mobilitet, som længe har været enintegreret del af det europæiske Erasmus Mundus-program.Mobiliteten skal dog have visse grænser kvantitativt, og det er aktørernes anbefaling, atde studerende, hvis der er tale om længere perioder som fx semestre, at de studerendepå de to år, som uddannelsen varer, maksimalt skal være på to evt. tre institutioner. Deter hårdt, hvis den studerende efter hvert semester skal finde ny bolig, søge visum ogvende sig til nye undervisningskulturer.Evalueringen viser, at de studerendes mulighed for at flytte mellem de nordiske lande ogtage fag på flere institutioner i konsortierne et vigtigt element for både studerende ogaktørerne bag programmerne. Det gælder både i forhold til det sociale aspekt, det fagligeaspekt og i forhold til den nordiske merværdi programmerne ønsker at tilbyde. Der erdog visse barrierer. Dels besværliggør semesterstrukturer og størrelsen på fag på univer-siteterne en udfordring. Dels handler det om finansiering, hvor de studerende ikke harøkonomi til at rejse og flytte, dels handler det om, at det ikke er muligt at give klar be-sked om økonomiske støttemuligheder og udgifter forbundet med mobiliteten i program-met. Fx også fordi mobiliteten nogle steder kompliceres af forskellige regler om studieaf-gifter. Endelig er der de praktiske forhold, hvor der i mange programmer ikke er tid ogressourcer i programmerne til at støtte de studerende i fx boligsøgning, visumansøgningog etablering i et nyt land.

7.4

Tilfredshed, merværdi og erhvervsrelevans

Søgningen til uddannelsen vider om, at der er interesse for de Nordiske Masterprogram-mer, og selv om der er visse rammebetingelser, der besværliggør optag af studerende erdet i de fleste programmer lykkedes, at fylde de fleste af pladserne op. Spørgsmålet erom de Nordiske Masterprogrammer lever op til de studerendes forventninger og om destuderende kan bruge uddannelsen efterfølgende.Som det kan ses ud fra figur 7.3, er der blandt de studerende særdeles høj tilfredshedmed de Nordiske Masterprogrammer, idet de studerende fra de seks forskelligeprogrammer, der er repræsenteret i surveyet erklærer sig enten meget tilfredse ellertilfredse på det helt overordnede plan. 57 % er meget tilfredse mens 43 % er tilfredse.Ingen svarer, at de er utilfredse.

Figur 7.4 herunder viser, at de studerendepå Nordiske Masterprogrammer, der errepræsenteret i surveyet vurderer, at Nor-dic Master Programme, sammenlignet meden traditionel, national master, giver mer-værdi. 63 % af de studerende mener, atder i meget høj grad er tale om en mer-værdi, 33 % svarer i høj grad. Kun 4 %mener, at Nordic Master Programme i min-dre grad giver merværdi sammenlignetmed en national masteruddannelse og deringen, der svarer, at der slet ikke er taleom, at de som nordiske masterstuderendefår noget ekstra.

Figur 7.3: De studerendestilfredshed med Nordic MasterProgrammeVery satisfiedSatisfied43%

57%

Flere af aktørerne på universiteterne frem-hæver det faktum, at deres Nordiske Ma-sterprogram adskiller sig fra almindeligudveksling, der ikke giver den samme merværdi. Det integrerede og sammensatte vedNordic Masterprogramme er med til at ska-be dette og differentiere programmet fraFigur 7.4: Merværdi i Nordicmere traditionelle udvekslingsaftaler mel-Master Programmelem universiteterne.”Man får en profil, man kan markedsføre sig påsom studerende.” (Administrativ medarbejder)To a highdegree56%To somedegreeTo lessdegree

,Spørgsmål: All in all, how satisfied are you with theNordic Master Programme? Answer categories notused: dissatisfied and very dissatisfied. n = 55,kilde: Oxford Research 2010

Både de studerende og aktørerne bag pro-grammerne forudsiger, at de studerendefår mulighed for at markedsføre sig på detunikke ved en nordisk uddannelse, derkombinerer det bedste fra flere nordiskeuniversiteter.

4%29%

De Nordiske Masterprogrammer er stadigSpørgsmål: Do you find that the Nordic MasterProgramme - due to the fact that it is a Nordicnye og de første studerende er først ligecooperation - gives you an 'added value' compared to akommet ud på arbejdsmarkedet. Derfor ernational master? Answer categories not used: Not at alldet ikke muligt at evaluere endeligt på pro-and do not know.n = 55, kilde: Oxford Research 2010grammernes erhvervsrelevans effekt ogkonklusionerne må baseres på selvevalue-ring og de studerendes og de videnskabelige personales vurderinger.Det er en generel tendens i programmerne, at man håber på at kunne øge rekrutteringenaf ph.d.-studerende gennem de Nordiske Masterprogrammer. Det skyldes bl.a. at mangeaf uddannelserne er så specialiserede, at forskning er en naturlig fortsættelse for de stu-derende. På enkelte af programmerne kan de allerede se, at det Nordiske Masterprogramhar resulteret i flere kvalificerede ansøgninger til ph.d. programmer i feltet. Andre stederer det stadig et håb og en fornemmelse, at det vil lykkedes vurderet ud fra de studeren-des profiler og den interesse, som de studerende har vist for feltet.studerende, der vælger en nicheuddannelse som denne.” (Projektkoordinator, Danmark)

”Der er gode sidegevinster, idet vi har modtaget gode ansøgninger til ph.d. Det er ofte gode

Erhvervslivet har ikke direkte været med i udviklingen af nogle af programmerne, ogingen af programmerne benytter sig af egentlige praktikperioder i løbet af de to år. Flereaf programmerne tænker dog erhvervslivet ind i forbindelse med projektarbejde og lig-46

nende. Det er tilfældet der, hvor der i feltet i forvejen er tradition for at bruge erhvervsli-vet i specialer og andre opgaver.Aktørerne bag programmerne vurderer ud fra deres viden om feltet, at især den nordiskeprofil giver de studerende særlige muligheder på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.Fx giver en nordisk profil på en specialiseringslinje i Gerontologi særlig værdi, fordi denordiske lande er foran på dette område og i samarbejde giver en særlig stærk profil. Påsamme måde får studerende med specialiseringslinjer sammensat fra institutioner medspecifikke styrker særlig værdi, fordi der kan sammensættes nye fagspecialiseringer.Andre programmer peger derudover også på værdien i, at der med programmet skabesnye vinkler i feltet, innovation eller tværfaglighed, der støtter op om den udvikling, der eri gang i feltet.Når de studerende bliver spurgt, er der generelt en positiv vurdering af de jobmulighederde Nordiske Masteruddannelser giver de studerende. Som figur 7.5 viser, vurderer 69 %af de studerende, at deres jobmuligheder efter at have færdiggjort deres Nordiske Ma-sterprogram er forbedret sammenlignet med, hvis de havde taget en national masterud-dannelse. Hvad angår muligheden for at blive Ph.d.-studerende, er 49 % af denne opfat-telse.Figur 7.5: NMP-studerendes syn på deres fremtidige karrieremuligheder

Future jobpossibilities improvedFuture possibilities to get aPh.D improved0%

69%

49%

20%

40%

60%

80%

Spørgsmål: How do you think the Nordic Master Programme will affect your future job possibilities outside the university/toget a Ph.D fellowship compared to other masters you could have done?n = 55, kilde: Oxford Research 2010

”It has improved my opportunities for future research projects, so I won’t just be reserved tomy graduating university, but I can also get a chance of PhD or research in partner universi-ties. That’s why I think it is a beneficial programme.”(Studerende)

Som citatet ovenfor tydeliggør ligger merværdien og effekten af de nordiske masterpro-grammer også i det tværnationale. Med en international uddannelse giver det flere mu-ligheder i arbejdslivet på tværs af landegrænse og på flere institutioner.Spørgsmålet er også, om egentlige fælles grader (joint degrees) og grader fra flere uni-versiteter (double og multiple degrees) er af betydning for de studerendes mulighederefter endt studie.Generelt er de involverede på universiteterne interesserede i at gøre de Nordiske Master-uddannelse så fælles som mulig. Flere er som nævnt dog stødt på problemer og uhen-sigtsmæssighed i forhold til at tilbyde joint degrees grundet det mangelfulde kendskab tilde juridiske grundlag i de forskellige lande.En projektkoordinator fremhæver, at man ved at skabe en double degree eller en andenintegreret grad medvirker til at give uddannelsen en profil, hvilket gør det lettere at til-47

trække studerende, ligesom den studerende i mindre grad selv skal definere sin titel efterendt uddannelse. Dette bekræftes af flere studerende.rende)

”It will be very powerful if we will get a joint degree from KTH and our thesis school.”(Stude-

Omvendt er der også aktører i programmerne, der mener, at fælles grader er mindreværd, i hvert fald hvis de udskrives af et ukendt konsortium, som arbejdsgiverne ikkekender til og ikke ved, hvordan de skal vurdere i modsætning til en grad fra et anerkendtuniversitet. Det er dog aktørernes vurdering, at de studerende er meget interesserede idouble degrees, hvor de får to diplomer fra to forskellige institutioner.Evalueringen viser, at de studerende samlet set vurderer de Nordiske Masterprogrammerpositivt. De er tilfredse med deres studier og de vurderer, at de får en særlig værdi iforhold til en national masteruddannelse. Aktørerne bag programmerne vurderer også, atde studerende får særligt gode muligheder efter endt studie, på grund af den værdi enfællesnordisk uddannelse giver i det pågældende felt. Det er mere blandet om de invol-verede mener, at fælles grader som double, multiple og joint degrees giver særlig værdi iarbejdslivet eller om de mere er et positivt element i tiltrækningen af studerende.

7.5

Opsamling

De eksisterende Nordiske Masterprogrammer er meget forskellige i deres opbygning ogvægter forskellige elementer. Nogle udsteder fælles grader, andre lægger vægt på atsikre mobiliteten i programmerne og andre igen har skabt helt nye og unikke program-mer eller nye fagsammensætninger i feltet. Forskeligheden har både styrker og svaghe-der i et fremadrettet perspektiv. Evaluator anbefaler dog, at der fremadrettet tildelesmidler til færre programmer, samtidig med at der stilles højere krav til originaliteten ognyskabelsen i programmerne for derved at sikre, at alle programmer lever op til ambitio-nen og formålet med Nordic Master Programme.Både studerende og det videnskabelige personale bag programmerne understreger vig-tigheden af at skabe fællesskab på studierne. Det er vigtigt, at de studerende mødes ogdet understreger behovet for mobilitet, men en del af fællesskabet kan også skabes vir-tuelt.Det virtuelle fællesskab kan være et vigtigt supplement, idet der er visse udfordringer formobiliteten i programmerne. Nogle programmer har søgt midler til mobilitet, mens andreikke har nogle midler til formålet. Det er evaluators anbefaling, at den pulje til mobilitets-støtte (dækning af rejse- og opholdsomkostninger), der blev oprettet i 2009, opretholdes.I forhold til programmernes bæredygtighed vurderer evaluator det som værende afgø-rende, at de Nordiske Masterprogrammer i sig selv er relevante og attraktive nok til atkunne tiltrække studerende, også uden stipendiater. Såfremt der oprettes stipendiater tilstuderende uden for EU-/EØS-landene, anbefales der således, at der samtidig stilles kravom et rimeligt optag af studerende uden stipendiater.De studerende på de Nordiske Masteruddannelser er yderst tilfredse med deres studie ogde vurderer, at de i forhold til en national masteruddannelse har fået bedre mulighederefter endt studie. Aktørerne bag programmerne er enige og understreger, hvordan deNordiske Masteruddannelser er særligt værdifulde, netop fordi de udbydes af flere institu-tioner på tværs af de nordiske lande. Aktørerne vurderer også, at de Nordiske Masterpro-grammer styrker fagfeltet ved at øge og kvalificere rekrutteringen til ph.d.-programmerne. Grundet det tidlige tidspunkt for evalueringen er det ikke muligt for eva-luator at vurdere, hvorvidt dette faktisk er tilfældet.48

Kapitel 8. Målopfyldelse

For at evaluere Nordic Master Programme sigter evaluator i det følgende på at holde dekonkrete målsætninger op med evalueringens resultater for herved at give et billede afmålopfyldelsen og den nordiske nytteværdi, som programmet er med til at give.Der skal naturligvis tages hensyn til, at Nordic Master Programme på nuværende tids-punkt har kørt i en begrænset periode som et pilotprojekt. Det betyder, at de mål, hvorden nordiske nytteværdi først efter en længere periode kan afdækkes, i mindre grad vilblive berørt.

8.1

Vurdering af opfyldelse af delmålsætninger

Først præsenteres målene for Nordic Master Programme, hvorefter evaluators vurderingaf opfyldelsen af dette udfoldes.

”Stimulere samarbejdet mellem højere uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktø-rer imellem, og styrke Norden som region”Evalueringen viser, at Nordic Master Programme specielt har medvirket til at stimu-lere samarbejdet mellem de højere uddannelsesinstitutioner i Norden. Der er i sær-lig grad videreudviklet på allerede etablerede professionelle netværk mellem un-dervisere og forskere i Norden, hvilket har medført, at opstarten på hovedparten afde Nordiske Masterprogrammer har fungeret smidigt. Evalueringen peger i mindregrad på, at det er lykkes at involvere andre aktører i programmerne. Enkelte Nor-diske Masterprogrammer inddrager virksomheder i uddannelsen, men genereltvurderer evaluator, at inddragelsen af andre relevante aktører i programmernefremadrettet kan optimeres. Derudover er det centralt, at de nordiske samarbej-der, der etableres via Nordic Master Programme, forankres hos de respektive par-ter.

”Synliggøre de nordiske højere uddannelsesinstitutioner på den internationale arena, ogsprede ”good practice”Evaluator vurderer, at det på nuværende tidspunkt kun i mindre grad er muligt atse, hvorvidt Nordic Master Programme har medvirket til at synliggøre de nordiskeuddannelsesinstitutioner på den internationale arena. Evaluator hæfter sig ved, atflere aktører i evalueringen peger på, at der har manglet en profilering af ”brandet”Nordic Master Programme internationalt. Det har blandt andet betydet, at det fornogle uddannelser har været svært at tiltrække studerende til uddannelsen. Medhensyn til spredning af good practice viser evalueringen, at enkelte programmer erfremhævet på SIU’s hjemmeside som eksempler på dette, men at der ikke syste-matisk har været arbejdet med spredning af good practice. Nordic Master Pro-gramme har i høj grad fungeret som ”pilottest” af mulighederne for uddannelses-samarbejde, hvilket har afsløret relativt omfattende administrative, juridiske ogpraktiske udfordringer. Der er således et betydeligt behov for at udbrede kendska-bet til muligheder og begrænsninger i nordisk uddannelsessamarbejde.

”Udvikle nye områder for akademiske studier”Evalueringen peger på, at etableringen af Nordic Master Programme har medført,at der er udviklet nye modeller for nordisk uddannelsessamarbejde. Der er såledesNordiske Masterprogrammer, der er etableret som helt nye uddannelser på områ-der inden for faggrene hvor der ikke før fandtes uddannelser, mens andre pro-grammer har udnyttet det nordiske aspekt til at gå mere i dybden med en del af enfaggren og drage nytte af, at der er flere institutioner, der er med til at løfte pro-grammet og det faglige niveau. Evaluator hæfter sig dog ved, at der stadig er pro-grammer hvor udviklingsaspektet ikke er i højsædet, men hvor Nordic Master-dimensionen fungerer som et supplement til allerede eksisterende masteruddan-nelser. Evaluator vurderer, at det fremadrettet bør prioriteres, at Nordic MasterProgramme målrettes nye, originale, nordiske uddannelser.

”Udvikle nye modeller for nordisk uddannelsessamarbejde”Målet hænger i en vis grad sammen med ovenstående mål angående udviklingenaf nye akademiske studier. For evalueringen peger netop på, at der hvor pro-grammerne har været innovative og opfundet et nyt masterprogram eller vendteksisterende masterprogrammer ”på hovedet”, har de i høj grad været medvirken-de til at udvikle nye modeller for nordiske uddannelsessamarbejde. Omvendt pegerevalueringen også på, at der er programmer, der i høj grad må betegnes som envidereførelse af eksisterende praksis med en meget lille grad af nytænkning. Såle-des har variationen i de igangsatte programmer været betydelig, og det er evalua-tors vurdering, at der fremadrettet bør stilles krav til den uddannelsesmæssigeambition i Nordic Master Programme.

”Skabe specialiseret viden inden for områder hvor ekspertise er efterspurgt og nødven-dig”Evalueringen peger på, at en stor andel af de Nordiske Masterprogrammer er indenfor mindre og specialiserede fagområder, hvor det at operere med hele Nordensom uddannelsesforum styrker disse mindre uddannelser. Når flere institutionergår sammen, er det er med til at skabe en specialiseret viden og opbygge et tætte-re netværk inden for afgrænsede fagområder. Evalueringen viser, at for mange afde deltagende institutter fungerer Nordic Master Programme som et godt spring-bræt for en forskerkarriere og en måde at afklare dette for både den studerendeog instituttet. Omvendt er det ikke muligt at vurdere, hvordan aftagersituationener for kandidater, der forlader universitetet, idet der kun er ganske få færdige kan-didater. Og programmerne er ikke udviklet på baggrund af undersøgelser af efter-spørgsel på kandidater på de pågældende fagområder.

”Stimulere og støtte udviklingen af flere masterprogrammer som i fællesskab udbydes isamarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner i flere nordiske lande”Dette er et mål, der i høj grad er opfyldt. Således viser evalueringen, at Nordic Ma-ster Programme har medvirket til at støtte og udvikle etablerede masteruddannel-ser i Norden, gøre dem transnationale, og derudover facilitere udviklingen af heltnye masteruddannelser i Norden – både inden for enkelte fagområder og på tværsaf fagområder. Samtidig viser evalueringen dog også, at der er forhold i landeneslovgivning på området, der medfører at samarbejdet bliver besværligt og vanske-ligt i praksis. På den måde har Nordic Master Programme som et pilotprojektet i et51

langsigtet perspektiv været særdeles frugtbart i forhold til at afdække vanskelig-heder og grænsehindringer funderet i forskelle i lovgivning, administrativ praksisog i universitetsstrukturen.Tabel 8.1 viser en opsummering af Nordic Master Programmes seks mål samt evaluatorsvurdering af målopfyldelsen og de forhold, der fremadrettet kan optimeres i forhold til atsikre en høj grad af målopfyldelse. Tabellen er således et konkret og anvendelsesoriente-ret værktøj, som Nordisk Ministerråd kan anvende i den fremtidige optimering af NordicMaster Programme. Målopfyldelsen vurderes inden for skalaen – ’høj grad’, ’nogen grad’,’mindre grad’ og ’slet ikke’.Tabel 8.1 Målopfyldelse og fremtidig styrkelse

MÅL”Stimulere samarbejdet mellemhøjere uddannelsesinstitutionerog andre relevante aktørerimellem, og styrke Norden somregion”

MÅLOPFYLDELSEHøj gradaf målopfyldelse ift. atstimulere samarbejdet mellem ud-dannelsesinstitutioner. Mindre grad afmålopfyldelse ift. at inddrage andrerelevante aktører i programmerne.

FREMTIDIG STYRKELSE- Afdække muligheden for atinddrage andre relevante aktørermere i Nordiske Masterprogram-mer.- Arbejde for sikring af forankringaf eksisterende samarbejder.- Styrkelse af ’brandet’ NordicMaster Programme.

”Synliggøre de nordiske højereuddannelsesinstitutioner påden internationale arena, ogsprede ’good practice’”Udvikle nye områder for aka-demiske studier”

Mindre gradaf målopfyldelse ift. atsynliggøre de nordiske uddannelses-institutioner på den internationalearena. I nogen grad af målopfyldelseift. at sprede good practice.Nogen gradaf målopfyldelse –programmerne har medvirket til atetablere nye programmer inden forfaggrene og etablere hidtil usetetværfaglige samarbejder. Dog flereprogrammer der viderefører eksiste-rende studier.Nogen gradaf målopfyldelse – flereprogrammer har udviklet nye uddan-nelsesmodeller både inden for nyestudier og inden for eksisterendestudier. Der er dog også flere pro-grammer der viderefører alleredeetablerede modeller i samarbejdet.Mindre gradaf målopfyldelse – deNordiske Masterprogrammer medvir-ker til at skabe en specialiseret viden,men i etableringen har der kun imindre grad været fokus på aftagereaf uddannelsen.Høj gradaf målopfyldelse – dette erpå nuværende tidspunkt essensen afNordic Master Programme.

- Sikre at nye programmer med-virker til at udvikle nye faggreneeller danne tværfagligt samar-bejde med andre faggrene.

”Udvikle nye modeller fornordisk uddannelsessamarbej-de”

- Forpligte Nordiske Masterpro-grammer til at indarbejde etinnovativt element i uddannel-sessamarbejdet.

”Skabe specialiseret videninden for områder hvor eksper-tise er efterspurgt og nødven-dig”

- Overveje hvorvidt NordiskeMasterprogrammer skal etableresud fra efterspørgsel og nødven-dighed, eller om der er andrekriterier der er relevante.- Sikre at de uddannelser, deropnår Nordic Master-status, harkvalitet i tilrettelæggelsen ogindholdet af uddannelsen –eksempelvis via nye tildelingskri-terier.

”Stimulere og støtte udviklin-gen af flere masterprogrammersom i fællesskab udbydes isamarbejde mellem højereuddannelsesinstitutioner i flerenordiske lande”.

Formålet med Nordic Master Programme er generelt at skabe unikke uddannelsestilbud iNorden gennem udviklingen af en række nordiske eliteuddannelser, der samler det bed-ste, de nordiske videregående uddannelsesinstitutioner har at tilbyde og således kanbidrage til at styrke Norden som uddannelsesregion. Generelt vurderer evaluator, at etab-leringen af Nordic Master Programme har medvirket til, at Norden som region – særligt iuddannelsesøjemed – er styrket. Det indikerer dermed, at Nordic Master Programme pånuværende tidspunkt lever op til en del af sit formål.I forhold til at etablere nordiske eliteuddannelser er det evaluators vurdering, at dette pånuværende tidspunkt kun i begrænset omfang er opnået. Således fungerer enkelte Nor-diske Masterprogrammer som eliteuddannelser, mens andre de facto fungerer som ma-sterprogrammer på lige fod med andre masterprogrammer på de nordiske universiteter.Hvis Nordisk Ministerråd vurderer, at etableringen af eliteuddannelser er et centraltaspekt ved Nordic Master Programme, anbefaler evaluator, at det fremadrettet indskær-pes over for universiteterne, at Nordic Master Programme er målrettet de bedste stude-rende, og at universiteterne forpligtes til at indrette uddannelserne herefter. Denne afkla-ring er også central i et profilerings- og markedsføringsperspektiv, hvor det er relevant atskabe vished om, hvilke studerende uddannelserne skal tiltrække, ligesom de studerendekan få viden om, hvilket fagligt niveau de kan forvente på et Nordisk Masterprogram.Samt set er det evaluators vurdering, at Nordic Master Programme er med til at skabemarkant nordisk nytteværdi i forhold til at profilere Norden som en central uddannelses-region, i forhold til at etablere nogle innovative og relevante uddannelser på tværs i Nor-den samt i forhold til at optimere og samle ressourcerne inden for mindre uddannelser,således at uddannelsesudbuddet i Norden er så forskelligartet og på et så højt fagligtniveau som muligt. Der er dog forhold, hvor en optimering af programmerne vil betyde,at nytteværdien for Norden som helhed og for de respektive lande kan øges. Det handlerom optimering af selve programmerne, konceptet for programmerne og de poli-tisk/systemiske forhold programmerne fungerer under. Dette uddybes i det følgendekapitel.

Kapitel 9. Anbefalinger

Nordic Master Programme er overordnet set som pilotprojekt vellykket. Projektet harsåledes styrket uddannelsessamarbejder på tværs af Norden og bidraget til at sætte fo-kus på internationalisering af uddannelser i Norden, herunder de udfordringer, som denuværende strukturer skaber. Samtidig er der stor opbakning til initiativet fra de delta-gende parter og ikke mindst fra de studerende. Men der er også en række områder, hvorNordic Master Programme i et fremadrettet perspektiv kan forbedres.I det følgende præsenteres evaluators anbefalinger, som retter sig mod niveauer:1.Konsortieniveau.Anbefalinger på konsortieniveau er primært rettet mod dedeltagende parter i Nordic Master Programme. Disse anbefalinger kræver ingenændringer af programmets retningslinjer for at kunne implementeres.2.Programniveau.Anbefalinger på programniveau er rettet mod Nordic MasterProgramme som program. Disse anbefalinger kræver ændringer af de nuværen-de retningslinjer og kriterier for programmet.3.Nordisk niveau.Anbefalinger på nordisk niveau adresserer emner, som liggerud over Nordic Master Programme, idet de omhandler rammebetingelser oggrænsehindringer for uddannelsessamarbejder i Norden, som i dag fungerer sombarrierer for Nordic Master Programme. Disse anbefalinger kræver ændringer påtværs af de nordiske lande på politisk niveau.

9.1

Anbefalinger på konsortieniveau

I det følgende præsenteres evaluators anbefalinger, hvad angårkonsortieniveauet– dvs.rammerne for tilrettelæggelsen af Nordic Master Programme, som de medvirkende uni-versiteter aktivt kan være med til at forme uden det kræver lovændringer eller decideretinvolvering fra Nordisk Ministerråd.To spor i samarbejdetEvalueringen viser, at aktørerne oplever manglende ekspertise i at tilrettelægge interna-tionale masterprogrammer som en væsentlig barriere. Videnskabeligt og administrativtpersonale har forskellige forudsætninger i forbindelse med tilrettelæggelsen af et fælles-nordisk masterprogram og kan bistå hinanden, når fagligheden skal være i top samtidigmed, man skal gardere sig mod at administrative blindgyder på tværs af landene. Enløbende dialog mellem administration og fagligt personale er med til at sikre systematikog spare tid såvel som kræfter i arbejdet med Nordic Master Programme.Evaluator anbefaler, at der bør være to spor i samarbejdet omkring de Nordiske Ma-sterprogrammer – et fagligt og et administrativt.Konsortium-aftaleEvalueringens resultater viser,versiteter inden arbejdet medDenne kan med fordel mundeger rettigheder og forpligtelser54at en forventningsafstemning mellem de involverede uni-Nordic Master Programme igangsættes er helt essentiel.ud i en egentlig bindende konsortium-aftale, der fastlæg-i samarbejdet.

Evaluator anbefaler endvidere, at man fra starten får involveret beslutningsdygtigemedarbejdere, der har et langsigtet perspektiv på institutionen og i fagfeltet. Detteer med til at sikre progression i udviklingen af Nordic Master Programme.Inddragelse på ledelsesniveauEvalueringens viser, at det er vigtigt at få afklaret, hvorvidt der er opbakning til etable-ring af et Nordic Master Programme fra de medvirkende institutter, fakulteter og universi-teter. Denne opbakning skal have form af reel og forpligtende opbakning, og ikke blotpositive tilkendegivelser. Opbakning fra et højere organisatorisk niveau kan i mange til-fælde gøre overgangen mellem planlægning og egentlig drift af programmet mere smi-dig. Deltagelse i møder omkring Nordic Master Programme fra universitetsledelsens sidekan være med til at skabe ejerskab og velvilje i institutionerne.Evaluator anbefaler, at der etableres en form for institutionel forpligtelse fra univer-siteternes side, så programmerne ikke er afhængige af opstartsmidlerne fra NordiskMinisterråd alene.

9.2

Anbefalinger på programniveau

I det følgende præsenteres evaluators anbefalinger, hvad angårprogramniveauet– dvs.de rammer for Nordic Master Programme, som fastsættes af Nordisk Ministerråd. Anbefa-lingerne er opdelt i temaer, der berører det indholdsmæssige, det praktiske, det admini-strative og afslutningsvist det økonomiske perspektiv.Evalueringen peger imidlertid på, at der også på programniveau kan gøres meget for atunderstøtte en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af de enkelte programmer i forbindelsemed ansøgnings- og opstartsfasen.Klare kriterier for programmerneI forhold til det indholdsmæssige viser evalueringen for det første, at det ikke for alle harværet klart, hvilke krav programmerne skal leve op til – eksempelvis hvad angår gradenaf ”jointness”, tildeling af grader, rekruttering af studerende og uddannelsernes sammen-sætning. Klare krav kan bidrage til at sikre, at programmerne ikke gør brug af ”lette løs-ninger”, men faktisk er baseret på en form for samarbejde og koordinering, som lever optil de overordnede mål og formål med Nordic Master Programme.Evaluator anbefaler,at der skabes mere klarhed om, hvad kravene er til pro-grammerne.Manual til afklaring af juridiske muligheder og begrænsningerSom nævnt ovenfor er det for det andet en stor udfordring at udrede de juridiske forholdi det enkelte program og på programniveau anbefales det, at rette ressourcepersoner iform af administrativt personale inddrages i forbindelse med tilrettelæggelsen af de en-kelte programmer. For de enkelte programmer er det en meget ressourcekrævende ogofte uoverskuelig proces, som derfor med fordel fremover kan understøttes centralt. Der-for er det en fordel, hvis udfordringen også imødekommes på konceptniveau.Evaluator anbefaler,at der udarbejdes en manual over, hvilke muligheder ogbegrænsninger, de nationale lovtekster giver Nordiske Masterprogrammer i for-55

hold til gensidig anerkendelse, optag, studieafigifter, joint og double degrees etc.i de nordiske lande. Manualen skal være en nem og overskuelig vejledning i atetablere et Nordic Master Programme.Organiseret videndelingI forlængelse af ovenstående viser evalueringen i forhold til det indholdsmæssige påkonceptniveau at den viden og erfaring, der skabes i ét konsortiumsamarbejde kun i be-grænset omfang kommer de andre programmer og samarbejder til gode. Allerede medudviklingen af de første 6 programmer blev gjort værdifulde erfaringer og brugbare løs-ninger blev fundet. Det er blandt andet i forhold til praktiske og juridiske aspekter, atprogrammernes kan få meget ud af at erfaringsudveksle.Evaluator anbefaler,at der skabes videndeling og sættes fokus på good prac-tice. Videndelingen kan implementeres via fælles seminarer for programkoordina-torer med fokus på fx administrative/juridiske forhold eller på nye uddannelses-former og metoder. Videndelingen kan også ske gennem udarbejdelse af guide-lines med erfaringer og gode råd til nye programmer. Sådanne guidelines kanmed fordel have form af muligheder og løsningsmodeller frem for specifikke an-visninger, idet der bør tages højde for programmernes indbyrdes forskellighed.Endelig kan en central koordinering, hvor en nøgleperson i Nordisk Ministerråd el-ler en anden koordinerende institution har overordnet viden om programmerneog de udfordringer, de møder. Denne nøgleperson kan sikre videndeling på tværsog tage fat i problemstillinger, som gør sig gældende på tværs af programmer oglande.

I denne forbindelse bemærkes det, at tiltag som de ovenfor nævnte i form af guidelines,organiseret videndeling og kortlægning af lovgivningsmæssige rammer og muligheder deforskellige lande, i mange tilfælde ville bidrage til et væsentligt lavere tids- og ressource-forbrug i forbindelse med tilrettelæggelsen af de enkelte programmer.MarkedsføringStyrkelse afmarkedsføringenaf de Nordiske Masterprogrammer er en væsentlig ud-fordring for de enkelte programmer. Nordic Master Programme eksisterer endnu ikke somet brand på linje med Erasmus Mundus, hvilket begrænser værdien af at bruge NordicMaster-betegnelsen som et kvalitetsstempel for programmerne. At skabe et stærkt brand,der vækker genklang i Norden såvel som uden for Norden kræver en koordineret indsatsog en fælles nordisk platform til markedsføring. En sådan findes allerede hos NordiskMinisterråd, og det er derfor evaluators vurdering, at markedsføringen af Nordic MasterProgramme som brand med fordel kan placeres her.Evaluator anbefaler,at Nordisk Ministerråd etablerer en mulighed for at bran-de de nordiske masterprogrammer gennem Nordisk Ministerråd med henblik påat styrke markedsføringen og give uddannelserne et kvalitetsstempel.

Dette kræver en mere præcis afklaring af, hvad Nordic Master Programme skal signaleresom brand. Det skal være mere klart, hvilke kvalitetskriterier de enkelte programmer skalleve op til for fortsat at kunne gøre brug af titlen. En sådan afklaring er et nødvendigtfundament for en solid markedsføringsindsats. I den forbindelse er det evaluators vurde-ring, at Nordic Master Programme nødvendigvis må være eteksklusivt brand,somalene kan benyttes af programmer, der har modtaget støtte fra Nordisk Ministerråd ogefterfølgende fortsat lever op til en række kvalitetskriterier.56

Ny administrativ placeringDen nuværende administration foretages af SIU i Norge, som har stået for administratio-nen af ansøgningsrunderne i 2009 og 2010, mens runden i 2007 blev håndteret internt afNordisk Ministerråd. Den eksterne placering af administrationen hos SIU har ifølge flereaf respondenterne i evalueringen ikke fungeret optimalt.Evaluator anbefaler,at administrationen af Nordic Master Programme fremad-rettet styrkes gennem:1. Stærkere synlighed af Nordisk Ministerråd som ansvarlig for Nordic MasterProgramme. Som det er i dag, udgør ”armslængdeprincippet” i forhold tiladministrationen en barriere for klar kommunikation om konceptet.2. Markant bedre branding af Nordic Master Programme både i forhold til kom-munikation og formidling, men også i forhold til at opbygge en højere grad afeksklusivitet for konceptet.3. Bedre vejledning af de ansøgende konsortier både før og efter ansøgning.Her er der behov for en styrkelse af den faglige viden i administrationen afprogrammet omkring internationalisering af uddannelser i Norden.

Det er vanskeligt for evaluator entydigt at pege på den bedste fremadrettede løsning,men der kunne være to spor, hvor førstnævnte umiddelbart vurderes at være mest opti-mal:1. Administrationen flyttes til Nordisk Ministerråd i form af en programkoordi-nator, som får assistance af bl.a. kommunikationsafdelingen i Nordisk Mini-sterråd.2. Der foretages et ny afdækning af mulige placeringer af administrationenmed henblik på at finde en organisation, som i højere grad end SIU kan løfteovenstående indsatsområder.Krav om medfinansieringDer er ingen tvivl om, at opstartsmidlerne fra Nordisk Ministerråd har haft afgørendebetydning for, at de eksisterende programmer har set dagens lys. Samtidig peger defleste aktører på manglende midler til driften af programmerne som en afgørende udfor-dring, og flere programmer går da også på nuværende tidspunkt en højst usikker fremtidi møde. Bæredygtighed er således et nøgleord i et fremadrettet perspektiv.Som det fremgår af evalueringen, angives svigtende opbakning på fakultetsniveau oftesom årsag til programmernes uvisse skæbne. Det er således oplagt at overveje at ind-skrive en mere formel forpligtelse fra universiteternes side som betingelse for tildeling afmidler, eksempelvis i form af arbejdstimer til en koordinator. Det er væsentligt, at univer-siteterne anser programmerne for at være attraktive i sig selv for at sikre interne midlerog dermed bæredygtigheden på længere sigt. Det kræver imidlertid, at det enkelte pro-gram får mulighed for at ”vise sit værd”.Evaluator anbefaler,at Nordisk Ministerråd overvejer mulighederne for at stillekrav om økonomiske opbakning til programmerne fra de deltagende institutionerfor herigennem at styrke programmernes kvalitet og styrke ledelsens opbakning.

Midler til den tidlige drift og til mobilitet

Samtidig med, at der altså er behov for midler til den tidlige drift, har midlerne til opstar-ten af programmerne i mange tilfælde vist sig at være rigelige. Og som nævnt ovenforkan der yderligere gøres meget for at mindske opstartsomkostningerne ved at udnyttetidligere erfaringer og eksempler på good practice.Evaluator anbefaler,at midlerne fremover fordeles således, at der både afsæt-tes midler til opstart og til den indledende drift: eksempelvis med 70 % til opstartog 30 % til drift i det første år eller 60 % til opstart, 25 % til drift det første år og15 % til drift det andet år.

Hvad angår stipendiater til dækning af studieafgifter er dette et stort ønske for flere aktø-rer. Set i et bæredygtighedsperspektiv vurderer evaluator det imidlertid som værendeafgørende, at de Nordiske Masterprogrammer er relevante og attraktive nok i sig selv tilat kunne tiltrække studerende, også uden stipendiater. Såfremt der oprettes stipendiatertil studerende uden for EU-/EØS-landene, anbefales det således, at der samtidig stilleskrav om et rimeligt optag af studerende uden stipendiater.Evaluator anbefaler,at den pulje til mobilitetsstøtte (dækning af rejse- og op-holdsomkostninger), der blev oprettet i 2009, opretholdes.

Højere krav og færre godkendte programmerHovedparten af de godkendte Nordic Master Programmes har leveret spændende nyeuddannelser, som samler de bedste elementer fra de eksisterende uddannelser. Men derer også enkelte programmer, som har været mindre ambitiøse i forhold til at lave reellenye modeller for uddannelse på tværs af Norden. Samtidig er der meget store forskelle isøgningen til de godkendte programmer. Mange optagne studerende er ikke altid et mål isig selv, men enkelte programmer har haft en beskeden søgning, der ikke matcher ambi-tionen i programmet.Evaluator anbefaler,at hvis programmet fortsættes vil det være med færregodkendte programmer om året. I 2007 valgte man pga. en meget høj søgningat gå fra tre til seks programmer. Fremover vil en frekvens på to-tre godkendteprogrammer formentligt kunne skærpe konkurrencen og hæve kvaliteten af pro-grammerne. Samtidig bør beskrivelserne af uddannelsernes originalitet og idé-grundlag, samt forventningerne til de kommende optag af studerende prioritereshøjt i bedømmelsen af ansøgningerne.

9.3

Anbefalinger på nordisk niveau

Nordic Master Programme har på mange måder synliggjort forskellige former for barriererog vanskeligheder for fælles uddannelser på nordisk niveau. Det gælder barrierer funde-ret i forskellige traditioner omkring indretningen af kandidatuddannelser, herunder seme-sterstrukturer, optagelsesprocedurer mv. Det gælder også administrative regler og natio-nal lovgivning, som enten modvirker internationalisering af uddannelser eller er vanskeli-ge at anvende i praksis, og på den måde besværliggør arbejdet med at lave fælles ud-dannelser.

Mange små forskelle giver store problemer i praksis58

Mange har formentligt en forestilling om, at universitetsuddannelser i Norden ligner hin-anden i opbygning og form. Sandheden er imidlertid, at variationen mellem de nordiskeuniversiteter er enorm. Hver for sig kan forskelle i semesterstruktur, pointstrukturer, øko-nomiske incitamenter for forskerne, studieopbygning etc. være håndterbare, men sum-men af alle forskellene udgør en stor barriere for koordinatorer bag de Nordiske Master-programmer. I de fleste nordiske lande er trenden at give uddannelsesinstitutionerneøgede frihedsgrader, men der er også kræfter i retning af øget harmonisering, bl.a. viaBologna-processen.Evaluator anbefaler,at Nordisk Ministerråd tager emnet op som led i arbejdetmed at fjerne grænsehindringer i Norden.

Afklaring af regler om studieafgifterStudieafgifter indføres i forskellige tempi i de nordiske lande i disse år, og meget tyderpå, at der kommer flere forskellige modeller i spil i fremtiden. Forskellig lovgivning ogpraksis på området for egenfinansiering udgør imidlertid en barriere for internationaluddannelsessamarbejde.Evalueringen af Nordic Master Programme viser således, at flere af de igangværendeprogrammer har haft vanskeligheder ved at nå frem til modeller for fordeling af studieaf-gifter mellem de deltagende universiteter.Evaluator anbefaler,at det afklares, hvilke løsningsmodeller for håndtering afstudieafgifter der kan anvendes ved internationale uddannelsessamarbejder iNorden.

Harmonisering af regler omkring joint og double degreesSpørgsmålet omkring joint og double degrees har været helt centralt hos deltagerne iNordic Master Programme. På mange måder har programmet været medvirkende til atkaste lys over et yderst vanskeligt område at håndtere rent juridisk. For de forskelligeNordic Master Programmes har afklaring af de gældende regler i de nordiske lande kostetmange ressourcer og medført forsinkelser af opstarten af programmerne. På den mådeer den nuværende gråzone en alvorlig hindring for nordisk uddannelsessamarbejde.Evaluator anbefaler,at der på nordisk plan arbejdes med en afklaring, harmo-nisering og forenkling af det nuværende regelsæt, så administrative omkostnin-ger i forbindelse med nordiske uddannelsessamarbejder forenkles betydeligt.

Forenklet akkreditering – gensidig anerkendelseForskelle i akkreditering har skabt besvær i forbindelse med den praktiske gennemførelseaf Nordic Master Programme. Det er dyrt og tidskrævende og vurderes af mange aktørerat være en reel grænsehindring for yderligere samarbejde om masteruddannelser i Nor-den. Der er stor forskel på tværs af Norden i den gældende praksis på området, hvorFinland og Norge lægger stor vægt på ex post auditering, mens ex ante akkrediteringvægtes særligt højt i Danmark, men også i Sverige og Island.Evaluator anbefaler,at Nordisk Ministerråd sætter sig i spidsen for en frem-tidssikring af reglerne for gensidig akkreditering i forbindelse med fælles kandi-datuddannelser. Her bør der lægges vægt på, at akkreditering skal være så smi-dig, hurtigt og med så lave omkostninger som muligt. Formålet skal være atundgå dobbeltarbejde i forbindelse med akkreditering og at sikre, at det bliver59

enkelt at arbejde med internationalisering i Norden. En løsning kunne være øgetbrug af institutionsauditering på Nordisk niveau, hvor det er institutionernes egneforudsætninger for at have høj kvalitet i uddannelserne, som vurderes, frem forex ante akkrediteringer af nye, nordiske uddannelser.

Kapitel 10. Metode

9.4

Evalueringens kilder

Evalueringen er gennemført som en 360ointeressentevaluering og er dermed baseret påen omfattende kildetriangulering. Samtidig er evalueringen baseret på en strategisk an-vendelse af dialogbaserede metoder, der kombinerer dataindsamling med læring og vi-dendeling. Figurer nedenfor giver et overblik over evalueringens kilder og metoder.Figur 10.1 Oversigt over evalueringens kilder og metoderLEGAL REPRESENTATIVES (RECTOR OR EQUIVALENT)(Coordination Institutes, University, Faculty or Institute level)KVALITATIVE INTERVIEW

PROJECT COORDINATORS(Coordination Institutes)KVALITATIVE INTERVIEW, INTERNATIONAL FOKUSGRUPPE OG

PERSONS IN CHARGE OF FINANCES ON BEHALF OF CONSORTIUM(Coordination Institutes)KVALITATIVE INTERVIEW

ADMINISTRATIVE CONTACT PERSON(Coordination Institutes)KVALITATIVE INTERVIEW

CONTACT PERSON(Partner Institutes)KVALITATIVE INTERVIEW OG NATIONALE FOKUSGRUPPER

LECTORS, PROFFESSORS, TUTORS(Partner Institutes)SEMI-STRUKTUREREDE INTERVIEW

STUDENTSWEB-BASERET SURVEY

EXPERTS IN INTERNATIONAL EDUCATIONLØBENDE SPARRING OG DELTAGELSE PÅ LÆRINGSSEMINAR

10.1 DataindsamlingDataindsamlingen har fundet sted i efteråret 2010 i hhv. Danmark, Island, Finland, Norgeog Sverige. Nedenfor præsenteres de enkelte elementer i dataindsamlingen. Det skal iden forbindelse tydeliggøres, at ansøgningsrunden i 2010 ikke er en del af genstandsfel-tet for evalueringen.

10.1.1 Kvalitative interviews med de involverede på universiteterneDer er gennemført personlige, kvalitative interviews med projektkoordinatorer og admini-strative medarbejdere samt de finansielt og juridisk ansvarlige på hvert af de ti koordine-rende universiteter. Interview med sidstnævnte er dog kun gennemført i det omfang, dethar været relevant, ligesom det i nogle tilfælde har været den samme person, der harudfyldt flere forskellige funktioner. Interviewene er gennemført på baggrund af en semi-struktureret interviewguide med fokus på ansøgningsprocessen, juridiske og finansielleaspekter, indhold og praktisk gennemførsel af programmet, undervisningsmetoder samtrelevans og effekt af programmerne.Der er i alt gennemført 24 personlige interview fordelt på de 10 igangværende NordiskeMasterprogrammer. Som led i interviewrunden har evalueringsteamet besøgt samtligekoordinerende institutioner for de 10 igangværende Nordiske Masterprogrammer.

10.1.2 Nationale og internationale fokusgrupperUd over personlige interview er der gennemført et tværgående, international fokusgrup-peinterview med projektkoordinatorerne fra de koordinerende institutioner. Otte ud af tiprojektkoordinatorer deltog i det internationale fokusgruppeinterview i København, hvil-ket vidner om et gennemgående stort engagement i evalueringen. Hovedtemaerne hervar juridiske og finansielle barrierer såvel som barrierer relateret specifikt til etableringenaf uddannelserne.Pointerne fra den internationale fokusgruppe fungerede som udgangspunkt for fem efter-følgende nationale fokusgrupper med repræsentanter fra partneruniversiteter i hhv. Nor-ge, Sverige, Finland, Danmark og på Island. Antallet af deltagere i disse varierede fra tredeltagere i hhv. Norge, Sverige og på Island, fire i Finland og fem deltagere i Danmark.I forbindelse med afviklingen af fokusgrupperne, blev det indledningsvist fremhævet, atgenstanden for evalueringen var Nordic Master Programme som koncept og ikke de spe-cifikke programmer som sådan. Alle fokusgrupper havde fokus på konkrete anbefalingertil Nordisk Ministerråd med henblik på at gøre Nordic Master Programme endnu bedre ifremtiden.Figur 10.2 nedenfor viser en oversigt over de i alt seks fokusgruppeinterview.

Figur 10.2 Oversigt over fokusgrupperSwedish contact persons, Partner InstitutesProjectcoordinatorsCoordinationInstitutesNorwegian contact persons, Partner InstitutesIcelandic contact persons, Partner Institutes

Finnish contact persons, Partner Institutes

Danish contact persons, Partner Institutes

INTERNATIONAL

FOKUSGRUPPE

FEM NATIONALE FOKUSGRUPPER

PÅ TVÆRS AF PROGRAMMER

10.1.3 Lektorer, professorer og tutorerSideløbende med afholdelsen af de nationale fokusgruppeinterview blev der gennemførttelefoninterviews med undervisere, der underviser eller skal begynde at undervise på etaf de 10 Nordiske Masterprogrammer. Interviewene indeholdt såvel kvalitative som kvan-titative elementer. Det bemærkes, at langt de fleste deltagere i de personlige interviewog fokusgruppeinterview ligeledes har været videnskabelige medarbejdere fra universite-terne, som fungerer som undervisere på de pågældende programmer. Der er således lagtvægt på at gennemføre telefoninterview med de undervisere, der ikke har deltaget i øvri-ge dataindsamlingselementer.I telefoninterviewene var fokus specifikt rettet mod undervisningsmetoder, effekt og rele-vans samt merværdien af Nordic Master Programme sammenlignet med almindelige nati-onale masterprogrammer. I alt 16 undervisere har deltaget i telefoninterview, hvor ud-vælgelseskriteriet var, at den enkelte underviser havde kendskab til Nordic Master Pro-gramme som ramme for undervisningen. Det er ikke altid tilfældet, for eksempel i pro-grammer, hvor studerende på Nordic Master Programme tager del i forelæsninger, derlænge har eksisteret for andre studerende.

10.1.4 StuderendeDataindsamlingen blandt studerende på de igangsatte programmer er gennemført somen webbaseret survey i november 2010. Spørgsmålene omhandlede de studerendes mo-tivation for at ansøge, deres oplevelse af undervisningsmetoderne, studielivet og relevan-sen af deres program. Der blev sendt direkte invitationer med et link til surveyet til 63studerende, og et åbent link blev sendt til 48 studerende via en administrativ medarbej-der på et koordinerende universitet, idet det pågældende konsortium havde indgået afta-64

le om ikke at udlevere de studerendes mailadresser. 55 af de studerende, der modtogspørgeskemaet, valgte at besvare det. Svarprocenten er dermed 50 %.

9.4.1 Afsluttende læringsseminarSidste led i dataindsamlingen bestod i et afsluttende læringsseminar med deltagelse afNordisk Ministerråd, en international ekspert og flere igangværende såvel som helt nyeNordiske Masterprogrammer, der fik tildelt midler i 2010. Seminaret havde til formål delsat præsentere de foreløbige resultater af evalueringen, dels at skabe rum for refleksionog vidensdeling på tværs af de gamle og nye programmer og herigennem indsamle yder-ligere input til evalueringen i form af konkrete anbefalinger på de tre niveauer: Konsor-tieniveau, programniveau og nordisk niveau.