Kulturudvalget 2010-11 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 133
Offentligt
Kulturministeriet
28. april 2011
Samlenotat
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport)
Kultur og sport
8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om gennemførelse af et EU-initiativ vedrørende et europæisk kulturarvsmærke –side 2
KOM (2010) 76- Politisk enighed9. Rådets afgørelse om Den Europæiske Kulturhovedstad for 2015 –side 7
KOM (2011) 115- Vedtagelse10. Kulturens bidrag til gennemførelse af Europa 2020-strategien –side 9
KOM-dokument foreligger ikke.- Rådskonklusioner11. Informationstjenester vedrørende mobilitet for kunstnere og kultur-arbejdere –side 12
KOM-dokument foreligger ikke.- Politisk drøftelse- Rådskonklusioner12. EU-arbejdsplan på sportsområdet –side 16
KOM (2011) 12- Rådsresolution13. Sportsrelaterede aspekter af onlinespil –side 18
KOM-dokument foreligger ikke- Udveksling af synspunkter14. Fremtidigt MEDIA-program og kulturprogram –side 20
KOM (777) og (810)- Udveksling af synspunkter
Dok. nr. 879308
Side 2
Ad 8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om gennemførelse
af et EU-initiativ vedrørende et europæisk kulturarvsmærke
KOM (2010) 76- Politisk enighedRevideret notat. Ændringer markeret med en streg i margenen.Kommissionen har den 9. marts 2010 fremlagt sit forslag til Europa-Parlamentets ogRådets afgørelse om gennemførelse af et EU-initiativ vedrørende et europæisk kul-turarvsmærke. Det foreslås, at der etableres et europæisk kulturarvsmærke i EU-regi iforlængelse af det europæiske kulturarvsmærke, der allerede eksisterer som mellemstats-ligt initiativ. Med forslaget skabes en toleddet procedure for tildeling af mærket, med na-tionale indstillinger og efterfølgende vurdering i en fælleseuropæisk jury, hvilket vil ska-be overordnet sammenhæng og ensartet kvalitet i ordningen.Det foreslås, at der i perioden 2011-13 afsættes 1,35 mio. EUR til ordningen, hvorafDanmark betaler ca. 2 pct. (ca. 0,2 mio. kr.).Europa-Parlamentet har afgivet betænkning om forslaget den 16. december 2010. For-mandskabet har på den baggrund i marts 2011 indledt uformelle trilogforhandlingermed Parlamentet.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)den 19.-20. maj 2011 med henblik på politisk enighed. Formandskabet sigter hermed påat bane vejen for en tidlig 2. behandlingsaftale med Parlamentet.2. Baggrund
Ideen om et europæisk kulturarvsmærke blev skabt som et mellemstatsligt initiativ.Planen blev lanceret i april 2006, og indtil nu har 64 steder i 17 medlemsstater ogSchweiz fået tildelt mærket.Den 20. november 2008 vedtog Rådet konklusioner, som opfordrede Kommissionen til atforelægge ”et passende forslag om den Europæiske Unions indførelse af et europæiskkulturarvsmærke med angivelse af, hvordan projektet kan gennemføres i praksis.”Retsgrundlaget for det europæiske kulturarvsmærke er artikel 167 (TEUF), hvorefterEU skal ”bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den respekte-rer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den fælles kultur-arv.” Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i artikel 294(TEUF). Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at skabe et europæisk kulturarvsmærke, der kan medvirke tilat formidle steder i Europa, der har haft en væsentlig betydning for den europæiske hi-storie og udvikling. Formålet er desuden at give borgerne en bedre forståelse af den fæl-les europæiske kulturarv og dens mangfoldighed, med særlig vægt på de demokratiskeværdier og menneskerettigheder.
Side 3
De steder, der efter forslaget kan tildeles det europæiske kulturarvsmærke, vil først ogfremmest blive udvalgt på grund af deres plads i europæisk historie og i mindre grad pågrund af de æstetiske værdier.Endelig er formålet med forslaget at øge kulturarvens rolle i en økonomisk bæredygtigudvikling af regionerne, især gennem kulturturisme.Efter forslaget skal steder, der tildeles det europæiske kulturmærke, have en ”symbolskeuropæisk værdi” og skal desuden have ”spillet en afgørende rolle i Den EuropæiskeUnions historie og opbygning.” Det betyder nærmere bestemt, at der ved tildeling afmærket vil blive lagt vægt på et steds tværnationale eller paneuropæiske karakter, ste-dets plads og rolle i europæisk historie, stedets forbindelse til afgørende europæiske be-givenheder, personligheder og bevægelser, samt stedets plads og rolle i udvikling ogfremme af de fælles europæiske værdier.Ifølge forslaget vil indstillingen af steder til det europæiske kulturarvsmærke i førsterække skulle ske på medlemsstatsniveau, hvorefter den endelige udvælgelse skal ske påeuropæisk niveau via en jury bestående af uafhængige eksperter. Denne fremgangsmå-de er bl.a. foreslået med henblik på at sikre en konsekvent og ensartet anvendelse afudvælgelseskriterierne.Forslaget lægger op til, at juryen skal bestå af 12 uafhængige eksperter, med omfatten-de erfaring og ekspertise inden for områderne kultur, kulturarv, europæisk historie mv.Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen skal efter forslaget hver udpege fire med-lemmer.Ifølge forslaget skal kandidater til mærket udarbejde et projekt, der fremmer og synlig-gør stedets europæiske dimension, og som rummer strategier for, hvorledes kendskabettil stedets europæiske betydning kan øges, gennem brug af moderne teknologi, skiltningog afholdelse af pædagogiske aktiviteter, særligt for børn og unge. Som supplerende kri-terium foreslås desuden, at der afholdes kunstneriske og kulturelle aktiviteter i relationtil stederne.Ifølge forslaget skal kandidater til mærket herudover fremlægge en forvaltningsplan ogherunder en markedsføringsplan, der sikrer en solid forvaltning af stedet.Formandskabet har som led i forberedelserne af uformelle trilogforhandlinger med Eu-ropa-Parlamentet fremlagt kompromisforslag. Her er der enighed om, at første kriteri-um i forslagets artikel 7 udvides, således at det europæiske kulturarvsmærke kan tilde-les steder, der har ”spillet en afgørende rolle i europæisk historie og kultur og/eller DenEuropæiske Unions opbygning”. Desuden er der bl.a. forslag til kompromis på følgendeområder:i) Hvilken institution der skal gennemføre den endelige udvælgelse af steder.Ifølge Kommissionens oprindelige forslag skal Kommissionen have ansvar for den ende-lige udvælgelse/frakendelse af mærket. Andre modeller har været drøftet; f.eks. forsla-
Side 4
get om at lade udvælgelsen ske af Rådet. Imidlertid har formandskabet med henblik pået kompromis foreslået at vende tilbage til Kommissionens oprindelige forslag om at gi-ve Kommissionen ansvaret for den endelige udvælgelse.ii) Hvordan landes deltagelse i tværnationale steder skal tælle på landenes ”kvoter”.Ifølge Kommissionens oprindelige forslag har medlemsstater mulighed for en første ud-vælgelse af op til to steder pr. udvælgelsesår. I forbindelse med tværnationale stederhar det været drøftet, om disse steder skulle tælle på alle de involverede landes kvoter.Formandskabet har imidlertid som et kompromis foreslået kun at lade tværnationalesteder tælle på det koordinerende lands kvote.iii) Tredjelandes deltagelse.Ifølge Kommissionens oprindelige forslag er initiativet åbent for medlemsstater. Dethar været drøftet, om initiativet kunne åbnes over for tredjelande i forbindelse med detværnationale steder. Formandskabet har imidlertid som et kompromis foreslået atfastholde, at initiativet i en første fase kun er åbent for medlemsstaters deltagelse, menat spørgsmålet om tredjelandes deltagelse tages op i forbindelse med en første evalue-ring af initiativet.iv) Overgangsbestemmelser.Ifølge Kommissionens oprindelige forslag sigter overgangsbestemmelser på at tage høj-de for, at nogle lande allerede deltager i det mellemstatslige initiativ, mens andre somnoget nyt har mulighed for at foreslå steder i forbindelse med et kommende EU-initiativ. Det har været drøftet at undlade at have overgangsbestemmelser for at under-strege en klar sondring mellem den mellemstatslige ordning og et EU-initiativ. Det hardog samtidig været set som vigtigt at have en vis overgangsperiode, der kan bidrage tilat mindske forvirring om de to ordninger. Formandskabet har på den baggrund foreslå-et som et kompromis, at overgangsbestemmelser opretholdes, men holdes i en så enkelform som muligt.v) Forlængelse af tid for forberedelse af EU-initiativet.Ifølge Kommissionens oprindelige forslag er der afsat et år til forberedende arbejde atregne fra vedtagelsen af afgørelsen. Det har været foreslået at give det forberedende ar-bejde endnu et år, således at en første udvælgelse kan ske i år 2 efter vedtagelse af af-gørelsen. Forslaget er blevet taget op af formandskabet, der som en følge heraf også harfremlagt forslag til at sænke budgettet for 2012-2013 tilsvarende (se næste punkt).vi) Finansiering.Kommissionen har oprindeligt foreslået, at der frem til 2013 afsættes 1.350.000 kr. tilinitiativet. Formandskabet har imidlertid i lyset af forslaget om forlængelse af det for-beredende arbejde med et år foreslået som et kompromis, at budgettet for perioden2012-2013 sænkes til 650.000 EUR.I den forbindelse har der været delte holdninger mht. Kommissionens intention om i2013 at finansiere forslaget af budgetmargenen og ikke af eksisterende midler fra f.eks.Kultur 2007-programmet.
Side 5
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har afgivet betænkning om forslaget den 16. december 2010.Parlamentets ændringsforslag har generelt sigtet på at sætte yderligere fokus på enrække elementer i forslaget, herunder større fokus på målsætningen om at fremhævekulturel mangfoldighed og interkulturel dialog, fremme af adgang for særlige målgrup-per, modvirkning af overlap til andre kulturarvsindsatser.Der har været afholdt uformelle trilogmøder den 22. marts og 12. april 2011, hvor Par-lamentet har udtalt sig om navnlig følgende spørgsmål:i) Overgangsbestemmelser.Parlamentet har udtalt sig imod at have overgangsbestemmelser for at fremme en klaradskillelse mellem et EU-initiativ og den eksisterende mellemstatslige ordning.ii) Tredjelandes deltagelse.Parlamentet har ønsket at fastholde, at forslaget kun skal være åbent for medlemssta-ter, men Parlamentet kan støtte, at spørgsmålet om tredjelandes deltagelse tages op iforbindelse med en første evaluering af et EU-initiativ.iii) Hvordan tværnationale steder skal tælle på landenes ”kvoter”.Parlamentet har for overskuelighedens skyld ønsket, at et tværnationalt sted kun skaltælle på det koordinerende medlemslands ”kvote”.Parlamentet har i øvrigt tidligere støttet tanken om det europæiske kulturarvsmærke,først i sin beslutning af 29. november 2007 om en ny turismepolitik i EU - Mod et stær-kere partnerskab inden for europæisk turisme (2006/2129(INI)), og endvidere i beslut-ningen af 10. april 2008 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseretverden (2007/2211(INI)).5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at deltagelse i den foreslåede ordning vil ske på frivilligt grund-lag, og i overensstemmelse med hjemmelsgrundlaget i artikel 167 vil EU’s inddragelse ikulturarvsmærket sigte på en styrket koordination mellem medlemsstaterne, ved at EUbidrager til udvikling og korrekt anvendelse af nye fælles, klare og transparente udvæl-gelseskriterier og overvågningsprocedurer i forhold til tildelingen af mærket.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering, idet et EU-initiativ på områdetvil tilføre ordningen merværdi ved at sikre overordnet sammenhæng og ensartet kvali-tet og samtidig fremme inddragelsen af tværnationale steder i ordningen. I den forbin-delse lægger regeringen bl.a. særlig vægt på, at udviklingen af fælles og klare kriterierpå europæisk plan for tildelingen af mærket i væsentlig grad øger mærkets værdi somvejledning for den enkelte kultur- og historieinteresserede borger.6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.7. Konsekvenser
Side 6
Lovmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget har ingen konsekvenser.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserDen foreslåede finansieringsramme for gennemførelse af initiativet i tidsrummet fra 1.januar 2011 til 31. december 2013 er 1.350.000 EUR, hvoraf Danmark betaler ca. 2 pct.(svarende til ca. 0,2 mio. kr.)I forbindelse med forslaget om et lavere budget for perioden 2012-2013 på 650.000 EUR(som følge af forslaget om et ekstra år til forberedende arbejde), vil Danmarks andel på2 pct. være 13.000 EUR (svarende til ca. 0,1 mio. kr.)Udgifter i forbindelse med evt. danske kandidater til mærket afholdes i givet fald indenfor eksisterende bevillinger.8. Høring
Forslaget har været sendt i høring hos Akademiraadet, Danske Regioner, Danske Tu-ristattraktioner, Den Danske UNESCO-nationalkommission, Kommunernes Landsfor-ening, Kunststyrelsen, Nationalmuseet, Organisationen Danske Museer og VisitDen-mark med frist til 26. april 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.Endvidere er EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål blevet hørt i april og ok-tober 2010. Høringerne gav ikke anledning til bemærkninger.Forslaget om politisk enighed på rådsmødet den 19.-20. maj er blevet sendt i høring iEU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 27. april 2011. Høringengav ikke anledning til bemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er fortsat er generel opbakning til et EU-initiativ på området. Der er endvidere stortilslutning til formandskabets kompromisforslag, der søger at tage højde for både Rå-dets og Europa-Parlamentets ønsker.En række lande ønsker et større fokus på de tværnationale steder ved f.eks. at havesærlige udvælgelsesår for disse steder, mens andre lande af hensyn til at sikre en over-skuelig ordning støtter formandskabets kompromisforslag om en ensartet udvælgelsefor både nationale og tværnationale steder.Der er endvidere fortsat ikke enighed om, hvorfra EU-finansieringen af initiativet skalkomme. Et flertal af lande kan bakke op om Kommissionens intention om i 2013 at fi-nansiere initiativet af budgetmargenen, mens et mindretal, herunder Danmark, ud fraet principielt synspunkt finder, at finansieringen skal ske af eksisterende midler fraf.eks. Kultur 2007-programmet.Det forventes imidlertid, at der på rådsmødet kan blive opnået politisk enighed om for-slaget.
Side 7
10. Regeringens holdning
Regeringen finder det vigtigt at fremme kendskabet og adgangen til Europas mangfol-dige kulturarv.Et europæisk kulturarvsmærke, som supplerer og komplementerer UNESCO’s og Eu-roparådets indsats på kulturarvsområdet, kan bidrage til på en konkret måde at frem-hæve Europas historie og mangfoldige kulturarv.Regeringen er derfor positiv over for Kommissionens forslag om en ordning til synliggø-relse af kulturarven i Europa og vurderer, at ordningen kan medvirke til at øge kend-skabet til europæisk historie, kulturarv og værdier – ikke mindst blandt børn og unge.Ligeledes er det regeringens vurdering, at ordningen kan bidrage til at fremme kultur-turismen i Europa, bl.a. til gavn for en økonomisk bæredygtig udvikling af regionerne.Regeringen er tilfreds med, at målsætningerne om en hensigtsmæssig udvælgelsespro-cedure, inddragelse af faglig ekspertise og en let og ensartet administration ses at værefremmet i formandskabets foreliggende kompromisforslagRegeringen har derudover på linje med Rådet været positiv over for at lade forslagetvære åbent over for tredjelandes deltagelse i forbindelse med de tværnationale steder.Regeringen har dog med henblik på et kompromis med Europa-Parlamentet bakket opom formandskabets kompromisforslag om i en første fase kun lade et EU-initiativ væreåbent for medlemsstaters deltagelse samtidig med, at spørgsmålet om tredjelandes del-tagelse tages op i forbindelse med en første evaluering af initiativet.Regeringen kan på den baggrund støtte det foreliggende forslag, idet regeringen dog udfra et principielt synspunkt arbejder for, at finansieringen af initiativet i både 2012 og2013 skal ske af allerede eksisterende midler fra f.eks. Kultur 2007-programmet.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering påmøde den 12. november 2010 forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur ogsport) den 18.-19. november 2010.
Ad 9. Rådets afgørelse om Den Europæiske Kulturhovedstad for 2015
KOM (2011) 115- VedtagelseNyt notat.1. Resumé
Punktet omfatter valg af Europæisk Kulturhovedstad for 2015 (Plzen i Tjekkiet). Punktetforventes vedtaget.
Side 8
Mons, som var Belgiens kandidat til kulturhovedstadstitlen i 2015, blev udpeget pårådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. november 2010.2. Baggrund
Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1622/2006/EF af 24. oktober 2006udpeger Rådet hvert år – efter rotationsprincip mellem landene – to af de byer i med-lemsstaterne, som har ansøgt om at blive Europæisk Kulturhovedstad. Byerne udpegesnormalt fire år, før de skal være kulturhovedstad. Den belgiske kulturhovedstad i 2015blev dog udpeget i november 2010 under det belgiske EU-formandskab.Valget sker efter en henstilling fra Kommissionen med baggrund i en indstilling fra be-dømmelsesjuryen bestående af seks uafhængige eksperter udpeget af den berørte med-lemsstat i samråd med Kommissionen. Derudover består juryen af to medlemmer udpe-get af Europa-Parlamentet, to af Rådet, to af Kommissionen og et af Regionsudvalget.3. Formål og indhold
Ifølge ovennævnte rotationsprincip skal kulturhovedstaden for 2015 være i Belgien ogTjekkiet. Mons i Belgien blev i november 2010 udpeget som Europæisk Kulturhoved-stad for 2015, mens Kommissionen med baggrund i juryens indstilling henstiller, atRådet udpeger Plzen som Europæisk Kulturhovedstad for 2015 i Tjekkiet.4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har i begyndelsen af januar 2011 oversendt en positiv udtalelse tilKommissionen.5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Der er tale om en praktisk gen-nemførelse af en vedtagen retsakt.6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenserUdpegningen har ingen konsekvenser.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserUdpegningen har ingen væsentlige statsfinansielle, administrative konsekvenser fordet offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.8. Høring
Høring er ikke relevant, da der er tale om en praktisk gennemførelse af en vedtagenretsakt.9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Den foreslåede udpegning forventes vedtaget.
Side 9
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan tilslutte sig den foreslåede udpegning.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men aktivitetenEuropæisk Kulturhovedstad har været forelagt ved flere tidligere lejligheder, senest tilorientering på mødet den 12. november 2010 (vedr. Europæisk Kulturhovedstad for2015 i Belgien), forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19.november 2010.
10. Kulturens bidrag til gennemførelse af Europa 2020-strategien
KOM-dokument foreligger ikke.- RådskonklusionerNyt notat.1. Resumé
Formandskabet har med henvisning til opfølgningen af Europa 2020-strategien og somfremme af det spansk-belgisk-ungarske trioformandskabsprogram fremlagt forslag tilrådskonklusioner om kulturens bidrag til gennemførelse af Europa 2020-strategien.Konklusionsudkastet opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til kulturens tværgå-ende egenskaber, potentiale og bidrag, når der formuleres politikker og nationale reform-programmer som opfølgning på målsætningerne i Europa 2020-strategien. Der opfordresendvidere til at udveksle god praksis mht. redskaber og metoder til måling af kulturensbidrag til målsætningerne. Kommissionen opfordres endelig til at overveje, hvordan derpå behørig vis kan tages højde for kulturens bidrag til Europa 2020-målsætningerne ifremtidige forslag.Forslaget forventes vedtaget på rådsmødet.2. Baggrund
Forslaget skal ses med baggrund i den igangværende opfølgning på Europa 2020-strategien, herunder strategiens flagskibsinitiativer.Forslaget skal endvidere ses i forlængelse af det spansk-belgisk-ungarske formand-skabsprogram, der slår til lyd for, at de kulturelle og kreative industrier bør adresseresi EU’s vækststrategi i lyset af disse industriers, herunder SMV’ernes, betragtelige bi-drag til vækst og beskæftigelse og regional udvikling.3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at synliggøre og anerkende, at kulturen kan bidrage bredt tilopfølgningen på Europa 2020-strategien, herunder strategiens integrerede retningslin-jer og flagskibsinitiativer. Forslaget peger endvidere på det vigtige i, at Europa 2020-strategiens styringsstrukturer kan tage højde for kultursektorens bidrag til Europa2020-strategien.
Side 10
Forslaget understreger således, at kulturen kan bidrage til:Intelligent vækst ved f.eks. at yde konkurrencedygtige tjenester og varer af høj kva-litet og skabe beskæftigelse.Bæredygtig vækst gennem f.eks. brug af bæredygtig teknologi.Inklusiv vækst gennem fremme af interkulturel dialog og kulturel mangfoldighed.Medlemsstater opfordres på den baggrund bl.a. til:At tage hensyn til kulturens særlige tværgående karakter, når der formuleres poli-tikker og nationale reformprogrammer vedr. opnåelse af målsætningerne i Europa2020-strategien og udveksle god praksis mht. redskaber og metoder til måling afkulturens bidrag til disse målsætninger.At styrke synergi og fremme partnerskaber mellem uddannelse, kultur, forsknings-institutioner og erhvervssektoren på nationalt, regional og lokalt plan med særligtfokus på talentpleje samt færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for krea-tive aktiviteter.At udnytte eksisterende EU-finansieringsinstrumenter til at integrere kulturelle ogkreative industrier i intelligente strategier, hvor det er passende, og anerkende kul-turens potentiale som drivkraft for regioners og byers udvikling.At opfordre til brugen af bæredygtige og grønne teknologier i forbindelse med pro-duktion og distribution af kulturelle varer og tjenester og understøtte kulturinstitu-tioners og organisationers rolle i deres ikke-formelle og uformelle uddannelsesakti-viteter.At overveje offentlige kulturinstitutioners behov for kapacitetsudvikling for at gøredem bedre i stand til at levere passende tjenester særligt mht. deres socio-kulturelle funktioner.Kommissionen opfordres bl.a. til:Uden at foregribe de kommende forhandlinger om de flerårige finansielle rammerat overveje, hvordan forslag til fremtidige EU-politikker og finansielle instrumenterpå behørig vis kan tage hensyn til kulturens og de kulturelle og kreative industri-ers bidrag til Europa 2020-strategiens målsætninger.At søge at samarbejde med alle relevante tjenestegrene for at fremhæve kulturensrolle i implementeringen af Europa 2020-strategien og sikre, at kulturens rolle erafspejlet i alle relevante politikker, retningslinjer og styringsordninger.Kommissionen og medlemsstaterne opfordres endelig bl.a. til:At bygge på resultaterne af høringen om grønbogen om frigørelse af de kulturelle ogkreative industriers potentiale og udforske nye veje til yderligere at styrke disseindustriers kapacitet til egen innovation og til at styrke innovationen i andre sekto-rer.Fremme digitalisering og adgang til kulturarven og til nutidigt kulturindhold, her-under gennem Europeana, og hermed fremme og kulturel mangfoldighed ogflersprogethed.Fremme bæredygtig kulturturisme op hermed understøtte europæisk kulturarv ogsamtidskunst.
Side 11
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenserRådskonklusionsudkastet har ingen konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller kon-sekvenser for EU’s budgetKonklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekvenser,administrative konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget. Det understreges iden forbindelse i udkastet, at de kommende forhandlinger om EU’s nye flerårige ram-mer ikke må præjudiceres.Det vurderes endvidere for usandsynligt, at en konkret opfølgning på rådskonklusio-nerne vil have væsentlige udgiftskonsekvenser. Eventuelle udgifter i forbindelse med enkonkret opfølgning på rådskonklusionerne afholdes i givet fald inden for eksisterendebevillinger.8. Høring
Konklusionsudkastet er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiskespørgsmål med frist den 27. april 2011. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Alle lande forventes at tilslutte sig det foreliggende forslag.10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er positiv over for formandskabets bestræbelser på at synliggøre og aner-kende kulturens og de kulturelle og kreative industriers potentiale og bidrag til Europa2020-strategiens målsætninger.Regeringen er enig i, at kulturen og de kulturelle og kreative industrier – ud over athave en værdi i sig selv – også kan bidrage positivt til andre politikker, herunder poli-tikker for vækst og beskæftigelse.Der findes imidlertid i dag kun begrænset viden om betydningen af de kulturelle ogkreative industrier i Europa. Et stærkere videngrundlag, herunder bl.a. udviklingen afet stærkere datagrundlag, er en forudsætning for at udvikle en effektiv politik, der kanfrigøre det økonomiske potentiale i de kulturelle og kreative industrier.
Side 12
Regeringen kan således støtte, at der arbejdes videre med at synliggøre og tage højdefor kulturens og de kulturelle og kreative industriers brede potentiale og bidrag til op-følgningen på Europa 2020-strategiens målsætninger.Regeringen kan på den baggrund og som opfølgning på det spansk-belgisk-ungarskeformandskabsprogram tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men kulturens bidrag tilEuropa 2020-strategien har været forelagt ved tidligere lejligheder, senest til oriente-ring på møde den 12. november 2010 (om kulturelle og audiovisuelle dimensioner af Eu-ropas Digitale Dagsorden), forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)den 18.-19. november 2010.
Ad 11. Informationstjenester vedrørende mobilitet for kunstnere og kulturar-
bejdere
- Politisk drøftelse- RådskonklusionerNyt notat.1. Resumé
Formandskabet har bl.a. i forlængelse af Rådets arbejdsplaner vedr. kultur for hhv.2008-2010 og 2011-2014, hvor fremme af mobilitet for kunstnere og kulturarbejdere ind-går som et prioriteret indsatsområde, fremlagt udkast til rådskonklusioner om informa-tionstjenester vedrørende mobilitet for kunstnere og kulturarbejdere.Udkastet opfordrer til tilvejebringelse af informationstjenester vedr. mobilitet for kunst-nere og kulturarbejdere, der som led i deres virke ønsker at rejse til andre EU-lande.Det er sigtet, at tjenesterne ud fra ensartede principper kan yde information målrettetkunstnere og kulturarbejdere om regler og procedurer, der relaterer sig til at tage opholdi et andet land.Kommissionen opfordres til at bistå medlemsstaterne i udvekslingen af oplysninger, vi-den og erfaringer.Formandskabet forventes på rådsmødet at gennemføre en politisk drøftelse på grundlagaf udkastet til konklusioner, som forventes vedtaget på mødet.2. Baggrund
Forslaget er i tråd med målsætninger i EU-støtteprogrammet ”Kultur 2007”, som speci-fikt har til formål at fremme af tværnational mobilitet for kunstnere og kulturarbejde-re.
Side 13
Forslaget følger endvidere op på Kommissionens meddelelse fra 2007 om ”en europæiskkulturdagsorden i stadigt mere globaliseret verden” (KOM (2007) 242), hvor fremme afmobilitet for kunstnere og kulturarbejdere og grænseoverskridende cirkulation af kunstog kultur tildeles en central rolle i forbindelse med kulturel mangfoldighed og interkul-turel dialog.I Rådets arbejdsplan vedr. kultur for 2008-2010 indgik ”fremme af vilkår for mobilitetfor kunstnere og kulturarbejdere” som et prioriteret indsatsområde, hvorunder der bl.a.blev nedsat en arbejdsgruppe, der på grundlag af den åbne koordinationsmetode skullekortlægge eksisterende praksis og barrierer for mobilitet inden for EU samt fremlæggemulige anbefalinger til forbedring af vilkårene. Arbejdsgruppen fandt det vigtigt i denforbindelse, at målrettet og brugervenlig information vedr. mobilitet for kunstnere ogkulturarbejdere blev gjort tilgængelig. Blandt arbejdsgruppens konkrete anbefalingervar således, at medlemsstaterne skulle etablere nationale informationstjenester vedrø-rende mobilitet for kunst- og kultursektoren samt, at etableringen skulle ske underhensyntagen til landespecifikke behov. Samtidig anbefalede arbejdsgruppen, at infor-mationstjenester i medlemslandene i videst muligt omfang skulle indgå i strategiskepartnerskaber og samarbejde om udveksling af oplysninger og bedste praksis.Kommissionens oprindeligt planlagte henstilling vedr. etablering af informationstjene-ster, der skulle følge op på mobilitetsarbejdsgruppens anbefalinger, blev opgivet, efterat en konsekvensanalyse havde vist, at etablering af nye ensartede tjenester i medlems-staterne samlet set ville indebære store omkostninger.Kommissionen finder dog stadig, at en styrkelse af informationen i medlemslandene børvære en prioritet som led i fremme af kunstneres og kulturarbejderes mobilitet.Indsatsområdet vedr. mobilitet er videreført i Rådets seneste arbejdsplan vedr. kulturfor 2011-2014. Under overskriften ”Kompetencer og mobilitet” skal en ny arbejdsgruppekortlægge og udveksle bedste praksis om temaerne mobilitetsprogrammer, fremme afkreative partnerskaber og kunstnerophold/kunstnerboliger (artistresidencies).3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at opfordre medlemsstater og Kommissionen til inden for deresrespektive kompetenceområder at lette etableringen af informationstjenester vedr. mo-bilitet for kunstnere og kulturarbejdere. Der lægges op til, hvor det er relevant, at byggepå eksisterende tjenester m.h.p. formidling af målrettet information, der kan lettekunstneres og kulturarbejderes mobilitet inden for EU.Formålet er endvidere at opfordre til tilvejebringelse af ensartet indhold, fælles stan-darder og metoder i formidlingen af informationen vedr. mobilitet.Den tiltænkte målgruppe for informationstjenesterne vedrørende mobilitet er tilrejsen-de, residerende og udrejsende kunstnere og kulturarbejdere. Eftersom en række af dekunstnere, der bor og arbejder i EU, er tredjelandsstatsborgere, kan man i forbindelsemed formidlingen af information også tage hensyn til disse kunstneres særlige behov.
Side 14
Der opfordres til, at informationstjenesterne defineres ved fælles kvalitetsstandarder,aftalte informationsemner og strategiske partnerskaber. Kvalitetsstandarderne fast-lægger et fælles frivilligt tilsagn fra alle interessenter i (netværket af) informationstje-nester for at sikre brugerne information af høj kvalitet.For at informationstjenesterne kan fungere effektivt opfordres til bl.a.:At fremme gensidig læring blandt ligestillede og uddannelsesmuligheder for infor-mationsformidlere, hvilket kan bidrage til at sikre, at informationsformidlerne kanhenvise brugere til information om nationale og EU-regler, procedurer, rettighederog pligter.Etablering af netværk mellem informationsformidlere.At indsamle grundlæggende data om brugen af informationstjenesterne for at for-bedre kvalitet og adgang til disse tjenester.Kommissionen opfordres endvidere til bl.a.:At etablere en arbejdsgruppe, som angivet i Rådets arbejdsplan vedr. kultur 2011-2014, som kan foreslå fælles indhold og kvalitetsstandarder for informationstjene-ster.Uden at foregribe de kommende forhandlinger om EU’s kommende flerårige finan-sielle rammer at udforske muligheder for finansiel støtte til informationstjenester-ne i forbindelse med udvikling af forslag til fremtidige programmerAt udbrede information vedr. mobilitet gennem EU-platforme.Medlemsstater opfordres endvidere til bl.a.:At tilslutte sig et fælles minimumsindhold og -standarder, på grundlag af bl.a. for-slag fra arbejdsgruppen under Rådets arbejdsplan 2011-2014, når informationstje-nester vedr. mobilitet for kunstnere og kulturarbejdere etableres eller videreudvik-les.På grundlag af nationale strukturer og traditioner at sikre, at informationstjene-ster vedr. mobilitet for kunstnere og kulturarbejdere er så omkostningseffektive,fleksible og brugervenlige som muligt.At identificere redskaber for udbredelse af information vedr. mobilitet for kunstne-re og kulturarbejdere.At yde national information, som er relevant for kunstneres og kulturarbejderesmobilitet, på en flersproget hjemmeside, hvis det er muligt.Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres endelig til bl.a.:At samarbejde tæt for at opfordre til netværk mellem mobilitetsinformationstjene-sterne på europæisk niveau.At følge tilvejebringelsen af informationstjenesterne vedr. mobilitet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
Side 15
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenserForslaget har ingen konsekvenser.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget om rådskonklusioner har ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konse-kvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’sbudget.Det vurderes endvidere for usandsynligt, at en konkret opfølgning af rådskonklusioner-ne vil medføre væsentlige udgiftskonsekvenser.Eventuelle udgifter i forbindelse med en dansk informationstjeneste vedr. mobilitet af-holdes i givet fald inden for eksisterende bevillinger.8. Høring
Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmålmed frist den 27. april 2011. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Alle lande forventes at tilslutte sig forslaget.10. Regeringens generelle holdning
Formandskabets forslag til rådskonklusioner er en opfølgning på Rådets kulturarbejds-planer og peger på det vigtige i at tilvejebringe og målrette informationen for kunstnereog kulturarbejdere om regler og procedurer, der relaterer sig til at tage ophold i et andetland.Forslaget falder i god tråd med regeringens strategi for styrket internationalisering afdansk kulturliv fra juni 2010, hvor ”kunstneren i en globaliseret verden” blev udpegetsom et strategisk fokusområde med en række konkrete opfølgningstiltag, der sigter påat få dansk kunst og kultur ud i verden og tiltrække kunst og kultur fra andre lande tilDanmark. Blandt de konkrete indsatser findes initiativer om tilvejebringelse af infor-mation for danske kunstnere, der vil rejse ud, og udenlandske kunstnere, der vil rejsetil Danmark.Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt, at en informationstjeneste vedr. mobili-tet for kunstnere og kulturarbejdere bygger på allerede eksisterende strukturer og eromkostningseffektiv, brugervenlig og ubureaukratisk.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men de prioriterede ind-satser i Rådets arbejdsplan vedr. kultur for 2011-2014 blev forelagt for udvalget til ori-
Side 16
entering på mødet den 12. november 2010 forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom,kultur og sport) den 18.-19. november 2010.
Ad 12. EU-arbejdsplan på sportsområdet
KOM(2011) 12- RådsresolutionNyt notat.1. Resumé
Formandskabet har fremlagt et udkast til en rådsresolution om en EU-arbejdsplan påsportsområdet for perioden 2011-2014. I resolutionsudkastet foreslås tre tematiske prio-ritetsområder samt tilhørende aktiviteter på EU-niveau, der skal danne ramme om sam-arbejde og koordinering på sportsområdet i henhold til den traktatgivne kompetence.Der er tale om den første EU-arbejdsplan på sportsområdet, siden sport med Lissabon-traktatens ikrafttrædelse blev en del af det formelle EU-samarbejde.Rådsresolutionen forventes vedtaget på rådsmødet.2. Baggrund
Forslaget om en rådsresolution indeholdende en EU-arbejdsplan på sportsområdet skalses på baggrund af den kompetence, som med Lissabontraktaten er givet EU på sports-området, og på baggrund af Kommissionens meddelelse om sport fra januar 2011.Af artikel 6 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) fremgårdet, at EU på sportsområdet ”har kompetence til at gennemføre tiltag for at understøt-te, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag.” I artikel 165 hedder det bl.a., atEU ”bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til sportensspecifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og ud-dannende funktion.”Som opfølgning på den nye EU-kompetence på sportsområdet offentliggjorde Kommissi-onen i januar 2011 en meddelelse om sport1. Meddelelsen er Kommissionens bud på ensamlet tilgang til sportsområdet i EU-regi i lyset af den nye kompetence og skal ses isammenhæng med Kommissionens hvidbog om sport fra 20072og det hidtidige uformel-le EU-samarbejde på sportsområdet.I anerkendelse af, at den nye EU-kompetence lægger op til styrket samarbejde påsportsområdet, og som opfølgning på Kommissionens meddelelse om sport, har for-mandskabet taget initiativ til en EU-arbejdsplan på sportsområdet for 2011-2014. I for-slaget til arbejdsplanen fastlægges tematiske prioriteter og konkrete aktiviteter formedlemsstater og Kommissionen i perioden fra midten af 2011 til midten af 2014.Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsud-valget: Udvikling af sportens europæiske dimension – KOM(2011) 122Hvidbog om sport – KOM(2007) 3911
Side 17
3. Formål og indhold
Forslaget om en arbejdsplan har til formål, inden for rammerne af den traktatgivnekompetence, at styrke EU-samarbejdet på sportsområdet ved at opstille tematiske prio-riteter og aktiviteter for medlemsstater og Kommissionen på sportsområdet.I forslaget lægges der op til, at arbejdsplanen skal være styret af en række vejledendeprincipper, herunder at arbejdsplanen skal fremme samarbejde og koordinering blandtmedlemsstater og Kommissionen med henblik på, at politikken på EU-niveau skal tilfø-re merværdi til sportsområdet.På baggrund af de temaer, der er identificeret i Kommissionens hvidbog fra 2007 ogKommissionens meddelelse fra 2011, lægges der op til, at der i arbejdsplansperioden fo-kuseres på tre tematiske prioritetsområder:1.Sportens integritet, herunder særligt kampen mod doping, match-fixing og fremmeaf god forvaltning på sportsområdet.Sportens sociale værdier, herunder særligt sundhed, social inklusion, uddannelseog frivillighed.Sportens økonomiske aspekter, herunder særligt holdbar finansiering af græsrods-sport og evidensbaseret politikudformning.
2.
3.
For hvert af de tre prioritetsområder er det formandskabets hensigt i et bilag til ar-bejdsplanen at foreslå en række aktiviteter på EU-niveau, som medlemsstater ogKommissionen skal fokusere på i arbejdsplansperioden.Forslaget forventes desuden at indeholde en beskrivelse af de arbejdsmetoder og -strukturer, som skal danne grundlag for arbejdet med de tematiske prioritetsområderog udmøntningen af konkrete aktiviteter på EU-niveau.4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres. Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om Kom-missionens meddelelse fra januar 2011, men forventes at udtale sig på et senere tids-punkt.5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk ret
Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Side 18
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for detoffentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes endvidere ikke at havevæsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. Høring
Rådsresolutionsudkastet er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpoliti-ske spørgsmål med frist den 27. april 2011. Høringen gav ikke anledning til bemærk-ninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Alle medlemsstater forventes at kunne tilslutte sig arbejdsplanen.10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til rådsresolution, idet det skaber enramme for EU-samarbejdet på sportsområdet i henhold til den traktatfastsatte kompe-tence, og idet de tematiske prioritetsområder, der fastlægges i resolutionsudkastet, er ioverensstemmelse med regeringens idrætspolitiske prioriteter som udlagt i kulturmini-sterens idrætspolitiske arbejdsprogram fra februar 2011. F.eks. er bekæmpelse af do-ping og match-fixing prioriteter i både det foreliggende resolutionsudkast og kulturmi-sterens idrætspolitiske arbejdsplan.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men udvalget ertidligere blevet orienteret om Kommissionens meddelelse om sport i grund- og nær-hedsnotat af 23. februar 2011.
Ad 13. Sportsrelaterede aspekter af onlinespil
KOM-dokument foreligger ikke.- Udveksling af synspunkterNyt notat.1. Resumé
Formandskabet har, bl.a. med afsæt i Kommissionens grønbog om onlinespil i det indremarked, lagt op til en udveksling af synspunkter mellem medlemsstater med hensyn tilsportsrelaterede aspekter af onlinespil.Formålet med udvekslingen af synspunkter er at dele erfaringer og synspunkter mellemmedlemsstater med hensyn til effekten af væksten i onlinespil på sportssektoren, medhensyn til nationale tiltag i relation til sportsaspekter af onlinespil samt med hensyn tilmulige fremtidige tiltag på området på europæisk og/eller internationalt plan.
Side 19
Til brug for drøftelsen forventes formandskabet at stille nogle konkrete spørgsmål omemnet.2. Baggrund
Udvekslingen af synspunkter skal ses på baggrund af formandskabets ønske om at sæt-te fokus på sportsrelaterede aspekter af onlinespil samt på baggrund af KommissionensGrønbog om onlinespil i det indre marked – KOM (2011) – som blev offentliggjort 24.marts 2011.Afsættet for udvekslingen af synspunkter er, at den teknologiske udvikling, ifølgeKommissionens grønbog, skaber et stadig øget onlinespil med deraf følgende grænse-overskridende problemstillinger. Disse problemstillinger vedrører bl.a. hensynene bagregulering af spillemarkedet, herunder finansiering af sport og sikring af sportens inte-gritet, bl.a. i form af bekæmpelse af match-fixing.3. Formål og indhold
Formålet med udvekslingen af synspunkter er at dele erfaringer mellem medlemsstatermed hensyn til effekten af væksten i onlinespil på sportssektoren og med hensyn til na-tionale tiltag på området samt at dele synspunkter med hensyn til mulige tiltag på eu-ropæisk og internationalt plan.Til brug for drøftelsen forventes formandskabet at stille spørgsmål om, hvilken effektnylig vækst i onlinespil har haft på sportssektoren i medlemsstaterne, og hvilke skridtman har taget nationalt i den sammenhæng, samt hvad der kan gøres på europæiskog/eller internationalt niveau i relation til sportsrelaterede aspekter af onlinespil.4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk ret
Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.7. Konsekvenser
Udvekslingen af synspunkter har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller sam-fundsøkonomiske konsekvenser, ligesom den ikke har administrative konsekvenser forerhvervslivet i Danmark.8. Høring
Punktet om udveksling af synspunkter er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget forkulturpolitiske spørgsmål med frist den 27. april 2011. Høringen gav ikke anledning tilbemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne forventes at bidrage til udvekslingen af synspunkter.
Side 20
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til udveksling af synspunkter, idetemnet for udvekslingen er relevant i forhold til danske idrætspolitiske prioriteter.Regeringen kan under udvekslingen af synspunkter bidrage med oplysninger om dan-ske forhold og prioriteter.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Et grund- og nær-hedsnotat om Kommissionens grønbog om onlinespil i det indre marked forventes fore-lagt for Folketingets Europaudvalg primo maj 2011.
Ad 14. Fremtidigt MEDIA-program og kulturprogram
KOM (2010) 777 og 810- Udveksling af synspunkter1. Resumé
Formandskabet har sat en udveksling af synspunkter om et nyt MEDIA-program og etnyt kulturprogram som emne for en frokostdrøftelse for kulturministre og ministre fordet audiovisuelle område i forbindelse med rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur ogsport) den 19.-20. maj 2011.Emnet skal ses i forlængelse af Kommissionens on-line høringer i efteråret samt midt-vejsrapport af 20. december 2010 om MEDIA 2007-programmet og midtvejsrapport af10. januar 2011 om gennemførelsen af kulturprogrammet. Endvidere skal emnet ses i ly-set af, at Kommissionen ultimo 2011 eller primo 2012 forventes at fremlægge forslag tilet nyt MEDIA- program til støtte af den europæiske audiovisuelle industri og til et nytkulturstøtteprogram.Udvekslingen af synspunkter forventes at ske med udgangspunkt i 1) spørgsmålet om defremtidige programmers målsætninger og 2) hvorledes et selvstændigt MEDIA-programog et selvstændigt kulturprogram skal fungere i praksis.Det gældende MEDIA-program udløber i 2013 og har et budget på 755 mio. EURO (sva-rende til ca. 5,7 mia. kr.). Programmet har tre overordnede målsætninger: 1) bevare ogstyrke den kulturelle mangfoldighed i Europa, 2) forøge udvekslingen af audiovisuelleproduktioner og 3) styrke den europæiske sektors konkurrenceevne. Indsatsområderne erstøtte til udvikling, uddannelse, distribution og markedsføring af produktioner, dvs. ind-satser før og efter produktionsfasen. Støtte til selve produktionen er et nationalt anlig-gende.Det gældende kulturprogram udløber ligeledes i 2013 og har et budget på 400 mio. EU-RO (svarende til ca. 3 mia. kr.). Programmet har tre overordnede målsætninger: 1)fremme den tværnationale bevægelighed for personer, der arbejder i kultursektoren, 2)fremme tværnational udbredelse af kunstværker og kunstneriske og kulturelle frembrin-
Side 21
gelser og 3) fremme den interkulturelle dialog. Indsatsområderne er støtte til kulturelleprojekter, støtte til organer, som er aktive på europæisk niveau inden for kulturområdetog støtte til analyser og til indsamling og formidling af information samt til aktiviteter,der maksimerer virkningen af projekter inden for europæisk kultursamarbejde.Kommissionen forventes i løbet af 2011 at fremlægge meddelelser om videreførelse afprogrammerne.Alle lande forventes at deltage i udvekslingen af synspunkter under frokosten i forbindel-se med rådsmødet.2. Baggrund
I medfør af MEDIA 2007-programmets artikel 14 har Kommissionen den 20. decemberfremlagt en midtvejsrapport om programmet. Overordnet konkluderes i midtvejsrap-porten, at det nuværende MEDIA-program er egnet til at opfylde den audiovisuelle sek-tors behov, idet programmet bl.a. er sammenhængende, veletableret i sektoren og ud-formet med henblik på at støtte ændringer i sektoren. Imidlertid er der brug for at ud-forske yderligere områder og tilgange med henblik på bedre at adressere sektorens nyebehov, herunder i forhold til de nuværende indsatsområder og udvikling af nye forret-ningsmodeller.Tilsvarende har Kommissionen i henhold til kulturprogrammets artikel 13 den 10. ja-nuar 2011 fremlagt en midtvejsrapport om programmet. De overordnede resultater afmidtvejsrapporten er, at programmet bl.a. spiller en unik rolle, når det drejer sig om atstimulere grænseoverskridende samarbejde, fremme ”peer learning” og professionalis-men i sektoren samt forbedre europæiske borgeres adgang til ikke-nationale europæi-ske værker. Samtidig peger midtvejsrapporten på, at det vil være vigtigt at revidereprogrammets målsætninger i fremtiden for at tage hensyn til den seneste udvikling,både hvad angår EU-politikker (f.eks. Europa 2020-strategien og den europæiske kul-turdagsorden) og de forhold, som påvirker den kulturelle sektor og sektorens behov iden kommende periode (såsom globaliseringen og det digitale skift).Kommissionen forventes ultimo 2011 eller primo 2012 at fremlægge forslag til nye pro-grammer, der hhv. yder støtte til den europæiske audiovisuelle industri og til grænse-overskridende samarbejdsprojekter på kulturområdet, til afløsning af de nugældendeprogrammer, der udløber i 2013.3. Formål og indhold
Emnet for frokostdrøftelsen har til formål at gennemføre en udveksling af synspunkterom ønsker til målsætninger og indsatsområder i de fremtidige programmer. Udvekslin-gen kan således give Kommissionen input til forberedelserne af forslag til nye pro-grammer.4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelse med frokostdrøftelsen om et fremti-digt MEDIA-program og et fremtidigt kulturprogram.
Side 22
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.6. Gældende dansk ret
De danske filmstøtteordninger er reguleret i filmloven, jf. lov nr. 186 af 12. marts 1997.De danske kunststøtteordninger er reguleret i billedkunstloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 1004 af 29. november 2003, litteraturloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 29. no-vember 2003, musikloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 3. januar 2008, teaterloven,jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 23. juni 2009, i lov om Statens Kunstfond, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 78 af 14. januar 2011 samt i lov om Statens Kunstråd, jf. lovbekendt-gørelse nr. 79 af 14. januar 2011.7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenserUdvekslingen af synspunkter om de fremtidige programmer har ingen lovmæssige kon-sekvenser.Statsfinansielle og samfundsmæssige konsekvenserEn udveksling af synspunkter om et fremtidigt MEDIA-program og kulturprogrammedfører ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative kon-sekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Det er i den forbindelsevigtigt, at udvekslingen ikke præjudicerer de kommende forhandlinger om EU’s fleråri-ge finansielle rammer.8. Høring
Punktet om udvekslingen af synspunkter under ministerfrokosten i forbindelse medrådsmødet er blevet sendt i høring i EU’s specialudvalg for kulturpolitiske spørgsmålmed frist den 27. april 2011. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Alle lande forventes at deltage i udvekslingen af synspunkter om et fremtidigt MEDIA-program og kulturprogram under ministerfrokosten i forbindelse med rådsmødet.10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser en første udveksling af synspunkter om et nyt Media-program og etnyt kulturprogram velkommen.Der er generel tilfredshed med og stor opbakning til det nuværende MEDIA 2007-program i den danske filmbranche og hos Det Danske Filminstitut. Danmark har sam-let set modtaget 16.752.103 EURO (svarende til ca. 125 mio. kr.) i støtte for 2007-2010.Et nyt MEDIA-program bør fortsat bygge på indsatsområderne udvikling, uddannelse,distribution og markedsføring af produktioner. Programmet bør dog samtidig rummemere fleksibilitet med henblik på tilpasning til den teknologiske og markedsmæssigeudvikling i den audiovisuelle sektor, hvad angår globalisering, digitalisering og stigendekonvergens, herunder i forhold til nye forretningsmodeller for distribution og markeds-
Side 23
føring til adskillige platforme (biografer, tv, video on demand). Et nyt program bør des-uden lette adgang til finansiering.Kulturprogrammet spiller en særdeles vigtig rolle for EU’s kultursamarbejde. Danmarkhar samlet set for 2007-2010 modtaget 22.245.697 EURO (svarende til ca. 166.842.728kr.), heraf 1.651.770 EURO (ca. 12.388.275 kr.) til projekter med danske hovedarrangø-rer og 20.593.927 EURO (ca. 154.454.453 kr.) til projekter med danske medarrangører.Den danske regering finder, at et fremtidigt kulturprogram bør ses i sammenhæng medden europæiske kulturdagsorden og Rådets kulturarbejdsplan og således understøtteEU’s strategiske samarbejde på kulturområdet. Sideløbende finder den danske rege-ring, at et kommende kulturprogram også bør kunne støtte brede grænseoverskridendeinnovative kulturprojekter af høj kvalitet og med en europæisk merværdi, således at derer mulighed for til stadighed at have fokus på det nyskabende og tværfaglige inden forkunst og kultur og herved i EU-regi fremme vigtig erfarings- og vidensudveksling påkulturområdet.Mht. både MEDIA-programmet og kulturprogrammet lægger regeringen vægt på, at defremtidige programmer er brugervenlige, har klare målsætninger og er så administra-tivt lette og omkostningseffektive som muligt.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Punktet om udveksling af synspunkter om et fremtidigt MEDIA-program og kulturpro-gram har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.