KUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 125: Materialesamlingen "Overvejelser" om scenekunstens uddannelser i Danmark, fra Uafhængige Scenekunstnere

Kulturudvalget 2010-11 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 125
Offentligt

Introduktion til

OVERVEJELSER- om scenekunstens uddannelser i Danmark, en materialesamling

Udgivet april 2011 af Foreningen Uafhængige Scenekunstnere

Uddrag afOVERVEJELSER- om scenekunstens uddannelser i Danmark, en materialesamling.

Indholdsfortegnelse for denne introduktionIndholdsfortegnelseEt nyt blikEn ny ScenekunstuddannelseOm indholdetCitater fra materialesamlingenBidragsydere til materialesamlingenSlutninger og begyndelser - eller hvordan ser barnet ud?Uafhængige Scenekunstneres. 1s. 2s. 3s. 4s. 5s. 7s. 8s.12

Udgivet af Uafhængige Scenekunstnere, april 2011Redaktion: Anette Asp Christensen, Christine Fenz, Jette LundWebsite i forbindelse med OVERVEJELSER: www.scenekunstnere.dk/overvejelser

Denne publikation er støttet af Kunstrådets scenekunstudvalg

Et nyt blikInkl. uddrag fra redaktionens forordDette introduktionsskrift er tiltænkt den travle læser, der gerne vil danne sig et hurtigt overblikover denne materialesamling om scenekunstens uddannelser i Danmark. Enmaterialesamling vi har valgt at kalde OVERVEJELSER.Det tremandsudvalg (Teaterudvalget), som Kulturministeriet i 2009 nedsatte til at gennemgåteaterlandskabet, med henblik på en længe tiltrængt revision af teaterlovgivningen,opfordrede til at undersøge scenekunstens uddannelser i Danmark. Udvalget understregededet manglende udbud af scenekunstuddannelser rettet mod 'det udvidede teaterbegreb'.Derfor besluttede foreningen Uafhængige Scenekunstnere at forsøge at samle materiale til etøjebliksbillede af de konkrete forhold, sådan som de opleves af nogle af de mennesker, derarbejder inden for dette 'udvidede teaterbegreb'. Som et meget kært barn har også dette feltmange navne. Vi har valgt at kalde det performancekunst. I materialesamlingen redegør vi fordette valg.Uafhængige Scenekunstnere og redaktionsgruppen mener, at en performanceuddannelse eren nødvendig investering for fremtidens scenekunst skabt på dansk grund. Vi ønsker derfor atbidrage til at opkvalificere diskussionen om en sådan uddannelse for performancekunst, densforudsætninger og dens indhold. Inden for denne udgivelses rammer forsøger vi at belysetemaet fra så mange vinkler som muligt.Materialesamlingen OVERVEJELSER samler fakta og personlige erfaringer fra et bredt udsnitaf professionelle scenekunstnere og scenekunstneriske uddannelser. I en række aktuelleindlæg og interviews skriver internationale og danske fagfolk bl.a. om den traditionelleopfattelse af faglighed i scenekunst, hvad praksis- og perceptionsbaseret forskning betyderfor nybrud i scenekunst, samt det stigende behov for de entreprenørielle færdigheder hosfremtidens scenekunstner.For at sætte et nordisk og internationalt perspektiv på den nuværende uddannelses- ogforskningsstruktur inden for scenekunst i Danmark, inkludrer materialesamlingen portrætter afnogle få uddannelser, i Tyskland og i Norden. Bl.a beskriver Heiner Goebbels og PhillipSchulte tankerne bag the Giessen Institute for Applied Theatre Studies i Tyskland. Mange årserfaring inden for uddannelse og forskning beskrives i et interview med bl.a. Annette Arlander,leder af overbygningsuddannelsen “Live Art and Performance Studies” ved The TheatreAcademy i Helsinki. Dermed tager samlingen de første skridt mod at kortlægge hvilkeudfordringer de danske scenekunstneriske uddannelser står overfor, hvis de skalimødekomme den udvikling, der efterspørges fra flere sider i det danske kulturlandskab.Materialet er omfattende. Denne udgivelse kan ikke rumme alle de aspekter, der er dukketop. Vi har derfor lavet et website til materialesamlingen, hvor man på en blog kan henvise tilrelevant materiale, skrive sin mening, komme med forslag, lave sin egen uddannelsescase,og hvor vi løbende kan opdatere materialesamlingens indhold.Hvad vi har samlet i OVERVEJELSER og efterfølgende på bloggen, kan imidlertid ikke trædei stedet for den gennemgribende undersøgelse af hele det frie scenekunstfelt, som vi ogsåefterlyste i "Rå Hvidbog" (udgivet af Uafhængige Scenkunstnere i 2010). Den er der fortsatbehov for. Vi håber imidlertid, at nærværende materialesamling kan bidrage konstruktivt tilarbejdet i det kulturministerielle udvalg for scenekunstens uddannelser, som igangsættes iforåret 2011 - mens OVERVEJELSER udkommer.

En Ny Scenekunstuddannelse'This school does not educate actors for the existing institutions, but artists foran unknown future.'Sådan lød mottoet for Teaterakademiet i Helsinki ind til for få år siden. En uddannelse med etstort og relevant erfaringsgrundlag ift. fødekæden mellem scenekunst, forskning oguddannelse.For når nye scenekunstformer myldrer frem, og fremhæver væsentligheden af idéen,konceptet, konteksten, processen og publikumsrelationen, samtidig med at alleudtrykselementer ligestilles: Fysiske, visuelle, auditive, sprogligt/litterære, rumlige, relationelleog andre - så udfordres den hierakiske arbejdsdeling, som har dannet sig omkring denkonvention, der baserer sig på 'det litterære' som omdrejningspunktet. De flesteinstitutionsteatre har konstrueret funktionerne i produktionsapparatet til netop dette bestemtekoncept.Også skuespilleruddannelserne, som vi kender dem i Danmark i dag, er konstrueret til netopdenne 'litterære' konvention, sådan at det kan være svært at skelne mellem hvad der årsagog hvad der er virkning. Det er derfor vigtigt, at implicitte værdisættelse bliver trukket frem ilyset - derved synliggøres ogsåværdierneaf de traditioner, som bæres af denne konvention,ogværdienaf den undervisning, som gives i forlængelse heraf.Vi ønsker på ingen måde at forkaste traditionerne, vi regner dem for nødvendige ogværdifulde, kunstnerisk såvel som kulturelt. Det er dog nødvendigt at skabe bevidsthed omtraditionerne og de konventioner, de indebærer. Det er ingen selvfølgelighed, at de findes, ogingen selvfølgelighed, at de forbliver.Hvad uddannelser kan og bør kunne, er at udvikle håndværk til de aktuelle såvel som defremtidige former. Men hvis det foreliggende 'håndværk' gøres absolut, og man kun kan få øjepå de værktøjer, man allerede kender og kan bruge, så kan nye former aldrig udvikle deresfulde potentiale.Derfor er der nu behov for at rydde bordet og se på, hvad vi har, og hvad vi har brug for.Uafhængige Scenekunstnere og redaktionen bag OVERVEJELSER mener at der er brug foren ny grunduddannelse af performancekunstnere.

Om indholdetKonkret består OVERVEJELSER af artikler og interviews med lederne af de eksisterende ognedlagte scenekunstuddannelser i Danmark, samt fire udvalgte uddannelser i udlandet.Derudover indeholder den bidrag af en lang række scenekunstnere – bl.a. Erik Pold, MetteIngvartsen og Anders Mossling - der beskriver deres 32 vidt forskellige uddannelsesforløb.Der afsluttes med en samling perspektiver på scenekunstuddannelse, som giver input tilsituationen her i Danmark. Her er bidrag fra danske og internationale fagfolk, fra Danmarkbl.a. Kitt Johnson, Jesper de Neergaard og Lene Kobbernagel. Endelig gives der et skitseretbud på en undervisningsplan for en ny uddannelse i performancekunst.Vores arbejde med materialesamlingen tager bl.a. udgangspunkt i et symposium afholdt d. 7.november 2010 på Archauz i Aarhus, arrangeret af Entré Scenen og ScenekunstensUdviklingscenter i Odsherred. Her følger en kort oversigt over udgivelsens indhold:-

Scenekunstnerens vej til scenekunsten.Vi har valgt at indlede med at lade et udsnit af scenekunstnere få ordet. 32 forskelligebidragsydere fortæller om den helt særlige sti, som de hver især har valgt at gå ad forat blive scenekunstnere.

Scenekunstuddannelser i Danmark.De eksisterende scenekunstuddannelser i Danmark har fået ordet. Til yderligerebelysning af dagens situation for scenekunstuddannelsernes område bringer vibeskrivelser af nogle nu lukkede uddannelser. Vi slutter denne del afmaterialesamlingen med en meget kort og summarisk gennemgang af de danskescenekunstuddannelsers historie siden 1961, hvor det første Kulturministerium blevoprettet.

Scenekunstuddannelser i Europa.I dette afsnit har vi samlet bidrag fra nogle aktuelle uddannelsestilbud i udlandet.Skolerne i Norge og Tyskland har gennem deres levetid været søgt af en rækkedanske elever, mens færre har fundet til Finland. Imidlertid er Finland langt fremmesærligt hvad angår forskning.

Scenekunstuddannelsens Struktur.Da hele det danske uddannelsessystem er i gang med at implementere den såkaldteBolognamodel, har vi givet denne model et afsnit for sig selv.

Synspunkter og Visioner.Endelig bringer vi en samling perspektiverende indlæg og artikler, der hver har enegen synsvinkel på vores overordnede tema: En ny scenekunstuddannelse iDanmark.

Slutninger og begyndelser.Vi afslutter materialesamlingen med nogle af redaktionens synspunkter, som visætter til diskussion, og bringer en kort skitse til en performanceuddannelse.

Som ved den "Rå Hvidbog" har vi bestræbt os på at lade materialet tale for sig selv. Hvor vihar ment at redaktionelle bemærkninger har været relevante, er de tydeligt afmærkede.

Citater fra materialesamlingen”Performance Art practice has from its outset questioned the idea of the cleardenotation of text belonging to theater, the object to visual art, sound to music, spaceto architecture and the body to dance and rather set the artists’ body and self at thecenter of artistic investigation. In this way it spans different, new sets of relationshipsand associations”Karen Kipphoff, professor ved Kunsthøgskolen i Bergen, Norge,s. 202

“Hvad er det så det kan, dette alternative scenekunst-uddannelsesmiljø? Det kanrendyrke en enkelt genre, forfine et håndværk til det yderste. Det kan specialisere enelev gennem andre indlæringsmetoder, som f.eks. mesterlærerprincippet med etganske unikt resultat til følge. Men frem for alt kan det løbende være med til, at gørevores scenekunst herhjemme tidssvarende og rig ved også at uddanne elevergrundlæggende indenfor det fysiske, det stoflige og det visuelle udtryk i scenekunstenog lade dem komme med kvalificerede bud på hvordan disse udtryk integreres iteatret, uadskilleligt fra ordet og psykologien.”Lotte Faarup, kunstnerisk leder af FORSØGSSTATIONENs.252

“DOCK anpassar vi inte undervisningen till den rådande marknaden utan har sommålsättning att den enskilda studeranden i slutändan utgör sin egen marknad och harutvecklats till en självständig scenkonstnär som förhåller sig konstruktivt kritisk till ettföränderligt samhälle”Dick Idman, Professor i scenframställning,s.188

“En ny uddannelse må have sit udgangspunkt i en form for modsætning: Det ikke-illuderende, det ikke-formbare; samt nogle færdigheder, der ser scenerummetomkring publikum grundlæggende anderledes, end det konkrete/ abstrakte sted fortiden og handlingen”Jesper De Neergaard, kunstnerisk Leder, Entré Scenen i Århus,s.228

“Hvor man traditionelt har betragtet skuespilleren som udøvende kunstner, medteksten som udgangspunkt, er der for længst opstået en skabende skuespiller,både som skabende kunstner og som aktør i en sammenhæng, der ikkenødvendigvis er styret af en tekst eller et manus, men som udfolder sig somperformance, fysisk teater, standup – og så videre og så videre”Carsten Burke Kristensen, tidligere leder af Scenografuddannelsen v/ STSs. 242

“One of the reasons why it is particularly important to establish methods of artisticresearch in circus education is the risk of being trapped within a training culturewhere the major focus is on the repetition of the trick. As a consequence of this,there is also another risk within circus education, namely the one of producingan opposition between the technical and the artistic aspects of circus.”Camilla Damkjær, research fellow, Stockholms. 237 og 238

“Man kan måske sige, at hovedformålet med undervisningen [på Odin Teateret, red.]dybest set var at udvikle eleverne til selvstændige individer, der på baggrund af enrække overførte principper, i undervisningssituationen, for scenisk tilstedeværelse,blev i stand til at udvikle deres egen faglighed.”Ulrik Skel, koordinator, Odin Teateret,s. 121

“At NTA (NorwegianTheatre Academy) students take part in discovering and formingthe methods. This is challenging and sometimes frustrating because there is no onethere to tell you the formula of how to solve a problem. The learning is about findingyour own way. You could also say that the most important thing to learn at NTA ishow to learn and how to develop and practically use knowledge. This connects to themost useful skill of any artist: to be able to see the perceived reality from differentperspectives. It is a valuable skill, which artists can offer other fields in society.”Camilla Eeg-Tverbakk, leder for skuespil ved Norwegian Theatre Academys. 197

Bidragsydere til materialesamlingenCase Stories:Signe Løve Anderskov, Tove Bornhøft, Sissel Romme Christensen, Anne Dalsgaard, LouiDanckert, Kasper Daugaard, Gertrud Exner, Hanne Trap Friis, Henrik Vestergaard Friis,Samuel Gustavsson, Kristjan Ingimarsson, Mette Ingvartsen, Nina Kareis, Katrine Karlsen,Thomas Knuth-Winterfeldt, Svend Erik Kristensen, Helene Kvint, Pete Livingstone, VeraMaeder, Anders Mossling, Line Paulsen, Lars Dahl Pedersen, Erik Pold, Ida MarieRasmussen, Tali Razga, Cecilie Ullerup Schmidt, Christian Schrøder, Petrea Søe, IngeAgnete Tarpgaard, Tina Tarpgaard, Sara Topsøe-Jensen, Mette Aakjær

Indlæg og Interviews:Sverre Rødahl,rektor ved States TeatersSkole i København,Eva Jørgensen,rektor vedSkuespillerskolen ved Aarhus Teater,Søren Møller,rektor på det danske Musical Akademi,Ulrik Skeel,koordinator på Odin Teatret,Martin Elung,leder af ScenekunstensUdviklingsCenter I Odsherred,Jette Kjær Nielsen,leder af AFUK,John Andreasen,lektoog fagleder ved Dramaurgi Århus Universitet,Stig Jarl,lektor og fagleder på afdeling forTeater og Performance Studier ved Københavns Universitet,Birgit Skou,rektor ved NordiskTeaterskole (1989-1999),Michail Belinson,Gitis Scandinavia,Jette Lund,dramaturg,NulloFrachini,kunstnerisk leder af Cantabile 2 og leder af School of Stage Arts,Professor HeinerGoebbels /academic staff Philipp Schulte,Giessen Institute for Applied Theatre Studies,Professor Esa Kirkkopelto,The Performing Arts Research Centre at The Theatre Academyin Helsinki, Finland,Professor Annette Arlander,head of the MA-programme “Live Art andPerformance Studies” at The Theatre Academy in Helsinki,Dick Idman,Professor iscenframställning,Mikko Bredenberg,Skuespiller,Serge Von Arx,Kunstnerisk leder forScenografi ved Akademi for Scenekunst, Fredrikstad, Norge,Camilla Eeg-Tverbakk,kunstnerisk leder for skuespil ved Akademi for Scenekunst, Fredrikstad, Norge,Anne BeritLøland,Administrativ leder ved Høgskolen i Østfold,Ragnheidur Skúladóttir,the Theatre-and Dance Department at Iceland Academy of the Arts,Karen Kipphoff,professor vedKunsthøjskolen i Bergen, Norge,Jesper de Neergaard,kunstnerisk leder af Entré Scenen,Aarhus,Lene Kobbernagel,cand.mag, underviser, forfatter,Stuart Lynch,performancekunstner,Camilla Damkjær,research fellow Stockholm,Carsten Burke Kristensen,scenograf,Jens Albinus, Lotte Faarup,instruktør i Det Olske Orkester, kunstnerisk leder afForsøgsstationen,Karen Vedel,danser, ph.d., projektforsker,Sheila de Val,konstitueretleder af skolen for Moderne Dans,Martin Lyngbo,teaterchef Mungo Park,Kitt Johnson,performancekunstner og Kunstnerisk leder, X-act.

Slutninger og begyndelser - eller hvordan serbarnet ud?Uddrag af redaktionens afsluttende indlægVi har nævnt og gentager her vores grundsynspunkt, nemlig at der er brug for en grund-uddannelse for performancekunstnere - herefter refereret til som 'uddannelsen'. Den erfaring,som vi har fået ved at arbejde med materialet, bekræfter vores synspunkt, men tillægger detdesuden vigtige nuancer, som vi i det følgende vil ridse op.Det store spørgsmål erhvordan- hvad skal der undervises i, hvem er de studerende og ihvilken struktur?Efter at have været igennem de mange, meget forskellige bidrag til denne materialesamling,er det vanskeligt, for ikke at sige umuligt at konkludere entydigt på spørgsmålethvordan.Detser vi heller ikke som vores opgave. Materialet peger imidlertid på nogle delkonklusioner, somvi vil forsøge at indkredse.

At institutionalisere revolutionenI løbet af det sidste halve århundrede er meget blevet forsøgt på scenekunstuddannelsernesområde. I 1960'erne var f.eks. Statens Teaterskole 'revolutionerende' i forhold til en stor del afdet daværende teaterlandskab. I 1980'erne mente Nordisk Teaterskole at være detnødvendige alternativ. Enhver ny uddannelse har set sig selv som et opgør med tidligeretider, eller som en nødvendig modsætning til det eksisterende. Vi mener, at det er på tide atgøre op med oppositionstænkningen.Vi har fremragende scenekunstuddannelser i Danmark, men vi mangler noget.Vi finder det derfor nødvendigt at 'institutionalisere' disse revolutioner. Det kulturministerielleudvalg går snart i gang med sit arbejde, og vi mener det er vigtigt, at udvalget gør status ogopsamler de erfaringer, der er gjort på det uddannelsesmæssige område. Ved at samle ogbeskrive de uddannelsesmæssige tiltag, der har været i Danmark i nyere tid, håber vi meddenne udgivelse at kunne bidrage til at danne den platform, hvorfra beslutningerne om ogspringet ind i fremtiden tages.Denne skabelse af en fælles platform er essentiel for at kunne komme videre. Uden denneforringes scenekunstmiljøets og beslutningstagernes muligheder for at anvende denindsamlede viden konstruktivt. Scenekunstmiljøet og dets uddannelser risikerer at blive ofrefor historiens gang, uden at være bevidst om den historiske konstruktion, man indgår i.

I et nyt lysI erkendelsen af de behov, der - efter vores mening - eksisterer, og som blandt andetbegrundes i indlæg her i OVERVEJELSER, er der brug for at se scenekunstneren i et nyt lys.Vi mener, at der er brug for at nedlægge det kunstigt opretholdte skel mellem deuddannelsesinstitutioner, som må forske og de, som pt. ikke må. Det gavner ikke udviklingenaf scenekunstuddannelserne i Danmark, at de opfattes som håndværksfag. Både enkommende uddannelse, skuespilleruddannelserne og øvrige uddannelser på de statsligeskoler bør udvikles og fornyes løbende, med respekt for de kunstneriske aspekter.Uddannelseerforskning, såvel for den studerende som for den, der har påtaget sigfunktionen som lærer. Esa Kirkkopelto siger:"If you are worried about the future of your art, then you are necessarily entering intopedagogical questions. It is so obvious that it is almost needless to say, but we needresearch in order to develop pedagogics."(side 176)Forskning er nødvendig både for skuespilleruddannelsen, danseuddannelsen,instruktøruddannelsen og alle de øvrige scenekunstneriske uddannelser såvel som forperformanceuddannelsen.

Hvad kan vi lære af udland, cases og andre erfaringer?I udlandet har der, som man kan se det i vore cases, i mange år været uddannelser, som haropbygget og udviklet nye forståelser af scenekunstbegrebet. Nogle har taget udgangspunkt idansen, andre i de scenekunstneriske strømninger, som ofte betegnes som performance, ogsom bl.a. har rødder i de visuelle kunstarter.I Danmark ser det ud som om man fra officielt hold har stillet sig tilfreds med, at Odin Teatretgennem en menneskealder har varetaget den primære forskning på dette scenekunstneriskeområde.Den situation vi har i dag, hvor de private performanceuddannelser er lukkede (henholdsvisNordisk Teater Skole i Århus og School of Stage Art ved Cantabile 2), kan væreudgangspunkt for en lang ørkenvandring, eller den kan blive indledningen til en ny positiværa.De nu nedlagte tiltag skal ikke gentages. Tiden er en anden i dag. De erfaringer, som er gjortpå disse uddannelser, og som er gjort af herboende scenekunstnere uddannede i udlandet,skal selvfølgelig ikke kastes bort, men skal være med i den erfaringspulje, som skal dannegrundlag for at skabe en uddannelse, der kan pege fremad. Kitt Johnson formulerer detsåledes:”Jeg har meget, meget stor respekt for det, de lavede på Nordisk Teaterskole og det,de lavede på School of Stage Arts. Jeg synes det er supervigtigt, og det er et storttab, at vi mistede dem....Men - hvis man skal tænke på en ny uddannelse, så synes jeg faktisk, at man i stedetfor at gå tilbage og sige: "Lad os genskabe de uddannelser som forsvandt” - så skal viprøve at gå et skridt videre og gøre noget, som er meget mere radikalt, nemliggradvist at begynde at opløse faggrænserne.”(side 271)Dette statement rejser en række interessante spørgsmål, hvis man forudsætter, at en sådanopløsning af faggrænserne indebærer en bevidsthed om egen faglighed.Er denne gradvise opløsning af faggrænserne et spørgsmål om at lade scenekunstnere medforskellig baggrund mødes på en overbygning, for så at skabe tværfaglige værker? Er mandanser, skuespiller, scenograf og har man således allerede en grunduddannelse et andetsted fra? Eller kunne man forestille sig at denne stillen spørgsmålstegn ved faggrænserneallerede ligger implicit i en særlig faglighed, nemlig performancekunstnerens? Vi mener ja, ogud fra de erfaringer vi har samlet, mener vi, at denne faglighed i store træk kunne beskrivessåledes:1) den bevidste afsøgning og udfordring af konventioner og genrer,2) den bevidste ligestilling af udtryksmidler og den deraf følgende kollektive skabelsesproces,3) den bevidste afsøgning og udfordring af grænsen mellem identitet og fremmedgørelse,mellem subjekt og objekt, mellem producent og publikum,4) den bevidste afsøgning og udfordring af grænsen mellem fiktion, illusion og virkelighed, og5) den bevidste afsøgning og udfordring af de givne 'sandheder' i den virkelighed, vi deler.Uddannelsen til performancekunstner vil være en grunduddannelse i at blive kunstner, indenfor det scenekunstfelt, som vi her har valgt at kalde performance.En sådan uddannelse vil beskæftige sig med et bredt performancebegreb og kræver en højgrad af teoretisk refleksion. Den studerende skal lære at forholde sig til forskellige diskurser,teoretiske, såvel som praktiske. At blive uddannet som performancekunstnerfra begyndelsenindebærer en udfordring af den kritiske refleksion og af metodebevidsthed. Samt ikke mindståbenheden overfor eksperimentet, evnen til at sætte spørgsmålstegn ved fundamentet.Ud fra denne materialesamling konkluderer vi at uddannelsen skal være enbacheloruddannelse, en akademisk uddannelse med kunstnerisk praksis. Erfaringer fra bl.a.Art and Performance Studies' ved The Theatre Academy (TeaK) in Helsinki, Finland er med tilat underbygge denne konklusion. (se evt. interview med Annette Arlander,(side182 + side192)

Vi taler her om en uddannelse, som uddanner kunstnere til kunstformer, de selv skal skabeog som vi endnu ikke kender. Uddannelsen vil desuden have den væsentlige funktion, at dendanner basis for undersøgelser, erfaringsopsamling og udvikling, samt forskning.

Hvad kan vi lære om det at uddanne sig til kunstnerHvilke læringsprincipper skal en sådan kunstnerisk uddannelse bruge? Er det de studerendeselv, der skal fortælle, hvad de vil lære, sådan som Martin Elung fra ScenekunstensUdviklingscenter synes at mene:”...we need to work together to start changing the schools and the theatres. We needto start developing the theatres and schools for the future. But how do we create aschool for the future – when we know we cannot predict the future. Well for one thing:We can stop pretending that we know what the students should learn. Instead, weshould use all our capacity to provide the best teaching and best teachers to supportthe students own learning goals. We should use all our capacity to let the studentsdevelop the future performing art”.(side 126)Eller skal der være en plan? Skal skolen "undervise i et bestemt kunstnerisk udtryk", somSverre Rødahl spørger i sit indlæg ved symposiet i Aarhus. Spørgsmålet falder i forbindelsemed rapporten 'Veje til udvikling', som efterspørger uddannelser til "andre scenekunstneriskeudtryk".Can or should “artistic expressions” be taught in an art school?Or is it up to the student to find his/her expression, language and form?Is that the task of a school? Or the student during school and after school?What we will be discussing here today is hopefully not schools limiting the students’artistic expression."(side 106)Sverre Rødahls spørgsmål indikerer, at han ikke ser den undervisning, som sker på STS,som en, der giver et bestemt - eller flere mulige - 'kunstneriske udtryk'. Det er præcis denneopfattelse, vi udfordrer ved at sige, at der findes andre måder at være på scenen på end'acting', og andre sceniske metoder end den psyko-fysiske metode. Der er brug for at gøre opmed den opfattelse, atskuespillerensfaglighed er helescenekunstensfaglighed. Når detgælder performanceuddannelsen skal hver studerende hjælpes til at erkende og forfine siteget 'kunstneriske udtryk' - sit eget sprog.Der skal undervises i 'kunstneriske udtryk' på en kunstskole, af historiske grunde, men ogsåfordi den studerende - for at kunne finde sit eget udtryk, kunstneriske sprog og sin egen form- må præsenteres for de erfaringer, vi har gjort os gennem tiden, og som de producerende,professionelle scenekunstnere stadig gør sig – lige nu. Den aktuelle samtids-scenekunstafspejler de diskussioner og problemer, som samtidskunsten slås med. Derfor skal derundervises i hvad begrebet 'kunstnerisk udtryk' betyder, i relation til koncept, proces og resul-tat - der skal orienteres om forskellige 'kunstneriske udtryk' fx i forbindelse med kunst- ellerteaterhistorie.En performanceuddannelses hovedopgave er at understøtte den enkelte studerendes proceshenimod at finde et eget kunstnerisk sprog og at give plads til den studerendes egne forsøg.Uddannelsen må se det som sin opgave at respondere på den studerendes arbejder, medbevidsthed om de værdistrukturer, der opleves og reflekteres fra. Uddannelsen må også sedet som sin opgave at udvikle evner og muligheder, som den studerende i første række ikkeselv var opmærksom på. Centralt for dette er også, at lærerkræfterne er engagerede iscenekunstens aktuelle problemer, gerne gennem deres eget kunstneriske virke.Dette forekommer os at være noget af det vigtigste, som vi kan udlede af de erfaringer, sombefinder sig i denne materialesamling.

Slutninger eller en ny begyndelse?Som skrevet ovenfor er det umuligt at konkludere noget entydigt - hvilket heller aldrig harværet hensigten med denne udgivelse. Men vi håber, at vi har givet mulighed for at man fraen række forskellige perspektiver kan gøre sig grundige overvejelser.Det er ikke nemt at standse en, der aspirer til scenekunstner. Det kan vi se ud af de cases,som denne materialesamling præsenterer. Det er heller ikke nemt at standse scenekunstensom sådan.Det performative samfund af i dag er et samfund, som er ved at blive sig sin performativitetbevidst. Vi kan endnu mindre i dag end tidligere undvære specialisten i kunsten at lyve, mensman taler sandhed, og at tale sandhed, mens man lyver.En uddannelse som arbejder med performance som kunst vil sætte vores opfattelse afvirkeligheden under debat. Det er en nødvendig debat.En ny uddannelse indenfor performancekunst i Danmark skal ikke erstatte uddannelsen afskuespillere. Den skal sikre, at vi i Danmark uddanner råstof, der kan være med til at sikreudviklingen af scenekunsten i bred forstand.

***Download hele OVERVEJELSER fra www.scenekunstnere.dk eller sematerialet på www.scenekunstnere.dk/overvejelser

Uafhængige ScenekunstnereUafhængige Scenekunstnere (US) blev stiftet 2005. Foreningen er en interesseorganisationog et kulturpolitisk talerør for de professionelle, frie scenekunstnere med base i Danmark.Hovedformålet er at synliggøre feltet og forbedre produktionsvilkårene for den risikovilligescenekunst i Danmark.De uafhængige eller frie scenekunstnere er som hovedregel ikke fast tilknyttet en institution,men arbejder selvstændigt-som individer, kollektivt eller i et ensemble - eller i co-produktioner med forskellige instanser. De generelle arbejdsbetingelser er freelance-ansættelser.Uafhængige Scenekunstnere (US) havde ved årsskiftet 2010/11 omkring 100 professionellescenekunstnere som medlemmer. Vore medlemmer kan anskues som entreprenører ogarbejdsgivere for andre kunstnere i det øjeblik, de igangsætter en produktion. I Sverige brugervor kollegiale organisation Teatercentrum begrebet 'ophavsperson' om iværksættendekunstnere som fx vore medlemmer. En væsentlig del af Scenekunstudvalgets frie midlertildeles kunstnere, som er medlemmer af US.Det er vigtigt at pointere, at det ikke er æstetik, men produktionsvilkår, som erfællesnævneren for US' medlemmer. Hvis man antager, at der i det frie felt er mulighed for atoperere mere risikovilligt end i institutionelle sammenhænge, kan man sige at US'repræsenterer en vigtig del af 'Udviklingsafdelingen' for scenekunst i Danmark.US har siden stiftelsen i 2005 arbejdet målrettet på at blive et kulturpolitisk talerør for de friescenekunstneres behov. Foreningen har optrådt som høringspartner i en række kulturpolitiskesager – senest i forbindelse med diskussionerne omkring Åben Scene i København.Foreningen indgår desuden i en række nationale og internationale netværk. I 2009 afholdt USden internationale konference ”Creating Conditions” og i 2010 udgav vi på baggrund afkonferencen ”Rå Hvidbog - en materialesamling vedrørende den frie scenekunst i Danmark.”(kan downloades frawww.scenekunstnere.dk)US har bragt de frie, professionelle scenekunstnere frem i søgelyset, så det frie feltssærkender, produktionsvilkår og betydning for scenekunsten i Danmark står betydeligtstærkere overfor politikere, bevillingsmyndigheder og kollegiale miljøer end for fem år siden.Men der er endnu opgaver at varetage: Udover at US skal have udpegningsret til bådeStatens Kunstfonds og Statens Kunstråds repræsentantskaber (uanset hvordan strukturenbliver efter en evt. revision af kunststøtten), arbejder US også for at det frie scenekunstfeltbliver skrevet ind i den kommende reviderede teaterlov. Med inspiration fra Norge vil US slået slag for begrebet 'kunstnerisk ligestilling', hvor den frie scenekunst anerkendes som etstabilt producerende felt af lige så stor vigtighed som de mere synlige institutioner.