Kulturudvalget 2010-11 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 119
Offentligt

April 2011

WWW.KUM.DK

udredningOM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

KUlTUrMiNiSTEriET, NYBrOGADE 2 1203 KØBENHAVN K

KOlOfON

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

Udredningom fremtidens museumslandskab

Udgivet i april 2011 af:KulturministerietRapporten udgives kun elektronisk på Kulturministerietsog Kulturarvsstyrelsens hjemmesiderKulturministerietNybrogade 21203 København Kwww.kum.dkKulturarvsstyrelsenH.C. Andersens Boulevard 21553 København Vwww.kulturarv.dkLayout: Kommawww.kommaweb.dkISBN: 987-87-91298-82-0

iNDHOlD

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

indhold1. IndlednIng46

2. Resumé af aRbejdsgRuppens anbefalIngeR3. baggRund og RammeR9

3.1. Museumslandskabet i dag93.2. Aktuelle vilkår og udfordringer123.3. Rammer og præmisser for et fremtidigt museumsvæsen

4. anbefalIngeR tIl den fRemtIdIge museumsstRuktuR

2223

4.1. Videreudvikling af den eksisterende struktur (Videreførelsesmodellen)4.1.1 Museumsvæsenets mission og vision244.1.2 Strategisk udvikling af museumsvæsenet254.1.3 Koncentration af opgaver264.1.4 Bevaringsområdet284.1.5 Kvalitetsvurderinger294.1.6 Fortsat professionalisering af museernes ledelse304.1.7 Statsanerkendelse304.1.8 Ny tilskudsstruktur314.2. En klart opdelt museumsstruktur (Delingsmodellen)33

5. anbefalIngeR tIl aRbejdsdelIng på statslIgt nIveau365.1. Kulturministeriets departement365.2. Kulturarvsstyrelsen365.3. Hovedmuseerne375.4. Øvrige statslige museer395.5. Inddragelse af faglig og strategisk rådgivning5.6. Styrkelse af tværgående samarbejder41

6. bIlag

6.1. Kommissorium426.2. Udredningsarbejdets proces446.3. De offentlige driftsbevillinger til statslige og statsanerkendte museer i 20096.4. Oversigt over omsætning på bygherrefinansieret arkæologisk virksomhedi 2008 og 200952

KApiTEl 1

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

1. indledningMuseerne bevarer og udvikler kulturarv og naturarv. De producerer, fast-holder og formidler viden om kunst, kultur og natur i lokalt, nationalt oginternationalt perspektiv. Dermed bidrager de til læring hos den enkelte ogtil kulturel identitet, bevidsthed og refleksion.Museerne er imidlertid i disse år stillet over for en række betydelige udfor-dringer i forhold til også i fremtiden at kunne udfylde denne rolle.De museale fagområder er udsat for en udvikling og specialisering på globaltplan, ligesom samfundets forandring stiller stigende krav til den musealeindsats. Et nyt kommunalt landskab stiller krav om organisatorisk tilpas-ning, museerne udsættes for stigende konkurrence.Siden den gældende museumslovs vedtagelse i 2001 er der både fra museer,kommuner og stat gjort en stor indsats for at håndtere disse udfordringer.Museerne har udviklet deres aktiviteter, taget ny teknologi til sig og i samar-bejde med kommunerne skabt nye organisationer og samarbejdsformer.Staten har med Kulturarvsstyrelsens oprettelse arbejdet for øget koordi-nering og større fokus på kulturarven i samfundet, ligesom styrelsen siden2004 har arbejdet for at højne museumsvæsenets standarder gennem syste-matiske kvalitetsvurderinger. Indsatsen har også givet sig udtryk i en rækkestrategier for museumsvæsenet, f.eks. bevaringsplanen, formidlingsplanen,Kulturministeriets forskningsstrategi og senest den internationale evalu-ering af den arkæologiske virksomhed.Der er dog fortsat behov for at styrke museerne over for fremtidens udfor-dringer. Udredningen om fremtidens museumslandskab blev på denne bag-grund igangsat i starten af 2010 af kulturministeren. Udredningens kom-missorium fremgår af bilag 6.1.Udredningen skal især belyse de rammebetingelser og grundlæggende præ-misser, der må være til stede, for at museumsvæsenet fortsat kan udvikle sigoptimalt i fremtiden. Derfor er udredningen først og fremmest en struktur-udredning. Det primære fokus er således på anbefalinger til, hvordan dengrundlæggende regulering af området kan understøtte den igangværendestrukturudvikling. Herudover er der fokus på arbejdsdelingen mellem destatslige aktører på området. Endelig indgår en række generelle anbefalin-ger til museerne og kommunerne.Det er ikke denne udrednings formål at pege på konkrete fusioner eller sam-arbejdskonstellationer. Den nytænkning, der hele tiden foregår på museer ogi kommuner, er i sidste ende det afgørende for fremtidens museer og deresbidrag til samfundet. Det er derfor også kun de involverede museer og kom-muner, der kan træffe holdbare beslutninger herom.Anbefalingerne er således samlet set et udtryk for en grundlæggende aner-kendelse af behovet for fortsat samspil mellem stat, kommuner og det sam-

KApiTEl 1

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

lede museumsvæsen om at skabe fremtidssikret kvalitet og bæredygtighedpå alle vores statslige og statsanerkendte museer.Den gennemgående præmis er kvalitet og bæredygtighed for det enkelte mu-seum og strategisk samarbejde og koordinering for museumsvæsenet somhelhed. Udredningen kan danne grundlag for en revision af museumsloven.Udredningen er blevet til i en åben proces med input fra en bred kreds afinteressenter. Anbefalingerne er udviklet gennem møder med en fast refe-rencegruppe, temamøder for interessenterne på området og gennem dialog-møder med mere afgrænsede grupper af interessenter. Arbejdsgruppen harundervejs i forløbet udarbejdet en Midtvejsrapport for udredningsarbejdet(oktober 2010). Bilag 6.2 skitserer udedningsarbejdets proces.Udredningsarbejdet er gennemført af en arbejdsgruppe bestående af af-delingschef Steen Kyed, Kulturministeriet, direktør Anne Mette Rahbæk,Kulturarvsstyrelsen (som i 2011 afløste direktør Steen Hvass), direktør PerKristian Madsen, Nationalmuseet og direktør Karsten Ohrt, Statens Mu-seum for Kunst. Arbejdsgruppen er blevet betjent af et sekretariat, forankreti Kulturarvsstyrelsen.Arbejdsgruppen vil gerne takke alle, der har givet sig tid til at bidrage.Arbejdsgruppen, april 2011

KApiTEl 2

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

2. resumé af arbejdsgruppensanbefalingerArbejdsgruppen har, med afsæt i midtvejsrapporten og den dialogproces, derer gennemført, udarbejdet en række anbefalinger for et museumslandskab,der kan møde de kommende års udfordringer.Anbefalingerne skal tjene som inspiration til udvikling af det samlede muse-umsområde og danne grundlag for en evt. revision af museumsloven, som deter beskrevet i kommissoriet for udredningsarbejdet (bilag 6.1).Anbefalingerne er præsenteret i to overordnede kategorier. Den første delangår udvikling af den fremtidige museumsstruktur samt de tiltag, som skalunderstøtte udviklingen. Dernæst følger anbefalinger til fremtidig arbejds-deling på det statslige niveau: Kulturministeriets departement, Kulturarvs-styrelsen, hovedmuseerne og de øvrige statslige museer.Anbefalinger til den fremtidige museumsstrukturArbejdsgruppen har i forbindelse med udredningsarbejdet præsenteret for-skellige modeller for en fremtidig museumsstruktur. Det er hensigten atfremme en struktur, som bidrager til fortsat udvikling af et sammenhæn-gende museumsvæsen med fagligt og ressourcemæssigt bæredygtige museer,hvor der kontinuerligt og systematisk sker en udvikling af kvalitet og profes-sionalisering i museernes virksomhed.Modellerne har været drøftet med museumsverdenen og andre relevanteparter, og synspunkter fra disse drøftelser er reflekteret i de enkelte modellerog i arbejdsgruppens anbefalinger. Arbejdsgruppen fremlægger her to muligemodeller for den fremtidige struktur:• Videreudvikling af den eksisterende museumsstruktur(Videreførelsesmodellen)Modellen bygger videre på eksisterende positive udviklinger og samar-bejder i det aktuelle museumsvæsen, udbygget med en række tiltag, derfremmer kvalitet, bæredygtighed og sammenhæng i et fremtidigt muse-umsvæsen.• En klart opdelt museumsstruktur (Delingsmodellen)Modellen er en mere konsekvent gennemførelse af kommunalreformensintentioner om en skarpere arbejdsdeling mellem stat og kommuner.Modellen præsenterer en grundlæggende ny struktur på museumsområ-det, hvor museernes opgaver og økonomi deles konsekvent mellem statog kommune.Arbejdsgruppen anbefaler,• t Videreførelsesmodellen implementeresa

KApiTEl 2

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

• t der formuleres en mission og vision for det samlede museumsvæsen a• t der systematisk udformes nationale strategier, som udstikker ram-amer, mål og standarder for en kvalitativ og professionel udvikling af detsamlede museumsvæsen• t udvalgte landsdækkende opgaver koncentreres på færre museera• t de statslige tilskud (tidligere amtslige tilskud) til konserveringscentre aafvikles og tildeles statsanerkendte museer• t kvalitetsvurderingerne udvikles som dialog- og udviklingsværktøj med askærpede konsekvenser ved manglende opfyldelse af lovkrav og kvali-tetsstandarder• t regler og krav om indberetninger til staten forenklesa• t der sker en fortsat professionalisering af museernes ledelser, herunder aat museerne følger Kulturministeriets anbefalinger for god ledelse afselvejende kulturinstitutioner• t lederen for et statsanerkendt museum skal besidde relevante muse-aumsfaglige og ledelsesmæssige kompetencer• t de grundlæggende principper for statsanerkendelse fastholdesa• t tilskudsstrukturen forenkles, og at den fremmer en udvikling mod aøget økonomisk bæredygtighed• t midler til forskningsprojekter overføres fra Kulturarvsstyrelsen til aKulturministeriets Forskningsudvalg, og at Forskningsudvalgets sam-mensætning ændres som følge heraf.Anbefalinger til arbejdsdeling på statsligt niveauArbejdsgruppen anbefaler, at der skabes øget klarhed om ansvar og arbejds-deling mellem Kulturministeriets departement, Kulturarvsstyrelsen og ho-vedmuseerne. Anbefalingen indebærer,• t Kulturarvsstyrelsens ansvar videreføres, og der skal ske en skærpelse aaf opgavevaretagelsen om nationale strategier, kvalitetsvurderinger ogsamarbejde med hovedmuseer, de øvrige museer og kommuner om udvik-ling af det samlede museumsområde• t netværk og faglige fællesskaber mellem styrelse og hovedmuseer astyrkes• t hovedmuseerne i et nyt museumslandskab forpligtes på en mere aktiv arolle i forhold til det samlede museumsvæsen

KApiTEl 2

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

• t de øvrige statslige museer under Kulturministeriet hver især vurderes ai forhold til de generelle anbefalinger om bæredygtighed• t Kulturarvsstyrelsen benytter en rådgivningsstruktur, som modsvarer ade øvrige anbefalinger til en fremtidig museumsstruktur• t Kulturministeriet indleder en dialog med Videnskabsministeriet om amuseernes samarbejde med de videregående uddannelser samt om uni-versitetsmuseernes rolle i det samlede museumsvæsen.En del af anbefalingerne kræver ændring af den gældende museumslov.

KApiTEl 3

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

3. baggrund og rammerKapitlet præsenterer først en række grundlæggende fakta om de danskemuseer. Dernæst præsenteres de aktuelle vilkår og udfordringer for landetsstatslige og statsanerkendte museer, arbejdsgruppen finder påkrævet at tageop. Afsluttende fastlægges de præmisser, arbejdsgruppen finder centrale, ogsom ligger til grund for anbefalingerne til udviklingen af den fremtidige mu-seumsstruktur.

3.1. museumslandskabet I dag

De følgende oplysninger om de danske museer er grundigere beskrevet iMidtvejsrapporten.Der i alt 121statsligeogstatsanerkendtemuseer med forskellige ansvars-områder inden for kunst-, kultur-, eller naturhistorie. Heraf er 113stats-anerkendtemuseer, som omfatter 75 kulturhistoriske, 31 kunstmuseer, 2 na-turhistoriske museer og 5 museer, der dækker 2 eller 3 museumskategorier.Hertil kommer 7statsligemuseer under Kulturministeriets ressort, herun-der hovedmuseerne Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. StatensNaturhistoriske Museum, som er det tredje hovedmuseum, hører under Mi-nisteriet for Videnskab Teknologi og Udvikling.

Kortet viser de statslige og statsanerkendte museer i Danmark i marts 2011.De gule cirkler markerer statsanerkendte § 15 museer. De røde cirkler marke-rer § 16 museer. De blå cirkler markerer statslige museer. Hver cirkel angivermuseets hovedadresse.

KApiTEl 3

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

Hovedmuseerne har på flere områder særlig ekspertise og skal i følge mu-seumsloven yde museumsfaglig bistand til de øvrige statslige og statsaner-kendte museer (jf. § 12). Hovedmuseerne rummer de største museumsbase-rede forskningsenheder.De kulturhistoriske museer har hovedansvar inden for arkæologi og/ellernyere tids kulturhistorie. Alle kommuner er i dag dækket af museer medansvar inden for henholdsvis arkæologi og nyere tids kulturhistorie, ogsåselvom enkelte kommuner ikke yder driftstilskud til det ansvarshavendestatsanerkendte museum. Kommunerne skal i forbindelse med deres plan-arbejde inddrage det relevante museum i forhold til bevaringsværdier, detsåkaldte ”kapitel 8-arbejde” (jf. museumslovens kap. 8).Kunstmuseerne har et emne- og/eller tidsmæssigt ansvarsområde, som erkoordineret nationalt.Af de naturhistoriske museer under Kulturministeriet er de fire afdelingeraf et kulturhistorisk museum. Deres naturhistoriske ansvarsområde er de-fineret med fokus på lokale geologiske/palæontologiske fænomener og Vade-havet. De to selvstændige naturhistoriske museer har ansvarsområder, derer bredt formuleret inden for naturhistorienDe statsanerkendte museer er inddelt i hhv. § 15-museer (jf. museumslovens§ 15), bestående af museer med et klart afgrænset geografisk og/eller temati-ske ansvarsområder, og § 16-museer (lovens § 16), som især består af museermed et tematisk ansvarsområde af særlig betydning, herunder et museums-fagligt speciale, hvoraf nogle er landsdækkende. De statslige driftstilskud,der supplerer de kommunale driftstilskud, beregnes i dag ud fra disse kate-gorier. Ud af de i alt 20 § 16-museer er 15 også § 15-museer.82 af de 113 statsanerkendte museer er selvejende, mens 22 er kommunaltejede og 9 er foreningsejede. Alle statsanerkendte museer refererer til Kul-turarvsstyrelsen i faglige sager, mens de statslige museer refererer til Kul-turministeriets departement.Der er ca. 600ikke-statsanerkendte museeraf meget forskellig størrelse ogbeskaffenhed. De spænder fra ganske små lokale eller interesse-baseredeinstitutioner til store museer med samlinger af national interesse. Et antalmuseer har tilknytning til andre ministerier, universiteter og anden statsligvirksomhed.Museets organisationDe statsanerkendte museer er organiseret med en bestyrelse, en daglig le-delse og medarbejdere.Bestyrelserne er ansvarlige for museets drift. Det eneste lovmæssige krav tilbestyrelsens sammensætning er, at mindst én af de lokale tilskudsydere skalvære repræsenteret. I de fleste tilfælde er den tilknyttede museumsforeningogså repræsenteret. Museumsloven stiller ingen formelle krav til bestyrel-sesmedlemmernes kompetencer.

KApiTEl 3

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

Museets leder er ansvarlig for museets daglige drift. Lederen skal i ifølgemuseumsloven have en relevant museumsfaglig uddannelse. Der stilles in-gen krav til lederens ledelsesmæssige kompetencer.$I Kulturarvsstyrelsens statistik “Danske museer i tal” oplyser de statsaner-kendte museer, at de i 2009 rådede over 3.263 årsværk. Statistikken viser, atfastansatte videnskabelige medarbejdere udgjorde 21 % af museernes års-værk. 14 % var fastansatte i fleksjob eller andre beskæftigelsesrelateredeordninger, og 8 % var frivillige.KonserveringsområdetKonserveringen af de statslige og statsanerkendte museers samlinger vare-tages af 7 konserveringscentre (foreningsejede og selvejende institutioner)og en række konserveringsværksteder/-afdelinger på statslige og statsaner-kendte museer. Hertil kommer et antal private konserveringsfirmaer, der ud-fører opgaver efter regning for museer.De konserveringsværksteder, der er afdelinger af statslige eller statsaner-kendte museer, er omfattet af museumsloven. Konserveringsafdelingerne påde to hovedmuseer er i henhold til museumsloven – som led i deres hoved-museumsforpligtelse – forpligtet til at udføre særlige konserveringsopgaverfor de øvrige statslige og statsanerkendte museer mod betaling (jf. museums-lovens § 12, stk. 2-3). De selvejende og foreningsejede konserveringscentre erikke omfattet af museumsloven.Driftsgrundlaget for konserveringscentrene og -værkstederne (ekskl. de pri-vate konserveringsfirmaer) udgøres af statslige tilskud/bevillinger og/ellerbetalinger for rekvirerede ydelser fra statslige og statsanerkendte museer,andre offentlige institutioner og private (indtægtsdækket virksomhed).ØkonomiMuseer omfattet af museumsloven finansieres af kommunale tilskud, tilskudfra fonde og foreninger, egenindtjening og en driftsbevilling eller et driftstil-skud fra Kulturministeriet.De statslige driftsbevillinger og driftstilskud til museerne ydes således:1. De statslige museer: Bevillingen fastsættes årligt på finansloven forhvert enkelt museum.2. De statsanerkendte museer:a. Almindeligt driftstilskud efter museumslovens § 15. Det fastsættessom en procentdel af museets ikke-statslige driftstilskud, der somminimum skal være 1,2 mio. kr.b. Særligt driftstilskud efter museumslovens § 16. Bevillingen fastsættesårligt på finansloven for hvert enkelt museum.Hertil kommer en række særlige tilskud til museer på mindre øer, videre-førte amtstilskud og kompensation for gratis adgang til børn og unge.

KApiTEl 3

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

Overblik over omsætningen, fordelt på hhv. stat, kommune og egenindtje-ning, ser ud som vist i tabel 1.Tabel 1. Statslige og statsanerkendte museers driftsbevillinger/driftstilskudog egenindtjening samt tilskud til konserveringscentre i 2009 (mio. kr.)statStatslige museer§15 museer§16 museerKompensation for gratis entretil de statsanerkendte museerØ-tilskudStatsstøttede konserveringscentrei alt356,8157,2211,3Kommune1,4442,6135,0egenindtjening168,1317,6355,5

18,11,412,8757,6

000,2579,2

0016,4857,6

I 2009 udgjorde de statslige (ekskl. Statens Naturhistoriske Museum) ogstatsanerkendte museers samlede omsætning ca. 2,1 mia. kr. Museernes ind-tægter bestod af statslige og kommunale tilskud/bevillinger på 1,3 mia. kr. ogegenindtægter på 0,8 mia. kr. Bilag 6.3 viser de offentlige driftsbevillinger tilstatslige og statsanerkendte museer.Ud over driftsbevillinger kan de statslige og statsanerkendte museer søgestatslig støtte i form af puljemidler til særlige formål.

3.2. aktuelle vIlkåR og udfoRdRIngeRI det følgende afsnit opsummeres de aktuelle vilkår og udfordringer for mu-seerne. For uddybninger henvises til Midtvejsrapporten.Eksterne vilkår og udfordringer• ommunalreformen og lokal forankringK• plevelsesøkonomi og nye forventninger fra brugere og borgereO• nternationalisering I• eknologisk udvikling.T

KApiTEl 3

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

Kommunalreformen og lokal forankringKommunalreformen har blandt andet synliggjort behovet for strukturelle til-pasninger på museumsområdet. En af de markante virkninger af reformener, at mange af de statsanerkendte museer er fusionerede. Der er i dag 113statsanerkendte museer. I januar 2006 var der 140.De generelt større kommuner og den aktuelle økonomiske situation har be-virket en øget konkurrence om midlerne og den politiske opmærksomhedmellem kommunernes sektorer og institutioner. Det skærper kravene til, atmuseerne synliggør og legitimerer deres samfundsmæssige værdi i forholdtil de offentlige tilskudsydere.Store dele af det danske museumsvæsen er funderet på lokale kræfter ogfolkeligt engagement. De mange museumsforeninger, venneforeninger ogfrivillige samt en del private sponsorer og fonde, som knytter sig til et lo-kalt område, er væsentlige faktorer for mange museer. Den lokale forankringmedvirker til nærhed til brugere og borgere, lokalt medejerskab til kulturar-ven og tværgående sammenhæng.Strukturudviklingen sætter den lokale og kommunale forankring i et nytperspektiv, da tilhørsforhold og lokal identitet ikke nødvendigvis ændrer sigi takt med etableringen af større kommuner. Mange museer er udfordret afat skulle bevare det lokale ophav og engagement undervejs i processen modat blive større og mere bæredygtige enheder. Samtidig er det af afgørendebetydning for museerne at tage del i kommunale udviklingsinitiativer, gørekulturarven til en aktiv ressource heri og dermed legitimere deres værdi ikommunalt perspektiv.Museerne skal finde balancen mellem den lokale og kommunale forankringog det nationale og internationale udsyn for fortsat at kunne udvikle institu-tionen og dens arbejde.Oplevelsesøkonomi og nye forventninger fra brugere og borgereMed den aktuelle udvikling på kulturområdet og i særdeleshed inden for op-levelsesøkonomien følger en række nye vilkår for museerne. Konkurrencenom at tiltrække brugere er stærkt stigende, og som den nationale brugerun-dersøgelse viser, kører folk gerne langt for at besøge et museum. Det vidnerom vigtigheden af det enkelte museums individuelle profil. Med de senesteårs udvikling er det et vilkår, at det lokale kulturhistoriske museum ellerregionens kunstmuseum skal konkurrere med kultur- og oplevelsestilbudoveralt i verden.Undersøgelsen ”Kulturarv som ressource” fra 2005 peger på, at der blandtborgere og virksomheder er ønske om, at kulturarv indgår på lige fod medområder som erhverv, turisme og infrastruktur i kommunernes planlægning.Det forhold kan museerne udnytte langt mere offensivt, ikke mindst fordimuseerne netop tilbyder den autenticitet og kvalitet, som mange efterspør-ger og prioriterer.

KApiTEl 3

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

Museerne skal endvidere i højere grad end hidtil medvirke til at forebyggeen kulturel marginalisering af bestemte befolkningsgrupper. Den nationalebrugerundersøgelse viser, at museernes brugere ikke afspejler befolkningeni forhold til blandt andet køn, alder og uddannelse. Der ligger en stor udfor-dring for det fremtidige museumsvæsen i at sikre, at museerne er et tilbudfor alle borgere.InternationaliseringDen stadigt stigende internationalisering påvirker særligt museumsdriften iforhold til indsamling og forskning og i forhold til samarbejde, partnerskaberog ekstern finansiering. Kulturministeriets Internationaliseringsstrategi fra2010 peger blandt andet på behovet for øget samarbejde, professionaliseringaf de institutionelle aktører og netværksdannelse med henblik på vidende-ling og erfaringsudveksling.En rundspørge foretaget af Kulturarvsstyrelsen i 2011 viser, at de større mu-seer i højere grad har internationale, fagligt begrundede samarbejder end desmå og mellemstore museer.Der består fortsat en udfordring i at fremme museernes internationale sam-arbejde og partnerskaber med udenlandske museer og andre partnere. Sy-stematisk videnformidling, videndeling og erfaringsudveksling med interna-tionalt perspektiv bør også styrkes.Manglende international orientering og synliggørelse resulterer endvidere i,at museerne ikke i tilstrækkeligt omfang får udnyttet det potentiale og fårdel i de ressourcer, der blandt andet ligger i EU’s kultur- og uddannelsespro-grammer.Teknologisk udviklingDen løbende udvikling af digitale teknologier giver både nye udfordringer ognye muligheder for museerne, fordi nutidens bruger forventer mere af muse-erne på mange måder. Med internet, mobile enheder og sociale medier er deropstået en ny digital kultur, hvor brugerens nye vaner og behov vil påvirkemuseerne.Digitaliseringen af kulturarven og museernes samlinger giver samtidig mu-seerne mulighed for at gå i dialog med brugeren og sætte kulturarven i spilpå nye måder og imødekomme den ændrede efterspørgsel, eksempelvis gen-nem en øget adgang til databaser.Interne vilkår og udfordringer• ye opgaver og prioriteringer i opgavevaretagelsenN• rofessionalisering og kompetenceudviklingP• onserveringsområdetK51 % af hjemmeside·brugerne vil gernehave, at museerneshjemmesider er enlæringsressource.

Kulturarvsstyrelsenhar i 2010 udgivet un·dersøgelsen “Museer·nes webbrugere”. Denviser, at en tredjedelaf danskerne harbrugt en museums·hjemmeside inden fordet seneste år.80 % af hjemme·sidebrugerne søgerpraktisk informationom et museumsbesøgpå hjemmesiden.62 % bruger museer·nes hjemmesider tilat søge viden.

KApiTEl 3

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

• useumsloven M• useumsvæsenets sammenhængMNye opgaver og prioriteringer i opgavevaretagelsenOpgaver og forventninger til museerne har udviklet sig løbende over de se-neste år. Kommunerne har med kommunalreformen overtaget nye opgaver irelation til forvaltningen af den faste kulturarv. Kommunerne har ansvaretfor fysisk planlægning i byerne og i det åbne land og skal bidrage til at sikrekulturarven gennem planlægningen. Museerne har viden, som med fordelkan bringes i spil, når kulturarven skal gøres til et aktiv i den fortsatte ud-vikling. Derfor er det vigtigt, at museerne bidrager med deres viden i et tætsamarbejde med kommunernes forvaltninger.Kulturarvsstyrelsen har indgået aftaler om at gennemføre et systematisk til-syn med fortidsminderne med 10 statsanerkendte kulturhistoriske museer,efter at staten overtog opgaven fra amterne ved kommunalreformen.De hastige ændringer i livs-, udtryks- og produktionsformer bevirker en ud-viskning af lokale og nationale forskelle. På indsamlingsområdet understre-ger det behovet for øget national sammenhæng gennem koordinering, priori-tering og international orientering.På registreringsområdet er der behov for et samlet tværgående overblik overgenstande/værker og anden kunst- og kulturhistorisk og naturhistorisk doku-mentation, national og international udveksling herom samt en øget digitaltilgængelighed til museernes samlinger. Udfordringen er en videreudviklingaf fælles standarder og normer for den digitale infrastruktur og en styrkelseaf muligheden for udveksling af data såvel nationalt som internationalt.Bevaringsområdet har generelt fået et løft med bevaringsplanens udmønt-ning, blandt andet med etablering af en række fællesmagasiner, fælles opga-veløsning på konserveringsområdet, øget bevidsthed om samlingernes kul-turarvsværdi og dermed bevidsthed om nødvendigheden af prioriteringer isamlingsvaretagelsen ud fra et forsknings- og formidlingsmæssigt perspektiv.Hertil kommer klarere og enklere retningslinjer for udskillelse og kassation,krav til sikringsforhold (brand, tyveri mv.) og behovet for digital bevaring.Udfordringen består i at videreføre den positive udvikling, bevaringsplanenhar bidraget til med henblik på planens fulde udmøntning på landsplan.På forskningsområdet skærpes kravene som følge af den hastige interna-tionale udvikling og specialisering af videnskaberne. Intensivering af detpolitiske fokus på forskningen og forskningens betydning for den samfunds-økonomiske udvikling skærper også kravene. Udfordringen er at sikre, atmuseerne arbejder ud fra et alment forskningsbegreb og efter internationalestandarder. Det kræver blandt andet kritisk masse, samarbejde med videns-institutioner, internationalt udsyn samt en professionel forskningsadmini-stration.

Gennem de sidste tiår er der gennemførten række udredninger,analyser og under·søgelser, som harindflydelse på muse·ernes virksomhed ogopgavevaretagelse.2003: Udredningen ombevaring af kulturar·ven (bevaringsplanen)2006: Udredning ommuseernes formidling(formidlingsplanen)2008: forskningsstra·tegien for Kulturmini·steriets område2008: Digitaliseringaf kulturarven 20082009: Kulturministe·riets digitaliserings·strategi2010: Den interna·tionale evalueringaf den arkæologiskevirksomhed2010: Kulturministe·riets anbefalingerfor god ledelse afselvejende kulturinsti·tutioner2010: regeringensstrategi for styrketinternationalisering afdansk kulturliv.

KApiTEl 3

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

På formidlingsområdet er der sket en udvikling, hvor formidling som envejs-kommunikation bliver afløst af mere inddragende og medskabende processer,med øget grad af dialog mellem bruger og museum og fra bruger til bruger.Formidlingsplanen sætter fokus på behovet for formidlingens brugerorien-tering, bevidsthed om målgrupper og brugerflader, målrettet, differentieretformidling i form af øget brug af nye medier samt øget bevidsthed om museetsom socialt rum. Udfordringen er at videreføre og styrke den positive udvik-ling i forlængelse af formidlingsplanen. Hertil kommer formidlingens forsk-ningsbasering, national og international videndeling og erfaringsudvekslingsamt en professionalisering af museernes formidlings- og kommunikations-kompetencer.Professionalisering og kompetenceudviklingEt museum bør i dag drives som en virksomhed på et højt professionelt ni-veau i faglig, organisatorisk og økonomisk henseende. Samtidig forventesmuseet som samarbejdspartner at kunne matche andre professionelle or-ganisationer, forvaltninger, institutioner mv. Det stiller krav til, at museetsleder og bestyrelse besidder ledelsesmæssige kompetencer, og at der sikreskompetenceudvikling af medarbejderne med henblik på kvalitet i museetsopgaveløsning.KonserveringsområdetKonserveringsområdet er uensartet og inkonsistent, hvad angår det stats-lige økonomiske engagement og de lovgivningsmæssige rammer. Dette erhistorisk betinget og skaber ulige forhold imellem udbyderne af konserve-ringsydelser.Udfordringen er at ændre ved de ulige forhold, der er skabt ved statensovertagelse af de tidligere amtslige tilskud til syv konserveringscentre, ogsamtidig skabe en struktur på konserveringsområdet, der forener en rækkecentrale hensyn:• t det er hvert museums opgave og ansvar – ud fra et forsknings- og for-Amidlingsmæssigt perspektiv - præventivt og akut at sikre og prioriterebevaringen af samlingerne• t der fortsat er en udvikling af bredde, kvalitet og ekspertiseA• t der fortsat sker en udvikling af en fælles forskningsbaseret opgave-Aløsning på bevaringsområdet for at sikre kvalitet og bæredygtighed.MuseumslovenDer er i Danmark en tradition for en selvstændig museumslov. Udviklingenfra den første museumslov i 1958 til den gældende lov fra 2001 vidner om enløbende udvikling i takt med de samfundsmæssige forandringer.Ændringerne i museernes arbejdsfelt afspejler en udvikling fra et indadvendtfokus på samlingen (indsamling, bevaring og registrering) til et betydeligtstørre fokus i dag på de mere udadvendte opgaver som forskning, formidlingog fysisk planlægning. Siden 2001 har øgede krav skærpet behovet for enpræcisering af museernes opgaver og organisering.

Udvikling i museums·lovgivningen:i 1958 får Danmarkden første egen·tlige lovreguleringpå området (lov omde kulturhistoriskelokalmuseer).

KApiTEl 3

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

Målet er ikke længere fokuseret på alene at sikre og bevare kulturarven. Kul-turarvens rolle skal udvikles, og kulturarven skal være en aktiv ressource idet danske samfund. Den viden, der genereres, skal bringes i anvendelse oggøres relevant for borgere og samfund. Museerne skal bidrage til at skærpebevidstheden om vores historie og udvikle befolkningens viden om kunst,natur, kultur og kulturel diversitet. Museernes viden skal perspektivere denaktuelle samfundsudvikling og -debat og være et råstof for løsning af sam-fundsmæssige opgaver.Museumsvæsenets sammenhængI et land med mange, små museer er det nødvendigt at udvikle et sammen-hængende museumsvæsen, hvis de danske museer fortsat skal klare sig godt– også i et internationalt perspektiv.Det samlede museumsvæsen er i dag kendetegnet ved, at de enkelte institu-tioner med hver deres nærmere bestemte geografiske, emne- eller tidsmæs-sigt afgrænsede ansvarsområde tilsammen løfter opgaven om sikring og be-varing af kultur- og naturarven. Hver enkelt institution varetager opgaveninden for eget ansvarsområde. Det sammenhængende element består i enlovbestemt koordinering af ansvarsområder fra Kulturarvsstyrelsens side.Der er imidlertid ikke specifikke krav om, at de enkelte museer skal koor-dinere arbejdet med museer med tilgrænsende ansvarsområder. Den nuvæ-rende arbejdsdeling sikrer derfor ikke i alle tilfælde tilstrækkelig fokus påsammenhæng, synergier, kvalitet og en optimal ressourceudnyttelse.Intensiveret koordinering af samarbejdet kan optimere sammenhængen imuseumsvæsenet, og derved højne kvaliteten i opgavevaretagelsen. På bag-grund af nationale strategier skal det i højere grad være muligt for museerneat samarbejde om fælles løsning af opgaver, og hvor det er relevant overdragesærskilte opgaver til hinanden som led i en konsekvent og fagligt funderetarbejdsdeling.

i 1964 kom lov omstatstilskud til kunst·museer.i 1976 samles de tremuseumskategorier ién fælles lov.i 1984 blev de stats·ligt ejede museeromfattet af muse·umsloven.i 2001 sker der endifferentiering af detre museumskatego·rier (kunst·, kultur· ognaturhistorie) gennemen præcisering afhovedmuseumsfunk·tionen og en særskiltopgaveformulering forden enkelte kategori.

3.3. RammeR og pRæmIsseR foR et fRemtIdIgt museumsvæsenPå baggrund af arbejdsgruppens overvejelser om museernes aktuelle udfor-dringer skitseres her de præmisser, arbejdsgruppen finder afgørende, og somer grundlaget for anbefalingerne til udvikling af den fremtidige museums-struktur.Kvalitet og bæredygtighedDet er en afgørende præmis i arbejdsgruppens anbefalinger, at det fremti-dige museumsvæsen skal bestå af fagligt og ressourcemæssigt bæredygtigemuseer, hvor der kontinuerligt og systematisk sker en udvikling af kvalitetog professionalisering i museernes virksomhed. Kapacitet og professionalise-ring i faglig, organisatorisk og økonomisk henseende er central for et muse-ums kvalitet og bæredygtighed.De seneste ti års udredninger, analyser og undersøgelser har på forskelligvis haft sigte på udvikling af kvalitet og bidrager til at sætte standarder formuseernes virksomhed.

KApiTEl 3

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

På bevaringsområdet har bevaringsplanen bidraget til en udvikling medfælles opgavevaretagelse på magasin- og konserveringsområdet. Forskningi præventiv bevaring har bidraget til udvikling af passivt klimastyrede lav-energimagasiner, der i dag sætter international standard for magasinbyg-gerier, og krav om prioriterede bevaringsplaner sætter standarder for denudbedrende bevaringsindsats.På formidlingsområdet har formidlingsplanen bidraget til at sætte standar-der for formidlingens brugerorientering, differentiering og forskningsbase-ring samt museernes videndeling og erfaringsudveksling lokalt, nationalt oginternationalt. Den har også bidraget til en professionalisering af museernesformidlingskompetencer.På forskningsområdet sætter Kulturministeriets forskningsstrategi standar-der for, at der skal arbejdes efter et alment forskningsbegreb og efter inter-nationale standarder, hvilket stiller krav til stærkere faglige miljøer, kritiskmasse, samarbejde med vidensinstitutioner, internationalt udsyn samt enprofessionel forskningsadministration.På registreringsområdet har den digitale udvikling og digitaliseringsstrate-gier bidraget til at sætte standarder for digital tilgængelighed til museernessamlinger og dermed standarder for museernes registreringer og indberet-ninger til fælles centrale registre/databaser med henblik på at sikre grundlagfor tværgående overblik samt national og international udveksling af data.I forhold til den arkæologiske virksomhed bidrager den internationale eva-luering til at sætte standarder for forsknings- og undersøgelsesresultaternestilgængelighed/offentliggørelse, større faglige miljøer, kritisk masse, inter-nationalt udsyn, national og international perspektivering, koordinering, vi-dendeling og erfaringsudveksling.Endelig vil Kulturministeriets anbefalinger til god ledelse af kulturinstitu-tioner fremover bidrage til at sætte standarder for en professionel udviklingaf museernes ledelse og bestyrelser.Kulturarvsstyrelsen har siden 2004 systematisk gennemført kvalitetsvurde-ringer af museer, hvor disse standarder løbende er lagt til grund for styrel-sens vurderinger af museernes virksomhed.De forudsætninger for kvalitet, der samlet set efterspørges, er:• ælles opgaveløsning og samarbejdeF• ational og international perspektivering, koordinering, videndeling og Nerfaringsudveksling• tørre faglige miljøer S• rofessionelle kompetencer.P

KApiTEl 3

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

Det skal sikres, at der fortsat ligger kvalitetsstandarder til grund for Kultur-arvsstyrelsens kvalitetsvurderinger af museernes virksomhed, og at dissestandarder løbende udvikles med nye tiltag, nationale strategier, politiskemålsætninger og samfundsudviklingen generelt.Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger af de statsanerkendte museer vi-ser, at visse museer har svært ved at leve op dels til de minimumskrav, sommuseumsloven stiller i forhold til bevaring, indsamling, registrering, forsk-ning og formidling, dels til de kvalitetsstandarder, som Kulturarvsstyrelsenlægger til grund for vurderingen af museernes virksomhed. Kvalitetsvurde-ringerne viser en tendens til, at museer med et for ringe ressourcemæssigt(økonomisk og personalemæssigt) grundlag har særlig vanskeligt ved at leveop til alle minimumskrav og kvalitetsstandarder samtidig.En sammenligning af museerne, på baggrund af et udtræk fra styrelsensmuseumsstatistik Danske museer i tal, viser en tendens til, at jo flere viden-skabelige årsværk, museet har fastansat, desto• ere brugere har museetfl• ere skoleklasser benytter museets undervisningstilbud fl• tørre er tendensen til, at museet producerer forskningspublikationer.sDet vil sige, at der kan være en sammenhæng mellem museernes størrelsedefineret ved antallet af fastansatte videnskabelige medarbejdere og omfan-get af museernes forskning og formidling.På det arkæologiske område viste dataindsamlingen i forbindelse med deninternationale evaluering af arkæologien, at der er en tendens til, at museermed 4-5 fastansatte arkæologer i højere grad end museer med færre fastan-satte arkæologer• øger og modtager større eksterne bevillinger til forskning/publicerings• ublicerer nationalt og internationaltp• ndgår i internationale netværki• amarbejder med universiteterne.sOvenstående forhold er generaliseringer, og der findes naturligvis flere und-tagelser herfor. Men samlet set er billedet med til at understrege nødvendig-heden af en vis faglig volumen for at kunne opfylde kravene om kvalitet iopgaveløsningen. Desuden er der meget store udsving i omsætningen på detarkæologiske område som følge af svingende anlægsaktiviteter og størrelsenaf ansvarsområder – både fra år til år og museerne imellem. Se bilag 6.4 tileksemplificering af dette i årene 2008 og 2009.Faglig og ressourcemæssig bæredygtighed er ligeledes afgørende for det

KApiTEl 3

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

fremtidige museumsvæsen. Derfor er det i stigende grad nødvendigt at sikrerammer, der fremmer udviklingen af museer, der er velfungerende og kanmodstå konjunkturudsving fagligt og økonomisk. Der bør i et fremtidigt mu-seumslandskab arbejdes med at præcisere og operationalisere kriterierne forbæredygtighed gennem udvikling af fælles kvalitetsstandarder.Samlet set peger det på tre overordnede forudsætninger for et bæredygtigtmuseum:1. Et solidt fagligt fundament til at løse de prioriterede opgaver på etkvalitetsniveau, som lever op til de nationale standarder. Museet skaleksempelvis have tilstrækkeligt antal medarbejdere med de nødvendigeformidlingsmæssige kompetencer eller være i besiddelse af et tilstræk-keligt antal medarbejdere, som frigjort fra andre opgaver kan varetageforskning.2. Kapacitet til i samarbejde med museets interessenter at løfte opgaverne iet dynamisk samspil med det omgivende samfund og med internationaltperspektiv. Museet skal have det nødvendige personale til at varetagemuseets grundlæggende driftsopgaver og samtidig have kapacitet til atudvikle nye opgaver og samarbejdsrelationer.3. En størrelse og en samarbejdsstruktur som sikrer, at opgaveløsning ogudviklingskapacitet ikke påvirkes af mindre ændringer i driftsgrundlagog opgaveportefølje.Museernes funktionEt fremtidigt museumsvæsen skal bygge på en mission og vision for det sam-lede museumsvæsen. Det skal skabe klarhed om museernes opgave, profil ogrolle i fremtiden samt en retning for udviklingen af det samlede museums-væsen.De grundlæggende rammer er et sammenhængende museumsvæsen, derdrives i samspil mellem stat og kommune, med statsligt medansvar og kom-munal forankring. Der skal være én fælles museumslov, der omfatter såvelde fælles opgaver med kultur- og naturarv som forskelligheden i de tre mu-seumskategorier: kunst-, kultur- og naturhistorie.Det sammenhængende museumsvæsen skal være funderet på en klar og lo-gisk arbejdsdeling, og det skal være koordineret på og imellem alle niveauer.Det vil sige mellem de statslige og kommunale myndigheder, mellem myn-digheder og museer, samt mellem statslige og statsanerkendte museer.Musernes opgaver er at bevare og udvikle kultur- og naturarv og at produ-cere og formidle viden om kunst, kultur- og naturhistorie i lokalt, nationaltog internationalt perspektiv. Museerne skal i deres virke tage afsæt i de op-gaver, der i dag varetages i museumslovens fem søjler.Opgaverne skal løses ud fra klart definerede mål, strategier og standarder,med plads til lokal egenart og forskellige fagligheder og med høj faglig ogledelsesmæssig kvalitet.

KApiTEl 3

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

Forankring og samarbejdeDer skal ske en styrkelse af museernes samarbejde på alle niveauer. Det vilsige lokalt/kommunalt, tværkommunalt, nationalt og internationalt. Samti-dig bør museerne også samarbejde tværfagligt og tværsektorielt, hvor det gi-ver fagligt udbytte. Forudsætningen for samarbejde er stærke og bæredygtigeenheder. Det er ligeledes vigtigt at sikre og videreudvikle det kommunale en-gagement og samarbejde og den kommunale indsats på museumsområdet.Samarbejde og koordinering skal ske med det klare mål at sikre sammen-hæng, kvalitet og bæredygtighed i opgavevaretagelsen. Drivkraften skalvære faglig og tværfaglig synergi i opgavevaretagelsen. Sammenhængen iopgaveløsningen kan sikres via nationale strategier og koordinering i sam-spil mellem Kulturarvsstyrelsen og de statslige og statsanerkendte museer.TilskudssystemetDet er i kommissoriet for udredningsarbejdet en grundlæggende forudsæt-ning, at fremtidens museumsstruktur udvikles inden for de eksisterendeøkonomiske rammer. Det nuværende tilskudssystem er blevet uigennem-skueligt på grund af forskellige ordninger, som har sandet museumslovensellers klare tilskudsprincipper til. En generel regelforenkling og saneringaf tilskudssystemet skal medvirke til at øge gennemsigtigheden i de stats-lige driftstilskud til de statsanerkendte museer og lette administrationen afdem.

KApiTEl 4

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

4. anbefalinger til denfremtidige museumsstruKturArbejdsgruppen har i forbindelse med udredningsarbejdet præsenteret for-skellige modeller for en fremtidig museumsstruktur. Det er hensigten atfremme en struktur, som bidrager til fortsat udvikling af et sammenhæn-gende museumsvæsen med fagligt og ressourcemæssigt bæredygtige museer,hvor der kontinuerligt og systematisk sker en udvikling af kvalitet og profes-sionalisering i museernes virksomhed.Modellerne har været drøftet med museumsverdenen og andre relevanteparter, og synspunkter fra disse drøftelser er reflekteret i de enkelte modellerog i arbejdsgruppens anbefalinger. Arbejdsgruppen fremlægger her to muligemodeller for den fremtidige struktur:• Videreudvikling af den eksisterende museumsstruktur (Videreførelsesmodellen)Modellen bygger videre på eksisterende positive udviklinger og samar-bejder i det aktuelle museumsvæsen, udbygget med en række tiltag, derfremmer kvalitet, bæredygtighed og sammenhæng i et fremtidigt muse-umsvæsen.• En klart opdelt museumsstruktur (Delingsmodellen) Modellen er en mere konsekvent gennemførelse af kommunalreformensintentioner om en skarpere arbejdsdeling mellem stat og kommuner.Modellen bevirker en grundlæggende ny struktur på museumsområdet,museernes opgaver og økonomi deles konsekvent mellem stat og kom-muneArbejdsgruppen anbefaler,• at Videreførelsesmodellen implementeres • at der formuleres en mission og vision for det samlede museumsvæsen • at der systematisk udformes nationale strategier, som udstikker ram- mer, mål og standarder for en kvalitativ og professionel udvikling af detsamlede museumsvæsen• at udvalgte landsdækkende opgaver koncentreres på færre museer • at de statslige tilskud (tidligere amtslige tilskud) til konserveringscentre afvikles og tildeles statsanerkendte museer• at kvalitetsvurderingerne udvikles som dialog- og udviklingsværktøj med skærpede konsekvenser ved manglende opfyldelse af lovkrav og kvali-tetsstandarder

KApiTEl 4

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

• at regler og krav om indberetninger til staten forenkles • at der sker en fortsat professionalisering af museernes ledelser, herunder at museerne følger Kulturministeriets anbefalinger for god ledelse afselvejende kulturinstitutioner• at lederen for et statsanerkendt museum skal besidde relevante muse- umsfaglige og ledelsesmæssige kompetencer• at de grundlæggende principper for statsanerkendelse fastholdes • at tilskudsstrukturen forenkles, og at den fremmer en udvikling mod øget økonomisk bæredygtighed• t midler til forskningsprojekter overføres fra Kulturarvsstyrelsen til aKulturministeriets Forskningsudvalg, og at Forskningsudvalgets sam-mensætning ændres som følge heraf.

4.1. vIdeReudvIklIng af den eksIsteRende stRuktuR(vIdeReføRelsesmodellen)Arbejdsgruppen vil understøtte den igangværende udvikling, hvor museerbliver mere fagligt og ressourcemæssigt bæredygtige.Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at kravene til museerne skærpes, og at derigangsættes en række tiltag, som skal bidrage til udvikling af højere kva-litet og professionalisering i opgaveløsningen, styrket faglighed samt øgetarbejdsdeling og samarbejde.Arbejdsgruppen anbefaler tillige en ny forenklet tilskudsstruktur, hvor detøkonomiske minimumsgrundlag for statsanerkendte museer hæves, og deeksisterende, beregnede statstilskud til statsanerkendte museer omlæggestil faste statstilskud.I forlængelse af kommunalreformen er der på lokalt initiativ igangsat oggennemført en række fusioner. Arbejdsgruppen anbefaler at understøttedenne udvikling, i det omfang den medfører bæredygtige museumsenheder,som kan udvikle museernes funktion og opgaveløsning kvalitativt og profes-sionelt.Modellen viderefører en række centrale kendetegn ved den nuværende mu-seumsstruktur:• tat og kommune er fælles om ansvaret for driften af de statsanerkendte Smuseer.• nsvaret inden for museumslovens fem søjler: indsamling, registrering, Abevaring, forskning og formidling ligger som udgangspunkt hos hvertmuseum.

KApiTEl 4

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

• amtlige statsanerkendte museer refererer fagligt til Kulturarvsstyrelsen.S• er er plads til en strukturel fleksibilitet, som kan rumme museumsvæ-Dsenets diversitet og tilgodese forskellige samarbejdsrelationer og lokaleorganiseringer.• usioner, forpligtende samarbejder, centerdannelser mv. sker fortsat på Flokalt initiativ.

4.1.1 museumsvæsenets mIssIon og vIsIonArbejdsgruppen anbefaler, at der formuleres en mission og vision for detfremtidige museumsvæsen. De skal være retningsgivende afsæt for museer-nes opgaver, profil og roller i fremtiden.Missionen og visionen skal tage udgangspunkt i, at museerne skal• ære til for alle – både dem, der i dag bruger museerne, og de grupper, vder ikke bruger dem• ungere som kulturformidlende institutioner for børn, unge og voksnef• dfordre og bidrage til aktuel debatu• idrage til det 21. århundredes videnssamfund gennem forskning og bformidling• ikre kulturarvens fysiske manifestationer, kunstens æstetiske udtryk sog naturarven, der gør museerne til samfundets kollektive erindring• idrage til samfundets udvikling og til almen dannelse som fundament bfor oplevelser, inspiration, læring og kritisk refleksion• ære vedkommende kulturinstitutioner i aktiv dialog med borgerne og vdet omgivende samfund• ungere som sociale rum og platforme, hvor relevant viden og aktuelle fsamfundsdebatter formidles og perspektiveres som grundlag for medbor-gerskab lokalt og globalt.Arbejdsgruppens forslag til mission og vision for det samlede museumsvæsener som følger:Missionener: Museerne skal bevare og udvikle kulturarv og naturarv. Deskal producere, fastholde og formidle viden om kunst, kultur og natur i lokalt,nationalt og internationalt perspektiv. Som videnscentre og læringsmiljøerskal museerne aktualisere deres viden. De skal bidrage til samfundsdebat-ten, til livslang læring hos den enkelte og til borgernes kulturelle identitet ogforståelse for kulturel diversitet, herunder historisk og æstetisk bevidsthedog kritisk refleksion.

KApiTEl 4

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

Visionener: Et professionelt museumsvæsen, der er fagligt og ressource-mæssigt bæredygtigt og kendetegnet ved kvalitet, troværdighed og relevans.Museerne skal skabe værdi for og være efterspurgt af borgere og samfund.Museerne fungerer i dag i et tæt samspil med kommuner, kulturinstitutioner,forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og foreningerom løsning af konkrete opgaver eller i forbindelse med gennemførelse af fæl-les projekter. Dette samspil er med til at forme rammerne for såvel de enkeltemuseers virksomhed og opgaveløsning som for det samlede museumsvæsen.Derfor er det vigtigt, at missionen og visionen forankres i det samlede muse-umsvæsen, og at de afspejler museumsvæsenets diversitet og er anerkendtblandt de aktører, som har stor indflydelse på museernes virksomhed.

4.1.2 stRategIsk udvIklIng af museumsvæsenetArbejdsgruppen anbefaler, at der systematisk udformes nationale strategier,som udstikker rammer, mål og standarder for en kvalitativ og professioneludvikling af det samlede museumsvæsen.De nationale strategier – og de særlige indsatsområder, der kan følge heraf– skal styrke kvalitet og tværgående sammenhæng i museernes opgaveløs-ning og indbyrdes samarbejde. Strategierne skal udspringe af museumsfag-lige behov eller strategiske overvejelser, som har udviklingsperspektiver formuseumsvæsenet eller kulturarven generelt. De nationale strategier kansåvel udspringe af lokale initiativer fra museer og kommuner, som de kanvære statens ønske om at præge udviklingen af særlige områder i museums-væsenet.De nationale strategier skal bidrage til at• dvikle fælles kvalitative standarder og metoder i opgaveløsningen u• oretage prioriteringer af emnemæssige satsninger på landsplanf• nitiere samarbejder, kampagner og satsninger på landsplani• ffektivisere samarbejde, koordinering og arbejdsdelinge• nddrage internationale perspektiver i det danske museumsvæsen.iDe nationale strategier er et operationelt værktøj for det samlede museums-væsen til at fokusere og prioritere den landsdækkende indsats mere konse-kvent og systematisk. De nationale strategier skal tillige bidrage til at løfteet emneområde eller en museumsfaglig metode til gavn for såvel museums-væsenet som for samfundets udbytte af museernes virksomhed.En pulje til strategisk udvikling af museumsområdet, der oprettes som ledi en ny tilskudsstruktur (jf. afsnit 4.1.8.), skal prioritere ansøgninger, somunderstøtter de nationale strategier.Som eksempel pånationale strategierog indsatsområderkan der peges på denflerårige satsning påindustrisamfundetskulturarv. Det fagligefokus udsprang afmuseernes mange·årige puljesamarbejdeom industrikultur. MedKulturarvsstyrelsensmedvirken blev detløftet til et nationaltindsatsområde, hvorindustrikulturen blevkortlagt og fik for·nyet fokus i offent·ligheden, i museernesforskning og formid·ling.

KApiTEl 4

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

På baggrund af strategierne kan der udvikles landsdækkende opgaver, hvoransvaret for varetagelsen koncentreres på færre museer (jf. nærmere heromi afsnit 4.1.3.).Det er arbejdsgruppens vurdering, at det siden Kulturarvsstyrelsens opret-telse i 2001 har været muligt at skabe betydelig udvikling på museumsom-rådet ved at arbejde med strategisk fokuserede indsatser. Det er sket i formaf de seneste års større udredningsarbejder og de tilknyttede flerårige stra-tegiske indsatser.Udformning og implementering af nationale strategierUdformning af nationale strategier skal ske i et samspil mellem Kulturarvs-styrelsen, hovedmuseerne, de øvrige museer, de rådgivende organer, kommu-ner og andre relevante parter. Det er Kulturarvsstyrelsens ansvar at sikre,at der systematisk udformes nationale strategier med inddragelse af dennødvendige ekspertise i den givne sammenhæng.Udformning og implementering af nationale strategier skal være en løbendeproces, som rummer evaluering og tager højde for ændringer i museernes vil-kår og udfordringer. Processerne skal være præget af åbenhed og inddragelseaf museernes forskellige faglige ekspertiser.Det er det enkelte museums ansvar at arbejde i forlængelse af de rammer ogmål, som strategierne udstikker.Kulturarvsstyrelsen har ansvaret for – gennem kvalitetsvurderinger – atfølge op på strategiernes udmøntning, herunder blandt andet at museernefølger fastsatte standarder.

Den fireårige plantil at styrke muse·ernes formidlingog bevaringsplanener eksempler pånationale strategier,som har bidraget tilat løfte kvaliteten imuseernes opgave·varetagelse. Disseplaner udsprang af po·litiske initiativer, hvorder blev afsat nyemidler til udvikling afmuseumsområdet.i forlængelse afanbefalingerne i "in·ternational evalueringaf videnudviklingenaf den arkæologiskeundersøgelsesvirk·somhed i Danmark"arbejder Kulturarvs·styrelsen aktuelt medat udforme fællesregionale og nationalestrategier. Arbejdetmed strategierneforegår i mindrearbejdsgrupper medrepræsentanter framuseerne, hvor ogsåDet Arkæologiske råder involveret.

4.1.3 koncentRatIon af opgaveRArbejdsgruppen anbefaler at koncentrere udvalgte landsdækkende opgaverpå færre museer.Arbejdsgruppen mener, at der kan ske en betydelig styrkelse af museernesfaglige miljøer og kvaliteten i museernes opgaveløsning ved at koncentrereudvalgte opgaver på færre museer.En koncentration af landsdækkende opgaver kendes allerede fra tilsynetmed de fredede fortidsminder. Besigtigelsen af fortidsminderne varetages idag af 10 statsanerkendte museer, mens de juridiske dele af opgaven vareta-ges af Kulturarvsstyrelsen.Arbejdsgruppen anbefaler, at de landsdækkende opgaver for kulturhistori-ske museer i første omgang skal være arkæologiske udgravninger og under-søgelser i forbindelse med anlægsarbejder (kap. 8) med tilhørende opgaver(indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling). Denne opgavesamles på færre enheder end i dag.

KApiTEl 4

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

Formålet med at koncentrere de arkæologiske undersøgelser på færre mu-seer er at skabe større faglige miljøer, som det anbefales i den internationaleevaluering af den arkæologiske virksomhed. Koncentrationen af denne opga-ve vil gøre museerne til stærkere og mere ligeværdige parter i forhold til dekommunale myndigheder og de store bygherrer samt sikre, at forvaltningensker på et ensartet grundlag.Antallet af museer, som får ansvar for landsdækkende opgaver vedrørendearkæologiske undersøgelser, er ikke fastlagt på forhånd. Det afgørende er, atansvaret koncentreres på færre enheder, end det er tilfældet i dag.Der vil forud for tildeling af den landsdækkende opgave være en proces, hvorrepræsentanter fra museer, kommuner og andre relevante aktører deltagersammen med Kulturarvsstyrelsen i udformning og præcisering af nødven-dige kriterier og standarder for opgavevaretagelsen. Kriterierne skal tageudgangspunkt i kvalitet og bæredygtighed i forhold til aktivitetsniveauet. Defastlagte kriterier og standarder vil blive lagt til grund for tildelingen af denlandsdækkende opgave efter udbud.Udbud af landsdækkende opgaverDe landsdækkende opgaver udbydes blandt museerne med fastlagte krite-rier og standarder for opgavevaretagelsen. Museerne kan efter en åben oginvolverende proces tilbyde at løse opgaverne.De landsdækkende opgaver skal have et omfang, så museets stabilitet ikkestår og falder med løsning af opgaven. Der skal samtidig sikres en vis stabi-litet omkring løsning af opgaven, så det er muligt for et museum at bevareopgaven i en længere årrække, hvis den løses tilfredsstillende og efter hen-sigten.Organisering af opgavevaretagelsen af en landsdækkende opgave kan ud-folde sig forskelligt, afhængigt af opgavens karakter. Nogle opgaver vil egnesig til at blive løst i fællesskab mellem flere museer i form af forpligtendesamarbejder, centerdannelser mv. Andre opgaver vil egne sig til at blive løstaf bestemte museer med en særlig faglig indsigt og ekspertise. Der er såledesen høj grad af fleksibilitet i forhold til organisering af opgavevaretagelsen.Men uanset organisering skal der være ét museum, der er ansvarligt for op-gavevaretagelsen over for Kulturarvsstyrelsen.For de opgaver, der i udgangspunktet er identificeret som opgaver, der kanudlægges til museerne – tilsyn med de fredede fortidsminder samt arkæolo-giske udgravninger og undersøgelser i forbindelse med anlægsarbejder – ind-gås der rammeaftaler med Kulturarvsstyrelsen.Varetagelsen af fremtidige landsdækkende opgaver udlægges som led i ud-formningen af nationale strategier for museumsområdet.

KApiTEl 4

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

4.1.4 bevaRIngsomRådetArbejdsgruppen anbefaler, at de statslige tilskud (de tidligere amtslige til-skud på 12,8 mio. kr.) til syv konserveringscentre afvikles og tildeles stats-anerkendte museer med henblik på varetagelse af museernes bevarings-opgave.Det er museernes opgave og ansvar at sikre genstandene. Bevaringsopgavenbestår i en præventiv (forebyggende) bevaringsindsats og en akut (udbedren-de) indsats i form af konservering af truede eller skadede genstande. Derforskal disse midler til bevaring ydes direkte til museerne.Det er arbejdsgruppens vurdering, at der på landsplan er en positiv og forsk-ningsbaseret udvikling af museernes præventive bevaringsopgave som led iudmøntningen af bevaringsplanen. Det sker ved etablering af passivt klima-styrede lavenergimagasiner – både selvstændige magasinløsninger og størrefællesmagasiner. En udvikling, der forventes at fortsætte de kommende år.Arbejdsgruppen finder derfor ikke grundlag for nye strukturelle tiltag ellerindsatser på dette område, men finder det afgørende, at den positive udvik-ling fortsætter og understøttes.Det høje faglige niveau og den betydelige grad af specialisering i det eksi-sterende konserveringsvæsen bidrager afgørende til kvaliteten i museernesudbedrende bevaringsindsats. Det ændrer ikke ved den grundlæggende præ-mis, at det er hvert enkelt museums opgave og ansvar – ud fra et forsknings-og formidlingsmæssigt perspektiv – at sikre og prioritere bevaringsindsatsog samlingsvaretagelse.Det er derfor vigtigt, at der fortsat sker en udvikling af et samlet bevarings-beredskab, der omfatter den kvalitet og ekspertise, museerne efterspørger.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at de fælles konserveringscentre har spil-let en afgørende rolle for udvikling af bevaringstilstanden. Arbejdsgruppenfinder det derfor relevant, at ordningen med fælles konserveringscentre fort-sat udbygges, men at finansieringen sker gennem brugerbetaling.ImplementeringDe statslige tilskud til syv konserveringscentre afvikles med en overgangs-periode på eksempelvis tre år. Tilskuddene tildeles i stedet statsanerkendtemuseer til konserveringsformål som en del af det statslige driftstilskud tilmuseet. Tilskuddene fordeles til de statsanerkendte museer, der hidtil harværet tilknyttet de enkelte statsstøttede konserveringscentre.Kulturarvsstyrelsen vil gennem sit almindelige tilsyn og kvalitetsvurderin-ger af de statsanerkendte museer sikre, at museerne lever op til bevarings-forpligtelserne, herunder at museet inddrager den nødvendige museums- ogkonserveringsfaglige ekspertise i sit arbejde med en prioriteret bevarings-plan, opbevaringsforhold, konservering og regelmæssigt opsyn med sam-lingerne. Kulturarvsstyrelsen vil i denne sammenhæng tilskynde til fællesopgaveløsning med henblik på fortsat udvikling af et professionelt konser-veringsvæsen/bevaringsberedskab samt kvalitet og bæredygtighed i opgave-varetagelsen.

KApiTEl 4

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

4.1.5 kvalItetsvuRdeRIngeRArbejdsgruppen anbefaler, at kvalitetsvurderingerne udvikles som dialog- ogudviklingsværktøj med klare og skærpede konsekvenser ved manglende op-fyldelse af lovkrav og kvalitetsstandarder. De statsanerkendte museer skalkvalitetsvurderes i en fast tilbagevendende kadence på 4-5 år efter veldefine-rede, men dynamiske kvalitetsstandarder. Konsekvenserne ved ikke at leveop til lovkrav og kvalitetsstandarderne skal skærpes.Kvalitetsvurderingernes mål og standarder skal udspringe af den til enhvertid gældende museumslov, nationale strategier for museumsområdet og densamfundsmæssige udvikling i øvrigt. Alle museer vurderes efter de sammestandarder for kvaliteten af arbejdet og museets samlede virksomhed.Der indføres et sæt graduerede konsekvenser, i tilfælde af at museerne ikkelever op til de fastsatte krav og standarder:1. Museet underlægges skærpet tilsyn i form af kvartalsvise møder medKulturarvsstyrelsen, hvis museet ikke har implementeret sin handlings-plan inden for et år.2. Kulturarvsstyrelsen går i dialog med hovedtilskudsyder om at finde enaftale om en holdbar situation for museet.3. Museet fratages sin statsanerkendelse, ansvarsområdet overføres til etandet statsanerkendt museum, og Kulturarvsstyrelsen vil i samarbejdemed hovedtilskudsyder afgøre, hvad der skal ske med samlingen.Museer med landsdækkende opgaver kvalitetsvurderes efter samme konceptsom de øvrige statsanerkendte museer, og der kan derudover iværksættesevalueringer af varetagelsen af de udlagte opgaver. Mislighold af opgaveva-retagelsen kan føre til fratagelse af den landsdækkende opgave.Kvalitetsvurderinger af destatsanerkendte museergennemføres også frem-over af Kulturarvsstyrelsen. Tilsynet med destatslige museersdrift og resul-tater foretages også som hidtil af Kulturministeriets departement efter detil enhver tid gældende retningslinjer og procedurer for styring af statsligeinstitutioner (i dag gennem rammeaftaler, årsrapporter, virksomhedsmødermed mere).Regelforenkling og afbureaukratiseringKvalitetsvurderingskonceptet skal fortsat løbende evalueres og videreudvik-les. Kvalitetsvurderingerne skal være relevante og meningsfulde, og de skalunderstøtte en kvalitativ og professionel udvikling af museernes virksom-hed. Kvalitetsvurderingerne vil blive den primære styringsrelation mellemde statsanerkendte museer og Kulturarvsstyrelsen.I henhold til lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere afdriftstilskud fra Kulturministeriet fra december 2010 skal Kulturarvssty-relsen føre tilsyn med de ca. 20 statsanerkendte museer, som Kulturmini-Kulturarvsstyrelsenkvalitetsvurdererhvert år ca. 10 stats·anerkendte museersom en del af tilsynetmed museerne.Kvalitetsvurderin·gerne er et dialog·redskab, som kanbidrage til udviklingaf museet. De baserersig i dag på en forsk·ningsevaluering fra derelevante faglige råd,på museernes indbe·retning til Kulturarvs·styrelsens statistik:”Danske museer i tal”samt på et møde, hvormuseets udstillinger,magasiner mv. besig·tiges. på mødet gen·nemføres en dialogom museet og detsudvikling på grundlagaf en spørgeramme.Til stede er en evalu·eringsgruppe fra Kul·turarvsstyrelsen, mu·seets leder, museetsbestyrelsesformandog en repræsentantfra museets hovedtil·skudsyder. Kvalitets·vurderingen resultereri en rapport.Museet skal på bag·grund af rapportensanbefalinger udarbej·de en handlingsplan,som Kulturarvssty·relsen skal godkendeog følge op på efteret år.

KApiTEl 4

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

steriet er hovedtilskudsyder til. Kulturarvsstyrelsen sikrer, at det løbendetilsyn med disse museer og kvalitetsvurderingerne koordineres med henblikpå mindst mulig bureaukrati.

Hvis der er problemermed implementeringaf handlingsplanen,fortsættes dialogen.Kvalitetsvurderinger·ne viser blandt andet,om museerne lever optil de krav, som stil·les for at opretholdeen statsanerkendelse.

4.1.6 foRtsat pRofessIonalIseRIng af museeRnes ledelseArbejdsgruppen anbefaler museerne at følge Kulturministeriets anbefaling-er for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner.Kulturministeriet har i forlængelse af lov om økonomiske og administrati-ve forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet udformet enrække anbefalinger til, hvorledes selvejende kulturinstitutioners ledelse lø-ser de ledelsesmæssige opgaver professionelt og kompetent. Anbefalingernehar en generel karakter og kan anvendes af alle museer. Arbejdsgruppenanbefaler museerne at følge Kulturministeriets anbefalinger for god ledelse,som også fremover vil indgå i Kulturarvsstyrelsens arbejde med udvikling afkvalitetsstandarder for museernes virksomhed.Det er den enkelte museumsledelses ansvar og opgave at sikre og prioritereen professionalisering og stadig kompetenceudvikling af såvel ledere sommedarbejdere.I den gældende museumslov er der krav om, at museets leder har en mu-seumsfaglig baggrund, som modsvarer museets ansvarsområde – altså etlovkrav om særlig uddannelsesbaggrund. Arbejdsgruppen finder det uhen-sigtsmæssigt, at der fra statens side stilles krav til en sådan specifik ud-dannelsesbaggrund. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der i museumslo-ven stilles krav om, at lederen skal besidde de relevante museumsfagligeog ledelsesmæssige kompetencer. Dette vil give museernes bestyrelser bedremulighed for at vælge den bedst kvalificerede leder.

Anbefalingerne omgod ledelse falderinden for følgendehovedområder, somhar afgørende betyd·ning for ledelse afinstitutioner:• Vedtægter• Forholdet til til·skudsyder og andreinteressenter• Bestyrelsens sam·mensætning ogorganisering• Bestyrelsens opga·ver og ansvar• Direktion• Bestyrelsens og di·rektionens vederlag• Åbenhed og kom·munikation• Regnskab, budgetog årsrapport• Risikostyring ogintern kontrol• Revision• Stiftelse

4.1.7 statsaneRkendelseArbejdsgruppen anbefaler at fastholde en række grundlæggende principperfor statsanerkendelse vedr. institutionens ejerskab (kommunalt, selvejendeeller foreningsejet), ansvarsområde, økonomiske grundlag og museumsfag-lige standard, samt at der fortsat skal ligge en museumsfaglig og økonomiskvurdering til grund for en statsanerkendelse.Ikke-statsanerkendte museerDe seneste årtier er bestemmelsen om statsanerkendelse blevet administre-ret restriktivt, da det tilstræbes, at nye ansvarsområder bliver varetaget afallerede statsanerkendte museer. Desuden er det ikke hensigtsmæssigt atetablere mange nye, mindre enheder, samtidig med at der er brug for større,mere konsoliderede institutioner. En ny statsanerkendelse betyder, at derskal være tilvejebragt et økonomisk grundlag – enten gennem nye finans-lovsbevillinger eller ved omprioritering af den ramme, som allerede er afsattil museerne. Det vil også fremover være hensigtsmæssigt at opretholde enrestriktiv praksis for statsanerkendelser.

KApiTEl 4

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

Ikke-statsanerkendte museer, som ønsker statsanerkendelse, bør derfor somudgangspunkt afsøge mulighederne for at indgå i større enheder af statsligeeller statsanerkendte museer, før der søges Kulturministeriet om en egentligselvstændig statsanerkendelse.Ud over de statslige og statsanerkendte museer, der er omfattet af museums-loven, findes der i Danmark flere hundrede museer, som er private og/eller iet vist omfang kommunalt støttede. Hertil kommer et mindre antal museer,der er finansieret af staten uden for Kulturministeriets ressort.Langt de fleste af de ikke-statsanerkendte museer er små institutioner. En-kelte varetager områder og/eller råder over samlinger, der er væsentlige fordet nationale museumsvæsen.Denne gruppe består af universitetsmuseer, etatsmuseer og private museer.Arbejdsgruppen anerkender denne gruppe af museers væsentlige arbejde idet samlede museumsvæsen og anbefaler, at såvel de statslige og statsaner-kendte museer som de relevante ikke-statsanerkendte museer øger deressamarbejde i konkrete projekter. Arbejdsgruppen anbefaler, at der sker enstyrkelse af samarbejdet med universitetsmuseerne på det naturhistoriskeområde, som er nærmere beskrevet i kapitel 5.6.

4.1.8 ny tIlskudsstRuktuRArbejdsgruppen anbefaler en ny, forenklet tilskudsstruktur, som fremmer enudvikling mod øget økonomisk bæredygtighed.I dag er det samlede minimumsgrundlag for drift af et statsanerkendt mu-seum ca. 1,6 mio. kr.1Det er arbejdsgruppens vurdering, at grundlaget er forlavt til at drive et bæredygtigt museum, og derfor bør minimumsgrundlagetfor de statsanerkendte museers drift hæves.Den anbefalede tilskudsstruktur indebærer,• t det eksisterende samlede statslige driftstilskud til de enkelte stats-aanerkendte museer bevares på det eksisterende niveau• t statstilskuddet fordeles som et grundtilskud på 1 mio. kr. og et indivi-aduelt tilskud, som svarer til den del af museernes eksisterende tilskud,der ligger ud over grundtilskuddet på 1 mio. kr.• t museets kommunale og ikke-offentlige tilskud skal være minimum 2 amio. kr. for at udløse statstilskud. Et tilskud på 2 mio. kr. udløser et stats-ligt tilskud på 1 mio. kr.

1 De 1,6 mio. kr. er til et ikke-statsligt tilskud på 1,2 mio. kr. og et statsligt driftstilskud på420.000 kr. (35 % af 1,2 mio. kr.)

KApiTEl 4

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

Med den ny tilskudsstruktur anbefaler arbejdsgruppen, at museerne som mi-nimum har et samlet grundtilskud fra stat, kommune og ikke-offentlige på 3mio. kr. Det er samtidig arbejdsgruppens holdning, at det er en forudsætning,at museerne supplerer dette minimum med en egenindtjening, der kan sikreet tilstrækkeligt økonomisk fundament for museets samlede virksomhed.Alle eksisterende driftstilskud til museerne omlægges. Det betyder, at § 15-til-skuddet, § 16-tilskuddet, de tidligere amtslige tilskud, ø-ordningen, kompensa-tion for gratis adgang for børn og unge osv. erstattes af faste statslige tilskud.Der er ingen museer, som mister tilskud med denne nye tilskudsstruktur, dadet eksisterende tilskudsniveau bevares eller hæves. Den nye struktur vilsikre en afgørende regelforenkling, når det historisk betingede kludetæppeaf tilskud erstattes af faste tilskud. Museerne kender dermed deres driftstil-skud på forhånd, og det giver større sikkerhed i deres langtidsplanlægning.Når minimum for det kommunale og ikke-offentlige tilskud hæves fra det nu-værende 1,2 mio. kr. til 2 mio. kr., er det arbejdsgruppens forventning, at detvil få konkret betydning for ganske få museer. Der vil blive tale om en over-gangsperiode på tre år for implementering af den nye tilskudsstruktur, hvor-for det ikke på nuværende tidspunkt kan identificeres, præcist hvor mangemuseer der vil blive berørt af ændringerne. Til eksempel for konsekvenser-nes omfang viser bevillingstallene fra 2009, at den nye tilskudsstruktur villehave haft betydning for otte museer med § 15-tilskud og tre § 16-museer,hvis den nye struktur var trådt i kraft i 2009. Disse museer forventes entenat tilvejebringe et øget kommunalt eller ikke-offentligt tilskud eller at søgefusion med et andet statsanerkendt museum.En omfordeling af de eksisterende statslige driftstilskud til de statsaner-kendte museer inden for den nuværende økonomiske ramme har indgåeti arbejdsgruppens overvejelser om en ny, forenklet tilskudsstruktur. Deter arbejdsgruppens vurdering, at en omfordeling af tilskuddene ikke kangennemføres uden utilsigtede negative konsekvenser for nogle museer. Ar-bejdsgruppen har derfor fundet det nødvendigt at skabe en ny, forenklet til-skudsstruktur ved i udgangspunktet at bevare de statsanerkendte museersnuværende tilskud på det eksisterende niveau. Til gengæld afvikles de for-skellige historisk betingede tilskud og den årlige tilskudsberegning.Etablering af pulje til strategisk udviklingEn samlet pulje til strategisk udvikling af museumsområdet afløser Kultur-arvsstyrelsens eksisterende faste lovbestemte summer og midlertidige pul-jer. Puljen til strategisk udvikling vil årligt rumme 20-25 mio. kr., som kansøges af statslige og statsanerkendte museer.Puljen til strategisk udvikling skal bidrage til implementering af nationalestrategier for museumsområdet, kvalitativ og professionel udvikling af mu-seerne og deres opgavevaretagelse, strukturudvikling samt formål som i øv-rigt understøtter de rammer og mål, som strategier og indsatsområder viludstikke. Centrale formål, der i dag støttes af de lovbestemte summer, vilblive videreført i den strategiske udviklingspulje, herunder tilskud til er-hvervelser.

KApiTEl 4

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

Den del af Kulturarvsstyrelsens rådighedssumsbevilling, der hidtil er for-delt som tilskud til museernes forskning, skal overgå til KulturministerietsForskningsudvalg, som også behandler øvrige ansøgninger om forskningsmid-ler på Kulturministeriets område. Denne organisering skal som konsekvensaf Kulturministeriets forskningsstrategi bidrage til at sikre ensartethed ogkonsistens i vurderingen af forskningen på Kulturministeriets område.Midlerne vil blive overført under hensyntagen til, at igangværende forsk-ningsprojekter ved de enkelte museer kan færdiggøres og publiceres. Deoverførte midler vil blive øremærket til museerne. Arbejdsgruppen anbefalerat ændre udvalgets sammensætning som følge af de overførte, øremærkedemidler.

4.2. en klaRt opdelt museumsstRuktuR (delIngsmodellen)De centrale elementer i Delingsmodellen er:• useernes opgaver og økonomi deles konsekvent mellem stat og Mkommune.• taten yder (fortrinsvis) tilskud til driften af et antal større museer. S• ommunerne yder tilsvarende (fortrinsvis) tilskud til museer med Khovedsagligt lokalt fundament.Delingsmodellenhar arbejdsgruppen drøftet som en mere konsekvent gen-nemførelse af kommunalreformens intentioner om en skarpere arbejdsdelingmellem stat og kommuner, hvor lokale opgaver løses i kommunerne og over-ordnede nationale opgaver løses af staten. Modellen er en grundlæggendeændring af museumsstrukturen.Modellen vil indebære væsentlige omfordelinger af tilskud og en overgangs-periode med omfordeling af ansvarsområder og opgaver, der bevirker en op-deling af museerne i statslige og kommunale. Det er arbejdsgruppens vurde-ring, at modellen som følge heraf vil være vanskeligt gennemførlig inden forden nærmeste fremtid.Konsekvent deling af opgaver og økonomi mellem stat og kommuneDet afgørende strukturelle greb i modellen er at skabe en enkel og konse-kvent deling af opgaver og økonomi mellem stat og kommune om driften afdet samlede museumsvæsen. Delingen effektueres ved at udpege et antalstørre,primært statsstøttede museerog definere de øvrige museer sompri-mært kommunalt støttede.De primært statsstøttede museerhar ansvaret for at løse alle de landsdæk-kende opgaver (som beskrevet i Videreførelsesmodellen) samt opgavernemed at bevare og udvikle kultur- og naturarv og producere og formidle videnom kunst, kultur- og naturhistorie. Disse museer får en særlig opgave i fort-

KApiTEl 4

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

sat at udvikle et bæredygtigt og professionelt museumsvæsen, som lever optil missionen for det samlede væsen. De skal arbejde aktivt for og måles pårealiseringen af visionen for det samlede væsen.De primært kommunalt støttede museerkan fortsat løse de museale opgavermed afsæt i lovens fem søjler: indsamling, registrering, bevaring, forskningog formidling, men vil ikke være forpligtede hertil. Der vil alene være særligelovkrav i forhold til samlingsvaretagelsen.Disse museer hører stadig under museumsloven med et geografisk ansvars-område, men de statslige krav til deres virksomhed reduceres. De skal sikre,at den lokale kulturarv er en aktiv ressource for alle og sikre, at museerneer tilgængelige videns- og læringsmiljøer. Den lokale museumsindsats skalvære en borgernær ressource i lokalområdet, og ansvaret for driften af muse-erne ligger hos den enkelte kommune.Formidling og samarbejde med kommunerne må forventes at have høj priori-tet hos de primært kommunalt støttede museer. Modellen giver vide rammertil, at disse museer kan udvikle sig individuelt og udvikle nye samarbejdsre-lationer til andre kulturinstitutioner som kulturhuse, lokalarkiver, bibliote-ker, biografer og teatre.Samlet set vil modellen indebære en markant forandring af museumsstruk-turen, idet der bliver tale om to forskellige museumstyper. Hvor stat og kom-mune tidligere forenede deres interesse i museumsvæsenet i hver enkeltinstitution, så er der nu tale om et samspil mellem to forskellige museums-typer, som har hver sit fokus.Museumsvæsenet vil bevare stærk lokal forankring og øgede muligheder forpå andre måder at styrke museets lokale betydning for borgerne. Samtidigvil modellen indebære en styrkelse af den del af kultur- og naturarven, derhar særlig national betydning. Der vil fortsat være en række naturlige sam-arbejdsrelationer mellem de to typer museer, hvor deres forskellige fokuskan supplere hinanden.Implementering af DelingsmodellenDer indføres en ny tilskudsstruktur, hvor staten (fortrinsvis) yder tilskudtil driften af et antal større museer, der skal varetage nationale opgaver.Herudover vil staten fortsat yde et mindre tilskud til de primært kommunaltstøttede museer som følge af de forpligtelser, museerne fortsat har i forholdtil samlingerne.Ved udpegning af de statsstøttede museer vil der blive lagt vægt på en geo-grafisk spredning over hele landet, faglig tyngde, ekspertise, kvalitet, bære-dygtighed, særlig national betydning mv. Opgavevaretagelsen for disse mu-seer fungerer på basis af en rammeaftale med Kulturarvsstyrelsen.Der differentieres i statens krav til de to museumstyper: Kvalitetsvurderin-ger, strategier og landsdækkende opgaver vil primært være gældende for destørre primært statsstøttede museer. Der vil være meget begrænset statslig

KApiTEl 5

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

styring af og tilsyn med de lokalt funderede museer. Begge typer museer vilhave status som statsanerkendte, men kravene til de primært kommunaltstøttede museer vil blive reduceret, da det primære ansvar over for statenvedrører samlingerne og varetagelse af disse.Kulturarvsstyrelsen har fortsat det formelle ansvar for en tilfredsstillendesamlingsvaretagelse hos de kommunale museer. Tilsynet foretages i en dia-log mellem kommunerne, museet og Kulturarvsstyrelsen efter behov. Sank-tionsmulighederne i den forbindelse kan være: 1) reduktion af statstilskud,2) fratagelse af statsanerkendelse.

KApiTEl 5

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

5. anbefalinger til arbejdsdelingpå statsligt niveauArbejdsgruppen anbefaler, at der skabes øget klarhed om ansvar og arbejds-deling mellem Kulturministeriets departement, Kulturarvsstyrelsen og ho-vedmuseerne. Anbefalingen indebærer,• at Kulturarvsstyrelsens ansvar videreføres, og der skal ske en skærpelse af opgavevaretagelsen om nationale strategier, kvalitetsvurderinger ogsamarbejde med hovedmuseer, de øvrige museer og kommuner om udvik-ling af det samlede museumsområde• at netværk og faglige fællesskaber mellem styrelse og hovedmuseer styrkes• at hovedmuseerne i et nyt museumslandskab forpligtes på en mere aktiv rolle i forhold til det samlede museumsvæsen• at de øvrige statslige museer under Kulturministeriet hver især vurderes i forhold til de generelle anbefalinger om bæredygtighed• at Kulturarvsstyrelsen benytter en rådgivningsstruktur, som modsvarer de øvrige anbefalinger til en fremtidig museumsstruktur• t Kulturministeriet indleder en dialog med Videnskabsministeriet om amuseernes samarbejde med de videregående uddannelser samt om uni-versitetsmuseernes rolle i det samlede museumsvæsen.

5.1. kultuRmInIsteRIets depaRtementDepartementet er som udgangspunkt kun involveret i sager, hvor de politi-ske prioriteringer hos minister og/eller Folketinget spiller en rolle. Det kanvære ændringer i museumslov eller tilskudsstruktur mv. eller aspekter af destrategiske indsatsområder i museumsvæsenet på et overordnet niveau, somf.eks. forskningspolitik.Departementet varetager desuden styrings- og tilsynsopgaver i forhold til deøvrige statslige institutioner på området.

5.2. kultuRaRvsstyRelsenKulturarvsstyrelsens ansvar og opgaver videreføres, men der skal ske enskærpelse af opgavevaretagelsen omkring de nationale strategier, kvalitet-svurderingerne og samarbejde med hovedmuseer, de øvrige museer og kom-muner om udvikling af det samlede museumsområde.

KApiTEl 5

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

Kulturarvsstyrelsen skal fortsat varetage den statslige styrings- og tilsyns-opgave i forhold til de statsanerkendte museer og stå for uddelingen af til-skud til museumsformål.Styrelsen vil desuden få ansvaret for at sikre, at der systematisk udformesnationale strategier for museumsområdet med inddragelse af ekspertiseblandt hovedmuseerne, de øvrige museer, kommuner og andre relevante ak-tører. Styrelsen skal stå i spidsen for udformningen af de nationale strategierog vil være overordnet ansvarlig for, at der sker en øget koordinering mellemmuseerne. Styrelsen kan ud fra faglige hensyn uddelegere dele af opgaven tilhovedmuseerne og til andre museer.Med baggrund i Kulturarvsstyrelsens ansvar og opgaver er det fortsat rele-vant, at Kulturarvsstyrelsen står for at initiere og gennemføre udviklingsori-enterede landsdækkende projekter. Kulturarvsstyrelsen skal gennem projek-terne sikre et fortsat fokus på varetagelsen af kulturarven hos kommunerneog på museerne. Styrelsen inddrager museer, kommuner og andre parter igennemførelsen af projekterne.Samarbejde mellem styrelse, hovedmuseer, de øvrige museer og kommunerom udvikling af det samlede museumsområde skal intensiveres og systema-tiseres. Det vil blandt andet ske ved inddragelse af parterne i udformningaf nationale strategier, i styrelsens nye rådgivningsstruktur samt i fastlæg-gelsen af kriterier og standarder for landsdækkende opgaver. Kulturarvs-styrelsen skal desuden i samarbejde med museerne bidrage til sikring afinternationale relationer, som kan udvikle museumsvæsenet.Arbejdsgruppen anbefaler herudover, at netværk og faglige fællesskabermellem styrelse og hovedmuseer styrkes. Samspillet mellem styrelse og ho-vedmuseer ændrer ikke på, at det er Kulturarvsstyrelsen, der har myndig-hedsrelationen til de statsanerkendte museer.

5.3. HovedmuseeRneArbejdsgruppen anbefaler, at hovedmuseerne i et nyt museumslandskabforpligtes på en mere aktiv rolle i forhold til det samlede museumsvæsen.Anbefalingerne angår her kun de to hovedmuseer under Kulturministerietsressort, Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Det tredje hoved-museum, Statens Naturhistoriske Museum, under Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling, behandles i afsnit 5.6.Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige museer har i dag karakter af etspecialiseret fagligt supplement til den rådgivning af museerne, som Kul-turarvsstyrelsen yder. Hovedmuseerne besidder ekspertiser og udvikler nyemetoder på en række museumsfaglige områder, både på deres egne ansvars-områder og på almene fagområder såsom konservering og digitalisering. Ho-vedmuseerne er også løbende drivkraft i forskellige projekter og samarbejdermed de øvrige museer. Der er tale om mange og forskelligartede relationermellem hovedmuseerne og de øvrige museer inden for henholdsvis kunst- ogkulturhistorie (samt naturhistorie).

KApiTEl 5

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

Det er ambitionen, at hovedmuseernes funktion i de kommende år skal udvik-les med initiativer, som i forlængelse af de nationale strategier bidrager mar-kant til at kvalificere og udvikle museumsvæsenets samlede opgaveløsning.Hovedmuseerne skal ved deres aktive deltagelse understøtte samspillet mel-lem museerne, så det samlede museumsvæsen arbejder aktivt og udfarendemed at sikre høje faglige standarder inden for alle fem søjler. Hovedmuseer-nes ekspertise skal bringes yderligere i spil og sammen med de øvrige mu-seer bidrage til at udvikle metoder og udføre forskning, der kan understøtteog være til gavn for det samlede museumsvæsens opgavevaretagelse. Selvomalle museer fremover skal bidrage til en højnelse af niveauet, så har hoved-museerne med deres større ressourcer et naturligt ansvar for at tage initiativtil at etablere samarbejder og netværk museerne imellem, så der bliver taleom gensidig udveksling af viden og ikke mindst udvikling.Et væsentligt element i et mere sammenhængende museumsvæsen er, athovedmuseerne i højere grad kommer til at fungere som faglige samarbejds-og sparringspartnere for de øvrige museer. Hovedmuseerne og de statsaner-kendte museer skal supplere hinandens fagligheder, og hovedmuseerne skalbidrage aktivt til at styrke de faglige netværk. Hovedmuseernes rolle ændrerikke fordelingen af museale ansvarsområder mellem hovedmuseer og andremuseer.På følgende museumsfaglige områder finder arbejdsgruppen det relevant atforpligte hovedmuseerne i forhold til det samlede museumsvæsen.ForskningFor at skabe stærkere faglige miljøer og netværk er der behov for øget dialog,samarbejde og gensidig videnudveksling mellem museerne på forskningsom-rådet. Derved kan der skabes øget fremdrift og kvalitet i museernes forskningog formidling. I kraft af deres forskningsvolumen og betydelige erfaringeri samarbejdet med den øvrige forskningsverden skal hovedmuseerne væredrivkraft for initiering af samarbejder og netværk. Dette kan indebære gene-relle tiltag som forskningsadministrativ rådgivning blandt andet i forhold tilansøgninger om forskningsmidler. Der kan også være tale om konkrete tiltagsom f.eks., at hovedmuseerne indgår i forskningsnetværk om helt specifikkeemner med statsanerkendte museer.IndsamlingDet er arbejdsgruppens opfattelse, at der skal ske en øget koordinering afindsamlingsarbejdet, som bør målrettes inden for det samlede museumsvæ-sen som udtryk for erkendelsen af samlingernes fundamentale betydning.Koordineringen skal ske med respekt for det enkelte museums ansvarsom-råde. Det kræver øget dialog og koordinering mellem museerne om indsam-ling. En national strategi for indsamling kan eksempelvis specificere almeneindsamlingsområder, og her kan hovedmuseerne spille en særlig rolle.KonserveringI forhold til konservering bør hovedmuseerne fortsat have en konsulentfunk-tion i komplicerede eller på anden måde særlige opgaver, der kræver forsk-

KApiTEl 5

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

ningsmæssigt udgangspunkt og dokumentation. Det betyder ikke, at hoved-museernes konserveringsafdelinger nødvendigvis skal udføre opgaven. Enstyrkelse af det forskningsmæssige ophæng for konserveringsindsatsen kanfokusere indsatsen både hvad angår prioritering og optimale metoder.FormidlingDer er behov for en mere systematisk videndeling om erfaringer med forskel-lige formidlingsformer. Her kan det være en ambition, at hovedmuseernei samarbejde med statsanerkendte museer, universiteter og andre aktørerindgår i dynamiske videnscentre for såvel praktiske erfaringer med formid-ling som forskning i formidling.Det er samtidig også væsentligt, at hovedmuseerne indgår i konkrete formid-lingsprojekter med de øvrige museer.Internationale relationerHovedmuseerne har en særlig forpligtelse til at deltage i internationale net-værk og faglige miljøer og formidle dem i den danske museumsverden. Op-gaven skal koordineres med Kulturarvsstyrelsens internationale arbejde ogmed Kunststyrelsen på kunstmuseumsområdet. Det internationale aspekter vigtigt i alle museers arbejde, og mange både store og små museer vedlige-holder og formidler allerede omfattende internationale netværk.

5.4. øvRIge statslIge museeRArbejdsgruppen anbefaler, at de øvrige statslige museer hver især vurde-res i forhold til de generelle anbefalinger om bæredygtighed. Ud over ho-vedmuseerne findes der fem statslige museer under Kulturministeriet: Sta-tens Forsvarshistoriske Museum, Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, DanskLandbrugsmuseum, Den Hirschsprungske Samling og Ordrupgaard. Bortsetfra deres statslige status har museerne mange lighedspunkter med museerstatsanerkendt efter museumslovens § 16.Overvejelserne om behov for styrket faglig og økonomisk bæredygtighed om-fatter også disse statslige museer, hvoraf flere er relativt små, ikke mindstanskuet som forskningsinstitutioner eller i et administrativt perspektiv. Her-til kommer, at de som statslige museer er underlagt en række administrativeregler for statslige institutioner, der typisk er fastsat med udgangspunkt ilangt større enheder.På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at Kulturministeriet som an-svarlig for de pågældende museer må overveje, om det enkelte museumsnuværende status og struktur er tilpasset udfordringerne i fremtidens mu-seumsvæsen, på lige fod med bestyrelser og kommuner i forhold til de stats-anerkendte museer. Denne overvejelse må ske med inddragelse af den en-kelte konkrete institution og må forholde sig til, hvorvidt museets status eroptimal, eller om det eventuelt kan indgå i en større museumsenhed.

KApiTEl 5

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

5.5. InddRagelse af faglIg og stRategIsk RådgIvnIngArbejdsgruppen anbefaler, at der etableres en ny rådgivningsstruktur forKulturarvsstyrelsen, som modsvarer de øvrige anbefalinger til en fremtidigmuseumsstruktur.Arbejdsgruppen har drøftet behovet for en ny rådgivningsstruktur for Kul-turarvsstyrelsen på baggrund af følgende tiltag, som er knyttet til anbefalin-gerne for den fremtidige museumsstruktur (Videreførelsesmodellen):• ormulering af en samlende mission og vision for museumsvæsenetF• ationale strategier, som skal bidrage til at realisere visionen N• ulturarvsstyrelsens forskelligartede summer og puljer samles til én pulje Kpå 20-25 mio. kr., som kan fremme den ønskede strategiske udvikling• idler afsat til forskning på museerne overføres fra Kulturarvsstyrelsen Mtil Kulturministeriets Forskningsudvalg.Arbejdsgruppens drøftelser har taget udgangspunkt i en fortsat inddragelseaf såvel hovedmuseer som repræsentanter for det samlede museumsvæseni en ny rådgivningsstruktur. Samtidig har arbejdsgruppen fundet det hen-sigtsmæssigt og nødvendigt at styrke inddragelsen af bl.a. repræsentanterfra kommunerne samt andre relevante aktører i drøftelserne af især denmere strategiske og overordnede udvikling af museumsvæsnet for at sikreen bred forankring.Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at Kulturarvsstyrelsen fremadrettet be-nytter sig af en flerleddet rådgivningsstruktur med følgende elementer:• t bredt sammensat panel, der bidrager til at identificere overordnede Eudfordringer, udviklingsmuligheder og tværsektoriale samarbejdspoten-tialer for museumsvæsnet. Panelet sammensættes af repræsentanter framuseerne, kommunerne samt andre relevante aktører. Panelet nedsæt-tes for 4-årige perioder og har et overordnet strategisk sigte i forholdtil museumsvæsnets samspil med kommuner og andre sektorer og kananbefale særlige indsatsområder for det samlede museumsvæsen.• t museumsudvalg, der rådgiver i forhold til behovet for nationale stra-Etegier samt udmøntning af puljen til strategisk udvikling under hen-synstagen til såvel indsatsområder som nationale strategier. Udvalgetkan desuden pege på behovet for nedsættelse af konkrete arbejdsgrup-per. Udvalget sammensættes af repræsentanter fra museerne for 4-årigeperioder.• d hoc-arbejdsgrupper, der nedsættes med henblik på at løse konkrete op-Agaver, som f.eks. kan udspringe af identificerede indsatsområder, nationa-le strategier eller udspringe af Kulturarvsstyrelsens lovbestemte opgaver.Arbejdsgrupperne sammensættes af museumsfaglige eksperter i forholdtil det konkrete opgavekommissorium i en åben dialog med museerne.

BilAG

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

Kulturarvsstyrelsen har ansvaret for at sikre sammenhængen og vidende-ling mellem de enkelte organer.

5.6. styRkelse af tvæRgående samaRbejdeRArbejdsgruppen anbefaler, at Kulturministeriet indleder en dialog med Mi-nisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om samarbejdet mellem mu-seumsvæsenet og de videregående uddannelser.Den positive udvikling, der er i gang om museernes samarbejde med un-dervisningssektoren, hvor der bl.a. indgås partnerskaber med grundskolerog ungdomsuddannelser om undervisningstilbud og udvikling af undervis-ningsmateriale, skal videreføres og videreudvikles, og erfaringerne herfraskal danne grundlag for, at der udvikles et tilsvarende samarbejde med devideregående uddannelser med henblik på at sikre helhed i forståelsen fragrundskole til universitetsniveau.Adskillige museer samarbejder i dag med universiteterne gennem centerdan-nelser og konkrete projekter med inddragelse af forskere fra universiteterne.Dette samarbejde skal yderligere udvikles og udbredes i museumsvæsenetsom et led i at professionalisere og styrke kvaliteten af museernes arbejde.Samtidig er det vigtigt at afklare de universitetsdrevne museers rolle i detsamlede museumsvæsen. Disse museer spiller en vigtig rolle på det natur-videnskabelige område, ikke mindst Statens Naturhistoriske Museum somhovedmuseum på det naturhistoriske område.Statens Naturhistoriske Museum råder over unikke naturhistoriske samlin-ger og afgørende forskningsmæssige ressourcer inden for det naturhistoriskeområde. Museet er en væsentlig aktør i det samlede museumslandskab og ennødvendig medspiller for de naturhistoriske museer under Kulturministe-riets ressort, hvor det er af betydning at kunne koordinere og samarbejde.Fra det samlede museumsvæsens synspunkt er det desuden en prioritet, atsamlingerne på Statens Naturhistoriske Museum og de øvrige universitets-museer bevares under samme standarder som på statsanerkendte museer.De øvrige universitetsmuseer under Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling, Medicinsk Museion ved Københavns Universitet samt Stenomu-seet og Antikmuseet ved Aarhus Universitet, er ligeledes af betydning for detsamlede museumsvæsen.Universitetsmuseernes tilhørsforhold under Ministeriet for Videnskab, Tek-nologi og Udvikling gør, at museerne ikke er omfattet af museumsloven ogderfor heller ikke har adgang til tilskud, der styrker den museumsfaglige ud-vikling. Det bevirker ligeledes, at der i forhold til koordinering og deltagelse ifælles museale projekter og anvendelse af fælles faglige standarder kan væreuhensigtsmæssige barrierer.

BilAG

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

6. bilag6.1. kommIssoRIum foR udRednIng om fRemtIdIg stRuktuRpå museumsomRådetBaggrundKulturarven er central for regeringen. Viden om og indlevelse i vores kultur-arv bidrager til samfundets sammenhængskraft, skærper bevidstheden omvores fælles demokratiske kultur og er et væsentligt råstof for fremtidenskreative økonomi.Sammen med de statslige museer står de statsanerkendte museer for vareta-gelsen af en række nøgleopgaver på kulturarvsområdet. Det drejer sig om:• ndsamling og registrering af kulturarvenI• evaring af kulturarvenB• orskning i kulturarvenF• ormidling af kulturarven til befolkningen.FDe statsanerkendte museer er med andre ord centrale led i hele fødekædenpå kulturarvsområdet. Det er endvidere klart, at de statsanerkendte museerstår over for meget betydelige udfordringer:• ommunalreformen har skabt et helt nyt kommunalt landskab, som Kbåde stiller krav om organisatorisk tilpasning fra museerne og åbner etstort potentiale for et frugtbart samarbejde med uddannelses- og kul-turinstitutioner, som museerne må udnytte til at håndtere fremtidensudfordringer.• ormidlingsmæssigt er museerne i en stadigt stigende konkurrence – Fgenerelt i kraft af det stadigt stigende antal kulturelle og mediemæssigetilbud, og mere specifikt fordi øgede rejsemuligheder betyder, at publi-kum nu har store, internationale museer som en vigtig del af sin referen-ceramme for museumsbesøg. Dermed bliver selv mindre lokale museerbedømt langt mere kritisk end tidligere. Udviklingen er ikke mindst akuti forhold til børn og unge.• en hastige internationale udvikling og specialisering af arkæologisk og Dkulturhistorisk videnskab betyder, at kravene til kvalificeret museums-faglig forskning øges voldsomt. Samtidig er forskningen og forskningensbetydning for den samfundsøkonomiske udvikling til stadighed i fokusog kravene til forskning og forskningens organisering under konstantudvikling i den vestlige verden.• e hastige ændringer i livs- og produktionsformer betyder, at museerne Dogså må indsamle og bevare genstande mv., der blot er få årtier gamle, hvisde ikke skal forsvinde. Samtidig er bygge- og anlægsaktiviteten i samfundetover en længere årrække kraftigt stigende, hvilket bringer et stadigt størrearkæologisk fundmateriale for dagen, og det skal bevares og formidles.

BilAG

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

Alt dette betyder samlet set, at særligt de kulturhistoriske museer står overfor et ufravigeligt krav om kompetence- og kvalitetsudvikling på en rækkekonkrete aktivitetsområder:• rkæologiske udgravning og undersøgelserA• ilsyn med fortidsminder og fysisk planlægningT• onserveringK• evaringsfaciliteterB• orskningsaktiviteterF• ormidlingF• ntegration af museumstilbud i skolernes undervisning.IUdredning om Fremtidens MuseumslandskabKulturministeriet vil som led i udmøntningen af ”Kultur for Alle” igangsætteen udredning, der skal komme med anbefalinger for et museumslandskab,der kan møde de kommende års og årtiers udfordringer. Anbefalingerne skaltjene som inspirerende grundlag for aktørerne på området og skal samtidigkonkret kunne danne grundlag for en evt. revision af museumsloven.Udgangspunkt for udredningen bliver en række temakonferencer med enbred deltagerkreds blandt områdets interessenter, herunder især museer,kommuner og brugere. Drøftelserne vil bl.a. tage udgangspunkt i oplæg omforskningsbaseret og international viden på området. Konferencerne vil bliveafholdt hen over 2010 og skal munde ud i fremlæggelse af udredningen pri-mo 2011. Processen skal bygge på en stærk inddragelse af offentligheden ogalle aktører på området, bl.a. gennem fremlæggelse af en midtvejsrapport omudredningens foreløbige resultater medio 2010 og gennem en offentlig høringover den endelige udredning.Udredningen skal indeholde:• n status over det eksisterende museumslandskab, med en analyse af Edets udfordringer• nbefalinger om principper for organisering af museernes kerneopgaver A– herunder hvilke opgaver museerne skal fokusere på, og hvilke visionerman bør have for de samfundsmæssige resultater.• nbefalinger om fremtidens museumsstruktur mv. – herunder organise-Aring, ansvarsfordeling, samarbejde med skoler, forskningsinstitutioner ogkulturinstitutioner samt strategier for kompetenceudvikling og brug afnye medier. Bevaring af museernes lokale forankring og tilgængelighedskal indgå som en højt prioriteret overvejelse. I dette punkt skal bl.a.indgå en overvejelse om etablering af regionale centre vedr. formidling,forskning, konservering mv.

BilAG

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

• onkrete anbefalinger vedr. en evt. revision af museumsloven – herunder Krevision af lovmæssige krav til statsanerkendte museer og særligt revi-sion af tilskudsstrukturen.Udredningens anbefalinger skal operere inden for den eksisterende samlederamme for det statslige tilskud til statsanerkendte museer og skal respek-tere den velfungerende arbejdsdeling mellem stat og kommuner.Organisering af udredningenForberedelsen af temakonferencerne og opsamling af resultaterne til en sam-let udredning varetages af et arbejdsudvalg under Kulturministeriet, bestå-ende af afdelingschef Steen Kyed, departementet, direktør Steen Hvass2,Kulturarvsstyrelsen, direktør Per Kristian Madsen, Nationalmuseet, og di-rektør Karsten Ohrt, Statens Museum for Kunst. Kulturarvsstyrelsen stårfor sekretariatsbetjening af arbejdsudvalget. Til brug for forberedelsen aftemakonferencerne kan arbejdsudvalget bl.a. iværksætte workshopper mv.med mindre deltagerkredse og igangsætte analyser i samarbejde med rele-vante forskningsinstitutioner mv.

6.2. udRednIngsaRbejdets pRocesmødetypedeltagerkreds/indbudteReferencegruppemødeReferencegruppen3Deltagerantal: ca. 30Museernes funktion,Kvalitet og bæredygtighed,Forankring og samarbejde,Museet som professionelvirksomhedÅbent temamødeAlle museer ogkommuner samtReferencegruppenDeltagerantal: ca. 100Åbent temamødeAlle museer ogkommuner samtReferencegruppenDeltagerantal: ca. 100KulturarvsstyrelsensårsmødeAlle museer ogkommuner samtReferencegruppenDeltagerantal: ca. 250Åben debat og workshopom visoner for fremtidensmuseumslandskabForankring og samarbejdeKøbenhavn4. maj 2010Museernes funktionNyborg15. april 2010Middelfart10. marts 2010emnested og tid

Nyborg10. maj 2010

2 Steen Hvass blev afløst af Anne Mette Rahbæk, da hun blev direktør for Kulturarvsstyrel-sen i 2011.3 Referencegruppen var sammensat af 35 medlemmer fra museerne, erhvervsliv, interesse-organisationer og øvrige interessenter med hensynstagen til spredning for så vidt angår køn,geografi, museumskategori og -størrelse. Medlemmerne var både udpeget af arbejdsgruppen ogaf institutioner og interesseorganisationer. Enkelte medlemmer var udpeget som følge af dereshverv som formænd for udvalg, foreninger og interesseorganisationer.

BilAG

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

mødetype

deltagerkreds/indbudte

emne

sted og tid

Åbent temamøde

Alle museer ogkommuner samtReferencegruppenDeltagerantal: ca. 100

Kvalitet og bæredygtighed

Århus11. juni 2010

Referencegruppemødemøde: KL

ReferencegruppenRepræsentanter fra KLDeltagerantal: 2

MidtvejsrapportenMidtvejsrapporten

KøbenhavnDialog-København8. oktober 2010

Åbent temamøde2010

Alle museer ogkommuner samtReferencegruppenDeltagerantal:ca. 150

Midtvejsrapporten

Vejle15. oktober

Dialogmøde:Kulturhist. museer

Repræsentanter fradet arkæologiskfaglige råd, kultur-historiske museer medarkæologisk ansvar,OrganisationenDanske MuseerDeltagerantal: ca. 15

Centrale udfordringerfor arkæologiskemuseer

København28. okt. 2010

Dialogmøde:Kulturhist. museer

Repræsentanter franyere tids faglige råd,kulturhistoriske museermed nyere tids ansvar,OrganisationenDanske MuseerDeltagerantal: ca. 15

Centrale udfordringerfor museer mednyere tids kulturhistorie

København28. okt. 2010

Dialogmøde:Kunstmuseerne

Repræsentanter frakunsthistorisk fagligtråd, kunstmuseer,OrganisationenDanske MuseerDeltagerantal: ca. 15

Centrale udfordringerfor kunstmuseer

København10. nov. 2010

Dialogmøde:Naturhist. museer

Repræsentanter franaturhistorisk fagligtråd, naturhistoriskemuseer,OrganisationenDanske MuseerDeltagerantal: ca. 15

Centrale udfordringerfor naturhistoriskemuseer

København10. nov. 2010

BilAG

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

mødetype

deltagerkreds/indbudte

emne

sted og tid

Dialogmøde:Konserverings-centre

Repræsentanter frakonserveringscentre,bevaringsafdelingerved statslige og stats-anerkendte museer,Konservatorskolen,OrganisationenDanske MuseerDeltagerantal: ca. 15

Konserveringscentrenesplacering i det fremtidigemuseumslandskab

København8. dec. 2010

Dialogmøde:Ikke-statsanerkendtemuseer

Repræsentanter fraikke-statsanerkendtemuseer,OrganisationenDanske MuseerDeltagerantal: ca. 15

De ikke-statsanerkendtemuseers i detfremtidige museums-landskab

København8. dec. 2010

Dialogmøde:KLÅbent temamøde

Repræsentanter fra KLDeltagerantal: 2Alle museer ogkommuner samtReferencegruppenDeltagerantal: ca. 150

Modeller for en fremtidigmuseumsstrukturModeller for en fremtidigmuseumsstruktur

København14. dec. 2010København16. dec. 2010

Dialogmøde:Arkiverne

Repræsentanter fraStatens Arkiver, lokal-historiske arkivertilknyttet stats-anerkendte museerDeltagerantal: ca. 15

Arkivernes samspil meddet fremtidigemuseumslandskab

København27. jan. 2011

Dialogmøde:KL

Repræsentanterfra KLDeltagerantal: 2ReferencegruppenDeltagerantal: ca. 30Alle museer ogkommuner samtReferencegruppenDeltagerantal: ca. 190

Udkast til denendelige udredning

København25. feb. 2011

Referencegruppemøde

Udkast til denendelige udredningUdkast til denendelige udredning

København28. feb. 2011Esbjerg16. marts 2011

Åbent temamøde

Kulturarvsstyrelsensårsmøde

Alle museer ogkommuner samtReferencegruppenDeltagerantal: ca. 250

Præsentation afoffentliggjort udredning

Nyborg27. april 2011

BilAG

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

6.3. de offentlIge dRIftsbevIllIngeR tIl statslIgeog statsaneRkendte museeR I 2009

MuseumstatsanerkendtemuseerArbejdermuseetArken - Museum forModerne KunstARoS AarhusKunstmuseumBillund MuseumBornholmsKunstmuseumBornholms MuseumDanmarksMediemuseumDanmarks TekniskeMuseumDe Danske KongersKronologiske SamlingerDen GamleBy, DanmarksKøbstadsmuseumDet DanskeKunstindustrimuseumDjurslands Museum (1)Egnsmuseet påSønderskovEnergimuseetEsbjerg KunstmuseumFiskeri - ogSøfartsmuseetFuglsang KunstmuseumFuresø MuseerFaaborg MuseumGammel Estrup,JyllandsHerregårdsmuseumGive-Egnens MuseumGlud MuseumGreve Museum

§ 15-tilskud

Samdrifts-tilskud

Tidligereamtsligttilskud til§15 og §16museer

§ 16-tilskud

Tilskud fraFormidlings-planen til§ 16-museer

Kompensationfor gratisadgang tilbørn og $unge

Tilskud tilmuseer påStatsligtKommunaltde mindre driftstilskud driftstilskudøeri alti alt

Driftstilskudi alt

833.856

2.741.055

318.697

3.893.608

833.856

22.465.341

7.064.336

535.000

653.430

31.551.963

548.750

32.100.713

801.736818.394

11.065.794182.364

8.613.972

1.605.000

421.9551.603

22.508.4571.002.361

7.246.3342.989.208

29.754.7913.991.569

833.856833.856

66.90054.019

900.756887.875

1.934.2623.720.173

2.835.0184.608.048

833.856

563.030

26.038

1.422.924

9.907.343

11.330.267

833.856

2.062.638

2.106.145

984.217

5.986.856

4.194.783

10.181.639

7.860.406

1.056.677

8.917.083

855.873

1.948.505

11.635.998

2.372.096

16.812.472

7.320.000

24.132.472

13.942.268833.85697.801240.651

535.000

31.0463.389

14.508.3141.175.6973.779.335

14.508.3144.955.032

833.856833.856833.856

451.640

182.36491.845310.089

47.489633.461

1.515.3491.559.1621.143.945

3.243.506650.0004.785.773

4.758.8552.209.1625.929.718

833.856844.793833.856798.659

201.0972.785.041

858.795

214.000

2.398.0848.004

4.505.8323.637.838833.856

12.325.0001.024.2453.495.6251.486.248

16.830.8324.662.0834.329.4812.397.355

111.380

1.068

911.107

532.024833.856715.725811.847246.122123.9131.184.812

2.310.801

41.41513.29623.744

2.884.2401.093.274863.3821.996.659

187.2002.482.7742.803.0933.105.663

3.071.4403.576.0483.666.4755.102.322

BilAG

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

MuseumHandels- ogSøfartsmuseetpå KronborgHeart HerningKunstmuseumHelsingør KommunesMuseerHerning MuseumHjerl HedesFrilandsmuseumHolbo HerredsKulturhistoriske CentreHolstebroKunstmuseumHolstebro MuseumHorsens KunstmuseumHorsens MuseumHørsholm Egns MuseumIndustrimuseetFrederiksværkIndustrimuseet HorsensJ.F. WillumsensMuseumKalundborg og OmegnsMuseumKastrupgaardsamlingenKroppedal, Museum forAstronomiKulturhistorisk MuseumRanders (1)KunstenKunstmuseet TrapholtKvindemuseet iDanmarkKøbenhavns MuseumKøge MuseumKØSLemvig MuseumLimfjordsmuseetLouisiana - Museum forModerne Kunst

§ 15-tilskud

Samdrifts-tilskud

Tidligereamtsligttilskud til§15 og §16museer

§ 16-tilskud

Tilskud fraFormidlings-planen til§ 16-museer

Kompensationfor gratisadgang tilbørn og $unge

Tilskud tilmuseer påStatsligtKommunaltde mindre driftstilskud driftstilskudøeri alti alt

Driftstilskudi alt

89.499

6.029.932

50.457

6.169.888

833.856

446.245

28.850

1.308.951

4.955.000

6.263.951

833.856833.856478.594

92.147557.415

29.4363.562

955.4391.873.427

6.569.3056.318.813

7.524.7448.192.240

833.856

705.063

964.264

2.503.183

2.080.735

4.583.918

833.856

739.511

322.773

4.273

1.900.413

4.096.433

5.996.846

833.856833.856833.856833.856833.856265.029

409.570896.68865.07165.071274.357

18.218241.0304.0952.9201.780

1.261.6442.236.603903.022901.8471.109.993

2.516.0004.613.2703.768.0823.059.8303.288.154

3.777.6446.849.8734.671.1043.961.6774.398.147

833.856833.856

92.147428.304

2.37447.489

928.3771.309.649

3.784.5613.142.110

4.712.9384.451.759

833.856

352.077

11.575

1.197.508

2.561.339

3.758.847

833.856833.856

335.689

506.539

4.891

1.680.975833.856

3.337.7723.659.156

5.018.7474.493.012

833.856

789.831

4.004.101

5.627.788

7.664.784

13.292.572

833.856833.856833.856

378.275878.841213.828869.7201.150.930

8.073

1.220.2042.582.417

10.999.29210.616.8426.613.901

12.219.49613.199.2598.848.036

35.521

2.234.135

801.736833.856868.823811.847673.228833.856

149.242

23.18018.996

974.158852.8522.315.0122.275.614912.8451.062.450

3.773.83529.472.6022.967.5785.216.8172.443.8061.064.880

4.747.99330.325.4545.282.5907.492.4313.356.6512.127.330

1.437.2861.463.162231.455223.358

8.9036058.1625.236

833.856

8.278.710

17.490.002

4.815.000

977.960

32.395.528

3.887

32.399.415

BilAG

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

MuseumLæsø MuseumMarstal SøfartsmuseumMiddelfart MuseumMoesgaard MuseumMorslands HistoriskeMuseumMuseerne.dkMuseerne i FredericiaMuseerne på VesfynMuseet for FotokunstMuseet for Holbækog OmegnMuseet forSamtidskunstMuseet for Syddjurs (1)Museet for Thy ogVester HanherredMuseet for Varde By ogOmegnMuseet FærgegårdenMuseet på KoldinghusMuseum AmagerMuseum Lolland-FasterMuseum SallingMuseum SønderjyllandNaturamaNaturhistorisk MuseumÅrhusNivaagaardsMalerisamlingNordjyllands HistoriskeMuseumNordjyllandsKystmuseumNordsjællandskFolkemuseumNy Carlsberg GlyptotekNæstved MuseumOdder Museum

§ 15-tilskud304.841546.082718.807801.736

Samdrifts-tilskud

Tidligereamtsligttilskud til§15 og §16museer205.697167.104204.9763.934.505

§ 16-tilskud

Tilskud fraFormidlings-planen til§ 16-museer

Kompensationfor gratisadgang tilbørn og $unge65.74881.2891.140

Tilskud tilmuseer påStatsligtKommunaltde mindre driftstilskud driftstilskudøeri alti alt529.015287.7741.105.3011.082.249924.92316.508.197543.000951.7142.069.85218.842.927

Driftstilskudi alt1.648.3012.033.9632.994.77535.351.124

9.043.531

2.675.000

53.425

833.8561.545.053833.856672.026833.856

91.8451.505.020121.649155.05811.544

39.16671.1564.74920.77634.635

964.8673.121.229960.254847.860880.035

2.350.0005.638.0787.016.7663.377.6025.115.800

3.314.8678.759.3077.977.0204.225.4625.995.835

833.856

132.890

537.097

8.085

1.511.928

3.211.939

4.723.867

833.856726.237

823.94432.94433.724

1.657.800792.905

3.070.9202.266.723

4.728.7203.059.628

833.856

327.099

91.845

3.276

1.256.076

3.635.660

4.891.736

1.667.712783.693833.856766.8751.667.7122.200.789833.856833.856

80.821

387.425282.931178.228

120.2301.80529.45720.183

2.256.1881.068.4291.041.541787.0584.679.6962.632.40431.584.1283.861.807

5.292.5322.233.3139.950.4244.037.0078.848.49413.817.31016.811.4645.950.862

7.548.7203.301.74210.991.9654.824.06513.528.19016.449.71448.395.5929.812.669

813.681

2.181.376391.61824.458.8551.685.6216.047.975

16.92739.997243.4421.342.330

847.182

267.446

3.920.521

298.892

5.334.041

2.750.662

8.084.703

833.856

381.577

319

1.215.752

1.070.100

2.285.852

1.667.212

1.073.220

1.718.143

75.506

4.534.081

16.838.806

21.372.887

2.433.587

773.919

65.031

3.272.537

13.120.852

16.393.389

833.856833.856833.856833.856198.628

333.30710.173.104507.10632.94314.523.5642.140.000

8906.316

1.168.05327.676.8401.539.590

1.933.126

3.101.17927.676.840

2.832.8392.111.374

4.372.4292.991.767

13.594

880.393

BilAG

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

MuseumOdense Bys MuseerOdsherredKulturhistoriskeMuseumRanders KunstmuseumReventlow Museet (2)Ribe KunstmuseumRingkøbing-SkjernMuseumRingsted Museum ogVindmølleRoskilde MuseumRudersdal MuseerSilkeborgKulturhistoriskeMuseumMuseum JornSkagens MuseumSkanderborg MuseumSkovgaard Museet -ViborgStorm P. MuseetStruer MuseumSvendborg og OmegnsMuseumSydvestjyske MuseerSydvestsjællandsMuseumTeatermuseet iHofteatretThorvaldsens MuseumTry MuseumVejen KunstmuseumVejle KunstmuseumVejle MuseumVendsyssel HistoriskeMuseumVendsysselKunstmuseum

§ 15-tilskud833.856

Samdrifts-tilskud

Tidligereamtsligttilskud til§15 og §16museer1.151.394

§ 16-tilskud2.362.687

Tilskud fraFormidlings-planen til§ 16-museer

Kompensationfor gratisadgang tilbørn og $unge556.813

Tilskud tilmuseer påStatsligtKommunaltde mindre driftstilskud driftstilskudøeri alti alt4.904.75038.092.470

Driftstilskudi alt42.997.220

833.856833.856689.284758.916

607.386

475.12032.943690.554235.538

10.922

1.927.284866.799

2.774.1753.068.7961.903.1831.940.271

4.701.4593.935.5953.285.3952.938.880

2.3744.155

1.382.212998.609

1.667.712

178.614

455.851

729.000

3.031.177

8.153.018

11.184.195

833.856833.856833.8561.163.307

341.0952.189.534

17.58220.068475

1.192.5334.206.765834.331

4.159.7079.745.8574.392.555

5.352.24013.952.6225.226.886

1.536.201833.856833.856833.856

315.096161.651698.08432.943

71.52418.996294.2683.846

1.922.8211.014.5031.826.208870.645

7.150.0003.283.3482.405.1095.361.738

9.072.8214.297.8514.231.3176.232.383

824.453728.667833.856

91.8459.129228.417

916.298737.7961.062.273

1.484.1471.340.0004.882.447

2.400.4452.077.7965.944.720

833.8561.667.712

161.346

279.852387.425

6.197284.056

1.281.2512.339.193

3.951.0009.325.104

5.232.25111.664.297

833.856

1.103.433

1.066.112

486.457

3.489.858

4.003.992

7.493.850

1.767.782833.856698.153833.856833.856833.856525.139205.817246.445147.675232.543

8.5483.30113.450

1.776.330837.157917.4201.080.30115.987.096962.2852.126.2743.651.2744.287.004

1.776.33016.824.2531.879.7053.206.5754.644.6775.958.062

11.87279.520

993.4031.671.058

833.856

1.746.870

1.098.944

3.562

3.683.232

6.651.708

10.334.940

833.856

242.303

4.036

1.080.195

2.528.959

3.609.154

BilAG

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

MuseumVesthimmerlandsMuseum(Museumscenter Aars)VestsjællandsKunstmuseumViborg StiftsmuseumVikingeskibsmuseet iRoskildeÆrø MuseumØhavsmuseetØkomuseum SamsøØstfyns MuseerØstsjællands MuseumÅrhus Bymuseum

§ 15-tilskud

Samdrifts-tilskud

Tidligereamtsligttilskud til§15 og §16museer

§ 16-tilskud

Tilskud fraFormidlings-planen til§ 16-museer

Kompensationfor gratisadgang tilbørn og $unge

Tilskud tilmuseer påStatsligtKommunaltde mindre driftstilskud driftstilskudøeri alti alt

Driftstilskudi alt

619.204

255.839

831

875.874

1.696.444

2.572.318

793.945833.856

1.324.25391.845

2.374

2.120.572925.701

540.8164.859.198

2.661.3885.784.899

833.856531.9261.667.712580.9281.667.712674.696909.016109.405177.531

2.616.40894.460466.109290.359640.215915.14533.038

643.617

797.21326.51978.68343.227152.262252.928301.929

4.891.094954.8342.390.0351.167.4422.569.5941.589.841

9.409.2351.013.5165.108.832873.56812.595.5462.470.2503.926.100

14.300.3291.968.3507.498.8672.041.01015.165.1404.060.0914.870.528

2.374

944.428

statslige museerDen HirschsprungskeSamlingDansk Jagt- ogSkovbrugsmuseumDanskLandbrugsmuseumOrdrupgaardStatensForsvarshistoriskeMuseumStatens Museum forKunstNationalmuseetEkskl. statslige museer99.704.506 11.557.465 136.229.913 120.984.03712.519.00018.094.200

7.600.000

9.100.000

13.700.00014.700.00035.310

13.700.00014.735.310

22.800.000

83.300.000205.600.0001.371.646 400.460.767

175.0001.214.000577.613.266

83.475.000206.814.000978.074.033

Inkl. statslige museer(1) Nu ØstjyllandsMuseum(2) Nu En del af MuseumLolland-Falster

757.260.767

579.037.576

1.336.298.343

BilAG

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

6.4. oveRsIgt oveR omsætnIng på bygHeRRefInansIeRetaRkæologIsk vIRksomHed I 2008 og 20091

museum2

godkendte fakturaer i 2008

godkendte fakturaer i 2009

Bornholms Museum

Folkemuseet

3.734.348

2.186.249

Holbo Herred Kulturhistoriske Centre

1.306.379

1.481.355

Holstebro Museum

4.835.155

395.151

Horsens Museum

28.134.546

9.917.079

Hørsholm Egns Museum

170.936

1.195.564

Kalundborg Museum

1.463.089

1.516.114

Kroppedal Museum

905.956

2.368.535

Københavns Museum

2.497.608

2.671.850

Køge Museum

1.388.715

2.217.174

Moesgård Museum

7.963.113

12.318.739

Morslands Historiske Museum

158.851

240.458

Museerne.dk

1.212.709

278.596

Museet for Holbæk og Omegn

605.673

530.948

Museet for Thy og Vester Hanherred

1.139.892

1.265.907

Museet for Varde By og Omegn

3.215.911

4.338.948

Museet Færgegården

4.965.648

1.450.628

Museet på Koldinghus

Museet på Sønderskov

13.043.246

3.468.233

Museum Lolland-Falster

308.139

4.208.211

1 Tallene i tabellen er incl. statens tilskud til de bygherrefinansierede aktiviteter. Tallenedækker alene den bygherrefinansierede virksomhed og derfor ikke museernes øvrige arkæolo-giske virksomhed, herunder udgifter til arkæologisk beredskab, mindre forundersøgelser ogforskningsudgravninger.2 Tabellen angiver museernes aktuelle navn i 2011. Der har i både 2008, 2009 og 2010 fundetfusioner sted mellem museer. I disse tilfælde er omsætningstallene ved de fusionerede museerlagt sammen.

BilAG

UDrEDNiNG OM frEMTiDENS MUSEUMSlANDSKAB

museum

godkendte fakturaer i 2008

godkendte fakturaer i 2009

Museum Midtjylland

8.231.757

6.582.156

Museum Salling

2.791.328

103.590

Museum Sønderjylland

20.264.941

36.411.272

Museum Østjylland

8.021.975

3.136.390

Nationalmuseet

261.236

Nordjyllands Historiske Museum

3.545.887

2.280.603

Nordjyllands Kystmuseum

Næstved Museum

3.193.676

655.350

Odense Bys Museer

20.678.696

17.145.812

Odsherred Kulturhistoriske Museum

74.636

104.446

Ringkøbing-Skjern Museum

737.631

3.068.603

Roskilde Museum

1.501.783

2.996.564

Silkeborg Museum

1.717.407

6.528.641

Skanderborg Museum

3.883.366

472.036

Svendborg Museum

9.315.040

3.458.511

Sydvestjyske Museer

2.157.922

4.609.394

Sydvestsjællands Museer

3.069.919

1.320.793

Vejle Museum

6.028.928

2.401.286

Vendsyssel Historiske Museum

43.688

255.228

Vesthimmerlands Museum

773.770

789.339

Viborg Stiftsmuseum

6.808.843

2.489.663

Vikingeskibsmuseet

639.871

1.153.188

Øhavsmuseet

963.308

582.960

Økomuseum Samsø

Østfyns Museum

453.753

1.766.755

I alt

182.209.275

150.362.319