Evaluering afNye Toner– Kulturministeriets musikhandlingsplan 2008-2011Kulturministeriets musikhandlingsplanNye Toner2008-2011 har fokus på, at talentet samles op ogstøttes på sin videre færd. I denne fase supplerer den nationale og internationale karriere hinanden.Udgangspunktet for handlingsplanen var bl.a. et arbejde i en særlig tænketank om det rytmiskevækstlag nedsat af ministeren og en konference med det danske musikliv om en nymusikhandlingsplan.Nye Tonerblev efterfølgende udarbejdet i et samarbejde med Statens KunstrådsMusikudvalg, som også har fordelt de fleste af midlerne.Som grundlag for drøftelserne om en ny musikhandlingsplan fra 2012 har Statens KunstrådsMusikudvalg fundet anledning til at gøre status over og evaluere de indsatser underNye Toner,somudvalget har varetaget.Kulturministeriets musikhandlingsplanNye Toner2008-2011 afløste den første musikhandlingsplanLiv i Musikken 2004-2007. Musikhandlingsplanen indeholder et samlet tilskud i perioden til MusicExport Denmark på i alt 14,4 mio. kr. samt under ”øvrige vækstlagsinitiativer” et tilskud til drift afsekretariat for DUP på 0,2 mio. Midlerne afsat under de resterende 8 indsatsområder på i alt 86,4 mio.kr. er alle blevet fordelt af Statens Kunstråds Musikudvalg. Musikhandlingsplanen er finansieret med21 mio. årligt fra de kulturelle tipsaktstykker 2008-11 samt af 17 mio. kr. i uforbrugte midler fra puljernetil talentudvikling i musikskolerne, samlet i alt 101 mio. kr. i perioden.De 10 indsatsområder i musikhandlingsplanen er:••••••••••Støtte til vækstlagene via de regionale spillesteder – 6 mio. kr.Nye publikumsmiljøer – 4 mio. kr.Musikalske Vækstbede – 4 mio. kr.Digital formidling – 2 mio. kr.Den unge elite - 8 mio. kr.Transportstøtte – 13,9 mio. kr.Tilskud til honorarstøtten – 25,5 mio. kr.Talentudvikling på musikskoler – 23 mio. kr.Music Export Denmark – 14,4 mio. kr.Øvrige vækstlagsinitiativer – 0,2 mio. kr.

Anbefalinger:Med baggrund i udvalgets erfaringer og som et oplæg til drøftelser om en videreførelse af indsatser ien ny musikhandlingsplan, anbefaler Statens Kunstråds Musikudvalg:Det er vigtigst at videreføre:Den unge elite – 2 mio. kr. årligtStatens Kunstråds Musikudvalg anbefaler, at ordningen ”Den unge elite” fortsætter i en nymusikhandlingsplan. Med midlerne til Den unge elite har en række betydelige unge talenter i danskmusikliv fået mulighed for at planlægge og udføre et målrettet karriereforløb med særligt fokus på detglobale musikmarked. Dette har været medvirkende til, at dansk musik gør en forskel internationalt ogtil stadighed positionerer sig stærkere og udvikler sig i samspil med det internationale musikliv.Udvalget anbefaler i øvrigt, at der laves en informations-kampagne i musikmiljøerne målrettet degenrer, som er underrepræsenterede i ordningen. Dette kan resultere i en endnu større spredning igenrerne inden for Den unge elite, og i det omfang, at det afføder flere kvalificerede ansøgninger, vilder være behov for at øge den økonomiske ramme til ordningen.Transportstøtten – 3,5 mio. kr. årligtTransportstøtten har gennem en årrække været med til at sikre, at musik fra vækstlaget og fra smallegenrer kan opleves i rigt omfang i hele landet. Med den aktuelle økonomiske volumen, og medstøttekriterier, der løbende er optimeret i forhold til ordningens mål, er transportstøtten i dag et megeteffektivt redskab, der for hver uddelt krone leverer en styrkelse af mangfoldigheden, udbredelsen ogudviklingen i det danske musikliv. Statens Kunstråds Musikudvalg anbefaler derfor, at der sikres envidereførelse af bevillingen til transportstøtte. Udvalget anbefaler samtidig, at bevillingen tiltransportstøtte skal sikres som ordinær finanslovsbevilling, idet den ikke bør være indarbejdet itidsbegrænsede handlingsplaner finansieret af tips- og lottomidler.Tilskud til honorarstøtten – 6,5 mio. kr. årligtMusikudvalget anbefaler, at tilskuddet til honorarstøtten forøges. De honorarstøttede spillesteder er ihøj grad med til at sikre udvikling og udbud af rytmisk kvalitetsmusik over hele landet. En styrkelse afde honorarstøttede spillesteder bør anvendes til at sikre en skarpere prioritering af den kunstneriskekvalitet og det kunstneriske udviklingsarbejde. Udvalget anbefaler endvidere, at den samlede bevillingtil honorarstøtten tilvejebringes via finansloven og ikke, som det er tilfældet nu, med en betydelig andelaf tips- og lottomidler, der gives gennem tidsbegrænsede handlingsplaner.Andre indsatser, der om muligt bør videreføres:Vækstlagsstøtte til de regionale spillesteder – 6 mio. kr. i alt

Statens Kunstråds Musikudvalg anbefaler, at der også fremover sker en yderligere styrkelse afvækstlagsarbejdet gennem de rytmiske spillesteder, og at indsatsen udmøntes gennem en forøgelseaf støtten til de rytmiske spillesteder på tre områder: Regionale spillesteder, honorarstøttedespillesteder og en projektstøtteordning. Udvalget anbefaler, at spillestedsområdet samlet set tilføres40 mio. kr. årligt, og anbefaler, at 10 mio. kr. øremærkes til et nationalt udviklingsarbejde, der skaludspille sig i et samarbejde spillestederne imellem. Denne indsats er ikke alene rettet modvækstlagsarbejde, men skal give hele området et løft.Digital formidling – 500.000 kr. årligtMed midlerne til digital formidling, har en række kunstnere inden for de rytmiske genrers vækstlag fåetmulighed for at præsentere sig mere markant og med bedre kvalitet på internettet, hvilket er med til påsigt at styrke kunstnernes muligheder på nationalt og internationalt plan. Udvalget anbefaler, at derfortsat er en indsats, som er målrettet en styrkelse af kunstnernes egne digitale formidling påinternettet, men at indsatsen fremover gøres genrebred og ikke kun gælder for det rytmiske vækstlag.Udvalget anbefaler at øge den økonomiske ramme til indsatsen.Talentudvikling på musikskoler – 5,75 mio. kr. årligtMusikskolernes talentlinjer er et vigtigt led i den samlede indsats for at sikre et tilstrækkeligt højtniveau på de kommende musikere og musikpædagoger, der kommer ud fra konservatorierne.Midlerne til talentudvikling har suppleret det generelle statslige tilskud til musikskolerne, som imodsætning til midlerne til talentudvikling ydes uden særlige krav om udvikling eller kvalitet. StatensKunstråds Musikudvalg anbefaler, at der arbejdes for, at statens samlede økonomiske engagement påområdet ydes under forudsætning af krav om udvikling og kvalitet i musikskolernes tilbud. Bevillingentil talentudvikling på musikskoler bør i øvrigt ikke være indarbejdet i en tidsbegrænset handlingsplanfinansieret af tips- og lottomidler, men skal i lighed med det generelle tilskud finansieres som enordinær finanslovsbevilling.Gode indsatser, som det dog i en prioritering må overvejes muligheden af at videreføre:Musikalske vækstbede – 1 mio. kr. årligtPuljen til de musikalske vækstbede har medvirket til at sætte projekter og miljøer i gang, som senerekan blive væsentlige aktører i det professionelle rytmiske musikliv. Ordningen har været økonomiskrigtigt dimensioneret i forhold til de indkomne ansøgninger.Nye publikumsmiljøer – 1 mio. kr. årligtNye Publikumsmiljøer har givet det yngre rytmiske vækstlag øget mulighed for at komme ud til etrelevant publikum i andre rammer end de gængse koncertsteder. Puljens ansøgerfelt har væretbegrænset, men de støttede projekter har været af høj kvalitet, og de forholdsvise store projekttilskudhar været en forudsætning for gennemførelse af projekterne i et omfang, hvor indsatsen har haft denønskede effekt.Statens Kunstråds Musikudvalg anbefaler, at der fortsat bør gøres en indsats for at sikreudviklingsmulighederne for vækstlaget, og at der fastholdes midler til dette formål. Udvalget mener, atder stadig er behov for at undersøge, hvordan de bedst mulige rammer for præsentation og udvikling

Støtte til vækstlagene via de regionale spillesteder – 6 mio. kr.Indledning:Under den nye musikhandlingsplan blev der i tillæg til finanslovsbevillingen afsat 2 mio. kr. om året iperioden 2009-2011 til dette indsatsområde. Pengene skulle gå til at indarbejde opgaver ogforpligtelser over for vækstlagsmiljøerne i spillestedernes nærområder. På den måde skulle deregionale spillesteders centrale rolle i udviklingen af vækstlaget udbygges.Statens Kunstråds Musikudvalgs udmøntning af indsatsen gennem de 4-årige aftaler med deregionale spillesteder:I Statens Kunstråds Musikudvalgs fireårige aftaler 2009-2012 med de 17 regionale spillesteder er derindarbejdet opgaver, som særligt sigter mod at styrke vækstlagene inden for den rytmiske musik. Enfast andel af spillestedernes koncerter – i gennemsnit en fjerdedel – skal tilrettelægges med henblikpå at præsentere vækstlag og smalle genrer, der kan have svært ved at tiltrække et stort publikum.Desuden har spillestederne forpligtet sig til at gennemføre andre målrettede opgaver, der skal styrkeog hjælpe vækstlag på vej. De regionale spillesteders udmøntning af aftalerne er evalueret særskiltjanuar-marts 2011. Denne evaluering er publiceret i marts 2011.Statens Kunstråds Musikudvalgs udmøntning af indsatsen gennem en ekstraordinær uddelingtil de regionale spillesteder:En tredjedel af vækstlagsindsatsen er udmøntet gennem en uddeling til styrkelse afvækstlagsprojekter på de regionale spillesteder i 2010, 2011 og 2012. De regionale spillestederindgav ansøgninger om tilskud på i alt 9,3 mio. kr. Udvalget vurderede, at samtlige projekter varstøtteværdige, men på grund af de begrænsede midler var der kun mulighed for at imødekommeansøgningerne med 2,1 mio. kr.Statens Kunstråds Musikudvalgs vurdering af indsatsområdet:Det er udvalgets opfattelse, at vækstlagsindsatsen har bidraget markant – men også utilstrækkeligt –til at løfte dette vigtige arbejde. Kvalitet og volumen i vækstlagsarbejdet er afgørende for at udvikle ogopretholde et attraktivt rytmisk musikliv i Danmark.

Nye publikumsmiljøer – 4 mio. kr.Indledning:Nye Toner beskriver, at der på efterskoler, højskoler og lignende institutioner findes et potentieltpublikum, der matcher musikerne i det yngre vækstlag med hensyn til alder, smag og tilgang til livet. INye Toner indgår en pulje på 1 mio. kr. om året til at gennemføre udviklingskoncerter forvækstlagsorkestre i disse nye miljøer. Intentionen er at give vækstlagsorkestre mulighed for atoptræde sådanne steder. Herved opnår man både at udvikle et nyt publikum og at give musikernemulighed for at øge deres rutine og professionalisme ved koncerter for tilhørere, hvis engagement ogfeedback er optimalt udviklende for orkestrenes performance.Fakta om ordningen:Puljen er udmøntet i en ordning med én årlig ansøgningsfrist (i 2009 gennemførtes dog en ekstrauddeling). Ansøgerne kan anvende tilskuddet til koncertturnéer med vækstlagsorkestre på fxefterskoler, højskoler og lignende uddannelsesinstitutioner. Ved behandling af ansøgningerne harStatens Kunstråds Musikudvalg lagt vægt på programlægningens kunstneriske kvalitet og evne tilfornyelse samt arrangørens behov for støtte. Det har i øvrigt været en forudsætning for at komme ibetragtning, at følgende betingelser har været opfyldt:••••at der arrangeres en turné med mindst tre forskellige orkestre, som spiller mindst treforskellige steder - i en sammenhængende periodeat uddannelsesstederne er med til at finansiere koncerterneat der er offentlig adgangat hver enkelt medvirkende musiker modtager et honorar, der mindst svarer til tarifmæssigaflønningAntalansøgninger20082009201020113526Ansøgt beløb i alt775.6251.305.677750.0002.150.473Antaltilskudsmodtagere3424Tilskud i alt600.8251.155.677750.0001.054.140

Tilskudsmodtageres evaluering af ordningen:Om udvikling af publikum:- Tilskuddet fra "Nye publikumsmiljøer" har i høj grad har bidraget til en udvikling af efterskolekoncert-områdetsom nyt publikumsmiljø. Såvel skoler som elever synes at være meget tilfredse med tilbuddet og de enkeltekoncerters forskelligartede karakter.- Vi har på højskolerne et meget åbent og positivt "publikum”. Det er mit indtryk at det har været en god oplevelsefor de bands vi har haft at lave koncerter rundt på højskolerne netop fordi rammerne og publikummet var der. Vihar også prøvet at få folk udefra til at møde op til koncerterne og det er lykkedes bedre og bedre.Afledte effekter i forhold til vækstlagsorkestrenes udvikling:- Vækstlagsorkestre kæmper oftest med at få jobs, og sammenhængende turnéer er næsten umulige at etablere,da konkurrencen om jobs i Danmark generelt er meget hård. Efterskole-turnéerne giver vækstlagsorkestre

muligheden for at spille mange koncerter indenfor en meget kort og intens periode, hvilket gavner langt de flestebands, da det giver erfaring. Desuden er der altid et publikum af en vis størrelse med mange forskelligemusikalske præferencer at spille for på efterskolerne, hvilket i sig selv rummer en udfordring men også entilfredsstillelse, hvis koncerten lykkes.- Jeg har så sent som i dag talt med en fra et band, der lige har været rundt, og hun fremhævede, at det varspændende at have et publikum, der måske ikke selv ville have valgt at gå til koncert med dem i stedet for denlille fanbase, de var vant til fra København. Man kan sige, at det for upcoming bands er en god mulighed at haveen lille "turne", at have et publikum samt at få en tarif for det - det giver mulighed for at få lidt erfaring medplanlægning og afvikling af en koncertrække

Musikalske vækstbede – 4 mio. kr.IndledningNye Toner indeholder en pulje på 1 mio. kr. om året, hvor eksempelvis øvelokaleforeninger har kunnetsøge om støtte til aktiviteter til at understøtte etablering af ”musikalske vækstbede”. Det vil sige miljøeruden for de gængse koncertsteder, hvor der er optimale forudsætninger for, at musikalsk nyskabelsekan spire frit uden endnu at være underkastet det professionelle musiklivs præstationskrav.Fakta om ordningen:Puljen er udmøntet i en ny ordning med én årlig ansøgningsfrist. Ansøger kan anvende tilskuddet tiletablering eller udvikling af initiativer indenfor rytmisk musik, som understøtter de musikalskevækstbede, og musikudvalget har i behandlingen af ansøgningerne set positivt på ansøgninger medlokal medfinansiering eller anden ekstern støtte. Det er ikke muligt at søge om tilskud til professionellekoncertaktiviteter, faste driftsudgifter, anlægsudgifter og instrumentkøb.

Tilskudsmodtageres evaluering af ordningen:

Om væsentlige aktiviteter, der ikke ville have fundet sted uden tilskuddet fra Musikalske

vækstbede?

Projekt Grobund:”Den er nem: Grobund ville simpelthen ikke eksistere uden dette tilskud. Konkretgiver vi pt. 60 unge i alderen 14-20 mulighed for at udfolde deres musikalitet i et bandforum. Vi har pt.14 bands i gang, men vi har kapacitet til 2 mere, som vi er i gang med at samle fra vores venteliste. Vistøtter disse bands i alt fra den første komposition til at komme ud og spille koncerter indspille demo,lave pressemeddelelser. Derudover arrangerer vi jamaftener, festival, bandcamp mv.”Projekt Tavse Stemmer:”Ca. 20 koncerter og lige så mange workshops og debatmøder, afholdt iindvandrer/kvinde foreninger, hvor de ingen midler har til den slags aktiviteter. Vi har brugt bevillingentil musikerhonorarer, transport, leje af lydudstyr, tekniker honorar m.v.Vi har været forskellige steder i København og på Sjælland, samt i Vollsmose, Odense og Gellerup,Århus. Desuden i England og Holland.Vi har fået utrolig positiv respons, flere gange har vi afholdt arrangement, kun for kvinder omeftermiddagen, og åben for alle om aftenen. Mange af de kvinder som har deltaget om dagen,kommer tilbage, ledsaget af deres familier, og flere gange også deres danske naboer. Desuden har vien del gange oplevet hvordan mennesker kommer til vores koncerter meget stille, næsten triste, menhurtigt liver op, bliver glade, synger med og danser”.

Kan du nævne nogle væsentlige afledte effekter af støtten?

Projekt Musikmejeriet i Struer:”Arbejdet er fortsat ind i 2010 med arrangementer i musikskolenskældercafé året igennem. Senest har bands fra Ribe og Esbjerg givet koncert i "Mejeriet" den 27/11-2010. ”Musikmejeriet” er således blevet en vigtig brik for ungdomsbands i Struer”.Projekt Tavse Stemmer: ”Med de midler vi har fået tildelt er det lykkedes os at åbne nogle døre for endel kvindelige musikere, som ellers ikke havde været muligt, sådan at nogle af dem nu er blevetfuldtids professionelle musikere. Nogle af vores lidt ældre og mere erfarne musikere har i sommeren2010 været på turneer ude i verden, som dels har betydet utroligt meget for deres kunstneriskeudvikling, dels har givet dem mange nye kontakter. Det betyder at vi på nuværende tidspunkt kansætte første hold fri, og dels fortsætte med at udvikle det bestående, dels påbegynde arbejdet mednye unge musikere, sangere og dansere”.

Om tilskudsmodtagers aktiviteter fremadrettet er afhængig af støtten?

Projekt Musikmejeriet i Struer:”Det var støtten på 50.000 kr til de musikalske vækstbede, derigangsatte den målrettede satsning på Struer Musikskole. Det er efter min mening af stor betydning, atder afsættes flere puljemidler, som kan være med til at fastholde og videreudvikle området. Så svareter: JA”.Projekt Grobund:” Grobund er hidtil blevet finansieret dels af puljen for Musikalske Vækstbede, delsaf Århus Musikskole, dels af brugerbetaling. Da vi nu ikke modtager anden støtte er det musikskolen,der dækker alle udgifter frem til sommerferien. De har meddelt, at de efter dette ikke fuldt ud kanfinansiere projektet, og vi er derfor afhængige af at finde nye finansieringsmuligheder. Vi er derformeget interesseret i at indgå i en dialog med Kunststyrelsen om, hvorvidt det er muligt at I kan indgå ien fremtidig finansiering, så vi kan fortsætte projektet fremover”.Statens Kunstråds Musikudvalgs vurdering af indsatsområdet:Med kriterierne for de Musikalske vækstbede har vi ramt den målgruppe, som ordningen var tiltænkt.Mange af projekterne har givet ansøger mulighed for at kvalificere sig og etablere erfaring medmusikalske vækstbede. Ansøgerfeltet har været bredt, og der har både været mange relevante og endel irrelevante ansøgninger, hvilket måske afspejler at ikke alle ansøgere har været klar over puljensformål. Udvalget vurderer, at ordningen har været økonomisk rigtigt dimensioneret i forhold til antalletaf indkomne ansøgninger. Det er udvalgets klare opfattelse, at puljen har medvirket til at sætteprojekter og miljøer i gang, som senere kan blive væsentlige aktører i det professionelle rytmiskemusikliv.

Digital formidling – 2 mio. kr.IndledningI overensstemmelse med den digitale distributions fornyede krav og muligheder er der imusikhandlingsplanen afsat 0,5 mio. kr. om året til digital formidling for vækstlagsbands. Baggrundenfor indsatsen var, at muligheden for at gøre sin musik tilgængelig for hele verden uden hjælp frapladeselskaber eller andre professionelle kommercielle formidlere har skabt et helt nyt karriereforløbfor vækstlagene, hvor et nyt navns egen promovering på nettet i både lyd og billeder, kan væremedvirkende til, at en karriere tager fart.Fakta om ordningen:Puljen blev udmøntet i en ny ordning med én årlig ansøgningsfrist. Solister og bands inden for allerytmiske genrer, som i forvejen er præsenteret på internettet og højst har udsendt 1 udgivelse påregistreret musikselskab har kunnet ansøge om tilskud til digital formidling. Der er inden for puljenblevet givet tilskud til projekter, som optimerer en allerede eksisterende præsentation på internettet.Det har fx omfattet videopræsentation, digitale markedsføringsinitiativer, produktion af singletrack ogoversættelse eller sproglig optimering.

Tilskudsmodtageres evaluering af ordningen:Hvorvidt ansøger ville have gennemført projektet uden tilskud fra Statens Kunstråds Musikudvalg?- Jeg ville have fået gennemført nogen af delene ved mit projekt uanset hvad - fx hjemmesiden i sig selv, men de"ekstra" elementer ville jeg have undladt, hvis jeg ikke havde fået støtte. Kunstrådets støtte har bevirket, at jeghar haft mulighed for at give bandets tilstedeværelse på nettet et ekstra pift, særligt i form af musikvideoer hvilketer utrolig vigtigt. Vi har bl.a. fået mulighed for at lave en musikvideo til 1.singlen, som vi var heldige at få op påNME's hjemmeside.- Jeg ville nok ikke have haft muligheden for at udvikle min hjemmeside, som den er på nuværende tidspunktuden støtte, da det er en bekostelig affære og det har ikke været den højeste prioritet i forhold til musikken. Såuden støtten, havde jeg nok ikke fået udviklet siden. Desuden så har det udviklet sig til et rigtig godt forum til atudbrede både musikken, video, blogs, samt til at lægge tracks op på nettet, på en måde som er nem ogoverskuelig for mig selv og brugerne.Hvorvidt ansøger har fået flere besøgende på deres hjemmeside:- Afgjort. Vores statistik viser en støt fremgang i antal besøgende fra hjemmesiden blev lanceret i maj i år.- Ja, vi har fået flere besøgende, samt en professionel profil på nettet.Konkrete eksempler på udbredelse af musikken via tilskuddet fra Digital Formidling?- Min musik er f.eks. blevet lettere tilgængelig for publikum i udlandet, og vi videoblogger en del på siden, hvilket

Statens Kunstråds Musikudvalgs vurdering af indsatsområdet:Det er Statens Kunstråds Musikudvalg vurdering, at relevante kunstnere inden for de rytmiske genrersvækstlag med puljen til Digital formidling har fået bedre mulighed for at præsentere sig mere markantog med bedre kvalitet på internettet. Dette vil på sigt give dem bedre muligheder såvel nationalt sominternationalt plan.Støtten er nogle gange givet til udvikling af hele websitet, men er også givet målrettet til enkelteelementer af web-præsentationen, fx til indspilning af nye stykker musik eller videoer.Det økonomiske volumen for ordningen har været i underkanten - særligt da ordningen var kommetgodt i gang, og kendskabet til den havde bredt sig. Der har særligt i de sidste to år været rigtigt mangerelevante ansøgere.

Den unge elite – 8 mio. kr.IndledningNye Tonerbeskriver, at mulighederne og markedet i Danmark kan være en begrænsning for detoriginale talent, der skal hjælpes ud i verden og møde et globalt musikmarked, og at der derfor erbehov for at sætte fokus højere oppe på den musikalske talentudviklingsstige. Dette er sket med enindsats rettet mod målgruppen ”den unge elite” – dvs. de allerbedste af de nyligt debuterede navneinden for alle genrer, der viser potentiale til en international karriere. På dette stade er der risiko for, atkarrieren stagnerer og ikke udfolder sig på den måde, som talentets potentiale ellers giver mulighedfor. Målet med indsatsen er således at give den unge elite mulighed for at få professionel hjælp til atlægge en karriereplan og økonomiske midler til at realisere den.Fakta om ordningenIndsatsen er udmøntet i en ny pulje med en årlig ansøgningsfrist. Statens Kunstråds Musikudvalg harlagt vægt på, at ordningen tilgodeser den kunstneriske og karrieremæssige udvikling for ansøgere, ogmed dette for øje er kriterierne og ansøgningsprocessen for ordningen løbende blevet revideret.Det har vist sig, at arbejdet med at udvikle målrettede karriereplaner kan være en vanskelig oglangstrakt proces for ansøgerne. På den baggrund udviklede udvalget en skabelon til karriereplan, ogfor at sikre, at der er blevet lagt et endnu mere fokuseret arbejde fra ansøger og deres konsulenteromkring udformningen af karriereplaner, har udvalget med 3. og 4. uddelingsrunde indført enprækvalifikationsrunde. I første fase er et antal navne blevet udvalgt på baggrund af kunstneriskniveau, internationalt potentiale og deres udkast til karriereplan. I anden fase er disse ansøgere blevetbedt om at udarbejde en karriereplan inden for en bestemt beløbsramme og med udgangspunkt iudkastet. Ansøger og konsulenterne er i den fase blevet tilbudt et vejledningsmøde med udvalget ogKunststyrelsen.Tilskuddet fra Den unge elite er blevet anvendt til udvikling og gennemførelse af karriereplanen. Dethar inkluderet udgifter til rejser, konsulenthonorar, individuelle coaching-forløb, masterclasses,messedeltagelse, konkurrencer og markedsføringstiltag. Tilskudsmodtagerne har i øvrigt indsendtkorte redegørelser over karriereforløbet efter både første og andet år.

Tilskudsmodtageres evaluering af ordningen:Vi har bedt modtagerne af Den unge elite om at skitsere nogle konkrete eksempler på noget, de ikkeville have gjort uden tilskuddet fra Den unge elite og om at vurdere deres fremtidsudsigter i forhold tilda de søgte. Derudover har vi spurgt til, hvorledes processen omkring udformningen af de forholdsvistkomplekse karriereplaner kunne have været lettere. Uddrag af deres svar fremgår nedenstående:

Konkrete eksempler på noget ansøger ikke ville have gjort:

- Oh Land (tilskud i 2008): Især har den unge elite givet mig muligheden for at satse, hvilket er altafgørende, hvisman også vil nå udenfor Danmarks grænser. Jeg fik legatet, da jeg kun lige var startet, og det er den sværeste tid,da man endnu ikke helt har bevist sig og derfor har svært ved at blive aflønnet for sit arbejde. Jeg er utroligttaknemmelig over, at jeg fik legatet på det tidspunkt, og ikke nu, hvor jeg godt kan klare mig. Hvis ikke jeg havdefået støtte fra Den unge elite, havde jeg ikke taget den økonomiske risiko, det var at booke min egen tour til USA imarts 2009. Den tour blev altafgørende for min karriere, da det var der jeg blev signet til amerikanske EpicRecords, Sony Music. Uden den tour havde jeg ikke været der, hvor jeg er i dag.- Bjarke Mogensen (tilskud i 2008): Jeg ville ikke have haft midler ellers til at lancere promotionkoncert i CarnegieHall samt udgivelse af min solo-cd på et internationalt omtalt pladeselskab. Dette er to milepæle i min karriere,som kommer til at hjælpe mig betydeligt i fremtiden.- Slaraffenland (tilskud i 2009): Vi ville ikke have hyret PR agent i Norge eller U.K. i forbindelse med udgivelse afvores sidste plade. Det har vist sig at være essentielt at man bruger penge på agenter, der har forstand på detlokale marked, når man prøver at slå igennem på et nyt marked. - Vi ville heller ikke have hyret en coach, der kanhjælpe os med råd og vejledning.

Hvordan ser ansøger muligheder for fremtiden i forhold til ansøgningstidspunktet:

- Oh Land (tilskud i 2008): Den unge elite var med til at sparke hele min karriere i gang og utroligt mange døre haråbnet sig de sidste par år. Det var vigtigt for mig at sætte mig ned og formulere målrettet, hvad jeg ville opnå, oghvordan jeg ville gøre det. Og det har været hårdt og intenst arbejde at opnå de mål, jeg satte mig. Mit størsteoverordnede mål var at få udgivet materiale i udlandet, og nu har jeg en verdensomspændende kontrakt medSONY og står overfor at udgive mit første internationale album. Mine mål har hele tiden flyttet sig i takt med at jeger nået længere, men det har i den grad været en hjælp og motivation ikke kun at drømme i hovedet men ogsådrømme på papiret.- Slaraffenland (tilskud i 2009): "Den unge elite" er et rigtig godt springbræt til at slå igennem på nye markeder.Ordningen har givet os økonomisk mulighed for at arbejde mere med de nye geografiske områder. Dette betyderat vi mht. honorarer vil være nået til et niveau, hvor en turné giver mening økonomisk, når ordningen udløber.- OH NO ONO (tilskud i 2009): Bandets navn er blevet placeret i mange udenlandske medier, og mange folk rundtomkring i verden har hørt om OH NO ONO, så vi har lagt et rigtig godt fundament for bandets øvrige karriere. Pådet niveau OH NO ONO er nu, er det meget realistisk at forestille sig, at bandmedlemmerne både tilsammen menogså enkeltvis, gennem de erfaringer de har gjort sig og de kontakter de har etableret, har en langvarig karriereindenfor musikbranchen foran sig. Både som udøvende musikere, som producere, som pladeselskab og somsangskrivere.

Ønsker i forhold til at gøre processen omkring udformningen af karriereplanen nemmere:

- Oh Land (tilskud i 2008): Det har til tider været problematisk med "konsulentopgaven", da branchen er flyvendeog ens samarbejdspartnere skifter i takt med, hvor man er og hvad man laver og at rollen kan flyde ud medmanagement.- OH NO ONO (tilskud i 2009): En ting, der er og har været en stor udfordring er, at man skal følge en megetstram skabelon og dermed ikke kan imødekomme det respektive bands unikke karrieremæssige ståsted. De storedokumentationskrav er forbundet med rigtig meget arbejdstid, men vi kan sagtens følge disse krav for modtagelseaf offentlige midler.- Turboweekend (tilskud i 2009): At skrive en omfattende karriereplan og et budget over to år er svært for alle nårdet er første gang. Vi kan ikke tænke på noget, som ville have gjort det lettere uden det var gået ud over detværdifulde, vi lærte i processen.

Statens Kunstråds Musikudvalgs vurdering af indsatsområdet:Med ”Den unge elite” har udvalget haft en enestående mulighed for at skabe en talentordning ud overdet, der foregår i regi af driftsinstitutionerne – fx konservatorierne og musikskolerne. Vi har haftmulighed for at give betydelige tilskud og sparring omkring udvikling af karriereplaner. Vi har ikkeuddelt midler efter en forud besluttet fordeling af genrer men udelukkende fokuseret på talentet ogkarriereplanerne.Erfaringen med at opdele ansøgningsprocessen i to faser har givet en mere seriøs tilgang tilkarriereplanerne. Udvalget har herved fået mulighed for at gå dybere ind i konsulentens rolle ogsamtænkningen af den karrieremæssige og kunstneriske udvikling. Vi har også set, at der har væretbrug for at opkvalificere konsulentniveauet, og det har der netop været mulighed for med denneprækvalifikationsrunde.Ordningen har hvert år genereret mange ansøgninger, og vi vurderer at talentmassen er stor.Samtidig har vi set et uændret behov for de forholdsvis store tilskud, som er givet inden for ordningen.Indsatsområdets økonomiske volumen vurderer vi har stemt fint overens med ansøgningernespotentiale. Som det fremgår af ovenstående oversigt over tilskudsmodtagere, er der desværre stadignogle genrer som har været underrepræsenteret i ansøgerfeltet, og hvis ordningen skal fortsætte ogblive udfoldet yderligere til det potentiale, som vi tror findes inden for alle genrer, er det nærliggende atantage, at der med de to mio. kr. om året vil være for få penge.Med ”Den unge elite” har en række betydelige unge talenter i dansk musikliv fået mulighed for atplanlægge og udføre et målrettet karriereforløb med særligt fokus på det globale musikmarked. Dettehar været medvirkende til, at dansk musik gør en forskel internationalt og til stadighed positionerer sigstærkere og udvikler sig i samspil med det internationale musikliv.

Transportstøtten – 13,9 mio. kr.Indledning:INye Tonerudgør transportstøtten 3,5 mio. årligt. Transportstøtten ses som et meget effektivt værktøji bestræbelserne på at sikre et alsidigt musikudbud i hele landet. Den har samtidig fungeret somgødning for vækstlaget, fordi en forudsætning for at modtage støtte har været, at musikerne ikkemodtager honorering på niveau med større etablerede navne.Fakta om ordningen:Transportstøtteordningen var en videreførelse af en tidligere ordning, men retningslinjerne fortransportstøtten er løbende blevet revideret af Statens Kunstråds Musikudvalg. Midlerne inden forordningen uddeles løbende. Det foregår således, at Statens Kunstråds Musikudvalg foretager enkunstnerisk godkendelse af de orkestre/ensembler, som har ansøgt om transportstøtte. Efter at etorkester/ensemble er kunstnerisk godkendt er transportstøtten ydet efter en taxameterordning, og derhar maksimalt kunnet ydes 50.000 kr. i tilskud pr. år pr. orkester/ensemble (beløb gældende i 2011).Der har været følgende krav til modtagere af transportstøtte:•••Støtten gives til orkestre/ensembler med minimum to musikere, der er engageret til enprofessionelt aflønnet koncert.Der gives ikke transportstøtte til koncerter, hvor honoraret er højere end 3.000 kr. pr.musiker/tekniker (beløb gældende i 2011).Der skal tages entré til koncerterne, og koncerterne skal være offentligt tilgængelige.

Tilskudsmodtageres evaluering af ordningen:Om transportstøttetilskuddet har en relevant størrelse?- Jeg synes at puljens størrelse er rimelig passende. Jeg har en enkelt gang været ude for at puljen var brugt opsidst på året, og vi derfor ikke kunne få tilskud til en eller 2 koncerter. Jeg tror dog ikke dette problem er så udtalt,da de fleste orkestre kan søge transportstøtten forholdsvis tidligt på året.De satser, som er fastsat i forhold til den enkelte koncert med udgangspunkt i antal medvirkende, geografiskplacering osv. stemmer faktisk ret fint overens med vores reelle transport udgifter. Derfor har puljen en storrelevans for vores band.- Så vidt jeg forstår ydes der samme tilskud, uanset hvor langt væk jobbet ligger. Det betyder, at mange midler

bruges på at støtte ret lokale jobs. Som jysk musiker, der spiller meget i Københavnsområdet bør støtten afspejleudgifterne, og desuden vokse med orkestrets størrelse. Vi er 7 musikere, dvs. minimum 2 biler over Storebælt.- transportstøtten hjælper virkelig og hvis det er intentionen at det skal dække de aktuelle udgifter til transport såpasser det helt perfekt.Hvorvidt ansøger synes, at processen kan gøres nemmere?- Efter at man kan lave hele ansøgningen online, og oven i købet også kan få fornyet sin kunstneriskegodkendelse uden at sende cd’er osv. ind, så har jeg faktisk svært ved at se hvordan ansøgningsproceduren kangøres nemmere end den er nu.Jeg synes desuden at både sagsbehandlingen og udbetalingen af den eventuelle støtte er hurtig. Det er en godting, at man ikke skal afholde og dokumentere alle udgifter, før man kan få udbetalt sin støtte.- Jeg synes det har været meget nemt at ansøge og svartiden har været meget kort, så det bliver nok ikke megetnemmere.- Jeg mener, at hvis kunstnerne kan skaffe sig et job til tarifmæssig betaling, så må de jo besidde nogle kvaliteter,som musikudvalget ikke behøvet at gå ind og vurdere. Lad spillestederne bedømme.Konkrete eksempler på nogle koncerter ansøger ikke ville have spillet uden transportstøtten?- Det er lidt svært. Generelt vil vi gerne spille, og man tegner jo kontrakten med spillestedet før man reelt ved omman får støtte. Men det, at vi ved, at vi med ret stor sikkerhed får transportstøtte til en koncert, gør hele voresvirke mere sammenhængende og fornuftigt. Og det er selvfølgelig vigtig at økonomien hænger sammen for os.Det er helt sikkert noget, vi har med i vores overvejelser, hver gang vi siger ja eller nej til en koncert til et ellerandet honorar.- Jeg kunne nævne mange. Jeg vil tro at 2/3 dele af jobbene vil være i fare, hvis der ikke fandtes transportstøtte.

Statens Kunstråds Musikudvalgs vurdering af indsatsområdet:Statens Kunstråds Musikudvalg har løbende justeret og lavet nye tiltag for at optimeretransportstøtten. I starten af perioden viste det sig at være svært at få afsat midlerne sandsynligvisfordi der var for snævre kriterier i forhold til mængden af ansøgere og miljøets behov. Kriteriernepasser nu til miljøets behov og mængden af midler. Og vores justeringer har bl.a. omfattet:••••Mulighed for at duoer også kan ansøge (tidligere ikke mindre ensembler end trioer).Højere, mere tidssvarende tilskud.Mere tidssvarende loft for honorering i forhold til hvem, der kan søge.Højere loft for samlet årligt tilskud, der tilgodeser de store ensembler.

Tilskud til honorarstøtten – 25,5 mio. kr.IndledningSammen med transportstøtten sikrer honorarstøtten til spillesteder i høj grad, at vækstlagsorkestrekommer ud at spille. Når spillestederne skal lægge program, er hjælp til betaling af musikerhonorarforudsætningen for, at de tør engagere upcoming orkestre, som ikke giver en entreindtægt, der svarertil den, som spillestedet kan hente på koncerter med etablerede navne. Med flere end 150honorarstøttede spillesteder i Danmark er effekten for vækstlagsorkestrene meget stor. Midlerne afsati musikhandlingsplaner har siden 2004 stort set fordoblet finanslovsbevillingen til området.Fakta om ordningen:Honorarstøtte til rytmiske spillesteder og musikforeninger er en støtteordning til arrangører af rytmiskekoncerter. Statens Kunstråds Musikudvalg har i vurderingen af ansøgningerne lagt vægt på:••at musikprofilen er af høj kvalitet og/ellerat ansøger udviser særlig vilje til musikalsk og kunstnerisk nytænkning

Statens Kunstråds Musikudvalg har fra 2011 valgt at give et ekstraordinært tilskud til ansøgere, derefter udvalgets vurdering i ekstraordinær grad udviser høj kvalitet i musikprofilen og demonstrerer viljeog evne til kunstnerisk fornyelse. Der blev givet 25 ekstraordinære tilskud i størrelsesordnen 10.000kr. til 75.000 kr. Disse tilskud skal også anvendes til musikerhonorarer.Antal an-søgninger2008200920102011158160163163Ansøgtbeløb i alt19.873.95020.937.30621.164.42021.504.860Antaltilskudsmod-tagere14815016016013.200.00013.900.00015.800.00017.300.0006.000.0006.500.0006.500.0006.500.00013.184.92814.120.85415.818.953-Samlet rammebevilget til åretHeraf midler fraNye TonerUddelt

Anbefaling om honorarstøtte fra arbejdsgruppen vedrørende styrkelse af den rytmiske musikStatens Kunstråds Musikudvalg nedsatte i februar 2010 en arbejdsgruppe vedrørende styrkelse af denrytmiske musik. Gruppen afholdt 10 møder og fremlagde i oktober 2010 en rapport for musikudvalget.I rapporten skriver arbejdsgruppen bl.a. følgende om de rytmiske spillesteder:”Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det nuværende støttesystem til rytmiske spillesteder har væretvelegnet til at fremme dynamik og kvalitet, bl.a. derved, at spillestederne til stadighed har skulletdokumentere fornyelse og høj kvalitet i deres opgaveløsning, for at kunne oppebære tilskud. Det er

imidlertid samtidig arbejdsgruppens klare opfattelse, at der er markante behov og muligheder forvækst inden for den rytmiske musik, og at en højere prioritering af de rytmiske spillesteder vil bidragemarkant til at styrke kvaliteten og udviklingen af dansk kulturliv. Ud over en forøgelse af denøkonomiske volumen anbefaler arbejdsgruppen konkret for de honorarstøttede spillesteder:Den eksisterende støttepraksis bør ændres, således at spillesteder med et kunstneriskudfordrende og fornyende koncertprogram kan støttes med større tilskud end spillesteder med etmindre udfordrende og fornyende koncertprogram. Desuden bør den faste øvre grænse forstørrelsen af den honorarstøtte, der gives til et spillested, afskaffes og erstattes af en konkretkunstnerisk vurdering med henblik på at understøtte kvalitet. En differentieret tilskudspraksis indenfor honorarstøtten vil bedre tage højde for spillestedernes forskellighed. Honorarstøtten bør fortsattage udgangspunkt i, at de medvirkende kunstnere som minimum oppebærer den gældendeminimumsbetaling på området.”Statens Kunstråds Musikudvalg er enig i arbejdsgruppens anbefaling. De honorarstøttede spillestederbør styrkes med 10 mio. kr. til 27 mio. kr. årligt. Udvalget har haft gode erfaringer med at styrke despillesteder, der fokuserer på høj kunstnerisk kvalitet, smalle genrer og vækstlagsarbejde. Udvalgetanbefaler at der også fremadrettet arbejdes med at videreudvikle en skarpere prioritering af denkunstneriske kvalitet og det kunstneriske udviklingsarbejde.

Talentudvikling på musikskoler – 23 mio. kr.IndledningDer har i en række år været fokus på talentudvikling på musikskoleniveau. Talentpuljen under

Liv i

Musikken

og de yderligere midler til talentpleje fra finanslovaftaler tegnede den udviklingsstrategi,som var blevet lagt for området, og mange af initiativerne var førNye Tonerblevet etableret ogrodfæstet i musikskolerne. Musikhandlingsplanen fastslog, at det var vigtigt at fastholde momentet, ogfor at sikre en yderligere styrkelse og koordination af indsatsen, samledes uforbrugte midler på 17mio. kr. fra tidligere initiativer i en pulje, som tilførtes yderligere nye 6 mio. kr, således at der ihandlingsplanens periode sammenlagt kunne uddeles 23 mio. kr.Fakta om ordningen:Formålet med ordningen har været at forbedre indsatsen med at finde og udvikle særlige talenter imusikskolerne. Musikskoler har i ordningen kunnet søge til talentudviklingsprojekter, herunderforsøgsmæssige projekter, der var rettet mod børn og unge op til MGK-niveau. Ved vurderingen afansøgningerne har Statens Kunstråds Musikudvalg lagt vægt på, at der var tale omtalentudviklingsprojekter rettet mod særlige talenter, projekternes forsøgsmæssige karakter og denpædagogiske nyskabelse i projekterne. Det har i øvrigt været en forudsætning at der blev ydet enlokal medfinansiering på minimum 33 % af projektets budget.Antalansøgninger200820092010201141284262Ansøgt beløb i alt11.723.3379.253.35810.918.12321.299.564Antaltilskudsmodtagere30213143Tilskud i alt5.699.4645.806.0585.746.5796.291.000

Statens Kunstråds Musikudvalgs vurdering af indsatsområdet:Det er udvalgets opfattelse at kriterierne for talentudvikling i musikskolerne har været tilstrækkeligtbrede til også at kunne favne den gode ide, der ikke umiddelbart, men måske på længere sigt, kan fåbetydning for talentarbejdet. På den måde har vi sikret plads til idéudvikling, hvilket er vigtigt.Ansøgerfeltet til ordningen har været de fleste danske musikskoler, hvilket vi både har forventet ogønsket. Indsatsen har betydet, at de fleste musikskoler i dag har talentlinjer. Dvs. at det er blevetmuligt at gøre noget særligt for de talenter, der findes på alle musikskoler. Effekten er allerede megetsynlig i musikskolerne i form af et større fokus på talenterne, også fra elever og forældre. Blandteleverne er der en vis status i at være talentlinjeelev. Effekten kan også spores i ansøgerfeltet tilMGK, hvor flere har gået på talentlinje, og typisk er de bedste optagelsessøgende både mht. niveauog forberedelsesgrad. Talentlinjerne gør også en forskel for de såkaldt ”smalle” instrumenter, som deter lettere at gøre en særlig indsats for.Det er udvalgets opfattelse, at talentlinjerne kan og bør være et led i den samlede indsats for at sikreet tilstrækkeligt højt niveau på de kommende musikere og musikpædagoger, der kommer ud frakonservatorierne. En effekt, der formodentlig vil kunne måles indenfor de næste 5 år. Puljensøkonomiske volumen på ca. 6 mio. kr. årligt bør som minimum fastholdes for at sikre, at indsatsen har