KUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 106: Publikationen "Kunsten at fremme kunsten", fra Statens Kunstråd

KUNSTENAT FREMMEKUNSTEN”Kender vi ikke kunsten, litteraturen, filmhistorien, får vibegrænset vores medmenneskelige erfaring til det umiddelbartoplevede. Det kan aldrig blive så omfattende, som det en alsidigkunstindsigt bibringer. Kunsten viser os de evige menneskeligeproblemer, vi alle slås med: kærlighed, ambitioner, had, kamp,jalousi og død. Fra Sofokles over Shakespeare til Márquez…”Kulturminister Per Stig Møller, tale ved Repræsentantskaberne for Statens Kunstråd og Statens Kunstfonds seminar om kunstens rolle i samfundet,september 2010.

Udsagnet er bemærkelsesværdigt. Det stammer fra landetskulturminister, Per Stig Møller, og er udtryk for et kunstsyn,man kun sjældent møder uden for kunstkredse: Nemlig atkunsten spiller en endog overordentligt vigtig rolle i vores livog samfund. At den udvider vores erfaringsfelt og fortæller osnoget nyt. At den behandler spørgsmål, vi alle søger svar på.Men hvis det forholder sig, som Per Stig Møller giver udtrykfor, hvordan kan det så være, at kunsten og kunstformidlingenprioriteres så lavt af politikere, medier og offentlighedengenerelt? Hvordan kan det være, at der ikke findes et enestetv-program dedikeret til grundig behandling af litteratur,billedkunst, musik eller scenekunst på landets store tv-kanaler? Hvordan kan det være, at Kulturministeriet ogUndervisningsministeriet trods utallige opfordringer ikke harformået at etablere et samarbejde om at styrke og udviklebørns møde med kunst? Hvordan kan det være, at denforegående kulturminister i sin plan for at sikre kulturtilbud ihele landet ikke beskæftigede sig med den professionelle kunstoverhovedet?”Kunst skaber erkendelse. Kunst bryder grænser. Kunståbner rum.” Det har været holdningen bag Statens Kunstråds

virke i de sidste fire år. Den gode kunst er altid nyskabendeog provokerende. Den får os til at spærre øjnene op ogpåtvinger os nye tanker og perspektiver. Det er derfor, kunster så nødvendigt for demokratiske samfund. I autoritærestater findes der kun én fortælling om samfundet, nemligmagthavernes. Men i demokratier findes der altid flere. Etdemokrati som det danske er karakteriseret ved igen og igenat diskutere samfundets grundlæggende problemstillinger:Hvordan skaber vi fællesskaber på tværs af sociale, etniske ogkulturelle skel? Hvordan forholder vi os til verden omkringos? Hvordan ruster vi vores børn til fremtiden? Hvordanværner vi om individuelle rettigheder og muligheder? Det erblot nogle af de vitale spørgsmål, kunsten kan hjælpe med atstille og besvare.Statens Kunstråd er sat i verden for at støtte kunsten. I Lovom Statens Kunstråd står der bl.a., at rådets formål er atfremme udvikling af kunsten i Danmark og dansk kunsti udlandet, og at en af dets opgaver er at rådgive og biståoffentlige myndigheder i sager inden for rådets virkeområde.Desværre synes politikere til tider snarere at betragte StatensKunstråd som et lobbyorgan for kunstnerne end som statensegen rådgiver i kunstfaglige spørgsmål.

Armslængdeprincippet har siden Kulturministerietsoprettelse for snart 50 år siden været et kerneprincip i danskkulturpolitik. Kunststøtten skal på baggrund af en politiskvision - men ikke en politisk styring - uddeles ud fra fagligeog saglige kriterier. Alligevel er situationen i 2011 den, atlangt den største del af rådets midler er bundet af politiskbestemte prioriteringer og puljer. Det begrænser ilttilførslentil den kunst, der ikke har politikernes bevågenhed, men somkan være nok så afgørende for kunstens og samfundsdebattensudvikling. God kunst er ubekvem for vanetænkningen, ellerskan den ikke nedbryde grænser og åbne for ny erkendelse. Dentrives bedst uden at skulle tænkes i kasser og kategorier.Armslængdeprincippet er under pres, også fordi der mangleren samlende vision for dansk kunst- og kulturstøttepolitik;en vision for, hvad vi skal med kunsten i Danmark, oghvorfor vi støtter den. Skiftende kulturministre har i løbetaf rådets periode lanceret relevante initiativer og udspil. Derer blevet indgået nye forlig om film- og mediepolitik. En nyog længe savnet teaterlov er forhåbentlig på tegnebrættet.Der er blevet fokuseret på ledelsesproblematikker i relationtil kulturinstitutioner. Alt sammen velmente tiltag inden forspecifikke områder, men den overordnede vision mangler.Endnu mere problematisk er det, at den politiske prioriteringaf de økonomiske midler til tider forekommer forundrendetilfældig i forhold til de indsatsområder, der er formuleretaf rådet og godkendt af kulturministeren. Der er storpolitisk enighed om, at danske børns kreative potentialeskal styrkes og udvikles – ikke på grund af den desværrevigende holdning at uddannelse og dannelse hører sammen,men fordi det skønnes vigtigt at sikre Danmarks økonomiskeudviklingsmuligheder som et videnssamfund. Men alligevelvar man i Folketinget sidste år parat til at nedlægge denHuskunstnerordning, der årene forinden havde sikret børn idaginstitutioner og skoler landet over et skabende møde medprofessionelle kunstnere. Det var først, da rådet - efter medringe udbytte at have stemt dørklokker hos toneangivendeFolketingspolitikere og Kommunernes Landsforening - fikrejst sagen i medierne, at ordningen blev reddet på målstregen.Med dette udspil ser rådet det som sin opgave at medvirketil, at kunsten igen får en plads i politikernes, mediernes ogoffentlighedens bevidsthed. At fremme kunsten betyder at givekunsten de bedste muligheder for at udfolde sig på sine egnepræmisser. Men at fremme kunsten betyder også at styrke ogudvikle kunstens position i samfundet og skærpe borgernes,kunstnernes, politikernes og mediernes opmærksomhed påkunstens betydning og funktion gennem en dialog om densmangfoldige muligheder.

KUNST OgglObAlISERINg... fordi globaliseringen ikke er til at komme udenom indenfor nogen grene af kunst og politik. Alligevel har der været entendens til, at politikerne glemmer kunsten i de overordnedeglobaliseringsstrategier og i stedet behandler den som et ikonfor bestemte danske værdier. I en global verden hænger detdårligt sammen.Det kan godt være, at der findes en national kultur, mender findes ingen national kunst. Kunst udvikles på tværs afgrænser og nedbryder grænser. Det er underordnet, om StatensKunstråd støtter kunst af danske eller udenlandske kunstnere,så længe den primære manifestation af værket finder stedi Danmark. Den danske offentlighed har lige så stor glædeaf værker, der udspringer af en international kontekst, somaf en dansk. Og omvendt: Dansk kunst har et internationaltpotentiale, der skal forløses gennem aktiv støtte til danskekunstneres ophold og arbejde i udlandet.Ud fra denne filosofi iværksatte Statens Kunstråd en langrække initiativer inden for området.

DET LYKKEDES:At udvikle en række fælles mål og principper forrådets og dets internationale støtte.At udstrække DIVA-ordningen (Danish InternationalVisiting Artist Programme), der allerede eksisteredepå billedkunstens område, til at dække allekunstarter. Ordningen støtter udenlandskekunstneres samarbejde med danske kunstnere oginstitutioner.At skabe et boom af dansk litteratur i Spanien. 68danske bøger er oversat til spansk i løbet af StatensKunstråds fireårige periode.At give unge musiktalenter fra alle musikalskegenrer mulighed for at gennemføre toårigeinternationale karriereforløb gennem ordningenDen Unge Elite, finansieret af midler frakulturministerens musikhandlingsplan.At etablere et interkulturelt rådgivningsprojekt.Rådet ansatte en interkulturel konsulent tilat sætte fokus på interkulturalismen somkunstnerisk kategori. Projektet indbefatter bl.a. enmentorordning, hvor etablerede kunstnere agerermentorer for uetablerede.At skabe en række nye ordninger, der bl.a. medhurtig proces skaber forbindelse mellem danskekunstnere og udenlandske kunstnere på kortereresearchophold i Danmark.At udvikle en samlet international strategi for danskmusikliv med stor opbakning i branchen og fortsatfokus på at omsætte strategien til handling.

FORMIDlINg... fordi formidling af kunsten har trange kår i det danskemedielandskab. TV, radio og aviser prioriterer i stigende graden mere forbrugerorienteret og mindre kritisk formidling afkunst, og der er endnu ikke for alvor opstået brede fora forseriøs og kritisk kunstformidling på de digitale platforme.Formidling er afgørende for at udbrede de tanker og ideer,der gemmer sig i det gode kunstværk. Kunst og kunstkritikhænger sammen. Kunstværkets idéer vurderes af kritikere ogsættes ind i en bredere kontekst. Den gode, fagligt funderedekunstkritik er lige så vigtig for samfundet som kunsten selv.Derfor valgte Statens Kunstråd formidling som et af sineindsatsområder.

DET LYKKEDES:At skabe debat om ressourcer i dansk musiklivgennem en rapport udarbejdet på initiativ afStatens Kunstråds Musikudvalg. Rapporten”Analyse af pengestrømme og ressourceri dansk musikliv” genererede en delmedieomtale i slutningen af 2010 og starten2011.At styrke udviklingen af en mere seriøs ogdybdegående kunstformidling gennem støttetil en række digitale platforme som f. eks.kopenhagen.dk, kunsten.nu og Third Ear.At sætte fokus på den seriøse og kritiskekunst- og kulturjournalistik gennemindstiftelsen af Formidlingsprisen. Prisen blevuddelt tre gange i perioden 2008-2010.At indgå et samarbejde med DR og StatensKunstfond om projektet ”Vores Kunst” Projektet.skal dels engagere borgere og kommuner i atopføre kunstværker i det offentlige rum, delsbidrage til at igangsætte en debat om kunst idet offentlige rum.

DET LYKKEDES:At afholde en række dialogmøder med kommunernesamt to større kommunekonferencer, som har styrket denkunstpolitiske dialog mellem parterne og skabt en platformfor gensidig erfaringsudveksling mellem kommunerne ogstaten.At etablere en udvidet garantiordning, der sikrer et rigtudbud af kvalitetsteater i hele landet. I 2007 blev omkring 20forestillinger optaget i ordningen, mens tallet i dag ligger påca. 100.At sikre en række regionale fyrtårnsprojekter som teater-og kunstfestivalen Waves i Vordingborg, lyskunstnerenÅsa Frankenbergs lyskunstprojekt i Holstebro, detmobile campingvognsgalleri ET4U i Vemb og Skive NyKunstmuseums præsentation af IT-kunst.At yde støtte til to store kommunale billedkunstfestivaler,PORT:2010 og Tumult, samt en tilbagevendendeIdéindkaldelse, hvor bl.a. kommunerne har haft mulighed forat udvikle store lokale satsninger.

bØRN, UNgE Og KUNST... fordi politikere og eksperter vedvarende betonernødvendigheden af at udvikle børns kreative potentiale, mentilsyneladende ikke betragter den professionelle kunst somet middel til at realisere dette ønske. Det til trods for, atf.eks. forskerne Anne Bamford og Matt Qvortrups rapport,”The Ildsjæl in the Classroom”, har påpeget, at den bedstestrategi til at få fagligt stærke skoleelever er at styrke ogkvalitetssikre de kunstneriske fag. Flere af landene på PISAstop 10 liste ligger også på top 10 listen, når vi kigger påkunstens placering i undervisningen. Det gælder f.eks. Canada,Finland og Storbritannien. Det maner til eftertanke i endansk sammenhæng, hvor det politiske fokus i en årrække harkoncentreret sig snævert om at styrke elevernes læse-, skriveog regnefærdigheder – vel at mærke på baggrund af en dårligdansk PISA-score.Børn og unges møde med kunsten skal være et kreativt,skabende møde. Det er ikke nok, at børnene tilbydes atovervære én skolekoncert en gang om året, selv om dettefor nogle børn ville være et stort skridt fremad. Der bør istedet være tale om en vis kontinuitet og tværfaglighed iundervisningen, hvor børnene får indblik i kunstens kreativeunivers og selv får mulighed for at udfolde sig kreativt.

DET LYKKEDES:At bevare og videreudvikle denHuskunstnerordning, det forrige Kunstråd lagdegrundstenene til, hvor professionelle kunstneretilknyttes daginstitutioner og skoler og afviklerskabende møder med børnene.At få gennemført en undersøgelse af demusikalske grundkurser, MGK, og på det grundlagtræffe beslutning om at samle ansvaret hos 7MGK-centre, der skal sikre store faglige miljøerog i samarbejde med de omkringliggendemusikskoler sikre en fleksibel decentralisering afundervisningen. Begge dele vil forbedre tilbuddet tileleverne.At få sat fokus på den gode og anderledesbørnebog gennem konkurrencen ”Denillustrerede bog” hvor billedkunstnere og forfattere,samarbejdede om at skabe bøger til børn i 8-12 årsalderen.At engagere mere end 52.000 børn, 500 lærere og300 institutioner i initiativet Dans for Børn. Det harigangsat en positiv dynamik på danseområdet, hvorflere børn oplever den moderne dans, og udbuddeter blevet bredere og mere varieret.At samle tilbud om teater, koncerter og dans tilskolerne i de såkaldte kulturpakker. Idéen medkulturpakkerne er at afprøve modeller for, hvordanskoler og kommuner sikres tilbud af den højestekvalitet inden for de forskellige genrer.

Det afgørende er ikke i første omgang, om det ene eller andetkunstsyn er rigtigt. Det afgørende er, at debatten tages, og atkunsten kommer tilbage på dagsordenen. Det fordrer i sagensnatur nogle at debattere med. Og de har de foregående fire årværet stort set fraværende.Hvad mener kunstnerne selv, at kunsten skal?Hvad mener politikerne?Kulturjournalisterne?borgerne?Politikerne har her et særligt ansvar. Men problemet er, atpolitikerne ofte er for tæt på og for langt væk på samme tid,for tæt på i detaljerne og for langt væk, når det gælder destore linjer. Politikere ønsker naturligt nok at profilere sigved at give penge til pludseligt opståede ”problembørn”, menengagerer sig sjældent i arbejdet med at udvikle en overordnetkulturpolitisk vision. Tanken med armslængdeprincippet ernetop, at politikerne skal udstikke en kulturpolitisk vision ogarmslængdeorganerne dernæst varetage støtten til konkrete

kunstneriske projekter - uden politisk indblanding.Statens Kunstråd har netop derfor opfordret til engennemgang af hele det danske kunststøttesystem, ogkulturministeren nedsatte i oktober et udvalg under ledelse afLars Liebst. Forhåbentligt vil dette udvalgs arbejde resultere ien forenkling og øget gennemsigtighed af støttestrukturerne.Samtidig opfordrer vi det nye råd til at udforme enhandlingsplan, der på bedst mulig måde imødekommer demange udfordringer, som dette oplæg skitserer.Det påhviler staten og kommunerne at finde et frugtbartsamarbejde om ikke bare kulturpolitikken, som detf.eks. sker i de regionale kulturaftaler, men ogsåkunstpolitikken. Ligesom børn- og ungeområdet kræveret understøttende samarbejde mellem Kulturministeriet ogUndervisningsministeriet.Stafetten er hermed givet videre. Om fire år handler ”Kunstenat fremme kunsten” forhåbentligt ikke om at fremme debattenmed politikere, medier og borgere om kunstens betydning, menalene i at fremme den kunst, der skaber erkendelse, nedbrydergrænser og åbner rum for nye tanker og perspektiver omkunst, politik og samfund.

OM STATENS KUNSTRÅDStatens Kunstråd blev oprettet i 2003. Det nuværende rådtiltrådte 1. april 2007 med Mads Øvlisen som formand. Dertiltræder et nyt råd pr. 1. april 2011.Statens Kunstråd har til opgave at fremme udviklingen afkunst i Danmark og dansk kunst i udlandet samt at rådgiveog bistå offentlige myndigheder.Statens Kunstråd består af 10 sagkyndige medlemmer,heraf er fire formænd for udvalgene. Udvalgene erStatens Kunstråds Litteraturudvalg, Statens KunstrådsScenekunstudvalg, Statens Kunstråds Billedkunstudvalgsamt Statens Kunstråds Musikudvalg. Derudover er deroprettet et Internationalt Billedkunstudvalg. Musikudvalgethar syv medlemmer, de øvrige udvalg har hver fem. TilStatens Kunstråd er desuden knyttet et repræsentantskab.Medlemmerne af Statens Kunstråd og udvalgene udpegesaf kulturministeren og af repræsentantskabet. Ministerenudpeger formanden for rådet såvel som formændene forudvalgene. Beskikkelsesperioden er fire år.Råd og udvalg uddelte i 2010 tilsammen ca. 390,6 mio. kr. tilkunstneriske formål.Statens Kunstråd udsender årligt en beretning, som redegørfor rådets og udvalgenes disponeringer og prioriteringer.Årsberetningen for 2010 offentliggøres ultimo marts 2011.

OM STRUKTURENHar Statens Kunstråd den rette struktur?I forlængelse af rådets overvejelser om behovet for enanalyse af den samlede danske kunststøttestruktur sætterrådet spørgsmålstegn ved, om den nuværende konstruktionaf og rammebetingelser for Statens Kunstråd er de bedste tilat sikre initiativ og nyskabelse til gavn forkunstlivet. Rådet har drøftet forskellige tiltag såsom:indgåelse af en flerårig politisk aftale om densamlede økonomiske ramme samt de overordnedemål for rådets støtteet opgør med de politiske øremærkninger af deleaf kunststøttemidlerneen omfordeling af bevillingerne til råd og udvalgen ændring af rådets rolle til et overordnetstrategisk organRådet er delt i spørgsmålet om den bedste konstruktion,men har anbefalet kulturministeren, at demulige strukturelle ændringer indgår i den igangværendeanalyse af kunststøttesystemet under ledelse af Lars Liebst.Rådet har i tillæg til sin årsberetning for 2010 udarbejdet enomfattende redegørelse for rådets og dets udvalgs erfaringerfor beskikkelsesperioden 2007-11.

”I Danmark er det hele tiden den samme gamle

sang – ‘skulle det nu være kunst?’. Og den skal

du først argumentere dig igennem, før du kan

sige noget. Det svarer til, at hver gang du vil

diskutere et stykke musik, så skal du først

forklare, hvorfor det er indspillet på cd i stedet

for vinyl. Og det er træls. I Danmark diskuterer

vi stadig lort på dåse, som er et værk fra 1967!”