Bedre udgiftsstyring1. SammenfatningDen offentlige økonomi står i en markant anderledes situation end før den internationaleøkonomiske krise. I Danmark er store offentlige overskud vendt til store offentlige underskud.Derfor skal den offentlige økonomi konsolideres, og Danmark skal indfri EU-henstillingen omat gennemføre en gennemsnitlig årlig finanspolitisk stramning på mindst ½ pct. af BNP i peri-oden 2011-2013.Det er regeringens mål, at der skal være strukturel balance mellem de offentlige indtægter ogudgifter i 2020,jf. Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd,april 2011.For at genoprette den offentlige økonomi og sikre balance på de offentlige finanser er det ik-ke nok at fastlægge ambitiøse mål for udviklingen i de offentlige udgifter. Det afgørende er, atde faktiske udgifter holder sig inden for de fastlagte rammer. De offentlige udgifter skal ikkevokse med mere, end hvad der er planlagt.Regeringen vil derfor indføre et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige sektor, hvor ud-giftslofter sætter klare grænser for udviklingen i udgifterne, og hvor sanktioner understøtteroverholdelse af udgiftslofterne.

Bedre udgiftsstyring ved hjælp af bindende udgiftslofterRegeringen vil indføre et nyt styringssystem, der skal forbedre styringen af de offentlige udgifter.Tre udgiftslofter skal sætte bindende rammer for udgifter i hhv. stat, kommuner og regioner.Udgiftslofterne skal vedtages i Folketinget.Udgiftslofterne skal sikre, at de finanspolitiske målsætninger føres ud i livet.Lofterne skal gælde for en løbende 4-årig periode.Stat, kommuner og regioner skal hvert år holde sig inden for udgiftslofterne.Økonomiske sanktioner skal understøtte overholdelse af udgiftslofterne.

2. Behov for en bedre udgiftsstyringDet har over en længere periode været vanskeligt for skiftende regeringer at styre de offentli-ge udgifter. Siden starten af 90’erne er de offentlige udgifter vokset betydeligt. Det gælder ik-ke mindst det offentlige forbrug. Fra 1993 til 2001 var der planlagt en realvækst i det offentli-ge forbrug på gennemsnitlig 1 pct. om året, men den faktiske forbrugsvækst blev på gen-nemsnitlig 2½ pct. Fra 2002 til 2010 var målet en realvækst i forbrugsudgifterne på 0,9 pct. igennemsnit om året, men udviklingen blev på 1,8 pct.,jf. figur 1.Udgiftsvæksten har betydet, at de offentlige udgifter i Danmark udgør en højere andel afsamfundsøkonomien end i noget andet OECD-land,jf. figur 2.

I lyset af den internationale økonomiske krise og udfordringerne i de kommende år er enstram styring af de offentlige udgifter et grundvilkår. Det er regeringens mål, at der skal værestrukturel balance på de offentlige finanser i 2020. Dette mål skal realiseres samtidigt med, atden demografiske udvikling medfører stigende udgifter til ældre, og at der er udsigt til falden-de indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen.Det er forbundet med store risici for beskæftigelse, vækst og velfærd, hvis udgiftsudviklingenikke kommer under bedre kontrol,jf. boks 1.Omkostningerne – blandt andet i form af stigen-de renter – ved ikke at føre en tilstrækkelig ansvarlig økonomisk politik er betydelige og stør-re end tidligere, idet de finansielle markeder har stadigt større fokus på udviklingen i det of-fentliges underskud og gæld og på de enkelte landes evne til at sikre sunde offentlige finan-ser. Den internationale økonomiske krise har således øget vigtigheden af at føre en ansvarligog troværdig økonomisk politik.

Boks 1Risici ved manglende udgiftsstyringUdviklingen i de offentlige udgifter skal under bedre kontrol, så overforbrug undgås. De offentlige budgetterskal have et niveau, der er økonomisk ansvarligt, og som afspejler de udgiftspolitiske målsætninger. Bud-getter skal overholdes. Det skal det nye styringssystem med udgiftslofter være med til at sikre.Hvis udgiftsstyringen svigter, kan det få mærkbare, negative konsekvenser for beskæftigelse, vækst og vel-færd:Overforbrug vil enten føre til større gældsætning eller til stigende skatter. Øget offentlig gæld vil føretil stigende renteudgifter, som i sidste ende vil fortrænge ressourcerne til kernevelfærd mv. Og øgedeskatter vil mindske arbejdsudbuddet og væksten.Overforbrug vil svække troværdigheden til den økonomiske politik, hvilket vil føre til en reaktion på deinternationale finansmarkeder og dermed indebære højere renter, der reducerer væksten, øger ledig-heden og svækker et i forvejen sårbart boligmarked.Overforbrug vil betyde, at det offentlige lægger beslag på ressourcer og arbejdskraft, som begrænsererhvervslivets muligheder for at øge den private beskæftigelse, hvilket forringer mulighederne for denøkonomiske fremgang, som i sidste ende er afgørende for, at de offentlige udgifter kan finansieres.

Det er med andre ord afgørende, at væksten i de offentlige udgifter afdæmpes fremadrettet.Hvis fx det offentlige forbrug bliver ved med at vokse i samme takt, som det har gjort de sid-ste 30 år, dvs. med ca. 1,6 pct. om året, så stiger underskuddet på de offentlige finanser, nårvirkningen af Genopretningsaftalen er indregnet, (strukturelt) til ca. 2½ pct. af BNP i 2020 ogca. 6½ pct. af BNP i 2030,jf. figur 3.For at sikre balance mellem udgifter og indtægter vil detdermed kræve initiativer, der styrker finanserne med 45 mia. kr. frem mod 2020.

Samtidig vil en fortsættelse af de historiske vækstrater i det offentlige forbrug indebære, atden offentlige beskæftigelse vil stige frem mod 2020,jf. figur 4.Den private sektors mulighe-der for at rekruttere arbejdskraft og virksomhedernes konkurrenceevne vil dermed blive pres-set. Den private beskæftigelse vil således kunne falde med ca. 100.000 fra 2008 og fremmod 2020. Et sådant forløb vil være uholdbart og sætte finansieringen af velfærdssamfundetunder et voldsomt pres.For at realisere de finans- og udgiftspolitiske målsætninger frem mod 2020 er der derfor be-hov for at nytænke den måde, som de offentlige udgifter styres på.

Boks 2Hovedelementer i lov om udgiftslofterMålsætninger for den økonomiske politik: De offentlige finanser skal som minimum udvise strukturelbalance i 2020. Der skal være grænser for offentligt underskud og offentlig gæld.Proces for Folketingets fastlæggelse af udgiftslofter.Afgrænsning af udgiftslofterne for stat, kommuner og regioner.Anvendelse af sanktioner ved overskridelse af det statslige loft, herunder automatisk dispositionsbe-grænsning.Sanktionsmekanismer mv. for kommuners og regioners overholdelse af indgåede økonomiaftaler vil blivereguleret i lovgivning under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

4. Det nye styringssystem: Udgiftslofter for stat,kommuner og regionerRegeringen vil indføre et helt nyt styringssystem med udgiftslofter, hvor de overordnede mål-sætninger i 2020-planen omsættes til konkrete 4-årige udgiftslofter for de offentlige udgifter istat, kommuner og regioner.Det nye styringssystem skal sikre, at der kommer overensstemmelse mellem de besluttedemålsætninger og de faktiske udgifter.Styringssystemet er inspireret af bl.a. Sverige, Holland og Østrig, der i forskellige udformnin-ger anvender udgiftslofter for de statslige udgifter.Det nye styringssystem skal have følgende syv hovedelementer:1. Udgiftslofterne skal fastlægges af Folketinget og være bindendeUdgiftslofterne skal fastlægges af Folketinget. Herved skabes en klar politisk forpligtelse til atoverholde lofterne år for år.2. Udgiftslofterne skal omfatte staten, kommuner og regionerDe politisk fastsatte udgiftslofter skal omfatte særskilte udgiftslofter for hhv. stat, kommunerog regioner. De to lofter for kommuner og regioner skal sætte rammerne for forhandlingernemed KL og Danske Regioner om hhv. kommunernes og regionernes økonomi og derigennemfor kommunernes og regionernes budgetter og regnskaber. Det statslige loft skal sætte ram-men for finansloven og statsregnskabet.3. Udgiftslofterne skal føre målsætninger i 2020-planen ud i livetUdgiftslofternes niveau skal være afstemt med den centrale målsætning om at sikre strukturelbalance på de offentlige finanser i 2020. Udgiftslofterne skal samtidig bygge på en makro-økonomisk fremskrivning, hvor der alene indregnes de reformer mv., der er et flertal for.4. Udgiftslofterne skal være 4-årigeUdgiftslofterne skal fastsættes for en rullende 4-årig periode. Fastlæggelse af flerårige ud-giftslofter vil øge fokus på de overordnede økonomiske rammer og vil kunne bidrage til at af-stemme forventningerne til udgiftsudviklingen.5. Udgiftslofterne skal angive klare rammer for budgetter og regnskaberUdgiftslofterne skal have karakter af beløbsmæssige grænser – opgjort i kroner – for udgif-ternes omfang i de enkelte år. Det vil skabe gennemsigtighed i forhold til de årlige regnskaberi stat, kommuner og regioner, som skal overholde de fastsatte lofter og vil skabe klare, opera-tive rammer for den løbende styring af de offentlige udgifter i stat, kommuner og regioner.6. Udgiftslofterne skal styre en bred vifte af offentlige udgifterUdgiftsloftet for staten skal omfatte de fleste former for udgifter. Udgiftsstyringen skal ikkekun have fokus på det offentlige forbrug, men også på indkomstoverførsler, subsidier og be-talinger til udlandet. Konjunkturafhængige udgifter – som fx a-dagpenge – holdes uden for

lofterne, idet det er udgifter, der skal kunne svinge med de økonomiske konjunkturer og her-med bidrage til at udjævne konjunkturudsvingene i økonomien.Udgiftslofterne for kommuner og regioner skal omfatte deres serviceudgifter og stort set sva-re til de nuværende rammer i økonomiaftalerne mellem regeringen og hhv. KL og DanskeRegioner. På det regionale område består udgiftsloftet af to dellofter for hhv. sundhedsområ-det og regional udvikling.7. Udgiftslofterne skal understøttes af sanktioner og bedre økonomistyringUdgiftslofter og budgetter skal overholdes. Derfor skal udgiftslofterne for stat, kommuner ogregioner understøttes af automatiske sanktioner, og kravene til økonomistyringen skal skær-pes i hele den offentlige sektor.I staten skal der iværksættes modgående foranstaltninger, hvis budgetopfølgningen i finans-året viser tegn på, at det statslige udgiftsloft ikke vil blive overholdt. Loftet skal automatisk re-duceres i det efterfølgende år, hvis udgifterne på statsregnskabet overskrider udgiftsloftet.Også over for kommuner og regioner skal der være styringsmæssige rammer, der understøt-ter, at indgåede økonomiaftaler med KL og Danske Regioner nøje overholdes. Det skal bl.a.ske ved anvendelse af kollektive og individuelle sanktioner ved manglende aftaleoverholdel-se.

Grundtanken i et styringssystem med udgiftslofter er, at man påtager sig en klar og stærkforpligtelse til at styre udgifterne i forhold til en given målsætning for udviklingen i de offentli-ge udgifter. Det skærper kravene til at prioritere inden for de givne rammer og få mest muligtud af de offentlige ressourcer. Og det stiller øgede krav til en løbende opfølgning på udgifts-udviklingen, hvor der tages de nødvendige skridt, hvis udgifterne ser ud til at ville overstigeloftet.Som led i det nye styringssystem får Det Økonomiske Råd til opgave årligt at vurdere de of-fentlige finansers langsigtede holdbarhed, samt at vurdere, om de vedtagne udgiftslofter erafstemt med de finanspolitiske målsætninger, og om udgiftslofterne overholdes både i plan-lægningsfasen, og når de offentlige regnskaber foreligger.

5. Fastlæggelse af udgiftslofterRegeringen vil i tilknytning til finanslovforslaget for 2012 komme med forslag til de tre udgifts-lofter for den første 4-års periode, dvs. for 2012, 2013, 2014 og 2015. Det vil ske med ud-gangspunkt i 2020-planen og Genopretningsaftalen fra maj 2010.I Genopretningsaftalen er det en central målsætning, at de offentlige udgifter skal holdes i ro i2011-2013. Genopretningsaftalen betyder således, at derde factoer fastlagt lofter for det of-fentlige forbrug frem til og med 2013. Det indebærer samtidig, at der er fastsat økonomiskerammer for kommuner og regioner frem til 2013 – herunder for dette forårs forhandlinger omkommunernes og regionernes økonomi for 2012.Når systemet med udgiftslofter først er etableret, skal der i de efterfølgende år løbende fast-lægges et loft for det nye fjerde år, så der hele tiden er fastsat bindende udgiftslofter for enrullende 4-årig periode,jf. tabel 1.Regeringen vil hvert forår fremlægge et beslutningsforslag,som skal danne udgangspunkt for en debat i Folketinget om det overordnede råderum for desamlede offentlige udgifters størrelse og udvikling inden for en finanspolitisk ansvarlig øko-nomisk ramme, og som vil indeholde et forslag til udgiftslofter for stat, kommuner og regionerfor det nye fjerde år. I foråret 2012 vil det således være forslag til udgiftslofter for 2016, derskal fremlægges.

6. Udgiftslofter vil forbedre udgiftsstyringenEt udgiftsstyringssystem baseret på udgiftslofter viderefører væsentlige elementer i det nu-værende udgiftspolitiske styringssystem og styrker det på en række punkter.Udgiftsmålsætningerne formuleres i det nuværende system også i sammenhæng med mel-lemfristede makroøkonomiske planer og understøtter herved planer for realisering af over-ordnede finanspolitiske og økonomiske målsætninger. Udgiftsmålsætningerne omfatter i dagdet offentlige forbrug i alle væsentlige delsektorer, dvs. stat, kommuner og regioner.Der er imidlertid også visse svagheder i det nuværende styringssystem, som et system medudgiftslofter retter op på:Udgiftsmålsætningerne er hidtil ikke blevet omsat til folketingbeslutninger om bindenderammer i form af vedtagne måltal eller lofter for de enkelte år.Udgiftsmålsætningerne har hidtil primært omfattet det offentlige forbrug, dvs. kun om-trent halvdelen af de samlede offentlige udgifter. Fremover vil det statslige loft omfattestørstedelen af de statslige udgifter.Pejlemærket for det offentlige forbrugs andel af (konjunkturrenset) BNP har hidtil kunværet formuleret for slutåret i 2015-planen, og ikke for de enkelte år frem mod slutåret.Fremover vil der være udgiftslofter i de enkelte år.Udgiftsmålsætningerne har kun været opgjort efter principperne i Danmarks Statistiksnationalregnskab, som ikke er direkte sammenlignelige med den måde, som budgetterog regnskaber er opgjort på. Det giver manglende gennemsigtighed og kobling til bud-getter og regnskaber. Målsætningerne vil fremover blive omsat til eksplicitte rammer forde offentlige udgifter, sådan som disse opgøres i de offentlige budgetter og regnskaber– herunder fx finansloven og statsregnskabet.

Det kan konstateres, at aftalesystemet med kommuner og regioner gennem de senere år ik-ke har givet tilfredsstillende resultater i forhold til den overordnede udgiftsstyring. Kommunerog regioner har generelt ikke overholdt de aftalte økonomiske rammer. Det er et stort pro-blem, fordi kommuner og regioner står for størstedelen af de samlede offentlige forbrugsud-gifter,jf. figur 6.Senest overskred kommunernes regnskaber for 2009 de vedtagne budgettermed ca. 5 mia. kr., og regionerne overskred tilsvarende de vedtagne budgetter for 2009 medca. 2 mia. kr.,jf. figur 7.Der er samtidig indikationer på, at regnskaberne for 2010 vil viseoverskridelser af budgetterne.

Boks 3Allerede gennemførte tiltag til sikring af overholdelse af kommuners og regioners økonomiaftalermed regeringenEn del af det kommunale bloktilskud er betinget af overholdelse af de aftalte rammer i både budgetterog regnskaber.Der er indført en skattemekanisme, som medfører, at kommuner, der sætter skatten op, modregnesindividuelt i bloktilskuddet over fire år.Kommunerne skal udarbejde halvårsregnskaber, hvilket vil styrke den løbende økonomiopfølgning.På det regionale område er der introduceret en ny, overordnet udgiftsrapportering, der sikrer hurtigog ensartet økonomiopfølgning.

Boks 4Nye tiltag til sikring af overholdelse af kommuners og regioners økonomiaftaler med regeringenAnvendelse af individuelle og kollektive sanktioner skal styrkes yderligere. Sanktioner skal understøt-te, at kommunerne/regioner samlet set overholder de aftalte rammer, herunder skal individuelle sank-tioner styrke den enkelte kommunes/regions fokus på overholdelse af eget budget.Tættere styring af de løbende kommunale indtægter.De aftalte budgetrammer for kommuner og regioner skal være endelige og skal ikke i budgetåret gø-res til genstand for genforhandling eller midtvejsregulering. Når der er indgået en aftale om de øko-nomiske rammer, har kommuner og regioner ansvaret for prioriteringer og den løbende udvikling.Forbud mod ufinansierede tillægsbevillinger i budgetåret.Balancekrav i den kommunale økonomi, der betyder, at den enkelte kommune skal budgettere medet overskud på den løbende drift.Regeringen foreslår, at der – i samarbejde med KL og Danske Regioner – igangsættes et fællesøkonomistyringsprojekt med henblik på bedre økonomistyring i hhv. kommuner og regioner og deunderliggende institutioner. Det skal sikre bedre budgetopfølgning, ressourceudnyttelse og overhol-delse af budgetterne.

Boks 5Nye tiltag til sikring af bedre udgiftsstyring i statenHvis der i løbet af finansåret er udsigt til overskridelser af det statslige udgiftsloft, får finansministerenbemyndigelse til at iværksætte initiativer, herunder dispositionsbegrænsninger.Hvis det på statsregnskabet konstateres, at det statslige udgiftsloft ikke er overholdt, gennemføres enautomatisk dispositionsbegrænsning i det efterfølgende år.Merudgifter skal via bedre udgiftsstyring forudses tidligere og mere præcist, så de hurtigere og bedrekan håndteres.Budgetoverskridelser skal have konsekvenser i forhold til den ansvarlige ledelse. Staten vil gå forresti forhold til anvendelse af disciplinære sanktioner i forbindelse med grove eller gentagende bevillings-overskridelser.Forbud mod ufinansierede tillægsbevillinger i budgetåret.Finansministeriet vil igangsætte et omfattende projekt for en styrkelse af økonomistyringen i de stats-lige institutioner. Det skal bl.a. sikre, at budgetterne anvendes direkte i den daglige styring, en styrketbudgetopfølgning samt bedre og mere præcis ledelsesinformation.

8. Bedre økonomi- og virksomhedsstyring i denoffentlige sektorEn styrket økonomi- og virksomhedsstyring i både stat, kommune og regioner er afgørendefor fremtidens udgiftsstyring og overholdelse af udgiftslofterne. En forbedret økonomistyringskal øge gennemsigtigheden i økonomien i de offentlige institutioner og understøtte topledel-sens mulighed for virksomhedsstyring gennem prioriteringer, optimeringer og effektiviserin-ger.Langt hovedparten af de offentlige institutioner varetager kerneopgaver med specifikke, fagli-ge formål. Kun et fåtal har økonomi- og virksomhedsstyring som hovedopgave. Det medfører,at økonomistyring i mange offentlige institutioner ikke er tilstrækkeligt integreret i virksom-hedsstyringen.I lyset af de udfordringer, som økonomien i den offentlige sektor står over for på kort og pålængere sigt, er der behov for, at der kommer et markant forøget ledelsesmæssigt fokus påøkonomistyringen i de offentlige institutioner. Økonomifunktionen skal bevæge sig fra et pri-mært fokus på regnskab til i højere grad at være en naturlig og væsentlig del af den strategi-ske ledelse i de offentlige institutioner.Tættere kobling mellem økonomi- og virksomhedsstyring kan styrke topledelsens økonomi-ske råderum og sikre, at der er tydelig sammenhæng mellem virksomhedens mål og gen-nemførte prioriteringer og effektiviseringer. En sådan udvikling vil være i tråd med den udvik-ling, der er sket i den private sektor, hvor økonomifunktionen mange steder har fået en stær-kere rolle i virksomhedens fremadrettede styring.For at økonomifunktionen kan indtage en mere aktiv rolle i de offentlige institutioner, er det enforudsætning, at der eksisterer en bedre økonomistyring baseret på stærke kompetencer,klare krav og retningslinjer.Der er derfor behov for, at økonomistyringen i de offentlige institutioner styrkesbådegennemanvendelse af klare krav og opfølgning over for topledelsen for at sikre fokus på økonomi- ogvirksomhedsstyringenogved etablering af organisatoriske rammer, regler, processer og red-skaber, der understøtter institutionernes økonomi- og virksomhedsstyring.Forpligtigelse af topledelsen gennem krav, opfølgning og konsekvensStyrkelse af økonomistyringen i den offentlige sektor forudsætter, at der skabes rammer ogincitamenter for topledelsen til at sikre konstant fokus på økonomi- og virksomhedsstyringen.Dette kan eksempelvis ske gennem klare krav og formaliseret opfølgning.Eksempler på mulige elementer i krav til mål, opfølgning og konsekvens er angivet iboks 6.

Boks 6Rammer for ledelsens virksomhedsstyring – eksempler på krav til mål, opfølgning og konsekvensKlare mål der angiver retning og effekt.Resultatkontrakter og andre styringsredskaber skal være konkrete og målbare med systematisk op-følgning.Direkte anvendelse af resultatløn i styringen af institutionerne.Offentliggørelse af vurderingen af kvaliteten af økonomistyring.Klar ansvarsfordeling.Anvendelse af disciplinære sanktioner ved grove eller gentagende overskridelser af bevilling eller til-sidesættelse af væsentlige bevillingsforudsætninger.

Klare mål og tydelig ansvarsfordeling er afgørende for en god og effektiv økonomi- og virk-somhedsstyring. Resultatkontrakter er et eksempel på et udbredt styringsredskab, som kanunderstøtte formidling og efterlevelse af virksomhedens mål. Resultatkontrakter og andre sty-ringsredskaber skal baseres på få, men klare mål, der kan følges op på løbende. Det er afgø-rende, at der sker løbende opfølgning, idet målopfølgningen skaber rammen for en dialog omde styringsmæssige væsentligste områder.Klare mål kan sikre en tydelig angivelse af retning og effekt for de offentlige institutioner og –i sammenhæng med den løbende opfølgning – sætte rammerne for større ledelsesmæssigtrum og frihed til tilrettelæggelse og disponering af ressourcer til at opfylde målene.Det er væsentligt, at incitamentet til at opfylde målene understøttes af systematisk opfølg-ning, men også af konsekvens ved manglende målopfyldelse. Det indebærer også, at derskal være en klar ansvarsfordeling. Eksempler på sanktioner kan være øget offentlighed om-kring vurderinger af kvaliteten af økonomistyringen i konkrete enheder og konsekvenser fortillægstildeling.Regeringen vil endvidere understrege departementer og andre statslige ansættelsesmyndig-heders forpligtigelse til at tage initiativ til anvendelse af disciplinære sanktioner overfor de an-svarlige topchefer, som ikke overholder bevillinger eller tilsidesætter væsentlige forudsætnin-ger for bevillingen. Dette vil ske i form af cirkulære om statslig udgiftsstyring, der er knyttet tilregeringens lovforslag om udgiftslofter.Etablering af organisatoriske rammer, processer og redskaberStyrkelse af de organisatoriske rammer, processer og systemunderstøttelse i forhold til øko-nomistyringen kan ske ved at stille basale krav til institutionernes økonomistyring. Det er iden sammenhæng bemærkelsesværdigt, at der i dag eksisterer et detaljeret regelsæt forregnskabsaflæggelse i den offentlige sektor, men at der i forhold til den fremadrettede øko-nomistyring er meget få regler og retningslinjer.Eksempler på krav til økonomistyring er angivet iboks 7.

En forudsætning for en strategisk rettet økonomistyring er hyppige og retvisende økonomiop-følgninger, som kan understøtte den løbende virksomhedsstyring, herunder topledelsens mu-ligheder for løbende omprioriteringer, tilpasninger og effektivisering. Det forudsætter krav tilden basale økonomistyring i form af periodisering af budgetter, prognoser for året og hurtigrapportering.God økonomistyring handler derfor ikke kun om at følge udviklingen i indtægter og udgifter,men også om at opnå indsigt i forretningen og en forståelse af udviklingen i opgavevareta-gelsen.Økonomistyringen skal således fokusere på de styringsrelevante områder i virksomheden. Enforudsætning for dette er en klar sammenhæng mellem mål, aktiviteter og udgifter. Dervedsikres et robust styringsgrundlag, hvor institutionernes ledelser udstyres med den rette videnog de rigtige instrumenter til at kunne træffe de rigtige beslutninger.Målet er, at den offentlige sektor skal blive bedre rustet til at modstå og håndtere det stigendeudgiftspres de kommende år. En styrket økonomi- og virksomhedsstyring skal skabe en solidbasis for løbende at effektivisere opgaveløsningen, således at der sikres en optimal anven-delse af de økonomiske ressourcer. Regeringen har derfor igangsat et arbejde omkring ud-viklingen af økonomi- og virksomhedsstyringen i den offentlige sektor.

Bedre udgiftsstyring

Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

April 2011:11Publikationen kan bestilleseller afhentes hos:Rosendahls – Schultz DistributionHerstedvang 102620 AlbertslundTelefon 43 22 73 00E-mailDistribution@rosendahls-schultzgraﬁsk.dkwww.rosendahls-schultzgraﬁsk.dkHenvendelse om udgivelsenkan i øvrigt ske til:FinansministerietChristiansborg Slotsplads 11218 København KTelefon 33 92 33 33E-mail[email protected]www.fm.dkISBN trykt publikation978-87-92727-21-3ISBN elektronisk publikation978-87-92727-22-0Design BGRAPHICTrykOplagRosendahls – Schultz Graﬁsk2.500 stk.