Kommunaludvalget 2010-11 (1. samling)
KOU Alm.del Bilag 67
Offentligt
reformpakken2020– Kontant sikring af Danmarks velfærd
kort fortaltREGERINGENApril 2011
reformpakken2020– Kontant sikring af Danmarks velfærd
kort fortaltREGERINGENApril 2011
Reformpakken 2020Nyt kapitel
1. Udfordringen frem mod 2020Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad fordansk økonomi. Men de offentlige finanser er presset fra flere sider.For det første blev dansk økonomi hårdt ramt af den internationale økonomiske krise i 2008.Regeringen har ført en meget offensiv krisepolitik. Det har bragt Danmark godt gennem kri-sen, men det har også tæret på de offentlige finanser.Store offentlige overskud før krisen er vendt til store underskud efter krisen. I 2011 ventesunderskuddet at blive på ca. 70 mia. kr. De store underskud indebærer, at den offentligegæld stiger, og at rentebetalingerne på gælden også stiger.For det andet bliver vi færre i den arbejdsdygtige alder og flere ældre. Frem mod 2020 vil be-folkningsudviklingen reducere arbejdsudbuddet svarende til 65.000 personer. Samtidig bliverder 225.000 flere ældre. Det betyder lavere skatteindtægter og større udgifter til pensioner ogsundhed.Og for det tredje falder indtægterne fra Nordsøens olie og naturgas i de kommende årtier.De tre udfordringer indebærer tilsammen, at vi mangler 47 mia. kr. i 2020 for at få indtægterog udgifter til at balancere. Regeringen har tilvejebragt finansiering af godt halvdelen af ud-fordringen med Genopretningsaftalen, men der udestår stadig en stor opgave.Derfor fremlægger regeringen nu med Reformpakken 2020 et langtidsbudget for Danmark.Denne publikation genfortæller hovedkonklusionerne i Reformpakken.
Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd¶April 2011
3
Reformpakken 2020 er Danmarks langtidsbudgetReformpakken 2020 er en langsigtet plan for den økonomiske politik frem mod 2020. Den bygger på skønfor udviklingen i bl.a. vækst, befolkningssammensætning og indtægter fra Nordsøen.Planen indeholder centrale mål og politiske prioriteringer af, hvordan de offentlige indtægter og udgifter skaludvikle sig frem mod 2020. I den forstand er Reformpakken Danmarks langtidsbudget.En langsigtet plan sikrer fokus på fremtidige udfordringer og sætter rammerne for den løbende planlægning.Reformpakken 2020 afløser den tidligere 2015-plan ”Mod Nye Mål – Danmark 2015”, som blev fremlagt iaugust 2007.
Regeringens krisepolitik har virketSiden den internationale økonomiske krise ramte Danmark, har regeringen gennemført enrække krisepakker.Vi har frigivet den særlige pensionsopsparing, fordelt en renoveringspulje, gennemført bank-og erhvervspakker og forlænget kreditter for virksomhederne. Og der er gennemført praktik-plads- og ungepakker og en styrket indsats mod langtidsledighed.Endelig er der fremrykket offentlige investeringer til et historisk højt niveau. Især på trafikom-rådet. De offentlige investeringer ventes at udgøre mere end 2 pct. af BNP om året i 2009-2012. Det er det højeste niveau siden begyndelsen af 1980’erne.Investeringsniveauet vil fortsat være højt frem mod 2020. Der er planlagt en omfattende mo-dernisering af vores offentlige institutioner og infrastruktur i de kommende år, herunder inve-steringer i sygehuse, daginstitutioner og skoler.
Planlagte investeringsprojekter frem til 2020:Sygehuse 41 mia. kr.Daginstitutioner, folkeskoler, ældreområdet mv. 26 mia. kr.Transportinvesteringer bl.a. bane, signaler og veje i alt 100 mia. kr.Metro Cityringen 22 mia. kr.Femern Bælt-forbindelsen 48 mia. kr.
4
Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd ¶ April 2011
Regeringens krisepolitik har sammen med faldet i renten i de senere år betydet, at der i dager 130.000 færre ledige, end der ellers ville have været. Det er lykkedes at mindske krisensmenneskelige omkostninger.Dyrt, hvis tilliden til dansk økonomi svigterMen krisen har været dyr. Og det er ikke kun Danmark, der er udfordret. Mange lande harendnu større problemer med at få de offentlige udgifter og indtægter til at hænge sammen.Krisen har bevirket, at de finansielle markeder har et langt større fokus på landenes under-skud og gæld og på, hvordan opgaven med at sikre sunde finanser håndteres. Uansvarlig fi-nanspolitik straffes hårdt med stigende renter. Det ser vi i Grækenland og Irland og senest iPortugal.I dag er der stor tillid til dansk økonomi. Sådan skal det også være i fremtiden. For hvis ud-landets tillid svigter, så stiger renten i forhold til udlandet.Det vil belaste alle dele af det danske samfund. Højere renter vil gøre det dyrere at låne pen-ge. Boligejerne vil blive ramt gennem stigende renteudgifter og faldende boligpriser. De of-fentlige finanser vil blive tynget af øgede renteudgifter. Og virksomhederne vil investere min-dre. Det vil koste arbejdspladser. Og i sidste ende vil det gå ud over velfærden.Fx vil en stigning i renteniveauet på 1 pct.-point i Danmark i forhold til renteniveauet i udlan-det (dvs. rentespændet) isoleret set reducere beskæftigelsen med op mod 30.000 personer.Alternativet til sund økonomi er et lavvækstsamfund med arbejdsløshed, voksende gæld,større renteudgifter og dermed færre penge til kernevelfærd.Udgangspunktet er vanskeligtVi skal undgå, at tilliden til dansk økonomi svigter. Vi står derfor med en omfattende opgave,som vi skal håndtere nu. Det vil kræve en stor indsats og en fast styring af økonomien.Danmark har OECD’s højeste skattetryk,jf. figur 1.Højere skatter vil betyde, at det dårligerekan betale sig at arbejde, tage en uddannelse og gøre en ekstra indsats. Det vil svække dy-namik og udvikling i hele samfundet.Højere skatter og afgifter kan også give tab af skattegrundlag gennem øget grænsehandel.Og med et højere skattetryk vil Danmark få vanskeligere ved at tiltrække og fastholde højt-kvalificeret arbejdskraft og investeringer i danske arbejdspladser.Derfor vil regeringen fastholde skattestoppet som en stabil ramme for vækst og fremgang.Skattestoppet er boligejernes sikkerhed for, at skatten ligger fast. Og skattestoppet giverdanskerne tryghed for, at deres økonomi ikke pludselig forværres af ekstra skatter.Den offentlige sektor er i dag større end nogensinde. I de seneste år er det offentlige forbrugvokset med næsten 2 pct. om året, og udgør i 2009 en større andel af samfundsøkonomienend i noget andet OECD-land,jf. figur 2.
Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd¶April 2011
5
Figur 1Skattetrykket i Danmark er det højeste i OECD,2009Pct. af BNP6050403020100DKSWITABELFINAUTFRANORHUNLUXDEUCZEGBRISLCANNZLESPCHEGRCSVKIRLKORUSAPct. af BNP60504030
Figur 2Det offentlige forbrug i Danmark er det højeste iOECD, 2009Pct. af BNP3530252015Pct. af BNP35302520151050DKNLDSWEISLFINBELFRAUKNORHUNCZECANITAGRCESPNZLSVKAUTJPNDEUIRLUSALUXKORCHE
20100
1050
Det er på den baggrund, vi skal sikre sunde offentlige finanser og dermed et varigt grundlagfor vækst og velfærd.Vi står derfor med tre grundlæggende udfordringer frem mod 2020:Udfordring 1: Balance mellem udgifter og indtægter i 2020For det første skal vi have balance mellem udgifter og indtægter på det offentlige budget. Forat sikre, at genopretningen af de offentlige finanser går hånd i hånd med vores velfærd, skaltilpasningen af udgifter og indtægter ske over en årrække. Derfor er udfordringen, at vi grad-vist får regnskabet til at balancere. Det vil kræve, at vi foretager nogle skarpe prioriteringer.Krisepolitikken, demografien og de faldende indtægter fra Nordsøen betyder samlet, at der eret finansieringsbehov på 47 mia. kr. frem mod 2020. Når virkningen af Genopretningsaftalenindregnes, resterer der en udfordring på 23 mia. kr.,jf. figur 3.Heri er ikke indregnet virknin-gen af en tilbagetrækningsreform og de øvrige reformforslag, regeringen har fremlagt.
6
Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd ¶ April 2011
Figur 3Udfordringen er 47 mia. kr. – heraf sikrerGenopretningsaftalen 24 mia. kr.M ia. kr.8070605040302010047 mia. kr.Resterendeudfo rdring(23 mia. kr.)Geno pret-ningsaftalen(24 mia. kr.)Udfo rdringenM ia. kr.80
Figur 4Udfordringen er 69 mia. kr. med fortsat højoffentlig forbrugsvækstM ia. kr.Udfordring8069 mia. kr.80706050403020100706050403020100M ia. kr.
706050403020100
Udfordring 2: Lavere vækst i de offentlige udgifterFor det andet kan de offentlige udgifter ikke vokse så meget som hidtil.Hvis vi bare lod stå til og fortsatte med den samme vækst i de offentlige serviceudgifter (ca.1,6 pct. om året), som vi har haft historisk, så ville udfordringen i 2020 stige til i alt 69 mia. kr.,jf. figur 4.Dermed ville der enten skulle tilvejebringes yderligere 22 mia. kr. – næsten lige så megetsom virkningen af hele Genopretningsaftalen – eller skulle stiftes yderligere gæld, hvilket villepåføre kommende generationer en øget rentebyrde.Det er derfor afgørende, at væksten i de offentlige udgifter i de kommende år bliver lavere,end vi har været vant til.Udfordring 3: Væksten skal styrkes markantFor det tredje har Danmark en betydelig vækstudfordring. Hvis dansk økonomi fortsætter idet nuværende spor, vil Danmark sakke agterud. Det vil gå ud over vores velstand, og vi vilrisikere at blive et lavvækstsamfund.I de kommende år vil de private virksomheders vækst blive begrænset af, at demografienvender. Virksomhederne vil få svært ved at skaffe den arbejdskraft, de har brug for. Samtidighar udviklingen i produktiviteten været lav over de sidste 15 år.Vækst og arbejdspladser i de private virksomheder er en forudsætning for, at danske familierkan få større indkomster og bedre muligheder. Private virksomheders indtjening og job finan-sierer vores sygehuse, ældrepleje og uddannelse. Derfor skal væksten styrkes.
Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd¶April 2011
7
Ingen nemme løsningerVi skal sikre balance på de offentlige finanser, få styr på de offentlige udgifter og fremmevæksten i de private virksomheder.Vi skal møde udfordringerne og lægge et konkret langtidsbudget for Danmark frem til 2020.Regeringen er allerede i gang. Genopretningsaftalen fra 2010 styrker de offentlige finansermed 24 mia. kr. og indfrier dermed henstillingen fra EU. Men vi mangler stadig halvdelen afudfordringen med at skabe balance mellem de offentlige udgifter og indtægter.Det er ikke nemt, men det er nødvendigt. Og hvis vi handler allerede nu, kan vi håndtere pro-blemerne.Med en ansvarlig politik kan vi bevare og udvikle et godt samfund med en velfungerende of-fentlig service og sunde vækstbetingelser for vores virksomheder.
8
Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd ¶ April 2011
2. Regeringens svar på Danmarks udfordringerRegeringen har fremlagt forslag til omfattende reformer: Tilbagetrækningsreform, herunderefterløn, SU-reform og reform af førtidspension og fleksjob. Reformerne skal sammen meden fast udgiftsstyring sikre, at vi får genoprettet økonomien og skabt plads til, at vi også ifremtiden kan fastholde det danske velfærdssamfund. Og der skal kun bruges flere penge,når der er truffet konkret beslutning om tiltag, der sikrer finansiering.Især tilbagetrækningsreformen løfter vores arbejdsudbud og yder dermed et væsentligt bi-drag til virksomhedernes muligheder for at skabe vækst. Samtidig bidrager tilbagetræknings-reformen også til at sikre balance på de offentlige finanser i 2020.Reformerne vil sammen med en fast styring af de offentlige udgifter have betydelige positiveeffekter for Danmark i 2020:For det førstesikrer vi balance på de offentlige finanser i 2020. Hullet på 47 mia. kr. bliverlukket, så vi får råd til fremtidens velfærd.For det andetforbedrer vi virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og arbejdsplad-ser. Den direkte effekt af regeringens reformudspil og de jobs, der vil blive skabt, når refor-merne øger væksten i virksomhederne, vil sammen med en normalisering af konjunkturernesamlet betyde 125.000 flere private jobs i 2020.For det tredjeforøges vækstpotentialet til omkring 2 pct. om året. Reformerne styrker isole-ret set vækstmulighederne med op imod ½ pct. om året i 2014-2020.For det fjerdemuliggør regeringens reformpakke en stigning på ca. 4 mia. kr. om året i2014-2020 i udgifterne til især sundhed, uddannelse og forskning.For det femteskal de offentlige udgifter bringes ned til under halvdelen af (konjunkturrenset)BNP i 2020, når der er korrigeret for renteudgifter. Og de offentlige serviceudgifter skal udgø-re under 27 pct. af BNP i 2020.For det sjettevil regeringen indføre et nyt udgiftspolitisk styringssystem, som er baseret påbindende udgiftslofter for henholdsvis stat, regioner og kommuner. Det nye styringssystem vilblive forankret i en særlig lov om udgiftslofter.For det syvendevil regeringen fastholde skattestoppet, så boligejerne er sikret mod skatte-stigninger. Og vi vil ikke bremse vækst og fremgang ved at pålægge danskerne ekstra skat-ter. Men der er heller ikke plads til yderligere skattenedsættelser frem mod 2020, som ikke erfinansieret krone for krone.
Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd¶April 2011
9
Regeringens centrale mål frem mod 2020Strukturel balance på de offentlige finanser i 2020. Gældsopbygningen bremses.Målet nås med reformer, som øger arbejdsudbuddet, og bedre styring af de offentlige udgifter.Den private beskæftigelse skal øges med 125.000 personer fra 2010 til 2020.Vækstpotentialet forøges til omkring 2 pct. om året – mod ca. 1 pct. i fravær af nye tiltag.De konkrete reformer skaber plads til vækst i de offentlige serviceudgifter på ca. 4 mia. kr. om året i2014-2020.De primære offentlige udgifter skal udgøre under 50 pct. af (konjunkturrenset) BNP i 2020. Herudoversigtes mod, at det offentlige forbrug udgør under 27 pct. af (konjunkturrenset) BNP.Der indføres et nyt udgiftspolitisk regime, som er baseret på bindende udgiftslofter for henholdsvisstat, kommuner og regioner, og som er forankret i en særlig lov om udgiftslofter.Fortsat skattestop, så vi ikke bremser væksten. Så boligejerne er sikret mod skattestigninger. Og sådanskerne har tryghed for, at deres økonomi ikke pludselig forværres af ekstra skatter.
10
Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd ¶ April 2011
3. Reformer skaber plads til velfærdDet er en stor udfordring at skaffe 47 mia. kr. frem mod 2020.Genopretningsaftalen indeholder væsentlige initiativer, hvor vi sparer på udgifterne, omprioriterer
og reformerer økonomien. Med Genopretningsaftalen lykkes det at løfte halvdelen af den fi-nanspolitiske opgave.Herefter er den bundne opgave at tilvejebringe yderligere 23 mia. kr. frem mod 2020. Det er,hvad der skal til for at bringe balance mellem udgifter og indtægter i 2020. Det er kravet til enansvarlig økonomisk politik.Problemerne løser ikke sig selv, selvom konjunkturerne skulle blive bedre, end vi forventer.Vi bliver flere ældre og færre erhvervsaktive, og indtægterne fra Nordsøen falder. Og udenreformer er de offentlige udgifter systematisk større end de offentlige indtægter – også selv-om væksten i samfundet stiger.I princippet kan udfordringen løses på tre måder: Ved at spare på udgifterne, ved at hæveskatterne eller gennem reformer, der får flere i arbejde og dermed sikrer varig vækst og vel-færd.
Der er ingen nem vej til at tilvejebringe 23 mia. kr. frem mod 2020Nul-vækst i udgifterne:For at sikre balance i 2020 er der kun plads til en vækst i det offentlige forbrug på0,1 pct. årligt i 2014-2020, hvis der ikke gennemføres nye reformer.Det er en vækst i det offentlige forbrug, som er på under en tiendedel af det, vi har været vant til de seneste30 år. Når vi har ambitioner om at styrke sundhedsområdet, uddannelse og forskning – samtidig med at vibliver flere ældre – så vil det kræve meget betydelige besparelser på andre områder. Det vil medføre prespå kernevelfærden.Højere skatter:Hvis væksten i det offentlige forbrug skal fastholdes på det niveau, som vi har været vant tili de sidste 30 år, vil skatten skulle sættes op med 60-70 mia. kr. Det svarer umiddelbart til en tredobling afbundskatten, som i dag udgør ca. 3,6 pct.Reformer,der vil få flere i arbejde, er den ansvarlige vej. Når flere arbejder, stiger skatteindtægterne, ogudgifterne til dagpenge, efterløn og førtidspension falder. Reformer er en del af svaret på Danmarks vækst-udfordring. Ved at give virksomhederne den arbejdskraft, de har brug for, bidrager reformerne til at skabevækst og velstand.
Den ansvarlige vej er reformer, der får flere i arbejdeAllerede i dag er det kun halvdelen af danskerne, der arbejder. Fremover bliver vi flere ældreog færre i den erhvervsaktive alder. Samtidig har vi store underskud i den offentlige økonomi.Hver gang fem danskere forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension, kommer kun fire ind
Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd¶April 2011
11
på arbejdsmarkedet. Danmark står dermed over for en alvorlig udfordring, som alle må bidra-ge til at løse.Erfarne medarbejdere skal ikke have penge for at holde op med at arbejde, når vi har brugfor deres indsats. Unge skal tilskyndes til at gøre deres uddannelse hurtigere færdig, for vihar brug for uddannet arbejdskraft. Og ingen mennesker skal lades i stikken – tværtimod skalalle, så vidt det overhovedet er muligt, have en chance for at arbejde.Danmark har brug for konkrete reformer, der med sikkerhed øger arbejdsudbuddet, og der-med bidrager til sunde offentlige finanser.Regeringen har fremlagt tre konkrete forslag til reformer – en tilbagetrækningsreform, en SU-reform og en reform af førtidspension og fleksjob. Reformforslagene vil både øge væksten,styrke grundlaget for den offentlige service og sikre, at vi når målet om balance på de offent-lige finanser i 2020.TilbagetrækningsreformRegeringens forslag til en tilbagetrækningsreform indebærer, at dele af Velfærdsaftalen frem-rykkes med fem år. Hermed sættes efterlønsalderen gradvist op fra 2014. Og folkepensions-alderen sættes gradvist op fra 2019.Når Velfærdsaftalen rykkes frem, bliver fordelingen af år med folkepension på tværs af gene-rationer mere lige. Fra 2027 vil folkepensionsalderen være den samme som aftalt mellempartierne bag Velfærdsaftalen.Tilbagetrækningsudspillet indebærer også en gradvis afskaffelse af efterlønnen. Reformenbetyder, at vi styrker den offentlige økonomi med 18 mia. kr. i 2020. Afviklingen af efterløn-nen sikrer finansiering af de centrale offentlige velfærdsydelser de kommende årtier, og sik-rer, at vækstmulighederne i Danmark kommer op i nærheden af det, vi er vant til.Vi har ikke længere råd til at betale raske og velfungerende mennesker for at forlade ar-bejdsmarkedet – der er brug for deres indsats til at skabe vækst i virksomhederne, undervisevores børn og pleje vores syge. Og der er brug for pengene til andre formål, som fx til sund-hed og uddannelse.Regeringen foreslår, at efterlønnen afskaffes helt for alle, som ved udgangen af 2010 var un-der 45 år. For personer mellem 45 og 56 år ændres efterlønnen, så ændringerne er størst forde yngste og mindst for de ældste. Og for alle på 57 år eller derover og personer, der allere-de er gået på efterløn, bliver der ikke ændret noget.Samtidig foreslår regeringen også en seniorførtidspension, for at de nedslidte ikke skal ladesi stikken. Seniorførtidspensionen vil være for alle, der har behov. Modsat efterlønnen, deralene er for dem, der har tilmeldt sig ordningen. En seniorførtidspension vil sikre en hurtigereog enklere adgang til fleksjob og førtidspension for dem, der har behov og er mindre end femår fra folkepensionsalderen.
12
Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd ¶ April 2011
Tilbagetrækningsreformen betyder:Beskæftigelsen øges med 70.000 i 2020De offentlige finanser forbedres med 18 mia. kr. i 2020Den samlede velstand (BNP) øges med godt 50 mia. kr. i 2020
SU-reformRegeringen har fremlagt en SU-reform, der belønner unge, der bliver hurtigt færdige medstudierne. Det vil give virksomhederne bedre mulighed for at rekruttere kvalificerede medar-bejdere. Hvis de unge bliver tidligere færdige med deres uddannelse, kan de bruge deresfaglige viden i flere år på arbejdsmarkedet. Det sikrer et større udbytte af de store offentligeinvesteringer i uddannelse, både for den enkelte og for samfundet.Derfor vil regeringen begrænse SU til normeret tid. Og vi vil indføre en bonus for studerende,der starter tidligt og kommer hurtigt igennem uddannelserne.SU’en skal samtidig gøres mere fleksibel. Der skal indføres Start-SU og studiestartslån til atklare udgifterne ved at begynde at studere. Og studerende skal have bedre muligheder for attjene ekstra penge ved siden af SU’en.SU til hjemmeboende på ungdomsuddannelser skal afskaffes, og pengene skal bruges på atløfte resultaterne i folkeskolen. Regeringen prioriterer det enkelte barns undervisning frem forcafépenge til de unge.
SU-reformen betyder:Beskæftigelsen øges med 4.000 i 2020De offentlige finanser forbedres med 1 mia. kr. i 2020
Reform af førtidspension og fleksjobI dag får hver tiende dansker i den erhvervsaktive alder førtidspension eller er i fleksjob ellerventer på et fleksjob.Regeringen vil reformere førtidspensionen. Vi skal ikke parkere unge mennesker på førtids-pension resten af deres liv. Vi skal derimod sikre dem hjælp og støtte til at komme videre ogfå et arbejde.Derfor vil regeringen afskaffe førtidspension til unge under 40 år, med mindre det er heltåbenbart, at de aldrig bliver i stand til at få et liv med arbejde. Unge skal i stedet have et indi-viduelt udviklingsforløb.
Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd¶April 2011
13
Fleksjob virker heller ikke efter hensigten. I dag er der også ressourcestærke mennesker, derhar et fleksjob. Det er ikke rimeligt, at kasseassistenten, der arbejder fuld tid og tjener275.000 kroner om året, skal være med til at finansiere løntilskud til folk i fleksjob, der arbej-der halv tid og tjener mere end det dobbelte af kasseassistenten.Derfor foreslår regeringen, at tilskuddet til fleksjob skal gives, så personer med lavest løn fårdet største tilskud, og så det kan betale sig at arbejde flere timer. Desuden skal det førstefleksjob kun bevilges for fem år.
Reform af førtidspension og fleksjob betyder:Beskæftigelsen øges med knap 4.000 i 2020, og 7.000 inkl. støttet beskæftigelse.De offentlige finanser forbedres med 2 mia. kr. i 2020.
Regeringens reformer øger beskæftigelsen og skaber vækstRegeringen har allerede gennemført en lang række initiativer, der styrker erhvervslivetsvækstvilkår, herunder markante investeringer i forskning, uddannelse, innovation og iværk-sætteri samt lavere skat på den sidst tjente krone. Initiativerne vil få tiltagende effekt i dekommende år.Regeringens reformpakke vil yderligere forbedre virksomhedernes muligheder for at skabevækst. Især vil tilbagetrækningsreformen øge beskæftigelsen og dermed væksten. Refor-merne vil samlet set øge beskæftigelsen med ca. 80.000 personer i 2020 og øge den øko-nomiske vækst med op mod ½ pct. om året frem til 2020. Det svarer til, at den samlede vel-stand (BNP) i 2020 øges med 60 mia. kr.Det ligger også på linje med Vækstforums anbefalinger.Regeringens Vækstforum har i marts 2011 fremlagt ti hovedanbefalinger til, hvordan der kanskabes mere vækst. Vækstforum peger blandt andet på, at flere skal arbejde længere og me-re. Desuden skal tabt konkurrenceevne genvindes, og de offentlige finanser skal styrkes.Regeringens reformpakke er en væsentlig opfølgning på Vækstforums anbefalinger. I løbet afforåret vil der blive fulgt yderligere op på anbefalingerne om, hvordan danske virksomhederfår de bedste rammer for at skabe ny vækst og nye arbejdspladser.Reformerne styrker de offentlige finanser med 21 mia. kr.Regeringens reformer er ambitiøse, og de er nødvendige, hvis vi vil sikre balance på de of-fentlige finanser i 2020. Det skyldes blandt andet, at vi i de kommende år bliver flere ældre ogfærre i den arbejdsdygtige alder.Med reformerne anviser regeringen konkrete veje til at forbedre de offentlige finanser og til atøge arbejdsudbuddet, som skaber grundlag for vækst og velstand.
14
Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd ¶ April 2011
Forslaget til en tilbagetrækningsreform skønnes at styrke de offentlige finanser med 18 mia.kr. i 2020. En SU-reform og en førtidspensionsreform skønnes at styrke de offentlige finansermed ca. 3 mia. kr. i 2020.Med en gennemførelse af reformerne styrkes de offentlige finanser samlet med omkring 21mia. kr. frem mod 2020.Herefter udestår en udfordring på 2 mia. kr. Denne udfordring håndteres ved at omprioritere 2mia. kr. årligt fra 2015 og frem fra forsvaret til kernevelfærdsområderne. De 2 mia. kr., der fri-gøres gennem effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse på forsvarets område, svarer tilca. 10 pct. af de samlede forsvarsudgifter i 2015. Som led i det nuværende forsvarsforlig erder igangsat en række analyser, der skal gøre forsvaret mere effektivt. Hertil kommer, at an-dre lande i Europa har gennemført eller gennemfører tilpasninger på forsvarsområdet, fxSverige, Frankrig og Storbritannien.Derved er den samlede udfordring på 23 mia. kr. løst,jf. figur 5.Regeringens reformpakke sikrer også sunde offentlige finanser efter 2020. Med reformerneog forudsætningerne om væksten i det offentlige forbrug vil de offentlige finanser være tæt påbalance helt frem mod 2050,jf. figur 6.
Figur 5Svar på udfordringen på 23 mia. kr.
Figur 6Offentlig saldo med og uden reformer mv.Pct. af BNP3UdfordringSvar på udfordringenReform afSU ogførtids-pensionTilbage-træknings-reform
Pct. af BNP3210
210-112020-forløb med tilbage-trækning, SU og FØP
3 mia. kr.
-1-2-3
23 mia.kr.
18 mia.kr.
-2-3-4
Uden reform
-4-52050
2 mia. kr.
Forsvars-udgifter
-52000
2010
2020
2030
2040
Reformerne skaber plads til velfærdRegeringens reformer skaber plads til, at det offentlige forbrug kan vokse med ca. 0,8 pct. omåret i 2014-2020. Det svarer til et årligt løft på ca. 4 mia. kr. i det offentlige forbrug.
Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd¶April 2011
15
De 4 mia. kr. vil regeringen især prioritere til sundhed, uddannelse og forskning. Dermed bli-ver det muligt fortsat at tilføre midler til vigtige områder uden at skulle skære tilsvarende ikernevelfærden.0,8 pct. i årlig vækst i det offentlige forbrug er på linje med det, der er planlagt efter tidligere,blandt andet i 2010-planen fra 2001. Udfordringen er derfor, at udgiftsrammen skal overhol-des. Udgifterne må ikke stige mere end det, som er aftalt, og det, der budgetteres efter.Uden reformer vil der kun være plads til omtrent nulvækst i det offentlige forbrug i mange årfremover. Det vil reelt betyde, at man bliver nødt til at spare på kernevelfærd som folkeskoleeller ældrepleje, hvis sundhedsvæsenet fx skal kunne anvende de nyeste – og ofte dyre –behandlingsformer og medicin.Reformerne giver plads til 125.000 nye jobs i den private sektorGennemføres reformerne er der plads til en vækst i den private beskæftigelse på 125.000personer fra 2010 og frem til 2020. Det er en kraftig fremgang, i lyset af at den demografiskeudvikling trækker mange mennesker ud af arbejdsstyrken. Det er fremgangen i den privatebeskæftigelse, der sikrer balance i den offentlige økonomi.Stigningen i den private beskæftigelse er kun mulig på grund af de foreslåede reformer, somsamlet kan øge beskæftigelsen med godt 80.000 personer. Hertil kommer virkningerne af dereformer, som allerede er gennemført. Og sammen med normaliseringen af konjunkturernebetyder det, at den private beskæftigelse kan øges med 125.000 personer – samtidig med atden offentlige beskæftigelse kan stige med 9.000 fra 2010 til 2020.Reformerne sikrer, at Danmark fortsat er et godt sted at leveRegeringens reformer er nødvendige for, at Danmark fortsat kan være et godt sted at leve.Reformerne skaber plads til en velfungerende offentlig service og til sunde vækstbetingelserfor virksomhederne. Og boligejerne kan sove trygt uden udsigt til, at store offentlige under-skud pludseligt sætter sig i voldsomme rentestigninger.Danmark er igennem krisen. Ledigheden er faldet måned for måned siden november. I man-ge virksomheder er indtjeningen på vej op. Der står respekt om dansk økonomi ude i verden.Det er spirer til ny vækst, som med reformerne vil få gode vilkår for at vokse sig stærke.
16
Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd ¶ April 2011
4. Bedre udgiftsstyringRegeringens reformer skaber plads til, at de offentlige udgifter fortsat kan vokse, men væk-sten bliver mindre, end vi har været vant til. Det offentlige forbrug kan ikke fortsat vokse ligeså hurtigt som tidligere, hvis der også i fremtiden skal være råd til kernevelfærd. Derfor er detogså nødvendigt, at de offentlige udgiftsrammer bliver overholdt i de kommende år.De offentlige udgifter må ikke stige mere end planlagtFor at opnå balance på de offentlige finanser i 2020 skal der være styr på de offentlige udgif-ter.De sidste mange år har det været vanskeligt at holde de økonomiske rammer, som er vedta-get. Og de offentlige udgifter er vanskelige at få ned igen, når de først er vokset – også selvom stigningen ikke har været planlagt.Når man i 90’erne ville bruge 1 krone ekstra i offentligt forbrug, blev der reelt anvendt 2,50krone. Når man i 00’erne ville bruge 1 krone ekstra, blev der reelt anvendt 2 kroner.Men når vi i 10’erne beslutter, at der skal bruges 1 krone ekstra, så skal det være 1 krone ogkun 1 krone. Det er nødvendigt for at sikre, at der er penge til vigtige områder som sundhed,ældre og folkeskole.Samtidig skal det være et bærende princip, at vi kun bruger de penge, som der er fundet fi-nansiering til.Det kræver, at vi indfører mekanismer, som kan sikre, at udgifterne følger det planlagte spor.Derfor foreslår regeringen et nyt udgiftspolitisk styringssystem, som blandt andet omfatterbindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne er samtidig afstemt ef-ter det centrale mål om balance på de offentlige budgetter i 2020. Det er nærmere beskrevet i”Bedre udgiftsstyring. Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner” (april 2011).
Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd¶April 2011
17
Bedre udgiftsstyring ved hjælp af bindende udgiftslofterRegeringen vil indføre et nyt styringssystem, der skal forbedre styringen af de offentlige udgifter. De fastsat-te udgiftsmål og budgetter skal overholdes.Tre udgiftslofter skal sætte bindende rammer for udgifter i hhv. stat, kommuner og regioner.Udgiftslofterne skal vedtages i Folketinget.Udgiftslofterne skal sikre, at de finanspolitiske målsætninger føres ud i livet.Lofterne skal gælde for en løbende 4-årig periode.Stat, kommuner og regioner skal hvert år nøje holde sig inden for udgiftslofterne.Økonomiske sanktioner skal understøtte overholdelse af udgiftslofterne.
Lofterne opgøres således, at der kun indregnes finansiering fra initiativer, som der er fundet flertal til.Regeringen vil fremsætte forslag til en lov om udgiftslofter, som skal indeholde regler og rammer for det nyeudgiftspolitiske styringssystem.
Mere for pengene i den offentlige sektorEn velfungerende offentlig sektor understøtter både en sund økonomi og et samfund i vækst.Effektivisering af den offentlige sektor er især nødvendig, når de økonomiske rammer erstramme, og når det kan være svært at rekruttere medarbejdere til erstatning for de mange,der går på pension.Et af de vigtige redskaber er digitalisering. Inden for de senere år har Danmark opbygget enunik digital infrastruktur, som sætter os i front internationalt, og som udgør et solidt grundlagfor det videre arbejde.Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver er også en velafprøvet metode til at sikre, at of-fentlige opgaver løses bedst og billigst.Og de statslige indkøbsaftaler har givet besparelser på mere end 800 mio. kr. om året fra2010. Efterhånden som der indgås flere indkøbsaftaler, vil effektiviseringerne stige yderligere.Regeringen vil fortsætte med at effektivisere og nytænke den offentlige sektor. Opgaverneskal løses smartere, så både borgere og virksomheder kan få en bedre service. Og så vi kanbruge færre midler på administrative opgaver og dermed flere på borgernære områder somsundhed og uddannelse.
18
Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd ¶ April 2011
Reformpakken 2020
– Kontant sikring af Danmarks velfærd
April 2011:10Henvendelse om udgivelsenkan ske til:StatsministerietChristiansborgPrins Jørgens Gård 111218 København KTelefon 33 92 33 00E-mail[email protected]www.stm.dkISBN trykt publikation978-87-92727-19-0ISBN elektronisk publikation978-87-92727-20-6Design BGRAPHICTrykOplagRosendahls – Schultz Grafisk4.000 stk.
Publikationen kan hentes påwww.stm.dk