§1

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1440 af 1. november 2010,foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 62 d indsættes:»§

62 e.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan for en, flere eller alle kommuner fastsætteregler, om og hvorledes en kommunalbestyrelse skal konkurrenceudsætte nærmere fastlagteopgaver helt eller delvis.«

§2

I lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd ogHovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1401 af 1. november2010, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 35 a indsættes:»§

35 b.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan for en, flere eller alle regioner fastsætteregler, om og hvorledes et regionsråd skal konkurrenceudsætte nærmere fastlagte opgaverhelt eller delvis.«

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2011.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning og baggrundLovforslaget er et led i udmøntningen af Aftale om Konkurrencepakken af 11. april 2011mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne, som har tilformål at fremme konkurrencen og produktiviteten i den private og offentlige sektor.Lovforslaget er en udmøntning af den del af Konkurrencepakken, der vedrører øget konkurrenceom offentlige opgaver.Konkurrence er en velafprøvet metode til at sikre, at offentlige opgaver løses bedst og billigst.Der er behov for at styrke konkurrencen om de offentlige opgaver. Danmark står over for enrække store udfordringer, der gør det nødvendigt at udnytte potentialet i et stærkere og meresmidigt samarbejde mellem den offentlige og den private sektor.Konkurrence i forhold til offentlige opgaver handler om at sikre, at borgerne får mest muligvelfærd for deres skattekroner. Det handler endvidere om at turde udfordre eksisterendearbejdsgange for at finde nye og mere innovative måder at løse de offentlige opgaver på. Flereprivate leverandører kan samtidig være med til at sikre borgerne flere valgmuligheder.Øget offentlig-privat samarbejde kan også komme danske virksomheder til gode, idet nogle afverdens største lande i fremtiden vil efterspørge erfaring og løsninger inden for velfærdsydelserog -teknologi. På den måde kan offentlig-privat samarbejde også give vækst og arbejdspladser idet danske samfund.De statslige myndigheder er underlagt en egentlig pligt til at udbyde udbudsegnede opgavermed en værdi over en bagatelgrænse på 1 mio. kr. Til forskel herfra beslutter kommunerne ogregionerne i dag selv, om de vil varetage opgaverne på egen hånd, eller om de vil udbydeopgavevaretagelsen.Den offentlige sektor udgør 1/3 af BNP. Det giver grundlag for et veludbygget offentlig-privatsamarbejde. Selvom konkurrenceudsættelsen er steget markant i kommunerne de seneste år, erder fortsat et stort potentiale for øget konkurrenceudsættelse, som kan udnyttes. Det ervurderingen, at det samme gør sig gældende for regionerne.Regeringen ønsker på den baggrund at sikre, at kommunerne og regionerne systematisk brugerkonkurrenceudsættelse med henblik på at opnå den bedste og billigste opgaveløsning.Efter lovforslaget foreslås det at give indenrigs- og sundhedsministeren hjemmel til for en, flereeller alle kommuner og regioner at fastsætte regler, om og hvorledes kommunalbestyrelsen ogregionsrådet skal konkurrenceudsætte nærmere fastlagte opgaver helt eller delvis.Sigtet for regeringen vil imidlertid være en aftalebaseret ordning. Den foreslåede bemyndigelsetil indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte bindende regler om konkurrenceudsættelse ikommuner og regioner vil således alene blive anvendt, hvis det ikke lykkes at indgå en aftalemed KL og Danske Regioner om øget konkurrenceudsættelse, eller hvis kommunerne ellerregionerne ikke lever op til de aftalte målsætninger.

Det vil være en del af en aftale med henholdsvis KL og Danske Regioner, at der vil blive fastsatregler, som pålægger kommuner og regioner at foretage en nærmere bestemtkonkurrenceudsættelse, hvis de ikke efterlever de respektive aftaler om at øgekonkurrenceudsættelsen.Det er ikke på forhånd muligt at tage højde for alle forhold i relation til en aftalebaseret ordning.Den konkrete udmøntning af bemyndigelsen til at fastsætte regler om konkurrenceudsættelse vilsåledes være baseret på en konkret politisk afvejning i den pågældende situation.Initiativet skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer om øget konkurrence om offentligeopgaver, som indgår i Konkurrencepakken. På ældreområdet og dagtilbudsområdet tages dersåledes særskilte initiativer, som skal gøre det mere attraktivt for private leverandører at bydeind på de offentlige opgaver.Konkurrencepakken indeholder samtidig en række initiativer, der sigter mod at forenklereglerne og forbedre rammerne for offentlig-privat samarbejde.Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal i medfør af henholdsvis § 62 b i den kommunalestyrelseslov og § 33 i regionsloven udarbejde en udbudsstrategi, som gælder for helefunktionsperioden. Den første udbudsstrategi skulle udarbejdes inden udgangen af 2010. Medudbudsstrategien har kommuner og regioner en fælles ramme, som medvirker til at sætte fokuspå konkurrenceudsættelse. Udbudsstrategien er således et vigtigt redskab i det fremadrettedearbejde med at øge konkurrencen om de offentlige opgaver.2. Lovforslagets indhold2.1 Konkurrenceudsættelse i kommunerneLovforslaget giver indenrigs- og sundhedsministeren hjemmel til for en, flere eller allekommuner at fastsætte regler, om og hvorledes kommunerne skal konkurrenceudsætte nærmerefastlagte opgaver helt eller delvis.Regeringen sigter dog mod en aftalebaseret ordning med kommunerne, som det hidtil har værettilfældet.Regeringen og KL indgik i 2006 en mål- og rammeaftale om konkurrenceudsættelse forperioden 2007-10. Konkurrenceudsættelsesaftalen indebærer, at kommunerneskonkurrenceudsættelse samlet set skal være 26,5 pct. af opgaverne i 2010. Når regnskabstalleneforeligger i maj måned 2011, vil det kunne konstateres, om aftalen er opfyldt.Den kommunale konkurrenceudsættelse har været stigende i aftalens løbetid og udgjorde 25,0pct. i 2009. Stigningen i den kommunale konkurrenceudsættelse er et tegn på, at kommunerneoverordnet set har fået en mere pragmatisk tilgang til konkurrenceudsættelse end tidligere.Imidlertid er der et stort potentiale for at øge konkurrenceudsættelsen. I 2009 var der 6kommuner, hvis konkurrenceudsættelse havde et omfang på omkring 31,5 pct. eller mere.Tilsvarende havde 12 kommuner en konkurrenceudsættelse på omkring 20 pct. eller mindre.Der er med andre ord store forskelle mellem de mest og de mindst konkurrenceudsættendekommuner.Regeringen har iDanmark 2020tilkendegivet en målsætning om, at den kommunalekonkurrenceudsættelse skal løftes til mindst 31,5 pct. i 2015.

Som led i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2012 vil regeringen derfor søge atindgå aftale med KL om, at kommunerne forpligter sig til at konkurrenceudsætte mindst 31,5pct. af de kommunale opgaver i 2015 for alle kommuner under ét.Samtidig vil aftalen forpligte de kommuner, der i dag konkurrenceudsætter mindst, til at øgekonkurrenceudsættelsen mere end de øvrige kommuner. Der vil således blive søgt fastlagtgraduerede mål for grupper af kommuner.Det er hensigten at indarbejde delmål i en aftalebaseret ordning for at sikre den nødvendigefremdrift over perioden frem mod 2015. Den præcise udformning af ordningen vil afhænge afresultatet af de konkrete forhandlinger.Opstilling af mål i en aftale med KL vil fortsat tage udgangspunkt i Indikatoren forKonkurrenceUdsættelse (IKU). Der pågår i den forbindelse løbende overvejelser om behovet foreventuelle justeringer af opgørelsesmetoden for konkurrenceudsættelse.Med en aftalebaseret ordning skal udviklingen i den samlede konkurrenceudsættelse – bådesamlet og for de enkelte grupper af kommuner – drøftes årligt i forbindelse medøkonomiforhandlingerne med KL.Som en del af denne opfølgning aftales det som led i de årlige økonomiforhandlinger, hvilkeområder der skal være særlig fokus på for at øge konkurrenceudsættelsen for det kommende år.Regeringen vil gennemføre analyser af, om de kommunale udbud i dag er hensigtsmæssigttilrettelagt. Det skal eksempelvis analyseres, om der i de kommunale udbud stilles unødige krav,der begrænser de private virksomheders mulighed for at løse opgaverne bedst muligt. Det kan fxdreje sig om krav til, hvordan opgaverne skal organiseres, hvordan arbejdet skal tilrettelægges,eller hvilke redskaber der skal bruges til at løse opgaven. Det kan indgå som led i en frivilligaftale, at disse analyser kan gennemføres i fællesskab med KL.Den foreslåede hjemmel til at fastsætte bindende regler om konkurrenceudsættelse vil aleneblive anvendt, hvis det ikke lykkes at indgå en aftale med kommunerne, eller hvis de aftalte målfor konkurrenceudsættelsen ikke indfris. Hvis det ikke lykkes at nå til enighed med KL om enaftale om øget konkurrenceudsættelse, vil kommunerne således kunne blive pålagt en pligt til atkonkurrenceudsætte nærmere fastlagte opgaver helt eller delvis med virkning fra 1. januar 2012.2.2 Konkurrenceudsættelse i regionerneLovforslaget giver indenrigs- og sundhedsministeren hjemmel til for en, flere eller alle regionerat fastsætte regler, om og hvorledes regionerne skal konkurrenceudsætte nærmere fastlagteopgaver helt eller delvis.Regeringen sigter dog mod en aftalebaseret ordning med regionerne. Derfor vil regeringen somled i forhandlingerne om regionernes økonomi for 2011 søge at indgå aftale om envækstmålsætning for konkurrenceudsættelsen af regionale opgaver frem mod 2015, herundereventuel fastsættelse af konkrete delmål. Den præcise udformning af ordningen vil afhænge afresultatet af de konkrete forhandlinger.Der skal ske en årlig opfølgning på en frivillig aftale om øget konkurrenceudsættelse iforbindelse med de årlige økonomiforhandlinger med Danske Regioner.

Til forskel fra det kommunale område har der ikke hidtil været en aftale med regionerne om etmål for konkurrenceudsættelsen. Regionerne har dog positive erfaringer medkonkurrenceudsættelse af såvel sundhedsfaglige opgaver som opgaver af mere teknisk karakter,herunder kollektiv trafik mv.Der vurderes at være et potentiale for øget konkurrenceudsættelse inden for regionernesforskellige ansvarsområder.Regeringen ønsker, at regionerne i højere grad benytter sig af øget konkurrenceudsættelse somet aktivt styringsinstrument på udvalgte ukomplicerede behandlinger, herunder blandt andetknæ- og hofteoperationer samt funktioner som fx laboratorium og radiografområdet. Hertilkommer potentialet for øget konkurrenceudsættelse af afledte områder og understøttendefunktioner i form af blandt andet rengøring, vaskeri, vedligehold af bygninger, grønne anlægmv., forplejning, receptionistfunktioner og anden administration, it-funktioner mv.De sundhedsfaglige opgaver afviger fra et traditionelt marked og er karakteriseret ved en rækkesærlige forhold blandt andet som følge af et højt specialiseringsniveau. Vedkonkurrenceudsættelse af sundhedsydelser skal der således tages højde for markedetssammensætning og specielle karakter, herunder blandt andet antallet af leverandører, forherigennem – også på længere sigt – at opnå en forbedret anvendelse af ressourcerne. Udbud ogkonkurrenceudsættelse skal derfor anvendes strategisk i forhold til den samledesygehusaktivitet.Med rammeudbud og øget konkurrenceudsættelse af både sundhedsfaglige opgaver ogstøttefunktioner kan regionerne forbedre styringen af sygehusaktiviteten og kompetencebrugenog derved sikre en øget ressourceanvendelse generelt.I de kommende år skal Danmarks nye supersygehuse bygges. Det er et sundhedsprojekt af hidtiluset omfang, der sammen med akutberedskabet og de nære tilbud skal tegne det nyesundhedslandkort. Offentlig-privat samarbejde skal være med til at sikre, at de nye, fleksiblesygehuse kommer til at danne den bedst mulige ramme for behandling, pleje og forskning.Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil søge at indgå aftale med Danske Regioner omfastlæggelsen af to indikatorer for regionernes konkurrenceudsættelse. Den ene indikator lignerden indikator, der er på det kommunale område. Denne indikator betegnes ligeledes Indikatorfor KonkurrenceUdsættelse (IKU) og angiver andelen af konkurrenceudsatte opgaver ud afsamlede mulige konkurrenceudsatte opgaver. Den anden indikator betegnes PrivatTjenesteydelse Indikator (PTI). Der er her tale om, at IKU er udvidet til også at medregnetilskud til borgere til køb af ydelser leveret af private leverandører på sygehusområdet.Grundlaget for at opstille målsætninger for konkurrenceudsættelsen på det regionale område –og at indgå en frivillig aftale - forventes således snart at være tilstede.Med udgangspunkt i disse indikatorer vil der kunne opstilles vækstmålsætninger, der vedrørersåvel regionerne under ét som udvalgte opgavetyper. Det vil kræve en nærmere vurdering atklarlægge, hvad der mest hensigtsmæssigt kan lægges til grund for en vækstmålsætning. Dennevurdering vil bl.a. skulle inddrage hensynet til styringen af sygehusområdet, herunderkapacitetsudnyttelsen.Den foreslåede hjemmel til at fastsætte bindende regler om konkurrenceudsættelse vil aleneblive anvendt, hvis det ikke lykkes at indgå en aftale med regionerne, eller hvis de aftalte målfor konkurrenceudsættelsen ikke indfris. Manglende enighed med Danske Regioner om en

aftale vil kunne betyde, at regionerne vil blive omfattet af en udbudspligt for udvalgte opgavermed virkning fra den 1. januar 2012.3. Økonomiske konsekvenser for det offentligeLovforslaget vurderes at betyde besparelser og øget økonomisk råderum for kommunerne ogregionerne, hvis bemyndigelsen til at fastsætte en udbudspligt for udvalgte opgaver anvendes.Det er ikke muligt at udarbejde et kvalificeret skøn over de samlede økonomiske konsekvenser.Besparelserne vil bl.a. afhænge af, hvilke opgaver der omfattes af en udbudspligt.Effektiviseringsgevinster som følge af konkurrenceudsættelse forbliver i kommunerne ogregionerne.4. Administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget vurderes isoleret set at indebære transaktionsomkostninger for kommuner ogregioner, hvis bemyndigelsen til at fastsætte en udbudspligt for udvalgte opgaver anvendes.Det er ikke muligt at udarbejde et kvalificeret skøn over transaktionsomkostningerne forkommuner og regioner. Transaktionsomkostningerne vil i givet fald bl.a. afhænge af, hvilkeopgaver der udvælges.I forbindelse med udvælgelsen af opgaver, der skal omfattes af en udbudspligt, vil det være engrundlæggende præmis, at besparelsen ved et udbud forventes at overstigetransaktionsomkostningerne. Der vil således ikke være grundlag for, at kommunerne ogregionerne kan kræve økonomisk kompensation for eventuelle administrative merudgifter.5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.10. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været i høring hos Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation,Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker,Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes FællesUdvalg, DanmarksNaturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, DanskeHandicaporganisationer, Dansk Erhverv, Danske Patienter, Danske Skoleelever, DanskeÆldreråd, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Danske Regioner, DanskSygeplejeråd, Dansk Transport og Logistik, Datatilsynet, DESA DanskErhvervssammenslutning, Det Centrale Handicapråd, Fag og Arbejde, Forbrugerrådet,Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af

Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Funktionærernes ogTjenestemændenes Fællesråd, Hotel-, restaurant- og turisterhvervets brancheorganisation,Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale tjenestemænd ogoverenskomstansatte, Kommunernes Revision A/S, Landbrugsrådet, LanddistrikternesFællesråd, Landsforeningen af Forældre til Børn i Daginstitutioner, LandsforeningenÆldresagen, Landsorganisationen i Danmark, Lægeforeningen, Offentligt AnsattesOrganisationer, Organisationen af Selvejende Institutioner, Pårørendegruppen for svage ældre,Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening, Rigsrevisionen, Rådet for EtniskeMinoriteter, Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Skole og Samfund, Stats-og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Sundhedskartellet, Ældremobiliseringen samtalle ministerier.11. Sammenfattende skemaPositive konsekvenserØkonomiske konsekvenser Besparelser og øget økonomiskfor stat, kommuner ogråderum for kommuner og regioner,regionerhvis bemyndigelsen anvendes.Administrative-konsekvenser for stat,kommuner og regionerNegative konsekvenser-

En udbudspligt vil indebære, at kommunerne skal sende de omfattede opgaver i udbud eller påanden måde sørge for en konkurrenceudsættelse. Der er tale om en udbudspligt og ikke enudliciteringspligt. Kommunerne kan således vælge selv at byde på løsningen af opgaven(kontrolbud), og hvis et kontrolbud er det bedste bud, kan kommunen vælge selv at løseopgaven. Forpligtelsen til på anden måde at sørge for en konkurrenceudsættelse vil kunneopfyldes ved enhver konkurrenceudsættelse, hvor der sikres en passende grad af offentlighed oghvorved potentielle tilbudsgivere får mulighed for at tilkendegive deres interesse i at varetageløsningen af opgaven. Offentlig-private partnerskaber og servicepartnerskaber vil også væreomfattet. Initiativer til effektivisering af den kommunale opgavevaretagelse, som ikke indebæreren markedsafprøvning, er ikke omfattet af udbudsbegrebet. Det gælder fx benchmarking ogandre produktivitetsanalyser, kontrakt- og resultatstyring, budgetanalyser, brugerundersøgelsermv.Bemyndigelsen vil således bl.a. kunne blive anvendt til for en, flere eller alle kommuner atfastsætte nærmere regler om, hvilke opgaver eller opgaveområder der er omfattet af pligten tilkonkurrenceudsættelse, hvilke mål de pågældende kommuner skal opfylde inden for de enkelteopgaver eller opgaveområder, hvornår de omfattede kommuner skal opfylde målene, herundereventuelt delmål, samt metoden for beregningen af, hvorvidt de omfattede kommuner harindfriet de i medfør af bemyndigelsen fastsatte krav til pligt til konkurrenceudsættelse for deomfattede opgaver eller opgaveområder. Målene vil kunne være forskellige fra kommune tilkommune og fra opgave(område) til opgave(område). Bemyndigelsen vil også kunne bliveanvendt til at fastsætte regler, der alene omhandler en udbudspligt for kommunerne, eller regler,der alene omhandler en eller flere andre former for konkurrenceudsættelse. At regeringen kanvælge at anvende bemyndigelsen ”for en, flere eller alle kommuner” skal ses i sammenhængmed, at bindende regler kun vil blive fastsat i det omfang, en aftalebaseret ordning ikke har denfornødne virkning.Bemyndigelsesbestemmelsen vil kunne anvendes på den måde, at der gradvist introduceres enkommunal pligt til udbud eller anden konkurrenceudsættelse (udbudspligt). Dette vil kunne skeved en årlig udvælgelse af 5-8 nye opgaver, som omfattes af en hel eller delvis udbudspligt.Ved fastlæggelsen af, hvilke opgaver der kan blive omfattet af en udbudspligt, vil der blive lagtvægt på, om der er tale om konkrete udbudsegnede opgaver. Med udbudsegnede opgaver menesder opgaver, hvor der eksisterer et velfungerende marked, eller et sådant umiddelbart kanudvikles, og hvor besparelsen ved udbuddet forventes at overstige transaktionsomkostningerne.Der kan endvidere tages hensyn til en eventuel kommunal forsyningsforpligtelse.Der gennemføres, om muligt i samarbejde med KL, analyser af, hvilke konkrete opgaver der erudbudsegnede, herunder hvilke opgaver der har det største potentiale for at kunne øge densamlede kommunale konkurrenceudsættelse. Initialt kan en kommunal udbudspligt tænkes atomfatte opgaver såsom rengøring af offentlige institutioner, vedligehold af parker og grønneområder m.m. På sigt kan en kommunal udbudspligt også tænkes at omfatte opgaver på de storeserviceområder, fx opgaver på beskæftigelsesområdet og ældreområdet.Udvælgelsen af nye konkrete udbudsegnede opgaver sker således om muligt efter drøftelse medKL. På baggrund af drøftelsen med KL fastlægges det i en bekendtgørelse, hvilke nye konkreteopgaver der er omfattet af en udbudspligt med virkning fra det efterfølgende årsskifte.Det forudsættes, at udbudspligten, der vil påhvile en kommune i medfør af denne bemyndigelse,vedrører opgaver, som det i øvrigt efter lovgivningen er lovligt for en kommune at overlade tilandre. Som udgangspunkt har en kommunalbestyrelse fri adgang til at indgå aftaler med private

om på kommunalbestyrelsens ansvar at løse en kommunal opgave. Dette udgangspunkt fravigesdog bl.a. i forhold til myndighedsudøvelse, således som dette er afgrænset efter almindeligeretsgrundsætninger, samt hvor det i lovgivningen er fastsat eller forudsat, at en opgave skalløses i kommunalt regi. Lovforslaget indebærer ikke en bemyndigelse til at fastsætte enudbudspligt af myndighedsopgaver, hvor der ikke efter lovgivningen er hjemmel hertil.Udbudspligten kan afhængig af den nærmere udnyttelse af bemyndigelsen i øvrigt vedrøre såvelområder, hvor kommunerne efter lovgivningen er forpligtet til at foretage udbud, som områderhvor kommunerne lovligt kan vælge at foretage udbud uden at være forpligtet hertil.Det forudsættes, at udbudet af en opgave, hvor der i medfør af bestemmelsen er fastsatudbudspligt, er undergivet de i lovgivningen gældende regler om fremgangsmåden for udbudet.Fastsættes der i medfør af bestemmelsen en pligt til udbud af opgaver, som efter deres artog/eller størrelse (de fastsatte tærskelværdier) er omfattet af de fællesskabsretlige udbudsregler,vil opgaverne som følge heraf være undergivet de nævnte fællesskabsretlige udbudsregler. Hviset udbud i øvrigt er omfattet af de fællesskabsretlige udbudsregler, ændrer eventuelle nationaltfastsatte regler om udbudspligt ikke herpå.Overholdelsen af bl.a. de fællesskabsretlige udbudsregler påses af Klagenævnet for Udbud, jf.lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. (lov nr. 492 af 12. maj 2010) samt bekendtgørelsenr. 602 af 26. juni 2000 om Klagenævnet for Udbud. Klagenævnet for Udbud er tillagt en rækkereaktions- og sanktionsmuligheder, herunder fx annullering af ordregiverens ulovligebeslutninger eller udbudsforretning (men derimod som udgangspunkt ikke selve kontrakten)samt adgang til at pålægge ordregiver en økonomisk sanktion, hvis nævnet konstaterer, atordregiver har overtrådt bl.a. de fællesskabsretlige udbudsregler.Udbud af opgaver, der efter deres art og/eller størrelse ikke er omfattet af de fællesskabsretligeudbudsregler, er omfattet af bl.a. EF-traktatens regler om gennemsigtighed, ligebehandling ogikke-diskrimination. En kommunalbestyrelses overholdelse heraf vil være omfattet af detalmindelige kommunale tilsyn, jf. her kapitel 6 og 7 i lov om kommunernes styrelse.Det almindelige kommunale tilsyn med kommunerne varetages af statsforvaltningen i denregion, hvor kommunen er beliggende. Statsforvaltningens tilsyn er et retligt tilsyn.Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligtgælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør afdenne lovgivning(lovbekendtgørelse nr. 1440 af 1. november 2010).Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag.Statsforvaltningen fører ikke tilsyn i det omfang, særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kantage stilling til den pågældende sag.Statsforvaltningen har bl.a. adgang til at pålægge de medlemmer af en kommunalbestyrelse,som er ansvarlige for, at kommunalbestyrelsen undlader at udføre en foranstaltning, som denefter lovgivningen har pligt til at udføre, tvangsbøder.Hvis en kommunalbestyrelse ikke gennemfører (nye) udbud med henblik på at opfylde de imedfør af bemyndigelsen fastsatte krav til udbud for en given opgave eller opgaveområde, dvs.opgaven helt eller delvist varetages in house af kommunen, uden at omfanget af udbud lever optil det fastsatte krav til udbud, vil dette ligeledes kunne påses af det almindelige kommunaletilsyn, jf. her kapitel 6 og 7 i lov om kommunernes styrelse samt oven for.

De i medfør af bemyndigelsen fastsatte regler finder ikke anvendelse, hvis andet særligt erhjemlet i lovgivningen, jf. her § 1, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.Der kan i forbindelse med en eventuel udmøntning af bemyndigelsen blive fastsat endispensationsadgang, således at det vil blive muligt at undtage kommuner fra de fastsatte krav,når særlige forhold taler herfor.Til § 2Til nr. 1Om baggrunden for bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 1 og2.2.Med forslaget til en ny § 35 b i regionsloven får indenrigs- og sundhedsministerenbemyndigelse til for en, flere eller alle regioner at fastsætte regler, om og hvorledes regionsrådetskal konkurrenceudsætte nærmere fastlagte opgaver helt eller delvist.En anvendelse af bemyndigelsesbestemmelsen vil indebære, at der gradvist introduceres enregional pligt til udbud eller anden konkurrenceudsættelse (udbudspligt). Dette vil kunne skeved en årlig udvælgelse af 5-8 nye opgaver, som omfattes af en hel eller delvis udbudspligt.En udbudspligt vil indebære, at regionerne skal sende de omfattede opgaver i udbud eller påanden måde sørge for en konkurrenceudsættelse. Der er tale om en udbudspligt og ikke enudliciteringspligt. Regionerne kan vælge selv at byde på løsningen af opgaven (kontrolbud), oghvis et kontrolbud er det bedste bud, kan regionen vælge selv at løse opgaven. Forpligtelsen tilpå anden måde at sørge for en konkurrenceudsættelse vil kunne opfyldes ved enhverkonkurrenceudsættelse, hvor der sikres en passende grad af offentlighed og hvorved potentielletilbudsgivere får mulighed for at tilkendegive deres interesse i at varetage løsningen af opgaven.Offentlig-private partnerskaber og servicepartnerskaber vil også være omfattet. Initiativer tileffektivisering af den regionale opgavevaretagelse, som ikke indebærer en markedsafprøvning,er ikke omfattet af udbudsbegrebet. Det gælder fx benchmarking og andreproduktivitetsanalyser, kontrakt- og resultatstyring, budgetanalyser, brugerundersøgelser mv.Udbudspligten vil ikke omfatte områder, hvor der i dag indgås aftaler med private leverandørerad anden vej, herunder privatpraktiserende læger og speciallæger og private aftalesygehuseunder det udvidede frie sygehusvalg.Ved fastlæggelsen af, hvilke opgaver der kan blive omfattet af en udbudspligt, vil der blive lagtvægt på, om der er tale om konkrete udbudsegnede opgaver, jf. her det under § 1, nr. 1, anførte.Der skal i denne forbindelse tages hensyn til de særlige forhold, der kendetegner desundhedsfaglige opgaver, herunder en høj grad af specialisering, jf. afsnit 2.2. om udbud iregionerne.Der gennemføres, om muligt i samarbejde med Danske Regioner, analyser af, hvilke konkreteopgaver der er udbudsegnede, herunder hvilke opgaver der har det største potentiale for atkunne øge den samlede regionale konkurrenceudsættelse. Initialt kan en regional udbudspligttænkes at omfatte opgaver såsom rengøring, vedligehold af parker og grønne områder itilknytning til sygehuse m.m. På sigt kan en regional udbudspligt også tænkes at omfatteopgaver på inden for sygehusenes kerneområde, fx visse operationstyper og genoptræning.

Udvælgelsen af nye konkrete udbudsegnede opgaver sker således om muligt efter drøftelse medDanske Regioner. På baggrund af drøftelsen med Danske Regioner fastlægges det i enbekendtgørelse, hvilke nye konkrete opgaver der er omfattet af en udbudspligt med virkning fradet efterfølgende årsskifte.Det i bemærkningerne til § 1, nr. 1, beskrevne vedrørende reglerne for udbud, herunder klage-og tilsynsinstanser, finder også anvendelse i forhold til regionerne, ligesom en eventuelanvendelse af bemyndigelsen vil ske under de forudsætninger mv. herfor, som er beskrevet ibemærkningerne til § 1, stk. 1.De i medfør af bemyndigelsen fastsatte regler finder ikke anvendelse, hvis andet særligt erhjemlet i lovgivningen, jf. her § 2, 2. pkt., i regionsloven.Der kan i forbindelse med en eventuel udmøntning af bemyndigelsen blive fastsat endispensationsadgang, således at det vil blive muligt at undtage regioner fra de fastsatte krav, nårsærlige forhold taler herfor.Til § 3Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2011.Til § 4Bestemmelsen vedrører lovens territorielle gyldighed.