KOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 52: Opfølgning på samråd om efterlønsafviklingens virkning på udkantskommunernes økonomi - Kompetenceforum Bornholms rapport "Analyse af kommende kompetencebehov på Bornholm" + en pixi-udgave af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT)

Analysens konklusioner og anbefalingerFormålet med denne undersøgelse har været atskabe et overblik over de bornholmskevirksomheders behov for viden og medarbejderemed specifikke kompetencer. Der har væretfokus på virksomheder inden for det privateerhvervsliv, men da Bornholms Regionskommunebeskæftiger omkring 25 % af arbejdsstyrken påBornholm, er der selvfølgelig også interesse i atkende videns- og kompetencebehovet inden fordet offentlige.Undersøgelsen peger på nogle tendenser derpåvirker virksomhedernes behov for viden ogkompetencer og nogle tendenser til hvorledesvirksomhederne søger og indsamler denne viden.Dette har selvfølgelig en afledt betydning for deundervisningsforløb og kurser øens uddannelses-institutioner kan udbyde, men det har ikke væretdenne undersøgelses formål at gå nærmere ind ien vurdering af selve kursusudbuddet.I undersøgelsen er der gjort brug af en lang rækkeforskellige metoder for at sikre et bredt kendskabtil virksomhedernes videns- og kompe-tencebehov. Der er skelnet til den meget langerække af fag- og branchespecifikke kompetence-undersøgelser der er gennemført i de senere år.Der er indsamlet erfaringer fra de bornholmskevirksomheder, i form af en spørgeskema-undersøgelse. Dertil er der gjort brug afregisterdata(indeholdendeeksempelvisoplysninger om befolkningens uddannelses ogbeskæftigelsesforhold) og økonomiske frem-skrivningsmodeller. Endelig er de indsamledeinformationer samt udkast til konklusionerforsøgt kvalificeret gennem diskussioner isåkaldte virksomheds- og ungepaneler, somKompetenceforum Bornholm har kørt paralleltmed CRTs analyser.På trods af denne meget brede tilgang vil detvære nødvendigt med et efterfølgende konkretudviklingsarbejde før rapportens resultater kanudmøntes i konkrete kompetenceudviklings-initiativer.

Overordnede tendenser på arbejdsmarkedetPå det helt overordnede niveau viserundersøgelsen, at det bornholmske erhvervslivindenfor en kortere årrække kommer til atmangle kompetente medarbejdere inden for enmeget bred vifte af uddannelser og brancher.Set fra de unges side er den positive nyhed, atder i stor udstrækning er frit valg på alle hylder.Blot de tager en uddannelse vil der med storsandsynlighed være job.Hvilket selvfølgeligsamtidig er en sandhed med modifikationer, forselvfølgelig vil der være uddannelser der giverfærre jobmuligheder (på Bornholm) end andre,men i det store hele vil en lang rækkeuddannelser,bådeerhvervsfagligeogDet bornholmske arbejdsmarked frem til2024Ud over den generelle konjunkturudvikling, viludviklingen på det bornholmske arbejdsmarkedisær blive påvirket af de særlige demografiske ogbranchemæssige strukturer på øen. Populærtsagt er den bornholmske arbejdsstyrke lidt grå itoppen, hvilket betyder at forholdsvis mangeforventes at udgå af arbejdsstyrken i dekommende år. Samtidig hermed er der en relativhøj andel af ufaglærte på det bornholmskearbejdsmarked, en gruppe der i særlig grad vilopleve faldende beskæftigelse i de kommende årog endelig er det bornholmske arbejdsmarkedpræget af relativ mange arbejdspladser indenforbrancher hvor der forventes en negativbeskæftigelsesudvikling i de kommende år. Altsammen forhold, der i kombination med dengenerelle konjunkturudvikling, vil påvirke detbornholmske arbejdsmarked i de kommende år.Mellem de enkelte uddannelsesgrupper er derforskelle i arbejdsstyrkens sammensætning. ForBornholms vedkommende findes der imidlertiden stor andel af personer over 50 år i stort setalle uddannelsesgrupper. I gruppen af ufaglærteer andelen af personer over 50 år 30,7 % modvideregående, give de bornholmske unge ganskegode muligheder for et efterfølgende job påBornholm, hvis de måtte ønske det.Den forventede mangel på arbejdskraft inden foren lang række uddannelsesområder er etlandsdækkende fænomen, hvilket desværre harden konsekvens at Bornholm må ud ikonkurrence med det øvrige land om at tiltrækkeog fastholde den nødvendige arbejdskraft påBornholm. Selvom de bornholmske virksomhederhar relativ let adgang til arbejdskraft med denødvendige kompetencer forventes dennesituation ændret relativt radikalt i løbet af enkortere årrække.kun 23,4% på landsplan. Da antallet af ufaglærtejob falder kraftigt i de kommende år er detimidlertid ikke et stort problem, at så mangebornholmske ufaglærte kan forventes at forladearbejdsmarkedet i de kommende år. Faktisk er demange tilbagetrækninger med til at sikre, atarbejdsløsheden blandt de ufaglærte påBornholm ikke bliver højere end den rent faktiskforventes at bliveDen samledebeskæftigelsepå de bornholmskearbejdssteder forventes reduceret fra 19.107 i2008 til 16.619 i 2024. Beskæftigelsen bliversåledesreduceretmed 2.488 fuldtidsstillinger.Arbejdsstyrken(udbuddet af arbejdskraft)forventes imidlertid reduceret med 4.477personer (fra 19.931 i 2008 til 15.454 i 2024) –primært på grund af pensionering og fraflytning –og dette resulterer i, at der vil opstå mangel påarbejdskraft med specifikke kompetencer (=negativ arbejdsløshed i tabellerne ovenfor).Bortset fra ufaglærte vil Bornholm komme til atmangle arbejdskraft inden for stort set alleuddannelsesområder. Selv hvis det forudsættes,at alle arbejdsløse ufaglærte kan omskoles til enkompetencegivende uddannelse, vil Bornholmalligevel komme til at mangle over 1100 personer

Manglen på uddannet arbejdskraft vil blive størstinden for erhvervsfaglige uddannelser (handel,byggeri, jern & metal og ”andre” (hvor ”andre”eksempelvis indeholder uddannelser indenfor itog kommunikation) samt inden for de kortevideregående uddannelser (KVU), der bl.a.omfatter en række af de forskellige tekniker-uddannelser. Også de mellemlange videregåendeuddannelser inden for sundhedsområdet(eksempelvis sygeplejerske elle fysioterapeut) vil ibetydelig udstrækning komme til at manglearbejdskraft.Det skal understreges at der netop er tale om”modelberegninger” idet negativ arbejdsløshedselvfølgelig ikke kan opstå i virkeligheden. Ivirkeligheden vil virksomheder enten være nødttil at indskrænke eller fraflytte øen på grund afproblemer med tiltrækning af arbejdskraft.Alternativt hertil, så skal Bornholm blive bedreend tidligere til at tiltrække arbejdskraft fra detøvrige land eller fra udlandet. Imidlertid sigeromfanget af den negative arbejdsløshed nogetom størrelsen på de udfordringer på arbejds-markedsområde som Bornholm står over for.Efterspørgslen efter arbejdskraft inden for EUDByggeri er bl.a. beregnet med udgangspunkt i denregistrerede udvikling i beskæftigelsen inden fordette område i perioden 1996 til 2008.Efterfølgende har finanskrisen sat en betydeligdæmper på efterspørgslen efter arbejdskraft, ogden estimerede efterspørgsel efter arbejdskraftinden for ”bygge og anlæg” er sandsynligvisoverestimeret.Som det fremgå af ovenstående tabel er det overen meget bred kam af uddannelsesgrupper, atBornholm kommer til at mangle kompetentemedarbejdere i de kommende år. I dennuværende situation med høj arbejdsløshed ogbegrænset efterspørgsel efter arbejdskraft kandet være vanskeligt ”at sælge” ideen om, at det i

de kommende år vil være manglen på kvalificeretarbejdskraft der kommer til at begrænse denøkonomiske vækst på Bornholm. Imidlertid vilmanglen på især personer med en erhvervsfagliguddannelse være et landsdækkende fænomen ogderfor skal Bornholm konkurrere med andrearbejdsmarkeder om denne attraktive arbejds-kraft. Dette vil gøre det vanskeligere at sikre dennødvendige tilflytning eller indpendling til øen,hvilket så igen kan resultere i en fraflytning afarbejdspladser fra øen.At Bornholm kommer til at mangle kvalificeretarbejdskraft inden for en meget bred palet afkompetencer har den (positive)konsekvens atunge mennesker, der står foran at skulle vælgeuddannelsesforløb (og som samtidig skeler tilbeskæftigelsesmulighederne på Bornholm), stortset har frit valg på alle hylder. Bornholm vil ifremtiden mangle kompetent arbejdskraft indenfor stort set alle uddannelsesområder. Enundtagelse herfra er bl.a. pædagoger ogfolkeskolelærere, hvor Bornholm i flere år harhaft adgang til udlagte uddannelser på øenhvilket betyder, at Bornholm i dag er dækket godtind indenfor disse to uddannelsesområder.Et andet område hvor det er muligt at tage enuddannelse på øen er SOSU-området1. Også herses det, at den forventede ubalance på denne delaf arbejdsmarkedet er begrænset. SOSU-områdethører under gruppen ”EUD Social og Sundhed”hvor der kun forventes at mangle 20 uddannedepersoner i 2024, hvilket alt anden lige måbetegnes som en begrænset ubalance. Hvisformålet med de forlagte uddannelser således erat reducere ubalancerne på det regionalearbejdsmarked, ser det ud til at denne politikfungerer efter hensigten på det bornholmskearbejdsmarked.

Muligheder for at løse fremtidens kompetencebehovSom led i den samlede undersøgelse er dergennemførtenspørgeskemaundersøgelsemålrettet virksomheder i det private erhvervslivpå Bornholm. I alt har 134 virksomheder besvaretspørgeskemaet i november 2010. I undersøgelsenhar der været fokus på virksomhederneskompetenceudvikling i bred forstand. Hvilkeændredekonkurrencevilkårforventesvirksomhederne at stå overfor, og hvad betyderdisseforandringerforvirksomhedernesfremtidige videns- og kompetencebehov? Hvilkeformer for viden og kompetencer forventes derat blive mangel på og hvorledes kanvirksomhederne, uddannelsesinstitutionerne ogerhvervsfremmesystemet imødekomme dissebehov?Virksomhedernes kompetencebehov er altsåmere end blot deres efterspørgsel eftermedarbejdere med specifikke uddannelser ellerderes efterspørgsel efter konkrete efter-uddannelsestilbud og kurser til deres med-arbejdere.Virksomhederneskompetence-udviklingsindsats er således alt hvad de gør for atsikre sig adgang til de kompetencer og den vidender er nødvendige for at kunne klare sig underændrede konkurrencevilkår, hvad enten denneviden nu skaffes via virksomhedssamarbejde,formelle og uformelle netværk på og udenforBornholm, via brug af rådgivere, via ansættelsereller på en helt andre måder.I det følgende gives en række konkrete, om endoverordnede, bud på hvorledes ”Bornholm”(hvad enten der nu er tale om de enkeltevirksomheder, det offentlige Bornholm eller denenkelte borger) kan løse fremtidens kompe-tencebehov.

1. Opkvalificering af den bornholmske arbejdsstyrkeBornholm har en relativ stor andel af ufaglærtestrategisk om denne mulighed i forhold til på denog selvom en del af disse må forventes at villeene side de mange ufaglærte på Bornholm ogforlade arbejdsmarkedet i løbet af en korterevirksomhedernes udækkede kompetencebehovårrække vil der stadig ikke være tilstrækkelig medpå den anden. Det gode budskab i denjob til restgruppen.Den ufaglærte gruppekan iforbindelse er, at der rent faktisk vil værehele perioden frem mod 2024 forventes at værejobmuligheder inden for en lang række afunder lige så stærkt pres som i dag. Det betydererhverv.at der fortsat skal gøres en betydelig indsat for atIndenforefteruddannelsesområdet,er der”løfte” personer fra den ufaglærte gruppe over igennemført en analyse af virksomhedernes brugforskellige former for uddannelser. Der er ikke iaf og behov for efteruddannelse fordelt pådenne undersøgelse taget hul på analyse afbrancher og virksomhedsstørrelse. Analysenmulighederne indenfor voksenlærlingeområdet,viser, at 75 % af virksomhederne indenfor demen det er nødvendigt, at der også tænkes

seneste 12 måneder har haft medarbejdere påintern eller ekstern efteruddannelse. Der ersåledes tale om en væsentlig indsats.Virksomhederne benytter sig både af lokaleefteruddannelsesmuligheder i form af kurser,såvel som mere skræddersyede forløb, målrettetden enkelte virksomhed. På enkelte områder;grønenergi/bæredygtigteknologisamtinternational markedsføring og nethandel, stårvirksomhederne i en vis udstrækning med fællesudfordringer og her kunne der måske være baisfor lokale efteruddannelsestilbud? Men på langtde fleste områder giver analysen ingen klareindikationer af fælles efteruddannelsesbehov.Virksomhedernesbehovforvidenogkompetencer, herunder kurser, er knyttet tæt tilden specifikke underbranche og i nogle tilfældeendda til den enkelte virksomhed. Dette betyderat eventuelle lokale kurser må udvikles ogtilbydes i tæt dialog med virksomhederne. Idenne og tidligere undersøgelser har flerevirksomheder givet udtryk for at der ønskes enbedre dialog med primært Erhvervsskolenomkring udbud af virksomhedstilpassede kurser.Og dette er en tendens der gør sig gældende pålandsplan. Hele AMU-området (AMU =arbejdsmarkedsuddannelser) er blevet evalueret ide seneste år og resultaterne viser, at manefterspørger metoder til en bedre dialog mellemuddannelsesudbyderne, altså skolerne, ogvirksomhederne.

Den forventede mangel på uddannet arbejdskraftunderstreger også behovet for en bedre ”pleje”af de bornholmske unge, så der ikke sker et såstort frafald blandt unge der er gået i gang meden kompetencegivende uddannelse. I fremtidener der endnu mindre råd til at lade nogen formfor ressourcer gå til spilde. På nuværendetidspunkt forventes det at ca. 23 % af debornholmske unge IKKE har gennemført enungdomsuddannelse,10 år efter de har afsluttetgrundskolen. Det er især drenge/mænd, der ikkegennemfører en ungdomsuddannelse. Dedrenge/mænd der bliver på Bornholm og får enuddannelse, får en erhvervsuddannelse, mensdet især er pigerne/kvinderne der rejser oggennemfører en uddannelse udenfor øen. Der erstor forskel på frafaldet på forskellige fagområderindenforerhvervsuddannelserne.MensgennemførelsesprocentenforSOSU-uddannelsernes hovedforløb på Bornholm erknap 85 %, ligger tallene lavere for langt de flesteandre erhvervsuddannelser på Bornholm. Da enuddannelsesplads på SOSU uddannelsernesamtidig sikrer en praktikplads, kan manglen påsammenhæng mellem antallet af unge der søgerenuddannelsesretningogantalletafpraktikpladser indenfor samme område, muligvisforklare en del frafald.

2. Den nuværende ubalance på praktikpladsområdet kan blive kritiskInden for erhvervsuddannelserne har der i flerenødvendige faguddannede arbejdskraft, menår været mangel på praktikpladser på Bornholminden for få år kan dette blive et problem.hvilket dels har bevirket at unge er flyttet fra øenVirksomhederne må derfor også selv (viafor at finde praktikplads ovre og dels har manglenpraktikpladser) være med til at løfte opgavenpå praktikpladser sandsynligvis ført til en vismed at få en tilstrækkelig stor andel af defrafald blandt de unge. Praktikpladssituationenbornholmske unge uddannet.har dog ikke været en del af denne undersøgelse.Undersøgelsen viser også, at det er de sammeFor virksomhederne i de fleste brancher har detvirksomheder, der har lærlinge, og at der er storeikke hidtil været et problem at skaffe denbranchemæssige forskelle på brugen af lærlinge.

Den lokalelærlingestrukturer tydeligt præget afdet lokale erhvervsuddannelsesudbud, hvilket gørdet svært for nogle virksomheder med merespecifikke kompetencebehov at forsøge atrekruttere fremtidig arbejdskraft gennem udbudaf praktikpladser i virksomheden. Omvendt ermanglen på praktikpladser en national udfordringder truer gennemførelsesandelen på deerhvervsfaglige uddannelser. Dette bør giveBornholm muligheder for at arbejde merestrategisk med at tiltrække lærlinge tilbornholmske virksomheder indenfor fagområder,der ikke udbydes lokalt.Analysens fund, især på lærlingeområdet ogefteruddannelsesområdet understreger behovetfor at tænkemobilitetind i uddannelses- ogerhvervspolitikken. Der bør arbejdes videre med

at undersøge mulighederne for at støtte unge tilat tage især erhvervsuddannelser der ikkeudbydes på Bornholm, men fastholde entilknytning til Bornholm gennem en lokalpraktikplads. De unge i ungepanelet gav udtrykfor en stor lokal loyalitet og dermed ønske omflere lokale uddannelsesmuligheder. Omvendtbør det også være muligt, som nævnt ovenfor, attiltrække unge uden for Bornholm tilpraktikpladser i bornholmske virksomheder.Overordnet er det væsentligt at den regionaleuddannelsesplanlægning på den ene side tagerhøjde for unge, der tænker nationalt og globaltog gerne vil søge uddannelsesmuligheder udenforBornholm samtidig med, at den tager højde forden gruppe unge, der IKKE er så mobile og somefterspørgerflereuddannelsestilbudogpraktikpladser på Bornholm.

3. Lokalt uddannelsesudbud afhjælper balanceproblemer. Muligheder i fremtiden?Analysen viser at de områder hvor der kanaf bornholmske uddannelsespladser inden forforventes den bedste balance på det fremtidigeMVU Sundhed.bornholmske arbejdsmarked er indenfor SOSU-Denne undersøgelse giver ikke belæg for atuddannelserne,pædagoguddannelserneogforeslå oprettelse af nye videregåendelæreruddannelserne.Herforventesderuddannelser, men der er indikationer på, atnogenlunde balance mellem udbud ogvirksomhedernemanglertekniskeogefterspørgsel. Dette er samtidig uddannelser deringeniørmæssige kompetencer.Igen bør derudbydes på Bornholm og undersøgelsen viserskelnes til, at tilstedeværelsen af lærer-,således at det har en effekt for det lokalepædagog- og sygeplejerskeuddannelserne påarbejdsmarked at udbyde sådanne uddannelser.Bornholm har skabt et balanceret arbejdsmarkedDer er for øjeblikket (2010) et overskud afindenfor disse områder. Dermed bør det tages opsygeplejersker (MVUSundhed).Dette gælder dogtil fornyet overvejelse (eller måske snarereikke på landsplan og frem mod 2024 vil der opståyderligere undersøgelser), om der er belæg for atmassiv mangel på denne uddannelsesgruppe påudbyde en særlig teknisk videregåendeBornholm. Set i lyset af de gode erfaringer meduddannelse på Bornholm, eventuelt med nogleudlagtuddannelsepåpædagog-oggenerelle tekniske moduler og udbudt - påfolkeskolelærer området (hvor der er opnået etsamme vis som læreruddannelsen - ombornholmsk arbejdsmarked der stort set er ieftermiddagen og aftenen, så det er muligt atbalance) kunne det overvejes at udvide antallethenvende sig til studerende, der fastholder deresarbejde under uddannelse.

4. Mere opmærksomhed mod handel og service/ det merkantile erhvervsuddannelsesområdeDen bornholmske uddannelsespolitik kan ikke ses”jobåbninger” til bornholmske unge. EUDisoleret fra andre politikområder. Specielt måmerkantil er samtidig den uddannelsesgruppe dererhvervsfremmepolitikkenoguddannelses-anvendes bredest indenfor de fleste brancher ogpolitikken ses i sammenhæng. I den forbindelsenationale brancheanalyser understreger, at der ervirker eksempelvisEUD merkantil(handel, kontortale om en landsdækkende udfordring. Såfremtog service) som et erhvervspolitisk forsømtder opstår problemer med at rekruttere unge tilområde. Handel og service indgår ikke idisse uddannelser vil det derfor give problemerBornholms Vækstforms klyngesatsninger og erpå tværs af det bornholmske erhvervsliv.ikke i fokus for BCB’s erhvervsfremmeindsats.Analysen viser at der indenfor EUD merkantil kanIkke desto mindre er det en branche der i deforventes at mangle omkring et par hundredekommende år vil give en lang rækkeuddannede i 2024.

5. Opkvalificering inden for grøn energi og bæredygtighedSpørgeskemaundersøgelsenviser,atdetværs af brancherne, eller om der er tale ombornholmske virksomheder (på tværs afmeget specifikke vidensbehov, der er knyttet tilbrancher) ser konkrete udviklingsmulighederenkelte brancher og produkttyper.inden for grøn energi og bæredygtig teknologi.DererdermedikkeetkonkretFlere virksomheder oplever øget efterspørgsel fraundersøgelsesresultat, der kan pege påkunder på ”det grønne område” og seruddannelsesbehov, men undersøgelsen viser dogmuligheder indenfor feltet. Dette afføderat en række bornholmske virksomhederkompetenceudviklingsbehov i virksomhederne,uopfordretgiver udtryk for, at de sermen der er behov for yderligere dialog, for atudviklingsmuligheder i den retning og at de ikonkretisere mulighederne, ligesom det er uvistsamme forbindelse også mener at have behov forom der er tale om fælles kompetencebehov påtilførsel af nye kompetencer på området.

6. Opkvalificering inden for international markedsføring og nethandelSpørgeskemaundersøgelsen viser også, at deDe seneste årtiers digitalisering har medført at debornholmske virksomheder (på tværs afbornholmskevirksomhederistigendebrancher) ser konkrete udviklingsmulighederudstrækning rammes af konkurrence fra fjerneinden for international marketing, herundermarkeder. På den anden side har de bornholmskenetmarketing og –handel. Også dette affødervirksomheder også taget mulighederne til sig ogkompetenceudviklingsbehov i virksomhederne,er klar til i større udstrækning at ”eksportere”men der er behov for yderligere dialog, for atudenfor det bornholmske marked og i denkonkretisere mulighederne.forbindelse er der et behov for nye kompetencer.

9. Arbejdskraftbehov i turistbranchenIdennekompetenceundersøgelseharturistbranchen ikke været genstand for særskiltanalyse og i spørgeskemaundersøgelsen blevbranchen repræsenteret af få virksomheder. Menarbejdsmarkedet inden for turistbranchen erkendetegnet ved mange sæsonansættelser og depolitiskerammevilkårforsådanneansættelsesforhold er under forandring, hvorfordet medtages her. Inden for branchen har dethidtil været udbredt at tilbyde ansættelse ituristsæsonen hvorefter de ansatte i større ellermindre udstrækning er gået på dagpenge i denresterende del af året. Vilkårene for optjening afdagpengeret vil imidlertid blive skærpetvæsentligt og derfor kan branchen med virkningfra 2012 ikke regne med at have den sammenemme adgang til medarbejdere medbrancheerfaring.Det er således bekymrende om det, som en følgeaf det sæsonbetonede arbejdsmarked påBornholm vil være muligt for de, der i dag erafhængige af sæsonansættelser, indenfor en

relativ kort periode (3 år) at optjene det fornødneantal timer for at kunne generhvervedagpengeret. A-kasserne er derfor også anmodetom, at komme med et bud på det harmoniseredebeskæftigelseskravsbetydningfordagpengemodtagere på Bornholm. Jobcenteretvurderer, at de ændrede dagpengereglertilsammen kan medføre en betydelig socialderoute for en væsentlig del af den bornholmskearbejdsstyrke. Ligeledes kan konsekvensen væreen større fraflytning, og dermed reduktion afarbejdsstyrken. Allerede nu ses de manglendemuligheder for optjening af dagpengeret at indgåsom begrundelse for at fraflytte øen.Såfremt turistbranchen fremover skal haveadgang til branchekendt, eller ligefremfaguddannet arbejdskraft kræver det, at der istørre udstrækning end i dag kan tilbydesansættelse hele året. Alternativt hertil måbranchen satse på at tiltrække branchekendtpersonale fra andre dele af landet eller fraudlandet.

Kompetenceudvikling er langt mere end kurser og formelle uddannelserVirksomhedernes vidensbehov handler om megetandet og langt mere komplekse vidensbehov endhvad et kortvarigt (bornholmsk) efter-uddannelsestilbud kan dække. Når derplanlæggesstøttetilvirksomhederneskompetenceudvikling på regionalt plan, er derderfor i lige så høj grad behov for, at der givesstøtte til virksomhedernes muligheder for atindhente viden via andre kanaler, eksempelvis viadeltagelse ividensnetværk udenfor Bornholm.På tværs af de indkomne svar gennemspørgeskemaundersøgelsen, såvel som gennemudsagnene i virksomheds- og ungepanelerne,tegner der sig en rød tråd. Eller måske rettere engrøn tråd. Virksomhederne og de unge giverudtryk for, at uddannelsesudbuddet ikke ercentralt for at sikre et kompetent Bornholm ifremtiden. Mere væsentligt er det, at Bornholmer et godt ”brand” der ikke forbindes med etaffolket udkantsområde uden muligheder. Deefterspørger et revitaliseret image af Bornholmsom et levende og aktivt samfund. Med andreord handler konkurrencen om kompetentemedarbejdere i lige så høj grad om at sikremulighed for en attraktiv livsstil på Bornholm.Flere virksomheder og de unge nævner de mangemuligheder der ligger i mega-brandetBrightGreenIsland.Virksomhedernekansevækstmuligheder – både på brancheniveau såvelsom for den enkelte virksomhed – indenformiljøområdet og indenfor bæredygtig energi.Ligeledes kan de unge forestille sig at vendetilbage til Bornholm - såfremt der ererhvervsmuligheder - og jobbene må gerne væreindenfor grøn energi og miljø.

Arbejdsstyrke

Ufaglært, studenter mv.

EUD handel

EUD Byggeri

EUD jern og metal

EUD Social og sundhed

EUD andre

KVU alle

MVU pædagogisk

MVU folkeskolelærere

MVU Samfundsfaglig

MVU Teknisk

MVU Sundhedsfaglig

MVU Bachelor

LVU Humanistisk

LVU Naturvidenskabelig

LVU Samfundsfaglig

LVU Sundhedsfaglig

LVU Andre

Forskere og PhD

Ukendt uddannelse

SUM

-4.477

Beskæftigelse

-2.488

2008

824

2024

-1.165

Ændring

-1.989