I sidste uge havde repræsentanter for 39 kommuner lejlighed til overfor Indenrigsministeriet atfremlægge deres kritik af det, gruppen kalder en systemfejl i den sociale udligning.Denne vurdering deles ikke af alle kommuner. Vi er en gruppe på 11 kommuner (Esbjerg,Frederiksberg, Gladsaxe, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, København, Odense,Rødovre og Aarhus Kommune), der ikke mener, at der er tale om nogen systemfejl. Voressynspunkter sammenfattes i det efterfølgende.

Hovedsynspunkterne

Vi noterer med tilfredshed, at der er enighed om de grundlæggende principper i det nuværen-de udligningssystem, herunder at der skal være incitamenter til at styre den kommunale øko-nomi og til at skabe gode jobs. Vi noterer også, at det efter de 39 kommuners opfattelse ikkeer udligningsniveauet, der er problemet.Men vi er ikke enige i, at der er en systemfejl i udgiftsbehovsudligningen. Det er grundlæg-gende forkert at tale om en særlig social udligning. Der er en samlet udgiftsbehovsudligning,som består af både sociale og demografiske elementer. På langt de fleste tungtvejende områ-der er udgiftsbehovet både påvirket af antallet af borgere og af de sociale forhold.Udgifterne på folkeskoleområdet og på en række andre ”normal” områder er stærkt påvirkedeaf det sociale udgangspunkt i nærområdet, som det også dokumenteres i den rapport COWInetop har færdiggjort for Finansieringsudvalget - ”Undersøgelseaf betydningen af socioøko-nomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre”.Den aktuelle de-bat om ghettoer illustrerer dette med stor klarhed. Det betyder, at høje udgifter til skoler ikkebehøver være et udtryk for høj service. Det kan også være et udtryk for et stort socialt betingetbehov. Omvendt behøver store udgifter på de i snæver forstand sociale områder ikke at bety-de et stort udgiftsbehov.Samlet vurderet er der i dag en meget god sammenhæng mellem de nuværende kriterier ogudgifterne, men kan der findes kriterier, der bedre forklarer udgifterne, mener vi naturligvis, atde bør indgå i overvejelserne i det videre arbejde.

Baggrund

I foråret havde alle kommuner mulighed for at fremsende deres synspunkter på den kommu-nale udligning til Finansieringsudvalget og efterfølgende fik alle lejlighed til at præsentere de-res synspunkter på en udligningskonference arrangeret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.Konferencen åbenbarede enighed om en række principper, og gjorde det samtidig klart hvorvanskeligt det er at forbedre systemet. Indtil videre er der ikke fremsat nye objektive kriterier afbetydning som indlæg i udligningsdebatten.Den pjece de 39 kommuner netop har udarbejdet indeholder grundlæggende intet nyt i forholdtil de tidligere fremsatte påstande, men det er glædeligt at der er så stor enighed omkring degrundlæggende principper omkring udligningens rolle i forhold til at understøtte vækst og inci-

tamenter til effektiv drift. Det betyder også, at de 39 kommuner er enige i brugen af objektivekriterier og ikke anfægter udligningsniveauet. De er kort sagt tilfredse med udligningssyste-met, blot ikke den del af udgiftsbehovsopgørelsen som skal tage højde for socialt betingedeudgifter.

Kommentarer til de 4 årsager til skævhed i udligningen fremført af de 39 kommuner:

De 39 kommuners pjece har 4 hoved kritikpunkter, som vil blive kommenteret nedenfor.Punkt 1: Kritikken af de socioøkonomiske kriterier og deres vægte:I pjecen anføres det, at de to kriterierudlejede beboelseslejlighederogfamilier i visse boligty-peralene skal kompensere for boligstøtteudgifter og ghettoisering. Det er ikke rigtigt. De tokriterier er paraply variable, som bl.a. skal kompensere for boligstøtteudgifter og ghettoisering,men mere generelt skal de kompensere for de udgifter som følger af, at der bor mange socialtsvage familier, arbejdsløse mv. i den type boliger.De 39 kommuner har i dagspressen skarpt kritiseret udligningen for at overkompensere kom-muner med mange studerende. I udligningskriterierne er det i vid udstrækning forsøgt at und-gå netop dette. Det er dog korrekt, at studerende kan bo i udlejningslejligheder, som er omfat-tet af boligkriteriet. Kriteriet er imidlertid korrigeret for kollegier, så det er begrænset, hvor storen del af de studerende der er omfattet, og disse studerende kan udmærket modtage bolig-støtte.Det er også korrekt at der i udlejningsbyggeri kan bo velhavende borgere, som ikke kosterkommunen penge, ligesom der kan bo en 80-årig borger, som endnu ikke har brug for kom-munal hjælp. Det er ikke en systemfejl, at de begge indgår i udligningen, det er udtryk for atudgiftsbehovene opgøres på baggrund af gennemsnitsberegninger.Vi er enige i, at det kan være vanskeligt at afgrænse de boligtyper, der tiltrækker socialt udsat-te familier i udkantsområder. Det er bl.a. forsøgt i kriteriet ”Familieri visse boligtyper”,der om-fatter ældre udlejningsboliger fra før 1920, privat udlejning med mangler og sommerhuse, menhvis der kan findes andre objektive kriterier, med større statistisk forklaringskraft vil det eftervores opfattelse være relevant at inddrage disse.Punkt 2: Vægtningen mellem demografiske og sociale udgiftsbehov er ikke rigtigSeks østjyske kommuner har ment at kunne påvise, at der ville være en bedre overensstem-melse mellem udgifter og udgiftsbehov, hvis de samlede sociale kriteriers vægt blev reduceretfra 30,5 pct. til 25,5 pct.Efter vores opfattelse findes der ikke en objektiv korrekt vægtning mellem de to udgiftsbehov.Omkring 33 pct. af kommunernes samlede nettodrifts- og anlægsudgifter i 2009 kan dog hen-føres direkte til det sociale område. Herudover kommer sociale udgifter på normalområdet.Dette alene indikerer, at vægtningen af de sociale udgifter burde være højere.Samtidig har en simpel efterprøvning af de 6 østjyske kommuners beregning vist, at de socia-le kriteriers vægt snarere burde forøges. Det tyder på, at de 6 østjyske kommuners resultatikke er robust.Punkt 3: Kritik af regressionsanalysenDe 39 kommuner mener, at der bør indregnes en ressourcevariabel i udligningen. Årsagen tildette er, at de mener, det er ressourcerne, der medfører mulighed for højere udgifter og der-med højt serviceniveau.

Kriterierne og deres vægte fastlægges ikke ud fra en simpel regressionsanalyse. Der anven-des blot regressionsanalyse til at udvælge de kriterier, der har den bedste sammenhæng medde sociale udgifter isoleret set. I udvælgelsen af kriterier kan ressourcevariable inddrages,hvor det er relevant. Vores opfattelse er, at ressourcevariable er blevet inddraget, hvor det errelevant, og mere generelt at teknikken omkring regressionsanalyser skal overlades til Finan-sieringsudvalget.Punkt 4: Udligningssystemet savner aktualitetVi er i udgangspunktet helt enige i, at udligningssystemet skal hvile på så aktuelle data somoverhovedet muligt. Hvis Danmarks Statistik mv. kan fremskaffe og kvalitetssikre de relevantedata hurtigere end tilfældet er i dag, vil det naturligvis være en gevinst for udligningssystemetog komme alle kommuner til gode.

Afslutning

Det er fra flere sider blevet påpeget, at der allerede i dag er et meget højt udligningsniveau, såder for langt de fleste kommuner kun er en beskeden gevinst i form af øgede indkomstskatterved at tiltrække nye virksomheder og nye borgere. I forlængelse heraf er det blevet understre-get, at udligningen skal levne plads til, at der er incitamenter til at fremme vækst og drivekommunen effektivt, og særligt er nødvendigheden af at anvende objektive kriterier i udlignin-gen blevet understreget af flere.Det er glædeligt, at det virker til at disse hovedsynspunkter ikke anfægtes. Derimod er der ikkeenighed om udgiftsbehovsudligningen. Efter vores opfattelse retter kritikken af systemet sigmod et hjørne af udligningen som ikke kan betragtes isoleret fra resten. Sociale forhold påvir-ker også udgifterne udenfor de sociale konti og det er derfor vigtigt at udligningssystemet be-tragtes under ét.Det betyder ikke, at der ikke kan tænkes nye kriterier.Hvis der viser sig forhold, som ikke er beskrevet tilstrækkeligt ved de nuværende kriterier, ogsom kan beskrives mere tilfredsstillende ved nye objektive kriterier bør det selvfølgelig indgå ien revision af udligningssystemet. Men der skal ikke på forhånd være en facitliste. Kriterierskal inddrages på baggrund af statistiske sammenhænge, ikke på baggrund af hvem de er tilfordel for.