Kommunaludvalget 2010-11 (1. samling)
KOU Alm.del Bilag 17
Offentligt
Objektiv sagsbehandlingFra NÆRVÆR til FRAVÆRellerFRAVÆR af NÆRVÆR
Et opgør med den helhedsorienterede sagsbehandling i Danske kommunerUdarbejdet af medarbejdere ved Randers Kommune
Randers d. 1. september 2010
For 2 år siden nedsatte regeringen en undersøgelse til vurdering af hvor mange ressourcer kommunerne brugtepå ”objektiv sagsbehandling”.Med baggrund i denne ene og eneste undersøgelse, foretaget af firmaet Deloitte og Touche, har regeringen nufremlagt et forslag om samling af de objektive sagsbehandlingsopgaver.Forslaget skal behandles i Folketinget i oktober 2010.Hvis lovforslaget vedtages, et det ensbetydende med et opgør med den helhedsorienterede sagsbehandlingi Danmark – og vi vil i Randers kommune gerne have vedlagte spørgsmål besvaret af beskæftigelsesministerInger Støjberg.Vedlagt som bilag er oplistet resultatet af 1års korrespondance om emnet.Vi har valgt at skrive den generelle tekst med Sort/hvid, og det særlige for områderne med kursiv.
Udmelding fra regeringen– udsagn hentet fra Aftale om kommunernes økonomi for 2011. m.fl.
3
”En samling af de objektive sagsbehandlingsopgaver medfører i sig selv en effektivise-ring af administrationen, hvorved der kan spares knap 300 mill kr. om året, svarende tilen reduktion af personaleforbruget fra ca. 2000 årsværk i dag til ca. 1500 årsværk.”Spørgsmål i den anledningProblemstilling
Hvordan ved I at ”en samling af de objektivesagsbehandlingsopgaver”i sig selvmedfører eneffektivisering??Hvad bygger I den konklusion på?Hvordan kan en samling af opgaverne i store en-heder være bedre end i dag – hvor opgavernevaretages af specialenheder, der sidder lokalt?Hvori består det effektive i at sætte folk fra 91kommuner sammen på kryds og tværs? Og hvor-dan kan disse medarbejdere gøres mere effek-tive ved at man flytter dem fysisk?Skal det forstås sådan at ”effektiv sagsbehand-ling” er lig med - ingen borgerkontakt?Er vi ude i, at ansøgninger til det offentlige skalforegå via net-booking, ligesom når vi bestilleren flybillet eller en ferietur?Hvordan kan regeringen træffe så stor og ind-gribende en beslutning på kun et enkelt firmasundersøgelse - undersøgelsen var så ”kontrolle-rende”, at man udmærket godt vidste, hvad manville have svar på. Man har ikke lavet en ”faktiskundersøgelse” - burde man ikke have været rundti kommunerne og have undersøgt, hvordan tinge-ne rent faktisk forholder sig? Alene på vores lilleområde vedr. børneydelser - er vi 2,5 ansatte tilRanders Kommunes borgere - hvorimod de i noglenabokommuner er 4-5 medarbejdere på det sam-me område - i Randers Kommune har vi alleredetilpasset os ”stordriftsfordelene” - dvs at vi i stor-kommunen er færre ansatte til at udføre det sam-me arbejde som de skal udføre i yderkommunerne.Med andre ord, er undersøgelsen ikke længerevalid - for der er allerede reduceret i antallet afansatte og dvs at de tal som vi opgav dengangundersøgelsen blev foretaget, ikke længere erholdbare. Det burde regeringen have forudset –så hvordan vil man forholde sig til det nu?Hvem skal hjælpe alle borgerne i Borgerserviceefter 1. juli 2012, når alle sagsbehandlerne sid-der i centrene eller er fyret?Hvem skal ekspedere de 71.000 borgere, somRanders Kommune har besøg af hvert år? – deforsvinder jo ikke bare ved et trylleslag??4
Når arbejdsgange effektiviseres betyder det al-mindeligvis at man springer noget over ellerundlader noget. Lovgivningen, som den er i dagpå områder, hvor der skal udbetales ydelser tilborgerne, kræver en høj grad af kontrol og efter-kontrol – og det tager den tid det tager.Hvis man slækker på kravene opfyldes lovgivnin-gens krav ikke – og hvis tingene løbes for hurtigtigennem, laves der for mange og for dyre fejl.Vi imødeser efterreguleringskrav, incassoarbej-de, og store afskrivninger.
Er grundlaget (undersøgelsen fra Deloitte &Touche) solid nok til, at man laver denne kom-munale revolution? Kun en enkelt undersøgelse.Man må sandelig håbe de har regnet rigtigt!Som eksempel vil vi nævne, at ”en ansøgning”registreres forskelligt. En ansøgning til en ny lej-lighed, fra en person som i forvejen modtagerboligstøtte medregnes kun som en ændring iKMD-statistikken. Men arbejdet er det samme.Og dem er der mange af.
Konsekvenser for borgerne
Konsekvenser for arbejdsgivere,leverandører, samarbejdspartnereFor mange steder at skulle rette henvendelse.Især små arbejdsgivere søger ofte kommunenom vejledning og har ikke brug for at hænge ien ventekø i en telefon – men en hurtig og ef-fektiv hjælp her og nu – også hvis de mangler detrigtige skema.Det at skulle henvende sig til kommunen er fornogle arbejdsgivere en stressfaktor – de føler iforvejen, at vi spilder deres tid med vores kravom papirer og dokumentation.Flere fejludbetalinger betyder endnu længeresagsbehandlingstid og regninger til borgerne =større hul i kommune/Statskassen, da SKAT ikkekan få inddrevet pengene, hvilket allerede harværet en del oppe i medierne.
Fremmedgørelse.Mangelfuld eller for dårlig vejledning. Borgerenfår ikke en sagsbehandler, der kan følge forløbet- men flere kontakter, der hver især ikke føler sigsom hovedansvarlig og der vil ske mange fejlud-betalinger når borgerne selv skal taste oplysnin-gerne.Fejludbetalinger og incassosager
5
At samle objektiv sagsbehandling i 5 centre.Her er særlige kommentarer i forhold til boligstøtte, pension og børnefamilieydelser.
Spørgsmål i den anledning
Problemstilling
Hvordan har I forestillet jer at få bemanding nok,når I lægger centrene i ”udkantsdanmark”, hvormedarbejderne ikke er allerede?Det er temmelig mange sagsbehandlere, derskal ansættes på hvert center – og det er vel atmærke sagsbehandlere med høj grad af specia-lisering, der skal kunne træde til og starte meddet samme.Hvis alle centrene skal varetage alle opgaverne -har I da tænkt jer at hver enkelt sagsbehandler,skal kunne varetage alle 5 opgaver og dermedklare sagsbehandling på alle typer henvendelser?
Uanset hvad svaret måtte være - må vi rette op-mærksomheden på det ikke uvæsentlige faktum,at det er meget komplekse lovområder vi talerom her.På alle de berørte sagsbehandlingsområder ermedarbejderne i besiddelse af en meget højgrad af specialviden og det tager flere år at bliveoplært til at kunne varetage beregninger og råd-givning, der er ud over det ”helt almindelige”. Atsagsbehandle på disse områder kræver en langerfaring og et grundigt kendskab til regelsættet.Hvis ikke man er godt hjemme i sit lovområde,kan man ikke bare ”lige” sættes til det.Hvis man forestiller sig at alle sagsbehandlernei de nye centre skal kunne klare alle opgaver,hvordan har man da tænkt sig at bibringe denhøje grad af specialviden på rekordtid, når vinormalt regner med at det tager ca. 2 år at bliveklædt på fagligt ?På pensionsområdet er det en stor fordel at havelokalkendskab til adresser, så man har en idé omhvorvidt ansøgningen vedrører en ældrebolig,institution, bofællesskab el. lign. for at pensionkan beregnes korrekt.Det samme gælder boligstøtte + samarbejdemed boligforeninger/kontrol af attestation mm.Lokalkendskabet fanger mange fejl.Og hvad med samarbejdet med folkeregister ogadressekontrollen?Børnebidrag og børnetilskud er samme lovgiv-ning - vi undrer os over, hvordan man kan sige,at det ”forskudsvise” bidrag skal centraliseres- hvad så med det ikke forskudsvise bidrag?Samtidig ødelægger det den helhedsorienteredesagsbehandling, da vi hjælper en borger ”helevejen rundt” når han/hun retter henvendelse tilos i børneydelser - så sørger vi for at orientere omreglerne omkring børnetilskud og børnebidrag -og derfor stiller vi os meget undrende over atman vælger at ”dele” en lovgivning.Værdifulde og relevante oplysninger vil gå tabtnår vi ikke har den direkte kontakt til borgerne.
6
Konsekvenser for borgerne
Konsekvenser for arbejdsgivere,leverandører, samarbejdspartnere
Mangelfuld eller for dårlig vejledning der medfø-rer fejludbetalinger eller fejlberegninger.Når borgerne selv skal indberette, vil der lavesmange fejl og vi forudser mange opringninger tilborgerne for at få helt styr på fakta.Mange ansøgere i alle kategorier, magter ikke atsøge elektronisk.De skal have hjælp.
Oplysninger genbruges i dag, når borgeren hen-vender sig vedrørende flere områder, hvilket eren ressourcebesparelse, der vil gå tabt.
Samtidig sørger vi for at borgerne bliver hen-vist videre til pladsanvisningen, boligstøtte ogpension – (eks. bliver enlig/flytter) hvormedborgeren får ”klaret det hele” mens han/hun eri Borgerservice – den helhedsorienterede sags-behandling sættes i højsæde - dette forsvinderfuldstændigt og betyder en væsentlig servicefor-ringelse.Igen – centralisering medfører mange fejl – bi-dragspligtige kan have betalt pengene direkte tilberettigede hvilket medfører ekstra sagsbehand-ling og regninger.Hul i kommune- og statskassen pga manglendeinddrivelse.
7
”Kommunen skal fortsat være borgerens indgang til den objektive sagsbehandling”.Her er særlige kommentarer i forhold til barselsdagpenge, boligstøtte og pension
Spørgsmål i den anledning
Problemstilling
Har I forestillet jer, at borgerne, der henvendersig personligt eller telefonisk, skal afvises og an-modes om at tage kontakt til centret?Lovændringen forudsætter at alle – eller næstenalle borgere har adgang til en PC.Hvis så mange sagsbehandlere forsvinder ud icentrene – vil de, der bliver tilbage, blive for få –og så kan vi imødese nødvendigheden af at ind-føre tidsbestilling i Borgerservice… og det villebombe serviceniveauet tilbage til stenalderen.Vi oplever, at man med dette lovforslag har valgten tilgang til det offentlige, der bevidst genererborgeren mest muligt.
Vi forestiller os at der kan blive meget, megettravlt, når vi bliver færre hænder til at lave arbej-det - men at de ”svage borgere” stadig kommerhos os, og at vi vil blive oplevet som ikke-service-mindede.I forhold til barseldagpenge, vil vi især skullehjælpe udlændinge, der ikke forstår så megetdansk at de kan udfylde skemaer og lignende –og det er stadig langtfra alle der vil bruge en PCtil personlige oplysninger.I forhold til pension hjælper vi udover udlæn-dinge ofte ordblinde, psykisk syge og borgeremed svage skolekundskaber, enten fordi de ikkehar PC eller ikke forstår at bruge den, men ogsåalmindelige borgere har brug for hjælp og oplys-ninger for at lave en almindelig ansøgning.Engang imellem må vi have fat i en samarbejds-partner, eks. institution eller gadeplansmedar-bejder for at få diverse papirer ind, så borgerenkan få sin retsmæssige ydelse. Sidder man i Hol-stebro kan man ikke vide, hvem man skal kon-takte i Randers.Boligstøtte: det samme som pension. Man vilundres over at se, hvor mange borgere der ikkeselv kan. Der er også unge mennesker som ikkeer bogligt stærke. Flere end man tror.Der er i det hele taget mange mennesker der harden opfattelse at man ikke opgiver sit cpr num-mer når man sender noget via computeren.Vi henviser til denne adresse: http://borger.itst.dk/it-barometer - understøtter vores kommentarermed konkrete undersøgelser – Medarbejdere fraBorgerservice i Randers har lige afsluttet projekt-skrivning om digitalisering i Borgerservice og herviste det sig i henhold til nævnte it-barometer, at40% af borgerne stadig ikke har PC.Så hvordan er det foreneligt med at man nu vilhave borgerne til at bruge digitale løsninger? Sam-tidig er der problematikken omkring, at systemer-ne mange gange ikke virker hensigtsmæssigt.En anden væsentlig faktor er, at medarbejderneskal vide og have kendskab til, hvordan en bor-ger guides videre til selvbetjeningsløsningerne.Og hvilke medarbejdere skal hjælpe borgernemed de digitale løsninger? – medarbejderne sid-der jo i call-centeret!!
8
Konsekvenser for borgerne
Konsekvenser for arbejdsgivere,leverandører, samarbejdspartnereDe vil opleve irritation og langsommelighed ogspild af deres tid.For samarbejdspartnere i kommunen vil det bliveen stor ulempe, først at skulle finde ud af hvem/hvor de skal kontakt vedrørende de enkelte fag-områder. Hvorefter de får en medarbejder somingen lokalkendskab har.Det vil betyde ekstra arbejde/ressourcer til insti-tutioner/social-rådgivere/plejecentre mm.
Det vil opleves, ligesom når vi man i dag henven-der sig på Statsamtet eller SKAT – en afvisningog anmodning om at ringe til centret, hvor manså hænger og venter i 30 min. Indtil man fåren person i telefonen, der ikke kan svare på detman spørger om og så henvender borgeren sigigen til kommunen.
I dag får pensionsområdet mange henvendelserfra borgere, der spørger til deres skattekort, fordide ikke selv kan gå på www.skat.dk eller de opgi-ver at ringe – men ofte har de ringet forgæves tilSKAT, inden de tager kontakt til pension.Skal Borgerservice visitere og udvælge de borge-re, der kan få hjælp? Skal vi til at vurdere hvemvi tror der kan gå hjem og bruge en PC? Skal visige til nogle borgere: ”Dur ikke – du er for go` -vi vurderer at du selv kan gå hjem og ringe/mailetil centret eller bruge en pc?
Skal Borgerservice afvise disse samarbejdspart-nere, og lade dem forsøge at klare sig selv?
40% af borgerne har ikke en PC – og hvis deikke har det, har de med andre ord ikke adgangtil at søge lovbestemte ydelser, på lige fod medde, der har en PC.Borgerne giver sig heller ikke i kast med internettetpga usikkerheden og de uoverskuelige blanketter.Borgerne kan ikke få hjælp til de digitale løsnin-ger, for de få medarbejdere der er tilbage, harikke tid til at hjælpe.
Regeringen og kommunerne får ikke det udbytteaf digitaliseringen som ønsket.
9
”Kommunen skal hjælpe dem, der ikke kan betjene selvbetjeningsløsningen og skalfortsat hjælpe med udfyldelse og indtastning af skemaer mv.”Her er særlige kommentarer i forhold til barselsdagpenge, boligstøtte og pension
Spørgsmål i den anledning
Problemstilling
Hvordan har I tænkt jer at vi skal sortere de bor-gere fra, der godt kan, men ikke vil bruge dendigitale løsning til en ansøgning?Kan man nægte borgeren en retsbestemt ydelse,eller give afslag på en ansøgning, blot fordi bor-geren ikke vil indsende en digital ansøgning, el-ler ikke vil ringe til et center og tale med en, deikke kender?På mange af områderne vil der være telefon-åbent i kommunen, da en del af opgaverne bliverder, men hvordan skal vi sortere de borgere fra,der skal kontakte centret?I dag sender vi mange ændringsskemaer ud –skal de fremover afvises i kommunen ?Er det alle, der skal kunne få hjælp i kommu-nen? Også de arbejdsgivere, der ringer og bederom at få tilsendt blanketter, fordi de ikke har tidtil at gå på nettet og hente dem selv – eller ikkevil? – eller ikke har en PC ?
Serviceforringelse – i forhold til andre opgaver.Efter en centralisering vil der – ud fra de forde-lingstal der pt. er fremme - være VÆSENTLIGFÆRRE antal årsværk til at udføre de tilbage-blevne opgaver, og betjene borgere i Borgerser-vice.Et helt UREALISTISK antal.Det vil sige, at de kommuner, som i forvejen harlave udgifter til administration (som har sparet,LEANet mm) straffes endnu mere, da de skalaflevere flere medarbejdere/årsværk end de harpå de berørte fagområder.Og betale ATP for arbejdet.Kommunen vil være nødt til at ansætte/lønneflere - hvilket lyder meget urealistisk i dissespare-spare tider.Men lovene skal forvaltes -borgerne skal vejle-des/betjenes.HVORDAN skal det kunne lade sig gøre?
Ministeren afviser jobgaranti i call centreneSpørgsmål i den anledningProblemstilling
Har I forestillet jer, at folk vil sælge hus – købenyt i en anden del af landet – flytte hele familien,lade ægtefællen måske forlade et godt arbejde -lade børnene skifte skole mv – uden garanti forvarigt arbejde ?Så attraktivt er tilbud om arbejde i et call-centeraltså ikke.
Mange medarbejdere vil sige nej tak til at bliveflyttet.De, der bor tæt på et af de nye centre ville må-ske sige ja tak – men hvis ikke der er nok, erkonsekvensen at man ikke kan få opgaverne løstpå centrene – og så vil kommunerne hænge påopgaverne, uden at have bemanding til det.
10
Konsekvenser for borgerne
Konsekvenser for arbejdsgivere,leverandører, samarbejdspartnereDer er mange arbejdsgivere, der ringer og bederom oplysninger og hjælp til at udfylde anmeldel-se af barselfravær – og anmoder om at få tilsendtskemaer – de vil klart få en oplevelseaf serviceforringelse.
Systemændringerne de seneste år har været medtil at fremmedgøre kommunen – der før var etsted hvor borgeren kunne henvende sig og fåhjælp til alt mellem himmel og jord.Det kræver altså efterhånden sin mand at givesig i lag med en ansøgning – næsten uanset hvaddet handler om.Borgerservice var en af hjørnestenene ved kom-munalreformen – og her i Randers har vi en storog meget velfungerende Borgerbutik, der brugesaf alle borgere. Nu ødelægges de gode hensigterom en åben og venlig indgang til kommunen.EN INDGANG TIL DET OFFENTLIGE – lød detengang.Der vil også være mennesker, der nægter at be-nytte sig af digitale ansøgninger – og som vil talemed en sagsbehandler, ansigt til ansigt.
Konsekvenser for borgerne
Konsekvenser for arbejdsgivere,leverandører, samarbejdspartnere
Er der nok mennesker til at varetage og give enordentlig service fremover?Det er løbende forsørgelsesydelser vi taler om –ikke bestilling af flybilletter!
11
”Kommunen skal yde akut hjælp til borgere, der har behov for det.”Her er særlige kommentarer i forhold til barselsdagpenge og boligstøtte
Spørgsmål i den anledning
Problemstilling
Hvad betyder det i praksis i forhold til gravidesyge og i andre barselsager?Hvad skal der til for at en medarbejder i et cen-ter/kommunen får på fornemmelsen at der må-ske er tale om en sag, hvor der er brug for mereend en økonomisk ydelse?Gælder Servicelovens bestemmelser også formedarbejderne i Centrene?Er I alvorligt med på at dette betyder ophør afden helhedsorienterede sagsbehandling?De borgere, der har akut behov for hjælp, er ikkealtid selv i stand til at henvende sig – og hvis dekommer, er det i så fald ofte det helhedsorien-terede syn, der viser at her er brug for andet ogmere end det borgeren evt. henvender sig om.
Hvis der pludselig opstår en situation hvor enbarselkvinde står uden penge eller af andreårsager henvender sig til os (fordi vi udbetalerhendes barseldagpenge) – vil vi altid foretageen helhedsvurdering – herunder vurdere behovetfor at inddrage andre forvaltninger – jfr. Servi-celovens bestemmelser om underretningspligtmv. Herunder skærpet pligt når der er tale omgravide!!Vi kan frygte at der ved telefoniske henvendelsertil et center, ikke vil kunne iagttages en helheds-vurdering,af den enkle årsag at man ikke kan se hinanden– og at der måske er sat en bestemt tid af til ensamtale, der jo også foregår telefonisk.
”Kommunal forankring skal sikre optimalt samspil”Spørgsmål i den anledningProblemstilling
Hvad tænkes der på med samspil? Tænkes derpå at sagsbehandleren i centret kan ringe tilkommunen og drøfte en sag? Spørge til råds? El-ler at sagsbehandleren i kommunen skal ringeog rådføre sig med en sagsbehandler i centret?Hvem er hovedansvarlig på en opgave?På grund af fordelingsnøglen bliver der for fåsagsbehandlere.Vi er bange for at denne model IKKE vil få enkommunal forankring – men derimod det stikmodsatte, når det ikke er den samme sagsbe-handler, der følger en sag og følger op på et for-løb. Der vil blive skabt grobund for flere fejlud-betalinger – fordi sagsbehandlingen ikke forgår i”nærmiljøet” – OG socialt bedrageri bliver megetlettere!12
Alt for meget dobbeltsagsbehandling.Flere voldelige borgere, fordi de bliver frustrere-de over at de ikke kan få hjælp/svar eller penge.Der vil komme situationer hvor spørgsmåletbliver: Hvem har ansvaret og bemyndigelsen idenne sag.
Konsekvenser for borgerne
Konsekvenser for arbejdsgivere,leverandører, samarbejdspartnere
Dårlig og utryg sagsbehandling.Akut hjælp: Da det ofte er borgerens(eneste)”eksistensgrundlag” vi taler om, vil deropstå flere akutte henvendelser fra lav-indkomst-gruppen, der er meget afhængige af at ydelsenkommer til tiden og er rigtigt beregnet.
Konsekvenser for borgerne
Konsekvenser for arbejdsgivere,leverandører, samarbejdspartnereFlere sygemeldinger fra medarbejderne pga ar-bejdspres og trusler vil medføre flere udgifter tilsygedagpenge.
Længere og usmidig sagsbehandlingstid.Utilfredse borgere, der ikke vil kunne finde ud afhvor de skal henvende sig.Medarbejdere får rigtig travlt hvilket medførerlængere sagsbehandlingstid.Mange borgere vil opleve at de ikke længere kanfå ”det hele ordnet på en gang”.
Større risiko for socialt bedrageri.
13
”Opgaverne i centret kan forberedes i god tid”Her er særlige kommentarer i forhold til barselsdagpenge
Spørgsmål i den anledning
Problemstilling
Hvordan forestiller I jer at vi i god tid skal kunneforberede os på de gravide, der bliver syge i gra-viditeten ? Her skal Jobcenteret kobles jo koblespå for at lave opfølgningssamtaler mv. Her vilcall-centret være et ekstra og forstyrrende led.Og hvordan forestiller I jer at man ”i god tid kanforberede” sagen på de gravide, der føder før tid?Og de nye mødre, der bliver indlagt med deresbarn?Og de mødre, der vil have ændret deres barsel?Og de, der skifter arbejdsgiver under en barselog skal have ændret deres aftaler om orlov?Og alle de situationer, der kan opstå meget akut?Er det stadig kommunen, der indberetter og ud-betaler barseldagpenge?Og hvem er myndighedsudøver og har det ende-lige ansvar for korrekt sagsbehandling?
I relation til barseldagpenge er der ikke meget,der kan laves i god tid.Hvem har ansvaret i en pludselig opstået situa-tion – fx en konflikt med en arbejdsgiver? – Enindlæggelse o.a.?Uheldigt hvis en sag ikke kan blive behandletmed det samme – eller en udbetaling ikke star-tes op med det samme – eller standses.
Her må vi pege på, at SKAT, den digitale tinglys-ning m.fl. IKKE var gearet til at opgaver kunneforberedes i god tid. Hvordan sikrer man sig atsystemerne virker fra start?
”Gunstige kontrakter på IT-faglige ydelser.”Spørgsmål i den anledningProblemstilling
Hvad gunstigt er der ved at PC’erne står samletpå 5 steder? Hver eneste kommune har alleredeet system, til betjening af de specifikke ydelser.Vil vi overhovedet være køreklar pr. 1. juli 2012?Lever IT løsningerne op til kravene, eller bliverdet som hos SKAT, ELEKTRONISK TINGLYS-NING m fl?Hvad med de forskellige systemer de forskelligekommuner kører på – nogle er overgået til ESDHandre er ikke – hvad skal der ske med papirsa-gerne?14
Nye og flere udgifter – i en tid, hvor der skalspares!Alle kommuner kører stort set forskellige syste-mer.Længere ventetid for borgere og medarbejdere.
Konsekvenser for borgerne
Konsekvenser for arbejdsgivere,leverandører, samarbejdspartnere
Pludseligt opståede situationer vil måske ikkekunne løses med det samme.Der kan være penge, der ikke bliver udbetalt el-ler udbetalinger der ikke bliver stoppet.Hvem foretager a conto udbetalinger? Der er joogså her tale om forsørgelsesydelser.
Konsekvenser for borgerne
Konsekvenser for arbejdsgivere,leverandører, samarbejdspartnere
Længere tids sagsbehandling, betyder at mangeborgere mangler deres forsørgelsesgrundlag.
15
”ATP leverer varen på omkostningsdækket basis”.OG”Bestyrelsen beslutter – inden for lovgivningens rammer og under hensyn til omkost-ningerne – hvad ATP skal levere. Dvs de enkelte administrative ydelser, serviceniveau,kvalitet, svarfrister mv.”Spørgsmål i den anledningProblemstilling
”Inden for lovgivningens rammer og under hen-syn til omkostningerne” står der.Vi går ud fra atreglerne om offentlig sagsbehandling, borgerensretssikkerhed mm følges.Kan man forestille sig, at nogle borgere, blivertilbagevist til kommunerne, fordi de er ”for tids-krævende” eller for ”tunge”?Kan man forestille sig at nogle opgaver bliversmidt tilbage til kommunen fordi den liggeruden for en af bestyrelsen afstukken ramme – fxfor brug af tid?Kan man forestille sig at centret får mulighed forat afvise opgaver – eller vurdere at nogle opgaverskal varetages af kommunen ?Kan man forestille sig at medarbejderne i cen-tret skal præstere et vist antal samtaler hver dag– leve op til en eller anden norm for at kunnekaldes produktiv?Kan man forestille sig at medarbejderne blivermødt med krav om at samtaler må have en hvislængde for at kunne kaldes effektive?Hvilke kavlitetsparametre kunne man forestillesig var realistiske at opstille ?Hvad er fordele ved stordriften – når nu der erbortsparet yderligere 500 mennesker?Bliver der telefonisk kontakt med mellem cen-tret og kommunen? Kan man sige, som i dag:Jeg stiller lige om til NN?
Vi frygter at den sagsbehandling, hvor den kom-munale medarbejder møder borgeren, der hvordenne er – er ved at være slut med dette tiltag.Vi har mange borgere, der ringer eller kommerflere gange med den samme problematik og somskal have hjælp med de samme ting igen ogigen. Det er der plads til fordi vi har ansvar for atloven opleves lige for alle. Nu sættes der normerop for serviceniveau mm – og det forestiller vi osikke bliver til gavn for de borgere, der ikke forståret svar første gang eller skal hjælpes med andetend det henvendelsen drejer sig om.Vi frygter et lavere serviceniveau og at der bliversat tid på hvor lang tid en samtale om det ogdet må vare og hvor meget tid der må bruges påvejledning i det hele taget.Vi frygter at det er slut med venlighed og hjælptil de svageste borgere – for der er ikke længereressourcer til at udvise hjælpsomhed.At behandle borgeren ens kan kun gøres ved atbetjene dem forskelligt.
16
Konsekvenser for borgerne
Konsekvenser for arbejdsgivere,leverandører, samarbejdspartnereForringelse af servicen, som den er i dag, hvorarbejdsgivere og samarbejdspartnere altid kan fåhjælp og vejledning.
Forringelse af servicen, som den er i dag.Mindre tryghed – mere frygt for at gøre nogetgalt, fordi det ikke bliver muligt at ”ringe og taleom tingene”. Nogle vil give op – lade stå til, ogfår så måske ikke de ydelser, de har ret til.Nogle borgere vil få for meget udbetalt, med ef-terfølgende efterregulering, krav, og evt. incasso/ afskrivning.
17
”Ca 2000 medarbejdere er lige nu beskæftiget med de 5 berørte områder. Ca 1500 skaloverflyttes til ATP. I løbet af 2 år skal staben reduceres til 1000.”Spørgsmål i den anledningProblemstilling
Hvordan forestiller man sig at 1000 menneskerkan klare det samme arbejde som 1500 – udenat det går ud over kvaliteten og lødigheden?Det er mennesker vi har med at gøre – og rigtigmange familiers indkomstgrundlag. Det er ikkebooking af ferierejser!!Der står at 1500 mennesker skal ”overflyttes”.Forestiller I jer virkelig at 1500 mennesker sigerja tak til at flytte med til en arbejdsplads måskelangt væk? Med usikkerhed på om man er en afden tredjedel, der skal fyres inden for 2 år?Fra Randers har vi 103 km til Holstebro – 155km til Frederikshavn – 164 km til Haderslev –302 km til Vordingborg og 359 km til Hillerød.Så spørgsmålet er nok ikke hvor mange, der ikkeønsker at flytte – men snarere, hvordan I vil skaf-fe kvalificeret bemanding til de nye centre.
Uanset intentionerne kan man ikke ”bare” flytterundt med så mange mennesker.Desuden har der været for mange flytninger deseneste år. For kun 2½ år siden flyttede mangeaf os pga kommunesammenlægningerne – og dettager tid at finde sine ben at stå på hver gang.Det handler ikke længere om at være omstil-lingsparat – men være omstillingsrobust, og deaf os, der ikke kan holde til flere store omvælt-ninger bliver hægtet af.I denne sammenhæng undrer vi os over at I ikkehar lært noget af de konsekvenser, det fik, atflytte SKAT. Dette vil vi gerne undgå på voresområder.Ved at spørge vores berørte afdelinger får vi klartet indtryk af, at medarbejderne ikke ønsker atflytte frivilligt – og tvinge nogen kan man ikke.Situationen er sådan, at man kan sige nej tak tildet nye anviste arbejde – vel at mærke uden atfå karantæne i fagforeningen.Så vi kan være bange for at en del af os kommertil at gå uden arbejde – mens centrene beman-des med mennesker, der ingen erfaring har ogførst skal læres op, hvilket tager lang tid !!!Desuden – hvis en del af intentionen er at menne-sker i yderområderne skal tilbydes beskæftigelse,bliver det jo på bekostning af andre – denne hermodel vil nedlægge ligeså mange arbejdspladser,som den skaber – altså – ingen gevinst på denkonto. Ledigheden bliver blot flyttet.
18
Konsekvenser for borgerne
Konsekvenser for arbejdsgivere,leverandører, samarbejdspartnereFrygt for kritik og irritation over at det offentligesystem ikke fungerer og er en hjælp.Flere klager over dårlig eller uforståelig sagsbe-handling.
Eftersom kommunerne fortsat skal yde servicepå de berørte opgaver, ser vi for os det skræk se-narie, at vi bliver kimet ned af borgere, der ikkekan komme igennem til centret – eller ikke harfået deres ydelser til tiden – eller en mangelfuldvejledning.
19
Ny organisering i 5 sagsbehandlingscentreHer er særlige kommentarer i forhold til barselsdagpenge og boligstøtte
Spørgsmål i den anledning
Problemstilling
Når nu det er 5 call-centre I vil lave – virker dethelt ugennemtænkt at flytte 1500 mennesker tilden anden ende af landet – blot for at de kantale i telefon og læse emails.De samtaler og de emails kunne jo i princippetlige så godt modtages der, hvor medarbejderneog kompetencerne er allerede – alt andet virkerikke logisk.I vores kommune kunne vi flytte de måske 25medarbejdere, det kommer til at dreje sig omhen i den ene ende af Borgerservice og skrivecall-center uden på døren – det kunne klares påen formiddag.Medarbejderne kunne sågar blive siddende påderes egne nuværende pladser – få en ny funk-tion - og besvare opringninger fra alle borgere ilandet.Men – det handler i bund og grund om at digita-lisering af ansøgning til visse offentlige ydelserfra 2012 er en realitet. Så kald det det, det erog indfør den digitale ansøgning – det har vi OKerfaringer med fra bla Virk.dk. Lad os lære af degode erfaringer – og ikke gøre dumhederne engang til.
I hele processen med indføring af Virk.dk har visiddet på vores pladser og har hjulpet arbejdsgi-verne igennem. Vi er her stadig og tager os af despørgsmål, der kommer.Vedrørende ansøgning om boligstøtte – er I nødttil at lære borgerne ”hvordan man gør” – fx viakampagner – dog kræves der adgang til en PC,scanner, digital signatur for at udfylde en elek-tronisk ansøgning på ca. 25 sider, som den derser ud lige nu.Borgerservice er klar med en hjælpende hånd.Men ting tager tid - og koster ressourcer og i star-ten vil det være nødvendigt BÅDE at forebyggeog helbrede på samme tid..Vi er jo ikke imod digitalisering – det skal barevirke – og – reglerne skal være enklere så ske-maerne er lettere at udfylde – vi foreslår at derbruges kræfter på lovændringer!Ændringerne skulle jo gerne frigive ressourcer,ikke gi ventetid og dobbeltarbejde.Omkostningerne og ressourcerne ved omlægnin-ger er dyre.(så derfor vil det være en fordel atopgaverne forbliver i kommunerne)Lad dog kommunerne få lov til at høste frugterneefter kommunesammenlægningen.Vi er godt på vej: Vi har LEANet, effektiviseret,digitaliseret (hvad med at lade de effektive kom-muner lære fra sig)..Nu skal vi i stedet bruge ressourcer på at klargø-re centraliseringen. Samtidig vil der blive masse-flugt af erfarne medarbejdere.
20
Konsekvenser for borgerne
Konsekvenser for arbejdsgivere,leverandører, samarbejdspartnereUtilfredsstillende hvis man ikke kan tale medden samme hver gang. Og utilfredsstillende hvisman ikke kan lave aftaler med en bestemt per-son, der så også følger op senere.Mange arbejdsgivere vil blive vrede over at blivehenvist til at ringe flere steder hen.
Utilfredsstillende hvis man ikke kan tale medden samme hver gang. Og utilfredsstillende hvisman ikke kan lave aftaler med en bestemt per-son, der så også følger op senere.Erfaringerne fra SKAT burde være nok til at manikke gjorde samme fejl igen.Vi har utallige eksempler på at kompetentemedarbejdere sagde nej tak til at flytte med –og at borgerne ofte oplever at de kommer til attale med en person, der ikke er godt nok inde itingene til at kunne hjælpe.Det vil blive en ”katastrofe” for de ældre, svageboglige, og dem uden it-muligheder, hvis de ikkefortsat kan betjenes ordentligt i Borgerservice.Og større udgifter til administration.
21
”Kommunal forankring af den nye organisation”Her er særlige kommentarer i forhold til barselsdagpenge, børnefamilieydelser og pension
Spørgsmål i den anledning
Problemstilling
Hvor befinder den fysiske barselsdagpengesagsig når al henvendelse skal ske til call-centret?Hvem har ansvaret for de papirer, lægeoplysnin-ger mv. der kommer undervejs? Hvis call-centrethar myndighedsopgave og beslutningskompe-tance, må de vel også have alle papirer i sagen?Hvem rykker for skemaer, der ikke er modtaget ien barselsag?Hvis arbejdsgiveren ikke har fået indberettetbarselfravær til tiden – hvem skal så rykke ar-bejdsgiveren?Borgeren vil henvende sig i kommunen og for-tælle at hun ikke har fået sine penge – vil vikunne se, om der kører en sag?I sådanne tilfælde vil der normalt blive udbetaltet a conto beløb. Hvem gør det fremover?Hvis både kommune og ATP har myndigheds-udøvelsen og beslutningskompetancen i en sag– hvem har så retten til at træffe den endeligeafgørelse?Og hvornår kan en borger forvente en afgørelseog hvor mange breve skal han have?Hvem tager sig af ankesagsbehandling?Ansøgning om helbredstillæg kan være afhæn-gig af en ændring, der skal foretages i centret– hvordan koordineres dette uden det giver dob-beltarbejde?Bliver der en ”hotline” på telefonen mellemkommunen og centret?Bliver der et fælles ESDH for centrene og kom-munerne?Og hvad gør vi indtil da?Bliver der en hovedcentral, der skal stå for ind-scanning?
Borgerens papirer vil ikke, som det ser ud nu,være tilgængelige i den kommunale forvaltning– dette er problematisk.Sagen i kommunen kan ikke gøres færdig førcentret har foretaget ændringerne.Både centre og kommunen skal kunne følge ensag (se bl.a. dokumenter).Har man overvejet / undersøgt hvor mange for-skellige systemer, der bruges i dag og hvilkekonsekvenser, ekstra arbejde og UDGIFTER detmedfører ved en konvertering til fælles systemer.Vi husker stadig kommunesammenlæg-ningerne.
Når børnebidraget og børnetilskuddet deles –som er samme lovgivning – kan der opstå inte-ressekonflikt – for hvem har beslutningskompe-tancen og hvem afgør hvornår en afgørelse skalsendes af sted?
22
Konsekvenser for borgerne
Konsekvenser for arbejdsgivere,leverandører, samarbejdspartnereDet vil give mange forespørgsler/rykkere fra leve-randørerne af helbredstillæg.
Får borgeren den samme sagsbehandler vedhver henvendelse i centret? For eksempel hvisbarseldagpengene ikke udbetales pga fejl fraarbejdsgiver? Der er tale om en forsørgerydelse,der muligvis ikke udbetales til tiden?Langsom sagsbehandling – ventetid. Der vil ikkevære mulighed for at svare på tilskud til f.eks. enakut tandbehandling.Borgeren får flere afgørelser tilsendt fra forskel-lige sagsbehandlere, som ikke har samme vurde-ring af sagen.
23
”Der vil blive stillet den nødvendige systemunderstøttelse til rådighed for kommunerne.Hvis alle oplysninger er tilvejebragt, skal sagsbehandlingscentret alene foretage enmaskinel kontrol og derefter sende den endelige afgørelse. Det er således kommunen,der reelt færdigbehandler sagen, hvis dette er en nødvendig forudsætning, for at sikre ethelhedsorienteret sagsforløb.”Spørgsmål i den anledningProblemstilling
Mener I virkelig dette her?Hvor bliver helhedsvurderingen af, hvis kommu-nen ikke kan træffe en beslutning i en sag, derer behandlet i kommunen men skal sende denvidere til kontrol og afgørelse i centret ?Hvorfor skal hele konceptet ”En indgang til detoffentlige” udviskes? Det funger jo godt – og bor-gerne går glade herfra.
Dobbeltarbejde – og ventetid.Jo flere fejlindberetninger (eller manglende op-lysninger), jo flere advis vil der kommer = mere”manuelt” arbejde.”Hvis alle oplysninger er tilvejebragt” – hvemskal gøre det? Hvem skal indtaste sagen?Hvad mener I med ”maskinel kontrol/sende en-delig afgørelse” – det har vi jo KMD til i dag.
ØkonomiVi forudser meget ekstra arbejde med opkræv-ninger og betaling af administrationsudgiftermellem kommunerne og centrene og opgørelseaf ydelsesudgifter på de enkelte kommuner /kontering heraf.
Hvordan forestiller I jer, at vi skal håndtere tids-bestilling i en åben og borgertilgængelig Borger-service?Og hvad med de akutte henvendelser?
24
Konsekvenser for borgerne
Konsekvenser for arbejdsgivere,leverandører, samarbejdspartnereSamarbejdspartnere skal henvende sig flere ste-der = flere indgange til det offentlige = dettemedfører usikkerhed – hvem tager sig af hvad– hvem gør hvad og hvornår?
Uforståelig dobbeltsagsbehandling.Ventetid på afgørelse.Borgerne skal henvende sig flere steder = flereindgange til det offentlige = borgerne bliver usik-re – hvem tager sig af hvad – hvem gør hvad oghvornår?
I forhold til borgere, der ikke kan få udbetaltderes forsørgerydelse – imødeser vi flere volds-episoder.
25
BarseldagpengeHer er særlige kommentarer i forhold til barselsdagpenge
Spørgsmål i den anledning
Problemstilling
Her har I tydeligt nok ikke taget højde for hvormange der bliver sygemeldt under en graviditet– eller bliver sygemeldt i deres barsel – eller hvormange der har brug for vejledning og hjælp til atfinde ud af de forskellige former for orlov, der ermulighed for.
Her skal der foretages opfølgning fra Jobcentret– og i disse sager er det vigtigt at samarbejdetfungerer optimalt og hurtigt.Sagsbehandling i centret vil være et ekstra led,spild af tid og ressourcer – der vil komme til atforegå dobbeltsagsbehandling.
BørneydelsesområdetHer er særlige kommentarer i forhold til børneydelsesområdet
Spørgsmål i den anledning
Problemstilling
Hvorfor dele loven om børnetilskud og forskuds-vis udbetaling af børnebidrag?Hvad med det ikke forskudsvise bidrag som %tillæg, ægtefællebidrg og uddannelsesbidrag?Ved samliv mellem forældrene – hvem skal givebesked – er det borgerne eller sagsbehandlerne?Hvem skal give centret besked?Hvad med den helhedsorienterede sagsbehand-ling? Vi sørger i dag for at borgerne får kontakt tilboligstøtte, pension og pladsanvisningen.
Det udelukker os fra at bruge intuitionen og af-læse borgerne om der kan være tale om socialtbedrageri.Får vi ikke de oplysninger som vi har brug for,bliver sagsbehandlingen lang, da der vil værekorrespondance frem og tilbage.Flere fejludbetalinger – mere fejlkommunika-tion.Mere socialt bedrageri, da sager ikke opdages itide og dermed flere regninger.
26
Konsekvenser for borgerne
Konsekvenser for arbejdsgivere,leverandører, samarbejdspartnereArbejdsgiverne vil ryste på hovedet.
Dobbeltsagsbehandling – til irritation, gene ogforvirring.
Konsekvenser for borgerne
Konsekvenser for arbejdsgivere,leverandører, samarbejdspartnereBorgerne kommer til at skylde flere penge i kom-munekassen.
Flere regningerLængere sagsbehandlingstid = trussel på leve-brødet.
27
PensionsområdetHer er særlige kommentarer i forhold til pension
Spørgsmål i den anledning
Problemstilling
Vi har i Randers 265 borgere, hvor vi admini-strerer pensionen med betaling af husleje, elm.v. og/eller evt. ugevis el. daglig udbetaling afrestpension. Skal disse sager blive i kommunen?Hvem skal fremover træffe afgørelse om tvungenadministration?Modregning i pensionen til betaling af kommu-nal mad/forplejning skal det være muligt frem-over?Bliver der en fælles kontoplan/økonomisystemfor både kommune og centre?Hvor skarp opdeling bliver der mellem opgaver icentret og opgaver i kommunen?Ved tildeling af ressourcer bør der tages højdefor at KUN pensionsområdet beholder den fuldesagsbehandling på en del af området i kommu-nen, altså bør der være mere end � tilbage pådette område.Når området bliver delt, hvordan vil man infor-mere borgerne om, hvor de skal rette henven-delse?Hvad kommer der f.eks. til at stå på brevpapiret?Der er stor fokus på, hvordan centrene skal fun-gere, men hvem bekymrer sig om den del, derbliver i kommunen? Dette gælder alle områder-ne.Hvordan vil man administrere tidsbestilling i en”åben” borgerservice?Og hvad med akut-henvendelser?
Der er ofte henvendelser fra disse borgere, sam-arbejdspartnere eks. Institutioner, kontaktper-soner el. gadeplansmedarbejdere. Det vil væreuhensigtsmæssigt at have i centret.Der vil være mulighed for interne konflikter, hviscentret pålægger kommunen en administrations-sag eller omvendt.Hvis ikke der sker mod- regning til betaling afmad /forplejning vil det give merarbejde på in-stitutionerne, der selv skal sende regninger ud.Området pension og en del af boligstøtten bliverdelt mellem center og kommune. Hvem har an-svaret for den fulde besvarelse for begge områ-der ved én borgerhenvendelse?Borgeren risikerer at blive ”kastebold”I en ”åben” borgerservice bliver der både hen-vendelser med og uden tidsbestilling – kan giveutilfredse borgere.
28
Konsekvenser for borgerne
Konsekvenser for arbejdsgivere,leverandører, samarbejdspartnere
Serviceforringelse hvis det placeres i centret,men tidskrævende, hvis det bliver i kommunen.Borgeren skal så hver måned selv betale giro-kort på mad. Her er det virkelig ”svage borgere”,hvorfor det ofte vil blive pålagt de pårørende el-ler plejepersonalet.
29
BoligstøtteområdetHer er særlige kommentarer i forhold til boligstøtteområdet
Spørgsmål i den anledning
Problemstilling
Hvordan forventer I at centrene håndterer § 11?
§ 11 – som er ressourcekrævende – vil kun kun-ne foretages lokalt og med lokalkendskab.
Nu vil boligforeningerne får flere samarbejds-partnere at forholde sige til (centret)Hvem gør så hvad?Tidsbestilling?
Samarbejdet med boligforeningerne er opbyggetog forbedres pt dagligt. Til alles fordel.Og lokalkendskab er en stor fordel, da ansøgnin-ger /lejekontrakter kan mangle oplysninger/fejladresse mm.Om det er en ældre/plejebolig/institution.Vi fanger i dag mange fejl på den konto!Ofte tildeles en lejlighed med kort varsel, og le-jeren (boligstøtteansøgeren) skal ha klarhed overøkonomien/beregning hurtigt, før de tør sige jatil lejligheden.Ved ældre/plejeboliger er det ofte akut – her ognu.I dag kan vi få beroliget den ældre, eller ofte depårørendeved en hurtig og enkel ekspedition. Og er kom-met omkring alt i forbindelse med flytningen:
Var det ikke det vi skulle for få år siden? – har Iglemt det?.........
HELHEDSORIENTERET SAGSBEHANDLING.
30
Konsekvenser for borgerne
Konsekvenser for arbejdsgivere,leverandører, samarbejdspartnereUdlejerne vil være usikre på hvornår de skal hen-vende sig til centret og hvornår til Borgerservice.Hvem har ansvaret for hvad?Boligforeningerne ligeså.Og de venter på svar.
Borgerne vil opleve, at nogle beslutninger kom-mer fra centret, og andre fra Borgerservice – isamme boligstøtte-sag.Og borgeren vil stå forvirret midt i det hele.
Borgeren må vente – til det evt. er for sent.Borgeren overladt til sig selv – eller henvendersig hos sagsbehandler, hvor der er lang ventetid,som så må bruge ekstra tid på at hjælpe mednoget de ikke er uddannet til.Borgeren bliver chokeret over huslejens stør-relse, og de ældre/svage mere urolige, når de måvente på svar.
Plejeinstitutionerne ligeså.
31
Bilag
Kontakt vedrørende objektiv sagsbehandling – centralisering af områder fra BorgerserviceTidspunkt – Dato19. oktober 2009
TilBeskæftigelsesministerietIndenrigsministerietSocialministerietStatsministeriet
VedrørendeBorgeren i centrum (MT)
ResponsJa – men alle henviste videretil rette minister
19. oktober 200919. oktober 20093. november 20093. november 20093. november 200918. december 200918. december 200918. december 200918. december 200918. december 200918. december 200918. december 200912. januar 2010
FinansministerietKLLars Keld Hansen – direktørfor Kultur & Fritidsforvaltn.Henning Jensen Nyhus –Borgmester i RandersBent Peter Larsen – kommu-naldirektør RandersFlere forskellige politikere –samt ledelse i BorgerserviceAnne Bastrup – SFPernille Bagge – SFClaus Hjort Frederiksen –finansministerLars Løkke – V – statsmini-sterEllen Petersen – S – Byråds-medlem Randers KommuneSocialdemokratiet – HelleThorning SchmidtHenning Jensen Nyhuus –borgmester i Randers, samtByrådet i RandersRasmus Prehn – kommunal-ordførerClaus Hjort FrederiksenHK-kommunalHK- Kommunal
Borgeren i centrum (MT)Borgeren i centrum (MT)Borgeren i centrum (MT)Borgeren i centrum (MT)Borgeren i centrum (MT)Tanker om centralisering (RD)Centralisering (RD)Centralisering (RD)Centralisering (RD)Centralisering (RD)Centralisering (RD)Centralisering (RD)Centralisering (RD)
Ja – e-mail fra Claus HjortFrederiksenJa – kort e-mailNejJa – e-mailNejJa – kort e-mailNejJa – skriftligt brevNejNejJa – henviser til RasmusPrehnJa – ingen optimisme fraHenning Jensen Nyhus – el-lers ingen respons fra andre.Ja – flere e-mailsNejJa – af Mogens Jepsen – harfortsat korrespondanceJa – Mogens Jepsen – harfortsat korrespondance medRDJa – flere gange pr. e-mail
14. januar 201020. januar 201021. januar 201011. februar 2010
Centralisering (RD)Svar på hans brev (RD)Centralisering (RD)Kommentarer – Centrale centre(MT)Kommentarer til centralisering-snotatNejCentralisering (RD)
Forår 201025. februar 2010(3-4 e-mails)25. februar 2010
Mogens Jepsen – journalistHK kommunalVilly Søvndal – SFCentralisering (RD)Pia Kjærsgaard
Ja – fra sekretær, somvideresender til Folketingetskommunaludvalg – HansKristian Skibby – men ellersikke. Hans Kristian Skibbysvarer tilbage 6. april 2010vedhæftet div. dokumenter
32
Tidspunkt – Dato6. juli 201024. august 2010
TilInger StøjbergTV-2
VedrørendeSpørgsmål til centraliseringenCentralisering (RD)
ResponsJa – pr. brev 4. august 2010Ja – giver det videre til redak-tionen, som kontakter mig,hvis det er interessant nok.NejNejNejNejNejNejNejJa – besked fra P.K’s sekre-tær om at Pia har fået bogentil orientering.NejNejNejNejNejNejNejNejNejJa – besøg i BorgerserviceRandersJa – besøg i BorgerserviceRandersNejJa – svar fra JonathanNielsen – Politisk/økonomiskkonsulent Ny AllianceNejNejJa – e-mailNejNejJa – besøg i BorgerserviceRanders
27. august 201027. august 201027. august 201027. august 20108. september 20108. september 20108. september 20108. september 2010
DRPia KjærsgaardKristian Thulesen DahlPeter SkaarupHelle Thorning-SchmidtRasmus PrehnVilly SøvndalPia Kjærgaard
Centralisering (RD)Centralisering (RD)Centralisering (RD)Centralisering (RD)Bog om centralisering (sagsbeh.)Bog om centralisering (sagsbeh.)Bog om centralisering (sagsbeh.)Bog om centralisering
8. september 20108. september 20108. september 20108. september 20108. september 20108. september 20108. september 20108. september 20108. september 2010
Hans Chr. SkibbyTV-2DRAftenshowet - DRVenstreÆldresagenÆldrerådetAmtsavisenKL
Bog om centraliseringBog om centraliseringBog om centraliseringBog om centraliseringBog om centraliseringBog om centraliseringBog om centraliseringBog om centraliseringBog om centraliseringBog om centraliseringBog om centraliseringBog om centraliseringBog om centralisering
10. september 2010 Maja Panduro – S13. september 2010 Michael Aastrup Jensen13. september 2010 Peter Mogensen – Politikken13. september 2010 Katrine Bille Berner – NyAlliance13. september 2010 Kristian Thulesen Dahl13. september 2010 P4 – Østjylland13. september 2010 Sofie Løhde – V13. september 2010 Radikale14. september 2010 BT17. september 2010 Torben Hansen22. september 2010 Diverse politikere
Bog om centraliseringBog om centraliseringBog om centraliseringBog om centraliseringSkriv om centraliseringBog om centraliseringInvitation
33
