IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om Integrationsministeriets behandling af ansøgninger om indfødsret fra statsløse personer født i Danmark

1. Indledning ......................................................................................................................... 32. Retsgrundlaget for behandlingen af sager om indfødsret ................................................ 33. Danmarks internationale forpligtelser ............................................................................... 64. Behandlingen af ansøgninger fra statsløse frem til tidspunktet, hvor Indfødsretskontoreterfarer, at sagerne ikke er behandlet i fuld overensstemmelse med konventionerne.............. 94.1.Gennemførelse i dansk ret af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed .... 94.2.4.3.4.4.Gennemførelse i dansk ret af FN’s Børnekonvention ............................................ 12Sammenfatning ...................................................................................................... 13Tidslinje................................................................................................................... 15

1. IndledningFN’s konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed giver statsløse personerfødt i Danmark, som er mellem 18 og 21 år, ret til at blive optaget på et lovforslag om ind-fødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for at opnå statsborgerskab.Tilsvarende giver FN’s konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder (FN’s Bør-nekonvention) statsløse personer født i Danmark, som er under 18 år, ret til at blive optagetpå et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for atopnå statsborgerskab.Integrationsministeriet har i en række tilfælde meddelt afslag på optagelse på et lovforslagom meddelelse af indfødsret (statsborgerskab) til statsløse personer, som er omfattet af deto konventioner, da de ikke opfyldte de almindelige betingelser for at opnå statsborgerskab.Integrationsministeren oplyste Folketingets Indfødsretsudvalg herom ved brev af 27. januar2010 og ved fortroligt brev af 28. januar 2010.Integrationsministeriet har herefter gennemført en række initiativer med henblik på at sikre,at de personer, der har fået deres sager behandlet efter de almindelige retningslinjer, ogsom rettelig burde have fået deres sag behandlet efter de mere lempelige betingelser forstatsløse, der er født her i landet, får mulighed for at blive optaget på et lovforslag om ind-fødsrets meddelelse.Derudover er der taget en række initiativer i forhold til personer, der ikke tidligere har ansøgtom dansk indfødsret, og som ikke længere opfylder alderskravet i de to konventioner, og iforhold til personer, der ikke tidligere har ansøgt om dansk indfødsret, men som fortsat op-fylder konventionernes alderskrav.Endelig er der iværksat en række tiltag til imødegåelse af en lignende situation i fremtiden.I nærværende redegørelse gennemgås retsgrundlaget på området, behandlingen af sagervedrørende statsløse, der er født i Danmark, og de initiativer, som behandlingen har givetanledning til at iværksætte.I redegørelsen er beskrivelsen af behandlingen af sagerne delt op i et afsnit om administrati-onen før februar 2008, hvor Integrationsministeriets Indfødsretskontor blev opmærksom på,at sagerne om statsløse i kontoret blev behandlet efter de almindelige retningslinjer, et afsnitom administrationen i tiden herefter frem til januar 2010, hvor integrationsministeren oriente-rede Folketingets Indfødsretsudvalg om sagen, og et afsnit om de tiltag, sagen har givet an-ledning til.2. Retsgrundlaget for behandlingen af sager om indfødsretEfter grundlovens § 44 kan ingen udlænding få dansk indfødsret uden ved lov.Bestemmelsen antages at indebære, at lovgivningsmagten ikke kan overlade til andre at be-stemme, hvilke udlændinge der kan få dansk indfødsret. Erhvervelse af dansk indfødsret iSide 3

henhold til grundloven kaldes for naturalisation, der sker ved Folketingets vedtagelse af lov-forslag om indfødsrets meddelelse, hvorved de på lovforslaget optagne personer opnårdansk indfødsret.For langt de fleste personer, der ikke er født danske, vil naturalisation være den eneste mu-lige måde at erhverve dansk indfødsret på. Betingelserne for at få dansk indfødsret ved na-turalisation fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om naturalisation.Retningslinjerne for naturalisation har traditionelt set baseret sig på politiske aftaler indgåetmellem et flertal i Folketinget. Siden 2001, hvor den nuværende regering tiltrådte, er der ind-gået aftaler i 2002, 2005 og senest den 22. september 2008 mellem regeringspartierne,Venstre og Det Konservative Folkeparti, og Dansk Folkeparti.Indfødsretsaftalen fastlægger retningslinjerne for udarbejdelsen af lovforslag om indfødsretsmeddelelse. Disse retningslinjer kan kun fraviges af et flertal i Folketinget – det vil i praksissige i Folketingets Indfødsretsudvalg. Spørgsmål om dispensation fra cirkulæreskrivelsensbestemmelser og fortolkning af tvivlsspørgsmål forelægges altid Folketingets Indfødsretsud-valg. Der kan alene meddeles dispensation, såfremt et flertal af udvalgets medlemmerstemmer herfor.Ansøgere, der opfylder betingelserne, optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelsemed navns nævnelse. Lovforslag fremsættes som udgangspunkt to gange i løbet af et folke-tingsår, i oktober og april.Behandlingen af indfødsretssager indebærer, at der for hvert lovforslag er fastsat en lukke-dato henholdsvis i januar og i august måned. Ansøgere, der indgiver ansøgning efter disselukkedatoer, vil blive optaget på det næstkommende lovforslag om indfødsrets meddelelse.Lukkedatoerne er blandt andet betinget af de undersøgelser, som skal gennemføres i de en-kelte sager for at sikre, at indfødsret kan meddeles. Det er efter ønske fra PET og Justitsmi-nisteriet og efterfølgende efter aftale med Indfødsretsudvalget – offentliggjort på Folketingetshjemmeside – at der lukkes for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse tremåneder før fremsættelsen. Dette ønske er begrundet i, at særligt PET skal have mulighedfor at undersøge grundigt, om der skulle være forhold hos ansøgerne, der måtte begrundeen indstilling fra PET/Justitsministeriet om, at disse ansøgere vurderes at kunne være en fa-re for landets sikkerhed.Sagsbehandlingstiden i indfødsretssager har tidligere været meget langstrakt på grund afkontorets afvikling af en større ophobning af ansøgninger. I 2008 var sagsbehandlingstidensåledes mellem 14 og 20 måneder fra ansøgningens indgivelse. Uanset at sagsbehandlings-tiden siden udgangen af 2008 er nedbragt til omkring 30 dage for nye ansøgninger, skal dertages højde for ovennævnte fastsættelse af lukkedato forud for fremsættelse af hvert lovfor-slag om indfødsrets meddelelse. Endvidere skal hertil lægges den tid, som Folketinget er omat behandle det enkelte lovforslag. Der kan derfor gå meget lang tid, fra en ansøger har fåetoplyst at være optaget på det kommende lovforslag, indtil lovforslaget er vedtaget. En ansø-ger, der f. eks. i september måned er oplyst om at være optaget på det kommende lovfor-slag, optages først på det lovforslag, der fremsættes i april måned det følgende år, og somforventes vedtaget i juni det samme år.Side 4

Indfødsretskontoret fungerer i forhold til behandlingen af ansøgninger om naturalisation somen slags sekretariat for Folketinget (Indfødsretsudvalget), idet kontoret på Folketingets veg-ne gennemgår, om ansøgerne opfylder de af et flertal i Folketinget opstillede betingelser foropnåelse af dansk indfødsret.Udover ansøgninger behandler kontoret også anmodninger om genoptagelse af sager, hvoransøgeren tidligere har fået afslag på ansøgning om naturalisation.Denne form for sagsbehandling betyder, at integrationsministeren ikke – som på det øvrigeudlændingeområde – ser enkeltsager, får forelagt praksisnotater og lignende.Ministeren har det politiske ansvar for kontorets arbejde i Integrationsministeriet, men konto-ret har altid haft den dobbelthed, at det på den ene side er et almindeligt sagsbehandlerkon-tor i ministeriet og på den anden side er et direkte sekretariat i forhold til folketingsudvalget.Som led i sekretariatsbetjeningen har kontorets chef også traditionelt kunnet holde møderdirekte med Indfødsretsudvalgets formand, ligesom kontorchefen og nogle af dennes med-arbejdere deltager i Indfødsretsudvalgets møder.Erhvervelse af dansk indfødsret kan tillige ske i henhold til indfødsretsloven, jf. lovbekendt-gørelse nr. 422 af 7. juni 2004, ved fødslen, ved såkaldt legitimation (forældrenes efterføl-gende indgåelse af ægteskab) og ved adoption.Der har siden 1950 (lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret) været mulighed for, atudlændinge, som er født i Danmark, kunne erhverve indfødsret ved erklæring. Tilsvarendegælder for personer, der tidligere har haft bopæl i et andet nordisk land, eller som er stats-borger i et andet nordisk land. Herudover har udlændinge, der ved fødslen har erhvervetdansk indfødsret, men som senere har mistet denne, haft mulighed for at erhverve indføds-ret ved erklæring. Adgangen til at erhverve indfødsret ved erklæring er blevet mindre overtid.På samme måde som ved indgåelse af politiske aftaler om indfødsret mellem et flertal i Fol-ketinget kan bestemmelserne i indfødsretsloven, herunder muligheden for erhvervelse afindfødsret ved erklæring, ændres af et flertal i Folketinget ved en lovændring.Dansk indfødsret kan således erhverves ved afgivelse af en særlig erklæring herom over forde myndigheder, der er nævnt nedenfor, jf. indfødsretslovens §§ 3-5.Det gælder i dag alene statsborgere fra Finland, Island, Norge og Sverige, som er ustraffe-de, mellem 18 og 23 år, og som har haft deres bopæl i Danmark i sammenlagt mindst 10 år,heraf mindst 5 år inden for de sidste 6 år. De nordiske statsborgere behøver ikke at værefødt i Danmark. Herudover findes særlige erklæringsbestemmelser om generhvervelse afdansk indfødsret for danskfødte personer, der har fortabt den danske indfødsret, fordi de erblevet statsborgere i et andet land.Erklæring om dansk indfødsret kan afgives over for statsforvaltningerne, Rigsombudsman-den på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland. Afvisning af erklæring kan påklagestil Integrationsministeriet.Side 5

Fakta om erhvervelse af statsborgerskabEfter grundlovens § 44 kan statsborgerskab kun erhverves ved lov.Det betyder, at det er Folketinget, der fastlægger de betingelser, der skal være opfyldt for, at en per-son efter ansøgning kan erhverve indfødsret ved optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelel-se (naturalisation).Betingelserne fremgår af en politisk aftale, der er indgået mellem et flertal i Folketinget, regeringspar-tierne, Venstre og Det Konservative Folkeparti, og Danmark Folkeparti. Den seneste aftale følger afcirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om retningslinjer for naturalisation.Aftalen – kaldet indfødsretsaftalen – fastlægger således retningslinjerne for udarbejdelsen af lovfor-slag om indfødsrets meddelelse. Disse retningslinjer kan kun fraviges af et flertal i Folketinget – det vili praksis sige i Folketingets Indfødsretsudvalg. Spørgsmål om dispensation fra retningslinjerne og for-tolkning af tvivlsspørgsmål skal derfor i overensstemmelse med grundlovens § 44 altid forelæggesFolketingets Indfødsretsudvalg. Der kan alene meddeles dispensation fra retningslinjerne, såfremt etflertal af udvalgets medlemmer stemmer herfor.Hvis ansøgeren opfylder betingelserne, optages den pågældende på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse med navns nævnelse. Lovforslag fremsættes som udgangspunkt to gange i løbet af etfolketingsår, i oktober og i april måned. På hvert enkelt lovforslag optages et antal udlændinge.Erhvervelse af dansk indfødsret kan tillige ske i henhold til indfødsretsloven, jf. bekendtgørelse nr. 422af 7. juni 2004 af lov om dansk indfødsret, ved fødsel, ved legitimation (forældrenes efterfølgende ind-gåelse af ægteskab), ved adoption eller ved erklæring.

En kontraherende stat kan gøre meddelelse af statsborgerret i henhold til denne artikels stk.1 b) afhængig af een eller flere af følgende betingelser:a) at ansøgning indgives inden for et af den kontraherende stat fastsat tidsrum, begyndendesenest med 18-års alderen og ophørende tidligst med 21-års alderen, dog at der tilstås denpågældende mindst eet år, i løbet af hvilket han i henhold til lovgivningen kan indgive ansøg-ning på egne vegne uden at skulle indhente samtykke hertil.b) at den pågældende har haft fast bopæl på den kontraherende stats territorium i en af den-ne stat fastsat periode, der dog højst må være på fem år umiddelbart forud for ansøgningensindgivelse, eller på ti år ialt;c) at den pågældende ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed ellerer blevet idømt fængselsstraf på fem år eller derover for en strafbar handling;d) at den pågældende altid har været statsløs…”

Danmarks forpligtelse på indfødsretsområdet i henhold til FN’s Børnekonvention blev gen-nemført i 1992 i dansk ret og er indeholdt i § 17 i cirkulæreskrivelsen om naturalisation.Konventioner kan have meget forskellig detaljeringsgrad, og som det er tilfældet med FN’skonvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed, kan konventionen være afældre dato og dermed også affærdiget i et sprog og på en tid, hvor der var fokus på andresamfundsforhold og internationale udfordringer, end vi er vidne til i dag.Mere generelt antages det, at den almindelige folkeret ikke stiller krav til staterne om anven-delse af bestemte metoder til opfyldelse af konventionsmæssige forpligtelser, og hvis denindgåede konvention ikke efter sit indhold stiller bestemte krav til opfyldelsesmetode, er sta-ten derfor frit stillet, forudsat at den lever op til folkerettens generelle krav om loyal opfyldelseaf påtagne folkeretlige forpligtelser.Det forfatningsretlige udgangspunkt er, at folkeretlige aftaler ikke uden videre er en del afdansk ret, og at bestemmelser i konventioner for at kunne håndhæves af danske domstoleog myndigheder som udgangspunkt kræver særlige gennemførelsesforanstaltninger. Efterdansk forfatningsret opfyldes konventioner typisk gennem enten konstatering af, at der alle-rede er normharmoni, ved omskrivning eller ved direkte inkorporering.Konventioner har ikke – som eksempelvis almindelig dansk lovgivning har i form af lovbe-mærkninger, folketingsbehandling, høringer og høringssvar m.v. – et meget detaljeret for-tolkningsmateriale. Det er således i den almindelige folkeret anerkendt, at man kan og børforstå og anvende konventioner ud fra en formålsfortolkning. Mange konventioner har så-kaldte præambler, der angiver de helt overordnede tanker og idéer bag konventionen, mensselve konventionsteksten – eksempelvis af hensyn til behovet for at opnå konsensus – kanvære holdt i overordnede og derfor mere langtidsholdbare juridiske og politiske termer. Dettebetyder, at der er mulighed for og behov for fortolkning i forhold til den nærmere konkreteanvendelse af konventionen.Wienerkonventionen fra 1969 om traktatretten udgør en generel ramme for fortolkningen afkonventioner, men herudover sker fortolkningen af den enkelte konvention i forhold til i denkonkrete konventions baggrund, formål og den tid og virkelighed, som konventionen nu skalanvendes i.

Rammerne for konventionsfortolkning er således ud fra en generel betragtning anderledesend almindelig lovfortolkning, og det kan derfor i nogle tilfælde være mere kompliceret – her-under involvere kontakt til andre kontraherende stater – at gennemføre en national fortolk-ning af en konvention sammenlignet med fortolkning af nationale lovbestemmelser.4. Behandlingen af ansøgninger fra statsløse frem til tidspunktet, hvor Indfødsrets-kontoret erfarer, at sagerne ikke er behandlet i fuld overensstemmelse med kon-ventionerne.4.1. Gennemførelse i dansk ret af FN’s konvention om begrænsning af statsløshedDanmark ratificerede den 6. juni 1977 FN’s konvention af 30. august 1961 om begrænsningaf statsløshed. Konventionens bestemmelser bygger på princippet om, at statsløshed skalbegrænses. Uddrag af artikel 1 i konventionen er gengivet i afsnit 3 ovenfor.I forbindelse med konventionens gennemførelse kunne alle statsløse personer født her i lan-det efter de dagældende bestemmelser i indfødsretsloven erhverve dansk indfødsret ved er-klæring.Ved ændring af indfødsretsloven i 1999 (lov nr. 1102 af 29. december 1999 om ændring aflov om dansk indfødsret) blev reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring ilovens § 3 ændret, således at personer, der enten var sigtet for at have begået kriminaliteteller var dømt herfor, ikke længere kunne erhverve indfødsret ved erklæring.Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår følgende:”Særligt for så vidt angår statsløse personer kan oplyses, at Danmark har tiltrådt FN-konventionen af30. august 1961 om begrænsning af statsløshed, hvorefter der i visse tilfælde skal meddeles statsbor-gerskab til statsløse personer. Det gælder for personer, som er født her i riget og altid har været stats-løse. Hvis ansøgning om statsborgerskab indgives mellem det 18. og 21. år, har en sådan person kravpå at opnå dansk statsborgerskab, hvis vedkommende har haft fast bopæl her i riget i sammenlagtmindst 10 år, herunder 5 år umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse. Det kan dog stilles som be-tingelse, at den pågældende ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller erblevet idømt fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling.Såfremt en statsløs person, der efter FN-konventionen har krav på at opnå statsborgerskab, ikke op-fylder betingelserne i indfødsretslovens § 3, vil den pågældende i stedet blive medtaget på lovforslagom indfødsrets meddelelse”.

I forbindelse med ændringen af indfødsretsloven i 1999 overførtes fra statsamterne til Ju-stitsministeriet sager vedrørende personer, der enten var sigtet for at have begået kriminali-tet eller var dømt herfor, og som derfor ikke længere kunne erhverve indfødsret ved erklæ-ring. Ved ressortomlægningen i 2001 overtog Integrationsministeriet sagsområdet. I 2004overførtes alle andre sager end sager vedrørende personer, der er statsborgere i de andrenordiske lande og visse tidligere danske statsborgere, fra statsamterne til Integrationsmini-steriet.Efter overførslerne i henholdsvis 1999 og 2004 indgik sager vedrørende statsløse personerfødt i Danmark således i Indfødsretskontorets almindelige sagsbehandling. Der ses ikke atvære sket en skriftlig vejledning eller andre former for opfølgning i forhold til sagsbehandler-ne i kontoret om de særlige rettigheder for personer omfattet af konventionen.Der kan være sket en mundtlig vejledning af kontorets medarbejdere om de særlige rettig-heder i konventionen. Da der har været tale om en løbende udskiftning af kontorets ansatte iden omhandlede periode, er dette ikke muligt at fastlægge nærmere, herunder om der ersket en tilstrækkelig vidensoverførsel mellem afgående og tilkommende medarbejdere.Hertil kommer, at der i perioden fra 1999 til 2007 har været tale om få sager vedrørende per-soner omfattet af konventionen, og at ansøgerne i vid udstrækning har opnået statsborger-skab, hvilket kan skyldes, at de pågældende har opfyldt betingelserne i de almindelige ret-ningslinjer.Det kan således konstateres, at der først i 2005 gives et afslag til en statsløs person omfattetaf konventionen, idet den pågældende ikke opfyldte det almindelige krav om danskkundska-ber. Kravet om danskkundskaber blev introduceret i 2002, jf. cirkulæreskrivelse om nye ret-ningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse nr. 55 af 12. juni 2002.

I januar 2006 modtog ministeriet fra Institut for Menneskerettigheder et notat vedrørende denaftale, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti den 8. december 2005. Instituttet anfør-te blandt andet, at det var instituttets opfattelse, at en effektiv gennemførelse af konventio-nens forpligtelser krævede, at de pågældendes ret til at blive optaget på et lovforslag om ind-fødsrets meddelelse kom eksplicit til udtryk i lovgivningen.Ministeriet svarede ved brev af 7. juni 2006, at det ikke af konventionen fremgår, at dennesbestemmelser skal udmøntes ved en udtrykkelig bestemmelse i lovgivningen, og at dengældende mulighed for erhvervelse af indfødsret efter forudgående orientering af Indføds-retsudvalget, når konventionens betingelser er opfyldt, derfor fuldt ud fandtes at være til-strækkelig.Der er i besvarelsen af henvendelsen fra instituttet på dette punkt alene taget stilling til for-men for gennemførelsen af konventionen, men der er ikke i forbindelse med besvarelseniværksat interne tiltag med henblik på at sikre, at ansøgninger fra statsløse personer født iDanmark blev behandlet i overensstemmelse med FN’s konvention om begrænsning afstatsløshed.Der er navnlig i perioden fra 2007 til 2009 givet flere afslag til statsløse personer omfattet afkonventionen under henvisning til, at ansøgerne ikke opfyldte de almindelige betingelser forat opnå dansk statsborgerskab.Der gives således – bortset fra et afslag i 2005 – først fejlagtige afslag som følge af mang-lende opfyldelse af de almindelige betingelser for at opnå dansk statsborgerskab fra dettidspunkt, hvor den politiske aftale, der blev gennemført ved cirkulæreskrivelse om danskindfødsret ved naturalisation nr. 9 af 12. januar 2006, slog igennem, hvilket som følge af dendaværende ret lange sagsbehandlingstid blev med virkning fra 2007.De fejlagtige afslag på ansøgninger om dansk indfødsret er således primært givet i den peri-ode, hvor de skærpede betingelser for at opnå dansk indfødsret slår igennem. Der er givet ialt 22 fejlagtige afslag på indfødsret til statsløse personer født i Danmark omfattet af konven-tionen.De almindelige betingelser i cirkulæreskrivelsen er ændret flere gange på baggrund af politi-ske aftaler. I 2002 indføres et egentligt krav om danskkundskaber, jf. cirkulæreskrivelse omnye retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse nr. 55 af 12. juni2002. Ved cirkulæreskrivelse om dansk indfødsret ved naturalisation nr. 9 af 12. januar2006, blev der indført et krav om selvforsørgelse og om bestået indfødsretsprøve. Endvidereblev kravet til danskkundskaber skærpet. Betingelserne for dansk indfødsret er senest æn-dret ved cirkulæreskrivelse om naturalisation nr. 61 af 22. september 2008, hvor kravet tildanskkundskaber og selvforsørgelse er blevet skærpet, og hvor indfødsretsprøvens niveauer hævet.De almindelige betingelser for opnåelse af indfødsret indeholdt i de nævnte cirkulæreskrivel-ser gælder ikke for statsløse personer født i Danmark. Personer omfattet af FN´s konventionom begrænsning af statsløshed har således siden Danmarks ratifikation af konventionen haft

ret til at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at skulle opfylde dealmindelige betingelser for at opnå dansk statsborgerskab.Det betyder også, at statsløse personer født i Danmark, som i dag ansøger om dansk ind-fødsret, ikke behøver at opfylde de gældende, almindelige betingelser for at opnå statsbor-gerskab.For eksempel skal der optages personer på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, somhar begået en af de former for kriminalitet, der ellers ifølge retningslinjernes § 19, stk. 2, ogstk. 3, indebærer, at de pågældende først kan blive optaget på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse efter en vis karenstid eller helt er udelukket fra at blive optaget på et lovforslag,men som opfylder betingelserne i artikel 1 i FN´s konvention om begrænsning af statsløs-hed. Ifølge artikel 1, der er gengivet ovenfor i afsnit 3, er det således kun, hvis en ansøger erfundet skyldig i en forbrydelse mod statens sikkerhed eller er idømt en fængselsstraf på 5 åreller derover for en strafbar handling, at der kan meddeles afslag på indfødsret. Herudoverskal der optages personer på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, som ikke opfylder dealmindelige krav om dokumentation for danskkundskaber, kravet om en bestået indfødsrets-prøve, og ansøgere, der ikke er selvforsørgende.4.2. Gennemførelse i dansk ret af FN’s BørnekonventionDanmark ratificerede den 19. juli 1991 FN’s Konvention af 20. november 1989 om BarnetsRettigheder. Der henvises til afsnit 3 for en gengivelse af artikel 7 i konventionen.Danmarks forpligtelse på indfødsretsområdet i henhold til FN’s Børnekonvention blev gen-nemført i 1992 i dansk ret og er udtrykt i § 3, stk. 2, i Indenrigsministeriets cirkulære omdansk indfødsret ved naturalisation af 6. februar 1992, hvorefter børn, der er født i Danmarkaf statsløse forældre, og som bor her i landet, kan naturaliseres selvstændigt, uanset at deikke er fyldt 18 år, og selv om de almindelige betingelser for naturalisation ikke er opfyldt.Ved ændringen af cirkulæret i 1997, jf. cirkulære nr. 132 af 3. oktober 1997, kom det til atfremgå af § 15, at børn, der er født statsløse i Danmark, i overensstemmelse med FN’s Bør-nekonvention kan naturaliseres, hvis de har bopæl her i landet.I den nugældende cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 følger det af § 17, atbørn, der er født statsløse i Danmark, i overensstemmelse med FN’s Børnekonvention kanoptages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis de har bopæl her i landet.Børn født statsløse i Danmark skal hermed indgive en ansøgning om dansk indfødsret til In-tegrationsministeriet med henblik på at opnå statsborgerskab, og der har dermed på intettidspunkt været adgang til at erhverve statsborgerskab ved erklæring for denne persongrup-pe.Udover cirkulæreskrivelsen har der forud for 2005 ikke eksisteret øvrige skriftlige interne ret-ningslinjer til brug for sagsbehandlerne i Indfødsretskontoret vedrørende de særlige rettighe-der for statsløse børn født i Danmark. I 2005 blev der udarbejdet sådanne retningslinjer tilsagsbehandlerne. Det fremgik heraf, at børn født statsløse i Danmark skulle optages på etSide 12

lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis de havde bopæl i Danmark. I forbindelse med atman i 2007 udarbejdede en egentlig sagsbehandlermanual til brug for kontorets sagsbe-handling blev de særlige rettigheder for statsløse børn omfattet af konventionen ikke indar-bejdet korrekt. De særlige rettigheder var dog indarbejdet i kontorets såkaldte faner (vis-domskartotek), som giver fortolkningsbidrag til de forskellige bestemmelser i indfødsretslo-ven, cirkulæreskrivelserne mv. Der har derfor fra 2007 været tale om en uensartethed i vej-ledningerne til sagsbehandlerne i kontoret, hvilket har medført, at der i en række sager blevstillet krav om, at ansøgeren skulle opfylde de almindeligt gældende betingelser.De almindelige betingelser for at opnå dansk indfødsret har siden Danmarks ratifikation afFN’s Børnekonvention i 1991 kun indeholdt få eller ingen krav til børn generelt, og ansøg-ninger fra statsløse børn har derfor i vid udstrækning ført til optagelse på lovforslag om ind-fødsrets meddelelse.Der er dog eksempler på, at der er stillet for vidtgående betingelser over for børn omfattet afkonventionen. I 2003 er der i en sag stillet krav om en skoleudtalelse over for et barn omfat-tet af konventionen med henblik på optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse,men det er først i 2004, at der gives et afslag til en statsløs person omfattet af konventionenmed den begrundelse, at den pågældende ikke opfyldte det almindelige krav om dansk-kundskaber.Herefter gives der først fejlagtige afslag til børn omfattet af konventionen i perioden fra 2008til 2009, det vil sige efter at de skærpede betingelser for at opnå dansk indfødsret slår igen-nem. Der er givet i alt 14 fejlagtige afslag på indfødsret til statsløse personer født i Danmarkomfattet af konventionen.4.3. Sammenfatning-FN’s konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed og FN’s konventionaf 20. november 1989 om barnets rettigheder (FN’s Børnekonvention), som Danmarkbegge har tiltrådt, giver under visse betingelser statsløse personer født i Danmark, somer mellem 0 og 21 år, ret til at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse(statsborgerskab), uden at opfylde de almindelige betingelser for at opnå indfødsret.Indtil ændringen af indfødsretsloven i 1999 kunne alle statsløse personer født i Dan-mark, som var omfattet af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed, uden videreerhverve dansk statsborgerskab i overensstemmelse med konventionen blot ved at afgi-ve en erklæring til et statsamt. I 1999 blev reglerne ændret således, at personer, der varsigtet for at have begået kriminalitet eller var dømt herfor, ikke længere kunne erhverveindfødsret ved erklæring. I 2004 blev indfødsretsloven ændret således, at statsløse per-soner født i Danmark helt blev afskåret fra at erhverve indfødsret ved erklæring.Efter 2004 skulle statsløse personer født i Danmark, som var mellem 18 og 21 år, indgi-ve en ansøgning om dansk statsborgerskab til Integrationsministeriet, hvorefter de på-gældende havde ret til at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse ioverensstemmelse med konventionen om statsløshed, og dermed uden at opfylde dealmindelige betingelser for at opnå statsborgerskab. Statsløse børn født i Danmark har

med henblik på at opnå dansk statsborgerskab siden Danmarks gennemførelse af FN’sBørnekonvention i 1992 skullet indgive en ansøgning til ministeriet, hvorefter de pågæl-dende havde ret til at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i over-ensstemmelse med konventionen.-De almindelige betingelser for at opnå statsborgerskab er blevet skærpet flere gange ef-ter 1999 på baggrund af politiske aftaler. I 2002 indføres et egentligt krav om dansk-kundskaber. I 2006 indføres krav om selvforsørgelse og om bestået indfødsretsprøve.Endvidere blev kravet til danskkundskaber skærpet. I 2008 skærpes kravene til dansk-kundskaber og selvforsørgelse, ligesom indfødsretsprøvens niveau blev hævet. De sær-lige rettigheder, der følger af de to konventioner, har i takt med, at de almindelige betin-gelser for at opnå dansk statsborgerskab er blevet skærpet, derfor fået en tilsvarendeøget betydning.Integrationsministeriet har ved en klar og beklagelig fejl meddelt 36 afslag på optagelsepå et lovforslag om meddelelse af indfødsret (statsborgerskab) til statsløse personer,som er omfattet af de to konventioner, da de ikke opfyldte de almindelige betingelser forat opnå statsborgerskab.Bortset fra to afslag i henholdsvis 2004 og i 2005 er der først givet fejlagtige afslag fradet tidspunkt, hvor den politiske aftale, der blev gennemført med cirkulæreskrivelse omdansk indfødsret ved naturalisation nr. 9 af 12. januar 2006, slog igennem, hvilket somfølge af den daværende ret lange sagsbehandlingstid blev med virkning fra 2007.Der er indgivet i alt 757 ansøgninger om indfødsret fra statsløse personer født i Danmarkomfattet af konventionerne i perioden fra 1992 til slutningen af januar 2011, og ansøger-ne har derfor i vid udstrækning opnået statsborgerskab, hvilket kan skyldes, at de på-gældende har opfyldt betingelserne i de almindelige retningslinjer. En meget stor del afansøgerne har været børn, over for hvilke der efter de almindelige retningslinjer kun kanstilles få eller slet ingen betingelser.Så vidt ses er der ikke i takt med, at de statsløse som følge af ændringerne af indføds-retsloven i henholdsvis 1999 og 2004 ikke længere kunne opnå indfødsret ved erklæ-ring, men i stedet indgik i den almindelige sagsbehandling i ministeriet, sket en skriftligvejledning eller andre former for opfølgning over for kontorets medarbejdere til sikring ogvalidering af, at reglerne i FN’s konvention om begrænsning af statsløshed blev iagttagetog omsat til konkret sagsbehandling. Der kan være sket en mundtlig vejledning af konto-rets medarbejdere om de særlige rettigheder i konventionen, men da der har været taleom en løbende udskiftning af kontorets ansatte i den omhandlede periode, er dette ikkemuligt at fastlægge nærmere.Der er i forbindelse med besvarelsen af en henvendelse fra Institut fra Menneskerettig-heder i juni 2006 alene taget stilling til formen for gennemførelse af konventionen, og derer ikke i forbindelse med besvarelsen iværksat interne tiltag med henblik på at sikre, atansøgninger fra statsløse personer født i Danmark blev behandlet i overensstemmelsemed FN’s konvention om begrænsning af statsløshed.

Der ses heller ikke i perioden efter henvendelsen fra Institut for Menneskerettigheder ogindtil 2008 at være foretaget en administrativ opfølgning i form af vejledninger, instruksere.l. i forhold til behandlingen af sager vedrørende statsløse personer født i Danmark.Med hensyn til FN´s Børnekonvention har der heller ikke været iværksat fornødne tiltagtil sikring og validering af, at reglerne i konventionen blev iagttaget og omsat til konkretsagsbehandling, og der har derfor ikke været tilstrækkelig opmærksomhed omkring kon-ventionen og statsløse personer født i Danmark. Desuden er der eksempler på, at der erstillet for vidtgående betingelser over for børn omfattet af konventionen tilbage fra 2003,men det er som nævnt ovenfor først i 2004, at der gives et fejlagtigt afslag til en statsløsperson omfattet af konventionen.Der er intet grundlag for at antage, at de forskellige ministre med ansvar for indfødsrets-området eller Folketingets Indfødsretsudvalg i den omhandlede periode har været orien-teret om eller i øvrigt haft kendskab til den fejlagtige administration af sager om statsløsefødt i Danmark.

4.4. Tidslinje1977 (juni)1991 (juli)1999 (december)Danmark ratificerer FN’s konvention om begrænsning af statsløshed(gennemføres allerede i 1968 i indfødsretsloven).Danmark ratificerer FN’s Børnekonvention (gennemføres i 1992 i cir-kulære om naturalisation).Ændring af indfødsretsloven, hvorefter kriminelle og sigtede ikke læn-gere kan erklære sig danske hos et statsamt. Sagerne overgår til Ju-stitsministeriet.Integrationsministeriet overtager Indfødsretsområdet fra Justitsministe-riet.Ændring af indfødsretsloven, således at alle udlændinge med undta-gelse af nordiske statsborgere og visse tidligere danske statsborgereikke længere kan erhverve statsborgerskab ved erklæring.Første afslag på indfødsret gives ved en fejl til statsløs person omfattetaf FN’s Børnekonvention.Første afslag på indfødsret gives ved en fejl til statsløs person omfattetaf FN’s konvention om begrænsning af statsløshed.Besvarelse af henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder bl.a.om gennemførelsen af FN’s konvention om begrænsning af statsløs-hed.Indfødsretskontoret bliver opmærksom på, at ansøgninger om danskindfødsret til statsløse personer født i Danmark i et vist omfang er be-handlet efter de almindelige retningslinjer for optagelse på et lovfor-slag om indfødsrets meddelelse.

5. Udredning af forløbet fra det tidspunkt, hvor Indfødsretskontoret bliver opmærk-som på, at ansøgninger om statsborgerskab fra statsløse behandles efter de al-mindelige betingelserIndfødsretskontoret blev i februar 2008 opmærksom på, at ansøgninger om dansk indfødsretved naturalisation fra statsløse personer født i Danmark i perioden fra 1999 i et vist omfangvar blevet behandlet efter de almindelige retningslinjer for optagelse på et lovforslag om ind-fødsrets meddelelse.Denne konstatering kom som en overraskelse for kontorets ledelse og gav anledning til tvivlom, hvorvidt man var tilstrækkeligt opmærksom på FN’s konvention om begrænsning afstatsløshed, og efter hvilke nærmere betingelser sager af denne karakter burde behandles.Med henblik på at forelægge sagen for ministeren undersøgte Indfødsretskontoret også me-re generelt, om kontoret efterlevede de øvrige internationale forpligtelser, som er gældendefor statsløse personer.Indfødsretskontoret blev i den forbindelse opmærksom på, at kontoret også havde meddeltafslag til personer omfattet af FN’s Børnekonvention, idet ansøgerne ikke opfyldte de almin-delige betingelser for at opnå indfødsret, og at der således også vedrørende denne konven-tion var usikkerhed om, hvorvidt der hidtil var forvaltet i fuld overensstemmelse hermed.I august 2008 var det juridiske arbejde med udredningen af den hidtidige sagsbehandling sålangt, at sagen blev forelagt for integrationsministeren. Forud herfor havde kontoret foran-staltet, at spørgsmålet om gennemførelse af FN´s konvention om begrænsning af statsløs-hed blev sat på dagsordenen til det årlige embedsmandsmøde den 16. oktober 2008 mellemde nordiske lande.Som følge af forelæggelsen og som følge af den kommende drøftelse af sagen på det nordi-ske embedsmandsmøde den 16. oktober 2008 blev det besluttet, at der – inden der kunnetages stilling til, hvordan sagsbehandlingen af sager om statsløse fremadrettet burde tilrette-lægges – var behov for at afvente oplysningerne fra det kommende møde med de øvrigenordiske lande om, hvorledes de havde gennemført FN’s konvention om begrænsning afstatsløshed i deres lovgivning, og hvorledes de fortolkede rækkevidden af konventionen,herunder hvilke nærmere betingelser, der kan stilles ved erhvervelse af statsborgerskab.Disse oplysninger forventedes på daværende tidspunkt at kunne foreligge efter embeds-mandsmødet i oktober måned.Beslutningen om at afvente disse oplysninger var også en konsekvens af, at Danmark gene-relt på statsborgerretsområdet har løbende drøftelser med de andre nordiske lande på såvelembedsmandsniveau som på ministerniveau, og at de øvrige nordiske lande har et systemfor meddelelse af statsborgerskab, der på mange punkter minder meget om det danske.Det var således relevant for vurderingen af, hvorledes Danmark konkret fremadrettet skulleadministrere i henhold til konventionen, hvordan de andre nordiske lande administrerede tilopfyldelse af konventionerne, herunder om der var tale om en ensartet praksis i alle lande,

eller om landene i øvrigt havde bidrag til den nærmere fortolkning og den mere præcise ud-møntning af konventionerne.Man var samtidig i en situation, hvor man var nødsaget til at tage flere hensyn i betragtning.Uanset at man nu havde konstateret, at den hidtidige administration af sagerne ikke i behø-rig grad havde taget højde for, at konventionerne betød, at statsborgerskab skulle meddelesunder lempeligere betingelser end de almindelige retningslinjer, var man omvendt ikke sikkerpå, hvordan man så nærmere skulle udmønte konventionerne. Under hensyntagen til grund-loven og den normale sagsbehandling af sager om indfødsret fandt man det nødvendigt atsikre, at man fremadrettet stillede de betingelser, der var mulige i forhold til respekten forkonventionerne, herunder eventuelt flere krav end dem, der fremgik umiddelbart af konventi-onens ordlyd.I den forbindelse bemærkes, at der er meget klare begrænsninger for muligheden for senerefratagelse af et meddelt statsborgerskab, hvis den pågældende derved bliver statsløs. Mini-steren ville således, såfremt reaktionen på opdagelsen af den manglende overholdelse afkonventionen havde været, at man uden nogen form for betingelser gav de pågældendestatsløse statsborgerskab, kunne have risikeret, at der blev givet statsborgerskab på etgrundlag, der senere viste sig at være mere lempeligt end det, som konventionen reelt for-pligter Danmark til. En sådan administration ville der kunne rejses kritik af efterfølgende.5.1. Undersøgelse af praksis i de øvrige nordiske landeDer har i de nordiske lande været et mangeårigt samarbejde på statsborgerretsområdet, deri 1950’erne blev formaliseret ved gennemførelse af ensartede lovgivninger i Danmark, Norgeog Sverige. Finland og Island fulgte senere efter. Den nordiske retstradition har på indføds-retsområdet bl.a. resulteret i, at man i vidt omfang behandler nordiske statsborgere på sam-me måde. Der sker endvidere løbende en udveksling af informationer om udviklingen påstatsborgerretsområdet i de respektive lande, ligesom der sker drøftelse af og udveksles er-faringer og synspunkter om aktuelle problemstillinger på statsborgerretsområdet, herunderblandt andet på det årlige embedsmandsmøde om statsborgerret. Formandskabet går påskift mellem de nordiske lande et år ad gangen, og det er formandskabslandet, der forud formødet udarbejder en dagsorden med bidrag fra de øvrige lande. Formandskabslandet udar-bejder et overordnet referat fra mødet, der reflekterer, hvilke punkter der har været til drøftel-se. Da der er tale om overordnede referater, udarbejder kontoret også interne referater til de-res egen vidensopsamling.Et tilsvarende samarbejde findes på det udlændingeretlige område, hvor der mellem de nor-diske lande om asyl- og indvandring foregår drøftelser i Samråd på Højt Niveau for Flygtnin-gespørgsmål (NSHF). Der afholdes ét årligt ministermøde og flere møder på embeds-mandsniveau, hvor formålet med møderne er at udveksle informationer og erfaringer og ativærksætte konkrete tiltag af fælles interesse. Formandskabet for NSHF varetages på skift afde nordiske lande et år ad gangen.Det forhold, at der gennem mange år har været et helt særligt samarbejde mellem de nordi-ske lande på området, ligesom der er en fælles nordisk retstradition, begrundede, at det vardisse lande, man spurgte. Der eksisterer ikke på samme måde et samarbejde på europæiskSide 17

plan inden for f.eks. rammerne af EU eller Europarådet, ligesom retstraditionen uden for denordiske lande er anderledes.Sagen blev første gang drøftet som dagsordenspunkt 7 e) på det årlige nordiske embeds-mandsmøde om statsborgerskab den 16. oktober 2008. På mødet var der en overordnetdrøftelse af gennemførelsen af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed i de enkeltelande, og mødet efterlod det indtryk, at landene havde valgt forskellige indgangsvinkler til,hvordan konventionen skulle fortolkes i praksis.Da mødet ikke bragte nogen egentlig afklaring af, hvorledes landene havde gennemført kon-ventionen, udsendte Indfødsretskontoret den 16. december 2008 en detaljeret høring til allede nordiske lande.Af høringen af 16. december 2008 til de nordiske lande fremgår blandt andet følgende:”På vores embedsmandsmøde i Stockholm den 16. oktober 2008 havde Danmark sat et punkt pådagsordenen (punkt 7 e) om FN's konvention fra 1961 om begrænsning af statsløshed.Artikel 1 i konventionen indeholder nogle meget lempelige betingelser for at opnå statsborgerskab forså vidt angår personer, som er født statsløse i de kontraherende stater. ...Vi er fra dansk side meget interesserede i at modtage oplysninger om, hvordan I i de øvrige nordiskelande har implementeret denne artikel i lovgivning og i praksis.Herunder om der er nogle af disse statsløse personer, der kan opnå statsborgerskab automatisk efterloven eller ved erklæring, eller om de skal søge om statsborgerskab ved naturalisation, og hvilke betin-gelser de i givet fald skal opfylde. Og gerne særligt med fokus på et eventuelt vandelskrav, herunderde tilfælde, hvor den pågældende ansøger har begået kriminalitet af en sådan karakter, at den pågæl-dende ikke efter de almindelige betingelser for at opnå statsborgerskab i det pågældende nordiskeland, ville kunne erhverve statsborgerskab.Under henvisning til, at der i Danmark er tale om en principiel sag, som vi berørte under mødet iStockholm, og at sagen skal forelægges vores minister, skal jeg anmode om jeres besvarelse senestden 9. januar 2009”.

Ministeriet modtog svar fra Sverige den 17. og 18. december 2008, fra Island den 7. januar2009, fra Finland den 8. januar 2009 og fra Norge den 9. januar 2009.Af svarene fremgik, at de nordiske lande havde valgt at gennemføre FN’s konvention ombegrænsning af statsløshed på forskellig måde, således som konventionen også giver mu-lighed for. Svarene viste også, at landene tillige havde en forskellig fortolkning af rækkevid-den af konventionen, herunder hvilke nærmere betingelser der kan stilles ved erhvervelse afstatsborgerskab.Som det fremgår nedenfor under 5.2. blev sagen efter modtagelsen af de nordiske landessvar på ny forelagt for ministeren i januar og februar måned 2009.Med henblik på at høre nærmere om baggrunden for de andre landes forståelse af række-vidden af konventionen og med henblik på at søge praksis tydeligere afklaret besluttede mi-nisteren i februar 2009 at drøfte sagen med sine nordiske ministerkolleger på det årlige nor-diske ministermøde, der skulle afholdes i juni 2009 i Norge.Side 18

Ministeren deltog på grund af sygdom ikke selv i ministermødet i juni 2009, hvor de øvrigenordiske ministre under punkt 7 på dagsordenen redegjorde for deres lovgivning og praksis ialmindelighed vedrørende blandt andre statsløses mulighed for erhvervelse af statsborger-skab. Mødet gav ikke et helt klart billede af baggrunden for landenes fortolkning af FN’s kon-vention om begrænsning af statsløshed, idet de øvrige nordiske ministre angav, at de ikke ipraksis havde oplevet, at deres forskellige gennemførelse af konventionen var i uoverens-stemmelse med konventionen. Landene tilkendegav på mødet, at man ville kigge nærmerepå de forskellige nationale regelværk.Herefter blev sagen på ny drøftet som dagsordenspunkt 6.b. på det årlige nordiske em-bedsmandsmøde om statsborgerskab den 5.oktober 2009.Efter de oplysninger, som Integrationsministeriet havde modtaget i forbindelse med denskriftlige høring og de afholdte embedsmandsmøder og ministermødet var det ministerietsindtryk, at de nordiske lande havde en noget uensartet praksis for gennemførelse af FN’skonvention om begrænsning af statsløshed.For så vidt angår undertegnelse og ratifikation gælder, at ét nordisk land står uden for kon-ventionen.For så vidt angår erhvervelse af statsborgerskab har et land valgt at give statsløse, uansetom de er født i landet eller ej, under visse aldersbetingelser mulighed for at erhverve stats-borgerskab ved erklæring. Der stilles ingen krav i forbindelse med en sådan erklæring, bort-set fra at de pågældende skal have haft bopæl i landet siden det fyldte 15. år og permanentopholdstilladelse. Landet har dog også en bestemmelse om, at et barn født i landet, som erfødt statsløst, kan erhverve statsborgerskab direkte efter fødslen ved erklæring fra foræl-dremyndighedsindehaverne, hvis barnet har permanent opholdstilladelse og bopæl i landet.En sådan erklæring skal afgives, inden barnet fylder 5 år.Et andet land giver statsløse født i landet statsborgerskab automatisk i henhold til lov. Påtidspunktet for landets ratifikation af konventionen fremgik det allerede af det pågældendelands statsborgerretslov, at statsborgerskab erhverves ved fødslen, hvis barnet bliver født ilandet og ikke ved fødslen erhverver statsborgerskab i et andet land, og barnet ikke på an-den vis har ret til at erhverve et andet lands statsborgerskab.Et tredje land har valgt ansøgningsmodellen, og en statsløs ansøger, der er fyldt 18 år, skalhave opholdt sig i landet med en opholdstilladelse af mindst et års varighed i de sidste tre årfor at kunne erhverve statsborgerskab.For så vidt angår betingelser har et land krav om, at den pågældende statsløse skal opfyldebåde sprogkrav og vandelskrav (kriminalitetskrav). Reglerne finder anvendelse på alle stats-løse ansøgere over 18 år og ikke kun de personer, der er født i landet. Landet har såledesvalgt at stille sprogkrav og vandelskrav ud fra den betragtning, at konventionen ikke er tilhinder for, at der kan stilles krav, som udskyder tidspunktet for opnåelse af statsborgerskab,så længe kravene ikke fører til, at en ansøger udelukkes fra at opnå statsborgerskab. Lan-det har dog efterfølgende oplyst, at det følger af national ret, at internationale forpligtelserhar forrang. Alle statsløse børn kan søge om statsborgerskab uanset alder og vil have ret tilSide 19

statsborgerskab, såfremt de har bopæl og permanent opholdstilladelse i landet. Et andetland har aldersbetingelser, der ikke svarer til konventionens bestemmelser.Ved opslag på hjemmesiderne for udlændingemyndighederne i Finland, Norge og Sverigekan det konstateres, at der ikke på hjemmesiderne er specielle afsnit, der specifikt vedrørerstatsborgerskab til personer født statsløse i de pågældende lande. Statsløses muligheder forat erhverve statsborgerskab er således beskrevet i forbindelse med generelle afsnit om fød-sel (Finland), erklæring (Sverige) og ansøgning (Norge).Integrationsministeriets vurdering efter undersøgelsen var, at de andre nordiske landes for-ståelse og udmøntning af konventionen ikke var klar og entydig på en måde, der kunne be-grunde, at Danmark med henvisning til de øvrige nordiske landes retsopfattelse fremadrettetkunne justere den konventionsfortolkning, der blandt andet havde fundet udtryk i lovbe-mærkningerne til ændringen af indfødsretsloven i 1999.5.2. SagsbehandlingFra efteråret 2008 blev det begrænsede antal ansøgninger fra statsløse, som ellers efter dealmindelige retningslinjer ville have fået et afslag på ansøgning om indfødsret, samlet i enbunke i kontoret uden at blive behandlet færdig.I februar 2009 blev det som nævnt ovenfor efter forelæggelse af sagen for ministeren beslut-tet at fortsætte undersøgelsen af de øvrige nordiske landes praksis for gennemførelse afFN’s konvention om begrænsning af statsløshed.Samtidig blev det besluttet, at ansøgninger fra statsløse født i Danmark ikke skulle sættes ibero, men indtil videre behandles i overensstemmelse med de gældende retningslinjer, uan-set at nogle ansøgere herved ville blive meddelt afslag på dansk indfødsret. Det blev samti-dig besluttet, at sagerne skulle markeres, således at de efterfølgende kunne genfindes oggenoptages.Beslutningen om at fortsætte sagsbehandlingen blev taget ud fra den betragtning, at der varbehov for at fortsætte undersøgelserne af de øvrige nordiske landes praksis, og at det ikkepå daværende tidspunkt var muligt at forudsige, hvornår de rejste spørgsmål ville kunne af-klares, eller hvilken betydning det ville have i forhold til udfaldet af de konkrete ansøgningerom indfødsret. Det var således på dette tidspunkt ikke klart, om og i givet fald hvordan denhidtidige forståelse af konventionen skulle justeres. Det bemærkes, at selve behandlingen afen ansøgning om indfødsret ikke har betydning for det opholdsgrundlag, som udlændingenhar ved indgivelsen af ansøgningen om indfødsret.Integrationsministeriet har også tidligere stået over for at skulle tage stilling til, hvordan inter-nationale begivenheder, nye internationale domme eller andre forhold, der har betydning forfortolkningen af rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser i forhold til konkretsagsbehandling, skal håndteres i forhold til den konkrete sagsbehandling af sager på mini-sterområdet.

Der har i den forbindelse også været situationer, hvor man har måttet tage stilling til, om manskulle berostille sager, mens man udredte sådanne internationale forhold nærmere.Som eksempel herpå kan nævnes behandlingen af sager om ophold i Danmark i henhold tilEU-retten i forbindelse med den såkaldteMetock-sagi 2008.Udgangspunktet for en sådan vurdering er efter Integrationsministeriets opfattelse, at manud fra forholdene på tidspunktet, hvor spørgsmålet om berostillelse opstår, må se på enrække gennemgående kriterier.Disse kriterier er blandt andre, hvilken form for juridisk usikkerhed der er opstået, hvor længedet må antages, at det vil tage, førend usikkerheden kan afhjælpes, om det er sandsynligt, atafklaringen vil føre til en ændret retsopfattelse, der kan begrunde, at borgere stilles bedreend hidtil, og om hvor indgribende såvel en beslutning om berostillelse som en beslutningom at fortsætte sagsbehandlingen efter de hidtidige regler og praksis vil være for de konkre-te sager, hvor spørgsmålet om berostillelse måtte være relevant.Spørgsmålet om, hvorvidt der bør ske berostillelse, kan derfor ikke besvares generelt og en-tydigt.I tilfældet med den såkaldteMetock-sagbesluttede ministeriet at berostille en række sager.Dette blev der rejst kritik af, blandt andet fra visse forvaltningsretsjurister. Såvel bemærknin-gerne dengang som til den nuværende sag fra forskellig side illustrerer efter ministeriets op-fattelse netop, at der er tale om komplekse juridiske problemstillinger, og at der ikke nød-vendigvis er et entydigt svar på, hvad der er rigtigt og forkert i den enkelte situation.Det kan forekomme, at det efterfølgende står mere tydeligt, hvad man burde have gjort i for-hold til berostillelse, men dette kan i sagens natur ikke inddrages på det tidspunkt, hvor mini-steriet er nødsaget til at foretage vurderingen af og gennemføre beslutningen om, hvorvidtder bør ske berostillelse eller ej.Ministeriet har – hver gang der har været spørgsmål om berostillelse – søgt bedst muligt atsikre sig, at der kunne ske en hurtig og fyldestgørende behandling af de berørte sager. Mini-steriet har tilstræbt at vurdere spørgsmålet om berostillelse bedst muligt efter de kendteretskilder, herunder forvaltningsloven og principperne om god forvaltningsskik, ligesom mini-steriet har taget tidligere situationer, hvor spørgsmålet om berostillelse af sager på udlæn-dingeområdet har været relevant, med i sine betragtninger.I den foreliggende situation lagde Integrationsministeriet bl.a. vægt på, at ansøgerne havdesamme retsstilling som ved berostillelse og opretholdt deres hidtidige opholdsret i Danmark,uafhængigt af udfaldet af sagen om indfødsret.Indfødsretskontoret har siden beslutningen i februar 2009 løbende markeret de konkrete sa-ger, hvor der blev meddelt afslag på indfødsret, således at sagerne efterfølgende kunnegenfindes og genoptages, såfremt det viste sig efter undersøgelsen, at de pågældende per-soner efter konventionen havde krav på at få meddelt indfødsret.

5.3. Sammenfatning-Indfødsretskontoret blev i februar 2008 opmærksom på, at ansøgninger om dansk ind-fødsret ved naturalisation fra statsløse personer født i Danmark i en længere periode i etvist omfang var blevet behandlet efter de almindelige betingelser for optagelse på et lov-forslag om indfødsrets meddelelse. Denne konstatering kom som en overraskelse forkontorets ledelse og gav anledning til tvivl om, hvorvidt man var tilstrækkeligt opmærk-som på FN’s konvention om begrænsning af statsløshed, og efter hvilke betingelser sa-ger af denne karakter burde behandles.Med henblik på at udarbejde en ministerforelæggelse herom undersøgte Indfødsretskon-toret også mere generelt, om kontoret efterlevede de øvrige internationale forpligtelser,som er gældende for statsløse personer. Indfødsretskontoret blev i den forbindelse op-mærksom på, at kontoret også havde meddelt afslag til personer omfattet af FN’s Bør-nekonvention, idet ansøgerne ikke opfyldte de almindelige betingelser for at opnå ind-fødsret, og at der således også vedrørende denne konvention var usikkerhed om, hvor-vidt der hidtil var forvaltet i fuld overensstemmelse med konventionen.I august 2008 var det juridiske arbejde med udredningen af sagen så langt, at sagenkunne forelægges for integrationsministeren.På baggrund af forelæggelsen og som følge af den kommende drøftelse af sagen på detnordiske embedsmandsmøde den 16. oktober 2008 blev det besluttet, at der – indenman kunne tages stilling til, hvordan sagsbehandlingen af sager om statsløse fremadret-tet burde tilrettelægges – var behov for at afvente oplysninger om, hvorledes de øvrigenordiske lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, havde gennemført FN’skonvention om begrænsning af statsløshed i deres lovgivning, og hvorledes de fortolke-de rækkevidden af konventionen, herunder hvilke nærmere betingelser der kan stillesved erhvervelse af statsborgerskab.Fra efteråret 2008 blev det begrænsede antal ansøgninger fra statsløse, som ellers efterde almindelige retningslinjer ville have fået et afslag på ansøgning om indfødsret, samleti en bunke i kontoret uden at blive behandlet færdig.Som led i ministeriets undersøgelse af praksis i de øvrige nordiske lande blev de nordi-ske lande i december 2008 anmodet om skriftligt at redegøre for deres gennemførelse afkonventionen, ligesom sagen blev drøftet på de årlige nordiske embedsmandsmøder omstatsborgerret i 2008 og 2009 og på et nordisk ministermøde den 24.- 26. juni 2009.Sammenfattende viste undersøgelsen af de øvrige nordiske lande en noget uensartetpraksis for gennemførelse af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed, og at denordiske lande har valgt at gennemføre konventionen og fortolke rækkevidden af den påforskellig måde.I februar 2009 blev det efter forelæggelse af sagen for ministeren besluttet at fortsætteundersøgelsen af de øvrige nordiske landes praksis for gennemførelse af FN’s konventi-on om begrænsning af statsløshed.

Samtidig blev det besluttet, at ansøgninger fra statsløse født i Danmark ikke skulle sæt-tes i bero, men indtil videre behandles i overensstemmelse med de gældende retnings-linjer, uanset at nogle ansøgere herved ville blive meddelt afslag på dansk indfødsret.Som led i denne beslutning skulle de konkrete sager angående statsløse markeres, så-ledes at de efterfølgende kunne genfindes og genoptages, såfremt undersøgelsen måttevise, at de pågældende personer efter konventionen havde krav på at opnå indfødsret.Beslutningen om at fortsætte sagsbehandlingen blev taget ud fra den betragtning, at dervar behov for at fortsætte undersøgelserne af de øvrige nordiske landes praksis, og atdet på daværende tidspunkt ikke var muligt at forudse, hvornår de rejste spørgsmål villekunne afklares, eller hvilken betydning det ville have i forhold til udfaldet af de konkreteansøgninger om indfødsret.Integrationsministeriets vurdering efter undersøgelsen var, at de andre nordiske landesforståelse og udmøntning af konventionen ikke var klar og entydig på en måde, der kun-ne begrunde, at Danmark med henvisning til de øvrige nordiske landes retsopfattelsefremadrettet kunne justere den konventionsfortolkning, der blandt andet havde fundetudtryk i lovbemærkningerne til ændringen af indfødsretsloven i 1999.

5.4. Beslutning om fortolkning af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed og FN’sBørnekonventionEfter den nordiske undersøgelse var afsluttet, fastlagde Integrationsministeriet i novembermåned 2009 rammerne for administrationen af konventionerne. Ansøgere, der er født stats-løse i Danmark, og som opfylder betingelserne i enten FN´s konvention om begrænsning afstatsløshed eller FN´s Børnekonvention, skal optages på lovforslag om indfødsrets medde-lelse, uanset de ikke opfylder de almindelige krav for opnåelse af indfødsret.Integrationsministeren orienterede ved brev af 8. januar 2010 indfødsretsordførerne for rege-ringspartierne, Venstre og Det Konservative Folkeparti, og Dansk Folkeparti, om Danmarksinternationale forpligtelser i henhold til konventionerne.Integrationsministeren orienterede herefter Folketingets Indfødsretsudvalg om sagen vedbrev af 27. januar 2010:”Danmark ratificerede den 6. juni 1977 FN’s Konvention af 30. august 1961 om begrænsning afstatsløshed.Ifølge artikel 1 i konventionen er de kontraherende parter forpligtede til at give statsborgerskab til stats-løse personer, der er født i landet, enten ved fødslen i henhold til lov eller efter ansøgning. Det fremgåraf artikel 1, stk. 2, at en kontraherende stat kan gøre meddelelse af statsborgerret afhængig af en ellerflere opregnede betingelser, herunder at den pågældende altid har været statsløs, at ansøgning indgi-ves mellem det fyldte 18. og det fyldte 21. år, at den pågældende har haft fast bopæl i en nærmerefastsat periode, der dog højst må være 5 år umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse eller 10 år ialt, og at den pågældende ikke er fundet skyldig i en forbrydelse mod statens sikkerhed eller er idømten fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling.Danmarks forpligtelse efter konventionen blev implementeret i indfødsretslovens § 3, hvorefter der ermulighed for at erhverve dansk indfødsret ved erklæring. Bestemmelsen vedrørte oprindeligt alle ud-lændinge, der var født i Danmark, og som vedblivende havde haft bopæl her i landet. Ved lov nr. 399

af 11. december 1968 blev ordlyden af § 3 ændret, således at der særligt for statsløse alene blev stilletkrav om bopæl i mindst 5 år inden erklæringens afgivelse og derudover bopæl i mindst sammenlagt 5år.Ved ændringen af indfødsretsloven i 2004 jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004, blev mulighe-den for at afgive erklæring i medfør af lovens § 3 begrænset til alene at omfatte nordiske statsborgere.Lovbekendtgørelse nr. 422 blev vedtaget på baggrund af lovforslag nr. 138 af 24. januar 2004 om æn-dring af indfødsretsloven, og det fremgår af pkt. 4.1.3. i bemærkningerne hertil, at ”den nugældende §3 tager bl.a. sigte på at opfylde Danmarks forpligtelser efter FN-konventionen af 30. august 1961 ombegrænsning af statsløshed. …Den foreslåede begrænsning af § 3 til nordiske statsborgere indebærer,at Danmarks forpligtelser efter konventionen skal opfyldes på anden måde. Integrationsministeriet vilderfor – efter forudgående orientering af Folketingets Indfødsretsudvalg – optage personer omfattet afkonventionen på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, når de i konventionen nævnte betingelser eropfyldt.”Integrationsministeriets Indfødsretskontor har foretaget en gennemgang af sagsbehandlingen i Ind-fødsretskontoret, og ministeriet er i den forbindelse blevet opmærksom på, at behandlingen af sageromfattet af pkt. 4.1.3. i bemærkningerne er sket i overensstemmelse med de almindelige retningslinjerfor behandlingen af sager om dansk indfødsret ved naturalisation, hvorefter der blandt andet stilleskrav om vandel samt krav om dokumentation for danskkundskaber og en bestået indfødsretsprøve.Overholdelsen af Danmarks internationale forpligtelser i henhold til FN’s konvention betyder, at et antalaf de ansøgere, der optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse som følge af, at de opfylderbetingelserne i artikel 1 i FN’s konvention om begrænsning af statsløshed, ikke nødvendigvis opfyldersamtlige betingelser i retningslinjerne for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse ved na-turalisation, herunder blandt andet vandelskravet og kravet om dokumentation for danskkundskaber ogen bestået indfødsretsprøve. I overensstemmelse med bemærkningerne i punkt 4.1.3. til lovforslag nr.138 af 24. januar 2004 om ændring af indfødsretsloven vil Integrationsministeriet fremover i fortroligform forud for optagelse af personer omfattet af konventionen på et lovforslag om indfødsrets medde-lelse, når de betingelser, der er nævnt i konventionen, er opfyldt, orientere udvalget herom.Endvidere vil det blive angivet i bemærkningerne til det enkelte lovforslag, hvilke personer på lovforsla-get der efter FN-konventionen har krav på at opnå dansk indfødsret.Danmark har den 19. juli 1991 endvidere ratificeret FN’s Konvention af 20. november 1989 om BarnetsRettigheder. Det fremgår af konventionens artikel 7, at barnet skal registreres umiddelbart efter fødslenog skal fra fødslen have ret til et navn, ret til at opnå statsborgerskab og så vidt muligt ret til at kendeog blive passet af sine forældre.Danmarks internationale forpligtelser i henhold til konventionen om barnets rettigheder er implemente-ret i dansk ret ved retningslinjernes § 17, der blev indsat i cirkulære nr. 132 af 3. oktober 1997 omdansk indfødsret ved naturalisation, og som trådte i kraft den 1. november 1997. Det fremgår af § 17,at børn, der er født statsløse i Danmark, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvisde har bopæl her i landet, jf. den nugældende cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om ret-ningslinjer for naturalisation. Ministeriets Indfødsretskontor er i forbindelse med gennemgangen afsagsbehandlingen i kontoret blevet opmærksom på, at behandlingen af sager omfattet af § 17 er sket ioverensstemmelse med de almindelige retningslinjer for behandlingen af sager om dansk indfødsretved naturalisation, hvorefter der blandt andet stilles krav om vandel samt krav om dokumentation fordanskkundskaber og en bestået indfødsretsprøve.Overholdelsen af Danmarks internationale forpligtelser i henhold til konventionen om barnets rettighe-der betyder, at et antal af de ansøgere, der optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, ikkenødvendigvis opfylder samtlige betingelser i retningslinjerne for naturalisation, herunder blandt andetvandelskravet. I overensstemmelse med konventionen vil ministeriet fremover optage personer omfat-tet af konventionen på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, når de betingelser, der er nævnt i kon-ventionen, er opfyldt”.

Af fortroligt brev af 28. januar 2010 til Folketingets Indfødsretsudvalg fremgår blandt andetfølgende:”Integrationsministeriet kan i tilslutning til ministeriets brev af dags dato til Folketingets Indfødsretsud-valg vedrørende behandlingen af ansøgninger om dansk indfødsret fra personer, der er født statsløse iDanmark, i forhold til Danmarks internationale forpligtelse til at begrænse statsløshed oplyse, at mini-steriet efter en gennemgang af ansøgninger fra statsløse i perioden fra 1999, hvor erklæringsmulighe-den i indfødsretslovens § 3 blev begrænset, til dags dato er blevet opmærksom på, at der i 16 tilfældeer meddelt afslag på optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse under henvisning til, at an-søgeren ikke opfyldte samtlige betingelser i retningslinjerne.Ministeriet vil genoptage behandlingen af disse ansøgninger med henblik på, at ansøgerne optages pået lovforslag om indfødsrets meddelelse, såfremt de betingelser, der er nævnt i konventionen, er op-fyldt”.

Endvidere fremgår følgende:”Ministeriet vil endvidere med henblik på at sikre, at Danmark opfylder sine internationale forpligtelser ihenhold til FN’s konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder, ex officio genoptage be-handlingen af ansøgninger, hvor ansøgeren i henhold til retningslinjernes § 17 er meddelt afslag påoptagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldtesamtlige betingelser i retningslinjerne. Der er til dato meddelt afslag til sådanne ansøgere i ni tilfælde.Ansøgerne vil blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, såfremt de betingelser, der ernævnt i konventionen, er opfyldt.Ministeriet kan i øvrigt oplyse, at ministeriet i perioden fra 1999 til den 31. december 2009 har modta-get sammenlagt 530 ansøgninger om dansk indfødsret fra personer, der er født statsløse i Danmark,og som er omfattet af retningslinjernes § 17. Af disse 530 ansøgninger er de 145 modtaget i de sidste6 måneder af 2008, mens 352 ansøgninger er modtaget i 2009.Herudover kan ministeriet oplyse, at der på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, der blev vedta-get i Folketinget i juni 2009, var optaget 121 statsløse børn i henhold til retningslinjernes § 17 svarendetil i alt 9 % af det samlede antal optagne, og at der tilsvarende var 254 statsløse børn svarende til 16 %af det samlede antal optagne optaget på det lovforslag, der blev vedtaget i Folketinget i december2009. På det lovforslag, hvor der er lukkedato den 15. januar 2010, er der pr. 15. januar 2010 optaget89 statsløse børn i henhold til § 17 ud af i alt 913 optagne. De statsløse børn udgør således 10 % afdet samlede antal optagne på det kommende lovforslag. Der er hermed tale om ansøgere, som opfyl-der samtlige betingelser i retningslinjerne for naturalisation.Til sammenligning heraf kan ministeriet oplyse, at ministeriet er blevet opmærksomt på, at der somovenfor anført i perioden fra 1999 og til dags dato alene i 25 tilfælde er meddelt afslag til statsløse an-søgere, der er født i Danmark, under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte samtlige betingelser iretningslinjerne.Endelig kan ministeriet oplyse, at det af de senest opdaterede tal fra Danmarks Statistik fra oktober2009 fremgår, at der er registreret 865 statsløse personer under 18 år i Danmark. Det er derimod ikkemuligt at få oplyst, hvor stor en andel heraf, der er født i Danmark, og som derfor potentielt ville kunneomfattes af retningslinjernes § 17, jf. cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om retningslinjerfor naturalisation. Ud af de 865 statsløse børn er de 147 børn over 15 år. For så vidt angår statsløsepersoner over 18 år fremgår det af Danmarks Statistik, at der er registreret 114 statsløse personer ialderen fra 18 til 21 år. Tilsvarende er det heller ikke i forhold til disse personer muligt at få oplyst, hvorstor en andel heraf, der er født i Danmark, og som derfor potentielt ville kunne omfattes af FN’s Kon-vention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed”.

Endvidere vurderes det, at der kan stilles krav om, at et barn omfattet af FN’s Børnekonven-tion ikke må være fundet skyldig i en forbrydelse mod statens sikkerhed eller være idømt enfængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling. Det følger således af Børnekon-ventionens artikel 7, stk. 2, at deltagerstaterne skal sikre gennemførelsen af disse rettighe-der i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og deres forpligtelser ifølge de rele-vante internationale instrumenter på dette område, især hvis barnet ellers bliver statsløs. DaDanmark har ratificeret FN’s konvention om begrænsning af statsløshed, hvorefter de kon-traherende stater ifølge artikel 1 kan stille krav om, at en statsløs person født i landet ikkemå være fundet skyldig i en forbrydelse mod statens sikkerhed eller være idømt en fæng-selsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling, vurderes kravet også at kunne stillesover for børn omfattet af Børnekonventionen. FN’s Børnekonvention vurderes således ikkeat forpligte de kontraherende stater i større omfang end FN’s konvention om begrænsning afstatsløshed.5.5. Tidslinje2008 (februar)Indfødsretskontoret bliver opmærksom på, at ansøgninger om danskindfødsret til statsløse personer født i Danmark i et vist omfang er be-handlet efter de almindelige retningslinjer for optagelse på et lovforslagom indfødsrets meddelelse.Sagen forelægges integrationsministeren. Beslutning om, at det ernødvendigt at afvente oplysninger om de øvrige nordiske landes gen-nemførelse og fortolkning af konventionen om begrænsning afstatsløshed.Drøftelse af de nordiske landes regler på det årlige nordiske embeds-mandsmøde om statsborgerskab.Udsendelse af detaljeret høring om gennemførelse af FN’s konventionom begrænsning af statsløshed til de nordiske lande.Svar fra de nordiske lande på høring.Beslutning om fortsat undersøgelse af de nordiske landes gennemfø-relse og fortolkning af FN’s konvention om begrænsning af statsløs-hed.Beslutning om ikke at berostille sager om statsløse personer født iDanmark, således at sagerne fortsat blev behandlet efter de almindeli-ge betingelser. Der blev løbende noteret journalnumre med henblik påat sikre identifikation og opfølgning i de enkelte sager.2009 (juni)2009 (oktober)2009 (november)Drøftelse af de nordiske landes regler på det årlige NSHF-ministermøde.Drøftelse af de nordiske landes regler på det årlige nordiske embeds-mandsmøde.Nordisk undersøgelse afsluttes, og integrationsministeren træffer be-slutning om optagelse af statsløse på lovforslag om indfødsret, uansetmanglende opfyldelse af de almindelige krav.

6. Opfølgning på den manglende iagttagelse af konventionerne i sagsbehandlingen6.1. Iværksatte tiltag vedrørende personer, der har fået deres sager behandlet efter de al-mindelige retningslinjer, og som rettelig burde have deres sag behandlet efter de merelempelige betingelser for statsløse, der er født her i landetMinisteriet genoptog som nævnt under afsnit 5.1 i februar 2010 af egen drift sager, hvor an-søgeren i strid med de nu fastlagte retningslinjer var meddelt afslag. De pågældende er en-ten blevet optaget på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, der blev vedtaget af Folke-tinget i december måned 2010, eller er optaget eller givet mulighed for at blive optaget på etkommende lovforslag om indfødsrets meddelelse.Ministeriet har ved en fejl sammenlagt meddelt afslag til 36 personer (14 personer omfattetaf FN’s Børnekonvention og 22 personer omfattet af FN’s konvention om begrænsning afstatsløshed).7 personer heraf har af egen drift forud for februar 2010 indgivet ansøgning om genoptagel-se og er herefter meddelt indfødsret på baggrund af tidligere vedtagne lovforslag om ind-fødsrets meddelelse. 24 af personerne er meddelt dansk indfødsret ved lov nr. 1530 af 21.december 2010 om indfødsrets meddelelse, 1 person har fortsat sin sag under behandling iministeriet, og endelig er 4 personer optaget på det lovforslag om indfødsrets meddelelse,som forventes fremsat i april 2011.I perioden fra januar 1992 til 25. januar 2011 er der indgivet i alt 757 ansøgninger om danskindfødsret fra statsløse personer, som er født i Danmark. Ud af disse 757 sager er der somnævnt ved en fejl meddelt afslag på optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse tili alt 36 statsløse personer, der var behandlet efter de almindelige betingelser for opnåelse afindfødsret. De forskellige tal i redegørelsen er generelt opgjort pr. ultimo januar 2011.Ud af de i alt 757 personer, som har søgt om dansk indfødsret, er 689 personer allerede ble-vet danske.Hovedparten af de personer, som allerede er blevet danske statsborgere, er børn over forhvilke, der kun er stillet få eller ingen betingelser om indfødsret. Det vil sige, at en meget storSide 28

del af disse personer vurderes at være behandlet i overensstemmelse med FN’s Børnekon-vention.6.2. Iværksatte tiltag i forhold til statsløse personer, der kan være vejledt forkert om deresrettighederIfølge CPR-registret boede der pr. 1. marts 2011 i alt 378 statsløse personer i Danmark i al-deren 0-37 år, der er født i Danmark. Statsløse personer, der kunne have søgt om danskindfødsret i perioden fra 1991, er i dag i alderen 0-37 år.Disse i alt 378 personer, hvoraf de 27 ikke længere har mulighed for at søge om danskstatsborgerskab efter konventionerne under henvisning til, at de er over 21 år, kan have fåeten forkert behandling/vejledning vedrørende FN’s Børnekonvention eller vedrørende FN’skonvention om begrænsning af statsløshed.6.2.1. Iværksatte tiltag i forhold til statsløse personer, der kan være vejledt forkert om deresrettigheder, og som ikke længere opfylder alderskravet i de to konventionerIfølge CPR-registeret boede der pr. 1. marts 2011 27 statsløse personer, der ikke længereopfylder konventionernes alderskrav, og som kan have fået forkert behandling/vejledning omderes rettigheder i henhold til konventionerne. På baggrund heraf er de pågældende blevetkontaktet med henblik på at give dem mulighed for senest den 1. marts 2012 at blive optagetpå et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at skulle opfylde de almindelige betingelserherfor.6.2.2. Iværksatte tiltag i forhold til statsløse personer, der kan være vejledt forkert om deresrettigheder, men som fortsat opfylder konventionernes alderskravIfølge CPR-registeret boede der pr. 1. marts 2011 351 statsløse personer, der som følge afderes alder fortsat har mulighed for at søge efter konventionerne, og som kan have fået for-kert behandling/vejledning om deres rettigheder i henhold hertil. De pågældende er derforogså blevet kontaktet med henblik på at skabe sikkerhed for, at de er bekendt med dereseksisterende rettigheder efter de to konventioner.6.3. Eventuel erstatning som følge af en forkert sagsbehandlingSåfremt statsløse personer, der er berørt af problemstillingen i denne redegørelse, har haftet økonomisk tab som følge af en forkert sagsbehandling, vil Integrationsministeriet væreindstillet på at yde økonomisk kompensation herfor i det omfang, der er tale om et dokumen-teret økonomisk tab.6.4. Iværksatte tiltag til imødegåelse af en lignende situationMed henblik på i fremtiden at sikre fuld efterlevelse af FN’s konvention om begrænsning afstatsløshed og FN’s Børnekonvention er der udarbejdet særlige interne instrukser til brug forministeriets behandling af ansøgninger om indfødsret fra personer, der er født statsløse iDanmark, og som i øvrigt er omfattet af konventionerne.

Og der er i skemaet til brug for ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation indføjetvejledning om de særlige rettigheder, som personer født statsløse i Danmark har.Herudover er det besluttet, at ansøgninger fra statsløse personer født i Danmark fremoverskal indgives til Integrationsministeriet og ikke som hidtil til politiet. Det er samtidig besluttet,at henvendelser mv. til Integrationsministeriet fra statsløse personer, der er født i Danmark,altid vil blive håndteret af udvalgte medarbejdere, der har særlig fokus og ekspertise på om-rådet.På Integrationsministeriets hjemmeside er der tilføjet et særligt afsnit om, hvilke rettighederpersoner omfattet af de to konventioner har. Det fremgår heraf, hvilke betingelser de rele-vante persongrupper skal opfylde i overensstemmelse med konventionerne for at blive opta-get på et lovforslag om dansk indfødsret. Hjemmesiden vil løbende blive ajourført for at sikrebedst mulig information om de omhandlede rettigheder.Der er med ovennævnte tiltag skabt sikkerhed for, at personer født statsløse i Danmark tilde-les de særlige rettigheder, som de pågældende har krav på i overensstemmelse med de tokonventioner.6.5. Iværksættelse af yderligere fremadrettede tiltag til sikring af efterlevelse af Danmarks in-ternationale forpligtelser på statsborgerretsområdetMed henblik på at sikre, at Danmark til fulde og løbende overholder sine internationale for-pligtelser på statsborgerretsområdet, iværksættes yderligere følgende tiltag:-Den særlige menneskerettighedssektion i Integrationsministeriets Udlændingeafdeling vilfå til opgave at overvåge, at alle internationale forpligtelser på statsborgerretsområdet ef-terleves samt at bistå Indfødsretskontoret med at kvalitetssikre sagsbehandlervejlednin-ger m.v.Menneskerettighedssektionen vil herudover få til opgave at gennemgå alle internationalekonventioner, der involverer statsborgerretsområdet, med henblik på at samle op på ogudarbejde en dynamisk visdomsbog over eventuelle nye internationale fortolkningsbi-drag.Ministeriet vil iværksætte et intensiveret samarbejde med Institut for Menneskerettighe-der og med UNHCR og herunder drøfte den internationale regulering af statsborgerrets-området.Ministeriet vil udarbejde en årlig statsborgerskabsredegørelse om de internationale for-pligtelser på området og den administrative praksis. Redegørelsen oversendes til Folke-tingets Indfødsretsudvalg.Ministeriet vil undersøge, om der i ministeriets Indfødsretskontors elektroniske sagsbe-handlingssystem kan indlægges en mekanisme, således at sagsbehandlerne automatiskgøres opmærksomme på, at de behandler en sag vedrørende en person født statsløs iDanmark.

7. Sammenfatning-FN’s konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed og FN’s konventionaf 20. november 1989 om barnets rettigheder (FN’s Børnekonvention), som Danmarkbegge har tiltrådt, giver under visse betingelser statsløse personer født i Danmark, somer mellem 0 og 21 år, ret til at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse(statsborgerskab), uden at opfylde de almindelige betingelser for at opnå indfødsret.Indtil ændringen af indfødsretsloven i 1999 kunne alle statsløse personer født i Dan-mark, som var omfattet af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed, uden videreerhverve dansk statsborgerskab i overensstemmelse med konventionen blot ved at afgi-ve en erklæring til et statsamt. I 1999 blev reglerne ændret således, at personer, der varsigtet for at have begået kriminalitet eller var dømt herfor, ikke længere kunne erhverveindfødsret ved erklæring. I 2004 blev indfødsretsloven ændret således, at statsløse per-soner født i Danmark helt blev afskåret fra at erhverve indfødsret ved erklæring.Efter 2004 skulle statsløse personer født i Danmark, som var mellem 18 og 21 år, indgi-ve en ansøgning om dansk statsborgerskab til Integrationsministeriet, hvorefter de på-gældende havde ret til at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse ioverensstemmelse med konventionen om statsløshed, og dermed uden at opfylde dealmindelige betingelser for at opnå statsborgerskab. Statsløse børn født i Danmark harmed henblik på at opnå dansk statsborgerskab siden Danmarks gennemførelse af FN’sBørnekonvention i 1992 skullet indgive en ansøgning til ministeriet, hvorefter de pågæl-dende havde ret til at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i over-ensstemmelse med konventionen.De almindelige betingelser for at opnå statsborgerskab er blevet skærpet flere gange ef-ter 1999 på baggrund af politiske aftaler. I 2002 indføres et egentligt krav om dansk-kundskaber. I 2006 indføres krav om selvforsørgelse og om bestået indfødsretsprøve.Endvidere blev kravet til danskkundskaber skærpet. I 2008 skærpes kravene til dansk-kundskaber og selvforsørgelse, ligesom indfødsretsprøvens niveau blev hævet. De sær-lige rettigheder, der følger af de to konventioner, har i takt med, at de almindelige betin-gelser for at opnå dansk statsborgerskab er blevet skærpet, derfor fået en tilsvarendeøget betydning.Integrationsministeriet har ved en klar og beklagelig fejl meddelt 36 afslag på optagelsepå et lovforslag om meddelelse af indfødsret (statsborgerskab) til statsløse personer,som er omfattet af de to konventioner, da de ikke opfyldte de almindelige betingelser forat opnå statsborgerskab.Bortset fra to afslag i henholdsvis 2004 og i 2005 er der først givet fejlagtige afslag fradet tidspunkt, hvor den politiske aftale, der blev gennemført med cirkulæreskrivelsen om

indfødsret ved naturalisation nr. 9 af 12. januar 2006, slog igennem, hvilket som følge afden daværende ret lange sagsbehandlingstid blev med virkning fra 2007.-Der er indgivet i alt 757 ansøgninger om indfødsret fra statsløse personer født i Danmarkomfattet af konventionerne i perioden fra 1992 til slutningen af januar 2011, og ansøger-ne har derfor i vid udstrækning opnået statsborgerskab, hvilket kan skyldes, at de på-gældende har opfyldt betingelserne i de almindelige retningslinjer. En meget stor del afansøgerne har været børn, over for hvilke der efter de almindelige retningslinjer kun kanstilles få eller slet ingen betingelser.Så vidt ses er der ikke i takt med, at de statsløse som følge af ændringerne af indføds-retsloven i henholdsvis 1999 og 2004 ikke længere kunne opnå indfødsret ved erklæ-ring, men i stedet indgik i den almindelige sagsbehandling i ministeriet, sket en skriftligvejledning eller andre former for opfølgning over for kontorets medarbejdere til sikring ogvalidering af, at reglerne i FN’s konvention om begrænsning af statsløshed blev iagttagetog omsat til konkret sagsbehandling. Der kan være sket en mundtlig vejledning af konto-rets medarbejdere om de særlige rettigheder i konventionen, men da der har været taleom en løbende udskiftning af kontorets ansatte i den omhandlede periode, er dette ikkemuligt at fastlægge nærmere.Der er i forbindelse med besvarelsen af en henvendelse fra Institut fra Menneskerettig-heder i juni 2006 alene taget stilling til formen for gennemførelse af konventionen, og derer ikke i forbindelse med besvarelsen iværksat interne tiltag med henblik på at sikre, atansøgninger fra statsløse personer født i Danmark blev behandlet i overensstemmelsemed FN’s konvention om begrænsning af statsløshed.Der ses heller ikke i perioden efter henvendelsen fra Institut for Menneskerettigheder ogindtil 2008 at være foretaget en administrativ opfølgning i form af vejledninger, instruksere.l. i forhold til behandlingen af sager vedrørende statsløse personer født i Danmark.Med hensyn til FN´s Børnekonvention har der heller ikke været iværksat fornødne tiltagtil sikring og validering af, at reglerne i konventionen blev iagttaget og omsat til konkretsagsbehandling, og der har derfor ikke været tilstrækkelig opmærksomhed omkring kon-ventionen og statsløse personer født i Danmark. Desuden er der eksempler på, at der erstillet for vidtgående betingelser over for børn omfattet af konventionen tilbage fra 2003,men det er som nævnt ovenfor først i 2004, at der gives et fejlagtigt afslag til en statsløsperson omfattet af konventionen.Der er intet grundlag for at antage, at de forskellige ministre med ansvar for indfødsrets-området eller Folketingets Indfødsretsudvalg i den omhandlede periode har været orien-teret om eller i øvrigt haft kendskab til den fejlagtige administration af sager om statsløsefødt i Danmark.Indfødsretskontoret blev i februar 2008 opmærksom på, at ansøgninger om dansk ind-fødsret ved naturalisation fra statsløse personer født i Danmark i en længere periode i etvist omfang var blevet behandlet efter de almindelige betingelser for optagelse på et lov-forslag om indfødsrets meddelelse. Denne konstatering kom som en overraskelse for

kontorets ledelse og gav anledning til tvivl om, hvorvidt man var tilstrækkeligt opmærk-som på FN’s konvention om begrænsning af statsløshed, og efter hvilke betingelser sa-ger af denne karakter burde behandles.-Med henblik på at udarbejde en ministerforelæggelse herom undersøgte Indfødsretskon-toret også mere generelt, om kontoret efterlevede de øvrige internationale forpligtelser,som er gældende for statsløse personer. Indfødsretskontoret blev i den forbindelse op-mærksom på, at kontoret også havde meddelt afslag til personer omfattet af FN’s Bør-nekonvention, idet ansøgerne ikke opfyldte de almindelige betingelser for at opnå ind-fødsret, og at der således også vedrørende denne konvention var usikkerhed om, hvor-vidt der hidtil var forvaltet i fuld overensstemmelse med konventionen.I august 2008 var det juridiske arbejde med udredningen af sagen så langt, at sagenkunne forelægges for integrationsministeren.På baggrund af forelæggelsen og som følge af den kommende drøftelse af sagen på detnordiske embedsmandsmøde den 16. oktober 2008 blev det besluttet, at der – indenman kunne tages stilling til, hvordan sagsbehandlingen af sager om statsløse fremadret-tet burde tilrettelægges – var behov for at afvente oplysninger om, hvorledes de øvrigenordiske lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, havde gennemført FN’skonvention om begrænsning af statsløshed i deres lovgivning, og hvorledes de fortolke-de rækkevidden af konventionen, herunder hvilke nærmere betingelser der kan stillesved erhvervelse af statsborgerskab.Fra efteråret 2008 blev det begrænsede antal ansøgninger fra statsløse, som ellers efterde almindelige retningslinjer ville have fået et afslag på ansøgning om indfødsret, samleti en bunke i kontoret uden at blive behandlet færdig.Som led i ministeriets undersøgelse af praksis i de øvrige nordiske lande blev de nordi-ske lande i december 2008 anmodet om skriftligt at redegøre for deres gennemførelse afkonventionen, ligesom sagen blev drøftet på de årlige nordiske embedsmandsmøder omstatsborgerret i 2008 og 2009 og på et nordisk ministermøde den 24.- 26. juni 2009.Sammenfattende viste undersøgelsen af de øvrige nordiske lande en noget uensartetpraksis for gennemførelse af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed, og at denordiske lande har valgt at gennemføre konventionen og fortolke rækkevidden af den påforskellig måde.I februar 2009 blev det efter forelæggelse af sagen for ministeren besluttet at fortsætteundersøgelsen af de øvrige nordiske landes praksis for gennemførelse af FN’s konventi-on om begrænsning af statsløshed.Samtidig blev det besluttet, at ansøgninger fra statsløse født i Danmark ikke skulle sæt-tes i bero, men indtil videre behandles i overensstemmelse med de gældende retnings-linjer, uanset at nogle ansøgere herved ville blive meddelt afslag på dansk indfødsret.Som led i denne beslutning skulle de konkrete sager angående statsløse markeres, så-

ledes at de efterfølgende kunne genfindes og genoptages, såfremt undersøgelsen måttevise, at de pågældende personer efter konventionen havde krav på at opnå indfødsret.-Beslutningen om at fortsætte sagsbehandlingen blev taget ud fra den betragtning, at dervar behov for at fortsætte undersøgelserne af de øvrige nordiske landes praksis, og atdet på daværende tidspunkt ikke var muligt at forudse, hvornår de rejste spørgsmål villekunne afklares, eller hvilken betydning det ville have i forhold til udfaldet af de konkreteansøgninger om indfødsret.Integrationsministeriets vurdering efter undersøgelsen var, at de andre nordiske landesforståelse og udmøntning af konventionen ikke var klar og entydig på en måde, der kun-ne begrunde, at Danmark med henvisning til de øvrige nordiske landes retsopfattelsefremadrettet kunne justere den konventionsfortolkning, der blandt andet havde fundetudtryk i lovbemærkningerne til ændringen af indfødsretsloven i 1999.På den baggrund fastlagde Integrationsministeriet i november 2009 rammerne for admi-nistrationen af konventionerne. Der henvises til afsnit 5.4.Integrationsministeren orienterede ved brev af 8. januar 2010 indfødsretsordførerne forregeringspartierne, Venstre og Det Konservative Folkeparti, og Dansk Folkeparti, omDanmarks internationale forpligtelser i henhold til konventionerne.Integrationsministeren orienterede Folketingets Indfødsretsudvalg om sagen ved brev af27. januar 2010 og om de konkrete sager i fortroligt brev af 28. januar 2010. I brevet af28. januar 2010 er det oplyst, at der i en række tilfælde er givet statsløse ansøgere af-slag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse under henvisning til, at an-søgeren ikke opfyldte samtlige betingelser i de almindelige retningslinjer.Integrationsministeriet har herefter iværksat en række tiltag vedrørende personer, derhar fået deres sag behandlet efter de almindelige retningslinjer, og som rettelig burdehave deres sag behandlet efter de mere lempelige betingelser for statsløse, der er fødther i landet. Der henvises til afsnit 6.1.Derudover er der iværksat tiltag i forhold til statsløse personer, der kan være vejledt for-kert om deres rettigheder. Der henvises til afsnit 6.2.Yderligere er der iværksat flere tiltag til imødegåelse af en lignende situation i fremtiden.Der henvises til afsnit 6.4.Endelig iværksættes der fremadrettet tiltag til yderligere sikring af efterlevelse af Dan-marks internationale forpligtelser på statsborgerretsområdet. Der henvises til afsnit 6.5.

mærksom på de særlige rettigheder for statsløses adgang til statsborgerskab, som følger afFN´s konvention om begrænsning af statsløshed – ikke ses at være sket en så tilstrækkeligvejledning om konventionens bestemmelser til brug for sagsbehandlingen, at konventions-forpligtelserne blev en integreret del af den samlede sagsbehandling på området.Den omstændighed, at man ikke havde denne tilstrækkelige opmærksomhed omkring im-plementeringen af de særlige rettigheder, der fulgte af denne konvention og FN´s Børnekon-vention, blev i løbet af årene et stigende problem i forhold til behandlingen af de konkretesager i takt med, at de almindelige betingelser for at opnå dansk indfødsret blev skærpet,startende fra 2002. Der er eksempler på, at der er stillet for vidtgående krav, f.eks. krav omskoleudtalelse. Men bortset fra to afslag i henholdsvis 2004 og 2005 gives der først fejlagtigeafslag fra det tidspunkt, hvor den politiske aftale, der blev gennemført med cirkulæreskrivel-se om dansk indfødsret fra januar 2006, slog igennem, hvilket som følge af den daværenderet lange sagsbehandlingstid blev med virkning fra 2007.Der er intet grundlag for at antage, at de forskellige ministre med ansvar for indfødsretsom-rådet eller Folketingets Indfødsretsudvalg i den omhandlede periode har været orienteretherom eller i øvrigt haft kendskab til den fejlagtige administration af sager om statsløse født iDanmark.Det må således antages, at der var tale om en situation, hvor forpligtelserne i henhold tilkonventionerne blev overset i forbindelse med den konkrete sagsbehandling, og at dette for-hold kan skyldes, at der ikke blev givet tilstrækkelig instruktion eller vejledning af kontoretspersonale i takt med, at de særlige konventionsrettigheder fik øget betydning som følge af deløbende skærpelser af de almindelige betingelser for at opnå dansk indfødsret.Som ministeren også oplyste under samråd i Folketingets Indfødsretsudvalg den 9. februar2011, er dette udtryk for en klar fejl i sagsbehandlingen af indfødsretssager.8.2. Fra 2008 til i dagEfter at man i Indfødsretskontoret i 2008 blev opmærksom på, at ansøgninger om dansk ind-fødsret ved naturalisation fra statsløse personer født i Danmark i en længere periode i et vistomfang var blevet behandlet efter de almindelige retningslinjer for optagelse på et lovforslagom indfødsrets meddelelse og dermed muligt ikke i overensstemmelse med konventionernepå området, gav det anledning til en nærmere undersøgelse af efterlevelsen af de internatio-nale forpligtelser.Når det i 2008 til 2009 blev besluttet ikke med det samme at igangsætte behandlingen af sa-ger fra statsløse personer uden at stille de almindelige betingelser for at opnå statsborger-skab, må dette ses på baggrund af den generelle vurdering, som man på det tidspunkt måtteforetage af sagen. Det gav umiddelbart anledning til betydelig undren, at man igennem enlængere periode ikke havde haft den fornødne opmærksomhed på de to relevante konventi-oner i forhold til sagsbehandlingen og altså på den måde ikke havde fået implementeret deto FN-konventioner i sagsbehandlingen på sædvanlig måde. Denne omstændighed medførtei sig selv, at det blev anset for nødvendigt at undersøge retsstillingen nærmere. Da der her-udover forelå oplysninger om, at de nordiske lande havde implementeret konventionerne påSide 35

forskellig måde og også i forhold til den konkrete administration fortolkede disse på forskelligmåde, blev det besluttet at få afklaret, hvorledes de øvrige nordiske lande, som både har enlovgivning og en praksisadministration meget lig den danske, havde forstået disse konventi-oner, og hvorledes de anvendte dem i praksis i forhold til konkrete ansøgninger om statsbor-gerskab.På den baggrund blev det fundet rigtigst at foretage en nærmere undersøgelse af implemen-teringen af konventionerne i de øvrige nordiske lande med tilsvarende retsgrundlag som detdanske. Beklageligvis fik denne undersøgelse et meget langstrakt forløb, da de nordiskemøder på dette område er årlige og med formelle dagsordener, som skal tilrettelægges påforhånd, ligesom integrationsministeren på grund af sygdom desværre ikke selv kunne væretil stede på det nordiske ministermøde i sommeren 2009, hvor sagen var på dagsordenen,og hvor de øvrige nordiske ministre deltog.Da det ikke på forhånd lå klart, hvor lang tid undersøgelsen af de nordiske landes implemen-tering ville tage, burde Folketinget have været orienteret i forbindelse hermed, dvs. muligvis iaugust 2008, eller i al fald ved beslutningen om at afvente det nordiske ministermøde – enbeslutning der blev taget i februar 2009. Det er en meget beklagelig fejl, at man ikke var op-mærksom herpå, og at orienteringen af Folketinget derfor først skete med de to breve fra 27.januar og 28. januar 2010.Det har efterfølgende kunnet konstateres, at den iværksatte undersøgelse ikke resulterede iet klart overblik over retstilstanden i de andre nordiske lande, og det kan på den baggrund –således som oplysningerne foreligger i dag – lægges til grund, at undersøgelsen ikke skullehave været iværksat, eller at den i hvert fald skulle have været afsluttet på et væsentligt tidli-gere tidspunkt. Beslutningen om at ændre praksis og meddele de pågældende indfødsretburde i det lys have været truffet på et væsentligt tidligere tidspunkt. Det var denne beslut-ning, der blev truffet i november måned 2009.Fra efteråret 2008 blev det begrænsede antal ansøgninger fra statsløse, som ellers efter dealmindelige retningslinjer ville have fået et afslag på ansøgning om indfødsret, samlet i enbunke i kontoret uden at blive behandlet færdig. I februar 2009 blev det besluttet, at alleredeindkomne sager ikke skulle vente længere, ligesom de fremtidige ansøgninger skulle be-handles. Sagerne blev markeret, således at der i givet fald kunne ske en hurtig identifikationog genoptagelse af de enkelte sager med henblik på meddelelse af indfødsret.Når sagen vurderes i dag med den viden, vi nu har om, hvor langstrakt undersøgelsesforlø-bet blev og hvor begrænset ny viden der kom ud af undersøgelsen, må det sammenfattendekonstateres, at der var tale om en klar fejlvurdering, og at den skete udskydelse af tidspunk-tet for imødekommelsen af ansøgningerne om indfødsret er meget beklagelig. Der er grundtil at undskylde for denne fejlvurdering i forhold til de konkrete statsløse personer, der der-med i visse tilfælde – afhængig af den almindelige cyklus for fremsættelse af lovforslag omindfødsret – har måttet vente i over et år på at få deres statsborgerskab.Når Integrationsministeriet først nu anlægger denne vurdering af sagen og kommer meddenne undskyldning, er det naturligvis, fordi ministeriet i august 2008 og februar 2009 så at

sige så sagen forfra – i lyset af en årelang administrativ praksis og oplysninger om en for-skelligartet nordisk praksis.Der er grund til at understrege, at ansøgningerne i overensstemmelse med beslutningen omat færdigbehandle sagerne er taget op af Integrationsministeriet af egen drift, således at ind-fødsret er blevet meddelt eller vil blive det inden for kort tid, og at beslutningen om at færdig-behandle sagerne på ingen måde har været båret af noget som helst ønske om at afskærestatsløse fra at opnå de rettigheder, som følger af internationale konventioner og dansk lov-givning.Forløbet skyldes alene et ønske om at skabe den fornødne klarhed over rækkevidden afDanmarks forpligtelser i henhold til konventionerne med henblik på at klarlægge, hvorledesden fremtidige administration skulle tilrettelægges.Forløbet burde imidlertid have været håndteret med betydelig større hurtighed og konse-kvens, således at de statsløse ansøgere ville have fået afklaret deres retsstilling helt ander-ledes hurtigt. At dette ikke sket, er dybt beklageligt. Hertil kommer, at Folketingets Indføds-retsudvalg løbende burde have været orienteret om de igangværende overvejelser. Det måogså dybt beklages, at dette ikke skete.