Indfødsretsudvalget 2010-11 (1. samling)
IFU Alm.del Bilag 24
Offentligt
959262_0001.png
959262_0002.png
959262_0003.png
959262_0004.png
959262_0005.png
959262_0006.png
959262_0007.png
959262_0008.png
959262_0009.png
959262_0010.png
959262_0011.png
959262_0012.png
959262_0013.png
959262_0014.png
959262_0015.png
959262_0016.png
959262_0017.png
959262_0018.png
959262_0019.png
959262_0020.png
959262_0021.png
959262_0022.png
959262_0023.png
959262_0024.png
959262_0025.png
959262_0026.png
959262_0027.png
959262_0028.png
959262_0029.png
959262_0030.png
959262_0031.png
959262_0032.png
959262_0033.png
959262_0034.png
959262_0035.png
959262_0036.png

Åbent samråd i Indfødsretsudvalget den 9. februar 2011

Tom Behnke: Velkommen til åbent samråd i indfødsretsudvalget. Det er ikke så tit, vi har det, mendet har vi i dag, og det skyldes, at der er tre samrådsspørgsmål til integrationsministeren – dethandler om FN-konventioner og statsløse, men inden vi går i gang og hører ministerens besvarelse,så vil jeg lige høre, om forespørgerne ønsker at motivere. Og først Johanne Schmidt-Nielsen.
Johanne Schmidt-Nielsen: Ja, det er jo en meget alvorlig sag, fordi den handler jo om, at ungestatsløse, som er født og opvokset i Danmark, har fået ulovlige afslag på statsborgerskab –systematisk i en årrække. Dem, der altså overhovedet har søgt om statsborgerskab, fordi der er jogivetvis en række unge, der ikke har søgt, fordi de ikke anede, de havde de herkonventionsbeskyttede rettigheder. Og det er jo ikke mindst en alvorlig sag, fordi de unge, som nuer over 21, og som ikke har søgt, ikke har kendt til deres rettigheder – ikke længere er beskyttede afkonventionen. Ministeren har beviseligt kendt til ulovlig sagsbehandling siden januar 2010,eftersom hun den 27. januar 2010 sender et brev til indfødsretsudvalget, hvor man informerer omsagen – informerer er måske så meget sagt, men det kan vi jo vende tilbage til. Alligevel så er detførst, da Information tager sagen op i januar 11, at der informeres om de statsløses rettigheder pånyidanmark.dk, og at der igangsættes en undersøgelse af forløbet. En undersøgelse, som vi vedministeren har fået adgang til den 31. januar i år, men som vi jo af uransagelige årsager ikke har fåetadgang til, altså hverken udvalget eller offentligheden. Og jeg vil med det samme sige, det undrermig meget, at der på de 33 spørgsmål, der er stillet i sagen, stort set ikke svares på noget som helst.Altså der henvises i svarene til svaret på spørgsmål tre, og i det svar skriver ministeren bare, at derer igangsat undersøgelse og henviser så til den pressemeddelelse, som ministeriet udsender den 14.januar 2011, hvor man altså skriver, at der vil foreligge en undersøgelse af forløbet den 31. januar.Og det er jo som sagt en undersøgelse, som udvalget ikke har fået adgang til at se.Ligesom det undrer mig, at det her udvalg eller det her samråd skulle udskydes en uge. Det var jo etflertal i udvalget bestående af VKO, der besluttede det, eftersom at ministeren jo altså somminimum har kendt til sagen et år og altså har fået en undersøgelse af forløbet den 31. januar. Detundrer mig, at ministeren så ikke kunne svare på vores spørgsmål. Men vi glæder os jo meget til atfå svar i dag.
Tom Behnke: Ja tak, jeg vil høre, Hanne Agersnap har stillet de næste to samrådsspørgsmål ogønsker at motivere. Værsgo!
Hanne Agersnap: Jamen, jeg vil også gerne motivere. Jeg har stillet samrådsspørgsmålene – ogsåfordi sagen er meget alvorlig, og jeg er usikker på, om ministeren er fuldt med på, hvor alvorlig
1
sagen er. Ministeren har, som Johanne Schmidt-Nielsen sagde, været fuldt oplyst eller i hvert faldvist, at der havde foregået ulovlig sagsbehandling, eller at nogen borgere ikke har fået deresretskrav i sagsbehandlingen igennem et år, og alligevel er det ikke muligt at få svar påspørgsmålene. Og så den måde, at der bliver henvist til de ikke-svar, virker som om ministeren ikkehar fuld forståelse for alvoren af denne her sag. Sagen er jo alvorlig – dels fordi der er de herborgere, der ikke har fået deres retskrav – dels fordi der er borgere, der ikke har kendt deresrettigheder og dermed ikke søgt. Og det er konventioner, vi har været tilsluttet i rigtig mange år. Ogdet viser sig jo i sagen, at ministeriet har været fuldt kendt med, at der er lavet lovændringer, dergør, at de her borgere ikke bliver oplyst om rettigheder. Så jeg håber også bare, at vi får en godbesvarelse nu her, inklusive alle de ting vi har spurgt om, som kan besvares. Der er selvfølgeligting, der ikke kan besvares, men der er dele af spørgsmålene, man ikke kan forestille sig ikke ermuligt at finde et svar i denne her tid, man har haft i ministeriet.
Tom Behnke: Ja tak. Og så er det integrationsministeren. Værsgo!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jeg siger tak for indkaldelsen her i samråd. Og jeg vilgøre det, at jeg vil tage hver linje for sig i spørgsmålene, og så vil jeg svare dét, som jeg kan pånuværende tidspunkt. Det er jo ikke første gang, vi diskuterer sagen. Jeg har oversendt en skrivelse i2010 og meddelt, at vi gik i gang med at finde de sager, hvor der fejlagtigt var givet afslag, og demhar vi lagt frem i folketingssalen. Vi har haft diskussionen til førstebehandlingen, tilandenbehandlingen og til tredjebehandlingen – der var ikke ønske om noget samråd underlovforberedelsen her i efteråret. Det er jo helt i orden, at oppositionen vågner op et år efter, man harfået at vide, at der er fejl, og derfor kommer jeg selvfølgelig gerne nu og gentager dét, jeg har sagt ifolketingssalen, hvis der er behov for det.Men dét, der jo også er sket, er jo, at jeg på eget initiativ har sagt, at nu synes jeg, der var brug for,efter vi havde fået lov om indfødsretsmeddelelse vedtaget – var der brug for en forårsrengøring iIntegrationsministeriet, og foråret er ikke kommet endnu, og vi har heller ikke tilendebragtrengøringen, det skal jeg nærmere sige lidt om. Men det er dét, vi er i gang med, og så er det jopudsigt, at når en minister erkender alle fejl og siger – nu bliver der ryddet op, så vågneroppositionen endelig op. Men det synes jeg er fuldstændig i orden.Det første spørgsmål A, der bedes der om, at jeg redegør for Danmarks forpligtelser i forhold tilFN-konvention om begrænsning af statsløshed. Der kan jeg jo sige, at i det spørgsmål mangler jobørnekonventionen. Det kan man sådan set undre sig over, når man nu vil forsøge at være grundig,at så kan man undre sig over, man ikke har husket at tage børnekonventionen med. Men jeg kansige, at det jeg er i færd med i Integrationsministeriet, det er på den baggrund – med den fatale fejl,der er sket i ministeriet, som jeg har erkendt tre gange under tre behandlinger i folketingssalen og ioffentligheden, at på den baggrund mener jeg, det er rigtigt, at de interne papirer, der måtte liggeom fortolkning – både af konventionen om statsløse og konventionen om børn, som jeg også findervigtig – det gør spørgerne måske ikke, men det gør jeg, at vi nu prøver at udarbejde helt nye
2
retningslinjer om, hvordan vi mener rækkevidden af de to konventioner er. Så det er altså enovervejelse, jeg er i færd med i øjeblikket. Og det er klart, at når de overvejelser er færdige – der erudfærdiget interne forskrifter til ministeriet til politiet og andre, så vil jeg selvfølgelig oversendedem hertil udvalget, det siger sig selv.Så bliver der bedt om, at jeg skal redegøre for, hvordan man i Integrationsministerietsindfødsretskontor siden 2004 har taget højde for konventionen – jeg tillader mig altså stadigvæk,selvom det er overset af Johanne Schmidt-Nielsen, at tage børnekonventionen med i det, jeg svarer– og hvad ministeren har foretaget sig for at sikre, at Danmark lever på til denne konvention. Jamen,det har jeg jo sagt flere gange, at det er – jeg kan ikke engang sige beklageligt – fordi det er fatalt, atkonventionerne i en årrække ikke er taget med i sagsbehandlingen, naturligvis er det dét. Og det erjo også derfor, at jeg meddelte, da vi opdagede det, da jeg fik det at vide … sendte jeg en skrivelsetil Folketingets embedsretsudvalg og gjorde rede for det, og der var ikke en kat, der reagerede i2010, da jeg sendte skrivelsen over. Der er ikke blevet stillet spørgsmål, der er ikke foretaget nogetsom helst. Grunden til, at oppositionen vågner op – er jo alene, fordi hr. Søren Krarup gør vrøvlover konventionen, gør vrøvl over, at jeg har givet statsborgerskab. Det var Søren Krarup, der sattediskussionen i gang i folketingssalen, det var ikke engang oppositionen. Det synes jeg, man ligeskal huske, når man nu står her et år efter og slår sig selv for brystet, at man har snorksovet et heltår.Men det er altså dét, at vi har gjort, at vi, som jeg har sagt under første-, anden- ogtredjebehandlingen, at vi har jo så fundet en række sager, hvor der urigtigt er givet afslag, og de erså kommet på lov om indfødsretsmeddelelse her i december. Det talte vi om under tre behandlinger,så det ved oppositionen jo alt om.Jeg har imidlertid fundet, at jeg synes, jeg måtte begynde forfra og prøve at gå det hele igennem –se, hvad kunne der være af huller, og er der grund til at lave forskrifterne om. Og det er som sagtdét, jeg er i færd med. Som jeg sagde i min pressemeddelelse fra januar, så er jeg optaget af, at nualle, som har lidt uret, at de nu får deres ret. Og det er dét, vi er ved at finde ud af, hvad vil såomfanget af det blive på det grundlag, som vi nu fortolker de konventioner, inden for den lov vi har,og inden for den aftale vi har med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Det er selvfølgeliginden for den ramme, vi hele tiden taler om, men under den forudsætning, som altid har væretregeringens, at man overholder konventionerne, hvilket altså beklageligvis ikke er sket her, ogderfor skal jeg selvfølgelig være helt sikker på, at der er rettet op på det, når jeg erklærer min egenoprydning for tilendebragt.
Tom Behnke: Tak til ministeren, og det giver så anledning til en spørgerunde. Og den første, der fårordet … hvad siger ministeren …
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: … ja altså, det var, hvad jeg kunne læse ud afspørgsmål A …
3
Tom Behnke: … så beder vi ministeren om at fortsætte med besvarelsen af B og C.
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Ministeren bedes redegøre for, hvorvidtIntegrationsministeriets indfødsretskontor i strid med FN’s konvention af den og den ombegrænsning af statsløshed har meddelt statsløse ansøgere, der er omfattet af konventionen, afslagpå eget initiativ, eller om der har været en instruks.Jeg siger igen, at jeg synes, det er naturligt, at man havde husket børnekonventionen dér, det plejerSF at lægge meget vægt på, men jeg tager den altså med af egen drift her også, når vi diskuterer detog kan jo så gentage igen, at der er begået fejl – nej, det er ikke af egen drift og nej, det er ikke efterinstruks fra flere ministre, det er simpelthen en fejl, som er blevet større og større med årene, siden1999. Jeg kan i hvert fald ikke finde anden forklaring, som jeg også har skrevet det ipressemeddelelsen. Det er jo ikke noget, som oppositionen interesserede sig for underbehandlingen, så derfor har jeg af egen drift udsendt en pressemeddelelse, hvor jeg forsøger atforklare det, og jeg er ikke blevet klogere siden – nemlig, at i Socialdemokratiets tid var politikkenjo sådan, at der var ikke nogen særlige betingelser for at få statsborgerskab, som gjorde, at dissekonventioner havde nogen særlig selvstændig betydning, og derfor har det været småt medretningslinjer, hvis der overhovedet har været nogen. Det ser det ikke rigtig ud til, at der har været,sådan som jeg lige kan se det nu. Der har altså ikke for de sagsbehandlere, der sad med det her,været nogen særlig anledning til at se på specielt konventionen om statsløse, fordi den ikke havdenogen selvstændig betydning. Så kommer denne regering til, og man skærper kravene. Og der er detklart, at jo mere man skærper kravene for indfødsret – jo større bliver gabet med hensyn tilrettighederne eller de manglende krav over for de statsløse. Og der bliver simpelthen ikke foretagetnoget med instruks til sagsbehandlerne. Altså det her er mit gæt og min teori, jeg kan ikke findeanden forklaring. Man har behandlet, som man plejede. Man har været optaget af, tror jeg, at findeud af, hvad var det nu, den nye regering havde fundet på af skærpelser og har totalt glemtkonventionen. Det er den eneste forklaring, jeg kan finde. Og jeg vil i hvert fald afvise, at nogenskulle have givet instrukser om det modsatte, tværtimod har den jo været genstand for diskussion.Og det er jo dét, der altså virker meget mærkeligt. Og hvis man overhovedet skal forsøge at finde enforklaring, og jeg vil godt sige med det samme, det er ikke ment som nogen undskyldning – for mankan ikke begynde at undskylde, at det er sket. Man kan sige undskyld, at det er sket, men man kanikke begynde at undskylde sådan at sige, at der er den og den grund til, at man har gjort det. Det viljeg overhovedet ikke prøve på, for jeg synes, det er en fatal fejl. Men hvis man alligevel skal prøveat sætte sig ind i almindelig menneskelig tankegang, så er det jo, at man er optaget af at behandledét, som man sidder med, og efterhånden som tiden går – jamen man gør, hvad man plejer, og manindarbejder de der nye betingelser, som er kommet, og der er det jo klart, at der burde selvfølgeligmed bagklogskabens klare lys have været nogle klare instrukser om – husk nu, at vi har de herkonventioner. Men det vil jeg tro, at alle har taget som en selvfølge. Det har jeg jo i hvert fald selvgjort. Altså hvis nogen havde spurgt mig – jamen overholdes konventionerne, så ville jegselvfølgelig uden at undersøge sige – ja, selvfølgelig gør de det, fordi det er en selvfølge i heleministeriet, altså vi bruger en masse tid i udlændingeafdelingen, og bemærker, at det erudlændingeafdelingen, jeg har ikke fundet, at det var indfødsretskontoret, der nu skulle udarbejdenye instrukser, det måtte ligesom være nogen andre, der sidder uden for indfødsretskontoret og haren vis uafhængighed i forhold til indfødsretskontoret, men det er selvfølgelig i det sammedepartement.
4
Det har altså kørt også fordi måske, at indfødsretsudvalget jo er et sekretariat for folketingsudvalget,det har i al den tid, jeg har været medlem af Folketinget været lidt stedmoderligt behandlet, og hvisman ville drille oppositionen, så kunne man sige, fejlen er for så vidt opstået allerede i densocialdemokratiske regeringstid, hvor man heller ikke har haft særskilte forskrifter. Det siger jegbare en present, fordi jeg er kun optaget af én ting i denne her sag, og det er simpelthen, at der nubliver ryddet op i hvert eneste hjørne, at der bliver … hvis I gider at høre efter, nu I har stilletspørgsmålene ikke – at der bliver ryddet op i hver en krog. Og når der er blevet ryddet totalt op,forskrifterne foreligger, alle dem der skal have indfødsret har fået det, jamen så vilembedsmandsudvalget jo så også være bekendt med, hvad der ligger af forskrifter. Så det er, hvadjeg kan sige om den sag med hensyn til spørgsmål B.Med hensyn til spørgsmål C, der bliver jeg så spurgt, hvad jeg synes om min egen orientering af 27.januar 2010. Ja ikke mærkeligt, så synes jeg jo, det er en udmærket orientering, og det bekræftes daogså af, at der ikke er en kat, der har stillet uddybende spørgsmål overhovedet, siden den kom – deter nu et helt år siden, det havde man jo haft meget anledning til. Og man kan jo ikke sige, atspørgerne normalt holder sig tilbage. Så der har været total tavshed fra oppositionen i den tid. Ogden første, der reagerer, det er Søren Krarup under førstebehandlingen, fordi han er utilfreds med, atde mennesker har fået statsborgerskab. Så den passivitet må jo stå for eget ansvar. Det er jo sådan,at det parlamentariske system hænger jo sammen på den måde, at der er en ministeransvarslov, sombygger på, at man skal tale sandt. Men det er et parlamentarisk system, som også bygger på, atFolketinget må stille spørgsmål, hvis man ønsker at blive bekendt med det ene og det andet. Og dethar man jo komplet forsømt her. Så derfor et det selvfølgelig min konklusion af den skrivelse afjanuar er ganske udmærket. Og man har jo heller ikke under første-, anden- og tredjebehandlingenher før jul følt anledning til at stille nye spørgsmål i den relation. Det er jo faktisk først, da jeg selvgør opmærksom på, at vi nu har fået dem her på lovforslaget, at man bare vågner en lille smule op.Så det er mine svar på de tre spørgsmål.
Tom Behnke: Så siger vi tak for besvarelsen indledningsvis. Og den første, der vil stille spørgsmåler Johanne Schmidt-Nielsen.
Johanne Schmidt-Nielsen: Hvornår blev ministeren første gang orienteret om fejlbehandlingen?
Tom Behnke: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jamen, jeg henviser til, hvad jeg sagde nede ifolketingssalen, at den dato kan jeg selvfølgelig ikke præcis huske, men jeg kan helt henvise til,hvad jeg har sagt i folketingssalen.
5
Tom Behnke: Ja og næste, det er Søren Krarup!
Søren Krarup: Jeg vil gerne stille ministeren et principielt spørgsmål, fordi jeg synes, det til syvendeog sidst er væsentligere at tale om det principielle i den sag end at deltage i det som i dag jo kun eret rent politisk propagandafelttog, det er karakteriseret ved, efter min mening, at være fremkaldt af,at partiet aldrig deltager i udvalgsmøder, og er fremkaldt af dagblade vis manglende interesse isagen selv … jeg har fået lejlighed til de allerseneste dage at konstatere.Men jeg vil stille ministeren det principielle spørgsmål: Vi har jo som bekendt i grundlovensparagraf 44 en vedtagelse af, at ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov. Og dermed er josagt, at det er Folketingen – det vil sige, det er folket, der giver indfødsretten netop som en gave.Vil ministeren ikke give mig ret i, at der er en principiel modsætning imellem grundlovensforståelse af en indfødsret som en gave, folket giver til den fremmede – og så dét, at der er en FN-konvention, der udefra vil stille krav til os om, at der er altså folk udefra, der skal have indfødsret.Vil ministeren ikke give mig ret i, der er elementær principiel modsætning imellem gave iforbindelse med indfødsret og i forbindelse med begrebet ret, som FN-konventionen lægger op til.
Tom Behnke: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Der er i hvert fald en modsætning mellem gave ogtvang, fordi gave det er noget, man giver frivilligt. Så hvis man kunne anskue det på den måde, atindfødsretten er en gave, og verdenssamfundet tvinger os til at begrænse vores egen grundlov, såvar jeg jo enig. Men som vi også diskuterede nede i folketingssalen under lovbehandlingen her førjul, så er det jo min opfattelse, at Danmark ganske frit har underskrevet den her konvention, ogderfor er det ikke et indgreb i grundloven. Det er som sagt gjort frivilligt, og jeg lægger jo ikke skjulpå, at denne regerings formulerede politik er at overholde konventionerne, det er altså bare stærktbeklageligt, at det er blevet overset her inden for det sagsområde, som hører under mig.
Tom Behnke: Ja, så er det Astrid Krag!
Astrid Krag: Ja, men jeg vil spørge ministeren om, hvorfor der først blev sat en undersøgelse afsagen i gang i januar 2011, når ministeren – hun kan så ikke huske, hvornår hun blev bekendt medden ulovlige praksis præcis, men det har jo senest været den 27. januar 2010, hvor brevet blev sendtover – hvorfor skulle der gå et år, før man satte gang i undersøgelsen?
Tom Behnke: Ministeren!
6
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jamen, vi gik i gang, efter jeg sendte den skrivelse, dergik vi netop i gang med at finde de sager frem, som der var blevet givet ulovligt afslag på. Og deblev fremlagt i folketingssalen i december. Nu har jeg bare fundet anledning til – og har fået lyst tilat gå det hele igennem, fordi jeg synes, at jeg vil godt føle mig mere overbevidst om, at vi virkelighar husket alt. Og derfor har jeg altså simpelthen bedt om, at samtlige retningslinjer gås igennem,og at der bliver fastsat retningslinjer for fremtiden. Det mangler jo under alle omstændigheder. Ogforudsætningen for at kunne lave retningslinjer for fremtiden, det er selvfølgelig, at man fårafskaffet dét, der måtte være i forvejen, og derfor er det selvfølgelig helt naturligt at gå alt igennemog være sikker på, at der ikke er noget, vi har overset, og samtidig se på om der er nogle af de reglerog vejledninger, der skal udarbejdes, om de kan forenkles i forhold til dét, der allerede ligger. Så deter opgaven i øjeblikket.
Tom Behnke: Og så er det Jørgen Poulsen!
Jørgen Poulsen: Ja tak. Nu siger ministeren nogle gange, at dette udvalg har sovet i timen. Jeg vedikke, om det er udvalgets opgave at skaffe de afviste ansøgninger frem for ministeriet, men detkunne vi jo så måske få ved en anden lejlighed. Men jeg synes, det er mærkeligt, fordi voteringenher i dette udvalg har jo i hvert fald ikke taget hensyn til de statsløse, vi har haft op. Jeg kan i hvertfald, og det kan bevidnes, sagt her gang efter gang, jamen de er jo statsløse, det har ikke ændretnoget ved medlemmernes votering her. Og derfor måtte man jo have det indtryk, at ministerenhavde nogle regler, som blev fulgt.Jeg forstår heller ikke det, at ministeren først siger i 2010 bliver hun opmærksom på problemet. Jegmener, at det var en henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder allerede i 2005 til den forrigeminister, hvor det blev gjort fuldstændig klart … og dét, jeg vil spørge ministeren om, det er, kandet … altså det er virkelig svært at forstå, at ministeren ikke følger loven, når man i 2005 blivergjort opmærksom på, at det ikke er med i lovteksten, men findes som et cirkulære. Og vi har jo set,hvad det har bevirket. Det har bevirket, at politiet heller ikke har kunne administrere efter reglerne,og udvalget her har været uden for at kunne administrere efter reglerne.
Tom Behnke: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Altså, når Jørgen Poulsen siger, det er svært at forstå,reglerne ikke er blevet fulgt, jamen så kan jeg kun sige, det er vi fuldstændig enige om. Altså, jegforstår det jo heller ikke. Men altså det er jo det der gamle ord med, at for mig er det en selvfølge,det bliver overholdt. Og nogle gange, så overses det selvfølgelig, og det er jo også dét, der er sket iindfødsretskontoret. Altså man har jo på en eller anden måde, om jeg så må sige, kørt medskyklapper på – altså, det kan vi jo alle sammen se, så der afslører jeg jo ikke nogen hemmelighed
7
ved at sige, sagsbehandlerne, de har kørt deres sager, og så er der en minister, der har svaret EvaErsbøll, at selvfølgelig følges reglerne. Jamen, det er da fuldstændig vanvittigt. Altså jeg har det daskidt med dét. På den anden side kender jeg jo så heldigvis den forrige minister, og derfor ved jeg joogså, at det jo ikke er noget, hun bare har skrevet, fordi at det skulle siges. Hun har jo været ifuldstændig samme vildfarelse som jeg – nemlig, at selvfølgelig tog man konventionen med, det erjo … altså man er jo næsten ked af at sige det, når det nu er fejlet, men altså inden forudlændingelovgivningen er det jo barnemad. Vi sidder jo med det dagligt i vores sagsbehandling.Og det er jo dét, der gør det så svært, og det er jo dét, der altså også gør det håbløst at forklare, fordi… altså hvis jeg nu havde mistillid til en tidligere kollega, jamen jeg ved slet ikke, hvordan jeg villeudtrykke det. Men jeg er jo altså i den lykkelige situation, at jeg har jo ikke mistanke til nogen,hverken sagsbehandler eller tidligere ministre. Det er sket på den måde, at man simpelthen kører, ogman har simpelthen på en eller anden måde altså lullet sig ind i sin egen tankegang. Jeg kan ikkeforklare det på anden måde. Og normalt kan man jo så sige med sagsbehandling, at enkelte sager iudlændingeafdelingen, jamen der vandrer de jo fra alle mulige – altså på gammel bureaukratisk vis– vandrer de jo til kontrol mellem den ene og den anden. Her er kontrollen Folketinget. MenFolketinget kan jo ikke kontrollere, det man ikke får, Jørgen Poulsen, det var det, du ville sige tilmig nu. Det er jo præcis dét, der er problemet. Men det kan jeg heller ikke. Altså det er jo dét, dergør det så svært. Og det er derfor, jeg kun kan prøve at fortælle jer, at derfor er jeg blevet så ked afdet, det er jeg rent ud sagt, men også så … altså ikke utryg ved kontoret, men altså jeg vil bare haveryddet helt op. Og jeg ved, at jeg med mine egne øjne nu har vendt de her forskellige forskrifter, ogogså ved at der ikke være nogen tilbage, der har lidt uret. Det er dét, der er afgørende for mig. Og såsiger du også, jamen I troede, der var regler. Ja, naturligvis. Men problemet er jo, at selvom de varder … fordi konventionen har jo været nævnt i forbindelse med nogle af forhandlingerne med VKOtidligere. Og man har taget højde for det i loven, men alligevel er det jo som om, at der har været toverdener mellem det politiske og sagsbehandlingen. Stadigvæk – det er ikke, fordi jeg skal prøve atsnakke udenom, men jeg har jo selv følt, at efter jeg blev minister, fordi jeg har siddet iindfødsretsudvalget i så mange perioder, at så har jeg også selv haft det sådan lidt, at det måtteindfødsretskontoret selv køre, fordi at de er sekretariat for Folketinget. Altså en respekt foruafhængigheden for Folketingets uafhængighed, og det må jeg jo så bare konstatere, at det går ikke.Men på den anden side er jeg jo nødt til at holde en vis armslængde, fordi det er jer her … og derforlige så snart der kommer klager, der har noget med indfødsretskontoret at gøre, jamen så går de ned,og så får jeg et udkast op, hvor jeg svarer, jamen det er Folketingets indfødsretsudvalg, derbehandler sagerne. Så det er jo et sagsområde, der behandles på en helt anden måde. Og det er mineneste mulige forklaring på, hvis jeg sådan psykologisk prøver at gå igennem dernede, hvad sørender kan være sket. Så er det det eneste. For ellers ville jo alle andre sager være vandret igennem etlangt system, og på et eller andet tidspunkt ville der jo også have været nogle klager, som jeg villehave været – altså hvad skal man sige – der ville have bragt mig i en eller anden form for tvivl. Mendet har der jo ikke været. Havde der været en storm af statsløse, så er det jo klart – som havdeklaget til mig – så kunne du bebrejde mig, jeg ikke havde opdaget det. Men det har der jo hellerikke været. Og derfor er det også jeg siger nu, altså hvad enten folk har vidst eller har ansøgt, ellerhvad de har gjort, så må vi være sikre på nu, at der ikke sidder en eneste ude i landet, som ønskerstatsborgerskab og som ikke har fået det. Det er dét, der er meningen med den pressemeddelelse,jeg sendte ud. Og det der står, hvor fristen er 31. januar, det er de indstillinger til mig, som nu ergenstand for overvejelser.
Tom Behnke: Så er det Hanne Agersnap!
8
Hanne Agersnap: Jeg vil gerne tilbage til, hvornår ministeren blev opmærksom på fejlene. Fordi nårministeren siger, at det brev, der blev sendt til udvalget, var så udmærket, så må vi i hvert faldkonstatere, at senest på det tidspunkt – der er ministeren blevet opmærksom på, at der er sketuretsmæssig fejlbehandling … eller folk, der har et retskrav, ikke har fået deres indfødsret. Hvordankan det være, man ikke på daværende tidspunkt sætter en bagudrettet undersøgelse i gang om,hvorfor fejlen er sket?
Tom Behnke: Ja ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jamen, det gør jeg også. Altså, men det er denbegrundelse, jeg kommer med i dag. Det er den eneste, jeg kan give. Og det bagudrettede medhensyn til afslag, det var jo præcis dét, som kulminerede med indfødsretslovforslaget i efteråret,som jeg stadigvæk gentager, der jo ikke var nogen kritik af det – sjovt nok, selvom jeg hele tidenselv stod og sagde den ene gang efter den anden – her har vi begået fejl, her har vi begået fejl. Fordet er nemlig regel nr. ét, efter jeg er blevet minister, at hos os indrømmer vi fejl.
Tom Behnke: Så er det Johanne Schmidt-Nielsen!
Johanne Schmidt-Nielsen: Ja, jeg spurgte jo ministeren til, hvornår ministeren første gang blevorienteret om fejlbehandlinger, og der kunne ministeren så ikke lige huske datoen. Hvad så medmåned og år – altså kan ministeren som minimum fortælle os, hvilken måned i hvilket år ministerenfor første gang blev orienteret om, at der var foregået fejlbehandling? Og hvis ministeren heller ikkekan huske måneden, så minimum hvilket årstal.
Tom Behnke: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jamen det kan jeg ikke på stående fod huske, og jegved heller ikke, om det er så præcist, og jeg anser det heller ikke for særlig vigtigt. Dét, jeg kanhuske, jeg oplyste i folketingssalen, var, at jeg blev meget overrasket for ikke at sige, at jeg troedeikke på det første gang, jeg hørte om det. Og derfor var jeg selvfølgelig nødt til personligt atoverbevise mig selv om – det virkeligt var rigtigt. Og spurgte også nogle af mine nordiske kolleger,hvordan det var i de andre lande, fordi at jeg kunne ligesom Jørgen Poulsen altså slet ikke rumme,at det skulle kunne foregå, at man overså en konvention, som man jo roligt kan sige er af så vitalbetydning for den gruppe, som netop er statsløse. Så der er da bestemt gået noget tid. Det ser jeg ser
9
da overhovedet ingen anledning til at skjule, og det skammer jeg mig heller ikke over. Altsåligegyldigt hvad jeg får forelagt, hvis det er ting, der overrasker mig – enten det er den ene vej, ellerdet er den anden vej, så er det da ting, jeg personligt tager mig af og får overbevist mig selv om, atinden jeg sender noget til Folketinget, så skal det jo også være rigtigt.
Tom Behnke: Så er det Peter Juel Jensen!
Peter Juel Jensen: Jo tak. Jeg har ikke noget spørgsmål, men jeg har en kommentar. Fordi jegglæder mig over, at konventionerne nu er overholdt, og at man af egen drift reagerede, da mankunne se, der var noget … der var sket noget i en sagsbehandling, som ikke var i tråd medinternatonal lov. Det skal ministeren selvfølgelig have stor ros for.Og så glæder jeg mig også over, at ministeren løber alle procedurer igennem. Og sådan noget dettager selvfølgelig tid – for der er mange procedurer i det ministerium. Men det er også vigtigt, atministeren gør det, fordi vi har en – undskyld udtrykket – forbandet forpligtigelse til at sørge for, atinternationale konventioner, love og aftaler – de bliver overholdt. Så ros til ministeren for at løbedet hele igennem.
Tom Behnke: Giver det ministeren anledning til nogen kommentar?
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Nej, men det er et meget godt udtryk – det der med atløbe det hele igennem. Altså det er sådan set dét, vi forsøger. Jeg vil sige, der er medarbejdere, derallerede har gjort det, men det er jo sådan, at jo mere man dykker ned i tingene, jo mere giver det såogså anledning til overvejelser – også juridiske overvejelser – både netop af processuel karakter ogaltså om fortolkning og nedskrivning af retningslinjer og vejledninger. Så det tager i sagens naturnogen tid. Det gør det.
Tom Behnke: Så er det Astrid Krag!
Astrid Krag: Det er en opfølgning på noget, ministeren sagde. Hørte jeg, at ministeren sagde, at manden 27.1. i forlængelse af brevet til Folketinget iværksatte en undersøgelse. Var det dét, ministerensagde. Og hvis det var dét, ministeren sagde, hvorfor fandt man så ikke anledning til at orientere,som det mindste, indfødsretsudvalget om, at man havde iværksat en undersøgelse. Jeg kankonstatere, at da man året efter iværksatte en undersøgelse, der sendte man sågar enpressemeddelelse ud om det. Men altså er det rigtigt forstået, at man i forbindelse med det brev,Folketinget fik den 27.1., iværksatte en undersøgelse?
10
Tom Behnke: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jamen jeg kan godt høre, at der er sådan noget religiøstover nogle af de ord, venstrefløjen anvender for selv at kunne gå i selvsving, herunder ordetundersøgelse. Altså hvis jeg spørger mig for, så undersøger jeg det. Og det er da klart, at manspørger sig for, når man får at vide, at der er nogle konventioner, der i årevis ikke er overholdt, ogder er egentlig ikke rigtig nogen, der kan forklare hvorfor. Det kommer rent ud sagt som et chok foralle. Så selvfølgelig er der noget, jeg undersøger, hvad enten jeg nu skriver det på en lap papir ellerforetager en telefonopringning eller går ned på et kontor eller beder én i huset gå videre i huset forat få det – nu tør jeg ikke engang bruge ordet undersøgt. Naturligvis orienterer jeg mig om, hvad erdet her for noget. Selvfølgelig gør jeg da det. Det gør jeg med alle sager. Hvis der er noget, der ikkeer tilstrækkelig oplyst efter min mening, jamen så spørger jeg mig for. Men det kalder vi altså ikkeen stor undersøgelse, som pressen bør gå i selvsving over hver eneste gang, som man åbenbart er idenne her sag. Og der står altså undersøgelse her 31. … der vil blive tilendebragt 31. januar – ja, deter en undersøgelse, der kan bringe mig videre i min juridiske beslutning, det er etbeslutningsgrundlag til mig, som selvfølgelig afføder nye diskussioner med juristerne i huset.
Tom Behnke: Så er det Hanne Agersnap!
Hanne Agersnap: Altså grunden til, om det hedder undersøgelse eller forhøre sig, det er jo bare etspørgsmål … ministeren har igennem i hvert fald et år været bekendt med den her ulovligesagsbehandling og har spurgt sig for eller undersøgt. Har ministeren ikke stillet nogle af despørgsmål, vi også stiller. Det er forundrende, at ministeren ikke kan svare på nogen spørgsmål,hvis hun igennem et år har undersøgt, hvordan det kunne ske.
Tom Behnke: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Nu er der den forskel på Hanne Agersnap og mig, athvad jeg spørger om i ministeriet, det behøver jeg ikke offentliggøre. Men det som Hanne Agersnapkunne have opdaget i udvalget, om ikke andet da lovforslaget kom over, det kunne hun have stillet iet spørgsmål til mig i al offentlighed. Det er ikke sket. Man har snorksovet i timen. Og det erstadigvæk ikke for at undskylde ministeriet, det er bare for at konstatere, at hykleriet burde måskehave sine grænser ikke! Når man fuldstændig har snorksovet. Der er jo ikke tale om et år. Der ertale om, at man har fået et lovforslag over, hvor man kunne se det her komme på ikke! Og der ertale om, at første-, anden- og tredjebehandlingen, fordi Søren Krarup tog ordet. Det er jo slet ikkenoget, I har opdaget. I har jo sovet i timen! Men jeg vil da sige, at når hr. Søren Krarup siger, at
11
Schmidt-Nielsen aldrig kommer i udvalget, så er jeg da glad for at se dig i dag. Det er jeg da. Mendet er da også rart at vide, at du til daglig overhovedet ikke interesser dig for, hvem der fårindfødsret.
Tom Behnke: Så er det Johanne Schmidt-Nielsen!
Johanne Schmidt-Nielsen: Jeg er også altid glad for at få en lejlighed til at se ministeren. Det er ikkehelt let at få ministeren i tale. Det undrer mig jo meget, at ministeren ikke kan huske – ikke enganghvilket årstal, ministeren blev orienteret om det her, altså især hvis det er kommet som så stort etchok, som det tilsyneladende er. Men når ministeren nu fortæller, at hun har kontaktet sine nordiskekolleger for at finde ud af, hvordan de håndterer det, så må det jo være muligt at finde frem til,hvilken måned og hvilket år, ministeren bliver orienteret om den ulovlige sagsbehandling.Jeg tror ikke, vi kommer videre med det i dag. Det er ikke mit indtryk. Så det vil jeg meget gernehave et skriftligt svar på.Mit spørgsmål til ministeren er: Vil ministeren mene, at det er sandsynligt, at der ikke har væretpersoner i indfødsretskontoret, som har kendt til konventionerne og vidst, at de statsløse ikke fikstatsborgerskab, som de havde ret til efter konventionerne?
Tom Behnke: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Dem, der har udfærdiget det svar, som Rikke Hvilshøjafgav – dem, der har udfærdiget det lovforslag, hvor konventionerne er nævnt i forbindelse medaftale med Dansk Folkeparti, de kender naturligvis konventionen. Men jeg må tro, atsagsbehandlerne, der har foretaget sagsbehandlingen, ikke et øjeblik har tænkt på konventioner, forså var det jo simpelthen ikke sket. Det er jo sådan, det er. Og jeg har prøvet at forklare, at deneneste mulige psykologiske forklaring, jeg kan finde, det er, at vi som sagt holder lidt armslængdetil det udvalg, og det har både tidligere integrationsministre og en socialdemokratisk justitsministergivet også gjort – holdt armslængde.
Tom Behnke: Så er det Jørgen Poulsen!
Jørgen Poulsen: Jeg synes altså, det er meget svært at forstå, at ministeren ikke kan huske, hvornårministeren første gang blev opmærksom på det her. Og jeg tror også, når det er sådan … det virkerlidt gedulgt og i hvert fald skærper opmærksomheden og mistænksomheden, så skyldes det jo også,
12
at det er jo ret velkendt, at denne her regering og især også partiet – Dansk Folkeparti – jo har gjorttemmelig meget for ikke at informere alt for meget om internationale konventioner. Vi havde johele sagen med den frie bevægelighed, som jo stort set blev holdt hemmelig for folk, så de ikkeskulle gå hen og tage deres ægtefælle med. Og jeg tror, det er dét, der ligger i, at vi bliver sådan lidtmærkelige til mode, når ministeren ikke kan huske, hvornår hun blev opmærksom på det her.Men helt konkret, så vil jeg godt spørge om, hvordan … hvad forestillet ministeren sig sådan heltkonkret at gøre for de mennesker, som er blevet fejlbehandlet, og de mennesker som slet ikke erblevet behandlet, fordi de har fået forkerte oplysninger.Og den anden sag – for det her handler jo om meget alvorlige ting, det handler jo om en minister,som har forvaltet sit ministerium i strid med lovene, og hvad synes ministeren selv, man skalforetage sig i en sådan situation, hvor en minister jo har forvaltet faktisk helt i strid medlovgivningen?
Tom Behnke: Så er det ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jeg synes, det er meget ynkeligt – SF og JørgenPoulsen og Enhedslisten, der efter nu at have fået besked for et år siden om, at vi gik i gang med atfinde gamle sager – der overhovedet intet har foretaget sig i al den tid – der intet har foretaget sigunder lovbehandlingen her i udvalget, selvom man jo får tingene i god tid – der intet har foretagetsig under folketingsbehandlingen. Men sidder og hører på en minister, der af egen drift kommer ifolketingssalen og under alle behandlinger siger, jeg har lavet fejl, at så kommer man med allemulige perfiditeter. Jeg vil bare sige, at hr. Jørgen Poulsen er ikke af det format, at jeg giderkommentere mere.
Tom Behnke: Så er det Astrid Krag!
Astrid Krag: Ja, men når ministeren ikke kan tilvejebringe oplysninger om, hvornår hun blevorienteret om dét, ministeren jo selv kalder fatale konventionsbrud, som er kommet som et chok foros alle, vil jeg egentlig bare spørge, om ministeren kan komme lidt nærmere spørgsmålet: Hvordanhun blev orienteret om de fatale konventionsbrud. Hvad var det, der gjorde ministeren opmærksompå det?
Tom Behnke: Ministeren!
13
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jamen altså, jeg behandler adskillige sager, adskilligeproblemstillinger og generelle ting hver eneste dag, og det foregår på forskellige måder i ministerietog ja – det kan jeg jo ikke sådan lige sidde og sige her, hvordan det var, om jeg har fået et prajmundtligt først eller hvad – det er jeg jo ikke i stand til at sige. Dét, jeg bare siger, er, at jeg var såoverrasket, så jeg sagde, skulle man nu ikke lige høre, hvordan de gør i de andre lande, fordi kan dether overhovedet være rigtigt. Og derfor er der selvfølgelig gået noget tid. Det siger sig selv. Og deter jo også derfor, at vi af egen drift har taget gamle sager op, fordi også i den ventetid, kan der værenogle – eller er der noget, der har fået afslag ikke. Det er jo derfor, vi netop har taget alle sager op.Fordi min sagsbehandlingstid og den forsømmelse, og den forsømmelse som altså også tidligereministre af en anden regeringsfarve har begået, skal naturligvis ikke komme de enkelte personer tilskade, og derfor har vi taget gamle sager op.
Tom Behnke: Ja tak, så er det Hanne Agersnap!
Hanne Agersnap: Ja, nu er jeg overrasket over, at det kommer an på ens format, om ministeren vilsvare på spørgsmål. Men jeg vil alligevel prøve at svare på nogle af de perfiditeter, ministeren sigerom vores handel og vandel i indfødsretsudvalget. Fordi jeg kommer og deltager iindfødsretssagsbehandlingerne, og jeg har også fået det her brev, som jeg ærlig må indrømme, jegikke var lige så tilfreds med, som ministeren var. Der står ikke et eneste sted ordet fejl fx. Hvisministeren siger, at sekretariatet fungerer som et sekretariat for Folketinget, så må man forvente, atdet bliver skrevet på en måde, så Folketingets medlemmer ikke skal være jurister for at forstå, hvadder står. Men ministeren … det har heller ingen overskrift det her brev. Det er altså … ser … nårman nærlæser det, kan man godt se, hvad der står, men det bliver ikke behandlet, og det erselvfølgelig også en fejl fra vores side, men jeg synes i hvert fald også, det er en fejl i den måde, vibliver informeret på.Da så ændringsforslaget kommer op med de her ekstra navne, og Søren Krarup rigtignok tager demop fra et andet synspunkt end vores, så er vi faktisk mest fokuserede på, at vi ikke får forsinketlovbehandlingen, at vi ikke får forpurret, at de her mennesker får deres indfødsret. Ministeren sigerdesværre fejl, at der ikke har været samråd. Der var et samråd. På det samråd stillede jeg en delspørgsmål også, og de kom sig faktisk af, at det var til andenbehandlingen, at jeg hørte ministerensvare til Jesper Langballes spørgsmål, at hun havde besindet sig. Da jeg hører det, så får jeg enfornemmelse af, at det er bevidst, at der er nogen, der har fået forlænget deres sagsbehandlingstid.Og derfor ringer jeg faktisk til pressen og siger, at jeg tror, der måske er en sag her, og det er på tideat søge aktindsigt i nogle af de her ting. Så jeg sætter sagen i … jeg prøver at få flere oplysninger udaf sagen ved pressen, fordi jeg er ikke interesseret i, at vi får forpurret lovbehandlingen.Og så har jeg nu prøvet at stille nogle spørgsmål, men der går jo lange udsigter, før vi får svar på deher spørgsmål.Men det var så bare til den kritik af vores måde at arbejde på i udvalget.Jeg synes stadigvæk, at det lyder som om de ministeren sætter i gang af undersøgelser, det er for atfå rettet fejlen fremadrettet. Og også de folk, der har fået ulovlige afslag – sikre, at de får afslaget.
14
Men bliver der ikke sat undersøgelser i gang for at finde ud af, hvordan fejlen er sket? Jeg synes,det er meget alvorligt, at sådan en fejl kan ske. Jeg synes, vi er nødt til at finde ud af, hvordanmisforståelserne eller fejlinstrukserne er kommet til veje.
Tom Behnke: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jo, det sidste har jeg nu svaret en tre, fire, fem gangepå. Så det tror jeg ikke, vi kommer længere med. Det er jo rigtigt, jeg var i et samråd, men det var jostadigvæk afstedkommet af, hvad hr. Jesper Langballe havde sagt. Og jeg har godt bemærket, atnogen har betjent sig af citatfusk i pressen. Fordi det, der ordret sker, er jo, at da jeg over for DanskFolkeparti siger, jamen jeg vil ikke blæse på konventionerne, så siger hr. Jesper Langballe til mig,om ikke ministeren vil besinde sig på det standpunkt – nemlig om ikke jeg kunne tage og besindemig, så jeg blæser på dem. Og så siger jeg selvfølgelig, da vi jo begge to godt kan lide semantikken,så siger jeg selvfølgelig – jamen, jeg har jo besindet mig. Og det havde jeg jo også, fordi jeg havdejo det modsatte standpunkt. Og det misbruger man så, at det bliver til noget med, at først så har jegment, man ikke skulle overholde, og så skulle man overholde. Altså hvis man læser og kan en lillesmule af vort modersmål og ikke absolut vil misforstå, så er der slet ikke nogen tvivl om densammenhæng, det blev sagt i.Men jeg må da sige, det er da imponerende, hvad Hanne Agersnap har udvirket uden forindfødsretsudvalget. Men det bortforklarer altså stadigvæk ikke, at der ikke blev foretaget nogetsom helst inden førstebehandlingen fra venstrefløjens side. Det må man jo fuldstændig selv om.Men det er da en passivitet, man kan undre sig over, og som man må sige jo altså ikke har vistnogen større interesse for de statsløse. Og det skal man da have lov til, men så skulle man måskelige dæmpe sig en lille smule ned, inden man har så travlt med alle mulige beskyldninger. Jegholder mig jo kun til faktum – nemlig, at jeg undrede mig over, at jeg skulle gå til førstebehandlingog gennemføre en førstebehandling og andenbehandling – uden at oppositionen overhovedetvågnede op.
Tom Behnke: Så er det Jesper Langballe!
Jesper Langballe: Jeg forstod ministerens svar til Søren Krarup sådan, at det er rigtig nok, at der eren principiel modsætning mellem begrebet en gave og begrebet tvang – og især, når tvangen påføresudefra. Men siger ministeren så, altså sådan forstod jeg det, problemet er jo, at der er denne herkonvention, og den skal overholdes.Nu kommer så mit spørgsmål: Konventionen er fra 1961 – vi ved … Dansk Folkeparti har lært ligesiden 2001, at konventioner er hellige for regeringen. Vi har aldrig kunnet komme igennem med såmeget som at rokke ved en – eller stille det spørgsmål, om det måske var på tide at overveje, omtiden var løbet fra den. Det har vi vænnet os til, men jeg mener, den er fra 61, det er 50 år. Prøv
15
engang at forestille jer, hvordan historien er raset af sted på de 50 år, hvordan verden har forandretsig. Prøv at tænk på immigrationssituationen, udlændingesituationen i 61. Der var ingen, som mantalte om. I dag er der et stormløb, som har gjort det nødvendigt, at regeringen og Dansk Folkepartisiden 2001 har bremset op. Så kommer mit spørgsmål: 50 år – var det måske ikke på tide at se på,om den konvention stadigvæk er tidssvarende. Eller er der tale om, at den får sådan en hellig,umistelig karakter, som den bevarer indtil tidernes ende. Det bliver et helt eskatologisk begreb. Ogdet spørger jeg jo om på baggrund af, hvad ministeren må medgive, at som situationen er i dag, dermedfører den konvention, når den skal føres ud i livet, diskrimination af den groveste slags. Hvisfolk der kommer med et fremmed statsborgerskab, de skal igennem en efterhånden ganskekrævende prøve for at blive danske statsborgere, men kommer de med ikke noget statsborgerskab,så hopper de lige forbi. Jeg vil sige, at dem, der har været oppe til den prøve og måske ikke harklaret skærene, kunne de ikke godt være lidt sure og sige, her i Danmark er man ikke lige for loven,nu er der ikke nogen lov, men altså ikke lige for lovgiverne.
Tom Behnke: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Ja, for dem, der ikke ved det, skal jeg sige, at detteologiske udtryk, der blev brugt, at det drejer sig om de sidste tider, og jeg vil sige – nej, altså deter jo ikke sådan, så at de er hellige. Men der er jo nogle konventioner, hvor der er nogle megetgrundlæggende retsprincipper i, som jo ikke er så svære, synes jeg, egentlig at tage hensyn til. Ogdet at begynde at ændre konventioner, det er nok en stor opgave. Og at der ville skulle gældesærlige regler for statsløse, det tror jeg ikke, man ville komme udenom. Men det er jo fuldstændigrigtigt, som Jesper Langballe siger, vi diskuterede det jo også nede i salen, at nogle af dekonventioner, vi har, er jo for så vidt diskriminerende, det er sådant et lidt måske forkert ord, mendet er klart, konventionerne gør præcis dét, du siger, at de giver nogle gange muligheder for, atnogen kan springe foran – eller i andre konventioner, der er nogen, vi ikke kan udvise. Fx de størsteforbrydere er vi nogle gange nødt til at have her. Og her kan man sige, at man kan være gammelvoldsmand den ene gang efter den anden, og så kan man altså slippe igennem og få statsborgerskaballigevel. Det er rigtigt, det er jo en ulighed, at nogle af de værste kommer lettere tilstatsborgerskab. Og det er jo det dilemma, som et retssamfund jo altid er i, hvordan er det, hvem erdet, vi skal beskytte. Og der foretrækker vi jo alle sammen at beskytte de lovlydige. Men da restenaf verden ikke er, som den burde være, så er der altså også nogle af de værste, vi må beskytte herimod deres eget land. Og nu er de her så statsløse, men ellers altså i flygtningekonventionen, der ernogen, vi må beskytte mod deres eget land, for ellers bliver de henrettet.
Tom Behnke: Så er det Johanne Schmidt-Nielsen!
Johanne Schmidt-Nielsen: Ja, først til at det her med, at oppositionen snorksover. Jeg bliver nødt tillige at slå fast, at ministeren jo altså har ansvaret for, at konventionerne overholdes. Og hvis ikke debliver overholdt, at der bliver ryddet op i det, og at man reagerer – uanset om oppositionen stiller
16
spørgsmål eller ej. Og det er jo påfaldende, at det først er, da Information skriver om sagen, at manfx på nyidanmark.dk – altså ministeriets hjemmeside – oplyser om, at de her to konventioner giverrettigheder til de statsløse.Men mit spørgsmål til ministeren er: I det brev, som indfødsretsudvalget modtager den 27. januar2010, der fremgår det jo, at Integrationsministeriets indfødsretskontor har foretaget en gennemgangaf sagsbehandlingen i indfødsretskontoret, og at ministeriet i den forbindelse er blevetopmærksomme på, at de unge statsløses sager er blevet behandlet i overensstemmelse med dealmindelige retningslinjer, at man altså ikke har taget hensyn til de to konventioner.Mit spørgsmål er, hvad er årsagen til, at man foretager den gennemgang af sagsbehandlingen. Harman fået en henvendelse udefra, eller hvad er årsagen til, at man beslutter sig for at foretage engennemgang af sagsbehandlingen i indfødsretskontoret?
Tom Behnke: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Nu siger Johanne Schmidt-Nielsen, at det er mig, derhar ansvaret. Det, der er det interessante i denne sag, er jo, at jeg har måttet råbe temmelig mangegange – jeg har ansvaret, jeg var gået fejl, uden at venstrefløjen overhovedet er vågnet op. Det erdet, jeg synes, er lidt interessant, at man slet ikke har interesseret sig for de her statsløse mennesker.Jeg kan ikke huske lige her, hvordan man blev opmærksom på det. Jeg tror, at det er noget med, aten sag, det har jeg vist også sagt tidligere i samråd, bliver lagt på et højere sted af en eller andengrund. Og så er der én, der opdager, at denne her er gal, og så prøver vi selvfølgelig at undersøge –jamen, er det en enlig svale. Hvad er det … eller nu tør jeg jo ikke sige undersøge, men så orientererman sig om – jamen, hvad er det her for noget, er det en enlig svale. Og på et tidspunkt, hvor manså bliver klar over, at det rent ud sagt altså er, kan man godt sige, en systematisk forglemmelse –jamen så underrettet man indfødsretsudvalget og begynder at finde de gamle sager frem.
Tom Behnke: Så er det Astrid Krag!
Astrid Krag: Jamen, jeg vil også bare lige indledningsvis bakke om op, at selv hvis hele Folketingetvar taget på badeferie på Mallorca, så håber jeg, vi er enige om, at ministeren har et ansvar for, atkonventioner selvfølgelig overholdes. Og der vil jeg også følge op på Johanne Schmidt-Nielsensspørgsmål, som jo også lidt var det, jeg prøvede at spørge om med, når vi nu ikke kan få at vide,hvornår ministeren blev orienteret om, at der foregik nogle konventionsbrud, der gjorde, det var engod ide at gå sagerne igennem, og vi ikke kan få at vide hvornår. Hvis ministeren så heller ikke kansvare på, hvordan hun blev gjort opmærksom på det, og derfor har sat gang i det, på det her samråd,så bliver jeg altså nødt til at sige, så vil jeg gerne … så stiller jeg et skriftligt spørgsmål, og så synesjeg altså, hvis ikke man kan frembringe den oplysning fra ministeriet, så er der noget helt galt medministeriets arbejdsgange, så synes jeg, det er mere grundlæggende bekymrende.
17
Og så et spørgsmål, som jeg håber, ministeren kan svare på nu. Jeg ville egentlig have spurgt,hvilken konsekvens bør det have og i øvrigt for hvem, at sagsbehandlerne ikke har indtænktkonventionerne, og det er jo både den konkrete sagsbehandling, men det er jo også i udarbejdelsenaf de retningslinjer, politiet har arbejdet efter. Og vi ved ikke, hvor mange der er blevet vendt idøren, uden at politiet aldrig har indgivet en ansøgning. Men det spørgsmål må jeg jo hellereomformulere, fordi vi har hørt på ministeren i dag – og derfor er mit spørgsmål: Er det rigtigtforstået, at ministeren mener, det ikke bør have nogen konsekvenser for nogen på noget niveau, atman ikke har indtænkt konventionerne i sagsbehandlingen og i udarbejdelse af retningslinjer tilpolitiet?
Tom Behnke: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jamen altså, jeg kan kun sige, som jeg har sagt nuigennem adskillige måneder, der er én, der har ansvaret her, og det er altid ministeren, sådan er det.
Tom Behnke: Så er det Jørgen Poulsen!
Jørgen Poulsen: Jeg synes, at hvis nogen ser på det her, så skylder vi at fortælle, at når ministerengang på gang siger, at der var ingen spørgsmål til hverken første- eller andenbehandlingen, så skaldet jo da med, at det var vel noget, der foregik inden for en uges tid. Og hvis alle de spørgsmål, vivar ved at stille … dem holdt vi tilbage, til lovforslaget var vedtaget. For ellers havde det haftudsættende konsekvenser for de 21, som alt, alt for længe var holdt uden for at få deres ansøgningerigennem. Det var jo grunden til, at spørgsmålene først blev stillet, da loven var vedtaget, så det ikkeskulle få sådanne uheldige konsekvenser for de folk, som havde ventet alt for længe i forvejen.Og så vil jeg bare sådan helt stilfærdigt spørge ministeren, om ministeren tror, at hun på trods afmanglende format kunne få plads til at svare på det spørgsmål, som jeg stillede om, hvordan hunkonkret forestiller sig at kunne gøre skaden god igen over for ofrene, og også hvilke konsekvenserdenne her retslige fadæse skal få.
Tom Behnke: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jamen, jeg køber ikke den der forklaring, den tror jegganske enkelt ikke på, at man med vilje ikke kom med spørgsmål i folketingssalen, det er da nogetunderligt noget. Det er da dér, vi har tingene, og jeg kan da ikke se, det kunne have forsinket detoverhovedet. Det er Folketinget, der bestemmer, hvornår forslagene skal gennemføres. Og der er jo
18
ikke noget lovforslag, der er så meget klappet af med de enkeltpersoner, der skal have indfødsret,som netop i lov om indfødsrets meddelelse. Det er jo … når man først er nået så langt, så er det joen ren ekspeditionssag. Altså den køber jeg overhovedet ikke. Man kan jo stille alle de spørgsmål,man vil på almindelig del, og det gjorde man ikke. Jamen altså, som jeg har skrevet ipressemeddelelsen, så skal alle have deres ret. Og det er dét, vi arbejder på i ministeriet.
Tom Behnke: Så er det Hanne Agersnap!
Hanne Agersnap: Jeg tror så bare lige, jeg vil gentage det sidste spørgsmål om, hvilkekonsekvenser, ministeren vil drage af de her fejlbehandlinger?
Tom Behnke: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jamen konsekvensen for mig er at få ryddet op. Det erdét, jeg prøver at forklare hele tiden.
Tom Behnke: Så er det Søren Krarup!
Søren Krarup: Der er et gammel ord på latin, der hedder errare humanum est – det er menneskeligtat fejle. Og det er jo simpelthen dét, vi oplever her, at det kan ske for enhver, at der er nogle ting,man overser, og man begår en fejl. Og så er det meget hæderligt at sige, når fejlen bliver opdaget,det er mig, der har fejlet, jeg vil ændre på tingene. Det er dét, ministeren gør, og jeg må sige, der erjo ikke fugls føde på den sag her. Det er jo kun et politisk felttog fra et lille parti, der meget gernevil bemærkes. Og fra en lille avis, der meget gerne vil bemærkes. Der er ikke fugls føde på sagen,fordi det er en fejl, som vi er mange, der begik. Jeg var med til forhandlingerne i 2002, og jeg varmed til at ændre muligheden for at få indfødsret ved erklæring. Det er først bagefter, at jeg forstår,at den tidligere praksis med, at man kunne få indfødsret ved erklæring, det var en udløber afkonventionen. Det vidste vi ikke dengang. Og derfor ændrede vi det sådan, at det simpelthen blevtil, at det var kun nordiske statsborgere, der var inde under den regel. De andre blev ikke længereaccepterede som gyldige. Og det er jo altså et vidnesbyrd om, at selvfølgelig sker der misforståelser,og der er ting, man overser. Men altså jeg vil nu nok sige, at netop venstrefløjen vil væreinteresseret i noget, som i sig selv er et nationalt problem. Indfødsret er et nationalt problem. Det erikke tilfældigt, at den første indfødsretslov kommer i 1776 i forbindelse med Gulbergs nationalerevolution. Og det er jo hele indholdet af begrebet indfødsret, og derfor er det jo også, atvenstrefløjen stort set er ligeglad med, man kan sige det egentlige indhold, fordi de kun dyrker enpolitisk ideologisk kæphest. Så jeg vil simpelthen sige, jeg synes, at ministeren har svaret meget
19
hæderligt og reelt på det, der er at svare, at man har begået en fejl, og at der er så ikke andet at gøreend prøve på at rette den, og det er dét, hun vil. Og så kan jeg kun sige til venstrefløjen, at jeg håbermeget, at den 4. marts, når vores beslutningsforslag om opsigelse af FN-konventionen kommer tilbehandling, at der så vil være den samme interesse for virkelig at sætte sig ind i sagerne.
Tom Behnke: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jamen, nu deltog jeg ikke i de forhandlinger den gang.Men jeg kan kun bekræfte, at det her med ændring af erklæringsregler, det er også sådan, jeg harfået det forklaret, at der sker i hvert fald én af fejlene, der har jo været flere step, kan man sige,undervejs, hvor man havde haft mulighed for at tjekke, og hvor konsekvenserne måske i stigendegrad er blevet værre. Men det er i hvert fald helt klart et tidspunkt, hvor det på en eller anden mådehar været medvirkende til, at det fortsat … eller er begyndt at gå galt.
Tom Behnke: Johanne Schmidt-Nielsen!
Johanne Schmidt-Nielsen: Ja altså, ministeren kan ikke huske, hvorfor sagsbehandlingen iindfødsretskontoret bliver gennemgået. Men kan ministeren så huske, hvornår man foretager denneher gennemgang af sagsbehandlingen, altså og hvis ministeren ikke kan huske dato, så måned og idet mindste årstal. Hvornår gennemgår man sagsbehandlingen i indfødsretskontoret?
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jamen, jeg tror, at vi er nået dertil, hvor jeg må henvisetil mine tidligere svar, fordi det har jeg forsøgt at besvare flere gange. Og jeg må gentage, at jeg erkun optaget, som Søren Krarup og Jesper Langballe har forstået det, jeg er optaget af nu at få rettetfejlene, få løst problemerne, få udarbejdet nogle retningslinjer og vejledninger, som holder vand forfremtiden. Det er dét, der optager mig.
Søren Krarup: Jeg beklager, jeg må indtræde i formandens plads som næstformand, og dermed kanjeg ikke selv deltage i debatten, men jeg giver ordet til næste taler, og det er Astrid Krag.
Astrid Krag: Ja, nu har man jo så lavet adskillige undersøgelser eller orienteret sig, eller hvad vi numå kalde det, men vi kan i hvert fald forstå, at det er foregået over længere tid, selvom ministerenikke ved, hvornår det blev startet, og hvordan det egentlig er blevet igangsat, det må vi jo så spørgeindtil skriftligt. Derfor så vil jeg bare spørge, hvor mange statsløse er blevet vendt i døren i
20
politikredsene som følge af retningslinjer, der ikke stemmer overens med voreskonventionsforpligtelser?
Søren Krarup: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Ja, som jeg har forklaret, så er det her jo enundladelsessynd, og derfor kan man selvfølgelig ikke besvare det spørgsmål, der blev stillet nu,fordi hvis man var sig bevidst om, at man havde sendt nogen hjem, som skulle have en andenbehandling, så havde det jo set anderledes ud. Så det kan man ikke sige noget om, og derfor kan jegkun gentage, at der bliver rettet op på tingene, og det er dét, jeg sådan set efterhånden håber på, atjeg kan få arbejdsro til. Altså ikke sådan forstået, at i aften … for jeg har sat hele aftenen af tilsamrådet, så vi fortsætter, til I er trætte. Det er der ingen problemer i. Men ellers er det klart, jeg eroptaget af, at de her mennesker så hurtigt som muligt, hvis der er nogen, der har lidt uret, at de såfår deres ret. Men det er klart, at samråd og folketingssvar, det er dét, vi er piskede til at prioriterehøjere, end de enkelte mennesker, der skal have statsborgerskab, sådan er jo reglerne.
Søren Krarup: Og den næste er Hanne Agersnap!
Hanne Agersnap: Ja, så skulle man næsten tro, det var en fordel, at vi i udvalget ikke havde stilletspørgsmål i et helt år, så har der i hvert fald været arbejdsro til at få løst problemerne. Jeg synes, deter prisværdigt, at ministeren siger, at der er begået en fatal fejl. Men det stopper jo ikke dér. Jegsynes også, det er prisværdigt, at ministeren siger, at fremadrettet skal vi have forbedretprocedurerne, så fejlene ikke sker igen … eller så den her sagsbehandling kommer på rette spor.Men er det rigtigt forstået, at der ikke er initiativer i gang udover, jeg regner med, vi får svar påvores spørgsmål, til at finde ud af, om der ligger noget i strukturerne, om der ligger instrukser, omder ligger systematiske fejl i ministeriet, der har gjort det muligt.
Søren Krarup: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jo, men det er jo sådan set også noget, jeg har svaretpå. Altså det er jo klart, at ansvaret er mit. Jeg påpeger bare, at når man nu pudser sin egen glorie, atvi havde måske slet ikke siddet her, hvis man havde stillet spørgsmål undervejs efter den skrivelse.Men det er jo op til én selv.Med hensyn til instrukser og så videre har jeg jo sagt i starten af min forelæggelse, at det er dét, dernu skal rettes op på. Der er et fravær af instrukser til sagsbehandlerne, og det er dét, der skal rettes
21
op på. Det har ikke været nok, at alle vi andre har gået rundt og vidst, at der var nogle konventioner,når sagsbehandlerne altså ikke har taget dem i betragtning, så er det min fejl, at instrukserne ikkehar været tilstrækkelige, og det er jo så dét, at jeg er i færd med at bringe i orden.
Søren Krarup: Tak til ministeren. Og så er det Johanne Schmidt-Nielsen!
Johanne Schmidt-Nielsen: Jamen altså fr. minister, der er jo ikke kommet noget, der minder om enbesvarelse på spørgsmålet om, hvornår man gennemgår sagsbehandlingen i indfødsretskontoret. Ogdet er jo dér, man ifølge ministerens brev fra den 27. januar 2010 bliver opmærksom på, at der ernoget galt – altså, det er ved den gennemgang. Der er ikke noget, der kommer … altså der er sletikke kommet et svar, der bare sådan kommer i nærheden at være svar på, hvornår gør man dét.Altså et årstal i det mindste må det da være muligt at komme op med.
Søren Krarup: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jamen altså, svaret om jeg så må sige på skrivelsen af2010, det er jo det arbejde, der foregår med at finde de her indfødsretssager frem, og som kommerind i et lovforslag i efteråret.
Søren Krarup: Og den næste, det er Astrid Krag!
Astrid Krag: Jamen brevet af den 27. januar fra indfødsretskontoret til Folketingetsindfødsretsudvalg kommer jo ikke ud af den blå luft. Hvad er det, der har gjort indfødsretskontoretopmærksom på, at man nu måtte kigge på de her sager, og dermed meddeler os, at man ikke harlevet op til de her konventioner med den måde, man har forvaltet loven på. Det er ikke, hvad derligger mellem den 27.1.2010 og dette samråd, vi spørger ind til, det er, hvad ligger før. Og det harvi altså, det må jeg give Johanne Schmidt-Nielsen ret i, ikke fået noget, der ligner et svar på endnu.Så vil jeg bare i forlængelse af mit eget spørgsmål lige før med, hvor mange statsløse, der er blevetvendt i døren hos politikredsene, fordi de er blevet fejlinformeret om, hvilke rettigheder, de har –spørge, hvad vil man gøre for at nå dem. Og er der stadig tvivl om praksis, eller hvorfor harpolitikredsene ikke fået nye retningslinjer.
Søren Krarup: Ministeren!
22
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jamen altså med hensyn til fortiden har jeg svaret etpar gange, så jeg henviser til båndet – det jeg allerede har svaret.Med hensyn til vendt i døren-statistik har jeg svaret. Og jeg har også svaret hundrede gang, jeg gørdet gerne igen, at uretten bliver gjort til ret. Det er dét, jeg arbejder på. Jeg er optaget af at findeløsninger og resultater og nye retningslinjer for det hele.
Søren Krarup: Tak til ministeren. Og så er det Johanne Schmidt-Nielsen!
Johanne Schmidt-Nielsen: Altså, jeg fik ikke … altså jeg ved ikke, hvad ministeren svarede på, detvar ikke mit spørgsmål i hvert fald. Jeg sidder her med brevet, som vi fik den 27. januar 2010. Derstår, at indfødsretskontoret har foretaget en gennemgang af sagsbehandlingen i indfødsretskontoret.Og så er det, jeg spørger, hvornår har man foretaget den gennemgang? Det må da være muligt atkunne svare på. Det kan jo ikke passe, at man ikke ved, hvornår den gennemgang er foretaget –måned, årstal.
Søren Krarup: Jamen, det er sådan, at når man opdager en fejl, så prøver man selvfølgelig at findeud af, om det er en enkelt fejl, man prøver at finde ud af, om det er noget, man skal meddeleFolketinget. Og på det tidspunkt, hvor det står én klart, at det er noget, der skal meddelesFolketinget, så skriver man af egen drift til Folketinget. Sådan foregår det.
Søren Krarup: Tak til ministeren. Johanne Schmidt-Nielsen vil igen!
Johanne Schmidt-Nielsen: Ja, men jeg vil gerne stille det her som et skriftligt spørgsmål. Jeg synesstadigvæk, det er meget mystisk, at ministeren ikke engang kan give os et årstal. Det kan jo ikkepasse. Men jeg stiller det som et skriftligt spørgsmål.Jeg har et spørgsmål til ministeren: Hvad er årsagen til, at Folketinget ikke må se den undersøgelse,der blev iværksat den 14. januar, og som vi ved lå færdig på ministerens bord den 31. januar 2011.Og når jeg bruger ordet undersøgelse, så er det, fordi det er det ord, ministeren selv bruger i sinpressemeddelelse, som bliver udsendt den 14. januar. Jeg ved, ministeren går meget op i det dermed ordene, men undersøgelse er som sagt det ord, ministeren selv bruger i sin pressemeddelelse.Hvad er årsagen til, at udvalget og offentligheden ikke kan få adgang til den undersøgelse?
23
Søren Krarup: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Det er, fordi at offentligheden ikke har krav på internedrøftelser, og slet ikke når de ikke er tilendebragt. Men når løsningerne foreligger, så vil JohanneSchmidt-Nielsen også være orienteret om det.
Søren Krarup: Og så er det Astrid Krag!
Astrid Krag: Jamen det flyver jo gennem luften med ikke-svar, må vi sige. Jeg tror, at ministerenkan forvente nogle skriftlige spørgsmål efter det her.Jeg vil bare lige … det svar jeg fik før på, hvad man ville gøre for at sørge for, at dem, der er blevetvendt i døren hos politiet bliver opmærksomme på, at de altså har et anderledes retskrav, end de erblevet orienteret om, det var, at nu gør vi ret til uret. Kan ministeren være bare en … mere konkret idet. Og så har jeg stillet et skriftligt spørgsmål, der hedder: Hvornår forventer ministeren at udsendenye retningslinjer til politikredsene for så vidt angår ansøgninger om statsborgerskab for ungestatsløse – og fået et svar, der hedder: Der henvises til svar på spørgsmål tre, som hedder, at nu harman iværksat en undersøgelse. Og ministeren siger nu, at den undersøgelse ikke er tilvejebragt.Altså hvis ret først kan gøres til uret fx i forhold til de retningslinjer, politiet arbejder efter, nårdenne her undersøgelse er tilvejebragt eller tilendebragt, så er jeg bare meget nysgerrig efter, omministeren ikke kan give os en eller anden vurdering af, om den er færdig om en uge, om to uger,om et halvt år, om et år, eller hvornår den undersøgelse er tilendebragt. Og i øvrigt om det er rigtigtforstået så, at der er en hel gøren uret til ret, der står og venter på, at den undersøgelse bliver gjortfærdig.
Søren Krarup: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Nu ved jeg ikke helt, hvad Astrid Krag sagde. Altsåhvis du sagde, at jeg har sagt, at ret bliver til uret, så er det selvfølgelig noget sludder, jeg har sagt,det er selvfølgelig det omvendte, det er klart. Men altså jeg vil ikke sætte nogen dato på, fordi jegvil være sikker på, at jeg er færdig, før jeg kommer. Og jeg kommer ikke med noget, før jeg er heltfærdig. Altså min ambition er, at jeg kommer med noget, så kan I selvfølgelig stille spørgsmål,fordi I er politisk uenige, men hvor I ikke med mig kan stille spørgsmål, jeg ikke har tænkt over.Det er min ambition. Og det er altså sådan, at når man sætter sig grundigere ind i tingene, så opstårder hele tiden nye spørgsmål, der skal besvares. Jo mindre man ved om tingene, jo meget lettere erdet at udtale sig. Når man sætter sig ind i det, så er det straks vanskeligere.
24
Søren Krarup: Så er det Johanne Schmidt-Nielsen.
Johanne Schmidt-Nielsen: Ja, jeg kan forstå, vi ikke kan få nogen som helst tidsramme i forhold til,hvornår vi kan få en undersøgelse at se. Men så vil jeg gerne spørge, hvad regner man med, denundersøgelse kommer til at indeholde. Altså får vi en redegørelse for forløbet, hvordan det herkunne ske? Fx hvornår man opdager det. Fx hvornår ministeren eller eventuelt tidligere ministrebliver gjort opmærksomme på det. Hvad kan vi forvente os af den undersøgelse?
Søren Krarup: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jamen, jeg bruger ikke ordet undersøgelse forfremtiden. Dét, jeg siger, er, at uretten vil blive genoprettet. Og der vil blive udformet retningslinjerfor det hele.
Søren Krarup: Tak til ministeren. Og så er det Astrid Krag!
Astrid Krag: Det vil sige, det ministeren nu siger her i dag, det er, at vi kan … vi skal ikke gøre osnogen forhåbninger om at blive klogere på, hvordan det kunne gå til, at man har tilsidesatkonventionerne i ministerens ministerium, fordi det kommer undersøgelsen slet ikke ind på. Er detdét, ministeren siger?Og så det andet, jeg vil spørge om, det er: Er det rigtigt forstået, at politikredsene ikke kommer til atmodtage nye retningslinjer angående ansøgning om statsborgerskab for unge statsløse, førministeren synes, hun kan være færdig med sin fremadrettede undersøgelse. Det burde vel væretemmelig lige til, at politikredsene fik at vide, at de skulle vejlede i henhold til konventionerne.
Søren Krarup: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jeg bruger stadigvæk ikke udtrykket undersøgelse, jegbruger udtrykket løsning og resultater, genoprette uretten til retten. Og det er muligt, at Astrid Kragmener, at det er så enkelt, at jeg bare kunne sende retningslinjer ud nu. Og når så der lyder et skrigog skrål fra Astrid Krag, så skal jeg lave dem om og alt det der. Der bliver meldt ud, når det hele erfærdigt.
25
Søren Krarup: Johanne Schmidt-Nielsen!
Johanne Schmidt Nielsen: Altså ministeren bruger jo faktisk ordet undersøgelse. Jeg citerer fraintegrationsministerens egen pressemeddelelse: For at sikre, at der er ryddet helt op ifejlbehandlingen af ansøgninger om indfødsret for personer, der er statsløse, for at sikre, at allestatsløse får den retsstilling, som de har krav på efter konventionerne, har jeg iværksat enundersøgelse, siger integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. Men lad nu det ligge.Hvad er årsagen til, at integrationsministeren først den 12. januar 2011 påwww.nyidanmark.dkinformerer om de statsløse børn og unges rettigheder som følge af konventionerne, når ministerenallerede den 27. januar 2010 informerer indfødsretsudvalget om, at sagsbehandlingen har været istrid med konventionerne, at man ikke har taget hensyn til de her konventioner? Altså hvordan kandet være, at man beviseligt har kendt til den ulovlige sagsbehandling siden januar 2010, menalligevel går der et år, før man finder ud af … altså fra man finder ud af, at sagsbehandlingerne erulovlige, til man oplyser på nyidanmark.dk om de statsløse børn og unges rettigheder?
Søren Krarup: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jamen altså fr. Schmidt-Nielsen bliver ved med detmed undersøgelse. Som jeg siger, så forelå der den undersøgelse, jeg havde bedt om 31. januar, somer et beslutningsgrundlag for mine overvejelser. Og fremover er det løsninger og resultater, vi satserpå. Jamen man kan altid diskutere, hvor meget der skal på hjemmesiden. Og set i bagklogskabenslys, så vil jeg jo også, hvis jeg havde kendt alt det her og tænkt så langt, som man nu kan tænke idag, så ville jeg jo sikkert også have sat det på hjemmesiden. Men som jeg sagde under én afbehandlingerne i Folketinget, så er det jo også altid lidt en smagssag, hvor meget skal der på. Ingenvil vel mene, at jeg til alle nybagte forældre skulle orientere om børnekonventionen.Men der vil komme en vejledning selvfølgelig, som vi nu … altså der er kommet den foreløbige,men vi går selvfølgelig det hele igennem, og så overvejer vi, hvor meget der skal vejledes påhjemmesiden, og hvordan der i øvrigt skal udformes forskrifter. Det er dét, opgaven går på nu.
Søren Krarup: Tak til ministeren. Og så er det Hanne Agersnap!
Hanne Agersnap: Jeg forstår, at ministeren fortryder at have brugt ordet undersøgelse ipressemeddelelsen. Som jeg forstår det, er det, fordi det er mere fremadrettet dét, ministeren har sati værk med at gøre uret ret og få forbedret retningslinjerne. Betyder det så, at vi skal få en
26
undersøgelse på … vi skal iværksætte en undersøgelse på anden vis, hvis vi vil have fundet ud af,hvornår … hvor længe ministeriet har været opmærksom på den ulovlige fejlbehandling, og hvorforder ikke har været gjort noget, eller hvad der er blevet gjort og i hvilken rækkefølge og sådannenogle undersøgelsesting. Det forstår jeg, der ikke ligger i ministerens … eller er det rigtigt forstået,at det ikke ligger i ministerens tiltag?
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Der ligger i ordet undersøgelse, det jeg har fået den 31.januar, som sagt nu i hvert fald fem gange.
Søren Krarup: Og så er det Johanne Schmidt-Nielsen!
Johanne Schmidt Nielsen: Ja, altså jeg kunne godt tænke mig at vide lidt mere om det her med,hvorfor man pludselig lægger informationer på nyidanmark.dk den 12. januar – altså et år efter, manbliver bekendt med sagen – beviseligt bliver bekendt med sagen. Så for det første, hvorfor fårministeren pludselig lyst til at lægge informationer ud den 12. januar, det er det ene. Og det andet,ministeren siger, det er en smagssag, hvor meget der skal på hjemmesiden. Ifølge lektor iforvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing, har ministeriet begået et voldsomt brud påvejledningsforpligtigelsen ved ikke at informere på nyidanmark.dk om de statsløse børn og ungesrettigheder som følge af de to konventioner. Og ifølge Bønsing her bliver situationen altså endnumere alvorlig af, at man fra ministeriets side faktisk var opmærksom på det her siden januar 2010,men altså alligevel ikke tager konsekvensen og oplyse på hjemmesiden på nyidanmark.dk om deher rettigheder.Er ministeren enig i, at der er sket et brud på vejledningsforpligtigelsen?Altså det er to spørgsmål – og det ene er: Hvorfor får man pludselig lyst til at informere den 14.januar 2011 efter at have kendt til sagen i et år. Og det andet: Er ministeren enig i, der er sket etbrud på vejledningsforpligtigelsen?
Søren Krarup: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jamen jeg er stadigvæk nødt til at sige, at man kan ikkesådan stille en firkantet vejledningsforpligtelse op om, hvad man skal informere om – hvert enestemindretal, der har rettigheder i dette land. Det er jo ét af problemerne, at det offentligesvejledninger, fordi man skal huske det hele, efterhånden bliver komplet ulæselige, det anførte jegogså under Metock-dommen, at de store vejledninger, som ombudsmanden forlangte, de har jomedført, at det jo slet ikke er til at læse. Men jeg fandt det altså naturligt på det tidspunkt, hvorsagen blev debatteret, at vi lagde en foreløbig vejledning på hjemmesiden. Hvordan jeg så vil gøre
27
fremover, når jeg er færdig med mine overvejelser og har udformet de forskellige forskrifter, det måjeg så se til den tid.
Søren Krarup: Og den næste, det er Peter Juel Jensen!
Peter Juel Jensen: Ja, det er til formanden. Jeg vil gerne bede formanden om at overveje, hvor langtid vi skal fortsætte med det her, fordi jeg synes faktisk, vi kører meget i ring. Vi har fået at vide, atfremadrettet så bliver alle procedurer løbet igennem. Vi har fået at vide, at alle gamle sager ergennemgået eller bliver gennemgået. Og vi har fået at vide, at uret skal blive til ret. Vi har også fåetat vide, at der vil blive stillet et par skriftlige spørgsmål.Jeg synes, vi kører i ring hele tiden. Og jeg vil gerne bede formanden om at overveje, hvor lang tidvi skal fortsætte!
Søren Krarup: Jamen jeg synes for så vidt, spørgsmålet er berettiget. Men jeg beklager, jeg trorikke, jeg har ret til at hæve samrådet, så længe der er nogen, der ønsker ordet. Så desværre kan detgå ud på de små timer, før vi er færdige, men der er ikke noget at gøre ved det.Jeg giver ministeren ordet!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jamen, det var jo ikke noget egentlig spørgsmål. Detvar jo til formanden, og formanden har svaret. Altså jeg kan ikke huske, om jeg har noget, der stårover for Folketinget inden for de næste mange døgn. Det har jeg jo ikke, vi må jo bare fortsætte, sålænge man bliver ved med at stille de samme spørgsmål. Jeg kan bare allerede nu annoncere, at derkommer ingen nye svar – uanset hvordan man spørger, så har jeg svaret dét, jeg kan – og interneforhold og indstillinger til mig – juridiske overvejelser, der foregår og ikke er afsluttet, hvoraf noglejo også vil give sig udtryk i et lovforslag, det er der jo ikke nogen, som har krav på. Jeg synes, jegsådan set er den, der selv har startet hele den her sag. Jeg må konstatere, at det dummeste enminister kan gøre, hvis man vil være populær i oppositionen, det er da sådan set at finde fejl og fådem rettet. Det er det allerdummeste, man kan gøre som politiker. Man skal da hellere feje dem indunder gulvtæppet, fordi oppositionen opdager jo ikke noget alligevel. Men sådan er det jo. Jegfortryder ikke, at jeg har erkendt, at der var fejl og prøver at få ryddet op i dem. Det synes jeg, er detrigtige.
Søren Krarup: Tak til ministeren. Vi er nødt til selvfølgelig at fortsætte så længe, der er nogen, dervil have ordet. Jesper Langballe!
28
Jesper Langballe: Ja, det er ikke for at forlænge noget, men det er et spørgsmål lidt i samme sporsom det tidligere, men grebet an på en lidt anden måde. Vi står her med en minister, som harindrømmet en fejl inden for sit ressort, som ministeren tager ansvaret for. Og det er gentaget –beklagelsen – det er gentaget tre gange i folketingssalen. Og nu i dag jeg ved ikke hvor mangegange. Og så står vi med en opposition, der bliver ved og bliver ved. År, måned, dato – hvornår gikdet og det op for ministeren. Det er jo fuldstændig ligegyldigt i betragtning af, at det i hvert fald gikop for ministeren længe før det gik … meget, meget længe før det gik op for venstrefløjen, at deroverhovedet var en sag, venstrefløjen kunne bruge. Jeg må sige, det er så ufattelig søvndyssende dether, og derfor lyder mit spørgsmål, som jeg egentlig ikke burde stille til ministeren, men tilpræsidiet, om man kunne overveje, men jeg kan jo godt spørge om ministerens personlige meningerom det, og man kunne overveje, når venstrefløjen indkalder en minister til samråd, at uddele nogenopkvikkende piller, men de skal selvfølgelig foruden at være virkningsfulde, så skal de jo ikke værevanedannende.
Søren Krarup: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jamen altså, jeg vil gerne svare på det. Fordi jegoplever jo nye ting hver dag. Og jeg må sige, at jeg bliver altid forbavset over, at man indkalder etsamråd og så aldrig hører efter, hvad der bliver svaret og bliver ved med at spørge om det samme.Fordi jeg ved jo, det er ikke, fordi man er tungnem. Men det må være, fordi man altså ikke giderhøre efter, det man selv har indkaldt til. Så jeg er fuld af undren ligesom Brorsson er over naturen –er jeg jo fuld af undren over den menneskelige natur. Så for mit vedkommende behøver jeg ikkepeppiller, jeg synes det her bliver mere og mere morsomt. Man forsinker mig i mit arbejde med atrette op på fejl, man bebrejder en minister, der selv kommer og siger, man har begået fejl, som mansom opposition har snorksovet til, selvom de har fået det at vide et år. Sådan er arbejdsfordelingen,sådan er det at være opposition. Det er enormt letkøbt at være opposition. Det ved man jo også,pressen kritiserer jo aldrig en opposition. De kritiserer regeringen, sådan må det være, det ermagthaverne. Jeg håber så bare, pressen også op til et valg gør sig klart, at dem der gerne vil væremagthavere, at de så også skal have nogle spørgsmål med på vejen.
Søren Krarup: Johannes Schmidt-Nielsen!
Johanne Schmidt Nielsen: Ja. Vil ministeren tage initiativ til, at de statsløse børn og ungesrettigheder bliver indskrevet direkte i indfødsretsloven? Og jeg spørger jo, fordi det tilsyneladendekan lade sig gøre at glemme de her rettigheder, når det er sådan puttet ned i bemærkningerne. Så vilman tage initiativ til, at statsløse børn og unges rettigheder skrives ind i indfødsretsloven?
29
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Det fremgår af alle mine svar, at der er en rækkejuridiske overvejelser i gang i ministeriet, og at udvalget vil blive bibragt løsninger og resultater.
Søren Krarup: Og den næste, Jørgen Poulsen!
Jørgen Poulsen: Jeg troede, jeg havde markeret før, det var derfor … nej, men det er jo klart … tilsnakken om, altså det er jo klart, at klare svar her vil jo også have kunne gjort det her samråd en heldel kortere. Og det er jeg da fuldstændig enig med spørgerne i. Men dét, vi har fået svar på i hvertfald, som så er rimelig klart. Det er, at uret skal gøres ret. Og så vil jeg godt til den ende bare heltenkelt spørge ministeren: Betragter ministeren det som en uret, at de herfødte statsløse borgeresrettigheder ikke er indskrevet i selve loven?
Søren Krarup: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jamen, som jeg også lige har sagt. Jeg kan henvise tildet igen. Det er jo altid en juridisk diskussion, om konventioner skal inkorporeres i en lov. Og Ibliver altså bare nødt til at vente på de endelige svar. Men I kan være sikre på – nu banker jeg ligeunder bordet, hovmod står for fald – men altså min ambition er, at når jeg kommer med færdigeløsninger, så har jeg selv tænkt på alt. Det er ikke det samme, som jeg ikke er enig. Men så har jegtænkt på alt det, som jeg selv mener, at jeg skal tænke på. At så kan I forhåbentligt ikke komme ogsige et eller andet, og hvor jeg tænker – det havde jeg da overhovedet ikke tænkt på. Og det erderfor, jeg vil appellere til, at jeg får arbejdsro og tid til at udføre et arbejde, der skal gøresordentlig. Jeg vil ikke aflevere et halvt arbejde.
Søren Krarup: Og så Hanne Agersnap!
Hanne Agersnap: Jeg kunne godt være interesseret i, hvor længe ministeren har brug for arbejdsro.Og hvor meget arbejde ministeren allerede har lagt i det. Hvornår blev de her ting sat i værk? Altsåallersenest da det her brev stod helt klart for over et år siden, regner jeg med, at ministeren har haftarbejdsro og fået tænkt de her sager igennem. Men derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, omministeren har sat sig en deadline, hvornår ligger det her klar?
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Det er der svaret meget klart på.
30
Søren Krarup: Og så er det Johanne Schmidt-Nielsen!
Johanne Schmidt-Nielsen: Ja, jeg kunne godt tænke mig at få oplyst, hvordan man før den 11.januar 2011 har informeret offentligheden om de særlige muligheder for herfødte statsløse personerunder 18 år for at statsborgerskab i henhold til børnekonventionen og konventionen ombegrænsningen af statsløshed. Altså hvordan har man før – man altså får det på hjemmesiden nu herjanuar – informeret borgerne om de rettigheder?
Søren Krarup: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jamen, det har jeg jo svaret på, at vi er i færd med atfinde ud af, hvad der er af forskrifter, hvad der skal udarbejdes af forskrifter.
Søren Krarup: Johanne Schmidt-Nielsen igen!
Johanne Schmidt-Nielsen: Hvordan vil ministeren sikre, at politi og andre myndigheder, som er ikontakt med, og som rådgiver herboende udlændinge, der ønsker dansk statsborgerskab, hvordan vilman sikre, at de får kendskab til statsløse børn og unges særlige muligheder for at få danskstatsborgerskab?
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Det får udvalget at vide, når vi er færdige.
Søren Krarup: Johanne Schmidt-Nielsen!
Johanne Schmidt-Nielsen: Jamen, jeg har mange spørgsmål endnu, så der er ikke nogen grund til …eller så skal du i hvert fald sukke mange gange. Der findes jo personer – givetvis – som ikke …altså som nu er over 21 år, og som ikke har nået at søge om statsborgerskab, fordi de ikke anede, atde havde den rettighed. Hvad har ministeren gjort sig af overvejelser i forhold til de personer? Og såvil ministeren sikkert sige, jamen det vil vise sig, nu må vi se, hvad der kommer. Men forholderman sig overhovedet til den problemstilling, at der nu er nogen, som er blevet for gamle, kan man
31
sige, til at være beskyttet af konventionen, men som ikke anede, at der var en konvention, derbeskyttede dem?
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Det får udvalget at vide, når vi er færdige. Og jeg erbange for, at det bliver alle mine svar i fremtiden. For der kommer ikke nye spørgsmål, kan jeghøre.
Søren Krarup: Hanne Agersnap!
Hanne Agersnap: Lever de retningslinjer, politikredsene har i dag, op til oplysningsforpligtelserne?
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Det vil man kunne se, hvis der kommer nyeretningslinjer, så vil der være en forklaring til jer om, hvorvidt eller hvorfor jeg måtte føle, at dervar noget, der skulle laves om. Så det fremgår, når vi er færdige.
Søren Krarup: Johanne Schmidt-Nielsen!
Johanne Schmidt-Nielsen: Hvordan vil ministeren selv karakterisere sagsbehandlingen af de mindst22 statsløse personer, som har fået afslag på deres ansøgning om dansk indfødsret siden 2004,selvom de ifølge konventionen jo havde krav på statsborgerskab. Altså, hvordan vil ministeren selvkarakterisere den sagsbehandling, de har været udsat for?
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Det har jeg svaret på 117 gange!
Søren Krarup: Jesper Langballe!
Jesper Langballe: Det er jo ganske tydeligt, at det vi er ude for, det er dét, der i det amerikanskesenat hedder en filibuster, som simpelthen går ud på at bruge sin fantasi til at stille det ene gentagneåndssvage spørgsmål efter det andet i håb om, at man så kan banke ministeren og os andre møre. Ogjeg må sige, hvis jeg må tillade mig sådan at bruge en metafor fra mit dagligliv. Mine nærmeste
32
kender mig som en absolut ikke særlig stor bilist og samtidig sådan lidt distræt, og jeg præsteredeengang det der, at jeg tændte for motoren i min bil en varm sommerdag, og så glemte jeg alt ombilen, fordi der kom en gæst, og tre timer efter kom jeg ud igen – der var bilen næsten smeltet. Derlugtede af brændt gummi og brændt lak og så videre. Og jeg må sige, altså så meget kan tomgangafstedkomme. Og jeg må altså sige, at jeg synes ligefrem jeg begynder at kunne bemærke lugten afbrændt gummi i næseborene. Så altså filibustertaktikken, den er lige ved at lykkedes. Vi faldersikkert døde om, inden vi kommer herfra.
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: For mit vedkommende bliver det af grin!
Søren Krarup: Johanne Schmidt-Nielsen!
Johanne Schmidt-Nielsen: Ja. Altså til Jesper Langballe kan jeg sige, der er stillet over 30 skriftligespørgsmål, og vi har ikke fået svar på dem. Som besvarelse er der blevet henvist til spørgsmål tre –svaret på spørgsmål tre, som ikke er et svar. Og når det forekommer, altså at en minister er såarrogant, at man ikke vil svare på de skriftlige spørgsmål, som folketingsmedlemmer stiller, så er vijo tvunget til at komme her og stille dem endnu engang. Og ministeren har jo ved at undlade atsvare på de skriftlige spørgsmål købt sig endnu fire uger, hvor ministeren ikke behøver at svare,fordi nu stiller vi dem jo igen, for vi får jo heller ikke svar på dem i dag. Men sådan er det jo hr.Jesper Langballe, når man ikke kan få svar fra en minister. Og det er jo faktisk et stort demokratiskproblem. Altså jeg ved ikke … hr. Jesper Langballe går ellers rundt og taler om folkestyret. En delaf folkestyret er jo, at Folketinget kan kontrollere ministrene. Det er jo svært, når de ikke vil svarepå noget. Men det er derfor, vi spørger og spørger og spørger – hr. Jesper Langballe.Og jeg vil gerne spørge ministeren: Hvad gør man i dag for at informere herboende personer, somer omfattet af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed og om børnekonventionen – omderes mulighed for at få statsborgerskab. Og hvordan vil man fremadrettet informere herboende, derer omfattet af konventionen?
Søren Krarup: Jeg vil godt lige sige, det er ministeren, der afgør, om spørgsmålene bliver besvaretpå den rette måde. Og jeg tror ikke, der findes en ydre instans, der kan afsige en dom i den sag. Nårministeren svarer, så er det at betragte som et gyldigt svar, og jeg tror ikke, der er nogen grund til, atman skal reducere det til det tomme intet. Og i hvert tilfælde er det jo ganske givet, at det bliver etumådeligt langt møde, hvis det andet skulle være tilfældet.
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jo men altså så længe jeg får de samme spørgsmål, såkan jeg jo ikke svare anderledes, og som sagt min ambition er, at … men jeg bliver i tvivl om, det erdet rigtige, jeg gør, sådan som oppositionen opfører sig, eller sådan som S og SF opfører sig –
33
bliver jeg da stærk i tvivl, om jeg gør det rigtige. Men jeg mener sådan set stadigvæk, at jeg skaltænke på palæstinenseren og se at få den ret genoprettet. Og derfor må jeg altså sige, at I må kørebåndet, for så finder I de svar på de spørgsmål, I har stillet. Og I bestemmer nemlig ikke, hvad jegskal svare. I kan kalde mig i samråd, og I kan blive siddende her, så længe I vil. Jeg bliver ogsåsiddende. Men jeg kan kun henvise til at køre båndet, fordi det her, det er altså, det er udtømt forlængst. Og man får ikke noget ud af det. Man viser kun sin manglende seriøsitet ved at blive vedmed at stille de spørgsmål. Man får svarene – de svar, jeg kan give, og jeg vil give, dem får man,når arbejdet er tilendebragt.
Søren Krarup: Hanne Agersnap!
Hanne Agersnap: Jeg har forstået, at ministeren har sagt, at hun kigger på at gøre uret ret, og det erjo at kigge på de statsløses rettigheder – tænke på dem. Og det er jo så derfor ikke den del af det, vispørger så meget til, selvom dem har vi så heller ikke fået svar på – på de skriftlige. Men jegspørger til årsagerne til, at det kunne ske – og hvordan ministeren har brugt den her arbejdsro, derhar været i lang tid, hvor ministeren har været opmærksom på den ulovlige sagsbehandling. Så nårministeren … jeg spurgte sidst, hvornår … eller … politikredsenes retningslinjer og fik at vide, atde kom, når arbejdet var færdigt. Så vil jeg gerne spørge, hvornår påbegyndtes det? Hvornårbegyndte ministeren at kigge på, om retningslinjerne til politikredsene var de rigtige?
Søren Krarup: Ministeren!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Der er svaret!
Søren Krarup: Johanne Schmidt-Nielsen!
Johanne Schmidt-Nielsen: Ja til det der med, hvem der er useriøse, så vil jeg sige, hvis der er noget,der er useriøst, så er det vel en minister, som ikke vil svare på de spørgsmål, der stilles.Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor længe man har fejlbehandlet de statsløse unges sager!
Søren Krarup: Ministeren!
34
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Der er svaret!
Søren Krarup: Ja, det er jo et udmattelsesløb. Johanne Schmidt-Nielsen!
Johanne Schmidt-Nielsen: Ja altså. Jeg kunne godt tænke mig at få oplyst, om der overhovedet ernogen herfødte statsløse børn, som har fået statsborgerskab med henvisning til paragraf 17gældende cirkulærebeskrivelse om naturalisation, siden FN’s konvention om barnets rettighederblev implementeret i dansk ret i 1997!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Det der kan og skal svares på, det bliver der svaret på iforbindelse med afslutningen af løsninger og forskrifter. Og jeg tror, jeg er nødt til at sige nu, at jegagter ikke at tilføje mere! Det er i hvert fald min ret at lade være med at svare nu! Og nu synes jeg,det er kørt længe nok! Jeg har ikke pligt til at svare – jeg har pligt til at møde op. Og jeg har svaret i70 minutter på det samme og det samme, og derfor vil jeg bare sige nu – jeg tænder ikke mere fordenne her. Jeg synes sådan set, det kan være nok, og det er min ret!
Søren Krarup: Johanne Schmidt-Nielsen skal få lov til at få ordet igen, men jeg tror, vi er vedrespektere, at ministeren vil ikke svare for fremtiden!
Johanne Schmidt-Nielsen: Ja, det er jo en mystisk praksis. Altså at man uden at vide, hvilkespørgsmål der bliver stillet på forhånd siger, at man ikke vil tænde mikrofonen. Det har i hvert faldikke noget med respekt for folkestyret at gøre.Jeg har to spørgsmål tilbage. Nu kan jeg jo stille dem, så må vi se, om ministerens mikrofon blivertændt.Det ene er, hvor mange sagsbehandlere den ulovlige sagsbehandling fordeler sig over? Det var detene spørgsmål.Og det andet er, om man har en vurdering fra ministerens side af, hvor mange sager, der er blevetfejlbehandlet?
Søren Krarup: Jeg vil godt sige til Johanne Schmidt-Nielsens ord, at respekt for folkestyret er måskenoget andet end et filibusterløb eller en udmattelsestaktik. Og jeg synes måske nok, at man skullerespektere, at der er svaret så meget, at fortsatte spørgsmål er taktik og ikke saglighed!
35
Men jeg giver ordet til Hanne Agersnap!
Hanne Agersnap: Jamen, jeg vil så sige, at vi bliver nødt til at spørge præsidiet, om de finder, at vihar fået rimelige svar og så også om de her regler om, hvordan med at lukke for mikrofonen. Så detvar mere en annoncering af, at det vil jeg sende et brev til præsidiet om!
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: Jeg vil bare sige til formanden, at det må ikke heddesig, at det er mig, der er udmattet. Fordi altså min erfaring er, der går to på 33 år til en på 67.
Søren Krarup: Jamen vi andre, der er unge er heller ikke udmattede, men saglig set kan man måskespørge, om der er basis for at fortsætte en filibuster.Jeg spørger – er der flere, der ønsker ordet?Johanne Schmidt-Nielsen!
Johanne Schmidt-Nielsen: Ja, jeg vil bare annoncere, at vi vil klage til præsidiet over demangelfulde besvarelser, som vi har fået på de skriftlige spørgsmål. Det bør være muligt, når manhar kendt til en sag beviseligt i over et år, at svare på de spørgsmål, vi har stillet. Og jeg vil sige, atjeg har dog aldrig før oplevet en minister, som nægter at tænde for sin mikrofon, når hun kommer isamråd i Folketinget for at svare på folketingsmedlemmernes spørgsmål. Og jeg blev sådan set lidtrystet, da jeg i sidste uge blev kontakt for at få rykket det her samråd i en uge, det undrede mig. Jegtilbød, at det var da o.k., hvis jeg så kunne få en garanti for, at der ville blive svaret påspørgsmålene, hvis jeg rykkede det en uge. Jeg fik en melding tilbage om, at sådan en garanti kunnejeg ikke få, og det kan jeg godt forstå, fordi ministeren har jo heller ikke svaret noget som helst idag.Men nu må vi jo se, hvad præsidiet siger til de ikke-svar, der er kommet fra ministeren i denne hermeget, meget alvorlige sag!
Søren Krarup: Nu er der jo i hvert fald den fordel ved det, at det hele er optaget på bånd, sådan atenhver kan afspille det og konstatere, hvordan det forholder sig. Og jeg tror, at jeg vil sige, at da derikke er flere spørgsmål nu, så vil jeg takke ministeren for tålmodighed og sige, at det åbne samråder hævet!
36