Forsvarsudvalget 2010-11 (1. samling), Det Udenrigspolitiske Nævn 2010-11 (1. samling)
FOU Alm.del Bilag 44, UPN Alm.del Bilag 43
Offentligt
932998_0001.png
932998_0002.png
932998_0003.png
932998_0004.png
932998_0005.png
932998_0006.png
932998_0007.png
932998_0008.png
932998_0009.png
932998_0010.png
932998_0011.png
932998_0012.png
932998_0013.png
932998_0014.png
DET TALTE ORD GÆLDERTALEPUNKTSamråd Wikileaks 2. december 2010
2. december 2010
WikiLeaks’ offentliggørelse af knapt 400.000 doku-menter om indsatsen i Irak har ført til, at der i me-dierne er rejst en række spørgsmål i forhold til dendanske indsats i Irak.Jeg vil gerne understrege, at det er en sag, som vi iregeringen ser på med allerstørste alvor.Vi har alle en interesse i at få det belyst, hvis der erforegået noget forkert.Der skal ikke herske nogen tvivl om min holdning.Danmarks internationale forpligtelser skal naturligvisoverholdes.Jeg er derfor også meget tilfreds med, at forsvaretsøverste ledelse hurtigt tog initiativ til at iværksætteen gennemgang af det meget omfattende materialesom følge af de lækkede Wikileaks dokumenter._______________________________________________________________________________________________________________________________________________HOLMENS KANAL 421060 KØBENHAVN KTELEFON: 33 92 33 20TELEFAX: 33 32 06 55MAIL: [email protected]WEB: www.FMN.DKCVR: 25-77-56-35EAN: 5798000201200
Det er som bekendt aftalt med forsvarschefen, atForsvarskommandoen udarbejder en skriftlig rede-gørelse til Forsvarsministeriet på baggrund af gen-nemgangen.Forsvarets redegørelse skal medvirke til at skabeklarhed over spørgsmål, som har været omtalt imedierne. F.eks. spørgsmål om hvad forsvaret vid-ste om mishandling, antallet af tilbageholdte og sik-kerheden for irakiske tolke.Forsvarets redegørelse skal derudover behandle deoplysninger, som er fremkommet fra anonyme sol-dater, samt andre oplysninger af relevans for sa-gen. Dette omfatter eksempelvis også oplysningerfra den hotline, som forsvaret har åbnet.Forsvarets redegørelse skal foreligge hurtigst mu-ligt. Men det er klart, at der er tale om et omfatten-de materiale, som forsvaret nu er i færd med atgennemgå.Når forsvarets redegørelse foreligger, vil jeg udar-bejde en samlet skriftlig redegørelse til Folketinget.Den vil dels basere sig på den skriftlige redegørelse,som Forsvarskommandoen er ved at udarbejde tilSide 2/14
Forsvarsministeriet. Dels vil den omfatte de merefolkeretlige spørgsmål, regeringens viden samt ihvilket omfang Folketinget har været orienteret.Hr. John Dyrby Paulsen, Hr. Holger K. Nielsen ogHr. Frank Aaen har stillet 8 spørgsmål til det åbnesamråd i dag.Flere af de stillede spørgsmål vil naturligt kunne bli-ve berørt i min samlede skriftlige redegørelse tilFolketinget.Der kan derfor være spørgsmål, som jeg på nuvæ-rende tidspunkt må henvise til redegørelsen.Det gælder i øvrigt også for en lang række af deskriftlige spørgsmål, som blandt andet hr. Frank Aa-en har stillet i forsvarsudvalgets regi.Det håber jeg naturligvis, at Forsvarsudvalget kanse det rigtige i og har forståelse for.Lad mig nu tage samrådsspørgsmålene et for et. Ogsom sagt vil der være en række af spørgsmålene,hvor jeg må henvise til den samlede skriftlige rede-gørelse, som jeg vil give til folketinget.Det førstespørgsmål Blyder:
Side 3/14
Hvad kan ministeren oplyse om fanger, taget un-der operationer med dansk deltagelse i Irak og ud-leveret til andre landes myndigheder?”Der er her tale om et spørgsmål, som naturligt vilkunne blive berørt i den samlede skriftlige redegø-relse til Folketinget. Jeg kan derfor ikke gå ind i enmere konkret besvarelse af dette spørgsmål i dag.Spørgsmål Clyder:
”Hvad kan ministeren oplyse om disse fangers vide-re skæbne?”Også her må jeg henvise til den kommende redegø-relse.Spørgsmål Dlyder:Hvorfor er de oplysninger om danske soldatersoperationer i Irak, som nu er fremlagt af Wikileaks,ikke tidligere tilgået Folketinget og den danske of-fentlighed?”Som nævnt vil redegørelsen til folketinget også om-fatte spørgsmålet om, hvad Folketinget har væretorienteret om. Jeg er sikker på, at redegørelsen vilvise, at mange af oplysningerne om danske solda-Side 4/14
ters operationer i Irak allerede er tilgået Folketinget.Jeg synes derfor, at spørgerne måske skulle værelidt mere forsigtig med de konkluderende forudsæt-ninger, som er lagt ind i spørgsmålet.Hvis vi så vender os modspørgsmål E:Hvorfor trak den danske regering de danske solda-ter ud af Irak med den begrundelse, at sikkerheds-situationen i det danske område var forbedret, nårdokumenterne fra Wikileaks tyder på det stik mod-satte?”.Spørgsmålet om, hvorfor regeringen trak de danskesoldater ud af Irak, har været drøftet før, bl.a. i for-bindelse med at Folketinget traf beslutning om ved-tagelse af B 162 af 1. juni 2007.Der var (og er) to overordnede mål med den støtte,vi har givet til Irak. For det første at hjælpe irakernetil selv at overtage ansvaret for sikkerheden i dereseget land. For det andet at støtte den folkevalgteregering i genopbygningen af landet.Beslutningen om at ændre den danske militære ind-sats tog udgangspunkt i den irakiske regerings egetønske om at overtage et større ansvar for sikkerhe-den i løbet af 2007. Det tog også udgangspunkt i enSide 5/14
fremgang i de irakiske sikkerhedsstyrkers kapacite-ter.Den irakiske regerings ønsker blev offentligt udtryktved flere lejligheder allerede i 2006. Bl.a. gav denirakiske premierminister Maliki den 30. november2006 i et interview med det amerikanske TV-selskabABC udtryk for, at irakerne kunne overtage ansvaretfor sikkerheden i Sydirak i løbet af 2007. Sammeindstilling tilkendegav Maliki ved et møde med da-værende statsminister Anders Fogh Rasmussen imaj 2006.Regeringen førte løbende en dialog med den iraki-ske regering. Dialogen omhandlede bl.a. det iraki-ske ønske om at overtage sikkerhedsansvaret ogkapaciteterne hos de irakiske sikkerhedsstyrker.I takt med, at de irakiske styrker gradvist ønskedeog magtede at overtage ansvaret for sikkerheden,blev de multinationale styrkers rolle ændret til atvære mere tilbagetrukken.Tilpasningen af det danske styrkebidrag til den mul-tinationale styrke i Irak i august 2007 skal derforses i sammenhæng med den kapacitetsopbygning,der løbende fandt sted i de irakiske sikkerhedsstyr-ker.Side 6/14
Danmarks bidrag til den multinationale styrke skulletilpasses bedst muligt til den rolle, som den multina-tionale styrke havde i Basra-provinsen på det tids-punkt.I takt med en gradvist mere tilbagetrukket rolle forden multinationale indsats i Basra området blev denmilitære del mere rettet mod observation og over-vågning. Herved kunne der hurtigere og mere effek-tivt sættes ind, hvis situationen udviklede sig i for-kert retning.Netop derfor valgte Danmark at udsende et obser-vationshelikopterbidrag i andet halvår 2007, da dendanske bataljon blev hjemtaget. Samtidig valgteman fra dansk side at øge støtten til træning af ira-kiske sikkerhedsstyrker i rammen af NATO’s og koa-litionens træningsindsats i Bagdad.Spørgsmål Flyder:
”Er ministeren indstillet på at lade hele sagen, her-under grundlaget for Irak-krigen, undersøge af enuvildig instans?”.Spørgsmålet om grundlaget for den militære indsatsi Irak har været drøftet i Folketinget adskillige gan-Side 7/14
ge før, og der er besvaret et stort antal spørgsmålfra Folketinget om sagen.Det er ikke nyt, at der er forskellige opfattelser afdet folkeretlige grundlag for den militære indsats iIrak.Diskussionen kredser stadig om, hvorvidt de rele-vante FN resolutioner tilsammen gav grundlaget formagtanvendelsen mod Irak. Det mente – og mener– regeringen fortsat, at de gjorde.Regeringen ser derfor ikke et behov for en uvildigundersøgelse af grundlaget for Irak-krigen.Grundlaget for den danske beslutning om at deltagei Irak i 2003 blev lagt åbent frem i Folketinget ogkan læses i beslutningsforslag B 118.Og nu til spørgsmål Gsom lyder:
”Hvad gør Danmark for, at udlevering af fanger tiltortur ikke gentager sig i Afghanistan eller andresteder?”.Igen synes jeg, at spørgerne er lige lovlig konklude-rende i den forudsætning, de opstiller i sit spørgs-mål.Side 8/14
Danmark udleverer ikke fanger til tortur!Regeringen lægger derimod stor vægt på overhol-delsen af international ret, og vi søger i mangesammenhænge aktivt at påvirke, at international retrespekteres.Også specifikt på tilbageholdelsesproblematikkenhar regeringen et stort fokus. På det internationaleplan tog regeringen allerede tilbage i 2007 initiativtil den såkaldte Copenhagen Process om håndterin-gen af tilbageholdte.Ambitionen er at opnå en bred, international tilslut-ning til et sæt retningslinjer for håndtering af tilba-geholdte. Både relevante internationale organisatio-ner samt en bred kreds af lande fra hele verden del-tager i processen.Der foregår altså et aktivt dansk arbejde med hen-blik på at håndtere udfordringerne omkring tilbage-holdte personer i internationale operationer.I relation til Afghanistan har Danmark som bekendtindgået en overdragelsesaftale den 8. juni 2005.
Side 9/14
Aftalen skal sikre, at personer, som danske soldateroverdrager til afghanske myndigheder, behandles ioverensstemmelse med internationale forpligtelser.Samtidig har den afghanske regering forpligtet sigtil ikke at eksekvere dødsdomme over personer,som danske styrker har tilbageholdt og overdragettil afghansk varetægt.Danske styrker fører løbende tilsyn med tilbagehold-te, der overdrages til afghanske myndigheder. Lige-ledes har både Internationalt Røde Kors og denUafhængige Afghanske Menneskerettighedskom-mission adgang til at besøge de overdragne perso-ner.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at danske styrkerhar overdraget i alt 4 personer til afghanske myn-digheder. Der er én person tilbage i afghanskefængsler, som danske styrker fører tilsyn med, hvil-ket også er oplyst Folketinget.Endvidere er Danmark – i samarbejde med andreISAF lande – i dialog med afghanske myndighederom forhold vedrørende tilbageholdte.Fra dansk side lægger vi stor vægt på, at de perso-ner, som danske styrker måtte tilbageholde ogSide 10/14
overdrage til afghanske myndigheder, behandleskorrekt. Afghanistan er dog en suveræn stat. Vi erder for at støtte afghanerne i opbygningen af deresland.Jeg vil også gøre opmærksom på, at danske solda-ter både har en handlepligt og en meldepligt, så-fremt de bevidner tortur eller umenneskelig be-handling.Det følger af Forsvarskommandoens direktiv omforbud mod tortur, at - og jeg citerer: ”forsvaretspersonel skal søge at hindre enhver i at udøve tor-tur, grusom, umenneskelig eller nedværdigendebehandling eller straf, hvis det kan ske, uden atpersonellet derved udsætter sig selv eller andre forsærlig fare eller opofrelse”. Citat slut.Dette er ledsaget af en meldepligt – og jeg citerer:”Personellet skal straks indberette til nærmestechef, hvis de har kendskab til eller rimelig mistankeom, at nogen har til hensigt at overtræde, overtræ-der eller har overtrådt forbuddet”. Citat slut.Denne handle- og meldepligt gælder for alt forsva-rets personel både i Danmark og i internationalemissioner.
Side 11/14
Samme pligt gentages også i missionsspecifikke di-rektiver, som eksempelvis det, der er udstedt forsoldaterne i Afghanistan.Derudover fremgår det også af ”Soldatens kort”, athvis man bevidner overtrædelser af reglerne formagtanvendelse, krigens love, menneskerettighedereller i øvrigt overværer opførsel, der strider modkorrekt adfærd for myndighedspersoner, skal detnoteres og øjeblikkeligt rapporteres til chefen.Som bekendt skal der udarbejdes en militærmanualtil brug for forsvarets personel. Manualen skal om-fatte en række relevante forhold for udsendte sol-dater blandt andet i relation til den humanitære fol-keret.Jeg skal understrege, at den humanitære folkeretaltså allerede er indarbejdet i forsvaret i form af di-rektiver mv.Det er derfor vigtigt, at militærmanualen får enmerværdi for forsvaret.Så samlet set gør Danmark en masse. Og lad miggentage: Danmark udleverer ikke fanger til tortur!Næstespørgsmål Hlyder:Side 12/14
”Er ministeren enig med flere eksperter i, at rege-ringen og den daværende forsvarsminister vidstebesked om brugen af tortur i Irak?”.Der er også her tale om et spørgsmål, som naturligtvil kunne blive berørt i den samlede skriftlige rede-gørelse til Folketinget. Jeg kan derfor ikke gå ind ien mere konkret besvarelse af dette spørgsmål idag.Og nu til det sidste spørgsmål,spørgsmål I:
”Kan ministeren afvise, at de fremgangsmåder, derer blevet anvendt i Irak til at ”omgå” reglerne om-kring udlevering af fanger, også bruges eller harværet brugt i forbindelse med den danske indsats iAfghanistan?”.Det folkeretlige udgangspunkt er - som det har væ-ret sagt mange gange før - at det er den nation, derhar en person i sin varetægt, der har ansvaret forvedkommende. Danmark har således som udgangs-punkt ikke ansvar for personer, der ikke er eller al-drig har været i vores varetægt.Men, som jeg også har sagt flere gange i dag, vilmin samlede skriftlige redegørelse om Wikileaks og
Side 13/14
Irak til Folketinget, blandt andet behandle de merefolkeretlige spørgsmål om tilbageholdte, knyttet tilDanmarks indsats i Irak.Er der procedurer, der viser sig at være uhensigts-mæssige, så skal vi naturligvis ændre dem.Hermed slutter min besvarelse af spørgsmålene.
Side 14/14