FOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 137: Placering af Værnsfælles Arktisk Kommando

Forsvarsudvalget 2010-11 (1. samling), Grønlandsudvalget 2010-11 (1. samling), Færøudvalget 2010-11 (1. samling)
FOU Alm.del Bilag 137, GRU Alm.del Bilag 73, FÆU Alm.del Bilag 37
Offentligt

ARBEJDSGRUPPE VÆRNSFÆLLES ARKTISK KOMMANDO

19. maj 2011

RAPPORT VEDRØRENDEPLACERING AF VÆRNSFÆLLES ARKTISK KOMMANDO

INDHOLDSFORTEGNELSERESUMÉ ……………………………………………………………………………………………51 INDLEDNING................................................................................................................ 71.1Overordnet problemstilling. .................................................................................... 71.2Arbejdets organisering. .......................................................................................... 81.3Styregruppe. .......................................................................................................... 81.4Arbejdsgruppe. ...................................................................................................... 91.5Rapportens struktur. .............................................................................................. 92 METODE .................................................................................................................... 102.1Indledning. ........................................................................................................... 102.2Afgrænsninger. .................................................................................................... 102.3Forudsætninger. .................................................................................................. 112.4Overordnet analysemetodik og opstilling af analysemodel. ................................. 112.5Fastlæggelse af terminologi................................................................................. 122.5.1Terminologi i forbindelse med behov og krav. .............................................. 132.5.2Målopfyldelse. .............................................................................................. 133 DEN NORDATLANTISKE KOMMANDOSTRUKTUR ................................................. 143.1Indledning. ........................................................................................................... 143.2Grønlands Kommando. ....................................................................................... 143.2.1Opgaver........................................................................................................ 143.2.2Struktur og organisation. .............................................................................. 253.2.3Økonomi. ...................................................................................................... 303.2.4Samarbejds- og aftalemæssige relationer. ................................................... 303.2.5Miljømæssige forhold. .................................................................................. 323.2.6Aftalemæssige forhold. ................................................................................. 323.3Færøernes Kommando. ...................................................................................... 333.3.1Opgaver........................................................................................................ 343.3.2Struktur og organisation. .............................................................................. 413.3.3Økonomi. ...................................................................................................... 443.3.4Samarbejds- og aftalemæssige relationer. ................................................... 453.3.5Miljømæssige forhold. .................................................................................. 463.4Etablissementsmæssige faktorer......................................................................... 463.5Økonomiske nøgletal. .......................................................................................... 483.6Omkostninger relateret til miljø. ........................................................................... 493.7Infrastruktur. ........................................................................................................ 503.8Delkonklusion. ..................................................................................................... 524 ANALYSE 1 OPSTILLING AF KRAV OG VÆGTNING .............................................. 544.1Indledning. ........................................................................................................... 544.2Fremtidige operative opgaver for Værnsfælles Arktisk Kommando. .................... 544.3Afledte krav og vægtning – opgaver. ................................................................... 564.3.1Overvågning og suverænitetshævdelse. ...................................................... 574.3.2Eftersøgnings- og redningstjeneste. ............................................................. 574.3.3Fiskeriinspektion. .......................................................................................... 584.3.4Styrkeproduktion/kollektivt forsvar. ............................................................... 584.3.5Ammunitionsrydning. .................................................................................... 594.3.6Søopmåling. ................................................................................................. 594.3.7Planlægning og gennemførelse af beredskabsforanstaltninger. ................... 592

4.4Delkonklusion. ..................................................................................................... 594.5Afledte krav og vægtning - organisation og struktur. ........................................... 604.5.1Ledelse. ........................................................................................................ 604.5.2Stabsstøtte. .................................................................................................. 614.5.3Operationer. ................................................................................................. 624.5.4Situationscenter. ........................................................................................... 624.5.5Maritime Rescue Coordination Centre – MRCC. .......................................... 634.5.6Flåderadio. ................................................................................................... 644.5.7Fiskeriinspektion, beredskab og drift. ........................................................... 644.5.8Ammunitionsrydning. .................................................................................... 65En fælles ammunitionsrydningskapacitet mellem Grønland og Færøerne kanovervejes for at optimere anvendelsen af denne ressource. ...................................... 654.5.9Udmåling af stabsstruktur. ............................................................................ 654.5.10 Udmåling af etablissementsstruktur. ............................................................ 674.5.11 Anden støtte. ................................................................................................ 704.6Delkonklusion. ..................................................................................................... 704.7Afledte krav og vægtning – etablissement. .......................................................... 714.7.1Faciliteter til hovedkvarter............................................................................. 714.7.2Faciliteter til boliger. ..................................................................................... 724.7.3Faciliteter til repræsentative formål. ............................................................. 734.7.4Idrætsfaciliteter. ............................................................................................ 734.8Delkonklusion. ..................................................................................................... 734.9Afledte krav og vægtning - infrastruktur og logistik. ............................................. 744.9.1Havnefaciliteter. ............................................................................................ 744.9.2Lufthavnsfaciliteter. ...................................................................................... 744.9.3Adgang til helikopterterminal. ....................................................................... 754.9.4Udvidelsesmuligheder. ................................................................................. 754.9.5Depotfaciliteter herunder lagerfaciliteter i tilknytning til havnen/lufthavnen... 764.9.6Tele- og radiokommunikation. ...................................................................... 764.9.7Areal til antennepark..................................................................................... 774.9.8Adgang til motorkøretøjsvedligehold. ........................................................... 774.9.9Parkerings- og garagefaciliteter.................................................................... 784.9.10 Nærhed til samarbejdspartnere/- forbindelser. ............................................. 784.10 Delkonklusion ...................................................................................................... 784.11 Samlet delkonklusion for opstilling af krav og vægtning. ..................................... 795 ANALYSE 2 MÅLOPFYLDELSE ................................................................................ 805.1Indledning. ........................................................................................................... 805.2Metode til målopfyldelse. ..................................................................................... 815.3Nuuk evne til at målopfylde.................................................................................. 835.3.1Struktur og organisation. .............................................................................. 835.3.2Etablissementsmæssige forhold................................................................... 835.3.3Infrastruktur og logistik ................................................................................. 845.4Delkonklusion ...................................................................................................... 845.5Narsarsuaq evne til at målopfylde. ...................................................................... 855.5.1Struktur og organisation. .............................................................................. 855.5.2Etablissementsmæssige forhold. .................................................................. 855.5.3Infrastruktur og logistik ................................................................................. 855.6Delkonklusion ...................................................................................................... 865.7Kangilinnguit evne til at målopfylde. .................................................................... 863

5.7.1Struktur og organisation. .............................................................................. 865.7.2Etablissementsmæssige forhold. .................................................................. 875.7.3Infrastruktur og logistik. ................................................................................ 875.8Delkonklusion. ..................................................................................................... 885.9Samlet delkonklusion for målopfyldelse. .............................................................. 885.10 Færøsk Forbindelseselements evne til at målopfylde. ......................................... 895.10.1 Struktur og organisation. .............................................................................. 895.10.2 Etablissementsmæssige forhold. .................................................................. 895.10.3 Infrastruktur og logistik ................................................................................. 905.10.4 Delkonklusion ............................................................................................... 906 ØKONOMI .................................................................................................................. 916.1Indledning ............................................................................................................ 916.2Økonomiske forudsætninger................................................................................ 916.2.1Nuuk ............................................................................................................. 926.2.2Narsarsuaq ................................................................................................... 956.2.3Kangilinnguit ................................................................................................. 986.3Delkonklusion. ................................................................................................... 1007 KONKLUSION .......................................................................................................... 1008 PERSPEKTIVERING ................................................................................................ 102

RESUMÉNærværende rapport omhandler en analyse af mulige placeringer af en Værnsfælles Ark-tisk Kommando i Grønland. Følgende mulige placeringer er analyseret med afsæt i For-svarsministeriets direktiv: Nuuk, Narsarsuaq og Kangilinnguit.Rapportens analyse tager udgangspunkt i en videreførelse af det nuværende opgavekom-pleks for de nuværende nordatlantiske kommandoer, som efter en sammenlægning vide-reføres i Værnsfælles Arktisk Kommando i Grønland og herunder et tilhørende forbindel-seselement på Færøerne.Rapporten indeholder otte kapitler, hvor de første tre kapitler er indledning, beskrivelse afmetode m.m. samt en beskrivelse af myndighederne Grønlands Kommando og Færøer-nes Kommando. Endvidere indeholder rapporten to analyser, økonomiske modelberegnin-ger samt en konklusion og perspektivering.Den første analyse opstiller en række krav til den fremtidige placering af Værnsfælles Ark-tisk Kommando indenfor områderne; Myndighedsopgaver, Organisatoriske, Etablisse-mentsmæssige og Infrastrukturelle forhold. De opstillede krav vægtes efterfølgende i for-hold til om kravet er ubetinget, betinget eller ønskeligt. Den anden analyse analyserer ihvilken grad de tre forskelle placeringer, som behandles i rapporten, er i stand til at målop-fylde i forhold til de opstillede krav og vægtning. Der anvendes i denne analyse en nume-risk tilgang i det målopfyldelsen af det enkelte krav tildeles en score. For at sondre mellemde enkelte krav således væsentligheden ved det enkelte krav synliggøres, bliver den en-kelte score multipliceret med en korrektionsfaktor. Dermed beregnes der en specifik scoreved den enkelte placering som er et udtryk for placeringens evne til at målopfylde i forholdtil de opstillede krav.Overvågning og suverænitetshævdelse, miljøovervågning og fiskeriinspektion vil også ifremtiden være de højst prioriterede opgaver. Den forudsete udvikling i det arktiske miljøog operationsområde peger på en forskydning af de maritime enheders operationsområdemod nord, hvilket skyldes dels, at fiskeflåderne trækker længere nordover i takt med denstigende afsmeltning af iskappen, dels den stigende krydstogtturismes sejladsmønster.Evnen til at opfylde kravene til den operative opgaveløsning, så som indsættelse af under-lagte enheder i forbindelse med suverænitetshævdelse, maritim miljøovervågning samtfiskerinspektion, er ikke afhængig af, hvor Værnsfælles Arktisk Kommando placeres.Behovet for at opstille egen støttestruktur i forbindelse med drift af hovedkvarteret er for-holdsvis begrænset, hvorimod behovet i Kangilinnguit er stort. I Narsarsuaq vil behovetvære mindre end i Kangilinnguit, men større end i Nuuk.Muligheden for at tilgodese behovet for at kunne rejse til og fra Grønland opfyldes bedre iNuuk end i Narsarsuaq, mens dette forhold opfyldes bedre i Narsarsuaq end i Kangilinn-guit.Værnsfælles Arktisk Kommando muligheder for i praksis at kunne koordinere og samar-bejde med andre myndigheder og institutioner er ligeledes afhængig af, hvor VærnsfællesArktisk Kommando placeres. Ved placering i Nuuk er denne mulighed i høj grad til stede. I5

Narsarsuaq er muligheden mindre end i Nuuk, og i Kangilinnguit er muligheden mindreend i Narsarsuaq.Behovet for investeringer vil ved en placering i Nuuk kunne reduceres, da det er muligt atforfølge lejeløsninger for etablissementsbehovet. Investeringsbehovet i Nuuk er mindreend eller lig med investeringsbehovet i Narsarsuaq, men højere end i Kangilinnguit, med-mindre det i Nuuk er muligt at opnå en lejeløsning for hele etablissementsområdet.Investeringsbehovet i Kangilinnguit skyldes i al væsentlighed omkostninger til miljøopryd-ning og i tillæg hertil udgifter til investering i områdets tekniske installationer, således atdisse vil kunne honorere gældende miljøkrav, hvilket er en forudsætning for at forblive iKangilinnguit.Det årlige beregnede provenu udgør ca. 49-52 mio. kr. ved placering i Nuuk, ca. 43 mio.kr. ved placering i Narsarsuaq og ca. 11 mio. kr. ved at fastholde placering i Kangilinnguit.Beregningerne viser, at tilbagebetalingstid for investeringerne sker senest efter ca. 5 årved de skitserede løsninger, og perioden efter tidspunktet for tilbagebetalingstid vil såledesmedføre et betydeligt provenu ved både Nuuk og Narsarsuaq, et provenu som årligt er optil ca. 32-41 mio. kr. højere, end ved at fastholde placeringen i Kangilinnguit.Den økonomiske dimension kan sammenfattende illustreres ved nedenstående tabel, somudviser de samlede investeringer og den afledte årlige drift for de respektive placeringer,med henblik på at tilvejebringe et estimat for, hvornår investeringen er tilbagebetalt.OVERORDNET ØKONOMISKE FORHOLD (mio. kr.)NUUKInvestering103,320,00-103,322,0Drift47,4998,6751,18Bygge/lejeSamlet Værnsfælles Arktisk KommandoSamlet Grønlands Kommando/Færøernes KommandoProvenueAntal år inden "break even"NUUKInvesteringBygge122,420,00-122,422,446,6598,6752,02DriftNUUKInvesteringLeje45,980,00-45,980,949,7698,6748,91DriftNARSARSUAQInvesteringBygge122,420,00-122,422,956,0898,6742,5959,210,00-59,215,387,4998,6711,18DriftKANGILINNGUITInvesteringDrift

Tilbagebetalingstiden for de foretagne investeringer er afhængig af, i hvor høj en grad detvælges - og er muligt - at leje egnede etablissementer. Tilbagebetalingstiden i Nuuk erkortere end i Narsarsuaq, og i Narsarsuaq er tilbagebetalingstiden kortere end i Kangilinn-guit.For så vidt angår Forbindelseselement Færøerne er dette element ikke udslagsgivende foren vurdering af, hvilken placering i Grønland, der ønskes for Værnsfælles Arktisk Kom-mando. Forbindelseselement Færøerne kan med sin placering i Tórshavn løse sin opgavemed at støtte Værnsfælles Arktisk Kommando og dets hovedkvarter og styrke den arktiskeopgaveløsning med en lokal færøsk dimension.

Bilag:1. Analysemodel2. Oversigtskort over SAR ansvarsområder for Search and Rescue3. Kommuneinddelingen i Grønland4. Økonomi- og ressourceark:4.1. Beregning Nuuk (bygge/leje løsning)4.2. Beregning Nuuk (bygge/bygge løsning)4.3. Beregning Nuuk (leje/leje løsning)4.4. Beregning Narsarsuaq4.5. Beregning Kangilinnguit/Grønnedal1INDLEDNING

1.1 Overordnet problemstilling.Af ’Aftale om forsvarets ordning 2010-2014’ af 24. juni 2009 fremgår blandt andet, at Grøn-lands Kommando og Færøernes Kommando samles i en Værnsfælles Arktisk Kommando,og at den mest hensigtsmæssige placering af kommandoen skal undersøges og afklares.Analysen er gennemført med udgangspunkt i forsvarets nuværende opgaveløsning iNordatlanten og Arktis under hensyntagen til den reelle og forventede udvikling i og om-kring Grønland og Færøerne frem til og med 2014.Mulighederne for at ændre kommandostrukturen i Nordatlanten med henblik på en effekti-visering har været undersøgt tidligere.I 2006 blev der som følge af en planlagt indstilling af helikopterruten til Kangilinnguit udar-bejdet en analyse med henblik på at undersøge konsekvenserne af en sådan beslutning iforhold til Grønlands Kommando. Analysen omfattede ligeledes en flytning af GrønlandsKommando til et andet egnet sted i Grønland, ligesom analysen tillige behandlede en vur-dering af konsekvenserne af at oprette en fælles nordatlantisk kommando ved en sam-menlægning af Færøernes Kommando og Grønlands Kommando.Analysen tog udgangspunkt i at sikre en fremadrettet opgaveløsning i Nordatlanten på etuforandret niveau samtidig med, at der blev hjemtaget så mange opgaver som muligt. Detblev konkluderet, at alle analyserede modeller var brugbare, men den mest hensigtsmæs-sige model blev vurderet at være oprettelse af et nordatlantisk kommandoelement underSøværnets Operative Kommando i Danmark med forbindelseselementer i henholdsvisTorshavn og Nuuk. Konklusionen syntes primært at hvile på et økonomisk rationale samtfokus på hjemtagning af flest mulige funktioner.Analysen, der blev afsluttet ultimo 2006, behandler ikke udviklingen i det nordatlantiske/arktiske område. Set i lyset heraf mangler analysen den nok vigtigste situationsdannendefaktor, som bl.a. er belyst i Forsvarskommissionens beretnings indledende kapitler, hvorder beskrives en forventet stigende interesse for det arktiske område, dels som følge aføgede muligheder for råstofudvinding, dels som følge af øgede besejlingsmuligheder.

Før denne analyse har der ikke tidligere været gennemført strukturanalyser, der omfatteroprettelse af en fælles kommando ved at sammenlægge Færøernes Kommando og Grøn-lands Kommando. Der har dog af flere omgange været planlagt strukturtiltag ved Grøn-lands Kommando, der omfatter en flytning fra Kangilinnguit.I 2009 afgav Forsvarskommissionen af 2008 sin kommissionsberetning. Denne beretningbeskrev blandt andet, hvordan de nordatlantiske kommandoer burde tilpasses:”For de nordatlantiske operative kommandoers vedkommende bør strukturen effektivise-res, så der tages hensyn til den reelle og forventede udvikling i og omkring Grønland ogFærøerne. Forsvarskommissionen finder, at Grønlands Kommando og Færøernes Kom-mando i denne forbindelse på kort sigt bør samles i en arktisk kommando i Grønland medet forbindelseselement på Færøerne. Den mest hensigtsmæssige placering af komman-doen i Grønland bør på kort sigt undersøges og afklares”.I juni 2009 blev der mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SocialistiskFolkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance indgået enpolitisk aftale om forsvarets ordning 2010-2014. Af aftalen fremgår blandt andet, at derskal gennemføres en effektivisering af de nordatlantiske operative kommandoers struktur,så der tages hensyn til den reelle og forventede udvikling i og omkring Grønland og Færø-erne. Det beskrives desuden, at dette skal ske ved en samling af Grønlands og Færøer-nes Kommandoer i en Værnsfælles Arktisk Kommando, idet den mest hensigtsmæssigeplacering af denne undersøges og afklares. Det fremgår endvidere af aftalen, at tilpasnin-gen af de nordatlantiske kommandoer vil ske gennem dialog med Grønland og Færøerne,hvor alle parter inddrages og får mulighed for medindflydelse.Forsvarsministeriet direktiv af 19. marts 2010 for analysearbejdet vedrørende etablering afen arktisk kommando angiver som supplement til ovenstående, at Værnsfælles ArktiskKommando forudsættes placeret i Grønland med et forbindelseselement på Færøerne.Af Forsvarsministeriets direktiv for implementering af Forsvarsforlig 2010-2014 af 16. juli2010 er det efterfølgende præciseret, at rapportens analyse skal omfatte placering i Nuuk,Narsarsuaq og Kangilinnguit.Nærværende rapport indeholder alene en analyse af de operative, økonomiske, strukturel-le, materielmæssige og etablissementsmæssige konsekvenser ved de enkelte modeller,hvorfor rapporten ikke ender med en anbefaling.1.2 Arbejdets organisering.Arbejdet er iværksat af Forsvarsministeriet med et direktiv udsendt den 19. marts 2010 tilForsvarskommandoen. Med afsæt heri blev der oprettet en projektorganisation beståendeaf en styregruppe og en arbejdsgruppe, hvis sammensætning fremgår af pkt. 1.2. og pkt.1.3.1.3 Styregruppe.Styregruppen afholdt det første møde den 15. juni 2010 i Forsvarskommandoen og ersammensat som følger:

Frank Trojahn1Inuuteq Holm OlsenGrethe NielsenHerluf SigvaldssonHenrik KudskPer StarklintThorkild LauridsenChristian Horsted2

Chefen for Forsvarskommandoens PlanlægningsafdelingDirektør for Selvstyrets UdenrigsdirektoratErhvervschef i Kommune KujalleqDepartementschef, Færøernes UdenrigsrådChefen for Grønlands KommandoChefen for Færøernes KommandoDirektør for anlæg og miljø i Kommuneqarfik SermersooqForsvarskommandoens Værns- og Periodeplanssektion

1.4 Arbejdsgruppe.Arbejdsgruppen afholdt første møde i forlængelse af styregruppemødet den 15. juni 2010 iForsvarskommandoen. Arbejdsgruppen er sammensat som følger:Gorm Bergqvist3Thorkild LauridsenJan KarlssonGrethe NielsenKaj P. Mortensen4Gunnar ToftegaardLene RiisAdam WormMichael BagerEli Lyngvei LarsenJoe MistryChristian Horsted5Chef for Forsvarskommandoens Værns- og PeriodeplansektionDirektør for Anlæg og Miljø Kommuneqarfik SermersooqAnlæg og Miljø Kommuneqarfik SermersooqErhvervschef i Kommune KujalleqAfdelingschef i Landsstyrets UttanríkisráðiðAfdelingschef i Landsstyrets UttanríkisráðiðKontorchef i Selvstyrets Departement for Boliger, Infrastruktur ogTrafikSenior Konsulent, Den Grønlandske Repræsentation i DanmarkChef for Planlægningsafdelingen ved Grønlands KommandoChef for Operationsafdelingen ved Færøernes KommandoForsvarets Bygnings- og EtablissementstjenesteForsvarskommandoens Værns- og Periodeplanssektion

1.5 Rapportens struktur.I det følgende gennemgås rapportens overordnede struktur. Rapporten er overordnet ind-delt i otte kapitler.Kapitel 1 beskriver referencerammen for rapporten samt deltagerkredsen i de nedsattestyre- og arbejdsgrupper.Kapitel 2 er en beskrivelse af den anvendte analysemetodik, skitsering af den analysemo-del, som er anvendt i rapporten, samt fastlæggelse af den terminologi, der overordnet an-vendes i rapporten.Kapitel 3 er det redegørende kapitel i rapporten, der med udgangspunkt Forsvarskom-mandoens Årsprograms opgavetildeling til de respektive myndigheder beskriver de lokaleforhold, der gør sig gældende på henholdsvis Grønland og Færøerne. Kapitlet opstillerendvidere en række andre kendsgerninger, der er inddraget i rapporten.

Formand for styregruppen.Sekretær i styregruppen.3Formand for arbejdsgruppen.4Arbejdsgruppemedlem indtil medio marts 2011.5Sekretær i arbejdsgruppen.

Kapitel 4 analyserer hvilke krav, der kan identificeres i forbindelse med opstillingen afVærnsfælles Arktisk Kommando, herunder i hvilken grad de opstillede krav skal/bør opfyl-des.Kapitel 5 omhandler i hvilken grad de krav, som er opstillet i kapitel 4, opfyldes. Målopfyl-delsen tager udgangspunkt i de tre undersøgte placeringer af den Værnsfælles ArktiskeKommando og hermed opnås en målopfyldelsesgrad for de respektive placeringer.Kapitel 6 er rapportens økonomiske kapitel. Heri er grundlæggende beskrevet de bereg-ningsforudsætninger, der er anvendt ved beregningen for henholdsvis investeringsbehovetog det forventede provenu for de respektive placeringer. Der er endvidere beregnet envurdering af, hvornår de nødvendige investeringer er tilbagebetalt.Kapitel 7 indeholder rapportens konklusion.Kapitel 8 indeholder en kort perspektivering.2METODE

2.1 Indledning.Rapporten behandler opbygning af en Værnsfælles Arktisk Kommando i Grønland, idetGrønlands Kommando og Færøernes Kommando organisatorisk sammenlægges i ét ho-vedkvarter. Med udgangspunkt i den eksisterende opgaveportefølje har rapporten det sig-te, at den aktuelle ressourceanvendelse optimeres til de nye udfordringer i Arktis, såledesat flere ressourcer anvendes til støtte for løsning af de operative opgaver og færre på støt-tevirksomhed.Rapporten tager udgangspunkt i et overordnet ønske om en optimeret opgaveløsning i detsamlede nordatlantiske/arktiske område, herunder relevant hensyntagen til den igangvæ-rende dynamiske udvikling af maritime aktiviteter i og henover Arktis. Rapporten vil endvi-dere belyse muligheden for at effektivisere hovedkvarterets støttestruktur, med det formålat sikre en så økonomisk rationel opgaveløsning som muligt. Hertil kommer, at fra udgan-gen af 2010 bortfaldt forpligtelsen til at opretholde et bemandet Hughes Improved Termi-nal/ECCM Resistant Communications System (HIT/ERCS) beredskab på Færøerne. Detidligere overvejelser vedrørende størrelsen af bemanding på Færøernes Kommando harderved fået fornyet aktualitet.Nærværende rapport ses i sammenhæng med en række andre aktuelle analyser med rela-tion til det arktiske så som Arktisk Strategi6, analyse af opstilling af en arktisk indsatsstyr-ke, Arctic Marine Shipping Assessment7mv.2.2 Afgrænsninger.Rapporten tager som anført i det foregående udgangspunkt i dimensioneringen af ethovedkvarter, der kan løse den eksisterende opgaveportefølje.

Udenrigsministeriet 2011.Arktisk Råd 2009.

2.3 Forudsætninger.Forsvarsministeriets direktiv har givet de overordnede rammer for arbejdet. Direktivet be-skriver, at Forsvarskommanoden skal gennemføre en analyse af forskellige løsningsmu-ligheder for effektivisering af de nordatlantiske kommandoers operative struktur gennemetablering af en Værnsfælles Arktisk Kommando i Grønland.Der opstilles på den baggrund følgende forudsætninger for arbejdet:Der tages udgangspunkt i forsvarets nuværende opgaveløsning i Nordatlanten og Ark-tis under hensyntagen til den reelle og forventede udvikling i og omkring Grønland ogFærøerne frem til og med 2014.Såfremt en senere analyse vedrørende forsvarets opgaveløsning i Arktis måtte give grund-lag for justering af nærværende arbejde, vil dette skulle behandles efterfølgende.2.4 Overordnet analysemetodik og opstilling af analysemodel.Med udgangspunkt i forsvarsforliget og på baggrund af Forsvarsministeriets direktiv bely-ses tre på forhånd opstillede mulige placeringer af Værnsfælles Arktisk Kommandos ho-vedkvarter i henholdsvis Nuuk, Narsarsuaq eller Kangilinnguit. I det følgende vil der, medmindre andet angives, ved angivelse af Værnsfælles Arktisk Kommando forstås det ho-vedkvarter, der danner de fysiske rammer for Værnsfælles Arktisk Kommando.Overordnet set gennemføres rapportens analyse jf. bilag 1 i to analyser:I analyse 1 (’Opstilling af krav og vægtning’) oplistes de krav til Værnsfælles Arktisk Kom-mando, som kan afledes af det operative opgavekompleks og med deraf følgende krav tilden understøttende struktur samt de logistiske og etablissementsmæssige forudsætningerherfor.I analyse 2 (’Målopfyldelse’) vurderes den vægt, som de enkelte krav jvf. ovenståendevurderes at have. Det kan således være, at et opstillet krav på den ene side er identifice-ret, men på den anden side ikke vurderes at have særlig stor vægt i forbindelse med denfremtidige opstilling og placering af Værnsfælles Arktisk Kommando. Analysen belyserendvidere i hvilken grad de enkelte placeringer ses at udfylde den ønskede målopfyldelse.Det skal i den forbindelse understreges, at muligheden for at gennemføre analyse 2 betin-ges af en ubrudt analysekæde, hvor analyse 1 er forudsætningsskabende for den samledeanalyse.Analysen afsluttes med en konklusion, der opsummerer og konkluderer de fundne resulta-ter. I overensstemmelse med det underliggende direktiv er det som anført i afsnit 1.1. imid-lertid ikke projektgruppens opgave at fremkomme med en anbefaling til placering afVærnsfælles Arktisk Kommando.Analyse 1 behandler såvel Værnsfælles Arktisk Kommando hovedkvarter som Forbindel-seselement Færøerne under ét. I analyse 2 sker imidlertid en symmetrisk behandling afvægtning, hvilket skyldes det forhold, at det ikke umiddelbart kan forventes, at samme kravvægtes ens i Grønland og på Færøerne. Af samme årsag er analyse 2 opdelt mellem påden ene side de tre udvalgte, fysiske placeringer i Grønland for Værnsfælles ArktiskKommando hovedkvarter og på den anden side Forbindelseselement Færøerne.11

De operative forhold opstilles jvf. kommissoriet med udgangspunkt i den eksisterende op-gaveportefølje for de nordatlantiske kommandoer, hvorfor arbejdsgruppen har taget ud-gangspunkt i Forsvarskommandoens Årsprogram, hvori opgaverne er anført. Opgaverneer således inddelt i prioritet 1-5 i henhold til systematikken i årsprogrammet. Prioriteringenfungerer som en situationsbestemt regulerende faktor for allokering af operativ kapacitetog ressourcer, herunder træk på støttevirksomheden som en afledt konsekvens. Derforskal prioriteringen ses som en vægtning af opgavens løsning i relation til de kapaciteter ogressourcer, som er nødvendige for at leve op til krav, vilkår og kriterier.Efter opstilling af opgaverne opstilles en funktionelt opdelt struktur med tilhørende ledel-seselement for Værnsfælles Arktisk Kommando. Strukturen årsværksudmåles, og der an-føres endvidere et forslag til funktionsniveau for den enkelte stilling. Der skal i den forbin-delse peges på, at det endelige funktionsniveau først fastlægges endeligt i forbindelsemed en eventuel efterfølgende klassifikationsproces. Dette indebærer, at funktionsniveau-et forhandles mellem Forsvarets Personeltjeneste og de pågældende faglige organisatio-ner. Årsværksudmålingen i strukturen vægtes, således der kan opstilles alternative organi-sationer i forhold til ressourceforbrug, faglig sammensætning mv.Efter den strukturelle organisation er defineret, opstilles de krav til faglig støtte, som ar-bejdsgruppen vurderer, at strukturen stiller som forudsætning for opgaveløsningen, ek-sempelvis behov for skole, uddannelses- og fritidstilbud til børn af udstationerede familier,adgang til læge og tandlæge mv. I den forbindelse belyses ikke blot Værnsfælles ArktiskKommandos hovedkvarter, men for overblikkets skyld også de underlagte entiteter som foreksempel administrationselementet ved Luftgruppe Vest og forbindelseselementet vedThule Air Base. Ikke alle entiteters behov er vægtet. Selvom et behov ved en entitet eridentificeret, vægtes det ikke nødvendigvis, da f.eks. behov for adgang til undervisningstil-bud for personel ved Thule Air Base ikke har indflydelse på placeringen af VærnsfællesArktisk Kommando hovedkvarter.Herefter opstilles de etablissementsmæssige krav, som den foreslåede struktur stiller tilsåvel kontorfaciliteter som til boliger. Også i denne sammenhæng er underlagte entiteterbelyst, men det er tillige her gældende, at sådanne krav ikke vægtes i forbindelse medvurdering af den geografiske placering af Værnsfælles Arktisk Kommandos hovedkvarter.Endvidere skal det fremhæves, at lokalansatte medarbejderes eventuelle behov for boligerheller ikke vægtes, da behovet som udgangspunkt ikke er et anliggende for forsvaret.Afslutningsvis opstilles de infrastrukturelle behov som for eksempel adgang til havn, luft-havn, heliport og kommunikation relateret til opgaveløsningen ved Værnsfælles ArktiskKommando.Efter identifikation af behov og opstilling af krav er formuleret, danner dette grundlag for enafsluttende, komparativ analyse henblik på at kunne vurdere, hvordan de opstillede løs-ningsmuligheder imødekommer identificerede krav. I det omfang krav ikke umiddelbartimødekommes, vurderes hvordan disse krav kan imødekommes ved for eksempel nybyg-ning, leje eller andet.2.5 Fastlæggelse af terminologi.De opstillede løsningsmuligheder beskrives detaljeret i relation til operative, samarbejdsre-laterede, økonomiske, personelmæssige, materielmæssige, etablissementsmæssige,12

tidsmæssige samt miljømæssige forhold. På denne måde sikres det, at det er de operativeopgaver, der styrer dimensionering af den nødvendige personelstruktur, etablissements-mæssige rammer samt endeligt den infrastruktur, som løsningen af de operative opgaverfordrer.2.5.1 Terminologi i forbindelse med behov og krav.Som grundlag for analysen opstilles et krav- og behovspecifikationsskema. Hermed me-nes en skematisk oversigt over de krav i forbindelse med placering af Værnsfælles ArktiskKommando, som arbejdsgruppen har identificeret, eller behov, som er defineret for at ho-vedkvarteret kan løse sin opgave.Krav og behov vægtes siden på baggrund af følgende definitioner:Ubetingede krav:Krav, som er styrende for opgaveløsningen og derfor skal være opfyldt. Manglende opfyl-delse kompromitterer opgaveløsningen.Er et ubetinget krav ikke opfyldt, umuliggøres opgaveløsningen.Betingede krav:Krav, som er væsentlige for opgaveløsningen, og derfor bør søges opfyldt. Manglendeopfyldelse kompromitterer ikke opgaveløsningen i væsentlig grad.Er et betinget krav ikke opfyldt, hindres opgaveløsningen, men er stadig intakt.Ønskelige krav:Krav, som letter opgaveløsningen, og derfor kan søges opfyldt. Manglende opfyldelsekompromitterer ikke opgaveløsningen.Er et ønskeligt krav ikke opfyldt, er opgaveløsningen stadig intakt, men kan optimeres.Ej vægtet:Krav, hvis opfyldelse ikke influerer på placering af Værnsfælles Arktisk Kommando. Mang-lende vægtning kompromitterer ikke løsningen.2.5.2 Målopfyldelse.Ved vurderingen af, i hvilken grad en given opgave løses tilfredsstillende, skal der vurde-res ud fra en samlet betragtning, som bl.a. indbefatter tidsforbrug, smidighed og økonomi.Det lægges i den forbindelse herefter til grund, at såfremt en opgave kan gennemføres påkort tid og med stor smidighed, men samtidig fordrer et stort økonomisk ressourceforbrug,vil der være tale om, at opgaveløsningen ud fra en samlet vurdering er mindre tilfredsstil-lende.I forbindelse med gennemførelse af analysen af, i hvilken grad placeringen af VærnsfællesArktisk Kommando opfylder det ønskede behov, fastlægges nedenstående terminologi:I høj grad:Opgaveløsningen er meget tilfredsstillende.13

I nogen grad:Opgaveløsningen er tilfredsstillende.I mindre grad:Opgaveløsningen er mindre tilfredsstillende.I ingen grad:Opgaveløsningen er utilfredsstillende.3DEN NORDATLANTISKE KOMMANDOSTRUKTUR

3.1 Indledning.I det følgende gennemgås den nuværende nordatlantiske kommandostruktur i Grønlandog på Færøerne. Gennemgangen belyser herunder de pålagte opgaver.Overordnet set opdeles opgaverne i Forsvarskommandoens Årsprogram og er inddelt iprioritet 1 – 5. I det følgende oplistes de opgaver, der har berøring med de nordatlantiskekommandoer:Prioritet 1: Internationale operationer og ammunitionsrydning.Prioritet 2: Krisestyring og kollektivt forsvar, våbenkontrol og tillids- og stabilitetsfremmen-de opgaver (passiv del), samt hjælp til politiet.Prioritet 3: Planlægning og gennemførelse af beredskabsforanstaltninger og indledendeforanstaltninger samt forberedelse til krigsopgaver, bilaterale og multilaterale sikkerheds-samarbejdsaktiviteter og andre samarbejdsaktiviteter, samt styrkeproduktion.Prioritet 4: Våbenkontrol og tillids- og stabilitetsfremmende opgaver (aktiv del),Prioritet 5: International katastrofehjælp og anden international støttevirksomhed, samtløsning af lejlighedsvise opgaver.3.2 Grønlands Kommando.Grønlands Kommando ligger i Kangilinnguit. Kangilinnguit ligger i Arsukfjorden i Sydvest-grønland mellem Qaqortoq (Julianehåb) og Paamiut (Frederikshåb) i kommune Sermer-sooq (se bilag 3).3.2.1 Opgaver.Forsvarets opgaver ved Grønland er fastlagt i Lov nr. 122 af 27. februar 2001 om ”Forsva-rets formål, opgaver og organisation med videre...”. Af loven fremgår blandt andet, at for-svaret har til formål ”at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets forsatte eksistensog integritet…”. Dette forudsætter fornøden tilstedeværelse på og overvågning af territori-et, hvilket ved Grønland tillige danner grundlag for løsningen af øvrige opgaver.Danmarks nationale og traktatmæssige forsvarsrelaterede opgaver i det grønlandske om-råde løses integreret og i kraft af Grønlands Kommando permanente tilstedeværelse somkommandomyndighed og under anvendelse af dennes tildelte ressourcer i form af skibe,helikoptere, Sirius og fly.

Grønlands Kommandos nationale opgavekompleks.Grønlands Kommandos nationale opgavekompleks fremgår af ForsvarskommandoensÅrsprogram samt af samarbejdsaftaler med grønlandske myndigheder. Overvågning afsøterritoriet administreres af forsvaret som rigsmyndighed i henhold til dansk lovgivning,og Grønlands Kommando forestår den militære overvågning af Den Eksklusive Økonomi-ske Zone og fiskerizonen omkring Grønland. Overvågningen danner grundlag for suveræ-nitetshævdelse og afvisning, herunder varetagelse af adgangsbestemmelserne. Forsvaretvaretager myndighedsudøvelse på søterritoriet, i fiskerizonen samt den eksklusive øko-nomiske zone (EEZ) omkring Grønland, mens overvågningen af landterritoriet er politietsansvar. Undtaget herfor er nationalparken, hvor forsvaret i kraft af Siriuspatruljen varetagerpolitimyndigheden. Øvrige nationale opgaver, såsom eftersøgnings- og redningstjeneste,fiskeriinspektion, hjælp til politiet, katastrofehjælp samt anden støtte til den civile sektormed videre, er yderligere pålagt Grønlands Kommando som følge af myndighedens tilste-deværelse i Grønland.Grønlands Kommandos nationale opgaver specificeret jf. Forsvarskommandoens Årspro-gram:Delopgave 1101: Planlægning og gennemførelse af beredskabsforanstaltninger.Delopgave 1102: Indledende forsvarsforanstaltninger og forberedelser til løsning af krigs-opgaver.Delopgave 1202: Kollektivt forsvar, Grønland.Delopgave 2102: Overvågning og håndhævelse af suverænitet, Grønland.Delopgave 3103: Open Skies aktiviteter.Delopgave 5102: Eftersøgnings- og redningstjeneste.Delopgave 5104: Fiskeriinspektion, Grønland.Delopgave 5106: Maritim miljøovervågning. Håndhævelse og forureningsbekæmpelse.Delopgave 5108: Støtte til sikker afvikling af skibstrafik.Delopgave 5109: Ammunitionsrydning.Delopgave 5110: Søopmåling.Delopgave 5201: Hjælp til politiet.Delopgave 5203: Katastrofehjælp.Delopgave 5204: Bistand til lokalsamfundet, Grønland.Delopgave 5206: Assistance til redningsberedskabet, det civile beredskab og sygehus-væsnet m.fl.Delopgave 5207: Anden støtte i totalforsvarsregi.Delopgave 5208: Hjælp til andre myndigheder.Delopgave 5209: VIP transport.Prioritet 12102 Overvågning og håndhævelse af suverænitet, Grønland.Den primære opgave for Grønlands Kommando er i fredstid overvågning og suverænitets-hævdelse.Overvågning af aktiviteterne i de grønlandske farvande har til formål at skabe grundlag forhævdelse af suverænitet samt at udøve myndighed ved konstaterede lovovertrædelser oganden gennemfart end uskadelig gennemfart af søterritoriet8.8

Indre og ydre territorialfarvand. Søterritoriet i Grønland er 3 sømil.

Områdets udstrækning.Farvandsovervågningen gennemføres i området afgrænset af det grønlandske fiskeriterri-torium og Eksklusiv Økonomisk Zone (EEZ). Fiskeriterritoriet grænser op til norsk, islandskog canadisk EEZ, dels som 200 sømils grænse og dels som aftalte midtlinjer.Tildelte enheder.a. Skibe.Grønlands Kommando tildeles enheder gennem Forsvarskommandoens Årsprogram.Normalt tildeles et inspektionsskib med helikopter 365 dage om året, og der tildeles ca.850 sejldage med inspektionsfartøjer/inspektionskutter. Fra 2009 har antallet af sejldagemed inspektionsfartøjer/inspektionskutter været reduceret til ca. 800.Den reducerede tildeling af sejldage med inspektionsfartøjer/inspektionskutter medfører, atGrønlands Kommando i perioden januar til februar kun vil have rådighed over to sejlendeenheder for gennemførelse af pålagte opgaver.b. Fly.De store afstande betinger, at fly som CL- 604 Challenger er nødvendige for løsning afovervågningsopgaven, suverænitetshævdelse, havmiljøovervågning, SAR, fiskeriinspekti-on og transport. Endvidere udføres eftersøgninger som følge af manglende GREENPOSmelding.Grønlands Kommando tildeles Challenger ca. 10 dage om måneden, som i perioden ope-rer støttet af Luftgruppe Vest. Herudover ydes logistisk støtte med transportfly af typen C-130 Hercules og chartrede fly.Challenger disponeres i hele ansvarsområdet. Challenger og C-130 udfylder en vigtig rollefor eftersøgninger over indlandsisen og for forsyning af stationer i Nationalparken (Siriusm.m.) og gennemfører nedkastning af forsyninger mv. til faste stationer og slædehold påpatrulje.c. Øvrige underlagte enheder.c.1. Slædepatruljen Sirius.Slædepatrulje Sirius udfører overvågning og suverænitetshævdelse i det for indlandsisenisfri kystland fra en linje gennem Store Fjord (71N) og vandskellet på Jameson-, Scoresby-og Nathorst land, via Nordostrundingen til Polaris halvøen (Hall Land, 60V), idet den gene-relle tilstedeværelse er det primære formål.Sirius udøver på vegne af politimesteren i Grønland politimyndighed i den del af patrulje-området, der ligger inden for nationalparken.I vinterperioden patruljeres der med seks slædehold. Der køres efterårspatruljering i perio-den 1. november – 22. december og forårspatruljering i perioden 20. januar – 31. maj. Densamlede distance, der patruljeres, er årlig gennemsnitlig ca. 20.000 km.I sommerperioden medio juli – primo september foretages patruljering i forbindelse medudlægning af depoter med henholdsvis fartøj, fly og ved fodpatruljer. Herudover anvendesinspektionsfartøj og/eller inspektionsskib i forbindelse med støtte til Sirius depotudlægning.16

Sirius udfører kontrolvirksomhed på ekspeditioner i nationalparken. Sirius samlede rappor-tering af gennemførte kontroller fremsendes til relevante myndigheder. Sirius støtter vi-denskabelige ekspeditioner samt foretager dyrelivsobservationer i forbindelse med patrul-jering. Den samlede rapportering af observationer fremsendes til relevante myndighederog institutter.c.2. Station Nord.Station Nord medvirker til suverænitetshævdelse ved rapportering af hændelser i lokalom-rådet. Stationsbesætningen (fem mand) udøver på vegne af Politimesteren i Grønland po-litimyndighed inden for Station Nord område, herunder kontrol af ekspeditioner. Stations-besætningen holder Station Nord landingsbane åben og støtter Grønlands Kommandounderlagte enheder.Stationsbesætningen støtter ved gennemførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer,foretager dyrelivsobservationer i lokalområdet, støtter videnskabelige ekspeditioner samtudfører flyveinformationstjeneste i forbindelse med flytrafik til Station Nord.c.3. Forsvarets Vagt Mestersvig.Forsvarets Vagt Mestersvig udfører tilsyn med forsvarets bygninger på den nedlagte flyve-plads Mestersvig samt vedligeholder landingsbanen til forsvarets brug.Stationsbesætningen (to mand) sikrer, at uvedkommende ikke opholder sig på stationsom-rådet og anløbspladsen i Nyhavn. Siriuspatruljen bidrager herudover til overvågning ogsuverænitetshævdelse i Vagtens tilsynsområde og udøver på vegne af Politimesteren iGrønland politimyndighed inden for Forsvarets Vagt Mestersvig område og kontrol af eks-peditioner.Stationsbesætningen støtter Grønlands Kommando underlagte enheder, støtter ved gen-nemførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer, og udfører flyveinformationstjenestei forbindelse med flytrafik til enhederne.Stationsbesætningen foretager dyrelivsobservationer i lokalområdet og støtter videnskabe-lige ekspeditioner.5102 Eftersøgnings- og redningstjenesteGrønlands Kommando har ansvar for driften af Maritime Rescue Coordination CenterKangilinnguit (MRCC Grønnedal), som dækker et geografisk ansvarsområde omkringGrønland, der er bestemt af internationalt anerkendte aftaler med nabolandene. Retnings-linjer for driften af søredningscentret findes dels i SAR konventionen og dels i internationa-le bestemmelser udgivet af FNs maritime organisation IMO.MRCC Grønnedal har døgnvagt med en vagthavende officer samt en kommunikations-vagt. Funktionen som vagthavende officer varetages af et fast tilkommanderet årsværksamt en rotation af stabsofficerer, der afløser den faste officer efter normal arbejdstid samtlørdag/søndag. Således pålægges Grønlands Kommando’s stabsofficerer et antal vagtersom vagthavende officer i MRCC udover normal arbejdstid. I dagtimerne støttes vagtha-vende officer normalt af en kampinformationsgast, der laver billedopbygning, og som des-uden varetager opgaver som søkort- og publikationsforvaltning, udarbejdelse af statistikkersamt indhentning af oplysninger om kommerciel sejladsaktivitet mv.17

Kommunikationsvagten varetages som døgnvagt ved en rotation af syv kommunikations-gaster. Kommunikationsvagten varetager telefonomstilling, militær signal- og radiotrafik,udsendelse af navigationsadvarsler, lyttevagt på civile nød- og kaldefrekvenser modtagel-se af operative meldinger på telex, nødomnibus og e-mail. En særlig vigtig opgave forkommunikationsgasten er modtagelse af skibenes positionsmeldinger i det obligatoriskemeldesystem GREENPOS. Kommunikationsgasten overvåger endvidere alarmer for brandog adgangskontrol på stationsområdet. I dagtimerne støttes kommunikationsvagten entenaf en kommunikationsbefalingsmand (vagtholdslederen) eller lederen af flåderadioen.IMO anbefalinger om at oprette en Maritime Assistance Service (MAS) i MRCC som kon-taktpunkt for skibsfarten er endnu ikke implementeret for Grønland. Opgavevaretagelsenved MRCC påvirkes af nye tiltag til forbedring af sikkerheden til søs som eksempelviskommunikation med fartøjer i ansvarsområdet. Der er en afledt stigning i driftsmæssige ogopsøgende opgaver for såvel kommunikationsvagten som vagthavende officer. Yderligereses en øget belastning i perioden medio maj til ultimo september/medio oktober, hvor denkommercielle besejling af grønlandske farvande har sit maksimum.Den operative ansvarsfordeling i SAR Grønland mellem MRCC Grønnedal og politiet giveranledning til en afgrænsningsproblematik i forhold til ansvaret for eftersøgnings- og red-ningsoperationer af mindre omfang i lokale farvandsområder. Problematikken kan i be-tragtning af størrelsen af Grønlands skærgård og ubeboede områder ikke afklares ende-ligt. Derimod beror afgørelsen i hvert enkelt tilfælde af en nærmere visitering af anmeldel-sen. I visiteringen indgår en vurdering af forhold som topografi, årstid, vejrlig, infrastruktur,karakteren af nød, antallet af nødstedte, placering af andre skibe og luftfartøjer mm.5209 VIP transporter.Grønlands Kommando skal, efter anmodning, kunne udføre VIP transport med tildelte en-heder for Regenten og Statsministeren. Der har været fire dages VIP-transport for Regen-ten og en dags VIP transport for Statsministeren i 2010, hvilket er en stigning i forhold til2009.Prioritet 25106 Maritim miljøovervågning, håndhævelse og forureningsbekæmpelseMiljøministeriet og Forsvarsministeriet er ved Havmiljøanordningen (anordning nr. 1035 af22. oktober 2004) tillagt bemyndigelse til at håndhæve lov om beskyttelse af havmiljøetuden for grønlandsk søterritorium9. Overvågning i relation til havmiljø gennemføres i Grøn-lands Kommandos ansvarsområde i forbindelse med normal patruljevirksomhed. Detteomfatter både underlagte sejlende enheder og luftbårne enheder.Jf. Kgl. anordning nr. 1035 af 22. oktober 2004 og Landstingsforordning nr. 4 af 3. novem-ber 1994 om beskyttelse af havmiljøet er det grønlandske ansvarsområde inddelt i to zo-ner; søterritoriet og havet uden for dvs. reelt den eksklusive økonomiske zone.Grønlands Hjemmestyre er ansvarlig for søterritoriet, dvs. de indre og de ydre territorial-farvande.9

Den danske havmiljølov (bekendtgørelse af lov nr. 929 af 24. september 2009 om beskyttelse af havmiljø-et) gælder ikke direkte for Grønland, men er sat i kraft for Grønland med visse ændringer ved anordning1035 af 22. oktober 2004

Grønlands Kommando er ansvarlig for havet uden for søterritoriet – reelt den eksklusiveøkonomiske zone10.Ved ansvar forstås bekæmpelse af forurening eller for iværksættelse af foranstaltningerved trussel om forurening med olie eller andre skadelige stoffer. Det ledelses- og koordine-ringsmæssige ansvar påhviler Grønlands Kommando.For farvandet udenfor søterritoriet ved Grønland har Grønlands Kommando udarbejdet enberedskabsplan. Det beskrevne beredskab omfatter i overensstemmelse med ovenståen-de forebyggelses- og bekæmpelsesforanstaltninger for forureninger længere end tre sømilfra basislinjerne, mens ansvaret for oprensning/sanering af strande og andre kyststræk-ninger, der er blevet forurenet med ilanddrevet olie eller andre skadelige stoffer, påhvilerGrønlands Selvstyre.Overførsel af materiel fra Danmark til Grønland vil først og fremmest blive søgt gennemførtsom luftfragt. Grønlandsk anmodning om assistance fremsættes via Grønlands Komman-do til Søværnets Operative Kommando, som underretter Forsvarskommandoen og heref-ter koordinerer det videre fornødne med Flyvertaktisk Kommando. Flyvertaktisk Komman-do planlægger og foranlediger, at indkomne anmodninger gennemføres evt. under anven-delse af ekstern transportkapacitet.Grønland er i forbindelse med bekæmpelse af olieforurening af havet ligeledes dækket afden reviderede Københavnsaftale af 29. marts 1993, ”Aftale mellem Danmark herunderGrønland og Færøerne, Finland, Island, Norge og Sverige om samarbejde vedrørendebekæmpelse af forurening af havet med olie eller andre skadelige stoffer”, samt en bered-skabsordning med Canada om gensidig assistance i forbindelse med bekæmpelse af foru-rening af havet mellem Grønland og Canada.Særligt omkring råstofaktiviteter.Jævnfør kongelig anordning nr. 1035 af 22. oktober 2004, § 2, varetages myndighedsbefø-jelserne og opgaverne omkring havmiljø i henhold til råstofloven af Grønlands Selvstyre.Således påhviler ansvaret for bekæmpelse af forurening fra råstofaktiviteter GrønlandsSelvstyre. Loven omfatter havet uden for søterritoriet ved Grønland, herunder i den eks-klusive økonomiske zone.Ressourcer.Med baggrund i de til rådighed værende ressourcer og kapaciteter vil forsvarets forpligtel-se i Grønland pt. alene kunne opfyldes i en assisterende rolle i forbindelse med en konkretindsats. Assistancen udmøntes rent praktisk i form af overførsel af personel og materiel tilområdet. Det ledelses- og koordineringsmæssige ansvar i indsatsområdet påhviler Grøn-lands Kommando. Søværnets Operative Kommando yder i muligt omfang faglig bistandtil Grønlands Kommando.5108 Støtte til sikker afvikling af skibstrafik.Gennem de seneste fem år er trafikintensiteten ved Grønland øget markant. Om få år for-ventes det muligt, at nye skibsruter via Nordøst- og Nordvestpassagen om sommeren vilbringe en yderligere forøget skibstrafik langs Grønlands øst- og vestkyst. En udvikling som10

EEZ begynder fra yderkanten af søterritoriet og strækkes sig ud til 200 sømil regnet fra basislinjerne.

løbende afstedkommer et forøget behov for overvågning og koordination i forhold til ledel-sen af den maritime eftersøgnings- og redningstjeneste.Alle skibe, som er på rejse til eller fra grønlandske farvande, har pligt til at afgive melding iskibsmeldesystemet GREENPOS11. Skibe i canadisk farvand melder til et tilsvarende sy-stem (NORDREG). Grønlands Kommando samarbejder med de canadiske myndighederom udveksling af informationer i de to meldesystemer. Grønlands Kommando er pt. i dia-log med de islandske myndigheder for iværksættelse af en lignende samarbejdsaftale.Fiskeskibe i grønlandske farvande er forpligtiget til at være tilmeldt et satellitbaseret far-tøjsovervågningssystem. Videre administrerer kystradiostationerne et kystkontrolsystem,hvortil alle lokale skibsbevægelser rapporteres.Igennem de seneste ti år er antallet af rapporteringer fra skibe i GREENPOS steget, hvil-ket skal ses i sammenhænge med, at udenlandske skibe nu er forpligtet til at rapportere iGREENPOS. Typen af skibe og formål med ophold er ligeledes ændret.Tidligere har GREENPOS været den primære kilde til farvandsovervågningen.I takt med teknisk udvikling er andre systemer kommet til og kan validere data fraGREENPOS. Kilder er Vessel Monitoring System (VMS), Long Range Identifikation andTracking (LRIT) og Automatic Identification System (AIS). Kilderne bidrager til opklaring afdet maritime situationsbillede og dermed en bedre overvågning og kontrol med det arkti-ske ansvarsområde.Af nedenstående graf ses udviklingen i GREENPOS meldinger:Greenpos statistik 2001-2010

100090080070060860050040240031530020010002001200220032004200520062007200820092010232211385553535534869

Figuren viser antallet af skibsanløb ved Grønland registreret i Greenpos systemet.(Nogle skibe anløber flere gange samme år)

Krydstogtskibe.Der er stigende interesse for krydstogter i de arktiske farvande, hvilket medfører en trafik ifjordsystemerne af skibe med mange passagerer, hvor besætningerne ofte kun har et be-11

Grønlands Positions- og Rapporteringssystem.

grænset kendskab til de grønlandske farvande. Grønlands Kommando har indgået etsamarbejde med agenter, rejsearrangører og turistbureauer med henblik på at modtageoplysninger om krydstogtskibenes sejlplaner og passagerantal m.v. En del af de kryds-togtskibe, der besejler Grønland, er tidligere russiske forsknings- og forsyningsskibe, somer bygget med henblik på sejlads i arktiske farvande.Antallet af krydstogtskibe er steget markant de sidste par år. Endvidere ser GrønlandsKommando også krydstogtskibene besejle de isfri områder over sommeren på såvel vest-som østkyst. Sejlads helt op til Hans Ø i Kennedy Kanalen og i fjordene langt nord for Sco-resbysund, dvs. i nationalparken, bliver mere udtalt.Krydstogtskibene anløber byer medbringende dobbelt så mange passagerer som byensbefolkning. Det største krydstogtskib i 2009 havde 4.200 mennesker ombord. Skibene lø-ber gennem farvandsafsnit, hvor redningsressourcerne er begrænsede. Mange af skibenebesejler i august og september tillige øde farvandsafsnit i Nordvest- og Nordøstgrønland,hvor ingen redningsressourcer eksisterer, hvor opmålingerne af farvandene er ringe ellerikke eksisterende, og hvor kun få andre skibe kan komme til undsætning.Antal krydstogt meldinger 2001-2010

250214200

15515013011210110063504127101112

02001200220032004200520062007200820092010

Tabellen viser antallet af krydstogtsskibsbesøg ved Grønland registreret i Greenpos systemet.(Nogle krydstogtskibe foretager flere rejser samme år)

5201 Hjælp til politiet (Særlig).Opgaven løses i relation til delopgave 2102, overvågning og håndhævelse af suverænitet.Grønlands Kommandos hjælp og særlig hjælp til politiet sker hovedsageligt ved indsættel-se af skibe og/eller fly, støttet fra Grønlands Kommandos situationsrum og stab.5207 Anden støtte i regi af samfundets samlede beredskab.Opgaven løses i relation til delopgave 2102, overvågning og håndhævelse af suverænitet.Grønlands Kommando indgår som bidragsyder bl.a. med anden støtte til det samlede be-redskab i henhold til sektoransvarsprincippet, der er gældende for beredskabsorganisatio-nen i Grønland. Grønlands Kommandos situationsrum varetager vagtfunktionen udenfornormal arbejdstid.21

5209 VIP transport.Opgaven løses i relation til delopgave 2102, overvågning og håndhævelse af suverænitet.Opgaven tilrettelægges i koordination med Forsvarskommandoens nationale operations-sektion.Prioritet 35104 Fiskeriinspektion Grønland.Forsvaret gennemfører fiskeriinspektion ved Grønland jf. Delopgave 5104 og 5105. Fiske-riinspektion gennemføres som en konsekvens af forsvarets tilstedeværelse i forbindelsemed hovedopgaven overvågning og suverænitetshævdelse.Fiskerierhvervet er den primære økonomiske indkomst i Grønland, og er derfor en særde-les indflydelsesrig faktor i det samlede samfunds økonomi. Kontrollen af dette erhvervgennemføres i tæt samarbejde med Grønlandske Fiskerilicenskontrol og Politimesteren iNuuk.Den nuværende fiskerisituation er overordnet set præget af stabile bestande, og for nogleartes vedkommende stigende. Man har fra Grønlands Selvstyre løbende gennemført vur-deringer af disse, således både fiskerierhvervet og bestandene tilgodeses, ikke mindst forlangsigtet at opretholde fiskerierhvervet.Fiskeriet efter rejer er den primære form for fiskeri ved Grønland. Markant aftagende be-stande på østkysten af Grønland har afstedkommet, at tyngden af dette fiskeri er flyttet tilområdet omkring Disko bugten på vestkysten af Grønland.100090080070060960052347041140030020010001998199920002001200220032004ÅrFangstrejser havgåendeKontroller havg. Og kystVejledninger og bøder200520062007200820092010125311054111054108521053612043110441254112652397550795825730700624

920

902

Antal

500

9036

9867

8929

9630

Tabellen viser udviklingen af fangstrejser i det havgående fiskeri, samt antallet af kontrolbesøg af både dethavgående og det kystnære fiskeri. Desuden vises udviklingen i antallet af sanktioner som følge af overtræ-delse af fiskerilovgivningen.

Prioritet 45109 Ammunitionsrydning (øvrig).Grønlands Kommando modtager meldinger om fund af ammunitionsgenstande i Grønland.I givet fald foretager Grønland Kommando underretning af det lokale politi, samt tilkalderforsvarets ammunitionsryddere fra Danmark. Grønlands Kommando råder ikke over egenammunitionsrydningskapacitet til indsættelse.Prioritet 51101 Planlægning og gennemførelse af beredskabsforanstaltninger.Militære kerneopgaver, som relaterer sig til og indgår i forsvarets samlede militære bered-skabsforanstaltninger. Der redegøres ikke nærmere for disse opgaver.1102 Indledende foranstaltninger samt forberedelse til krigsopgaver.Militære kerneopgaver, som relaterer sig til og indgår i forsvarets samlede militære bered-skabsforanstaltninger. Der redegøres ikke nærmere for disse opgaver.1202 Kollektivt forsvar af Grønland.I samarbejde med allierede styrker, skal der bidrages til det kollektive forsvar af Grønlandmed tilstødende områderOpgaven udøves i fredstid jf. Forsvarskommandoen øvelsesoversigt. Der deltages i NATOøvelsesvirksomhed, herunder i øvelser, der gennemføres med henblik på udvikling og im-plementering af NATO kommandostruktur som for eksempel krisestyringsøvelser. Øvel-sesvirksomheden omfatter tillige deltagelse i øvelser med NATO stående styrker.5109 Søopmåling.Søopmåling ved Grønland bliver pt. varetaget for Farvandsvæsnet af søværnets to enhe-der BIRKHOLM og SKA-12. Disse enheder er i Grønland i sommerhalvåret, hvor der fore-tages søopmåling efter en prioriteret rækkefølge. De primære opmålingsområder er dekommercielt interessante.5201 Almindelig hjælp til politiet.Almindelig hjælp og særlig hjælp til politiet sker hovedsageligt ved indsættelse af skibeog/eller fly, underlagt Grønlands Kommando.5203 Katastrofehjælp.Grønlands Kommando indgår som bidragsyder bl.a. med katastrofehjælp i henhold til sek-toransvarsprincippet, der er gældende for beredskabsorganisationen i Grønland. Grøn-lands Kommando sektoransvar vedrører dels ansvaret for søredningstjenesten, dels an-svar for bekæmpelse af forurening og for iværksættelse af foranstaltninger ved trussel omforurening med olie eller andre skadelige stoffer udenfor søterritoriet.5204 Bistand til lokalsamfund, Grønland.Grønlands Kommando yder bistand til lokalsamfund, hvor det er muligt i forhold til andreopgaver. Opgaverne omfatter typisk indsættelse af forsvarets skibe og fly f.eks. i forbindel-se med isbrydning eller transportopgaver.

5206 Assistance til redningsberedskab, det civile beredskab og sygehusvæsenet m.fl.Grønlands Kommando indgår som bidragsyder blandt andet med assistance til rednings-beredskabet, det civile beredskab og sygehusvæsenet i henhold til sektoransvarsprincip-pet, der er gældende for beredskabsorganisationen i Grønland. Grønlands Kommandovaretager vagtfunktionen udenfor normal arbejdstid. Grønlands Kommando varetager un-der en særlig aftale med Grønlands Sundhedsvæsen lægetjeneste i bygden Arsuk.5207 Anden støtte i regi af samfundets samlede beredskabGrønlands Kommando indgår som bidragsyder blandt andet med anden støtte i rammenaf det samlede beredskab og skal efter anmodning fra politiet yde anden personel- og ma-terielmæssige støtte. Grønlands Kommando skal endvidere tilsikre, at den nødvendigekontakt etableres mellem militære og lokale, civile myndigheder.5208 Hjælp til andre myndigheder.Grønlands Kommando og underlagte enheder yder lejlighedsvist, men regelmæssigt,hjælp til en række civile myndigheder, der opererer i Grønland. Herunder bl.a. DanmarksMiljøundersøgelsers videnskabelige aktivitet ved Zackenberg og Station Nord samt Dan-marks Meteorologiske Instituts virksomhed i Grønland.

3.2.2 Struktur og organisation.Grønlands Kommando er organiseret i en linjeorganisation med fire afdelinger, der refere-rer til stabschefen og er opstillet som vist i det efterfølgende organisationsskema.Staben ved Grønlands Kommando omfatter 65 militære og civile årsværk.Hertil kommer følgende underlagte entiteter:Slædepatrulje Sirius har hjemsted og base ved Daneborg på Grønlands østkyst. Patruljenomfatter 12 militære årsværk.Sirius forskole omfatter seks militære årsværk, som er under optræning i Danmark indenafløsning af halvdelen af slædepatrulje Sirius.Station Nord er etableret i det nordøstligste hjørne af Grønland. Stationen omfatter femmilitære årsværk.Funktionen som forbindelsesofficer til Thule Air Base er oprettet i overensstemmelse medaftale mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater vedrørende forsvaret af Grønland af27. april 1951 og omfatter tre årsværk.Forsvaret Vagt Mestersvig fører opsyn med og driver Mestersvig Flyveplads. Opsynet ud-føres af to årsværk.I forbindelse med deployering af fly til Grønland varetager administrationselementet vedLuftgruppe Vest, der består af tre fast stationerede militære årsværk, logistisk støtte til fly-besætningen samt koordination med Grønlands Kommando.Logistikcenter Grønland er beliggende på Flyvestation Aalborg. Centret er på 5,5 militæreårsværk.Grønlands Kommandos samlede bemanding består således af 98 militære og civile års-værk.

CH GLKM404

STCHM401

FSU/SAM331M231M112

FOTABM322M221M112

LESEKJ1/J8Personel/Ressources

CH OJ3Operations

CH ETABJ4Logistics

CH PLJ5Plans and Policy

M331

ØK1 X M2311 X M2212 X M112

PS1 X M2312 X M112

MAROPS1 X M321

FLYOPS1 X M321

KIH/STA1 X M321

LCG1 X M3212 X M2312 X M221

PL 021 X M321

KT1 X M2312 X M112

FP1 X M2315 X M112

SITRUM1 X M 3122 X M112

LANDOPS1 X M231

DV1 X M2319 X M112

STATIONNORD5 X M212

SIRIUS12 X M212

LC1 X M2311 X M2214 X M1124 X C100

ADMIN LGRV1 X M2311 X M1121 X C100

SIRIUSFORSKOLE6 X M212

IE1 X M2213 X M112

FVM/DANEBORG2 X M212

FLR1 X M2311 X M2217 X M112

FI1 X M3211 X M312

Fordelingen af personellet pr. 1. april 2011 på funktionsniveauer fremgår af nedenståendetabel12.M402 (Midlertidig M404)M401M331M322M321M312M231M221M212M112C300C200C100I alt114162117253501498

Grønlands Kommando med underlagte entiteter.

Faciliteter og placering.Boliger.Grønlands Kommando råder i Kangilinnguit over 66 boliger, heraf 17 dobbeltværelser medfælles køkken og opholdsstue (kollegium lignende indkvartering). De øvrige boliger varie-rer i størrelse mellem 40 m2og 141 m2. Boligerne er klassificerede som henholdsvis ”fami-lieboliger”, der egner sig til familier med børn, og ’parboliger’, der henset til størrelse ogantal af værelser ikke umiddelbart er egnet til mere end to personer. Boligerne er alle i godvedligeholdelsesstand, såvel indvendigt som udvendigt. Boligerne er alle møbleret og in-ventaret er i pæn stand, men bærer dog præg af almindelig brugsslitage. 10 af boligerneer ejet af Kommuneqarfik Sermersooq, og er ligesom de øvrige boliger i god vedligehol-delsesstand. Der er indgået en fleksibel lejekontrakt med kommunen om leje af disse, hvorGrønlands Kommando har ansvaret for den indvendige vedligeholdelse og møblering.Officers-, Sergent-, og Konstabelklub.Alle tre klubber fungerer som et naturligt samlingssted for personellet i de forskellige per-sonelkategorier inklusive deres familier. Forskellige undervisnings og foredragsaktivitetergennemføres ligeledes i klubberne. Ved officielle arrangementer fungerer klubberne lige-ledes som møde/konferencelokaler og som rammen om bespisningen i forbindelse her-med. Alle klubber fremstår i god vedligeholdelsesstand såvel indvendigt som udvendigt. Tilklubberne er der tilknyttet køkkenfaciliteter.Kostforplejning.Industrikøkkenfaciliteter med integreret bageri muliggør tilberedning af alle måltider. I til-knytning til køkkenfaciliteterne er der bespisningsfaciliteter med plads til 60 spisende. Derer til kostforplejningen køle-, fryse- og tørproviant lager, der muliggør oplag af tre måne-ders forsyninger af føde- og kolonialvarer. Faciliteterne, såvel tekniske installationer somindretningen af køkken og spiseafdeling, er tidssvarende og i god stand.Kostudsalg.I forbindelse med kostforplejningen er der oprettet et kostudsalg, hvorfra der sælges al-mindelige købmandsvarer til beboernes husholdninger. Indretningen og inventar er i godstand og tidssvarende.Kantinen.Der er etableret en kantine, hvorfra der sælges diverse fornødenheder, toiletartikler oglignende samt et udvalg af diverse beklædning, sko og husholdningsartikler.Hotel.Der er 25 værelser af ”hotellignende standard”, hvortil der er knyttet to fælles opholdsstuersamt to køkkener. Faciliteterne med inventar er i god stand og fremstår moderne.Vaskeri.Vaskeriet er af ældre dato, men maskineriet er løbende vedligeholdt og moderniseret.Idrætsfaciliteter.Idrætshallen, der har plads til to badmintonbaner, anvendes af såvel kommandoen som afkommunens skole og børneinstitution. Hallen anvendes herudover til idræt også til størresamlinger af såvel social som tjenstlig karakter (parader o.l.). I tilknytning til idrætshallen er27

der et kombineret kredsløbs- og styrketræningscenter samt en sauna. Alle idrætsfacilite-terne fremstår moderne og velholdte, ligesom træningsudstyret er alsidigt og moderne.Der er ligeledes omklædnings og badefaciliteter af anvendelig karakter, om end faciliteter-ne er små og sparsomt indrettet.KraftværkBestår af et hovedelværk og to nød elværk. Hovedelværket består af fire generatorsæt,der tilsammen leverer ca. 1 megawatt. To af generatorsættene er monteret i 2009, mensde to andre er lidt ældre. Der planlægges på en udskiftning af de to ældre inden for en 3-5års horisont. Det ene nød elværk har to generatorsæt, der tilsammen leverer ca. 400 kilo-watt. Det andet nødelværk leverer omkring 200 kilowatt. Begge nød elværk er tidssvaren-de og planlægges ikke udskiftet inden for en 6-årig horisont.Smedeværksted/Elshop.Nævnte værksteder er sammenbygget med kraftværket og rummer foruden ovennævntefaciliteter tre kontorarbejdspladser samt diverse lager og opbevaringsfaciliteter. Faciliteter-ne og maskinerne er af ældre dato, men er anvendelige til stationens almindeligt fore-kommende vedligeholdelsesopgaver.Televærksted.Anvendes til reparation og vedligehold på stationens tele- og IT-udstyr. Foruden værk-stedsfaciliteten rummer faciliteten en del af stationens samlede tele- og IT-lager.Autoværksted.Bygningen rummer tre arbejdspladser (en standard plads, en med 4-søjlet lift og en medsmøregrav) samt smøre- og vaskehal. I tilknytning hertil er der en mindre lagerfacilitet tilforhåndslager af diverse reservedele. Autoværkstedet fremstår pænt og velholdt og meden maskinpark, der muliggør almindelig vedligeholdelse og udbedringer af mindre skaderpå stationens kørende og sejlende materiel.Tømrershop.Fremstår med nyere maskinpark, der muliggør almindeligt vedligehold og fremstilling afdiverse tømrer- og snedkerarbejder.Brandstation.Brandstationen er en opvarmet garagebygning, hvor stationens brandbil, ambulance ogsnescootere henstår. Der er i brandstationen mulighed for at efterfylde luftflasker til såveldykkere som røgdykkere. I bygningen er der ligeledes indrettet en dykkershop, hvor stati-onens tjenstlige dykkerudrustning opbevares og vartes.LogistikcenterLogistikcentret rummer foruden forhåndslager af diverse forbrugsprodukter arbejdspladsertil forsyningsafdelingen. Logistikcentret råder over Varehus H, der er beliggende på hav-nen. Varehuset anvendes til opbevaring af gods til og fra Kangilinnguit, ligesom ca. entredjedel af varehuset er afgrænset til anvendelse for 1. Eskadres sejlende enheder (’kut-terlager’). Faciliteterne ved logistikcentret er moderne og tidssvarende. Der er på sigt be-hov for en udvidelse af lagerkapaciteten, da der kan konstateres en lang større gennem-gang af materielgenstande gennem logistikcentret, end lageret er beregnet til.28

Kajanlæg.Stationen råder over et kajanlæg af ældre dato. Kajanlægget er tidligere konstateret ramtaf pæleorm, men en vurdering af anlæggets tilstand vil kræve en nærmere undersøgelse.Der er ikke behov for totalrenovering inden for en 6-årig periode. Der er fortsat behov forløbende vedligehold af blandt andet det ydre bolværk.Brændstofanlæg.Brændstofanlægget, der rummer diesel, benzin og helikopterbrændstof, er p.t. ved at gen-nemgå et større eftersyn af både Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og For-svarets Materieltjeneste med henblik på en samlet tilstandsvurdering af anlægget. Over-ordnet kan der fra anlægget bunkres skibe og tankes helikoptere foruden leveres diversePetrol, Oil and Lubricants produkter til drift af stationen.Helikopterterminal.Der drives en helikopterlandingsplads, hvorfra de af Grønlands Kommando chartrede heli-koptere serviceres. Helikopterlandingspladsen støtter ydermere lejlighedsvist AIR Green-lands flyvninger i området. Der er etableret en ventesal/terminal, hvorfra det er muligt atgennemføre check-in til Air Greenland flyvninger.Kontorfaciliteter.Der er 21 egentlige kontorarbejdspladser i administrationsbygningen foruden en flåderadioog et situationsrum. Hertil er der et undervisningslokale med otte arbejdsstationer kobletop på FIIN og internet. Kontorfaciliteterne er moderne og i god stand. Der er planlagt enmindre renovering af flåderadioen for at forbedre indeklimaet. Situationsrummet er ikketidssvarende og trænger til en renovering og teknisk modernisering, således det bliver mu-ligt at lukke situationsrummet af for uvedkomne samt at forbedre arbejdsmiljøet for perso-nellet beskæftiget i situationsrummet.Infirmeri.Infirmeriet med tilhørende tandklinik ved Grønlands Kommando er 1. januar 2009 overgåettil Forsvarets Sundhedstjeneste.Infirmeriet er bemandet af en reservelæge (chef), en sygepasserfører (leder sanitet) og ensygepasser (sanitet). Infirmeriet yder akut sundhedsfaglig hjælp for alle i området, herun-der den lokale grønlandske befolkning.Tandklinikken yder to gange årligt behandling til alt personel og deres pårørende samt an-dre beboere i kommunen.Apoteket har en væsentligt udvidet akutbeholdning, da akutbehovet skal dække en befolk-ning med stor aldersspredning.Operationsstuen, med tilhørende røntgen og mørkekammer, er udstyret til akutmodtagelseaf traumatiserede patienter og er den eneste form for ”skadestue” i området. Ved offentligebehandlingstilbud er der minimum flere timers transporttid med enten helikopterevakueringeller skibstransport.Infirmeriet er indrettet med sengestue med plads til to ”middelsvært” behandlingskrævendepatienter. Ved akut behov kan der etableres fire sengepladser.29

Laboratoriet er en diagnostisk enhed til at be- eller afkræfte en lægelig diagnostisk mistan-ke forud for iværksættelse af et evt. behandlingsforløb. I overensstemmelse med forpligti-gelsen overfor Grønlands Selvstyre gennemføres vandprøver af drikkevandet i nærområ-det.Der ydes tillige støtte i form af veterinære ydelse for områdets husdyrhold i form af medicinog vaccinationer i henhold til lovgivningen.3.2.3 Økonomi.Grønlands Kommando har indgået en aftale med Forsvarets Regnskabstjeneste omkringden daglige registrering af bilag, rejser, fakturabehandling, rapportering mv.Grønlands Kommando økonomivirksomhed omfatter forvaltningen af kasse- og regn-skabstjenesten, budget- og planlægningsvirksomhed, kantine- og kostforplejningsdriften,posthusvirksomheden, bankvirksomheden, telefon- og internetvirksomhed og afregning,salg af varer og service- og tjenesteydelser samt arbejdstidsforvaltning.Økonomiske rammer13er ca. (PN 2010):LønVARYDØvrig drift44,1 mio.kr.4,1 mio.kr.35,8 mio.kr.

Etablissmentstjeneste:Grønlands Kommando har etablissementstjenesten som en integreret del af virksomhe-den. Den aftale, der er indgået med Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, om-handler således alene byggekonsulentvirksomhed.Udstationeringsvilkår:Personel ved Grønlands Kommando, der udstationeres til Kangilinnguit, oppebærer ydel-ser i henhold til gældende aftaler, herunder Grønlandsaftalen, som er en selvstændig afta-le.3.2.4 Samarbejds- og aftalemæssige relationer.Grønlands Kommando i Kangilinnguit har eksisteret i knap 60 år. Før dette udgjordes for-svarets tilstedeværelse af Marinekommandoen i Nuuk. Der er gennem tiden opbygget etnetværk af relationer i Grønland primært til følgende myndigheder i Nuuk:PolitimesterembedetPolitimesterembedet er Grønlands Kommandos vigtigste samarbejdspartner. Dette skyl-des, som anført i det forudgående, at ansvaret for eftersøgnings- og redningstjenesten tilsøs er delt mellem Grønlands Kommando og Politimesteren i Grønland. Der foregår såle-des et dagligt praktisk samarbejde mellem Grønlands Kommando og politiet. Samarbejdetomkring eftersøgning og redningstjeneste er formaliseret og beskrevet i publikationen SARGrønland, der er godkendt af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd. I relation til samar-

Forsvarskommandoen Årsprogram 2011, 3. rettelse.

bejdet afholdes to årlige øvelser mellem politiets kuttere og Grønlands Kommandos enhe-der til søs.Videre udfører Grønlands Kommandos enheder i Nationalparken i Nordøstgrønland politi-myndighed på vegne af Politimesteren i Grønland. Der gennemføres regelmæssige drøf-telser på stabsniveau for at fast- og vedligeholde relationerne.Flyveredningstjenesten (Rescue Coordination Center, RCC).Eftersøgnings- og redningstjenesten i Grønland er tredelt mellem Grønlands Kommando,politimesterembedet og flyveredningstjenesten. Grønlands Kommando har således en vig-tig relation til RCC Søndre Strømfjord. Flyveredningstjenesten hører under Trafikministeri-ets ressort. Den operative opgave varetages af firmaet NAVIAIR på kontrakt for Trafiksty-relsen14.Grønlands Fiskerilicens KontrolGrønlands Fiskerilicens Kontrol er selvstyrets administrative kontrolorgan for fiskeri ogfangst. Grønlands Fiskerilicens Kontrol fører regnskab med kvoter og administrerer li-censer til fiskeri. Videre driver Grønlands Fiskerilicens Kontrol et satellitbaseret overvåg-ningssystem, Vessel Monitoring System (VMS). Grønlands Kommandos enheder udførerden praktiske fiskerikontrol til søs med hjemmel i Landstingsloven om kontrol med fiskeri.Fiskeriinspektionerne til søs foretages således i tæt samarbejde mellem inspektionsskibetskontrolhold, fiskeriofficeren ved Grønlands Kommando og Grønlands Fiskerilicens Kontrol.Der gennemføres regelmæssige drøftelser på stabsniveau for at fast- og vedligeholde re-lationerne.Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik.Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik er ressortområde for bl.a. søfart og be-redskabsarbejdet i Grønland. Alle tre nævnte områder sorterer under dansk myndighed,men der samarbejdes mellem de danske og grønlandske myndigheder med henblik på attilgodese grønlandske interesser. Inden for søfartsområdet samarbejdes med GrønlandsKommando om bl.a. kvalificering af søfartslovningen gældende for Grønland. GrønlandsKommando indgår i Selvstyrets Nautiske Udvalg under Departementet for Boliger, Infra-struktur og Trafik.Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik varetager formandskabet for Bered-skabskommissionen, hvor Grønlands Kommando indgår som medlem ligesom departe-mentet varetager aftale med den danske stat om udmøntning af helikopterredningsbered-skabet i Grønland.Udenrigsdirektoratet.Udenrigsdirektoratet varetager selvstyrets deltagelse i udenrigs- og forsvarspolitiskespørgsmål, f.eks. spørgsmål i forhold til Thule-basen. Grønlands Kommando informererløbende Udenrigsdirektoratet om sådanne forhold, ligesom Grønlands Kommando ogUdenrigsdirektoratet, Politimesteren og Rigsombudsmanden afholder halvårlige oriente-ringsmøder om forsvarets virksomhed i Grønland.Danmarks Meteorologiske Instituts Iscentral i Narsarsuaq.Passagerskibet Hans Hedtofts forlis i farvandet syd for Kap Farvel i 1959 som følge af enkollision med et isbjerg affødte oprettelsen af isrekognoseringstjenesten med base på luft-14

Før efteråret 2010 Statens Luftfartsvæsen.

havnen i Narsarsuaq. Siden da har der været et tæt samarbejde mellem Grønlands Kom-mando og Iscentralen om udbredelsen af isinformation til skibstrafikken ved Grønland.Samarbejdet omfatter desuden lejlighedsvis støtte til Grønlands Kommandos speditions-opgaver via lufthavnen, herunder særligt i forbindelse med kurerpost.Rigsombudsmanden i Grønland.Rigsombudsmanden i Nuuk er statsministerens repræsentant i Grønland. GrønlandsKommando udveksler derfor løbende information med Rigsombudsmanden, herunder omformidling af officielle henvendelser mellem Danmark og Grønland.3.2.5 Miljømæssige forhold.Kangilinnguit stationen er etableret i 1943 af det amerikanske forsvar. Danmark overtogstationen i 1951 og har siden fungeret som base for Grønlands Kommando.Grønlands Kommando arbejder tæt sammen med Kommuneqarfik Sermersooq, og forsy-ner således kommunens aktiviteter i området (skole, børneinstitution, kommunekontor,beboelse o.l.) med fyringsolie, vand og strøm.Der har været en vis udledning af miljøfremmede stoffer fra Grønlands Kommandos etab-lissement i Kangilinnguit, såvel i forbindelse med uheld og i forbindelse med den måde,hvorpå stationen tidligere blev drevet (tidstypisk drift).Grønlands Kommando har iværksat og implementeret et miljøledelsessystem, der sikrer,at uheld og spild så vidt muligt undgås gennem en markant fokus på processerne, hvorun-der spild og udledning kan forekomme. Systemet er også indrettet til at registrere uheld irelation til miljøområdet. Systemet sikrer derudover, at uheld rapporteres til myndigheder-ne, og at en umiddelbar indsats kan iværksættes.For at få klarlagt omfanget af påvirkningen af miljøet i Kangilinnguit har Forsvarskomman-doen i 2009 pålagt Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes at iværksætte enundersøgelse af miljøet i Kangilinnguit. Undersøgelsens formål var at kortlægge eventuelleforureninger, deres udbredelse og deres kilder. Undersøgelsen skulle endvidere afdækkeomkostningerne ved en miljøoprydning/afgrænsning, dels ved at forblive i Kangilinnguit,dels ved en eventuel rømning af Kangilinnguit. Forsvarets Bygnings- og Etablissements-tjenestes rapport udkom i 2010.3.2.6 Aftalemæssige forhold.Kangilinnguit.Anvendelsen af etablissementet Kangilinnguit er hjemlet i aftale med De Forenede Stateraf 195115.I aftalen skal det særligt bemærkes16at;’Driften af De Forenede Staters Marinestation Grønnedal vil blive overført til KongerigetDanmarks regering, så hurtigt dette er praktisk muligt, og Kongeriget Danmarks regeringvil herefter overtage benyttelsen af De Forenede Staters anlæg i Kangilinnguit’.15

Bekendtgørelse om den i København den 27. april 1951 undertegnede overenskomst i henhold til Dennordatlantiske Traktat mellem Regeringerne i Kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater om forsva-ret af Grønland.16Artikel III 1).

Endvidere er opstillet en klausul om, at i forbindelse med forsvar af Grønland og den øvri-ge del af det nordatlantiske traktatområde, skal adgang til området sikres for skibe og luft-fartøjer tilhørende andre regeringer, som er deltagere i Den Nordatlantiske Traktat17.Og videre hedder det;”Al ejendom, som er tilvejebragt af regeringen i Amerikas Forenede stater, og som forefin-des på Grønland, skal forblive den amerikanske regerings ejendom’18.Aftaler, som har økonomiske konsekvenser, skal registreres ved Grønlands KommandosØkonomisektion. Omkostninger til SAR opgaver, hvor Grønlands Kommando indchartrerluftfartøjer fra Air Greenland m.fl., afholdes indledningsvis af Grønlands Kommando, menvideresendes efterfølgende til Forsvarskommandoen med henblik på forfølgelse af even-tuelle retskrav og refusion.Udgifter/indtægter i forbindelse med DANSTRUCT19aktiviteter behandles i overensstem-melse med den med firmaet og Kommuneqarfik Sermersooq indgåede kontrakt.Udgifter/indtægter for tjenesteydelser, leje m.m. i forbindelse med Kommuneqarfik Ser-mersooq behandles i overensstemmelse med den med kommunen indgåede aftale.Leje (chartring) af luftfartøjer udføres i overensstemmelse med den med flyselskabet,normalt Air Greenland, indgåede aftale. For så vidt angår atlanttransporter varetages char-tring af Flyvertaktisk Kommando i samarbejde med Grønlands Kommando. Der kan op-kræves et gebyr for deltagelse i flyvning med chartrede fly. I henhold til særlig aftale op-kræves der ikke ekspeditionsafgift og passagerafgift i forbindelse med håndtering af heli-koptere på Kangilinnguit Heliport af Air Greenland helikoptere.Grønlands Kommando råder over to bygninger i Nuuk, Kommandørboligen med to lejlig-heder og Mågeskuret, som er en garage- og lagerbygning. Den ene lejlighed i Komman-dørboligen og Mågeskuret er udlejet til civile brugere i henhold til særlige lejekontrakter.Efter aftale med Forsvarets Materieltjeneste aftager Grønlands Kommando gasolie, benzinog flypetroleum fra Lager Danmark. Salgspriser oplyses af Forsvarets Materieltjeneste.Grønlands Kommando er ansvarlig for forbrugsregnskabet og for at eksterne kunder til-lægges fakturaen en overhead på 25 % til dækning af div. forbrugsstoffer, timeløn mm.For så vidt angår Forsvarets Vagt Mestersvig, Slædepatruljen Sirius i Daneborg og StationNord sælges brændstof alene efter forudgående aftale med aftageren. Der anvendes en afForsvarets Materieltjeneste oplyst indkøbspris.3.3 Færøernes Kommando.Færøernes Marinedistrikt blev oprettet i Tórshavn i 1951 og ændrede navn i 1961 til Fæ-røernes Kommando. I 1979 blev Marinestation Tórshavn, Flåderadio Torshavn og Færø-ernes Kommando slået sammen til en kommandomyndighed, Færøernes Kommando. Iforbindelse med Forsvarets Ordning 2000-2004 blev Flyvestation Tórshavn og Færøernes1718

Artikel lV.Artikel Xl.19DANSTRUCT A/S er et entreprenørselskab, hvis aktiviteter i Grønland (særligt vandbygningsopgaver)bl.a. udgår fra Kangilinnguit. DANSTRUCT A/S drev det nærliggende kryolitbrud ved dets lukning i 1987.

Kommando sammenlagt den 31. december 2000 til Færøernes Kommando og har siden2002 haft hjemsted i Mjørkedalur.I forbindelse med Forsvarsforlig 2005 – 2009 blev det besluttet at stoppe driften af denmilitære radar på Sornfelli og nedlægge flåderadioen. Den operative drift af radaren blev,efter aftale med NATO, stoppet 1. januar 2007, og radaren er efterfølgende demonteret.Ved samme lejlighed blev det aftalt, at driften af NATO´s semi-automatisk dataudvekslingudstyr benævnt ”Hughes Improved Terminal/Electronic Counter Counter Mission ResistantCommunications System” samt tilknyttet britisk kommunikationsudstyr skulle fortsætteyderligere fem år. Udstyret på Sornfelli blev brugt til datatransmission (radarbillede) ogkommunikation mellem alliancens overvågningsfly og NATO myndigheder/britiske myn-digheder i Storbritannien.Driften af udstyret blev stoppet den 15. november 2010, og Færøernes Kommando udfø-rer ikke længere luftmilitære opgaver for NATO og/eller Storbritannien.3.3.1 Opgaver.Forsvarets opgaver ved Færøerne er fastlagt i Lov nr. 122 af 27. februar 2001 om ”Forsva-rets formål, opgaver og organisation med videre.”. Af lovens § 2, 2) fremgår, at forsvaretbl.a. har til formål ”at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets forsatte eksistens ogintegritet…”. Dette forudsætter fornøden tilstedeværelse på og overvågning af territoriet,hvilket ved Færøerne tillige danner grundlag for løsningen af øvrige opgaver.Danmarks nationale og traktatmæssige forsvarsrelaterede opgaver i det færøske områdeløses integreret og i kraft af Færøernes Kommandos permanente tilstedeværelse somkommandomyndighed under anvendelse af dennes tildelte ressourcer i form af skibe, heli-koptere og fly.Færøernes Kommando nationale opgavekompleks.Færøernes Kommandos nationale opgavekompleks fremgår af ForsvarskommandoensÅrsprogram samt af samarbejdsaftaler med færøske myndigheder. Overvågning af søterri-toriet administreres af forsvaret som Rigsmyndighed i henhold til dansk lovgivning, og Fæ-røernes Kommando forestår den militære overvågning af søterritoriet og fiskerizonen om-kring Færøerne. Overvågningen danner grundlag for suverænitetshævdelse og afvisning,herunder varetagelse af adgangsbestemmelserne. Forsvaret varetager myndighedsud-øvelse på søterritoriet og i fiskerizonen omkring Færøerne, mens overvågningen af land-territoriet er politiets ansvar. Øvrige nationale opgaver, såsom eftersøgnings- og rednings-tjeneste, fiskeriinspektion, hjælp til politiet, katastrofehjælp samt anden støtte til den civilesektor med videre, er yderligere pålagt Færøernes Kommando som følge af myndighe-dens tilstedeværelse på Færøerne.De militære opgaver i relation til NATO omfatter bl.a. rådgivning ved operationer i området,indsættelse af underlagte styrker og logistisk støtte til NATO-styrker, der opererer på ellerfra Færøerne.Færøernes Kommando nationale opgaver specificeret jævnfør ForsvarskommandoensÅrsprogram.Delopgave 1101: Planlægning og gennemførelse af beredskabsforanstaltninger.34

Delopgave 1102: Indledende forsvarsforanstaltninger og forberedelser til løsning afkrigsopgaver.Delopgave 1203: Kollektivt forsvar, Færøerne.Delopgave 2103: Overvågning og håndhævelse af suverænitet, Færøerne.Delopgave 3101: CFE-aktiviteter.Delopgave 3102: Wien-dokument aktiviteter.Delopgave 3103: Open Skies aktiviteter.Delopgave 5103: Eftersøgnings- og redningstjeneste.Delopgave 5105: Fiskeriinspektion, Færøerne.Delopgave 5109: Ammunitionsrydning.Delopgave 5201: Hjælp til politiet.Delopgave 5203: Katastrofehjælp.Delopgave 5205: Bistand til lokalsamfundet, Færøerne.Delopgave 5206: Assistance til redningsberedskabet, det civile beredskab og sygehus-væsen med flere.Delopgave 5207: Anden støtte i totalforsvarsregi.Delopgave 5208: Anden støttevirksomhed.Delopgave 5209: VIP transporter.Prioritet 12103 Overvågning og suverænitetshævdelse.Færøernes Kommando skal gennemføre rutinemæssig overvågning, opbygge normalbille-det og håndhæve suverænitet. Alle skibe i ansvarsområde 120og ansvarsområde 221skalsøges detekteret og identificeret i overensstemmelse med krav fastsat i Forsvarskomman-doens opgaveanvisning.a. Ressourcer.Der tildeles i henhold til årsprogrammet et inspektionsskib af THETIS klassen og en LYNXhelikopter 365 dage om året. Der tildeles 104 timers overvågningsflyvning med et CL 604Challenger inspektionsfly. Enhederne anvendes primært til løsning af opgaver indenforden færøske fiskerizone hidrørende under overordnet opgave 2 (overvågning og suveræ-nitetshævdelse) samt til afledte opgaver under overordnet opgave 5 (fiskeriinspektion,redningstjeneste samt støtte til det civile samfund).b. Områdets udstrækning.Ansvarsområde 1 og 2 omkring Færøerne er på 274.000 km2, hvilket svarer til et havom-råde ca. 2,5 gange større end den samlede Eksklusive Økonomiske Zone omkring Dan-mark.Herudover har Danmark og Færøerne indgivet submissionserklæring22til Kommissionenfor Kontinentalsoklens Grænser i De Forenede Nationer på et kontinentalsokkelareal nordfor Færøerne (Smuthavet) på 87.792 km2og sydvest for Færøerne (Færø-Rockall Pla-teauet) på 608.000 km2.

Ansvarsområde 1 omfatter indre territorialfarvand inden for basislinjerne og ydre territorialfarvand ud til 12sømil fra basislinjerne.21Ansvarsområde 2 omfatter fiskerizonen omkring Færøerne som indbefatter søterritoriet (indre og ydreterritorialfarvand) og strækker sig ud til maksimalt 200 sømil fra basislinjerne.22Dokumentationserklæring, der dokumenterer en stats fremsatte territorialkrav på havbunden.

c. Billedopbygning – Command, Control and Communications Systems.Overfladebilledet i Færøernes Kommandos ansvarsområde opbygges dels via observatio-ner fra tildelte enheder i form af skibe, fly og helikoptere og dels via automatiske transmis-sionssystemer, herunder ”Long Range Information and Tracking” og ”Automatic Informati-on System” samt ”Vessel - Track System”. Sidstnævnte system anvendes alene af fiske-skibe.Det militære overfladebillede opbygges endvidere via det klassificerede NATO ”MaritimeCommand, Control and Information System”.Færøernes Kommandos kommunikationssystemer omfatter udstyr til uklassificeret kom-munikation med fly på alle frekvensbånd samt højt klassificerede systemer til kommunika-tion med skibe og andre kommandomyndigheder, nationalt som internationalt.d. Militær aktivitet.Antallet af militære enheder og statsskibe tilhørende nationer uden for NATO i FærøernesKommandos ansvarsområde har varieret igennem de sidste fem år. Der er fortsat regel-mæssig trafik af sådanne enheder både i transit fra Barentshavet til Østersøen eller om-vendt, men også i transit til Atlanterhavet og Middelhavet eller omvendt. Foruden rapporte-ring på NATOs ”Maritime Command, Control and Information System” overvåger Færøer-nes Kommando kontinuerligt disse enheder, når de forlægger gennem farvandet ved Fæ-røerne.Strategiske bombefly tilhørende nationer uden for NATO udfører regelmæssige flyvninger iperiferien af Færøernes Kommandos ansvarsområde, men disse flyvninger moniteres ikkelængere efter at opgaveløsningen for NATO/Storbritannien ophørte 15. november 2010.Færøernes Kommando behandler ansøgninger om tilladelse til militære og statslige skibesbesejling af søterritoriet omkring Færøerne og anmodning om havneanløb. Der var otteanløb af udenlandske militær- og statsskibe på Færøerne i 2010, hvilket er næstenuændret i forhold til 2009.e. Tankskibe og krydstogtskibe.Der har været en særdeles kraftig stigning i tankskibstrafikken i farvandet omkring Færø-erne igennem de sidste to år. Alene fra 2009 til 2010 er antallet af store tankskibe i transitfra Arktis eller omvendt steget til 252, hvilket er en stigning på 53 % på et enkelt år. Tank-skibene besejler området hele året.Der er tillige set en beskeden stigning i antallet af krydstogtskibe, som anløber færøskehavne, hovedsagelig i sommermånederne. 51 krydstogtsskibe har anløbet færøske havnei 2010.Nedenstående statistik viser udviklingen i henholdsvis tankskibe, krydstogtskibe og antalpersoner om bord på krydstogtskibene:

Civil skibstraffik i FFZ600,0500,0400,0300,0200,0100,00,02005-100,0År20062007200820092010Personer x 100 o/b (Krydstogt)Antal krydstogtskibeTankskibe

f. Råstof- og olieaktiviteter mv.Efterforskningsboringen efter kulbrinter på den færøske kontinentalsokkel i Anne Marie-feltet syd for Færøerne blev afsluttet i 2010. Der blev fundet kulbrinter, men ikke i mæng-der der gør det rentabelt at sætte en egentlig olieudvinding i gang. De færøske myndighe-der forventer dog, at det forhold, at der er konstateret kulbrinter, og at der de kommende totil tre år skal foretages yderligere to efterforskningsboringer, vil øge interessen for olieefter-forskning ved Færøerne.5103 Eftersøgnings- og redningstjeneste (MRRC Tórshavn).Færøernes Kommando skal assistere Sjóbjargingarstøðin/Maritime Rescue CoordinationCentre Tórshavn, herunder i muligt omfang stille forsvarets enheder til rådighed i forbin-delse med eftersøgnings- og redningsopgaver ved Færøerne. I de situationer, hvor forsva-rets ressourcer anvendes, stiller Færøernes Kommando en forbindelsesofficer til rådighedfor Sjóbjargingarstøðin i Tórshavn under eftersøgnings- og redningsoperationen.Færøernes Kommando deltager i ”Search and Rescue” øvelsesvirksomhed i samarbejdemed relevante nationale og udenlandske myndigheder.Herudover er det aftalt lokalt, at der på årsbasis afholdes mindst tre fællesøvelser meddeltagelse af Sjóbjargingarstøðin/Maritime Rescue Coordination Centre Tórshavn, Fiski-veiðieftirlitið, Atlantic Helicopters og Færøernes Kommando.Der har i ansvarsområdet været 16 eftersøgnings- og redningsopgaver i 2010, primært idet kystnære område ved Færøerne.For så vidt angår flyredning i det færøske område, henhører opgaven under den islandskeredningstjeneste JRCC Reykjavik.

Antal

5109 Ammunitionsrydning.Færøernes Kommando skal gennemføre akut23ammunitionsrydning på færøsk territoriumog forestå ammunitionsrydninger ved eget minørholds foranstaltning.Der har været udført fem ammunitionsrydningsopgaver i 2010, hvilket er et beskedent faldi forhold til 2009.5209 VIP transporter.Færøernes Kommando skal, efter anmodning, kunne udføre VIP transport med tildelteenheder for Regenten og Statsministeren. Der har været fire dages VIP-transport for Re-genten i 2010, hvilket er en stigning i forhold til 2009.Prioritet 25201 Hjælp til politiet.Færøernes Kommando skal, efter anmodning fra politiet, yde almindelig hjælp og særlighjælp til politiet.Der har været udført almindelig hjælp og særlig hjælp til politiet to gange i 2010, hvilket eren stigning i forhold til 2009.5207 Anden støtte i regi af samfundets samlede beredskab.Færøernes Kommando skal, efter anmodning fra politiet, yde anden personel- og materi-elstøtte i rammen af det samlede beredskab samt tilsikre, at den nødvendige kontakt etab-leres mellem militære og lokale, civile myndigheder. Der har ikke været anden støtte til detsamlede beredskab i 2010.5209 VIP transporter.Færøernes Kommando skal, efter anmodning, kunne udføre øvrig VIP transport med tildel-te enheder. Der har ikke været udført øvrige VIP transporter i 2010.3101 CFE-aktiviteter.Færøernes Kommando skal kunne gennemføre CFE-aktiviteter og kunne modtage CFE-inspektionshold med 36 timers varsel. Der har ikke været CFE-aktiviteter i 2010.3102 Wien-dokument aktiviteter.Færøernes Kommando skal kunne gennemføre passive Wien Dokument aktiviteter ogkunne modtage Wien Dokument inspektioner med 36 timers varsel. Der har ikke væretWien dokument aktiviteter i 2010.3103 Open Skies aktiviteter.Færøernes Kommando skal kunne deltage i passive Open Skies aktiviteter, herundergennemføre sensor cover check24med mere i forbindelse med transitflyvninger via Færø-erne eller observationsflyvninger over Færøerne. Der har ikke været Open Skies aktiviteteri 2010.

Ved akut rydning forstås rydning af bomber, miner m.m. der udgør en umiddelbar fare og skal ryddes hur-tigst muligt.24Check af, at besøgende fly har tildækket deres aktive sensorer.

Prioritet 35105 Fiskeriinspektion.Færøernes Kommando skal gennemføre fiskeriinspektion ved Færøerne i et omfang, dertilsikrer at,der udføres stikprøvevis kontrol på alle fartøjer, der driver erhvervsmæssigt fiskeripå fiskeriterritoriet,ulovligt fiskeri ikke kan foregå systematisk eller uobserveret i en længere periode,enhver konstateret overtrædelse registreres med retsgyldige midler, således at rets-forfølgelse er mulig ogkonstaterede ulovligheder umiddelbart bringes til ophør.Lovgivningen vedrørende fiskeri i færøsk farvand har siden 1948 været et særanliggendefor Færøernes Landsstyre. Udøvelse af fiskeriinspektionen ved Færøerne er jf. Lov omFærøernes Hjemmestyre et fællesanliggende, der gennemføres i et samarbejde mellemforsvarets enheder og Fiskiveiðieftirlitið. I det omfang Fiskiveiðieftirlitið skibe udøver magt-beføjelser over for tredjelandes fartøjer, sker dette på autorisation fra forsvaret. Fiski-veiðieftirlitið skibe kan ikke foretage forfølgelse ”in continenti”25.a. Fiskeskibe.Der er 125 større26fiskefartøjer hjemmehørende på Færøerne. Antallet af fangstrejsermed de færøske fiskeskibe har været forholdsvis uændret igennem de sidste fem år ogomfatter skønsmæssigt ca. 1.200. Antallet af fangstrejser med udenlandske fiskeskibe iden færøske fiskerizone udgjorde 411 i 2010, hvilket er et fald på 4 % i forhold til 2009.Faldet i antallet af udenlandske skibe skyldes primært, at fiskefartøjerne har fået størrekapacitet. Der opfiskes fortsat betydelige mængder fisk totalt set, hvilket også fremovertyder på en høj og intensiv fiskeriaktivitet ved Færøerne.Færøernes Kommandos enheder udførte 95 kontrolbesøg om bord i færøske og uden-landske fiskefartøjer i 2010, hvilket er en stigning på 15 % i forhold til 2009. Der blev kon-stateret 26 overtrædelser af fiskerilovgivningen i 2010, hvilket er beskeden stigning. Derhar ikke været konstateret grove overtrædelser af fiskerilovgivningen i 2010.

Umiddelbar eftersætning ved konstaterede lovovertrædelser. Ofte anvendt som kriterium for forfølgelse indtil andre staters søterritorium.26Fiskeskibe, der har fiskerilicens, har lovpligt til at transmittere deres position på V-TRACK

Nedenstående statistik viser udviklingen indenfor fiskeriinspektion:Fiskeriinspektion ved Færøerne140012001000Færøske fangstrejser

Antal

8006004002000200520062007År200820092010

Udenlandske fangstrejserAntal kontrollerOvertrædelser af lovgivning

Prioritet 45109 Ammunitionsrydning (øvrig).Færøernes Kommando skal gennemføre ikke akut ammunitionsrydning på færøsk territo-rium og forestå ammunitionsrydninger ved eget minørholds foranstaltning27. Der har ikkeværet udført ammunitionsrydningsopgaver i 2010.Prioritet 51101 Planlægning og gennemførelse af beredskabsforanstaltninger.Militære kerneopgaver, som relaterer sig til og indgår i forsvarets samlede militære bered-skabsforanstaltninger. Der redegøres ikke nærmere for disse opgaver.1102 Indledende foranstaltninger samt forberedelse til krigsopgaverMilitære kerneopgaver, som relaterer sig til og indgår i forsvarets samlede militære bered-skabsforanstaltninger. Der redegøres ikke nærmere for disse opgaver.1203 Kollektivt forsvar.Færøernes Kommando skal deltage i det kollektive forsvar af Færøerne og tilstødendeområder.Færøernes Kommando planlægger i den forbindelse med, at underlagte enheder deltageri militære øvelser i og udenfor den færøske fiskerizone i ca. 65 dage om året.Øvelserne omfatter bl.a. JOINT WARRIOR, FLOTEX SILVER, NORTHERN VIKING, Nor-wegian Submariners Command Course og BOLD MERCY, hvor Færøernes Kommandodeltager efter behov i Initial Planning Conference, Main Planning Conference, Final Plan-ning Conference og Post Exercise Conference.5203 Katastrofehjælp.Færøernes Kommando skal, efter anmodning, yde personel- og materielstøtte til red-ningsberedskabets myndigheder i forbindelse med katastrofesituationer på færøsk territo-27

Der har ikke været udført øvrige ammunitionsrydningsopgaver på Færøerne i 2010

rium samt forestå og koordinere forsvarets hjælpeydelser og tilsikre, at den nødvendigekontakt etableres mellem militære og lokale civile myndigheder.Færøernes Kommando deltager med en enhed og observatører i den årlige færøske kata-strofeøvelse FALKUR.5205 Bistand til lokalsamfundet.Færøernes Kommando skal, efter anmodning, yde bistand til de lokale samfund på Færø-erne.5206 Assistance til redningsberedskabet, det civile beredskab og sygehusvæsenet m.fl..Færøernes Kommando skal, efter anmodning, yde personel- og materielstøtte og andenassistance til redningsberedskabet, det civile beredskab og sygehusvæsenet m.fl. samtudføre livsvigtig patient- og organtransport, hvor civilt alternativ ikke er tilstrækkeligt.Færøernes Kommando indgår, i samarbejde med Fiskiveiðieftirlitið, i beredskabet vedrø-rende søbåren livstruende patientevakuering. Færøernes Kommandos enheder blev akti-veret tre gange i 2010.Der var i alt 19 patientevakueringer på Færøerne i 2010.5208 Anden støttevirksomhed.Færøernes Kommando skal, efter anmodning, yde støtte til løsning af en række militæreog civile opgaver, blandt andet:sø- og lufttransport for civile myndigheder m.v. i henhold til individuelle aftaler her-om,anden lejlighedsvis transportstøtte,støtte til videnskabelige undersøgelser og andre forskningsmæssige opgaver,luftfotografering,støtte til erhvervsfremmende foranstaltninger,støtte til det færøske Landsstyre i forbindelse med havmiljøopgaver28,støtte til lufthavnen på Vagár ogstøtte i forbindelse med tillidsskabende aktiviteter, herunder besøg af udenlandskeattachéer.3.3.2 Struktur og organisation.Faciliteter.Færøernes Kommandos faciliteter består af fem etablissementsområder:Lejrområdet i Mjørkadalur (Etablissement 8110, Lejren)Sornfelli med bunkerskompleks (Etablissement 8110B, Toppen)Hangaren på Vagár Lufthavn (Etablissement 8110A)HF-senderstationen (Etablissement 8111, Bøllureyn) ogBoligen på Yviri vid Strond i Tórshavn (Etablissement 8104D)28

Færøernes Kommando repræsenterer forsvaret over for Færøernes Landsstyre i havmiljømæssigespørgsmål. Færøsk anmodning om assistance fremsættes via Færøernes Kommando til Søværnets Opera-tive Kommando, som herefter koordinerer med Flyvertaktisk Kommando. Flyvertaktisk Kommando planlæg-ger og foranlediger anmodninger realiseret, eventuelt under anvendelse af ekstern transportkapacitet.

Lejrområdet i Mjørkadalur.Lejrområdet i Mjørkedalur er etableret på et 17.000 m2lejet grundareal. De bebyggedearealer er på ca. 2.200 m2.Installationerne er som følger:Færøernes Kommandos hovedbygning (bygning 1) på 3.050 m2. Bygningen inde-holder bl.a. det maritime situationsrum, administrative kontorer, kryptorum, fritidslo-kaler, indkvartering, cafeteria og værkstedsfaciliteter til køretøjer.Et depotskur (bygning 2) i træ på 126 m2og to depotskure i træ på i alt 87 m2.Ekstern garagebygning (bygning 25) på 128 m2med brændstoflager til tankning afkøretøjer, varme og til nødstrømsanlæg på 50 m3fordelt på to tanke til brændstof.Tre kvarterbygninger af træ (bygning 26, 27 og 28) på i alt 352 m2.Nødgeneratoranlæg.Lejren forsynes afgiftsfrit med vand fra eget opdæmmet vandløb.Der er indgået ét midlertidigt erhvervslejemål med Direktoratet for Kriminalforsorgen om-fattende Sydfløjen af hovedbygningen (bygning 1) og en kvarterbygning i træ (bygning 28).Det samlet udlejede areal andrager 700 m2.Sornfelli.Det tidligere operationsområde Sornfelli er etableret som et bunkerkompleks udsprængt iklippen med to radomer på toppen af fjeldet. Adgangsvejen til Sornfelli er ca. 3,6 km langog med en bredde på ca. 3,5 meter. Området ved Sornfelli ligger på et ca. 54.000 m2lejetgrundareal. Al elektronisk kommunikation til og fra Mjørkadalur går gennem Sornfelli.Installationerne er som følger:Et bunkerskompleks (bygning 10) i to etager på ca. 950 m2. Bunkerskompleks inde-holder operationsrum, værkstedsfaciliteter, køkken, kantine og administrationsområder.Foran bunkerskompleks en adgangstunnel (bygning 9a). Endvidere personelevator ognødtrappe (bygning 14) til radome D på fjeldet ca. 50 meter over bunkerskompleks.Containertunnel (bygning 9a) på 143 m2, der også indeholder containere.Dieselbunker B (bygning 9) med to funktionsduelige dieselgeneratorer.Oliebunker (bygning 8) med en brændstofkapacitet på 125 m3fordelt på tre tanke. Derer forbindelse fra oliebunker til dieselbunker.Radome D (bygning 13) med en grunddiameter på 16 meter og højde på ca. 17 meter.Radome C (bygning 11) med en grunddiameter på 18 meter og højde på ca. 19 meter.Nationalt kommunikationsudstyr er installeret i radomen.Underjordisk forbindelse mellem Radome C og D (bygning 12) på ca. 140 meter.Liftskur (bygning 15) på ca. 40 m2til wirespil og transportvogn. Herudover 70 meterjernbane udvendigt på fjeldet til transport af materiale mellem Radome C og adgangs-tunnelen.To antennemaster på henholdsvis 35 meter og 60 meter.HF modtageantenner og en bygning på 110 m2på Scatter Siten, der ligger ca. 300 me-ter fra bunkersanlægget på Sornfelli.Ferskvandsanlæg og tanke på 24 m3.Der er indgået 13 erhvervslejemål på Sornfelli. Af de væsentligste lejere kan nævnes:42



Naviar med en flyovervågningsradar (Monopulse Secondary Surveillance Radar) i Ra-dome C. Radaren forsyner det islandske luftfartsvæsen ISAVIA med luftbilledet overNordatlanten omkring Færøerne.Kommunikationsudstyr og antenner til ISAVIA.Vágar Lufthavn med kommunikationsudstyr.Rigspolitiet med kommunikationsudstyr.Føroya Tele med Line-Of-Sight og kommunikationsudstyr.Mobiltelefoniudstyr til Vodafone.Sjóbjargingarstøðin Tórshavn med ”Automatic Identifikation System” modtageudstyr tilskibsidentifikation.Jarðfrøðisavnið (Råstofdirektorat) med arktisk meteorologistation og seismiskmålesta-tion.Tilbúgvingarstovnurin (Beredskabsdepartement) med målestation for bl.a. radioaktivi-tet.Landsfelagið fyri Bjargingarfeløgini (frivillig redningsorganisation) med kommunikati-onsudstyr og antenner.

Hangaren på Vágar Flyveplads.På Vágar Flyveplads er der opført en hangar på 324 m2blandt andet til garagering og ved-ligeholdelse af Lynx-helikopter. Til hangaren hører mindre kontor, opholds- og kommunika-tionsfaciliteter.Hangaren anvendes til alternativ garagering, når der er inspektionsskib tildelt, og primærgaragering, når Helikoptergruppe Vágar er etableret for eksempel, når en inspektionskuttereller et inspektionsfartøj er tildelt Færøernes Kommando.HF-sendestation på Bøllureyn.HF-sendestationen anvendes af Søværnets Operative Kommando i forbindelse med denmaritime opgaveløsning. Området består af en bygning på 72 m2, der indeholder HF-sendeudstyr samt tilhørende antennepark. Områdets udstrækning er på 38.088 m2. Sig-nalforbindelsen opnås gennem Line-Of-Sight linkforbindelse mellem bunkersanlægget påSornfelli og senderstationen. Modtagerantennerne er også placeret på Sornfelli.Færøernes Kommando har indgået ét erhvervslejemål med Farvandsvæsenet, der harkorrigeringsudstyr til Global Positioning System og en tilhørende ca. 25 meter høj trans-missionsmast placeret på senderområdet ved Bøllureyn.Boligen på Yviri vid Strond i Tórshavn.Ejerboligen er på ca. 360 m2og centralt beliggende i Tórshavn. Boligen anvendes til re-præsentation og som kvarter til Chefen for Færøernes Kommando.Færøernes Kommandos organisation.Færøernes Kommandos organisation er en linjeorganisation, hvor afdelingscheferne refe-rerer direkte til chefen. Færøernes Kommando er pr. 1. august 2011 på 18 personer fordeltpå en chef og to afdelinger.

Fordelingen af personellet pr. 1. august 2010 på funktionsniveauer fremgår af nedenstå-ende tabel.M401 (Midlertidig M402)M331M322M321M231M221M112C300C200C100I alt111131511318

Beredskab.Færøernes Kommando er bemandet på hverdage inden for normal arbejdstid.Udenfor normal arbejdstid er beredskabet dimensioneret således, at Forsvarskommando-en krav opfyldes.Der er etableret elektronisk overvågning og indgangskontrol på bygningerne ved Færøer-nes Kommando. Der er endvidere installeret brandalarmeringssystem i bygningerne.Alarmerne går uden for normal arbejdstid til brandvæsenet, vagthavende tekniker ogstabsvagten. Sidstnævnte foranstalter alarmen afhjulpet ved inspektion.3.3.3 Økonomi.Grundlaget for økonomiforvaltningen udgøres af regnskabsinstruks, Forsvarskommando-ens Årsprogram og Forsvarskommandoens periodeplan og de tilhørende økonomiskerammer suppleret med Færøernes Kommando 6 års plan og det heraf afledte årlige hand-lingsprogram med tilhørende budgetter. Færøernes Kommando har indgået en aftale medForsvarets Regnskabstjeneste omkring den daglige registrering af bilag, rejser, fakturabe-handling, rapportering mv.Færøernes Kommando økonomivirksomhed omfatter kasse- og regnskabstjeneste, bud-get- og planlægningsvirksomhed, salg af serviceydelser samt arbejdstidsforvaltning.

Økonomiske rammer udgør ca. (PN 2010)29:FinanstrækLønVARYDØvrig drift

9,2 mio.kr.0,3 mio.kr.5,9 mio.kr.

Etablissementstjeneste:Det skal bemærkes, at både Grønlands Kommando og Færøernes Kommando har etab-lissementstjenesten som en integreret del af virksomheden. Den aftale, der er indgået medForsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, omhandler således alene byggekonsu-lentvirksomhed.Drift og vedligehold for det samlede etablissement – inklusiv udgifter til arealleje - indgår iFærøernes Kommandos samlede budget for øvrig drift.Lejeindtægter udgør p.t. ca. 0,59 mio. kr. om året (prisniveau 2010).3.3.4 Samarbejds- og aftalemæssige relationer.Der er indgået aftale mellem Færøernes Kommando/Grønlands Kommando og IcelandicCoast Guard, oktober 2010. Aftalen vedrører “Standing Operational Procedures for Coop-eration between the Icelandic Coast Guard and Danish Forces under the Operational Con-trol of ISCOMFAROES and ISCOMGREENLAND” (SOP COOP SAGA).Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Fiskiveiðieftirlitið og Færøernes Kommandoom koordinering og udførelse af fiskeriinspektionen, dateret oktober 2007. Aftalen stadfæ-ster, at fiskeriinspektionens udførelse er et fællesanliggende, og at begge parter bl.a. etab-lerer en tilkaldevagt uden for almindelig arbejdstid. Færøernes Kommando forpligtiger sigogså til at vedligeholde et EDB program30til administration af fiskeriinspektionen, herunderdagligt at opdatere programmet og levere opdateringer til Fiskiveiðieftirlitið med underlagteenheder.Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Tilbúgvingarstovnur Føroya og FærøernesKommando, dateret december 2008. Aftalen fastlægger principperne for samarbejdet ved-rørende anvendelsen af forsvarets ressourcer på Færøerne i forbindelse med eftersøg-nings- og redningstjeneste, herunder bemanding af Sjóbjargingarstøðin/”Maritime RescueCoordination Centre” Tórshavn med en officer fra Færøernes Kommando under gennem-førelse af eftersøgnings- og redningsoperationer, hvor forsvarets ressourcer anvendes.Der er indgået en lokal samarbejdsaftale, dateret januar 2007, mellem Fiskiveiðieftirlitið,Sjóbjargingarstøðin, Atlantic Helicopters og Færøernes Kommando.Aftalen omhandler afholdelse af mindst tre årlige ”Search and Rescue” øvelser med for-skellige temaer under ledelse af Sjóbjargingarstøðin/”Maritime Rescue CoordinationCentre” Tórshavn og med deltagelse af alle relevante myndigheder på Færøerne.

2930

Forsvarskommandoen Årsprogram 2011, 3. rettelse.FISHPACK.

Rigsombudsmanden er Statsministeriets repræsentant på Færøerne. Færøernes Kom-mando holder derfor jævnligt møder med Rigsombudsmanden, herunder om formidling afofficielle henvendelser mellem Danmark og Færøerne.Der er indgået en lejekontrakt i 1969 mellem ”Jordfonden” på Færøerne og FærøernesKommando vedrørende arealleje i Mjørkadalur, Sornfelli og Sandfelli.Der er indgået en lejekontrakt i 1967 mellem Tórshavnar Kommuna og Færøernes Kom-mando vedrørende arealleje på Bøllureyn med udløb i 2016.Der er indgået en lejekontrakt i 1993 mellem Færøernes Landsstyre og Færøernes Kom-mando vedrørende arealleje på Vágar Lufthavn.Der er indgået en leje- og servicekontrakt i 2011 mellem Vágar lufthavn og FærøernesKommando vedrørende tilsyn med hangar samt snerydning mv.3.3.5 Miljømæssige forhold.Det færøske elektricitetsselskab for Stremoy, Eysturoy og Vágar leverer elektricitet til alleFærøernes Kommandos lokaliteter.Lejren i Mjørkadalur forsynes afgiftsfrit med vand fra eget opdæmmet vandløb. Afløbsvandføres via separeringstank til Kaldbakfjorden.På Sornfelli findes vandopsamlingsanlæg på 24 m3i bunkeranlægget. Afløb føres til sepa-reringstank ved Mjørkadalur.I Mjørkadalur findes tankanlæg til diesel på 50 m3fordelt på to tanke.På Sornfelli findes et tankanlæg til diesel på 125m3fordelt på tre tanke.På HF-senderstation Bøllureyn findes et mindre tankanlæg til diesel på 1,2 m3til nød-strømsanlæg.Der er ingen kendt forurening på Færøernes Kommandos samlede etablissementet.3.4 Etablissementsmæssige faktorer.I forbindelse med dimensionering af hovedkvartersfaciliteter ved Værnsfælles ArktiskKommando anvendes forsvarets standarder31, der opstiller planlægningsmæssige para-metre med henblik på at estimere et etablissementsmæssigt behov. Der skelnes i de an-vendte standarder mellem arealbehov til henholdsvis chefkontorer, dobbeltkontor, tekøk-ken, spiserum og omklædningsfaciliteter m.v.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste grundlag omhandlende skønnede arealbehov ved bygge-og anlægsarbejder af 12. april 2011 (under udarbejdelse).

Beskrivelse- M400 og C400/OL og op (generalsniveau dog max. 32 m�):- M331 og C300/MJ og civile ledere:- M322 og C200/MJ pga. fortjeneste:- Øvrige/M231:- Dobbeltkontor:- Dobbeltkontor/C331:- Kontor med 3 sagsbehandlere:- Mødelokale inkl. AV-areal (tavle/podium):- Bogholderikontor med kasse og skranke:- Rengøringsrum inkl. udslagsvask:- Tekøkken/kun til afkøling/opvarmning af madvarer:- Spiserum- Gardeoberum (30 cm stanggarderobe/person)- Omklædning/bad:- Omklædning:- Bad (bad+toilet m. forrum):

Norm18-24 m�12-16 m�12-14 m�11-12 m�14-18 m�18-24 m�16-24 m�2,1 m�/persCa. 50 m�Ca. 5 m�10-12 m�1,5 m�/pers10-16 m�1,8 m�/pers0,8 m�/person7,5 m�/pers

Ovenstående normtal er anvendt i forhold til det estimerede pladsbehov ved VærnsfællesArktisk Kommando og er baseret på antal og sammensætning af ansatte i henholdsvisGrønland og Færøerne. Struktur og sammensætning af kommandoen udledes i kapitel 4.Baseret på dette samt de opstillede normtal skal der tilvejebringes ca. 600 m2kontorfacili-teter samt ca. 200 m2til parkerings- og garagefaciliteter i Grønland. Til det færøske forbin-delseselement estimeres der et behov for kontorfaciliteter på ca. 150 m2inklusiv støtte-arealer.Der anvendes ikke standarder i forbindelse med byggeri af tjenesteboliger, hvorfor det an-vendte grundlag er baseret på de nuværende boligforhold i Kangilinnguit. Der er ikke ind-regnet boligarealer til de etablissementsmæssige elementer, der i større eller mindre om-fang skal være i tilknytning til hovedkvarteret. Dette boligbehov forudsættes løst ved pri-mært at ansætte lokal arbejdskraft, og dels ved, efter behov, at anvende midlertidige bolig-løsninger. Der er i boligarealberegningen anvendt et relativt konservativt skøn for det are-almæssige behov, idet det ikke vurderes hensigtsmæssigt at etablere for meget boligareal.Der er således planlagt med en underkapacitet, idet der beregnes på boliger til 32 ud af 36medarbejdere. De resterende syv ansatte er enten lokalt ansatte eller anvender midlertidi-ge boligløsninger, og endeligt vil der være vakancer pga. dels tildelingen af lønsum32ogdels personeludskiftning.BoligtypeChefboligStabschef boligFamilieboliger (2 v 2 b)ParboligerSingleboligerI altAntal114121432m21501201009070m2 behov i alt:1501204001.0809802.730

Der anvendes generelt en tildeling af 97% lønsum i forhold til godkendte struktur og dette vil betyde i for-hold til den operative og stabsbemandingen, at der ikke vil være afmålt lønsum til 1-2 stillinger.

Ovenstående tabel viser det grundlag for boligarealberegningen, som anvendes i rappor-ten. Heraf fremgår, at der skal tilvejebringes i størrelsesordenen 2.700 m2boligareal for atopfylde behovet.3.5 Økonomiske nøgletal33.Nedenstående tabel viser de indhentede m� priser på byggeri, indretning mv. og vil blivelagt til grund for den efterfølgende økonomiske analyse. Priserne er indhentet ved detGrønlandske Selvstyre34. Selvstyret har ikke aktuelle referencebyggerier fra Sydgrønland,men oplyser, at arbejdslønnen udgør ca. 55 % af den samlede byggepris, og at materiale-prisen alt andet lige vurderes at være ens i hele Grønland. På den baggrund anvendesreferencetal fra resten af landet.Etagebyggeri: Selvstyret vurderer, at boliger med en gennemsnitsstørrelse på 85 m� ogbygninger på op til 4 etager eller på 8 etager (hensyn til elevator) kan opføres for mellem19.000 kr. og 21.000 kr. pr. m�.Énfamilie og dobbelthuse: Selvstyret vurderer, at et 120 m� hus kan opføres for mellem21.000 kr. og 23.000 kr. pr. m�.Institutions- og kontorbyggeri: Ved institutions- eller kontorbyggeri på mellem 1.200 og1.800 m� vurderer Selvstyret, at et byggeri kan opføres for mellem 25.000 kr. og 27.000 kr.pr. m�. Det ønskede installations- og teknikniveauet er her afgørende for prisen, ligesomen rå bygning eksklusive tekniske installationer er billigere. Der er indarbejdet skønsmæs-sige35udgifter til etablering af parkeringsplads til ca. 0,5 mio. kr. samt ca. 3,0 mio. kr. tiletablering af garagefaciliteter.Det skal bemærkes, at forhold, som påvirker prisen væsentligt, kan være byggemodnings-forhold, funderingsforhold (beton eller træ), og om der bygges lavt/tæt eller intensivt/højtog endelig selve byggetakten.På ovenstående præmisser lægges følgende tal til grund ud fra en alt andet lige betragt-ning, idet udformning, arkitektur, tekniske krav og materialevalg af det endelige byggeriikke er kendt på nuværende tidspunkt:Byggepriser – hovedkvarter36Pris/m2EtagebyggeriNUUK26.000NARSARSUAQ26.000KANGILINNGUIT-

Lejepriser - hovedkvarterPris/m2EtagebyggeriNUUK2.00037NARSARSUAQ-KANGILINNGUIT-

Kommune Kujalleq har ved styregruppemøde 5. april 2011 udtrykt uenighed i de i rapporten anvendtebyggepriser for både boliger og kontorfaciliteter. Kommune Kujalleq mener, at de kan bygge for lavere priserend de, der er anvendt i rapporten.34Byggepriserne, som er gennemsnitsvurderinger er oplyst af det Grønlandske Selvstyre, Departementet forBoliger, Infrastruktur og Trafik pr. 2011-03-3135De skønsmæssige udgifter er baseret på det grundlag der fremgår af SOK BC 27 NAK i Nuuk.36Se fodnote 38.37Ved langtidsleje estimeres prisen til ca. 1.800 pr. m2år (10 årig kontrakt).

Byggepriser - bolig38:Pris/m2TårnbyggeriFamilieboligNUUK21.00021.000NARSARSUAQ-21.000KANGILINNGUIT--

Lejepriser - bolig:Pris/m2/årFamilieboligNUUK1.200NARSARSUAQ1.200KANGILINNGUIT-

Markedet for lejeboliger er varierende, men udbuddet forudsættes at være proportionaltmed byernes størrelse.Købepriser - bolig:Pris/m2TårnbyggeriFamilieboligNUUK19.00024.000NARSARSUAQ--KANGILINNGUIT--

3.6 Omkostninger relateret til miljø.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har i notat af 24. september 2010 vedrø-rende ’(Miljø)Omkostninger vedrørende rømning af Kangilinnguit’ foretaget en beregningangående Kangilinnguit i relation til en løsning, hvor Kangilinnguit forlades, eller en løs-ning, hvor forsvaret forbliver i Kangilinnguit.Rømmes Kangilinnguit, har Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste beregnet, atudgiften til miljøoprydning koster 33 mio. kr. Oprydningen omfatter opgravning af forurenetjord, håndtering af den forurenede jord ved enten udskibning eller bearbejdning på ste-det39samt monitering.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste vurderer, at miljøoprydning kan gennem-føres på tre år. Såfremt der vælges ’landfarming’ som afværgemetode, anslås dette at ta-ge yderligere seks år til gødning og beluftning af landfarmen.Forbliver forsvaret i Kangilinnguit, skal der ud over en miljøoprydning foretages afværge-foranstaltninger og miljøforbedrende tiltag. Arbejdet omfatter således dels håndtering afden eksisterende forurening, dels opførelse af tidssvarende tankanlæg.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste vurderer, at afværgeforanstaltninger ogmiljøforbedrende tiltag kan gennemføres på tre år. Samlet udgør miljøoprydning, afværge-foranstaltninger og miljøforbedrende tiltag en udgift på ca. 58 mio. kr.Forskellen i de miljørelaterede omkostninger ved at rømme Kangilinnguit, alternativt forbli-ve, skyldes overvejende omkostningen til at opføre tidssvarende tankanlæg, som bl.a. op-fylder de krævede miljømæssige standarder, såfremt det besluttes at blive i Kangilinnguit.38

De anvendte m2 priser er en total entrepriseopgørelse, hvilket betyder, at udgifter til projektering, bygge-modning, anlægsarbejdet m.v. er inkluderet.39Biologisk rensning af bl.a. olieforurenet jord.

3.7 Infrastruktur.I det efterfølgende redegøres for de tre mulige placeringers nuværende infrastruktur, her-under adgang til havne- og flyvepladskapacitet mv.Nuuk, Kangilinnguit og Narsarsuaq har alle havnefaciliteter og kan således modtage såvelinspektionsskibe som inspektionsfartøjer. Havnene i Nuuk og Narsarsuaq sorterer underselvstyrets myndighedsområde, mens havnen i Kangilinnguit drives af forsvaret.Kapacitetsmæssigt har Nuuk ca. 364 meter kajplads, mens der i Narsarsuaq er 160 meterog i Kangilinnguit 100 meter. Det er gældende for samtlige havne, at de kan håndtere så-vel containeriseret gods som stykgods.Havnene i Nuuk og Kangilinnguit er åbne for sejlads året rundt, hvorimod havnen i Narsar-suaq kan risikere at blive blokeret af is – enten i form af storis eller grundet det forhold, atfjorden kan fryse til.For så vidt angår lufthavne findes der landingsbaner til fastvinget beflyvning i Nuuk og iNarsarsuaq. Disse ejes af selvstyret og drives af Mittarfeqarfiit. I Kangilinnguit findes aleneen heliport, der ejes og drives af forsvaret.Landingsbanen i Nuuk er 950 meter, hvilket muliggør beflyvning med fly i størrelsen DASH7/DASH 8. C-130 Hercules har dog tidligere opereret fra Nuuk, men i ”let konfiguation”.Banen i Narsarsuaq er på 1.830 meter, hvilket muliggør beflyvning med fly op til størrelseBoeing 757.Beflyvningsmæssigt flyves der i sommermånederne (juni, juli og august) direkte mellemKøbenhavn og Narsarsuaq af Air Greenland én til to gange om ugen, mens Air Iceland isamme periode flyver mellem Narsarsuaq og Reykjavik en til to gange ugentligt. I åretsøvrige måneder er der atlantforbindelse fra Narsarsuaq via Kangerlussuaq, hvortil der fly-ver ét Dash 7 / Dash 8 fly én gang dagligt op til fem dage om ugen.Nuuk forbindes året rundt med København via Kangerlussuaq, hvortil der er fire til seksafgange dagligt fem til seks dage om ugen med et Dash 7 / Dash 8 fly. Endvidere flyver AirGreenland to gange om ugen året rundt til Keflavik, mens Air Iceland flyver mellem Nuukog Reykjavik to gange om ugen året rundt. Fra Keflavik er det muligt at komme til mangeudenlandske destinationer, ligesom der er direkte ruter til eksempelvis Aalborg og Billund.Følgende tabel viser antallet af ugentlige flyforbindelser ved de tre mulige placeringer:NuukNuukNarsarsuaq7Kangi-linnguit0KangerlussuaqCa. 30Køben-havn0Reykjavik/Keflavik4

NarsarsuaqKangilinn-guitKangerlus-suaqKøbenhavnReykjavik /Keflavik

50ca. 3004

112 (+3)42243246000

2 (+3)400

24104-6

200NN45

4-6440

Kangerlussuaq

460375

140(Afstand i km).40

Der er en til to direkte ugentlige flyvninger mellem Narsarsuaq og Kangerlussuaq, herudover flyves viaNuuk, hvor man dog risikerer en overnatning.41I sommerperioden medio april – primo september er der to ugentlige afgange til København med AirGreenland.42Der er en til to direkte ugentlige flyvninger mellem Narsarsuaq og Kangerlussuaq, herudover flyves viaNuuk, hvor man dog risikerer en overnatning i Nuuk.43I sommerperioden medio juni – primo september er der to ugentlige afgange til København med AirGreenland.44Normalt er der én daglig afgang mellem Kangerlussuaq og København, dog flyves ikke om onsdagen,samt i weekender, men ved højtider og i højsæsonen er onsdage og lørdage inkluderet, ligesom der kanvære to daglige afgange.45En række selskaber flyver mellem København og Reykjavik / Keflavik, bl.a. Iceland Air, Iceland Express,SAS, Norwegian m.fl.46I sommerperioden – april til september - er der to ugentlige afgange til Reykjavik med Air Iceland.

Den 1. april 2011 offentliggjorde Transportkommissionen, nedsat i december 2009 afGrønlands Selvstyre, sin betænkning med analyser af og anbefalinger omkring den fremti-dige grønlandske infrastruktur.Kommissionen indeholder tre hovedanalyser: 1) en flytning af lufthavnen fra Narsarsuaq tilQaqortoq, 2) en udvidelse af Nuuk havn og 3) en flytning af landets centrale atlantlufthavni Kangerlussuaq til Nuuk. Konklusionerne af de tre analyser er, at alle tre projekter er sam-fundsøkonomisk rentable. Set ud fra et endimensionelt økonomisk perspektiv skulle pro-jekterne igangsættes med det samme (dog med den undtagelse, at der skal foretages re-gularitetsanalyser i Nuuk, førend et eventuelt projekt om flytning af den centrale lufthavnfra Kangerlussuaq til Nuuk igangsættes).Det er i denne sammenhæng ligeledes vigtigt at pointere, at Transportkommissionensanalyser alene tjener som et værktøj, der kan kvalificere den kommende politiske debat ogefterfølgende beslutningsproces omkring Grønlands infrastruktur. Det er imidlertid enkendsgerning, at der allerede i 2011 er afsat midler på finansloven til de indledende forun-dersøgelser omkring en placering af en 1.199 meter bane i Qaqortoq med mulighed forudvidelse til 1.799 meter. Sidstnævnte bane har umiddelbart ikke så god samfundsøko-nomi, men inkluderes lovende råstofprojekter samt forventninger til øget turisme, vurderesdet af Transportkommissionen, at en 1.799 meter bane er en god investering. En afgøren-de forudsætning herfor er dog, at lufthavnen i Narsarsuaq nedlægges og dermed ikkelængere vil være i drift.Det er på nuværende tidspunkt således ikke muligt at indregne mulige planer for områder-ne i denne analyse, men det vurderes, at de potentielle følger, som de kommende infra-strukturprojekter vil have for Værnsfælles Arktisk Kommandos fremtidige placering, er vig-tige at inddrage i den samlede vurdering, såfremt der på det tidspunkt er truffet beslutningom den fremtidige grønlandske infrastruktur.3.8 Delkonklusion.De nordatlantiske kommandoers opgavekompleks udgør rammen for den arktiske del afden samlede nationale operative opgaveløsning. Den funktionelle opgaveløsning for denordatlantiske kommandoer er særegen, idet disse opgaver som udgangspunkt løses iregi af kommandoerne med det formål at støtte varetagelsen af kommandoernes operativeopgaver i det arktiske.På baggrund af Forsvarskommandoens opgaveanvisninger nedbryder de nordatlantiskekommandoer de pålagte opgaver til aktivitets- og produktionsmål, og løser disse ved atstyrkeindsætte tildelte kapaciteter på en sådan måde, at de opstillede formål og mål un-derstøttes bedst muligt.De nordatlantiske kommandoer bidrager til konfliktforebyggelse, krisestyring og det kollek-tive forsvar og gennemfører overvågning af sø- og luftterritorium og fiskerizone samt forGrønlands vedkommende – i samarbejde med politiet – overvågning af dele af grønlandsklandterritorium. Opgaven udføres ved en koordineret indsats med tildelte operative kapaci-teter, evt. med andre militære myndigheder - såvel nationale som allierede - og relevantecivile myndigheder.52

De nordatlantiske kommandoer bidrager til løsningen af en række permanente og lejlig-hedsvise maritime samfundsopgaver og yder efter anmodning støtte til civile myndigheder.I Grønland koordinerer Grønlands Kommando den maritime eftersøgnings- og rednings-tjeneste med Maritime Rescue Coordination Centre Grønnedal (MRCC Grønnedal), mensFærøernes Kommando assisterer Maritime Rescue Coordination Centre Tórshavn.For begge de nordatlantiske myndigheders vedkommende gennemføres fiskeriinspektion isamarbejde med de lokale myndigheder. Fiskeriinspektionen på Færøerne er jf. Lov omFærøernes Hjemmestyre et fællesanliggende, hvor Færøernes kommando og den færø-ske Fiskiveiðieftirlitið er pålagt gensidige forpligtigelser, herunder bl.a. opstilling af et tilkal-devagtberedskab.Grønlands Kommando varetager ledelse og drift af GREENPOS, det obligatoriske skibs-meldesystem for den civile skibsfart til og fra Grønland.Færøernes Kommando løser opgaver i forbindelse med uskadeliggørelse af søminer ogsprængstof mv.Der gennemføres maritim miljøovervågning, håndhævelse samt eventuel forureningsbe-kæmpelse til søs samt ledelse, koordination og indsættelse af den statslige maritime foru-reningsbekæmpelse uden for tre sømil af basislinerne.Søopmålingsaktiviteter gennemføres i overensstemmelse med driftsaftale mellem For-svarskommandoen og Farvandsvæsenet.Opgaveprioriteringen i kapitlet skal ses ud fra et driftsmæssigt synspunkt, hvor prioriterin-gen fungerer som en situationsbestemt regulerende faktor for allokering af operativ kapaci-tet og ressourcer. Prioriteringen er en vægtning af opgavens løsning i relation til de kapaci-teter og ressourcer, som er nødvendige for at leve op til fastsatte krav, vilkår og kriterier.For de nordatlantiske kommandoers vedkommende er der indgået en lang række aftalermed civile myndigheder, aktører og interessenter, hvilket skal ses i lyset af forsvarets rollesom operatør af mobile enheder – i ofte isolerede og øde egne –, der kan støtte indenforen række vigtige samfundsopgaver.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har afdækket miljørelaterede omkostnin-ger ved både en fortsat anvendelse af Kangilinnguit såvel som en rømning. Forskellen iomkostningen skyldes overvejende udgiften til opførelse af tidssvarende tankanlæg, sombl.a. opfylder de krævede miljømæssige standarder, såfremt det besluttes at blive i Kangi-linnguit.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste vurderer, at miljøprojekterne kan gen-nemføres på tre år.Forinden en rømning af Kangilinnguit skal de juridiske forhold i relation til videreførelsen afden danske brugsret til bygningerne afklares nærmere med De Forende Stater. Endvidereskal forpligtelserne overfor kommunen enten opsiges eller videreføres ved hjælp af over-dragelseskontrakter mellem de nye parter.53

For så vidt angår Sornfelli på Færøerne vurderes de eksisterende aftaler og erhvervsleje-mål at kunne videreføres ved hjælp af overdragelseskontrakter til nye interessenter.Herudover ses der umiddelbart ingen hindringer i forbindelse med eventuel rømning afetablissementerne.I forhold til den senere vurdering af de etablissementsmæssige omkostninger ved eventuelopførelse af byggeri i forbindelse med placering af Værnsfælles Arktisk Kommando an-vendes samme byggepris for både Nuuk og Narsarsuaq, idet byggepriserne er gennem-snitsvurderinger oplyst af det Grønlandske Selvstyre.Et komplekst rutenet forbinder lufthavne og helikopterterminaler i sydgrønlandske byer ogbygder med Nuuk. Ruternes karakter og regularitet er vekslende og afspejler det aktuellesydgrønlandske regionaltransportbehov. Såvel Nuuk som Narsarsuaq har lufthavne, deropererer regionale, fastvingede fly, mens Kangilinnguit alene kan operere helikoptere. Alletre placeringer har umiddelbar adgang til havne, der kan modtage søværnets arktiske ski-be og fartøjer.Det kan ikke siges med sikkerhed om der er truffet politisk beslutning om den grønlandskeinfrastruktur på det tidspunkt, hvor beslutning om placering af Værnsfælles Arktisk Kom-mando skal træffes.4 ANALYSE 1 OPSTILLING AF KRAV OG VÆGTNING4.1 Indledning.Dette kapitel analyserer, hvilke krav, der kan identificeres i forbindelse med opstillingen afVærnsfælles Arktisk Kommando samt opgaveløsningen af denne og underlagte enheder.Eventuelle opgaver, der løses herudover, er ikke afspejlet, og vil derfor ikke være dimen-sionerende. Uanset valg af placering af Værnsfælles Arktisk Kommandos hovedkvarter, vilder stilles samme krav til løsning af opgaverne.Som udgangspunkt for opstillingen af krav til Værnsfælles Arktisk Kommando, og herunderforbindelseselementet på Færøerne, tages udgangspunkt i det eksisterende opgavekom-pleks, som det i dag løses af Grønlands Kommando og Færøernes Kommando i fælles-skab. Det betyder, at analysen tager udgangspunkt i Forsvarskommandoens Årsprogramsom det er beskrevet i kapitel 3, afsnit 3.2.1. og 3.3.1 for henholdsvis Grønlands Kom-mando og Færøernes Kommando.Der skal peges på, at Værnsfælles Arktisk Kommando skal opstilles på en sådan måde, atder tages hensyn til den reelle og forventede udvikling i og omkring Grønland og Færøer-ne.De opstillede krav vægtes herefter med det formål at synliggøre, i hvilken grad opfyldelsenaf de opstillede krav er nødvendig, for at løse de pålagte opgaver. Det skal i den forbindel-se understreges, at der tages udgangspunkt i den aggregerede løsning af det eksisteren-de opgavekompleks for såvel Grønlands Kommando og Færøernes Kommando.4.2Fremtidige operative opgaver for Værnsfælles Arktisk Kommando.54

Generelt er opgavekomplekset for inspektionsenhederne uændret. Dog er der i de senereår sket en udvikling, der bør være opmærksomhed omkring, og som der er redegjort for ikapitel 3. Inden for denne udvikling skal der blandt andet peges på:Tiltagende trafik i de grønlandske og færøske farvande, herunder især krydstogttrafik-ken ved Grønland og tankskibstrafikken ved Færøerne.Der er påbegyndt egentlig olieprøveboringer på vestkysten af Grønland, som bevirkerkraftig øget aktivitet til søs og i havnene af platforme og støtteskibe. Udviklingen for-ventes at fortsætte med baggrund i, at der fortsat opleves stor interesse i forbindelsemed udbydelsen af nye koncessionsområder, også på østkysten og syd for Grønland.Stor geografisk spredning af trafikken – særligt i sommerhalvåret –, hvilket lægger prespå MRCC-delen af Grønlands Kommando samt på de øvrige indsatsenheder i Grøn-land (politikuttere mm.).



I de senere år har issituationen ved Arktis ændret sig markant, således at besejlingsfor-holdene ved Grønland er blevet mere gunstige for skibstrafikken. Det betyder, at udstræk-ningen af det geografiske operationsområde for de indsatte inspektionsskibe, -fartøjer og -kutter er voksende. Issituationen i vinterhalvåret har endnu ikke ændret sig væsentligt,men særligt i sommerperioden er der åbnet op for kommerciel skibstrafik længere modnord end før. Det gælder såvel vestkysten47som østkysten48. Det har medført, at Grøn-lands Kommando har tilpasset det aktuelle operationsmønster om sommeren. Der deploy-eres, med den nuværende ressourcetildeling, som udgangspunkt et inspektionsfartøj tilbåde nordvest- og nordøstkysten støttet af et inspektionsskib, der hvor behovet for at læg-ge tyngde er størst. Inspektionskutteren deployeres i denne periode på sydvestkysten.Det vurderes i tilknytning til ovenstående, at det primære behov for kontinuerlig flydækninger i sommerperioden for at styrke overvågning og indsats i relation til de stigende aktivite-ter i de øde egne i de nordøstlige og nordvestlige farvande omkring Grønland. Her foregårsærligt i de nu isfrie sommermåneder en stor aktivitet af krydstogtskibe, seismiske under-søgelser og sejlads med andre forskningsskibe.Afsmeltningen i Arktis har også medført en stigning i skibstrafikken i farvandet omkringFærøerne. Specielt er stigningen i antallet af tankskibe i transit mellem Barentshavet i Ark-tis og Atlanterhavet betydelig.Antallet af krydstogtsskibe ved Grønland er tiltagende, men denne trafik forekommer kun isommersæsonen. Det betyder, at der i sommerperioden stilles større krav til overvågnin-gen, herunder billedopbygning, og samtidigt øges risikoen for ulykker til søs og risiko foren havmiljøforurening.Det udstationerede fly skal primært dække det arktiske område med udgangspunkt fraluftgruppe Vest i Søndre Strømfjord i Grønland eller Keflavik på Island. Det nordatlantiskeog færøske område dækkes mest hensigtsmæssigt fra Aalborg.47

Nordvestkysten op til og med Nare Stræde kan planlægges besejlet med isforstærket tonnage fra ultimojuli til medio september.48Nordøstkysten op til og med Danmarkshavn kan planlægges besejlet med isforstærket tonnage fra medioaugust til medio september.

I og med enhederne i Grønland, særligt over sommerhalvåret, opererer med stor geogra-fisk spredning, giver dette en række logistiske udfordringer, specielt for inspektionsfartø-jerne, når de deployeres længerevarende i området omkring Thule på vestkysten ellerDanneborg på østkysten. Bedre logistiske forudsætninger er således under udvikling, lige-som en midlertidig løsning for forsyning af inspektionsfartøjerne i station vil søges anvendtfra sommeren 2011.På Færøerne kan brændstof og forsyninger leveres i de fleste havne, der normal anløbesaf inspektionsskibene.Der vurderes, at Sirius opgaver ikke ændres i nær fremtid. En eventuel global opvarmningkan med tiden komme til at medføre en afkortning af perioden for slædepatruljering.Ekspeditioner i Nationalparken vurderes at komme til at stige med årene. Specielt Dan-marks Miljøundersøgelsers videnskabelige aktivitet ved Zackenberg og Daneborg. Hervurderes det tillige, at deres feltsæson inden for en kortere årrække kommer til at forløbedet meste af året.Den store videnskabelige aktivitet ved Zackenberg og Daneborg vurderes at medføre etøget pres på Sirius/Daneborg faciliteter samt flere anmodninger om støtte.Det vurderes, at krydstogtskibenes antal og aktivitet i området langsomt vil øges og kom-me til at påvirke Sirius endnu mere end nu i forbindelse med ønske om besøg med turisterpå Daneborg.Den øgede aktivitet af mennesker i Nationalparken må forventes at kunne komme til atmedføre flere uheld af forskellige art, og dermed også komme til at inddrage forsvaretsenheder på kysten.Den stigende mineralefterforskning, der pågår i Nationalparken, vurderes at komme til atskabe et yderligere pres på forsvarets installationer og landingsbaner i området samt enstigning i anmodningerne om støtte.Det vurderes, at de videnskabelige aktiviteter, der pågår på Station Nord, udbygges medårene. Det må forventes, at presset for anvendelse af Station Nord i forbindelse med gen-nemrejse af videnskabelige ekspeditioner og mineralefterforskning vil øges med årene.Det vurderes, at anmodninger om støtte fra sportsekspeditioner, videnskabelige ekspediti-oner og efterforskning af mineraler på anvendelse af landingsbanen på Mestersvig og an-vendelse af Nyhavn vil stige med årene, hvorfor bl.a. Siriuspatruljens kontrolvirksomhedpå ekspeditioner i Nationalparken vurderes at ville tiltage.4.3 Afledte krav og vægtning – opgaver.Overordnet set er det Værnsfælles Arktisk Kommando hovedkvarter, der indsætter ogopererer tildelte skibe, fartøjer og fly indenfor det samlede operationsområde. De operativeopgaver løses ved, at enhederne disponeres fra område til område i overensstemmelsemed udgivne patruljedirektiver, afbrudt af opgavespecifikke indsættelser som f.eks. søred-ninger, eftersøgninger samt personel- og passagertransport mv.56

Forbindelseselement Færøerne støtter i muligt omfang enhedernes operative opgaveløs-ning omkring Færøerne i henhold til aktuelle opgaver, trafik- og fiskeriintensitet samt øvel-sesvirksomhed. Henset til Forbindelseselement Færøerne størrelse, udholdenhed og ind-retning, vil operativ kommunikation, dataudveksling mv. uden for normal arbejdstid ske viaVærnsfælles Arktisk Kommando hovedkvarter.De operative opgaver ved Færøerne kan løses uden at dette stiller særlige krav til denfysiske placering af Værnsfælles Arktisk Kommando.De operative opgaver, som gennemgås i det følgende, tager udgangspunkt i Forsvars-kommandoens Årsprogram for opgaver, der er pålagt Grønlands Kommando og Færøer-nes Kommando.Det operative opgavekompleks er forudsætningsskabende for den detaljerede analyse afVærnsfælles Arktisk Kommando.Det er et ubetinget krav, at opgaver pålagt i Forsvarskommandoen Årsprogram løsesog søges opfyldt i overensstemmelse med pålagte målopfyldelsesgrader.

4.3.1 Overvågning og suverænitetshævdelse.Værnsfælles Arktisk Kommando skal med tildelte ressourcer gennemføre overvågning af:Grønlandsk sø- og luftterritorium samt den eksklusive økonomiske zone.Færøsk søterritorium og fiskerizone.Dele af grønlandsk landterritorium i samarbejde med politiet.Overvågning og suverænitetshævdelse i Grønland og på Færøerne stiller således krav ombilledopbygning i et område, der som minimum dækker den grønlandske eksklusive øko-nomiske zone samt hele fiskerizonen omkring Færøerne. Situationsbilledet opbygges delsvia rapportering fra underlagte enheder til søs og i luften, og dels via monitering af civiletransmissionssystemer som ”Long Range Information and Tracking”, ”Automatic Informati-on System”, ”Vessel- Track/Monitoring System” og det militære ”Maritime Command andControl System”.Herudover henledes opmærksomheden på Forsvarsministeriets direktiv for analysearbej-det vedr. udpegningen af en arktisk indsatsstyrke. Opgaven her er – ud fra forsvarets eksi-sterende kapaciteter – at udpege en arktisk indsatsstyrke, som situationsbestemt kanetableres og sammensættes af enheder af alle værn med arktisk kapacitet. Indsatsstyrkenvil medvirke til en generelt større dansk kompetence på området og vil kunne indsættes iGrønland eller i internationale opgaver i arktisk miljø.Værnsfælles Arktisk Kommando må forudses at få såvel føringsmæssige som støttendeopgaver ved en eventuel indsættelse af ovennævnte kapaciteter i det arktiske område.4.3.2 Eftersøgnings- og redningstjeneste.Eftersøgnings- og redningstjeneste i Grønland og på Færøerne stiller krav om, at Værns-fælles Arktisk Kommando i muligt omfang stiller sine enheder til rådighed i forbindelse medeftersøgnings- og redningsoperationer. I Grønland stiller forsvaret endvidere krav om, atVærnsfælles Arktisk Kommando skal forestå driften af et Maritime Rescue CoordinationCentre, hvilket kræver tilhørende kommunikationsfaciliteter.57

Danmark og Grønland er ved aftale49indgået under Arktisk Råd forpligtet til at yde kollektivSAR-assistance til aftalepartnere, som omfatter de otte medlemmer af Arktisk Råd (USA,Canada, Rusland, Island, Norge, Sverige og Finland) samt evt. andre nationer, der i frem-tiden måtte tilslutte sig aftalen.På Færøerne stilles en forbindelsesofficer til rådighed for Sjóbjargingarstøðin/MaritimeRescue Coordination Centre Tórshavn, når forsvarets ressourcer deltager i eftersøgnings-og redningstjeneste.4.3.3 Fiskeriinspektion.Som en konsekvens af generelt vigende fiskebestande i og omkring Grønland er det vur-deringen, at det grønlandske fiskeri er stagneret. Der ses at være en udviklingstendensmod mere effektive, middelstore fiskeenheder, som langsomt vil kunne udkonkurrere demindre enheder. Udviklingen afhænger dog af, hvorvidt og hvilke tilskudsordninger, deretableres for det mindre fiskeri.Trods det generelt vigende fiskeri i Grønland er der imidlertid stadig et ret omfattendekystnært fiskeri med hovedsageligt mindre, enmandsopererede joller, som udgør et væ-sentligt indtjeningsgrundlag for særligt de mindre bygder langs kysten.For så vidt angår fiskeriet med de større enheder i Grønland forventes dette geografisk atforskyde sig gradvist nordover, henset til udvidelsen af de isfri områder mod nord og denderved mulige forøgelse af den isfrie del af fiskeriterritoriet. Endvidere er interessen forfangst af nye arter stigende, hvilket skyldes et kommercielt ønske om etablering af nyefangstemner.De færøske fiskeskibes aktivitet har været svagt faldende gennem de seneste år, og derhar samtidigt været en tydelig tendens til færre, men større udenlandske fiskeskibe i defærøske farvande. Der opfiskes fortsat betydelige mængder fisk totalt set, hvilket ogsåfremover tyder på en høj og intensiv fiskeriaktivitet ved Færøerne.Når der ses på det eksisterende fiskeri, koncentrerer de konstaterede overtrædelser affiskerilovgivningen sig hovedsagligt omkring overtrædelser relateret til fiskeudstyr om bord,manglende rapportering og manglende logbogsføring.Samlet set er kravet, at Værnsfælles Arktisk Kommando med underlagte enheder skalgennemføre fiskeriinspektion ved Grønland og Færøerne med henblik på at forebygge ogimødegå systematiske overtrædelser af den grønlandske og færøske fiskerilovgivning.4.3.4 Styrkeproduktion/kollektivt forsvar.For at kunne deltage i og forberede det kollektive forsvar af Grønland og Færøerne medtilstødende områder, deltager Værnsfælles Arktisk Kommandos enheder i militær øvelses-virksomhed. Opgaven øves i fredstid jf. Forsvarskommandoen øvelsesoversigt.

SAR på Færøerne blev hjemtaget i 2005 i lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders over-tagelse af sager og sagsområder

4.3.5 Ammunitionsrydning.I Grønland og på Færøerne er der krav om, at forsvaret skal kunne udføre ammunitions-rydning. Værnsfælles Arktisk Kommando skal koordinere denne opgave i Grønland50ogforestå udførelsen af den på Færøerne.4.3.6 Søopmåling.Farvandsvæsenet har ansvaret for søopmåling i Grønland og på Færøerne. I den forbin-delse stiller forsvaret krav om, at Værnsfælles Arktisk Kommando jf. aftale med Farvands-væsenet skal medvirke til søopmåling af bl.a. grønlandske farvande med henblik på opret-holdelse af et ajourført datagrundlag til fremstilling af søkort.4.3.7 Planlægning og gennemførelse af beredskabsforanstaltninger.De beredskabsmæssige krav til Værnsfælles Arktisk Kommando omfatter bl.a. kapacitet tilpå et givent beredskabsniveau at kunne opstille vagt og bevogtning af egne faciliteter samtunder særlige forhold i begrænset omfang at modtage bevogtningsstyrker fra alle tre værn.4.4 Delkonklusion.Generelt er opgavekomplekset for de nordatlantiske enheder uændret efter sammenlæg-ning i Værnsfælles Arktisk Kommando og uafhængigt af den valgte placering. Overvåg-ning og suverænitetshævdelse vil også i fremtiden være den højst prioriterede opgave.Den forudsete udvikling i det arktiske miljø og operationsområde påvirker imidlertid denmåde, hvorpå Værnsfælles Arktisk Kommando skal løse pålagte opgaver. Stigende trafik ide arktiske farvande, øget råstofefterforskning og et tiltagende antal ekspeditioner i Natio-nalparken stiller alle øgede krav til Værnsfælles Arktisk Kommando i forbindelse med ev-nen til at forestå eftersøgnings- og redningsaktioner og vil derfor have en dimensionerendeeffekt på indretning og sammensætning af situations- og kommunikationscenter.For så vidt angår indsættelsen af underlagte enheder peger udviklingen på en forskydningaf de maritime enheders operationsområde mod nord, hvilket særligt skyldes, at fiskerflå-derne trækker længere nordover i takt med den stigende afsmeltning af iskappen.Den stigende intensitet og kompleksitet i operationsmønstret, samt den fremtidige kom-munikation med enhederne på Færøerne, peger på en styrkelse af den eksisterendekommunikations- og signalarkitektur ved hovedkvarteret i Grønland, ikke mindst understøt-tet af mere pålidelige forbindelser med større båndbredde.Som et bidrag til forøgelse af sejladssikkerheden forudses, at søopmåling fortsat vil væreen prioriteret opgave.En række af de operative krav og behov har afledte konsekvenser i forhold til at opstilleeller tilvejebringe et egnet domicil til det militære hovedkvarter i Grønland og til forbindel-seselementet på Færøerne. Disse forhold vil blive behandlet mere indgående senere irapporten, men der skal indledningsvist peges på, at det vil have afledte konsekvenser forstøttestrukturen ved Værnsfælles Arktisk Kommando afhængigt af, hvor man vælger atplacere domicilerne. Grundlæggende tilstræbes, at personelstruktur indenfor ’facility ma-

Ammunitionsrydningsopgaven udføres i Grønland med assistance fra Forsvaret i Danmark.

nagement’51i lighed med det øvrige forsvar skal reduceres til et absolut minimum, såledesder i videst muligt omfang kontraheres med civile udbydere til løsning af disse opgaver.4.5 Afledte krav og vægtning - organisation og struktur.I det følgende opstilles krav og vægtning til dels organisationen, dels strukturen vedVærnsfælles Arktisk Kommando afledt af de operative opgaver. Præmissen for analysener således, at det er de operative opgaver, der er styrende for indretning og dimensione-ring af struktur og organisation af staben. Der skal imidlertid peges på, at andre hensynefterfølgende kan påvirke den konkrete strukturudmåling til organisationen. Det skyldes foreksempel, at de enkelte stillingers funktionsniveau først kan fastlægges endeligt på bag-grund af formel klassifikationsproces ved Forsvarets Personeltjeneste. Hvor der efterføl-gende måtte angives funktionsniveauer for stillinger, skal dette alene opfattes som en em-pirisk vurdering.De opgaver, der skal løses af staben, spænder fra militære planlægningsopgaver overoperativ drift til funktionelle støtteopgaver.De identificerede opgaver peger på, at der skal anvendes såvel militært som civilt ansatte.Den konkrete andel af hver gruppe vil være styret af, hvor placeringen af Værnsfælles Ark-tisk Kommandos hovedkvarter bliver besluttet. Dette skyldes, at de enkelte placeringer kantilbyde varierende funktionel støtte som følge af karakteren af de enkelte byområder ogdisses udvikling og udbygning.4.5.1 Ledelse.Værnsfælles Arktisk Kommando er en værnsfælles territorialkommando på styringsniveau2, hvilket betyder, at der rapporterings- og kommandomæssigt refereres direkte til For-svarschefen.Ledelsen af Værnsfælles Arktisk Kommando er karakteriseret ved at være tættere på detpolitiske niveau, herunder lokalpolitisk, landspolitisk og internationalt, end det er tilfældetmed de hjemlige operative kommandoer. Værnsfælles Arktisk Kommando har specielt ensynlig profil i forhold til Landsstyret i Grønland og på Færøerne samt til Island og Canada(og indirekte USA via Thule Air Base). Det betyder, at der skal være betydelig indsigt ogtæft for arbejdet på det politisk-strategiske niveau, ligesom det må forventes, at chefen forVærnsfælles Arktisk Kommando indtræder på et niveau, som er ligeværdigt med strategi-ske relationer og samarbejdspartnere.Værnsfælles Arktisk Kommando indsætter operative enheder over et stort geografisk om-råde. Hertil har underlagte tjenestesteder begrænset ledelsesmæssig redundans, hvorfejldispositioner vanskeligt lader sig genoprette, hvorfor effektiv støtte og tilsyn stiller højekrav til organisation og ledelse.I forholdet til de øvrige operative kommandoer tilstræbes en klassifikationsmæssig lige-værdighed indenfor sammenlignelige niveauer. Således indgår de tre operative komman-doer som styrkeproducenter til Værnsfælles Arktisk Kommando i et ”supported-supportingrelationship”. Et gradsmæssigt ligeværdigt forhold er hensigtsmæssigt for koordination ogafbalanceret eskalation.51

Viceværtsopgaver.



Det er et ubetinget krav, at den øverste ledelse af Værnsfælles Arktisk Kommando op-stilles med tilstrækkelige tyngde til at kunne indgå ligeværdige relationer med nationalesåvel som internationale, strategiske samarbejdspartnere.

Overordnet sagsbehandling på dette niveau foretages af Værnsfælles Arktisk Kommandostab, f.eks. bidrag til besvarelse af ministerspørgsmål m.m. Virket er i høj grad udadvendtmed potentielle politiske implikationer for forsvaret, som kræver ledelsesmæssig tyngde.Derfor er omfang og tyngde af den egentlige militære opgaveløsning som nævnt stigendeog af udtalt politisk betydning.Ledelsessekretariatet ved den Værnfælles Arktiske Kommando skal løse opgaver afsamme type som de tidligere nordatlantiske kommandoer og de hjemlige operative kom-mandoer. Ledelsessekretariatet skal således dimensioneres til sagsbehandling på forsva-rets styringsniveau 252.4.5.2 Stabsstøtte.Det forventes, at en relativ stor del af staben ved Værnsfælles Arktisk Kommando vil væremilitært personel på udstationeringsvilkår. Dette giver en administrativ byrde i forhold til atforvalte det udstationerede personel, herunder kunne støtte og vejlede indenfor admini-strative og forvaltningsmæssige problematikker. Dette peger på, at der ved VærnsfællesArktisk Kommandos hovedkvarter i Grønland skal være en administrativ kapacitet til rådig-hed, som selvstændigt kan løse opgaver forbundet hermed, ligesom opgaver forbundetmed selvstændig økonomiforvaltning, herunder lønsumsstyring mv., tilsiger behov for ad-ministrativ kapacitet.Det er et ubetinget krav, at Værnsfælles Arktisk Kommando kan lave selvstændig bud-gettering, støtte med rejsevirksomhed samt andre personelrelaterede forvaltningsop-gaver, i det omfang opgaverne ikke kan løses af de funktionelle tjenester med særligtkendskab til grønlandske og færøske forhold.

Personeladministration og økonomistyring er placeret under ledelsessekretariatet. Funkti-onen ved Forbindelseselement Færøerne overtages af ledelsessekretariatet ved Værns-fælles Arktisk Kommando. En forudsætning for, at førnævnte arbejdsbyrde fra FærøernesKommando kan varetages i Værnsfælles Arktisk Kommando er bl.a., at forsvarets integre-rede netværk implementeres fuldt ud, herunder særligt at det sikres, at der opnås tilstræk-kelig båndbredde til at indføre koncernfælles elektronisk sags- og datahåndtering samt fuldfunktionalitet i Danish Management and Ressource System (DeMars).Lokal, civil ansættelse i de ikke-militære funktioner i stabsstøtten såvel som ledelsessekre-tariatet bør tilstræbes, da det minimerer omkostninger forbundet med udstationering og påsamme tid sikrer lokal forankring.Grønland har indført en lov for myndigheders og virksomheders sprogpolitik med henblikpå at promovere forvaltning på begge sprog.

De operative og nordatlantiske kommandoer samt funktionelle tjenester.



Det er et ubetinget krav, at ledelsessekretariatet indrettes, så det kan levere en pas-sende administrativ støtte, herunder i forbindelse med fastholdelse af sagsdokumenta-tion og -historik.Det er et betinget krav at anvende lokal ansættelse i muligt omfangDet er et ubetinget krav, at der ved Værnsfælles Arktisk Kommando hovedkvarter ertilknyttet en ressource, kyndig i grønlandsk, dansk og engelsk, som kan varetage op-gaver med oversættelser.

4.5.3 Operationer.Inden for det operative område skal staben være i stand til at kunne planlægge, tilrette-lægge, gennemføre og kontrollere den operative styrkeindsættelse, der relaterer sig til bå-de land-, sø- og luftoperationer.Staben skal kunne planlægge de overordnede opgaver forbundet med det militære forsvaraf Grønland og Færøerne samt overvågning og suverænitetshævdelsen, civilrelateredeopgaver som eftersøgnings- og redningstjeneste, fiskeriinspektion, havmiljøovervågningog assistance til det grønlandske og færøske samfund m.v. Endvidere skal hovedkvarteretkunne gennemføre øvelsesplanlægning i internationalt regi såvel som med sagsbehand-ling i forhold til nationale rigsmyndigheder og lokale myndigheder. Det stiller et ubetingetkrav om en robust, analytisk sagsbehandlerkapacitet.Det er et ubetinget krav, at staben besidder en operativ sagsbehandlerkapacitet inden-for land-, sø- og luftoperationer.

4.5.4 Situationscenter.Det er afgørende, at der opstilles en sikker og robust kommando, kontrol, kommunikati-ons- og informationssarkitektur, der til enhver tid sikrer, at underlagte enheder kan levereog modtage rapporteringer og meldinger til og fra Værnsfælles Arktisk Kommandos ho-vedkvarter i Grønland.Rapporteringer fra enheder underlagt Værnsfælles Arktisk Kommando samt adgang tiltransmissionssystemer så som ”Long Range Information and Tracking”, ”Automatic Identi-fication System”, ”Vessel- Track/Monitoring” og ”Maritime Command and Control System”er en forudsætning for at kunne præsentere et situationsbillede af aktiviteter til søs og om-kring militære installationer i det nordatlantiske område for foresatte nationale myndighe-der samt NATO myndigheder. Det peger på en informatik- og kommunikationsarkitektur,der anvender såvel satellit-, bredbånds-, HF-, MF, VHF- og UHF kommunikation, såvelsom medier for almindelig tale og elektronisk kommunikation.I tillæg hertil er behov for såvel civile som militære netværksforbindelser godkendt fraUKLASSIFICERET til HEMMELIGT.53Ved Forbindelseselement Færøerne opstilles de faciliteter, der er nødvendige for at un-derstøtte den daglige drift i forhold til at støtte enheder, der opererer ved Færøerne samtkontakten til de lokale myndigheder. En videreførelse af eksisterende kommunikationsmid-ler, herunder adgang til civile og militære netværksforbindelser godkendt fra

DANSWAN, NSWAN.

UKLASSIFICERET til HEMMELIGTvære fyldestgørende.

samt uklassificeret HF, VHF og UHF, vurderes at

4.5.5 Maritime Rescue Coordination Centre – MRCC.Koordinering af søredningstjenesten i Grønland, herunder indsættelsen af ressourcer iansvarsområdet (se bilag 2), stiller særlige krav og udfordringer til den organisation, derskal varetage opgaven. Kapaciteten skal tilvejebringes via et døgnbemandet MaritimeRescue Coordination Centre, som fremadrettet kan indrettes til at kunne modtage en re-præsentant fra politiets kommandocentral, idet politiet bidrager til søredningstjenestenmed lokale ressourcer, når det drejer sig om mindre operationer og i afgrænsede far-vandsområder. En sådan mulighed kan lette opgaveløsningen, da det stiller høje krav tilsamarbejde og koordination, og ikke mindst den indledende visitering af en konkret an-meldelse.Det er et ønskeligt krav, at Maritime Rescue Coordination Centre fremadrettet kan ind-rettes til at kunne modtage en repræsentant fra politiets kommandocentral.

Opstillingen af Maritime Rescue Coordination Centre bør kunne indrettes således, at eneventuel beslutning om på sigt at samplacere Flyveredningstjenesten i Søndre Strømfjord(RCC) med Maritime Rescue Coordination Centre kan faciliteres. Det betyder, at MaritimeRescue Coordination Centre kan modtage en repræsentant fra RCC på permanent basis,hvis den maritime og aeronautiske redningstjeneste senere samles i en Joint Rescue Co-ordination Cell (JRCC).Det er et ønskeligt krav, at Maritime Rescue Coordination Centre indrettes til at kunnemodtage en repræsentant fra Flyveredningstjenesten i et Joint Rescue CoordinationCentre.

En kvalitativ og kontinuerlig tjeneste i situationscenteret er forudsætningsskabende forkommandoens og underlagte enheders opgaveløsning, særligt i forbindelse med billedop-bygning og under søredningsaktioner, eftersøgninger mv. Lederen af vagten skal ogsåkunne varetage sagsbehandling relateret til Maritime Assistance Service. Vagtens beman-ding skal i øvrigt ske i overensstemmelse med gældende IMO55krav for redningscentraler.Det er et ubetinget krav, at Maritime Rescue Coordination Centre er døgnbemandet ogledes af en rullende tørn af vagthavende officerer/skibsførere, der har vagttjeneste somderes primære funktion.

Den vagthavende officer må i perioder forventes at skulle håndtere en betydelig mængdearbejdsopgaver og i samme ombæring tilsikre, at der bl.a. fastholdes valid beslutningsdo-kumentation. Det er således væsentligt, at der opstilles en døgnbemandet støttefunktionfor vagthavende officer. Det vil endvidere medvirke til at tilpasse bemandingen i forhold til,at situationscenteret efter sammenlægningen vil skulle beskæftige sig med billedopbyg-ning for både grønlandsk og færøske farvand. Bemandingen bør løbende afpasses i for-hold til det aktuelle aktivitetsniveau i ansvarsområdet under iagttagelse af sæsonvarians.

5455

DANSWAN, NSWAN.International Maritime Organisation (maritim organisation under Forenede Nationer).

På Færøerne støtter forsvaret eftersøgnings- og redningstjenesten i muligt omfang ved atstille forsvarets skibe, helikoptere og fly til rådighed. Der skal således kunne reageres påsamtlige anmodninger fra Maritime Rescue Coordination Centre Tórshavn.På Færøerne stilles der jf. samarbejdsaftale herom en forbindelsesofficer til rådighed forSjóbjargingarstøðin/Maritime Rescue Coordination Centre Tórshavn, når forsvarets res-sourcer anvendes til eftersøgnings- og redningstjeneste.Det er et betinget krav, at der ved Forbindelseselement Færøerne opstilles et tilkalde-beredskab, når forsvarets enheder indsættes i forbindelse med varetagelse af efter-søgnings- og redningsopgaver.

4.5.6 Flåderadio.Det er styrende for situationscenterets opgaveløsning og de operationer, der udgår herfra,at der er en sikker og stabil kommunikation, som under alle forhold kan sikre kommunika-tionen i relation til koordinationsansvaret for søredningstjenesten samt mellem Værnsfæl-les Arktisk Kommando, Forbindelses Element Færøerne og øvrige underlagte tjenesteste-der og enheder. Kommunikationskapaciteten skal desuden opfylde krav til den militæreopgaveløsning.Det er et ubetinget krav, at der i Værnsfælles Arktisk Kommando hovedkvarter opstillesen døgnbemandet kommunikationsvagt, som i dagtimerne skal suppleres med perso-nel til varetagelse af drift og administration forbundet med kommunikationstjenesten,herunder for den militære sikkerhed.

4.5.7 Fiskeriinspektion, beredskab og drift.FiskerinspektionVærnsfælles Arktisk Kommando skal kunne foretage en kvalitativ fiskeriinspektion. Kapaci-teten skal ved hovedkvarteret i Grønland være koncentreret om opgaver forbundet medden grønlandske fiskeriinspektion. Forbindelseselementet på Færøerne skal være koncen-treret om opgaver forbundet med den færøske fiskeriinspektion, idet lovgrundlaget beggesteder er væsensforskelligt.Det et ubetinget krav, at der i såvel Grønland som på Færøerne opstilles en redundantfiskeriofficerskapacitet, som sikrer, at opgaven med fiskeriinspektion kan løses på alletider af døgnet i hele ansvarsområdet.

Forbindelseselement Færøerne skal varetage fiskeriinspektionen i fagligt samarbejde medFiskiveiðieftirlitið i Tórshavn. Ved faglige spørgsmål og fortolkninger af den færøske fiskeri-lovgivning skal der være et tilkaldeberedskab til koordinering med Fiskiveiðieftirlitið. Dettetilkaldeberedskab skal også være til rådighed i tilfælde af overtrædelse af fiskerilovgivnin-gen og dermed koordinering med anklagemyndigheden på Færøerne.Det er et ubetinget krav, at der opstilles et redundant tilkaldeberedskab, som har etindgående kendskab til den færøske fiskerilovgivning

Den færøske fiskerilovgivning er unik og skrevet på færøsk. Forbindelseselement Færøer-ne skal, ud fra færøsk lovgivning, kunne producere en korrekt oversættelse til dansk.64



Det er et ubetinget krav, at der ved Forbindelseselement Færøerne er en kyndig i fæ-røsk, som samtidig har et indgående kendskab til billedopbygning samt fiskeritermino-logi og som kan varetage opgaver med oversættelser.

BeredskabFærøerne har kun én lufthavn til fastvingede fly. I tilfælde af en bombetrussel mod lufthav-nen vil flytrafik til og fra øerne være lukket. En minørkapacitet ved ForbindelseselementFærøerne skal derfor kunne assistere lokale myndigheder i identifikation og bortfjernelseaf sprængstoffer og ammunition på Færøerne. Funktionen som minørholdsleder bør væreredundant, men kan samtidig være en sidefunktion til en administrativ/teknisk stilling.Det er et ubetinget krav, at der opstilles en minørkapacitet som sekundærfunktion

DriftForbindelseselementet på Færøerne bør kunne bidrage til opbygning af et kvalitativt situa-tionsbillede af søterritoriet og fiskerizonen til hovedkvarteret for Værnsfælles Arktisk Kom-mando på daglig basis. En daglige vagthavende befalingsmand vil endvidere kunne indgåi koordinationen med Fiskiveiðieftirlitið omkring fiskeriinspektionen og have den dagligekontakt til andre myndigheder på Færøerne omkring situationsbilledet samt i muligt om-fang koordinere støtte til underlagte enheder. Foruden dette bør en vagthavende befa-lingsmand også kunne indgå i tilkaldeberedskabet.Det er et ubetinget krav, at der ved Forbindelseselement Færøerne i dagtimerne opstil-les en vagthavende befalingsmand, som bidrager til særligt fiskeriinspektion, men ogsåvaretager den daglige kontakt til underlagte enheder og de færøske myndigheder.

På Færøerne skal der være en begrænset administrativ kapacitet til rådighed, hvilket vilkunne løses ved at give staben de relevante kvalifikationer, og herudover modtage støttefra de funktionelle tjenester i Danmark eller alternativt fra hovedkvarteret i Grønland. IT-support gennemføres i den forbindelse som en kombination af fjernsupport og teknisk be-søg.Det er et ubetinget krav, at der ved Forbindelseselement Færøerne er en administrati-ve kompetence.

4.5.8 Ammunitionsrydning.En fælles ammunitionsrydningskapacitet mellem Grønland og Færøerne kan overvejes forat optimere anvendelsen af denne ressource.4.5.9 Udmåling af stabsstruktur.I belysningen af strukturen tages helt overordnet udgangspunkt i den eksisterende strukturved Grønlands Kommando og Færøernes Kommando. De i det foregående anførte opga-ver og krav kan sammenfattes til en stabsstruktur, som vil være uafhængig af valg af denfysiske placering af hovedkvarteret. Struktur til etablissementsmæssig støtte vil blive be-handlet i det efterfølgende.Tabellen viser udkast til den årsværksmæssige udmåling ved Værnsfælles Arktisk Kom-mando. Det skal bemærkes, at de operative entiteter som f.eks. Siriuspatruljen og Forsva-65

rets Vagt Mestersvig, der underlægges Værnsfælles Arktisk Kommando, ikke er medreg-net.

LEDELSEChefStabschefLedelsessekretariatChef for ledelsessekretariatLeder personelsektionSekretariatsassistent 1Sekretariatsassistent 2Leder Budget og økonomisektionRejsekontorØkonomiassistentPersonelassistentOPERATIONSAFDELINGChef for OperationsafdelingenOperationsofficer MAR OPSOperationsofficer AIR OPSOperationsofficer LAND OPSKampinformationsassistentFiskeri- og havmiljøFiskeriofficer 1Fiskeriofficer 2Situationsrum / MRCC / MASDaglig VODaglig VODaglig VOKampinformationsassistentFlåderadio / telefon omstillingLeder flåderadioVagtholdsleder (radio)Radiogast 1PLANLÆGNINGSAFDELINGChef for planlægningsafdelingSagsbehandlerSagsbehandlerAdjudant CH VAK, policy- og presserådgiver,

U11111

ØM404M401M331M231C100C100M231C100M112M112M331M321M321M231M112M321M312M321M312C300M112M231M221M112M331M331M321M321

11111111111112471271111

Samlet stab GrønlandForsvarets Forbindelseselement Færøerne (FEF)ChefFiskeriofficer 1Fiskeriofficer 2Daglig vagthavende befalingsmandSamlet stab Færøerne

36U11114

1ØM331M321M321M221

Sammenfatning af den stabsmæssige årsværksudmåling:Der er et ubetinget krav om 40 årsværk.66

4.5.10 Udmåling af etablissementsstruktur.Herved forstås driftsmæssige arbejdsopgaver forbundet med ejendomsdrift. Det er hoved-sageligt diverse viceværtsopgaver56, men også opgaver forbundet med drift og støtte til ITsystemer. Såfremt støtten ikke kan tilkøbes ved servicekontrakter med eksterne leveran-dører, skal den opstilles i fornødent omfang. Dette kan også ske som en kombination.Det er et ubetinget krav, at behov for støtte til ejendomsdrift kan imødekommes.

Behov for at opstille egen struktur til løsning af etablissementsmæssige opgaver bortfalderved valg af placering af hovedkvarteret i Nuuk, da det er muligt at tilkøbe en sådan støtte ibyen ved f.eks. indgåelse af servicekontrakter med udbydere af viceværtsydelser. På denanden side vil en placering i Kangilinnguit betyde et uændret behov for at opretholde etkommandantskab, der kan levere den nødvendige etablissementsmæssige støtte. Alt an-det lige er det et mål, at omkostninger forbundet med at opstille egen struktur til den etab-lissementsmæssige støtte holdes på et minimum.Det er et ubetinget krav, at opstilling af egen struktur til at varetage den etablisse-mentsmæssige støtte holdes på et minimum.

KangilinnguitStrukturen, der i dag medgår til etablissementsdrift samt anden faglig støtte i Kangilinnguit,er skitseret nedenfor.56

Facility management/Facility Services.

Anden Støtte (KT/LESEK)ÅrsværkLD KT1LD FP1Kantinegast1Postspeditionsgast1Kok3Bager1EtablissementsafdelingChef for etablissementsafdeling1LDDC1LDDE1Tømrer1Elgast2Maskingast3Automekaniker3Leder IE1Elektronik mekaniker1Datamekaniker1Leder LC2Leder Forsyning1Forsyningsgast2Stationsgast2Rengøringsassistent4Sum34

NiveauM231M231M112M112M112M112M331M321M231M112M112M112M112M221M112M112M231M221M112M112C100

I Kangilinnguit kan etablissementsmæssig støtte ikke tilkøbes ved eksterne leverandører.Der betyder, at der som udgangspunkt er et uændret stort behov for at beholde struktur tilden opgave, såfremt Værnsfælles Arktisk Kommando opstilles i de nuværende faciliteter.Det er et ubetinget krav, at etablissementsafdelingen opretholdes.

NuukI Nuuk er der et bredt udvalg af eksterne leverandører, der kan imødekomme behovet foretablissementsmæssig støtte via servicekontrakter. Det betyder, at der er et lille behov forselv at opstille struktur til denne opgave. Det vurderes, at behovet for egen struktur udgø-res af driftsledelse, IT-support og portnerfunktion.

Følgende struktur vurderes på den baggrund nødvendig i Nuuk:

Faglig støtteLeder etablissementDriftsgastIEStationsgastSum

UÅrsværk1124

ØNiveauM231M112M112C100



Det er et ubetinget krav, at faglig støttestruktur opstilles med fire årsværk.

NarsarsuaqI Narsarsuaq er der et mindre udvalg af eksterne leverandører57, der kan imødekommebehovet for etablissementsmæssig støtte via servicekontrakter. Det betyder, at der er etbehov for selv at opstille struktur til denne opgave. Det vurderes, at behovet for egenstruktur er driftsledelse, tømrer, auto-, elektronik- og datamekanikere, maskingaster, IT-support, forsyningsgaster, rengøringsassistenter og portnerfunktion.Følgende struktur vurderes på den baggrund nødvendig i Narsarsuaq:Faglig støtteChef for etablissementsafdelingLeder IEElektronik mekanikerDatamekanikerLeder ForsyningLeder kantineKantinegastRengøringsassistentSumUÅrsværk1111111411BØNiveauM321M221M112M112M221M221C100C100

I alt 11 årsværk.Det er et ubetinget krav, at etablissementsafdelingen opstilles med 11 årsværk.

Forbindelseselement FærøerneI Tórshavn er der et bredt udvalg af eksterne leverandører, der kan imødekomme behovfor etablissementsmæssig støtte via servicekontrakter. I Tórshavn kan støtte tilkøbes vedeksterne leverandører evt. i samarbejde med andre færøske myndigheder. Det betyder, atder ikke er behov for selv at opstille struktur til denne opgave.Det er et ubetinget krav, at der kan tilkøbes etablissementsstøtte lokalt ved Forbindel-seselement Færøerne.Det er et ønskeligt krav, at der kan tilvejebringes faglig støtte i form af kampinformati-ons-/elektronikkompentence ved Forbindelseselement Færøerne.

Dette forudsætter, at lufthavnen fortsat er fungerende i Narsarsuaq (modsat Transportkommissionensanbefalinger om at flytte lufthavnen til Qaqortoq).

Forbindelseselement FærøerneFiskeriassistent/KampinformationsassistentIE

Ø11

NiveauM112M112

4.5.11 Anden støtte.Anden støtte omfatter en række tilbud, der ikke umiddelbart vurderes at afføde et struktur-behov, og som skal søge at ligestille det udstationerede personels vilkår med de service-tilbud, der findes ved tjeneste i Danmark. Ikke desto mindre vurderes de at være vigtige iforbindelse med at sikre rekruttering til tjeneste ved Værnsfælles Arktisk Kommando.Undervisningstilbud (0-9 kl. niveau)For at kunne rekruttere og fastholde personel ved tjenestestedet skal medfølgende børnkunne tilbydes tosproget undervisning fra 0-9 kl. niveau.Det er et ubetinget krav, at der er et tosproget undervisningstilbud fra 0 til 9. kl. niveau.

Beskæftigelse til medrejsende ægtefælle/samleverFor at kunne rekruttere og fastholde personel ved tjenestestedet bør der kunne tilbydesbeskæftigelse til medrejsende ægtefælle/samlever.Det er betinget krav, at der kan tilbydes beskæftigelse til medrejsende ægtefæl-le/samlever.

Ungdomsuddannelse/gymnasium mv.For at kunne rekruttere og fastholde personel ved tjenestestedet kan der tilbydes ung-domsuddannelse/gymnasium.Det er et ønskeligt krav, at der kan tilbydes tosproget ungdomsuddannelse/gymnasium.

Vuggestue/børnehaveFor at kunne rekruttere og fastholde personel ved tjenestestedet skal medfølgende børnkunne tilbydes vuggestue og børnehave.Det er et ubetinget krav, at der er et tosproget vuggestuetilbud.Det er et ubetinget krav, at der er et tosproget børnehavetilbud.

Læge/tandlægeFor at kunne rekruttere og fastholde personel ved tjenestestedet samt varetage personel-lets sikkerhed skal der kunne tilbydes lægehjælp indenfor kort tid.Det er et ubetinget krav, at der er tilbud om læge indenfor kort tid (t < 30 min.).Det er et ubetinget krav, at der er tilbud om tandlæge indenfor kortere tid (t < 24 timer.).

4.6 Delkonklusion.Der skal opstilles en robust ledelse, der stillingsmæssigt indplaceres med tilstrækkeligtyngde i forhold til de primære samarbejdspartnere.Situationscenteret ved Værnsfælles Arktisk Kommando skal være døgnbemandet og kun-ne forberedes til at modtage repræsentanter fra Flyveredningstjenesten og politiet for at70

optimere indsatsen i forbindelse med eftersøgninger og søulykker. ForbindelseselementFærøerne kan uden for arbejdstid opstilles med et passende tilkaldeberedskab.Medarbejdere til funktionelle opgaver så som økonomiforvaltning, lønsumsstyring, rejseaf-regning mv. vil overvejende skulle indplaceres i civile assistent- såvel som lederstillinger.Administrative, civile ledelsesstillinger vil kunne substituere tilsvarende militære ledelses-stillinger.Sammenfattende peger analysen på, at de militære ansatte vil fordele sig fra chefgruppeover officerer med analytisk kompetence over øvrige sagsbehandlere til mellemlederesamt personel på manuelt niveau.Endvidere vil behovet for den etablissementsmæssige støttestruktur blive opgjort særskilt,idet den er afhængig af valg af placering af hovedkvarteret.4.7 Afledte krav og vægtning – etablissement.Som udgangspunkt skal der vælges mellem at leje et egnet etablissement, købe et etab-lissement, bygge nyt eller kombination af flere løsninger. Det gælder for såvel faciliteter tilselve hovedkvarteret som til boliger for det udstationerede personel samt faciliteter til re-præsentative forhold og idræt ved hovedkvarteret i Grønland og forbindelseselementet påFærøerne.4.7.1 Faciliteter til hovedkvarter.Hovedkvarterfaciliteten i Grønland skal udover areal til almindelige kontorer ligeledes in-deholde areal til indretning af et situationscenter, herunder skal det være muligt at etablerede nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger. En foreløbig opgørelse viser, at derved en størrelse af staben på 40 årsværk under anvendelse af de i forsvaret anvendte di-mensionerende faktorer skal anvendes ca. 600 m2til kontorarealer58til etableringen afkommandoen i Grønland og ca.150 m2 kontorarealer til forbindelseselement Færøerneved en bemanding på 4 årsværk. Alle behov for kontorarealer er inklusiv et tillæg på 40%.59Det er et ubetinget krav, at der tilvejebringes min. ca. 600 m2til hovedkvarteret.

Ved nybygning kan forsvaret dimensionere samtlige krav til indretning og udstyr fra ogmed projekteringsfasen. Det betyder, at etablissementet umiddelbart vil tilgodese og opfyl-de de krav, der stilles i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse, krav til arbejdsmiljø samtbrugervenlighed, funktionalitet mv.Vælges en lejeløsning, bør det sikres, at installationen sker med så få fysiske modifikatio-ner som muligt i forbindelse med tilpasningen til forsvarets krav. Det vil dels nedsætte om-kostninger forbundet med indretning og tilpasning samtidig med, at omkostninger forbun-det med reetablering reduceres. Udlejers interesse må alt andet lige forventes at være, atder foretages så få ændringer som muligt på ejendommene.58

Der skal i forbindelse med arbejdet med Værnsfælles Indsatsstyrke tages højde for et eventuelt fremtidigtbehov for administrative faciliteter til denne.59Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste anvender erfaringsmæssigt et tillæg på 40 % af det be-regnede grundlag.

Dette peger på, at udstyr til f.eks. kommunikation så vidt muligt bør indrettes i flytbare mo-duler, hvorfra der alene udgår ledning og stik til strømforsyning, data, varme samt eventuelvand og spildevand.For så vidt angår kommunikationscenteret i hovedkvarteret, skal muligheden undersøgesnærmere for at etablere alt kommunikationsudstyr, herunder (MF-), VHF-, UHF- ogBRASS60(HF) sendere i containere, der opbygges med alt nødvendigt supportudstyr (Mo-dems/Link/kontrol/switche/antenne matrix, strøm og ventilation). Containerne kan opbyg-ges i Danmark og opsendes som en pakkeløsning installeret i 20” containere. En sådanløsning vil endvidere tilgodese en eventuel fremtidig ændring af placeringen af bl.a. sen-dersite. Kommunikationsudstyr kan indrettes i mobile moduler, der kan flyttes ved evt. be-hov.Det er et betinget krav, at der i tilknytning til hovedkvarteret i Grønland kan opstilles etmindre antal modulære 20” containere til primært kommunikations- og signaludstyr.

For så vidt angår kontorfaciliteter til Forbindelseselement Færøerne gælder i princippetsamme overvejelser, krav og vægtning som til hovedkvarteret i Grønland, idet behovet doger mindre.Det er et ubetinget krav, at der tilvejebringes min. ca. 150 m2til ForbindelseselementFærøerne.

Der er behov for at kunne opbevare håndvåben med tilhørende ammunition ved eller i til-knytning til det militære hovedkvarter i Grønland, og behov for at kunne opbevare håndvå-ben med tilhørende ammunition, minør- og ammunitionsrydningsmateriel samt spræng-stoffer ved eller i tilknytning til forbindelseselementet på Færøerne.Det vurderes at være et ubetinget krav, at der i tilknytning til respektive etablissementeri hovedkvarteret i Grønland og forbindelseselementet på Færøerne tilvejebringes ad-gang til sikrede opbevaringsfaciliteter.

For Værnsfælles Arktisk Kommando og Forbindelseselement Færøerne bygninger og om-råder gælder det, at der er behov for at have et automatiseret overvågningssystem medalarmer mv., som kan leve op til anførte krav i de militære sikkerhedsbestemmelser. Denærmere bestemmelser fastlægges på baggrund af en risiko- og sikkerhedsvurdering,som foretages af Forsvarets Efterretningstjeneste.Det vurderes at være et ubetinget krav, at der etableres et automatiseret overvåg-ningssystem med tilhørende alarmer, der skal kunne fjernbetjenes fra en reception ellertilsvarende administrativ funktion inden for normal arbejdstid og fra en døgnbemandetfunktion eller tilkaldevagt uden for normal arbejdstid.

4.7.2 Faciliteter til boliger.

Broadcast Radio And Ship Shore.

I forbindelse med tjeneste i Grønland og på Færøerne stilles der, til udstationeret personel,et udvidet kvarter til rådighed i størrelse og stand, der modsvarer det funktionsniveau ogden familiestatus, som den enkelte medarbejder har. Størrelsen på kvarteret varierer fraen chefbolig på ca. 150 m2til ca. 40 m2for eksempelvis manuelt personel uden medrej-sende familie. Det i afsnit 3.4 opstillede arealmæssige overslag viser, at der til udstatione-ret personel skal tilvejebringes ca. 2.700 m2boligareal ved hovedkvarteret i Grønland ogca. 210 m2boligareal ved Forbindelseselement Færøerne.Det er et ubetinget krav, at der tilvejebringes ca. 2.700 m2til boliger ved hovedkvarte-ret.Det er et ubetinget krav, at der tilvejebringes ca. 210 m2til boliger ved Forbindelses-element Færøerne.

Arealopgørelsen er vist i kapitel 3, afsnit 3.4.Vedligehold estimeres til kr. 290/m2pr. år.4.7.3 Faciliteter til repræsentative formål.I forbindelse med ceremoniel virksomhed, besøgsvirksomhed, højtideligholdelse af jubilæ-er og lignende vil der lejlighedsvis være behov for faciliteter til disse repræsentative formål.Det er et betinget krav, at der tilvejebringes faciliteter i nærheden eller som en del afhovedkvarteret til repræsentative formål.

4.7.4 Idrætsfaciliteter.Med henblik på at tilvejebringe passende træningsvilkår for at imødekomme de krav, derstilles jf. forsvarets sundhedstriade, skal der stilles adgang til idrætsfaciliteter til rådighedfor den enkelte medarbejder. Der bør således være adgang til idrætsfaciliteter (kondirum)ved hovedkvarteret i Grønland.På Færøerne opstilles ikke egne idrætsfaciliteter, hvorimod der benyttes firmaaftaler medeksisterende faciliteter.Herudover skal der søges indgået aftale med andre parter for at tilvejebringe adgang tilidrætstilbud lokalt, herunder mulighed for individuelt abonnement, klippekort mv.Det er et ubetinget krav, at der er adgang til faciliteter til fysisk uddannelse og træning.Det er et ønskeligt krav, at faciliteter til fysisk uddannelse og træning forefindes vedtjenestestedet.

4.8 Delkonklusion.Hovedkvarteret i Grønland skal have plads til såvel kontorfaciliteter som et situationscen-ter, hvorimod behovet på Færøerne alene tilsiger kontorfaciliteter. Behovet opgøres fore-løbigt til henholdsvis ca. 600 m2og 150 m2.For så vidt angår de tekniske installationer, bør der være plads til at kunne opstille contai-neriseret modulløsninger til kommunikations- og signaludstyr.

I såvel Grønland som på Færøerne skal tilvejebringes boliger til udstationeret personel i altca. 2.700 m2og ca. 210 m2.Faciliteter til repræsentation i Grønland kan tilvejebringes enten ved eget domicil eller vedat benytte egnede lokaler i umiddelbart tilknytning til hovedkvarteret.Til det tjenestegørende personel skal der være adgang til velegnede idrætsfaciliteter, derenten kan inddækkes ved at opstille egne faciliteter, eller kan tilvejebringes ved at benytteoffentlige tilbud.4.9 Afledte krav og vægtning - infrastruktur og logistik.Dette afsnit tager overordnet udgangspunkt i den infrastruktur og logistik, som vurderesrelevant i forhold til placeringen af Værnsfælles Arktisk Kommando, herunder drift af ho-vedkvarter og forbindelseselement. Den infrastruktur og logistik, der kræves til understøt-telse af maritime operationer i det grønlandske og færøske område, vurderes ikke relevanti relation til placeringen og drift af hovedkvarteret i Grønland eller et forbindelseselementetpå Færøerne.4.9.1 Havnefaciliteter.Ved havnefaciliteter i denne sammenhæng skal forstås alle de faciliteter, der indgår i enhavn, som eksempelvis kajplads, depot- og lossefaciliteter, vedligeholdelses- og værftsfa-ciliteter m.v.Etableringen af et hovedkvarter i Grønland samt et forbindelseselement på Færøerne af-leder ikke umiddelbart et behov for, at faciliteterne skal kunne anløbes med skib. De skibe,der er indsat under operativ kontrol af Værnsfælles Arktisk Kommando, har ikke et opera-tivt behov for at kunne anløbe placeringerne med henblik på at kunne genforsyne m.v.Den genforsyning, som underlagte enheder skibe og fartøjer har behov for, kan ligeså velske på andre placeringer end den, hvor Værnsfælles Arktisk Kommando/Forbindelses-element Færøerne er placeret.Det er et ønskeligt krav, at Værnsfælles Arktisk Kommando placeres ved egenhavn/adgang til havn.

Det har dog betydning, at den type service/støtte, som de mindre enheder, herunder in-spektionskuttere og søopmålingsfartøjer, hidtil har fået ved Grønlands Kommando, skalkunne tilvejebringes et andet sted, såfremt Kangilinnguit forlades.Det skal afslutningsvis bemærkes, at forsyning og støtte til forsvarets enheder i Nordatlan-ten og Arktis koordineres af operative logistiske myndigheder i Danmark, normalt via loka-le speditører og shippingfirmaer i Danmark, Grønland og Færøerne samt med forsvaretsegne fly.4.9.2 Lufthavnsfaciliteter.Smidighed, hastighed og fleksibilitet i forhold til eksempelvis møde- og besøgsvirksomhedog i forhold til udskiftning af personel skal tilstræbes. Der skal kunne flyves til og fraVærnsfælles Arktisk Kommando for at kunne tilfredsstille transportbehovet i forbindelsemed møde- og besøgsaktivitet samt personeludskiftning mv. Der bør kunne flyves medfastvingede fly.74

For at spare rejsetid og dermed arbejdstidsrelaterede udgifter bør den samlede rejsetidmellem Værnsfælles Arktisk Kommando og Danmark søges nedsat mest muligt.For tiden er der kun direkte flyvninger til Danmark fra Sønder Strømfjord, hvorfra der re-gelmæssigt (næsten dagligt) flyves til og fra Danmark. En placering af hovedkvarteret medmulighed for direkte flyvning til Danmark vil lette opgaveløsningen og give mange fordele,såvel i relation til transport som i relation til muligheden for samplacering med luftgruppenog det tildelte inspektionsfly. Såfremt dette ikke er muligt, vil muligheden for at komme til’atlantlufthavn’61inden for samme dag være tilfredsstillende.Som anført i afsnit 3.7, anbefaler Transportkommissionen, at atlantlufthavnen i Narsarsuaqflyttes til Qaqortoq. Der er endnu ikke truffet politisk beslutning om en flytning af lufthav-nen. Før dette sker, skal der i 2011 foretages yderligere tekniske undersøgelser omkringden endelige placering. Transportkommissionen har endvidere anbefalet, at landingsba-nen i Nuuk forlænges til 2.200 meter, og som konsekvens heraf nedlægges lufthavnen iKangerlussuaq. Der skal dog foretages en række regularitetsundersøgelser, førend derkan træffes beslutning herom.Det er et ubetinget krav, at Værnsfælles Arktisk Kommando inden for samme dag haradgang til lufthavn med direkte flyvning til Danmark (transatlantisk forbindelse).Det er et betinget krav, at Værnsfælles Arktisk Kommando har umiddelbar adgang(transporttid < 2 timer) til lufthavn med direkte flyvning til Danmark (transatlantisk for-bindelse).

På Færøerne er der kun én lufthavn (Vagár), hvorfor forbindelseselementet skal placerespå én af øerne med tunnelforbindelse til Vagár eller på selve øen for at sikre den nødven-dige mobilitet for personellet i forbindelse med mødevirksomhed, hjemrejser mv.Det er et ubetinget krav, at Forbindelseselement Færøerne placeres ved Vagár eller påen ø med tunnelforbindelse til Vagár.

4.9.3 Adgang til helikopterterminal.Erfaringen i Kangilinnguit er, at adgang til en heliport isoleret set ikke tilgodeser det trans-portbehov et fremtidigt militært hovedkvarter i Grønland vurderes at have. Dette skal ses irelation til såvel den nationale opgaveløsning som i relation til internationalt samarbejde iArktis. Prioriteringen og dermed regulariteten af beflyvningen af en relativ lille heliport af-hænger af et civilt selskabs kommercielle dispositioner og kundeunderlag.Det er et ønskeligt krav, at Værnsfælles Arktisk Kommando har adgang til helikopter-terminal.

4.9.4 Udvidelsesmuligheder.Som følge af en forventning om et stigende aktivitetsniveau i det arktiske område skal pla-ceringen indeholde mulighed for en eventuel fremtidig udvidelse. Det fremadrettede aspekti forhold til udvidelsesmuligheder skal ses i snæver sammenhæng med dels et eventuelt

Pt. Kangerlussuaq og i sommerperioder tillige Narsarsuaq.

fremtidigt ønske om at styrke tilstedeværelsen i Arktis, dels den endelige rapport fra dennedsatte Transportkommission og den efterfølgende politiske behandling.Potentialet i forhold til fremtidige udvidelsesmuligheder bør i videst mulig omfang indgå iden samlede vurdering under iagttagelse af det grønlandske selvstyres og det færøskehjemmestyres fremadrettede infrastrukturelle planlægning.Det er et betinget krav, at den udpegede placering er tilstrækkeligt belyst af det grøn-landske selvstyre og det færøske hjemmestyre i relation til eventuelle fremtidige udvi-delsesmuligheder.

4.9.5 Depotfaciliteter herunder lagerfaciliteter i tilknytning til havnen/lufthavnen.Adgang til lagerfaciliteter til håndtering af forsyninger til Værnsfælles Arktisk Kommando villette opgaveløsningen. Det militære hovedkvarter i Grønland og forbindelseselementet påFærøerne er ikke afhængig af adgang til lagerfaciliteter til de underlagte skibe, der opere-rer i området, da ansvaret herfor påhviler de operative logistikcentre i Danmark. I relationtil hovedkvarteret og forbindelseselementet er det således ikke afgørende, om end hen-sigtsmæssigt, at lagerfaciliteter er beliggende i tilknytning til en eventuel havn/lufthavn.Det er et ønskeligt krav, at Værnsfælles Arktisk Kommando har adgang til lagerfacilite-ter til såvel kommandofaciliteter som underlagte skibe og fartøjer.

Til underlagte fly og helikoptere er forsvarets nuværende lagerfaciliteter i lufthavne, hen-holdsvis i Kangerlussuaq og på Vagár62, tilstrækkelige. For så vidt angår Logistik ElementThule følges den kommende analyse af den fremtidige arktiske opgaveløsning.4.9.6 Tele- og radiokommunikation.Adgang til tidssvarende og tilstrækkelige informatik-, tele- og kommunikationskapacitet ernødvendig for at det militære hovedkvarter i Grønland og forbindelseselementet på Færø-erne kan gennemføre operative og administrative opgaver. En begrænsning indenfor detteområde vil have en degraderende effekt på mulighederne for at gennemføre operationersamt effekten, hvormed disse operationer gennemføres. Hastigheden på forbindelsen skalvære så tilpas, at også forsvarets administrative sags- og dokumenthåndteringssystemerkan afvikles ubesværet.Der skal være adgang til bredbåndsforbindelse med videokonferencekapacitet, fastnet-/mobiltelefoni, satellitkommunikation, UHF/(MF)/VHF/HF (BRASS) radiokommunikation.Line-of-sight forbindelser skal i videst muligt undgås, da disse erfaringsmæssigt er ustabilei Arktis grundet vejrforholdene.Der skal i tilknytning til informatik-, tele- og kommunikationsområdet tilvejebringes de nød-vendige NO BREAK og SHORT BREAK systemer samt være den nødvendige support iforhold til de informatik-, tele- og kommunikationssystemer der anvendes.

Faciliteterne på Vagár har kapacitet til garagering af en Lynx helikopter eller tilsvarende helikopterstørrel-se.



Det er et ubetinget krav, at Værnsfælles Arktisk Kommando og ForbindelseselementFærøerne har adgang til tilstrækkelige informatik-, tele- og kommunikationskapacitet,herunder tilstrækkelig båndbredde og forsyningssikkerhed (satellit63).Det er et ubetinget krav, at informatik-, tele- og kommunikationssystemer har NOBREAK og SHORT BREAK systemer.

4.9.7 Areal til antennepark.Da hovedkvarteret skal indeholde et situations- og et kommunikationscenter, hvorfrakommunikation med fly, helikoptere og skibe skal være muligt, skal der kunne etableres enantennepark med blandt andet HF, (MF), VHF og UHF antenner i lighed med den nuvæ-rende antennepark ved henholdsvis Grønlands Kommando og Færøernes Kommando.Etableringen af en antennepark skal ses i sammenhæng med det operative behov samtden automatisering, som BRASS-projektet tilfører kommunikationsarkitekturen.Området, hvor der eventuelt etableres antennepark, skal kunne sikres i forhold til gælden-de sikkerhedsbestemmelser.Det er et ubetinget krav, at der kan tilvejebringes et areal med gode adkomstforhold,hvorpå der kan opstilles en antennepark, og at dette areal kan sikres i overensstem-melse med gældende sikkerhedsbestemmelser.

4.9.8 Adgang til motorkøretøjsvedligehold.Værnsfælles Arktisk Kommando og Forbindelseselement Færøerne vil være i besiddelseaf et antal administrative køretøjer, som regelmæssigt skal vedligeholdes. Kapaciteten tilvedligehold skal være indenfor rækkevidde i tilstrækkeligt omfang, herunder at kapacitetener i besiddelse af de nødvendige kvalifikationer for at kunne vedligeholde de køretøjer somVærnsfælles Arktisk Kommando og Forbindelseselement Færøerne tildeles.Vedligeholdelse bør i videst muligt omfang søges udført under anvendelse af lokale civileværksteder.Det er et ubetinget krav, at tjenestekøretøjer kan vedligeholdes foreskriftsmæssigtDet er et betinget krav, at der kan indgås civile servicekontrakter på egne køretøjer

Det kan tilstræbes at lease køretøjer, da der ikke stilles specielle krav til køretøjerne ud-over, hvad almindelige civile firmaer/institutioner kan tilbyde. Herved undgås også admini-strative omkostninger til militært syn, oplægning af reservedele, forbrugsgods mv. Såfremtforvaltningspraksis ikke tillader, at motorkøretøjer leases, bør der lokalt søges indgået ser-vicekontrakter på vedligeholdelse af administrative motorkøretøjer.Det er et ønskeligt krav, at administrative køretøjer kan leases.

Telegreenland har i dag monopol på levering af data- og telefonydelser, hvorfor en opfyldelse af dette kravvil betyde en fornyelse af den eksisterende aftale. Inden fornyelse af denne aftale skal det undersøges,hvorvidt forsvaret kan anvende egne satellitforbindelser til løsning af tjenstligt behov (FIIN, DeMars ogKESDH m.v.).

4.9.9 Parkerings- og garagefaciliteter.Der skal i nødvendigt omfang være parkeringsforhold, der muliggør parkering af både tje-nestekøretøjer og medarbejdernes private køretøjer, såvel ved hovedkvarteret i Grønlandsom ved Forbindelseselement Færøerne. Herudover er der behov for, at tjenestekøretøjerkan parkeres indenfor et indhegnet område - og i Grønland gerne i garagefacilitet.Parkeringskapaciteten anslås at skulle udgøre ca. 3-5 tjenstlige køretøjer og ca. 10-15private biler64, hvilket medfører et samlet parkeringsbehov på ca. 13-20 køretøjer.Det er et ubetinget krav, at der kan tilvejebringes parkeringsfaciliteter til forsvarets tje-nestekøretøjer på ca. 80-130 m2.Det er et betinget krav, at der kan tilvejebringes parkeringsfaciliteter på ca. 260-390 m2til ansattes private køretøjer.

4.9.10 Nærhed til samarbejdspartnere/- forbindelser.For at smidiggøre koordination og samarbejde med lokale myndigheder og interessenterbør behovet for rejseaktivitet minimeres. Nærhed til samarbejdspartnere såvel i Grønlandsom på Færøerne er væsentlig for kvaliteten i opgaveløsningen, herunder håndteringen afeksempelvis operative, juridiske, fiskerifaglige og forvaltningsmæssige problemer.Det er et betinget krav, at Værnsfælles Arktisk Kommando og ForbindelseselementFærøerne placeres i nærheden af samarbejdspartnere og interessenter.Det er et ønskeligt krav, at Værnsfælles Arktisk Kommando og ForbindelseselementFærøerne samplaceres med samarbejdsrelationer og interessenter.

4.10 DelkonklusionI forhold til operationer generelt vurderes det, at særligt behovet for overvågning og suve-rænitetshævdelse, eftersøgnings- og redningstjeneste, øvelsesdeltagelse samt fiskeriin-spektion vil være dimensionerende for stabenes sammensætning, herunder beredskab.Krav og behov udledt af den operative opgaveportefølje er ikke dimensionerende faktorer iforbindelse med vurdering af den fysiske placering af det militære hovedkvarter i Grønlandeller forbindelseselementet på Færøerne, da opgaverne som udgangspunkt kan løsesuafhængigt heraf.Behovet for at opstille egen struktur til løsning af viceværtsopgaver ved Værnsfælles Ark-tisk Kommando domiciler i Grønland og på Færøerne skal reduceres til et absolut mini-mum.For både kontorer og boliger til det udstationerede personel kan der grundlæggende setvælges mellem at leje, eje eller en eventuel en kombination heraf. Det er behov for, at derkan tilbydes boliger til hovedparten af udstationerende både med og uden familie.Etableringen af et hovedkvarter i Grønland samt et forbindelseselement på Færøerne af-leder ikke umiddelbart et behov for, at faciliteterne skal kunne anløbes med skib.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste anvender følgende norm: 376 pladser pr. 1.000 medar-bejder, svarende til ca. 0,376 * 40= ca. 15 pladser.

Der er behov for, at der kan flyves til og fra placeringerne. Kun anvendelse af lufttransportmed fastvingede fly vurderes at kunne tilfredsstille behovet i forbindelse med møde- ogbesøgsaktivitet samt personeludskiftning og eventuel augmentering af staben mv.. En pla-cering af hovedkvarteret med mulighed for direkte flyvning til Danmark er ikke afgørendefor opgaveløsningen men vil give mange fordele, såvel i relation til transporttid som i øko-nomisk henseende. Det har betydning, at de valgte placeringer ikke er begrænset ellernedprioriteret af det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre i relation tileventuelle fremtidige udvidelsesmuligheder.Der er kun begrænset behov for adgang til lagerfaciliteter til håndtering af diverse forsy-ninger til Værnsfælles Arktisk Kommando. Til underlagte fly og helikoptere er forsvaretsnuværende lagerfaciliteter i lufthavne, henholdsvis i Kangerlussuaq og på Vagár65, til-strækkelige.Adgang til tidssvarende og tilstrækkelige informatik-, tele- og kommunikationskapacitet ernødvendigt for at det militære hovedkvarter i Grønland og forbindelseselementet på Færø-erne kan gennemføre operative og administrative opgaver. Der skal i tilknytning til hoved-kvarteret i Grønland være mulighed for at opstille egen antennepark.Nærhed til samarbejdsrelationer såvel i Grønland som på Færøerne vil i visse tilfælde væ-re essentiel og have en gunstig indvirkning i forbindelse med opgaveløsningen.4.11 Samlet delkonklusion for opstilling af krav og vægtning.Generelt er opgavekomplekset efter en sammenlægning af de nordatlantiske kommandoeruændret, da overvågning og suverænitetshævdelse også i fremtiden vil være den højstprioriterede opgave.Den forudsete udvikling i det arktiske miljø og operationsområde peger imidlertid på enforskydning af de maritime enheders operationsområde mod nord, hvilket særligt skyldes,at fiskeflåderne trækker længere nordover i takt med den stigende afsmeltning af iskap-pen, men også at krydstogt- og tankskibstrafikken er stigende.Placeringen af Værnsfælles Arktisk Kommando hovedkvarter vil i mindre grad være påvir-ket af krav afledt af den operative opgaveløsning, idet dog muligheden for at koordineremed andre myndigheder og institutioner samt krav til støttestruktur vil være meget påvirketaf heraf.Samlingen af de nordatlantiske kommandoer stiller nye krav til ledelsens sammensætningog robusthed, ligesom der stilles øgede krav til bemanding og robusthed ved situations-centeret for bl.a. at skabe mulighed for et tværgående samarbejde med politi og flyvered-ningstjenesten samt forstærke evnen til at lede og organisere større søulykker, eftersøg-ninger og redningsaktioner.En samling og ensretning af ammunitionsrydningen i form af opstilling af en fælles ryd-ningskapacitet ved Værnsfælles Arktisk Kommando bør undersøges nærmere.

Faciliteterne på Vagár har kapacitet til garagering af en Lynx helikopter eller tilsvarende.

Hovedkvarteret i Grønland skal have plads til såvel kontorfaciliteter som et situationscen-ter, hvorimod behovet på Færøerne alene tilsiger kontorfaciliteter. Behovet opgøres fore-løbigt til henholdsvis ca. 600 m2i Grønland og 150 m2på Færøerne.I såvel Grønland som på Færøerne skal tilvejebringes boliger til udstationeret personel, ialt ca. 2.700 m2i Grønland og ca. 210 m2på Færøerne.For både kontorer og boliger til det udstationerede personel kan der grundlæggende setskelnes mellem at leje, at eje eller en eventuel kombination heraf. Det er behov for, at derkan tilbydes boliger til hovedparten af udstationerende både med og uden familie.Etableringen af et hovedkvarter i Grønland samt et forbindelseselement på Færøerne af-leder ikke umiddelbart et behov for, at faciliteterne skal kunne anløbes med skib.Kun anvendelse af lufttransport med fastvingede fly vurderes at kunne tilfredsstille behoveti forbindelse med møde- og besøgsaktivitet samt personeludskiftning og eventuel augmen-tering af staben mv. En placering af hovedkvarteret med mulighed for direkte flyvning tilDanmark er ikke afgørende for opgaveløsningen, men vil give mange fordele, såvel i rela-tion til transporttid som i økonomisk henseende.Adgang til tidssvarende og tilstrækkelige informatik-, tele- og kommunikationskapacitet ernødvendig for at det militære hovedkvarter i Grønland og forbindelseselementet på Færø-erne kan gennemføre operative og administrative opgaver.Nærhed til samarbejdsrelationer såvel i Grønland som på Færøerne vil i visse tilfælde væ-re essentiel og have en gunstig indvirkning i forbindelse med opgaveløsningen.5ANALYSE 2 MÅLOPFYLDELSE

5.1 Indledning.Jævnfør Forsvarsministeriet kommissorium er arbejdsgruppens opgave at belyse place-ringen af Værnsfælles Arktisk Kommando hovedkvarter i enten Nuuk, Narsarsuaq ellerKangilinnguit. I det følgende vil det blive belyst, i hvilken grad de tre placeringerne opfylderudvalgte behov og krav, der er blevet opstillet tidligere i forbindelse med analyse 1.Målopfyldelsen er som udgangspunkt foretaget blandt de ubetingede krav, der er opstillet.Der vil dog være områder, hvor det er relevant at analysere på enten betingede eller ube-tingede krav.I forbindelse med belysningen af evnen til at understøtte løsningen af selve det operativeopgavekompleks er denne evne intakt og ligeværdig for alle tre placeringers vedkommen-de, hvilket overvejende skyldes to forhold:For det første er det eneste ubetingede krav, der er opstillet f.s.v.a. den operative opgave-løsning, at opgaver pålagt i Forsvarskommandoen Årsprogram skal løses og søges opfyldti overensstemmelse med pålagte målopfyldelsesgrader. Evnen til at opfylde de i årspro-grammet fastsatte krav vurderes at være uafhængig af den fysiske placering af Værnsfæl-les Arktisk Kommando. Dette skyldes, at den operative opgaveløsning altovervejende skersom kommando- og kontrolfunktioner, der foregår via elektroniske informations- og kom-80

munikationsmidler. Der er således ikke identificeret nogen faktorer i forhold til den fysiskeplacering af Værnsfælles Arktisk Kommando hovedkvarter i enten Nuuk, Narsarsuaq ellerKangilinnguit, som i det perspektiv kompromitterer opgaveløsningen.For det andet viser analysen, at struktur og organisation af staben ved Værnsfælles Ark-tisk Kommando hovedkvarter, herunder den ledelsesmæssige, operative og administrativedel, kan opstilles uafhængigt af den fysiske placering. Det er således alene løsningen afde etablissementsmæssige opgaver, der ændrer karakter, når der ses på de forskelligeplaceringer, hvilket skyldes de forskellige vilkår, hvorunder de opgaver skal løses.Den fysiske placerings indvirkning på evnen til at understøtte den opgaveløsning vil heref-ter ikke blive inddraget.5.2 Metode til målopfyldelse.Der anvendes følgende terminologi i forbindelse med analyse af de enkelte placeringersevne til at målopfyldelse:Målopfyldelsesgrad ForklaringI høj gradOpgaveløsningen understøttes uden væsentlige hin-dringerI nogen gradOpgaveløsningen understøttes med nogle hindringerI mindre gradIngenOpgaveløsningen understøttes kun med væsentligehindringerOpgaveløsningen understøttes ikkeVærdi3210

Nedenstående overordnede forhold lægges til grund for analysen af målopfyldelsesgra-den:Strukturelle og organisatoriske forhold:oStruktur til at varetage den etablissementsmæssige støtte.Etablissementsmæssige forhold:oAreal til hovedkvarter.oAreal til boliger.Infrastrukturelle og logistiske forhold:oAdgang til lufthavn.oNærhed til samarbejdspartnere.

Under ovenstående overordnede forhold er i underpunkter anført et antal parametre, som inærværende analyse vil blive vurderet efter et væsentlighedskriterie i forbindelse med må-lopfyldelsesanalysen. Væsentlighedskriteriet skal tage højde for, at ikke alle faktorer ind-går i målopfyldelsesanalysen med samme vægt.Parametre, der relaterer sig til etablissementsmæssige, infrastrukturelle og logistiske for-hold, vurderes mere væsentlige end parametre, der omhandler strukturelle og organisato-riske forhold til at varetage den etablissementsmæssige støtte – forstået på den måde, at81

parameteren repræsenterer, i hvor høj en grad det er muligt at tilkøbe sig funktionel støttefra det lokale område, som hovedkvarteret placeres i.Parametre relateret til etablissementet, som eksempelvis tilvejebringelse af areal til hoved-kvarteret og tilvejebringelse af areal til boliger, vurderes væsentlighedsmæssigt sidestilletmed eksempelvis adgang til lufthavn og nærhed til samarbejdspartnere.De anførte parametre er lagt til grund, fordi de anses for at være dimensionerende i for-bindelse med vurdering af de enkelte løsningsmodeller for så vidt angår økonomi, menogså set i relation til hovedkvarterets mulighed for at kunne fungere effektivt. Det betyder,at en af de tre placeringer indledningsvis kan have en høj opfyldelsesgrad målt på en kon-kret parameter, men henset til, at den pågældende parameter på den anden side måskeikke vægtes højt, vil den opgjorte score efter korrektion af væsentlighedskriteriet og der-med den samlede score, være mindre end en tilsvarende målopfyldelsesgrad målt på enanden parameter med et andet væsentlighedskriterie (se nedenstående figur).På baggrund af denne sondring anvendes herefter følgende korrektionsfaktorer i forbin-delse med opgørelse af væsentlighedskriteriet:Strukturelle og organisatoriske forhold (Faktor 1)Etablissementsmæssige forhold (Faktor 1,5)Infrastrukturelle og logistiske forhold (Faktor 1,5)

Det skal i den forbindelse bemærkes i forhold til Kangilinnguit, at muligheden for at lejeareal til boliger og hovedkvarter er sidestillet med de eksisterende etablissementsmæssigevilkår i Kangilinnguit. Det skyldes, at der i analysen sondres mellem behov for investering irelation til at tilvejebringe boliger og bygning til hovedkvarter.

I høj grad (3)I nogen grad (2)

MålopfyldelsesgradI mindre grad(1)Ingen (0)

Værdi

Væsentlighedskriterie

11,5

Score82

Score = Værdi x FaktorAf ovenstående følger, at jo højere den samlede score er, desto højere er placeringensevne til at målopfylde.Det skal bemærkes, at Forbindelseselement Færøerne også behandles i målopfyldelsesa-nalysen, selvom analysens primære formål er at sigte mod at vurdere de enkelte placerin-gers evne til at målopfylde for så vidt angår placeringen af Værnsfælles Arktisk Komman-dos hovedkvarter. Det skyldes, at Forbindelseselement Færøerne trods sin størrelse ud-gør en vigtig del af Værnsfælles Arktisk Kommando evne til løse pålagte opgaver indenfordet samlede operations- og ansvarsområde.5.3Nuuk evne til at målopfylde.

5.3.1 Struktur og organisation.Ved en placering af Værnsfælles Arktisk Kommando i Nuuk vil de fleste nødvendige støt-tefunktioner være til stede i forvejen som følge af den allerede eksisterende infrastruktur,der knytter sig til et større bysamfund. Det betyder for opstillingen af den nødvendige etab-lissementsmæssige støttestruktur, at den kan holdes på et begrænset niveau.I analyse 1 er der peget på en etablissementsmæssig støttestruktur på i alt fire årsværk tildenne opgave, idet muligheden for at kunne tilkøbe støtte fra private udbydere i Nuuk til atvaretage de driftsmæssige opgaver forbundet med etablissementet er til stede.Placering i Nuuk vili høj gradimødekomme kravet om at minimere opstilling af egenstruktur til at varetage den etablissementsmæssige støtte.

Score: 3 x 1 =3.Samlet score i Strukturelle og Organisatoriske forhold:3.5.3.2 Etablissementsmæssige forholdI Nuuk er muligheden for at tilvejebringe det ønskede arealbehov til hovedkvarteret vedsåvel at leje et eksisterende byggeri eller bygge nyt til stede.Placering i Nuuk vili høj gradimødekomme kravet om at leje et egnet byggeri til ho-vedkvarter på min. ca. 600 m2.Placering i Nuuk vili høj gradimødekomme kravet om at bygge et egnet byggeri tilhovedkvarter på min. ca. 600 m2.

Score: 3 x 1,5 +3 x 1,5 =9.I Nuuk er muligheden for at tilvejebringe det ønskede arealbehov til boliger ved såvel atleje et eksisterende byggeri som at bygge nyt til stede.Placering i Nuuk vili nogen grad66imødekomme kravet om at leje et egnet byggeri tilboliger på min. ca. 2.700 m2.

Det Grønlandske Selvstyre, Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik oplyser, at der ikke medsikkerhed kan garanteres for, at det nødvendige boligbehov kan tilvejebringes i Nuuk.



Placering i Nuuk vili høj gradimødekomme kravet om at bygge et egnet byggeri tilboliger på min. ca. 2.700 m2.

Score: 2 x 1,5 +3 x 1,5 =7,5.Samlet score i Etablissementsmæssige forhold:16,5.5.3.3 Infrastruktur og logistikI Nuuk er der en lufthavn med flere daglige forbindelse til Kangerlussuaq.Placering i Nuuk vili høj gradimødekomme kravet om adgang til lufthavn med transat-lantisk forbindelse indenfor samme dag.

Score: 3 x 1,5 =4,5.I Nuuk ligger en række interessenter og offentlige myndigheder og samarbejdspartneremed interesse for Værnsfælles Arktisk Kommando som eksempelvis politi og Det Grøn-landske Selvstyre. Der er hyppige daglige forbindelser med fly til flyveredningstjenesten iSøndre Strømfjord.Placering i Nuuk vili høj gradimødekomme krav om at være placeret i nærheden afsamarbejdsrelationer og interessenter.

Score: 3 x 1,5 =4,5.Samlet score i Infrastruktur og Logistik:9.5.4 DelkonklusionEn placering i Nuuk vil betyde, at kravene til de opstillede parametre i høj grad imøde-kommes. Som følge af Nuuks størrelse vil en lang række af de funktionelle tilbud kunnekøbes fra private aktører, der i forvejen servicerer andre offentlige myndigheder og institu-tioner.Det skal bemærkes, at Nuuk har et relativt veludviklet marked for såvel lejeboliger somerhvervslejemål, hvorved muligheden er til stede for, at forsvarets investeringer i infra-struktur i forbindelse med flytningen kan minimeres.Afslutningsvist skal peges på, at en placering i Nuuk vil medføre, at hovedkvarteret place-res i umiddelbar nærhed til de primære samarbejdspartnere i Grønland, hvorved koordina-tion, samarbejde og mødevirksomhed smidiggøres.Samlet score Nuuk:28,5.FordeleEtablissementsstøtte kan købes.Hovedkvarter kan lejes.Hovedkvarter kan bygges.Boliger kan bygges.Rejsetid til ’atlantlufthavn’.God koordination med andre myndigheder.Investeringsbehov til infrastruktur kan minime-

UlemperPå trods af, at markedet for lejeboliger i Nuuk errelativt veludviklet, er det ikke sandsynligt atboligbehovet kan dækkes ved udelukkende atleje boliger henset til størrelsen af det aktuelleudbud af lejeboliger i Nuuk.

res.

5.5

Narsarsuaq evne til at målopfylde.

5.5.1 Struktur og organisation.Ved en placering af Værnsfælles Arktisk Kommando i Narsarsuaq vil få af de nødvendigestøttefunktioner være til stede i forvejen som følge af fraværet af en allerede eksisterendeinfrastruktur, som ellers knytter sig til et større bysamfund. Det betyder for opstillingen afden nødvendige etablissementsmæssige støttestruktur, at den skal kunne levere en rækkedriftsmæssige opgaver relateret til drift og vedligehold af etablissementet.I analyse 1 er der peget på en etablissementsmæssig støttestruktur på i alt 11 årsværk tildenne opgave, idet muligheden for at kunne tilkøbe støtte fra private udbydere i Narsarsu-aq til at varetage de driftsmæssige opgaver kun i nogen grad er til stede.Placering i Narsarsuaq vili nogen gradimødekomme kravet om at minimere opstillingaf egen struktur til at varetage den etablissementsmæssige støtte.

Score: 2 x 1 =2.Samlet score i Strukturelle og Organisatoriske forhold:2.5.5.2 Etablissementsmæssige forhold.I Narsarsuaq er muligheden for at leje et eksisterende byggeri til hovedkvarter ikke til ste-de. Muligheden for at tilvejebringe det ønskede arealbehov til hovedkvarter ved bygge nyter til stede.Placering i Narsarsuaq vili ingen gradimødekomme kravet om at leje et egnet bygge-ri til hovedkvarter på min. ca. 600 m2.Placering i Narsarsuaq vili høj gradimødekomme kravet om at bygge et egnet bygge-ri til hovedkvarter på min. ca. 600 m2.

Score: 0+3 x 1,5 =4,5.I Narsarsuaq er muligheden for at leje et eksisterende byggeri til boliger ikke til stede. Mu-ligheden for at tilvejebringe det ønskede arealbehov til boliger ved bygge nyt er til stede.Placering i Narsarsuaq vili ingen gradimødekomme kravet om at leje et egnet bygge-ri til boliger på min. ca. 2.700 m2.Placering i Narsarsuaq vili høj gradimødekomme kravet om at bygge et egnet bygge-ri til boliger på min. ca. 2.700 m2.

Score: 0+3 x 1,5 =4,5.Samlet score i Etablissementsmæssige forhold:9.5.5.3 Infrastruktur og logistik67

Følgende er baseret på den nuværende infrastruktur og tager ikke højde for planer om eventuelt at flyttelufthavnen til Qaqortoq, som anbefalet af Transportkommissionen, jf. s. 45.

I Narsarsuaq ligger en lufthavn med forbindelse ugentlige forbindelser til Søndre Strøm-fjord og Nuuk og ca. tre måneder om året direkte til København.Placering i Narsarsuaq vili mindre gradimødekomme kravet om adgang til lufthavnmed transatlantisk forbindelse indenfor samme dag.

Score: 1 x 1,5 =1,5.I Narsarsuaq ligger én interessent68. Herudover ligger ingen offentlige myndigheder ogsamarbejdspartnere med interesse for Værnsfælles Arktisk Kommando.Placering i Narsarsuaq vili mindre gradimødekomme krav om at være placeret inærheden af samarbejdsrelationer og interessenter.

Score: 1 x 1,5 =1,5.Samlet score i Infrastruktur og Logistik:3.5.6 DelkonklusionEn placering i Narsarsuaq vil betyde, at kravene til de opstillede parametre generelt imø-dekommes i mindre grad. Som følge af Narsarsuaqs størrelse og placering vil en række afdet funktionelle tilbud aktuelt kun delvist kunne købes fra private aktører.Det skal bemærkes, at Narsarsuaq ikke har noget særligt marked for såvel lejeboliger somerhvervslejemål, hvorved behovet for, at forsvaret selv foretager investeringer i infrastruk-tur i forbindelse med flytningen, øges.Afslutningsvist skal peges på, at en placering i Narsarsuaq vil medføre, at hovedkvarteretikke placeres i umiddelbar nærhed til de primære samarbejdspartnere i Grønland, hvorvedkoordination, samarbejde og mødevirksomhed alt andet lige vanskeliggøres.Samlet score Narsarsuaq:14.FordeleNogen etablissementsstøtte kan i købes.Hovedkvarter kan bygges.Boliger kan bygges.

UlemperHovedkvarter kan ikke lejes.Boliger kan ikke lejes.Investeringsbehov til infrastruktur kan ikke mi-nimeres.Rejsetid til ’atlantlufthavn’.Koordination med andre myndigheder.

5.7

Kangilinnguit evne til at målopfylde.

5.7.1 Struktur og organisation.Ved placering af Værnsfælles Arktisk Kommando i Kangilinnguit vil ingen af de nødvendi-ge støttefunktioner være til stede i forvejen som følge af fraværet af allerede eksisterendeinfrastruktur, som ellers knytter sig til et større bysamfund. Det betyder for opstillingen af68

Isrekognosceringtjenesten.

den nødvendige etablissementsmæssige støttestruktur, at den skal kunne yde alle dedriftsmæssige opgaver relateret til drift og vedligehold af etablissementet.I delanalyse 1 er der vist den aktuelt normerede, etablissementsmæssige støttestruktur påi alt 34 årsværk til denne opgave, idet muligheden for at kunne tilkøbe støtte fra privateudbydere i Kangilinnguit ikke er til stede.Placering i Kangilinnguit vili mindre gradimødekomme kravet om at minimere opstil-ling af egen struktur til at varetage den etablissementsmæssige støtte.

Score: 1 x 1 =1.Samlet score i Strukturelle og Organisatoriske forhold:1.5.7.2 Etablissementsmæssige forhold.I Kangilinnguit sidestilles muligheden for at leje eller bygge et eksisterende byggeri til såvelhovedkvarter som boliger med at forblive i det eksisterende byggeri.Placering i Kangilinnguit vil ihøj gradimødekomme kravet om at tilvejebringe et egnetbyggeri til hovedkvarter på min. ca. 600 m2.Placering i Kangilinnguit vili høj gradimødekomme kravet om at tilvejebringe et egnetbyggeri til hovedkvarter på min. ca. 600 m2.

Score: 3+3 x 1,5 =9.Placering i Kangilinnguit vili høj gradimødekomme kravet om at leje et egnet byggeritil boliger på min. ca. 2.700 m2.Placering i Kangilinnguit vili høj gradimødekomme kravet om at bygge et egnet byg-geri til boliger på min. ca. 2.700 m2.

Score: 3+3 x 1,5 =9.Samlet score i Etablissementsmæssige forhold:18.5.7.3 Infrastruktur og logistik.I Kangilinnguit ligger ingen lufthavn med forbindelse til Kangerlussuaq og Nuuk, men derligger en heliport med ugentlig forbindelse til Narsarsuaq. Rejsetid Kangilinnguit-Kangerlussuaq er to dage.Placering i Kangilinnguit vili ingen gradimødekomme kravet om adgang til lufthavnmed transatlantisk forbindelse indenfor samme dag.

Score: 0 x 1,5 =0.I Kangilinnguit ligger ingen interessenter eller offentlige myndigheder og samarbejdspart-nere med interesse for Værnsfælles Arktisk Kommando.Placering i Kangilinnguit vili ingen gradimødekomme krav om at være placeret i nær-heden af samarbejdsrelationer og interessenter.87

Score: 0 x 1,5 =0.Samlet score i Infrastruktur og Logistik:0.5.8 Delkonklusion.En placering i Kangilinnguit vil betyde, at kravene til de opstillede parametre i nogen gradimødekommes. Som følge af Kangilinnguit geografiske placering vil ingen af de funktionel-le behov kunne dækkes ved køb fra private aktører, da ingen er etableret, eller forudses atkunne etablere sig, i området.Det skal bemærkes, at Kangilinnguit ikke har et marked for hverken lejeboliger eller er-hvervslejemål, men at forsvarets behov kan dækkes ved at fortsætte den eksisterendeløsning, hvorved behovet for, at forsvaret selv foretager investeringer i infrastruktur i for-bindelse med flytningen, minimeres. Det skal dog bemærkes, at der skal foretages ensubstantiel investering i miljøoprydning.Afslutningsvist skal der peges på, at en uændret placering i Kangilinnguit vil medføre, athovedkvarteret forbliver i stor afstand til de primære samarbejdspartnere i Grønland, hvor-ved koordination, samarbejde og mødevirksomhed med disse aktører fortsat er vanskelig.Samlet score Kangilinnguit:19.FordeleHovedkvarter kan fortsat benyttes på eksiste-rende aftale med USA.Boliger er til rådighed.Boliger kan bygges.

UlemperEtablissementsstøtte kan ikke købes.Rejsetid til ’atlantlufthavn’.Koordination med andre myndigheder.Betydelige miljøomkostninger.

5.9 Samlet delkonklusion for målopfyldelse.En samlet oversigt over den fundne målopfyldelse er sammenfattet i nedenstående tabel:PlaceringNuukStruktur og organisationEtablissementsmæssige forholdInfrastruktur og logistikSumNarsarsuaqStruktur og organisationEtablissementsmæssige forholdInfrastruktur og logistikSumKangilinnguitStruktur og organisationEtablissementsmæssige forholdInfrastruktur og logistikSum1180198829314Score316,5928,5

Der ses på baggrund af de valgte parametre betydelige forskelle i de enkelte placeringersevne til at opfylde opstillede krav og behov til Værnsfælles Arktisk Kommando.I Nuuk vil der være et lille behov for at opstille støttestruktur, mens der i Kangilinnguit er etstort for egen støtte, da det ikke er muligt at tilkøbe denne. I Narsarsuaq vil det i nogengrad være muligt at tilkøbe støtten.For så vidt angår de etablissementsmæssige forhold er der i Nuuk en mulighed for at op-fylde det etablissementsmæssige behov ved enten at leje eller bygge eller vælge en kom-bination heraf. I Kangilinnguit er der ikke noget, der indikerer, at den eksisterende aftalemed USA ikke kan fortsættes. Der skal dog kalkuleres med udredning af betydelige miljø-omkostninger, hvad enten Kangilinnguit beholdes eller ej. Det største investeringsbehovopstår, hvis forsvaret forbliver i Kangilinnguit, hvilket særligt skyldes behovet for at moder-nisere tankanlæggene.I Narsarsuaq er der ingen mulighed for at leje eksisterende byggerier til hverken hoved-kvarter eller boliger, hvorfor der her må påregnes høje investeringsomkostninger.En placering i Nuuk vil i høj grad tilgodese behovet for at hurtig adgang til lufthavn ud ogind af Grønland såvel som behovet for at kunne samarbejde og koordinere med andremyndigheder og interessenter. I Kangilinnguit kan ingen af disse krav opfyldes. I Narsar-suaq vil behovet i nogen grad kunne opfyldes for så vidt angår muligheden for at kunnerejse ind og ud af Grønland, men det vil stadig være relativt besværligt at facilitere samar-bejde og koordination med andre myndigheder og institutioner.5.10 Færøsk Forbindelseselements evne til at målopfylde.Områderne, der i dag huser Færøernes Kommando, forventes afviklet i forbindelse medetableringen af Værnsfælles Arktisk Kommando. Den færøske andel af Værnsfælles Ark-tisk Kommando vil udgøres af et mindre forbindelseselement. Den efterfølgende målopfyl-delse er baseret på, at Forbindelseselement Færøerne placeres i Tórshavn.5.10.1 Struktur og organisation.Placering af det færøske forbindelseselement i Tórshavn vil i høj grad imødekommekravet om at minimere opstilling af egen struktur til at varetage den etablissements-mæssige støtte.Det er vurderingen, at alt etablissementsmæssig støtte til både tjenesteboliger og kontor-facilitet kan varetages af lokale håndværkere mv. i Tórshavn. En eventuel anden place-ring på Færøerne - det er et ubetinget krav, at forbindelseselement placeres ved Vagáreller på en ø med tunnelforbindelse til Vagár - vurderes kun marginalt at forringe mulighe-derne for at kontrahere med lokale i forhold til etablissementsmæssig støtte, hvorfor derikke vil være de store forskelle i den score, som en anden placering vil opnå. Nedenstå-ende score kan derfor betragtes som generisk.Score: 3 x 1 =3.Samlet score i Strukturelle og Organisatoriske forhold:35.10.2 Etablissementsmæssige forhold.89

Forbindelseselement Færøerne har et mindre behov for både boliger og administrativefaciliteter, hvorfor det vurderes realistisk, at det behov, der er redegjort for, kan tilvejebrin-ges ved lejemål. I forhold til eventuelle andre placeringer på Færøerne vurderes Tórshavnat have størst fleksibilitet i forhold til lejemål til både boliger og administrative faciliteter.En placering af Forbindelseselement Færøerne i Tórshavn vil opnå målopfyldelse somfølger:Placering i Tórshavn vili høj gradimødekomme kravet om at leje et egnet byggeri tilboliger på minimum 210 m2.Placering i Tórshavn vili høj gradimødekomme kravet om at bygge et egnet byggeritil boliger på minimum 210 m2.

Score: 3+3 x 1,5 =9.Placering i Tórshavn vili høj gradimødekomme kravet om at leje et egnet byggeri tiladministrative opgaver på minimum150 m2.Placering i Tórshavn vili høj gradimødekomme kravet om at bygge et egnet byggeritil administrative formål på minimum 150 m2.

Score: 3+3 x 1,5 =9.Samlet score i Etablissementsmæssige forhold:185.10.3 Infrastruktur og logistikNærhed til samarbejdspartnere og lufthavn med direkte adgang til Danmark er vigtig forudøvelsen af myndighedsopgaven for Forbindelseselement Færøerne.Placering i Tórshavn vili høj gradimødekomme kravet om adgang til lufthavn medtransatlantisk forbindelse indenfor samme dag.

Score: 3 x 1,5 =4,5.I Tórshavn er alle interessenter eller offentlige myndigheder og samarbejdspartnere medinteresse for Forbindelseselement Færøerne og Værnsfælles Arktisk Kommando belig-gende.Placering i Tórshavn vili høj gradimødekomme krav om at være placeret i nærhedenaf samarbejdsrelationer og interessenter

Score: 3 x 1,5 =4,5.Samlet score i Infrastruktur og Logistik:9.5.10.4 DelkonklusionDen samlede score for placering af Forbindelseselement Færøerne i Tórshavn vurderes atopfylde alle behov indenfor struktur og organisation, etablissementsmæssige forhold ogInfrastruktur og logistiske forhold.PlaceringTórshavnScore90

Struktur og organisationEtablissementsmæssige forholdInfrastruktur og logistikSumSamlet score Tórshavn:30.FordeleEtablissementsstøtte kan købes.Hovedkvarter kan lejes.Hovedkvarter kan bygges.Boliger delvist kan lejes.Boliger kan bygges.

318930

Ulemper

6 ØKONOMI6.1 IndledningDer er i forbindelse med beregningerne for de respektive placeringer taget udgangspunkt ikendte og godkendte myndighedsbusiness cases for både Grønlands Kommando og Fæ-røernes Kommando samt de til kommandoerne tilhørende opgave- og projektbusinesscases. Dette nuværende økonomiske grundlag er efterfølgende tilpasset i forhold til denenkelte placerings specifikke forhold i relation til eksempelvis behov for strukturelle og or-ganisatoriske forhold, etablissement og infrastruktur samt afledte residualopgaver og ud-gifter i relation miljø og oprydning mm. Der er, med mindre andet er angivet, anvendt pris-niveau 2010.Grundlæggende er de økonomiske beregninger opdelt i følgende områder for alle place-ringer:- Struktur og organisation.- Materiel.- Etablissement.- IT.- Variable ydelser.- Øvrig drift.Der er til hver placering udarbejdet ressourceark, som indeholder de specifikke beregnin-ger. Disse ark er vedlagt som bilag 4, samt underbilag 4.1 – 4.5.6.2 Økonomiske forudsætninger.Der er i beregningerne til Sirius, Luftgruppe Vest, Mestersvig og andre mindre lokationerikke medtaget lønsumsberegninger, da der ikke ændres ved disse elementer i forbindelsemed placeringen af Værnsfælles Arktisk Kommando. Lønberegningerne er ligeledes udta-get af det nuværende grundlag for henholdsvis Grønlands Kommando og FærøernesKommando med det formål at skabe et ensartet sammenligningsgrundlag i forhold til pro-venuberegningerne.Den nuværende størrelse for variable ydelser og øvrig drift for Grønlands Kommando ogFærøernes Kommando på henholdsvis ca. 4,4 mio. kr. årligt og ca. 26,5 mio. kr. årligt erjusteret i forhold til det forventede årsværksprovenu for de enkelte placeringer og indarbej-91

det i beregningerne69. Den efterfølgende tabel viser de regulerede beregninger for variableydelser og øvrig drift i forhold til den enkelte placering.ÅV nuværendeVAK Nuuk83VAK Narsarsuaq83VAK Kangilinnguit83ÅV nyÅV difference %andel443953,01%513261,45%74989,16%VARYDØvrig drift2,3314,052,7016,283,9223,63

Der er indarbejdet en forøgelse på IT relaterede udgifter, idet adgang til tidssvarendebredbåndsforbindelser til at håndtere sagsbehandlingssystemer, systemer til genforsyningsamt arbejdstids- og rejsestyringssystemer m.v. vurderes at være et ubetinget krav for detfremtidige virke af Værnsfælles Arktisk Kommando. Økonomien er relateret til en fornyelseaf den eksisterende aftale, som Grønlands Kommando i dag har med TeleGreenland. Derer indarbejdet økonomi i forhold til 2 Mbit fastpris70forbindelse med ubegrænset data til ca.4,3 mio. kr. årligt.Der er generelt indarbejdet 0,46 mio. kr. til leje af henholdsvis bolig og kontorfaciliteter tilForbindelseselement Færøerne. Det indarbejdede estimat er fordelt på ca. 0,1 mio. kr. tilleje af kontorfacilitet og ca. 0,36 mio. kr. til leje af boliger.Beregningerne for forbindelseselementet er indeholdt i de respektive ressourceark somselvstændige faner, og der er dermed mulighed at identificere udgifter specifikt relateret tilForbindelseselement Færøerne.Der er ikke indregnet noget provenu fra et eventuelt salg af etablissementet på henholds-vis Sornfelli/Mjørkadalur samt chefbolig i Tórshavn, da området endnu ikke er afklaret. Derer ligeledes ikke indarbejdet et eventuelt provenu for et salg af etablissementet ved Kangi-linnguit, såfremt dette forlades.Der er indregnet 0,5 mio. kr.70til flytterelaterede udgifter til flytning af bohave, køretøjerm.v. Der skelnes ikke i denne rapport mellem flytterelaterede udgifter til forskellige place-ringer og beløbet der er anvendt er et estimat i forhold til en udflytning til Nuuk.I forbindelse med fastlæggelse af udgifter relateret til miljøoprydning mm. er der i de efter-følgende beregninger anvendt Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste miljøun-dersøgelser fra 2010 og som overordnet er opdelt i udgifter der relaterer sig til miljøopryd-ning såfremt Kangilinnguit forlades, og udgifter relateret til miljøoprydning og afværgefor-anstaltninger såfremt placeringen i Kangilinnguit fastholdes.6.2.1 NuukDer er i beregningen af økonomien for Nuuk taget følgende beregningsforudsætninger,idet der henvises til afsnit 3.5 for relevante økonomiske nøgletal:

6970

Jf. Forsvarskommandoens Årsprogram 2011, 3. rettelse.’Flatrate’.

Nybyggeri af boliger til udstationeret personel svarende til ca. 2.700 m2. med en estimeretbyggepris på ca. 57,371mio. kr. De afledte årlige driftsudgifter til byggerier er på ca. 1,0mio. kr.Lejeprisen for boliger til det udstationerede personel er beregnet til ca. 3,3 mio. kr. årligt.Der er anvendt en gennemsnitlig lejepris på kr. 1.200 kr. pr. m�.Leje af bygning til hovedkvarteret med en årlig lejeudgift på ca. 1,4 mio. kr., idet en lejepriser estimeret til ca. 1.800,- pr. m�, såfremt der indgås en aftale om langtidsleje (+10 år).Nybyggeri af hovedkvartersfaciliteten er beregnet til ca. 15,6 mio. kr. til etableringen af fa-ciliteten og efterfølgende ca. 0,5 mio. kr. årligt til drift af bygningen. Herudover er der esti-meret udgifter til etablering af parkerings- og garagefaciliteter på samlet ca. 3,5 mio. kr.samt indarbejdet en afledt årlig drift på ca. 0,1 mio. kr.Den årsværksrelaterede løn i forhold til 44 årsværk er beregnet til ca. 19,7 mio. kr. pr. år.36 årsværk vedrører staben i Grønland, fire årsværk til faglig støttestruktur (etablisse-mentsdrift) og fire årsværk på Færøerne.Der er indregnet en investering på ca. 11,5 mio. kr. til flytning og etablering af antenneparkpå Telegraføen72. Drift af antenneparken på Telegraføen er estimeret til ca. 0,6 mio. kr. pr.år. Investeringen indeholder ikke anskaffelse af BRASS anskaffelse, idet denne anskaffel-se sker i regi af Forsvarets Materieltjeneste. Investeringen relaterer sig derfor udelukkendetil nedbrydning af eksisterende antenneanlæg i Kangilinnguit, flytning og opsætning af an-tennemateriel ved ny placering og etablering af flåderadio i Nuuk.Der er i beregningen for placeringen for Nuuk taget udgangspunkt i, at der i Kangilinnguitskal foretages miljøoprydning. Rømning og eventuel nedbrydning af etablissementet iKangilinnguit er ikke medtaget i beregningen, idet faciliteternes fremtid ikke er afklaret.Udgiften til miljøoprydningen er i estimeret til ca. 33 mio. kr.73Der er ikke i beregningen af Nuuk indarbejdet udgifter til læge og drift af infirmeri, idetdenne ydelse forudsættes leveret lokalt som en del af den sundhedsdækning medarbejde-re, der er udstationeret i Grønland, er dækket af.Henset til, at de etablissementsmæssige årsværk er justeret, er der indregnet et merbehovpå etablissementsdrift til køb af servicerelaterede ydelser som eksempelvis håndværkereog rengøring. Dette merbehov er estimeret til ca. 1,0 mio. kr. årligt.Den efterfølgende tabel indeholder tre beregnede eksempler, hvor ”bygge/leje” beregnin-gen tager udgangspunkt i, at tjenesteboligerne skal nybygges og hovedkvarteret kan lejes.”Bygge” beregningen tager udgangspunkt i, at både tjenesteboliger og hovedkvarteret skalnybygges, og endeligt er ”Leje” beregningen udarbejdet med udgangspunkt i, at både tje-nesteboliger og hovedkvarteret kan lejes.71

Byggepriserne, som er gennemsnitsvurderinger, er oplyst af det Grønlandske Selvstyre, Departementet forBoliger, Infrastruktur og Trafik pr. 31. marts 2011.72Jf. SOK PBC 27 af 9. april 2010.73De estimerede udgifter til miljøoprydning og rømning er baseret på Forsvarets Bygnings- og Etablisse-mentstjenestes notat af 24. september 2010 vedrørende ”Omkostninger vedrørende rømning af Grønnedal”.

Der er indarbejdet en tilpasning af det nuværende grundlag for ØD og VARYD, såledesder er indlagt ca. 2,3 mio. kr. til VARYD og ca. 14 mio. kr. til ØD, hvilket udgør ca. 53 % afdet nuværende niveau ved Grønlands Kommando/Færøernes Kommando.

OVERORDNET ØKONOMISKE FORHOLD (mio. kr.)

NUUKInvesteringDriftBygge/leje

NUUKInvesteringBygge18,231,450,0019,680,600,000,002,503,100,000,000,000,000,001,000,001,441,000,100,360,003,904,434,432,330,002,3314,050,000,0014,0547,4983,3515,3298,6751,180,000,000,000,0011,490,000,000,0011,4957,330,990,0015,603,500,000,000,000,000,000,000,5077,920,010,010,000,000,000,0033,000,0033,00122,420,000,000,00-122,422,418,231,450,0019,680,600,000,002,503,100,000,000,000,000,101,000,500,001,000,100,360,003,064,434,432,330,002,3314,050,000,0014,0546,6583,3515,3298,6752,02Drift

NUUKInvesteringLeje0,000,000,000,0011,490,000,000,0011,490,000,990,000,000,000,000,000,000,000,000,000,501,490,010,000,000,000,000,0033,000,0033,0045,980,000,000,00-45,980,918,231,450,0019,680,600,000,002,503,100,000,003,280,000,000,000,001,441,000,100,360,006,184,434,432,330,002,3314,050,000,0014,0549,7683,3515,3298,6748,91Drift

STRUKTUR OG ORGANISATIONÅrsværkrelateret lønsum - STABÅrsværkrelateret lønsum - ETABÅrsværkrelateret lønsum - LÆGEI altMATERIELFlytning af antennerReparation af antenner GrønnedalMedicin til FSUØvrig materieldriftI altETABLISSEMENTBygge tjenesteboligerMøblering af tjenesteboligerLeje af tjenesteboligerBygge hovedkvarterParkerings- og garagefaciliteterDrift af tjenesteboliger mm.Drift af hovedkvarterÅrlig lokalelejeKøb af serviceydelser (rengøring mv.)Leje af kontorfacilitet Forbindelseselement FærøerneLeje af tjenesteboliger Forbindelseselement FærøerneFlytteudgifterI altITFornyelse af flatrateaftaleI altVARIABLE YDELSERNuværende grundlagVARYD relateret til FSUI altØVRIG DRIFTNuværende grundlagMiljøoprydning GrønnedalØD relateret til FSUI altSamlet Værnsfælles Arktisk KommandoNuværende udgifter Grønlands KommandoNuværende udgifter Færøernes KommandoSamlet Grønlands Kommando/Færøernes KommandoProvenueAntal år inden "break even"0,0033,000,0033,00103,320,000,000,00-103,322,00,000,000,000,010,0157,330,990,000,000,000,000,000,000,000,000,000,5058,8211,490,000,000,0011,490,000,000,000,00

Samlet set er der en investering til etablering af boliger og andre faciliteter i relation tilVærnsfælles Arktisk Kommando samt udgifter i til miljøoprydning af Kangilinnguit på ca. 46-122 mio. kr. afhængig af den valgte model (bygge, leje eller en kombination). Denne inve-stering kan sammenholdes med den besparelse, som en flytning medfører, og dermed kander estimeres hvor hurtigt investeringen har tjent sig ind. Den årlige besparelse estimerestil at udgøre ca. 49-52 mio. kr. Etablering af Værnsfælles Arktisk Kommando i Nuuk vil så-ledes have tjent sig ind efter ca. 1 -2,5 år afhængig af hvilket udgangspunkt, der tages vedetableringen.6.2.2 NarsarsuaqNybyggeri af boliger til udstationeret personel svarende til ca. 2.700 m2. med en estimeretbyggepris på ca. 57,3 mio. kr. De afledte årlige driftsudgifter til byggeriet er på ca. 1,0 mio.kr.Der skal ved en etablering af hovedkvarter i Narsarsuaq nybygges facilitet til dette formål.Prisen for nybygningen udgør ca. 15,6 mio. kr. til etableringen af faciliteten og efterfølgen-de ca. 0,5 mio. kr. til drift af bygningen. Herudover er der estimeret udgifter til etablering afparkerings- og garagefaciliteter på samlet ca. 3,5 mio. kr. samt indarbejdet en afledt årligdrift på ca. 0,1 mio. kr.Der er ikke foretaget beregninger på ”bygge/leje” eller ”leje” kombination, idet Narsarsuaqpå nuværende tidspunkt ikke har faciliteter som vurderes at kunne opfylde behovet forhverken tjenesteboliger eller til hovedkvarteret.Den årsværksrelaterede løn i forhold til 51 årsværk er beregnet til ca. 22,5 mio. kr. 36 års-værk vedrører staben i Grønland, fire årsværk på Færøerne og 11 årsværk struktur relate-ret til etablissementsdrift.Der er indregnet samme investering på ca. 11,5 mio. kr. til flytning og etablering af anten-nepark, som er anvendt i Nuuk. Det vurderes, at det, alt andet lige, ikke vil være dyrere atflytte antenneparken til Narsarsuaq end til Nuuk.Der er i beregningen for placeringen for Narsarsuaq taget udgangspunkt i, at der ved pla-ceringen Kangilinnguit skal foretages miljøoprydning. Rømning og eventuel nedbrydning afetablissementet i Kangilinnguit er ikke medtaget i beregningen, idet faciliteternes fremtidikke er afklaret. Udgiften til miljøoprydningen er i estimeret til ca. 33 mio. kr. jf. tidligere.Henset til at de etablissementsmæssige årsværk er justeret, er der indregnet et merbehovpå etablissementsdrift til køb af servicerelaterede ydelser som eksempelvis håndværkereog rengøring. Dette merbehov er estimeret til ca. 0,5 mio. kr. årligt. Denne estimering erca. halvdelen af det udgiftsniveau, som er fastsat for en placering i Nuuk. Dette skyldes, atden etablissementsmæssige struktur er betydelig større ved en placering i Narsarsuaq endi Nuuk.Der er indarbejdet en fortsat drift af infirmeriet ved Narsarsuaq med udgangspunkt i detudgiftsniveau, der i dag er ved Kangilinnguit. Der er i dag udstationeret en læge og to øvri-ge sundhedsfaglige medarbejdere i Kangilinnguit. Samlet set anvendes ca. 1,45 mio. kr. i95

årsværksrelateret løn. Herudover er udgifter til drift af infirmeriet, indkøb af medicin samtvariable ydelser i størrelsesordenen ca. 0,8 mio. kr. årligt.Der er indarbejdet en tilpasning af det nuværende grundlag for ØD og VARYD, såledesder er indlagt ca. 2,7 mio. kr. til VARYD og ca. 16,3 mio. kr. til ØD, hvilket udgør ca. 61,5%af det nuværende niveau ved Grønlands Kommando/Færøernes Kommando.

OVERORDNET ØKONOMISKE FORHOLD (mio. kr.)

NARSARSUAQInvesteringByggeDrift

STRUKTUR OG ORGANISATIONÅrsværkrelateret lønsum - STABÅrsværkrelateret lønsum - ETABÅrsværkrelateret lønsum - LÆGEI altMATERIELFlytning af antennerReparation af antenner GrønnedalMedicin til FSUØvrig materieldriftI altETABLISSEMENTBygge tjenesteboligerMøblering af tjenesteboligerLeje af tjenesteboligerBygge hovedkvarterParkerings- og garagefaciliteterDrift af tjenesteboliger mm.Drift af hovedkvarterÅrlig lokalelejeKøb af serviceydelser (rengøring mv.)Leje af kontorfacilitet Forbindelseselement FærøerneLeje af tjenesteboliger Forbindelseselement FærøerneFlytteudgifterI altITFornyelse af flatrateaftaleI altVARIABLE YDELSERNuværende grundlagVARYD relateret til FSUI altØVRIG DRIFTNuværende grundlagMiljøoprydning GrønnedalØD relateret til FSUI altSamlet Værnsfælles Arktisk KommandoNuværende udgifter Grønlands KommandoNuværende udgifter Færøernes KommandoSamlet Grønlands Kommando/Færøernes KommandoProvenueAntal år inden "break even"0,0033,000,0033,00122,420,000,000,00-122,422,916,280,000,2016,4856,0883,3515,3298,6742,590,000,000,002,700,303,000,010,014,434,4357,330,990,0015,603,500,000,000,000,000,000,000,5077,920,000,000,000,000,101,000,500,000,500,100,360,002,5611,490,000,000,0011,490,600,000,205,005,800,000,000,000,0018,234,231,3523,81

årligt, som en flytning medfører. Etablering af Værnsfælles Arktisk Kommando i Narsarsu-aq vil have tjent sig ind efter ca. 3 år med de indarbejdede beregningsforudsætninger.6.2.3 KangilinnguitBeregningen vedrørende Kangilinnguit har overordnet taget udgangspunkt i det udgiftsni-veau, der er på nuværende tidspunkt, og er reelt en videreførelse af den nuværende pla-cering. Provenuet i beregningen er således i overvejende grad relateret til det forbindel-seselement, der etableres på Færøerne.Den årsværksrelaterede løn i forhold til 74 årsværk er beregnet til ca. 32,1 mio. kr. pr. år.36 årsværk vedrører staben i Grønland, fire årsværk på Færøerne og 34 årsværk kan rela-teres til etablissementsdrift.Der er i dag udstationeret en læge og to øvrige sundhedsfaglige medarbejdere i Kangi-linnguit. Samlet set anvendes ca. 1,45 mio. kr. i årsværksrelateret løn. Herudover er udgif-ter til drift af infirmeriet, indkøb af medicin samt variable ydelser i størrelsesordenen ca. 0,8mio. kr. årligt.Der vil i denne model være udgifter relateret til miljøoprydning og afværgeforanstaltninger.Disse er estimeret til ca. 58 mio. kr.74Der er indarbejdet en tilpasning af det nuværende grundlag for ØD og VARYD, såledesder er indlagt ca. 3,9 mio. kr. til VARYD og ca. 23,6 mio. kr. til ØD, hvilket udgør ca. 89,2%af det nuværende niveau ved Grønlands Kommando/Færøernes Kommando.

De estimerede udgifter til miljøoprydning m.m. er baseret på Forsvarets Bygnings- og Etablissementstje-nestes notat af 24. september 2010 vedrørende ”Miljøomkostninger vedrørende fortsat drift af Grønnedal”.

OVERORDNET ØKONOMISKE FORHOLD (mio. kr.)

KANGILINNGUITInvesteringDrift

STRUKTUR OG ORGANISATIONÅrsværkrelateret lønsum - STABÅrsværkrelateret lønsum - ETABÅrsværkrelateret lønsum - LÆGEI altMATERIELFlytning af antennerReparation af antenner GrønnedalMedicin til FSUØvrig materieldriftI altETABLISSEMENTBygge tjenesteboligerMøblering af tjenesteboligerLeje af tjenesteboligerBygge hovedkvarterParkerings- og garagefaciliteterDrift af tjenesteboliger mm.Drift af hovedkvarterÅrlig lokalelejeKøb af serviceydelser (rengøring mv.)Leje af kontorfacilitet Forbindelseselement FærøerneLeje af tjenesteboliger Forbindelseselement FærøerneFlytteudgifterI altITFornyelse af flatrateaftaleI altVARIABLE YDELSERNuværende grundlagVARYD relateret til FSUI altØVRIG DRIFTNuværende grundlagMiljøoprydning GrønnedalØD relateret til FSUI altSamlet Værnsfælles Arktisk KommandoNuværende udgifter Grønlands KommandoNuværende udgifter Færøernes KommandoSamlet Grønlands Kommando/Færøernes KommandoProvenueAntal år inden "break even"0,0058,000,0058,0059,210,000,000,00-59,215,323,630,000,2023,8387,4983,3515,3298,6711,180,000,000,003,920,304,220,010,014,434,430,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,008,340,000,000,000,100,360,008,800,001,200,000,001,200,000,000,2012,5212,720,000,000,000,0018,2313,911,3533,49

Samlet set er der udgifter i relation til oprydning og rømning af Kangilinnguit mv. på ca. 59mio. kr. Denne investering kan sammenholdes med den besparelse, som primært en re-duktion på Færøerne medfører. Samlet set er der en årlig besparelse på ca. 11 mio. kr.Dermed kan det estimeres, hvor hurtigt investeringen, dvs. udgiften til miljøoprydningen,99

har tjent sig ind. Etablering af Værnsfælles Arktisk Kommando i Kangilinnguit vil have tjentsig ind efter ca. 5 år med de indarbejde beregningsforudsætninger.En fortsættelse af placeringen i Kangilinnguit vil dog i sammenligning med både Nuuk ogNarsarsuaq medføre en årlig merdrift på ca. 31-41 mio. kr., afhængigt af om der nybyggeseller lejes i Nuuk.6.3 Delkonklusion.Uanset valg af placering af Værnsfælles Arktisk Kommando vil beslutningen på den eneside medføre et behov for investering og på den anden side et besparelsesprovenu. Inve-steringsbehovet for både Narsarsuaq og Nuuk er betydeligt højere end det behov, der eridentificeret ved at fastholde placeringen i Kangilinnguit og skal overvejende ses i lyset af,at der er betydelige udgifter til etablissement samt betydelige udgifter til miljøoprydningved den nuværende placering i Kangilinnguit. Placeringer i Nuuk eller Narsarsuaq medfø-rer et investeringsbehov på mellem ca. 46 mio. og 122 mio. kr., hvorimod investeringsbe-hovet, hvis placering i Kangilinnguit fastholdes, er ca. 59 mio. kr. Den store forskel i inve-steringsbehovet i særligt Nuuk er afhængig af hvilken løsning, der vælges (bygge, leje el-ler en kombination). Investeringsbehovet ved beslutning om en placering i enten Nuuk ogNarsarsuaq er ved den dyreste løsning, hvor der bygges både boliger og hovedkvarter, ca.dobbelt så stort som prisen ved en beslutning om at forblive i Kangilinnguit.Det beregnede provenu udgør ca. 49 - 52 mio. kr. årligt ved placeringerne i Nuuk, ca. 43mio. kr. ved en placering i Narsarsuaq og ca. 11 mio. kr. ved at fastholde placeringen iKangilinnguit. Beregningerne viser, at tilbagebetalingstid for investeringerne sker senestefter ca. 5 år ved de skitserede løsninger og perioden efter tidspunktet for tilbagebetalings-tid vil således medføre et betydeligt provenu ved både Nuuk og Narsarsuaq, et provenusom årligt er op til ca. 32–41 mio. kr. højere end ved at fastholde placeringen i Kangilinn-guit.Den økonomiske dimension kan sammenfattende illustreres ved nedenstående tabel, somudviser de samlede investeringer og den afledte årlige drift for de respektive placeringer,med henblik på at tilvejebringe et estimat for, hvornår investeringen er tilbagebetalt.OVERORDNET ØKONOMISKE FORHOLD (mio. kr.)NUUKInvestering103,320,00-103,322,0Drift47,4998,6751,18Bygge/lejeSamlet Værnsfælles Arktisk KommandoSamlet Grønlands Kommando/Færøernes KommandoProvenueAntal år inden "break even"NUUKInvesteringBygge122,420,00-122,422,446,6598,6752,02DriftNUUKInvesteringLeje45,980,00-45,980,949,7698,6748,91DriftNARSARSUAQInvesteringBygge122,420,00-122,422,956,0898,6742,5959,210,00-59,215,387,4998,6711,18DriftKANGILINNGUITInvesteringDrift

7 KONKLUSIONDet ligger ikke i rapportens kommissorium at fremkomme med en anbefaling af, hvilkenplacering, der anbefales. Rapportens konklusion skal derfor læses som opsummering af etfagligt og objektivt bidrag til et efterfølgende beslutningsgrundlag.Opgavekomplekset for Værnsfælles Arktisk Kommando er efter en sammenlægning af denordatlantiske kommandoer i det store hele uændret, da overvågning og suverænitets-hævdelse også i fremtiden vil være den højst prioriterede opgave. Den forudsete udviklingi det arktiske miljø og operationsområde peger imidlertid på en forskydning af de maritime100

enheders operationsområde mod nord, hvilket særligt skyldes den øgede trafik af kryds-togt- og tankskibe samt muligheden for, at fiskeflåderne trækker længere nordover i taktmed den stigende afsmeltning af iskappen.Henset til omfanget og karakteren af det ændrede sejlads- og trafikmønsteret i Arktis, her-under stigningen i krydstogtturismen samt efterforskning efter kulbrinter og mineraler, stil-les nye krav til bemanding og robusthed ved Værnsfælles Arktisk Kommando. I den for-bindelse bør der skabes forudsætninger for, at forsvaret i Arktis kan øge samarbejdet medandre interessenter, så som politiet og flyveredningstjenesten.Samlingen af de nordatlantiske kommandoer stiller nye krav til ledelsens sammensætning,da udviklingen i det geopolitiske fokus på det arktiske område er tiltagende. Det medfører,at Værnsfælles Arktisk Kommando skal ledes med betydelig indsigt og tæft for bedst mu-ligt at kunne medvirke til at skabe forudsætninger for nationale og internationale relationerog interesser på det politisk-strategiske niveau.Evnen til at opfylde kravene til den operative opgaveløsning, så som indsættelse af under-lagte enheder i forbindelse med suverænitetshævdelse, maritim miljøovervågning samtfiskerinspektion, er ikke afhængig af, hvor Værnsfælles Arktisk Kommando placeres.En lang række andre forhold er imidlertid direkte påvirket af valg af placering af hovedkvar-teret.Behovet for at opstille egen støttestruktur i forbindelse med drift af hovedkvarteret er for-holdsvis begrænset, hvorimod behovet i Kangilinnguit er stort. I Narsarsuaq vil behovetvære mindre end i Kangilinnguit, men større end i Nuuk.Muligheden for at tilgodese behovet for at kunne rejse til og fra Grønland opfyldes bedre iNuuk end i Narsarsuaq, mens dette forhold opfyldes bedre i Narsarsuaq end i Kangilinn-guit.Værnsfælles Arktisk Kommando muligheder for i praksis at kunne koordinere og samar-bejde med andre myndigheder og institutioner er ved en placering i Nuuk i høj grad til ste-de. I Narsarsuaq er muligheden mindre end i Nuuk, og i Kangilinnguit er muligheden min-dre end i Narsarsuaq.Behovet for investeringer til hovedkvarter og til boliger er forholdsvis begrænset i Nuuk, dadet er muligt at forfølge en lejeløsning for hovedkvarteret, og til dels også for boliger til detudstationerede personel. Investeringsbehovet i Nuuk er derfor mindre end eller lig medinvesteringsbehovet i Narsarsuaq, hvor det ikke er muligt at leje hverken faciliteter til ho-vedkvarter eller boliger. Investeringsbehovet i Nuuk er til gengæld højere end i Kangilinn-guit, medmindre det i Nuuk er muligt at opnå en lejeløsning for hele etablissementsområ-det.Investeringsbehovet i Kangilinnguit skyldes i al væsentlighed omkostninger til miljøopryd-ning og i tillæg hertil udgifter til investering i områdets tekniske installationer, således atdisse vil kunne honorere gældende miljøkrav, hvilket er en forudsætning for at forblive iKangilinnguit.101

Driftsomkostningerne i Nuuk er mindre end i Narsarsuaq, og driftsudgifterne i Narsarsuaqer mindre end i Kangilinnguit.Tilbagebetalingstiden for de foretagne investeringer er afhængig af, i hvor høj en grad detvælges - og er muligt - at leje egnede etablissementer. Uanset om der vælges en leje/leje,bygge/leje eller bygge/bygge løsning i Nuuk, så vil tilbagebetalingstiden i Nuuk være korte-re end i Narsarsuaq. Ligeledes vil tilbagebetalingstiden i Narsarsuaq være kortere end iKangilinnguit. Den kortere tilbagebetalingstid ved en bygge/bygge løsning i Nuuk i forholdtil en bygge/bygge løsning i Narsarsuaq, skyldes de højere løbende driftsomkostninger iNarsarsuaq.For så vidt angår Forbindelseselement Færøerne er dette element ikke udslagsgivende foren vurdering af, hvilken placering i Grønland, der ønskes for Værnsfælles Arktisk Kom-mando. Det konkluderes, at Forbindelseselement Færøerne med sin placering i Tórshavnvil kunne løse sin opgave med at støtte Værnsfælles Arktisk Kommando og dets hoved-kvarter og styrke den arktiske opgaveløsning med en lokal færøsk dimension.8 PERSPEKTIVERINGI forlængelse af en politisk beslutning om en fremtidig placering af Værnsfælles ArktiskKommando i Grønland skal grundlaget, som er behandlet i denne rapport, konsolideresmed henblik på udarbejdelse af en business case og implementeringsplan for etableringenaf Værnsfælles Arktisk Kommando.Implementeringen bør i særlig grad have tyngde på de tidsmæssige forhold. Der er mangeårsager til dette, eksempelvis at tidspunktet for, hvornår den justerede personelstrukturkan implementeres, samt bygge- og anlægsprojekter kan færdiggøres, har direkte betyd-ning for, i hvilken takt provenuet helt eller delvist kan tilvejebringes.Rapporten har ikke behandlet implementeringstakten ved de forskellige løsninger og til-pasninger, der er inddraget i analyserne, men det skal afslutningsvis bemærkes, at bygge-og anlægsprojekter generelt har opsættende virkning på, hvor hurtigt strukturtilpasningerkan implementeres.Der udestår ved en evt. udflytning fra Kangilinnguit en afklaring af etablissementets frem-tid, herunder aftalemæssigt i forhold til De Forenede Stater i henhold til 1951-aftalen, menogså i forhold til en evt. afhændelse eller overdragelse til anden side. Sidstnævnte fordrersom en del af aftalen en afklaring af de miljømæssige forhold.Det er forventeligt, at førings- og kontrolkapaciteten til en kommende arktisk indsatsstyrke ikonkrete operationer og/eller øvelser midlertidigt vil forstærke Værnsfælles Arktisk Kom-mandos kernestab. Det betyder, at kontor- og situationsrumsfaciliteterne skal kunne facili-tere en sådan periodevis opjustering af staben. Eftersom analysen, der har til opgave atudpege en arktisk indsatsstyrke, ikke er afsluttet, er det eksakte antal af eventuelle aug-menter til Værnsfælles Arktisk Kommando kernestab ikke afdækket. Som følge af usikker-hederne om de kommende krav til en augmenteret stab, vil fleksibilitet og tilstrækkelig fy-sisk plads skulle tænkes ind i konceptet for de fysiske rammer af den kommende kom-mando med henblik på konsolidering af dette behov, når analysen vedrørende arktisk ind-satsstyrke er udarbejdet.102

Uanset valg af placering af hovedkvarteret i Grønland vil der skulle tages stilling til denfremadrettede anvendelse af Færøernes Kommandos nuværende faciliteter, herunder evt.afhændelse til Færøernes Landsstyre eller overdragelse til anden side. Fra Uttanríkisráðiðside vil emnet blive rejst på departementschefniveau til Forsvarsministeriet efter afleveringaf rapporten.

103