Svar:

Jeg forudsætter, at spørgsmålet tager udgangspunkt i ”Rapport om de større danskeprovinslufthavne”, som blev udgivet af Statens Luftfartsvæsen i maj 2010. Af rapportenfremgår det, at der finder indirekte statsstøtte sted, men ikke at denne er hverken uligeeller urimelig.Overordnet finder jeg, at det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning giver god mening atudnytte landets infrastruktur ved at lade både militære og civile parter benytte deeksisterende lufthavne. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning giver det også godmening, at en civil aktør deler placering med forsvaret, da det i dette tilfælde givermulighed for at dele udgifterne til en række driftsopgaver.Forsvarskommandoen er herudoverForsvarsministeriets besvarelse.anmodetomenudtalelsetilbrugfor

Forsvarskommandoen har i den anledning oplyst følgende:”Forsvaret har i dag tre flyvestationer i henholdsvis Aalborg, Karup og Skrydstrup. Fra disselufthavne drives flyvevåbnets operationer med transportfly, helikoptere og jagerfly.Forsvaret afholder i den forbindelse en række udgifter til vedligeholdelse af landingsbaner,bemanding af kontroltårn, snerydning, tekniske landingshjælpemidler, banelys med videre.På disse tre flyvestationer er der desuden placeret civile lufthavne, der i henhold til særligeaftaler anvender flyvestationernes faciliteter.Grundlaget for indgåelse af aftaler med civile lufthavne på forsvarets flyvestationer erforskelligt fra sted til sted. De civile lufthavne betaler enten en fast procentuel del af

omkostningerne forbundet med drift af lufthavnene eller afregner i henhold til det aktuelleforbrug.Flyvestation Aalborg:Forsvarsministeriet ejer den største del af Flyvestation Aalborg. Aalborg Lufthavn ”ejer”således kun arealerne, som ligger tæt omkring den civile lufthavn og er del af et defineretfællesareal på flyfeltet. Siden Forsvarsministeriets overtagelse af områderne er der løbendeforetaget ændringer i aftalen med Aalborg Lufthavn. Den nuværende aftale omhandler enbyrdedeling (procentuelt udregnet), hvor Aalborg Lufthavn betaler en procentdel afdriftsudgifterne.Flyvestation Karup:Flyvestation Karup støtter Karup lufthavn med lufttrafiktjeneste, brand- ogredningsberedskab og banerydningsaktiviteter, som enhederne på flyvestationen alligevel ien vis udstrækning skulle gennemføre af hensyn til forsvarets aktiviteter.Karup Lufthavn registrerer alle civile flyvninger og opkræver afgifter. Efter aftale medforsvaret overfører Karup Lufthavn månedligt alle start- og landingsafgifter til forsvaret.Afgifterne opkræves af etablissementstjenesten på Flyvestation Karup. Karup Lufthavnbetaler ud over start- og landingsafgifter også alle omkostninger til tekniskelandingshjælpemidler.Flyvestation Skrydstrup:Fra Vojens Lufthavn er der ikke regelmæssig ruteflyvning. Dog betaler Vojens lufthavn civilcertificering af tekniske landingshjælpemidler samt én årlig kontrolflyvning af anlægforbundet hermed. Lufthavnens civile trafik består hovedsageligt af skole- og civil beflyvningmed små luftfartøjer. Alle start- og landingsafgifter afregnes direkte med den stedligeetablissementstjeneste.”Jeg kan hertil tilføje, at placeringen af forsvarets etablissementer fastlægges i forbindelsemed de politiske aftaler om forsvaret. Eksempelvis blev flyvestationen i Værløse nedlagtsom operativ flyvestation i forbindelse med forliget 2000-2004, og flyvestationerne i Tirstrupog Vandel blev nedlagt som deployeringsflyvestationer i forbindelse med forliget 1995-1999.Det er således politisk besluttet, hvor forsvarets etablissementer er placeret.

Spørgsmål nr. 925:

Svar: