Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 92
Offentligt
929249_0001.png

Noget om ”Grøn vækst”

Det diskuteres og diskuteres hvad der er bedst for miljøet. Generelt synes jeg, at diskussionen er ensidig, dårligt dokumenteret samt på et akademisk for højt niveau. Prøv at konsultere nogle af de mennesker, som lever derude i hverdagen. Der fokuseres meget på blandt andet bræmmer langs søer og vandløb. Hvad enten disse bræmmer er 2, 10 eller 100 meter løber der drænvand ud i åer og søer. Det handler derfor om, at dette drænvand ikke indeholder for meget kvælstof m.m. Dette undgås kun ved, at opbruge eller binde det tilførte kvælstof på markerne. I denne sammenhæng har jeg en række pointer: -·‐ Tillad kun vintergrønne marker. -·‐ Forbyd efterårspløjning uden efterfølgende tilsåning. Fra en pløjet mark udvaskes langt mere kvælstof end fra en mark hvor stub og eventuelt efterafgrøde står tilbage. Desuden absorberer sorte marker solenergi og bidrager til den globale opvarmning. -·‐ Giv bonus til de marker som binder kvælstof i vinterhalvåret. Kløvergræs, lucerne m.m. -·‐ Forbyd braklægning da disse arealer opformerer ukrudt med øget sprøjtetryk på de dyrkede arealer til følge. Brug i stedet disse arealer til dyrkning af biomasse. Eller udlæg arealerne til egentlig skov. -·‐ Hvis der er for meget kvælstof i vores åløb kunne man anlægge kunstige søer som åløbne skulle løbe igennem. I disse søer kunne et styret forbrug af kvælstof m.m. finde sted. -·‐ Uanset bredden på eventuelle bræmmer er det vigtigt, at væksterne fjernes og bruges enten som foder eller biomasse. Den dårligste løsning er at lade bræmmerne springe i skov, da dette vil kvæle græs og andre vækster, som kan hindre overfladeafstrømning. Som det forhåbentlig fremgår af ovenstående, er jeg varm fortaler for at skåne vores natur. Jeg synes blot tingene skal være fornuftige og til gavn for alle. Uanset hvad der lovgives om, bør man have for øje, at vi skal være her alle sammen. De fleste danskere vil jo gerne have mad, som er fremstillet af gode råvarer, hvis oprindelse og tilblivelse er kendt. Det er nemt at lægge så mange hindringer for det danske landbrug, at overlevelse ikke er mulig. Men er alle klar til alternativet? Jeg opfordrer på denne baggrund til konstruktiv dialog, i stedet for ensidigt at diktere regler, som måske ikke er så hensigtsmæssige for miljøet som de umiddelbart synes. Med venlig hilsen Morten Flygenring Larsen Helsingørvej 46 3200 Helsinge