Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 92
Offentligt
Noget
om
”Grøn
vækst”
Det
diskuteres
og
diskuteres
hvad
der
er
bedst
for
miljøet.
Generelt
synes
jeg,
at
diskussionen
er
ensidig,
dårligt
dokumenteret
samt
på
et
akademisk
for
højt
niveau.
Prøv
at
konsultere
nogle
af
de
mennesker,
som
lever
derude
i
hverdagen.
Der
fokuseres
meget
på
blandt
andet
bræmmer
langs
søer
og
vandløb.
Hvad
enten
disse
bræmmer
er
2,
10
eller
100
meter
løber
der
drænvand
ud
i
åer
og
søer.
Det
handler
derfor
om,
at
dette
drænvand
ikke
indeholder
for
meget
kvælstof
m.m.
Dette
undgås
kun
ved,
at
opbruge
eller
binde
det
tilførte
kvælstof
på
markerne.
I
denne
sammenhæng
har
jeg
en
række
pointer:
-·‐ Tillad
kun
vintergrønne
marker.
-·‐ Forbyd
efterårspløjning
uden
efterfølgende
tilsåning.
Fra
en
pløjet
mark
udvaskes
langt
mere
kvælstof
end
fra
en
mark
hvor
stub
og
eventuelt
efterafgrøde
står
tilbage.
Desuden
absorberer
sorte
marker
solenergi
og
bidrager
til
den
globale
opvarmning.
-·‐ Giv
bonus
til
de
marker
som
binder
kvælstof
i
vinterhalvåret.
Kløvergræs,
lucerne
m.m.
-·‐ Forbyd
braklægning
da
disse
arealer
opformerer
ukrudt
med
øget
sprøjtetryk
på
de
dyrkede
arealer
til
følge.
Brug
i
stedet
disse
arealer
til
dyrkning
af
biomasse.
Eller
udlæg
arealerne
til
egentlig
skov.
-·‐ Hvis
der
er
for
meget
kvælstof
i
vores
åløb
kunne
man
anlægge
kunstige
søer
som
åløbne
skulle
løbe
igennem.
I
disse
søer
kunne
et
styret
forbrug
af
kvælstof
m.m.
finde
sted.
-·‐ Uanset
bredden
på
eventuelle
bræmmer
er
det
vigtigt,
at
væksterne
fjernes
og
bruges
enten
som
foder
eller
biomasse.
Den
dårligste
løsning
er
at
lade
bræmmerne
springe
i
skov,
da
dette
vil
kvæle
græs
og
andre
vækster,
som
kan
hindre
overfladeafstrømning.
Som
det
forhåbentlig
fremgår
af
ovenstående,
er
jeg
varm
fortaler
for
at
skåne
vores
natur.
Jeg
synes
blot
tingene
skal
være
fornuftige
og
til
gavn
for
alle.
Uanset
hvad
der
lovgives
om,
bør
man
have
for
øje,
at
vi
skal
være
her
alle
sammen.
De
fleste
danskere
vil
jo
gerne
have
mad,
som
er
fremstillet
af
gode
råvarer,
hvis
oprindelse
og
tilblivelse
er
kendt.
Det
er
nemt
at
lægge
så
mange
hindringer
for
det
danske
landbrug,
at
overlevelse
ikke
er
mulig.
Men
er
alle
klar
til
alternativet?
Jeg
opfordrer
på
denne
baggrund
til
konstruktiv
dialog,
i
stedet
for
ensidigt
at
diktere
regler,
som
måske
ikke
er
så
hensigtsmæssige
for
miljøet
som
de
umiddelbart
synes.
Med
venlig
hilsen
Morten
Flygenring
Larsen
Helsingørvej
46
3200
Helsinge