FLF, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 86: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 13.-14. december 2010.

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fi-skebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer ivisse andre farvande- Politisk enighedKOM (2010) 658Side 3Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder og dertil knyt-tede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Sortehavet- Politisk enighedKOM (2010) 693Side 13Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for fangståret 2011 af orienteringspriser ogEU-producentpriser for visse fiskevarer i henhold til forordning (EF) nr. 104/2000- VedtagelseKOM (2010) 711Side 15Kvalitetspakken - en sammenhængende EU politik for kvaliteten af landbrugsprodukter:Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kvalitetsordninger forlandbrugsprodukterForslag til revision af forordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen)vedrørende handelsnormer- PræsentationKOM-dokument foreligger ikkeSide 17

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Socia-le Udvalg og Regionsudvalget om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020 - fremti-dens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landdistrikter- Udveksling af synspunkterKOM (2010) 672Side 24(Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets for-ordning (EF) nr. 1234/2007 vedrørende kontraktmæssige relationer i mælke- og mejeri-sektoren- PræsentationKOM-dokument foreligger ikkeSide 33Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i markedssi-tuationen og de deraf følgende betingelser for en gnidningsløs afvikling af mælkekvote-ordningen- PræsentationKOM-dokument foreligger ikkeSide 38Kvartalsrapport fra Kommissionen om markedet for mejeriprodukter- PræsentationKOM-dokument foreligger ikkeSide 42

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder forvisse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande ogfor EU-fartøjer i visse andre farvandeKOM (2010) 658Nyt notat.ResuméKommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2011 af fiskerimulig-heder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande (TAC/kvoteforslaget). Forslaget omfatter dels EU-bestande, herun-der Svalbard, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande. Formålet med forslaget erat fastsætte TAC1for 2011 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fi-skeriet i 2011.BaggrundKommissionen har ved KOM (2010) 658 af 10. november 2010 fremsendt forslag til Rådets forord-ning om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebe-stande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande. Forslaget er modtaget ien dansk sprogversion den 15. november 2010.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalifi-ceret flertal.Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. december 2010 medhenblik på politisk enighed.NærhedsprincippetKommissionen har vurderet, at forslaget falder ind under EU’s enekompetence, hvorfor nærheds-princippet ikke finder anvendelse. Idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripo-litik, er Regeringen enig heri.Formål og indholdForslaget omfatter dels EU-fiskebestande, herunder bestande ved Svalbard, dels bestande, der for-valtes i fællesskab med tredjelande. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2011 og fordeleEU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne. Der skal endvidere fastsættes fiskeriindsatsbegræns-ninger for fiskeriet for 2011.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning udarbejdet af Det Internationale Havundersøgel-sesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) ikombination med de regler for TAC-fastsættelse afhængig af risikoniveauet for de enkelte bestande,som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 20112(Kommissi-onens politikerklæring).Fiskerimulighederne foreslås for de vigtigste bestande, som for eksempel torsk, kulmule, tunge,rødspætte og jomfruhummer fastsat på basis af reglerne i de relevante langsigtede planer.Videnskabelig rådgivningDet Internationale Havforskningsråd (ICES) giver for 2011 ikke som i tidligere år én rådgivning,men præsenterer rådgivningen ud fra forsigtighedsprincippet, forvaltningsplaner og maksimalt bæ-redygtigt udbytte (MSY) i en uprioriteret rækkefølge. Denne ændring skyldes til dels, at ICES erbegyndt at rådgive ud fra princippet om MSY. De tre rådgivninger er dog ikke givet for samtligebestande.I nedenstående oversigter redegøres der for rådgivningen for den enkelte bestand på grundlag afforvaltningsplaner. Hvor der ikke foreligger forvaltningsplaner, redegøres der for ICES’ rådgivningsamt for Kommissionens politikerklæring, hvor det er relevant. Kommissionens politikerklæringindebærer for visse bestande en højere TAC end den, der følger af ICES’ rådgivning, for andre be-stande en lavere TAC.Aftaler med tredjelandeForslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2011 med en række tredjelande for såvidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler desuden dekvoter, som er vedtaget blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i detNordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav) ogICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet),IATTC (Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionenom bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl.EU-NorgeAftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsø-en og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norge fast-sætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver part efter en fast forde-lingsnøgle. Der er for torsk, sild, kuller og sej aftalt langsigtede forvaltningsplaner, der løbende til-passes.I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen såsom blå-hvilling, havtaske, jomfruhummer, rejer og tobis, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller iNorskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.

Af betydning for fiskeriaftalen med Norge er derfor også de multilaterale forhandlinger mellem EU,Norge, Island og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og makrel.Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte og sild af betydning for Danmark. Ligesåer fiskeriet efter havtaske og jomfruhummer i norsk farvand, hvor Danmark har langt hovedpartenaf EU’s kvote.Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/ Kattegat i2011:ArtTorski Nord-søen og Ska-gerrakRådgivning32.200 tons3Bestanden er lille, men i svag stigning, rekrutteringen rin-ge, og fiskeridødeligheden steg fra 2007 til 2009. ICEShar godkendt forvaltningsplanen, i henhold til hvilkenTAC vil skulle reduceres med 20 % til 32.200 tons.36.000 tonsBestanden er forsat inden for sikre biologiske grænser. Ihenhold til forvaltningsplanen giver det en TAC i 2011 på36 000 tons, svarende til en reduktion på 5 %.93.600 tonsBestanden er indenfor sikre biologiske grænser. Ved atfølge forvaltningsplanen, der er godkendt af ICES, reduce-res TAC’en for 2011 med 13 % til 93.600 tons.12.700 tons4Bestanden af hvilling er gået voldsomt tilbage i gennemde sidste 25 år, men gydebiomassen er steget svagt siden2007. ICES rådgiver i overensstemmelse med forsigtig-hedsprincippet, at TAC’en kan fastsættes til 12.700 tons. Ihenhold til Kommissionens politikerklæring kan TAC’enfastsættes til hhv. 11.000 tons i Nordsøen og 3.600 tons iden østlige del af Den Engelske Kanal (-15 %).Ingen rådgivning.TAC i 2010(i tons)33.552 iNordsøen og4.793 i Ska-gerrak37.995DK andel afEU's kvote20 % i Nord-søen og 83 % iSkagerrak

Rådgivning8.000 tons5Der er usikkerhed om bestanden. For 2011 rådgiver ICESi henhold til forsigtighedsprincippet og til princippet omovergang til MSY, at landinger ikke må overstige gen-nemsnittet (8.000 tons) af de sidste tre års landinger. Sid-ste år var rådgivningen en uændret TAC (9.400 tons). Ihenhold til Kommissionens politikerklæring kan TAC’enfastsættes til samlet 9.935 tons for Skagerrak-Kattegat.592.000 - 646.000 tonsICES rådgiver at fastsætte TAC’en på mellem 592.000 og646.000 tons for hele makrellens udbredelsesområde ioverensstemmelse med forvaltningsplanen. En andel afdenne vil blive tildelt Nordsøen.188.900 tons / 16.200 tonsRekrutteringen har været lille siden 2002. Dette års esti-mat af 2006 årgangen er dog væsentlig højere end tidlige-re vurderet, så bestanden er blevet opskrevet. Med anven-delse af forvaltningsplanen fra 2009 med et loft på mak-simalt 15 % TAC stigning, rådgiver ICES en TAC på188.900 tons for flåde A (konsum) og 16.200 tons for flå-de B (bifangst).36.000 tons (inkl. bifangster)Sildefiskeriet i Skagerrak / Kattegat udgøres dels af sildfra den vestlige Østersø og dels af sild fra Nordsøen. ICESrådgiver for området i henhold til princippet om overgangtil maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), at TAC’en kanfastsættes til 29.300 tons for flåde C (konsum) og 6.700tons for flåde D (bifangst). I henhold til Kommissionenspolitikerklæring kan TAC fastsættes til 23.400 tons forflåde C og 5.300 tons for flåde D (-30 %)Ingen rådgivning.

KystsstatsbestandeMakrelDer er blevet afholdt kyststatsmøder om makrel mellem EU, Norge, Færøerne og Island (12.-14. ok-tober, 27.-29. oktober og 25.-26. november 2010). Der er enighed om forvaltningsplanen, men der-imod har parterne ikke kunnet opnå enighed om fordelingen af kvoteandele, og det har således end-nu ikke været muligt at indgå aftale. EU og Norge indgik i januar 2010 en 10-årig aftale om makrel,der fastlåser parternes relative andel af den kvote, som kyststaterne enes om.BlåhvillingKyststaterne, EU, Norge, Island og Færøerne blev den 19. oktober 2010 enige om en TAC for blå-hvilling for 2010 på 40.100 tons, svarende til en reduktion på 93 % i forhold til 2010, grundet be-standens meget dårlige status. (Dertil kommer ca. 30.000 tons, der ikke er fisket i 2010, og som der-for kan overføres til 2011). Desuden har EU og Norge i lighed med 2010 aftalt, at man gensidigtkan fiske 68 % af sin kvote i hinandens farvande.Atlanto-skandisk sildKyststaterne, Norge, Island, Rusland, EU og Færøerne enedes den 21. oktober 2010 om en samletTAC for atlanto-skandisk sild i 2010 på 988.000 tons svarende til en reduktion på lidt over 30 % iforhold til 2010. Desuden blev den bilaterale adgangsaftale mellem EU og Norge videreført, såledesat EU’s fiskere har adgang til at fiske 90 % af EU’s kvote i norsk farvand i 2011.EU-bestande:Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome be-stande i Nordsøen og Skagerrak/ Kattegat i 2011 samt TAC i 2010 og den danske kvoteandel:ArtRådgivningTAC i 2010(i tons)KommissionensTAC forslag for2011190 tons-50 %DK an-del afEU'skvote61 %

Ingen rådgivningICES og STECF rådgiver, at tobis skal forvaltespå baggrund af 7 bestandsområder. Danske bio-loger har præsenteret et forslag til en ny for-valtningsmodel, som overvejes i Kommissio-nen. Modellen indebærer bl.a. et TAC loft på500.000 tons.840 tonsBestanden har det godt og er indenfor sikre bio-logiske grænser. ICES rådgivningen omfatterfor 2011 også Østersøen som tidligere var etselvstændigt område. Kommissionen foreslår enTAC 840 tons, svarende til en stigning på 20 %.13.600ICES vurderer, at EU’s vedtagne flerårige planfor rødspætte og tunge i Nordsøen7foreløbigtkan accepteres som beskyttelse for tunge og kananvendes som basis for forvaltning af bestandenpå kort sigt, hvorfor ICES anbefaler at følgeplanens anbefaling om en 10 % reduktion i fi-skeridødeligheden. STECF støtter, at planenfølges.Kommissionen foreslår TAC på 13.600 tons,svarende til en reduktion på 4 %.0 tons.Meget høj rekruttering i 2008 og 2009 er ifølgeICES erstattet af en meget lav rekruttering for2010, hvorfor det rådgives, at der ikke må væremålrettet fiskeri.Ny rådgivning følger i juni 2011, hvorfor fiske-riet evt. kan åbnes i efteråret 2011.I forbindelse med fastsættelsen af en TAC forsperling er der behov for at afsætte mængder tilindustribifangster af kuller og hvilling i sper-lingfiskeriet.144.500 tonsTilgængeligt data er utilstrækkeligt til at vurde-re bestandens størrelse. ICES kan derfor ikkerådgive om bestanden. Fangster er ofte domine-ret af unge fisk hvorfor rekrutteringen fra åretfør er afgørende for fiskeriet, og kan medførestore udsving i fangster. STECF placere bestan-den i kategori 11. Det indebærer, at TAC fast-sættes til 144.500 tons svarende til en reduktionpå 15 % i forhold til 2010.

22.580 tonsICES vurderer bestanden og fiskeritrykket forjomfruhummer i Nordsøen for 8 separate del-områder. Den samlede TAC fastsættes dog forhele området samlet. Kommissionen har fore-slået en TAC på 22.580 hvilket indebærer enreduktion på 9 %. Reduktionen afspejler dogikke bestandstilstanden i samtlige underområ-der.5200 tonsICES rådgiver for både 2011 og 2012 ogvurderer at fiskeriet er bæredygtigt. IfølgeKommissionens politikerklæring skal TACbaseres på en vurdering fra STECF, sområdgiver om en uændret TAC på 5200 tons.Kommissionen har alligevel og medudgangspunkt i tilpasning til MSY foreslået enTAC på 4700 tons, hvilket indebærer enreduktion på 9%.92 tonsICES rådgiver, at bestandens tilstand er ukendt,og at fangster bør holdes omkring gennemsnit-tet for perioden 2003-2008. Kommissionen fo-reslår en uændret TAC på 92 tons.2.428 tonsICES rådgiver, at bestandens tilstand er ukendt,og at fangster bør holdes omkring gennemsnit-tet for perioden 2003-2008. Kommissionen fo-reslår en uændret TAC på 2.428 tons.40.336 tonsICES vurderer, at man ikke er i stand til at eva-luere bestandens tilstand og størrelse. I henholdtil kategori 11 i Kommissionens politikerklæ-ring baseres TAC på gennemsnittet af fangster iperioden 2007-2009. Det indebærer en TAC på40.336 tons, hvilket svarer til en reduktion på15 %. Der er etableret nye forvaltningsområderi 2009, den nævnte TAC gælder for Nordsøensamlet.

For en række fladfisk i Nordsøen – ising/skrubbe, rødtunge og skærising foreslår Kommissionen enreduktion i TAC på 15 % i tilfælde, hvor der ikke foreligger nogen rådgivning fra ICES/STECF,dog kun -13 % for pighvar og slethvar.FiskeriindsatsreguleringI 2009 er der blevet indført et kilowattdagesystem til regulering af fiskeriindsatsen i blandt andetNordsøen, Skagerrak og Kattegat, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1342/20088. Fiskeriindsatsen regu-leres for 2011 således i henhold til reglerne i denne plan. De specifikke tal for de forskellige red-skabsgrupper er anført som ”pm” i forslaget, og Kommissionen anfører som begrundelse, at denstadig er i gang med at analysere oplysningerne og rådgivningen fra STECF vedrørende bereg-ningsgrundlaget.Kommissionen har den 30. november 2010 fremlagt et non paper om fiskeriindsatstilpasninger iTAC/kvoteforslaget. Kommissionens non paper indebærer forslag om reduktion af fiskeriindsatsenfor de for Danmark i Nordsøen vigtigste fartøjskategorier (TR1 = travl på 100 mm og derover ogTR2 = travl på 70-99 mm) på 15,4 % og i Kattegat (TR2 = travl på 70-99 mm) på 25 %.Andre bestemmelserBestemmelser fra 2010 om en kvotepræmie for fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteret fiskerived fiskeri efter torsk i Nordsøen og Skagerrak, forventes videreført. Rammen for kvotepræmie, deri 2010 har været 5 % af medlemsstatens kvote, vil muligvis blive forøget i 2011 afhængig af for-handlingerne med Norge.Der videreføres en bestemmelse fra 2010 om, at fiskeriindsatsen, målt i kW-dage til havs, for fartø-jer med dybhavsfiskeritilladelse skal forblive på 65 % af den pågældende medlemsstats fiskeriind-sats i 2003 i henhold til beslutninger truffet i Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlan-terhav (NEAFC).Som noget nyt foreslår Kommissionen, at i de enkelte tilfælde hvor ét enkelt land har 100 % afTAC for en bestand, skal det være det pågældende land, som fastsætter TAC under hensyntagen tilbæredygtighedsprincipper med mere. Der er tale om syv bestande omfattet af denne kategori.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserForslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget forventes ikke umid-delbart at have statsfinansielle konsekvenser.Fastsættelse af TAC og kvoter har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. For så vidt angårTAC’erne for 2011 er der for bestande af væsentlig betydning for Danmark bestande, hvorTAC’erne stiger, herunder for eksempel sild og rødspætte i Nordsøen samt tunge i Skagerrak, Kat-tegat og Østersøen. Ligeledes er der TAC’er, som reduceres, herunder torsk i Nordsøen og Skager-Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestandeog for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning nr. 423/2004.108

rak, torsk i Kattegat, sej og en række fladfisk i Nordsøen og i Skagerrak. Samlet set for Danmark ervurderingen på kort sigt, at Kommissionens forslag vil få begrænsede negative konsekvenser i er-hvervets fiskerimuligheder. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil imidlertid blandt andet af-hænge af den samtidige udvikling i afsætningspriserne samt omkostninger, ikke mindst brændstof,og fiskerimønstre. Det er også klart, at for den enkelte fisker kan situationen se anderledes ud og in-debære enten stigninger eller fald i fiskerimulighederne afhængigt af den enkelte fiskers fiskeri.Endvidere kan situationen variere fra fisker til fisker afhængigt af det pågældende fartøjs fiskeri. Fi-skeriindsatsbegrænsningerne vurderes at kunne få negative konsekvenser på kort sigt for visse fi-skeres indtjeningsmuligheder.På længere sigt forventes fastsættelsen af fiskerimulighederne i 2011 at medføre en positiv be-standsudvikling og dermed alt andet lige samlet set at kunne medføre en forbedret indtjening for er-hvervet på sigt.HøringForslaget har været forelagt §5-udvalget (fiskeri) i skriftlig høring og i forbindelse med møde i ud-valget den 1. december 2010.Danmarks Fiskeriforening bemærkede overordnet, at man i udgangspunktet anerkendte præmisser-ne for eksisterende forvaltningsplaner og langsigtede mål for bestandsudvikling, og dermed behovetfor at reducere TAC for visse arter i overensstemmelse med principperne i forvaltningsplanerne.Man anerkendte dog ikke, at reduktioner i TAC nødvendigvis skal følges af reduktioner i indsats.Danmarks Fiskeriforening mente, at man med udgangspunkt i enkelte sårbare bestande omfattet afforvaltningsplaner indførte en unødvendig indsatsreduktion i fiskerier efter bestande, som ikke varomfattet af forvaltningsplaner og/eller TAC/kvote-regulering.For de indsatsbegrænsninger som var udløst af torskeforvaltningsplanen, fremhævede Danmarks Fi-skeriforening, at man var uenige i Kommissionens fortolkning af bestemmelserne i planen og fast-holdt et krav om 10 %’s indsatsreduktion for TR1 og TR 2 i Nordsøen i stedet for 15,4 % som fore-slået af Kommissionen. Endvidere blev rådgivningen kritiseret for at indeholde væsentlige usikker-hedsfaktorer i forbindelse med vurderingen af fiskeridødeligheden.Konkret i relation til TAC-fastsættelsen udtrykte Danmarks Fiskeriforening principielt modstandmod var anvendelsen af kategori 11 som beskrevet i Kommissionens politikerklæring, hvorefterTAC'en bør tilnærmes seneste faktiske fangstmængder, men højst bør ændres med 15 % om året.Danmarks Fiskeriforening understregede, at såfremt TAC’er fastsættes på baggrund af i hvor højgrad kvoterne udnyttes, ville det presse fiskerne til at opfiske alle kvoterne på trods af udviklingenpå markedet mm. En sådan situation ville ifølge foreningen bidrage til fastholdelse af overkapaciteti fiskeflåden. Der henvistes som eksempler til TAC for jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat, bris-ling og hestemakrel.Danmarks Pelagiske Producentorganisation påpegede, at den videnskabelige rådgivning for heste-makrel var omfattet af usikkerhed, at bestanden er vigtig for Danmark, og at TAC bør fastsættes påniveau med 2010.11

Danish Seafood Association understregede rimeligheden i at forhøje TAC for sild i Nordsøen, såle-des at der blev taget højde for den i 2010 justerede videnskabelige rådgivning, der viste, at bestan-den havde det væsentlig bedre end tidligere forudset i rådgivningen. Forarbejdningsindustrien kun-ne aftage langt større mængder, og en TAC-forhøjelse i overensstemmelse med den videnskabeligerådgivning ville kunne sikre bedre lønsomhed i industrien og mindske behovet for import af dyresild fra Norge.Greenpeace har skriftligt bemærket, at Greenpeace ønskede, at fiskeriet i højere grad ses i en sam-menhæng, således, at der i TAC- fastsættelsen for bestande omfattet af blandede fiskerier, for ek-sempel tunge i Kattegat, tages højde for bifangster af torsk i området.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen arbejder for, at der i 2011 fortsat skal afsættes en supplerende kvotepræmie til udbyg-ning af fangstkvoteforvaltning. Fangstkvoteforvaltning bør også omfatte Kattegat.Regeringen arbejder for, at bestanden af havgalt omfattes af forslaget, således at der fastsættes enTAC for bestanden.Regeringen forventer generelt at kunne støtte de forventede resultater af Norgesforhandlingerne.Vedrørende tobis støtter Regeringen den model, som danske biologer har udviklet og præsenteretfor Kommissionen. Modellen følger den videnskabelige rådgivning fra ICES og giver mulighed forfastsættelse af TAC tidligt på året og sikrer dermed bedre planlægningsvilkår for erhvervet.Regeringen kan støtte fastsættelsen af kW-dage i henhold til den eksisterende plan.Regeringen finder, at spørgsmålet om uddelegering af forvaltning af TAC’er til enkelte medlems-stater er et principielt spørgsmål, som må afvente en principiel drøftelse, eventuelt i forbindelse medrevisionen af den fælles fiskeripolitik.Endelig vil regeringen arbejde for, at der findes en løsning vedrørende reglerne for usorterede bi-fangster i industrifiskeriet, der ikke bringer den historiske fordeling af konsumkvoterne i fare.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den13.-14. december 2010.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder ogdertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestandefor SortehavetKOM (2010) 693Nyt notat.ResuméKommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder for2011 for pighvar og brisling i Sortehavet.BaggrundKommissionen har ved KOM (2010) 693 af 25. november 2010 fremlagt forslag til Rådets forord-ning om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande i Sortehavet.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalifi-ceret flertal.Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. december 2010 medhenblik på politisk enighed.NærhedsprincippetKommissionen vurderer, at forslaget falder ind under EU’s enekompetence, hvorfor nærhedsprin-cippet ikke finder anvendelse. Idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik,er regeringen enig heri.Formål og indholdFastsættelsen af fiskerimuligheder i Sortehavet for pighvar og brisling er baseret på rådgivning fraDen Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) og Kommissionensmeddelelse om høring om fiskerimuligheder for 20119(Kommissionens politikerklæring).Forslaget vil umiddelbart alene have direkte virkninger i forhold til Bulgariens og Rumæniens fi-skeri i Sortehavet. To bestande er omfattet af forslaget, pighvar og brisling.TAC’erne for både pighvar og brisling er ikke fastsat i konkrete tal i forslaget, idet Kommissionenafventer den videnskabelige rådgivning. Efter fremlæggelsen af rådgivningen vil Kommissionen fo-reslå konkrete tal baseret på den videnskabelige rådgivning.Kommissionen foreslår som betingelser for TAC’en for pighvar, at fiskeri ikke tillades i visse nær-mere fastsatte perioder, en mindstelandingsstørrelse på 45 cm og en mindstemaskestørrelse forbundsatte garn til fiskeri efter pighvar på 400 mm. Der er tale om videreførelse af regler fraTAC/kvoteforordningen for Sortehavet for 2010.9

STECF’s rådgivning er nu fremlagt, men der foreligger endnu ikke information om Kommissionensspecifikke forslag til TAC.For pighvar rådgiver STECF, at bestanden henhører under kategori 10 i Kommissionens politiker-klæring10, hvilket indebærer en TAC i 2011 på i alt 70 tons fordelt ligeligt mellem Bulgarien ogRumænien, baseret på en 25 % ‘s reduktion i TAC sammenholdt med 2010.For brisling rådgiver STECF, at bestanden henhører under kategori 1 i Kommissionens politiker-klæring11. Dette indebærer en TAC på 52.100 tons for brisling i hele Sortehavet. Da der ikke er fast-sat en fordelingsnøgle for internationale brisling-fangster, er STECF ikke i stand til at rådgive omen specifik EU TAC for brisling i Sortehavet. STECF noterer, at en forsigtigheds-TAC for EU blevfastsat til 12.750 tons for 2010.Kommissionen har den 1. december 2010 fremlagt et non paper med konkrete TAC-forslag. Der erheri foreslået en TAC på 72 tons for pighvar fordelt med 36 tons til Bulgarien og 36 tons til Rumæ-nien. Endvidere er der TAC for EU på 9.563 tons brisling fordelt med 7.718 tons til Bulgarien og1.845 tons til Rumænien.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserForslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har heller ikkeerhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Det har ingen konsekvenser for EU’s budget.HøringSagen har været forelagt §5-udvalget (fiskeri) i forbindelse med møde i udvalget den 1. december2010. Udvalget havde ingen bemærkninger til forslaget.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen har en positiv holdning over for Kommissionens forslag.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at der generelt vil være opbakning til forslaget.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for fangståret 2011 af oriente-ringspriser og EU-producentpriser for visse fiskevarer i henhold til forordning(EF) nr. 104/2000KOM (2010) 711Nyt notat.ResuméForslaget vedrører fastsættelse af orienteringspriserne og EU-producentpriserne for visse fiskeri-varer for fangståret 2011.BaggrundKommissionen har ved KOM (2010) 711 af 1. december 2010 fremsendt forslag til Rådets forord-ning om fastsættelse for fangståret 2011 af orienteringspriserne og EU-producentpriserne for vissefiskerivarer.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalifi-ceret flertal.Forslaget er dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 13.-14. december 2010 med hen-blik på vedtagelse/politisk enighed.NærhedsprincippetForslaget er led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-set.Formål og indholdKommissionen fremsætter årligt forslag til orienteringspriser for visse fiskerivarer listet i bilag I ogII i markedsordningen, samt til en producentpris for tunfisk (bilag III).Orienteringspriserne fastsættes på grundlag af de gennemsnitlige noteringer, der for en betydelig delaf EU-produktionen er konstateret på engrosmarkeder eller i havne i de sidste tre forudgåendefangstår. Ved fastsættelsen tages der også hensyn til den forventede udvikling i produktion og efter-spørgsel og til andre kriterier, som vedrører prisstabilitet, opretholdelse af fiskernes indkomst oghensynet til forbrugernes interesser.Kommissionen har fremlagt et forslag med følgende indhold:Pris 2010€/tonsForordning 104/2000 Annex I - Ferske varerSildClupea harengusSardinSardina pilchardusPighajSqualus acanthiasRødhajScyliorhinus spp.ProcentvisforskelForslagPris 2011€/tons274571109070415

Pris 2010€/tonsRødfiskSebastes spp.TorskGadus morhuaSejPollachius virensKullerMelanogrannus aeglefinusHvillingMerlangius merlangusLangeMolva spp.MakrelScomber scombrusSpansk makrelScomber japonicusAnsjosEngraulis spp.Rødspætter (jan-april)Pleuronectes platessaRødspætter (maj-dec)KulmuleMerluccius merlucciusGlashvarreLepidorhombus spp.IsingLimanda limandaSkrubbePlatichthys flesusHvid tun (hel)Hvid tun (renset m/hoved)Thunnus alalungaTiarmet blæksprutteSepia officinalis / Rossia macrossomaHavtaske (hel)Lophius spp.Havtaske (u/hoved)HesterejerCrangon crangonDybvandsrejer (kogte)Pandalus borealisDybvandsrejer (ferske)TaskekrabberCancer pagurusJomfruhummer (hele)Nephrops norvegicusJomfruhummer (haler)TungeSolea spp.Forordning 104/2000 Annex II - frosne varerHellefiskReinhardtius hippoglossoidesKulmule (hele)Merluccius spp.Kulmule (Filet)Merluccius spp.BlankestenDentex dentex et Pagellus sppSværdfiskXiphias gladiusBlæksprutteSepia officinalis,Rossia macro-soma,Sepiola rondeletiBlæksprutteOctopus spp.BlæksprutteLoligo spp.BlæksprutteOmmastrephes sagittatusIllexIllex argentinusRejerParapenaeus longirostrisRejerautres PenaeidaeAnnex III - Tun til forarbejdningsindustrienGulfinnet tunThunnus albacares1188158977697689811653172791287105214623403240282849622412487178129236015242364741590167651974102674219161208148314923998191521611179961856407280551224

KonsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.HøringSagen har været forelagt §5-udvalget (fiskeri) i forbindelse med møde i udvalget den 1. december2010.Skagen Fiskernes Producentorganisation var generelt imod prisnedsættelser og opfordrede til, atman fra dansk side arbejdede for ændringer af forslaget.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for forslaget om orienteringspriser, idet man vil arbejde for, at oriente-ringspriserne skal medvirke til at skabe stabilitet på markedet, således at intervention af fisk i videstmuligt omfang undgås.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at medlemsstaterne vil forholde sig positivt over for forslaget til orienteringspriser.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kvalitetspakken - en sammenhængende EU politik for kvaliteten af landbrugs-produkter:Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kvalitetsordnin-ger for landbrugsprodukterForslag til revision af forordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsord-ningen) vedrørende handelsnormerKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméKommissionen forventes i december 2010 at offentliggøre” Kvalitetspakken”, som er en samling afforslag og initiativer, der skal medvirke til at imødekomme behovet for diversitet og kvalitet i ud-buddet af landbrugsprodukter, da dette udgør et konkurrencemæssigt potentiale for EU's land-brugssektor. Kvalitetspakken forventes at indeholde et forslag til en forordning om kvalitetsordnin-ger for landbrugsprodukter, hvori de eksisterende ordninger om beskyttede geografiske betegnelserog beskyttede oprindelsesbetegnelser samt garanterede traditionelle specialiteter indarbejdes. Lige-ledes forventes Kvalitetspakken at indeholde en fælles lovgivningsmæssig ramme for handelsnor-mer. Endelig forventes Kvalitetspakken at indeholde forslag til retningslinjer for god praksis forudvikling og drift af certificeringsordninger for landbrugsprodukter samt forslag til retningslinjerfor mærkning af fødevarer, der indeholder ingredienser beskyttet under ordningerne for beskyttede17

geografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelser. Forslagene forventes samlet set ikkeat påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.BaggrundI december 2010 forventes Kommissionen at offentliggøre forslag til Europa-Parlamentets og Rå-dets forordning om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter, forslag til revision af forordning (EF)nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen) vedrørende handelsnormer, forslag til retningslinjer forgod praksis for udvikling og drift af certificeringsordninger for landbrugsprodukter samt forslag tilretningslinjer for mærkning af fødevarer, der indeholder ingredienser beskyttet under ordningernefor beskyttede geografiske betegnelser (BGB) og beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB), der alleer en del af den såkaldte ”Kvalitetspakke”.Forslagene forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proce-duren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslagene er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. december 2010med henblik på præsentation.NærhedsprincippetFor så vidt angår kvalitetsordninger ventes Kommissionen at fremhæve, at beskyttelsen af navne ogtermer, der giver landbrugsprodukter en øget værdi, er beskyttet i hele EU. De omfattede ordningerer tilknyttet symboler, der anvendes ved markedsføringen, og disse skal være fælles i hele EU for atsikre en ensartet anerkendelse. Regeringen er enig heri.For så vidt angår handelsnormer forventes forslagene fremsat som et led i gennemførelsen af denfælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet i dette tilfælde vurderes at være overholdt.Formål og indholdKvalitetspakken forventes at indeholde Kommissionens forslag til, hvilke instrumenter, herunderlovgivning, der skal gennemføres for at etablere en sammenhængende politik for kvaliteten af land-brugsprodukter i EU.Kommissionen forventes at fremføre, at kvalitetspakken skal medvirke til at imødekomme behovetfor diversitet og kvalitet i udbuddet af landbrugsprodukter, da dette udgør et konkurrencemæssigtpotentiale for EU's landbrugssektor. Kommissionen ventes at fremhæve, at kvalitetspolitikken skalses som en integreret del af EU's landbrugspolitik, herunder Kommissionens meddelelse om land-brugspolitikken efter 201312, hvor Kommissionen beskriver udfordringerne for at opretholde aktivi-teterne og diversiteten i landdistrikterne og forøge konkurrenceevnen i landbrugssektoren. Produ-centerne af landbrugsprodukter har oplevet en forringelse af deres konkurrenceevne, mens forbru-gerne i øget omfang efterspørger autentiske produkter produceret efter særlige og traditionelle me-toder. I den sammenhæng er det påkrævet, at forbrugerne får en præcis og troværdig informationvia mærkningen af produkterne, hvorfor EU's kvalitetspolitik skal indeholde de rigtige instrumenter12

til troværdigt at kommunikere produkt- og kvalitetsegenskaber overfor de øvrige afsætningsled ogforbrugerne samt beskytte disse mod uhæderlig markedsføring. Derudover vurderes der at være be-hov for, at kvalitetspolitikkens instrumenter bliver forenklet og gjort mere sammenhængende.Kvalitetspakken udspringer delvist af, at Kommissionen i 2006 - i forbindelse med revisionen afforordningen om beskyttede geografiske betegnelser (BGB) og beskyttede oprindelsesbetegnelserBOB - tilkendegav at ville gennemføre en analyse om behovet for en fremtidig politikudvikling in-den for kvalitetspolitikkens område. I kølvandet herpå offentliggjorde Kommissionen ”Grønbogenom kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter” i november 2008, der udgjorde grundlaget forKommissionens meddelelse om landbrugsprodukters kvalitetspolitik i 2009, som blandt andet be-skriver de fremadrettede strategiske initiativer i form af forbedret kommunikation mellem land-mænd, producenter og forbrugere, forbedret sammenhæng i EU’s landbrugspolitik for så vidt angårkvalitetspolitikker samt reduceret kompleksitet i lovgivningen.Økologiordningen indgår ikke i kvalitetspakken, da den blev revideret i 2007.Forslag til forordning om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter.Den fremadrettede udformning af fødevarekvalitetspolitikken, som følger af kvalitetspakken, for-ventes at præsentere tre sammenhængende ordninger indenfor én overordnet ramme:Beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB)Garanterede traditionelle specialiteter (GTS)

Frivillige kvalitetsbetegnelserOvennævnte ordninger samles i én ordning og de nuværende komitéer erstattes af en enkelt komité(Komitéen for Landbrugsprodukters Kvalitet).Beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelserForslaget forventes at opretholde og styrke kvalitetsordningen for landbrugsprodukter og fødevarer(BOB/BGB). Disse ordninger sikrer beskyttelse af geografiske betegnelser, der beskriver et land-brugsprodukt eller en fødevare, hvis kendetegn eller renommé skyldes det geografiske område, somproduktet har oprindelse i.Beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB) er EU-ordninger, der med henblik på at fremme en mangfoldig landbrugsproduktion, beskytter produkt-navne fra misbrug og efterligning, og giver forbrugerne information om produkternes særlige karak-ter.Beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) omfatter landbrugsprodukter og fødevarer, der erproduceret, forarbejdet og tilvirket i et bestemt geografisk område, ved brug af en særlig, aner-kendt viden.Beskyttede geografiske betegnelser (BGB) omfatter landbrugsprodukter og fødevarer med sær-lig tilknytning til et bestemt geografisk område. Mindst ét af produktionsstadierne (produktion,forarbejdning, tilvirkning) skal foretages inden for det pågældende område.

Forslaget forventes at bibeholde skillelinjen mellem BOB og BGB samt adskillelsen til geografiskebetegnelser for vin, spiritus og aromatiserede vine, grundet de seneste reformer i vin- og spiritus-lovgivningen. En styrkelse og forenkling af ordningerne forventes at indebære:Præcisering af sammenslutningers og medlemsstaters rolle og forpligtelser ved ansøgning omregistrering af navne samt medlemsstaters håndhævelse af beskyttelse af registrerede navne i he-le EU.Beskyttelsesniveauet vedrørende registrerede navne og EU-symboler øges og tydeliggøres, ogregistreringsprocessen forkortes.Tilpasning til internationale anvendelser for så vidt angår definitionerne af geografiske oprin-delsesbetegnelser og beskyttede betegnelser.Garanterede traditionelle specialiteterOrdningen er den tredje EU-ordning (udover BGB/BOB), der er oprettet med henblik på at fremmeen mangfoldig landbrugsproduktion, beskytte produktnavne fra misbrug og efterligning, og giveforbrugerne information om produkternes særlige karakter. Ordningen omfatter betegnelser pålandbrugsprodukter eller fødevarer, der er produceret ved hjælp af traditionelle råvarer eller eftertraditionelle produktionsmetoder, eller som har en traditionel sammensætning. Forslaget forventesat opretholde ordningen vedrørende garanterede traditionelle specialiteter (GTS) som en særskiltbetegnelse. Dog forventes registreringsproceduren ændret, hvorved offentliggørelse af nye produk-ter hviler på nationale såvel som regionale myndigheder, og herunder også mulig indsigelse i førsteinstans. En revision af ordningen forventes at forbedre ordningen på følgende områder:Kriteriet for tradition forlænges fra de nuværende 25 år til 50 år.Ordningen målrettes opskrifter og fødevareprodukter ved at forbeholde ordningen til bearbejde-de og andre forarbejdede fødevarer med essentielle ingredienser fra de øvrige ordninger(BOB/BGB).Definitioner såvel som procedurer forenkles substantielt.Frivillige kvalitetsbetegnelserForslaget forventes at indebære, at nærværende forordning fremadrettet inkluderer den lovgiv-ningsmæssige ramme for frivillige kvalitetsbetegnelser, og at regler herom kan fastsættes ved dele-gerede retsakter. Eksisterende frivillige kvalitetsbetegnelser, for eksempel ”ekstra jomfru oliven-olie” eller ”frilandsæg”, opretholdes uændret, men ændringer eller ophævelser af sådanne betegnel-ser samt etablering af nye betegnelser vil fremover ske med hjemmel i nærværende forordning.Forslag til revision af forordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen)vedrørende handelsnormerKommissionen vurderer, at Kommissionens meddelelse og den efterfølgende debat har vist, at han-delsnormer for landbrugsprodukter kan medvirke til at forbedre de økonomiske betingelser for pro-duktion og salg samt bidrage til landbrugsprodukters kvalitet.Forslaget forventes at omfatte en ny fælles ramme for varetagelse af reglerne om handelsnormer,som indebærer, at Kommissionen via delegerede retsakter kan fastsætte og udvikle handelsnormer. Iøjeblikket er kompetencen til at etablere handelsnormer Rådets kompetence, mens kompetencen til

at fastsætte indholdet i handelsnormerne for nogle sektorers vedkommende er Kommissionens,mens den for andre sektorers vedkommende er Rådets kompetence.Forslaget ventes at fastsætte en generel handelsnorm (produkter ”af sund og af sædvanlig handels-kvalitet” til human konsum) for alle produkter omfattet af et bilag til forordningen. Endvidere for-ventes forslaget at indebære, at Kommissionen ved delegerede retsakter kan fastsætte flere specifik-ke bestemmelser for den generelle handelsnorm, samt at medlemsstaterne skal indføre en kontrol-ordning for den generelle handelsnorm på linje med kontrolordningerne for de specifikke handels-normer.Forslaget forventes at fastsætte en generel hjemmel til ved delegerede retsakter at etablere særlige,sektorspecifikke handelsnormer. Endvidere ventes forslaget at omfatte en udtømmende liste over,hvilke elementer der kan indgå i en handelsnorm, for eksempel klassifikationskriterier, produktka-rakteristika og særlige mærkningskrav, herunder ”produktionssted” og/eller oprindelse”. Forslagetforventes at indeholde en fælles ramme for kontrol af handelsnormerne. I gældende lovgivning erkontrolbestemmelserne specifikke for de specifikke normer. Kontrolbestemmelser kan fastsættesved gennemførelsesretsakter. Hertil forventes foreslået, at Kommissionen ved delegerede retsakterkan fastsætte særlige bestemmelser om import og eksport af produkter omfattet af specifikke han-delsnormer.Angivelse af ”produktionssted” og/eller ”oprindelse” for landbrugsprodukterForslaget forventes at etablere en generel hjemmel til, at Kommissionen kan fastsætte obligatoriskekrav om produktionssted og/eller oprindelse for produkter i handelsnormerne, der er omfattet af etbilag til forordningen. I de handelsnormer, hvor der i dag er krav om angivelse af ”produktionssted”og/eller ”oprindelse”, forventes bestemmelserne at blive opretholdt.Muligheden for at fastsætte obligatorisk oprindelsesmærkning under den nye lovgivningsmæssigeramme forventes i givet fald at blive vurderet fødevaresektor for fødevaresektor på baggrund af enkonsekvensanalyse. Konsekvensanalysen skal fastslå, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at indføre ob-ligatoriske bestemmelser om mærkning med produktionssted og/eller oprindelse. Første konse-kvensanalyse forventes udført i relation til mælkesektoren.Retningslinjer for god praksis for udvikling og drift af certificeringsordninger for landbrugspro-dukterPå baggrund af en række interessenters opfordring forventes Kommissionen at foreslå, at der udar-bejdes retningslinjer for certificeringsordninger. Baggrunden herfor er, at der i de seneste år er sketen betragtelig stigning i antallet af private, lokale og nationale certificeringsordninger for land-brugsprodukter og fødevarer, samt at Kommissionen tidligere (i ”Meddelelsen om kvalitetspolitik-ken”) har konkluderet, at der ikke er basis for at lovgive på området. Retningslinjerne forventes atbasere sig på ”best practice” principper, navnlig med det sigte at undgå forvirring og fremme gen-nemsigtigheden af ordningerne, at reducere de administrative og økonomiske omkostninger forlandmænd og producenter, herunder også producenterne i udviklingslandene, samt at sikre en sam-menhæng med EU-regler og certificeringsprincipper.

Retningslinjer for mærkning af fødevarer, der indeholder ingredienser beskyttet under ordnin-gerneKvalitetspakken forventes at omfatte et udkast for god praksis i forhold til mærkning af fødevarermed BOB/BGB-ingredienser. Baggrunden herfor findes i Kommissionens meddelelse om kvalitets-politikken for landbrugsprodukter. Heri konkluderes det, at der bør fastlægges retningslinjer for,hvordan geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser kan anvendes som reklame i forarbejde-de produkters mærkning under hensyntagen til, at et produkt med geografisk betegnelse eller oprin-delsesbetegnelser indgår som ingrediens i det pågældende produkt.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.Gældende dansk retFor så vidt angår kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer findes reglerne for beskyt-telse af geografiske betegnelser (BGB) og oprindelsesbetegnelser (BOB) i Rådets forordning (EF)nr. 510/2006 af 20. marts 2006 samt i Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2006 af 14. decem-ber 2006. Reglerne for garanterede traditionelle specialiteter (GTS) findes i Rådets forordning (EF)nr. 509/2006 af 20. marts 2006 samt i Kommissionens forordning (EF) nr. 1216/2007 af 18. oktober2007. Danske gennemførelsesbestemmelser er fastsat i bekendtgørelse 1076 af 6. november 2006om landbrugsvarer og levnedsmidler med særlige karakteristika.For så vidt angår handelsnormer er følgende danske bekendtgørelser fastsat:Bekendtgørelse nr. 321 af 5. maj 2003 om handelsnormer for fjerkrækød.Bekendtgørelse nr. 335 af 10. maj 2004 om mælkeprodukter m.v.Bekendtgørelse nr. 385 af 9. april 2010 om tilvirkning af vin.Bekendtgørelse nr. 323 af 28. april 2009 om kontrol m.m. af friske frugter og grøntsager m.v.KonsekvenserForslagene i Kvalitetspakken forventes ikke at have konsekvenser for EU-budgettet. Imidlertid for-ventes Kommissionen at skønne det nødvendigt at udøve en mere aktiv rolle for at beskytte kvali-tetsordninger og EU-symboler, navnlig i tredjelande, og på den baggrund forventes Kommissionenat foreslå, at det prioriteres at forsvare disse interesser.Kvalitetspakken forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser eller samfundsøkonomiskekonsekvenser for Danmark.Kvalitetspakken forventes at have ingen eller kun begrænsede erhvervsmæssige og administrativekonsekvenser for virksomhederne og ingen eller kun begrænsede administrative konsekvenser fordet offentlige. Dog er det uklart, hvorvidt indførelsen af en generel handelsnorm for produkter tilhuman konsum og øget anvendelse af specifikke handelsnormer vil medføre øgede administrativekonsekvenser for producenter, virksomheder og kontrolmyndigheder. Fastsættelse af yderligere reg-ler om obligatorisk mærkning med produktionssted og oprindelse kan medføre øgede administrativeog økonomiske konsekvenser for producenter og virksomheder.

Kvalitetspakken forventes ikke at have umiddelbare lovgivningsmæssige konsekvenser, men der vileventuelt skulle udarbejdes danske bekendtgørelser eller foretages ændringer i gældende danske be-kendtgørelser.Kommissionen fremhæver, at kvalitetspakken kan medvirke til at øge forbrugerbeskyttelsen, så-fremt forbrugerne opnår en mere præcis og troværdig information via mærkningen af landbrugspro-dukter og fødevarer.Forslagene forventes samlet set ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.HøringForslaget har været i høring i §2-udvalget (landbrug) og det Rådgivende Fødevareudvalg.Dansk Erhverv støtter de nuværende krav til oprindelsesmærkning, som forhindrer vildledning afforbrugerne. Dansk Erhverv er generelt imod øgede krav til oprindelsesmærkning, idet øget brug afoprindelsesmærkning i praksis vil være en barriere for det indre marked og risikerer at blive brugtprotektionistisk og dermed udgøre indirekte handelshindringer.Landbrug & Fødevarer bemærker, at kvalitetspakken er den konkrete udmøntning af det arbejde,som har været i gang på EU-niveau siden 2006 og synes i den forbindelse primært at være en op-følgning på drøftelser i ministerrådet om de beskyttede betegnelser (BGB, BOB). Det er således ik-ke overraskende, at der nu følges op herpå. Samtidig nævnes mulighederne for at anvende handels-normer som instrument til at bidrage til landbrugsprodukters kvalitet, herunder indførelse af en ge-nerel handelsnorm. EU har i mange år medvirket til at udvikle handelsnormer, og instrumentet erderfor velkendt. Oprindelsesmærkning har været drøftet længe, herunder også i regi af forslaget omfødeinformation til forbrugerne.Landbrug & Fødevarer støtter naturligvis i princippet Kommissionens målsætning om at fremmeproduktionen af europæiske kvalitetsfødevarer og markedsføringen heraf. Landbrug & Fødevarersynes imidlertid, at der er grund til at bemærke, at Kommissionen med de valgte instrumenter ikkesynes at have taget tilstrækkelig hensyn til de udfordringer, som fødevareerhvervet står over for,henset til krav om konkurrencedygtighed på det globale marked. Det fremgår, at økologiordningenikke indgår i kvalitetspakken, da den blev revideret i 2007. Landbrug & Fødevarer finder det ærger-ligt, at man ikke har ønsket at sætte fokus på udvikling af den økologiske fødevareproduktion inærværende sammenhæng. Det bør afklares, hvorvidt drøftelser og eventuelle regler om oprindel-sesmærkning mv. hører til i forslaget om fødevareinformation til forbrugerne eller i kvalitetspolitik-ken, da det synes uhensigtsmæssigt, at drøftelserne herom tilsyneladende er ukoordinerede.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er principielt enig i, at en satsning på kvalitet er nødvendig, hvis europæisk landbrug ogfødevareerhverv skal klare sig i den stigende globale konkurrence.Regeringen lægger samtidig vægt på, at de reviderede regler bliver så enkle som muligt at admini-strere, ikke medfører øgede protektionistiske foranstaltninger, skal være WTO-medholdelige og ioverensstemmelse med andre internationale aftaler.23

Regeringen finder, at kvalitetspolitikken skal være tilstrækkeligt fleksibel og markedsorienteret, ta-ge hensyn til private og nationale ordninger og skal sikre innovation.Regeringen lægger vægt på, at de initiativer, der udspringer af meddelelsen, er forbrugerorienteredeog sker i et samspil med den horisontale fødevarelovgivning, især samspillet med mærkningsregler-ne og lovgivningen om intellektuelle ejendomsrettigheder.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger ikke oplysninger om andre medlemsstaters holdninger, men med udgangspunkt idrøftelserne af de forudgående initiativer vedrørende kvalitetspolitikken forventes det, at de flestesyd- og østeuropæiske medlemsstater vil være positive over for en øget anvendelse af obligatoriskmærkning med produktionssted og oprindelse, en øget anvendelse af specifikke handelsnormer ogsåfor forarbejdede produkter, samt argumentere for en øget indsats for beskyttelse af beskyttede geo-grafiske betegnelser (BGB) og beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB), både inden for EU og itredjelande.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgKommissionens meddelelse om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter er forelagt FolketingetsEuropaudvalg den 19. juni 2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. – 23. juni 2009,jf. samlenotat oversendt den 15. juni 2009.Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiskeog Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den fælles landbrugspolitik på vejmod 2020 - fremtidens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landdistrik-terKOM (2010) 672Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. december 2010.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen har den 18. november 2010 præsenteret sin meddelelse om reformkursen for denfælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Konkrete forslag forventes fremlagt til juli 2011. Medde-lelsen fokuserer på, at reformen af den fælles landbrugspolitik skal tilvejebringe instrumenter medhenblik på at imødekomme de fremtidige nye udfordringer som fødevare-forsyningssikkerhed, bæ-redygtig forvaltning af naturressourcer, klimaforandringer, global konkurrence, lokal beskæftigelseog territorial balance. Kommissionen opstiller i meddelelsen tre optioner – 1) status quo med min-dre tilpasninger, 2) mere balanceret, målrettet og bæredygtig støtte og 3) en mere omfattende re-form af den fælles landbrugspolitik. Kommissionen beskriver hovedsageligt elementerne i option 2.24

BaggrundKommissionen har den 18. november 2010 præsenteret sin meddelelse om den fælles landbrugspo-litik på vej mod 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regi-onsudvalget. Forslag til juridiske tekster forventes fremlagt i juli 2011.Kommissionens meddelelse er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14.december 2010 med henblik på udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetDer er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingta-gen til konkrete forslag.Formål og indholdKommissionens meddelelse skitserer i meget generelle vendinger, hvilken retning Kommissionenfinder, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal tage. Dermed påbegyndes drøftelserne omrammerne for EU’s landbrugspolitik for perioden 2014-2020. Meddelelsen indeholder ikke angivel-se af nogen beløbsstørrelser for støtteniveauer eller budgetandele. Reformen af den fælles land-brugspolitik skal ses i sammenhæng med forhandlingerne om de finansielle rammer, som ventes atfinde sted sideløbende med landbrugsforhandlingerne. Kommissionen har i meddelelsen fastholdtbehovet for en stærk fælles landbrugspolitik, struktureret omkring to søjler. Kommissionen argu-menterer for, at den fælles landbrugspolitik skal forholde sig til de fremtidige nye udfordringer så-som fødevareforsyningssikkerhed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer, klimaforandringer,global konkurrence, lokal beskæftigelse og territorial balance. Meddelelsen berører spørgsmålet omomfordeling af den direkte støtte, redesign af søjle I og målretning af den direkte støtte, samt fast-holdelse og udvidelse af den nuværende søjle II.Kommissionen fremhæver følgende 3 overordnede udfordringer for den fælles landbrugspolitik:1) Fødevareforsyningssikkerhed, det vil sige, at der skal produceres fødevarer til forbrugerne af højkvalitet og i et bredt udvalg, herunder lokale produkter. Produktionen vil i fremtiden være præ-get af et mere konkurrencepræget miljø, større usikkerhed og øget prisvolatilitet.2) Miljø og klimaforandringer, det vil sige, at man bør udnytte landbrugssektorens potentiale til atbidrage til opfyldelse af EU’s klima- og energimål, herunder afbøde klimaforandringer og bi-drage til reduktion af CO2udslip.3) Territorial balance, fastholdelse af en territorial balance i erkendelse af, at landbrugsproduktioner en afgørende faktor for økonomien i landdistrikterne gennem koblingen til tilknyttede sekto-rer inden for særligt fødevarer, turisme og handel.Ved at imødekomme disse udfordringer finder Kommissionen, at den fælles landbrugspolitik ogsåvil bidrage til Europa 2020 strategiens mål om intelligent, bæredygtig og inkluderende grøn vækst.Fremtidige instrumenterDen fælles landbrugspolitik skal ifølge Kommissionen også fremover baseres på 2 søjler, hvor søjleI skal indeholde støtte, som ydes til alle landbrugerne på årlig basis, mens søjle II skal indeholdestøtteredskaber, der giver medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet til at afpasse støtten til med-lemsstaternes særlige behov på en flerårig basis.25

Direkte støtte (søjle I)Den fremtidige direkte støtte, der ydes til aktive landbrugere, foreslås baseret på følgende princip-per:En afkoblet ensartet grundlæggende indkomststøtte til alle landbrugere på regionalt niveau, for-udsat opfyldelse af krydsoverensstemmelseskravene. Denne støtte ventes underlagt et øvre støt-teloft (capping).En obligatorisk ”grøn” komponent til støtte, der baseres på enkle, generelle, ikke-aftalebaseredeog årlige miljøtiltag i EU, som for eksempel permanente græsarealer, grønt plantedække, om-driftskrav og økologisk braklægning. Derudover foreslår Kommissionen, at man skal undersøgemuligheden for at inkorporere de krav, der gælder for de nuværende Natura 2000-områder og atudbygge visse elementer af kravene om God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM).En supplerende indkomststøtte til landbrugere i områder med naturlige begrænsninger (herunderugunstigt stillede områder), der ydes under søjle 2.En for medlemsstaterne frivillig koblet støtte med henblik på at tage hensyn til særlige proble-mer i visse regioner.En fastsættelse af en enkel og specifik støtteordning for små landbrugere med henblik på at op-retholde konkurrenceevnen og beskæftigelsen i landdistrikterne.Forenkling af reglerne for krydsoverensstemmelse. Det skal overvejes at inddrage vandramme-direktivet i anvendelsesområdet for reglerne om krydsoverensstemmelse, når direktivet er gen-nemført.Markedsforanstaltninger (under søjle I)Kommissionen vil overordnet set fastholde den nuværende markedsorientering af den fælles land-brugspolitik, idet Kommissionen dog vil foreslå en forenkling og justering af de nuværende mar-kedsinstrumenter, herunder introducere yderligere elementer, som for eksempel forlængelse af in-terventionsperioden, anvendelse af klausuler om forstyrrelse af markedet og støtte til privat oplag-ring. Kommissionen vil forbedre sukkersektorens konkurrencedygtighed ved at foreslå, at det skalundersøges, hvilke muligheder, herunder en eventuel kvoteudfasning, der er ved de nuværende suk-kerkvoters ophør i 2014/15. Endelig foreslås det, at fødevareforsyningskædens funktionsmåde skalforbedres, idet landbrugets andel af værditilvæksten er faldet. Fokus i denne sammenhæng er pålandmændenes forhandlingsposition, kontraktforhold, strukturudvikling og funktionen af derivat-markedet13for landbrugsråvarer.Landdistriktsudvikling (søjle II)Kommissionen fremhæver, at landdistriktspolitikken, som en integreret del af den fælles landbrugs-politik, har vist sin værdi ved at styrke bæredygtigheden af EU’s landbrugssektor. Landdistriktspo-litikken skal fortsat bidrage tillandbrugets konkurrenceevne ved at fremme innovation og omstrukturering og mere effektivanvendelse af ressourcerne,en bæredygtig forvaltning af naturressourcer, hvor der tages hensyn til miljøet, landskabsplejeog bevarelse af landarealernes produktionskapacitet, og

Inden for denne ramme skal miljø, klimaændring og innovation være de retningsgivende temaer.Der skal fastsættes indikatorer, som skal sikre en effektiv målopfyldelse, ligesom der skal fokuserespå øget sammenhæng mellem landdistriktspolitikken og andre politikker for eksempel gennem enfælles strategisk ramme for EU-fonde.Derudover foreslår Kommissionen, at der etableres risikohåndteringsværktøjer til at tage bedre håndom indkomstsvingninger og markedsvolatilitet. Under landdistriktspolitikken foreslår Kommissio-nen mulighed for et nyt indkomststabiliserende værktøj, som er i overensstemmelse med WTO’sregler for grøn boks samt øget støtte til forsikringsinstrumenter og gensidige fonde. Kriterierne forfordelingen mellem medlemsstaterne af midler til udviklingen af landdistrikterne skal overvejes.Endelig skal der ske en styrkelse og forenkling af kvalitets- og afsætningsfremme politikker medhenblik på at styrke konkurrenceevnen i landbrugssektoren.ReformscenarierKommissionen finder, at der er tre overordnede optioner til videre overvejelse, hvor den ene er denovenfor beskrevne, mens de andre to reformscenarier alene skitseres meget kort. Disse er:Option 1, der karakteriseres som et status quo scenarie, indebærer gradvise mindre tilpasninger afden nuværende politiske ramme med fokus på justeringer og forbedringer af visse områder som foreksempel omfordeling af støtten mellem medlemsstaterne.Option 2 lægger op til reform, som beskrevet ovenfor, med den målsætning at gøre den fælles land-brugspolitik mere bæredygtig og skabe bedre balance mellem forskellige politiske målsætninger.Dette skal gøres gennem mere målrettede foranstaltninger.Option 3 indebærer en mere omfattende reform af den fælles landbrugspolitik med stærk fokuseringpå miljø og klimamålsætninger og gradvis ophævelse indkomststøtte og de fleste markedsforan-staltninger.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen. Europa-Parlamentet forventes dog atfremlægge en udtalelse på eget initiativ.KonsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for EU-budgettet, ligesom meddelelsen ikke i sig selvhar statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser. Idet meddelelsen vildanne grundlag for det videre arbejde med reformen af landbrugspolitikken efter 2013 vil den doghave afledte statsfinansielle konsekvenser for det danske bidrag til finansiering af landbrugspolitik-ken samt erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af omfanget af landbrugsstøtten, som Danmarkmodtager. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Høring§ 2-udvalget(landbrug) er blevet hørt om meddelelsen på møde den 16. november 2010, og medde-lelsen har endvidere været i skriftlig høring.Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at EU’s landbrugspolitik også i fremtiden skal være fælles,således at de samme regler gælder for alle landmænd i alle medlemsstater. Det er vigtigt, at der ta-ges udgangspunkt i, at en ny fælles landbrugspolitik skal forbedre erhvervets konkurrenceevne, ogat der samtidig tænkes yderligere forenkling ind i lovgivningen. Der skal desuden skabes mere sy-nergi og sammenhæng mellem EU’s forskellige ordninger, således at disse understøtter, og ikkemodarbejder, hinanden. Det gælder for eksempel definitionen af støtteberettigede arealer i forholdtil overgang til natur. Landbrug & Fødevarer ønsker ikke forsikringsordninger, men derimod enmarkedsbaseret løsning af udfordringerne. Intervention kan i visse tilfælde være nødvendigt, mendet skal kun ske som en nødløsning. Endvidere er det vigtigt, at der sendes et signal om, at den di-rekte støtte sker som en honorering af de høje krav, der stilles til landmænd og producenter i EU. Etkonkret problem er, at der ikke er mulighed for at give éngangskompensation til de landbrug, der erplaceret i områder med særlige miljøudfordringer. Landbrug & Fødevarer finder, at støtte til ugun-stigt stillede områder også bør kunne gives til områder med naturlige restriktioner i henhold til mil-jølovgivningen.Udgangspunktet for Landbrug & Fødevarer er en grundholdning om at fremme en stærk fælles eu-ropæisk landbrugspolitik, der fremmer en konkurrencedygtig og markedsorienteret sektor. Politik-ken skal bygge på en fælles finansiering, og samtidig forhindre, at der indføres konkurrenceforvri-dende statsstøtte. Tilsvarende skal den fælles landbrugspolitik så vidt muligt bygge på ens ramme-vilkår gennem blandt andet fælles EU-regler. Endelig skal man holde sig for øje, at EU’s land-brugspolitik løbende skal afstemmes med udviklingen i de lande vi normalt konkurrerer med på detglobale marked; det skal blandt andet ske i regi af verdenshandelsorganisationen WTO.I forhold til den aktuelle meddelelse, så skal det indledningsvist konstateres, at meddelelsen ikkeindeholder konkrete budgetovervejelser, konkrete satser, procentændringer m.v. En endelig vurde-ring af meddelelsen må nødvendigvis kræve kendskab til disse elementer. Men med dette forbehold,så efterlader meddelelsen et indtryk af, at Kommissionen i det anbefalede scenarie på nogle områ-der bevæger sig i den rigtige retning – men ikke er ambitiøse nok. Det er Landbrug & Fødevarersoverordnede opfattelse, at den fælles landbrugspolitik i større grad skal målrettes mod to mål. Fordet første skal politikken sikre en styrket konkurrenceevne for europæisk landbrug og fødevareindu-stri; og for det andet skal politikken bidrage til at løse de udfordringer, som europæisk landbrug ståroverfor i relation til blandt andet miljø og klima.I forhold til behovet for en styrket konkurrenceevne, så er det holdningen hos Landbrug & Fødeva-rer, at meddelelsen ikke i tilstrækkelig grad forholder til udfordringen fra den fortsatte globalisering– og dermed behovet for en fortsat styrkelse af europæisk landbrugs og fødevareindustris konkur-renceevne. Hvis ikke EU forstår at tage den udfordring op, så vil EU’s nuværende eksport af føde-varer i stigende grad blive presset væk fra til globale marked og henvist til afsætning på de indremarked; og samtidig må der forventes en øget import af fødevarer fra konkurrencedygtige lande.Dermed vil man forsømme muligheden for at øge væksten og dermed muligheden for at skabe nye28

arbejdspladser. Og netop landbrugs- og fødevaresektorens vigtige rolle som skaber af vækst og be-skæftigelse i relation til EU’s vækststrategi – Europa 2020 – blev understreget af EU’s stats- og re-geringschefer på deres møde i marts 2010.I forhold til ambitionerne om i større udstrækning at målrettet landbrugspolitikken mod at løse nog-le af problemerne i relation til miljø og klima, så er der rigtige takter i Kommissionens oplæg. Detgælder både i forhold til den direkte støtte (søjle 1) og i forhold til landdistriktspolitikken (søjle 2),hvor man lægger op til, at landbrugspolitikken i stigende grad skal bruges til at fremme innovationog grønne løsninger. Men det er vigtigt, at man giver mulighed for at præmiere de landbrug, som erfrontløbere på miljø og klimaområdet – hvad der generelt karakteriserer dansk landbrug og fødeva-reindustri.I forhold til mere konkrete bemærkninger, så skal nedenstående punkter fremhæves:Anerkendelse af frontløbere i forhold til Kommissionens forslag om en ”grøn” komponentKommissionen lægger op til, at man vil indføre en obligatorisk ”grøn” komponent, der skal styrkeden miljø- og klimamæssige hensyntagen i forbindelse med dyrkningen af landbrugsjorden. På detteområde er dansk landbrug generelt betydeligt længere en det øvrige EU – blandt andet med hensyntil krav om efterafgrøder og reducerede kvælstofnormer. Det bør i forbindelse med den konkrete ud-formning af dette element sikres, at lande/regioner (som for eksempel Danmark), der har væretfrontløbere, anerkendes for denne indsats. Det skal med andre ord sikres, at de krav, der stilles for atkunne modtage denne ”grønne” komponent, skal tage udgangspunkt i de gældende fælles EU-reglersåledes at strammere nationale bestemmelser betyder, at man umiddelbart kan modtage støtten.Øget satsning på landdistriktspolitikkenLandbrug & Fødevarer mener, at den fremtidige landdistriktsstøtte bør have en øget fokus på bådeen vækstdagsorden og en miljødagsorden. I forhold til miljødagsordnen så skal ikke mindst målret-tede tiltag prioriteres højt. Disse skal blandt andet være med til at afhjælpe en række af de udfor-dringer, som erhvervet står overfor i tilknytning til implementering af blandt andet vandramme- oghabitatdirektivet. Vækstdagsordnen skal blandt andet fokusere på klimaområdet, og sikre en øgetstøtte til innovation, vidensformidling og investeringsstøtte til prioriterede områder.For at fremme denne dagsorden bør Danmark have en mere rimelig andel af EU’s samlede landdi-striktsbudget. Da de udfordringer, som landdistriktspolitikken skal bidrage til at løse, står i forholdtil den samlede landbrugsproduktion, bør Danmarks andel EU’s landdistriktsbudget afspejle Dan-marks andel af EU’s samlede landbrugsproduktion – det vil sige en andel på omkring 2,5 %.I forhold til især miljøområdet er det vigtigt at sikre, at de konkrete ordninger indeholder de nød-vendige incitamenter – for eksempel i form af en engangskompensation – der sikrer den ønskedeudnyttelse. Endvidere bør det i forhold til den nuværende støtte til ugunstigt stillede områder vurde-res, hvorvidt den også bør kunne ydes til arealer, der har en naturlig restriktion i forhold til miljø-lovgivningen.Endelig er det vigtigt, at den fremtidige landbrugspolitik, herunder ikke mindst landdistriktspro-grammet, muliggør naturpleje som produktionsgren. Med den nuværende politik er der ofte et mod-29

sætningsforhold mellem de krav, der stilles for at modtage enkeltbetaling og de målsætninger, der eri landdistriktsprogrammet.En ny fordeling af EU’s landbrugsstøtte mellem EU’s medlemslandeEt af de væsentlige temaer i diskussionen om den fremtidige landbrugspolitik er fordelingen af støt-te mellem EU’s medlemslande. Landbrug & Fødevarer bakker op om, at man finder en bedre balan-ce, der imødekommer de nye medlemslande. Men samtidig er det vigtigt at sikre – også set i relati-on til ambitionen om at være konkurrencedygtige på det globale marked – at man sikrer, at de direk-te betalinger understøtter de bedrifter, der producerer effektivt og med fokus på fødevaresikkerhed,klima, miljø, dyrevelfærd m.v.En forenkling af landbrugspolitikkenEn reel forenkling af den fælles landbrugspolitik kan kun ske i forbindelse med en reform af land-brugspolitikken. Set i lyset af de meget komplicerede regelsæt, der gælder i forhold til den fælleslandbrugspolitik, så er det vigtigt at få det sat på dagsordnen. Det er vigtigt både i forhold til at sikreat politikken er forståelig, men også for at lette de administrative omkostninger for landmænd ogvirksomheder. Landbrug & Fødevarer er i færd med at udarbejde en liste med konkrete forslag.Fastholdelse af nuværende markedsinstrumenter – og øget satsning på promotionI forhold til markedsforanstaltninger støtter Landbrug & Fødevarer en fortsat markedsorientering afEU’s landbrugspolitik. Men samtidigt er det nødvendigt, at der bevares et reelt og effektivt sikker-hedsnet for de produkter, der allerede er omfattet af eksisterende markedsinstrumenter. Man børendvidere undersøge, om de senere års opstramninger af markedsinstrumenterne, for eksempel forkorn, fortsat er relevante i forhold til målsætningen om at skabe markedsbalance og -stabilitet.Hvad angår risikohåndteringsværktøjer mener Landbrug & Fødevarer, at markedsstabilitet bør sik-res via eksisterende instrumenter. Såfremt der, som foreslået i meddelelsen, indføres nye sikker-hedsforanstaltninger lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at ordningerne er så transparenteog generelle som muligt. Ordningerne bør være fuldt ud EU-finansierede, og det skal sikres, at dehverken er konkurrenceforvridende eller bidrager til renationalisering af landbrugsstøtten.Med hensyn til afsætningsfremme finder Landbrug & Fødevarer det meget positivt, at Kommissio-nen lægger op til en mere aktiv afsætningspolitik via promotion-ordningen. Det er vigtigt, at de af-sætningsfremmende værktøjer kan implementeres på en enkel måde og primært bruges uden forEU’s indre marked.Overvejelser om en fjernelse af sukkerkvoterneEU har netop færdigimplementeret sukkerreformen fra 2006, som har ført til en reduktion i EU’ssukkerproduktion med 30 pct., herunder stop for sukkerroedyrkning i fem medlemslande. Det harogså betydet, at EU er gået fra at være eksportør til nettoimportør. Sektoren har således netop gen-nemgået en kraftig effektivisering, og en udfasning af kvoterne vil sandsynligvis føre til stop forsukkerproduktionen i yderligere områder. En udfasning af kvoterne skal således vurderes nøje i for-hold til andre markedsforanstaltninger, som kan give et nødvendigt stabilt grundlag for en fortsæt-telse af sukkerproduktionen. Fjernelse af kvoterne stiller skærpede krav til lige konkurrencevilkår30

mellem medlemslandene, hvilket i givet fald vil blive en afgørende faktor for en fortsættelse af suk-kerproduktionen i Danmark.Indførelse af en basisindkomststøtte og overvejelser om at indføre et loft per bedriftKommissionen lægger op til at indføre en basisindkomststøtte og i den forbindelse overveje at ind-føre et loft for betalingerne til store landbrug. Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at de direk-te betalinger fremadrettet skal ses som en honorering af de samfundsmæssige krav og ønsker, somstilles til landbrugsproduktionen i EU, for eksempel i forhold til miljø, fødevaresikkerhed, dyrevel-færd og klima – krav som produkter fra lande uden for EU, som vi konkurrerer med, ikke skal leveop til. På den baggrund kan Landbrug & Fødevarer heller ikke støtte indførelsen af et støtteloft påbedriftsniveau, da vil ramme de bedrifter, der søger at blive mere konkurrencedygtige gennem enudnyttelse af størrelsesøkonomien.Det bør endvidere sikres, at man på nationalt/regionalt niveau kan fastlægge, hvorvidt basispræmienskal være en flat-rate betaling, som er ens per hektar inden for en landet/regionen, eller den skal dif-ferentieres med udgangspunkt i de nuværende betalingsrettigheder. (Danmark betragtes som en re-gion). Der skal således sikres mulighed for, at de sektorer, hvor der i Danmark er, eller vil komme,et tillæg til basisbetalingen under enkeltbetalingssystemet, fremover skal kunne modtage forholds-mæssigt den samme præmie.Mulighed for en frivillig koblet støtteKommissionen foreslår, at det inden for nogle klart definerede grænser fortsat bør være muligt atyde en begrænset koblet støtte. Landbrug & Fødevarer støtter denne mulighed, idet det blandt andetaf hensyn til en fortsat handyrproduktion (ungtyre) i Danmark sandsynligvis vil være nødvendigt athave dette instrument til rådighed.DI Fødevarer mener generelt, at den fælles landbrugspolitik bør indrettes, så den lever op til mål-sætningerne i EU2020-strategien og aktivt bidrager til at understøtte vækst og konkurrenceevne iEuropa. Den fælles landbrugspolitik skal være markedsorienteret, skabe forsyningssikkerhed og ad-gang til råvarer til konkurrencedygtige priser på en ressourceeffektiv måde, der tilgodeser hensyn tilmiljø og klima. DI Fødevarer mener, at den direkte landbrugsstøtte skal omlægges og udfases så enstørre del af EU’s budget bliver målrettet EU’s vækststrategi.DI Fødevarer bemærker, at Kommissionens meddelelse i meget generelle vendinger skitserer, hvil-ken retning Kommissionen finder, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal tage. Der læggesop til, at den fælles landbrugspolitik skal bidrage til EU’s vækststrategi, hvilket er positivt. I denforbindelse er det helt centralt, at reformen af den fælles landbrugspolitik ses i sammenhæng medforhandlingerne om de finansielle rammer, som ventes at finde sted sideløbende med landbrugsfor-handlingerne. Meddelelsen indeholder ikke angivelser af nogen beløbsstørrelser for støtteniveauereller budgetandele. DI Fødevarer mener, at den mest direkte vej til at bidrage til EU’s vækststrategivil være at overføre midler fra den direkte støtte til andre områder af EU’s budget, der understøttereuropæisk forskning og innovation, høj mobilitet, en effektiv energisektor, adgang til kapital foriværksættere samt digitalisering. DI Fødevarer er betænkelige ved udsigten til, at omlægningen afden fælles landbrugspolitik sker inden for rammerne af de eksisterende søjler. En mindre justering31

af den direkte støtte og eventuel overførsel af midler til søjle 2 vil ikke være tilstrækkeligt til at sik-re de nødvendige midler til vækstskabende initiativer.Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark lægger stor vægt på en øget markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugs-politik med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten på længere sigt. Danmark lægger vægt på, atEU’s landbrugspolitik er bæredygtig i forhold til klima, natur, miljø og dyrevelfærd. Der er ikkemodsætning mellem på den ene side en støtteafvikling og på den anden side et fokus på bæredyg-tighed. Endelig lægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens meddelelse ikke fo-regriber de kommende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle rammer.Fra dansk side henholder man sig generelt til det danske budget review høringssvar fra april 2008,regeringens strategi for afviklingen af EU’s landbrugsstøtte fra maj 2008 (B75) samt regeringenshøringssvar ”På sporet af en ny landbrugspolitik” fra juli 2010.Uden at foregribe resultatet af forhandlingerne om de nye flerårige finansielle rammer for periodenefter 2013, og potentielle afledte budgetmæssige justeringer, har regeringen fremlagt én måde at or-ganisere den fælles landbrugspolitik inden for et givent budget indtil 2020 med henblik på at sikreøget merværdi i EU som helhed ved at fremme Grøn Vækst.Den danske regering er af den opfattelse, at tendensen i de seneste reformer og markedsorienterin-gen af den fælles landbrugspolitik skal fortsætte, og at Europa 2020-strategien er en mulighed for attænke fremad, også i landbrugs- og fødevaresektoren. Europa 2020-strategiens mål bør være en delaf den fremtidige fælles landbrugspolitik, navnlig gennem øget fokus på forskning, udvikling og in-novation i landbrugs- og fødevaresektoren.Den europæiske landbrugs- og fødevaresektors evne til at overleve i fremtiden, er tæt knyttet til sek-torens evne til at være innovativ og aktivt bruge sin faglighed, snarere end at basere sig på klassiskestøttemekanismer.Fra et dansk synspunkt skal den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020 have et meget stærke-re fokus på håndtering af nye udfordringer og at levere offentlige goder.Den fælles landbrugspolitik har potentialet til at være en del af løsningen på mange af de nye udfor-dringer, og at bidrage til at udforske nye indtjeningsmuligheder og en bæredygtig udvikling. For ek-sempel hvordan man kan skabe en effektiv vandforvaltning og forvaltning af biodiversitet, fødeva-resikkerhed, håndtering af klimaændringer, højere miljømæssige hensyn, og levering af grøn energi.Én måde at nytænke den fælles landbrugspolitik på, er at skabe en mere målrettet og moderne søjleI og søjle II i perioden 2014-2020. Den nye ordning for direkte betalinger kan bestå af en grundlæg-gende præmie til rådighed for alle landbrugere - på regionalt niveau. En anden del af søjle I kan ud-betales til landbrugerne som en top op for at levere offentlige goder. Og det bør være enkelt at ad-ministrere. Søjle II kan have et stærkere fokus på projekter, der baseres på innovation og udvikling ilanddistrikterne, ved hjælp af understøttende rammebetingelser (for eksempel uddannelsespro-grammer, ny teknologi m.v.). Dette er for at sikre Grøn Vækst i overensstemmelse med Europa32

2020 strategien.Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionen præsenterede meddelelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-30. november2010. Der var grundlæggende opbakning fra medlemsstaterne til de meget overordnede målsætnin-ger. En stor gruppe af medlemsstater Frankrig, Spanien, Portugal, Østrig, Italien, Grækenland, Ir-land, Polen, Ungarn mv. ønskede at sikre en høj indkomststøtte, en stærk regulering af landbrugs-markederne, udvikling af nye forsikringsordninger, og at der blev taget hensyn til europæisk land-brug i handelsforhandlingerne med tredjelande. Frankrig støttede Kommissionens model med 3 lagi den direkte støtte. Tyskland, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Nederlandene og Danmark lagdestor vægt på en yderligere markedsorientering af den fælles landbrugspolitik med større fokus påkonkurrenceevne, innovation, klima og miljø. Tyskland lagde vægt på at bevare den nuværendeindkomststøtte. Storbritannien og Danmark lagde vægt på, at landbruget på sigt skulle kunne klaresig uden indkomststøtte. En række medlemsstater som Polen, Rumænien, Letland, Tjekkiet, Portu-gal, Spanien, Storbritannien talte for en ny fordeling af den direkte støtte, der ikke var baseret på hi-storiske kriterier og gerne en ensartet støtte per hektar. Langt hovedparten af medlemsstaterne varbekymrede for yderligere administrative byrder særligt i forhold til det nye grønne lag 2 i den direk-te støtte. Kommissionen understregede, at forenkling skulle indarbejdes løbende, og at der ikke villeblive tale om egentlige nye krav i lag 2.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 26. november 2010 forud for rådsmø-det (landbrug og fiskeri) den 29.-30. november 2010, jf. samlenotat oversendt den 18. november2010.Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. december 2010.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

BaggrundKommissionen forventes i december 2010 at fremsætte forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår kontraktmæssigerelationer i mælke- og mejerisektoren.Forslaget forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og artikel 43, stk. 2, og kan vedtagesefter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. december2010 med henblik på præsentation.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdSom følge af den vanskelige markedssituation for mælk i 2008 og 2009 nedsatte den daværendekommissær for landbrug og udvikling af landdistrikter i oktober 2009 en gruppe af højtstående eks-perter på mælkeområdet. Ekspertgruppen skulle drøfte, hvilke foranstaltninger, der kan overvejesfor mejerisektoren på mellemlangt og langt sigt set i lyset af, at mælkekvoterne udløber den 1. april2015. Den blev opfordret til, med respekt for Sundhedstjekkets beslutninger, at overveje, hvilke re-gulerende foranstaltninger, der kan bidrage til at stabilisere markederne og producenternes indkom-ster samt øge gennemsigtigheden på markedet.Gruppen bestod af repræsentanter fra medlemsstaterne og havde en repræsentant fra Kommissionensom formand. Der er blevet afholdt ti møder i perioden fra oktober 2009 til juni 2010, og på bag-grund af drøftelserne i gruppen blev der udarbejdet en rapport. Rapporten afspejler drøftelserne igruppen og indeholder 7 henstillinger, men ingen konkrete forslag. Der blev på møderne i gruppendrøftet kontraktforhold mellem mælkeproducenter og mejerier, producenternes forhandlingsstyrke,interprofessionelle organisationer, gennemsigtighed, markedsinstrumenter (herunder eventuel brugaf futures), mærkning og handelsnormer samt innovation og forskning.Det forventes, at Kommissionen vil fremsætte forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr.1234/2007, som indeholder følgende hovedemner:Kontraktmæssige relationerProducenternes forhandlingsstyrkeInterprofessionelle organisationerØvrige ændringer af markedsordningen.De øvrige henstillinger i rapporten fra gruppen af højtstående eksperter forventes behandlet hen-holdsvis i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik efter 2013 (markedsforanstalt-ninger samt forskning og innovation) og i forbindelse med kvalitetspakken (handelsnormer ogmærkning), som forventes fremlagt af Kommissionen i december 2010.

Kontraktmæssige relationerKommissionen skønner, at brugen af formaliserede kontrakter ikke er udbredt i mælkesektoren.Øget anvendelse af kontrakter vil efter Kommissionens opfattelse kunne styrke opmærksomhedenog ansvarligheden i sektoren, og medvirke til bedre at reagere på markedets signaler og tilpasse ud-bud til efterspørgsel.Forslaget forventes at give medlemsstaterne hjemmel til at beslutte, at enhver leverance af råmælkfra producent til forarbejdningsled skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne, dersom minimum angiver pris (eventuelt kriterier for en varierende pris), volumen og kontraktens va-righed. Det skal bemærkes, at andelsselskaber er undtaget, såfremt andelsselskaberne har vedtægtermed et indhold, der svarer til de ovenfor nævnte krav til kontrakter. Kommissionen kan fastsættenærmere regler ved gennemførelsesbestemmelser.Producenternes forhandlingsstyrkeMed henblik på at styrke den enkelte mælkeproducent i forhandlingerne overfor mejerierne, når derforhandles priser, forventes forslaget at give medlemsstaterne en specifik hjemmel til at anerkendeproducentorganisationer (PO) for mælk og mejeriprodukter. Producentorganisationer skal bestå afprimærproducenter og være oprettet på initiativ af disse.Forslaget forventes at tilpasse EU-konkurrencereglerne, således at der åbnes mulighed for, at pro-ducentorganisationer på mælkeområdet kan forhandle blandt andet priser med mejerierne på sinemedlemmers vegne. Den enkelte producentorganisation kan i medfør af det forventede forslag for-handle kontraktforhold, inklusiv priser og mængder, hvis producentorganisationen ikke repræsente-rer en større mængde end:3,5 % af EU’s totale produktion,49 % af den samlede nationale produktion i hvilken som helst medlemsstat omfattet af forhand-lingerne for en producentorganisation, og49 % af de samlede nationale produktioner i alle medlemsstater omfattet af forhandlingerne foren producentorganisation.Kommissionen forventes ved gennemførelsesbestemmelser at kunne fastsætte regler om, at grænsenpå 49 % ikke gælder i medlemsstater, som er dårligt integreret i EU’s mælkemarked, og som har enmeget lav mælkeproduktion sammenlignet med EU’s gennemsnit. Endvidere kan nationale konkur-rencemyndigheder i konkrete tilfælde beslutte, at der skal gælde en lavere grænse end 49 %, hvisdet skønnes nødvendigt for at beskytte den fri konkurrence og for at undgå begrænsninger for småog mellemstore mejerier. Det forventes, at Kommissionen kan fastlægge regler om sammenslutnin-ger af producentorganisationer ved delegerede retsakter.Interprofessionelle organisationerDer forventes indføjet en bestemmelse om interprofessionelle organisationer eller brancheorganisa-tioner (IPO’er) i mejerisektoren. Disse organisationer består af både primærproducenter, forarbejd-ningsvirksomheder og handelsleddet. Kommissionen finder, at sådanne organisationer kan spille ennyttig rolle ved at tillade en dialog mellem aktørerne i forsyningskæden og ved at fremme god prak-sis og gennemsigtighed i markedet. Forslaget forventes at fastsætte, at medlemsstaterne kan god-kende organisationer, som består af virksomheder, der udfører økonomiske aktiviteter vedrørende35

produktion, forarbejdning og handel med mælk og mejeriprodukter, og som oprettes på initiativ afdisse erhvervsdrivende. Disse interprofessionelle organisationer skal blandt andet beskæftige sigmed indsamling af information og fremme af gennemsigtighed i sektoren, forskning og markeds-studier, udarbejdelse af standardkontrakter og fremme af produktkvalitet. Forslaget forventes at in-deholde en bestemmelse, der skal hindre, at disse interprofessionelle organisationers arbejde bliveruforeneligt med konkurrencereglerne.Øvrige ændringer af markedsordningenDet forventes desuden, at der indføres en regel om, at virksomheder, der forarbejder råmælk, skalindberette til de nationale myndigheder om de mængder mælk, som de modtager hver måned.Kommissionen kan ved delegerede retsakter fastlægge omfanget af disse indberetninger. Endvidereskal Kommissionen henholdsvis den 30. juni 2014 og den 31. december 2018 fremlægge rapporterfor Europa-Parlamentet og Rådet om markedsudviklingen i mælkesektoren og om status for anven-delsen af de bestemmelser, der forventes indført ved forslaget.Det forventede forslag er i sin helhed tidsbegrænset og har virkning indtil den 30. juni 2020.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserDet forventede forslag skønnes af Kommissionen ikke at have konsekvenser for EU-budgettet.Statsfinansielle og administrative konsekvenserForslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle og administrative konsekvenser, men derudestår dog en vurdering af, hvilke opgaver, der vil blive pålagt medlemsstaternes administrationersom følge af forslaget. Disse konsekvenser kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.Erhvervsmæssige og administrative konsekvenser for virksomhederneUnder forudsætning af, at forslagets bestemmelser om producentorganisationers forhandlingsstyrkeog forslagets bestemmelser om kontraktindgåelse ikke kommer til at gælde for andelsselskaber, for-ventes forslaget ikke eller kun i mindre grad (der er enkelt private) at have erhvervsmæssige og ad-ministrative konsekvenser for virksomhederne.HøringForslaget har været i høring i §2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer er bekymrede over, at mange EU-lande ønsker at indføre nye former formarkedsregulering til erstatning for mælkekvoternes ophør i 2015. Det er yderst vigtigt, at derikkeindføres tiltag, som medfører ændringer af andelsorganiseringen i dansk mejeribrug; som bliver enhindring for varernes frie bevægelighed i EU og for den generelle markedsorientering af mælkesek-toren.36

Landbrug & Fødevarer vil gerne understrege, at det er nødvendigt med frivillighed i forhold til bru-gen af kontrakter i Danmark af hensyn til andelsorganiseringen. Kommissionen foreslår, at andels-vedtægter kan træde i stedet for kontrakter, såfremt vedtægterne indeholder samme elementer, somKommissionen foreslår i sin kontraktmodel. Erhvervet er i den sammenhæng meget bekymrede forde potentielle ændringer for andelsvedtægterne, som en kontraktmodel kan medføre på europæiskplan. Andelsselskaber er netop en særegen form for organisering mellem producent og mejeri, hvorandelsvedtægterne bør være dækkende for ethvert krav til en kontraktform. Af hensyn til andelsor-ganiseringen – både i Danmark og andre EU-medlemslande – så må det sikres, at en kontraktformpå europæisk niveau ikke må medføre ændring af andelsvedtægterne og administrative byrder forandelsselskaber i form af kontraktadministration.Erhvervet fastholder – som sagt og skrevet tidligere – at tilgangen med kontraktrelationer på mangemåder er fejlagtigt. Det skyldes ikke kun, at mælkesektoren i Danmark allerede har organiseret sig,men også at enkelte lande i Europa ser kontrakter i en udbudsregulerende kontekst (reelt et kvotesy-stem). Erhvervet har været for en markedsorientering af mælkesektoren og er af den grund ikke po-sitive overfor nye reguleringstiltag på EU-plan, som overordnet set bedst bestemmes decentralt mel-lem mælkeproducenter og mejerier i medlemslandene.Landbrug & Fødevarer bemærker, at der er en tendens til, at mangede factoopfatter et andelssel-skab som en producentorganisation. Landbrug & Fødevarer finder, at der allerede er tilpas organise-ring på plads i dansk mejeribrug og lægger stor vægt på, at der ikke må indføres regler, som kanmedfører ændringer af andelsorganiseringen i Danmark. Landbrug & Fødevarer ønsker, at der ind-skrives en fortolkningsnote, hvor detyderligerepointeres, at et andelsselskab har selvstændig statusi forhold til producentorganisationer.Landbrug & Fødevarer har været for en markedsorientering af mælkesektoren og er overordnet setbekymrede overfor nye reguleringstiltag på EU-plan. Upåagtet, at det er indskrevet, at interprofes-sionelle organisationer ikke må have konkurrenceforvridende aktiviteter, så er det i dag muligt forinterprofessionelle organisationer (IPO’er) i andre landbrugssektorer at koncentrere og koordinereudbuddet og afsætningen mellem primær-, forarbejdnings- og detailleddet. Landbrug & Fødevarermå kraftigt afvise at lade IPO’er i mælkesektoren koncentrere og koordinere udbuddet og afsætnin-gen mellem primær-, forarbejdnings- og detailleddet. Begrundelsen er, at en national aftale, der og-så omfatter detailleddet, vil være konkurrerenceforvridende overfor udenlandske produkter, somprøver at komme ind på det pågældende marked.Kommissionen foreslår, at IPO’er vil kunne bidrage til at forbedre medlemmernes kendskab tilmarkedet og gennemsigtigheden på markedet gennem markedsundersøgelser (regionalt/nationalt)og statistisk materiale om priser, mængder og kontraktlængder. Landbrug & Fødevarer bemærker,at der er meget uklart, hvor omfattende IPOens virke er her, og at det er meget vigtigt, at fortrolig-heden af virksomhedernes interne virke respekteres. Kommissionen ønsker, at IPO’er kan lave kon-trakter, som er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Landbrug & Fødevarer understreger, atder er meget uklart, hvad indholdet af kontrakterne vil være, og hvorfor kontrakter overhovedetnævnes her. Omtalen af kontrakter i forbindelse med interprofessionelle organisationers virke kan37

skabe frygt for, at IPO’er kan have aktiviteter i strid med reglerne om den fri bevægelighed af vareri EU.Landbrug & Fødevarer noterer sig, at man vil kunne lade IPO’er i mælkesektoren fremme geografi-ske betegnelser, der er godkendt i forhold til EU’s regler. Generelt er Landbrug & Fødevarer dogbetænkelige ved tiltag, for eksempel i form af oprindelsesmærkning, der vil kunne hindre varernesfrie bevægelighed i EU. Overordnet set kan det tilmed undre, at man nævner mærkningsregler her,når dette netop er forbeholdt kvalitetspakken.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen arbejder aktivt for at markedsorientere den fælles landbrugspolitik i EU. Det vurderes,at det forventede forslag ikke vil medvirke til at markedsorientere mejerisektoren yderligere. Rege-ringen mener, at kontraktindgåelse og medlemskab af producentorganisationer og interprofessionel-le organisationer bør være frivilligt for den enkelte landbruger. Forslagets forventede bestemmelserom kontraktindgåelse og producenters forhandlingsstyrke bør ikke gælde for andelsvirksomheder,der er en vertikal integration af primærproducenter og forarbejdning. Regeringen fastholder, atlandbruget er en del af det indre marked og skal fungere herefter, og fra dansk side er man derforskeptisk over for en lempelse af gældende EU-konkurrenceregler.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet må forventes, at et stort flertal af medlemsstaterne vil støtte forslaget. Medlemsstaternes repræ-sentanter i gruppen har været delt på visse af emnerne; særligt hvad angår drøftelserne af en eventu-el undtagelse fra gældende EU-konkurrenceregler, hvor fem medlemsstater, herunder Danmark, varimod sådanne. Det kan derfor forventes, at samme gruppe af medlemsstater vil være kritiske.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Rapporten fra gruppen af højtstående eksperter på mælkeområdet har været forelagt FolketingetsEuropaudvalg den 9. juli 2010 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12. juli 2010, jf. sam-lenotat oversendt den 1. juli 2010, samt den 24. september 2010 forud for rådsmødet (landbrug ogfiskeri) den 27. september 2010, jf. samlenotat oversendt den 16. september 2010.

missionen at konkludere, at den bløde landing er på sporet i de fleste medlemsstater, at kvoteprisener tæt på nul i de fleste medlemsstater, og at mælkekvoterne ikke længere er en begrænsende faktorfor produktionen i de fleste medlemsstater.BaggrundKommissionen forventes at fremlægge rapport om udviklingen i markedssituation og de deraf føl-gende betingelser for en blød landing af mælkekvoterne, som ophører i 2015.Rapporten er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. december 2010med henblik på præsentation.NærhedsprincippetDer er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingta-gen til konkrete forslag.Formål og indholdI forbindelse med udfasning af mælkekvoterne i 2015 skal Kommissionen forelægge to rapporterfor Europa-Parlamentet og Rådet inden henholdsvis den 31. december 2010 og den 31. december2012 om udviklingen i markedssituation og de deraf følgende betingelser for en blød landing afmælkekvoterne, om fornødent ledsaget af relevante forslag. Den første af disse to rapporter forven-tes at indeholde følgende:MarkedssituationenI 2007 var der en voldsom stigning i mælkepriserne, der blev afløst af et lige så voldsomt prisfald i2008 og første del af 2009. I anden halvdel af 2009 og i den forløbne del af 2010 har mælkepriserneudviklet sig positivt. I 2009 blev der indledt intervention af smør og skummetmælkspulver og ind-ført eksportrestitutioner. Interventionsopkøb ophørte ultimo 2009, og alt opkøbt smør og en del afdet opkøbte skummetmælkspulver er nu udlagret. Restitutioner blev nulstillet ultimo 2009. Årsagentil bedringen i markedssituationen skyldes reduceret udbud og bedre efterspørgsel på verdensmar-kedet.Gnidningsløs afvikling af mælkekvoterneMed en blød landing forstås, at der ikke vil ske en alt for stor ændring af mælkeproduktionen, nårmælkekvoterne ophører. Kvoterne blev ved Sundhedstjekket udvidet med 5 x 1 % i perioden2009/2010-2013/2014. Kvoterne har gradvist mistet deres betydning i lyset af, at mælkeproduktio-nen ligger under kvoten i de fleste medlemsstater. Seks medlemsstater betalte overskudsafgift i2008/2009, mens kun tre medlemsstater (Danmark, Cypern og Nederlandene) betalte overskudsaf-gift for 2009/2010. I 2009/2010 lå EU’s mælkeleverancer 7 % under EU’s samlede kvote.Et tegn på, at den bløde landing ifølge Kommissionen forløber planmæssigt, er, at kvoteprisen imedlemsstater med fri omsætning af kvoter falder i takt med kvotens snarlige afskaffelse og allere-de er nul eller tæt på nul i de fleste medlemsstater. I to medlemsstater (Danmark og Nederlandene)forbliver kvoteprisen dog høj. I disse medlemsstater udnytter producenterne deres kapacitet til fort-sat at producere uanset, at de skal betale overskudsafgift. Det anføres, at det antageligt skyldes, at39

producenterne er tilstrækkeligt konkurrencedygtige eller er nødt til at udnytte deres produktionsap-parat fuldt ud.Kommissionen forventes at konkludere, at den bløde landing er på sporet i de fleste medlemsstater,idet kvoteprisen er nul eller faldende med retning mod nul i 2015, hvorfor mælkekvoterne ikke læn-gere er en begrænsende faktor for produktionen i de fleste medlemsstater. Det forventes dog, atKommissionen vil konkludere, at en blød landing ikke kan garanteres i de medlemsstater, hvor kvo-ten stadig overskrides.Rapporten forventes ikke ledsaget af forslag, men i tilfælde af fremtidige alvorlige ubalancer over-vejer Kommissionen tilsyneladende en ordning, som vil give mulighed for, at producenterne på fri-villig basis kan reducere deres indvejning af mælk imod kompensation. På baggrund af erfaringernefra mælkekrisen i 2008/2009 skønner Kommissionen, at det vil være tilstrækkeligt at tage 1-2 % afmælkemængden ud af markedet. Derudover vil Kommissionen gennem information søge at øge vi-den om markedet og styrke markedsdeltagernes ansvarlighed.Det kan i øvrigt oplyses, at kvoteprisen er høj i Nederlandene (7,50 kr./kg. mælk) og Danmark, hvorprisen blev fordoblet på bare 6 måneder og steg fra 1,49 kr./kg. (maj 2010) til 3 kr./kg. (november2010). Nederlandene og Danmark skal betale overskudsafgift på henholdsvis ca. 95 millioner kr. og40 millioner kr.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rapporten.KonsekvenserRapporten har ikke i sig selv konsekvenser for EU-budgettet, ligesom den ikke i sig selv har statsfi-nansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser.HøringSagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer bemærker, at mælkeproducenterne i hovedparten af EU’s medlemsstater ud-nytter ikke deres nationale mælkekvoter. Derimod udnytter medlemsstater som Holland, Tysklandog Danmark deres kvoter fuldt ud eller næsten til grænsen. Denne situation har ændret forholdenefor en blød landing, i forhold til situationen for to år siden.Stigende kvotepriser og overskudsafgiftDen seneste udvikling i priserne på kvotebørsen giver anledning til bekymring for udviklingen fremmod kvotesystemets ophør den 31. marts 2015. På novemberbørsen 2010 blev prisen ca. 3,00 kr. pr.kg. kvote. Kvotebørsen har været i funktion siden 1998, og det har generelt ikke været muligt ud-tømmende at forudsige eller forklare prisudviklingen på kvotebørsen. Men den seneste prisstigninghænger utvivlsomt sammen med udviklingen i mælkeleverancen og dermed kvoteudnyttelsen. Efterto afgiftsfrie år blev der ved senest afsluttede kvoteår betalt superafgift. Aktuelt er der opkrævet 40mio. kr. for det senest afsluttede kvoteår. Hvis den nuværende leveranceudvikling fortsætter, vil detindeværende kvoteår også ende med en afgift.40

Udbuddet af kvote har på de seneste fem kvotebørser været mindre end efterspørgslen. Hvis manvender blikket mod strukturudviklingen, er der på den lange bane forsvundet 8-10 % af kvægbedrif-terne pr. kvoteår. En opgørelse efter det senest afsluttede kvoteår viser, at der er forsvundet 4,4 %(173) af bedrifterne i kvoteåret 2009/10. Der er 4.130 bedrifter med mælkeleverance. En afdæmpetstrukturudvikling giver alt andet lige en mindre mængde kvote til omfordeling. Med udsigten til atkvotesystemet forsvinder i 2015 samt den aktuelle økonomiske situation i erhvervet, er det ikkehensigtsmæssigt med stigende kvotepriser og betaling af store beløb i overskudsafgift. Landbrug &Fødevarer indskærper, at der bør ske en afkapitalisering af kvoterne frem mod 2015, så alle investe-ringer i kvotekøb i princippet er afskrevet i 2015. En afkapitalisering, der viser sig i faldende og la-ve priser på kvotebørsen.Blød landing af mælkekvoterne i 2015Som led i en blød landing er leverancemulighederne udvidet gennem kvoteforhøjelser fra EU og ensænkning af overskudsafgiften til 2,07 kr. Hvert kvoteår siden 1. april 2006 er der tildelt yderligerekvote. Frem til 1. april 2009 er der uddelt i alt 3,5 % og fra 1. april 2009 yderligere 5 x 1 %. Densidste tildeling sker i kvoteåret 2013-2014. Disse forhøjelser skal ses i sammenhæng med, at der ikvægbesætningerne er en ydelsesstigning hvert år på ca. 2 % fordelt på genetik og management.For en del producenter er der trods kvoteforhøjelser fra EU således ikke overensstemmelse mellembedriftens leverance og kvote. Det betyder, at der trods kvoteforhøjelser vil være et udnyttelsespresog dermed en efterspørgsel efter kvote med prisstigninger til følge. Erfaringsmæssigt sker der ikkeen reduktion i leverancerne.I Sundhedstjekket blev det besluttet, at Kommissionen i 2010 og 2012 skal fremlægge en midtvejs-evaluering med tiltag til at sikre en hensigtsmæssig udfasning af mælkekvotesystemet i 2015. For atsikre en blød landing med afkapitalisering af kvoterne ønsker Landbrug & Fødevarer, at der arbej-des for følgende muligheder i forbindelse med midtvejsevalueringen i 2010:Yderligere kvoteforhøjelser så effektivitetsforbedringer ikke begrænses af mangel på kvote.Frontloading af de sidste 3 % af den allerede fastsatte kvoteudvidelse. Det vil nu og her givemulighed for at udjævne en forventet overskudsafgift under de aktuelt vanskelige økonomiskevilkår i erhvervet.Mulighed for udligning af overskudsafgiften mellem medlemsstater. I EU 27 er kvoten totalt setikke udnyttet. En omfordeling af frimængderne mellem medlemsstater vil tilgodese de mest ef-fektive bedrifter i EU.Endelig kan superafgiften sænkes fra de nuværende 2,07 kr. til et lavere beløb. Det skal dog no-teres, at vi principielt mener, at det er uhensigtsmæssigt at regulere via noget, der reelt er enomkostning.Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at udbetaling af kompensation til landmænd for at disseikke skal producere mælk er den forkerte vej at gå i forhold til ønsket om en fortsat markedsoriente-ring af mælkesektoren, og er af den grund umiddelbart ikke positive overfor nye udbudsregulerendetiltag på EU-plan. Kommissionen ønsker også, at data om markedssituationen skal opgraderes.Konkret er der tale om, at man skal beholde gældende markedsindberetninger til Kommissionen,men til gengæld holde flere møder mellem Kommissionen og mælkesektorens interessen-41

ter. Landbrug & Fødevarer kan støtte, at Kommissionen gør mere for at forbedre indberetningen afdata om markedssituationen, herunder opprioritere inddragelsen af mælkesektorens interessenter.Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark er tilfreds med, at det i rapporten atter slås fast, at mælkekvoterne ophører i 2015. Det ersamtidig vigtigt, at der sikres en blød landing i alle medlemsstater, hvilket jævnfør rapporten ikkekan garanteres. Regeringen vil derfor arbejde for, at dette bliver tilfældet, for eksempel gennemyderligere forhøjelse af kvoterne eller udfasning af overskudsafgiften. Danmark vil endvidere ar-bejde imod indførelsen af et nyt markedsinstrument.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet må forventes, at et stort flertal af medlemsstaterne vil tage den forventede rapport til efterret-ning. Få medlemsstater, heriblandt Danmark og Nederlandene, kan forventes at rejse spørgsmåletom sikring af en blød landing i alle medlemsstater.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kvartalsrapport fra Kommissionen om markedet for mejeriprodukterKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméKommissionen forventes at forelægge en opdateret markedsrapport om mælk på rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 13.-14. december 2010.BaggrundMarkedssituationen for mælk blev drøftet på Det Europæiske Råd den 18.-19. juni 2009, og derblev fremlagt følgende konklusioner: ”Det Europæiske Råd drøftede den nuværende situation påmælkemarkedet. Det opfordrede Kommissionen til at fremlægge en dybtgående markedsanalyse in-den for de næste to måneder, der omfatter eventuelle muligheder for at stabilisere mælkemarkedetog samtidig respekterer resultatet af sundhedstjekket.” Kommissionen har ved KOM(2009)385 af22. juli 2009 fremsendt meddelelse om markedssituationen for mælk og mejeriprodukter i 2009.Ifølge meddelelsen vil Kommissionen hvert kvartal præsentere en markedsrapport for Rådet.Kommissionen præsenterede senest en kvartalsrapport på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.september 2010. Rapporten beskriver markedssituationen for mælk og mejeriprodukter.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. december 2010 medhenblik på præsentation.

NærhedsprincippetDer er tale om en rapport og ikke om forslag til egentlige retsakter. På denne baggrund er spørgsmå-let om nærhedsprincippet ikke relevant.Formål og indholdKommissionen forventes at fremlægge en opdateret markedsrapport om mælk og mejeriprodukterpå rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. december 2010. Af Kommissionens kvartalsrapportpræsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. september 2010 fremgik det, at priserne bå-de på EU’s marked og på verdensmarkedet havde stabiliseret sig på et relativt højt niveau.Det kan oplyses, at den gennemsnitlige afregningspris i EU i september 2010 lå på 32,3 cent/kg(2,32 kr.) (imod 26,7 cent/kg i oktober 2009). Markedspriserne for smør og skummetmælkspulver iEU er steget siden foråret 2009. Der er ikke opkøbt smør eller skummetmælkspulver (efter licitati-onsprocedure) siden henholdsvis september og oktober 2009, og eksportrestitutioner for alle meje-riprodukter blev ligeledes nulstillet den 20. november 2009. Der har i 2010 ikke været interesse forat anvende intervention, hvilket var muligt med virkning fra den 1. marts 2010. Kommissionen på-begyndte salg fra interventionslagrene fra den 1. juni 2010. Interventionslagrene er, hvad angårsmør, stort set tomme og kraftigt reduceret, hvad angår skummetmælkspulver. EU’s eksport tiltredjelande, navnlig hvad angår skummetmælkspulver og ost, er forbedret betydeligt i 2010 i for-hold til 2009. I den forbindelse bemærkes, at såvel verdensmarkedspriserne som EU’s priser er ste-get som følge af større efterspørgsel.EU’s samlede mælkeproduktion i kvoteåret 2009/2010 ligger 7 % under den samlede mælkekvoteog 0,6 % under mælkeleverancen for kvoteåret 2008/2009. Kun Danmark, Cypern og Nederlandeneoverskred deres nationale kvote med den konsekvens, at de producenter i de nævnte lande, deroverskred deres individuelle mælkekvoter skal betale overskudsafgift, som andrager 0,278 €/kg(2,07 kr./kg). Danmarks kvoteoverskridelse er på 19.515,9 tons og vil udløse en overskudsafgift påca. 40,5 millioner kr.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om markedsrapporten.KonsekvenserMarkedsrapporten har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige kon-sekvenser.HøringDer henvises til afgivne høringssvar dels vedrørende rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i markedssituationen og de deraf følgende betingelser for engnidningsløs afvikling af mælkekvoteordningen, dels vedrørende forslag til Europa-Parlamentets ogRådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 vedrørende kontraktmæssi-ge relationer i mælke- og mejerisektoren

Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen tager Kommissionens forventede markedsrapport til efterretning. Regeringen arbejderfor, at markedsinstrumenter som intervention og prisstøtte enten ophører eller opretholdes på et mi-nimum som et reelt sikkerhedsnet. Regeringen vil endvidere modsætte sig en udskydelse af gen-nemførelsen af centrale dele af sundhedstjekket, således at strategien for afvikling af mælkekvoter-ne ligger fast.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at de fleste medlemsstater vil notere sig Kommissionens markedsrapport.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgKommissionens seneste forventede kvartalsrapport har været forelagt Folketingets Europaudvalgden 18. juni 2010 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. juni 2010, jf. samlenotat over-sendt den 10. juni 2010.Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.