FLF, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Grundnotat om Kommissionens meddelelse om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2010, KOM (2010) 672)

GRUNDNOTAT TILFOLKETINGETSEUROPAUDVALGom meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og SocialeUdvalg og Regionsudvalget om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020 - fremtidens ud-fordringer: fødevarer, naturressourcer og landdistrikterKOM (2010) 672Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. november 2010.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen har den 18. november 2010 præsenteret sin meddelelse om reformkursen for denfælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Konkrete forslag forventes fremlagt til juli 2011. Medde-lelsen fokuserer på, at reformen af den fælles landbrugspolitik skal tilvejebringe instrumenter medhenblik på at imødekomme de fremtidige nye udfordringer som fødevareforsyningssikkerhed, bære-dygtig forvaltning af naturressourcer, klimaforandringer, global konkurrence, lokal beskæftigelseog territorial balance. Kommissionen opstiller i meddelelsen tre optioner – 1) status quo med min-dre tilpasninger, 2) mere balanceret, målrettet og bæredygtig støtte og 3) en mere omfattende re-form af den fælles landbrugspolitik. Kommissionen beskriver hovedsageligt elementerne i option 2.BaggrundKommissionen har den 18. november 2010 præsenteret sin meddelelse om den fælles landbrugspo-litik på vej mod 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regi-onsudvalget. Meddelelsen er modtaget i en dansk sprogversion den 23. november 2010. Forslag tiljuridiske tekster forventes fremlagt i juli 2011.NærhedsprincippetDer er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingta-gen til konkrete forslag.Formål og indholdKommissionens meddelelse skitserer i meget generelle vendinger, hvilken retning Kommissionenfinder, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal tage. Dermed påbegyndes drøftelserne omrammerne for EU’s landbrugspolitik for perioden 2014-2020. Meddelelsen indeholder ikke angivel-1

se af nogen beløbsstørrelser for støtteniveauer eller budgetandele. Reformen af den fælles land-brugspolitik skal ses i sammenhæng med forhandlingerne om de finansielle rammer, som ventes atfinde sted sideløbende med landbrugsforhandlingerne. Kommissionen har i meddelelsen fastholdtbehovet for en stærk fælles landbrugspolitik, struktureret omkring to søjler. Kommissionen argu-menterer for, at den fælles landbrugspolitik skal forholde sig til de fremtidige nye udfordringer så-som fødevareforsyningssikkerhed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer, klimaforandringer,global konkurrence, lokal beskæftigelse og territorial balance. Meddelelsen berører spørgsmålet omomfordeling af den direkte støtte, redesign af søjle I og målretning af den direkte støtte, samt fast-holdelse og udvidelse af den nuværende søjle II.Kommissionen fremhæver følgende 3 overordnede udfordringer for den fælles landbrugspolitik:1) Fødevareforsyningssikkerhed, det vil sige, at der skal produceres fødevarer til forbrugerne af højkvalitet og i et bredt udvalg, herunder lokale produkter. Produktionen vil i fremtiden være præ-get af et mere konkurrencepræget miljø, større usikkerhed og øget prisvolatilitet.2) Miljø og klimaforandringer, det vil sige, at man bør udnytte landbrugssektorens potentiale til atbidrage til opfyldelse af EU’s klima- og energimål, herunder afbøde klimaforandringer og bi-drage til reduktion af CO2udslip.3) Territorial balance, fastholdelse af en territorial balance i erkendelse af, at landbrugsproduktioner en afgørende faktor for økonomien i landdistrikterne gennem koblingen til tilknyttede sekto-rer inden for særligt fødevarer, turisme og handel.Ved at imødekomme disse udfordringer finder Kommissionen, at den fælles landbrugspolitik ogsåvil bidrage til Europa 2020 strategiens mål om intelligent, bæredygtig og inkluderende grøn vækst.Fremtidige instrumenterDen fælles landbrugspolitik skal ifølge Kommissionen også fremover baseres på 2 søjler, hvor søjleI skal indeholde støtte, som ydes til alle landbrugerne på årlig basis, mens søjle II skal indeholdestøtteredskaber, der giver medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet til at afpasse støtten til med-lemsstaternes særlige behov på en flerårig basis.Direkte støtte (søjle I)Den fremtidige direkte støtte, der ydes til aktive landbrugere, foreslås baseret på følgende princip-per:En afkoblet ensartet grundlæggende indkomststøtte til alle landbrugere på regionalt niveau, for-udsat opfyldelse af krydsoverensstemmelseskravene. Denne støtte ventes underlagt et øvre støt-teloft (capping).En obligatorisk ”grøn” komponent til støtte, der baseres på enkle, generelle, ikke-aftalebaseredeog årlige miljøtiltag i EU, som for eksempel permanente græsarealer, grønt plantedække, om-driftskrav og økologisk braklægning. Derudover foreslår Kommissionen, at man skal undersøgemuligheden for at inkorporere de krav, der gælder for de nuværende Natura 2000-områder og atudbygge visse elementer af kravene om God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM).En supplerende indkomststøtte til landbrugere i områder med naturlige begrænsninger (herunderugunstigt stillede områder), der ydes under søjle 2.2

Markedsforanstaltninger (under søjle I)Kommissionen vil overordnet set fastholde den nuværende markedsorientering af den fælles land-brugspolitik, idet Kommissionen dog vil foreslå en forenkling og justering af de nuværende mar-kedsinstrumenter, herunder introducere yderligere elementer, som for eksempel forlængelse af in-terventionsperioden, anvendelse af klausuler om forstyrrelse af markedet og støtte til privat oplag-ring. Kommissionen vil forbedre sukkersektorens konkurrencedygtighed ved at foreslå, at det skalundersøges, hvilke muligheder, herunder en eventuel kvoteudfasning, der er ved de nuværende suk-kerkvoters ophør i 2014/15. Endelig foreslås det, at fødevareforsyningskædens funktionsmåde skalforbedres, idet landbrugets andel af værditilvæksten er faldet. Fokus i denne sammenhæng er pålandmændenes forhandlingsposition, kontraktforhold, strukturudvikling og funktionen af derivat-markedet1for landbrugsråvarer.Landdistriktsudvikling (søjle II)Kommissionen fremhæver, at landdistriktspolitikken, som en integreret del af den fælles landbrugs-politik, har vist sin værdi ved at styrke bæredygtigheden af EU’s landbrugssektor. Landdistriktspo-litikken skal fortsat bidrage tillandbrugets konkurrenceevne ved at fremme innovation og omstrukturering og mere effektivanvendelse af ressourcerne,en bæredygtig forvaltning af naturressourcer, hvor der tages hensyn til miljøet, landskabsplejeog bevarelse af landarealernes produktionskapacitet, ogterritorial balanceret udvikling i landdistrikterne i hele EU gennem en styrkelse af lokalområder,kapacitetsopbygning og forbedring af lokale forhold.Inden for denne ramme skal miljø, klimaændring og innovation være de retningsgivende temaer.Der skal fastsættes indikatorer, som skal sikre en effektiv målopfyldelse, ligesom der skal fokuserespå øget sammenhæng mellem landdistriktspolitikken og andre politikker for eksempel gennem enfælles strategisk ramme for EU-fonde.Derudover foreslår Kommissionen, at der etableres risikohåndteringsværktøjer til at tage bedre håndom indkomstsvingninger og markedsvolatilitet. Under landdistriktspolitikken foreslår Kommissio-nen mulighed for et nyt indkomststabiliserende værktøj, som er i overensstemmelse med WTO’sregler for grøn boks samt øget støtte til forsikringsinstrumenter og gensidige fonde. Kriterierne forfordelingen mellem medlemsstaterne af midler til udviklingen af landdistrikterne skal overvejes.

Endelig skal der ske en styrkelse og forenkling af kvalitets- og afsætningsfremme politikker medhenblik på at styrke konkurrenceevnen i landbrugssektoren.ReformscenarierKommissionen finder, at der er tre overordnede optioner til videre overvejelse, hvor den ene er denovenfor beskrevne, mens de andre to reformscenarier alene skitseres meget kort. Disse er:Option 1, der karakteriseres som et status quo scenarie, indebærer gradvise mindre tilpasninger afden nuværende politiske ramme med fokus på justeringer og forbedringer af visse områder som foreksempel omfordeling af støtten mellem medlemsstaterne.Option 2 lægger op til reform, som beskrevet ovenfor, med den målsætning at gøre den fælles land-brugspolitik mere bæredygtig og skabe bedre balance mellem forskellige politiske målsætninger.Dette skal gøres gennem mere målrettede foranstaltninger.Option 3 indebærer en mere omfattende reform af den fælles landbrugspolitik med stærk fokuseringpå miljø og klimamålsætninger og gradvis ophævelse indkomststøtte og de fleste markedsforan-staltninger.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen. Europa-Parlamentet forventes dog atfremlægge en udtalelse på eget initiativ.KonsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for EU-budgettet, ligesom meddelelsen ikke i sig selvhar statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser. Idet meddelelsen vildanne grundlag for det videre arbejde med reformen af landbrugspolitikken efter 2013 vil den doghave afledte statsfinansielle konsekvenser for det danske bidrag til finansiering af landbrugspolitik-ken samt erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af omfanget af landbrugsstøtten, som Danmarkmodtager. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.Høring§ 2-udvalget(landbrug) er blevet hørt om meddelelsen på møde den 16. november 2010, og medde-lelsen har endvidere været i skriftlig høring.Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at EU’s landbrugspolitik også i fremtiden skal være fælles,således at de samme regler gælder for alle landmænd i alle medlemsstater. Det er vigtigt, at der ta-ges udgangspunkt i, at en ny fælles landbrugspolitik skal forbedre erhvervets konkurrenceevne, ogat der samtidig tænkes yderligere forenkling ind i lovgivningen. Der skal desuden skabes mere sy-nergi og sammenhæng mellem EU’s forskellige ordninger, således at disse understøtter, og ikkemodarbejder, hinanden. Det gælder for eksempel definitionen af støtteberettigede arealer i forholdtil overgang til natur. Landbrug & Fødevarer ønsker ikke forsikringsordninger, men derimod enmarkedsbaseret løsning af udfordringerne. Intervention kan i visse tilfælde være nødvendigt, mendet skal kun ske som en nødløsning. Endvidere er det vigtigt, at der sendes et signal om, at den di-4

rekte støtte sker som en honorering af de høje krav, der stilles til landmænd og producenter i EU. Etkonkret problem er, at der ikke er mulighed for at give éngangskompensation til de landbrug, der erplaceret i områder med særlige miljøudfordringer. Landbrug & Fødevarer finder, at støtte til ugun-stigt stillede områder også bør kunne gives til områder med naturlige restriktioner i henhold til mil-jølovgivningen.Udgangspunktet for Landbrug & Fødevarer er en grundholdning om at fremme en stærk fælles eu-ropæisk landbrugspolitik, der fremmer en konkurrencedygtig og markedsorienteret sektor. Politik-ken skal bygge på en fælles finansiering, og samtidig forhindre, at der indføres konkurrenceforvri-dende statsstøtte. Tilsvarende skal den fælles landbrugspolitik så vidt muligt bygge på ens ramme-vilkår gennem blandt andet fælles EU-regler. Endelig skal man holde sig for øje, at EU’s land-brugspolitik løbende skal afstemmes med udviklingen i de lande vi normalt konkurrerer med på detglobale marked; det skal blandt andet ske i regi af verdenshandelsorganisationen WTO.I forhold til den aktuelle meddelelse, så skal det indledningsvist konstateres, at meddelelsen ikkeindeholder konkrete budgetovervejelser, konkrete satser, procentændringer m.v. En endelig vurde-ring af meddelelsen må nødvendigvis kræve kendskab til disse elementer. Men med dette forbehold,så efterlader meddelelsen et indtryk af, at Kommissionen i det anbefalede scenarie på nogle områ-der bevæger sig i den rigtige retning – men ikke er ambitiøse nok. Det er Landbrug & Fødevarersoverordnede opfattelse, at den fælles landbrugspolitik i større grad skal målrettes mod to mål. Fordet første skal politikken sikre en styrket konkurrenceevne for europæisk landbrug og fødevareindu-stri; og for det andet skal politikken bidrage til at løse de udfordringer, som europæisk landbrug ståroverfor i relation til blandt andet miljø og klima.I forhold til behovet for en styrket konkurrenceevne, så er det holdningen hos Landbrug & Fødeva-rer, at meddelelsen ikke i tilstrækkelig grad forholder til udfordringen fra den fortsatte globalisering– og dermed behovet for en fortsat styrkelse af europæisk landbrugs og fødevareindustris konkur-renceevne. Hvis ikke EU forstår at tage den udfordring op, så vil EU’s nuværende eksport af føde-varer i stigende grad blive presset væk fra til globale marked og henvist til afsætning på de indremarked; og samtidig må der forventes en øget import af fødevarer fra konkurrencedygtige lande.Dermed vil man forsømme muligheden for at øge væksten og dermed muligheden for at skabe nyearbejdspladser. Og netop landbrugs- og fødevaresektorens vigtige rolle som skaber af vækst og be-skæftigelse i relation til EU’s vækststrategi – Europa 2020 – blev understreget af EU’s stats- ogregeringschefer på deres møde i marts 2010.I forhold til ambitionerne om i større udstrækning at målrettet landbrugspolitikken mod at løse nog-le af problemerne i relation til miljø og klima, så er der rigtige takter i Kommissionens oplæg. Detgælder både i forhold til den direkte støtte (søjle 1) og i forhold til landdistriktspolitikken (søjle 2),hvor man lægger op til, at landbrugspolitikken i stigende grad skal bruges til at fremme innovationog grønne løsninger. Men det er vigtigt, at man giver mulighed for at præmiere de landbrug, som erfrontløbere på miljø og klimaområdet – hvad der generelt karakteriserer dansk landbrug og fødeva-reindustri.

I forhold til mere konkrete bemærkninger, så skal nedenstående punkter fremhæves:Anerkendelse af frontløbere i forhold til Kommissionens forslag om en ”grøn” komponentKommissionen lægger op til, at man vil indføre en obligatorisk ”grøn” komponent, der skal styrkeden miljø- og klimamæssige hensyntagen i forbindelse med dyrkningen af landbrugsjorden. På detteområde er dansk landbrug generelt betydeligt længere en det øvrige EU – blandt andet med hensyntil krav om efterafgrøder og reducerede kvælstofnormer. Det bør i forbindelse med den konkreteudformning af dette element sikres, at lande/regioner (som for eksempel Danmark), der har væretfrontløbere, anerkendes for denne indsats. Det skal med andre ord sikres, at de krav, der stilles for atkunne modtage denne ”grønne” komponent, skal tage udgangspunkt i de gældende fælles EU-reglersåledes at strammere nationale bestemmelser betyder, at man umiddelbart kan modtage støtten.Øget satsning på landdistriktspolitikkenLandbrug & Fødevarer mener, at den fremtidige landdistriktsstøtte bør have en øget fokus på bådeen vækstdagsorden og en miljødagsorden. I forhold til miljødagsordnen så skal ikke mindst målret-tede tiltag prioriteres højt. Disse skal blandt andet være med til at afhjælpe en række af de udfor-dringer, som erhvervet står overfor i tilknytning til implementering af blandt andet vandramme- oghabitatdirektivet. Vækstdagsordnen skal blandt andet fokusere på klimaområdet, og sikre en øgetstøtte til innovation, vidensformidling og investeringsstøtte til prioriterede områder.For at fremme denne dagsorden bør Danmark have en mere rimelig andel af EU’s samlede landdi-striktsbudget. Da de udfordringer, som landdistriktspolitikken skal bidrage til at løse, står i forholdtil den samlede landbrugsproduktion, bør Danmarks andel EU’s landdistriktsbudget afspejle Dan-marks andel af EU’s samlede landbrugsproduktion – det vil sige en andel på omkring 2,5 %.I forhold til især miljøområdet er det vigtigt at sikre, at de konkrete ordninger indeholder de nød-vendige incitamenter – for eksempel i form af en engangskompensation – der sikrer den ønskedeudnyttelse. Endvidere bør det i forhold til den nuværende støtte til ugunstigt stillede områder vurde-res, hvorvidt den også bør kunne ydes til arealer, der har en naturlig restriktion i forhold til miljø-lovgivningen.Endelig er det vigtigt, at den fremtidige landbrugspolitik, herunder ikke mindst landdistriktspro-grammet, muliggør naturpleje som produktionsgren. Med den nuværende politik er der ofte et mod-sætningsforhold mellem de krav, der stilles for at modtage enkeltbetaling og de målsætninger, der eri landdistriktsprogrammet.En ny fordeling af EU’s landbrugsstøtte mellem EU’s medlemslandeEt af de væsentlige temaer i diskussionen om den fremtidige landbrugspolitik er fordelingen af støt-te mellem EU’s medlemslande. Landbrug & Fødevarer bakker op om, at man finder en bedre balan-ce, der imødekommer de nye medlemslande. Men samtidig er det vigtigt at sikre – også set i relati-on til ambitionen om at være konkurrencedygtige på det globale marked – at man sikrer, at de direk-te betalinger understøtter de bedrifter, der producerer effektivt og med fokus på fødevaresikkerhed,klima, miljø, dyrevelfærd m.v.6

En forenkling af landbrugspolitikkenEn reel forenkling af den fælles landbrugspolitik kan kun ske i forbindelse med en reform af land-brugspolitikken. Set i lyset af de meget komplicerede regelsæt, der gælder i forhold til den fælleslandbrugspolitik, så er det vigtigt at få det sat på dagsordnen. Det er vigtigt både i forhold til at sikreat politikken er forståelig, men også for at lette de administrative omkostninger for landmænd ogvirksomheder. Landbrug & Fødevarer er i færd med at udarbejde en liste med konkrete forslag.Fastholdelse af nuværende markedsinstrumenter – og øget satsning på promotionI forhold til markedsforanstaltninger støtter Landbrug & Fødevarer en fortsat markedsorientering afEU’s landbrugspolitik. Men samtidigt er det nødvendigt, at der bevares et reelt og effektivt sikker-hedsnet for de produkter, der allerede er omfattet af eksisterende markedsinstrumenter. Man børendvidere undersøge, om de senere års opstramninger af markedsinstrumenterne, for eksempel forkorn, fortsat er relevante i forhold til målsætningen om at skabe markedsbalance og -stabilitet.Hvad angår risikohåndteringsværktøjer mener Landbrug & Fødevarer, at markedsstabilitet bør sik-res via eksisterende instrumenter. Såfremt der, som foreslået i meddelelsen, indføres nye sikker-hedsforanstaltninger lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at ordningerne er så transparenteog generelle som muligt. Ordningerne bør være fuldt ud EU-finansierede, og det skal sikres, at dehverken er konkurrenceforvridende eller bidrager til renationalisering af landbrugsstøtten.Med hensyn til afsætningsfremme finder Landbrug & Fødevarer det meget positivt, at Kommissio-nen lægger op til en mere aktiv afsætningspolitik via promotion-ordningen. Det er vigtigt, at de af-sætningsfremmende værktøjer kan implementeres på en enkel måde og primært bruges uden forEU’s indre marked.Overvejelser om en fjernelse af sukkerkvoterneEU har netop færdigimplementeret sukkerreformen fra 2006, som har ført til en reduktion i EU’ssukkerproduktion med 30 pct., herunder stop for sukkerroedyrkning i fem medlemslande. Det harogså betydet, at EU er gået fra at være eksportør til nettoimportør. Sektoren har således netop gen-nemgået en kraftig effektivisering, og en udfasning af kvoterne vil sandsynligvis føre til stop forsukkerproduktionen i yderligere områder. En udfasning af kvoterne skal således vurderes nøje iforhold til andre markedsforanstaltninger, som kan give et nødvendigt stabilt grundlag for en fort-sættelse af sukkerproduktionen. Fjernelse af kvoterne stiller skærpede krav til lige konkurrencevil-kår mellem medlemslandene, hvilket i givet fald vil blive en afgørende faktor for en fortsættelse afsukkerproduktionen i Danmark.Indførelse af en basisindkomststøtte og overvejelser om at indføre et loft per bedriftKommissionen lægger op til at indføre en basisindkomststøtte og i den forbindelse overveje at ind-føre et loft for betalingerne til store landbrug. Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at de direk-te betalinger fremadrettet skal ses som en honorering af de samfundsmæssige krav og ønsker, somstilles til landbrugsproduktionen i EU, for eksempel i forhold til miljø, fødevaresikkerhed, dyrevel-færd og klima – krav som produkter fra lande uden for EU, som vi konkurrerer med, ikke skal leveop til. På den baggrund kan Landbrug & Fødevarer heller ikke støtte indførelsen af et støtteloft på7

bedriftsniveau, da vil ramme de bedrifter, der søger at blive mere konkurrencedygtige gennem enudnyttelse af størrelsesøkonomien.Det bør endvidere sikres, at man på nationalt/regionalt niveau kan fastlægge, hvorvidt basispræmienskal være en flat-rate betaling, som er ens per hektar inden for en landet/regionen, eller den skaldifferentieres med udgangspunkt i de nuværende betalingsrettigheder. (Danmark betragtes som enregion). Der skal således sikres mulighed for, at de sektorer, hvor der i Danmark er, eller vil kom-me, et tillæg til basisbetalingen under enkeltbetalingssystemet, fremover skal kunne modtage for-holdsmæssigt den samme præmie.Mulighed for en frivillig koblet støtteKommissionen foreslår, at det inden for nogle klart definerede grænser fortsat bør være muligt atyde en begrænset koblet støtte. Landbrug & Fødevarer støtter denne mulighed, idet det blandt andetaf hensyn til en fortsat handyrproduktion (ungtyre) i Danmark sandsynligvis vil være nødvendigt athave dette instrument til rådighed.DI Fødevarer mener generelt, at den fælles landbrugspolitik bør indrettes, så den lever op til mål-sætningerne i EU2020-strategien og aktivt bidrager til at understøtte vækst og konkurrenceevne iEuropa. Den fælles landbrugspolitik skal være markedsorienteret, skabe forsyningssikkerhed ogadgang til råvarer til konkurrencedygtige priser på en ressourceeffektiv måde, der tilgodeser hensyntil miljø og klima. DI Fødevarer mener, at den direkte landbrugsstøtte skal omlægges og udfases såen større del af EU’s budget bliver målrettet EU’s vækststrategi.DI Fødevarer bemærker, at Kommissionens meddelelse i meget generelle vendinger skitserer, hvil-ken retning Kommissionen finder, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal tage. Der læggesop til, at den fælles landbrugspolitik skal bidrage til EU’s vækststrategi, hvilket er positivt. I denforbindelse er det helt centralt, at reformen af den fælles landbrugspolitik ses i sammenhæng medforhandlingerne om de finansielle rammer, som ventes at finde sted sideløbende med landbrugsfor-handlingerne. Meddelelsen indeholder ikke angivelser af nogen beløbsstørrelser for støtteniveauereller budgetandele. DI Fødevarer mener, at den mest direkte vej til at bidrage til EU’s vækststrategivil være at overføre midler fra den direkte støtte til andre områder af EU’s budget, der understøttereuropæisk forskning og innovation, høj mobilitet, en effektiv energisektor, adgang til kapital foriværksættere samt digitalisering. DI Fødevarer er betænkelige ved udsigten til, at omlægningen afden fælles landbrugspolitik sker inden for rammerne af de eksisterende søjler. En mindre justeringaf den direkte støtte og eventuel overførsel af midler til søjle 2 vil ikke være tilstrækkeligt til at sik-re de nødvendige midler til vækstskabende initiativer.Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark lægger stor vægt på en øget markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugs-politik med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten på længere sigt. Danmark lægger vægt på, atEU’s landbrugspolitik er bæredygtig i forhold til klima, natur, miljø og dyrevelfærd. Der er ikkemodsætning mellem på den ene side en støtteafvikling og på den anden side et fokus på bæredyg-tighed. Endelig lægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens meddelelse ikkeforegriber de kommende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle rammer.8

Fra dansk side henholder man sig generelt til det danske budget review høringssvar fra april 2008,regeringens strategi for afviklingen af EU’s landbrugsstøtte fra maj 2008 (B75) samt regeringenshøringssvar ”På sporet af en ny landbrugspolitik” fra juli 2010.Uden at foregribe resultatet af forhandlingerne om de nye flerårige finansielle rammer for periodenefter 2013, og potentielle afledte budgetmæssige justeringer, har regeringen fremlagt én måde atorganisere den fælles landbrugspolitik inden for et givent budget indtil 2020 med henblik på at sikreøget merværdi i EU som helhed ved at fremme Grøn Vækst.Den danske regering er af den opfattelse, at tendensen i de seneste reformer og markedsorienterin-gen af den fælles landbrugspolitik skal fortsætte, og at Europa 2020-strategien er en mulighed for attænke fremad, også i landbrugs- og fødevaresektoren. Europa 2020-strategiens mål bør være en delaf den fremtidige fælles landbrugspolitik, navnlig gennem øget fokus på forskning, udvikling oginnovation i landbrugs- og fødevaresektoren.Den europæiske landbrugs- og fødevaresektors evne til at overleve i fremtiden, er tæt knyttet tilsektorens evne til at være innovativ og aktivt bruge sin faglighed, snarere end at basere sig på klas-siske støttemekanismer.Fra et dansk synspunkt skal den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020 have et meget stærke-re fokus på håndtering af nye udfordringer og at levere offentlige goder.Den fælles landbrugspolitik har potentialet til at være en del af løsningen på mange af de nye udfor-dringer, og at bidrage til at udforske nye indtjeningsmuligheder og en bæredygtig udvikling. Foreksempel hvordan man kan skabe en effektiv vandforvaltning og forvaltning af biodiversitet, føde-varesikkerhed, håndtering af klimaændringer, højere miljømæssige hensyn, og levering af grønenergi.Én måde at nytænke den fælles landbrugspolitik på, er at skabe en mere målrettet og moderne søjleI og søjle II i perioden 2014-2020. Den nye ordning for direkte betalinger kan bestå af en grundlæg-gende præmie til rådighed for alle landbrugere - på regionalt niveau. En anden del af søjle I kanudbetales til landbrugerne som en top op for at levere offentlige goder. Og det bør være enkelt atadministrere. Søjle II kan have et stærkere fokus på projekter, der baseres på innovation og udvik-ling i landdistrikterne, ved hjælp af understøttende rammebetingelser (for eksempel uddannelses-programmer, ny teknologi m.v.). Dette er for at sikre Grøn Vækst i overensstemmelse med Europa2020 strategien.Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionen præsenterede meddelelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-30. november2010. Der var grundlæggende opbakning fra medlemsstaterne til de meget overordnede målsætnin-ger. En stor gruppe af medlemsstater Frankrig, Spanien, Portugal, Østrig, Italien, Grækenland, Ir-land, Polen, Ungarn mv. ønskede at sikre en høj indkomststøtte, en stærk regulering af landbrugs-markederne, udvikling af nye forsikringsordninger, og at der blev taget hensyn til europæisk land-9

brug i handelsforhandlingerne med tredjelande. Frankrig støttede Kommissionens model med 3 lagi den direkte støtte. Tyskland, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Nederlandene og Danmark lagdestor vægt på en yderligere markedsorientering af den fælles landbrugspolitik med større fokus påkonkurrenceevne, innovation, klima og miljø. Tyskland lagde vægt på at bevare den nuværendeindkomststøtte. Storbritannien og Danmark lagde vægt på, at landbruget på sigt skulle kunne klaresig uden indkomststøtte. En række medlemsstater som Polen, Rumænien, Letland, Tjekkiet, Portu-gal, Spanien, Storbritannien talte for en ny fordeling af den direkte støtte, der ikke var baseret påhistoriske kriterier og gerne en ensartet støtte per hektar. Langt hovedparten af medlemsstaterne varbekymrede for yderligere administrative byrder særligt i forhold til det nye grønne lag 2 i den direk-te støtte. Kommissionen understregede, at forenkling skulle indarbejdes løbende, og at der ikke villeblive tale om egentlige nye krav i lag 2.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 26. november 2010 forud for rådsmø-det (landbrug og fiskeri) den 29.-30. november 2010, jf. samlenotat oversendt den 18. november2010.Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.