Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 61
Offentligt
918340_0001.png
918340_0002.png
918340_0003.png
918340_0004.png
918340_0005.png
918340_0006.png
918340_0007.png
918340_0008.png
918340_0009.png
918340_0010.png
918340_0011.png
918340_0012.png
918340_0013.png
918340_0014.png
918340_0015.png
918340_0016.png
918340_0017.png
918340_0018.png
918340_0019.png
918340_0020.png
918340_0021.png
918340_0022.png
918340_0023.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrugog Fiskeri
Den 18. november 2010Sagsnr.: 99
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat for rådsmøde (EPSCO) den 6.-7. december 2010.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer17. november 2010FVM 821____________________________________________________________________
SAMLENOTATRådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse)den 6. - 7. december 2010____________________________________________________________________1.Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til for-brugereKOM (2008) 40- Politisk enighedSide 2
1
NOTAT OM RÅDSMØDE (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger-beskyttelse) den 6. - 7. december 20101.Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformationtil forbrugereKOM (2008) 40Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. maj 2010. Æn-dringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget indebærer en revision og sammenskrivning af den eksisterende EU-lovgivning om mærk-ning af fødevarer og næringsdeklaration. Forordningen finder anvendelse for alle former for føde-vareinformation og for alle fødevarer, der skal markedsføres i EU. Dog omfatter den ikke de verti-kale mærkningsregler (f.eks. vinmærkning), som vil blive bibeholdt.De væsentligste ændringer er en forenkling og opdatering af de horisontale mærkningsregler bl.a.ved, at der skabes fælles rammer og fælles grundlag for både mærkning af færdigpakkede fødevarerog andre former for formidling af fødevareinformation. Forslaget introducerer desuden et antal nyekrav, herunder om obligatorisk næringsdeklaration.Forslaget forventes samlet set ikke at indvirke på beskyttelsesniveauet i Danmark.BaggrundKommissionen har med KOM (2008) 40 af 30. januar 2008 fremsat forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om fødevareinformation (dvs. mærkning m.v.) til forbrugerne. Forslaget eroversendt til Rådet i dansk sprogudgave den 20. februar 2008.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter den almindelige lov-givningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget forventes sat på dagsordenen til rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og for-brugerbeskyttelse) den 6.-7. december 2010 med henblik på vedtagelse af politisk enighed. Det for-ventes ikke, at der kan opnås enighed om forslaget i 1. behandling med Europa-Parlamentet.NærhedsprincippetForslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskriver ogreviderer eksisterende EU-regler. Det anses generelt som nødvendigt, at reglerne om fødevarein-formation er harmoniserede, således at det sikres, at forbrugerne kan træffe informerede valg påtværs af grænserne, og at det indre marked for fødevarer fungerer uden hindringer.
2
Formål og indholdKommissionens overordnede formål med forslaget er at sikre et højt niveau for beskyttelse af for-brugernes sundhed og garantere deres ret til information ved at fastlægge generelle principper omog krav til fødevareinformation.Med forslaget vil Kommissionen konsolidere og modernisere de gældende mærkningsbestemmelseri EU.Generelle mærkningsbestemmelserKommissionen søger at samle de gældende horisontale mærkningsbestemmelser i ét regelsæt, derskaber fælles rammer og fælles grundlag for både mærkning af færdigpakkede fødevarer og andreformer for formidling af fødevareinformation. For ikke-færdigpakkede fødevarer er det op til med-lemsstaterne at fastlægge regler om mærkning, med den undtagelse, at der altid skal oplyses omindhold af allergene ingredienser. Størstedelen af de gældende vertikale regler, såsom mærknings-bestemmelser medtaget i varestandarder, berøres ikke af forslaget.Forslaget indebærer, at de vigtigste

obligatoriske mærkningsoplysninger

bibeholdes, herunder:fødevarens betegnelse,ingrediensliste,datoen for mindste holdbarhed / sidste anvendelsesdato,særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter,oprindelsesland, hvor andet ville være vildledende, ogalkoholindhold af drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol.Som noget nyt vil næringsdeklarationen blive obligatorisk. Ligeledes er det nyt, at mærkning medindhold af allergene ingredienser indgår i listen over obligatoriske angivelser for ikke-færdigpakkede fødevarer. Forslaget indeholder krav om supplerende oplysninger for specifikke ty-per eller kategorier af fødevarer, der har særlige egenskaber/karakteristika. Ændring af listen overobligatoriske oplysninger og fastsættelse af undtagelser i ekstraordinære tilfælde vedtages i komité-procedure.Forslaget introducerer desuden et antal nye elementer, blandt andet med hensyn til udformningen afde obligatoriske oplysninger. Mærkningen skal udformes, så der sikres en betydelig kontrast mel-lem de trykte oplysninger og baggrunden, og i skriftstørrelse på mindst 3 mm på emballager ellerbeholdere, hvis største yderflade måler over 10 cm2. Endvidere foreslår Kommissionen, at alkohol-holdige drikkevarer skal være omfattet af kravet om ingrediensmærkning, med undtagelse af øl, vinog spiritus.Forslaget indebærer som i dag, at fødevarer skal være mærket med oprindelse, hvis undladelse herafkan vildlede forbrugeren. Kommissionen foreslår, at der opstilles nærmere kriterier for, hvornår dernormalt vil være tale om et sådant krav.
3
Der stilles endvidere forslag om uddybning af fødevareforordningens bestemmelser om, hvem derhar ansvaret for, at de relevante krav i fødevarelovgivningen til fødevareinformation er overholdt.Kommissionen foreslår, at for så vidt angår ansvarsfordelingen vedrørende mærkning af fødevarerer den, der først markedsfører en fødevare i EU, den ansvarlige. Efterfølgende led i fødevarekædener kun ansvarlige for forhold, som de har indflydelse på. Den gældende fødevareforordning fastslår,at hvert led i fødevarekæden er ansvarlig for det, de markedsfører.NæringsdeklarationFor så vidt angår næringsdeklaration, lægger forslaget op til en større revision af de gældenderegler med det formål, at næringsdeklarationens effektivitet bliver styrket med henblik på atstøtte forbrugeren i at vælge en afbalanceret kost. Næringsdeklaration skal i henhold til forslagetgøres obligatorisk med visse undtagelser og indeholde oplysning om energi, fedt, mættet fedt, kul-hydrater (med særlig angivelse af sukkerarter) og salt. Det vil betyde, at den nuværende forenkledenæringsdeklaration udvides til at omfatte mættet fedt, sukker og salt. Protein vil derimod ikke læn-gere være omfattet. Endvidere foreslår Kommissionen, at alkoholholdige drikkevarer, med undta-gelse af øl, vin og spiritus, skal være omfattet af kravet om næringsdeklaration.Med forslaget vil det blive tilladt at supplere næringsdeklarationen med indholdet af nærings-stofferne transfedt, enkeltumættet fedt, flerumættet fedt, polyoler, stivelse, kostfibre, proteinsamt vitaminer og mineraler, såfremt de indgår i en betydelig mængde i fødevaren. Hvis indholdetaf en eller flere af de nævnte næringsstoffer anprises på varen, vil det være obligatorisk at nærings-deklarere det pågældende stof. Kommissionen tildeles beføjelsen til at ændre listerne over obligato-riske og supplerende oplysninger, herunder i næringsdeklarationen.Der lægges i forslaget op til, at de obligatoriske oplysninger i næringsdeklarationen skal væreanført på forsiden af en fødevares pakning. De næringsstoffer, der frivilligt kan næringsdeklareres,kan anføres separat et andet sted på pakken, idet de dog skal præsenteres samlet og om muligt i entabel, hvis de ikke optræder på forsiden af pakken.Kommissionen foreslår, at næringsdeklarationen som udgangspunkt anføres pr. 100 g/ml. Hvis næ-ringsdeklarationen er angivet pr. 100 g/ml, kan der suppleres med oplysninger om indholdet pr. por-tion, såfremt det klart fremgår, hvor mange portioner produktet indeholder. Det er dog muligt aleneat angive oplysningerne pr. portion, hvis fødevaren er pakket som én portion. Kommissionens for-slag lægger endvidere op til, at regler om alene at anvende portionsstørrelse i nærings-deklarationenkan vedtages i komité-procedure for de fødevarer, der sælges i pakninger, der indeholder flere por-tioner, og som dermed ikke er færdigpakket som enkeltportioner.Med forslaget indføres et nyt koncept for angivelse af næringsstofindhold, idet varens indhold(pr. 100 g/ml eller pr. portion) af energi og visse næringsstoffer tillige skal angives i forholdtil et fastsat referenceindtag, der henviser til et vejledende dagligt indtag. Formålet med dennetype mærkning er at vise, hvor meget den pågældende fødevare giver forbrugeren af energi,fedt, sukker, salt osv. i forhold til et samlet indtag af mad og drikke på én dag (referenceindtaget).Referenceværdierne fastsættes i et bilag til forordningen, som kan ændres i komitéprocedure. Dennemærkningsform er kendt som ”GDA-mærkning”.4
Forslaget åbner flere steder for vedtagelse af

supplerende nationale bestemmelser.

Somsupplement til de obligatoriske mærkningskrav vil medlemsstater kunne kræve supplerende obliga-toriske oplysninger om specifikke typer eller kategorier af fødevarer, der er begrundet i særlige be-skyttelsesværdige hensyn. Med hensyn til ingrediensmærkning af alkoholholdige drikkevarer kanmedlemsstater desuden opretholde nationale bestemmelser, indtil der vedtages EU-bestemmelser.Medlemsstaterne har fortsat beføjelsen til at fastsætte nærmere regler for mærkning af ikke-færdigpakkede fødevarer.Herudover vil det i henhold til forslaget være tilladt på nationalt plan at udforme frivillige ordningerom næringsdeklarationens udtryksform og præsentationsmåde. Formålet er, at der på sigt kan ud-vikles en ”best practice” på området i EU. Efter beslutning fra Kommissionen kan frivillige ordnin-ger vedrørende andre bestemmelser tillades.Kommissionen skal straks underrettes om supplerende nationale bestemmelser i henhold til en nyunderretningsprocedure. I sidste ende træffer Kommissionen afgørelse i overensstemmelse med for-skriftsproceduren med kontrol. De nationale ordninger må ikke være til hinder for den fri varebe-vægelighed. Såfremt Kommissionen finder, at en national ordning er til hinder for det indre mar-keds funktion, kan den, efter at have orienteret den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyre-sundhed, anmode den pågældende medlemsstat om at ophæve eller ændre den nationale ordning.Kommissionen er i henhold til forslaget i en komitéprocedure tildelt beføjelsen til at vedtage ret-ningslinjer med hensyn til udformningen af nationale ordninger.Der er i forslaget optaget en

overgangsperiode

på tre år fra forordningens ikrafttrædelse for mini-mumsskriftstørrelsen og den obligatoriske næringsdeklaration, idet mindre virksomheder dog får 5år, før de skal mærke med næringsdeklaration.

Formandskabets seneste kompromisforslag

Forhandlingerne om forslaget har pågået siden primo 2008 og forslaget har under forløbet undergå-et en række ændringer. Fra formandskabets seneste kompromistekst kan fremhæves følgende punk-ter:Der lægges op til, at der fortsat skal være krav om enminimumskriftstørrelse,men kravet er æn-dret til, at der som hovedregel gælder krav om 1,2 mm for bogstavet x’s højde.I forhold tiloprindelsetilføjes krav om mærkning med oprindelse på kød (svin, får, ged og fjer-kræ). Der ventes vedtaget gennemførelsesbestemmelser i løbet af to år, hvorefter kravet vil bliveindført. De nærmere detaljer vil afhænge af gennemførelsesbestemmelserne. Kommissionen skaludarbejde en rapport med konsekvensanalyse for oprindelsesmærkning på andre typer af kød, mælk,mælk som ingrediens i mejeriprodukter, kød som en ingrediens, ikke forarbejdede fødevarer, pro-dukter der består af én ingrediens, ingredienser, der udgør mere end 50 % af en fødevare og hereftereventuelt fremlægge forslag om regulering deraf.
5
I forhold til bestemmelsen omansvarsfordeling i fødevarekædener teksten ændret, så den bedrestemmer overens med den generelle tekst i fødevareforordningen 178/2002 om, at ethvert led i kæ-den er ansvarlig for den del af mærkningen, som leddet har indflydelse på. Der er nu indsat en hen-visning til fødevareforordningen i forslaget.Kommissionens forslag om at undtage øl, vin og spiritus, bortset fra blandingsprodukter som ”alko-pops”, fra kravet om ingrediensliste og næringsdeklaration er udvidet til at omfatte allealkoholhol-dige produkter,dog ikke blandingsprodukter. Kommissionen skal inden for 5 år afgive en rapportom, hvorvidt kategorier af alkohol fortsat skal være undtaget fra disse mærkningskrav, særligt op-lysningen om energiindhold, idet der skal sikres sammenhæng med andre EU-politikker (det vil sigeernæringspolitik).Det foreslås ligeledes at undtageikke-færdigpakkede fødevarerfra krav om ingrediensliste ognæringsdeklaration, og at der nationalt kan fastsættes regler herfor. I det foreliggende forslag er deteneste harmoniserede, obligatoriske krav til ikke færdigpakkede fødevarer kravet om oplysning omindhold af allergener.Protein er tilføjet listen over næringsstoffer i enobligatorisk næringsdeklaration,og ifølge forsla-get skal ”sukkerarter” (det vil sige både tilsat og naturligt forekommende sukker) deklareres samletsom total sukker. Dette svarer til de gældende regler.Det foreslås desuden – i modsætning til Kommissionens forslag, at deklaration skal ske pr. 100g/ml, at portionsangivelse som udgangspunkt kan være et supplement – og ikke et alternativ – her-til, og at oplysningerne skal holdes samlet og ikke nødvendigvis angives på forsiden af pakningen.Det er endvidere foreslået, hvilke næringsdeklarationsoplysninger der kan gives på frivillig basis påfødevarer, der enten har den obligatoriske næringsdeklaration, eller er undtaget fra næringsdeklara-tion (det vil sige alkoholholdige varer og ikke-færdigpakkede).Kommissionen ønsker obligatorisk GDA, men formandskabets kompromisforslag indebærer, atGDA skal være frivilligt, idet referenceværdier for vitaminer og mineraler som i dag dog skal væreobligatorisk. Kommissionens forslag indeholder ikke bestemmelser om fastlæggelse af portionsstør-relser, men der er indsat en bestemmelse, hvorefter Kommissionen skal vedtage regler for portions-størrelser i komité-procedure. Endelig skal den anvendte portionsstørrelse gives i umiddelbar nær-hed af næringsdeklarationen.Der er indarbejdet et dansk forslag om en bedre advarselsmærkning på ”energidrikke” og kosttil-skud med højt indhold af koffein.Europa-Parlamentets udtalelserI Europa-Parlamentet behandles forslaget i tre udvalg (miljø, indre marked og landbrug), og detsudtalelse i første behandlingen blev vedtaget den 16. juni 2010. Det vurderes ikke som sandsynligt,at Rådet kan nå til enighed med Europa-Parlamentet ved første behandlingen af forslaget.
6
Udtalelsen indeholder et stort antal ændringsforslag til Kommissionens forslag, herunder en rækkeforslag af mere redaktionel karakter. Særligt kan nedenstående fremhæves:Europa-Parlamentet ønsker, at ikke-færdigpakkede fødevarer undtages fra de fleste af forordningenskrav, dog ikke for oplysning om allergener, men lader det være op til medlemsstaterne at fastsættenationale regler om mærkning eller måden, hvorpå oplysningerne skal gives.Europa-Parlamentet ønsker øget oprindelsesmærkning og stemte for obligatorisk mærkning medoprindelse for følgende produkter: kød, fjerkræ, mejeriprodukter, frisk frugt og grønt, andre produk-ter med kun én ingrediens samt kød og fjerkræ anvendt som ingrediens i forarbejdede fødevarer. Iandre tilfælde skal fødevarer mærkes med oprindelse, hvis andet vil være vildledende.Kravet om, at skriftstørrelsen skal være minimum 3 mm, afvises af Europa-Parlamentet, der harvedtaget forslag om, at der ikke vedtages en minimumskriftsstørrelse i forordningen, men at der ef-terfølgende vedtages specifikke regler om læsbarhed.Der er stillet forslag om mærkning med produktionsdato for dybfrostprodukter.Europa-Parlamentet støtter Kommissionens forslag om en mere specificeret ansvarsfordeling endden, der følger af fødevareforordningen, men stemte dog for at der også indsættes en henvisning tilfødevareforordningen.Europa-Parlamentet stemte imod et ændringsforslag om, at Kommissionen bør forelægge forslagom et EU-forbud mod kunstige transfedtsyrer, men har stemt for obligatorisk mærkning med ind-hold af både naturligt forekommende og industrielt fremstillede transfedtsyrer.I forhold til næringsdeklaration støtter Europa-Parlamentet Kommissionens forslag om, at portions-angivelse i næringsdeklarationen kan være et alternativ til obligatorisk angivelse pr. 100 g/ml.Europa-Parlamentet støtter desuden Kommissionens forslag om, at den obligatoriske del af næ-ringsdeklarationen skal være anført på emballagens forside, og derudover, at varens energiindholdskal gengives på forsiden – indrammet og pr. 100 g/ml samt eventuelt pr. portion (dog ikke på ga-veemballager).Endvidere støtter Europa-Parlamentet Kommissionens forslag om obligatorisk GDA med energi påforsiden. Desuden ønsker Europa-Parlamentet, at der – udover ”voksen-GDA” – kan være ”børne-GDA”, og at referenceværdien for den voksne fremgår (”Gennemsnitligt dagligt behov for en mid-aldrende kvinde. Det individuelle daglige behov kan afvige herfra”.). Kommissionens forslag inde-holder ikke bestemmelser om grundlaget for fastlæggelsen af portionsstørrelser, og i Europa-Parlamentet var der ikke opbakning til et ændringsforslag om, at portionsstørrelser skal være reali-stiske.Europa-Parlamentet støtter den brede tilslutning i Rådet til, at protein skal angives obligatorisk.
7
Europa-Parlamentet støtter Kommissionens forslag om ”salt” (og ikke ”natrium”).Angående deklaration af sukker indeholder Kommissionens forslag ”totalsukker” (som også brugesi dag). Europa-Parlamentet stemte imod et ændringsforslag om at deklarere ”tilsat sukker”.Europa-Parlamentet stemte for at undtage håndværksprodukter fra mikrovirksomheder og ikke-færdigpakkede fødevarer fra de fleste obligatoriske mærkningskrav, herunder næringsdeklaration.Europa-Parlamentet ønsker ikke nationale mærkningsordninger ved siden af mærkningsforordnin-gen, og trafiklysmærkning blev afvist. Europa-Parlamentet stemte desuden imod et ændringsforslagom indførelse af et fælles europæisk ernæringsmærke.Endelig ønsker Europa-Parlamentet at undtage alle alkoholholdige drikkevarer fra kravet om næ-ringsdeklaration og ingrediensliste. Det vil sige også for eksempel blandinger af sodavand og alko-hol (”alkopops”).Gældende dansk retForslaget samler de gældende mærkningsbestemmelser i EU, som fremover vil være reguleret af enforordning. Reglerne vil dermed være umiddelbart anvendelige i Danmark.Forordningen vil erstatte en række direktiver, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærk-ning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler(mærkningsdirektivet) samt Rådets direktiv nr. 90/496/EØF af 24. september 1990 om næringsde-klaration af levnedsmidler (næringsdeklarationsdirektivet).De gældende regler, som er implementeret i henholdsvis bekendtgørelse nr. 1308 af 14. december2005 om mærkning m.v. af fødevarer og bekendtgørelse nr. 910 af 24. september 2009 om næ-ringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer, skal ophæves.KonsekvenserEn vedtagelse af forslaget forventes samlet set ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Detvil dog være væsentligt, at der tilvejebringes klare rammer for blandt andet kravet om næringsde-klaration, så forbrugerne beskyttes mod vildledning. Det vurderes, at forslaget vil kunne have posi-tive konsekvenser for sundheden, såfremt mærkningen bidrager til at fremme et sundere valg af fø-devarer.Forordningen forventes at medføre en øget administrativ byrde i form af kontrol med overholdelseaf nye krav. På den anden side vil kontrollen også blive lettet ved, at mærkningskravene bliver stan-dardiseret og forenklet. Samlet set vurderes nettoeffekten at være et uændret kontrolniveau, hvorforforslaget ikke umiddelbart vurderes at have statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle nye kontrol-omkostninger som følge af anmodninger fra aktører om udformning af nationale ordninger for præ-sentation af næringsdeklarationen vil blive afholdt inden for Fødevareministeriets rammer.
8
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har foretaget en foreløbig analyse af de mulige administrative og fi-nansielle konsekvenser af Kommissionens oprindelige forslag for erhvervet. Det oprindeligeforslag vurderes at have meget betragtelige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Disse vil dog kunnereduceres betydeligt, hvis ikke-færdigpakkede fødevarer undtages fra kravet om nærings-deklaration, og GDA-mærkning bliver frivillig og ikke obligatorisk. Vurderingen er nu, at ikke-færdigpakkede fødevarer undtages fra kravet om næringsdeklaration, og at GDA-mærkning bliverfrivillig. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har opdateret den første foreløbige analyse både i forholdtil de lempede krav og til forslaget om obligatorisk oprindelsesmærkning for fersk kød. De nærmerekrav for oprindelsesmærkning er endnu ikke fastlagt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer, atyderligere krav til oprindelsesmærkning vil have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.Yderligere krav til oprindelsesmærkning vurderes også at ville kunne have konsekvenser i forholdtil konkurrenceforvridning og funktionen af det indre marked. En nærmere analyse af forslagetsøkonomiske konsekvenser afventer resultatet af de videre forhandlinger op mod den endelige ved-tagelse af Rådets fælles holdning.HøringForslaget er sendt i høring til en bred kreds af organisationer og myndigheder. Der er senest iforbindelse med den forventede vedtagelse af politisk enighed på rådsmødet (beskæftigelse, social-politik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) i december 2010 foretaget en supplerende skriftlig høringi §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg.Danske Slagtermestre (DS) peger på vigtigheden af, at der bliver vedtaget nationale, danske foran-staltninger vedrørende ikke-færdigpakkede fødevarer. Derudover finder organisationen det ønske-ligt, at begrebet ”øjeblikkeligt salg” bliver uddybet, således at det som minimum vil omfatte pro-dukter, der skal sælges samme dag, som de er blevet pakket. Endeligt ønskes det, at der kommer endefinition af begrebet ”små mængder”.Organisationen er generelt imod, at næringsdeklaration bliver obligatorisk. Kravet vil påføre småvirksomheder en meget stor administrativ byrde, og dette vil gå ud over mangfoldigheden og ud-buddet af nicheprodukter af høj kvalitet i specialfødevarehandlen. DS peger på, at forbrugeren i dis-se typer af butikker vil kunne få mere information om en konkret vare mundtligt. DS ønsker gene-relt nationalt fastsatte undtagelser fra den obligatoriske fødevareinformation for ikke-færdigpakkedefødevarer. Endelig ønskes så lang en overgangsperiode som muligt.COOP hilser det velkomment, at forordningen samler og reviderer regler fra flere forskellige regel-sæt, men man burde benytte lejligheden til at samle både de vertikale og de horisontale mærknings-regler i én forordning. COOP ser gerne, at produktionsdato bliver inkluderet under de obligatoriskemærkningsoplysninger. Det påpeges desuden, at en minimumsskriftstørrelse på 3 mm er ufor-holdsmæssig stor, specielt når det sammenholdes med mængden af obligatoriske oplysninger. Detundrer endvidere COOP, at oplysningen om ”mindst holdbar” ikke skal stå i samme synsfelt som deøvrige oplysninger. COOP er af den opfattelse, at muligheden for at komme med supplerende nati-onale mærkningskrav skal holdes på et absolut minimum, således at varernes fri bevægelighed sik-res bedst muligt. Derudover anføres det, at overgangsordningen bør være på mindst 4 år for at mi-nimere omkostningerne i medfør af implementeringen.9
COOP ønsker, at næringsværdier altid skal angives pr. 100 g/ml, og at angivelse pr. portion samtgrafik og symboler i nationale ordninger kun bør være et supplement hertil. En angivelse af næ-ringsværdier pr. portion vil gøre forbrugernes sammenligning af tilsvarende fødevarer kompliceret,da portionsstørrelser ikke nødvendigvis er ens. COOP finder det nødvendigt, at detailbutikker und-tages fra krav om næringsdeklaration af butiksfremstillede fødevarer. COOP ønsker en overgangs-periode på 4 år.Mejeriforeningen finder ikke, at der er behov for, at principperne for næringsdeklaration ændres ra-dikalt, herunder fordi det medfører unødigt besvær for virksomhederne. Foreningen går ind for enobligatorisk klassisk næringsdeklaration (dvs. angivelse af energi, fedt, protein, kulhydrat pr. 100g/ml) på bagsiden samt et frivilligt positivt EU-ernæringsmærke (i lighed med det svenske nøgle-hulsmærke) på forsiden af pakningen. Foreningen finder det uacceptabelt, hvis protein ikke er med ien obligatorisk næringsdeklaration, da protein er en væsentlig indholdskomponent til vurdering af,om fødevaren er sund. Foreningen er ikke begejstret for kravet om, at næringsindhold skal angivessom procentandel af et referenceindtag. Det anføres, at mange naturlige produkter ikke kommer tilderes ret under sådant et system. Mejeriforeningen finder det problematisk og vildledende, at mælkmed det foreslåede system i realiteten kan fremstå som et ringere produkt end sodavand. Foreningener imod, at man kan angive næringsindhold udelukkende per portionsstørrelse, fordi dette umulig-gør en reel sammenligning mellem forskellige fødevarer. Der peges endvidere på, at det er detilsat-tesukkerarter, der bør deklareres, da det er denne oplysning, der er relevant for forbrugeren. For-eningen er generelt imod nationale ordninger, og der bør i stedet fokuseres på at udvikle et frivilligt,positivt EU-ernæringsmærke. Foreningen er af den opfattelse, at kravet om en 3 mm skriftstørrelseer for vidtgående og bør reduceres til 1,5 mm, og undtagelsen skal udvides. Endvidere mener for-eningen, at betegnelsen ”herkomststed” ikke er umiddelbart forståeligt – foreningen foretrækker”oprindelsesland”. Overgangsordningen bør være på 5 år.Landbrug & Fødevarer støtter, at reglerne er forelagt i forordningsform, men pointerer, at forslagetikke er udformet på en brugervenlig facon, og at det ikke er umiddelbart anvendeligt eller tilgænge-ligt. Der søges endvidere en klarificering af begreberne ”meget letfordærvelige varer” samt ”kortperiode”.Landbrug & Fødevarer finder ikke, at forslaget er udtryk for en optimal balance mellem national ogEU kompetence. Landbrug & Fødevarer foretrækker et egentlig EU-ernæringsmærke, idet nationaleordninger de facto medvirker til, at forbrugerne bliver præsenteret for en flerhed af ernæringsmær-ker fra forskellige nationale ordninger, eventuelt på de samme produkter. Landbrug & Fødevarerfinder det således stærkt beklageligt, at Kommissionens intentioner om at hjælpe forbrugerne til attræffe et sundere valg ved hjælp af næringsdeklaration derfor i nogen grad vil blive udhulet. Land-brug & Fødevarer finder, at protein i alle tilfælde skal næringsdeklareres. Det anses for problema-tisk, at næringsindhold skal angives som procent af referenceindtag, da dette ikke giver hensigts-mæssig forbrugerinformation, herunder i relation til portionsstørrelser. Referenceværdierne byggerpå et uklart grundlag og bør fastlægges på baggrund af udtalelser fra Den Europæiske Fødevareau-toritet (EFSA). Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at energi- og næringsstoffer altid angivespr. 100 g eller 100 ml. Angivelse pr. portion finder Landbrug & Fødevarer problematisk, da porti-10
onsstørrelser ikke er standardiseret, og den enkelte fødevares andel i kosten er vidt forskellig i med-lemsstaterne.I forbindelse med drøftelsen på rådsmødet i juni 2010 fremhæver Landbrug & Fødevarer, at i for-hold til de to diskussionspunkter finder de umiddelbart, at der hverken er behov for krav til mini-mumsskriftstørrelse eller for yderligere at specificere ansvarsfordelingen i fødevarekæden ud over,hvad der fremgår af fødevareforordningen. Det vil således være det praktisk-lade-sig-gøre-lige, dersætter rammerne for, hvordan skriftstørrelsen konkret kan udformes.For så vidt angår spørgsmålet om ansvarsfordeling henviser Landbrug & Fødevarer til, at fødevare-forordningen tydeligt sætter rammerne herfor.Landbrug & Fødevarer henstiller yderligere til, at såfremt temaet om næringsdeklaration kommer tildrøftelse på rådsmødet, er det vigtigt, at man fra dansk side fastholder sin holdning om, at obligato-risk angivelse af næringsstoffer angives pr. 100 ml/100g. Såfremt temaet om oprindelsesmærkningkommer til drøftelse på rådsmødet, er det ligeledes vigtigt, at man fra dansk side fastholder sinholdning om, at en sådan angivelse bør ske efter de gældende regler. Det vil sige som altovervejen-de hovedregel som en frivillig foranstaltning.Landbrug & Fødevarer udtrykker i forbindelse med rådsmøde december 2010 tilfredshed med, atder i ministerrådet er opnået enighed om obligatorisk næringsdeklaration af fødevarer med angivel-se pr. 100 g/100 ml, da mærkningen muliggør en reel sammenligning af næringsstof-indholdet i for-skellige fødevarer. Landbrug & Fødevarer ser dette som fornuftig og anvendelsesorienteret forbru-geroplysning. Landbrug & Fødevarer er desuden glade for, at ministerrådet tilsyneladende er landetpå, at portionsangivelser kan være et supplement – og ikke et alternativ til – 100g/100 ml angivel-sen. Landbrug & Fødevarer opfordrer ydermere til, at ministeren holder stenhårdt på, at GDA-mærkningen angives på frivillig basis – den mindst ringe - i det videre forhandlingsforløb. Land-brug & Fødevarer beklager, at det ikke har været muligt at fastholde især Kommissionen på det op-rindelige forslag om fortrinsvis frivillig oprindelsesmærkning. Det er beklageligt, at Kommissionenhar vendt sig mod eget oprindeligt forslag herom, således at det nu ser ud til, at der kommer reglerom obligatorisk oprindelsesmærkning - i første omgang på kød og måske på længere sigt endog påyderligere fødevarer. Landbrug & Fødevarer fremhæver i den forbindelse de ikke ubetydelige ad-ministrative byrder, erhvervet vil bliver pålagt i forbindelse med obligatorisk oprindelsesmærkning.Landbrug & Fødevarer bemærker desuden, at obligatorisk oprindelsesmærkning er etomkostningstungt instrument. At gøre oprindelsesmærkning obligatorisk vil ikke bidrage med dennødvendige information. Landbrug & Fødevarer støtter derfor en så enkel model som muligt påoprindelsesmærkning.Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter ønsker, at undtagelsen af øl, vin og spiritus fra kravet ommærkning med ingrediensliste og næringsdeklaration bør udvides til alle former for alkoholholdigeprodukter, herunder frugtvin og aromatiseret vin.Dansk Erhverv, støttet af Horesta, anfører i høringssvaret, at det er uhensigtsmæssigt at indføre etkrav om allergenmærkning for ikke-færdigpakkede fødevarer, idet der på produktionsstedet kan ske11
kontaminering af fødevaren. Endvidere anføres, at kravet om en minimumsskriftstørrelse på 3 mmog de samlede obligatoriske informationer, der skal gives på forsiden af produktet, vil kræve ufor-holdsmæssigt meget plads på emballagen, således at der kun efterlades lidt plads til at beskrive pro-duktet. Dansk Erhverv støtter, at ingrediensmærkning af alkohol er undtaget fra forordningsforsla-get. Endeligt påpeges det, at der skal udvises varsomhed med frivillig mærkning af oprindelsesland,idet det kan hindre den frie varebevægelighed.Dansk Erhverv, støttet af Horesta, anfører i supplerende høringssvar, at der har hersket stor forvir-ring om forslagets konsekvenser for ikke-færdigpakkede fødevarer. Ikke mindst krav til ikke-færdigpakkede fødevarer og måltider samt fødevarer produceret i delikatesseafdelinger, fiskeafde-linger og slagterafdelinger i supermarkeder, fiskebutikker og restauranter, er afgørende for, hvorvidtproduktionen fra disse erhverv kan opretholdes og hvorvidt mangfoldigheden i fødevareudbuddetbevares og udvikles. Ifølge Dansk Erhverv er det derfor helt afgørende, at forslaget ikke stiller desamme krav til mærkning af fødevarer fra disse fødevarevirksomheder som til færdigpakkede, fær-digfremstillede fødevarer. Dansk Erhverv mener, at EU-regler er afgørende for varernes fri bevæge-lighed og reel forbrugerinformation. Imidlertid er der på flere områder ikke tale om forenkling af dehorisontale mærkningsregler i forordningsforslaget og de administrative, og ifølge Dansk Erhvervskal de administrative byrder for myndigheder og virksomheder være helt centrale i forbindelsemed udarbejdelsen af forordningen.I forbindelse med drøftelserne på rådsmødet i juni 2010 bemærker Dansk Erhverv, støttet af Ho-resta, om de to afgrænsede problemstillinger, at med hensyn til kriterier for læsbarhed og mini-mumsskriftstørrelse er Dansk Erhverv positiv overfor ensartede mærkningsordninger, der er tro-værdige og let forståelige for forbrugerne. Informationerne skal være læsbare, men et krav om enminimumsskriftstørrelse er for rigidt. Dansk Erhverv anbefaler derfor, at kriteriet skal være, at tek-sten skal være læsbar, deklarationen skal være tydelig og let læselig og tekst og symboler skal værei en farve, der afviger fra baggrunden.Med hensyn til ansvarsfordelingen i fødevarekæden mener Dansk Erhverv, at ansvaret for mærk-ning skal ligge hos producenten af produktet. Dansk Erhverv fremhæver, at forslaget til mærknings-forordningen ikke er klar på dette punkt.Dansk Erhverv anfører desuden, at for detailvirksomheder, der fremstiller fødevarer til den endeligeforbruger er det helt afgørende, at oplysningspligten med hensyn til indhold af allergener begrænsestil at omfatte de ingredienser, der er direkte tilsat fødevaren, samt at oplysningspligten kan opfyldesgennem mundtlig besvarelse af kundens forespørgsel.Dansk Erhverv bemærker afslutningsvis, at der fortsat er mange uafklarede elementer i de politiskeforhandlinger om den kommende mærkningsforordning. Derfor er det svært at vurdere konsekven-serne for erhvervslivet, og særligt for de erhvervsdrivende, som baserer deres udbud på fødevare-håndværket og det varierede udbud såsom restauranter, take-away, delikatesseafdelinger med mere.Dansk Erhverv opfordrer derfor til at de administrative konsekvenser følges nøje – også i løbet af devidere forhandlinger. Desuden fremhæver Dansk Erhverv, at kriterierne for hvorvidt de nye kom-
12
mende mærkningsregler overholdes, for eksempel behov for europæiske toleranceværdier til brugfor udarbejdelse af næringsdeklarationer, vil være afgørende for kontrollens omkostninger.Dansk Erhverv opfordrer til, i forbindelse med rådsmøde december 2010, at der indføres overgangs-bestemmelser på alle nye bestemmelser i forordningen, således at der ikke kun er overgangs-bestemmelser for skriftstørrelse og næringsdeklarationen. Dansk Erhverv støtter desuden de nuvæ-rende krav til oprindelsesmærkning, som forhindrer vildledning af forbrugerne. Dansk Erhverv ergenerelt mod øgede krav til oprindelsesmærkning, idet øget brug af oprindelsesmærkning i praksisvil være en barriere for det indre marked og risikere at blive brugt protektionistisk, og dermed udgø-re indirekte handelshindringer.Dansk Erhverv fremhæver desuden, at ansvarsfordelingen vedrørende mærkning af fødevarer børvære således, at den, der først markedsfører en fødevare i EU, er den ansvarlige. Efterfølgende led ifødevarekæden bør kun være ansvarlige for forhold, som de har indflydelse på. Dansk Erhverv bak-ker op om, at krav om mærkning pr. 100 g/ml skal være obligatorisk, samt at informationen ikkenødvendigvis skal stå på forsiden af emballagen. Dansk Erhverv bemærker desuden, at energidrikkepå markedet er produkter, som af myndighederne anses som værende sikre, både fødevare-sikkerheds- og sundhedsmæssigt. Dansk Erhverv mener grundlæggende, at det er en glidebane atadvarselsmærke produkter, som myndighederne vurderer, som værende lovlige og forsvarlige.Danmarks Biavlerforening anfører i høringssvaret, at mærkning med oprindelsesland burde væreobligatorisk. Dog kan foreningen tilslutte sig udformningen, som den er nu, i og med det er forenin-gens synspunkt, at forslaget åbner for muligheden af supplerende nationale bestemmelser om obli-gatorisk oprindelsesmærkning, såfremt der er relevant dokumentation (herunder forbrugerpræferen-cer) herfor. Foreningen mener derfor, at der er mulighed for at kræve oprindelsesmærkning på hon-ning, begrundet i det faktum, at den danske forbruger er villig til at betale en merpris for honning afdansk oprindelse. Endvidere er foreningen af den opfattelse, at der vil opstå et problem i forhold tilat bevare det danske krav om advarsel mod at give honning til spædbørn.Foreningen går ud fra, at honning er undtaget fra kravet om næringsdeklaration.Håndværksrådet (HR) støtter overordnet forsøget på at harmonisere og forenkle mærkningsreglerne,men er af den opfattelse, at det foreliggende forslag er ugennemarbejdet og uigennemtænkt. Kravetom obligatoriske informationer og antallet af dem vil være særdeles byrdefuldt for især små og mel-lemstore virksomheder. HR mener ikke, at den øgede informationsmængde er særlig forbrugerven-lig. HR mener desuden, at definitionen af ”færdig-pakket fødevare” er uhensigtsmæssig. Tilligemener HR, at det vil være problematisk at gennemføre kravene om, at informationerne skal anførespå forsiden af pakningen, når der samtidig skalanvendes en skrifttype på minimum 3 mm.HR kan generelt ikke støtte en mærkning på forsiden af emballagen, da det håndværksmæssigepræg derved går tabt. Håndværksmæssig produktion af fødevarer hos f.eks. bager- og slagterforret-ninger bør generelt undtages fra kravet om obligatorisk næringsdeklaration og mærkning med aller-gene ingredienser. Der bør i givet fald indrømmes en længere overgangsfrist til dette end de foreslå-ede 3 år.13
Bryggeriforeningen er generelt af den opfattelse, at det er positivt, at reglerne nu samles i ét regel-sæt. Det pointeres, at begreberne ”oprindelsesland” og ”herkomstland” bør afstemmes, således atder kun anvendes ét af begreberne i forordningsteksten, idet det ellers kan forekomme vildledende.Derudover vil kravet om en minimumsskriftstørrelse ikke være hensigtsmæssigt, idet det bør væreden samlede udformning af emballagen, der skal vurderes. Kravet om skriftstørrelse vil medføre, atmærkningen i nogle tilfælde vil optage en meget stor del af pladsen på emballagen, hvilket ikke erhensigtsmæssigt.Foreningen støtter kravet om obligatorisk næringsdeklaration, idet en række forhold angående defastsatte udtryksformer bør afklares nærmere, og anfører videre, at angivelse af næringsstoffer iprocent af referenceindtag alene bør kunne henvise til pr. portion. Uklarheder bør afklares. Forenin-gen er imod nationale supplerende mærkningsordninger, idet disse vil hæmme et velfungerende in-dre marked.De Samvirkende Købmænd (DSK) er af den opfattelse, at forslagets bestemmelse om ansvarsforde-ling skal revideres, således at det bliver helt klart, hvad der er omfattet, og hvem der kan gøres an-svarlig for hvad. Endvidere mener DSK, at et krav om at gengive fyldestgørende fødevareinforma-tion på butiksfremstillede fødevarer, som sælges færdigpakkede så vel som over disk, vil være heltuoverskueligt for erhvervet. Organisationen finder, at der mangler en angivelse af, at produkter, derer markedsført før tidspunktet for forordningens ikrafttræden, godt kan blive på markedet i flere årend de tre år, der er afsat i forordningen. Dette gælder f.eks. konserves.Organisationen peger desuden på, at kravet om næringsdeklaration som udgangspunkt er rimeligtfor industrielt fremstillede og færdigpakkede fødevarer. Butiksfremstillede fødevarer bør derimodundtages fra dette krav, dels fordi den ernæringsmæssige sammensætning af varen kan variere me-get, hvilket kan give forkerte deklarationer, dels fordi opgaven er uoverkommelig. DSK mener, atprotein som energigivende næringsstof skal omfattes af næringsdeklarationen. DSK kan ikke støtte,at der frit kan vælges mellem deklaration pr. 100 g/ml og pr. portion. Kun for ”portionspakkede”fødevarer kan det være relevant at angive værdien pr. portion/pakke i stedet for pr. 100 g/ml. DSKanfører, at en angivelse alene pr. portion, der eventuelt kan fastsættes af producenten, for en pak-ning med flere portioner i bedste fald vil være meningsløs i værste fald vildledende og i hvert falden forringelse i forhold til angivelse efter de nuværende regler.I supplerende høringssvar understreger DSK, at forslaget ikke indebærer en forenkling af mærk-ningsreglerne, idet forslaget bibeholder alle eksisterende krav og omfatter yderligere krav. Uansetom to bekendtgørelser sammenskrives til én, er der samlet set flere krav. Det angives, at forslagetvurderes at have meget betragtelige økonomiske konsekvenser for erhvervet.I forbindelse med drøftelsen på rådsmøde i juni 2010 fremhæver DSK, at det ikke er hensigtsmæs-sigt, at det ved salg af ikke færdigpakkede fødevarer er obligatorisk at kunne oplyse om indholdet afallergene ingredienser, da det er vanskeligt at holde de allergene ingredienser 100 % adskilt fra deøvrige ingredienser, og risikoen for utilsigtet overførsel er stor. Derudover er det nødvendigt, atfærdigpakkede butiksfremstillede varer fortsat er undtaget fra kravet om mærkning med ingrediens-14
liste og at de undtages fra kravet om en obligatorisk næringsdeklaration. Fødevarer fremstillet i de-tailvirksomhed, solgt i denne eller anden detailvirksomhed, pakket eller ikke indpakket, bør undta-ges fra kravet om en obligatorisk næringsdeklaration, da disse varer ikke fremstilles under standar-diserede produktionsforhold som i en industriel produktion.DSK stiller desuden spørgsmål til, hvad indholdet er af mærkningsforslagets krav om supplerendeoplysninger for specifikke typer eller kategorier af fødevarer, der har særlige egenskaber eller ka-rakteristika.DSK finder det hensigtsmæssigt, at mærkningen udformes således, at den er let læselig med hensyntil kontrast mellem de trykte oplysninger og baggrunden samt skriftstørrelsen. En skriftstørrelse på3 millimeter er at ønske, men af hensyn til etikettens og fødevarens størrelse vil dette ofte resulterei, at der mangler plads på etiketten. Under forudsætning af at kontrasten er i orden, mener DSK, aten skriftstørrelse på 2 millimeter er acceptabel.Forslaget lægger op til, at næringsdeklarationen skal gøres obligatorisk med visse undtagelser. DSKser frem til en præcisering af disse undtagelser, og foreslår, at fødevarer fremstillet i detailvirksom-hed, solgt i denne eller anden detailvirksomhed, pakket eller ikke indpakket, undtages fra kravet omen obligatorisk næringsdeklaration. DSK støtter, at næringsdeklarationen oplyses pr. 100 g/ml evt.suppleret med oplysning pr. portion – såfremt der er tale om realistiske portionsstørrelser. En føde-vare, der indeholder flere portioner, bør ikke kunne nøjes med at oplyse næringsdeklarationen pr.portion.Vedrørende ansvarsfordeling for mærkning af fødevarer mener DSK, at den producent/leve-randør/importør, der først markedsfører fødevaren i EU, er den ansvarlige for mærkningen, og deefterfølgende led kun er ansvarlige for forhold, som de har indflydelse på. Det vil sige, at en grossistog en detailbutik ikke kan holdes ansvarlig for den mærkning, en producent har sat på eller manglerat sætte på. DSK fremhæver, at dette stemmer med Fødevarestyrelsens princip om kontrol ved kil-den; det vil sige hvor fejl i givet fald opstår og kan korrigeres.DSK bemærker afslutningsvis, at de ikke mener, at resultatet af sammenskrivningen af de to forord-ninger og de nye krav samlet set giver en nettoeffekt på 0, hverken for erhvervet eller for kontrol-len, da forslaget bibeholder alle eksisterende krav og omfatter yderligere krav, derved bliver dersamlet set flere krav, der skal overholdes, kontrolleres og verificeres.DI Fødevarer er overordnet positivt indstillet over for Kommissionens begrundelse for at indføreforordningen, men er bekymret over, at der åbnes for indførelse af nationale mærkningsordninger.Dette forekommer at være i strid med intentionen om at harmonisere området. DI er af den opfattel-se, at kravet om en minimumsskriftstørrelse på 3 mm er for vidtgående og ikke formålstjenstligt,samt at det vil udgøre en stor byrde for industrien.DI finder det meget positivt, at forslaget indeholder krav om næringsdeklaration af energi, fedt,mættede fedtsyrer, kulhydrat (inkl. sukkerarter) og salt, samt at disse skal angives som en procent-del af fastsatte referenceindtag. DI mener dog, at det bør være valgfrit, om den obligatoriske næ-15
ringsdeklaration angives på forsiden (i det primære synsfelt) eller på bagsiden af pakningen. DI an-befaler, at kun de næringsstoffer, der anprises, skal deklareres som supplement til den obligatoriskenæringsdeklaration. DI mener, at næringsdeklaration for produkter, der skal tilberedes før brug, børgives for det færdigt tilberedte produkt (ikke som produktet sælges). DI foreslår, at næringsdeklara-tion pr. 100 g/ml skal være standard på flerportionspakker, med mulighed for angivelse pr. portionsom supplement. Omvendt bør angivelsen pr. portion anvendes som standard for individuelle porti-onspakker med mulighed for angivelse pr. 100 g/ml som supplement. DI finder det stærkt beklage-ligt, at forordningsforslaget indeholder muligheder for nationale, ikke-bindende ordninger for sup-plerende udtryksformer i næringsdeklarationen. DI opfordrer kraftigt til, at Danmark arbejder for, atbestemmelsen udgår af forslaget. Det er DI grundlæggende holdning, at nationale bestemmelser vilunderminere forordningens bestræbelser på ensartede regler i EU, og opfordrer til restriktiv admini-stration af muligheden. DI Fødevarer har i øvrigt yderligere bemærkninger, herunder til bilagene.Der efterspørges en definition på ”kostfibre” og mulighed for kun at angive energiværdi. Det påpe-ges, at protein ikke er omfattet af kravet om obligatorisk næringsdeklaration.DI Fødevarer bemærker i supplerende høringssvar, at såfremt der skal være en fast værdi på størrel-sen af skriften foreslås det, at denne fastsættes på 1 mm. Endvidere opfordrer DI Fødevarer til, atmærkning pr. portion i forhold til det anbefalede daglige behov (”GDA” mærkningen) bør reguleresi forordningen og skal være frivillig for producenterne at anvende. GDA mærkningen bør kunneangives pr. portion, idet dette gør oplysningerne i næringsdeklarationen pr. 100 g/ml nemmere atforstå for forbrugerne. De eksisterende portionsstørrelser er primært fastsat af den europæiske føde-vareindustris paraplyorganisation, CIAA, således at der sikres ens portionsstørrelser i hele EU. Forat sikre Kommissionens og medlemsstaternes indflydelse på portionernes størrelse støtter DI Føde-varer, at disse efterfølgende fastsættes i komitologi. DI Fødevarer støtter de i bilaget angivne refe-rence-værdier, som EFSA har vurderet og fundet i orden. Der henvises i den forbindelse til, at un-dersøgelser (bl.a. EUFIC undersøgelsen fra november 2008 og YouGov Zaperas undersøgelse framarts 2009) viser, at forbrugerne både i Danmark og i mange andre lande kan bruge GDA til atvælge det bedste produkt, når de vises to ensartede produkter med forskellig GDA på.DI Fødevarer fremhæver i forbindelse med drøftelsen på rådsmøde juni 2010, at med hensyn tillæsbarhed er det DI Fødevarers holdning, at det er tilstrækkeligt, at der er et krav om læsbarhed. DIFødevarer vurderer, at et krav om en skriftstørrelse på 3 mm er for vidtgående, desuden er det ikkekun skriftstørrelsen, der kan påvirke læsbarheden. Såfremt der skal være en skriftstørrelse finder DIFødevarer, at 1 mm er tilstrækkeligt til at sikre læsbarheden.Med hensyn til spørgsmålet om ansvarsfordelingen er det DI Fødevarers holdning, at EF-domstolens dom C 185/05 er for vidtgående, idet en forhandler, der blot markedsfører varen i denstand, som den er blevet leveret fra producenten, ifølge dommen kan blive ansvarlig for overens-stemmelse mellem mærkningen og indholdet af varen.DI Fødevarer støtter, at det præciseres i lovgivningen, at den, der først markedsfører produktet eransvarlig for overensstemmelse mellem mærkning og indhold, jf. forslagets artikel 8, stk. 3. Derlægges i den forbindelse vægt på, at ansvaret skifter, når der foreligger en kontrakt på leverance på
16
en vare, for eksempel i tilfælde af en ”private label” kontrakt. Det bør endvidere præciseres eller ek-semplificeres, hvad forhandleren kan drages til ansvar for, jf. forslagets artikel 8, stk. 4.DI Fødevarer bemærker i forbindelse med rådsmøde december 2010, at de støtter de eksisterenderegler om oprindelsesmærkning, hvorefter oprindelsesmærkning skal fremgå, hvis det ellers villehave været vildledende. Et krav om obligatorisk oprindelsesmærkning anser DI Fødevarer som pro-tektionistisk og en indirekte handelshindring og derfor i strid med principperne om det indre mar-ked. Med hensyn til ansvarsfordeling i fødevarekæden er det DI Fødevarers holdning, at ethvert ledi fødevarekæden bør være ansvarlig i forhold til kontrollen for de forhold, som de har indflydelsepå. DI Fødevarer mener desuden som udgangspunkt, at alkoholholdige drikkevarer bør omfattes afkravene i den kommende forordning. DI Fødevarer kan dog støtte forslaget om, at alkoholholdigedrikkevarer undtages for kravet om ingrediensliste og næringsdeklaration i forbindelse med, atKommissionen indenfor 5 år, som foreslået, skal afgive en rapport om fremtidige mærkningskrav tilalkoholholdige drikkevarer. DI Fødevarer fremhæver, med hensyn til advarselsmærkning af energi-drikke, at der ikke er behov for officielle krav om obligatorisk advarselsmærkning på lovlige føde-varer ud fra synspunktet om, at EU systemet for fødevarer er bygget sådan op, at kun ufarlige føde-varer er tilladte. DI Fødevarer støtter desuden krav om obligatorisk næringsdeklaration og at dennekan angives på bagsiden af produktet, så længe den står samlet. DI Fødevarer mener, at der er behovfor fælles europæisk tilgang til fastsættelse af toleranceværdier til brug for fødevarevirksomheder-nes udarbejdelse af næringsdeklarationer. Derudover er der behov for en fælles europæisk databaseover fødevareingrediensers næringsindhold, tilsvarende den danske fødevaredatabase, hvor europæ-iske fødevareproducenter kan trække data til f.eks. beregning af næringsdeklarationen. IfølgeKommissionens forslag er der en overgangsordning på tre år vedrørende skriftstørrelsen og på femår vedrørende bestemmelserne om næringsdeklarationen. Alle andre bestemmelser træder i kraft 20dage efter offentliggørelsen.DI Fødevarer mener, at der bør indføres en betydelig overgangsordning for alle de nye bestemmel-ser, der ikke allerede er omfattet af overgangsbestemmelser.Forbrugerrådet anfører, at den foreslåede ændring af den generelle vildledningsbestemmelse vilmedføre en svækkelse af bestemmelsen.Forbrugerrådet finder det positivt, at der i forslaget indføres krav om obligatorisk ernæringsmærk-ning på forsiden af pakningerne. Mærkningen skal dog altid være baseret på en angivelse pr. 100g/ml, da dette giver forbrugerne den bedste mulighed for at sammenligne produkter. Dette er blandtandet understøttet af den store forbrugerundersøgelse om næringsdeklarationer under Nordisk Mini-sterråd (blandt andet rapporten Tema Nord 2004:508). En angivelse af indholdet pr. portion medtilhørende sammenligning med det daglige behov er meget usikre størrelser, som efter Forbrugerrå-dets mening i mange tilfælde vil vildlede forbrugeren. Forbrugerrådet mener, at det er helt afgøren-de, at Danmark arbejder for at bevare den hidtidige danske position om, at næringsdeklarationer itabelform skal være obligatoriske. Kun obligatorisk mærkning giver forbrugeren en reel mulighedfor at sammenligne produkter. Forbrugerrådet mener, at fødevarerne skal forsynes med en obligato-risk og standardiseret næringsdeklaration, hvor indholdet af næringsstoffer (”den lange deklarati-on”) altid skal angives pr. 100 g/ml. Næringsdeklarationen skal give transparens, og derfor skal alleenergigivende stoffer omfattes (dvs. inkl. protein). Informationerne er til den interesserede forbru-17
ger eller den, som har særlige behov (f.eks. diabetes). En hjørnesten i denne deklaration er angivel-sen af indhold pr. 100 g/ml. Forbrugerrådet mener, at Danmark skal arbejde for, at der – som sup-plement hertil – skal indføres et obligatorisk europæisk ernæringsmærke baseret på Spismærket.Forbrugerrådet finder forslaget om, at ernæringsmærkningen på forsiden af pakken kan angives pr.portion og sættes op mod det anbefalede daglige behov, hvilket svarer til industriens mærknings-ordning GDA, problematisk. Mærkningsformen kan i mange tilfælde være vildledende, da degrundlæggende værdier portionsstørrelse og dagligt behov varierer meget fra person til person. For-brugerrådet mener ikke, at det er muligt at finde en løsning ved at justere på disse værdier, så manundgår vildledning. Derfor kan den foreslåede mærkningsform ikke udgøre en meningsfuld og vej-ledende ernæringsmærkning og bør derfor ikke anvendes som sådan. De foreslåede referenceindtager særligt problematiske for så vidt angår børn og sukker.Forbrugerrådet fremhæver i forbindelse med drøftelsen på rådsmøde juni 2010, at Forbrugerrådetanser delene i mærkningsforslaget om næringsdeklarationer som de vigtigste.Forbrugerrådet mener, at det er helt afgørende og fundamentalt, at der kommer obligatoriske næ-ringsdeklarationer i tabelform eller lignende med angivelse af indhold pr. 100 g/100 ml. Indholdetbør svare til, hvad der i dag kendes som den lange næringsdeklaration, dvs. angivelse af energi,fedt, heraf henholdsvis mættet og umættet fedt, protein, kulhydrater, heraf sukkerarter, salt og kost-fibre (hvis relevant).Forbrugerrådet mener, at %GDA-mærkning (mærkning pr. portion relateret til daglige reference-værdier) grundlæggende er vildledende på mange produkter, særligt på produkter med et højt ind-hold af tilsat sukker, på produkter hvor der ikke er en oplagt portionsstørrelse samt på børneproduk-ter. Derfor ser Forbrugerrådet helst, at %GDA-mærkning forbydes helt. Hvis %GDA-mærkning al-ligevel skal tillades, er det afgørende, at den bliver frivillig og altid et supplement til 100g/100ml-mærkningen, at den alene kan angives i næringsdeklarationstabellen, at portionsstørrelserne er reali-stiske og at %GDA for sukker angives både for total og tilsat sukker eller alternativt udgårForbrugerrådet mener, at det er vigtigt, at det præciseres, hvad der menes med realistiske portions-størrelser. Forbrugerrådets holdning er, at realistiske portionsstørrelser bør indebære, at portions-størrelsen altid skal svare til pakkestørrelsen, hvis det er realistisk, at den bliver spist af én personinden for en rimelig periode. For at afgøre dette skal følgende faktorer vurderes: den faktiske pak-kestørrelse, emballagetypen, mærkningen, hvordan produktet markedsføres og hvor det typisk sæl-ges. Hvis det bliver nødvendigt at definere portionsstørrelser for pakker med flere portioner, skalportionsstørrelsen være i overensstemmelse med det typiske faktiske indtag kendt fra kostundersø-gelser og lignende. Det er i den forbindelse vigtigt at påpege, at der er store variationer imellemhvad folk spiser, og derfor vil en defineret portionsstørrelse ofte afvige meget fra det faktiske ind-tag. Desuden må der aldrig anvendes vejledende/anbefalede portioner, da disse ofte er mindre endhvad folk reelt spiser, og at denne forskelikkekan formidles via en GDA-procent. Forbrugerrådetønsker i den forbindelse at bemærke, at de foretrækker, at portionsstørrelsenaltidsvarer til pakke-størrelsen (eller udelades af mærkningen), da man så ville undgå ovenstående overvejelser.
18
Forbrugerrådet mener, at det bedste for forbrugerne ville være, hvis man kunne udvikle et fælles,obligatorisk EU-ernæringsmærke med et fortolkende element (som Spismærket eller Nøglehuls-mærket) og opfordrer Danmark til at arbejde for dette. Det ser imidlertid ud til at være urealistisk atinkludere et sådant mærke i mærkningsforordning. Forbrugerrådet mener derfor, at man i mellemti-den bør tillade nationale mærkningsordninger, så der bliver mulighed for at få udviklet en best prac-tise. Der bør indføres en bestemmelse i mærkningsforordningen om, at Kommissionen efter et be-stemt antal år evaluerer eksisterende nationale mærkningsordninger med henblik på at indføre etEU-mærke.Ernæringsprofiler for fødevarer, der kan ernærings- og sundhedsanprises, er en del af forordning1924/2006. De er imidlertid blevet aktuelle i forbindelse med behandlingen af mærkningsforordnin-gen, idet Europa-Parlamentets Miljøudvalg har foreslået at slette artiklen om ernæringsprofiler iforordning 1924/2006. Dette ville efter Forbrugerrådets opfattelse være et stort problem, fordi profi-lerne er afgørende for at sikre troværdigheden af ernærings- og sundhedsanprisningerne. Spørgsmå-let skal til afstemning i Europa-Parlamentets plenarforsamling medio juni 2010. Selvom der ikkeumiddelbart er udsigt til, at Ministerrådet er enige i at slette ernæringsprofilerne, opfordrer Forbru-gerrådet Danmark til at indtage en aktiv rolle i Ministerrådet i forhold til sikring af ernæringsprofi-lerne.Afslutningsvis bemærker Forbrugerrådet, at Danmark bør arbejde for at der besluttes minimumsreg-ler for skriftstørrelse. Et absolut minimumskrav bør være en x-højde på 1,2 mm. Derudover bør derstilles krav til baggrund og kontrast. Derudover skal ansvarsfordelingen i fødevarekæden oprethol-des i overensstemmelse med bestemmelserne i Fødevareforordningen, da dette vil give den bedsteforbrugerbeskyttelse. Desuden bør Danmark arbejde for oprindelsesmærkning af råvarer og hoved-ingredienser i sammensatte fødevarer, datomærkning med fremstillings/produktionsdato og dato formindste holdbarhed/sidste anvendelsesdato, samt at alle drikkevarer indeholdende alkohol skalmærkes efter de samme regler som øvrige føde- og drikkevarer.Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD) anfører, at det vil være praktisk umuligt for erhvervetat gennemføre de mærkningskrav, der er fremsat i forordningsforslaget. Foreningen kan derfor ikkestøtte forslaget i den nuværende form.V&S Distillers påpeger, at en minimumsskriftstørrelse på 3 mm vil være til stor gene for alkoholin-dustrien. Dette på baggrund af, at de mærkater, der typisk anvendes, er relativt små, hvorfor en stordel af pladsen vil være optaget af de obligatoriske oplysninger. Derudover er man forundret over, atalkoholholdige drikke som f.eks. frugtvin er omfattet af forordningen, mens vin, øl og spiritus erundtaget.Danish Meat Association (DMA) bemærker, at udformningen af de krav, der stilles til mærkning affødevarer, har stor betydning for deres medlemsvirksomheder, og at det er væsentligt, at der er let-forståelige og entydige regler, særlig når EU-regler fremadrettet udformes som en forordning, derskal anvendes direkte. DMA finder generelt, at forslaget er for kompliceret til, at en virksomhedumiddelbart kan anvende teksten til at udføre korrekt mærkning efter. Det kan ikke støttes, at natio-nalstaterne kan indføre nationale bestemmelser, da dette er imod hele harmoniseringsideen og den19
frie varebevægelighed. DMA mener, at en obligatorisk næringsdeklaration skal omfatte de klassiskenæringsstoffer energi, fedt, kulhydrat og protein, men at der ikke er behov for, at næringsdeklarati-onen obligatorisk skal anføres i en paknings primære synsfelt. Næringsindholdet skal kunne anføressom ”typisk værdi”, så fødevarer med naturlig variation i indholdet af næringsstoffer også kan de-klareres. Ved indførelse af obligatorisk næringsdeklaration som foreslået, indføres et GDA-lignendesystem, hvilket ikke kan støttes. DMA mener ikke, at GDA giver god forbrugerinformation og fin-der, at forbrugerne kan blive vildledt af portionsstørrelseskonceptet. DMA støtter, at mærkningenskal være let synlig og let læselig og udformet med en god kontrastfarve, dog bør der ikke værekrav om en skriftstørrelse på mindst 3 mm.DMA mener i øvrigt, at der er behov for at nedsætte en følgegruppe, hvor de danske synspunkterkan drøftes under forhandlingsforløbet.3F finder, at der til de obligatoriske mærkningsoplysninger også skal tilføjes, om der er anvendt pe-sticider i forbindelse med produktionsformen. En sådan tilføjelse vil ifølge 3F give forbrugeren mu-lighed for at vælge, om de af hensyn til deres sundhed ønsker at købe fødevarer, der kan indeholderester af pesticider eller ej.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv over for forslaget, der samler de eksisterende horisontale mærknings-regler og etablerer et regelsæt, som i struktur og sprog er lettere tilgængeligt end de nuværende reg-ler.Regeringen finder, at

næringsdeklaration

af fødevarer er et vigtigt redskab i indsatsen mod livs-stilsrelaterede sygdomme. Næringsdeklaration gør det muligt for forbrugerne at sammenligne næ-ringsindhold i forskellige fødevarer og dermed træffe et fornuftigt valg. Næringsdeklaration skal gi-ve forbrugerne en objektiv, let forståelig og relevant information.Regeringen er derfor meget positiv over for, at der i forslaget bliver lagt op til, at næringsdeklarati-on bliver obligatorisk, så forbrugerne på alle de fødevarer, hvor det er relevant, vil kunne se varensindhold af energi og næringsstoffer. Regeringen arbejder herunder for, at protein indgår i den obli-gatoriske næringsdeklarationRegeringen mener, at alene et forbud mod industrielt fremstillede transfedtsyrer, som det danske,kan give forbrugerne en tilstrækkelig beskyttelse. Regeringen mener ikke, at mærkning er et brug-bart alternativ. Regeringen finder det ikke hensigtsmæssigt at stille krav om mærkning med fødeva-rernes naturlige indhold af transfedtsyrer.Regeringen lægger vægt på at sikre forbrugerne mod vildledning. Regeringen forventer, at der i denforbindelse vil blive behov for afklaring, uddybning eller ændringer i teksten vedrørende nærings-deklaration.
20
Regeringen vil således arbejde for, at det er næringsdeklaration opgjort pr. 100 g/ml, der bliver ob-ligatorisk. En tilpasset GDA-mærkning bør kun være et frivilligt supplement til en obligatorisk næ-ringsdeklaration pr. 100 g/ml.Med hensyn til angivelse af næringsstoffer i forhold til et vejledende dagligt indtag finder regerin-gen det vigtigt, at mærkning i forhold til et referenceindtag kun må anvendes inden for klare og spe-cificerede rammer, og at især portionsstørrelser, referenceværdier (pr. dag) og valg af næringsstof-fer bygger på et ernæringsfagligt grundlag for at sikre forbrugerne mod vildledning.Regeringen vil således arbejde for realistiske portionsstørrelser og for, at det tydeligt fremgår afmærkningen, hvilken portion der ligger til grund for GDA-procenterne. EFSA eller anden sagkund-skab bør inddrages i forbindelse med fastlæggelsen af portionsstørrelser. For så vidt angår referen-ceværdier bør der tages udgangspunkt i én gennemsnitlig værdi, og det bør klart fremgå af mærk-ningen, hvilken referenceperson der er udgangspunktet, så forbrugerne kan forholde sig til det.Regeringen finder, at næringsdeklaration hverken pr. 100 g/ml eller pr. portion bør stå alene, menbør følges op af bedst mulig vejledning og information, som gør det lettere for forbrugerne at træffedet sunde valg. Regeringen arbejder for, at der etableres et fælles europæisk ernæringsmærke medudgangspunkt i de praktiske erfaringer, der høstes med Nøglehulsmærket i Sverige, Norge og Dan-mark.For at få samlet de væsentlige interessenter og eksperter på området om næringsdeklaration og er-næringsmærkning tog regeringen i sommeren 2009 initiativ til at nedsætte en task force med hen-blik på en teknisk/faglig drøftelse af disse spørgsmål. Task forcens medlemmer har drøftet forskel-lige spørgsmål, men har ikke kunnet opnå enighed om de forskellige elementer i GDA-mærkningen.Regeringen vil under forhandlingerne fremme en række specifikke mærkningskrav; herunder enudbygning af mærkningskravene således, at der skal angives

produktionsdato

gennem hele han-delskæden og krav om mærkning af frisk frugt og grønt, hvis det efter høst har gennemgået en

holdbarhedsforlængende behandling.

Regeringen har desuden siden foråret 2010 arbejdet for, at der indføres en supplerende

advarsels-

mærkning for højt koffeinindhold

i læskedrikke (”energidrikke”) og kosttilskud samt koffeinind-hold i øvrigt i andre kategorier af fødevarer, hvor det ikke findes naturligt.Danmark støtter endvidere målsætningen om at forbedre

læsbarheden af mærkningen.

Udgangs-punktet må fortsat være, at al obligatorisk mærkning skal være let læselig ved almindeligt syn. Re-geringen arbejder derfor på, at forslaget alene skal omfatte et sådant krav.Danmark støtter Kommissionens forslag om, at angivelse af

oprindelse

forbliver frivillig, med min-dre en udeladelse af oprindelsesmærkning kan være vildledende for forbrugeren.
21
Desuden vil regeringen arbejde for muligheden for at give forbrugerne

fødevareinformation i digi-

tal form.

Dette vil kunne give erhvervet en besparelse, men det skal samtidig sikres, at forbrugerneikke mister beskyttelse.Regeringen støtter, at der nationalt kan vedtages undtagelser fra kravet om obligatorisk informationfor

fødevarer, der ikke er færdigpakkede eller som pakkes i umiddelbar nærhed af forbrugeren.

Regeringen vil arbejde for, at undtagelsesmuligheden udformes således, at man opretholder den nu-gældende fleksibilitet.Regeringen støtter mærkning med

allergene ingredienser

af færdigpakkede fødevarer. Med hensyntil ikke-færdigpakkede fødevarer arbejder regeringen for, at oplysningen om allergene ingredienserstilles til rådighed for forbrugerne.Kommissionen lægger op til en ny sondring i

ansvarsfordelingen

imellem de erhvervsdrivende forså vidt angår mærkning af fødevarer end den, der følger af fødevareforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper ogkrav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og omprocedurer vedrørende fødevaresikkerhed). Regeringen arbejder for at fastholde den ansvarsforde-ling, der følger af fødevareforordningen.Generelle forventninger til andre medlemsstaters holdningerDer foreligger ikke officielle udmeldinger fra medlemsstater. Der foreligger endnu en række uløsteproblemer for en række medlemsstater, men det forventes muligt at etablere et kvalificeret flertalfor vedtagelse af forslaget.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen er forelagt til orientering den 28. maj 2010 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (be-skæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7.-8. juni 2010, jævnfør samlenotatoversendt den 20. maj 2010.Sagen er forelagt til forhandlingsoplæg den 10. juli 2009 til tidlig forelæggelse i forbindelse medforelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2009, jævnfør samlenotat oversendt den2. juli 2009.Der er oversendt foreløbigt nærhedsnotat om forslaget den 27. februar 2008 samt grundnotat den18. marts 2008.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
22