Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Socia-le Udvalg og Regionsudvalget om fremtidens fælles landbrugspolitik hen imod 2020:Imødekomme fremtidens udfordringer vedrørende fødevarer, naturressourcer og territori-er- Præsentation og udveksling af synspunkterKOM (2010) 672Side 10Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af bedrifts-rådgivningsordningen i henhold til artikel 12 og 13 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009- PræsentationKOM (2010) 665Side 15Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om TSE køreplan 2 Stra-tegidokument om transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) i 2010 – 2015- Tidlig forelæggelseKOM (2010) 384Side 17

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EU-fartøjers fiskerimulighederfor visse dybhavsbestande for 2011 og 2012KOM (2010) 545Nyt notat.ResuméForslaget vedrører fastsættelse af TAC og kvoter for dybhavsbestande i 2011 og 2012. Forslagetindebærer, for en række bestande, reduktion i fiskerimulighederne som følge af den biologiske råd-givning. For bestandene af dybhavshajer og orange savbug omfatter forslaget en videreførelse afden TAC på 0 tons, som blev indført i 2010.BaggrundKommissionen har ved KOM (2010) 545 endelig af 6. oktober 2010 fremsendt et forslag til Rådetsforordning om fastsættelse af EU-fartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2011 og2012. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 8. oktober 2010.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalifi-ceret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-30. november 2010med henblik på politisk enighed.NærhedsprincippetDet er Kommissionens vurdering at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falderind under EU’s enekompetence. Idet der er tale om et led i gennemførelse af den fælles fiskeripoli-tik, er regeringen enig heriFormål og indholdKommissionens forslag indeholder TAC og kvoter for visse dybhavsbestande i 2011 og 2012. DetInternationale Havundersøgelsesråd (ICES) peger på, at de fleste dybhavsbestande ikke udnyttes pået bæredygtigt niveau, og at der derfor er behov for en yderligere reduktion i fiskeriindsatsen ogfangstmulighederne. For dybhavshajer rådgives det, at fiskeriet fortsat skal holdes lukket, idet be-standene er overfiskede og nær kollaps.Kommissionen anfører, at de foreliggende oplysninger om dybhavsbestande ikke tillader en fuld-stændig videnskabelig vurdering af bestandenes tilstand, hverken med hensyn til bestandenesstørrelse eller fiskeridødeligheden. Der er ifølge Kommissionen flere grunde til manglende frem-skridt på området. De pågældende arter lever ofte meget længe og vokser langsomt. Kommissionenbemærker, at princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) ikke umiddelbart kan anvendes3

på dybhavsbestande, da der således ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om bestandenesstørrelse og aldersfordeling. Med en forsigtig tilgang til fiskeriforvaltningen i den nuværendesituation, vil det dog eventuelt være muligt at udvikle forvaltningen, så princippet om maksimaltbæredygtigt udbytte på sigt kan anvendes, når der foreligger flere oplysninger. Overordnet er måletat dirigere udnyttelsen i retning af højere udbytter på lang sigt og begrænse virkningen på økosy-stemet og fødekæden som følge af en pludselig nedgang i visse fiskebestande.Forslaget indeholder ændringer af nogle af forvaltningsområderne for skolæst og byrkelange.Ændringsforslagene er i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning om at afstemmeforvaltningsområderne med de områder, som ICES rådgiver i henhold til, så forvaltningsbeslut-ningerne bedre afspejler den videnskabelige rådgivning.For bestandene af dybhavshajer og orange savbug omfatter forslaget en videreførelse af den TACpå 0 tons, som blev indført i 2010. For bestandene af dybhavshajer gælder, at yderligere fire arter ertilføjet listen på i alt 17 hajarter, som er omfattet af forslaget om 0 TAC for 2011 og 2012.Af nedenstående tabel fremgår Kommissionens forslag for TAC/kvoter for dybhavsbestande for2011 og 2012:ArterDybhavshajerDybhavshajerDybhavshajer ogDeania histricosaog Deania profon-dorumSort sabelfiskSort sabelfiskSort sabelfiskSort sabelfiskBeryciderSkolæst

1

Skolæst

2

SkolæstSkolæstOrange savbugOrange savbugOrange savbugByrkelange

5

Byrkelange

6

ICES zonerV, VI, VII, VIII, IXXTAC 201000Kommissionensforslag for 2011TAC010Kommissionensforslag for 2012TAC00

Disse TAC’er er fordelt på medlemsstater. Danske fartøjer er ikke involveret i direkte dybhavsfiske-ri omfattet af forslaget.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserForslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslagetforventes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af færre fiskerimuligheder fordybhavsbestande for danske fiskere, idet danske fartøjer ikke er involveret i direkte dybhavsfiskeriomfattet af forslaget. Forslaget har ingen konsekvenser for EU’s budget.HøringSagen har været forelagt §5-udvalget (fiskeri) i forbindelse med møde i udvalget den 15. november2010.Greenpeace og WWF fandt, at Kommissionens forslag ikke var tilstrækkeligt ambitiøst og ikke i til-strækkelig grad indeholdt foranstaltninger til beskyttelse af andre dybhavsarter end dem, som eromfattet af forslaget.Danmarks Fiskeriforening bemærkede, at fastsættelse af en TAC på 0 for blandt andet dybhavshajervil medføre øget discard i forbindelse med uundgåelige bifangster.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for forslaget.Generelle forventninger til andre landes holdningerEn række medlemsstater finder, at forslaget indebærer for store reduktioner i fiskerimulighederne,som vil medføre en forøgelse af discard, når der er tale om uundgåelige bifangster.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.5

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2011KOM-dokument foreligger ikkeRevideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2010.Ændringer er markeret i marginen.ResuméSagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-30. november 2010 for atidentificere og drøfte væsentlige emner i de forestående konsultationer med Norge om fastlæggelseaf fiskerimuligheder for 2011.BaggrundFiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og parterne har siden 1978indgået to årlige kvote-aftaler (”protokoller”) for fiskeriet på fælles bestande i Nordsøen og i Ska-gerrak. Der er tale om aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste fælles bestande i de tofarvande. Derudover sker der en afbalanceret udveksling af kvoter for en række eksklusive bestandei farvandene vest for de britiske øer, i Nordsøen, ved Grønland samt i Barentshavet.Første runde af konsultationerne mellem EU og Norge finder sted den 15.-19. november 2010 iBruxelles, mens anden runde er fastsat til den 29. november-3. december 2010 i Bergen.Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-30. november 2010 medhenblik på udveksling af synspunkter. Det forventes, at Kommissionen vil orientere om status forforhandlingerne efter første runde.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet konsultationerne er et led i gennemførelsen af EU’sfælles fiskeripolitik.Formål og indholdAftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsø-en og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norge fast-sætter i fællesskab en samlet TAC (den samlede tilladte fangstmængde) for disse bestande, der for-deles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, sild, kuller og sej aftalt langsigtedeforvaltningsplaner, der løbende tilpasses.I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen såsom blå-hvilling, havtaske, jomfruhummer, rejer og tobis, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller iNorskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlinger mellem EU, Norge, Is-land og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og makrel.

Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Dan-mark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske og jomfruhummer i norsk farvand, hvor Danmark har tæt på100 % af EU’s kvote.Det Internationale Havforskningsråd (ICES) giver for 2011 ikke som i tidligere år én rådgivning,men præsenterer rådgivningen ud fra forsigtighedsprincippet, forvaltningsplaner og maksimalt bæ-redygtigt udbytte (MSY) i en uprioriteret rækkefølge.Denne ændring skyldes til dels, at ICES er be-gyndt at rådgive ud fra princippet om MSY. De tre rådgivninger er dog ikke givet for samtlige bestan-de.I nedenstående oversigt redegøres der for rådgivningen for den enkelte bestand på grundlag af for-valtningsplaner. Hvor der ikke foreligger forvaltningsplaner, redegøres der for ICES’ rådgivningsamt for Kommissionens politikerklæring, hvor det er relevant. Kommissionens politikerklæringindebærer for visse bestande en højere TAC end den der følger af ICES’ rådgivning, for andre be-stande en lavere TAC.Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/ Kattegat i2011:ArtTorski Nord-søen og Ska-gerrakRådgivning32.200 tons7Bestanden er lille men i svag stigning, rekrutteringen ringe,og fiskeridødeligheden steg fra 2007 til 2009. ICES har god-kendt forvaltningsplanen, i henhold til hvilken TAC vil skullereduceres med 20 % til 32.200 tons.36.000 tonsBestanden er forsat inden for sikre biologiske grænser. I hen-hold til forvaltningsplanen giver det en TAC i 2011 på 36 000tons, svarende til en reduktion på 5 %.93.600 tonsBestanden er indenfor sikre biologiske grænser. Ved at følgeforvaltningsplanen, der er godkendt af ICES, reduceresTAC’en for 2011 med 13 % til 93.600 tons.12.700 tons8Bestanden af hvilling er gået voldsomt tilbage i gennem desidste 25 år, men gydebiomassen er steget svagt siden 2007.ICES rådgiver i overensstemmelse med forsigtighedsprincip-pet, at TAC’en kan fastsættes til 12.700 tons. I henhold tilKommissionens politikerklæring kan TAC’en fastsættes tilhhv. 11.000 tons i Nordsøen og 3.600 tons i den østlige del afDen Engelske Kanal (-15 %).Ingen rådgivning.TAC i 2010 (itons)33.552 i Nordsøenog 4.793 i Skager-rakDK andel afEU's kvote20 % i Nord-søen og 83 %i Skagerrak

Rådgivning144.400 / 64.200 tonsBestanden er i klar fremgang, og gydebiomassen i 2011 erestimeret til at være den højeste i mere end halvtreds år. ICESrådgiver, at TAC’en i henhold til forsigtighedsprincippet kanfastsættes til 144.400 tons, og at TAC’en i henhold til prin-cippet om overgang til maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY)kan fastsættes til 64.200 tons.EU vedtog i 2007 en forvaltningsplan, som dog ikke er ende-ligt godkendt af ICES som værende i overensstemmelse medforsigtighedsprincippet, og ICES vælger derfor ikke at rådgi-ve efter den. Hvis den blev anvendt, har ICES beregnetTAC’en til 73.400 tons (+ 15 %).8.000 tons9Der er usikkerhed om bestanden. For 2011 rådgiver ICES ihenhold til forsigtighedsprincippet og til princippet om over-gang til MSY, at landinger ikke må overstige gennemsnittet(8.000 tons) af de sidste tre års landinger. Sidste år var råd-givningen en uændret TAC (9.400 tons). I henhold til Kom-missionens politikerklæring kan TAC’en fastsættes til samlet9.935 tons for Skagerrak-Kattegat.592.000 - 646.000 tonsICES rådgiver at fastsætte TAC’en på mellem 592.000 og646.000 tons for hele makrellens udbredelsesområde ioverensstemmelse med forvaltningsplanen. En andel af dennevil blive tildelt Nordsøen.Rådgivning kommer i ultimo november 2010.188.900 tons / 16.200 tonsRekrutteringen har været lille siden 2002. Dette års estimat af2006 årgangen er dog væsentlig højere end tidligere vurderet,så bestanden er blevet opskrevet. Med anvendelse af forvalt-ningsplanen fra 2009 med et loft på max. 15 % TAC stigning,rådgiver ICES en TAC på 188.900 tons for flåde A (konsum)og 16.200 tons for flåde B (bifangst).36.000 tons (inkl. bifangster)Sildefiskeriet i Skagerrak / Kattegat udgøres dels af sild fraden vestlige Østersø og dels af sild fra Nordsøen. ICES rådgi-ver for området i henhold til princippet om overgang til mak-simalt bæredygtigt udbytte (MSY), at TAC’en kan fastsættestil 29.300 tons for flåde C (konsum) og 6.700 tons for flåde D(bifangst). I henhold til Kommissionens politikerklæring kanTAC fastsættes til 23.400 tons for flåde C og 5.300 tons forflåde D (-30 %)Ingen rådgivning.

KonsekvenserSagen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danske fiskerefanger en betydelig del af de danske EU-kvoter i norsk zone. Aftalen med Norge er den fiskeriafta-le, der har størst betydning for dansk fiskeri. Væsentlige ændringer i fangstmulighederne vil følge-lig have betydning for fiskerierhvervets økonomi.HøringSagen har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri) i forbindelse med møder i udvalget den 6. oktober ogden 15. november 2010.Danmarks Pelagiske Producentorganisation anførte, at TAC’en for Nordsøsild burde stige med 15% i 2010 og 15 % i 2011, hvilket svarer til en TAC for konsumflåden på 226.148 tons i 2011 pågrundlag af den biologiske rådgivning for 2011. Danmarks Fiskeriforening og Danish Seafood As-sociation støttede Danmarks Pelagiske Producentorganisations bemærkninger.Danmarks Fiskeriforening understregede vigtigheden af at fastlægge en ny forvaltningsmodel fortobis. Endvidere fandt foreningen det vigtigt, at kvotefleksibilitet blev udbredt til flere arter, idet detville indebære en smidighed i kvoteforvaltningen.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for en drøftelse i Rådet om retningslinjer for EU’s forhandlingspositionforud for forhandlingerne med Norge.Generelle forventninger til andre landes holdningerDe berørte medlemsstater forventes under drøftelsen at tilkendegive deres holdning til status forforhandlingerne.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 22. oktober 2010 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 26. oktober 2010, jf. samlenotat oversendt den 8. oktober 2010.Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiskeog Sociale Udvalg og Regionsudvalget om fremtidens fælles landbrugspolitik henimod 2020: Imødekomme fremtidens udfordringer vedrørende fødevarer, na-turressourcer og territorierKOM (2010) 672Nyt notat.ResuméKommissionen forventes den 18. november 2010 at præsentere sin meddelelse om reformkursen forden fælles landbrugspolitik hen imod 2020. Konkrete forslag forventes fremlagt til juli 2011. Detforventes, at der med meddelelsen vil fokuseres på, at reformen af den fælles landbrugspolitik skaltilvejebringe instrumenter med henblik på at imødekomme de fremtidige nye udfordringer som fø-devareforsyningssikkerhed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer, klimaforandringer, globalkonkurrence, lokal beskæftigelse og territorial balance. Det forventes, at Kommissionen i meddelel-sen opstiller tre optioner – 1) status quo med mindre tilpasninger, 2) mere balanceret, målrettet ogbæredygtig støtte og 3) en mere omfattende reform af den fælles landbrugspolitik. Kommissionenforventes hovedsageligt at beskrive elementerne i option 2.BaggrundKommissionen forventes den 18. november 2010 at fremlægge en meddelelse om den fælles land-brugspolitik hen imod 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg ogRegionsudvalget. Forslag til juridiske tekster forventes fremlagt i juli 2011.Kommissionens meddelelse er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-30.november 2010 med henblik på præsentation og udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetDer er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingta-gen til konkrete forslag.Formål og indholdKommissionens meddelelse forventes i meget generelle vendinger at skitsere, hvilken retningKommissionen finder, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal tage. Dermed påbegyndesdrøftelserne om rammerne for EU’s landbrugspolitik for perioden 2014-2020. Meddelelsen inde-holder ikke angivelse af nogen beløbsstørrelser for støtteniveauer eller budgetandele. Reformen afden fælles landbrugspolitik skal ses i sammenhæng med forhandlingerne om de finansielle rammer,som ventes at finde sted sideløbende med landbrugsforhandlingerne. Det forventes, at Kommissio-nen i meddelelsen vil fastholde behovet for en stærk fælles landbrugspolitik, struktureret omkring tosøjler. Kommissionen ventes at argumentere for, at den fælles landbrugspolitik skal forholde sig tilde fremtidige nye udfordringer såsom fødevareforsyningssikkerhed, bæredygtig forvaltning af na-turressourcer, klimaforandringer, global konkurrence, lokal beskæftigelse og territorial balance.Meddelelsen vil også berøre spørgsmålet om omfordeling af den direkte støtte, redesign af søjle I ogmålretning af den direkte støtte, samt fastholdelse og udvidelse af den nuværende søjle II.10

Kommissionen forventes at fremhæve følgende 3 overordnede udfordringer for den fælles land-brugspolitik:1) Fødevareforsyningssikkerhed, det vil sige, at der skal produceres fødevarer til forbrugerne af højkvalitet og i et bredt udvalg, herunder lokale produkter. Produktionen vil i fremtiden være præ-get af et mere konkurrencepræget miljø, større usikkerhed og øget prisvolatilitet.2) Miljø og klimaforandringer, det vil sige, at man bør udnytte landbrugssektorens potentiale til atbidrage til opfyldelse af EU’s klima- og energimål, herunder afbøde klimaforandringer og bi-drage til reduktion af CO2udslip.3) Territorial balance, fastholdelse af en territorial balance i erkendelse af, at landbrugsproduktioner en afgørende faktor for økonomien i landdistrikterne gennem koblingen til tilknyttede sekto-rer inden for særligt fødevarer, turisme og handel.Ved at imødekomme disse udfordringer finder Kommissionen, at den fælles landbrugspolitik ogsåvil bidrage til Europa 2020 strategiens mål om intelligent, bæredygtig og inkluderende grøn vækst.Fremtidige instrumenterDen fælles landbrugspolitik skal ifølge Kommissionen også fremover baseres på 2 søjler, hvor søjleI skal indeholde støtte, som ydes til alle landbrugerne på årlig basis, mens søjle II skal indeholdestøtteredskaber, der giver medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet til at afpasse støtten til med-lemsstaternes særlige behov på en flerårig basis.Direkte støtte (søjle I)Den fremtidige direkte støtte, der ydes til aktive landbrugere, ventes foreslået på basis af følgendeprincipper:En afkoblet ensartet basisstøtte til alle landbrugere på regionalt niveau, forudsat opfyldelse afkrydsoverensstemmelseskravene. Denne støtte ventes underlagt et støtteloft (capping).En obligatorisk ”grøn” støtte, der ventes baseret på enkle, generelle, ikke-aftalebaserede og årli-ge miljøtiltag i EU, som for eksempel permanente græsarealer, grønt plantedække, omdriftskravog brak. Derudover forventes Kommissionen at udbygge visse elementer af kravene om GodLandbrugs- og Miljømæssig stand (GLM).En for medlemsstaterne frivillig tillægsstøtte til landbrugere i områder med naturlige begræns-ninger (herunder ugunstigt stillede områder).En for medlemsstaterne frivillig koblet støtte med henblik på at tage hensyn til særlige proble-mer i visse regioner.En fastsættelse af en minimumsstøtte til mindre landbrug med henblik på at opretholde beskæf-tigelsen i landdistrikterne.Forenkling af reglerne for krydsoverensstemmelse.Markedsforanstaltninger (under søjle I)Kommissionen forventes overordnet set at ville fastholde den nuværende markedsorientering af denfælles landbrugspolitik, idet det dog også forventes, at Kommissionen vil foreslå en forenkling ogjustering af de nuværende markedsinstrumenter, herunder forventes introduceret yderligere elemen-ter, som for eksempel forlængelse af interventionsperioden, anvendelse af klausuler om forstyrrelse11

af markedet og støtte til privat oplagring. Kommissionen forventes for at øge sukkersektorens kon-kurrencedygtighed at foreslå, at det skal undersøges, hvilke muligheder, herunder en eventuel kvo-teudfasning, der er ved de nuværende sukkerkvoters ophør i 2014/15. Endelig forventes det foreslå-et, at fødevareforsyningskædens funktion skal forbedres, idet landbrugets andel af værditilvækstener faldet. Fokus i denne sammenhæng er på landmændenes forhandlingsposition, kontraktforhold,strukturudvikling og funktionen af derivatmarkedet10for landbrugsprodukter.Landdistriktsudvikling (søjle II)Kommissionen forventes at fremhæve, at landdistriktspolitikken, som en integreret del af den fælleslandbrugspolitik, har vist sin værdi ved at styrke bæredygtigheden af EU’s landbrugssektor. Land-distriktspolitikken skal fortsat bidrage tillandbrugets konkurrenceevne ved innovation og mere effektiv anvendelse af ressourcerne,bæredygtig forvaltning af naturressourcer, hvor der tages hensyn til miljøet, landskabet ogvedligeholdelse af produktionskapaciteten, ogbedre territorial udvikling af landdistrikterne i EU gennem en styrkelse af lokalområder, ka-pacitetsopbygning og forbedring af lokale forhold.Inden for denne ramme skal miljø, klimaændring og innovation være de retningsgivende temaer.Der skal fastsættes indikatorer, som skal sikre en effektiv målopfyldelse, ligesom der ventes fokuspå øget sammenhæng mellem landdistriktspolitikken og andre politikker for eksempel gennem enfælles strategisk ramme for EU-fonde.Derudover forventes Kommissionen at foreslå, at der etableres en krisestyringsværktøjskasse tilhåndtering af produktions- og indkomstrisici. Det forventes, at Kommissionen under landdistrikts-politikken vil foreslå mulighed for et nyt indkomststabiliserende værktøj, som er i overensstemmel-se med WTO’s regler for grøn boks samt øget støtte til forsikringsinstrumenter og gensidige fonde.Kriterierne for fordelingen mellem medlemsstaterne af midler til udviklingen af landdistrikterneskal overvejes. Endelig skal der ske en styrkelse og forenkling af kvalitets- og afsætningsfremmepolitikker med henblik på at styrke konkurrenceevnen i landbrugssektoren.ReformscenarierKommissionen forventes at finde, at der er tre overordnede optioner til videre overvejelse, hvor denene er den ovenfor beskrevne, mens de andre to reformscenarier alene skitseres meget kort. Disseer:Option 1, der karakteriseres som et status quo scenarie, indebærer yderligere mindre tilpasninger afden nuværende politiske ramme med fokus på justeringer af visse områder som for eksempel om-fordeling af støtten mellem medlemsstaterne.Option 2 lægger op til reform, som beskrevet ovenfor, med den målsætning at gøre den fælles land-brugspolitik mere bæredygtig og bedre afbalanceret mellem forskellige politiske målsætninger. Det-te skal gøres gennem mere målrettede foranstaltninger.

Option 3 indebærer en mere omfattende reform af den fælles landbrugspolitik i en retning, så derudelukkende fokuseres på miljø og klimaændringer, og dermed en bevægelse væk fra indkomststøt-te og de fleste markedsforanstaltninger.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen. Europa-Parlamentet forventes dog atfremlægge en udtalelse på eget initiativ.KonsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for EU-budgettet, ligesom meddelelsen ikke i sig selvhar statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser. Idet meddelelsen vildanne grundlag for det videre arbejde med reformen af landbrugspolitikken efter 2013 vil den doghave afledte statsfinansielle konsekvenser for det danske bidrag til finansiering af landbrugspolitik-ken samt erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af omfanget af landbrugsstøtten, som Danmarkmodtager. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.Høring§2-udvalget er blevet hørt om meddelelsen på møde den 16. november 2010.Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at EU’s landbrugspolitik også i fremtiden skal være fælles,således at de samme regler gælder for alle landmænd i alle medlemsstater. Det er vigtigt, at der ta-ges udgangspunkt i, at en ny fælles landbrugspolitik skal forbedre erhvervets konkurrenceevne, ogat der samtidig tænkes yderligere forenkling ind i lovgivningen. Der skal desuden skabes mere sy-nergi og sammenhæng mellem EU’s forskellige ordninger, således at disse understøtter, og ikkemodarbejder, hinanden. Det gælder for eksempel definitionen af støtteberettigede arealer i forholdtil overgang til natur. Landbrug & Fødevarer ønsker ikke forsikringsordninger, men derimod enmarkedsbaseret løsning af udfordringerne. Intervention kan i visse tilfælde være nødvendigt, mendet skal kun ske som en nødløsning. Endvidere er det vigtigt, at der sendes et signal om, at den di-rekte støtte sker som en honorering af de høje krav, der stilles til landmænd og producenter i EU. Etkonkret problem er, at der ikke er mulighed for at give éngangskompensation til de landbrug, der erplaceret i områder med særlige miljøudfordringer. Landbrug & Fødevarer finder, at støtte til ugun-stigt stillede områder også bør kunne gives til områder med naturlige restriktioner i henhold til mil-jølovgivningen.Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark lægger stor vægt på en øget markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugs-politik med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten på længere sigt. Danmark lægger vægt på, atEU’s landbrugspolitik er bæredygtig i forhold til klima, natur, miljø og dyrevelfærd. Der er ikkemodsætning mellem på den ene side en støtteafvikling og på den anden side et fokus på bæredyg-tighed. Endelig lægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens meddelelse ikke fo-regriber de kommende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle rammer.

Fra dansk side henholder man sig generelt til det danske budget review høringssvar fra april 2008,regeringens strategi for afviklingen af EU’s landbrugsstøtte fra maj 2008 (B75) samt regeringenshøringssvar ”På sporet af en ny landbrugspolitik” fra juli 2010.Uden at foregribe resultatet af forhandlingerne om de nye flerårige finansielle rammer for periodenefter 2013, og potentielle afledte budgetmæssige justeringer, har regeringen fremlagt én måde at or-ganisere den fælles landbrugspolitik inden for et givent budget indtil 2020 med henblik på at sikreøget merværdi i EU som helhed ved at fremme Grøn Vækst.Den danske regering er af den opfattelse, at tendensen i de seneste reformer og markedsorienterin-gen af den fælles landbrugspolitik skal fortsætte, og at Europa 2020-strategien er en mulighed for attænke fremad, også i landbrugs- og fødevaresektoren. Europa 2020-strategiens mål bør være en delaf den fremtidige fælles landbrugspolitik, navnlig gennem øget fokus på forskning, udvikling og in-novation i landbrugs- og fødevaresektoren.Den europæiske landbrugs- og fødevaresektors evne til at overleve i fremtiden, er tæt knyttet til sek-torens evne til at være innovativ og aktivt bruge sin faglighed, snarere end at basere sig på klassiskestøttemekanismer.Fra et dansk synspunkt skal den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020 have et meget stærke-re fokus på håndtering af nye udfordringer og at levere offentlige goder.Den fælles landbrugspolitik har potentialet til at være en del af løsningen på mange af de nye udfor-dringer, og at bidrage til at udforske nye indtjeningsmuligheder og en bæredygtig udvikling. For ek-sempel hvordan man kan skabe en effektiv vandforvaltning og forvaltning af biodiversitet, fødeva-resikkerhed, håndtering af klimaændringer, højere miljømæssige hensyn, og levering af grøn energi.Én måde at nytænke den fælles landbrugspolitik på, er at skabe en mere målrettet og moderne søjleI og søjle II i perioden 2014-2020. Den nye ordning for direkte betalinger kan bestå af en grundlæg-gende præmie til rådighed for alle landbrugere - på regionalt niveau. En anden del af søjle I kan ud-betales til landbrugerne som en top op for at levere offentlige goder. Og det bør være enkelt at ad-ministrere. Søjle II kan have et stærkere fokus på projekter, der baseres på innovation og udvikling ilanddistrikterne, ved hjælp af understøttende rammebetingelser (for eksempel uddannelsespro-grammer, ny teknologi m.v.). Dette er for at sikre Grøn Vækst i overensstemmelse med Europa2020 strategien.Generelle forventninger til andre landes holdningerMeddelelsen præsenteres af Kommissionen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-30. novem-ber 2010.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgMeddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen afbedriftsrådgivningsordningen i henhold til artikel 12 og 13 i Rådets forordning(EF) nr. 73/2009KOM (2010) 665Nyt notat.ResuméKommissionen har forelagt Rådet og Europa-Parlamentet en rapport om anvendelsen af bedrifts-rådgivningsordningen. Rapporten understreger vigtigheden af bedriftsrådgivningsordningen ogkommer med anbefalinger til forbedringer af ordningen.BaggrundKommissionen har ved KOM (2010) 665 af 15. november 2010 fremsendt en rapport om anvendel-sen af bedriftsrådgivningsordningen. Rapporten er oversendt til Rådet den 15. november 2010 i endansk sprogudgave.Rapporten om bedriftsrådgivning er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-30. november 2010 med henblik på præsentation.NærhedsprincippetDer er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingta-gen til konkrete forslag.Formål og indholdKommissionen skal senest den 31. december 2010 forelægge Rådet en rapport om anvendelsen afbedriftsrådgivningsordningen, i henhold til artikel 12, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009.Som et element i reformen af den fælles landbrugspolitik fra 2003 skulle medlemsstaterne i 2007oprette en ordning for bedriftsrådgivning, hvor landmænd frivilligt kan søge rådgivning. Medlems-staterne er således forpligtiget til at opretholde et system af godkendte rådgivere, der kan yde be-driftsrådgivning. Bedriftsrådgivningsordningen skal som minimum omfatte rådgivning inden for delovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne for "god landbrugs- og miljømæssig stand«(GLM), krav og betingelser som samlet benævnes krydsoverensstemmelsesreglerne, hvis overhol-delse er en betingelse for udbetaling af den direkte støtte. Kravene omfattet af krydsoverensstem-melse er inden for områderne; folke-, dyre- og plantesundhed, miljø og dyrevelfærd. Medlemssta-terne har mulighed for under landdistriktspolitikken at yde støtte til bedriftsrådgivning, hvilket 20medlemsstater har planlagt at gøre i perioden 2007-13.Rapporten indeholder en vurdering af de foreløbige erfaringer med anvendelsen af bedriftsrådgiv-ningsordningen i medlemsstaterne. Hovedårsagen til, at landmænd har anvendt bedriftsrådgivnin-gen, er målet om at leve op til reglerne under krydsoverensstemmelse, og dermed har ordningen bi-draget til fokus på forhold som miljø, fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd. Det er imid-lertid relativt få landmænd, som har modtaget rådgivning under ordningen (ca. 5 % i 2008).15

Rapporten understreger vigtigheden af frivillighed i anvendelsen af bedriftsrådgivningsordningen,idet rådgivning og vejledning er baseret på frivillighed, modsat for eksempel kontrol. Det pointeresi rapporten, at der er potentiale for at fremme og forbedre bedriftsrådgivningsordningen, således atsystemet bliver anvendt af flere europæiske landmænd. Herudover lægger rapporten op til, at detfortsat skal være frivilligt for landbrugerne at anvende bedriftsrådgivning, og at systemet skal gøresmere fleksibelt, således at det kan tilpasses både den enkelte medlemsstats og den enkelte land-mands behov. Dette skal også ses i sammenhæng med de allerede foreslåede ændringer af mulighe-den for at yde støtte til bedriftsrådgivning under landdistriktspolitikken, hvor det er foreslået, atrådgivningen ikke nødvendigvis skal omfatte alle elementer i krydsoverensstemmelse. Reglerne omkrydsoverensstemmelse vil stadig være det grundlæggende element.Endvidere foreslår Kommissionen at øge kendskabet til ordningen, for eksempel ved at medlems-staterne bekendtgør landmændene med en liste over rådgivere omfattet af ordningen, ligesom detpointeres, at rådgivning klart skal være adskilt fra kontrol. Nye rådgivningsbehov opstår, og be-driftsrådgivningsordningen kan eksempelvis udvides med områder, som afspejler nye udfordringerinden for klima, vand og biodiversitet. Endelig lægger rapporten op til, at de instanser, som koordi-nerer bedriftsrådgivningen, i højere grad skal fremme og synliggøre bedriftsrådgivningen, samthjælpe rådgiverne med at netværke og organisere jævnlig efteruddannelse. Kommissionen tilkende-giver, at eventuelle forslag om ændring af lovgivningen kan blive fremsat som en del af forslageneom den fælles landbrugspolitik efter 2013.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rapporten.Gældende dansk retMedlemsstaterne er forpligtiget til at opretholde et system af godkendte rådgivere, der kan yde be-driftsrådgivning om overholdelse af reglerne om krydsoverensstemmelse til landbrugere, jf. Rådetsforordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiksordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbru-gere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og omophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003, med senere ændringer.Bekendtgørelse nr. 436 af 6. juni 2005 om godkendelse af virksomheder og deres medarbejdere tilbedriftsrådgivning fastsætter blandt andet regler for forsikring af og bred viden i rådgivervirksom-heden, samt medarbejderens uddannelse og rådgivererfaring.KonsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige konse-kvenser.HøringLandbrug & Fødevarer bemærkede på møde i §2-udvalget (landbrug) den 16. november 2010, atforudsætningen for, at bedriftsrådgivningsordningen i højere grad bliver anvendt i Danmark, er til-deling af støtte fra landdistriktsmidlerne.16

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om TSE køre-plan 2 Strategidokument om transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) i2010 – 2015KOM (2010) 384Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. september2010. Ændringer er markeret i marginen.ResuméPå baggrund af resultaterne af den første TSE køreplan fra 2005 og det forhold, at den positivetendens med fald i hyppigheden af TSE, der blev konstateret i 2005, er fortsat siden da, har Kom-missionen fremlagt nærværende meddelelse. Det primære formål med meddelelsen er at orientereom, at TSE foranstaltningerne fortsat skal tages op til revision, samtidigt med at der sikres et højtniveau for fødevaresikkerhed. Ændringerne vil fortsat ske trinvis på basis af solidt videnskabeligtmateriale. Meddelelsen berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, idet den ikke indehol-der konkrete forslag.På baggrund af Kommissionens TSE køreplan 2 har formandskabet fremlagt udkast til rådskonklu-sioner. Udkastet til rådskonklusioner tilkendegiver medlemsstaternes støtte til Kommissionens ar-bejde med TSE foranstaltningerne, samt tilkendegiver medlemsstaternes holdninger og prioriteter iforhold til TSE køreplan 2.BaggrundKommissionen har ved KOM (2010) 384 af 16. juli 2010 fremsendt meddelelse om TSE køreplan2, der er et strategidokument vedrørende de mulige planer for transmissible spongiforme encepha-lopatier (TSE) i perioden 2010 – 2015. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 16. juli 2010. Med-delelsen i dansk sprogversion forelå den 19. juli 2010.Formandskabet har på den baggrund fremlagt udkast til rådskonklusioner vedrørende Kommissio-nens meddelelse om TSE køreplan 2.Udkastet til rådskonklusioner forventes vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde.17

NærhedsprincippetMeddelelsen indeholder alene overvejelser om ændringer i EU’s eksisterende TSE-politik, der alle-rede omfatter fælles regler. Der er ikke tale om stillingtagen til konkrete forslag. Det er derfor rege-ringens vurdering, at det følger heraf, at meddelelsen er i overensstemmelse med nærhedsprincip-pet.Formål og indholdKommissionens TSE køreplan 2 indeholder overvejelser om mulige ændringer af TSE politikken iperioden 2010 – 2015, hvor TSE køreplan 1 indeholdt overvejelser vedrørende ændringer af TSE-politikken primært i perioden 2005 -2010. Overvejelserne omfatter foranstaltninger vedrørende TSEsygdommen kogalskab (BSE) hos kreaturer og TSE sygdommen scrapie hos får og geder.Meddelelsen omhandler mulige ændringer vedrørende specificeret risikomateriale, forbud mod fod-ring af kvæg, får og geder med foder, der indeholder TSE-smitsomt materiale, BSE overvågningen,udryddelse af fåre- og gedesygdommen scrapie, aflivningspolitik for kvægbesætninger med et til-fælde af BSE, tests til undersøgelse for TSE samt alternative scenarier, hvis den positive tendensikke fortsætter i alle medlemsstater.Meddelelsens foranstaltninger, som er nævnt nedenfor, påtænkes gennemført trinvis fra 2011 ogfrem.Specificeret RisikoMateriale (SRM)Kommissionen lægger op til at sikre det nuværende forbrugerbeskyttelsesniveau ved fortsat at ga-rantere sikker fjernelse af Specificeret RisikoMateriale (SRM), som er de dele af dyrene, som er in-ficeret med smitstof, hvis dyrene er smittede. Fjernelse af Specificeret RisikoMateriale (SRM) erden vigtigste foranstaltning til beskyttelse af folkesundheden. Listen over Specificeret RisikoMate-riale (SRM) ændres kun på grundlag af den nyeste videnskabelige rådgivning.Specifikt påtænker Kommissionen at foretage en ny vurdering af Specificeret RisikoMateriale(SRM) hos får og geder på baggrund af en vurdering fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautori-tet (EFSA), der ventes færdiggjort i slutningen af 2010.Kommissionen vil generelt tilstræbe at tilpasse EU’s liste over Specificeret RisikoMateriale (SRM)til de internationale standarder hos Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), når dette sker påbaggrund af solid videnskabelig rådgivning. I den forbindelse er det ikke et realistisk mål at opnåfuldstændig eliminering af risikoen, hvorfor den videnskabelige rådgivning også bør tage hensyn tilden gunstige epidemiologiske situation vedrørende kogalskab (BSE) i EU.Medlemsstater, der er godkendt med kogalskab (BSE) status ”ubetydelig kogalskabs (BSE) risiko”er i henhold til reglerne i Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) ikke forpligtet til at fjerneSpecificeret RisikoMateriale (SRM), mens de i henhold til EU-reglerne stadig er forpligtet til atfjerne Specificeret RisikoMateriale (SRM). Hvis et stigende antal medlemsstater opnår statussen”ubetydelig kogalskabs (BSE) risiko”, kan fjernelse af Specificeret RisikoMateriale (SRM) tages optil fornyet overvejelse for denne gruppe medlemsstater.18

FoderforbuddetI juli 1994 blev der indført et forbud mod at fodre kvæg, får og geder med kød-benmel fra pattedyr,for at undgå at overføre smitte med en TSE sygdom via foderet. Kogalskab (BSE) menes udeluk-kende at stamme fra smitte af kreaturer med kogalskab (BSE) inficeret foder. Med henblik på at sty-re risikoen for forekomst af forbudt materiale via krydsforurening blev forbuddet i 2001 udvidet tilen suspendering i hele EU af anvendelsen af forarbejdede animalske proteiner i foder til alle dyr,som opdrættes med henblik på produktion af fødevarer, med visse undtagelser.Ændringer af foderforbuddet overvejes. Der skal tages udgangspunkt i risikoanalyser og samtidigtskal der tages hensyn til, hvorvidt der eksisterer pålidelige tests som kontrolværktøjer.De ændringsmuligheder, som Kommissionen anser for mulige i de næste 5 år, er indførsel af en to-lerancetærskel for små mængder af forarbejdede animalske proteiner i foder til dyr og ophævelse afvisse bestemmelser om foderforbuddet for ikke-drøvtyggere (svin, fjerkræ, fisk).Vedrørende tolerancetærsklen afventer Kommissionen en rapport fra den Europæiske Fødevaresik-kerhedsautoritet (EFSA) i slutningen af 2010, før der eventuelt fremsættes forslag.Ophævelse af foderforbuddet for ikke-drøvtyggere vil kræve, at der foreligger en godkendt analyse-teknik til bestemmelse af, hvilken art de forarbejdede animalske proteiner stammer fra. Derudovervil der blive tale om, at virksomhederne, der vælger at producere foderet, skal dedikere en del afvirksomheden til produktion af netop det foder (kanalisering) for at øge sikkerheden.En eventuel ophævelse af foderforbuddet for ikke-drøvtyggere (svin, fjerkræ, fisk) vil betyde, at EUkan mindske sin afhængighed af andre proteinkilder, idet forarbejdede animalske proteiner er engod proteinkilde, som i øjeblikket anvendes til fremstilling af blandt andet gødning.BSE-overvågningenKommissionens mål er at opnå det mest målrettede overvågningsprogram, der fortsat kan vurdereudviklingen af sygdommen og effektiviteten af TSE/BSE beskyttelsesforanstaltningerne.TSE køreplan 2 lægger op til yderligere reduktion i antallet af BSE tests for de medlemsstater, derpå grundlag af epidemiologiske kriterier kan bevise eller allerede har bevist, at der er sket en for-bedring af BSE situationen på deres område. På nuværende tidspunkt har 17 medlemsstater bevistdet og har fået tilladelse til at hæve alderen for BSE testning til 48 måneder mod de tidligere 24 og30 måneder for henholdsvis kreaturer der er døde/slået ned eller nødslagtede (risikodyr) og slagte-dyr. Kommissionen foreslår 3 modeller til yderligere reduktion for de medlemsstater, der opfylderkriterierne. De tre modeller er:Fortsætte med at hæve aldersgrænsen for BSE testning af kreaturer.Teste en stikprøve fra hver kategori af kreaturer over en vis aldersgrænse.Teste alle kreaturer ud fra deres fødselsdato og datoen for effektiv implementering af foder-forbuddet.19

Det er en forudsætning fra Kommissionens side, at modellen tager hensyn til det Indre Marked ogkreaturernes frie bevægelighed mellem medlemsstaterne samtidigt med, at den valgte model ikkemå forhindre medlemsstaterne i at opretholde deres status i Verdensorganisationen for Dyresundhed(OIE).Revision af foranstaltningerne til udryddelse af scrapie hos får og gederKommissionens mål er at bringe de nuværende regler omkring udryddelse af scrapie hos får og ge-der i overensstemmelse med den nyeste videnskabelige viden også under hensyntagen til, hvad derer praktisk muligt i besætningerne.Kommissionen minder om, at TSE sygdommene hos får og geder er meget komplekse, blandt andetmed hensyn til, hvordan sygdommen overføres. Endvidere er der stor usikkerhed om, hvorvidtmennesker kan smittes med TSE fra får og geder. Derfor er det nødvendigt at fortsætte overvejel-serne om hensigtsmæssige foranstaltninger.Scrapie kan inddeles i sygdommene klassisk scrapie og atypisk scrapie. Meget tyder på, at atypiskscrapie ikke er smitsomt på samme måde som klassisk scrapie. Derfor er det Kommissionens plan atændre reglerne for atypisk scrapie i de tilfælde, hvor videnskabelige data bekræfter, at atypisk scra-pie ikke er smitsomt.Aflivningspolitik – kvægKommissionen foreslår at erstatte aflivning af de potentielt smittede dyr i en besætning, hvor et dyrallerede er konstateret BSE positivt med slagtning til konsum, forudsat at dyrene testes med nega-tivt resultat, inden de anvendes til konsum. Forslaget kommer på baggrund af, at antallet af positiveBSE tilfælde blandt de nedslagne kohortedyr i EU nu er meget lavt (2 i 2008 og 0 i 2009).Hurtig testsMålsætningen er fortsat at fremme udviklingen af de bedste hurtigtests, der findes til påvisning afTSE. Hvis der godkendes tests til levende dyr, vil det være en hjælp i certificeringen af resistensni-veauet i fåre-besætninger.Alternative scenarierKommissionen ønsker fastlagt scenarier for den situation, hvor faldet i BSE-tilfælde ikke bekræftesi alle medlemsstater. I de tilfælde bør der træffes strengere foranstaltninger vedrørende fjernelse afSpecificeret RisikoMateriale (SRM) i de medlemsstater, hvor reduktionen ikke bekræftes, og derkan blive tale om en midlertidig embargo. Embargoen vil forhindre, at det går ud over de øvrigemedlemsstater, hvor den positive tendens med blandt andet fald i BSE-tilfælde bekræftes.I udkastet til rådskonklusioner noteres det, at Kommissionens TSE køreplan 2 er fremlagt i lyset af,at EU foranstaltningerne baseret på TSE forordning 999/2001 i maj 2001 har resulteret i en betrag-telig reduktion af TSE forekomsten og det har vist sig, at selvom TSE varianten hos mennesker(Variant Creutzfeldt-Jacob sygdom - vCJD) for alle tilfælde er med dødelig udgang, er BSE ind-virkningen på menneskers sundhed tilsyneladende mere begrænset end først antaget.

Rådet udtrykker generel tilfredshed med TSE lovgivningen, hvorfor der ikke vurderes at være be-hov for fundamentale ændringer. I det videre arbejde med TSE foranstaltninger lægger udkastet tilrådskonklusioner vægt på at:Hovedformålet med TSE foranstaltningerne er beskyttelse af forbrugerne samt kontrol medog udryddelse af TSE sygdomme.Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) stadig skal spille en vigtig rolle, idetrevisionerne af TSE foranstaltningerne primært skal være baseret på videnskabelig rådgiv-ning, og hvad der er praktisk muligt i forhold til kontrol.Der i de kommende års revisioner af TSE foranstaltningerne tages hensyn til, at foranstalt-ningerne bliver proportionale og omkostningseffektive, samt at de sker trinvis.Der tages hensyn til de forskellige TSE overvågnings- og kontrolforanstaltningers indbyrdessammenhæng, når der foretages ændringer.

Af mere specifikke foranstaltninger lægger udkastet til rådskonklusioner vægt på at:Støtte Kommissionens mål om fortsat videnskabeligt baseret revision af BSE overvågnings-programmet for kvæg. Revisioner foretages, når den nødvendige videnskabelige dokumenta-tion foreligger.Revisioner skal være risikobaserede, med det formål at EU overvågningssystemet bliver me-re fokuseret, effektivt og omkostningseffektivt for alle medlemsstater. Revisioner skal sam-tidig fokusere på, at det fortsat skal være muligt at overholde standarderne i Verdensorgani-sationen for Dyresundhed (OIE). Revisioner foretages, når den nødvendige videnskabeligedokumentation foreligger. Derudover skal revisioner sikre, at EU fortsat har mulighed for atovervåge TSE udviklingen.Foderforbuddet er helt fundamentalt for at forhindre cirkulation af BSE via foder.Gøre opmærksom på de vigtige etiske og miljømæssige betragtninger i forhold til anvendel-se af forarbejdet animalsk protein (PAP) i foder til opdrættede dyr.

sammenhæng opfordres Kommissionen til at undersøge al videnskabelig dokumentation for at kun-ne prioritere sygdommene i forhold til deres betydning for sundheden.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.Gældende dansk retI Danmark reguleres TSE-området af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af vissetransmissible spongiforme encephalopatier (TSE) med senere ændringer, samt bekendtgørelse nr.930 af 07/09/2006 om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder og bekendtgørelse nr.1361 af 19/12/2008 om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg.KonsekvenserMeddelelsen og rådskonklusionerne er ikke udtryk for egentlig regulering, men alenepolitiske retningslinjer. Konkrete reguleringsforslag afventes før lovgivningskonsekvenser, statsfi-nansielle konsekvenser, administrative konsekvenser, erhvervsmæssige konsekvenser, samfunds-økonomiske konsekvenser, samt beskyttelsesniveauet kan endeligt fastlægges.Samlet set må TSE Køreplan 2 dog siges på sigt at lægge op til en lettelse og forenkling af regule-ringen på området, uden at det går ud over fødevaresikkerheden.HøringMeddelelsen er sendt i høring i §2-udvalget (landbrug), §5-udvalget (fiskeri) samt det RådgivendeFødevareudvalgs EU-underudvalg, og der er indkommet følgende bemærkninger:Fiskemelsforeningen ser frem til en ophævelse af foderforbuddet for fiskemel, samt at fodervirk-somheder igen får mulighed for at producere foderblandinger til forskellige husdyrarter på sammevirksomhed. Foderforbuddet har siden 2001 bevirket at fiskemelsproducenter i EU uberettiget harstået konkurrencemæssigt dårligere med eksport af fiskemel til visse tredje lande, herunder Kina,som helt forbød import af fiskemel fra Danmark.Landbrug & Fødevarer har med interesse gennemgået Kommissionens strategipapir for TSE køre-plan 2 for perioden 2010 – 2015 og har en række anbefalinger til strategipapiret. Med hensyn tilfremtidig revision af listen/aldersgrænsen for Specificeret RisikoMateriale (SRM), så er hele tarm-kanalen fra og med duodenum til og med rectum i dag defineret som Specificeret RisikoMateriale(SRM). Landbrug & Fødevarer anbefaler, at man begrænser definitionen til den distale ileum, somoprindeligt, da Landbrug & Fødevarer vurderer, at dette kan gøres uden at kompromittere forbru-gersikkerheden, samtidig som det vil medføre en betydelig besparelse for slagterierne.Med hensyn til en fremtidig revision af foderforbuddet anbefaler Landbrug & Fødevarer, at forbud-det mod anvendelse af svine- og fjerkræprotein ophæves, så svineprotein kan anvendes til fjerkræog fisk, og fjerkræprotein kan anvendes til svin og fisk. Forslaget vil resultere i en stor forøgelse afmængden af værdifuldt foderprotein i EU, hvor der i dag er problemer med at skaffe tilstrækkeligtfoderprotein til konkurrencedygtige priser ikke mindst på grund af GMO-forbuddet. Landbrug &22

Fødevarer vurderer derfor, at forslaget vil medføre en betydelig økonomisk gevinst for slagterier oglandmænd.Landbrug & Fødevarer anbefaler, med hensyn til en fremtidig revision af BSE overvågning, et op-hør med test af normale slagtedyr, men fortsat test af såkaldte risikodyr, som er selvdøde kreaturer,kliniske mistanker og AM-dyr. Begrundelsen er, at test af normale slagtedyr blev indført for at opnåstatistisk sikre data over BSE-forekomsten. I dag er der i EU testet omkring 90 millioner slagtedyr,så der er ikke behov for yderligere testning for at få sikre data, og sandsynligheden for at finde BSEer væsentligt større ved test af risikodyr end ved test af normale slagtedyr. Forslaget vil ikke kom-promittere fødevaresikkerheden, som er sikret ved fjernelse af Specificeret RisikoMateriale (SRM).Landbrug & Fødevarer vurderer derfor, at forslaget vil medføre en meget betydelig besparelse forslagterier/landmænd.Yderligere anbefaler Landbrug & Fødevarer, at gøre det muligt at samhandle Specificeret Risiko-Materiale (SRM), således at dette kan håndteres på de virksomheder, som har specialiseret sig heri.Dette har særligt interesse for lande, som på grund af størrelsen, ikke har tilstrækkeligt råvaregrund-lag til at iværksætte sådanne virksomheder. Idet der er fuld sporbarhed på produkterne og kontrolmed fjernelse af Specificeret RisikoMateriale (SRM) i de enkelte medlemslande, anses det ikke atvære nogen risiko for denne transport.Generelt anbefaler Landbrug & Fødevarer, at der arbejdes hurtigt videre med de initiativer, som erbeskrevet i planen og rådskonklusionerne.Danske Korn- og Foderstof- Im- og Eksportørers Fællesorganisation (DAKOFO) bemærkede påmøde i §2-udvalget (landbrug) den 16. november 2010, at man støtter indførelsen af en tolerance-tærskel for forarbejdede animalske proteiner og ser gerne, at benmel kan opdeles i fiskemel oglandbaseret protein, da fisk ikke kan give BSE. Da BSE-lovgivningen blev fremlagt, var det ikkemuligt at identificere, hvilken animalsk kilde benmel kom fra, men det er i dag muligt at sondremellem forskellige kilder.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv overfor TSE Køreplan 2, idet meddelelsen er et godt udgangspunktfor videre diskussion af TSE foranstaltninger i perioden 2010-2015. Meddelelsen giver mulighedfor, at medlemsstaterne, heriblandt Danmark, kan give udtryk for holdninger til TSE foranstaltnin-gerne. På den måde bliver det muligt fremadrettet at få tilpasset TSE forordningen bedst muligt iforhold til de problemer, der påpeges fra de forskellige medlemsstater. Regeringen er særligt positivoverfor ændringerne af BSE-overvågningen, hvor Danmark er en af de 17 medlemsstater, der op-fylder de særlige kriterier og derfor kan forvente en yderligere reduktion af BSE-overvågningen in-denfor de næste 5 år. En reduktion, som regeringen ikke mener, vil tilsidesætte mulighederne for, atovervågningen stadig kan anvendes til at vurdere effektiviteten af de øvrige BSE foranstaltninger.Det er vigtigt, at der lægges vægt på, at BSE-overvågningen tager hensyn til, at Danmark kan op-retholde sin gunstige BSE status i Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), således at han-delsmæssige internationale interesser tilgodeses. Regeringen vil arbejde for, at atypiske BSE tilfæl-de ikke får indflydelse på landets BSE status. Ligeledes er regeringen positiv overfor de ændringeraf foderforbuddet, som eventuelt vil blive mulige, når en test til kontrol af dyrearten er færdigudvik-23

let. Under diskussionerne om TSE Køreplan 2 vil regeringen arbejde for, at det bliver højt priorite-ret, at atypisk scrapie bliver adskilt fra klassisk scrapie i TSE forordningen på linje med reglerne iVerdensorganisationen for Dyresundhed (OIE).Danmark er positiv overfor henstillingen i udkastet til rådskonklusioner om, at en revision af over-vågningsprogrammerne skal foretages, så det stadigt er muligt at overholde reglerne i Verdensorga-nisationen for Dyresundhed (OIE). Det er tilfredsstillende, at Rådet henstiller, at Kommissionen,når der kommer ny videnskabelig dokumentation, skal tage fat på at revidere BSE overvågningen.Danmark er også tilfreds med, at atypisk scrapie og atypisk BSE er nævnt i forslaget, som områderder skal prioriteres i det kommende arbejde. Ligeledes er Danmark tilfreds med, at en lempelse affoderforbuddet prioriteres for ikke drøvtyggere, forudsat at kontrolmetoderne er på plads. Danmarkstøtter, at Rådet i sine konklusioner lægger en risikobaseringstankegang til grund for det fremtidigearbejde, idet de anmoder Kommissionen om at erindre, at også andre sygdomme udgør et sund-hedsmæssigt problem. Derfor bør alle relevante data lægges til grund for fremtidig prioritering afindsatsen for sundhedsbeskyttelse.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om andre landes holdninger til den fremlagte medde-lelse.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 15. september 2010.Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det tilrådelige iog muligheden for at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om, at EFSA skalkunne opkræve gebyrerKOM (2010) 496Nyt notat.ResuméRapportens væsentligste konklusioner er, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at drage no-gen definitiv konklusion om at indføre et gebyrsystem inden for EU’s fødevarelovgivning. På dettegrundlag foreslår Kommissionen, at der iværksættes en konsekvensanalyse med henblik på at un-dersøge en række af de bemærkninger, som i Kommissionens høringsproces er fremført af med-lemsstaterne, de berørte parter og den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Analysenvil specielt fokusere på de sektorer, der bliver berørt, gebyrsystemets betydning for små og mellem-store virksomheder, gebyrernes indflydelse på innovation samt påvirkningen af EFSA’s overordne-de funktion, effektivitet og uafhængighed. Rapporten berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.24

BaggrundKommissionen har ved KOM (2010) 496 af 23. september 2010 fremlagt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om det tilrådelige i og muligheden for at forelægge et lovgivningsmæssigtforslag om, at den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) skal kunne opkræve gebyrer.Rapporten er fremlagt med henvisning til artikel 45 i forordning (EF) nr. 178/2002 om generelleprincipper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerheds-autoritet (EFSA) og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.Rapporten er sat på dagsordnen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-30. november 2010med henblik på udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetDer er tale om en rapport fra Kommissionen om det tilrådelige i og muligheden for at forelægge etlovgivningsmæssigt forslag om, at EFSA skal kunne opkræve gebyrer. Rapporten indeholder ikkekonkrete forslag, og rapporten giver således ikke anledning til at vurdere nærhedsprincippet.Formål og indholdFormålet med rapporten er at vurdere, hvorvidt det er muligt og tilrådeligt at forelægge et forslagom indførelse af gebyrer for EFSA’s arbejde.Kommissionen iværksatte i 2007 en internethøring af de berørte parter og afholdt møder med med-lemsstaterne i Den Stående Komite for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) og med deberørte parter i Den Rådgivende Gruppe for Fødevarekæden, Dyresundhed og Plantesundhed. Ud-kast til rapporten har i maj og juni 2010 været udsendt i høring hos medlemsstaterne og de berørteparter.Analysen af den foretagne høring af medlemsstater og berørte parter viser, at selv om de fleste med-lemsstater ikke principielt er imod et gebyrsystem, så er de bekymrede over, at systemet bliverkomplekst, fordi de fleste godkendelser, der gives, er generelle og til gavn for hele sektoren. Bran-chen (både producenter og brugere) er generelt imod et gebyrbaseret system, fordi de mener, at defleste godkendelser er til gavn for almenvellet (almene godkendelser). Forbrugerorganisationernefremhæver, at der kan rejses tvivl om EFSA’s uafhængighed, hvis der indføres gebyrer.Medlemsstaterne og de berørte parter peger på både fordele og ulemper ved indførelse af gebyrer,blandt andet nævnes:at der bliver større sandsynlighed for tilstrækkelig finansiering.at der med flere ressourcer kan ydes en mere professionel service.at der opstår et bedre samarbejde med de nationale myndigheder og EFSA.at der kan opnås en forkortelse af behandlingstiden for godkendelser.at der kan ske en harmonisering af EU-agenturernes procedurer.

Kommissionen anfører i en analyse af de mange bemærkninger:at indførelse af gebyrer ikke vil mindske EFSA’s uafhængighed på grund af de strenge kravtil ekspertise og åbenhed.at så længe der etableres hensigtsmæssige mekanismer for prioriteringen af EFSA’s opga-ver, så kan EFSA opkræve gebyrer for arbejde, der udføres til at godkende individuelle an-søgninger, hvilket skønnes at udgøre opgaver svarende til ca. 31 % af EFSA’s budget.at der kun vil blive indført gebyrer, hvis det sikres, at cost-benefit forholdet for erhvervet erfornuftigt.at der er udfordringer ved indførelse af et gebyrsystem, fordi EFSA både udsteder generelleog individuelle godkendelser, men at risikoen for et ustabilt budget er begrænset.

Kommissionen finder ikke grundlag for at drage afgørende konklusioner på baggrund af rapporten.Kommissionen anfører, at der er behov for en dybdegående konsekvensanalyse, hvor blandt andetkonsekvenserne af indførelse af fire forskellige ”gebyrmodeller” undersøges nærmere, samt behovfor en vurdering af de driftsudgifter og administrationsomkostninger, der knytter sig til henholdsvisde generelle og individuelle godkendelser. Herunder skal især muligheden for brugen af gradueredegebyrer indenfor de individuelle sektorer undersøges nærmere.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.Gældende dansk retDer findes ingen generel dansk lovgivning på området; men i forhold til anprisninger og berigelseforeskriver EU-reglerne bestemmelser om opkrævning af gebyrer og ansøgninger til EFSA i forord-ning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarerog Forordning (EF) nr. 353/2008 af 18. april 2008 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende an-søgninger om godkendelse af sundhedsanprisninger, jf. artikel 15 i forordning (EF) nr. 1924/2006,der er umiddelbart gældende i Danmark.KonsekvenserDen omhandlede rapport medfører ikke samfundsøkonomiske, statsfinansielle eller administrativekonsekvenser for det offentlige, ligesom rapporten ikke har administrative konsekvenser for er-hvervslivet. Såfremt rapporten og den tilknyttede fremtidige konsekvensanalyse munder ud i frem-sættelse af et konkret forslag om indførelse af gebyrer i EFSA, kan dette få økonomiske konsekven-ser for erhvervet.26

Rapporten berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.HøringRapporten har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærkninger:Landbrug & Fødevarer tager Kommissionens konklusion om, at det er utilstrækkeligt belyst, hvor-vidt der bør indføres et gebyrsystem for videnskabelige vurderinger af dossierer vedrørende god-kendelser, til efterretning. Landbrug & Fødevarer gør dog opmærksom på alle de betænkeligheder,der er ved at indføre et gebyrsystem i EFSA, og at det er essentielt, at Kommissionen svarer på dis-se kommentarer i sin kommende konsekvensanalyse. Landbrug & Fødevarer peger specielt på, atdet er vigtigt, at EFSA fortsat står som den eneste fællesskabsleverandør af uafhængig videnskabe-lig risikovurdering på foder- og fødevareområdet.Biodynamisk Forbrugersammenslutning stiller sig kritisk vedrørende EFSA’s mulighed for fortsatat være uafhængig, hvis der indføres gebyrer for godkendelser. EFSA’s finansiering bør ydes af fæl-lesskabets ordinære midler, for fortsat at sikre EFSA’s uafhængighed. Det anføres endvidere, at engebyrordning favoriserer store virksomheder i forhold til små, som vil have større problemer medgebyrbetaling.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen har i de hidtidige høringer forholdt sig åben over for rapportens udarbejdelse, men harstillet sig afventende overfor den endelige konklusion. Hidtil har man givet udtryk for, at det varvigtigt at EFSA’s uafhængighed bliver tilgodeset uanset eventuelle fremtidige indtægter fra gebyrer.Det har også været anført, at de nationale budgetter ikke skal belastes yderligere i forbindelse meden eventuel fremtidig gebyrfinansiering.Regeringen kan tilslutte sig EFSA’s forslag om, at der udarbejdes en konsekvensanalyse af de kon-krete gebyrmodeller, samt at der arbejdes videre med en klarlægning af budgettet i forholdet mel-lem udgifter fordelt på generelle godkendelser og individuelle godkendelser. Det er også vigtigt, atder foretages en analyse af betydningen for EFSA’s fremtidige drift, hvis driften fremover delvistskal finansieres af gebyrer for godkendelser.Regeringen kan tilslutte sig de kommentarer, der er indkommet fra høringsparterne om, at en frem-tidig ordning skal være fordelagtig for brugerne, således at der bliver foretaget en reel cost-benefitanalyse for erhvervet og at EFSA’s rolle som fællesskabsleverandør af uafhængige videnskabeligerisikovurderinger bevares intakt.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger ikke oplysninger om andre medlemsstaters holdninger til forslaget.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets afgørelse om afvisning af at optage 1,3-dichlorpropen i bilag Itil Rådets direktiv 91/414/EØFKOM(2010) 444Nyt notat (bidrag fra Miljøministeriet).ResuméKommissionen har foreslået, at aktivstoffet 1,3-dichlorpropen ikke optages på bilag I til direktiv91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler. Bilag I er den såkaldte positivliste.Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at stoffet optages på bilaget over ikke-optagne aktiv-stoffer, til bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen.Det vurderes, at forslaget har en positiv indflydelse på beskyttelsesniveauet i Danmark.1. StatusKommissionen fremsendte den 1. september 2010 forslag om ikke-optagelse af 1,3-dichlorpropentil Rådet.Forslaget er fremsat med hjemmel i direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, artikel 6,som fastlægger proceduren for optagelse af aktivstoffer på bilag I til direktivet (positivlisten).Kommissionens forslag om ikke-optagelse af 1,3-dichlorpropen blev forelagt den Stående Komitéfor Fødevarekæden og Dyresundhed den 9. juli 2010, hvor der ikke var kvalificeret flertal forforslaget.I henhold til artikel 19 i direktiv 91/414/EØF og i overensstemmelse med artikel 5 i Rådets afgørel-se 1999/468/EF skal Kommissionen derfor forelægge Rådet et forslag til de foranstaltninger, derskal træffes, idet Rådet inden for en frist på tre måneder træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Det er ikke nødvendigt at forelægge Europa-Parlamentet disse forslag til beslutning tilnærmere behandling (artikel 8 i Rådets afgørelse 1999/468/EF).Da stoffet tidligere har været besluttet ikke-optaget er baggrunden for forslaget plantebeskyttelses-middeldirektivets artikel 6, stk. 2 og 3 om proceduren for optagelse af nye EU-stoffer på bilag I.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.2. Formål og indholdKommissionen foreslår ikke-optagelse af stoffet 1,3-dichlorpropen. Forslaget begrundes med, at detselv på baggrund af yderligere indsendt data ikke er vist, at stoffet opfylder kriterierne i artikel 5 idirektiv 91/414/EØF. For 1,3-dichlorpropen er der ikke vist sikker anvendelse for forbrugere, og dervil være uacceptabel udvaskning til grundvandet.Forslaget tilbagekalder den oprindelige beslutning (2007/619/EF) om ikke-optagelse af aktivstoffet,der pålagde medlemsstaterne at tilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, derindeholder 1,3-dichlorpropen som aktivt stof. Der er derfor ikke længere godkendelser afplantebeskyttelsesmidler med 1,3-dichlorpropen i medlemsstaterne.3. NærhedsprincippetKommissionen har ikke redegjort for nærhedsprincippet. Der er tale omgennemførelsesforanstaltninger af en allerede vedtaget rådsretsakt, hvorfor Regeringen vurderer, atforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.4. Konsekvenser for DanmarkLovgivningsmæssige konsekvenser:Som følge af forslaget vil 1,3-dichlorpropen skulle optages på bilag 9 til bekendtgørelse ombekæmpelsesmidler. Bilag 9 er listen over aktivstoffer, for hvilke der er vedtaget enkommissionsbeslutning om ikke-optagelse på bilag I til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet.Der er ikke godkendt midler med 1,3-dichlorpropen i Danmark.Økonomiske og administrative konsekvenser:Forslaget får ingen økonomiske konsekvenser for firmaer eller brugere i Danmark, da der ikke ermidler med 1,3-dichlorpropen godkendt i Danmark.Beskyttelsesniveau:Det vurderes, at forslaget har en positiv indflydelse på beskyttelsesniveauet i EU og dermed ogsåindirekte i Danmark.5. HøringForslaget har været i høring i miljøspecialudvalget. 3F har oplyst, at de støtter den danske holdning,og Forbrugerrådet har oplyst, at de af ressourcemæssige årsager ikke har mulighed for at forholdesig til forslaget. DI har oplyst, at de ikke har bemærkninger.6. Forhandlingssituation

Kommissionens forslag om ikke-optagelse har været forelagt den Stående Komité forFødevarekæden og Dyresundhed, hvor der ikke var kvalificeret flertal for forslaget, hvorfor sagener oversendt til Rådet.Formandskabet forsøger i øjeblikket at få tilslutning fra Kommissionen samt medlemsstaterne til etalternativt kompromis – nemlig til en optagelse af stoffet 1,3-dichlorpropen på bilag I med en langrække risikobegrænsende foranstaltninger. Bl.a. foreslås det, at medlemsstaterne kun må godkendeprodukter med 1,3-dichlorpropen, hvis der er fastsat et program, der sikrer, at brugere er uddannetog certificeret til brugen, og at der er indført integreret plantebeskyttelse til de pågældendeanvendelser. Endvidere må produktet ikke anvendes mere end hvert tredje år udendørs og hvertandet år indendørs. Der skal gennemføres moniteringsprogrammer af grundvandet for at vise, omder udvaskes 1,3-dichlorpropen og nedbrydningsprodukter til grundvandet.Alternativt overvejer formandskabet at fastholde et forslag om en ikke-optagelse, men at give visselande en vis udfasningstid. I Kommissionens forslag er der ikke givet mulighed for at udfaseprodukter med 1,3-dichlorpropen, da midlerne allerede er forbudt at anvende efter 20. marts 2009.7. Dansk holdningDanmark støtter, at 1,3-dichlorpropen ikke optages på bilag I, da der ikke er vist sikker anvendelseaf stoffet i EU. Der er ikke vist sikker anvendelse for forbrugere, og der vil ved en optagelse væreen uacceptabel udvaskning til grundvandet selv med brug af de foreslåede risikobegrænsendeforanstaltninger, der overvejes pt.Danmark kan dog acceptere, hvis det i forbindelse med en ikke-optagelse foreslås at give visselande en udfasningstid, da nogle lande kan have store problemer med at undvære stoffet. Stoffetbruges mod rundorm i jorden, hvortil der ikke er så mange alternative plantebeskyttelsesmidler.8. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.