FLF, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Henvendelse af 15/11-10 fra Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed vedrørende monitorering af jodberigelsen i Danmark

Monitorering af jodberigelsen i DanmarkIndtil sommeren 2000 havde Danmark jodmangel (lidt større i Jylland og på Fyn end på Sjælland)først og fremmest som følge af for lidt jod i grundvandet. Jodmangel medfører sygdomme iskjoldbruskkirtlen i form af forstørret skjoldbruskkirtel (som ofte skal opereres) og forhøjetstofskifte (som skal behandles med medicin). Jodmangel under graviditet øger desuden risikoen forhjemeskade hos barnet. Alene forskellen i jodmanglen i Vest- og Østdanmark betød, at der hvert årblev opereret 250 flere personer for forstørret skjoldbruskkirtel og behandlet 2700 flere personer forforhøjet stofskifte i Jylland og på Fyn end på Sjælland.Fødevaredirektoratet besluttede derfor, på linje med de fleste andre lande, at følge WHO'sanbefalinger og indføre et jodberigelsesprogram i form af obligatorisk jodberigelse afhusholdningssalt og af salt tilsat brød i sommeren 2000.Det er velkendt, at der sker en forbigående øgning i antallet, som skal i medicinsk behandling forderes stofskiftesygdom, når jodindtagelsen øges i en befolkning, som længe har fået for lidt jod.Denne stigning efterfølges af et fald til under niveauet før jodberigelsen. Hvis jodindtagelsen bliveralt for høj, øges risikoen for stofskiftesygdom tilsvarende. Jodtilsætningen skal derfor doceresforsigtigt, og WHO anbefaler, at en jodberigelse monitoreres løbende.I 1997 nedsattes en videnskabelig styregruppe (DanThyr) for at monitorere effekten og nå frem tilden optimale jodberigelse i Danmark. Gruppen har foretaget en række undersøgelser af effekten afjodberigelsen, som indtil videre har vist følgende:• En stor andel af den danske befolkning havde skjoldbruskkirtelsygdomme før jodberigelsenmed overvægt i Vestdanmark (hvor jodindtagelsen var lavest)• Tilsætning af jod har indtil videre medførto Øget jodindtagelse til nær det anbefalede niveauo Reduktion i skjoldbruskkirtlens størrelse, hvilket har medført en reduktion i antalletder behandles med radioaktivt jod, mens operationsrateme kun har vist let faldendetendens.o En stigning i antallet af nye patienter med for højt stofskifte de første år efterjodberigelsen. Stigningen vendte til et fald efter 4-5 år og er nu under niveauet fra førjodberigelsen.o Stigning i antallet af nye patienter med for lavt stofskifte, som kræver medicinskbehandling. Denne stigning er muligvis ved at stagnere.Det er tydeligt, at den fulde effekt af jodberigelsen endnu ikke er indtrådt, hvorfor fortsatmonitorering må anbefales. Som anført er jodberigelsen foregået ved at tilsætte jod til salt, hvilketgiver en yderligere begrundelse for at fortsætte monitorering, idet der nu er planer om at reduceredanskernes saltindtagelse gennem regulering af salt i bl.a. brød for at nedbringe blodtrykket ogdermed reducere forekomsten af apopleksi (hjemeblødning) og blodpropper i hjertet. Dennesaltreduktion vil få betydning for jodberigelsen, som må justeres, i takt med en faldendesaltindtagelse.Monitoreringen har hidtil været støttet af Fødevareministeriet senest via en 4-årig bevilling under§24.33.02.20 (FødevareErhverv). Denne bevilling udløber i 2010, og vi anmoder nu om, at dettefortsætter i en yderligere femårs periode. Der ønskes støtte til de basale omkostninger i forbindelse