FLF, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 44: Henvendelse af 9/11-10 fra Pilegaarden Hvidsten vedrørende GMO

GMO-fabrikanternes ønske om GMO i DK - Europa er klart, og de står til at score milliarder. De skyr ingenmidler for at få lovgivningen ændret til deres fordel.BaggrundDen måde tingene foregår på I USA er, at de spilleregler der er for at få GMO-plantegener godkendt eryderst lemfældig. United States Department of Agriculture (USDA) og deres agentur Animal and Plant HealthInspection Service (APHIS) er, hvor beslutninger om frigivelse af nye GMO-plantegener foregår. GMO-fabrikanterne har fået ansat deres egne folk I nøglestillinger, hvor beslutningerne foregår I disse agenturer.Den proces, som APHIS bruger og har brugt, har over de sidste 15 år været under heftig beskydning, og derhar været retssager imod denne lemfældige fremgangsmåde.Alle forskningsresultater, som APHIS bruger som beslutningsgrundlag for beslutninger vedrørendefrigivelse af GMO-plantegener, er fabrikanternes egne forskningsresultater. Der er ingen uafhængigforskning. Al forskning er fuldstændig styret, fordi GMO-fabrikanterne har taget patent på generne, ogforskere skal have tilladelse fra GMO-fabrikanterne for at foretage forskning, for ellers bryder forskernepatentloven, så alt er fuldstændig styret fra GMO-fabrikanterne. GMO-fabrikanterne fraskriver sig alt ansvar,da de har statens godkendelse for, at alt er i orden. Forbrugere I USA er ikke informeret, fordi der ikke ernogen regler vedrørende etiketter på fødevarer. Alle fødevareproducenter kan frigive fødevarer, derindeholder GMO uden nogen form for godkendelse. US Food and Drug Administration, som er detansvarlige bureau for dette, har endnu ikke udviklet regler for GMO I fødevarer.GMO- Producenternes lobbyismeI den lovgivende forsamling I Montana, som mødes hvert 2. år, har der varet heftig debat for og imod GMO-hvede, og om hvordan landmændene kan beskyttes, imod den måde Monsanto og andre GMO-fabrikanter styrer tingene igennem patenter på gener og deres kontrakter, som bondefanger landmændsamt, hvordan man forholder sig til forurening med pollen og planter, der krydser til nabomarker, og hvemder er ansvarlig. Den måde GMO-kontrakter er udformet på, fraskriver GMO-fabrikanternes ansvar og gørlandmanden, der dyrker afgrøden, ansvarlig for alt vedrørende forurening samt, at landmænd ikke længerekan bruge deres egen udsæd fra høst af GMO-afgrøder. Da den lovgivende forsamling I Montana mødtes I2009, blev der fremsat et lovforslag om, hvordan man kunne beskytte landmænd mod disse

fremgangsmåder vedrørende tvister om rettigheder, pollen og plante forurening, samt ansvarlighedenvedrørende GMO indenfor Montana.Monsanto deltog ikke i debathøringerne, men i stedet købte de indflydelse ved politikerne, fx ved atlove forskningsmidler til universiteter i retur for venligsindet GMO-lovgivning. Til sidst et par dage førafstemning, blev der disket op med luksuriøs middag for Senate Agriculture Committee og andre GMO-venlige personer, der findes i Montana. Alle eksisterende love vedrørende lobbyisme i staten blev brudt pådet groveste, og hvad der foregik var imod alle regler.Resultatet var, at lovforslaget blev forkastet på trods af, at der hele vejen gennem den politiskeparlamentering var stemning for lovforslaget.(Et par måneder senere købte Monsanto fremavlerfirmaet West Breed og alle deres hvedesorter for over 200millioner kroner. Firmaet West Breed, er bosiddende i MONTANA!)

Egne holdninger til GMO. – GMO factsJeg mener ikke, at der kan dæmmes op for spredning i naturen, så derfor er det at lave grin med folk at taleom sameksistens. Bl.a. kan nævnes, at der i USA er gener (Roundup-gen), der er krydset til ukrudtsplanter.Disse ukrudtsplanter er allerede et stort problem. Fx i North Dakota hvor der er konstateret korsblomstredeukrudtsarter, der ikke kan bekæmpes med Roundup. Det er blevet påvist af forskere, der har samletkorsblomstrede ukrudtsplanter på en 5000 km lang strækning gennem staten, både i byer og på landet, at86 % af indsamlingerne var inficerede med et eller flere gener fra GMO-rapsplanter. Dette er et alvorligtproblem. Her 10 – 15 år efter GMO-raps blev introduceret, har naturen ved naturlig krydsning mellem nærtbeslægtede planter, udvisket fordelen ved GMO-raps. Det har samtidigt givet et nyt problem i, at Roundupikke længere kan bruges overfor disse ukrudtsplanter.Samtidig med at fordelen ved GMO fiser ud efter en kort årrække skal vi huske på, at GMO er enforurening af naturen i sig selv,og den er umulig at fjerne igen, hvis der senere bliver fundet nogleuheldige sideeffekter af genændringerne. Naturen hænger sammen. Man kan ikke lave noget om uden, atdet får konsekvenser på noget andet.Fx er det muligt at sætte et tobaksgen ind i bomuldsplanter for at dræbe insekter med nikotin,som planten selv udskiller, men det ændrer faunaen. Nogle insekter og fugle forsvinder, mens andre ukendtesikkert kommer til. Genet vil sikkert kunne findes i vilde planter, der er nært beslægtet med bomuldsplanter.Hvis der laves en mere tørkeresistent plante, vil den sikkert vinde indpas som en ukrudtsart i tørre områderved overkrydsning til ukrudtsplanter, eller selv være en uønsket plante, og den vil givetvis udkonkurrere denlokale flora.Endeligt er det foruroligende, at der ved godkendelserne af GMO ikke kan forsikres modsygdomsfremkaldende / allergiske sideeffekter. Eftersom der i naturen vil forekomme krydsninger mellemplanter med og uden GMO, og mellem GMO-planter med forskellige gener, endda nogle der er sat flereforskellige gen-ændringer på (stacking). Der er så mange ubekendte i den formel, at ingen kan kendetil sideeffekterne.

Til sidst er jeg imod GMO, da jeg som landmand skal leve af planterne,og i USA er det ikkelandmanden, der har høstet fordele, det er kun kemi-firmaerne, der ved højere såsædspris og ved kyniskmarkedsføring har formået at få en andel på over 80 % af såsæd i sorterne majs, soja og bomuld i USA.Hvis vi i DK får GMO vil vore fremavlere af såsæd, som gennem mange år har brugt midler fra landbrugettil at udvikle nye sorter, sikkert som i USA indgå partnerskaber med GMO-industrien. I USA har GMO-producenterne i deres kontrakter med sortsejerne sikret sig, at de ejer alle rettighederne til al genmasse, ogderigennem har sortsavlerne ved salg kun en mulig køber. Det er måden GMO-industrien nu sidder på over80 % af udsæden i de vigtigste afgrøder. Når fremavlerne er opkøbt, skrottes alle de GMO-frie sorter, somlandmanden har. Derefter har landmanden kun valget mellem GMO-sorter, og prisen sættes af GMO-producenterne. Denne udvikling er sket på bare 10 – 15 år.Den udbyttefremgang,der ifølge GMO-industrien har været, kommer ved, at man ved brug afgenforskning har kunnet speede den naturlige selektering, som sortsejerne altid har brugt op, da man ikkebehøver vente til høst for at se, hvilke egenskaber planten har. Man kan se det i generne. Denne forskninger for mig ok, da den ikke laver om på naturen, men kun er et værktøj i fremavlernes hænder.Det er samme måde, at GMO-industrien har fremmet deres udbyttepotentiale. Der hvor kæden hopper af,er der, hvor de indsætter deres eget gen som toppen på kransekagen. Det er ikke det indsatte gen, der harlavet det højere udbytte. Det har kun skabt nogle kortvarige dyrkningsfordele og gjort, at GMO-producenterne har kunnet styre markedet, så de sidder på udsæden, kemien og prisen.OpsummeringTilbage står vi med mere allergi. En natur der er i fuld gang med at indordne sig til de nye forhold, dvs. arterdør og andre kommer til. Endelig har vi ikke som bilproducenterne mulighed for at trække en varetilbage, hvis den ikke er hensigtsmæssig. Vi vil blot kunne konstatere, at vi har lavet en fejl og må leve medden.Naturen har klaret og vil altid klare ændringer af genmassen i naturen. Spørgsmålet er, hvad den ændrestil, og hvad der overlever.Vi har stadig muligheden for at sige nej til GMO.Venlig hilsenIb B PedersenPilegaardenMariagervej 483, Hvidsten8981 Spentrup[email protected]20 12 93 22 – 86 47 93 22